Danske Revisorer. Nr Årgang Marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Revisorer. Nr. 1. 37. Årgang Marts 2010"

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang Marts 2010

2 ERFAgrupper Foreningen Danske Revisorer Munkehatten Odense SØ Telefon Telefax Bestyrelse: Formand: Merete Leth Ulstrupvej Tureby Tlf Næstformand: Ejgil Petersen Nygade Slagelse Tlf Ole Nielsen Mariagervej Randers Tlf Keld Dupont Humlevej 17, 8240 Risskov Tlf Søren Skree Nielsen Købenshavnsvej 228, 4600 Køge Tlf Arne M. Jacobsen Porschevej Vejle Tlf Liselotte Pilegård Jensen Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg Tlf Stående udvalg: Lovudvalg: Merete Leth, formand Ejgil Petersen Søren Skree Nielsen Responsumudvalg/klageudvalg: Merete Leth, formand Keld Dupont Arne Jacobsen Optagelsesudvalg: Søren Skree Nielsen Ejgil Petersen Støt dig selv Udveksel erfaring Deltag i ERFA-grupperne Redaktionsudvalg: Ole Nielsen, formand Keld Dupont Liselotte Jensen Ejgil Petersen Kursusudvalg: Keld Dupont, formand Ole Nielsen Liselotte Jensen Ejgil Petersen De stående udvalg kan supplere sig med andre medlemmer i og uden for foreningen i forbindelse med løsningen af mere specielle opgaver m.v. Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v., ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. 2

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: 4 En travl tid Af registreret revisor Merete Leth, formand for FDR DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Ole Nielsen, Randers Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus 8 Advokat- og revisoromkostninger Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Selskabers acontoskat i 2010 Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevision 6 DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Den nye selskabslov Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma 12 Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. 16 Nye regler for indberetningspligt af personalegoder Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO Scanrevision Aktuelt om moms Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision 18 Annoncemateriale: Elektronisk. Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 24 Sikkerhedsstillelse for virksomheders afregning af skatter og afgifter Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S Ophævelse af mindsterentereglen mv. Af Skatterådgiver, Cand.jur. Karin Hald, Beierholm 28 Medlem af: Dansk Fagpresseforening 3

4 n tid En travl tid Af registreret revisor Merete Leth, formand for FDR Ord som finanskrise og kreditkrise er ord vi alle konstant møder i pressen og på tv ja vi kan ikke åbne en avis eller tænde for tv et uden at blive konfronteret med den aktuelle situation i Danmark som i resten af verden - Ja, sådan startede jeg et indlæg sidste år på samme tid desværre er det ikke blevet meget bedre i året, der er gået. Krisen giver mange revisorer og rådgivere ekstra arbejde og ser vi på omverdenens krav til os som revisorer er de ikke blevet mindre de seneste år. Mange af os har nok taget lidt ekstra kurser i efteråret og måske også nogle kurser vi normalt ikke ville have valgt. Dette med kravet om dokumentation for efteruddannelse, der nu er tvungen, i mente. Jeg vil gerne her henlede vore medlemmers opmærksomhed på, at vore vedtægter i foreningen stiller krav om efteruddannelse til alle medlemmer i Foreningen Danske Revisorer også de som ikke er registrerede eller autoriserede revisorer skal huske, at dette er et krav for medlemskab i vor forening og skal sikre, at vi kan yde en god service overfor vore kunder med en altid opdateret viden indenfor relevante områder. Foreningen udbyder mange kurser og kursusudvalget bestræber sig på, at udbyde et bredt sortiment, der dels skal sikre vore medlemmer, at kunne leve op til den tvungne efteruddannelse, men også sikre en bred vifte af relevante kurser for alle vore medlemmer, deres ansatte og øvrige som måtte have lyst til, at deltage. Personligt var jeg i efteråret på FDR s kursus om rekonstruktion, hvilket var meget lærerigt og spændende her var et af budskaberne, at vi som revisorer skal passe meget på med ikke, at lege advokat-revisorer som underviseren advokat Andreas Kærsgaard Mylin meget korrekt præciserede. Det kan ofte være en svær balance og hans råd har jeg tænkt meget over efterfølgende, for han har helt ret. Netop på grund af finans- og kreditkrisen skal vi igen i år være meget opmærksomme på, at undersøge og dokumentere virksomhedernes muligheder for Going Koncern, dette af hensyn til vort ansvar ved afgivelse af påtegninger, men i høj grad også for, at vi som rådgivere kan træde til og måske hjælpe en virksomhed, der er i krise. I vor kvalitetssikring skal vi have stor fokus på, at kunne dokumentere den fortsatte drift, såfremt der afgives en blank revisorpåtegning. Kan der ikke dokumenteres den fortsatte drift, ofte som følge af underskud og mangel på likviditet, skal vi som revisorer ikke lade os påvirke af ejernes øjeblikkelige situation og undlade, at tage forbehold, men påtage os den rolle vi har nemlig, at være offentlighedens tillidsrepræsentant. Når dette er sagt mener jeg vi i samme åndedrag skal træde til og tilbyde assistance med afhjælpning af situationen, såfremt en løsning kan opnås. Det er her vigtigt så tidligt som muligt, at inddrage virksomhedens pengeinstitut, advokat og lignende parter så alle kan bidrage til en løsning, herunder eventuelt en egentlig rekonstruktion. Jeg vil her kort henlede opmærksomheden på, at der som led i en reform af konkursloven er offentliggjort en ny betænkning fra konkursrådet, der skal gøre det lettere, at rekonstruere konkurstruede virksomheder. I betænkningen tiltænkes revisor en særlig rolle og det bliver spændende, at følge denne betænkning og reformen i sin helhed. Nok om krisen vi har nu endelig fået vedtaget den nye Selskabslov, der træder i kraft i dag den 1. marts 2010 og erstatter anparts- og aktieselskabsloven. Der var lidt vanskeligheder grundet manglende teknologi til håndtering af det praktiske i loven, men dette skulle nu være løst. De første anpartsselskaber med en anpartskapital på kr er da også allerede stiftet og det forlyder, at teknikken fungerer fint og uden problemer. Det er en travl tid så rigtig god arbejdslyst. 4

5 Hænger du fast i systemet? - så har vi løsningen! Hvis du føler dit nuværende økonomisystem er for omstændeligt og ufleksibelt, så er det nu, du skal overveje at skifte til e-conomic. Afslutningen på regnskabsåret nærmer sig med raske skridt, så det er netop nu, du bør skifte til et økonomisystem, som giver dig og dine klienter markante fordele som f.eks.: gratis adgang til dine klienters data via nettet gratis adgang til periodisering, anlægskartotek og bankafstemning Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage. Kontakt os på tlf eller send en mail: mulighed for at dele opgaver og frigøre tid for begge parter Netop nu har din kunde mere brug for din faglige rådgivning og vejledning end at rode rundt i et kompliceret regnskabsprogram. Med et webbaseret regnskabsprogram som e-conomic, der er specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder, kan du fokusere helt og holdent på netop det, du er rigtig god til; nemlig at hjælpe kunden med at drive sin virksomhed så optimalt som muligt. Du kan læse meget mere på og få indblik i, hvorfor mere end virksomheder og revisorer indtil nu har valgt at arbejde the e-conomic way Fohlmann.communication e-conomic danmark a/s Wildersgade 10 B 1408 København K tlf

6 og Advokat- og revisoromkostninger Som en del af forårspakke 2 i foråret 2009, indgik en reduktion af mulighederne for fradrag for advokat- og revisoromkostninger. Frem til årsskiftet 2009/10 kunne man jf. ligningslovens 8 I og 8 J, og i medfør af den praksis, der var oparbejdet fratrække advokat- og revisoromkostninger i meget vid udstrækning. Den nok væsentligste dom på området er Johnsson-sagen, hvor selskabet opnåede fradrag for forskellige omkostninger til due dilligence m.v. Denne sag åbnede efter politikernes opfattelse en ladeport for fradrag for snart sagt alle typer af rådgiveromkostninger i forbindelse med etablering eller opkøb af virksomheder, men først i forbindelse med forårspakke 2 er der sket en lovmæssig regulering. Der var tale om særregler, som stred mod det overordnede skatte- mæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter til etablering af erhvervsvirksomhed. Som nævnt fandt særreglerne ligeledes anvendelse i forbindelse med aktiekøb. Hvis reglerne ikke blev ændret vil der ofte være tale om fradrag for omkostninger til opnåelse af en skattefri aktieavance, idet selskaber efter indholdet i andre del af forårspakken vil være skattefri af aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Særreglerne fører således i mange tilfælde til, at der gives fradrag for udgifter til erhvervelse af skattefri indtægter. Denne asymmetri i beskatningen fjernes med ved som udgangspunkt at ophæve ligningslovens 8 I og 8 J. Man var dog i forbindelse med ophævelsen af ligningslovens 8 J opmærksom på at hvis bestemmelse alene blev ophævet, så ville det give en skæv konkurrence, idet kapitalfonde/ventureselskaber, hvis væsentlig erhvervsmæssige aktivitet er at købe og sælge virksomheder, ville kunne påberåbe sig fortsat fradrag for advokatog revisoromkostninger, idet disse udgifter til køb af aktier i selskaber, hvor man aktivt gik ind i driften af virksomheden ville få karakter af driftsomkostninger for kapitalfonden, og således være fradragsberettiget efter et sædvanligt driftsomkostningsbegreb. Modsat ville ophævelsen af bestemmelsen afskære sædvanlige industrivirksomheder, der kunne have interesse i at opkøbe de samme virksomheder som kapitalfondene, for fradrag for den samme type omkostninger, idet udgifterne i dette tilfælde sjældent ville have karakter af driftsomkostninger, men derimod om omkostninger knyttet til aktieinvestering, hvor de afholdte rådgiveromkostninger i stedet for fradrag blev tillagt anskaffelsessummen for aktien. Af disse årsager blev 8 J ikke ophævet, men omskrevet, således at den gældende bestemmelse i dag betyder, at udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I hvilket omfang kan der så fratrækkes advokat- og revisoromkostninger i 2010 og fremefter: Lovændringen har givet anledning til en god del frustrationer fra rådgiverside, idet det har været 6

7 revisoromk Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S vanskeligt, at få et fuldstændigt overblik over hvad den gældende ret skal være fremover. Det er vores opfattelse, at da særreglerne for fradrag for advokat- og revisoromkostninger nu er ophævet, så betyder det i sin grundlæggende enkelthed, at advokat- og revisoromkostninger nu skal fratrækkes ud fra det overordnede princip om, at udgifter kun kan fratækkes når der er tale om en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens 6 stk. 1 litra a. Skematisk vil mulighederne for fremover at få fradrag i indkomsten for advokat- og revisoromkostninger derfor være som følger: (Se tabel) I nogle af situationerne kan rådgiverudgifterne indgå i forbindelse med opgørelse af anskaffelses- og afståelsessum, og således indgå i opgørelsen af den afskrivningsberettigede saldo og/eller af den skattepligtige avance. Overgangsregel gældende for rådgiveromkostninger afholdt i 2009, men hvor etablering først sker i 2010: Rådgiveromkostninger der er afholdt i 2009 i forbindelse med etablering af ny virksomhed, men hvor virksomheden først er etableret i 2010 kan fratrækkes i Advokat- og revisoromkostninger Fradrag Lovbestemmelse Aktieombytninger NEJ Ligningslovens 8 J Spaltninger NEJ Ligningslovens 8 J Fusioner NEJ Ligningslovens 8 J Selskabsstiftelse i forbindelse med skattefri Virksomheds-omdannelse NEJ Ligningslovens 8 J Køb af datterselskaber NEJ Ligningslovens 8 J Skattesager for selskaber JA Ligningslovens 7Q stk. 3 Skattesager for personer NEJ Ligningslovens 7Q Skattesager for erhvervsdrivende personer, hvor der ikke ydes omkostningsgodtgørelse JA Ligningslovens 7Q stk. 3 Undersøgelse af nye markeder NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Etablering af erhvervsvirksomhed NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a se overgangsregel Udarbejdelse af selskabsregnskab JA Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Udarbejdelse af driftsregnskab for personligt erhvervsdrivende inkl. virksomhedsordning Særskilt betaling for udarbejdelse personlig selvangivelse JA NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Advokatbistand ved udarbejdelse af lejekontrakt JA Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Overtagelse af virksomhed NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Køb af aktiver NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Salg af virksomhed NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Salg af aktiver NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Hævning på etablerings- og iværksætterkonto til dækning af rådgiveromkostning NEJ Ligningslovens 8 J 7

8 Selskabers acontoskat i 2010 I 2010 skal selskaber betale acontoskat henholdsvis den 22. marts og den 22. november. Kun selskaber, der er stiftet før 1992, er under visse betingelser undtaget herfra. Der findes 2 typer acontoskat. Dels den tvungne ordinære acontoskat, der beregnes af SKAT. Dels den frivillige acontoskat, som selskabet selv bestemmer over. Indgår selskabet i en sambeskatning betales den samlede acontoskat af administrationsselskabet. Ordinær acontoskat Den ordinære acontoskat udgør i 2010 et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2006, 2007 og Altså 12,5 % af selskabets gennemsnitlige indkomst i disse år. Heraf betales halvdelen i marts og halvdelen i november. Hvis selskabet får overskydende skat for indkomståret 2009, bliver denne automatisk modregnet i den ordinære acontoskat, der opkræves i november. I den samme rate sker der også modregning af indeholdt kildeskat af aktieudbytte, som selskabet har modtaget i indkomståret Forventer selskabet en lav indkomst i 2010, kan selskabet anmode SKAT om en nedsættelse af den ordinære acontoskat. Anmodningen skal indsendes senest 3 uger efter, at selskabet har modtaget opkrævningen på acontoskatten. Anmodning om ændring af 2. rate kan dog fremsendes indtil den 15. oktober. Anmodningen om nedsættelse af acontoskatteraten skal vedlægges materiale der sandsynliggør, at den skattepligtige indkomst i 2010 rent faktisk bliver mindre end halvdelen af gennemsnittet i årene Det kan ske med perioderegnskaber og budgetter. Har selskabet uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år vil der også kunne henvises hertil. Frivillig acontoskat Hvis selskabets indkomst for 2010 skønnes at være på samme niveau som for de 3 foregående år, eller indkomsten måske vil blive større, så vil selskabet alt andet lige få en restskat, idet den ordinære acontoskat alene udgør 50 % af den gennemsnitlige faktiske skat for disse 3 år. Hvis de ordinære acontoskatter derfor ikke skønnes tilstrækkelige til at dække den faktiske skat for indkomståret 2010, kan selskabet supplere den ordinære acontoskat med frivillige indbetalinger. Dette kan være en fordel, fordi selskabet herved undgår at betale et ikke fradragsberettiget restskattetillæg, der for indkomståret 2010 udgør 5,1 %. Selskabet kan frit vælge mellem at betale frivillig acontoskat både i marts og i november eller kun i en af disse måneder. Dog skal man være opmærksom på, at en frivillig indbetaling i marts godskrives et tillæg, der for indkomståret 2010 udgør 0,4 % af det indbetalte beløb. En frivillig indbetaling i november reduceres derimod ved den endelige skatteberegning med 0,4 % af det indbetalte beløb. Renteovervejelser Spørgsmålet, om hvorvidt det kan betale sig at foretage frivillige indbetalinger, beror i første række på forholdet mellem selskabets lånerente og den rente, der skal betales til SKAT i form af restskattetillægget alternativt den rentegodtgørelse, der modtages fra SKAT i tilfælde af overskydende skat. En eventuel restskat for indkomståret 2010 skal således betales den 21. november 2011 sammen med det ovenfor omtalte restskattetillæg på 5,1 %. En eventuel overskydende skat for indkomståret 2010 udbetales den 21. november 2011 ved modregning i 2. rate af ordinær acontoskat for indkomståret sammen med en skattefri rentegodtgørelse på 1,6 %. Ved renteovervejelserne skal der imidlertid også henses til, at frivil- Lånerente før skat under 1,6 % p.a. Lånerente før skat mellem 1,6 % og 6,2 % p.a. Lånerente før skat over 6,2 % p.a. Betal frivillig acontoskat i marts Ja Nej Nej Betal frivillig acontoskat i November Nej Ja Nej 8

9 i 2010 Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevision lige indbetalinger den 22. martsgiver et tillæg på 0,4 %, mens en frivillig indbetaling den 22. november reduceres med 0,4 %. Til gengæld er der intet til hinder for, at hele den frivillige indbetaling kan placeres i november. Hvis selskabets lånerente før skat overstiger 1,6 % p.a. - men er mindre end 6,2 % p.a. - kan det bedst betale sig at vente med at betale frivillig acontoskat til den 22. november Hvis selskabet derimod har overskudslikviditet, der forrentes med mindre end 1,6 % p.a. kan det derimod bedst svare sig at bruge denne og betale hele den frivillige skat den 22. marts Hvis selskabets lånerente før skat overstiger 6,2 % p.a. er det mest fordelagtigt helt at undlade at betale frivillig acontoskat og i stedet betale restskat den 21. november For et selskab, der betaler acontoskat ved træk på en kassekredit eller lignende kan ovenstående sammenfattes således: (Se tabel s. 8) Konklusionen er således, at det for langt de fleste vil være mest optimalt at undlade frivillig indbetaling i marts måned. Dette er i sig selv en lettelse for selskaber med stram likviditet, men giver i øvrigt også den fordel, at det til november vil være meget nemmere at give et kvalificeret bud på størrelsen af den skattepligtige indkomst for Behovet for frivillig indbetaling kan til den tid dermed vurderes på et mere sikkert grundlag. Det vil kun sjældent kunne betale sig bevidst at foretage for store indbetalinger. En frivillig indbetaling enten den 22. marts eller den 22. november 2010, der returneres 9

10 Selskabers acontoskat i 2010 den 21. november 2011, giver således i begge tilfælde kun en forrentning på 1,6 % p.a. før skat. Sambeskatning SKAT har udsendt et såkaldt styresignal, der beskriver reglerne om national sambeskatning i relation til betaling og inddrivelse af selskabsskatter. Styresignalet indeholder kun en enkelt væsentlig nyhed. Den er til gengæld glædelig og får stor praktisk betydning. Den angår spørgsmålet om, hvornår et selskab er frigjort for hæftelse for selskabsskat. Reglerne tilsiger, at dette er tilfældet, når selskabet har betalt skatten af sin indkomst til administrationsselskabet - sædvanligvis moderselskabet. Hidtil har SKAT ikke villet acceptere, at betaling kunne ske ved postering på en mellemregningskonto, hvis dette medførte en forøgelse af datterselskabets gæld til administrationsselskabet. Dette er nu ændret. SKAT anerkender nu, at en postering på en mellemregningskonto kan anses for en reel betaling, hvis posteringen efter de almindelige obligationsretlige principper må anses som en reel betaling Det fremgår ikke, hvad der skal forstås herved. Som udgangspunkt må det antage, at betingelsen er opfyldt, hvis datterselskabet er solvent på konteringstidspunktet, således at det - bedømt efter forholdene på dette tidspunkt - er sandsynligt, at selskabet vil kunne indfri sin gæld til administrationsselskabet. Dernæst har Landsskatteretten for nylig stadfæstet en afgørelse fra SKAT, hvori et moderselskab (administrationsselskabet) ikke fik medhold i, at selskabet skulle have tilbagebetalt acontoskat, som det havde indbetalt på vegne af et datterselskab, der efterfølgende var gået konkurs. Datterselskabet havde aldrig haft midler til at betale sin andel af acontoskatten til moderselskabet. Landsskatteretten henholdt sig til, at moderselskabet ved sin betaling af skatten havde erhvervet en fordring mod datterselskabet. Hæftelsen for skatten var dermed overgået til moderselskabet, som således ikke var berettiget til tilbagebetaling af den skattebetaling, som datterselskabet aldrig havde refunderet. Hvis et sambeskattet selskab går konkurs uden at have betalt sin andel af skatten af sambeskatningsindkomsten til administrationsselskabet, kan administrationsselskabet således ikke få tilbagebetalt skatten fra SKAT. Derfor bør administrationsselskaber som hovedregel hvis det likviditetsmæssigt er muligt sørge for at få kontant betaling fra sambeskattede selskaber senest samtidig med, at administrationsselskabet foretager indbetaling af acontoskatten m.v. til SKAT, idet risikoen for manglende betaling overgår til administrationsselskabet på dette tidspunkt. Hvis ikke der er likvider i et sambeskattet selskab til at betale dets andel af skatten af sambeskatningsindkomsten samtidig med, at administrationsselskabet betaler acontoskatten til SKAT, bør det overvejes at få reduceret acontoskattebetalingen. Forskudt indkomstår Også selskaber med forskudt indkomstår betaler såvel ordinær som frivillig acontoskat den 22. marts og den 22. november. Indbetalingerne godskrives blot i den endelige skatteopgørelse for det indkomstår, som træder i stedet for kalenderåret. For et bagudforskudt indkomstår f.eks. 1. juli juni indgår indbetalingerne i 2010 således ved beregningen af skatten for indkomståret Sidste rate (22. november 2010) indbetales dermed efter regnskabsårets udløb. Det giver mulighed for at tilpasse indbetalingen til den endelige slutskat for året. For et selskab med fremad forskudt indkomstår f.eks. 1. april marts indgår indbetalingerne i 2010 ved beregningen af skatten for indkomståret Den første rate betales således inden starten på dette. 10

11 Fsrs skattelove med noter 2010 Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen Med FSRs Skattelove er du sikker på at være fuldt opdateret i Her får du alle skattelove inkl. de indarbejdede ændringslove, opdateret indtil den 1. januar 2010 med udførlige litteraturhenvisninger og praksis systematiseret efter lovparagrafferne. Værket indeholder desuden alle gældende bekendtgørelser, cirkulærer, styresignaler og relevante meddelelser fra SKAT. FSRs Skattelove 2010 udgives i 3 bind, hvor bl.a. ligningsloven med tilhørende lovstof, oversigt over praksis samt litteraturoversigter er optrykt i en selvstændig og mere handy udgave. NYHED BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 1020,- ekskl. moms i årligt abonnement BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 1088,- ekskl. moms i løssalg Fsrs afgiftslove med noter 2010 Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen Hold dig ajour med moms og andre afgifter. I FSRs Afgiftslove med noter 2010 finder du blandt andet alle love for punktafgifter, miljø- og energiafgifter samt moms og EU-momsdirektivet. Sammen med afgiftslovene finder du tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, styresignaler og meddelelser fra SKAT. I de enkelte afgiftslove er indarbejdet alle vedtagne lovændringer indtil 1. januar 2010, inkl. stikord, år og dato for ændringen. Bekendtgørelser og cirkulærer er ligeledes opdateret med eventuelle ændringer frem til 1. januar Også væsentlige afgørelser er resumeret, inkl. henvisning til kommentarer, systematiseret efter lovparagraffer. Til hver hovedlov er der fyldige litteraturhenvisninger. NYHED BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 580,- ekskl. moms i årligt abonnement BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 648,- ekskl. moms i løssalg Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: THOMSONREUTERS.DK 0510 FSR Skattelove og Afgiftslove_DanskeRevisorer (185x265).indd :38:11 11

12 nye sels Den nye selskabslov Den 29. maj 2009 vedtog folketinget den nye selskabslov, og efter en række startvanskeligheder ligger det nu fast, at loven træder i kraft den 1. marts 2010, dog således at en række bestemmelser først træder i kraft senere, formentlig først i Hermed er vi nået til den foreløbige kulmination på et reformarbejde, der begyndte tilbage i efteråret 2006 med nedsættelsen af udvalget til modernisering af selskabsretten. Formålet med reformen har været at opnå en mere moderne og fleksibel selskabslovgivning i Danmark, der kan være med til at underbygge dansk erhvervslivs konkurrenceevne 2. Den nye selskabslov har været genstand for megen debat inden for rådgiverkredse, og der er blevet skrevet flittigt i diverse tidsskrifter om indholdet af loven. Med 387 paragraffer ligger en detaljeret gennemgang af loven langt uden for rammerne af denne artikel, og der henvises i stedet til udvalgets betænkning 3 og den øvrige litteratur på området. Denne artikel vil i stedet gennemgå en række af de mere overordnede ændringer, der er indført med den nye selskabslov, herunder særligt de begrebsmæssige ændringer, der indføres, samt forhold vedrørende selskabets ledelse og selskabets kapital. En samlet lov En af de mest iøjnefaldende ændringer med den nye selskabslov er, at man har slået aktieselskabsloven og an parts selskabsloven sammen. Særligt for anpartsselskaberne betyder dette, at man har afklaret en række af de usikkerhedsmomenter, som den tidligere, meget sparsomme regulering gav anledning til. Sammenskrivningen vil angiveligt også være med til i højere grad at tydeliggøre forskellen mellem de to selskabsformer 4. Med sammenskrivningen af de to love følger imidlertid også en række terminologiske ændringer, da lovgiv nings ordlyd nu skal dække begge selskabsformer. Således indfører selskabsloven en række samlebeteg nelser for begreber, der gælder både aktie- og anpartsselskaber 5 1. kapitalselskaber for aktieselskaber og anpartsselskaber (og partnerselskaber), 2. kapitalandele for aktier og anparter, 3. kapitalejere for aktionærer og anpartshavere, 4. ejeraftaler for aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster, samt 5. ejerbøger for aktiebøger og anpartshaverfortegnelser. Disse samlebetegnelser bliver brugt i lovgivningen, hvor der er fælles bestemmelser for begge selskabsformer, mens de traditionelle betegnelser fortsat anvendes, hvor en bestemmelse alene vedrører den ene selskabsform. Tiden vil vise, i hvilket omfang disse nye samlebetegnelser vil fortrænge de tradi tio nelle begreber. Selskabets ledelse Med den nye selskabslov gives der selskaberne en meget stor frihed til at vælge netop den ledelsesstruktur, som passer bedst til den enkelte virksomhed. Samtidig indføres der et nyt begreb i dansk ret, nemlig det såkaldte tilsynsråd. Med den nye selskabslov får både aktie- og anpartsselskaber mulighed for at vælge mellem enstrenget eller tostrenget ledelse, altså en ledelse bestående af enten et eller to organer. Selskaberne vil fortsat kunne vælge den velkendte tostrengede ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion, men med selskabsloven får selskaberne nu også mulig for at vælge en række andre ledelsesmodeller, som kan opstilles således: (Se tabel) Her fortjener særligt tilsynsrådet omtale, da det er en helt ny institution i dansk ret. Tilsynsrådet er i et vist omfang inspireret af den tyske institution Aufsichtsrat. I modsætning til en bestyrelse deltager tilsynsrådet som sådan ikke i selskabets ledelse. Tilsynsrådets 6 111, stk. 1, nr , stk. 1, nr. 2 Enstrenget struktur Tostrenget struktur Bestyrelse, hvor alle direktører er medlemmer af bestyrelsen Bestyrelse, hvor nogle direktører ikke er medlemmer af bestyrelsen Direktion (kun i ApS) Direktion og tilsynsråd. Ingen direktører kan være medlemmer af tilsynsrådet. 12

13 kabslov Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma opgave er alene at kontrollere og føre opsyn med direktionen. Netop fordi tilsynsrådet alene har en kontrolfunktion, kan medlemmer af direktionen heller ikke have sæde i selskabet. Særligt i forhold til anpartsselskaber, der alene har en direktion, men hvor medarbejderne opnår krav på repræsentation, kan tilsynsrådet være en egnet løsning, netop fordi det alene har kontrolfunktion og ikke deltager i ledelsen af selskabet. Selskabets kapital En af de mest omdiskuterede spørgsmål under folketingets behandling af den nye selskabslov var spørgsmålet om minimumskapitalen for anpartsselskaber. Helt tilbage fra udvalgets betænkning har det ligget fast, at man ville bibeholde en minimumskapital på kr. for aktieselskaber 7. Udvalget havde derimod lagt op til, at kapitalkravet for anpartsselskaber helt skulle afskaffes, hvorved den danske lovgivning skulle bringes på linje med bl.a. de engelske og franske selskabslove 8. Dette blev hurtigt genstand for intens politisk debat, og i regeringsforslag var minimumskapitalen for anpartsselskaber fastlagt til kr. Dette gav dog stadig anledning til en del debat og i et kompromis med Dansk Folkeparti endte man med en minimumskapital for anpartsselskaber på kr. 9 Der er således tale om en minimal ændring af kapitalkravene, som formentligt ikke vil få den store praktiske betydning. Vigtigere er derimod de nye regler om indbetaling af kapitalen. Med selskabslovens 33 indføres der nu et system, hvorefter der alene stilles krav om, at 25 % af selskabskapitalen er indbetalt, dog altid mindst kr. Med en absolut minimumskapital på kr. får den nye regel om 25 % indbetaling altså først fuld virkning for anpartsselskaber med anpartskapital på kr. Regelen slår derimod fuldt ud igennem for alle aktieselskaber. Den nye regel om 25 % indbetaling omfatter alene selskabskapitalen og alene kapital tegnet kontant. Således skal en eventuel overkurs indbetales fuldt ud, ligesom 1 Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010: Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) 2 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten. 4 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Selskabsloven 5. 6 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Selskabsloven 4, stk Se bemærkningerne til selskabslovens 33 i lovforslaget. 11 Selskabslovens 34. hele kapitalen skal indbetales, hvis der tegnes mod apportindskud. Den indbetalte del af selskabskapitalen skal være fordelt ligeligt mellem kapitalejerne efter deres andel af selskabskapitalen, og der tillades således ikke skæv indbetaling for enkelte kapitalejere 10. Kapitalejernes restindbetalingsforpligtelse består på anfordringsvilkår og selskabets ledelse kan til enhver tid kræve selskabskapitalen indbetalt med 2 ugers varsel, som dog vedtægtsmæssigt kan forlænges til 4 uger. Kapitalejernes stemmeret og økonomiske rettigheder i selskabet består, uanset at hele kapitalen ikke er indbetalt. Opfylder en kapitalejer derimod ikke sin restindbetalingsforpligtelse på ledelsens anfordring, suspenderes hans stemmeret, men han bevarer retten til del i udbytte og andre udbetalinger fra selskabet, dog således at selskabet har mulighed for at medregne restindbetalingsforpligtelsen heri 11. Selskabet har pligt til i selskabets årsrapport at give oplysninger om udestående selskabskapital, og der er i den forbindelse optaget en ny bestemmelse i årsregnskabslovens 13

14 nye sels Den nye selskabslov 35 b. Efter denne bestemmelse kan den Ikke indbetalte virksomhedskapital i årsrapporten vælges præsenteret som: 1) et tilgodehavende (brutto præsentation), eller 2) ved at fratrække et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital tydeligt under virksomhedskapitalen (nettopræsentation). Valget mellem de to præsentationsmåder har bl.a. betydning for beregning af visse nøgletal. Således vil en brutto præsentation ofte resultere en lavere afkastgrader, men en større soliditet. Dette kan bl.a. være af betydning for lånevilkår mv. Reglerne om udskudt indbetaling af kapitalen træder først i kraft i anden etape, hvilket på nuværende tidspunkt forventes at være 1. januar Apportindskud I de gældende aktie- og anpartsselskabslove kan indskud af andre værdier end kontant alene ske, hvis der udarbejdes en vurderingsberetning. Hovedformålet med vurderingsberetningen er at sikre, at det indskudte aktiv har en værdi, som mindst svarer til det aftalte vederlag. Vurderingsberetningen skal således indeholde en beskrivelse af det indskudte aktiv, den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, det aftalte vederlag, samt en erklæring om, at det indskudte aktiv har en værdi, som mindst svarer til det aftalte vederlag. Disse vurderingsberetninger udarbejdes typisk af en revisor. 12 Se bemærkningerne til selskabslovens 38 i lovforslaget. 13 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Den nye selskabslov har holdt fast i hovedreglen, nemlig at der som udgangspunkt skal afgives en vurderingsberetning ved apportindskud, men man har samtidig med 38 indført to vigtige undtagelser. Der kræves nemlig ikke en vurderingsberetning, hvis det indskudte aktive er: 1) et offentligt handlet værdipapir, eller 2) et aktiv, der allerede er værdiansat særskilt i et selskabs årsrapport for det forudgående regnskabsår, forudsat at årsrapporten er revideret. De nye muligheder for at undlade vurderingsberetninger gælder således, hvor aktivet allerede har været genstand for en vurdering, der er så objektiv, aktuel og generelt anvendelig, at vurderingen uden risiko kan anvendes i forbindelse med det pågældende indskud, fx hvor aktivet for nylig har været vurderet af en uafhængig sagkyndig i forbindelse med den seneste regnskabsaflæggelse 12. I de situationer, hvor man undlader at aflægge en vurderingsberetning, er ledelsen ansvarlig for, at selskabet ikke lider skade herved. Til det formål skal enten bestyrelsen eller direktionen aflægge en erklæring med samme indhold som vurderingsberetningen, altså en beskrivelse af aktivet og dets værdi, oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til værdien af de aktier, der skal udstedes som vederlag, samt en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering. Undlader man at indhente en vurderingsberetning vil ledelsen altså i stedet skulle stå på mål for aktivets værdi, og det vil kunne være ansvarspådragende for ledelsen, hvis erhvervelsen ikke stemmer overens med selskabets økonomiske og /eller likviditetsmæssige stilling, fx hvis en ejendom er indskudt til en værdi svarende til den offentlige vurdering, men hvor ejendommen reelt er usælgelig. Derfor skal ledelsen nøje overveje, om man vil vælge denne fremgangsmåde. Reglerne om fravigelse af kravet om vurderingsberetning træder først i kræft i anden etape, hvilket på nuværende tidspunkt forventes at være 1. januar Kapitalandele og ejerregister Selskabsloven indeholder også en række nye bestemmelser om kapitalandele (aktier og anparter). Man har bl.a. besluttet at genindføre muligheden for stemmeløse aktier. Tidligere har der for aktier været den begrænsning, at stemmedifferentieringen højest kunne være 1:10, mens anparter godt kunne være stemme løse. Denne begrænsning er nu ophævet for aktier, der også kan udstedes som stemmeløse. Herved åbnes der op for talrige muligheder for at sammensætte og påvirke ejerskabet til et selskab. Som noget nyt i dansk ret har man også indført muligheden for, at selskabet kan udstede stykaktier/ anparter. En stykaktie har ikke har ikke nogen nominel værdi, i stedet deler man kapitalen på et antal kapitalandele, der så har en forholdsmæssig andel i selskabets til enhver tid værende egenkapital. Der er som sådan ikke nogen materiel forskel på en stykaktie og en aktie med en nominel værdi, og begge aktietyper har som udgangspunkt samme rettigheder. Som begrundelse for indførelse af stykaktien 14

15 kabslov anfører udvalget, at man derved undgår den vildledning, som kan følge af de nominelle kapitalandeles pålydende beløb. Den nominelle værdi er alene en historisk oplysning ved tegningen, der ikke har direkte betydning for kapitalandelens retsstilling eller økonomiske stilling i øvrigt. I praksis er der ikke væsentlig forskel på de to typer kapitalandele 13. Med den nye selskabslov indføres der nu også regler om et offentligt tilgængeligt ejerregister. Dette skal føres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en del af det centrale virksomheds register. Ejerregisteret erstatter den tidligere storaktionærfortegnelse og skal således omfatte alle kapitalejere, der ejer mindst 5 % af kapitalen. I de eksisterende storaktionærregler har dog fastsat en undergrænse for registrering i storaktionærfortegnelse på kr., men denne regel ophæves i den nye selskabslov, og der indføres således et offentligt tilgængeligt ejerregister i Danmark for langt hovedparten af alle kapitalejere. Reglerne om et ejerregister implementeres dog ikke foreløbigt og kan tidligst forventes ikraftsat i løbet af Den nye selskabslov indeholder på en lang række områder en gennemgribende modernisering af dansk selskabsret, og ovenstående er som sagt alene en gennemgang af udvalgte område. De helt fundamentale principper i dansk selskabsret er dog bevaret, og der er tale om en reformation og ikke en revolution af selskabsretten. ERHVERVSjURA ONLINE HAR DU OVERBLIK OVER SELSKABSLOVENS NYE REGISTRERINGSFRISTER OG DOKUMENTATIONSKRAV? ER DU KLAR TIL AT RÅDGIVE OM ÆNDRINGER I STIFTELSESPROCEDURE, OMSTRUKTURERINGER OG SELVFINANSIERING? Erhvervsjura Online giver dig alle opdateringerne fra den nye selskabslov i takt med, at de træder i kraft. Den nye selskabslov medfører et væld af nye muligheder, regler og rådgivningsbehov for alle anparts- aktie- og partnerselskaber (kapitalselskaber). Dette bliver også afspejlet i Erhvervsjura Online. Her får du overblik over hvilke af lovens nyskabelser, du skal være klædt på til. Med Erhvervsjura Online får du bl.a. lynguide med alle relevante informationer, som du skal have med i dine overvejelser, samt overskuelige tjeklister over de enkelte punkter. PRØV ERHVERVSjURA ONLINE gratis I 30 DAgE Klik ind på eller ring til vores salgsafdeling på telefon tast 2. THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: THOMSONREUTERS.DK 0510 ErhvervsjuraOnline_DanskeRevisorer (130x185).indd :50:50 15

16 regler fo Nye regler for indberetnings- pligt af personalegoder Reglerne for arbejdsgivers indberetningspligt af personalegoder er væsentligt skærpet fra 1. januar Virksomheder skal med enkelte undtagelser indberette alle personalegoder som de i en måned har ydet til medarbejdere. Indberetning skal foretages om de skattepligtige goder, som medarbejderen ikke har betalt fuldt vederlag for. Goder der skal indberettes Præmier til sælgere m.v., eksempelvis Hugo Boss ur Nikon kamera Tur til Champions League-finale Amerikansk køleskab iphone Tur til Le Mans Teatertur til London Ray Ban solbriller Dyson støvsuger Belønninger til medarbejdere for ekstraordinær arbejdsindsats m.v., eksempelvis Koncertbilletter Restaurantbesøg Vingave Weekendophold Storbyferie Tøj Julegaver over 700 kr. samt fødselsdags-, jubilæums-, bryllupsog andre lejlighedsgaver ud over det sædvanlige, fx Stort fladskærms TV Computer ipod Personalelån Kun hvis renten er under mindsterenten Brug af firmasommerhus Både i Danmark og i udlandet Pendlerkort Arbejdsgiverbetalt månedskort til bus og tog (også selv om det er finansieret via en bruttotrækordning) Følgende goder er dog undtaget fra indberetningspligten: Goder omfattet af bagatelgrænsen. Der skal ikke foretages indberetning selvom godets samlede værdi overskrider bagatelgrænsen på kr. Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger m.v. Firmabørnehave og firmavuggestue til rådighed. I princippet er de nye regler trådt i kraft fra 1. januar Der er dog givet mulighed for, at indberetningen for de første 3 måneder kan Goder der IKKE skal indberettes Goder der er omfattet af bagatelgrænsen, herunder Vaccinationer Gratis mad og drikke i forbindelse med overarbejde Gratis avis der er nødvendig for arbejdet Vareprøver Arbejdsgiverbetalt kørekort der er nødvendigt for arbejdet Tøj og sko der er ønsket af arbejdsgiveren (evt. med logo) Bonuspoint Flyselskaber Hoteller og kroer Privat benyttelse af goder, der er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, fx Brobizz Privat benyttelse af firmaets udstyr, fx Trailer Lift Værktøj Fri parkeringsplads ved arbejdspladsen udskydes til ultimo april. Dette vil give virksomhederne lidt tid til at få etableret interne procedurer for indsamling af oplysningerne. For multimediebeskatningen anføres en år-til-dato værdi på 1000 kr. i værdi til multimediebeskatning i indberetningen for april måned, hvis man har haft medier til rådighed fra 1. januar Det er ikke nødvendigt at angive, at det vedrører perioden 1. januar til 30. april Udsættelsen gælder dog ikke andre A-skattepligtige personalegoder. Fristen for indberetning af fri bil samt værdi af kost og logi er således ikke udskudt. Indberetningen skal foretages ved angivelse af personalegodets skattepligtige værdi, undtagen frikort til offentlig befordring, der kun angives ved en krydsmarkering. Værdien skal indberettes mindst en gang månedlig. Hvis godet/ fordelen skattemæssigt vedrører en lønperiode, der ikke er en kalendermåned eller hvis personalegodet vedrører flere perioder, opgøres værdien forholdsmæssigt til den periode, som indberetningen vedrører. For følgende rubrikker i indberetningen, er der dog særlige regler for værdiansættelsen: Rubrik 19: Fri bil Rubrik 20: Værdi til multimediebeskatning Rubrik 21: Værdi af fri kost og logi Rubrik 50: Værdi af fri helårsbolig Rubrik 51: Værdi af fri sommerbolig Rubrik 52: Værdi af fri lystbåd Rubrik 53: Værdi af fri medie-/radiolicens 16

17 r indberetn Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO Scanrevision Nedenfor gives eksempler såvel på goder, der skal indberettes, og goder, der er undtaget fra indberetning. Personalegoder i form af firmabil og fri telefon m.v. (multimedier) er ikke medtaget, da disse allerede er omfattet af indberetningspligten. (Se tabel s.16) For mange virksomheder kan det blive en tidskrævende opgave at få indberettet alle disse goder. Først og fremmest fordi der er tale om enkeltstående dispositioner. Rigtig mange steder vil det derfor nok blive et hestearbejde at overbevise salgschefer, afdelingschefer m.v. om, at de i hvert enkelt tilfælde skal give besked om godet til lønningskontoret, der typisk har ansvaret for indberetningerne til SKAT. 17

18 om Aktuelt om moms Styresignal moms på motionscentre SKAT har udsendt et styresignal, der præciserer praksis for motionscentres fordeling af indtægter på hhv. momspligtig styrketræning og momsfri holdundervisning. Der er i styresignalet lagt op til, at fordelingen fremadrettet skal ske på baggrund af de afholdte omkostninger til de omhandlede aktiviteter. Den nye praksis Landets fitnesscentre har hidtil foretaget en fordeling af indtægterne fra salg af periodekort og abonnementer på hhv. momsfrie - og momspligtige aktiviteter, baseret på et skøn over medlemmernes faktiske anvendelse af centeret. SKAT præciserer nu, at fordelingen ved salg af periodekort og abonnementer skal ske på baggrund af en markedsprismetode. Ved markedsprismetoden fordeles vederlaget på aktiviteterne efter forholdet mellem salgsprisen for de særskilte salg. I det omfang et motionscenter ikke særskilt udbyder salg af adgang til styrketræning og salg af adgang til holdundervisning, kan markedsprismetoden ikke anvendes. I stedet skal fordelingen af indtægterne ske på baggrund af en omkostningsbaseret metode. Ved en omkostningsbaseret metode fordeles indtægterne på baggrund af forholdet mellem de samlede faktiske omkostninger til hhv. momspligtige og momsfrie aktiviteter. Ved denne fordeling skal der således foretages en beregning af omhandlede omkostninger på baggrund af regnskabet. Det fremgår endvidere af styresignalet, at der ved salg af klippekort/ turkort skal ske en skønsmæssig fordeling af vederlaget med baggrund i den faktiske benyttelse. Der skal ikke længere afregnes moms ved selve salget af klippekortet, men først i forbindelse med klip af den momspligtige ydelse. BDO mener SKATS styresignal tager udgangspunkt i principperne i en EF-dom, omhandlende de særlige regler for rejsebureauvirksomhed. I disse tilfælde anvendes de ovenfor skitserede opgørelsesmetoder til at fordele de omkostninger, som direkte knytter sig til salget af de enkelte rejser i forbindelse med beregning af den særlige marginmoms. Øvrige omkostninger indgår ikke i samme opgørelsesmetode. Principperne er, efter vores vurdering, derfor vanskelige at overføre til nærværende situation, hvor et centers omkostninger ikke blot kan henføres til det enkelte salg af én gang træning, men skal ses som samlede udgifter til driften af aktiviteten som sådan. Konsekvensen af den opstillede fordelingsmetode bliver, at et motionscenter i to på hinanden følgende år kan have et sving i deres momspligtige omsætning fra f.eks. 10 % til 90 % - alene baseret på centerets anskaffelser og uden hensyntagen til brugernes faktiske anvendelse af centeret. Det er derfor vores opfattelse, at den omkostningsbaserede metode nødvendigvis må justeres, så der tages udgangspunkt i en konkret vurdering af, hvordan omkostningerne fordeler sig på de momspligtige hhv. momsfrie aktiviteter. Der bør ved dette skøn endvidere indgå en vurdering af, hvordan de enkelte medlemmers tidsforbrug rent faktisk fordeler sig på aktiviteterne. Det fastlagte skøn bør revurderes 18

19 Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision årligt, således at der tages hensyn til motionscenterets ændringer i omkostningsstrukturen mv. Denne fremgangsmåde er ikke helt i overensstemmelse med retningslinjerne i styresignalet, men er nødvendiggjort af, at styresignalet ganske enkelt ikke anviser en praktisk anvendelig metode. I tvivlstilfælde anbefaler vi, at der tages en dialog med SKAT om retningslinjerne. Moms og multimedieordninger Indførelsen af multimedieskatten og muligheden for at sammensætte forskellige multimedieordninger, medfører naturligt nok en række spørgsmål til den momsmæssige behandling af de goder, der indgår i disse ordninger. Indførelsen af multimedieskatten har ikke ændret på virksomhedernes momsmæssige behandling af de tilknyttede personalegoder. Nedenstående gennemgang er derfor tænkt som en opfriskning af de relevante regler på området. Fradragsretten generelt Virksomhedernes adgang til momsfradrag er altid betinget af, at godet tilhører virksomheden og at al fakturering for udgifter i denne forbindelse sker til virksomheden. Fradragsretten inddeles herefter i følgende kategorier: Fuld fradrag udelukkende erhvervsmæssig benyttelse delvis fradrag både privat og erhvervsmæssig benyttelse ingen fradrag udelukkende privat benyttelse Generelt kan siges, at der er en formodning for privat anvendelse af goder, som stilles til rådighed for en medarbejder. Fuldt fradrag vil således kun blive aktuelt i det omfang, at beskatning af goderne kan undgås eksempelvis ved udfyldning af en tro- og loveerklæring. Momsmæssig behandling af de enkelte goder Fastnettelefon og ISDN forbindelser Hvis en medarbejder får stillet en stationær telefon eller ISDN forbindelse til rådighed på sin privatadresse, kan virksomheden, som udgangspunkt, fratrække 50 % af udgiften. Fradraget er uafhængigt af omfanget af hhv. privat og erhvervsmæssig anvendelse, dog er det et krav, at telefonen anvendes tjenstligt. Hvis medarbejderen selv afholder en del af telefonudgiften, kan virksomhedens fradrag ikke overstige momsen af den udgift, virksomheden rent faktisk har afholdt. Øvrige goder, herunder PC ere, mobiltelefoner, ADSL forbindelser mv. Hvis virksomheden stiller øvrige goder til rådighed for en medarbejder, skal fradragsretten opgøres efter et skøn over den faktiske anvendelse af goderne. En eventuel medarbejderbetaling kan indgå ved vurdering af skønnet, som et indicium for, hvor meget virksomheden forventer at få som modydelse, men kan ikke lægges til grund som det eneste eller væsentligste kriterium. Ved udøvelse af skønnet for f.eks. en PC vil følgende faktorer være medvirkende ved udøvelse af skønnet: Medarbejdernes jobfunktion forskellige jobfunktioner kan medføre forskellige skøn, Tilbud om hjemmearbejdsdage, Mulighed for opkobling til virksomhedens edb-systemer, Muligheden for anvendelse af f.eks. skærm og printer i forbindelse med opkobling via arbejds-pc ved arbejde fra hjemmet, Om medarbejderen i forvejen har f.eks. en arbejds-pc til sin rådighed, som tillige kan anvendes ved arbejde i hjemmet, Om brugen af og adgangen til programmer mv. i arbejdspc en er begrænset, således at sikkerhedshensyn taler for en ekstra pc, hvor sikkerhedsniveauet ikke er så højt Den øvrige husstands adgang til pc en Bevisbyrden ved udøvelse af skønnet Virksomheden har bevisbyrden for, at det udøvede skøn er korrekt. Vi anbefaler derfor, at virksomheden årligt gennemgår det fastsatte skøn, således at overvejelser herom altid kan dokumenteres overfor SKAT. Det vil herefter være op til SKAT at bevise, at skønnet er fastsat forkert. Vi skal gøre opmærksom på, at seneste praksis viser en skærpet praksis af myndighedernes efterprøvelse af skøn, hvorfor virksomhederne opfordres til at være meget realistiske ved vurdering af det skønsmæssige momsfradrag. Pas på med negative fakturaer I vores daglige arbejde støder vi ofte på virksomheder, der bruger betegnelsen kreditnota om den situation, hvor køber udsteder et salgsbilag på vegne af sælger. Løsningen ses ofte i bl.a. transportbranchen, ved afregning af agentprovision mv. Desværre ser vi også ofte, at sælger er i tvivl om, hvorledes kreditnota- 19

20 om Aktuelt om moms en skal behandles, når denne modtages, hvorfor momsen ofte ender som en modregning i den indgående moms, mens fakturabeløbet bliver debiteret på kreditor. Lad os med det samme slå fast, at anvendelsen af betegnelsen kreditnota i denne sammenhæng er forkert, idet udstedelse af en kreditnota rettelig betegner den situation, hvor der efterfølgende sker en ændring af den pris, som oprindelig er aftalt og faktureret (af sælger). Det køberen i ovenstående situation udsteder, er faktisk et afregningsbilag. Altså hvor køber, overfor sælger, afregner det, som er købt. Sælger skal i stedet i denne situation anvende afregningsbilaget som en salgsfaktura der er jo sket et salg - og medtage momsen som udgående moms og kreditere fakturabeløbet på kreditor. Køber kan omvendt anvende afregningsbilaget som et købsbilag, hvor den opkrævede moms kan medtages som indgående moms. Konsekvensen af at anvende en kreditnota frem for et afregningsbilag er et ukorrekt billede af virksomhedens salg og en forkert afregning af moms. Betingelser for anvendelse af afregningsbilag Det er en forudsætning for anvendelse af afregningsbilag, at der ligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hvert enkelt afregningsbilag. Afregningsbilag, der vedrører momspligtige salg, kan kun udstedes, hvis begge parter er momsregistrerede. Udsteder af et afregningsbilag køber har dermed pligt til at sikre sig, at sælger er momsregistret. Er sælger ikke momsregistreret, vil køber ikke have fradragsret for den moms, som opkræves på afregningsbilaget. Herudover er det en betingelse, at de almindelige fakturakrav er opfyldt. Herunder at sælgers navn, adresse og cvr. nummer er oplyst på afregningsbilaget. Afregningsbilag på tværs af landegrænsen Adgangen til at anvende afregningsbilag er hjemlet i momssystemdirektivet, hvorfor det er muligt at anvende afregningsbilag ved samhandel med virksomheder i andre EU-lande. De ovenstående betingelser skal dog stadig være opfyldt. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at sælger af en vare eller en ydelse, dvs. modtager af et afregningsbilag, har pligt til at medtage det salg, som fremgår af afregningsbilaget i rubrik B-varer/rubrik B-ydelser på momsangivelsen og at der pr. 1/ er krav om indberetning af salg af både varer og ydelser til listesystemet. Herudover skal køber dvs. udsteder af afregningsbilaget beregne erhvervelsesmoms af købet og angive dette i rubrik A-varer/rubrik A-ydelser på sin momsangivelse. Ændring af reglerne for godtgørelse af energiafgift samt komfortkøling Pr er der indført nye regler for godtgørelse af energiafgift. Momsregistrerede virksomheder har hidtil kunnet opnå fuld godtgørelse af deres energiafgift til såkaldte procesformål. Denne praksis er ophørt ved årsskiftet. Virksomhederne skal således fremover forholde sig til opdelingen imellem proces og rumvarme/komfortkøling (se nedenfor) men også tage højde for, at retten til fuld godtgørelse beskæres i de kommende år. (Se tabel 1) Kun enkelte specielle såkaldt tunge processer samt de primære erhverv friholdes for denne beskæring. Alle øvrige virksomheder bør snarest muligt kontakte deres rådgivere for at få foretaget en samlet konkret vurdering af de økonomiske påvirkninger samt mulighederne for at afbøde virkningerne. (Se tabel 2) Tabel 1: Adgangen til fuld godtgørelse for energiafgift for energi forbrugt til proces nedsættes således i de kommende år: Nedsættelse af tilbagebetaling elektricitet Øre/kWh 1,6 1,6 1,6 6,2 Nedsættelse af tilbagebetaling for olie- gasog kulafgift Pct. 7,8 7,7 7,7 25,7 20

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Knold & Top Holding ApS CVR-nr Årsrapport 2012

Knold & Top Holding ApS CVR-nr Årsrapport 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Knold & Top Holding ApS

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 8 i oplysningsforpligtelser for udstedere på

Læs mere

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 Af Thorbjørn Helmo Madsen I RevisorManualen finder du de vigtigste regler, satser og beløbsgrænser samlet i et alfabetisk opslagsværk. VERSION

Læs mere

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-51.826. Krav om revisorerklæring som dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelse mindst svarede til nedsættelsesbeløbet. Krav om korrigering af anmeldelse.

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT Side 1/5 Selskaber og frivillig aconto skat Side 1 Skat i Finanslovsaftalen for 2016 Side 2 SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT SKAT giver nu selskaber mulighed for at indbetale en 3. rate aconto skat til

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

CRUISE I A/S. Sundkrogsgade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2015

CRUISE I A/S. Sundkrogsgade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2015 CRUISE I A/S Sundkrogsgade 7 2100 København Ø Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 12/05/2016 Palle Nordahl Dirigent

Læs mere

Klestrup III ApS. Årsrapport for Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev. CVR-nr

Klestrup III ApS. Årsrapport for Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev. CVR-nr Klestrup III ApS Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev CVR-nr. 25 72 51 23 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 24. marts 2015 Som dirigent:... Randi Bach Poulsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Deloitte vurderer, at AffaldVarme Århus skal være opmærksomme på følgende i relation til håndtering af momsen ved udbetaling af overdækningsbeløb:

Deloitte vurderer, at AffaldVarme Århus skal være opmærksomme på følgende i relation til håndtering af momsen ved udbetaling af overdækningsbeløb: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89 20 70 00 Telefax 89 20 70 05 www.deloitte.dk Notat Tilbagebetaling af overdækning - moms

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

kendelse: Den 13. maj 2013 blev der i sag nr. 59/2012 Skat mod revisionsfirmaet A samt registreret revisor [revisor] afsagt sålydende

kendelse: Den 13. maj 2013 blev der i sag nr. 59/2012 Skat mod revisionsfirmaet A samt registreret revisor [revisor] afsagt sålydende Den 13. maj 2013 blev der i sag nr. 59/2012 Skat mod revisionsfirmaet A samt registreret revisor [revisor] afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelser af 16. august og 3. september 2012 har Skat i medfør

Læs mere

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 10. april 2015 Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM 2006.75 LSR og SKM 2011.588 LSR, H064-15 SKAT har d. 13. marts 2015 fremsendt

Læs mere

Små skattefri personalegoder

Små skattefri personalegoder - 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser Fejlområder Lønomlægning (betingelser) Nyt om AM-bidrag pr. 1.1.2011

Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser Fejlområder Lønomlægning (betingelser) Nyt om AM-bidrag pr. 1.1.2011 SKAT Personalegoder Ulla Fabricius Gitte Salling Vibe Marianne Lindholm Pedersen Ulla.Fabricius@skat.dk Gitte.Vibe@skat.dk Marianne.Lindholm@skat.dk Program Personalegoder Udvidet indberetningspligt Undtagelser

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning

Direktionssekretariatet. Notat Multimediebeskatning Direktionssekretariatet Notat Multimediebeskatning Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. De hidtidige regler... 1 2.1. Fri telefon (ligningslovens 16, stk. 3, nr. 3)... 1 2.2. Datakommunikation m.v.

Læs mere

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning

Læs mere

Jørn Grøn Holding ApS CVR-nr

Jørn Grøn Holding ApS CVR-nr CVR-nr. 32 93 29 32 Årsrapport for 2013 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 16.06.14 Jørn Grøn Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014 Årsopgørelse 2013 Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen 2013 Håndværkerfradrag Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen for 2013 Skat har den 10. marts åbnet for årsopgørelsen for 2013,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2012-0031985) Vurderingsberetning

Læs mere

Nyhedsbrev. Selskabsret

Nyhedsbrev. Selskabsret Nyhedsbrev Selskabsret 10.10.2014 FORSLAG TIL LOV OM MEDARBEJDERINVESTERINGS- SELSKABER 13.10.2014 I forlængelse af vores nyhedsbrev af 14. august 2014 har erhvervs- og vækstministeren nu fremsat et forslag

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Hangar 253 ApS. Årsrapport for CVR-nr Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 22. maj 2015.

Hangar 253 ApS. Årsrapport for CVR-nr Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 22. maj 2015. Hangar 253 ApS CVR-nr. 33 58 81 19 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 22. maj 2015 Som dirigent:... Stig Holmegaard Thygesen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt Side 1 af 13 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L, M, N, O vedrørende L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister i Skatteudvalget

Læs mere

NYE RENTESATSER FOR SELSKABER

NYE RENTESATSER FOR SELSKABER Side 1/5 Nye rentesatser for selskaber Side 1 Udgifter til teambuilding kurser, cykelløb m.v. Side 2 Bøder betalt af arbejdsgiver Side 3 Afgifter på spil og konkurrencer Side 4 NYE RENTESATSER FOR SELSKABER

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

RS Huse ApS. Blåbærhaven 2, 7120 Vejle Ø. Årsrapport for 2012/13

RS Huse ApS. Blåbærhaven 2, 7120 Vejle Ø. Årsrapport for 2012/13 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 RS Huse ApS Blåbærhaven 2, 7120 Vejle Ø Årsrapport for 2012/13 CVR-nr. 32 93 45 36 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 J Jensen, Vejle ApS c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø Årsrapport for 2011/12 CVR-nr.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

Læs mere

Anonym På Bakken ApS Indholdsfortegnelse Side Virksomhedsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 A

Anonym På Bakken ApS Indholdsfortegnelse Side Virksomhedsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 A Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Anonym På Bakken ApS CVR-nr. 34624313

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Tilpasning af procenttillæg

Læs mere

St. Merløse Varme A/S under stiftelse. Vurderingsberetning. i henhold til selskabslovens 36 med vedhæftet åbningsbalance pr. 1.

St. Merløse Varme A/S under stiftelse. Vurderingsberetning. i henhold til selskabslovens 36 med vedhæftet åbningsbalance pr. 1. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk i henhold til selskabslovens 36 med vedhæftet

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

BYGGESELSKABET ØS9 APS STRANDVEJEN 118, 2900 HELLERUP 2014/15

BYGGESELSKABET ØS9 APS STRANDVEJEN 118, 2900 HELLERUP 2014/15 Tlf.: 96 34 73 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab aalborg@bdo.dk Visionsvej 51 www.bdo.dk DK-9000 Aalborg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 BYGGESELSKABET ØS9 APS STRANDVEJEN 118, 2900 HELLERUP ÅRSRAPPORT

Læs mere

Revisoreksamen 2015 Modul C

Revisoreksamen 2015 Modul C Revisoreksamen 2015 Modul C Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cdrommer, egne usbstik, eksterne harddisks og andre elektroniske lagringsmedier mobiltelefoner

Læs mere

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet.

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet. Fyraftensmøde Aktionærlån Forbudt i henhold til selskabsloven Ejeren skal ikke kunne drage nytte af selskabets økonomi privat når ejeren omvendt ikke ønsker at hæfte overfor selskabets kreditorer i konkurs

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

H. G. Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab c/o One Revision Øst, Roskildevej 37A, 3. sal, 2000 Frederiksberg

H. G. Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab c/o One Revision Øst, Roskildevej 37A, 3. sal, 2000 Frederiksberg H. G. Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab c/o One Revision Øst, Roskildevej 37A, 3. sal, 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 38 84 43 Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere