Danske Revisorer. Nr Årgang Marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Revisorer. Nr. 1. 37. Årgang Marts 2010"

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang Marts 2010

2 ERFAgrupper Foreningen Danske Revisorer Munkehatten Odense SØ Telefon Telefax Bestyrelse: Formand: Merete Leth Ulstrupvej Tureby Tlf Næstformand: Ejgil Petersen Nygade Slagelse Tlf Ole Nielsen Mariagervej Randers Tlf Keld Dupont Humlevej 17, 8240 Risskov Tlf Søren Skree Nielsen Købenshavnsvej 228, 4600 Køge Tlf Arne M. Jacobsen Porschevej Vejle Tlf Liselotte Pilegård Jensen Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg Tlf Stående udvalg: Lovudvalg: Merete Leth, formand Ejgil Petersen Søren Skree Nielsen Responsumudvalg/klageudvalg: Merete Leth, formand Keld Dupont Arne Jacobsen Optagelsesudvalg: Søren Skree Nielsen Ejgil Petersen Støt dig selv Udveksel erfaring Deltag i ERFA-grupperne Redaktionsudvalg: Ole Nielsen, formand Keld Dupont Liselotte Jensen Ejgil Petersen Kursusudvalg: Keld Dupont, formand Ole Nielsen Liselotte Jensen Ejgil Petersen De stående udvalg kan supplere sig med andre medlemmer i og uden for foreningen i forbindelse med løsningen af mere specielle opgaver m.v. Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v., ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. 2

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: 4 En travl tid Af registreret revisor Merete Leth, formand for FDR DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Ole Nielsen, Randers Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus 8 Advokat- og revisoromkostninger Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Selskabers acontoskat i 2010 Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevision 6 DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Den nye selskabslov Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma 12 Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. 16 Nye regler for indberetningspligt af personalegoder Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO Scanrevision Aktuelt om moms Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision 18 Annoncemateriale: Elektronisk. Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 24 Sikkerhedsstillelse for virksomheders afregning af skatter og afgifter Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S Ophævelse af mindsterentereglen mv. Af Skatterådgiver, Cand.jur. Karin Hald, Beierholm 28 Medlem af: Dansk Fagpresseforening 3

4 n tid En travl tid Af registreret revisor Merete Leth, formand for FDR Ord som finanskrise og kreditkrise er ord vi alle konstant møder i pressen og på tv ja vi kan ikke åbne en avis eller tænde for tv et uden at blive konfronteret med den aktuelle situation i Danmark som i resten af verden - Ja, sådan startede jeg et indlæg sidste år på samme tid desværre er det ikke blevet meget bedre i året, der er gået. Krisen giver mange revisorer og rådgivere ekstra arbejde og ser vi på omverdenens krav til os som revisorer er de ikke blevet mindre de seneste år. Mange af os har nok taget lidt ekstra kurser i efteråret og måske også nogle kurser vi normalt ikke ville have valgt. Dette med kravet om dokumentation for efteruddannelse, der nu er tvungen, i mente. Jeg vil gerne her henlede vore medlemmers opmærksomhed på, at vore vedtægter i foreningen stiller krav om efteruddannelse til alle medlemmer i Foreningen Danske Revisorer også de som ikke er registrerede eller autoriserede revisorer skal huske, at dette er et krav for medlemskab i vor forening og skal sikre, at vi kan yde en god service overfor vore kunder med en altid opdateret viden indenfor relevante områder. Foreningen udbyder mange kurser og kursusudvalget bestræber sig på, at udbyde et bredt sortiment, der dels skal sikre vore medlemmer, at kunne leve op til den tvungne efteruddannelse, men også sikre en bred vifte af relevante kurser for alle vore medlemmer, deres ansatte og øvrige som måtte have lyst til, at deltage. Personligt var jeg i efteråret på FDR s kursus om rekonstruktion, hvilket var meget lærerigt og spændende her var et af budskaberne, at vi som revisorer skal passe meget på med ikke, at lege advokat-revisorer som underviseren advokat Andreas Kærsgaard Mylin meget korrekt præciserede. Det kan ofte være en svær balance og hans råd har jeg tænkt meget over efterfølgende, for han har helt ret. Netop på grund af finans- og kreditkrisen skal vi igen i år være meget opmærksomme på, at undersøge og dokumentere virksomhedernes muligheder for Going Koncern, dette af hensyn til vort ansvar ved afgivelse af påtegninger, men i høj grad også for, at vi som rådgivere kan træde til og måske hjælpe en virksomhed, der er i krise. I vor kvalitetssikring skal vi have stor fokus på, at kunne dokumentere den fortsatte drift, såfremt der afgives en blank revisorpåtegning. Kan der ikke dokumenteres den fortsatte drift, ofte som følge af underskud og mangel på likviditet, skal vi som revisorer ikke lade os påvirke af ejernes øjeblikkelige situation og undlade, at tage forbehold, men påtage os den rolle vi har nemlig, at være offentlighedens tillidsrepræsentant. Når dette er sagt mener jeg vi i samme åndedrag skal træde til og tilbyde assistance med afhjælpning af situationen, såfremt en løsning kan opnås. Det er her vigtigt så tidligt som muligt, at inddrage virksomhedens pengeinstitut, advokat og lignende parter så alle kan bidrage til en løsning, herunder eventuelt en egentlig rekonstruktion. Jeg vil her kort henlede opmærksomheden på, at der som led i en reform af konkursloven er offentliggjort en ny betænkning fra konkursrådet, der skal gøre det lettere, at rekonstruere konkurstruede virksomheder. I betænkningen tiltænkes revisor en særlig rolle og det bliver spændende, at følge denne betænkning og reformen i sin helhed. Nok om krisen vi har nu endelig fået vedtaget den nye Selskabslov, der træder i kraft i dag den 1. marts 2010 og erstatter anparts- og aktieselskabsloven. Der var lidt vanskeligheder grundet manglende teknologi til håndtering af det praktiske i loven, men dette skulle nu være løst. De første anpartsselskaber med en anpartskapital på kr er da også allerede stiftet og det forlyder, at teknikken fungerer fint og uden problemer. Det er en travl tid så rigtig god arbejdslyst. 4

5 Hænger du fast i systemet? - så har vi løsningen! Hvis du føler dit nuværende økonomisystem er for omstændeligt og ufleksibelt, så er det nu, du skal overveje at skifte til e-conomic. Afslutningen på regnskabsåret nærmer sig med raske skridt, så det er netop nu, du bør skifte til et økonomisystem, som giver dig og dine klienter markante fordele som f.eks.: gratis adgang til dine klienters data via nettet gratis adgang til periodisering, anlægskartotek og bankafstemning Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage. Kontakt os på tlf eller send en mail: mulighed for at dele opgaver og frigøre tid for begge parter Netop nu har din kunde mere brug for din faglige rådgivning og vejledning end at rode rundt i et kompliceret regnskabsprogram. Med et webbaseret regnskabsprogram som e-conomic, der er specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder, kan du fokusere helt og holdent på netop det, du er rigtig god til; nemlig at hjælpe kunden med at drive sin virksomhed så optimalt som muligt. Du kan læse meget mere på og få indblik i, hvorfor mere end virksomheder og revisorer indtil nu har valgt at arbejde the e-conomic way Fohlmann.communication e-conomic danmark a/s Wildersgade 10 B 1408 København K tlf

6 og Advokat- og revisoromkostninger Som en del af forårspakke 2 i foråret 2009, indgik en reduktion af mulighederne for fradrag for advokat- og revisoromkostninger. Frem til årsskiftet 2009/10 kunne man jf. ligningslovens 8 I og 8 J, og i medfør af den praksis, der var oparbejdet fratrække advokat- og revisoromkostninger i meget vid udstrækning. Den nok væsentligste dom på området er Johnsson-sagen, hvor selskabet opnåede fradrag for forskellige omkostninger til due dilligence m.v. Denne sag åbnede efter politikernes opfattelse en ladeport for fradrag for snart sagt alle typer af rådgiveromkostninger i forbindelse med etablering eller opkøb af virksomheder, men først i forbindelse med forårspakke 2 er der sket en lovmæssig regulering. Der var tale om særregler, som stred mod det overordnede skatte- mæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter til etablering af erhvervsvirksomhed. Som nævnt fandt særreglerne ligeledes anvendelse i forbindelse med aktiekøb. Hvis reglerne ikke blev ændret vil der ofte være tale om fradrag for omkostninger til opnåelse af en skattefri aktieavance, idet selskaber efter indholdet i andre del af forårspakken vil være skattefri af aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Særreglerne fører således i mange tilfælde til, at der gives fradrag for udgifter til erhvervelse af skattefri indtægter. Denne asymmetri i beskatningen fjernes med ved som udgangspunkt at ophæve ligningslovens 8 I og 8 J. Man var dog i forbindelse med ophævelsen af ligningslovens 8 J opmærksom på at hvis bestemmelse alene blev ophævet, så ville det give en skæv konkurrence, idet kapitalfonde/ventureselskaber, hvis væsentlig erhvervsmæssige aktivitet er at købe og sælge virksomheder, ville kunne påberåbe sig fortsat fradrag for advokatog revisoromkostninger, idet disse udgifter til køb af aktier i selskaber, hvor man aktivt gik ind i driften af virksomheden ville få karakter af driftsomkostninger for kapitalfonden, og således være fradragsberettiget efter et sædvanligt driftsomkostningsbegreb. Modsat ville ophævelsen af bestemmelsen afskære sædvanlige industrivirksomheder, der kunne have interesse i at opkøbe de samme virksomheder som kapitalfondene, for fradrag for den samme type omkostninger, idet udgifterne i dette tilfælde sjældent ville have karakter af driftsomkostninger, men derimod om omkostninger knyttet til aktieinvestering, hvor de afholdte rådgiveromkostninger i stedet for fradrag blev tillagt anskaffelsessummen for aktien. Af disse årsager blev 8 J ikke ophævet, men omskrevet, således at den gældende bestemmelse i dag betyder, at udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I hvilket omfang kan der så fratrækkes advokat- og revisoromkostninger i 2010 og fremefter: Lovændringen har givet anledning til en god del frustrationer fra rådgiverside, idet det har været 6

7 revisoromk Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S vanskeligt, at få et fuldstændigt overblik over hvad den gældende ret skal være fremover. Det er vores opfattelse, at da særreglerne for fradrag for advokat- og revisoromkostninger nu er ophævet, så betyder det i sin grundlæggende enkelthed, at advokat- og revisoromkostninger nu skal fratrækkes ud fra det overordnede princip om, at udgifter kun kan fratækkes når der er tale om en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens 6 stk. 1 litra a. Skematisk vil mulighederne for fremover at få fradrag i indkomsten for advokat- og revisoromkostninger derfor være som følger: (Se tabel) I nogle af situationerne kan rådgiverudgifterne indgå i forbindelse med opgørelse af anskaffelses- og afståelsessum, og således indgå i opgørelsen af den afskrivningsberettigede saldo og/eller af den skattepligtige avance. Overgangsregel gældende for rådgiveromkostninger afholdt i 2009, men hvor etablering først sker i 2010: Rådgiveromkostninger der er afholdt i 2009 i forbindelse med etablering af ny virksomhed, men hvor virksomheden først er etableret i 2010 kan fratrækkes i Advokat- og revisoromkostninger Fradrag Lovbestemmelse Aktieombytninger NEJ Ligningslovens 8 J Spaltninger NEJ Ligningslovens 8 J Fusioner NEJ Ligningslovens 8 J Selskabsstiftelse i forbindelse med skattefri Virksomheds-omdannelse NEJ Ligningslovens 8 J Køb af datterselskaber NEJ Ligningslovens 8 J Skattesager for selskaber JA Ligningslovens 7Q stk. 3 Skattesager for personer NEJ Ligningslovens 7Q Skattesager for erhvervsdrivende personer, hvor der ikke ydes omkostningsgodtgørelse JA Ligningslovens 7Q stk. 3 Undersøgelse af nye markeder NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Etablering af erhvervsvirksomhed NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a se overgangsregel Udarbejdelse af selskabsregnskab JA Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Udarbejdelse af driftsregnskab for personligt erhvervsdrivende inkl. virksomhedsordning Særskilt betaling for udarbejdelse personlig selvangivelse JA NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Advokatbistand ved udarbejdelse af lejekontrakt JA Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Overtagelse af virksomhed NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Køb af aktiver NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Salg af virksomhed NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Salg af aktiver NEJ Statsskattelovens 6 stk. 1 litra a Hævning på etablerings- og iværksætterkonto til dækning af rådgiveromkostning NEJ Ligningslovens 8 J 7

8 Selskabers acontoskat i 2010 I 2010 skal selskaber betale acontoskat henholdsvis den 22. marts og den 22. november. Kun selskaber, der er stiftet før 1992, er under visse betingelser undtaget herfra. Der findes 2 typer acontoskat. Dels den tvungne ordinære acontoskat, der beregnes af SKAT. Dels den frivillige acontoskat, som selskabet selv bestemmer over. Indgår selskabet i en sambeskatning betales den samlede acontoskat af administrationsselskabet. Ordinær acontoskat Den ordinære acontoskat udgør i 2010 et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2006, 2007 og Altså 12,5 % af selskabets gennemsnitlige indkomst i disse år. Heraf betales halvdelen i marts og halvdelen i november. Hvis selskabet får overskydende skat for indkomståret 2009, bliver denne automatisk modregnet i den ordinære acontoskat, der opkræves i november. I den samme rate sker der også modregning af indeholdt kildeskat af aktieudbytte, som selskabet har modtaget i indkomståret Forventer selskabet en lav indkomst i 2010, kan selskabet anmode SKAT om en nedsættelse af den ordinære acontoskat. Anmodningen skal indsendes senest 3 uger efter, at selskabet har modtaget opkrævningen på acontoskatten. Anmodning om ændring af 2. rate kan dog fremsendes indtil den 15. oktober. Anmodningen om nedsættelse af acontoskatteraten skal vedlægges materiale der sandsynliggør, at den skattepligtige indkomst i 2010 rent faktisk bliver mindre end halvdelen af gennemsnittet i årene Det kan ske med perioderegnskaber og budgetter. Har selskabet uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år vil der også kunne henvises hertil. Frivillig acontoskat Hvis selskabets indkomst for 2010 skønnes at være på samme niveau som for de 3 foregående år, eller indkomsten måske vil blive større, så vil selskabet alt andet lige få en restskat, idet den ordinære acontoskat alene udgør 50 % af den gennemsnitlige faktiske skat for disse 3 år. Hvis de ordinære acontoskatter derfor ikke skønnes tilstrækkelige til at dække den faktiske skat for indkomståret 2010, kan selskabet supplere den ordinære acontoskat med frivillige indbetalinger. Dette kan være en fordel, fordi selskabet herved undgår at betale et ikke fradragsberettiget restskattetillæg, der for indkomståret 2010 udgør 5,1 %. Selskabet kan frit vælge mellem at betale frivillig acontoskat både i marts og i november eller kun i en af disse måneder. Dog skal man være opmærksom på, at en frivillig indbetaling i marts godskrives et tillæg, der for indkomståret 2010 udgør 0,4 % af det indbetalte beløb. En frivillig indbetaling i november reduceres derimod ved den endelige skatteberegning med 0,4 % af det indbetalte beløb. Renteovervejelser Spørgsmålet, om hvorvidt det kan betale sig at foretage frivillige indbetalinger, beror i første række på forholdet mellem selskabets lånerente og den rente, der skal betales til SKAT i form af restskattetillægget alternativt den rentegodtgørelse, der modtages fra SKAT i tilfælde af overskydende skat. En eventuel restskat for indkomståret 2010 skal således betales den 21. november 2011 sammen med det ovenfor omtalte restskattetillæg på 5,1 %. En eventuel overskydende skat for indkomståret 2010 udbetales den 21. november 2011 ved modregning i 2. rate af ordinær acontoskat for indkomståret sammen med en skattefri rentegodtgørelse på 1,6 %. Ved renteovervejelserne skal der imidlertid også henses til, at frivil- Lånerente før skat under 1,6 % p.a. Lånerente før skat mellem 1,6 % og 6,2 % p.a. Lånerente før skat over 6,2 % p.a. Betal frivillig acontoskat i marts Ja Nej Nej Betal frivillig acontoskat i November Nej Ja Nej 8

9 i 2010 Af seniorskattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevision lige indbetalinger den 22. martsgiver et tillæg på 0,4 %, mens en frivillig indbetaling den 22. november reduceres med 0,4 %. Til gengæld er der intet til hinder for, at hele den frivillige indbetaling kan placeres i november. Hvis selskabets lånerente før skat overstiger 1,6 % p.a. - men er mindre end 6,2 % p.a. - kan det bedst betale sig at vente med at betale frivillig acontoskat til den 22. november Hvis selskabet derimod har overskudslikviditet, der forrentes med mindre end 1,6 % p.a. kan det derimod bedst svare sig at bruge denne og betale hele den frivillige skat den 22. marts Hvis selskabets lånerente før skat overstiger 6,2 % p.a. er det mest fordelagtigt helt at undlade at betale frivillig acontoskat og i stedet betale restskat den 21. november For et selskab, der betaler acontoskat ved træk på en kassekredit eller lignende kan ovenstående sammenfattes således: (Se tabel s. 8) Konklusionen er således, at det for langt de fleste vil være mest optimalt at undlade frivillig indbetaling i marts måned. Dette er i sig selv en lettelse for selskaber med stram likviditet, men giver i øvrigt også den fordel, at det til november vil være meget nemmere at give et kvalificeret bud på størrelsen af den skattepligtige indkomst for Behovet for frivillig indbetaling kan til den tid dermed vurderes på et mere sikkert grundlag. Det vil kun sjældent kunne betale sig bevidst at foretage for store indbetalinger. En frivillig indbetaling enten den 22. marts eller den 22. november 2010, der returneres 9

10 Selskabers acontoskat i 2010 den 21. november 2011, giver således i begge tilfælde kun en forrentning på 1,6 % p.a. før skat. Sambeskatning SKAT har udsendt et såkaldt styresignal, der beskriver reglerne om national sambeskatning i relation til betaling og inddrivelse af selskabsskatter. Styresignalet indeholder kun en enkelt væsentlig nyhed. Den er til gengæld glædelig og får stor praktisk betydning. Den angår spørgsmålet om, hvornår et selskab er frigjort for hæftelse for selskabsskat. Reglerne tilsiger, at dette er tilfældet, når selskabet har betalt skatten af sin indkomst til administrationsselskabet - sædvanligvis moderselskabet. Hidtil har SKAT ikke villet acceptere, at betaling kunne ske ved postering på en mellemregningskonto, hvis dette medførte en forøgelse af datterselskabets gæld til administrationsselskabet. Dette er nu ændret. SKAT anerkender nu, at en postering på en mellemregningskonto kan anses for en reel betaling, hvis posteringen efter de almindelige obligationsretlige principper må anses som en reel betaling Det fremgår ikke, hvad der skal forstås herved. Som udgangspunkt må det antage, at betingelsen er opfyldt, hvis datterselskabet er solvent på konteringstidspunktet, således at det - bedømt efter forholdene på dette tidspunkt - er sandsynligt, at selskabet vil kunne indfri sin gæld til administrationsselskabet. Dernæst har Landsskatteretten for nylig stadfæstet en afgørelse fra SKAT, hvori et moderselskab (administrationsselskabet) ikke fik medhold i, at selskabet skulle have tilbagebetalt acontoskat, som det havde indbetalt på vegne af et datterselskab, der efterfølgende var gået konkurs. Datterselskabet havde aldrig haft midler til at betale sin andel af acontoskatten til moderselskabet. Landsskatteretten henholdt sig til, at moderselskabet ved sin betaling af skatten havde erhvervet en fordring mod datterselskabet. Hæftelsen for skatten var dermed overgået til moderselskabet, som således ikke var berettiget til tilbagebetaling af den skattebetaling, som datterselskabet aldrig havde refunderet. Hvis et sambeskattet selskab går konkurs uden at have betalt sin andel af skatten af sambeskatningsindkomsten til administrationsselskabet, kan administrationsselskabet således ikke få tilbagebetalt skatten fra SKAT. Derfor bør administrationsselskaber som hovedregel hvis det likviditetsmæssigt er muligt sørge for at få kontant betaling fra sambeskattede selskaber senest samtidig med, at administrationsselskabet foretager indbetaling af acontoskatten m.v. til SKAT, idet risikoen for manglende betaling overgår til administrationsselskabet på dette tidspunkt. Hvis ikke der er likvider i et sambeskattet selskab til at betale dets andel af skatten af sambeskatningsindkomsten samtidig med, at administrationsselskabet betaler acontoskatten til SKAT, bør det overvejes at få reduceret acontoskattebetalingen. Forskudt indkomstår Også selskaber med forskudt indkomstår betaler såvel ordinær som frivillig acontoskat den 22. marts og den 22. november. Indbetalingerne godskrives blot i den endelige skatteopgørelse for det indkomstår, som træder i stedet for kalenderåret. For et bagudforskudt indkomstår f.eks. 1. juli juni indgår indbetalingerne i 2010 således ved beregningen af skatten for indkomståret Sidste rate (22. november 2010) indbetales dermed efter regnskabsårets udløb. Det giver mulighed for at tilpasse indbetalingen til den endelige slutskat for året. For et selskab med fremad forskudt indkomstår f.eks. 1. april marts indgår indbetalingerne i 2010 ved beregningen af skatten for indkomståret Den første rate betales således inden starten på dette. 10

11 Fsrs skattelove med noter 2010 Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen Med FSRs Skattelove er du sikker på at være fuldt opdateret i Her får du alle skattelove inkl. de indarbejdede ændringslove, opdateret indtil den 1. januar 2010 med udførlige litteraturhenvisninger og praksis systematiseret efter lovparagrafferne. Værket indeholder desuden alle gældende bekendtgørelser, cirkulærer, styresignaler og relevante meddelelser fra SKAT. FSRs Skattelove 2010 udgives i 3 bind, hvor bl.a. ligningsloven med tilhørende lovstof, oversigt over praksis samt litteraturoversigter er optrykt i en selvstændig og mere handy udgave. NYHED BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 1020,- ekskl. moms i årligt abonnement BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 1088,- ekskl. moms i løssalg Fsrs afgiftslove med noter 2010 Af Helmer Augustesen, Jens Drejer, Hanne Søgaard Hansen og Kjeld Lund-Andersen Hold dig ajour med moms og andre afgifter. I FSRs Afgiftslove med noter 2010 finder du blandt andet alle love for punktafgifter, miljø- og energiafgifter samt moms og EU-momsdirektivet. Sammen med afgiftslovene finder du tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, styresignaler og meddelelser fra SKAT. I de enkelte afgiftslove er indarbejdet alle vedtagne lovændringer indtil 1. januar 2010, inkl. stikord, år og dato for ændringen. Bekendtgørelser og cirkulærer er ligeledes opdateret med eventuelle ændringer frem til 1. januar Også væsentlige afgørelser er resumeret, inkl. henvisning til kommentarer, systematiseret efter lovparagraffer. Til hver hovedlov er der fyldige litteraturhenvisninger. NYHED BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 580,- ekskl. moms i årligt abonnement BEST.NR.: UDgAVE: 2010 PRIS: kr. 648,- ekskl. moms i løssalg Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: THOMSONREUTERS.DK 0510 FSR Skattelove og Afgiftslove_DanskeRevisorer (185x265).indd :38:11 11

12 nye sels Den nye selskabslov Den 29. maj 2009 vedtog folketinget den nye selskabslov, og efter en række startvanskeligheder ligger det nu fast, at loven træder i kraft den 1. marts 2010, dog således at en række bestemmelser først træder i kraft senere, formentlig først i Hermed er vi nået til den foreløbige kulmination på et reformarbejde, der begyndte tilbage i efteråret 2006 med nedsættelsen af udvalget til modernisering af selskabsretten. Formålet med reformen har været at opnå en mere moderne og fleksibel selskabslovgivning i Danmark, der kan være med til at underbygge dansk erhvervslivs konkurrenceevne 2. Den nye selskabslov har været genstand for megen debat inden for rådgiverkredse, og der er blevet skrevet flittigt i diverse tidsskrifter om indholdet af loven. Med 387 paragraffer ligger en detaljeret gennemgang af loven langt uden for rammerne af denne artikel, og der henvises i stedet til udvalgets betænkning 3 og den øvrige litteratur på området. Denne artikel vil i stedet gennemgå en række af de mere overordnede ændringer, der er indført med den nye selskabslov, herunder særligt de begrebsmæssige ændringer, der indføres, samt forhold vedrørende selskabets ledelse og selskabets kapital. En samlet lov En af de mest iøjnefaldende ændringer med den nye selskabslov er, at man har slået aktieselskabsloven og an parts selskabsloven sammen. Særligt for anpartsselskaberne betyder dette, at man har afklaret en række af de usikkerhedsmomenter, som den tidligere, meget sparsomme regulering gav anledning til. Sammenskrivningen vil angiveligt også være med til i højere grad at tydeliggøre forskellen mellem de to selskabsformer 4. Med sammenskrivningen af de to love følger imidlertid også en række terminologiske ændringer, da lovgiv nings ordlyd nu skal dække begge selskabsformer. Således indfører selskabsloven en række samlebeteg nelser for begreber, der gælder både aktie- og anpartsselskaber 5 1. kapitalselskaber for aktieselskaber og anpartsselskaber (og partnerselskaber), 2. kapitalandele for aktier og anparter, 3. kapitalejere for aktionærer og anpartshavere, 4. ejeraftaler for aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster, samt 5. ejerbøger for aktiebøger og anpartshaverfortegnelser. Disse samlebetegnelser bliver brugt i lovgivningen, hvor der er fælles bestemmelser for begge selskabsformer, mens de traditionelle betegnelser fortsat anvendes, hvor en bestemmelse alene vedrører den ene selskabsform. Tiden vil vise, i hvilket omfang disse nye samlebetegnelser vil fortrænge de tradi tio nelle begreber. Selskabets ledelse Med den nye selskabslov gives der selskaberne en meget stor frihed til at vælge netop den ledelsesstruktur, som passer bedst til den enkelte virksomhed. Samtidig indføres der et nyt begreb i dansk ret, nemlig det såkaldte tilsynsråd. Med den nye selskabslov får både aktie- og anpartsselskaber mulighed for at vælge mellem enstrenget eller tostrenget ledelse, altså en ledelse bestående af enten et eller to organer. Selskaberne vil fortsat kunne vælge den velkendte tostrengede ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion, men med selskabsloven får selskaberne nu også mulig for at vælge en række andre ledelsesmodeller, som kan opstilles således: (Se tabel) Her fortjener særligt tilsynsrådet omtale, da det er en helt ny institution i dansk ret. Tilsynsrådet er i et vist omfang inspireret af den tyske institution Aufsichtsrat. I modsætning til en bestyrelse deltager tilsynsrådet som sådan ikke i selskabets ledelse. Tilsynsrådets 6 111, stk. 1, nr , stk. 1, nr. 2 Enstrenget struktur Tostrenget struktur Bestyrelse, hvor alle direktører er medlemmer af bestyrelsen Bestyrelse, hvor nogle direktører ikke er medlemmer af bestyrelsen Direktion (kun i ApS) Direktion og tilsynsråd. Ingen direktører kan være medlemmer af tilsynsrådet. 12

13 kabslov Af advokatfuldmægtig Peter-Andreas Bodilsen, Bech-Bruun advokatfirma opgave er alene at kontrollere og føre opsyn med direktionen. Netop fordi tilsynsrådet alene har en kontrolfunktion, kan medlemmer af direktionen heller ikke have sæde i selskabet. Særligt i forhold til anpartsselskaber, der alene har en direktion, men hvor medarbejderne opnår krav på repræsentation, kan tilsynsrådet være en egnet løsning, netop fordi det alene har kontrolfunktion og ikke deltager i ledelsen af selskabet. Selskabets kapital En af de mest omdiskuterede spørgsmål under folketingets behandling af den nye selskabslov var spørgsmålet om minimumskapitalen for anpartsselskaber. Helt tilbage fra udvalgets betænkning har det ligget fast, at man ville bibeholde en minimumskapital på kr. for aktieselskaber 7. Udvalget havde derimod lagt op til, at kapitalkravet for anpartsselskaber helt skulle afskaffes, hvorved den danske lovgivning skulle bringes på linje med bl.a. de engelske og franske selskabslove 8. Dette blev hurtigt genstand for intens politisk debat, og i regeringsforslag var minimumskapitalen for anpartsselskaber fastlagt til kr. Dette gav dog stadig anledning til en del debat og i et kompromis med Dansk Folkeparti endte man med en minimumskapital for anpartsselskaber på kr. 9 Der er således tale om en minimal ændring af kapitalkravene, som formentligt ikke vil få den store praktiske betydning. Vigtigere er derimod de nye regler om indbetaling af kapitalen. Med selskabslovens 33 indføres der nu et system, hvorefter der alene stilles krav om, at 25 % af selskabskapitalen er indbetalt, dog altid mindst kr. Med en absolut minimumskapital på kr. får den nye regel om 25 % indbetaling altså først fuld virkning for anpartsselskaber med anpartskapital på kr. Regelen slår derimod fuldt ud igennem for alle aktieselskaber. Den nye regel om 25 % indbetaling omfatter alene selskabskapitalen og alene kapital tegnet kontant. Således skal en eventuel overkurs indbetales fuldt ud, ligesom 1 Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010: Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) 2 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten. 4 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Selskabsloven 5. 6 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Selskabsloven 4, stk Se bemærkningerne til selskabslovens 33 i lovforslaget. 11 Selskabslovens 34. hele kapitalen skal indbetales, hvis der tegnes mod apportindskud. Den indbetalte del af selskabskapitalen skal være fordelt ligeligt mellem kapitalejerne efter deres andel af selskabskapitalen, og der tillades således ikke skæv indbetaling for enkelte kapitalejere 10. Kapitalejernes restindbetalingsforpligtelse består på anfordringsvilkår og selskabets ledelse kan til enhver tid kræve selskabskapitalen indbetalt med 2 ugers varsel, som dog vedtægtsmæssigt kan forlænges til 4 uger. Kapitalejernes stemmeret og økonomiske rettigheder i selskabet består, uanset at hele kapitalen ikke er indbetalt. Opfylder en kapitalejer derimod ikke sin restindbetalingsforpligtelse på ledelsens anfordring, suspenderes hans stemmeret, men han bevarer retten til del i udbytte og andre udbetalinger fra selskabet, dog således at selskabet har mulighed for at medregne restindbetalingsforpligtelsen heri 11. Selskabet har pligt til i selskabets årsrapport at give oplysninger om udestående selskabskapital, og der er i den forbindelse optaget en ny bestemmelse i årsregnskabslovens 13

14 nye sels Den nye selskabslov 35 b. Efter denne bestemmelse kan den Ikke indbetalte virksomhedskapital i årsrapporten vælges præsenteret som: 1) et tilgodehavende (brutto præsentation), eller 2) ved at fratrække et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital tydeligt under virksomhedskapitalen (nettopræsentation). Valget mellem de to præsentationsmåder har bl.a. betydning for beregning af visse nøgletal. Således vil en brutto præsentation ofte resultere en lavere afkastgrader, men en større soliditet. Dette kan bl.a. være af betydning for lånevilkår mv. Reglerne om udskudt indbetaling af kapitalen træder først i kraft i anden etape, hvilket på nuværende tidspunkt forventes at være 1. januar Apportindskud I de gældende aktie- og anpartsselskabslove kan indskud af andre værdier end kontant alene ske, hvis der udarbejdes en vurderingsberetning. Hovedformålet med vurderingsberetningen er at sikre, at det indskudte aktiv har en værdi, som mindst svarer til det aftalte vederlag. Vurderingsberetningen skal således indeholde en beskrivelse af det indskudte aktiv, den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, det aftalte vederlag, samt en erklæring om, at det indskudte aktiv har en værdi, som mindst svarer til det aftalte vederlag. Disse vurderingsberetninger udarbejdes typisk af en revisor. 12 Se bemærkningerne til selskabslovens 38 i lovforslaget. 13 Betænkning 1498: Modernisering af Selskabsretten, s Den nye selskabslov har holdt fast i hovedreglen, nemlig at der som udgangspunkt skal afgives en vurderingsberetning ved apportindskud, men man har samtidig med 38 indført to vigtige undtagelser. Der kræves nemlig ikke en vurderingsberetning, hvis det indskudte aktive er: 1) et offentligt handlet værdipapir, eller 2) et aktiv, der allerede er værdiansat særskilt i et selskabs årsrapport for det forudgående regnskabsår, forudsat at årsrapporten er revideret. De nye muligheder for at undlade vurderingsberetninger gælder således, hvor aktivet allerede har været genstand for en vurdering, der er så objektiv, aktuel og generelt anvendelig, at vurderingen uden risiko kan anvendes i forbindelse med det pågældende indskud, fx hvor aktivet for nylig har været vurderet af en uafhængig sagkyndig i forbindelse med den seneste regnskabsaflæggelse 12. I de situationer, hvor man undlader at aflægge en vurderingsberetning, er ledelsen ansvarlig for, at selskabet ikke lider skade herved. Til det formål skal enten bestyrelsen eller direktionen aflægge en erklæring med samme indhold som vurderingsberetningen, altså en beskrivelse af aktivet og dets værdi, oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til værdien af de aktier, der skal udstedes som vederlag, samt en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering. Undlader man at indhente en vurderingsberetning vil ledelsen altså i stedet skulle stå på mål for aktivets værdi, og det vil kunne være ansvarspådragende for ledelsen, hvis erhvervelsen ikke stemmer overens med selskabets økonomiske og /eller likviditetsmæssige stilling, fx hvis en ejendom er indskudt til en værdi svarende til den offentlige vurdering, men hvor ejendommen reelt er usælgelig. Derfor skal ledelsen nøje overveje, om man vil vælge denne fremgangsmåde. Reglerne om fravigelse af kravet om vurderingsberetning træder først i kræft i anden etape, hvilket på nuværende tidspunkt forventes at være 1. januar Kapitalandele og ejerregister Selskabsloven indeholder også en række nye bestemmelser om kapitalandele (aktier og anparter). Man har bl.a. besluttet at genindføre muligheden for stemmeløse aktier. Tidligere har der for aktier været den begrænsning, at stemmedifferentieringen højest kunne være 1:10, mens anparter godt kunne være stemme løse. Denne begrænsning er nu ophævet for aktier, der også kan udstedes som stemmeløse. Herved åbnes der op for talrige muligheder for at sammensætte og påvirke ejerskabet til et selskab. Som noget nyt i dansk ret har man også indført muligheden for, at selskabet kan udstede stykaktier/ anparter. En stykaktie har ikke har ikke nogen nominel værdi, i stedet deler man kapitalen på et antal kapitalandele, der så har en forholdsmæssig andel i selskabets til enhver tid værende egenkapital. Der er som sådan ikke nogen materiel forskel på en stykaktie og en aktie med en nominel værdi, og begge aktietyper har som udgangspunkt samme rettigheder. Som begrundelse for indførelse af stykaktien 14

15 kabslov anfører udvalget, at man derved undgår den vildledning, som kan følge af de nominelle kapitalandeles pålydende beløb. Den nominelle værdi er alene en historisk oplysning ved tegningen, der ikke har direkte betydning for kapitalandelens retsstilling eller økonomiske stilling i øvrigt. I praksis er der ikke væsentlig forskel på de to typer kapitalandele 13. Med den nye selskabslov indføres der nu også regler om et offentligt tilgængeligt ejerregister. Dette skal føres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en del af det centrale virksomheds register. Ejerregisteret erstatter den tidligere storaktionærfortegnelse og skal således omfatte alle kapitalejere, der ejer mindst 5 % af kapitalen. I de eksisterende storaktionærregler har dog fastsat en undergrænse for registrering i storaktionærfortegnelse på kr., men denne regel ophæves i den nye selskabslov, og der indføres således et offentligt tilgængeligt ejerregister i Danmark for langt hovedparten af alle kapitalejere. Reglerne om et ejerregister implementeres dog ikke foreløbigt og kan tidligst forventes ikraftsat i løbet af Den nye selskabslov indeholder på en lang række områder en gennemgribende modernisering af dansk selskabsret, og ovenstående er som sagt alene en gennemgang af udvalgte område. De helt fundamentale principper i dansk selskabsret er dog bevaret, og der er tale om en reformation og ikke en revolution af selskabsretten. ERHVERVSjURA ONLINE HAR DU OVERBLIK OVER SELSKABSLOVENS NYE REGISTRERINGSFRISTER OG DOKUMENTATIONSKRAV? ER DU KLAR TIL AT RÅDGIVE OM ÆNDRINGER I STIFTELSESPROCEDURE, OMSTRUKTURERINGER OG SELVFINANSIERING? Erhvervsjura Online giver dig alle opdateringerne fra den nye selskabslov i takt med, at de træder i kraft. Den nye selskabslov medfører et væld af nye muligheder, regler og rådgivningsbehov for alle anparts- aktie- og partnerselskaber (kapitalselskaber). Dette bliver også afspejlet i Erhvervsjura Online. Her får du overblik over hvilke af lovens nyskabelser, du skal være klædt på til. Med Erhvervsjura Online får du bl.a. lynguide med alle relevante informationer, som du skal have med i dine overvejelser, samt overskuelige tjeklister over de enkelte punkter. PRØV ERHVERVSjURA ONLINE gratis I 30 DAgE Klik ind på eller ring til vores salgsafdeling på telefon tast 2. THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: THOMSONREUTERS.DK 0510 ErhvervsjuraOnline_DanskeRevisorer (130x185).indd :50:50 15

16 regler fo Nye regler for indberetnings- pligt af personalegoder Reglerne for arbejdsgivers indberetningspligt af personalegoder er væsentligt skærpet fra 1. januar Virksomheder skal med enkelte undtagelser indberette alle personalegoder som de i en måned har ydet til medarbejdere. Indberetning skal foretages om de skattepligtige goder, som medarbejderen ikke har betalt fuldt vederlag for. Goder der skal indberettes Præmier til sælgere m.v., eksempelvis Hugo Boss ur Nikon kamera Tur til Champions League-finale Amerikansk køleskab iphone Tur til Le Mans Teatertur til London Ray Ban solbriller Dyson støvsuger Belønninger til medarbejdere for ekstraordinær arbejdsindsats m.v., eksempelvis Koncertbilletter Restaurantbesøg Vingave Weekendophold Storbyferie Tøj Julegaver over 700 kr. samt fødselsdags-, jubilæums-, bryllupsog andre lejlighedsgaver ud over det sædvanlige, fx Stort fladskærms TV Computer ipod Personalelån Kun hvis renten er under mindsterenten Brug af firmasommerhus Både i Danmark og i udlandet Pendlerkort Arbejdsgiverbetalt månedskort til bus og tog (også selv om det er finansieret via en bruttotrækordning) Følgende goder er dog undtaget fra indberetningspligten: Goder omfattet af bagatelgrænsen. Der skal ikke foretages indberetning selvom godets samlede værdi overskrider bagatelgrænsen på kr. Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger m.v. Firmabørnehave og firmavuggestue til rådighed. I princippet er de nye regler trådt i kraft fra 1. januar Der er dog givet mulighed for, at indberetningen for de første 3 måneder kan Goder der IKKE skal indberettes Goder der er omfattet af bagatelgrænsen, herunder Vaccinationer Gratis mad og drikke i forbindelse med overarbejde Gratis avis der er nødvendig for arbejdet Vareprøver Arbejdsgiverbetalt kørekort der er nødvendigt for arbejdet Tøj og sko der er ønsket af arbejdsgiveren (evt. med logo) Bonuspoint Flyselskaber Hoteller og kroer Privat benyttelse af goder, der er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, fx Brobizz Privat benyttelse af firmaets udstyr, fx Trailer Lift Værktøj Fri parkeringsplads ved arbejdspladsen udskydes til ultimo april. Dette vil give virksomhederne lidt tid til at få etableret interne procedurer for indsamling af oplysningerne. For multimediebeskatningen anføres en år-til-dato værdi på 1000 kr. i værdi til multimediebeskatning i indberetningen for april måned, hvis man har haft medier til rådighed fra 1. januar Det er ikke nødvendigt at angive, at det vedrører perioden 1. januar til 30. april Udsættelsen gælder dog ikke andre A-skattepligtige personalegoder. Fristen for indberetning af fri bil samt værdi af kost og logi er således ikke udskudt. Indberetningen skal foretages ved angivelse af personalegodets skattepligtige værdi, undtagen frikort til offentlig befordring, der kun angives ved en krydsmarkering. Værdien skal indberettes mindst en gang månedlig. Hvis godet/ fordelen skattemæssigt vedrører en lønperiode, der ikke er en kalendermåned eller hvis personalegodet vedrører flere perioder, opgøres værdien forholdsmæssigt til den periode, som indberetningen vedrører. For følgende rubrikker i indberetningen, er der dog særlige regler for værdiansættelsen: Rubrik 19: Fri bil Rubrik 20: Værdi til multimediebeskatning Rubrik 21: Værdi af fri kost og logi Rubrik 50: Værdi af fri helårsbolig Rubrik 51: Værdi af fri sommerbolig Rubrik 52: Værdi af fri lystbåd Rubrik 53: Værdi af fri medie-/radiolicens 16

17 r indberetn Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO Scanrevision Nedenfor gives eksempler såvel på goder, der skal indberettes, og goder, der er undtaget fra indberetning. Personalegoder i form af firmabil og fri telefon m.v. (multimedier) er ikke medtaget, da disse allerede er omfattet af indberetningspligten. (Se tabel s.16) For mange virksomheder kan det blive en tidskrævende opgave at få indberettet alle disse goder. Først og fremmest fordi der er tale om enkeltstående dispositioner. Rigtig mange steder vil det derfor nok blive et hestearbejde at overbevise salgschefer, afdelingschefer m.v. om, at de i hvert enkelt tilfælde skal give besked om godet til lønningskontoret, der typisk har ansvaret for indberetningerne til SKAT. 17

18 om Aktuelt om moms Styresignal moms på motionscentre SKAT har udsendt et styresignal, der præciserer praksis for motionscentres fordeling af indtægter på hhv. momspligtig styrketræning og momsfri holdundervisning. Der er i styresignalet lagt op til, at fordelingen fremadrettet skal ske på baggrund af de afholdte omkostninger til de omhandlede aktiviteter. Den nye praksis Landets fitnesscentre har hidtil foretaget en fordeling af indtægterne fra salg af periodekort og abonnementer på hhv. momsfrie - og momspligtige aktiviteter, baseret på et skøn over medlemmernes faktiske anvendelse af centeret. SKAT præciserer nu, at fordelingen ved salg af periodekort og abonnementer skal ske på baggrund af en markedsprismetode. Ved markedsprismetoden fordeles vederlaget på aktiviteterne efter forholdet mellem salgsprisen for de særskilte salg. I det omfang et motionscenter ikke særskilt udbyder salg af adgang til styrketræning og salg af adgang til holdundervisning, kan markedsprismetoden ikke anvendes. I stedet skal fordelingen af indtægterne ske på baggrund af en omkostningsbaseret metode. Ved en omkostningsbaseret metode fordeles indtægterne på baggrund af forholdet mellem de samlede faktiske omkostninger til hhv. momspligtige og momsfrie aktiviteter. Ved denne fordeling skal der således foretages en beregning af omhandlede omkostninger på baggrund af regnskabet. Det fremgår endvidere af styresignalet, at der ved salg af klippekort/ turkort skal ske en skønsmæssig fordeling af vederlaget med baggrund i den faktiske benyttelse. Der skal ikke længere afregnes moms ved selve salget af klippekortet, men først i forbindelse med klip af den momspligtige ydelse. BDO mener SKATS styresignal tager udgangspunkt i principperne i en EF-dom, omhandlende de særlige regler for rejsebureauvirksomhed. I disse tilfælde anvendes de ovenfor skitserede opgørelsesmetoder til at fordele de omkostninger, som direkte knytter sig til salget af de enkelte rejser i forbindelse med beregning af den særlige marginmoms. Øvrige omkostninger indgår ikke i samme opgørelsesmetode. Principperne er, efter vores vurdering, derfor vanskelige at overføre til nærværende situation, hvor et centers omkostninger ikke blot kan henføres til det enkelte salg af én gang træning, men skal ses som samlede udgifter til driften af aktiviteten som sådan. Konsekvensen af den opstillede fordelingsmetode bliver, at et motionscenter i to på hinanden følgende år kan have et sving i deres momspligtige omsætning fra f.eks. 10 % til 90 % - alene baseret på centerets anskaffelser og uden hensyntagen til brugernes faktiske anvendelse af centeret. Det er derfor vores opfattelse, at den omkostningsbaserede metode nødvendigvis må justeres, så der tages udgangspunkt i en konkret vurdering af, hvordan omkostningerne fordeler sig på de momspligtige hhv. momsfrie aktiviteter. Der bør ved dette skøn endvidere indgå en vurdering af, hvordan de enkelte medlemmers tidsforbrug rent faktisk fordeler sig på aktiviteterne. Det fastlagte skøn bør revurderes 18

19 Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision årligt, således at der tages hensyn til motionscenterets ændringer i omkostningsstrukturen mv. Denne fremgangsmåde er ikke helt i overensstemmelse med retningslinjerne i styresignalet, men er nødvendiggjort af, at styresignalet ganske enkelt ikke anviser en praktisk anvendelig metode. I tvivlstilfælde anbefaler vi, at der tages en dialog med SKAT om retningslinjerne. Moms og multimedieordninger Indførelsen af multimedieskatten og muligheden for at sammensætte forskellige multimedieordninger, medfører naturligt nok en række spørgsmål til den momsmæssige behandling af de goder, der indgår i disse ordninger. Indførelsen af multimedieskatten har ikke ændret på virksomhedernes momsmæssige behandling af de tilknyttede personalegoder. Nedenstående gennemgang er derfor tænkt som en opfriskning af de relevante regler på området. Fradragsretten generelt Virksomhedernes adgang til momsfradrag er altid betinget af, at godet tilhører virksomheden og at al fakturering for udgifter i denne forbindelse sker til virksomheden. Fradragsretten inddeles herefter i følgende kategorier: Fuld fradrag udelukkende erhvervsmæssig benyttelse delvis fradrag både privat og erhvervsmæssig benyttelse ingen fradrag udelukkende privat benyttelse Generelt kan siges, at der er en formodning for privat anvendelse af goder, som stilles til rådighed for en medarbejder. Fuldt fradrag vil således kun blive aktuelt i det omfang, at beskatning af goderne kan undgås eksempelvis ved udfyldning af en tro- og loveerklæring. Momsmæssig behandling af de enkelte goder Fastnettelefon og ISDN forbindelser Hvis en medarbejder får stillet en stationær telefon eller ISDN forbindelse til rådighed på sin privatadresse, kan virksomheden, som udgangspunkt, fratrække 50 % af udgiften. Fradraget er uafhængigt af omfanget af hhv. privat og erhvervsmæssig anvendelse, dog er det et krav, at telefonen anvendes tjenstligt. Hvis medarbejderen selv afholder en del af telefonudgiften, kan virksomhedens fradrag ikke overstige momsen af den udgift, virksomheden rent faktisk har afholdt. Øvrige goder, herunder PC ere, mobiltelefoner, ADSL forbindelser mv. Hvis virksomheden stiller øvrige goder til rådighed for en medarbejder, skal fradragsretten opgøres efter et skøn over den faktiske anvendelse af goderne. En eventuel medarbejderbetaling kan indgå ved vurdering af skønnet, som et indicium for, hvor meget virksomheden forventer at få som modydelse, men kan ikke lægges til grund som det eneste eller væsentligste kriterium. Ved udøvelse af skønnet for f.eks. en PC vil følgende faktorer være medvirkende ved udøvelse af skønnet: Medarbejdernes jobfunktion forskellige jobfunktioner kan medføre forskellige skøn, Tilbud om hjemmearbejdsdage, Mulighed for opkobling til virksomhedens edb-systemer, Muligheden for anvendelse af f.eks. skærm og printer i forbindelse med opkobling via arbejds-pc ved arbejde fra hjemmet, Om medarbejderen i forvejen har f.eks. en arbejds-pc til sin rådighed, som tillige kan anvendes ved arbejde i hjemmet, Om brugen af og adgangen til programmer mv. i arbejdspc en er begrænset, således at sikkerhedshensyn taler for en ekstra pc, hvor sikkerhedsniveauet ikke er så højt Den øvrige husstands adgang til pc en Bevisbyrden ved udøvelse af skønnet Virksomheden har bevisbyrden for, at det udøvede skøn er korrekt. Vi anbefaler derfor, at virksomheden årligt gennemgår det fastsatte skøn, således at overvejelser herom altid kan dokumenteres overfor SKAT. Det vil herefter være op til SKAT at bevise, at skønnet er fastsat forkert. Vi skal gøre opmærksom på, at seneste praksis viser en skærpet praksis af myndighedernes efterprøvelse af skøn, hvorfor virksomhederne opfordres til at være meget realistiske ved vurdering af det skønsmæssige momsfradrag. Pas på med negative fakturaer I vores daglige arbejde støder vi ofte på virksomheder, der bruger betegnelsen kreditnota om den situation, hvor køber udsteder et salgsbilag på vegne af sælger. Løsningen ses ofte i bl.a. transportbranchen, ved afregning af agentprovision mv. Desværre ser vi også ofte, at sælger er i tvivl om, hvorledes kreditnota- 19

20 om Aktuelt om moms en skal behandles, når denne modtages, hvorfor momsen ofte ender som en modregning i den indgående moms, mens fakturabeløbet bliver debiteret på kreditor. Lad os med det samme slå fast, at anvendelsen af betegnelsen kreditnota i denne sammenhæng er forkert, idet udstedelse af en kreditnota rettelig betegner den situation, hvor der efterfølgende sker en ændring af den pris, som oprindelig er aftalt og faktureret (af sælger). Det køberen i ovenstående situation udsteder, er faktisk et afregningsbilag. Altså hvor køber, overfor sælger, afregner det, som er købt. Sælger skal i stedet i denne situation anvende afregningsbilaget som en salgsfaktura der er jo sket et salg - og medtage momsen som udgående moms og kreditere fakturabeløbet på kreditor. Køber kan omvendt anvende afregningsbilaget som et købsbilag, hvor den opkrævede moms kan medtages som indgående moms. Konsekvensen af at anvende en kreditnota frem for et afregningsbilag er et ukorrekt billede af virksomhedens salg og en forkert afregning af moms. Betingelser for anvendelse af afregningsbilag Det er en forudsætning for anvendelse af afregningsbilag, at der ligger en forud indgået aftale mellem de to parter, samt at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter sælger godkender hvert enkelt afregningsbilag. Afregningsbilag, der vedrører momspligtige salg, kan kun udstedes, hvis begge parter er momsregistrerede. Udsteder af et afregningsbilag køber har dermed pligt til at sikre sig, at sælger er momsregistret. Er sælger ikke momsregistreret, vil køber ikke have fradragsret for den moms, som opkræves på afregningsbilaget. Herudover er det en betingelse, at de almindelige fakturakrav er opfyldt. Herunder at sælgers navn, adresse og cvr. nummer er oplyst på afregningsbilaget. Afregningsbilag på tværs af landegrænsen Adgangen til at anvende afregningsbilag er hjemlet i momssystemdirektivet, hvorfor det er muligt at anvende afregningsbilag ved samhandel med virksomheder i andre EU-lande. De ovenstående betingelser skal dog stadig være opfyldt. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at sælger af en vare eller en ydelse, dvs. modtager af et afregningsbilag, har pligt til at medtage det salg, som fremgår af afregningsbilaget i rubrik B-varer/rubrik B-ydelser på momsangivelsen og at der pr. 1/ er krav om indberetning af salg af både varer og ydelser til listesystemet. Herudover skal køber dvs. udsteder af afregningsbilaget beregne erhvervelsesmoms af købet og angive dette i rubrik A-varer/rubrik A-ydelser på sin momsangivelse. Ændring af reglerne for godtgørelse af energiafgift samt komfortkøling Pr er der indført nye regler for godtgørelse af energiafgift. Momsregistrerede virksomheder har hidtil kunnet opnå fuld godtgørelse af deres energiafgift til såkaldte procesformål. Denne praksis er ophørt ved årsskiftet. Virksomhederne skal således fremover forholde sig til opdelingen imellem proces og rumvarme/komfortkøling (se nedenfor) men også tage højde for, at retten til fuld godtgørelse beskæres i de kommende år. (Se tabel 1) Kun enkelte specielle såkaldt tunge processer samt de primære erhverv friholdes for denne beskæring. Alle øvrige virksomheder bør snarest muligt kontakte deres rådgivere for at få foretaget en samlet konkret vurdering af de økonomiske påvirkninger samt mulighederne for at afbøde virkningerne. (Se tabel 2) Tabel 1: Adgangen til fuld godtgørelse for energiafgift for energi forbrugt til proces nedsættes således i de kommende år: Nedsættelse af tilbagebetaling elektricitet Øre/kWh 1,6 1,6 1,6 6,2 Nedsættelse af tilbagebetaling for olie- gasog kulafgift Pct. 7,8 7,7 7,7 25,7 20

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013

REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 OG EU MOMSMANUAL 2013 REVISORMANUAL 2013-1 Af Thorbjørn Helmo Madsen I RevisorManualen finder du de vigtigste regler, satser og beløbsgrænser samlet i et alfabetisk opslagsværk. VERSION

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014 Årsopgørelse 2013 Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen 2013 Håndværkerfradrag Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen for 2013 Skat har den 10. marts åbnet for årsopgørelsen for 2013,

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

kendelse: Den 13. maj 2013 blev der i sag nr. 59/2012 Skat mod revisionsfirmaet A samt registreret revisor [revisor] afsagt sålydende

kendelse: Den 13. maj 2013 blev der i sag nr. 59/2012 Skat mod revisionsfirmaet A samt registreret revisor [revisor] afsagt sålydende Den 13. maj 2013 blev der i sag nr. 59/2012 Skat mod revisionsfirmaet A samt registreret revisor [revisor] afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelser af 16. august og 3. september 2012 har Skat i medfør

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Nye bogudgivelser inden for selskabsret

Nye bogudgivelser inden for selskabsret Nye bogudgivelser inden for selskabsret Flere af titlerne fås også i en onlineversion. Se efter markeringen karnov group denmark A/S Sankt Petri Passage 5 1165 KØBENHAVN K T: 33 74 07 00 www.karnovgroup.dk

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet. Den 4. december 2014 blev der i sag nr. 32/2014 SKAT mod Registreret revisor Johnny Per Karleby afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Modernisering. af selskabsretten. JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen. Lovforslagets overordnede struktur

Modernisering. af selskabsretten. JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen. Lovforslagets overordnede struktur 46 Modernisering af selskabsretten JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen Efter i en lang årrække at have arbejdet med både en aktieselskabslov og en anpartsselskabslov er der

Læs mere

Advokater DEN NYE SELSKABSLOV FORSIKRING & ERSTATNING

Advokater DEN NYE SELSKABSLOV FORSIKRING & ERSTATNING Advokater DEN NYE SELSKABSLOV FORSIKRING & ERSTATNING FEBRUAR 2010 INDHOLD 1.1 Stiftelse ændringer pr. 1. marts 2010 3 1.2 Stiftelse senere ændringer 3 2.1 Selskabskapital ændringer pr. 1. marts 2010 3

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk 6653-0001 Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS Undertegnede stifter Langeland Forsyning NS Vågebjergvej

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners August 2014 Rådgivning - økonomisk vejledning Factoring (belåning af fakturaer) Virksomheden har mulighed for at belåne tilgodehavender fra salg. I praksis betyder det, at

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE FINANCE Fradrag for afholdte rådgiverudgifter til formueadministration i ventureselskaber... 1 Ændret praksis vedrørende vurderingsberetning ved indskud af værdier

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 11. 17. og 31. marts 2009 har Mommo Trans ApS ved Monika Andersen klaget over registreret revisor Kim Østergaard.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 11. 17. og 31. marts 2009 har Mommo Trans ApS ved Monika Andersen klaget over registreret revisor Kim Østergaard. Den 17. november 2009 blev der i sag nr. 15/2009-R Mommo Trans ApS mod Registreret revisor Kim Østergaard afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 11. 17. og 31. marts 2009 har Mommo Trans ApS

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Ny selskabslov - første etape sat i kraft

Ny selskabslov - første etape sat i kraft Ny selskabslov - første etape sat i kraft Orientering fra Faglig udviklingsafdeling, Beierholm Folketinget vedtog før sommerferien 2009 en ny selskabslov, der først her i marts 2010 sættes i kraft og faktisk

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010

PID - Personalechefer i Danmark. Indberetning af personalegoder juni 2010 PID - Personalechefer i Danmark Indberetning af personalegoder juni 2010 Det følgende materiale er alene udarbejdet til generel undervisningsbrug og kan således hverken alene eller sammen med undervisningen

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere