STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER
|
|
- Dagmar Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris, så svineproducenten undgår at få en markant højere foderpris end kollegerne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION BRIAN OSTER HANSEN UDGIVET: 14. MARTS 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Foderpriser ved forskellige handelsstrategier over perioden er blevet undersøgt for slagtesvineproducenter, der er indkøbere af færdigfoder eller er hjemmeblandere. Analyserne viser, at det er bedst at handle korn, soja og foder mindst to gange årligt, for at mindske risikoen for prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris. At handle to gange årligt efter en fast strategi giver stort set samme sikkerhed for at foderprisen ligger tæt på årets gennemsnitspris som f.eks. fire handler årligt. En høj selvforsyningsgrad øger muligheden for risikostyring, når eget korn indgår i byttehandler. En høj selvforsyningsgrad giver billigere foderpriser for hjemmeblandere, da de kan anvende eget korn, der er billigere end indkøbt korn. En øget andel af eget korn medfører en mindre risiko, da der så skal indkøbes mindre mængder korn. Der kan ikke påvises sammenhænge i prisudsvingene fra år til år. De foreslåede handelsterminer i strategierne skal derfor kun opfattes som eksempler på, hvis man kendte den bedste timing. 1
2 Da man ikke kender den bedste timing, bør man i højere grad vælge strategi ud fra, om man er indkøber af færdigfoder eller hjemmeblander, og selvforsyningsgraden. Skal der alligevel gives et bud på en strategi, så vil strategi III, hvor der handles to gange om året, passe godt til både færdigfoderkøbere og hjemmeblandere. I strategi III køber færdigfoderkøbere foder i januar (til syv mdrs. forbrug) og august (til fem mdrs. forbrug), kornet sælges tilsvarende med 7/12 dele og 5/12 dele. Hjemmeblandere køber soja i marts (til fem mdrs. forbrug) og i august (til syv mdrs. forbrug). Korn købes i april (til syv mdrs. forbrug) og november (til fem mdrs. forbrug). Der handles på samme måde ved høj og lav selvforsyningsgrad. Ved en høj selvforsyningsgrad har færdigfoderkøbere mere korn at sælge, mens hjemmeblandere har mindre korn de skal ud at købe. Prisudviklingen på færdigfoder, foderhvede og sojaskrå er blevet undersøgt for perioden Generelt følges spotprisen og den gennemsnitligt fakturerede pris pænt ad, når det drejer sig om færdigfoder og foderhvede. Den fakturerede pris har været 1,0 % lavere for færdigfoder og 3,8 % lavere for foderhvede. Sojaskrå spotpriser og fakturerede priser følges derimod ikke særligt meget ad. Spotprisen har for hele perioden været 12,8 % højere. I 2007, 2008 og 2012 har spotprisen været meget højere, i gennemsnit 20,7 % end de fakturerede priser. TILSKUD Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsnr. 76. Journal nr D Baggrund Stigende og mere volatile priser på råvarer, bl.a. korn og soja, har givet stigende foderomkostninger for svineproducenterne og større budgetusikkerhed. De fleste svineproducenter handler foder på kontrakt, men mange er usikre på hvilken handelsstrategi, de skal vælge mht. timing og kontraktlængde. Det er derfor interessant at undersøge hvilke handelsstrategier, der medfører de laveste priser, der kan anvendes af svineproducenter ved handel med færdigfoder, hvede, byg og soja. 2
3 I den konkrete vejledning skal der tages højde for landmandens risikoprofil, da der kan være et valg mellem budgetsikkerhed på den ene side og bedste pris på den anden. Formålet med analysen er at undersøge, om der på baggrund af historiske udsving på foderpriser kan udpeges mulige handelsstrategier, som tilgodeser både pris- og risikostyring. Materiale og metode Notatet indeholder først en behandling af indkøbsfrekvensens betydning for prisudsving, dvs. hvor langt fra gennemsnitsprisen kan man afvige, såfremt der handles én, to eller fire gange om året. Dernæst følger en sammenligning af foderomkostninger ved seks forskellige handelsstrategier for henholdsvis indkøbere af færdigfoder og for hjemmeblandere, samt om der er sammenhæng i prisudsving fra år til år. Dette efterfølges af et afsnit om udviklingen i spotprisen (her-og-nu prisen) i forhold til den fakturerede pris. Der analyseres på handel med hvede, byg og sojaskrå samt indkøbt færdigfoder til slagtesvin, hvor der anvendes historiske priser på månedsbasis dækkende en tidsperiode på 6 år ( ), til at belyse forskellige handelsstrategier. De primære data er fra Videncenter for Svineproduktion (VSP), der indhenter dagspriser ugentligt fra udvalgte foderstoffirmaer. Der indgår priser fra op til fem foderstoffirmaer. VSP får ikke priser på færdigfoderblandinger, men optimerer selv seks færdigfoderblandinger og får derved prisen på dem. Priserne for hjemmeblandet foder, salgspris for hvede og byg er beregnet i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat, hvor hvede og byg er købspriser fratrukket 15 kr., mens fremgangsmåden for beregning af prisen på hjemmeblandet foder er beskrevet i næste afsnit. Til sammenligningsbrug er der anvendt data fra Landbrug & Fødevarer (L&F), der indsamler DLG s gennemsnitsfakturerede priser for hver måned. I dette datasæt er der angivet både købs- og salgspriser for hvede og byg. De undersøgte strategier har det til fælles, at de følges på samme måde år efter år. Det betyder, at handelsstrategier der har en skiftende karakter, f.eks. handel efter prisniveau eller prisudvikling, ikke er medtaget i analysen. Strategier hvori der benyttes finansielle instrumenter, f.eks. futures, er heller ikke medtaget i analysen. Det bemærkes, at listen med undersøgte strategier langt fra er udtømmende. Der tages forbehold for at priserne ikke nødvendigvis afspejler virkelighedens kontraktpriser. Indhentede spotpriser kan afvige fra de priser der faktisk handles til på samme tidspunkt. Der er i beregningerne ikke medtaget omkostninger til lagerleje og forrentning, eller mængderabatter/- tillæg ved handel. 3
4 Det understreges desuden, at fordi en given handelsstrategi har været god historisk set, ikke nødvendigvis også vil være det i fremtiden. Det er eksempelvis fordelagtigt at lave lange kontrakter i et stigende marked, og kortere kontrakter i et faldende marked. Specifikt om analyse af forskellige handelsstrategier I beregningerne af foderomkostninger ved forskellige handelsstrategier, tages der udgangspunkt i en slagtesvineproduktion med producerede slagtesvin, hvor det antages, at hvert slagtesvin æder 200 kg foder, dvs. et årligt foderforbrug på hkg. Den gennemsnitlige foderpris pr. kg foder opnået ved at følge hver foderstrategi beregnes netto og samlet. Ved nettoprisen forstås den pris det har kostet at handle på markedet, her er eget korn overført til 0 kr. Ved den samlede foderpris er eget korn overført til salgsafgrødeprisen for hjemmeblandere, mens eget korn er solgt til salgsafgrødeprisen for indkøbere af færdigfoder, dvs. her tilkommer prisændringer alene marken. Det bemærkes, at indtjeningen på marken er nøjagtig den samme hos hjemmeblandere og indkøbere af færdigfoder, når kornet overføres eller sælges til salgsafgrødeprisen. Der deles op i fire scenarier, ud fra selvforsyningsgrad med korn og foderstrategi. Tabel 1. De fire scenarier, som beregningerne er gennemført på, skelner mellem forskellig selvforsyningsgrad med korn og hjemmeblanding eller indkøbt færdigfoder Færdigfoder 35% Færdigfoder 70% selvforsyning selvforsyning Hjemmeblander 35% selvforsyning Hjemmeblander 70% selvforsyning Indkøbere af færdigfoder sælger korn og køber færdigfoder, mens hjemmeblandere køber soja og det korn de mangler. Der produceres både hvede og byg, således at en landmand med en selvforsyningsgrad på 35 % producerer hkg hvede og hkg byg. Lagerkapaciteten til korn forudsættes at være stor nok til 70 % selvforsyning, gældende for alle fire grupper landmænd, således at lageret kan rumme hele høsten, og mere til for dem med 35 % selvforsyningsgrad, mens der f.eks. ikke kan købes korn ind i høst til at dække 100 % af forbruget. Det forudsættes endvidere, at der kan handles færdigfoder og soja til et års forbrug på én gang, hvilket anvendes i strategi V og VI, hvor der så forudsættes successiv levering. Vedrørende andet forudsættes det, at der handles til fast pris og successiv levering. For hjemmeblandere antages det, at foderet består af 55 % hvede, 20 % byg, 20 % soja og 5 % andet (fedt, vitaminer / mineraler), hvor de 5 % andet er sat til en fast pris på 500 kr. pr. hkg. Antagelsen er gjort for at afgrænse analysens omfang og kompleksitet. Prisen på hjemmeblandet foder i analysen er dermed ikke eksakt i forhold til virkeligheden, hvor der er mulighed for at optimere blanding og anvende alternative råvarer, ligesom mineraler og vitaminer vil 4
5 variere i pris. Sammenligninger mellem prisen på indkøbt foder og færdigfoder bør derfor kun ske med forbehold. Analysen af indkøbsprisen på hjemmeblandet foder vurderes at give et brugbart resultat mht. handelsstrategi. I analysen er der undersøgt seks forskellige handelsstrategier: I) Strategi I: 12 x handel : Der handles hver måned, 1/12 hver måned. II) Strategi II: 4 x handel : Der handles fire gange om året, i januar, april, juli og oktober, 1/4 hver gang. Disse måneder er valgt ud fra, at de er billigst på råvarer for hjemmeblandere, og billigst på bytteprisen for indkøbere af færdigfoder, samt at der skal være tre måneder imellem hvert køb. Hjemmeblandere indkøber således 1/4 af deres kornbehov pr. gang, mens indkøbere af færdigfoder sælger 1/4 af deres korn hver gang der handles. III) Strategi III: 2 x handel : Der handles to gange om året. Færdigfoderkøbere køber færdigfoder i januar (til syv mdrs. forbrug) og august (til fem mdrs. forbrug), hvede og byg sælges i samme forhold dvs. 7/12 dele og 5/12 dele. Hjemmeblandere køber soja i marts (til fem mdrs. forbrug) og i august (til syv mdrs. forbrug). Korn købes i april (til syv mdrs. forbrug) og november (til fem mdrs. forbrug). Eget korn overføres dog i høst, dvs. i august. Disse måneder er valgt ud fra, at de er billigst, at der skal være mindst fem måneder imellem hvert køb samt at lagerbegrænsningerne skal være overholdt. IV) Strategi IV: Handel i høst : Der handles alt det der kan handles i august. V) Strategi V: 1 x handel samtidig : Der handles én gang om året og alt i samme måned. Indkøbere af færdigfoder handler i april, da bytteomkostningen er bedst her. Hjemmeblandere handler i marts, da det er billigst, mens eget korn overføres i august. VI) Strategi VI: 1 x handel forskellig : Hver foderingrediens handles én gang om året i den historisk optimale måned. Den historisk optimale måned er vurderet ud fra 6 års gennemsnit. Indkøbere: Færdigfoder købes i april, eget hvede sælges i september og eget byg sælges i december. Hjemmeblandere: Hvede købes i april, byg købes i maj, soja købes i marts, mens eget korn overføres til salgsafgrødeprisen i august. 5
6 Resultater og diskussion Indkøbsfrekvensens betydning Antallet af gange der indkøbes foder og råvarer har betydning for, hvor meget foderprisen afviger fra gennemsnitprisen. Til at illustrere det er der figur 1 og 2, hvor indkøbsprisen ved at handle én gang, to gange og fire gange om året er vist i forhold til hvert års gennemsnitpris sat til indeks 100. I figur 1 og 2 antages det, at alt foder eller alle foderingredienser indkøbes til markedspris, dvs. 0 % eget korn og ingen lagerbegrænsning. Ud fra spotpris data fra vælges bedste og dårligste købstiming for hver indkøbsfrekvens. Dette sker under forudsætning om, at der handles i de samme måneder hvert år, og at der er den samme tidsmæssige afstand mellem hvert køb, dvs. tre, seks eller tolv måneder. Til sammenligning er hvert års højeste og laveste månedspris vist. I figur 1 er priserne for færdigfoder vist under de valgte forudsætninger. Følger landmanden samme indkøbsstrategi hvert år kan det ikke gå helt galt, men handles der kun foder én gang om året, risikerer man at få foderpriser der er højere end gennemsnitprisen og en markant afvigende pris i forhold til kollegerne. Når der tages gennemsnitstal for de bedste og værste måneder hvert år for hele perioden , er der 30,13 procentpoint i forskel på høj og lav pris ved at handle én gang om året. Handles der samme måned hvert år, er forskellen 5,53 procentpoint. Det giver altså lavere prisrisiko over en årrække at følge en handelsstrategi, hvor der handles i samme måned hvert år. I årene med de højeste foderpriser, 2007, 2008 og 2010, er der i øvrigt større forskel mellem god og dårlig indkøbstiming. Ved at handle mindst to gange om året i stedet for én og i de samme måneder hvert år, betyder timingen ikke så meget. Ved to årlige handler er forskellen på høj og lav pris nede på 1,86 procentpoint, mens forskellen kun er 1,50 procentpoint ved fire kvartårlige handler. Indeks Indeks 100 (månedspriser gns.) Årets bedste måned Årets værste måned 1 årlig handel min. 1 årlig handel maks. 2 halvårlige handler min. 2 halvårlige handler maks
7 Figur 1. Færdigfoder: Sammenligning mellem hvert års gennemsnitspris (sat til indeks 100) og høj / lav pris ved 1 årlig handel og 2 årlige handler, De samme tendenser gør sig gældende i figur 2, hvor priserne for hjemmeblandet foder under de valgte forudsætninger er vist. Handles der i den bedste eller den dårligste måned hvert år, er der 28 procentpoint i forskel mellem høj og lav pris for perioden. Ved én årlig handel i samme måned hvert år, er der 4,05 procentpoint i forskel mellem høj og lav pris. Igen er det i 2007, 2008 og 2010, der er størst forskel mellem god og dårlig timing ved én årlig handel. Ved at handle to gange om året i stedet for én og i de samme måneder hvert år, har man effektivt minimeret det meste af prisrisikoen i forhold til markedets gennemsnitspris, da forskellen mellem høj og lav pris er nede på 1,41 procentpoint. Vil man opnå mindst prisforskel i forhold til gennemsnitsprisen, skal man handle fire gange om året, hvor prisforskellen mellem høj og lav pris er 1,08 procentpoint. For både færdigfoderkøbere og hjemmeblandere gælder det, at ved at handle flere gange årligt, år efter år, sikrer man sig imod at betale en meget høj pris i forhold til kollegerne, mod til gengæld at give afkald på det mulige gevinstpotentiale der er ved at ramme rigtigt. Indeks Indeks 100 (månedspriser gns.) Årets bedste måned Årets værste måned 1 årlig handel min. 1 årlig handel maks. 2 halvårlige handler min. 2 halvårlige handler maks Figur 2. Hjemmeblandet foder: Sammenligning mellem hvert års gennemsnitspris (sat til indeks 100) og høj / lav pris ved 1 årlig handel og 2 årlige handler, Sammenligning af handelsstrategier - Indkøbere af færdigfoder Ved beslutning om den optimale foderhandelsstrategi skal indkøbere af færdigfoder tage højde for prisen på salg af eget korn. En øget andel af eget korn giver bedre risikostyring, da indkøbere af færdigfoder har en større andel af foderets kornindhold at bytte med. Det må desuden forventes at 7
8 være en fordel ved forhandling af foderkontrakter at have en større andel eget korn, således at der kan forhandles lavere foderpriser hjem, dette er dog ikke behandlet i nærværende notat. I tabel 2 er resultaterne for indkøbere af færdigfoder med 35 % selvforsyningsgrad vist. Ses der på den samlede foderpris på seks års historik, er foderet blevet fremskaffet billigst ved at indkøbe færdigfoder én gang om året, i april måned, som i strategi V og VI. Strategierne med størst spredning af indkøb, dvs. hvor der handles hver måned eller fire gange om året, som i strategi I og II, har været op til 4 øre dyrere pr. kg foder på seks års basis. Netto foderprisen viser, hvornår det har været optimalt for indkøbere at sælge eget korn. Det optimale har været at sælge hvede i september og byg i december, som i strategi VI. Dette er dog også den mest risikable strategi, da der ikke købes færdigfoder i samme måned, og da der kun handles én gang om året med hver kornart. Da strategi III samlet set kun har været 2 øre fra at være billigst, og 3 øre på netto foderpris, mens prisrisikoen er spredt ud på to årlige foderkøb og to årlige kornsalg, vurderes det at have været den bedste af de seks undersøgte strategier. Tabel 2. Indkøbere af færdigfoder med 35% selvforsyningsgrad Strategi Beskrivelse 6 års netto foderpris, kr. pr. kg 1 6 års samlet foderpris, kr. pr. kg 2 I 12 x handel 1,27 1,57 II 4 x handel 1,26 1,56 III 2 x handel 1,26 1,55 IV Handel i høst 1,27 1,57 V 1 x handel samtidig 1,24 1,53 VI 1 x handel forskellig 1,23 1,53 1) Foderpris, hvor eget korn er overført til 0 kr. 2) Foderpris, hvor eget korn er både overført og solgt til salgsafgrødepris. I tabel 3 er selvforsyningsgraden for indkøbere på 70 %. Ses der på den samlede foderpris, er resultaterne identiske for dem med høj og lav selvforsyningsgrad, fordi der i den samlede foderpris ikke er medtaget værdien af eget korn der er solgt. Ses der på netto foderprisen, har det været bedst at sælge sit korn som i strategi VI, med strategi III og V som de næstbedste. 8
9 Der er en tydelig sammenhæng mellem risiko og profit, der har således været 5 øre i forskel mellem at handle tolv gange om året og på at sætte det hele på et bræt i en enkelt måned, for hver kornart og for færdigfoder. Igen er det værd at fremhæve strategi III, hvor prisrisikoen er spredt ud på to årlige handler for både færdigfoder og korn. Tabel 3. Indkøbere af færdigfoder med 70% selvforsyningsgrad Strategi Beskrivelse 6 års netto foderpris, kr. pr. kg 1 6 års samlet foderpris, kr. pr. kg 2 I 12 x handel 0,98 1,57 II 4 x handel 0,97 1,56 III 2 x handel 0,97 1,55 IV Handel i høst 0,97 1,57 V 1 x handel samtidig 0,96 1,53 VI 1 x handel forskellig 0,93 1,53 1) Foderpris, hvor eget korn er overført til 0 kr. 2) Foderpris, hvor eget korn er både overført og solgt til salgsafgrødepris. Sammenligning af handelsstrategier - Hjemmeblandere Hjemmeblandere skal optimere ud fra de råvarer der skal handles på markedet, så prisen på eget korn er irrelevant ved optimering af handelsstrategi. En øget selvforsyningsgrad med eget korn giver billigere foderpriser for hjemmeblandere, da de kan anvende eget korn, hvilket er billigere end indkøbt korn. En øget andel af eget korn giver også bedre risikostyring, da hjemmeblandere skal indkøbe mindre mængder korn. I tabel 4 er resultaterne for hjemmeblandere med 35 % selvforsyningsgrad vist. Ses der på den samlede foderpris, blev foderet fremskaffet billigst ved strategi VI, hvor der handles én gang om året pr. råvare. Strategi III og V er dog kun 1 øre fra. Strategierne med størst spredning af indkøb, altså hvor der handles hver måned eller fire gange om året, som i strategi I og II, har været op til 3 øre dyrere pr. kg foder. Det bemærkes, at der er mindre forskel på de opnåede foderpriser i strategierne for hjemmeblandere end for indkøbere af færdigfoder. Netto foderprisen viser, at det har været bedst at følge enten strategi V eller VI. Så det billigste har været at handle én gang om året. 9
10 Strategi III er igen den foretrukne strategi, da den målt på samlet foderpris kun er 1 øre fra at have været billigst, og 2 øre målt på netto foderpris, mens prisrisikoen er spredt ud på to årlige handler for hver råvare. Tabel 4. Hjemmeblandere med 35% selvforsyningsgrad Strategi Beskrivelse 6 års netto foderpris, kr. pr. kg 1 6 års samlet foderpris, kr. pr. kg 2 I 12 x handel 1,32 1,62 II 4 x handel 1,32 1,61 III 2 x handel 1,31 1,60 IV Handel i høst 1,32 1,61 V 1 x handel samtidig 1,30 1,60 VI 1 x handel forskellig 1,29 1,59 1) Foderpris, hvor eget korn er overført til 0 kr. 2) Foderpris, hvor eget korn er overført til salgsafgrødepris. I tabel 5 er selvforsyningsgraden for hjemmeblandere på 70 %. Den samlede foderpris er lavere for hjemmeblandere med høj end for dem med lav selvforsyningsgrad. Det skyldes en større mængde af eget korn, som overføres til salgsafgrødeprisen, hvilket er billigere end indkøbt korn. Det er stadig billigst at fremskaffe foderet ved strategi VI, mens strategi II, III, IV og V kun er 1 øre fra. Det bemærkes i øvrigt hvor små prisforskelle der er mellem strategierne. Ses der på netto foderprisen, har de bedste strategier været enten V eller VI. Hjemmeblandere med høj selvforsyningsgrad er mindre påvirkede af valg af handelsstrategi, da der samlet kun har været 2 øre i forskel mellem at handle som i strategi I, i forhold til at handle som i strategi VI. Der er således flere strategier der kan være gode at vælge. Strategi III er igen et udmærket kompromis mellem lav pris og minimering af prisrisiko. 10
11 Tabel 5. Hjemmeblandere med 70% selvforsyningsgrad Strategi Beskrivelse 6 års netto foderpris, kr. pr. kg 1 6 års samlet foderpris, kr. pr. kg 2 I 12 x handel 0,99 1,58 II 4 x handel 0,99 1,57 III 2 x handel 0,98 1,57 IV Handel i høst 0,98 1,57 V 1 x handel samtidig 0,97 1,57 VI 1 x handel forskellig 0,97 1,56 1) Foderpris, hvor eget korn er overført til 0 kr. 2) Foderpris, hvor eget korn er overført til salgsafgrødepris. Sammenhæng i prisudsving fra år til år Der kan ikke påvises sammenhænge i prisudsvingene fra år til år. I nogle år er der eksempelvis en god høst, hvilket resulterer i en lav kornpris, mens år med en dårlig høst resulterer i en høj kornpris. Da der således ikke kan påvises en sammenhæng fra år til år, er de foreslåede handelsterminer i strategierne kun eksempler på, hvordan det ville gå, hvis man kendte den bedste timing. Da man ikke kender den bedste timing, bør man i højere grad vælge strategi ud fra om man er indkøber af færdigfoder eller hjemmeblander, og ud fra selvforsyningsgraden. Udvikling i spotpris i forhold til faktureret pris I dette afsnit sammenlignes den historiske udvikling i spotpris og gennemsnitligt faktureret pris for færdigfoder, foderhvede og sojaskrå. Spotprisen er her-og-nu prisen der kunne handles til, mens den gennemsnitligt fakturerede pris er den pris landmændene rent faktisk har købt deres foder og råvarer til. Er priserne eksempelvis fuldstændig identiske, ville det betyde at landmændene overhovedet ikke har aftalt prisen på kontrakt i forvejen, men handlet alt til her-og-nu pris. Udviklingen i prisen på færdigfoder til slagtesvin kan ses i figur 3. Spotprisen og den gennemsnitligt fakturerede pris følges pænt ad. For perioden er forskellen mellem spotpris og faktureret pris kun 1,0 %, dvs. en forskel på 1,58 kr. pr. hkg, som den fakturerede pris er billigere. Bemærk at den fakturerede pris har en forsinkelse i forhold til spotprisen. I 2007 steg spotprisen først, men i efteråret 2007 blev landmændene nødt til at handle til en høj pris, der i øvrigt steg voldsomt på det tidspunkt. I efteråret 2008 faldt spotprisen først, hvor landmændenes foderkontrakter bevirkede at de fik forsinket gavn af de faldende priser. 11
12 Kr. pr. hkg jan 06 maj 06 sep 06 jan 07 maj 07 sep 07 jan 08 maj 08 sep 08 jan 09 maj 09 sep 09 jan 10 maj 10 sep 10 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 Fuldfoder slagtesvin spot Fuldfoder slagtesvin gns. fakturerede priser Figur 3. Prisudvikling på færdigfoder til slagtesvin spot vs. gns. faktureret, kr. pr. hkg Udviklingen i købsprisen på foderhvede kan ses i figur 4. Spotprisen og den fakturerede pris følges ad. Forskellen mellem spotpris og faktureret pris i perioden er 3,8 %, dvs. en forskel på 5,11 kr. pr. hkg, som den gennemsnitligt fakturerede pris er billigere. Landmændene har således ved indgåelse af hvedekøbskontrakter kunnet skaffe foderhvede billigere end spotprisen. Der er en svag tendens til, at den fakturerede pris har en forsinkelse i forhold til spotprisen. Kr. pr. hkg jan 06 maj 06 sep 06 jan 07 maj 07 sep 07 jan 08 maj 08 sep 08 jan 09 maj 09 sep 09 jan 10 maj 10 sep 10 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 Foderhvede spot Foderhvede gns. fakturerede priser Figur 4. Prisudvikling på foderhvede (købspris) spot vs. gns. faktureret, kr. pr. hkg I figur 5 er forskellen i prisudvikling mellem spotpris og gennemsnitligt fakturerede priser for sojaskrå illustreret. Priserne følges ikke særligt meget ad, kraftige stigninger i spotprisen efterfølges af stigninger i den fakturerede pris. Der har i øvrigt været en kraftigt stigende sojapris i løbet af årene. 12
13 Spotprisen har i perioden været 12,8 % højere, svarende til 30,80 kr. pr. hkg, end den gennemsnitligt fakturerede pris. I 2007, 2008 og 2012 har spotprisen været meget højere, i gennemsnit 20,7 %, end de gennemsnitligt fakturerede priser. Noget tyder på, at der i 2008 og 2012, pga. spekulanter og/eller af andre årsager, er sket en prisstigning i spotprisen der har været for kraftig, i forhold til udbud og efterspørgsel på sojaskrå. Dette ses ved at spotprisen i slutningen af 2008 og igen i slutningen af 2012 har tilnærmet sig den fakturerede pris, både ved prisstigninger i den fakturerede pris, men også ved prisfald i spotprisen. Landmænd, der skal bruge sojaskrå, skal derfor ikke handle i panik ved pludselige voldsomme prisstigninger på sojaskrå, men følge den handelsstrategi de har lagt. Ved strategi III ligger den gennemsnitlige sojaskråpris kun 1 kr. under spotprisen. Det må derfor konkluderes, at man ikke skal handle sojaskrå på spotmarkedet, men derimod handle sojaskrå på kontrakt. Kr. pr. hkg jan 06 maj 06 sep 06 jan 07 maj 07 sep 07 jan 08 maj 08 sep 08 jan 09 maj 09 sep 09 jan 10 maj 10 sep 10 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 Sojaskrå spot Sojaskrå gns. fakturerede priser Figur 5. Prisudvikling på sojaskrå spot vs. gns. faktureret, kr. pr. hkg Konklusion Indkøbsfrekvens En analyse af indkøbsfrekvens viste, at såfremt landmanden følger samme handelsstrategi hvert år og foretager mindst to halvårlige handler, er det meste af risikoen for prisudsving i forhold til markedets gennemsnitspris minimeret, dette giver derfor den mest anbefalede købsstrategi. Generelt har det været billigst at handle én gang om året, hvis man har været heldig at ramme den rigtige måned for færdigfoder og for hver enkel råvare. Dette må dog frarådes, pga. risikoen for prisudsving og en forhøjet foderpris, og da det ikke vides om de bedste måneder at handle i, historisk set i perioden , også vil være det i fremtiden. 13
14 Handelsstrategi for indkøbere af færdigfoder For indkøbere af færdigfoder anbefales det at handle foder og korn mindst to gange om året. Da strategi III kun er 2 øre pr. kg foder fra at have været billigst, mens prisrisikoen er spredt ud på to årlige foderkøb, vurderes det at være den bedste af de seks undersøgte strategier. En høj selvforsyningsgrad giver mindre risiko, da indkøbere af færdigfoder har en større andel af foderets kornindhold at bytte med. Handelsstrategi for hjemmeblandere For hjemmeblandere anbefales det at handle korn og sojaskrå mindst to gange om året. Strategi III er den foretrukne strategi, da den kun er 1 øre pr. kg foder fra at være billigst, mens prisrisikoen er spredt ud på to årlige handler for hver råvare. En høj selvforsyningsgrad giver billigere foderpriser for hjemmeblandere, da de kan anvende eget korn, hvilket er billigere end indkøbt korn. En øget andel af eget korn giver også bedre risikostyring, da der så skal indkøbes mindre mængder korn. Hjemmeblandere med høj selvforsyningsgrad er mindre påvirkede af valg af handelsstrategi. Generelt er der mindre forskel på de opnåede foderpriser i strategierne for hjemmeblandere end for indkøbere af færdigfoder. Sammenhæng i prisudsving fra år til år Der kan ikke påvises sammenhænge i prisudsvingene fra år til år. De foreslåede handelsterminer i strategierne skal derfor kun opfattes som eksempler på, hvis man kendte den bedste timing. Da man ikke kender den bedste timing, bør man i højere grad vælge strategi ud fra om man er indkøber af færdigfoder eller hjemmeblander, og selvforsyningsgraden. Spotpris versus faktureret pris Prisudviklingen på færdigfoder, foderhvede og sojaskrå er blevet undersøgt for perioden For færdigfoder følges spotprisen og den gennemsnitligt fakturerede pris pænt ad. Den fakturerede pris har været 1,0 % eller 1,58 kr. pr. hkg billigere. Den fakturerede pris har en forsinkelse i forhold til spotprisen, således at spotprisen stiger eller falder først, før den fakturerede pris følger efter. Mht. købsprisen på foderhvede følges spotprisen og den fakturerede pris ad. Den fakturerede pris har været 3,8 % lavere, svarende til 5,11 kr. pr. hkg. 14
15 Sojaskrå spotpriser og fakturerede priser følges derimod ikke særligt meget ad. Spotprisen har i perioden været 12,8 % højere, eller 30,80 kr. pr. hkg. I 2007, 2008 og 2012 har spotprisen været meget højere end de fakturerede priser. Man skal ikke handle sojaskrå på spotmarkedet, men derimod handle sojaskrå på kontrakt. Appendiks Tabel 6. Foderpriser (spotpriser) på månedsbasis Færdigfoder slagtesvin, Hj.bl. foder slagtesvin, Foderhvede købspris, Foderhvede salgspris, Foderbyg købspris, Foderbyg salgspris, Sojaskrå, kr. pr. hkg kr. pr. hkg kr. pr. hkg* kr. pr. hkg kr. pr. hkg kr. pr. hkg kr. pr. hkg jan ,83 124,15 90,88 75,88 91,88 76,88 153,95 feb ,65 123,90 90,50 75,50 91,50 76,50 154,10 mar ,64 122,88 90,50 75,50 91,50 76,50 149,00 apr ,32 121,83 89,75 74,75 88,75 73,75 148,58 maj ,41 123,05 92,44 77,44 88,00 73,00 148,05 jun ,21 124,33 94,00 79,00 91,00 76,00 147,14 jul ,72 123,92 94,00 79,00 91,00 76,00 145,10 aug ,81 127,44 98,67 83,67 94,33 79,33 146,53 sep ,48 129,70 100,30 85,30 97,30 82,30 150,38 okt ,53 133,33 103,19 88,19 98,69 83,69 159,20 nov ,56 141,28 111,25 96,25 107,50 92,50 167,95 dec ,33 140,65 111,88 96,88 112,88 97,88 157,70 jan ,03 143,97 112,50 97,50 115,25 100,25 170,20 feb ,07 145,57 113,00 98,00 120,00 105,00 172,08 mar ,32 146,76 113,00 98,00 124,05 109,05 174,00 apr ,04 145,26 113,00 98,00 124,75 109,75 165,78 maj ,05 146,29 114,50 99,50 124,88 109,88 166,70 jun ,12 152,22 121,60 106,60 130,20 115,20 171,50 jul ,47 162,25 135,88 120,88 135,88 120,88 176,70 aug ,36 181,11 159,35 144,35 157,35 142,35 185,00 sep ,27 209,57 192,00 177,00 192,00 177,00 202,83 okt ,41 218,04 196,00 181,00 196,00 181,00 230,18 nov ,15 212,78 182,00 167,00 196,00 181,00 242,40 dec ,61 217,53 185,33 170,33 200,00 185,00 252,97 jan ,98 226,48 197,00 182,00 207,00 192,00 258,67 feb ,23 230,68 203,60 188,60 203,00 188,00 265,52 mar ,53 229,11 207,00 192,00 197,00 182,00 254,30 apr ,95 232,37 202,00 187,00 194,25 179,25 287,08 maj ,69 224,95 186,00 171,00 180,40 165,40 307,86 jun ,68 214,80 178,25 163,25 170,00 155,00 288,83 jul ,05 217,08 177,00 162,00 172,00 157,00 301,65 aug ,10 184,30 144,13 129,13 143,13 128,13 257,05 sep ,81 173,44 131,25 116,25 132,00 117,00 249,25 okt ,35 157,79 116,60 101,60 117,80 102,80 225,48 nov ,45 156,02 111,00 96,00 113,00 98,00 236,87 dec ,58 141,16 100,00 85,00 99,75 84,75 206,05 15
16 jan ,56 145,96 100,40 85,40 98,20 83,20 230,51 feb ,60 154,22 103,00 88,00 99,00 84,00 263,85 mar ,50 147,08 99,75 84,75 92,75 77,75 243,35 apr ,10 144,59 94,50 79,50 86,63 71,63 251,43 maj ,86 147,85 94,80 79,80 87,40 72,40 266,15 jun ,25 155,80 103,25 88,25 95,75 80,75 274,31 jul ,01 143,84 90,00 75,00 86,60 71,60 260,10 aug ,79 139,36 85,50 70,50 81,00 66,00 255,69 sep ,81 136,00 81,00 66,00 78,00 63,00 254,25 okt ,06 134,95 82,30 67,30 78,70 63,70 244,70 nov ,26 136,56 84,75 69,75 79,50 64,50 245,25 dec ,41 138,43 87,00 72,00 80,00 65,00 247,88 jan ,28 138,84 88,00 73,00 81,20 66,20 246,02 feb ,04 137,09 85,50 70,50 82,00 67,00 243,34 mar ,47 135,38 84,25 69,25 79,50 64,50 240,70 apr ,08 139,71 84,40 69,40 82,00 67,00 259,44 maj ,56 143,44 92,50 77,50 87,50 72,50 250,31 jun ,03 142,93 94,00 79,00 87,25 72,25 243,88 jul ,82 151,72 103,70 88,70 98,90 83,90 249,54 aug ,70 177,01 132,50 117,50 137,50 122,50 258,19 sep ,98 174,93 130,50 115,50 131,00 116,00 259,75 okt ,44 178,09 136,00 121,00 137,40 122,40 254,07 nov ,03 179,32 138,50 123,50 134,75 119,75 255,99 dec ,42 189,60 149,40 134,40 141,60 126,60 270,57 jan ,33 205,71 165,25 150,25 161,25 146,25 287,85 feb ,42 206,74 170,50 155,50 161,00 146,00 278,81 mar ,51 197,24 162,50 147,50 153,25 138,25 261,06 apr ,19 194,35 164,60 149,60 154,60 139,60 239,50 maj ,03 199,41 173,25 158,25 160,25 145,25 235,38 jun ,88 204,06 179,25 164,25 165,50 150,50 236,88 jul ,65 195,33 166,00 151,00 156,00 141,00 239,15 aug ,48 184,40 149,75 134,75 148,50 133,50 236,69 sep ,97 183,38 145,60 130,60 148,20 133,20 243,30 okt ,97 177,26 138,00 123,00 145,50 130,50 236,30 nov ,46 176,49 139,00 124,00 147,50 132,50 227,69 dec ,66 173,57 137,40 122,40 145,60 130,60 219,40 *) Beregnet foderpris. 16
17 Pris, kr. pr. hkg Strategi I 12 x handel Strategi II 4 x handel Strategi III 2 x handel Strategi IV Handel i høst Strategi V og VI 1 x handel Figur 6. Udsving i færdigfoderpriser, Pris, kr. pr. hkg Strategi I 12 x handel Strategi II 4 x handel Strategi III 2 x handel Strategi IV Handel i høst Strategi V 1 x handel samtidig Strategi VI 1 x handel forskellig Figur 7. Udsving i hjemmeblandet foderpriser ved 70 % selvforsyning, //FU// 17
18 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at a løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således s i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som s brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereVarmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000
Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereRisikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober
Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN
Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet
Læs mereCASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER
Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.
Læs mereCASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER
CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereog efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste
Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereMARKEDSUDSIGTER FOR FODER
MARKEDSUDSIGTER FOR FODER Danske Svineproducenters bankseminar, 23. august 2017 Jesper Pagh, Vicekoncerndirektør DLG AGENDA 1. Høst 2017: Forventninger og udsigter 2. Foderøkonomi 3. Risikoafdækning 4.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereKvægKongres Kontrakt på foderet, når priserne svinger. Hans Fink
KvægKongres 2017 Kontrakt på foderet, når priserne svinger Hans Fink Kompetencer Analytiker og Chefredaktør agromarkets.dk Foredragsholder Finansstrategi Råvarestrategi Strategi for landbrug Driftsøkonomi
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereRisk Management ved DLG. Af Kim Steen Andersen Handels Administrator
Risk Management ved DLG Af Kim Steen Andersen Handels Administrator Usikkerhedsfaktorer Vejrforhold Politiske vedtagelser Finanshuse Efterspørgsel 2 Formål med Risk Management Uafhængighed af markedsudsving
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereKorn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede
NUMMER 7 28. AUGUST 2014 Markeds- og økonomiorientering Korn Købssignal på foderhvede Agromarkets udsendte tirsdag d. 26/8-14 købssignal på færdigfoder til svin, slagtekalve og lavproteinblandinger til
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereDLGs rolle og muligheder i forhold til risikostyring. Jesper Pagh
DLGs rolle og muligheder i forhold til risikostyring Jesper Pagh DLG S FORRETNINGSMODEL HAR LANDMANDEN I CENTRUM PLANTEDYRKNING VERDENSMARKEDET SERVICE & ENERGI VEGETABILSKE PRODUKTER & AFGRØDER HUSDYRERÆRING
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereKornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?
Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3
Læs merePlanteavlen Vi har vilje til at give viden værdi
Planteavlen 2017 17.00 Strategi for køb og salg v/ Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen, KHL 17.15 Brug af futures og optioner i landbruget v/ Regnskabsassistent Kristian Markstrøm Dahl, KHL 17.30
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED
Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereABC i svineproduktionen
ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.
Læs mereLMO Fagland. 23. november Hans Fink Cheføkonom, LMO
LMO Fagland 23. november 2016 Hans Fink Cheføkonom, LMO Dagsorden Vegetabilske og animalske råvarer VaR beregninger - overrasker alle Strategi så lykkes det Dagens anbefaling Superhøje lager tal Hvede,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater
Læs mereBrugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.
Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereTummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Læs mereVelkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard
Velkommen til fodringsseminar 2013 Nicolaj Nørgaard Ny prognose nedsat med 50 øre Prognose over noteringen (ekskl. restbet.) Udarbejdet ultimo november 2012 Kr./kg 2012 2013 2014 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt.
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012
Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni
Læs mere1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Læs mereValg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereHvordan handler du? Disposition
Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereTEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER
TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER NOTAT NR. 1512 Analyse af svinepriser og råvarepriser viser ingen sammenhæng mellem input og output for de danske svineproducenter.
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs merev/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen
Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold
Læs mereØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN
ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereVelkommen til Fyraftensmøde
Velkommen til Fyraftensmøde Hvilke medarbejdere skal jeg satse på? Tirsdag. 18. december kl. 9.30 12.00 Hvordan tiltrækker og fastholder jeg de rigtige medarbejdere? Skal jeg vælge dansk eller udenlandsk
Læs mereAfgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Læs mereØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE
ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters
Læs mereFaxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Læs mereNiels Dupont, Vindenergi Danmark
Hvad driver prisen Sommerens høje elpriser Prissikringsmuligheder for vindmølleejere Niels Dupont, Navn Dato Kort om Vindmølleejernes eget elselskab Bestyrelse, Medejerskab og Overskudsdeling Tre vigtige
Læs mere