Kvarteret. Flyt i nyt i Hjortshøj TEMA: Råderetten og dine muligheder Rollatortræf i Hinnerup Hænder på arbejde i Reginehøj Sådan bor Jacob og Sofya

Transkript

1 06 / december 2012 BEBOERBLAD for boligkontoret århus Kvarteret Flyt i nyt i Hjortshøj TEMA: Råderetten og dine muligheder Rollatortræf i Hinnerup Hænder på arbejde i Reginehøj Sådan bor Jacob og Sofya

2 Leder Af Morten Homan Din bolig skal tages bogstaveligt! Som lejer kan du indrette dit hjem, præcis som du ønsker. Dit hjem din indretning Den tid er forbi, hvor almene boliger var en metervare. I de gode gamle dage bestod almene boliger af store blokke med hundredevis af ensartede lejligheder. En treværelses i Nydamsparken var en præcis betegnelse, så alle vidste, hvad der var tale om. Repræsentantskabet for Boligkontoret Århus udpegede i maj 2012 tre strategiske målsætninger for boligorganisationen - personificeret ved butleren Bo. Byens bedste service, nytænkning af beboerdemokratiet og din fremtidssikrede bolig. Din bolig skal tages bogstaveligt! som lejer kan du indrette dit hjem, præcis som du ønsker. Brug råderetten En af nøglerne hedder råderetten. Det er din ret til at indrette dit hjem, som du vil - frit så længe, du overholder bygge- og naturlovene! Vil du have nyt køkken med knaldrøde låger? Slå to værelser sammen? Udskifte badekarret med spa? Kontakt administrationen på tekniskafd@bk-aarhus.dk om din idé - så hjælper vi med gode råd om, hvordan det kan gennemføres i praksis. Hvis afdelingen har besluttet det på et afdelingsmøde, kan du låne penge til arbejdet i afdelingen og afdrage det over huslejen - den såkaldt fri råderet. Hvis du selv betaler, kan du ofte få godtgjort et beløb, når du flytter. Så fremover vil vores boliger blive mere og mere forskellige. Og selvfølgelig skal de være det! For vi er forskellige mennesker med forskellige drømme, ønsker og behov. Nogle ting bliver lidt mere besværlige - der kan være lidt længere ventetid på reservedele, hvis armaturet er gået i stykker. Og det bliver endnu vigtigere at se en bolig, du får tilbudt, inden du siger ja tak. Men fordelene opvejer langt ulemperne. Det er din fremtidssikrede bolig Indhold Kvarteret Lederen 2 Flyt i nyt 4 Besøg i sy- og håndarbejdsklubben 6 To nye boligsociale helhedsplaner ny vagtordning 11 Vi har slået rødder i byen 12 Når du skal flytte 14 5 Hurtige til Råderetsudvalget 16 Din ret til at forbedre boligen 18 Urban Gardening 20 Kort & Godt 22 Luft ud - det er sundt 24 En underlig fisk 25 Rollatortræf i Hinnerup 26 Det gode boligliv 28 Hvem er Boligkontoret Århus 30 Kontakt 31 Nr. 6 december 2012 Beboerblad for Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag: 6000 stk. Redaktion: Søren Høgsberg, ansvarshavende Mogens Bøgh Vindbjerg, Mette Kjær Larsson, Elmer Pedersen, Peter Ebbesen, Danielle Nielsen, Robert Thorsen, Berit Jørgensen, Jette Hjermitslev, Martin Westy Løvendahl Layout: Mette Kjær Larsson Tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder Forsidefoto: Klaus Fejer 2 KVARTERET 06 / DECEMBER

3 BKÅ NYT Tekst og foto af: Mogens Bøgh Vindbjerg Flyt i nyt Hvis du drømmer om at flytte i nyt, ja så er der muligheder i Hjortshøj efter nytår, når Boligkontoret Århus får en ny afdeling i familien. Afdelingen ligger på Virup Skovvej i Hjortshøj et skønt naturområde, som samtidig er tæt på Aarhus, Kattegat og Djurslandsmotorvejen. De 65 lavenergi boliger er ved at tage form som hvide og stilrene rækkehuse de fleste i to fulde plan. Hver bolig er udformet med fokus på gode lysindfald, udsigtskvaliteter til landskabet, energirigtig varmegenvinding og godt indeklima. Du kan se mere om byggeriet og de forskellig boligtyper på www. bk-aarhus.dk Udlejningen er i gang Sidst i oktober stod to boliger færdige til fremvisning ved åbent hus. Ca. 75 interesserede kiggede forbi, og der var generelt rigtig mange positive reaktioner på boligernes kvalitet, beliggenheden og indretningen. Samtidig spiller den store fokus på et lavt energiforbrug også ind på folks valg af deres nye hjem. Boligerne bliver lejet ud i etaper, og midt i november 2012 var der allerede udlejet 12 boliger i den første blok. De øvrige fire blokke bliver klar i løbet af foråret. Kontakt Udlejningen i Boligkontoret Århus, hvis du vil vide mere om boligerne og udlejningen. Tlf: Mail: udlejning@bk-aarhus.dk. 4 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012 KVARTERET 06 / DECEMBER

4 PORTRÆT Af Søren Høgsberg Foto: Kathrine Lau FRA AFDELINGERNE Tekst og foto af: Jette Hjermitslev Det handler selvfølgelig om syning, men ligeså meget om at mødes og snakke sammen, forklarer idekvinden bag syklubben, Bente. Bente instruerer Pia og Sati i brugen af symaskinerne. Ibi er i fuld koncentration om et par bukser der skal repareres. Besøg i Sy- og håndarbejdsklubben Efter en snak med Bente Andersen, som står for Sy- og håndarbejdsklubben på Reginehøjvej, valgte jeg at tage forbi for at besøge stedet og snakke med deltagerne. Jeg finder klubben mellem opgang 45 og 47. Man skal igennem vaskehuset for at komme dertil. Selv om placeringen virker lidt hemmelig, så føler jeg mig straks velkommen, da jeg træder ind i rummet. Da Sati og Noura erfarer, at jeg kommer fra Kvarteret, fortæller de mig ivrigt, hvor glade de er for at komme i klubben, og det skal jeg endelig få med i bladet. Plads til alle Det første jeg får øje på er et stort bord, hvor der er plads til at arbejde, klippe og snakke. Hen langs væggene er der fine symaskiner. Ved siden af er der et rum, hvor deltagerne drikker kaffe og te, mens der hygges og grines. Lokalet er fyldt godt op. Men der er plads til alle, der vil deltage i klubben. Der er en rigtig god følelse af nærskab og sammenhold blandt folk. Der bliver ikke stillet krav - man skal bare komme som man er - uanset om man vil sidde og arbejde eller bare få en god snak over en kop kaffe. Fælleskab er det, der definerer klubben bedst. blev født i en pause på et afdelingsmøde i afdeling 25, hvor Bente henvendte sig til bestyrelsen og luftede idéen om syklubben. Efter en uge vendte bestyrelsen tilbage og fortalte, at de havde fundet et lokale, som kunne bruges. Det var startskuddet til klubben. Bente fandt en sponsor, som ville donere tekstilerne,. Hun kontaktede Finn Guldager, der kunne skaffe billige brugte symaskiner. Og så var man i gang. Nemt at være med Som bruger af stedet sørger du selv for materialer. Man skal måske have repareret noget tøj, og så er man mere end velkommen til at komme og få råd og vejledning, fortæller Bente. Klubben har åbent to gange om ugen. Mandag fra og tirsdag fra Du skal være 18 år for at være med. Klubben henvender sig primært til kvinder, men mænd er selvfølgelig også velkomne! Sati (tv.) får en snak med Noura, mens hun klipper stof Fra ide til handling Bente fortæller, at klubben har eksisteret i fire sæsoner. Idéen 6 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012 KVARTERET 06 / DECEMBER

5 BKÅ NYT Af Morten Homann Foto: Simon Jeppesen De boligsociale helhedsplaner er et samarbejde mellem afdelinger og boligorganisationer i områderne og er støttet og godkendt af Landsbyggefonden og Aarhus Kommune. To nye boligsociale helhedsplaner Boligkontoret Århus udlejer boliger. Men som en almen boligorganisation har vi også et socialt ansvar: Vi skal tage hånd om sårbare boligområder og forvandle dem til attraktive bydele. Morten Homann og Bünyamin Simsek på en konstruktiv walk-and-talk om mulighederne for en social helhedsplan og positiv byudvikling. Her er de på vej gennem Nydamsparken, der skal renoveres. Det er grunden til, at Boligkontoret Århus i dag deltager i boligsociale helhedsplaner i Møllevang, Herredsvang, Frydenlund og Kalmargade. Alle steder hjælper særlige boligsociale medarbejdere - eller beboerrådgivere - med at løse nogle af udfordringerne i form af aktiviteter, der styrker ressourcerne i boligområderne. Det kan fx være lektiecaféer, beboerbladet, PCværksted, boldspil, madklubber, jobaktiviteter, kvartersfestival eller ældretræf. De boligsociale helhedsplaner er et samarbejde mellem afdelinger og boligorganisationer i områderne og er støttet og godkendt af Landsbyggefonden og Aarhus Kommune. For at gøde den politiske jord inviterede formand Søren Høgsberg, næstformand Henrik Autzen og direktør Morten Homann teknik og miljørådmand Bünyamin Simsek med rundt i området. De så Nydamsparken, der står foran en tiltrængt fysisk renovering. Og de gik gennem de øvrige afdelinger ned ad Illerupvej til Kalmargade, hvor boligsocial medarbejder, Anne Jørgensen, fortalte om indsatserne og effekterne ved den lokale helhedsplan for Kalmargade. Simsek - der selv har boet i Gellerup i årtier og oplevet ghettodannelsen på nært hold - var umiddelbart positiv overfor ideerne om at få gang i en positiv spiral for hele området. Og han var meget åben for en videre dialog og samarbejde med boligorganisationerne om helhedsplaner og generel byudvikling. Fra 4 til 2 helhedsplaner Alle fire helhedsplaner udløber med udgangen af 2013, men allerede nu er tiden inde til at se på, hvad der skal træde i stedet fra Derfor tog Boligkontoret Århus initiativ til to fællesmøder i oktober. Dels et møde for alle afdelingsbestyrelser på tværs af boligorganisationerne i Møllevang, Frydenlund, og Charlottehøj, dels et tilsvarende arrangement for alle afdelingsbestyrelser i Vandtårnsområdet. Formålet med møderne var i begge tilfælde at udvikle ideer og visioner sammen for to nye og større boligsociale helhedsplaner. Begge områder har ensartede udfordringer med især mange beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er der relativt mange børn og unge med særlige problemer og bevågenhed fra de sociale myndigheder. Hvis ikke man handler fornuftigt i tide, kan det med årene udvikle sig til egentligt belastede og udsatte boligområder. Men med deres centrale placering i byen og de mange gode boliger, ja så kan områderne også udvikle sig positivt. Møllevang-Frydenlund-Charlottehøj Trekanten Møllevang-Frydenlund-Charlottehøj er på mange måder et sammenhængende byområde med aktiviteter og bånd på kryds og tværs. Og det giver rigtig god mening at håndtere området i fællesskab. Aktiviteterne kan bygge videre på de gode erfaringer fra de to eksisterende projekter. De har skabt gode resultater, fx i forhold til kriminalitet, selv om der stadig er mange udfordringer tilbage. Vandtårnsområdet I Vandtårnsområdet er der kun boligsociale aktiviteter i Kalmargade, men også her er det lykkedes at sætte meget godt i gang. Og går vi kun få år frem i tiden, vil hele området være uhyre KVARTERET 06 / DECEMBER

6 BKÅ NYT Af Morten Homann centralt for Århus midt mellem ét vækstområde på havnen og ét i Skejby-Lisbjerg samt en ny letbane, der binder det hele sammen. Men forskellen på succes og fiasko kan være de ting, vi gør i disse år. Næste skridt er at få skrevet to gode ansøgninger og lægge dem i puljen hos Aarhus Kommune og Landsbyggefonden. Intet er sikkert i en verden med rigtig mange ønsker og sparsomme midler. Men vi håber meget, at der er mod til prioritere midlerne til boligområder, hvor der ikke er brand i gaderne, men hvor vi med den rette indsats og rettidig omhu kan forvandle sårbarhed til styrke ny vagtordning Når din ejendomsfunktionær har fri, kan du fra 1. januar 2013 ringe til , hvis du pludselig står med et større problem eller en skade i din bolig, som kræver øjeblikkelig udbedring Oluf Palmes Allé Nye områder Nydamsvej Randersvej Hasle Ringvej Vejlby Ringvej Vandtårnsområdet Vandtårnsområdet består af området fra afdeling 28 Lindholmparken over Vorrevangen med afdeling 23 Nydamsparken og afdeling 22 Illerupvej til afdeling 29 Kalmargade og afdeling 25 Reginehøj. Derudover deltager også AAB s og AlmenBo Aarhus afdelinger i området i helhedsplanen. I området er der i alt lejemål med knap beboere. Heraf er 22 pct. under 18 år. Møllevang-Frydenlund-Charlottehøj Det store område Møllevang, Frydenlund og Charlottehøj dækker et samlet byområde med Boligkontoret Århus afdelinger 1 Jens Baggesensvej, 3 Viggo Stuckenbergsvej, 5 Otto Benzonsvej m.fl., 8 Vilh. Bergsøesvej og Peter Fabersvej, 11 Helge Rodes Vej, 12 Majdalen, 13 Hammershusvej, 15 Helge Rodesvej m.fl., 16 Hammerhusvej, 19 Tamperdalsvej og 27 Frydenlund. Derudover vil afdelinger fra AAB, AlmenBo Aarhus, Ringgården, Århus Omegn samt Murersvendenes Stiftelse være omfattet af helhedsplanen. I området er der i alt lejemål med knap beboere. Heraf er 18 pct. under 18 år. Paludan Müllers Vej Hasle Ringvej Randersvej Vestre Ringgade Helhedsplaner i dag NYT FRA BKÅ Af Morten Homann Boligkontoret Århus organiserer i dag tre helhedsplaner: Frydenlund afdeling 27 Frydenlund deltager sammen med afdelinger fra AAB, Ringgården og AlmenBo Aarhus. To medarbejdere er beskæftiget i området. Har eksisteret siden Kalmargade Omfatter alene afdeling 29 Kalmargade. En medarbejder er beskæftiget i området. Har eksisteret siden Møllevang Omfatter afdelingerne 1 Jens Baggesensvej, 3 xxx, 5 xxx, 8 xxx, 11 Helge Rodes Vej og 15 xxx i samarbejde med afdelinger fra AAB, Murersvendenes Stiftelse, Ringgården og AlmenBo Aarhus. To medarbejdere er beskæftiget i området. Har eksisteret siden Derudover deltager Boligkontoret Århus afdeling 31 Rydevænget i den boligsociale helhedsplan i Herredsvang. Du må kun ringe til servicen, hvis du har brug for uopsættelig hjælp - fx: Vandskader Brandskader Indbrud Hvis det drejer sig om mindre ting, så vent til din ejendomsfunktionær igen er på job - fx: En stoppet køkkenvask Et toilet, der ikke kan skylle ud En kogeplade, der ikke virker Alle beboere får omdelt et klistermærke med nummeret på Boligkontoret Århus nye centrale vagtordning, som du meget gerne må sætte op på dit elskab eller din elmåler. Du kan selvfølgelig også gemme nummeret i din mobiltelefon. 10 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012 KVARTERET 06 / DECEMBER

7 BEBOERBESØG Af Søren Høgsberg Foto: Klaus Fejer Vi har slået rødder i byen Jacob og Sofya har boet hos Boligkontoret Århus i nogle år. Det er de rigtig glade for, og det vil de gerne blive ved med. Jacob og Sofya har to børn; Victoria på godt to år og Katrine på to måneder. De bor i en lille nydelig 3 værelses lejlighed i Møllevangen. Parret kommer fra en mindre ungdomsbolig på Herningvej. Der boede de, mens Jacob studerede og Sofya fødte deres første barn. Det var tiltrængt at få noget større, da Victoria blev et halvt år, og nødvendigt, da Jacob samtidig blev færdig med studiet. De synes heldet tilsmilede dem, da de fik tilbudt denne lejlighed. Vi syntes, det var en dejlig stor lejlighed, da vi flyttede ind vi havde ikke behov for mere. Jeg var så letsindig, at jeg indrettede kontor i det lille værelse. Det måtte jeg flytte ud fra, da Victoria blev så stor, at hun måtte have sit eget værelse. Men nu er denne lejlighed også ved at være for lille, da vi har fået endnu et barn. Desværre er den tilmed lidt for besværlig, når den ligger på 3. etage med to børn og indkøbsposer i hånden, fortæller Jacob På boligjagt Jacob og Sofya er på jagt efter noget større. Noget nede ved jorden, så det er nemmere at håndtere børn og indkøb. Hvis der er elevator, så er det også ok at bo højt, hvor udsigten og lyset er bedre. De vil nemlig gerne blive i boligorganisationen. Vi er meget glade for området, og vil meget gerne blive lige her, siger Sofya, der prioriterer at bo i byen med dens liv, indkøbsfaciliteter og øvrige tilbud. Det sætter jo nogle begrænsninger for, hvor vi vil flytte hen, så det nye byggeri i Hjortshøj er ikke lige os. Vi har kigget på en lejlighed i Kalmargade, men den fik vi ikke. Vi er jo nødt til at have plads til vores lille familie. Det er af nød vi skal flytte, for lejligheden passer os rigtig godt bortset fra de manglende m², og det værelse vi snart skal bruge til Katrine. Derfor er vi glade for at boligorganisationen giver os børnefamilier fortrin til - de ganske vist få - 4 rums boliger. Bymennesker Jacob kommer fra landlige omgivelser, mens Sofya kommer fra en storby. Jacob synes det er okay at bo i byen men han forsøger da også at kompensere ved at lokke familien med i forældrenes sommerhus på Norddjurs. Det eneste minus vi kan finde, er tobaksrøg, fra dem der bor i etagerne under os. Og så lidt træk fra ydervæggene og kuldenedfald fra skråvinduerne. Det sidste kan laves. Tobaksrøgen så vi gerne en løsning på. Da vi flyttede ind på Herningvej, var det gennem ungdomsboligudlejningen. Det med karenstiden læste jeg mig til, og så var det jo bare om at komme i gang med at søge internt i boligorganisationen. Vores søgning gennem aarhusbolig.dk er noget mere uoverskuelig. Det skyldes nok, at der er så meget aktivitet på ventelisten, så den hele tiden ændrer sig. Det virker som om, at listen er utroværdig, og det er frustrerende at få et tilbud, som så bliver snuppet af en der står bedre end os, forklarer parret. Indflydelse kræver deltagelse Jacob slår gerne et slag for røgfrie boliger, især for børnenes skyld. Han er selv eksryger, og syntes tidligere at antirygerne var sippede. Det synes han ikke længere. Men det er svært at gøre noget ved det, fordi beboerne har boet her i mange år. Men med tiden kan man jo godt lave røgfrie opgange blokke og kvarterer. Fra forældrenes side er Jacob rådet til at sidde på hænderne, når der var møder. Det kunne han ikke holde. Derfor kom han i afdelingsbestyrelsen på Herningvej og senere i afdelingsbestyrelse i Møllevangen. Jacob mener, at man ikke bare skal brokke sig man skal være med til at forme beslutningerne i stedet. KVARTERET 06 / DECEMBER

8 BKÅ INFO Af Mogens Bøgh Vindbjerg Har du A eller B? Alle afdelinger i Boligkontoret Århus har A-ordningen lige på nær afdeling 71, Damgårdstoften, som har B-ordningen fra 1. januar Beboerne bestemmer selv, hvilken ordning de vil have i afdelingen. Når du skal flytte Afdelingens vedligeholdelsesordning afgør, hvad sker der, når en bolig skifter lejer. Her får du en kort beskrivelse af A- og B-ordningen. Så længe du bor i boligen, skal du sørge for at vedligeholde den. Det vil sige, at du skal sikre, at boligen ikke forringes ud over det almindelige slid, der opstår med tiden og ved normal brug. Mere konkret betyder det, at du fx skal male vægge og vedligeholde gulve, når det trænger. Hvis du ikke vedligeholder boligen, kan det defineres som såkaldt misligholdelse og det er der kun én til at betale: Lejeren. Men hvad skal der ske, når du flytter? Og hvem betaler? Det afhænger af, hvilken vedligeholdelsesordning, som din afdeling har valgt. Lejere kan spare op til vedligeholdelse og istandsættelse af boligen på to forskellige måder. Med en A-ordning eller en B-ordning. Hvad er misligholdelse? Når Boligkontoret Århus syner din bolig ved flytning, så vurderer vi, hvad der skal istandsættes og hvad der evt. er misligholdt. Uanset ordning skal du som lejer altid betale for misligholdelse. Dvs. hvis dele af boligen er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug fx klistermærker på vægge uforsvarlig adfærd fx ulovligt elarbejde fejlagtig vedligeholdelse fx maling på el-kontakter - herunder manglende rengøring. A-ordningen betal selv Med A-ordningen skal du selv beta-le for almindelige indvendige vedli-gehold i boperioden og den såkaldte normalistandsættelse, der skal udføres, når du flytter fra en bolig med A-ordning. Dvs. maling og grundig rengøring af boligen. Du kan gøre det selv eller du kan betale dig fra det. Ordningen har den fordel, at afde-lingen gradvist overtager udgiften til normalistandsættelsen, normalt med 1 % om måneden. Dvs. når du har boet 100 måneder i samme bolig, ja så betaler afdelingen hele normalistandsættelsen. Og du kan flytte ud gratis medmindre der er udgifter til misligholdelse. B-ordningen spar op Med B-ordningen følger en form for tvungen opsparing, hvor du hver måned betaler et beløb sammen med huslejen til en konto for indvendig vedligeholdelse. Dvs. hvis der er opsparet nok penge op, så kan du fx bruge dem til at få malet din bolig. Du kan gøre det selv og få dækket mate-rialer (ikke egen arbejdsløn), eller du kan betale en håndværker. Vigtigt om B-ordningens konto Når du har opsagt boligen, så kan du ikke benytte opsparingen. Du kan kun bruge opsparingen til hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling. Udover kontoen har afdelingen en fælleskonto, der kan benyttes, hvis inspektøren vurderer, at boligen skal opfriskes Den anden store forskel i forhold til A-ordning er, at boligen ikke skal istandsættes, når du flytter med-mindre der er mislighold, eller et ar-bejde som afdelingen betaler. Den nye lejer overtager boligen som den er sammen med saldoen på vedligeholdelseskontoen, som tilhører boligen. 14 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012

9 Af Mogens Bøgh Vindbjerg I de næste numre af Kvarteret stiller vi på skift fem hurtige spørgsmål til boligorganisationens udvalg, så du får et lille indblik i, hvad de forskellige udvalg laver for dig og dine naboer. Svend Åge og Elin Frandsen har i den grad udnyttet råderetten i deres bolig. Badeværelset her har fx fået nye rør, nye fliser, en stor bruseniche, en speciallavet vask, og badekarret blev fjernet. Udvalg i Boligkontoret Århus På repræsentantskabsmødet i maj 2012 nedsatte man 10 udvalg. Samtidig bevilligede repræsentantskabet samlet kr. til udvalgenes arbejde i Bladudvalg Demokratiudvalg Fritidsudvalg IT- og multimedieudvalg Kommunikationsudvalg Kursusudvalg Miljøudvalg Nybyggeri- og renoveringsudvalg Råderetsudvalg Ungdomsboligudvalg 5 HURTIGE til råderetsudvalget Hvad er Råderetsudvalget sat i verden for? Råderetsudvalget er bl.a. sat i verden for at orientere beboerne om, at der findes et begreb som hedder råderet, og hvad betydning det har for den enkelte beboer i de forskellige afdelinger. Derudover også at hjælpe de forskellige afdelinger/beboere med at finde hoved og hale i råderetten, som godt kan virke lidt indviklet. Hvad får beboeren konkret ud af jeres arbejde? Beboerne bliver orienteret om deres ret til individuelt at lave forbedringer i deres lejlighed, så de føler at det er deres egen lejlighed og måske bliver boende i mange år frem. Desuden tager vi i udvalget også problematikken op sammen med boligorganisationen. Hvordan arbejder I med emnet? Hvor henter I inspiration? For det første sidder der medlemmer i råderetsudvalget, som har beskæftiget sig med emnet i mange år, og har stor erfaring med dette. Desuden får vi inspiration fra andre boligorganisationer, bl.a. Boligkontoret Danmark, som er MEGET langt i udbredelsen og brugen af fri råderet for den enkelte beboer. I den organisation er der en helt klar holdning til, at den fri råderet skal fungere. Dette er meget inspirerende. Hvad optager jer mest lige nu? Det som er vores store opgave pt. er af få formidlet viden om råderetten ud til beboerne i alle vores afdelinger, og få folk orienteret om hvad man egentlig kan bruge den fri råderet til. Hvordan ser den ideelle råderetsverden ud i med jeres øjne? Den ideelle råderetsverden kunne se ud som vi bl.a. har set eksempel på i Boligkontoret Danmark. Her bidrager alle i organisationen (administrationen, tekniske afdeling og varmester) udvirker til, at det helt klart er den enkelte beboer, som har indflydelsen til at indrette sin helt egen bolig. Vi tror der er en lang rejse forude, men vi arbejder hårdt på at få tingene op at stå til alles glæde og gavn. 16 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012 KVARTERET 06 / DECEMBER

10 Spørg juristen Tekst og foto af cand.jur. Martin Westy Løvendahl Spørg Juristen Har du et spørgsmål om forhold i din bolig eller afdeling? Din ret til at forbedre boligen - på afdelingens regning Send det til redaktion@bk-aarhus.dk og cand.jur. Martin Westy Løvendahl ser på det. Du må gerne være anonym i bladet. Gør din drøm til virkelighed En af de ting, som mange danskere er optaget af er boligindretning. Beboere i almene boliger har mange idéer til indretningen af deres hjem, og det er nu blevet lettere at gøre dine boligdrømme til virkelighed. De seneste års ændringer af almenlejeloven mm. har betydet, at du som beboer i en almen bolig har fået endnu mere frihed til at præge og indrette din bolig efter dine ønsker. Principperne Din ret til at bestemme, hvordan din bolig skal indrettes og se ud, kaldes i populærtale for råderetten. Princippet i råderetten er, at du selv må bestemme, hvordan din bolig skal indrettes og se ud, mod at du selv betaler for udførelsen af ændringerne. Økonomisk godtgørelse for forbedringer Er ændringen af boligen en forbedring, har du som beboer ret til at få økonomisk godtgørelse for de dokumenterede udgifter ved fraflytning. Retten til at få godtgørelse for forbedringer er sikret i almenlejelovens 39 samt driftsbekendtgørelsens kapitel 18. Vil du gerne have godtgørelse ved fraflytning, vil Boligkontoret Århus gerne kontaktes før arbejdet påbegyndes, og du eksempelvis begynder at sætte et nyt køkken op, som du selv betaler for. Det er vigtigt at forbedringerne er rimelige og hensigtsmæssige og ikke fratager boligen dens karakter af almen bolig. Boligkontoret godkender arbejdet og beregner godtgørelsesbeløbet. Er ændringen ikke en forbedring, har du ikke ret til godtgørelse. Nedenfor beskriver jeg nærmere, hvor en ændring er en forbedring. Forbedringer eller ej Hvis du vil være sikker på, at du får penge tilbage for de ændringer, du vil udføre i din bolig, bør du sikre dig, at de er anerkendte som forbedringer. Hvornår noget er en forbedring eller ej kan til tider være en svær afgrænsning. Uenighed mellem dig og Boligkontoret Århus om et påtænkt arbejde er en forbedring eller ej, kan indbringes for beboerklagenævnet. Hvor ændringen i boligen indeholder såvel forbedringer som almindelig vedligeholdelse, må det være afgørende for godtgørelsesmuligheden, om det væsentligste element i ændringen er vedligeholdelse eller forbedringer. Få derfor afklaret dette spørgsmål med Boligkontoret Århus tekniske afdeling, før du går i gang. Lån til forbedringer af boligen Der er afdelinger, som på afdelingsmødet har vedtaget finansieret råderet. Det vil sige, at beboerne kan låne et vist beløb af afdelingen til forbedringer, som så betales tilbage over huslejen. Koster din forbedring mindre end det, du kan låne gennem den finansierede råderet, kan du i princippet låne alle pengene til forbedringerne af afdelingen og betale dem tilbage over huslejen. Benytter du afdelingens finansierede råderet, er der fastsat et maksimalbeløb, som du kan låne i din afdeling samt en maksimal huslejeforhøjelse pr. m2. Beløbet lånes af afdelingens midler. Hvis du er interesseret i at låne til forbedringsarbejder, bør du undersøge hos Boligkontoret Århus, om det er muligt i din afdeling, og i givet fald hvor meget du kan låne. Hvis den forbedring du ønsker at låne til koster mere end du kan låne, skal merudgiften betales til den, som udfører forbedringen. Alt efter forbedringens type og lånebeløbets størrelse fastsættes din huslejestigning til et bestemt beløb i en nærmere angiven periode. Almenlejelovens begrænsninger Vil du eksempelvis have hårde hvidevarer i badeværelset eller køkkenet, kan du som udgangspunkt ikke få godtgørelse, jf. almenlejelovens 31, stk. 1. Trods loven kan det sagtens tænkes, at din afdeling på et afdelingsmøde har vedtaget, at visse typer hårde hvidevarer er omfattet af den finansierede råderet. Kontakt derfor Boligkontoret Århus, når du planlægger dine ændringer af boligen. Så er du sikker på, at du enten kan få det hele finansieret via et råderetslån over din husleje, eller som delvis godtgørelse, når du fraflytter boligen. Alternativt må du selv afholde udgiften til hårde hvidevarer, som du så må tage med dig, når du flytter. Dokumentation på udgifterne Det er vigtigt, at du gemmer alle fakturaer, som dokumentation på dine udgifter, da det kun er dokumenterede udgifter, som du kan få godtgørelse for. Du bør også være opmærksom på, at arbejdet skal laves håndværksmæssigt forsvarligt. I den forbindelse vil jeg særligt understrege, at alt arbejde med el-installationer kun må udføres af en autoriseret elektriker. Kan arbejdet ikke godkendes, får du ingen godtgørelse, og du kan blive mødt med et genetableringskrav. Når dine forbedringer er anerkendt af Boligkontoret Århus, skal Ved forbedringer af din bolig sætter du ikke blot dit personlige præg, men skaber også livskvalitet i din hverdag. du ikke reetablere forbedringerne, når du flytter. Hvis du vil vide mere Du er altid velkommen til at kontakte Boligkontoret Århus tekniske afdeling, som vil hjælpe med at gøre dine drømme til virkelighed, hvis det er muligt. Du kan læse mere om råderetten på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside, Har du spørgsmål til denne eller tidligere artikler af spørg juristen, er du altid vedkommen til at sende en mail eller skrive ind til Boligkontoret Århus. 18 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012

11 Urban Gardening Et drivhus kan vi også få plads til i mange af vore afdelinger. En beboer giver gården en ansigtsløftning Vildtvoksende krydderurtebed i en gård på Otto Benzonsvej Friske krydderurter står tæt på grillen - her på Jens Baggesensvej Tekst og foto af Søren Høgsberg Vi kender det allerede, og det har været praktiseret i altankasser og urtepotter i årvis. Det er blot blevet mere end dét. Man fristes til at sige Lidt mere af det hele. I vores egen beboer-virkelighed er Urban Gardening meget konkret og brugbart. Det handler om, at vi udnytter vores sparsomme grønne områder i vores umiddelbare nærhed i en spiselig retning. Ikke blot i altankasser og urtepotter i køkkenet eller på altanen. I gårdene, parkerne, plænerne eller hvad vi kalder det fælles rum, der er mellem husene, det halv- eller heloffentlige rum uden for vores lejligheder - her kan vi dyrke grøntsager og blomster, planter, frugttræer og bærbuske til egen og alles fornøjelse. Gårdene kan mere end at være blot til lyst. Den måde at tænke de fælles arealer på, føjer sig til andre tanker i tiden. Arkitekter og ingeniører arbejder med temaer om bæredygtighed, Co2 aftryk, nye materialer i byggeriet etc. Vi har mødt dem som grønne tage og hængende haver, som en måde at undgå regnvandsstoppede kloaker og som forskellige organisk inspirerede materialer. Så stort tænker Urban Gardening ikke. Det er blot et nede på jorden bud på en lidt anderledes tilgang til miljøet generelt. Langs stakit og hegn kan der godt gro jordbær, bønner og ærter Efterårsflor i et kommunalt bed på Viggo Stuckenbergsvej KVARTERET 06 / DECEMBER

12 Kort & godt Kort & godt Vil du være beboer-journalist? Har du lyst til at fortælle historier? Om personer, livet og aktiviteter i vores boligorganisation? Ja så har vi et godt tilbud til dig :-) Vi søger nemlig et par frivillige fortællere til beboerbladet Kvarteret. Kom på kursus Vi mødes fire gange om året og fordeler opgaver: 1-2 artikler pr. person. Så der er ikke et voldsomt arbejdspres. I starten af 2013 holder vi et kursus i bladproduktion og et mere konkret skrivekursus, hvor du får nogle værktøjer. Vi har også planer om et lille fotokursus. Så det er nu du skal slå til. Interesseret? Skriv til redaktionen@bk-aarhus.dk Mbv HUSK Hold din afdeling ren - brug affaldscontainerne! Svar på 2 enkle spørgsmål og deltag i lodtrækningen om en stor æske chokolade fra Summerbird til en værdi af 345 kr. 1. Hvad mangler du på 2. Hvordan kan blive bedre for dig som beboer? Skal vi bytte? Drømmer du om en stor 3-værelses lejlighed på Trøjborg? så kan vi måske bytte. SKRIV TIL REDAKTIONEN Er der en historie der bør fortælles og deles med dine naboer? Eller en person der bør interviewes? Så vil redaktionen meget gerne høre fra dig. Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev, debatindlæg eller andet du mener er relevant for bladet. Lejligheden ligger på Trøjborgvej og er på 95 m². Den koster 5543 kroner om måneden inklusiv vand og varme. Lejligheden ligger på 1.sal i en ejendom med elevator. Her er alt fra loftsrum til vaskekælder, beboerlokale med banko og brunch og ikke mindst gode naboer. Jeg søger et hus/rækkehus med 4-5 værelser og have til i området 8200: Trøjborg, Marienlund og Riisvangen. Kontakt: Mette E. Olsen på mobil: metteegelund@yahoo.com Skriv til: Redaktionen Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej Aarhus N redaktion@bk-aarhus.dk Indlæg til næste blad som udkommer i marts skal være os i hænde senest den 1. februar KVARTERET 06 / december

13 TIPS & TRICKS Af Mogens Bøgh Vindbjerg Luft ud - det er sundt! De fleste af os skifter undertøj hver dag. Men hvor tit skifter du luften ud i dit hjem? Vidste du Sølvfisken har eksisteret i mere end 300 millioner år, og er dermed et af verdens ældste insekter. En sølvfisk kan blive helt op til otte år gamle. Sølvfisken kan overleve op til et år uden føde. I den kolde tid er vi tilbøjelig til at spare på varmen. Men to gange 10 minutters gennemtræk i din bolig er givet godt ud til din sundhed og din livskvalitet. Og det koster stort set ikke på varmeregningen. For på den korte tid er det kun luften, der bliver kølet ned ikke møbler og vægge mv. Fugt er også en væsentlig årsag til dårligt indeklima, for det skaber grobund for skimmelsvampe og husstøvmider. Så giv dit indeklima et frisk pust hver dag og forebyg allergi - og underlige fisk. En underlig fisk Løber der også små, aflange, metalfarvede dyr rundt på dit badeværelse? Så har du besøg af sølvfisk. Mens kun få har guldfisk i hjemmet, ja så er der er stort set ingen bolig uden sølvfisk. Mange har en mindre bestand af de små kræ på badeværelset. Og det er helt naturligt, da her ofte er varme, fugt og lidt føde. Sølvfisk kan nemlig leve af proteinrester fra fx shampoo i brusekabiner eller sæbe i håndvaske ligesom de ikke går af vejen for en bid skimmel- og mugsvamp. Et uskadeligt skadedyr Sølvfisk er fuldstændig uskadelige for mennesker og dyr. Og medmindre de spiser lystigt af dine bøger, frimærker eller fotos, ja så er der ingen grund til at bekæmpe dem direkte. Samtidig vil de alligevel komme tilbage hvis der fortsat er høj fugtighed og lunt. Hvis du har mange sølvfisk, så er det et tydeligt tegn på én ting: Din luftfugtighed er for høj. Så den bedste måde at undgå sølvfiskene på er at sænke luftfugtigheden i boligen eller et bestemt rum ved fx at lufte bedre ud. Samtidig kan en grundig rengøring fjerne den føde, som de går efter. 24 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012 KVARTERET KVARTERET 06 / DECEMBER 04 / JUNI

14 fra afdelingerne Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg FRA AFDELINGERNE Tekst og foto af: Mogens Bøgh Vindbjerg Øverst: Tre vigtige ingredienser til onsdagens ældretræf: Pias hjemmebagte kage, lidt mere sødt til kaffen og senior-sangbogen I midten: Mary i forgrunden synger for og Gudrun og Erna stemmer i: Der er et yndigt land Nederst: Endelig! Efter mange forsøg slår Gudrun en globus og rykker ivrigt ind på ludopladen ved siden af Erna. Rollatortræf i Hinnerup Der er trængsel på fortovene i Hinnerup midtby onsdag eftermiddage, når en flok rollatorfører styrer målrettet efter duften af kaffe. Kør du bare i forvejen, Inga. Bare gå efter duften af kaffe. Jeg skal lige have luft, siger Mary let forpustet og trækker pænt ind til siden med sin rollator. De er begge på vej til ugens sociale højdepunkt: Ældrecafeen i beboerlokalet i Fredensgade. Vi kalder det også Fredensgadeprojektet, forklarer Pia, der sammen med to andre frivillige sundhedsambassadører er initiativtagerne til denne hyggeklub for Boligkontoret Århus to ældreafdelinger: Fredensgade og Østergade i Hinnerup. Det er en bragende succes, fortsætter hun. Det ser vi både på antallet af deltagere, og det hører vi fra hjemmeplejen, som kommer rundt til de fleste ældre. Sang, spil og samvær Mary finder en ledig plads til sin rollator uden for lokalet, hvor der allerede står 17 andre køretøjer alle med navneskilte, så man ikke tilfældigvis får naboens støttehjul med hjem. Hun finder hurtigt ind til sine veninder: Erna, Gudrun og Kirsten, der allerede har skænket kaffe. Det er femte gang, at de knap 30 ældre mødes her i Ældrecafeen. Men der er tydeligvis allerede en fast dagsorden. Og første faste punkt er Pias hjemmebagte lagkage, der står og frister på bordene. Jeg har været med hver gang. Jeg vil rigtig gerne hjemmefra og ud og hygge mig med andre, fortæller Erna. Ja, vi er jo næsten alle alene. Der er vist kun tre mænd tilbage i de 22 boliger i Østergade. Resten er enker, så vi har virkelig glæde af at mødes, supplerer Kirsten inden Pia ringer med klokken og efterlyser en sang: Hvilket nummer synger vi i dag? Mundtøj på overarbejde Der er et yndigt land toner ud, og så kommer spillene på bordet. Der er ikke spil nok, så Erna der ikke bruger rollator piler hjem efter flere. Få minutter senere står hun med en mulepose fuld af spil. Men det lidt lige meget, hvad der spilles. Vi er her først og fremmest for at snakke. Det er jo det vi har brug for, understreger Mary. Men vi har også besøg ude fra, siger Kirsten. En ung pige, der spillede guitar for os. Og hvad var det nu hende med lysbilledshowet? Gudrun! Det kan du huske! Kirsten henvender sig til den ældste i forsamlingen, der prompte svarer: Ja, det var Lis Stigsen, der viste lysbilleder fra sin rejse i Honduras, hvor vi blandt andet så, hvordan gadebørnene levede, konstaterer Gudrun på 94 år. Efter tre timers hygge skal der igen gang i bentøjet, der har hvilet mens mundtøjet har været på overarbejde. Og snakken stopper da heller ikke før de ældre skilles foran dørene til deres hjem. Jeg glæder mig allerede til næste gang. For jeg tror der bliver noget julearrangement, slutter Kirsten. 26 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012

15 Afdeling 29, Kalmargade fik støtte til Den vilde idé. Af Søren Høgsberg Det gode Boligliv Beboere og boligafdelinger kan igen søge projektstøtte. DET GODE BOLIGLIV har nemlig netop lanceret ny ansøgningsrunde! Fra: Fra et rap-akademi i et nedlagt ungdomshus over Urban Farming og oplevelsesstier til et café-vaskeri med vaskemaskiner drevet af motionscykler. Ideerne var mangfoldige efter første ansøgningsrunde i Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV, der skal medvirke til at skabe nye fælles faciliteter og gode sociale fællesskaber i de almene boligområder. I dag lancerer DET GODE BOLIGLIV en ny ansøgningsrunde, hvor lokale ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger i det almene boligbyggeri kan søge om støtte til projekter, der kan være med til at skabe et aktivt og godt boligliv i Danmarks mange almene boligbebyggelser. Realdanias kampagne DET GODE BO- LIGLIV har afsæt i de almene boligorganisationers lange og stærke tradition for at skabe gode rammer for fællesskab og et godt naboskab med plads til alle. Målet med kampagnen er at bidrage til nytænkning af de fysiske rammer omkring livet i de almene boligbebyggelser og dermed en positiv udvikling af boligområdernes fremtid. Realdania har med DET GODE BOLIGLIV afsat i alt 100 mio. kr. til nyskabende projekter, kunst eller nyde hvor en de god første roman. projekter Else hiver gerne en bog ned fra hylden for at studere er under opførelse. Der er afsat 70 mio. kr. til kampagnens anden og sidste ansøgningsrunde, der går i luften i dag. Tidligere i år blev 47 projekter udvalgt til at få støtte fra DET GODE BOLIGLIV. Ideerne til projekterne kom fra både ildsjæle og boligorganisationer, der bød ind med eksempelvis nye og anderledes mødesteder, en fiske/bade/flydebro, omdannelsen af en sump til en sø, genanvendelse af butikscentre til kontorfaciliteter og væksthus, oplevelsesruter, der sammenbinder boligområder og bæredygtige klimaløsninger koblet med nye grønne udearealer. På jagt efter det gode boligliv Kampagnen sætter fokus på tre temaer, hvor der er brug for at tænke nyt, udforske muligheder og deltage i udviklingen af fremtidens gode boligliv. Det handler om nytænkning af fælles faciliteter for beboerne, forbindelser til naboområder og nyt liv i mindre indkøbs- og lokalcentre. "Vores ambition er at styrke det lokale engagement, hvor beboere i samarbejde med arkitekter og rådgivere får skabt projekter, der gøre en forskel i det daglige boligliv og understøtter fællesskabet. Idéen er, at de enkelte projekter med kraft og entusiasme kan vise, hvordan man kan ændre, tilføje og omdanne fællesfaciliteter og nærområder, så de modsvarer fremtidens behov for rum til aktivitet, ro og fred, plads til den enkelte og fælles mødesteder", siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania. Der er to veje til at søge om støtte fra kampagnen: "Den vilde idé" - en form for "wildcard" til ildsjæle og beboere, der kan søge om støtte til mindre projekter. "Projektrealisering", der er forbeholdt større projekter, bl.a. de udviklingsprojekter, som tidligere har fået støtte fra kampagnen til at projektmodne konkrete ideer. I denne kategori skal ansøgeren selv bidrage med 50 procent af finansieringen. FRIST Fristen for at indsende en ansøgning er 17. juni Læs mere på kampagnens hjemmeside hvor der findes detaljerede oplysninger om, hvordan man søger om støtte. Kampagnen kan også følges på Facebook. Kridt skoene og brug den kreative tænker. Der er mange penge i Realdania, hvis I kan komme op med den rigtige idé! Fra afdeling 29 s ansøgning til Realdania er plukket følgende til inspiration: Projektet vil vise nye veje til, hvordan nedlagte butikscentre i almene bebyggelser, og udearealerne i umiddelbar nærhed, kan bruges aktivt af fællesskabet til nye formål. Der er i de almene boligområder mange steder, cafeer, fællesspisninger mv., men disse foregår altid bag lukkede døre. Vi vil med projektet vise nye veje til, hvordan "cafeer", selskabslokaler, nedlagte butikscentre mv. i de almene boligområder kan åbne sig. Og med nogle relativt små arkitektoniske greb danne rammerne om et fællesskabsorienteret inde-udeliv, som kan sammenlignes med livet omkring torvecafeerne i Sydfrankrig. I et lidt bredere perspektiv vil projektet også vise nye veje til at nedbryde skellene mellem ude- og inderum i almene boligområder. Middelhavscafeen vil fungere som en drivkraft for det sociale liv og fællesskabet i Kalmargade, da der både sommer og vinter vil være aktiviteter og liv i attraktive rammer. Udfordringerne med Kalmarhuset har en historie, der rækker tilbage til byggeriets planlægning. Da Kalmargade-bebyggelsen skulle bygges, blev boligforeningen stillet det krav, at man samtidig skulle anlægge et butikscenter. Det gjorde man, men da butikscentret stod færdigt, kunne lokalerne ikke lejes ud. Aarhus Kommune, der vedkendte sig at have en del af ansvaret, lejede derfor i en lang periode lokalerne, hvor der har været skiftende, kommunale projekter/arbejdspladser. Det er i virkeligheden ikke store ting, der skal til, for at Kalmarhuset kan få en sydeuropæisk torve- og cafe-stemning. Kalmarhuset danner en vinkel og "lukkes" på de to modstående sider af boligområdets blokke. Dermed er et torverum allerede afgrænset naturligt af de eksisterende bygninger. 28 KVARTERET 06 / DECEMBER 2012 KVARTERET 06 / DECEMBER

16 BKÅ NYT Af Mogens Bøgh Vindbjerg KONTAKT Hvem er Boligkontoret Århus? Boligkontoret Århus blev født som ny boligorganisation for kun et år siden da det daværende VesterBo, Højbo og Bo83 fusionerede ved indgangen til Siden er det gået stærkt, og organisationen har nu sikre ben at gå på og de går raskt og målrettet mod byens bedste service. Hvis du ikke kender Boligkontoret Århus eller vil lære os lidt bedre at kende så kan du bladre lidt i vores nye profilmagasin, som skulle være nået ud til dig i november. Hvis du mangler magasinet, kan du bestille det hos Butler Bo på butler@bk-aarhus. dk. Eller du kan klikke ind på og finde det under Om os. Hvad betyder beboerdemokrati? Beboerdemokratiet er fundamentet i det almene boligbyggeri i Danmark. Det er en styreform, hvor beboerne kan få afgørende indflydelse. Sådan lyder definitionen fra brancheorganisationen BL. Men hvad betyder det for dig? Hvordan kan du præge din boligafdeling? Det har vi givet et bud på i en lille film, hvor beboere fortæller og viser, hvordan de i praksis har gjort brug af deres indflydelse. Se den på bk-aarhus.dk Din indgang til Medarbejdere i Boligkontoret Århus Akut hjælp Din boligorganisation Din afdelings hjemmeside herunder afdelingsbestyrelse og ejendomsfunktionær VI HOLDER LUKKET i administrationen mellem jul og nytår RIGTIG GLÆDELIG JUL!

17 BAGSIDEN VIGTIG INFO om din husleje Ændring af betalingsdatoen Huslejen skal fra januar 2013 betales senest den 1. hverdag i måneden for at være indbetalt rettidig. Fristen var tidligere første hverdag + 3 dage.