Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og læring Dagtilbud. Afdelingsleder Pia Strandbygaard. Tilsynsførende Else Hansen

Transkript

1 Tilsynsenheden Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og læring Dagtilbud Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskrivelse af metode... 2 Konklusion... 3 DEN PROFESSIONELLE INDSATS... 3 SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE... 3 AKTIVITETER, UDVIKLING OG TRÆNING... 3 SIKKERHED FOR BORGERNE... 4 FAGLIG KVALITET OG METODE... 4 HÅNDTERING AF PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER... 5 MEDICINHÅNDTERING... 5 VÆRDIER OG SERVICENIVEAU... 5 INSTRUKSER OG PROCEDURER... 5 ANDET... 6 BILAG

3 Indledning Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen ført tilsyn på dagtilbud inden for Børn og læring og årsrapportering retter sig derfor mod Børn og familie udvalget i Herning kommune. Afrapporteringen indeholder en overordnet gennemgang af tilsynets vurderinger på de områder, der er omfattet af tilsynsforpligtigelsen. Der er ført tilsyn med 41 institutioner hvoraf 5 er private og 36 er selvejende. Tilsynet føres på baggrund af følgende lovgivninger Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 15 og 16 (kommunens pligt til, at føre tilsyn med egne tilbud) Dagtilbudsloven 5 Rapporten indeholder en konklusion, der har til formål, at beskrive det tilsynet ser som værende fælles udfordringer på tværs af tilbuddene. Beskrivelse af metode På dagtilbudsområdet har der ikke været ført tilsyn i 2012, da hele organisationen indgik en større strukturændring. Tilsynet deltog i dele af processen og havde derigennem en opmærksomhed på de enkelte institutioner og en synlighed i forhold til personale og ledelse. Tilsynene 2013 har haft til formål at afdække den professionelle indsats med særligt fokus på den individuelle dokumentation for, børn med særlige behov og skoleudsættere. Alle tilsyn har haft en varighed af 3t og 15 min og de er ført i tidsrummet mellem kl og 15. Metoden har været en reflekterende gennemgang af journaler og anden dokumentation. Samtaler med forældrefokusgrupper primært til skoleudsættere og børn med særlige behov og en fokusgruppe med personale og ledelse. Tilsynet har haft til formål at belyse nedenstående fokusområder. Fokusområderne er yderligere udspecificeret i kvalitetsmål, som anvendes af tilsynet til at sikre et målrettet tilsyn. (Se Bilag 1) Kvalitetsmålene er begrundet i Politiske målsætninger, love og anerkendte faglige standarder. Den Professionelle indsats Samarbejde med pårørende Aktiviteter, udvikling og træning Sikkerhed for borgerne Faglig kvalitet og metode Håndtering af personfølsomme oplysninger Medicinhåndtering Værdier og serviceniveau Instrukser og procedurer Ingen tilsyn har givet anledning til yderligere tilsyn eller skærpet opmærksomhed. 2

4 Konklusion Siden sidste tilsynsbesøg på institutionerne er der sket en positiv udvikling og rigtig mange har arbejdet med de henstillinger og vejledninger som blev givet ved tidligere tilsyn. På de enkelte institutioner ses en større bevidsthed omkring fagligheden. Dette ses primært i dokumentationen og at der er større opmærksomhed på en fælles pædagogisk tilgang. Flere er blevet certificeret som idrætsinstitution, er uddannet i LP, DUÅ eller Herning modellen, mens de resterende venter på at skal i gang med uddannelse. Personalet har kunnet redegøre for den pædagogiske tilgang og der ses en god omsorg for børnene. Forældrene tilkendegiver, at de er godt tilfredse med institutionen deres barn går i. Der har været enkelte undtagelser og i den forbindelse har der inden tilsynene og på baggrund af dette års tilsyn været mindre tilpasninger og arbejdet med fælles forståelse/forventningsafstemning mellem forældrene og institutionen. Flere af institutionerne har i større eller mindre grad været påvirket af organisationsændringer. Dette har bevirket, at mange fortsat er i gang med sammenlægningsprocessen og cementeringen af det. Derfor arbejdes der med blandt andet med en fælles holdning til kulturen, pædagogiske tilgange og redskaber, samt forældresamarbejde. Under flere af besøgene har det været tydeligt at man ikke er nået så langt i forbindelse med eks. en fælles holdning til dokumentation, da andre ting har fyldt. Den Professionelle indsats Institutionerne tilrettelægger den pædagogiske tilgang til børnene ud fra det enkelte barns behov. Der er opmærksomhed på at iværksætte tiltag der både har betydning for den samlede gruppe og det enkelte barn. Institutionerne har en omsorgsfuld og anerkende tilgang og der viser sig bl.a. i den måde institutionen omtaler børn og forældrene på. Forældrene er tilfredse med indsatsen og de oplever, at deres børn er glade for at komme på institutionen. Samarbejde med pårørende Institutionerne har et godt forældresamarbejde og langt de fleste forældre udtrykker en tilfredshed med institutionen og samarbejdet med den. Hvis der under tilsynsbesøget været kritik fra forældrene, har institutionerne kunnet redegøre for den og i mange af tilfældene har institutionen været opmærksom på det, da der har været dialog med forældrene. I et enkelt tilfælde er der givet vejledning i forhold til at have opmærksomhed på tilgangen til forhold til et konkret forældesamarbejde. Forældrene bliver inddraget i de tiltag, der iværksættes for deres børn. Dette foregår både via en mundtlig dialog og gennem dokumentation. På nogle institutioner er forældrene med til udarbejdelse af handleplaner, mens man på andre får en kopi, når personalet har lavet den. I alle tilfælde inddrages forældrene via møder, når dokumentationen forlægger. Forældresamarbejdet håndteres forskelligt og i alle institutioner vægtes det højt. I nogle institutioner er der fastlagte samtaler og der kan være forældresamarbejdsaftaler m.v. Forældrene udtrykker, at de har tillid til institutionerne og der er åbenhed. Institutionerne giver udtryk for, at de vægter forældresamarbejdet meget højt. De institutioner der har modtaget børn og forældre fra nedlagte institutioner, har haft ekstra udfordringer i forhold til forældresamarbejdet. Her har flere af forældrene og børnene skullet vende sig til at institutionerne bl.a. er større, at serviceniveauet måske er anderledes, at kulturen og tilgangen er anderledes. I langt de fleste tilfælde er forældrenes skepsis blevet vendt, således at samarbejdet nu fungerer. Institutionerne oplyser, at det til tider har været meget udfordrende og at man ikke har været forberedt på det. Aktiviteter, udvikling og træning 3

5 Institutionernes tilbud om aktivitet og tilgang til aktiviteterne er forskellige. Flere af institutionerne har certificering som idrætsinstitution, har det grønne flag og vægter naturen, mens andre har fokus på sprogudviklingen. Kendetegnet ved alle er at aktiviteterne bl.a. afspejles af de fysiske rammer og hvad man i området har adgang til. Det er forskelligt hvordan institutionen dokumenterer aktiviteterne og hvor systematisk der arbejdes. Forskellen ligge blandt andet i om arbejdet retter sig mod en certificering hvor der er meget specifikke krav eller om man arbejder med at kvalificere sin dokumentationen fx gennem SMTTE modellen. Alle institutioner arbejder med læreplaner og flere steder er de under revidering pga. sammenlægningen. Institutionerne er opmærksomme på og kan redegøre for, hvordan aktiviteterne kan understøtte eller udvikle børnene. Forældrene er som udgangspunkt meget tilfredse med de aktiviteter der tilbydes. Enkelte har et indtryk af at der er færre aktiviteter som følge af en reduktion i personalenormeringen. Der er ikke nødvendigvis enighed omkring den oplevelse blandt personale og forældre. Tilsynet oplever, at institutionerne er bevidste om, hvad man kan tilbyde og hvorfor. I forhold til børn med særlige behov, er institutionerne tilbydes aktiviteter som er tilpasset dem. Magter barnet i den konkrete situation ikke at deltage, findes der en andre løsninger. Flere institutioner er opmærksomme på at tilbyde aktiviteter hvor barnet kan indgå sammen med andre børn, således at barnet ikke skal føler sig anderledes. Eks. deltager børn uden særlige sprogvanskeligheder sammen med børn med sprogvanskeligheder. Institutionerne oplyser, at alle børn har gavn af sproglig stimulation og de kan alle bidrage til fælles læring og udvikling. Sikkerhed for borgerne Det er få institutioner, som har haft klager. Institutionerne oplyser, at man indgår i en dialog med forældrene, hvis der er kritik. Kritikken tages alvorlig og behandles konstruktiv. Institutionerne er bekendte med, at der ikke må laves magtanvendelser. I de tilfælde, hvor det kan være nødvendigt indberettes det ti forvaltningen. Begrundelserne for magtanvendelser har været at forhindre at de selv eller andre børn kommer til skade. I nogle tilfælde kan det være svært at afgøre om det er et led i omsorgen eller om der er tale om magtanvendelser, men som udgangspunkt indberettes og dokumenteres hændelserne og forældrene orienteres. Institutionerne er opmærksomme på, at de konkrete situationer giver anledning til læring og de debatteres ofte på interne møder. Flere af institutionerne har siden sidste tilsynsbesøg fået lavet retningslinjer omkring magtanvendelser og krænkende adfærd. Ligeledes er der udsendt retningslinjer fra forvaltningen. Faglig kvalitet og metode Institutionerne er fagligt kompetente, der er en professionel tilgang til opgaverne. Der kan redegøres mundtligt for de pædagogiske tilgange der benyttes, både i forhold til hele målgruppen og det enkelte barn. Rigtig mange institutioner er i gang med eller har været i gang med uddannelse i DUÅ, LP og/eller Herning Modellen. Flere af institutionerne har desuden et pædagogisk grundlag i form af eks. pædagogisk idræt, natur/udeliv og/eller sprog. Mange af institutionerne har uddannet eks. sprogkoordinator, AKT og nogle steder er der særlige teams, som arbejder med de børn, som måtte have et særligt behov. Rigtig mange af institutionerne er siden sidste besøg blevet mere bevidste omkring dokumentationen i forhold til børnene, både i forhold til de daglige observationer og de mere målrettede indsatser. 4

6 Der bør dog fortsat være en øget fokus på området, for at sikre en øget målrettet indsats og læring. Der er givet henstillinger og vejledninger omkring dokumentationen af indsatsen omkring det enkelte barn. På flere af institutionerne er man efter sammenlægningen i gang med, at afklare dokumentationen omkring det enkelte barn og hvilke redskaber der skal benyttes, da det har været forskelligt. Ligeledes formodes det, at implementeringen af eks. DUÅ, LP og Herning Modellen vil bevirke, at der kommer en mere systematisk og struktureret tilgang til både brugen af dokumentations redskaber og tilgangen til dokumentation. Flere institutioner benytter SMTTE-Modellen og/eller man har tilpasset eks. K-skemaerne fra pædagogisk idræt til dokumentation om det enkelte barn barnet. En anden institution har udviklet på EVA-modellen, således at den er tilpasset institutionen behov. Håndtering af personfølsomme oplysninger Siden sidste tilsynsbesøg har forvaltningen og institutionerne arbejdet med, at finde en it-løsning, som overholder Persondataloven og til det er valgt NEM-børn, de private institutioner ikke er underlagt bestemmelserne og kan selv bestemme. Langt største parten af institutionerne, har fået vejledninger og henstillinger, da Persondataloven fortsat ikke overholdes. Helt elementære problematikker omkring dokumentation i forhold til navne, cpr og opbevaring er fortsat ikke på plads på flere institutioner. Det vurderes, at når institutionerne begynder at benytte den individuelle del i NEMbørn, løses flere af henstillingerne og vejledningerne. 2 private institutioner har fået vejledning i at de skulle finde et it-program, som overholder Persondataloven. Flere af institutionerne benytter sig af forældredelen, mens den individuelle del af programmet, som bl.a. rummer barnets journal, ikke er implementeret endnu. Blandt de institutioner der har været med i pilotprojektet er det ligeledes forskelligt om den individuelle del benyttes. Flere af forældrene oplyser, at det har været en omvæltning at bruge nettet til information og skulle man vælge ville man hellere beholde de gamle papir opslag. Institutionerne oplyser, at der har været mange begynder- og tekniske problemer/udfordringer i NEM-børn og derfor er det heller ikke implementeret fuldstændigt endnu. Medicinhåndtering På de fleste institutioner har man en tilfredsstillende medicinhåndtering og man er i dialog med forældrene, således man får den rette anvisning. På enkelte institutioner er der givet vejledning i medicinhåndtering. Værdier og serviceniveau På institutionerne svarer serviceniveauet til den Herning Kommune tilbyder. Flere af forældrene har under tilsynsbesøget givet udtryk for bekymringer, over de nedskæringer der har været. De oplever, at det har påvirket de aktiviteter børnene tilbydes, primær pga. af færre personaler. Andre udtrykker at man kan være nervøs for om der generelt er personalehænder nok, til at til gode se alle børnenes behov. Mange af institutionerne arbejder i øjeblikket med at få debatteret og tilrettet værdierne og serviceniveauet, således at de er en fælles holdning og tilgang. Instrukser og procedurer Som udgangspunkt er institutionerne opmærksomme på, om der er de procedurer, retningslinjer og politikker der er behov for. Mange af institutionerne er i gang med at få tilrettet dem, således at det bliver revideret efter sammenlægningerne. 5

7 Andet De private dagtilbud kan have svært ved at holde sig orienteret om de kommunale retningslinjer, der kan være for de selvejende og kommunal institutioner. Dette ofte pga. at de ikke deltager på ledermøderne, har adgang til den kommunale internet forbindelse eller får tilsendt mail. Ligeledes er det ikke altid at kommunens andre afdelinger kan give samme service/sparring som til de kommunale/selvejende institutioner. I forbindelse med fusionen og sammenlægningerne af institutionerne, har der været en fin fokus på den interne organisation i forhold til personale og ledelse. I flere tilfælde har nogle institutioner oplyst, at der har været udfordringer omkring de børn og forældre, som blev modtaget fra de nedlagte institutioner. 6

8 Bilag 1 Kvalitetsmål Den Professionelle indsats At miljøet er tilpasset målgruppens behov således at der opstår et anerkendende, positivt, omsorgsfuldt samvær At børnene/de unge inddrages ligeværdigt og er medbestemmende afstemt i forhold til alder og modenhed. At støtten, omsorgen og den praktisk hjælp ses som værdig, nærværende og meningsfuld. Og er tilrettelagt ud fra børnenes/de unges evne til at forvalte egen tilværelse. Samarbejde med pårørende At forældrene/værgen inddrages i henhold til lovgivningen At forventninger til gensidig information afstemmes At forventninger til serviceydelser afklares At pårørende tiltales med respekt, åbenhed og ærlighed Aktiviteter, udvikling og træning At aktiviteterne understøtter børnenes/de unges kognitive, emotionelle og sociale færdigheder. At aktiviteterne er med til, at udvikle, opretholde/genoprette det funktions og færdighedsniveau, børnene/de unge har behov for. Sikkerhed for borgerne At procedurer og regler vedr. magtanvendelse er kendte At børnene/de unge ikke udsættes for vold og krænkende adfærd At klager over tilbuddet behandles konstruktivt. Faglig kvalitet og metode At personalet viser professionalisme og faglig dygtighed og anvender evidensbaseret tilgang At dokumentationen for den professionelle indsats er ajourført og tilgængelig. At der kan redegøres for de faglige mål og metoder der anvendes for at imødekomme børnenes/de unges behov At eksterne samarbejdspartnere inddrages i nødvendigt omfang At de fornødne kompetencer er tilstede Håndtering af personfølsomme oplysninger At tavshedspligten overholdes At regler om videregivelse af oplysning overholdes, og der handles uden forældrenes samtykke At følsomme oplysninger opbevares korrekt Medicinhåndtering At personalet har de fornødne kompetencer til at give medicin og har kendskab til relevante vejledning fra Sundhedsstyrelsen 7

9 At der dokumenteres således at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes At medicinhåndtering foregår i samarbejde med og under vejledning af sundhedsfaglig ekspertise Værdier og serviceniveau At der er sammenhæng mellem leverede ydelser og serviceniveau eller kontrakter Instrukser og procedurer At der foreligger relevante instrukser og procedure At disse er opdaterede og kendte af personalet 8