Beskatning af ægtefæller. Betænkning afgivet af det af ministeren for skatter og afgifter nedsatte udvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskatning af ægtefæller. Betænkning afgivet af det af ministeren for skatter og afgifter nedsatte udvalg"

Transkript

1 Beskatning af ægtefæller Betænkning afgivet af det af ministeren for skatter og afgifter nedsatte udvalg Betænkning nr København 1985

2 ISBN J.H. SCHULTZ A /S Fi bet. KØBENHAVN

3 Indhold Kapitel I : Indledning 7 1. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 7 2. Sammenfatning 8 Kapitel II: Ægteskabet som skatterelevant faktor 10 Kapitel III: Ægtefællebeskatningsreglernes historiske udvikling Statsskattelovene af 1903 og Statsskatteloven af Kildeskatteloven 12 Kapitel IV : Gældende regler om ægtefællebeskatning Princippet Arbejdsindkomst og formueindkomst Fordeling af skat mellem ægtefæller Skatteberegning Fordeling af formueindkomst Tilfælde, hvor fordelingen af formueindkomster har betydning for den samlede skat Fordeling af arbejdsindkomst Opdeling i arbejds- og formueindkomst Private og erhvervsmæssige renter Overgangsregel Formueskat Personfradrag/underskud Ansvar for selvangivelse, subsidiær hæftelse Retshandler mellem ægtefæller Skattemæssige problemer i forbindelse med indgåelse og ophævelse af ægteskab Konklusion 18 Kapitel V: Kritik af den gældende ordning Indledning Fordeling af indkomst og formue Fordeling af formueindkomst Fordeling af virksomhedsoverskud Opdeling i arbejds- og formueindkomst Skatteberegningsreglen Konklusion 20 Kapitel VI: Splitting Princippet ved splitting Ligedeling af samlet indkomst og formue ved ansættelse og opkrævning Ligedeling af samlet indkomst og formue ved skatteberegning, men forholdsmæssig opkrævning Ligedeling af formueindkomst ved skatteberegning 22 Side 3

4 Side 5. Konklusion Ligestilling af ægtefællerne indbyrdes 5.2. Ligestilling med ugifte Indgåelse og ophævelse af ægteskab Administration Provenumæssige konsekvenser Fordelingsmæssige konsekvenser Ligedeling af personlig indkomst i et skattesystem med SPK-beskatning 28 Kapitel VII : Særbeskatning af ægtefæller Princippet ved særbeskatning Civilretlige regler om formueforholdet og formuedelingen m.v. i og udenfor ægteskab Formueforholdet og formuedelingen i ægteskab Formuefælleskab Særeje Aftaler mellem ægtefæller Formueforholdet og formuedelingen ved samliv uden ægteskab ' Aftaler mellem ugifte samlevende Sameje Fordeling af indkomst og formue Indkomster og fradrag uden fordelingsmæssige problemer Formue og formueafkast Selvstændig erhvervsvirksomhed Fælles råden og hæftelse Bruttoindkomst og ligningsmæssige fradrag for gifte skatteydere Konsekvenser af total særbeskatning Overdragelser mellem ægtefæller, gaver Overførsel af fradrag mellem ægtefællerne Udmåling af visse ydelser og fradrag m.v., ansættelse af skattepligtig indkomst Ansvar for selvangivelse, subsidiær hæftelse Beskatningsproblemer i forbindelse med indgåelse og ophævelse af ægteskabet Vurdering af en særbeskatningsordning Fordeling på grundlag af civilretlige regler Ægtefællernes fordeling af formueindtægter og -udgifter Skattevæsenets praktisering af de civilretlige regler Skattebegrundede dispositioner Problemstilling Placering af opsparing Lån mellem ægtefæller Brug af den anden ægtefælles aktiver Overførsel af aktiver til eje Ændring under samlivet af ejerforholdet til aktiver Erfaring fra beskatning af papirløst samlevende Formueordningen/interessefællesskabet Fordeling af indkomst vedrørende erhvervsvirksomhed 43 4

5 Side Beskatning ved bodeling mellem papirløst samlevende Lønaftaler mellem papirløst samlevende Konklusion vedrørende erfaring fra beskatning af papirløst samlevende Særligt om andre tilfælde af interessesammenfald Imødegåelse af skattebegrundede dispositioner Generelle kontrolmæssige problemer Begrænsning af incitamenterne til skattetænkning, forlængelse af proportionalskattestrækket Konkrete forholdsregler til imødegåelse af skattetænkning Proportional beskatning af formueindkomster Konklusion Ligestilling af ægtefællerne indbyrdes Ligestilling med ugifte Indgåelse og ophævelse af ægteskab Administration Regelsanering Reglernes forståelighed Skattemyndighedernes administration Provenumæssige konsekvenser Fordelingsmæssige konsekvenser 52 Kapitel VIII : Udvalgets indstilling Indledning Ændring af gældende ægtefællebeskatningsregler Splitting Særbeskatning 56 Appendiks 1 : Skitse over nødvendige lovændringer som følge af en særbeskatningsordning 58 Appendiks 2 : Skitse til reparation af de gældende ægtefællebeskatningsregler 62 Appendiks 3: Oversigt over forskellige ægtefællebeskatningsmodeller 64 5

6

7 Kapitel I. Indledning 1. Baggrunden for udvalgets nedsættelse De gældende regler om beskatning af ægtefæller blev gennemført ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 om ændring af forskellige skattelove. Denne lov ophævede princippet om ægtemanden som skattemæssig hovedperson ved i skattemæssig henseende at gennemføre ligestilling mellem ægtemand og hustru. Loven havde virkning fra og med indkomståret Lovændringen gav anledning til en del debat og kritik. Loven var vanskelig at forstå for de skattepligtige, og der blev udtrykt frygt for, at mange ægtepar ville opgive selv at beregne deres slutskat. Det blev tillige fremhævet, at loven muliggjorde "skattetænkning" og ville påføre de lokale ligningsforvaltninger et administrativt merarbejde. En række kommuner stillede forslag om lovens ophævelse. Loven blev ændret ved lov nr. 268 af 8. juni 1983, der bl.a. gennemførte en sondring mellem på den ene side indtægt ved erhvervsmæssig, aktiv virksomhed og på den anden side indtægt fra passiv virksomhed. Denne lov begrænsede mulighederne for skattetænkning gennem overførsler mellem ægtefællerne og afhjalp hermed ét af de problemer, der var knyttet til de nye ægtefællebeskatningsregler. Imidlertid fandt ministeren for skatter og afgifter, at der næppe ville blive tale om væsentlige administrative forenklinger, ligesom reglerne formentlig heller ikke var blevet mere forståelige. På denne baggrund bebudede ministeren for skatter og afgifter i et svar af 20. april 1983 på et spørgsmål fra folketingsmedlem Lars P. Gammelgaard, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle fremkomme med udkast til enkle og forståelige regler om ægtefællers indkomst- og formuebeskatning. Udvalget blev nedsat den 20. oktober 1983 med følgende kommissorium: "Kommissionen skal have til opgave at fremkomme med udkast til enkle og forståelige regler for ægtefællers indkomst- og formuebeskatning. Kommissionen skal lægge særlig vægt på, at reglerne ligestiller ægtefællerne i skattemæssig henseende og samtidig tilstræbe den størst mulige ligestilling mellem gifte personer og ugifte. Ved reglernes udformning må det tillægges stor betydning, at reglerne er lette at administrere og enkle og forståelige for de skattepligtige, ligesom reglerne skal kunne fungere hensigtsmæssigt og rimeligt både ved ægteskabets indgåelse, under ægteskabets beståen og i forbindelse med ægteskabets opløsning ved død eller skilsmisse samt ved samlivsophævelse med eller uden separation. Kommissionen skal redegøre for de provenumæssige virkninger af de regler, der foreslås, men er ikke i sine overvejelser bundet af, at reglerne, der foreslås, skal medføre samme provenu, som de gældende regler. Kommissionen skal stile mod at afslutte sit arbejde inden udgangen af 1984." Udvalget fik følgende sammensætning: Mette Koefoed Bjørnsen (formand) og cand.jur. Esther Schmith, udpeget af ministeren for skatter og afgifter Folketingsmedlem Helle Degn, Ligestillingsrådet Advokat Jytte Lindgård, Danske Kvinders Nationalråd Cand.act. Kamma Buus, Dansk Kvindesamfund Statsaut. revisor Mona Jensen, repræsenterende Advokatrådet, Foreningen af statsaut. Revisorer og Foreningen af registrerede Revisorer Kontorchef Birte Milhøj, Kommunernes Landsforening Lektor Aage Michelsen, Skattelovrådet 7

8 Fuldmægtig Marianne Højgaard Pedersen, justitsministeriet Kontorchef Flemming Jacobsen og kontorchef Mogens Fjellerup, statsskattedirektoratet Kontorchef Jesper Pålsson, skattedepartementet Endvidere har sekretariatsleder Agnete Andersen, Ligestillingsrådet, deltaget i en række møder som suppleant for Helle Degn Sekretariat. fuldmægtig Niels Ebbe Olsen, statsskattedirektoratet, fuldmægtig Anders K. Andersen, skattedepartementet, og fuldmægtig Peter Loft, skattedepartementet. Udvalget har holdt 12 møder. Udvalget har behandlet en række modeller for en ægtefællebeskatning, herunder især 1. Såkaldte "splittingordninger", hvorefter ægtefæller fordeler deres samlede indkomst eller dele deraf imellem sig og herefter hver især beskattes af den således fordelte indkomst. 2. Særbeskatning af ægtefællerne og 3. Ændringer i de gældende regler, dog med opretholdelse af hovedprincipperne i skatteberegningen. Ved gennemgangen af disse modeller har udvalget beskrevet, i hvilket omfang hver enkelt model vil kunne tilgodese kommissoriets krav om at tilvejebringe - regler, der ligestiller ægtefællerne indbyrdes, - regler, der ligestiller ægtefæller med ugifte - samlevende eller enlige; - regler, der er enkle at administrere, - regler, der er enkle og forståelige, samt - regler, der fungerer hensigtsmæssigt både ved indgåelse og ophævelse af ægteskabet eller samlivet, og når dette består. Samtlige tabeller i betænkningen er udarbejdet på grundlag af lovmodelberegninger og oplysninger fra statsskattedirektoratet. Dog er tabel 2.1. og tabel 7.2. udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik. Udvalgets overvejelser og indstillinger har ikke været forelagt parter uden for udvalget. 2. Sammenfatning I kapitel II og III er omtalt, at udviklingen er gået fra sambeskatning af ægtefæller mod en stadig højere grad af sambeskatning. Denne udvikling ses dels af, at de gældende regler om beskatning af ægtefæller i meget vid udstrækning er udtryk for en særbeskatning, dels af at et efterhånden meget stort antal samliv foregår uden for ægteskab. For disse sidstnævnte samlivsforhold er der i realiteten særbeskatning. En fuldstændig særbeskatning af ægtefæller er man hidtil veget tilbage fra, formentlig på grund af de forventede økonomiske konsekvenser for det offentlige, de fordelingsmæssige virkninger og risikoen for skattetænkning. Ved de gældende regler, der er beskrevet i kapitel IV, er disse konsekvenser begrænset, samtidig med at der er sikret fuld ligestilling mellem ægtefællerne. Både mand og hustru kan nu være skattemæssig "hovedperson". Derimod indebærer reglerne i realiteten fortsat sambeskatning af ægtefæller, og de giver ikke ligestilling mellem gifte og ugifte. Reglerne er desuden blevet kritiseret på flere punkter. Denne kritik er omtalt i kapitel V. Udvalget anfører her sammenfattende, at under bibeholdelse af den særlige skatteberegningsregel vil det næppe være muligt at gennemføre en væsentlig forenkling af ægtefællebeskatningen, ligesom det med udgangspunkt i denne regel ikke vil være muligt at tilvejebringe ligestilling mellem gifte og ugifte. I kapitel VI omtales det såkaldte splittingprincip. Her beskrives forskellige modeller, hvorefter ægtefællernes samlede indkomst eller kun dele deraf - f.eks. formueindkomsten - sammenlægges. Der omtales både den løsning, at hver ægtefælle beskattes af sin beregnede halvdel, og den løsning, at skatten beregnes efter fordeling med halvdelen af den samlede indkomst til hver, men således at opkrævningen af skat sker forholdsmæssigt efter parternes indkomst. Splittingprincippet vil utvivlsomt indebære forståelsesmæssige og administrative fordele; men samtidig må det betragtes som et skridt tilbage mod øget sambeskatning i strid med ligestillingshensynet, ligesom princippet medfører afgørende forskelle i den skattemæssige behandling af gifte og ugifte. Kapitel VII beskriver en total særbeskatningsordning, hvorefter hver ægtefælle beskattes af egen indkomst og formue, uden at den 8

9 anden ægtefælles økonomiske forhold får betydning for skatten. Fordeling af indkomst og formue sker her på grundlag af de ægteskabsretlige regler om afgrænsning af ægtefællers rådighed over den samlede formue og hæftelse over for kreditorer. Ved den totale særbeskatning fordeles indkomst og formue mellem ægtefæller på samme måde som mellem ugifte samlevende, og skatteberegningen sker efter helt ensartede principper for gifte og ugifte skatteydere. I kapitel VIII fremhæves, at udvalget er af den opfattelse, at alene den fuldstændige særbeskatning i tilstrækkelig grad tilgodeser de krav om forståelighed og ligebehandling, som kommissoriet stiller til nye ægtefællebeskatningsregler. Imidlertid vil også en særbeskatningsordning skabe problemer. For det første vil ægtefællerne kunne få vanskeligheder med at fordele indkomst og formue i overensstemmelse med de rådighedsforhold, som er fastlagt i ægteskabslovgivningen. For det andet vil beskatningssystemet skabe problemer for de lignende myndigheder, idet det vanskeligt vil kunne kontrolleres, om fordelingen stemmer med de faktiske forhold. Det er derfor efter udvalgets opfattelse en forudsætning for gennemførelsen af en let administrerbar og let forståelig særbeskatningsordning, at det såkaldte proportionalskatte- stræk, hvor den først tjente krone beskattes som den sidste, bliver forlænget. Ved en væsentlig udvidelse af den proportionale indkomstbeskatning fjernes hovedparten af incitamenterne til at foretage skattebegrundede fordelinger af aktiver og passiver og afkast heraf mellem ægtefællerne. Dette er en forudsætning for, at der kan tilvejebringes både klare og let forståelige regler, og for at der kan skabes en egentlig ligestilling mellem ægtefællerne og mellem gifte og ugifte. Udvalget er opmærksom på, at den forudsatte forlængelse af proportionalskattestrækket rejser fordelingspolitiske problemer. Udvalget ønsker derfor at nævne, at en sådan forlængelse af proportionalskattestrækket må knyttes sammen med en sanering af de ligningsmæssige fradrag. Uden i øvrigt at tage stilling til de verserende skattereformplaner finder udvalget, at disse indeholder elementer, der vil lette gennemførelsen af total særbeskatning af ægtefæller. Udvalget har i et appendiks skitseret de nødvendige lovændringer en sådan særbeskatningsordning forudsætter. Endvidere er der som et andet appendiks udarbejdet en skitse til ændring af de gældende regler. Endelig er der medtaget et tredie appendiks, der indeholder en vurderende oversigt over de beskatningsmodeller, der er omtalt i betænkningen. Mette Koefoed Bjørnsen (formand) Mogens Fjellerup Jytte Lindgård Marianne Højgaard Pedersen Kamma Buus Flemming Jacobsen Aage Michelsen Jesper Pålsson København, den 28. februar Helle Degn Mona Jensen Birte Milhøj Esther Schmith Anders K.Andersen Peter Loft Niels Ebbe Olsen 9

10 Kapitel II. Ægteskabet som skatterelevant faktor Ved sambeskatningens indførelse med den første statsskattelov af 1903 blev familien betragtet som en forbrugsenhed, som på grund af de progressive skatter skulle beskattes under ét. Familien blev såvel i civilretlig som i skattemæssig henseende anset for repræsenteret ved familiefaderen, der derfor blev beskattet af familiens samlede indtægter og formue. Samtidig var udgangspunktet, at enhver form for samliv fandt sted inden for ægteskab. Det har derfor ikke på noget tidspunkt været overvejet - eller anset for muligt - at foretage sambeskatning også ved samliv uden for ægteskab, selvom dette egentlig kunne have været begrundet ud fra en ren skattemæssig betragtning. Sambeskatningen var således oprindelig en konsekvens af det bestående familieretlige system. Ikke alene den stærke stigning i det samlede skatteprovenu og den skærpede progression i udskrivningen siden de tidligste statsskattelove, men særligt det ændrede syn på familiens stilling og specielt hustruens selvstændighed har imidlertid medført, at sambeskatningen af ægtefæller har mistet hele sit oprindelige grundlag. En særlig kritik af sambeskatningen har været, at den hindrer hustruen i at tage erhverv uden for hjemmet, fordi indkomsten herfra blev beskattet hos manden med hans marginalskatteprocent. Sambeskatning er endvidere søgt begrundet ud fra skatteevneprincippet. Synspunktet er, at ægtefæller - i forhold til enlige - opnår visse besparelser, som medfører en større skatteevne for ægtefæller. Dette synspunkt stemmer dog dårligt overens med det forhold, at ægtefæller under sambeskatning får særlig økonomisk gavn af visse fradragsregler og med det forhold, at stadig flere samlever uden for ægteskab, jfr. nedenfor. Derimod er det næppe muligt at se bort fra det synspunkt, at ægteskabet typisk medfører en sådan sammenblanding af parternes økonomi, at der kun vanskeligt kan foretages en tilstrækkelig nøjagtig opgørelse af den enkelte ægtefælles indkomst og formue. Baggrunden for, at sambeskatningen hidtil har været gældende - og fortsat er det for så vidt angår formueindkomster - er formentlig også provenumæssige og fordelingspolitiske hensyn. Således anføres det i bemærkningerne til lov nr. 227 af 26. maj 1982 om ligestilling af ægtefæller, at forslaget ikke er udtryk for en konsekvent særbeskatning, bl.a. fordi dette ville åbne mulighed for, "at ægtefællerne kunne fordele formueindtægter og -udgifter mellem sig på en skattemæssig fordelagtig måde og herigennem opnå betydelige besparelser." I bemærkningerne fremhæves tillige, at særbeskatning af ægtefællers formue "vil kunne medføre meget betydelige skattelettelser for velhavende ægtefæller." Det anføres yderligere i bemærkningerne, at en konsekvent særbeskatning "ville være til ulempe i de tilfælde, hvor hustruens formueudgifter hidtil med fordel har kunnet fratrækkes i mandens indkomst." Det må herefter antages, at de væsentligste hindringer for gennemførelsen af en fuldstændig særbeskatning af ægtefæller hidtil først og fremmest har været de provenumæssige konsekvenser, denne beskatningsform vil få for statskassen. Hertil kommer, at særbeskatningen indebærer væsentlige fordelingsmæssige konsekvenser - som følge af ændring af reglerne om beskatning af formueindkomst og reglerne om overførsel af fradrag og underskud mellem ægtefællerne. Et tredie argument har været, at der ved særbeskatning åbnes mulighed for skattetænkning, idet beskatningsformen som nævnt muliggør økonomiske dispositioner, der alene er skattemæssigt begrundede. Netop de fordelingsmæssige konsekvenser af en særbeskatning, som i særlig grad vil vise sig hos ægtepar med kun een indkomst, og frygten for skattebegrundede transaktioner, 10

11 kunne tænkes fremført som argument for i et vist omfang at tillade en ligedeling mellem ægtefællerne. Det må erkendes, at det næppe vil være muligt fuldt ud at dæmme op for skattebegrundede transaktioner. Hvis ægteparret mener, at en egentlig fordeling af aktiverne med betydning for skattens størrelse ikke er rimelig, fordi parterne som en forbrugsenhed anser sig som fælles om det pågældende formuegode, kan dette tale for at tillade ligedeling. Denne tankegang synes dog kun at være kommet til udtryk i begrænset omfang, formentlig fordi den på afgørende vis går imod de ovenfor omtalte tendenser til i højere grad at anse ægtefællerne for at være økonomisk uafhængige af hinanden. På en del punkter - også uden for skatteområdet - knytter lovgivningen særlige retsvirkninger til ægteskabet. Dette er tilfældet på det sociale område, hvor f.eks. pensionen til ægtepar er mindre end den samlede pension til to ugifte, men samlevende pensionister. Dette forhold afspejles tillige i størrelsen af personfradragene, idet den enlige pensionists fradrag er næsten dobbelt så stort som en ægtefællepensionists. Ved udmåling af bistandsydelser tages der hensyn til ægtefællens indtægt, ligesom sådanne ydelser forudsætter, at ingen af ægtefællerne har uudnyttede arbejdsmuligheder. Bistandsydelser til andre end ægtefæller skal principielt udmåles uden hensyn til husstandens øvrige indtægter, dog således, at der tages hensyn til den økonomiske fordel, som følger af en fælles husførelse. Af andre eksempler, hvor ægteskabet medfører særlige retsvirkninger, kan nævnes spørgsmålet om arveret og reglerne om forældremyndighed over børn, som er afhængig af, om parterne er gift eller ej. Derimod ydes dagpenge og børnetilskud m.v. principielt uden hensyn til modtagerens civilstand. Udviklingen er i de senere år gået i retning af større ligestilling mellem ugifte samlevende og gifte, således at der nu i højere grad opereres med husstandsindkomster i stedet for ægteparindkomster. På det sociale område undersøges, i hvilket omfang der kan gennemføres en ensartet behandling af gifte og ugifte. Der har i de senere år været en stigning i antallet af papirløst samlevende. Antallet af gifte overstiger dog stadig langt antallet af papirløse. Det fremgår således af tabel 2.1., at antallet af papirløst samlevende er vokset med ca personer fra 1977 til 1983, og at ca. 17 pct. af alle samlevende personer i 1983 var papirløst samlevende. Tabel Fordeling af samlevende personer efter samlivsforhold. Gifte (1) Papirløst samlevende (2) Alle samlevende (3) Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 1984 og Stat. Efterretninger 1984:18, (Befolkning og valg). Procentvis andel (2):(3) (4) pct Statistiske undersøgelser har belyst de papirløst samlevendes forventning om indgåelse af ægteskab. Resultaterne heraf tyder på, at en ret høj andel af de papirløse samlivsforhold kan betragtes som permanente, d.v.s. som forhold, der forventes at fortsætte papirløst. Dette kan trække i retning af en yderligere vækst såvel absolut som relativt i omfanget af papirløse samlivsforhold. Når antallet af papirløst samlevende har nået et omfang som anført i tabellen, kan der være behov for at overveje, om der fortsat er grundlag for at tillægge ægteskabet skattemæssige konsekvenser, som den eksisterende begrænsede sambeskatning. Der synes tillige blandt ægtefæller at være en stigende tendens til at opfatte ægteskabet som et samlivsforhold mellem to selvstændige, økonomisk uafhængige personer. Også dette kan vise behovet for overvejelser om indførelse af fuldstændig særbeskatning af ægtefæller. II

12 Kapitel III. Ægtefællebeskatningsreglernes historiske udvikling 1. Statsskattelovene af 1903 og 1912 Reglerne om sambeskatning af ægtefæller blev som nævnt indført allerede med den første statsskattelov af Beskatning fandt sted enten hos enlige voksne personer eller hos ægtemanden som repræsentant for familien, d.v.s. hustruen og børn under 15 år. Både statsskattelovene af 1903 og 1912 indeholder således bestemmelser om, at den gifte mand beskattes af hele sin og den samlevende hustrus indkomst og formue. Den fraskilte hustru og den hustru, som permanent levede adskilt fra sin mand, blev derimod betragtet som selvstændige skattepligtige personer. Indkomstskatten blev beregnet efter ganske samme regler, hvad enten der var tale om en forsørger eller en enlig skattepligtig. Efter begge love var der en skattefri bundgrænse, som var den samme for forsørgere og ikke-forsørgere. Statsskatteloven af 1912 indførte imidlertid et såkaldt hustrufradrag. Ægtemanden kunne herefter fradrage indtil halvdelen af den indkomst, hustruen havde erhvervet ved selvstændig virksomhed. Hustrufradraget kunne dog ikke overstige den ovenfor nævnte skattefri bundgrænse (der oprindelig var fra 600 til 800 kr. årligt). Som baggrund for dette hustrufradrag angives, at der herved ydes kompensation for de forøgede udgifter, som er en følge af, at hustruen, når hun har eget erhverv, ikke selv kan stå for husførelsen. 2. Statsskatteloven af 1922 Disse regler blev stort set videreført uændret ved statsskatteloven af Den gifte mand blev således beskattet af hele sin egen og hustruens indkomst og formue. Den fraskilte eller faktisk fraflyttede hustru blev fortsat beskattet selvstændigt. Efter statsskatteloven af 1922 blev forsørgere - d.v.s. først og fremmest gifte mænd - beskattet på grundlag af samme udskrivningsskala som andre skatteydere, men de skattefri bundfradrag, der blev indrømmet inden skattens beregning, var større for forsørgere end for andre. Med udskrivningsloven for skatteåret 1956/ 57 blev der udarbejdet to skatteskalaer for statsindkomstskatten, idet der blev fastsat en lempeligere skala for familieforsørgere. Samtidig bortfaldt det særlige bundfradrag for forsørgere. Hustrufradraget gjaldt fortsat efter 1922-loven. Maksimumsgrænsen blev reguleret ved ligningsloven for skatteåret 1947/48, således at fradraget nu var halvdelen af hustruens indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog højst kr. 3. Kildeskatteloven Også efter kildeskattelovens gennemførelse i 1970 var sambeskatning af ægtefæller udgangspunktet. Ifølge 4, stk. 1, blev den gifte mand beskattet af hele sin og hustruens indkomst og formue. Medens dette udgangspunkt fuldt ud gjaldt for formuens vedkommende, indeholdt 4, stk. 2, en væsentlig undtagelse, idet en del hyppigt forekommende indkomstarter skulle ansættes særskilt. Rækken af indkomstarter, hvoraf hustruen blev særskilt ansat, og som efterhånden blev udvidet, bestod bl.a. af indkomst ved selvstændig virksomhed og ved arbejde for fremmede, af ydelser, der træder i stedet for løn, f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse, sygeløn og -dagpenge, sociale pensioner og visse andre skattepligtige pensionsudbetalinger, samt endelig af underholdsbidrag, løbende ydelser, gaver og legater m.v. Hustruen blev kun ansat særskilt af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis denne var af en vis varighed og krævede en aktiv indsats af hende. 12

13 Hustruen kunne foretage de fradrag i den særskilt ansatte indkomst, som var knyttet til denne. Renter af lån i hustruens selvstændige erhvervsvirksomhed blev fradraget hos hende, såfremt lånet stod i et rimeligt forhold til virksomhedens art og forhold. Hver ægtefælle havde et personfradrag. Kildeskatteloven fastholdt til og med 1974 regler om et hustrufradrag. Hustruer med særskilt indkomst havde således et fradrag på højst kr. årligt, når indkomsten var under en vis grænse. Oversteg indkomsten denne grænse, der var kr., blev fradraget nedtrappet og det bortfaldt helt, når hustruens særskilte indkomst var over kr. Herudover indeholdt kildeskatteloven en bestemmelse om fradrag for medhjælpende hustruer. Denne regel, som var en forgænger for de nugældende regler om medarbejdende ægtefæller, gik ud på, at ægtemanden ved beregning af skatten kunne anse 25 pct. af hans samlede indkomst som indtjent af hustruen. Fradraget blev reduceret, når ægteparrets samlede indkomst oversteg kr. og faldt bort, når indkomsten var over kr. Skatten af den indkomst, som ved skatteberegningen blev overført til hustruen, blev lagt sammen med den skat, som blev beregnet af mandens øvrige indkomst, og det samlede beløb blev opkrævet hos manden. Der var således alene tale om et beregningsmæssigt fradrag hos manden. Fra og med indkomståret 1975 blev disse regler ændret, således at 25 pct. af overskuddet (reguleret for renteindtægter og -udgifter) i en erhvervsvirksomhed, i hvis drift hustruen i væsentligt omfang deltog, kunne overføres til hustruen som særskilt indkomst for hende. Mandens indkomst blev reduceret med det overførte beløb. Fra 1978 er reglerne igen ændret således, at overførsel ikke alene kan ske til en medhjælpende hustru, men også til den ægtemand, der er medhjælp i en virksomhed, som drives af hustruen. 13

14 Kapitel IV. Gældende regler om ægtefællebeskatning I foråret 1982 blev kildeskatteloven ændret, således at skattemæssig ligestilling af ægtefæller blev gennemført. I sommeren 1983 blev disse regler som nævnt justeret på visse punkter. 1. Princippet Efter de nye regler beskattes hver ægtefælle af sin indkomst og formue. Løn, pension m.v. skal som hidtil selvangives af den ægtefælle, der har erhvervet indkomsten. Formuen og afkastet af denne skal selvangives hos ejeren. Gæld skal medtages hos den af ægtefællerne, der hæfter for gælden. Er der tvivl om, hvem der ejer et givet formuegode, fordeles formuen og gælden med halvdelen til hver. Hovedreglen er således, at hver ægtefælle skal selvangive og beskattes af sin indkomst og formue. Herved kommer fordelingen mellem ægtefællerne af indkomst og formue til at svare til den fordeling, ægteskabslovgivningen fører til. Fra denne hovedregel gælder den undtagelse, at over- og underskud af virksomhed beskattes hos den ægtefælle, som driver virksomheden. Det er også denne ægtefælle, der kan foretage skattemæssige afskrivninger på aktiver i virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne det enkelte aktiv tilhører. Deltager begge ægtefæller i driften, beskattes driftsresultat hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Den anden ægtefælle vil ved 3-4 timers daglig indsats kunne blive betragtet som medarbejdende ægtefælle. Efter begæring kan et beløb, som udgør indtil 50 pct. af overskuddet, for 1984 dog højst kr., overføres til den medarbejdende ægtefælle. Det overførte beløb må ikke stå i misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats. 2. Arbejdsindkomst og formueindkomst Til brug ved skatteberegningen opdeles hver af ægtefællernes indkomst i arbejdsindkomst og formueindkomst. Arbejdsindkomst er bl.a. A- indkomst, over- eller underskud af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed samt renteindtægter og renteudgifter vedrørende sådan aktiv virksomhed. Formueindkomst er bl.a. renteindtægter og renteudgifter vedrørende passiv kapitalanbringelse, over- eller underskud fra en- eller tofamilieshuse m.v. og over- eller underskud af selvstændig, men passiv erhvervsvirksomhed. 3. Fordeling af skat mellem ægtefæller 3.1. Skatteberegning For ægtefællen med den største arbejdsindkomst beregnes skatten af den skattepligtige indkomst (arbejds- og formueindkomst) på sædvanlig måde. For ægtefællen med den mindste arbejdsindkomst beregnes først skatten af arbejdsindkomsten. Herefter beregnes skatten af formueindkomsten (eller skattenedslaget, hvis formueindkomsten er negativ) på "toppen" af den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Summen af de to beløb udgør den førstnævnte ægtefælles samlede skat. Den særlige skatteberegningsregel finder kun anvendelse, når ægtefællerne i skattemæssig henseende har været samlevende i hele indkomståret. Hvis ægtefællerne separeres eller skilles, anses samlivet for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet ved udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget fra dette tidspunkt. Bortfalder den fulde skattepligt ved død eller emigration for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet fra tidspunktet for skattepligtens bortfald. 14

15 Overstiger den positive eller negative formueindkomst hos ægtefællen med den laveste arbejdsindkomst ikke kr., beregnes skatten uden anvendelse af den særlige skatteberegningsregel Fordeling af formueindkomst Som følge af den under afsnit 3.1. beskrevne skatteberegningsregel får ægtefællernes fordeling af formueindkomst - der som nævnt skal foretages på grundlag af de ægteskabsretlige regler - normalt ingen betydning for parrets samlede skat. Skattemyndighederne kan derfor sædvanligvis henholde sig til den fordeling af aktiver og passiver, som ægtefællerne selv har foretaget. Sker der fra år til år en væsentlig omfordeling af aktiver og/eller passiver, vil der dog kunne blive tale om en nærmere undersøgelse, hvorunder det kontrolleres, at formueindtægter ikke er gledet ud og at formueudgifter ikke er medtaget hos begge ægtefæller. Opstår der i forbindelse med en nærmere undersøgelse af fordelingen af ægtefællernes formueindkomst tvivl om, til hvis særeje eller bodel et givet aktiv hører, kan der for så vidt angår aktiver, som er registreret på navn - f.eks. fast ejendom, biler, større både eller indestående i pengeinstitutter - lægges vægt på, i hvis navn aktivet er registreret. Undtagelse herfra må dog gøres, hvis den pågældende ægtefælle ikke kan antages at have haft de fornødne midler til anskaffelsen, og aktivet ikke er erhvervet ved arv eller gave. Da tinglysningen efter de tidligere gældende ægtefællebeskatningsregler var uden skattemæssig interesse, idet formueindkomst altid blev beskattet hos ægtemanden, har det været på tale at gennemføre en midlertidig stempelfritagelse ved ejendomsoverdragelser mellem ægtefæller, så ægtefællerne tilskyndes til at bringe skødets udvisende i overensstemmelse med ejerforholdet, således som ægtefællerne betragter det. En stempelfritagelse er uden egentlig skattemæssig begrundelse, da ægtefællernes fordeling - uanset registrering - normalt vil blive lagt til grund. Ændrer skattemyndighederne undtagelsesvis ægtefællernes fordeling af formue og formueafkast, vil denne ændring - på grund af beregningsreglen - være uden betydning for ægteparrets samlede skat. Stempelfritagelsen kan derimod være af interesse som tilskyndelse til at ændre den typisk traditionelt begrundede fordeling af aktiver til en fordeling, der i højere grad svarer til parternes opfattelse af det indbyrdes ejerforhold Tilfælde, hvor fordelingen af formueindkomster har betydning for den samlede skat I specielle tilfælde kan fordelingen af formueindkomsten mellem ægtefællerne have betydning for ægtefællernes samlede skat. Dette gælder, når indkomsten omfatter udenlandsk indkomst, som giver adgang til lempelse ved skatteberegningen. Dette skyldes den særlige beregning af skattenedslag for udenlandsk indkomst. Hertil kommer i forbindelse med anvendelsen af ligningslovens 33 A, at underskud i den danske indkomst ikke umiddelbart kan overføres til ægtefællen. Noget tilsvarende gælder i forbindelse med sømandsindkomst. Ved skatteansættelsen kan der gives pensionister nedslag for renteindtægter m.v., når den skattepligtige indkomst er under kr. Da begge ægtefæller nu kan beskattes af renter og anden formueindkomst, kan fordelingen heraf i nogle tilfælde få betydning for den enkelte ægtefælles mulighed for at få nedslaget Fordelingen af arbejdsindkomsten Ved den gennemførte lovændring i foråret 1982 blev indtægter ved passiv virksomhed, f.eks. ved deltagelse i kommanditselskaber, leasinginteressentskaber, over- eller underskud ved udlejningsejendomme og indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom og virksomhed, betragtet som arbejdsindkomst. Denne regel gav visse muligheder for skattetænkning f.eks. derved, at indtægt ved ren passiv erhvervsvirksomhed flyttes fra den marginalt højt beskattede ægtefælle til den lavt beskattede ægtefælle. For at modvirke udnyttelse af de ændrede ægtefællebeskatningsregler blev det ved lov nr. 268 af 8. juni 1983 gennemført, at overskud eller underskud af udlejningsejendomme, indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom, samt andre former for passiv erhvervsmæssig virksomhed herefter i almindelighed skal medregnes til en ægtefælles formueindkomst Opdeling i arbejds- og formueindkomst Private og erhvervsmæssige renter Med de nye regler er der sket en udvidelse af tilfælde, hvor der skal foretages en beskatningsrelevant opdeling af private og erhvervsmæssige renter omfattende dels de tilfælde, 15

16 hvor det er manden med den mindste arbejdsindkomst, der har indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, dels de tilfælde, hvor hustruen, når hun tilsvarende har den mindste arbejdsindkomst, opnår over- eller underskud ved aktiv erhvervsmæssig virksomhed. Medens fordelingen af formueindkomsten mellem ægtefællerne som hovedregel ikke har betydning for ægtefællernes samlede skat, kan en overflytning af indtægter eller udgifter mellem arbejdsindkomst og formueindkomst få en sådan betydning. Omfordelingen kan hovedsagelig forekomme med hensyn til renter, idet renteindtægter og -udgifter, som vedrører en virksomhed, i hvis drift der tages aktiv del, regnes som arbejdsindkomst. Andre renteindtægter og -udgifter medregnes til formueindkomst. Renteindtægter og renteudgifter medregnes til arbejdsindkomsten efter følgende retningslinier: Ved renteindtægter lægges der vægt på, om kapitalen vedrører virksomhedens nødvendige driftskapital. Ved renteudgifter lægges der vægt på, om disse må anses for passende efter virksomhedens art og omfang. For ægtefællen med den største arbejdsindkomst vil en ændring af fordelingen på arbejdsindkomst og formueindkomst ikke have betydning for skattens størrelse, idet skatten af formueindkomsten og arbejdsindkomsten beregnes under ét. Derimod vil ægtefællen med den mindste arbejdsindkomst ofte kunne have interesse i at henføre renteindtægter til arbejdsindkomst og renteudgifter til formueindkomst. En sådan omfordeling vil dog kun have betydning for skattens størrelse, hvis marginalskatten af formueindkomsten er større end marginalskatten af arbejdsindkomsten, det vil sige, at formueindkomsten (hvoraf skatten beregnes hos den anden ægtefælle) og arbejdsindkomsten beskattes på forskellige trin på skatteskalaen. I nogle tilfalde vil marginalskatten af formueindkomsten være lavere end marginalskatten af arbejdsindkomsten. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor ægtefællen med den største arbejdsindkomst har en stor negativ formueindkomst, hvorved dennes samlede indkomst kan udgøre et mindre beløb end den anden ægtefælles arbejdsindkomst. Skatten af formueindkomsten hos denne ægtefælle - d.v.s. ægtefællen med den laveste arbejdsindkomst - beregnes på dette lavere niveau. Tilsvarende vil skatteværdien af denne ægtefælles formueudgifter blive beregnet på dette niveau. I sådanne tilfælde vil ægtefællen med den mindste arbejdsindkomst se sin interesse i at henføre renteindtægter til formueindkomst og renteudgifter til arbejdsindkomst. Også i denne situation gælder, at en eventuel omfordeling kun har skattemæssig betydning, hvis arbejdsindkomst og formueindkomst beskattes på forskellige skattetrin Overgangsregel Da mandens formueindkomst efter den gennemførte skatteberegningsregel beregnes på "toppen" af hustruens skattepligtige indkomst i tilfælde, hvor hustruen har den største arbejdsindkomst, er der vedtaget en overgangsregel for indkomstårene 1983 og 1984 for ægtefæller, hvor hustruen har den største arbejdsindkomst. Overgangsreglen bevirker, at ved skatteberegningen for ægtefæller, der har positiv formueindkomst ud over kr. i 1983 og kr. i 1984, skal positiv formueindkomst ud over de anførte beløbsgrænser behandles, som om den var henført til mandens arbejdsindkomst. 4. Formueskat Formueskatten beregnes af ægteparrets samlede formue således at den del, der overstiger bundgrænsen for formuebeskatning ( kr. i 1984), beskattes med 2,2 pct. Der ydes således kun eet bundfradrag til ægtepar. Har den ene ægtefælle negativ formue, fragår denne i den andens positive formue. Den beregnede formueskat fordeles mellem ægtefællerne efter størrelsen af deres formuer. For samlevende ægtefæller gælder skatteloftsreglen i udskrivningslovens 5, hvorefter formueskatten og indkomstskatten til staten nedsættes, såfremt de samlede skatter (undtagen kirkeskat) tilsammen overstiger 78 pct. af den regulerede indkomst. Herved forstås arbejdsindkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste arbejdsindkomst, med tillæg af begge ægtefællers formueindkomst. 5. Personfradrag/underskud Ægtefæller har hver sit personfradrag. Den ikke udnyttede del af den ene ægtefælles personfradrag overføres til den anden. Ligeledes skal et uudnyttet underskud overføres til den 16

17 anden ægtefælle, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. 6. Ansvar for selvangivelse, subsidiær hæftelse Hver ægtefælle selvangiver som nævnt sin indkomst og formue, ligesom ægtefællerne hver især bærer ansvaret for rigtigheden af de oplysninger, selvangivelsen indeholder. En ægtefælle hæfter principalt kun for betaling af den skat, vedkommende pålignes. Kildeskatteloven indeholder dog en væsentlig undtagelse fra dette udgangspunkt, idet en ægtefælle hæfter subsidiært for den andens skattebetaling. Udlæg kan således ske i den ene ægtefælles ejendele for betaling af den andens skatter, som det ikke har været muligt at inddrive hos denne. Den subsidiære hæftelse forudsætter, både at ægtefællerne er samlevende på tidspunktet for udlægget, og at udlægget vedrører skatterestancer for indkomstår, hvori ægtefællerne har været samlevende. Ifølge kildeskattelovens 80 har samlevende ægtefæller ret - men ikke pligt - til at blive gjort bekendt med hinandens selvangivelse i udfyldt stand inden afgivelse til ligningsmyndigheden. En ægtefælle kan også påklage den andens ansættelse eller manglende ansættelse. 7. Retshandler mellem ægtefæller Ægtefæller kan indgå retshandler med hinanden, men disse vil, ligesom tilfældet var tidligere, som hovedregel ikke få betydning for ægtefællernes samlede skat. Om overdragelse mellem ægtefæller er det således i kildeskattelovens 26 A og B bestemt, at sådanne overdragelser ikke udløser beskatning, idet den overtagende ægtefælle succederer i den anden ægtefælles skattemæssige stilling. Lønaftaler mellem ægtefæller kan ikke indgås med skattemæssig virkning. Hvis en ægtefælle i overvejende grad driver den andens eller begges virksomhed, skal hele overskuddet som udgangspunkt medtages hos førstnævnte. Yder den anden ægtefælle en sådan arbejdsindsats, at reglerne om medarbejdende ægtefæller kan finde anvendelse, kan indtil 50 pct. af overskuddet, dog højst kr. i 1984, overføres til beskatning hos denne ægtefælle. At dette er en form for overskudsdeling og ikke en lønaftale, viser sig bl.a. ved, at der ikke indrømmes ægtefællen lønmodtagerfradrag. Ægtefæller kan indgå låneaftaler med hinanden. Sådanne aftaler får kun betydning for den samlede skat, hvis forrentningen af lånet for den ene eller begge ægtefæller skal henføres til arbejdsindkomst, d.v.s. hvis lånet vedrører en virksomhed, i hvis drift der tages aktivt del. 8. Skattemæssige problemer i forbindelse med indgåelse og ophævelse af ægteskab Som omtalt under afsnit 3.1. anvendes de særlige regler om beskatning af ægtefæller kun, når de har været samlevende i skattemæssig forstand i hele indkomståret. Dette betyder, at skatten principielt skal beregnes efter de regler, der gælder for ugifte, både i det år, hvori ægteskabet indgås, og i det år, hvori samlivet ophæves ved separation eller skilsmisse. Der vil normalt ikke være skattemæssige problemer knyttet til indgåelsen af ægteskab. Den særlige skatteberegningsregel får først betydning for året efter det år, ægteskabet er indgået. Ved forskudsregistreringen for dette år vil ægtefællernes foreløbige skat blive beregnet på grundlag af ægtefællebeskatningsreglerne. Indgås ægteskabet senere end perioden omkring 1. august, er det dog nødvendigt, at ægtefællerne selv indgiver forskudsskema. I separations- eller skilsmisseåret - og i et vist omfang i året efter det år, hvori samlivet er ophævet uden separation eller skilsmisse - kan den endelige skat afvige fra forskudsskatten, fordi forholdene i væsentlig grad er ændrede i forhold til situationen på tidspunktet for forskudsregistreringen. Skiftet mellem ægtefællerne medfører en ændret fordeling af formue og formueafkast, som påvirker begge parters endelige skat. Der kan f.eks. være tale om, at den ene part i tiden indtil separationen eller skilsmissen har fradraget renteudgifter vedrørende en fast ejendom, som på skiftet udlægges til den anden ægtefælle. På grund af de ændrede forhold efter ophøret af samlivet i skattemæssig forstand kommer begge parters endelige skat til at afvige fra forskudsskatten. Samme virkning vil bortfaldet af sambeskatningen for så vidt angår formueindkomst have. Endelig kan det forhold, at den ene ægtefælle sættes i bidrag til den anden, medføre afvigelser i den endelige skat i forhold til den forskudsmæssige. Disse problemer adskiller sig ikke principielt fra de forskydninger, der kan opstå, når 17

18 indkomstforholdene af andre grunde ændres, f.eks. på grund af ændret arbejde eller ejendomskøb m.v. Ved separation eller skilsmisse er der imidlertid nok en større tendens til at overse disse problemer. Der er således tale om et problem, der kan mindskes gennem en forstærket informationsindsats. Ud over de vanskeligheder, som affødes af selve skiftet, kan der opstå særlige problemer, når ægtefællerne ikke har tillagt indkomst- og formuefordelingen særlig betydning under samlivet og derfor har foretaget eller fastholdt en fordeling, som ikke svarer til de faktiske forhold. Sålænge ægtefællerne er samlevende, er fordelingen af formueindkomst som altovervejende hovedregel uden betydning for ægtefællernes samlede skat, og fordelingen vil derfor normalt blive lagt uprøvet til grund for beskatningen. Disse problemer er i øvrigt ikke af skattemæssig karakter, men nærmere et skifteanliggende, idel spørgsmålet drejer sig om, hvorledes parterne hver især sikrer sig kompensation for, at den anden part har opnået for stor en del af de samlede fradrag eller har afholdt for lille en del af de fælles udgifter. venumæssig neutralitet. Dette blev sikret gennem den særlige skatteberegningsregel. I alle de tilfælde, hvor det er manden, der har den største arbejdsindkomst, er ægtefællernes samlede skat upåvirket af reglerne om skattemæssig ligestilling af ægtefæller. I de tilfælde, hvor hustruen har den største arbejdsindkomst, kan skatten blive større, hvis ægtefællernes formueindkomst er positiv, og mindre, hvis formueindkomsten er negativ. For den overvejende del af ægtefæller er den samlede skat upåvirket af, hvorledes de fordeler formueindkomster imellem sig. Dette forhold har medvirket til, at ægtefællerne i mange tilfælde ikke har foretaget fordelingen af formueindkomsten. Af samme grund er skattemyndighederne normalt ikke tilskyndet til at gennemføre en nærmere kontrol af ægtefællernes fordeling. Dette er blevet tilkendegivet over for skatteyderne. Med de nye regler om ægtefællebeskatning er der skabt skattemæssig ligestilling mellem ægtefællerne, men ikke mellem papirløst samlevende og ægtepar. 9. Konklusion Ved gennemførelsen af reglerne om ligestilling af ægtefæller var det tilsigtet at opretholde pro- IN

19 Kapitel V. Kritik af den gældende ordning 1. Indledning De gældende regler om beskatning af ægtefæller har været udsat for en del kritik. Som nævnt har det været fremført som et generelt synspunkt, at reglerne både har medført forståelsesmæssige problemer for de skattepligtige og administrative problemer for skatteforvaltningerne. Det er samtidig blevet kritiseret, at den nye ægtefællebeskatning - med de vanskeligheder, den medfører - stadig er udtryk for sambeskatning. Mere konkret har kritikken været rettet mod tre hovedpunkter: For det første fordelingen af indkomst og formue mellem ægtefællerne, for det andet sondringen mellem arbejds- og formueindkomst og for det tredie selve skatteberegningen. 2. Fordeling af indkomst og formue 2.1. Fordeling af formueindkomst Som nævnt fordeles indkomst og formue som udgangspunkt efter de faktiske ejerforhold - med adgang til ligedeling i tvivlstilfælde. I forbindelse med indgivelse af selvangivelserne for indkomståret 1983 blev der konstateret en del problemer med hensyn til ægtefællers fordeling af specielt afkastet af formueaktiver. Efter de tidligere gældende regler skulle der ikke foretages nogen fordeling af formuerne og afkastet heraf. Ægtefællerne har derfor nu vanskeligt ved at afgøre, hvem der er skattepligtig af de pågældende indkomster. Hertil kommer, at det er blevet tilkendegivet over for de skattepligtige, at fordelingen ikke vil blive nærmere kontrolleret. De problemer, som fordelingen af formue og formueindkomst giver anledning til, må til dels antages at være et overgangsfænomen, der efterhånden mindskes ved, at ægtefællerne får større interesse for de formueretlige regler i ægteskabslovgivningen og herved tilskyndes til at indrette sig således, at fordelingen af formueindkomst lettes. Med hensyn til fordelingen af formueindkomst i forbindelse med indgåelse og ophævelse af ægteskab, henvises til kapitel IV, afsnit 8. Med hensyn til fordelingen af formueindkomsten i de særlige tilfælde, hvor fordelingen kan få betydning for ægteparrets samlede skat, henvises til kapitel IV, afsnit Fordeling af virksomhedsoverskud De særlige regler om fordeling af afkast fra erhvervsmæssig virksomhed, som er omtalt ovenfor i kapitel IV, afsnit 7, har også givet anledning til kritik. Særligt reglerne i kildeskattelovens 37 A om overførsel af indkomst til en medarbejdende ægtefælle er blevet kritiseret for at stille gifte erhvervsdrivende særligt ringe i forhold til ugifte samlevende, der i fællesskab driver en virksomhed. Hertil kommer, at hverken reglerne om medarbejdende ægtefælle eller reglerne om, at erhvervsafkast beskattes hos den ægtefælle, der driver virksomheden, og ikke hos den, der ejer den, finder anvendelse, når ægtefællerne driver virksomheden i interessentskabsform sammen med en tredie deltager, eller hvis virksomheden drives i aktie- eller anpartsselskabsform. 3. Opdeling i arbejds- og formueindkomst Sondringen mellem arbejdsindkomst og formueindkomst har rejst både forståelsesmæssige og juridisk/afgrænsningsmæssige problemer. Som selvangivelsesblanketterne er udformet, skal de skattepligtige som udgangspunkt ikke selv foretage fordelingen af den samlede skattepligtige indkomst på formue- og arbejdsindkomst. For så vidt angår erhvervsmæssig virksomhed skal skatteyderen dog kunne sondre mellem overskud af aktiv og passiv virksomhed, ligesom renteindtægter og -udgifter vedrørende aktiv virksomhed skal udskilles. Denne 19

20 sondring, der er afgorende for, om afkastet er arbejds- eller formueindkomst, er forbundet med en del vanskeligheder. Hertil kommer, at der for så vidt angår de tilfælde, hvor indkomst anses for afkast af aktiv virksomhed, skal sondres mellem renteposter, der vedrører denne virksomhed, og renteposter, der må anses for private, og som derfor skal henføres til formueindkomsten. Sondringen mellem arbejdsindkomst og formueindkomst indebærer således både væsentlige forståelsesmæssige vanskeligheder for de skattepligtige og principielle afgrænsningsmæssige problemer. 4. Skatteberegningsreglen Den særlige skatteberegningsregel, der sikrer, at ægteparrets samlede skat som alt overvejende hovedregel forbliver uændret uanset ægtefællernes fordeling af formueindkomst og formue, er blevet kritiseret for at medføre store forståelsesmæssige problemer, der i et vist omfang også betyder administrative besværligheder for skatteforvaltningen. Samtidig betyder skatteberegningsreglen, at ægtefæller fortsat sambeskattes i et vist omfang. 5. Konklusion De beskrevne kritikpunkter udgør alle centrale dele af den gældende ægtefællebeskatningsordning, som det ikke er muligt at fjerne uden radikale ændringer af ordningen. Særlig opdelingen i arbejds- og formueindkomst samt skatteberegningsreglen modvirker en væsentlig forenkling af ægtefællebeskatningen. Hertil kommer, at den særlige skatteberegningsregel forhindrer fuld ligestilling mellem gifte og ugifte. 20

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Kapitel 1. Overgangsbestemmelser omskattepligt.

Kapitel 1. Overgangsbestemmelser omskattepligt. Lagtingslov nr. 118 af 29. december 1983 om overgangsbestemmelser ved indførelse af kildeskat, som senest ændret ved lagtingslov nr. 109 af 15. november 1984 Kapitel 1. Overgangsbestemmelser omskattepligt.

Læs mere

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes - 1 Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mit spørgsmål er af skattemæssigt karakter:

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Eftergivelse af procenttillæg til restskat

Eftergivelse af procenttillæg til restskat Eftergivelse af procenttillæg til restskat Henstillet til skattedepartementet at tage en afgørelse om eftergivelse af procenttillæg op til fornyet overvejelse i et tilfælde, hvor restskatten var opstået

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

Beskatning af ugifte samlevende

Beskatning af ugifte samlevende - 1 Beskatning af ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Op gennem 1960 erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR - 1 Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar af 28/4 2015, at

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT.

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT. 1 Brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT s styresignal af 14/4 2009, jf. SKM2009.261.SKAT, efterlader uløste spørgsmål i henseende til beskatningen

Læs mere

Parcelhusreglen og skilsmisser

Parcelhusreglen og skilsmisser - 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUskattetilpasninger: Repræsentation, eksportmedarbejdere, velgørende foreninger m.v. samt

Læs mere

Cola -liv, arveret og arveafgift

Cola -liv, arveret og arveafgift - 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR - 1 06.11.2014-07 (20140211) Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tilkendegav ved

Læs mere

Underholdsbidrag. Skattelovrådets udtalelse om den skattemæssige behandling af underholdsbidrag til ægtefælle og børn

Underholdsbidrag. Skattelovrådets udtalelse om den skattemæssige behandling af underholdsbidrag til ægtefælle og børn Underholdsbidrag Skattelovrådets udtalelse om den skattemæssige behandling af underholdsbidrag til ægtefælle og børn Afgivet af Skattelovrådet den 5. oktober 1994 Betænkning nr. 1285 1995 Købes hos boghandleren

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Udkast (4) 3. januar 2007

Skatteministeriet J. nr Udkast (4) 3. januar 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 61 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-711-0091 Udkast (4) 3. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven (Ændrede beskatningsregler for uskiftet

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding LBK nr 966 af 20/09/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-411-0048 Senere ændringer til forskriften LOV nr 513 af 07/06/2006

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Ugifte samlevende bodeling SKM2010.167.ØLR

Ugifte samlevende bodeling SKM2010.167.ØLR -1 - Ugifte samlevende bodeling SKM2010.167.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 14/12 2009, at et kontantbeløb på 6 mio. kr. fra en samlever udredt

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Skat af underholdsydelser skattemæssig fordel ved konvertering af løbende ydelse til et éngangsbeløb

Skat af underholdsydelser skattemæssig fordel ved konvertering af løbende ydelse til et éngangsbeløb - 1 Skat af underholdsydelser skattemæssig fordel ved konvertering af løbende ydelse til et éngangsbeløb Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har ved et bindende svar af 27. august

Læs mere

Bolig i selskabets udlejningsejendom

Bolig i selskabets udlejningsejendom - 1 Bolig i selskabets udlejningsejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hovedaktionærer, der får stillet en bolig til rådighed af selskabet, skal beskattes efter særlige, skærpede regler.

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere