MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917 NR ÅRGANG 1

2 Fødselsdage AUGUST 20. august år. Jonna Merete Bæk Agerbovej 2, 2.tv Kongens Lyngby 25. august år. Peter Wilhelm Pauch Masten Snekkersten SEPTEMBER 1. september år. Poul Ravn Agergård Solvej Svendborg 16. september år. Arne Vie Lykkebækparken Køge OKTOBER 5. oktober år. Taiwo Mittun Bispebjerg Torv 14, København NV 13. oktober år. Jørgen Gert Vestergaard Strandgården Solrød Strand 31. oktober år. Lilian Rasmussen Erikkevej Svendborg NOVEMBER 3. november år. Bent Johns Nielsen Kabbelejevej Svendborg 12. november år. Poul Ørum Sørensen Kærnehøjvej 99, 5260 Odense S 22. november år. Georg Hartvig Røn Bytoften Blåvand DECEMBER 5. december år. Lars Juul Rasmussen P. Mogensensvej Hillerød 16. december år. John Brix Laursen Køjevænget Dragør 18. december år. Lisbet Dyngby Skydebanevej Dragør 21. december år. Kent Møller Bojskovvej 32B 6400 Sønderborg Foreningen ønsker tillykke! 2

3 radio telegrafen Medlemsblad for Radiotelegrafistforeningen af 1917 Nr. 3 August årgang ISSN: Redaktion: Jan Preisler (Ansvarshavende) Udgiver: Radiotelegrafistforeningen af 1917 Gl. Køge Landevej 55, 5.sal 2500 Valby Telefon Girokonto: Netbank: raf1917@post.tele.dk Oplag: 650 eksemplarer Telefontid: Tirsdag og torsdag Kontoret i Grønland: Telefax Formand: Carol Ann Thrane Tlf Forretningsfører: Vagn Klovborg Tlf Redaktion og layout: Bodil Laursen og Jan Preisler Deadline for nr november 2013 Produktion: Special-Trykkeriet Viborg a/s Livøvej 1, 8800 Viborg Telefon Forside: Fregatten Peder Skram Holmen, København (Foro: Jan Preisler) Rigtige fagforeninger eller forkerte eller måske snarere ikke-rigtige fagforeninger, også kaldet gule fagforeninger skattefradrag for medlemskontingenter eller ej For tiden er der en del debat om, hvorvidt medlemmerne af de gule fagforeninger bør have ret til et skattefradrag for deres foreningskontingent (læg lige mærke til, at jeg ikke skriver fagforeningskontingent). Det vil jeg slet ikke tage stilling til her, selvom det ville være fint, om et manglende fradrag kunne få medlemmerne af de gule foreninger til at se lyset og erkende, at deres foreninger - selv om de lover en helt masse - ikke deltager i det, som efter min mening er det vigtigste for en fagforening at deltage i, nemlig overenskomstforhandlingerne. Man kobler sig bare på, når de rigtige fagforeninger har taget slæbet og har forhandlet i mange og lange timer (og dage) med arbejdsgiverne og er kommet frem til et resultat. Debatten fik mig også til at tænke på den gang i slutningen af firserne, da vores kære forening blev splittet i to Det sker jo desværre ofte i alle livets sammenhænge, at to parter bliver uenige og vælger at gå hver til sit, men heldigvis sker det da også af og til, at parterne finder sammen igen. Uheldigvis er der på min arbejdsplads stadig kolleger, som på trods af at de nu i over tyve år har nydt godt af vores forenings anstrengelser (så at sige har kørt gratis og bare har kunnet nyde uden at ville yde), stadig ikke har fundet anledning til at vende tilbage til vores (og hvis de ønskede det deres) forening. Men de skal da være så velkomne! Og sommeren er sandelig kommet over os her i det sydlige Danmark med tårnhøje dagtemperaturer og tropenætter. På Grønland er det pt. knapt så varmt, men det kan måske ændre sig. Jeg må dog hellere afholde mig fra at spå om vejret. Til gengæld kan jeg godt spå om, at foreningen vil gøre alt, hvad der er muligt for at få halet et par gode overenskomster i land for vore grønlandske medlemmer, når forretningsføreren, de to fællestillidsrepræsentanter for hhv. AFIS- og Telemedlemmerne (samt for dem, der har valgt ikke at være medlemmer) igen rejser til Grønland, i starten af september i år for at forhandle med repræsentanter for de grønlandske arbejdsgivere. Varmt, køligt eller koldt vejr, så håber jeg, at alle vore medlemmer har haft en god sommer. Carol Ann Thrane 3

4 Carol Ann Thrane Formand Henning Poulsen Næstformand Jørgen Lund-Ertel Karl Erik Birkholm Nyt fra FU Repræsentantskabsvalget 2014: Med henblik på at få valgt repræsentanter til perioden er der nu udsendt stemmesedler til foreningens aktive medlemmer. Desværre er der ikke så mange af foreningens aktive (og dermed valgbare) medlemmer, som har haft lyst til at opstille som kandidater til valget. Der har dog været kandidater nok at opstille, således at foreningens vedtægter er overholdt - men kun lige akkurat og det er ærgerligt. Forretningsudvalget håber og tror dog på, at rigtig mange af foreningens aktive medlemmer vil benytte den stemmeseddel, som de har fået tilsendt, så det nyvalgte repræsentantskab kommer til at repræsentere det størst mulige antal af foreningens medlemmer. Foreningens fremtid: Vejledende spørgeskema Som bekendt er foreningens drift underskudsgivende, og der bruges nu af foreningens formue for at dække det årlige underskud. Dette betyder, at Repræsentantskabet ved mødet i 2014 skal træffe beslutning om, hvorledes foreningen skal forvaltes i de kommende år, herunder tage stilling til om og hvordan foreningen eventuelt skal opløses. Forretningsudvalget blev på det seneste Repræsentantskabsmøde i 2012 pålagt at undersøge vilkårene for foreningens fremtid. Derfor har Forretningsudvalget udarbejdet det spørgeskema, som er vedlagt denne udgave af Radiotelegrafen, således at foreningens medlemmer kan give deres mening til kende og derigennem give Repræsentantskabet en ide om, hvordan medlemmerne ønsker, at foreningens fremtid skal være. Spørgeskemaet er vejledende og bedes besvaret enten pr post til foreningens kontor eller til foreningens , senest 30. september Nyt fra Grønland Der er overenskomstforhandlinger for AFIS og TELE området i Nuuk i uge 36. Feriehusene Gudmindrup Lyng Ledige uger: 34 og Løkken Ledige uger: og Hold øje med foreningens hjemmeside. Der finder bl.a. nu debat sted om foreningens fremtid. Jørgen Andresen Jensen Forretningsudvalget opfordrer alle medlemmer til at besvare spørgeskemaet 4

5 Repræsentantskabsvalget Repræsentantskabsvalget er i fuld gang. Alle aktive medlemmer har pr. brev modtaget stemmeseddel i løbet af juli måned. For Gruppe 1, der omfatter Grønland, er følgende opstillet - Tore Andreasen, Kjeld Richard Rasmussen, Søren Høgh Christensen og Karl Erik Birkholm. For Gruppe 2, der omfatter øvrige områder, er opstillet Mogens Lehd Pedersen, Ingemann Ganderup, Carol Ann Thrane, Jørgen A. Jensen, Henning Poulsen, Jørgen Lund-Ertel, Jess Lykke Christensen og Hanne Birkholdt Christoffersen. Til det kommende repræsentantskab skal Gruppe 1. vælge 3 medlemmer og Gruppe 2 skal vælge 6 medlemmer. Sidste frist for indsendelse af stemmeseddel er 30. september. Såfremt ens stemmeseddel skulle være bortkommet, eller evt. slet ikke modtaget, bedes man rette henvendelse til kontoret, der så vil fremsende stemmeseddel til erstatning for den bortkomne. Det er vigtigt, at stemmeprocenten bliver høj, da det kommende repræsentantskab i de nærmeste år skal træffe vidtrækkende beslutninger vedr. foreningens fremtid. En del af de opstillede kandidater har fremsendt valgudtalelser. I Radiotelegrafen nr. 2 bragtes udtalelser fra Karl Erik Birkholm, Henning Poulsen og Carol Ann Thrane. Nedenfor bringes øvrige udtalelser. Efter opstilling og udsendelse af stemmesedler har Jess Lykke Christensen desværre af personlige grunde måttet trække sig som kandidat. Såfremt afstemningen giver valg til Jess, vil førstesuppleanten indtræde i Repræsentantskabet i stedet for Jess Kjeld Richard Rasmussen, kendt som Kras ( det er kun min mor der bruger mit fødenavn ). Jeg er teletekniker ved TELE Greenland a/s, p.t. ansat i Nuuk og har været ansat siden Var i perioden medlem af repræsentantskabet, Gruppe1 Grønland. Var i en periode under mit ophold i Aasiaat ( ) tillids-repræsentant for teleteknikerne i Nordgrønland.. Før min ansættelse i TELE Greenland var jeg ansat i flyvevåbnet, hvor jeg har fået min grund-uddannelse som elektronik-mekaniker, og videreuddannet mig til elektronik-tekniker ved Struer tekniske skole. Under min tid i flyvevåbnet var jeg tillidsrepræsentant for konstablerne ved enheden. Der fik jeg de to grundlæggende tillidsrepræsentant-kurser G-l & G-2. Fremtiden er ( stadigvæk )svær at spå om. Men det ser da ud til at vores forening når den agtværdige alder af 100 år. Jeg ser en fagforening som: Et samlingspunkt for arbejdskampen, det er meget nemmere at løfte i flok (tit sagt, men stadig sandt),og modparten har altid et bagland i ryggen, og er man Palle alene i verden, bliver man altid den lille. Vi har sandsynligvis nogle skrappe forhandlinger inden for den nærmeste fremtid, hvor vi gerne skulle komme ud med et for foreningens medlemmer positivt resultat. Et sted hvor man kan mødes og snakke med ligesindede, ikke blot arbejde, men også alle de andre ting der udgør hverdagen, altså også socialtsamlingspunkt!!!! Og så er det altså rart at kunne hente hjælp fra foreningen, når der opstår uenighed med arbejdsgiveren om fortolkning af ens ansættelses-forhold... Så mit ønske til fremtiden er at vi, også når jeg går på pension, har en forening, der er aktiv deltager og medspiller i arbejdskampen på flere fronter Søren Høg Christensen AFIS-operatør Jeg har valgt at genopstille som kandidat til Repræsentantskabet. En stemme på mig er en stemme for at bevare RAF1917 som selvstændig fagforening så længe som overhovedet muligt samt en for medlemmerne acceptabel løsning, den dag dette ikke længere måtte synes fornuftigt. Derudover vil jeg, i tilfælde af genvalg til Overenskomstudvalget for Grønland, ved kommende forhandlinger gøre hvad jeg kan for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår og kæmpe imod forringelser, som der blev lagt op til under de seneste forhandlinger. Kjeld Richard Rasmussen Søren Høg Christensen 5

6 Veteranfrokost 2. oktober Onsdag den 2. oktober 2013 kl. 12 mødes vi igen i Sundby Sejlforenings pejsestue. Radiotelegrafistforeningen byder på sild og 3 stk. smørrebrød samt en øl og en dram til RAF-veteranerne (60 år+). Ekstra forplejning udover det nævnte er for egen regning. Man kan med fordel tage metroen til station Øresund, derfra gå til højre ad Øresundsvej et par minutter, og derefter til venstre ad Amager Strandvej også et par minutter til nr. 15 Der er plads til 50 deltagere. Tilmelding på tlf. nr eller på nettet til riis-h@comxnet.dk På festligt gensyn Birger Medlemsstatistik 3086 Ingemann Ganderup En væsentlig grund til, at jeg opstiller til foreningens repræsentantskabsvalg, er, at jeg gerne vil være med til at foreningen virker længst muligt som selvstændig fagforening, men jeg synes også, vi skal være realistiske og indse, at det nu kun går en vej med medlemstallet, og det er desværre nedad. Når den tid kommer, vil jeg gerne være med til at sikre de tilbageblevne aktive medlemmer gode overenskomster i en anden/ andre fagforening/er. Jeg går også ind for, at foreningens midler - når tiden kommer - bliver fordelt på en god og retfærdig måde blandt medlemmerne aktive såvel som passive, men jeg håber da at opleve 100 års jubilæet på en eller anden måde. Ingemann Ganderup Ændringer maj Kirsten Schmidt genoptaget passiv 3593 Søren Basbøll aktiv til udmeldt 5588 Sakæus G.J.-K. Taunejik aktiv til udmeldt 3059 Ole Lykke Larseng passiv til udmeldt 5650 Axel Dixen passiv til udmeldt 5657 Aputsiaq Malik Poulsen ny aktiv 3906 Jørgen Lund-Ertel. Jeg har været radiotelegrafist siden Jeg har været i repræsentantskabet (REP) siden 2006 og i forretningsudvalget (FU) siden Jeg vil fortsat arbejde for, at foreningen kan fungere som fagforening og være med til at at hjælpe og støtte medlemmerne med faglige spørgsmål og eventuelle problemer med diverse arbejdsgivere. I 2012 fejrede RAF års fødselsdag og i 2017 vil RAF1917 kunne fejre 100-års fødselsdag. Vi må dog erkende, at vi har et stadigt faldende medlemstal. Aldersgennemsnittet bliver desværre højere og højere. Vores fortsatte eksistens som selvstændig fagforening er derfor tidsbegrænset. Det nyvalgte repræsentantskab skal som en af deres vigtigste opgaver tage fat på at diskutere og effektuere foreningens fremtidige afvikling, så den kommer til at foregå på en ordentlig måde. FU blev på sidste repræsentantskabsmøde pålagt at fremkomme med forslag til foreningens afvikling på REPmødet i Det vil FU naturligvis gøre. Jeg vil gøre mit til at få det forslag vedtaget af REP Jørgen Lund-Ertel Ændringer juni Ryan Martinus Møller ny aktiv Medlemstal pr. 31. juli 2013 Aktive 110 Passive 310 6

7 OXA & OZ1RDN kalder Torsdag d. 5 september mødes Wendelboes veteraner til det årlige træf, som denne gang finder sted på Holmen. På OXA vil Geert Willendrup fortælle om den fine apparatsamling, som nu har til huse i marinens første radiostation. Derefter bliver der mulighed for besøg i den historiske mastekran før man går ombord i Peder Skram, hvor interessen selvfølgelig især samler sig om radiostationen. Igen i år er der fin indtegning til arrangementet, og sidste frist for tilmelding er sat til den 22. august a.h.t. bestilling af frokost i kantinen på marinekasernen. Alle tidligere Wendelboe re er velkomne, og tilmelding sker ved henvendelse til Knud-Helge Andreasen Tlf eller mail: 1944kha@gmail.com Fanø kalder Jubilæumsdag på Fanø! Invitation til alle radioelever på Navigationsskolen 5.oktober 2013 er udnævnt til officiel 50 års jubilæumsdag for elever, der gik på Fanø Navigationsskoles Radioafdeling i året Dagen vil blive markeret ved afholdelse af et festligt arrangement, hvor også alle andre elever fra Fanø Navigationsskoles Radioafdeling - uanset årgang - er inviteret til at komme! P.t. har vi ca. 80 på listen og af dem har 52 meddelt, at de er sikre på at komme. Af disse er 32 medlemmer af RAF, 20 er tilmeldt som ledsager. Du kan nå det endnu, vi beder først om endelig tilmelding primo september med indbetaling af et beløb, der dækker besøg på den tidligere Navigationsskole, byvandring samt festmiddag på Krogården. Vi mødes kl ved den gamle Navigationsskole - (nu omdannet til Læge-/Sundhedshus) - hvor pedellen Sandy åbner døren for os til et nostalgisk gensyn med skolens indre. Siden byvandring i Nordby, hvor vi kan dvæle ved de gamle vandhuller og vore logier hos byens gode borgere. Vi mødes igen kl på Krogården til velkomstdrik og derefter festmiddag kl Vel mødt på Fanø 5. oktober evt. fredag 4. okt. på egen hånd!!! F.eks. kunne man besøge det gamle el-værk, nu Fanø Bryghus. Kontakt: Knud Nielsen lkn@fanonet.dk eller Bodil Laursen kontraposto@hotmail.com Bodil Laursen, 2827 & Knud Nielsen,

8 Fra oktober Collinsgade 3,3sal, København Ø Tlf. Øbro 2437 Fra 1. marts Classensgade 9,st, København Ø Tlf.Øbro 3035 Fra 15. januar Carl Johansgade 14, København Ø Tlf. Øbro 3287y 8 Fra april Bredgade 25, opgang C, 3.sal Tlf. Palæ 3040 Fra oktober Linnégade 24, 3sal, København K Tlf. Byen 6326 Fra april Cort Adelersgade 8,3sal, København K Tlf Byen 6326 senere (01)

9 Fra 1. juli Havnegade 55,1th, 1058 København K Tlf. (01) Fra okt Amagertorv 31,2, 1019 København K Tlf Fra marts Trommesalen 3, 1614 København V Tlf Foreningens adresser gennem tiderne En lille billedkavalkade over foreningens forskellige adresser fra 1917 til dato. Om kontoret i Cort Adlersgade kan Bøje Larsen berette: Den store port, som førte ind til to trappeopgange, en til venstre og en til højre inde i selve porten. De to store blændede vinduer ved siden af porten var i sin tid vinduer ind til en IRMA forretning. Døren til forretningen lå i venstre side af vinduerne. Oprindelig var Gammelholm et fornemt kvarter, meget lig det fine Østerbro i dag. Gennem porten i Cort Adelersgade 8 kørte de fine folk i Charabanc ind gennem porten til den dybe gård. Inden kusken kørte helt ind til staldene, steg herskabet ud på høje afsatssatser inde i selve porten, og så kunne herskabet bevæge sig tørskoet op ad de fine trapper. Lejlighederne var den gang meget store, med saloner ud til gaden og med køkken- og baderegioner i de lange sidebygninger. Foreningen havde til huse udelukkende i salonerne ud til gaden - 3 pæne rum. Det var i øvrigt ganske pudsigt, at der endnu i 1950erne boede folk fra den fine tid, nemlig to gamle jødiske frøkner Abrahamsen, hvis fader i sin tid var børsherre. Han gik på Børsen hver dag og modtog klienter i de fine saloner, fortalte frøknerne. Foto: Jan Preisler Fra sept Gl. Køge Landevej 55, 5, 2500 Valby Tlf

10 Fra det Blå Danmark Artikel skrevet af leder af radiodivisionen på Peder Skram, Kaj Nielsen (OZ9AC) De to fregatter af PEDER SKRAM klassen - PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE - er bygget som led i et dansk-amerikansk nybygningsprogram for flåden i midten af 1960erne - det såkaldte Cost- Sharing Program. PEDER SKRAM blev køllagt på Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S i 1964 og søsat i 1965, og indgik i Søværnet i Er senere ( ) moderniseret samme sted. Fregatterne vakte international opsigt. Det var første gang, en marine installerede kombinationen af dieselmotorer og gasturbiner samt skruer med vendbare skrueblade i så stort et skib. Efter moderniseringen i var den også den første missilbærende enhed i Søværnet. PEDER SKRAM klassens hoveddata efter moderniseringen : Maksimum fart ca. 32 knob (ca. 59 km/timen) ved gasturbine drift. Besætningen ombord var i alt omkring 25 officerer og 20 sergenter samt 135 konstabler og værnepligtige. Bevæbning: Kanoner 2 x 127 mm M/60 mod skibe og luftmål. Maskinkanoner 4 x 40 mm M/ 48 mod skibe og fly. Maskinkanoner 4 x 20 mm M/ 42 mod fly og missiler. HARPOON SSM missiler 4x2 mod skibe. SEASPARROW SAM missiler 1x8 mod fly og missiler. Torpedoer 4 x torpedorør til trådstyrede torpedoer mod skibe. Dybdebomber 8 x mod ubåde. Kommunikationsudstyr 6 SRT- 400 HF sendere, en MARCONI 1 kw sender, 6 UHF transceivere, 3 VHF transceivere og et antal modtagere dækkende frekvensområdet 100 khz- 1 GHz. længde vertikale stavantenner. På 2-meter amatørradiobåndet bruges en STORNO 600 FM VHF station. Radiostationens amatørradiokaldesignal er OZ1RDN. 10 Deplacement tons fuldt udrustet Længde 112 meter Bredde 12 meter Dybgang 5,1 meter, skruerne stikker 6,65 mtr. Maskineri: 2 Pratt & Whitney gasturbiner med i alt HK. 2 General Motors dieselmotorer med i alt HK. 2 KaMeWa skruer med hver 3 stilbare skrueblade. 5 Frichs dieselgeneratorer til strømforsyning på i alt kw. Maksimum rækkevidde sømil (ca km) ved 15 knob. Sendemåderne var CW, radiotelex (RATT) og telefoni, men ingen SATCOM. PEDER SKRAMs radiostation er genudrustet med næsten alt det kommunikationsudstyr, der var, da skibet blev afrigget og sat til salg. Radiostationen fungerer i dag som amatørradiostation med det originale SRT HF udstyr og de originale 9 og 12 meter vertikale stavantenner, ruseantenner og en HY-GAIN 14AVQ vertikal antenne til amatørradiobåndene og 40 meter; desuden anvendes en vandret trådantenne mellem skorstenene som NVIS (Near Vertical Incidence Skywave) antenne til brug for indenlandske radioforbindelser på 80 meter båndet for at undgå en død zone i bølgeudbredelsen. Til VHF og UHF frekvenser er der 1/2 og 5/8 bølge- I åbningsperioderne betjenes radiostationen, såvidt muligt, dagligt af radioamatører med sendetilladelse udstedt af Erhvervsstyrelsen, og radioamatører uden sendetilladelse fungerer som co-operatører, der fortæller de besøgende om radiostationen m.v.. Fra radiostationen har man forbindelser world wide. Der benyttes primært morsetelegrafi i f.m. amatørradio forbindelserne. For at kunne bestride disse funktioner skal man være medlem af PEDER SKRAMS Venner og Radiodivision PEDER SKRAM; medlemsskab af Radiodivisionen er gratis.

11 Venneforeningen Foreningen PEDER SKRAMs Venner, som tæller cirka 500 medlemmer, har gennem de seneste år støttet fregattens genudrustning, dels ved at overføre midler fra kontingentbetalingen til Fonden, dels ved at et større antal medlemmer vederlagtsfrit i åbningsperioderne har påtaget sig hvervet som vagter og guider, og endelig ved at flere medlemmer med indsigt i fregattens oprindelige udrustning i Tech Team aktivt deltager i arbejdet med at genmontere denne, og i den løbende vedligeholdelse af skibet. Telegrafist & radioamatør Villy Nielsen (ex. A.P.Møller-Mærsk) ved nøglen Videre om skibet Fregatterne var bygget til at kunne operere i farvande, hvor Danmark har interesser, og kunne holde søen under alle forekommende vindforhold, ligesom våbensystemerne kunne anvendes selv i høj sø. Skroget er helsvejset af specialstål og er opdelt i et stort antal vandtætte rum, således at skibet kan holdes flydende selv med store skader. Skibene manøvreres fra broen via en elektrohydraulisk styremaskine og ved hydraulisk betjening af de vendbare skrueblade. Maskineriet, herunder også strømforsyningen, overvåges fra et centralt beliggende kontrolrum. Til kontrol og ledelse af skibenes våbensystemer var skibene udstyret med det nyeste inden for elektronik, ligesom udstyret omfattede de senest udviklede kampinformationsog navigationsmidler, radarudstyr, og ildledelsesmateriel, herunder også udstyr til DATA transmission mellem Søværnets enheder. Fregatterne strøg kommando i 1988 og udgik helt af Flådens tal i Begge skibes våben og udstyr blev afrigget, ligesom gasturbinerne blev fjernet. Skibene blev herefter sat til salg med henblik på ophugning. PEDER SKRAM repræsenterer et unikt stykke dansk skibsbygningskunst. Den var flagskib for den danske flåde i en historisk markant periode (den kolde krig). Det var det sidste egentlige krigsskib i den størrelsesorden i den danske flåde. Personerne bag Fonden PEDER SKRAM mente og mener fortsat, at fregatten bør bevares som et levende museum. Fonden erhvervede derfor i 1992 fregatten PEDER SKRAM og har siden rejst midler til en gradvis genudrustning af fregatten. Fregatten har allerede i flere år været åben for publikum i ferieperioderne. Flere og flere rum er blevet genudrustet i den oprindelige form. Fregatten har siden 2002 haft sin faste liggeplads langs Elefanten på Nyholm umiddelbart ved siden af den historiske mastekran. Fregatten gennemgik i 2001 et omfattende værftseftersyn, og skroget er i særdeles god stand. I forsommeren 2007 er fregattens skrog og overbygning under et fornyet værftsophold blevet sandblæst og malet, således at fregatten i dag præsenterer sig flot. Der bliver fortsat gjort store anstrengelser for at fremme genudrustningens fuldendelse. At holde museumsfregatten PEDER SKRAM i god stand kræver store økonomiske ressourcer - de tilvejebringes bl.a.ved fondsmidler, fra entré-indtægterne fra de årlige åbningsperioder, særarrangementer ombord og den tidligere nævnte donation fra foreningen PEDER SKRAMs Venner. PEDER SKRAMs åbningsperiode for besøgende er i 2013: 29 JUN - 11 AUG dagligt kl ; Københavns Kulturnat 11 OKT kl ; 12 OKT - 20 OKT dagligt kl Der findes mange flere oplysninger om PEDER SKRAM på: - her er der links til bl.a. radiodivisionen.pederskramsvenner.dk Eventuelle spørgsmål om ovenstående artikel bedes sendt til: oz1rdn@pederskramsvenner.dk og med CC til raf1917@post.tele.dk 11

12 12 Bliv i FTF-A - selvom du har meldt dig ud FTF-A tilbyder nu en række af sine tidligere medlemmer fortsat at være tilknyttet FTF-A og benytte sig af de tilbud, FTF-A har til sine medlemmer helt gratis. Tilbuddet kommer nu, fordi en række medlemmer har meldt sig ud, da de mistede dagpengeretten. Men FTF-A har en række tilbud, som disse tidligere medlemmer fortsat kan have fordel af i jagten på et job. Hvem kan gøre brug af tilbuddet om gratis tilknytning? For at være kunne blive gratis tilknyttet FTF-A skal du være i en af følgende situationer: Din dagpengeret er udløbet, og du har meldt dig ud af a-kassen For at kunne benytte tilbuddet skal du have været ledig og modtaget dagpenge fra FTF-A, men nu have opbrugt dagpengeretten og meldt dig helt ud af a-kassen. Du er flyttet fast til udlandet og har derfor meldt dig ud For at kunne benytte tilbuddene er det en forudsætning, at du har taget fast ophold i udlandet, og at du er dansk statsborger. Hvis du er medlem af en anden a-kasse, kan du ikke bruge dette tilbud. Hvad får jeg ud af det? Hvis du fortsat ønsker at være tilknyttet FTF-A, har du disse muligheder: 1. Job- og karriererådgivning Du får blandt andet adgang til professionelt uddannede vores job- og karriererådgivere, der kan hjælpe dig med karriererådgivning og coaching. Du kan få hjælp til at lave gode ansøgninger, sparring på dit cv, mv. De har desuden et godt kendskab til dit arbejdsmarked og kan derfor rådgive dig konkret om mulige stillinger. 2. Hjælp fra FTF-A s socialrådgiver Vores socialrådgiver kan vejlede dig, hvis du får behov for hjælp fx i forhold til din kommune. 3. Rådgivning om a-kassereglerne fra vores sagsbehandlere Ligesom alle andre medlemmer får du adgang til vejledning om a- kassereglerne af vores sagsbehandlere. Det kunne fx handle om, hvordan du igen bliver medlem og optjener ret til dagpenge eller efterløn. 4. Mulighed for at deltage i møder, fokusgrupper, osv. Du får adgang til at deltage vores vifte af møder, netværksgrupper, virksomhedsdage, møder om ansøgninger, cv stresshåndtering, osv. Møderne tilmelder du dig via Tast Selv. 5. Adgang til dine oplysninger i Tast Selv på ftf-a.dk Hvis du bevarer tilknytningen til FTF-A, så vil du også have adgang til Tast Selv, hvor du kan kontakte FTF- A direkte og finde dit arkiv over ansøgninger osv. Hvordan melder jeg mig til? Du sender en mail til indmeldelse@remove-this.ftf-a.dk. I mailen skriver du, at du er udmeldt, men at du ønsker at gøre brug af FTF- A s tilbud om tilknytning. Du vil så blive tilmeldt, og vi sender dig en bekræftelse. Herefter har du adgang til tilbuddene. Hvad skal jeg være opmærksom på? Selvom du tilmelder dig dette tilbud, er du ikke forsikret a-kassemedlem. Det betyder, at du ikke optjener rettigheder til dagpenge eller efterløn. Perioden tæller heller ikke med som et a-kassemedlemskab. Du har derfor fortsat status som udmeldt af a-kassen, selvom du gør brug af vores gratis tilbud. Hvis du får arbejde, skal du huske at melde dig ind som almindeligt medlem, før du optjener rettigheder. Tilbuddet om tilknytning til FTF- A gælder alene medlemmer, der ikke er medlem af FTF-A eller andre a- kasser. Hvis du melder dig ind i en anden a-kasse, ophører dette tilbud. En arkitektonisk perle På Gudmindrup Skovsti, ganske få hundrede meter fra foreningens sommerhus, opførte Arne Jacobsen i 1937 et sommerhus til eget brug. Huset er gennem de seneste år blevet nænsomt istandsat af Realdania Byg A/S, så det nu fremstår originalt bortset fra en smule modernisering i køkken og bad. Realdania Byg har efterhånden erhvervet flere huse i epokegørende dansk arkitektur. Bygningerne lejes ud med den klausul, at der med mellemrum bliver mulighed for besøg, så interesserede kan komme ind. Arne Jacobsens hus blev præsenteret ved åbent-hus arrangement den 21. juni d.å.

13 Fyn rundt Boganmeldelse Tekst og foto: Bodil Laursen Fra gemytlig kapsejlads til folkefest Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe har i over 30 år kæmpet for at bevare den sejlende kulturarv. Det begyndte som en stille kappestrid mellem skippere og skibe i 1983, og har her så mange år efter udviklet sig til en af de største folkelige sommerbegivenheder i de fynske og omliggende farvande. Altid i uge 30. Her i det tredje årtusinde stævner skibene fortsat ud. Jyske havne står også på sejlplanen og i år lagde den ud fra Sjælland, nemlig Korsør, men den ender som altid i Svendborg. I alle årene er der kæmpet mange store slag for til stadighed at gøre offentligheden opmærksom på den sejlende kulturarv, som skibene repræsenterer - og som på et tidspunkt var ved at gå nedenom og hjem. Også Træskibssammenslutningen arbejder hårdt for at gøre opmærksom på de trange økonomiske forhold, som denne sejlende kulturarv har. Lauge Damstrup formand for TS og skipper på Havgassen fortæller, at ikke alene er penge problemet, nej der ligger også en anden tikkende bombe under de gamle skibe: De sejles og ejes af en aldrende skare, som i en overskuelig fremtid forlader skibene. Hvem skal så tage over? Hvor er de unge, der magter opgaven både økonomisk og fagligt. Hvordan får vi dem ombord, får dem lært at sejle skibene samt givet dem lyst til at bevare de smukke gamle skibe? Midgårdsormen i Sibirien er fortsættelsen af Midgårdsormen, en historisk roman, som sluttede med Kathrines død i barselsseng, og Angus var nu alene med den lille nyfødte søn, Søren. Chokket over Kathrines død fører til at han slår sig på flasken og overlader den nyfødte til nabodatteren. Hvad der videre hændte Angus, ja det fortælles i bind 2! Romanens skelet er de voldsomme begivenheder i Rusland: Revolutionerne i 1905 og 1917, den japansk-russiske krig og den borgerkrig som fulgte revolutionen i De historiske begivenheder, som udspillede sig i de år bliver levendegjort af romanens persongalleri, som flettes sammen med historiske personer. Også 2.den verdenskrig kommer til at berøre romanens hovedpersoner på voldsom vis. Scenen for fortællingen er jo, som titlen fortæller, Sibirien, men vi snydes ikke for hvordan det hele endte. Kommer de tilbage til Danmark, som det oprindeligt var aftalt? og hvordan var det nu med det smykke, som hed Midgårdsormen, det smykke som vi blev præsenteret for i bind 1s første kapitel, bliver de to dele forenet eller hvad? Det er historiefortælling i romanform, om en for os danske næsten glemt tid i det store russiske rige, hvor landsmænd dengang forsøgte at skabe sig en tilværelse. Bestemt en både spændende og oplysende bog at give sig i kast med! Bodil Laursen Thorkild Sandbeck Midgårdsormen i Sibirien Bind 2, 447 sider Pris: 299,95 ISBN Forlaget mellemgaard 5270 Odense N Om forfatteren: Thorkild Sandbeck er uddannet radiotelegrafist med eksamen fra Fanø Navigaionsskole. Han har sejlet i 40 år dels i handelsflåden dels i fiskeriministeriets skibe. Thorkild Sandbeck har en langt forfatterskab bag sig hvor emnerne har været af maritim art og lokalhistorisk tilsnit. Bøgerne om Midgårdsormen er hans første romaner. 13

14 14 Under oprydning fandt et medlem i sin skrivebordsskuffe en artikel, som havde ligget der i mere end 15 år. Det var et udklip fra en skotsk avis, og efter at have oversat artiklen mente vedkommende, at den kunne være interessant at bringe i Radiotelegrafen. Årvågenhed på radioen førte til redning på miles afstand The Scotsman, lørdag den 27. december 1997 Af Frank Urquhart Tretten søfolk, reddet fra et brændende fartøj ud for Brasilien er i live takket være årvågenhed hos kystvagten i Stornoway - mere end miles væk. Mayday-meldingen fra det nødstedte fragtskib ved ækvator blev kun opfanget af kystvagtstationen på Lewis * på grund af den særlige måde, radiobølger udbredes på. Radiosignaler kan række over store afstande ved at blive reflekteret af ionosfæren under visse atmosfæriske forhold. Da de vagthavende på Stornoway hørte meldingen, satte de en international operation i gang, som involverede redningstjenester i Storbritannien, Brasilien, og Canada, for at hjælpe besætningen på det tons store fartøj Aruba. Der havde været brand på skibet i adskillige timer før redningen nåede frem. Et af de fjorten besætningsmedlemmer på Aruba døde efter at være blevet svært forbrændt. Redningstjenesterne blev gjort opmærksomme på hændelsen, da en af de vagthavende på Stornoway stationen, Bob Abercrombie, kort efter kl. 02:30 i går nat opfangede et svagt Mayday på 2183 khz, den internationale nødfrekvens på mellembølgebåndet. Radiooperatøren på Aruba meddelte, at skibet var brudt i brand og at besætningen havde gjort klar til at forlade skibet, 320 miles fra den brasilianske kyst. Fartøjet, som havde en last på 100 tomme containere og tons bomuld, var på vej fra Abidjan i Elfenbenskysten til Cartagena i Colombia, da branden brød ud. Bob Abercrombie forsøgte at etablere kontakt til det nødstedte skib, men han fik ikke noget svar. Han alarmerede så kystvagtstationen i Falmouth i Sydengland, som er ansvarlige for koordineringen af et internationalt satellitkommunikationsnetværk. Operatører i Falmouth og ved British Telecoms kystradiostation i Land s End forsøgte ligeledes at få kontakt med Aruba, igen uden at det lykkedes. En time senere blev der imidlertid etableret tovejsforbindelse af kystvagten i Halifax på Nova Scotia, så detaljer om skibets position kunne blive sendt til det brasilianske redningskoordinationscenter i Rio de Janeiro. De brasilianske myndigheder var ude af stand til at nå frem til det nødstedte skib i tide og kontaktede derfor et andet fragtskib i området for at få det til at hjælpe besætningen på Aruba, som på det tidspunkt var gået i redningsbådene. I nat, da Stornoway kystvagt reflekterede over sin fremtrædende rolle i den transatlantiske redning, sagde distriktslederen, Nick Teal: Radiosignaler kan opføre sig mærkeligt og det understreger, hvor årvågne vi skal være hele tiden. Dette opkald var en smule udenfor vores område, men ethvert fartøj i nød har brug for vores umiddelbare opmærksomhed. Vi skønnede situationens alvor og orienterede videre for at sikre os, at det rigtige center ville tage sig af alarmen. Jeg er glad for, at Stornoway var i stand til at tage del i denne globalt koordinerede redningsaktion. En talsmand for kystvagten forklarede, hvordan det kunne være, at signalet kun blev opfanget i Stornoway: Radiosignaler udbredes rundt om kloden ved reflektion på ionosfæren i de øvre lag af atmosfæren. Dette er kendt som springet og dette bruges af radioamatører, til at kommunikere med folk på den anden side af kloden. Signaler kan opfanges over store afstande, især om natten og det er ikke ualmindeligt for kystvagten i Stornoway at være i stand til at høre de amerikanske og canadiske kystvagters nødfrekvenser. Men dette var helt sikkert den mest usædvanlige redning, som stationen på Lewis har været involveret i. * Lewis er den nordlige del af øgruppen de Ydre Hebrider i Skotland.

15 Det nye søfartsmuseum Det nye M/S Museet for Søfart i Helsingør skulle efter planen have fejret sin åbning den 29. juni. Men fordi Helsingør blev ramt af skybrud den 31. maj med oversvømmelse af bygningens teknikrum og udstillingslokaler til følge, måtte man aflyse arrangementet. Åbningen finder nu sted ved et særligt arrangement den 5. oktober, hvorefter der vil blive adgang for publikum fra den 6. oktober. Det bliver spændende at se, hvorledes museet vil præsentere radiotelegrafiens betydning for søfartens udvikling. Ud over at sikkerheden blev markant styrket medførte det jo også, at rederne på langt mere effektiv vis blev i stand til at disponere skibene i forbindelse med indgåelse af kontrakter. Radioen var et redskab, som satte gang i udviklingen. Administrative byrder til søs nu om dage Det er mange år siden den sidste telegrafist gik i land efter vel udført arbejde. I februarnummeret af Radiotelegrafen kunne man ved læsning af Regner Seidlers beskrivelse af Livet til søs få indblik i telegrafisternes mangesidige arbejde, herunder den vigtige sekretariatsfunktion i forbindelse med udfærdigelse af diverse lister og andre oplysninger til brug ved havneanløb. Da telegrafisterne blev sendt i land tilbageførtes dette administrative arbejde til kaptajnen. I november 2012 afholdt Europa- Kommisionen en bredt anlagt konference i Bruxelles, hvor et af hovedemnerne var Muligheder og begrænsninger inden for digitale løsninger i forhold til søtransport. Rederierhvervets interesse knyttede sig især til diskussionerne om administrative byrder og skibsoperation, og i den sammenhæng var kaptajn Christian E. Rørbeck fra Maersk Line inviteret til at fortælle, hvordan administrative byrder opleves til søs. Kaptajn Christian E. Rørbeck Til støtte for sin fremlægning havde kaptajn Rørbeck udformet et meget instruktivt powerpoint-show hvori han detaljeret beskriver de mange forskellige dokumentationer, han skal udarbejde til hvert havneanløb. Kaptajn Rørbeck fremlagde et tilsvarende. budskab ved IMO-FAL konferencen i London i april i år. Han gør gældende, at det er et tidskrævende arbejde og han pointerer, at det fra tid til anden kan være svært at indpasse i forhold til alle de øvrige opgaver, han som kaptajn skal udføre. Også det økonomiske aspekt bliver belyst, idet han anfører hvor kostbart det kan være for rederiet, hvis papirerne ikke er i orden, og lastning og losning derved forsinkes. Inden for Europa-Kommisionen vil man nu arbejde videre med problemerne, idet man forestiller sig, at forskellige digitale procedurer og værktøjer kan medvirke til at lette arbejdsgangene. Men måske kunne man foreslå, at rederne igen ansatte kaptajns-sekretærer, så kaptajnerne igen kunne koncentrere sig om alle de øvrige vigtige gøremål. Kaptajn Rørbecks mange fine redegørelser og illustrationer er tilgængelige på Søfartsstyrelsens hjemmeside under adressen: nyheder/sider/ Danskpraesentationgaveftertanke.aspx Jan Preisler 15

16 16 Formænd Af S. Bøje Larsen Hvor mange forbund, foreninger, klubber, loger eller andre interessekredse er du medlem af? Prøv at gennemgå dine interesseområder. Der er sikkert mange, og du er medlem, ikke? Demokratiske konstruktioner, som du har indflydelse på via valg, eller indirekte via din økonomiske støtte. Måske har du endog været formand for et sådant interessefællesskab, og hvordan var så det? Jeg er selv medlem af flere sådanne konstruktioner, de fleste med fokus på velgørenhed, men den organisation jeg har været medlem af længst, er ikke overraskende Radiotelegrafistforeningen af Jeg meldte mig ind i foreningen i 1948, da jeg stak til søs som 2. radiotelegrafist på M/S Kronprins Frederik. Jeg kendte ikke så meget til organisationen, men det var dengang en selvfølge, at man skulle være medlem af den organisation, der forhandlede de løn - og arbejdsvilkår, man skulle leve under. Jeg kendte ikke meget til organisationens opbygning eller rettere til de kolleger, der stod for ledelsen af foreningen, men via medlemsbladet Radiotelegrafen blev jeg inddraget i forståelsen af demokratiets virke. Den gang var foreningens højeste myndighed generalforsamlingen, der trådte sammen en gang om året og besluttede, hvem der skulle udgøre den politiske udøvende magt bestyrelsen. Der var 14 medlemmer, de fleste søfarende kolleger, og det var den gang oftest en søfarende kollega, der indtog formandsposten. Som mangeårig medarbejder i RAF, længst som foreningens forretningsfører, har jeg haft mange oplevelser med de skiftende formænd. Langt de fleste var positive tildragelser, men der har selvfølgelig også været formænd, som var anderledes og ind imellem vanskelige at betjene. Jeg kunne tænke mig at lade tankerne vifte tilbage gennem de mange år og forsøge at skildre et og andet om de mange formænd. De fleste vil ikke kunne kommentere eller gøre ophævelser over mine udsagn, for de fleste formænd er for længst draget videre til det hinsidige. Lad mig tage udgangspunkt i vor stifter af Radiotelegrafistforeningen af 1917: Knud Christensen. Da jeg traf ham første gang i 1952, hed han Knud Bornum, en statelig person, der var meget bevidst om sin egen betydning for foreningen og standen. Han virkede nærmest kongelig i sin fremtoning og gav gerne råd og vejledning, og det skete også, at han korreksede mig, da jeg fx i medlemsbladet omtalte certifikatet som en licens. Det vil jeg ikke se mere, sagde han skarpt. Det kom han heller ikke til. Han vogtede over den korrekte stil og sprogtone. Der er naturligvis flere formænd, jeg nok har set og hørt om som for eksempel Fredskilde og Geerthsen, men jeg har aldrig truffet dem. De er før min tid, men C.A. Gottschalck, der var mangeårig formand for foreningen, var en personlighed. Hans formandsperiode fik en afbrydelse på 5 år, for han var udenfor spærringen ved den tyske besættelse af Danmark den 9. april Han sejlede i allieret tjeneste under krigen, men så snart han vendte hjem, genoptog han sit formandshverv. C.A. Gottschalck havde sine faste meninger, og de kom til udtryk på flere måder. En af hans markante ideer og krav til overenskomstforhandlingerne var det tilbagevendende krav om, at overtelegrafister skulle have adgang til at spise i salonen det vil sige spise sammen med skibsfører, maskinchef og 1. styrmand. Man blev overtelegrafist, når man som søfarende havde 25 års anciennitet. Argumentet var ret indlysende. Den unge 3. styrmand eller unge 3. maskinmester, som han sejlede sammen med i de unge år, var begge avanceret til skibsfører og maskinchef, så hvorfor skulle han - overtelegrafist C.A. Gottschalck - ikke følge med de mennesker, som han havde haft professionelt og privat samkvem med, når de rykkede ind i salonen? Jeg har ikke noget til fælles med de unge fløse, der nu sidder i messen, sagde han. Det lykkedes aldrig at få Dansk Dampskibsrederiforening til at imødekomme kravet, og da de unge kolleger efterhånden rykkede ind i foreningens bestyrelse, blev kravet latterliggjort. Man ønskede lønforhøjelser, så hyren kunne matche de øvrige officerslønninger. Det var kravet. C.A. Gottschalck var en af de kolleger, der i deres unge år var med til at opfinde kortbølgen som kommunikationsvej. Der var trængsel på de lave frekvenser og lange bølger, og de fik unge radiotelegrafister til at eksperimentere med de korte bølger, og det viste sig at blive en fordel for DFDS, for efterhånden som de unge kolleger fik indarbejdet faste rutiner i æteren, etablerede man kortbølgekommunikation mellem DFDS indenrigsbåde og skibene i langfart. Selv efter oprettelsen af den statslige kortbølgestation Lyngby radio, fortsatte DFDS med sin egen kystradiostationstjeneste, idet DFDS hovedkontor i København afleverede sine telegrammer til skibene i udenrigsfart via kollegerne i indenrigsbådene Hans Broge, C.F. Tietgen, Aalborghus. Ved aftenog nattetide havde langfartsbådene QSO med indenrigsbådene, der sendte og modtog radiobreve fra DFDS skibe i langfart.. Det foregik i reglen i 5 mhz båndet. Jo, C.A. Gottschalck og andre unge kolleger var pionerer på HF-telegrafi. Så sent som i 1928, da havundersøgelsesskibet Dana med støtte fra Carlsberg Fondet drog ud på sin jordomsejling, havde Lyngby radio ikke kortbølge radiotelegrafi, så Dana måtte anvende Gøteborg radio som kyststation. Det fik dog hurtigt Statstelegrafen til at oprette kortbølge ekspedition på Lyngby radio. C.A. Gottschalck blev i øvrigt udnævnt til æresmedlem af foreningen.