Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse?

Transkript

1 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse? 78 HVORFOR ER DET INTERESSANT En forudsætning for at opretholde vores velstand og velfærd er, at alle der kan, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Rammevilkårene på tværs af kommuner er ikke ens, men forskellene kan ikke alene forklares ud fra rammevilkårene. Kommunerne er på beskæftigelsesområdet inddelt i klynger af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Ved at anvende benchmarking af kommunens resultater i forhold til klyngen, er det muligt at vurdere kommunens indsats. I tabellen til højre fremgår det, at udgifterne er meget forskellige selv for kommuner med sammenlignelige rammevilkår. En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel, og med den forestående refusionsomlægning bliver det endnu vigtigere at fokusere på de indsatser der virker faktisk bliver det dyrt at lade være. DATA Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse (ekskl. fleksjob) pr. person i befolkningen (16-66 år) i kr. (15-pl). Data er fra Kommunerne er inddelt i klynger på tværs af ydelser. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE LEDIGHED PÅVIRKER FORBRUGET AF SUNDHEDSYDELSER - Har kommunen en strategi, der fastsætter et klart resultat og effektfokus for indsatsen? - Har kommunen besluttet en klar prioritering af målgrupper og indsatser? - Følger kommunen i tilstrækkelig grad op på effekten af de konkrete aktiveringstilbud, der anvendes? - Investerer kommunen i beskæftigelsesindsatsen baseret på konkrete businesscases, når det kan sandsynliggøres, at det skaber resultater? - Tilrettelægger kommunen den virksomhedsvendte indsats, så den giver størst effekt? - Med beskæftigelsesreformen gives et større ansvar til den enkelte ledige (selvbookning af samtaler mv.). Har kommunen besluttet, hvilke andre opgaver den ledige selv skal tage ansvar for, og hvordan der følges op på, om det sker? - Ledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet bruger sundhedsvæsenet mere end personer i beskæftigelse. Figuren viser de relative forskelle i antal indlæggelser og antal ambulante besøg for personer på forskelle overførselsindkomster sammenlignet med personer i beskæftigese. Fx ses det, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har tre gange så mange indlæggelser og dobbelt så mange ambulante besøg som personer i beskæftigelse. En helhedsorienteret indsats, der sigter mod varig beskæftigelse, kan således også bidrage til at nedbringe de kommunale udgifter på sundhedsområdet =1 0 Antal indlæggelser Antal ambulante besøg Beskæftigede (=1) Dagpenge KH (jobparate) KH (akt. Parate) Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Revalidering Gentofte Allerød Rudersdal Hørsholm Egedal Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Dragør Solrød Furesø Skanderborg Frederiksberg Lejre Hillerød Roskilde Rebild Favrskov Hedensted Fanø Greve Fredensborg Gladsaxe Gribskov Odder København Glostrup Høje-Taastrup Ballerup Frederikssund Tårnby Silkeborg Stevns Middelfart Billund Herning Vejle Hvidovre Ringkøbing-Skjern Kolding Køge Herlev Faxe Viborg Ikast-Brande Ringsted Syddjurs Sorø Aarhus Albertslund Lemvig Holstebro Varde Vejen Helsingør Aalborg Holbæk Rødovre Ærø Jammerbugt Struer Mariagerfjord Hjørring Næstved Halsnæs Assens Aabenraa Brønderslev Horsens Faaborg-Midtfyn Sønderborg Nordfyns Kerteminde Haderslev Svendborg Odense Brøndby Skive Thisted Vesthimmerland Slagelse Norddjurs Esbjerg Tønder Randers Samsø Fredericia Vordingborg Kalundborg Odsherred Nyborg Guldborgsund Ishøj Læsø Frederikshavn Morsø Bornholm Langeland Lolland : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

2 79

3 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor mange kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år har I? 80 HVORFOR ER DET INTERESSANT De unge skal sikre fremtidens velfærd. Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt. De tager en uddannelse og får en plads på arbejdsmarkedet. Men der er også en gruppe, som ikke får en uddannelse eller et job uden en særlig indsats. I de fleste tilfælde kan indsatsen være vejledning, klare forventninger, klare mål og klare konsekvenser. I andre tilfælde kræver det en tidlig, systematisk og effektiv helhedsorienteret indsats. En effektiv tværfaglig indsats forudsætter, at ressourcerne puljes, og at fagfolk tænker nyt og tager ansvar for helheden. Det sker ikke af sig selv det kræver politisk handlekraft at opbygge den nødvendige koordinationskraft i kommunen. DATA Nøgletallet viser andelen af KH- og UDHmodtagere under 30 år ift. de årige. Data er fra 2. kvartal Kommunerne er inddelt i klynger på kontanthjælpsområdet Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE MANGLENDE UDDANNELSE EN STOR RISIKOFAKTOR Der er ca kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. Ca. 85 procent af dem har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. - Har kommunen et strategisk samarbejde med nabokommuner, som sikrer fundamentet for samarbejde med erhvervsskolerne om brobygning til og fastholdelse i uddannelse? - Har I skabt effektive rammer for en tværfaglig indsats, som sikrer hurtig handling på tværs af søjler i organisationen bl.a. via forpligtende aftaler og arbejdsgange, klarhed om indsatsens økonomiske rammer og en organisering som er gearet til en helhedsorienteret indsats? Figuren viser fordelingen af registrerede karaktergennemsnit ved 9. klasses afgang s- prøve for 18 til 28-årige. Endvidere viser figuren hvor stor en andel, der ikke har en afgangsprøve. Selvom der kan være flere årsager til, at der ikke er registret en afgangsprøve, viser figuren tydeligt, at elever, der ikke har en 9. klasses afgangsprøve har en klart lavere arbejdsmarkedstilknytning. Fx har ca. 45 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 28 år ingen registreret afgangsprøve mod 17 pct. af de årige. Dermed kan en stor del af målgruppen fremover være afskåret fra at starte på en erhvervsuddannelse, hvor der fra 2015 er indført adgangskrav. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gns. over 9 Gns. ml. 6-9 Gns. ml. 2-6 Gns. under 2 Ingen registreret afgangsprøve Andel KH- og UDH-modtagere under 30 år ift årige (pct.) Gentofte 3,3 Egedal 4,5 Hørsholm 4,7 Dragør 5,0 Skanderborg 5,7 Allerød 6,1 Favrskov 6,3 Lejre 6,6 Solrød 7,2 Lyngby-Taarbæk 3,1 Rudersdal 3,5 Hedensted 6,4 Odder 6,4 Rebild 7,0 Gribskov 7,6 Fanø 10,6 Vallensbæk 4,5 Lemvig 4,8 Billund 5,3 Roskilde 5,7 Ringkøbing-Skjern 5,9 Middelfart 6,0 Greve 6,7 Ikast-Brande 6,8 Hillerød 7,0 Silkeborg 7,1 Læsø 7,1 Furesø 7,5 Frederikssund 8,2 Jammerbugt 8,4 Syddjurs 9,5 Nordfyns 9,6 Assens 9,6 Stevns 10,9 Skive 5,7 Holstebro 6,1 Ærø 6,7 Herning 6,7 Tårnby 7,0 Faxe 7,4 Faaborg-Midtfyn 7,5 Varde 7,8 Vejen 8,2 Viborg 8,3 Sorø 9,2 Struer 9,2 Kerteminde 9,6 Samsø 10,0 Brønderslev 10,3 Frederiksberg 2,5 Aalborg 4,7 Kolding 5,7 Fredensborg 6,3 Vejle 6,6 Vesthimmerland 6,7 Hjørring 6,8 Nyborg 6,8 Næstved 7,0 Sønderborg 7,0 Køge 7,2 Mariagerfjord 7,3 Randers 8,1 Morsø 8,2 Thisted 8,3 Frederikshavn 8,8 Bornholm 10,3 Halsnæs 10,5 Odsherred 13,4 Aarhus 4,3 Gladsaxe 6,0 Aabenraa 6,5 Herlev 6,5 Tønder 6,6 Horsens 7,3 Norddjurs 7,4 Esbjerg 7,9 Holbæk 8,0 Ringsted 8,2 Svendborg 8,3 Haderslev 8,4 Ballerup 8,5 Vordingborg 9,2 Guldborgsund 10,4 Langeland 11,0 Kalundborg 12,1 Odense 5,3 Rødovre 6,2 Glostrup 6,9 Hvidovre 7,1 Fredericia 7,6 Helsingør 7,8 Slagelse 8,7 København 3,7 Høje-Taastrup 7,4 Ishøj 7,8 Brøndby 8,2 Albertslund 8,6 Lolland 11,2 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

4 81

5 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvordan er sammensætningen af jeres kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kan være vidt forskellige. Der er borgere, der i princippet kan tage et job eller starte uddannelse med det samme, og der er borgere, som udover ledighed har en række andre udfordringer, fx psykiske problemer. Derfor er det vigtigt, at kommunen vurderer andelen af aktivitetsparate (tidligere ikke-arbejdsmarkedsparate) kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Dette bør ses i forhold til klyngen med sammenlignelige rammevilkår. I tabellen til højre ses, at der er betydelig variation inden for klyngerne. Tabellen giver således et billede af udfordringerne for denne gruppe og giver et grundlag for at vurdere prioriteringen af ressourcerne til den aktive indsats. DATA Nøgletallet viser andelen af det samlede antal KH- og UDHmodtagere, som er karakteriserede som aktivitetsparate. Data er fra 2. kvartal Kommunerne er inddelt i klynger på kontanthjælpsområdet Kilde: jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE Viden om sammensætningen af kontanthjælps- og uddannelsesmodtager kan give anledning til følgende spørgsmål: Formår kommunen gennem den aktive beskæftigelsesindsats at flytte personer fra at være aktivitetsparate til at være jobparate / uddannelsesparate? Har kommunen den rette prioritering af den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til de to grupper? Er der en tendens til, at kommunen i højere eller mindre grad end andre kommuner vurderer borgerne som aktivitetsparate? Der er også andre grupper end kontanthjælpsmodtagere, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Se mere i KL s udspil Ind på arbejdsmarkedet fra november MARKANT STIGNING I AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I perioden fra 2007 til 2014 har der været en konstant stigning i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Årsagen er, at afgangen er mindre end tilgangen. Frem til 2010 var der en stigende tilgang og en uændret afgang. Siden 2010 har der været en svagt faldende tilgang og en svagt faldende afgang, hvilket betyder, at stigningstakten er svagt faldende Tilgang Afgang Antal aktivitetsparate 2013 Andel aktivitetsparate (pct.) Dragør 59,6 Solrød 66,0 Egedal 67,2 Gentofte 69,2 Lejre 70,1 Favrskov 73,4 Hørsholm 81,5 Skanderborg 81,8 Allerød 83,8 Gribskov 67,7 Lyngby-Taarbæk 69,3 Odder 70,4 Rebild 71,2 Rudersdal 73,6 Hedensted 74,1 Fanø 74,8 Vallensbæk 45,2 Greve 54,2 Furesø 58,3 Læsø 58,3 Ikast-Brande 60,7 Roskilde 61,0 Hillerød 62,0 Assens 63,0 Frederikssund 64,4 Jammerbugt 66,5 Stevns 68,3 Silkeborg 68,6 Lemvig 69,6 Ringkøbing-Skjern 70,6 Middelfart 71,3 Nordfyns 73,6 Syddjurs 74,7 Billund 77,4 Tårnby 54,4 Faxe 58,0 Samsø 61,7 Struer 62,0 Skive 67,7 Vejen 68,4 Ærø 68,8 Sorø 69,1 Herning 69,6 Faaborg-Midtfyn 69,7 Kerteminde 71,0 Varde 72,8 Viborg 74,1 Holstebro 76,7 Brønderslev 80,9 Vesthimmerland 44,2 Frederiksberg 56,3 Aalborg 57,7 Næstved 60,9 Halsnæs 61,2 Køge 61,5 Sønderborg 61,5 Odsherred 62,9 Randers 67,6 Bornholm 67,9 Fredensborg 68,7 Mariagerfjord 69,3 Hjørring 69,5 Vejle 69,6 Kolding 69,8 Morsø 70,7 Nyborg 71,0 Frederikshavn 71,1 Thisted 75,2 Gladsaxe 55,7 Ballerup 62,9 Guldborgsund 63,8 Herlev 64,2 Ringsted 68,1 Kalundborg 68,2 Aabenraa 69,9 Tønder 70,8 Esbjerg 71,0 Aarhus 72,3 Langeland 73,0 Norddjurs 73,3 Haderslev 73,7 Holbæk 74,3 Horsens 74,5 Svendborg 75,6 Vordingborg 78,0 Glostrup 62,4 Helsingør 63,9 Slagelse 64,1 Odense 64,4 Hvidovre 68,5 Fredericia 68,9 Rødovre 69,2 Ishøj 51,3 Høje-Taastrup 52,4 Albertslund 58,8 Lolland 65,2 Brøndby 70,4 København 72,8 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler. 82

6 83

7 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Står de ledige til rådighed? 84 HVORFOR ER DET INTERESSANT Det er ikke et mål i sig selv at sanktionere så mange som muligt. Det er derimod vigtigt at sende et tydeligt signal til alle om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er ledig. Kommunerne har ansvaret for at sanktionere kontanthjælpsog uddannelseshjælps-modtagere, der ikke lever op til rådighedsforpligtelsen, mens a-kasserne på baggrund af indberetninger fra jobcentret - har ansvaret for at sanktionere forsikrede ledige. Sanktionering kan være et vigtigt redskab til at motivere nogle ledige til at deltage i aktive tilbud og være aktivt jobsøgende. Sanktionering sender samtidig et signal til erhvervslivet om, at kommunen sikrer, at ledige står til rådighed. DATA Nøgletallet viser andelen af sanktionerede jobparate KHmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate UDHmodtagere. Data er fra 2. kvartal Kommunerne er inddelt i klyngerne på kontanthjælpsområdet. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE - Har anvendelse af sanktioner som redskab i den aktive beskæftigelsesindsats været drøftet politisk? - Bruges sanktioner målrettet i forhold til at sikre, at ledige står til rådighed for virksomheder, der efterspørger arbejdskraft? - Skyldes variationen inden for klyngerne forskelle i sammensætning af ledige eller giver variationen anledning til at overveje, om jobcenteret har den rette sanktioneringspraksis? - Er der behov for særlig opfølgning overfor sanktionerede ledige? - Hvordan er sanktioneringsniveauet for forsikrede ledige og er jobcenteret god nok til at kommunikere negative hændelser til A-kasserne? NYE MULIGHEDER FOR STYRKET DIALOG MELLEM JOBCENTRE OG A-KASSER Figuren viser, at jobcentrene historisk set har sanktioneret langt flere jobparate kontanthjælpsmodtagere, end a-kasserne har sanktioneret forsikrede ledige. Mens der i perioden ses en stigning i andelen af sanktionerede i jobcentrene, kan der konstateres et fald i andelen af sanktionerede i a-kasserne. Ligesom i jobcentrene er der stor variation a-kasserne imellem, som både kan skyldes sammensætningen af de ledige og forskelle i praksis på tværs af a-kasserne. Med reformen af beskæftigelsesindsatsen bliver de nuværende rådighedskrav og sanktionsregler styrket for de forsikrede ledige. Dette sker gennem brug af joblog og fælles intensiverede kontaktforløb samt mulighed for sanktion ved udeblivelse fra tilbud og mulighed for, at jobcentret kan give rådighedsafprøvende tilbud. Det er fortsat a-kasserne, der er ansvarlige for at vurdere rådighedsforpligtelsen for de forsikrede ledige, men de nye muligheder bør give anledning til at styrke dialogen mellem jobcentre og a-kasser for at sikre, at forsikrede ledige, der ikke står til rådighed, i højere grad sanktioneres. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Jobcentre A-kasser Andelene er opgjort i 2. kvartal i de enkelte år Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (pct.) Skanderborg 19,8 Lejre 14,4 Favrskov 12,2 Egedal 10,7 Solrød 8,5 Gentofte 8,2 Allerød 7,7 Dragør 5,8 Hørsholm 4,9 Odder 19,1 Lyngby-Taarbæk 15,5 Gribskov 15,5 Fanø 15,4 Hedensted 14,7 Rudersdal 7,8 Rebild 6,0 Billund 28,4 Lemvig 27,9 Stevns 19,8 Jammerbugt 17,0 Middelfart 14,1 Nordfyns 12,4 Roskilde 12,3 Ringkøbing-Skjern 11,8 Frederikssund 10,5 Greve 10,4 Vallensbæk 8,9 Ikast-Brande 8,1 Assens 6,7 Syddjurs 4,9 Hillerød 4,7 Furesø 3,1 Silkeborg 1,7 Læsø 0,0 Skive 27,6 Kerteminde 23,9 Varde 19,7 Sorø 19,1 Struer 13,9 Vejen 13,5 Faxe 8,6 Viborg 8,2 Faaborg-Midtfyn 7,7 Tårnby 7,1 Holstebro 6,7 Brønderslev 5,1 Herning 3,7 Ærø 0,0 Samsø 0,0 Sønderborg 23,2 Morsø 18,9 Odsherred 18,6 Mariagerfjord 17,9 Hjørring 17,8 Kolding 14,5 Næstved 13,4 Frederikshavn 13,0 Vesthimmerland 12,3 Randers 11,8 Aalborg 11,0 Bornholm 11,0 Vejle 10,9 Frederiksberg 9,7 Thisted 9,2 Halsnæs 9,1 Køge 6,3 Nyborg 3,8 Fredensborg 2,2 Aabenraa 18,5 Herlev 17,8 Guldborgsund 15,2 Holbæk 14,5 Gladsaxe 14,4 Langeland 13,5 Kalundborg 13,1 Tønder 12,8 Esbjerg 10,9 Ringsted 10,7 Horsens 9,3 Svendborg 8,9 Norddjurs 8,7 Aarhus 8,5 Haderslev 8,0 Ballerup 5,9 Vordingborg 5,2 Hvidovre 13,7 Odense 13,2 Slagelse 10,9 Glostrup 8,8 Fredericia 8,6 Helsingør 8,2 Rødovre 6,3 Brøndby 16,1 København 13,8 Albertslund 12,6 Lolland 11,3 Høje-Taastrup 6,4 Ishøj 6,3 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

8 85

9 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor hurtigt får I dagpengemodtagere ud af ledighed? 86 HVORFOR ER DET INTERESSANT Kerneopgaven i jobcentrene er at bistå ledige med at komme i beskæftigelse. Det sker ved at sikre et hurtigt match mellem jobsøger og virksomhed. Dette fokus understøttes af refusionsomlægningen fra 2016, hvor refusionen af forsørgelsesudgifterne aftrappes over tid, men er ens på tværs af alle ydelser. Efter et år på en given ydelse vil kommunen kun kunne hjemtage 20 pct. i refusion. Det vil ikke længere være nok at iværksætte en bestemt type indsats - det er fremadrettet altafgørende at sikre, at indsatsen også har en effekt, - ellers bliver det dyrt for kommunen. Nøgletallet kan bruges til at vurdere, i hvor høj grad kommunen har fået dagpengemodtagere ud af ledighed inden for 3 måneder. Når andelen sammenholdes med kommuner med sammenlignelige rammevilkår, må det antages, at en del af variationen kan tilskrives forskelle i indsatsen. Et tilsvarende nøgletal kun laves på de andre ydelsesområder i vurderingen af DATA Nøgletallet viser andelen af a-dagpengemodtagere, der 13 uger efter forløbets start stadig modtager a-dagpenge eller anden offentlig forsørgelse (undtaget SU). Data er fra Fordelt på klynger for a- dagpenge. Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE ER I KLAR TIL BESKÆFTIGELSESREFORMEN? - Følges der op på, hvilke indsatser der har den bedste effekt? - Hvad gør andre, som kommunen burde kunne gøre tilsvarende eller bedre (styrker og svagheder)? - Refusionsomlægningen vil gælde for alle ydelser. Hvordan ser nøgletallet ud ift. andre ydelsesgrupper som fx kontanthjælp og sygedagpenge? - Er der fokus på de forbundne kar? Borgerne skal i job og ikke flyttes mellem forsørgelsesydelser. Det hjælper hverken den ledige eller kommunens bundlinje! - Hvad vil det koste kommunen ikke at målrette indsatserne? - - Der er evidens for, at regelmæssige samtaler tidligt i ledighedsforløbet har effekt for dagpengemodtagere. Med beskæftigelsesreformen skal dagpengemodtagere have én samtale om måneden i de første 6 måneder og herefter ca. hver 3. måned. Nedenstående viser, på baggrund af de faktiske samtaler i 3. kvartal kvartal 2014, hvor tæt kommunerne er på at opnå målsætningen i reformen (=100 pct.). Figuren viser, at kun få kommuner allerede afholder samtaler svarende til de nye regler, og at der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er fra at leve op til målsætningen i reformen. Antallet af samtaler er dog ikke nok i sig selv. Det er vigtigt, at det øgede antal samtaler har et resultatskabende indhold som fremmer både viden, motivation og selvansvar. 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Landsgennemsnit Målsætning i reformen Andel dagpengemodtagere der fortsat er ledige efter 3 måneder (pct.) Allerød 51,1 Ballerup 55,4 Lyngby-Taarbæk 56,5 Hørsholm 57,4 Gentofte 58,4 Rudersdal 60,1 Lejre 49,9 Egedal 53,5 Hillerød 54,0 Fanø 54,2 Glostrup 54,4 Gladsaxe 55,3 Herlev 58,0 Dragør 59,6 Furesø 60,0 Struer 47,2 Skanderborg 49,0 Odder 49,6 Syddjurs 51,1 Favrskov 52,1 Solrød 54,2 Roskilde 54,5 Fredensborg 55,3 Holstebro 43,6 Varde 45,3 Rebild 46,7 Lemvig 46,8 Billund 48,1 Viborg 49,1 Hedensted 49,2 Herning 49,4 Sorø 49,5 Ikast-Brande 50,8 Vejle 51,0 Kolding 51,3 Gribskov 51,8 Silkeborg 52,2 Faxe 52,6 Helsingør 52,8 Aarhus 52,8 Stevns 53,6 Køge 53,9 Frederikssund 54,1 Frederiksberg 54,3 Greve 55,3 Hvidovre 55,5 Høje-Taastrup 55,6 Brøndby 59,1 Vallensbæk 61,2 Skive 42,0 Morsø 43,4 Vesthimmerland 44,3 Vejen 46,5 Thisted 46,7 Mariagerfjord 46,9 Brønderslev 47,7 Ringkøbing-Skjern 47,9 Middelfart 48,0 Vordingborg 48,1 Næstved 48,3 Jammerbugt 48,4 Esbjerg 48,7 Fredericia 50,0 Halsnæs 50,0 Holbæk 50,0 Ringsted 50,2 Tønder 50,5 Læsø 50,8 Norddjurs 50,8 Haderslev 51,1 Randers 51,1 Kalundborg 51,2 Horsens 52,7 Odsherred 53,1 Samsø 53,3 Aalborg 53,3 Ærø 53,4 Tårnby 54,5 København 54,9 Rødovre 55,6 Albertslund 57,6 Nordfyns 45,9 Langeland 48,0 Kerteminde 48,2 Assens 48,9 Hjørring 48,9 Nyborg 48,9 Faaborg-Midtfyn 50,3 Sønderborg 50,6 Slagelse 51,4 Bornholm 51,6 Aabenraa 51,9 Svendborg 52,5 Frederikshavn 49,2 Lolland 49,7 Guldborgsund 50,5 Odense 52,6 Ishøj 60,0 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

10 87

11 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Er I udfordret af lange sygedagpengeforløb? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med sygedagpengereformen skal kommunen revurdere alle sygedagpengemodtagere, når de når en varighed på 22 uger. Personer, der ikke kan forlænges, vil overgå til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Nøgletallet viser, hvor stor en andel af sygedagpengeforløbene, der året forud for reformen, har haft en varighed på over 26 uger. Det er i jobindsats ikke muligt at trække data på forløb over 22 uger, men 26 uger kan bruges som en indikator på om kommunen er udfordret af relativt mange langvarigt sygemeldte. Denne viden er endvidere nyttig ift. den kommende refusionsomlægning, hvor refusionen falder fra 40 pct. til 30 pct. efter 26 uger. DATA Nøgletallet viser andelen af sygedagpengeforløb (målt fra første varighedsdag) med en varighed på over 26 uger. Data er fra 3. kvartal kvartal Kommunerne er inddelt efter klynger på sdp-området. Kilde: Jobindsats.dk REFUSION SOM STYRINGSREDSKAB TIL VIDERE DRØFTELSE - Hvordan går det med implementering af sygedagpengereformen? Har revurdering allerede ved 22 uger en positiv effekt på varigheden eller modsvares et fald i sygedagpengeforløb med at der tilsvarende oprettes jobafklaringsforløb? - Hvordan inddrages viden og erfaringer fra arbejde med førtidspension, fleksjob og ressourceforløb i rehabiliteringsteamsnes arbejde med personer i jobafklaringsforløb, og hvordan adskiller arbejdet sig med personer i jobafklaringsforløb? - Følges der op på, om indsatsen har en varig effekt og hvor stort er tilbagefaldet? Nedenstående figur viser afvigelsen fra gennemsnittet af de kommunale nettoudgifter til sygedagpenge i 2011 og Fra 2011 blev reglerne for refusion ændret. Refusionen faldt fra hhv. 65 pct. (aktive sygemeldte) og 35 pct. (passive sygemeldte) til 50 pct. for sygemeldte i virksomhedsrettede aktiviteter og ordinær uddannelse og 30 pct. for passive ledige eller ledige i øvrig vejledning og opkvalificering. Ændringen gav således et øget økonomisk incitament til at fokusere indsatserne på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Figuren viser, at variationen er blevet mindre fra 2011 til 2013, hvilket indikerer, at de økonomiske incitamenter har haft en effekt. Med refusionsomlægningen kan samme tankesæt udbredes generelt i beskæftigelsesindsatsen. Der bliver nu et væsentligt større økonomisk incitament til at fokusere på resultaterne - det er dyrt at lade være! Kr. (15-pl) 1.200, ,00 800,00 600,00 400,00 200,00 0,00-200,00-400,00-600,00-800, , , Andel sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger (pct.) Lyngby-Taarbæk 12,4 Frederiksberg 13,2 Rudersdal 13,8 Gentofte 13,9 Aarhus 12,8 København 13,2 Allerød 14,0 Hørsholm 15,4 Gladsaxe 11,1 Roskilde 11,1 Hillerød 11,2 Furesø 11,4 Fredensborg 11,7 Ballerup 11,9 Høje-Taastrup 8,5 Vallensbæk 8,7 Herlev 9,7 Egedal 9,9 Aalborg 10,3 Fanø 10,7 Glostrup 10,7 Brøndby 11,3 Odense 11,5 Skanderborg 11,5 Dragør 11,8 Albertslund 11,9 Lejre 12,0 Svendborg 8,8 Hvidovre 9,5 Ishøj 9,8 Helsingør 10,0 Rebild 10,7 Sorø 10,8 Favrskov 10,9 Holbæk 11,0 Struer 11,3 Gribskov 11,7 Horsens 11,8 Vejle 11,8 Solrød 11,9 Kolding 12,0 Samsø 12,0 Silkeborg 12,5 Syddjurs 12,6 Greve 12,7 Ikast-Brande 12,8 Odder 13,0 Herning 13,7 Ærø 17,6 Slagelse 7,6 Tønder 8,6 Mariagerfjord 9,1 Aabenraa 9,2 Frederikssund 9,3 Jammerbugt 9,4 Vesthimmerland 9,5 Halsnæs 9,9 Thisted 9,9 Assens 10,0 Sønderborg 10,1 Faxe 10,2 Nyborg 10,3 Odsherred 10,4 Ringsted 10,4 Tårnby 10,4 Randers 10,6 Stevns 10,6 Hjørring 10,7 Vejen 10,7 Næstved 10,8 Esbjerg 10,9 Brønderslev 11,1 Køge 11,1 Middelfart 11,1 Faaborg-Midtfyn 11,2 Læsø 11,2 Skive 11,2 Fredericia 11,3 Haderslev 11,6 Holstebro 11,6 Billund 11,7 Hedensted 11,7 Nordfyns 11,7 Vordingborg 11,7 Guldborgsund 12,1 Rødovre 12,5 Varde 13,0 Viborg 13,0 Lemvig 13,2 Kalundborg 13,7 Ringkøbing-Skjern 13,7 Bornholm 9,2 Morsø 9,9 Norddjurs 10,3 Langeland 10,4 Frederikshavn 10,6 Lolland 12,0 Kerteminde 13,0 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler. 88

12 89

13 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvordan er jeres aktiveringsstrategi? 90 HVORFOR ER DET INTERESSANT Som led i reform af beskæftigelsesindsatsen bortfalder driftsrefusionen til aktivering af forsikrede ledige med øvrig vejledning og opkvalificering fra 2015 dvs. jobsøgningskurser, coachingforløb, tilbud om fysisk træning mv. For tilbud med ordinær uddannelse såsom AVU, AMU, EUD mv. fortsætter driftsrefusionen uændret. Ændringen skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud). Af tabellen til højre fremgår det, at nogle kommuner har prioriteret en meget stor andel af aktiveringsstrategien efter at give tilbud med øvrig vejledning og opkvalificering. En uændret praksis kan fremadrettet blive dyrt for kommunen. I overvejelserne om den fremtidige aktive strategi skal kommunen tage stilling til, i hvilket omfang æ n- dringen skaber behov for at justere tilbudsviften til de forsikrede ledige. DATA Nøgletallet viser andel fuldtidsaktiverede a-dagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering ift. de samlede aktiveringstilbud. Data er fra 3. kvartal kvartal Kilde: Jobindsats.dk TIL VIDERE DRØFTELSE STYRKET SAMSPIL MED VIRKSOMHEDERNE Set i sammenhæng med den øvrige refusionsomlægning fra 2016 stilles der nu store krav til målretningen af tilbuddene, og det er for alvor nu, at indsatsen skal have effekt. - Sænkelsen af driftsrefusionen er ikke ensbetydende med, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering blindt skal udfases. I hvilke tilfælde kan det give god mening fortsat at anvende øvrig vejledning og opkvalificering frem for virksomhedsrettede tilbud? - Har den fremtidige aktive indsats været drøftet politisk? - Sænkelsen af driftsrefusionen gælder også for personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Hvordan ser andelen ud for denne målgruppe? Nøgletallet viser klyngernes gennemsnitlige andel af øvrig vejledning og opkvalificering sammenholdt med den gennemsnitlige andel arbejdssteder, der minimum har én a-dagpengemodtager i løntilskud eller virksomhedspraktik. Der ses en tendens til, at klynger med mere favorable rammevilkår (højt klyngenr.) har en mindre andel arbejdssteder i kommunerne med virksomhedsrettede indsatser (lyserøde søjler og højre akse). Samtidig benytter klynger med mere favorable rammevilkår i højere grad øvrig vejledning og opkvalificering (mørkerøde søjler og venstre akse). Det viser, at selv kommuner med gunstigere vilkår også er nødt til tage stilling til deres fokus på virksomhedsrettede tilbud og strategien for samspillet med virksomhederne, når driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes for de forsikrede ledige. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% Klynge Øvrig vejledning & opkvalificering Arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats 12% 10% 8% 6% 4% 2% Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering (pct.) Lyngby-Taarbæk 13,0 Gentofte 13,7 Rudersdal 18,5 Hørsholm 31,7 Ballerup 36,4 Allerød 36,7 Hillerød 12,0 Fanø 12,5 Lejre 13,5 Dragør 16,7 Gladsaxe 20,9 Egedal 22,1 Herlev 24,3 Furesø 30,0 Glostrup 38,0 Skanderborg 5,3 Struer 5,9 Syddjurs 17,7 Roskilde 24,1 Odder 25,0 Fredensborg 25,3 Solrød 26,5 Favrskov 34,8 Viborg 8,4 Kolding 8,6 Herning 9,3 Lemvig 11,1 Ikast-Brande 12,9 Faxe 13,0 Sorø 13,3 Aarhus 15,8 Rebild 15,9 Holstebro 17,0 Køge 17,3 Billund 17,9 Gribskov 18,1 Vallensbæk 18,2 Silkeborg 19,4 Greve 20,8 Helsingør 22,2 Frederiksberg 22,6 Vejle 22,7 Brøndby 23,3 Hedensted 24,0 Varde 24,2 Frederikssund 24,7 Stevns 27,5 Hvidovre 28,9 Høje-Taastrup 29,8 Samsø 0,0 Morsø 4,6 Randers 6,4 Skive 7,5 Middelfart 7,7 Fredericia 7,7 Aalborg 9,0 Ærø 9,1 Ringkøbing-Skjern 10,4 Halsnæs 11,5 Mariagerfjord 11,9 Esbjerg 14,1 Jammerbugt 14,4 Vesthimmerland 14,8 Tårnby 15,8 Horsens 15,9 Vejen 16,4 Thisted 17,0 Norddjurs 18,1 Tønder 18,1 Brønderslev 18,7 Næstved 20,7 København 21,4 Haderslev 22,7 Ringsted 23,5 Albertslund 26,4 Vordingborg 27,6 Kalundborg 30,7 Odsherred 34,3 Rødovre 39,0 Læsø 50,0 Holbæk 58,2 Hjørring 5,7 Langeland 10,2 Nyborg 13,6 Slagelse 15,0 Aabenraa 15,1 Kerteminde 15,2 Sønderborg 15,7 Svendborg 16,2 Faaborg-Midtfyn 16,2 Bornholm 17,3 Assens 21,5 Nordfyns 22,1 Frederikshavn 12,2 Lolland 17,1 Ishøj 21,1 Odense 27,5 Guldborgsund 29,7 : Angiver ændring i kommunens placering i den enkelte klynge i forhold til året før. Klyngeinddelingen er afhængig af, hvilken ydelse nøgletallet omhandler.

14 91