Interviewer: Jeg ved, at man på CBS kan læse noget der hedder healt management, men jeg kender ikke noget til uddannelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewer: Jeg ved, at man på CBS kan læse noget der hedder healt management, men jeg kender ikke noget til uddannelsen."

Transkript

1 13.3 Bilag 3 - Jes Søgaard Interview m. Jes Søgaard d Søgaard: Men så skete der det, at da jeg havde skrevet speciale, og ikke rigtig vidste hvad jeg ville lave, så blev jeg hængende på universitet, som svarer i dag til ph.d. og så fik jeg tilbud om at komme ud til epidemiologerne på socialmedicin, og så var jeg faktisk der og så var det meget naturligt som økonom, at jeg gik over og blev sundhedsøkonom. Der er ingen specialiserings, eller det ved jeg ikke for epidemiologerne, om de muligvis har en tilknytning. Interviewer: Jeg ved, at man på CBS kan læse noget der hedder healt management, men jeg kender ikke noget til uddannelsen. Søgaard: Ja det er rigtigt, de har et center for healts management, og de har en master i healts management, som jeg har været involveret i, men den er lukket da den ikke kunne klare sig i konkurrencen med den statslige master uddannelse, for den lå for tæt på og var halvt så dyr. Jeg ved at i de sidste par år, jeg har været i DSI i mange år, men før var jeg professor på syddansk universitet, og der havde de en specialiseringsretning inden for sundhedsøkonomi. De er ingen som bliver kandidater inden for sundhedsøkonomi. Interviewer: Tror du, det er noget der kommer? Søgaard: Jeg tror det er for snævert. Jeg tror at det vi kan se hos os, vores sundhedsøkonomer, halvdelen af dem har en kandidat uddannelse i folkesundhedsvidenskab, og de andre har sådan noget polit. og økonomi, altså nationaløkonomi. Så har vi også en som er cand.merc. Interviewer: Hvad er det? Søgaard: Det er den internationale retning på handelshøjskolen på CBS. Men man kan blive sundhedsøkonom på mange måder. Interviewer: Jamen det er også meget spændende. Søgaard: Jamen der er i hvert fald meget der tyder på at man bliver arbejdsløs, da der er mange forskellige arbejdsmarkeder. Der er faktisk en del som kommer ud og arbejder i forsikringsselskaber, men de kommer primært i farmaceutiske virksomheder. Vi har en stor farmaceutisk industri, og der er rigtig mange ansat i Lundbeck og Novo Nordisk. Specielt Novo. Lundbeck har deres hovedkontor i Paris. Men Novo har deres hovedkontor inden for sundhedsmedicin her i Danmark. De fleste importfirmaer, altså dem som markedsfører de forskellige præparater i Danmark, har altså også en to-tre sundhedsøkonomer ansat. Så er der også mange ude i forvaltningerne. Interviewer: Ja og i ministerierne. Det er da godt, at der både er jobmulighederne i det offentlige og det private. Søgaard: Ja altså det giver lidt dynamik, da der er mange ting der svinger lidt op og tilbage. Og så snakker man nu om, at den offentlige sektor ikke skal vokse så meget. Men sundheden kommer til at vokse meget, altså det tyder alt på fordi sundhed betyder så meget mere for andre ting som Side 1 af 22

2 uddannelse, socialpolitikken, beskæftigelsespolitikken. Og så har vi set i mange lande, at sundhedsvæsenet på godt og ondt stiger hurtigere end BNP, så man snakker om en indkomst diversitet på 1,25 %. Det vil sige hver gang vores BNP, altså vores samlede økonomi vokser med 10 % så vokser sundhedsvæsenet 12,5 %, så det er ikke noget godt, at det er sådan. Derfor er der også nogle som siger, at man skal lave markedsgørelse, og det er det i snakker om. Interviewer: Skal vi lige ligge frem hvad vi forestiller os? Søgaard: Ja det synes jeg I skal gøre. Interviewer: Vi har aftalt, at det er mig som fører interviewet, men at hun også kan deltage og stille spørgsmål. Søgaard: Har I ikke sådan en hvor i optager? Interviewer: Jo den ligger lige her. Søgaard: Nå jo! Det er jo ret at vide. Interviewer: Du kommenterer jo bare hvis der er noget, og så har vi 16 spørgsmål og nogle ekstra spørgsmål som vi formentligt ikke tror, at vi får tid til. Men vi er her så længe, som du nu har tid. Så måske vi kan regne med 3-4 minutter til hvert spørgsmål? Men så tænker jeg at vi bare går i gang, og så læser jeg bare spørgsmålene op? Søgaard: Du behøver ikke læse op, det vil jeg næsten helst selv. Det er mere hvis der er noget i vil tilføje. Interviewer: Jamen det kan vi sagtens gøre. Så starter du bare og så må jeg prøve høfligt og afbryde dig. Søgaard: Skal vi så bare starte med nummer 1? Interviewer: Hvis du synes at det giver mest mening at tage dem i den rækkefølge, ellers må du gerne springe i dem for vores skyld. Søgaard: Næh nej, altså det tror jeg er lettest for mig og formentligt også for jer, for i har jo nok haft en eller anden struktur her. I starter med markedsgørelse og det første jeg tænker på, det er er, at udliciteringen kan jo faktisk være noget man har selvom man egentlig ikke har en markedsgørelses politik. Altså man har udlicitering næsten altid stort set i den offentlige sektor, der plejer at være bestemte opgaver som typisk er udliciteret. Det gælder i princippet også noget med at købe varer, det foregår i virkeligheden også ved udlicitering, hvis man ikke kan producere det selv. Det er altså.. Markedsgørelse er bredere end udlicitering. Og udlicitering kan man faktisk godt have, uden egentlig at have en markedsgørelse strategi. bare lige så vi ved hvad det er.. Interviewer: Må jeg lige afbryde dig 2 sek.? Søgaard: Ja selvfølgelig! Side 2 af 22

3 Interviewer: Vil du i den kontekst udtale dig om privatisering og udlicitering i forhold til sundhedsvæsenet. Fordi vi.. Det var nogle kommentarer vi fik fra Johannes Due, hvor vi havde skrevet privatisering af sundhedsvæsenet, men han forklarede at det ikke var det område som vi rent faktisk ville undersøgelse. Men nærmere udlicitering. Men har du en anden fortolkning af det? Søgaard: Det ved jeg ikke om jeg har. Altså man kan jo godt snakke om markedsgørelse uden egentlig at have en privatiseringsstrategi. I er jo senere inde på NPM, som jo er et udtryk for at man gik fra gammeldags regelstyring op til midten af 80'erne. Og så kom det stort set samtidigt i mange lande, altså det var specielt Storbritannien, da de først havde en kraftig privatiseringsbølge, og så er det faktisk Blair der er med til ligesom at gøre det mere spiseligt inden for New Labour, og det handler om at tage nogle ledelsesprincipper og styringsprincipper fra private virksomheder og lade dem påvirke en offentlig forvaltning. Så indtil da var der meget regelstyring og man havde en forestilling om, i gamle dage, at den måde man finansierede den offentlige service produktion på, altså den måde man afregnede med sygehusene, skolerne osv. skulle være neutrale i alle henseende. Man snakker om med sygehusvæsenet, som er det jeg kender mest til, om omkostningskompensation. Altså det er sådan set ligegyldigt om det er i USA, hvor det jo overvejende er private non-profit hospitaler eller om det var i Nordeuropa med overvejende offentlige sygehuse, så havde man omkostnings kompensation i den forstand at de så en række for de omkostninger de havde, og de lønbudgetter de havde, og så betalte man. Og så styrede man stort set på lønbudgetterne hvor mange man kunne have ansat. Og der begyndte der at komme nogle nye tanker ind, altså skal vi ikke begynde at sige i får nogle bestemte ydelser på sygehusene. Det handlede om en bestemt kvalitet og nogle bestemte servicemål, og de begyndte så at blive lagt ind i nogle budgetter, så man gik fra at være gammeldagsramme styring til noget hvor man sagde, en del af de penge i får, de afregnes efter hvor mange sundhedsydelser i producerer. Så stod man med det problem, at man havde ikke noget man kunne opgøre sundhedsproduktion i, det var så en stor masse af sundhedsproduktion, altså operationer, undersøgelse, forundersøgelse, folk der lå på sygehuset, altså et antal dage og øh.. Så skulle man jo finde ud af, hvad man skal opgøre den her produktion i. Altså man havde behov for en form for kommunisering af en serviceproduktion, altså varegørelse. Og der fik man så inden for sygehusområdet udviklet det område der hedder DRG, det ved jeg ikke om i har hørt om? Det er den måde hele den somatiske sygehusproduktion både ambulant og stationære ydelse, altså ydelser der leveres under indlæggelse. De opdeles i cirka 600 DRG områder, og omfatter derfor en speciel aktivitet. Hvis du bliver indlagt og har brækket dit ben, så har det DRG nr. 156 og så ved sygehuset at de får tusind kr. for at sy det ben sammen. Hvis der så tilstod komplikation, så kan man sige at det er et benbrud der skal sættes sammen med operation, sengeleje, efter kontrol. Når der er en komplikation så får de kr. i stedet for. Det er et udtryk for, at man prøver, inden for systemet, at få nogle markedsgørelser. Kan i se det? Det begyndte at rulle ud fra.. Det startede i USA i slutningen af 70'erne, så kom det til Europa i midten af 80'erne, og er i Danmark ret sent i sygehusvæsenet, og der har vi først fået det i de sidste 15 år, fra slutningen af 90'erne. Og det er DRG systemet der har været med til at bære det. Samtidigt er der kommet masser andre ting, man er begyndt på totalt uhørt at man giver det ledende personale bonus hvis de klarer sig godt på deres afdeling osv. Sygeplejerskerne kan få noget tillæg til deres løn, hvis det er afdelingsproduktion og de har en høj produktion og lavt sygefravær osv. Det var uhørt for 20 år siden. Så det er en markedsgørelse inden for den offentlige sektor, så kommer i så til det der med privatisering. Privatiseringen kan være to forskellige ting. Så i skal sondre imellem to ting. Privatisering kan være finansiering i hele produktion, når man snakker om privatisering af produktion så er det, og der er vi inden for udlicitering, at man faktisk tager en del af noget offentligt finansieret serviceproduktion og ligger ud til en privat leverandør som så leverer enten altså på en eller anden form for kontrakt, det er så nogle regler man kalder udliciterings kontrakt, Side 3 af 22

4 det kan også være, og det må være det man så i sygehusvæsenet fra 2002 hvor man indførte det udvidede frie sygehusvalg i forbindelse med først 2 måneders, så 1 måneds garanti, som jeg også vender tilbage til, at patienterne kunne tage de offentlige penge med og få gratis behandling på private sygehuse eller klinikker, og i princippet også i udenlandske, offentlige eller private, og så betalte det offentlige. Altså det er privatiseringen af en offentligt finansieret produktion. Og det har vi set meget af i det sidste årti, og her indenunder hører udlicitering, men det kan også være andre former. Det udvidede frie sygehusvalg, var jo ikke ydelser man fik under licitering, der havde man en ret til at få betaling, når de var godkendt som private hospitaler, og under det frie sygehusvalg, der skulle de så godkendes af dansk region og have en kontrakt. Så er der privatisering af finansieringen og det kommer vi også tilbage, og det er f. eks brugerbetaling, eller indførelse af private sundhedsforsikringer. Så siger du i stedet for at vi skattefinanser de i princippet offentlige og private producerede ydelser og borgeren betaler det hele selv eller noget af det, så i stedet for at man betaler det over skatterne, så vi lige fortiden gør hos de praktiserende læger og ikke hos tandlægen. Hos tandlægerne betaler vi gennemsnitlige 85 % til, hvorimod hos de praktiserende læger betaler vi 99 % over skatterne og kun den sidste procent. Medicin og sådan noget det er sådan lidt midt imellem. Det er et eksempel på privatisering af finansiering. Det er det samme med sundhedsforsikringer, der går man ind og siger jamen altså hvis du har en sundhedsforsikring, det kan være, altså med eller uden arbejdsgiverbidrag, så kan du bruge det til at finansiere nogle sundhedsydelser i stedet for de skattefinansieret sundhedsydelser. Det blev et lidt langt svar. Interviewer: Det er et svar som jeg tror, vi kan få rigtig meget ud af. Søgaard: Jamen godt det er et langt eksempel men vi har været inde på, at i skal sondre mellem privatisering af produktion og privatisering af finansiering. Det er i princippet uafhængige, det vi har set i de sidste 10 år er privatiseringen af produktion dels i form af udlægning til flere licitationer, men vi har altid har udlicitering i det danske sundhedsvæsen og altid høj grad af privat produktion, altså de praktiserende almenlæger, vores egen læge, Falck, tandlæger, fysioterapeuter. Altså en meget stor del af det vi kalder det primære sundhedsvæsen er faktisk privat, men de er sådan på offentlige kontrakter og en del af det er offentligt, eller faktisk størstedelen er offentlig finansieret. Tag patienttransport, tror jeg at der i alle 5 regioner kører med kontrakter med private entreprenører, typisk Falck, og der kan også være andre. Så det er vigtigt at sondre imellem de to ting. Og de andre begreber i bruger, udlicitering er en bestemt form for privatisering. Og så kommer spørgsmålet: Medfører alt det her øget effektivisering? Det er det i starter ud med. Det er det store spørgsmål, og derfor kan man ikke svare ja eller nej. Det vil ikke give mening. Men min påstand vil være at havde vi fortsat, hvad det man kan sige meget i nutidens perspektiv, meget gammeldagsregelstyring af sygehuset og sundhedsvæsenet, som vi havde frem til i Danmark, så havde vi ligget på et produktivitetsniveau på under % af det vi har i dag. Vi har faktisk et ret produktivt produktionsapparat både på de offentlige sygehuse og de privat praksis. Og det har noget at gøre med at der har skulle være noget dynamik til at skabe en udvikling der dels giver bedre kvalitet og i lægerne og sygeplejerske daglige aktivitet, og dels giver større volume. Så det er min helt klare påstand. Hvad det så er for komponenter der giver måling.. Altså vi bliver målt på det her siden 1997, hvor man måler produktivitet i sygehusvæsenet, hvor vi har en 2-5 %, det er ret meget inden for en serviceproduktion. Sygehusproduktion er jo det med serviceproduktion, så det er faktisk ret meget. Vareproduktion i øvrigt kan de have højere, for det er meget mere masket efter og sådan. Men altså 2-5 % det er ret højt og det skyldes formentligt at der har været udgift pres, der har virkelig været pres for at få flere behandlinger pr. krone, og så har der også være, det er det vi drøfter og faktisk ikke ved alt for meget om, der har også været en konkurrenceudsættelse, men i og med patienterne kunne tage pengene med og gå i den private sektor, så jeg tror, men vi er Side 4 af 22

5 ikke på sikre forhold, det er ikke noget med at slå en facitstreg over, men der er hos sådan nogle hos mig tro på, at vi har været med til at skabe det her meget effektive sygehusvæsen. Når vi laver undersøgelser hvor vi sammenligner private og offentlige sygehuse, og det her er kun i Danmark, der har faktisk ikke været nogle egentlige undersøgelser af produktivitet på offentlige sygehuse vs. Private sygehuse, det skyldes bla. at de private sygehuse i Danmark er meget meget små. Det er først nu de kolliderer sig og de er typiske meget små, hvor de offentlige sygehuse bliver større og større. Så det vil være meget meget svært at sammenligne, fordi det er helt forskellige behandlinger de tilbyder og det er helt forskellige patienter. De private kan selektere deres patienter og det kan offentlige sygehuse ikke. I udlandet har man lavet undersøgelser, hvor man sammenligner produktivitet altså hvor mange sundhedsydelser får man pr. betalt krone og der er noget der tyder på, at hvis der er en forskel, så er det til de offentlige sygehuses fordel, eller det man kalder private non-profit, og det i nogle lande har man ikke ret mange offentlige sygehuse, men derimod nonprofit f. eks USA, så altså det var sådan igennem 80 erne og 90 erne at de private sygehuse antoges at være en anelse mere produktive end de offentlige, er det måske tippet over til at være det modsatte. Min vurdering vil være, at de nok er ved at konvergere og det har noget med ledelsesformerne at gøre, som er de samme hos det offentlige og private. Men grundlæggende så ser jeg det samme niveau. Så der er ikke et klart svar på det her, min vurdering er, at det er meget stort og heterogent litteratur at productivities comparisons som fra forskellige lande som Tyskland, Frankrig, USA, Sydkorea, Japan og mange forskellige lande er, at der hvor der er forskel, ser det ud til at det er til fordel for non-profit vs. for-profit eller offentlige vs. Private. Når det så er sagt, så tror jeg, men det er igen en tro, baseret på mange samtaler med sygehusdirektører og observation af det danske sygehusvæsen igennem de sidste 32 år, at der er visse former for sygehusproduktivitet, som der er nogle økonomiske fordele ved at udlicitere til det mindre private, de mest basale behandler, altså der hvor man kan gøre behandlingerne til genstand for en slags hvad skal vi sige, samlebåndsproduktion, der er noget der tyder på at de private virksomheder er bedre til at organisere det, og virkelig få udnyttet det som er ved samlebåndsproduktion. Det kan man lettere gøre ved private sygehuse hvor man kan afskærme sig fra alle de andre ting der kan forstyrre sådanne samlebåndsproduktioner, altså alle de akutte behandlinger. Halvdelen af de moderne offentlige sygehuse er akutte som kommer ind og ud, nu prøver man godt nok at få det samlet på fælles akutmodtagelser, men på de andre afdelinger bliver de også hele tiden forstyrret af, de altid skal have kapacitet til at modtage akutte patienter. Det skal de private ikke. Så derfor er de bedre i stand til at afskærme en samlebåndsproduktion, og derfor tror jeg der kan være en fordel i at udlicitere bestemte former af de danske sygehusvæsen. Vi skal have gjort noget med tid, fordi jeg svarer i lang tid. Nu har vi jo egentlig været inde på spørgsmål to, det vi skal huske når vi snakker udlicitering er det privatisering af produktionen og ikke udlicitering af finansieringen. Så udliciteringen aflaster kun de offentlige finanser hvis man kan gør det billigere i det private end i det offentlige. Så hele øvelsen, medmindre at der er nogle ideologiske i det her med at udlicitere eller ikke at gøre det. Det er klart når Cepos går meget ud og siger, at vi skal udlicitere noget mere, så er det jo ligeså meget noget ideologi, at de mener det vil give et bedre samfund. Den offentlige sektor skal gøres mindre osv. det vil kun aflaste de offentlige finanser hvis man kan gøre det billigere i det private end i det offentlige. Der er jeg meget i tvivl om man kan sige noget entydigt. Altså om det er billigere. Men meget tyder på, at sådan de mere tiltalende, hvis folk skal ind og have lavet entydige øjn operationer eller lignende, så er der meget der tyder på, at det kan være en fordel at ligge sådan noget ud i det private. Det man skal huske på, som også kommer som ekstra omkostning ved udlicitering til private virksomheder, det er transaktionsomkostninger for at sådan nogle udliciteringskontrakter, det er svært at lave på sygehusproduktion, fordi det er svært at kvalifikationskravet og kvalitetskravet. Altså hvad er det for kvalitet du vil forvente, og det skal du Side 5 af 22

6 beskrive på en helt anden måde når du ligger det ud i private virksomheder, fordi du mister grebsstyringen. Så længe du har det i det offentlige sygehusproduktion, så kan politikerne og deres embedsmænd i forvaltningerne gå ind i det daglige og ligesom følge om kvaliteten, omfanget af patienterne osv. der kan gå galt i en sygehusproduktion det kan man følge i det daglige, ligeså snart man ligger det ud i en kontrakt i udliciteringen kan man kun styre det igennem kontrakten. Det er meget svært at beskrive de her ting, hvad der kan ske. Og igen taler det for, at det er en mere stabiliseret produktion der kan ligges ud i det private, da det er lettere at beskrive sådanne kontrakter i juridiske termer. Interviewer: Og beholde alt det akutte i det offentlige? Søgaard: Ja alt det akutte og komplekse, altså kræftbehandlinger, selvom man er ved at stabilisere det i kræftpakker, så er det stadigvæk en kompleks produktion, og der er involveret rigtig mange forskellige specialer osv. Så det vil formentligt være noget af det sidste man ligger ud, men mindre operationer, ledoperationer, hofteoperationer, kunne man godt ligge ud og hæve spørgsmålet om man kunne gøre det i endnu større grad end man har gjort, men der er mange forskellige faktorer inden for hvorfor man skal gøre det eller ikke skal gøre det. Altså sygehusene skal jo ikke kun producere sygehusydelser, de skal også reproducere sig selv og det vil sige sygehuse skal også uddanne nye læger, nye sygeplejerske, nye alle de andre, bioanalytikere og hvad de hedder alle sammen. så hvis man skal ligge mere ud til de private, skal vi jo sikre os, at de også varetager de opgaver. På sygehusene sker der også det, i det private ville man kalde det research of development, på sygehusene kaldes det kun forskning. Men alle sygehusene har en løbende forskning og det er den forskning der gør, at behandlingen i morgen bliver bedre end i dag. Faktisk er der meget som viser at forskende afdelinger har en bedre kvalitet her og nu, så hvis vi ligger endnu mere ud til det private så skal vi huske at have forskningen med, uddannelsen osv. og igen bliver styringskompleksiteten, bliver vanskeligere i det private regi end i det offentlige. Interviewer: Ja men så var du lige inde over 2 eren, nu tænker jeg bare, at det godt kan være at, jeg kunne forstå på dig, at man godt kan sige at det private aflaster det offentlige, hvis man går ud og udliciterer samlebåndsopgaverne, og de mere stabile sundhedsydelser til det private? Søgaard: Og så skal man bruge det private som en buffer kapacitet. Interviewer: Hvad mener du med det? Søgaard: Jamen det er, at sygehusproduktionen har jo en stokastisk komponent i, at man ikke ved præcis hvor mange brækket ben og hvor mange har blødninger i hjernen, og hvor mange for grå stær osv. Man har nogle historiske erfaringer som man selvfølgelig kan basere sig på, og hvis man tager fra hele landet, vil der nok ikke være de store udsving. Men for de enkelte optagerområde kan der være ret store fluktuationer, og hvis du hele tiden skal sørge for, at du skal have en kapacitet der er gearet til at du har peaks, der hvor der er så at sige overefterspørgsel, så skal du have en for stor kapacitet, og der kan det være en fordel at have en privat kapacitet som buffer. Det er klart, at de private ikke er interesseret i at have den rolle for meget, for så skal de tage hele usikkerheden med så i visse periode at få for få patienter. Så det vil jo fylde op med private forsikringer og patienter fra udlandet osv. det er faktisk et sted hvor det offentlige kan forbedre planlægningseffektiviteten. Det kan være et sted for de skal aflaste. Noget tredje som man altså ikke må overse det er, det forhold at de offentlige sygehuse har en eller anden konkurrence ude i det private, spiller formentlig en ikke alt for velkendte effekt, altså det er læger, som er meget bevidste om ikke at miste patienter, Side 6 af 22

7 de hader.. uanset om de er i det private eller offentlige så ser de det som en nederlag. Det er lidt ligesom hvis I som studerende går fra en bestemt lærers forelæsning, at det var ærgerligt osv. det er endnu værre for lærerne. Det har givet en anden tankegang i det offentlige sygehusvæsen, at der lige pludseligt, og det er jo ikke ret meget, det er 4 % af den samlede sygehusproduktion med det frie sygehusvalg og udliciteringer. Men det har været nok til at man er begyndt at tænke på en anden måde. Interviewer: Også på individplan? Søgaard: Ja også! Men i hvert fald de ledende overlægerne.. Det betyder rigtig meget. Men vi kan ikke rigtig måle hvor meget det er. Og det kan være det ikke er rigtigt, jeg snakker rigtig meget med specielt ledende overlæger og de kan godt se og mærke det. De kan også mærke det på deres personale, og de kan jo mærke når de lige pludseligt får nej hver gang de spørger om du kan tage noget overarbejde på lørdag, nej det kan jeg ikke, fordi der skal jeg operere på en privat klinik, og så siger de okay javel, men så skal jeg have 6500 kr. I timen, for på den private klinik der får jeg altså 6000 kr. I timen. Altså de kan jo godt mærke ind til det. Og det synes de er en unfair konkurrence. Og det har noget at gøre med, at der er kørt den her debat, som vi vidst også kommer ind på, om de private sygehuse er blevet overkompenseret og har BSI og jeg været ude med siden, jeg tror det var 2007 vi undersøgte, hvor vi faktisk mener at de blev kompenseret med DRG s takster blev de overkompenseret med cirka 20 %, og det er der meget der tyder på, at vi havde ret i, men det får vi aldrig af vide. Men altså i dag der er den almindelige kompenseringskvotient på omkring % så der er sket en tilpasning. De blev formentlig overkompenseret, og det er klart at det gjorde de private sygehuse i stand til at betale højere lønninger til sygeplejerskerne og læger. Plus at de ikke havde de faste lønomkostninger, fordi de fleste sygeplejerske og læger var ansat på sådan nogle variable kontrakter, med at de skulle komme når der var behov. Det kan man jo ikke med de offentlige sygehuse vel.. Interviewer: Har det skabt en tilflugt af læger, sygeplejerske og andet sundhedspersonale fra det offentlige til det private? Søgaard: Altså ikke i fuldtidsstillinger, eller hvad skal jeg sige basisstillinger. Jeg vil sige lige nu er de private sygehuse virkelig, det kører på et helt andet niveau end det gjorde for to år siden. Altså for to år siden, inden for de speciale de havde, hvor der var en stor sygehusproduktion, og det var specielt visse former for kirurgi og sådan noget. Der var det svært at få speciallægerne til at tage overarbejde, fordi de kunne tjene mere ude på de private klinikker. Altså det har altid været sådan at læger har taget arbejde andre steder, i gamle dage sendte vi dem bare til Norge og Sverige. Så der har det faktisk været en fordel med de private sygehuse og klinikker har kunne fastholde dem, for jeg vil skyde på at % af lægeproduktionen på de private klinikker bevæges af læger der arbejder på sådan nogle ved-siden-af s kontrakter. Nok lidt over 50 % af den samlede læge tid på de private klinikker er folk der er ansat på private kontrakter. Interviewer: Skal vi gå videre? Så var du også inde på 3 eren jo. Søgaard: Ja altså, der har jo været eksempler på Altså det vil jeg sige at det har været utilsigtet, vi så med fedmeoperationer at der var en periode hvor de private blev prioritet meget højere end de offentlige. Og det var fordi at man lige havde lavet en kontrakt med private sygehus med dette, og de private sygehuse i hvert fald på DUF området, der kompenseres de med noget der hedder procedure takster. Dem er der 3600 af i alt, og det dækker kun en del af sygehusspektret. Hvorimod Side 7 af 22

8 der for hele det somatiske sygehusproduktion kun er 600 DRG takster som procedure takster er meget mere specifikke og meget mere målrettet på enkeltstående indgreb gennem DRG takster. Altså det glemmer man. Så proceduretakster tager udgangspunkt i DRG taksterne, men at inden for en DRG gruppe kan der være forskellige procedure takster. Og det har simpelthen noget at gøre med, at de private sygehuse er alt for små til at kunne operere med den risiko, der ligger i at kunne operere på felterne med meget brede DRG takster. Hvor nogle af de ydelser der skal leveres til en given DRG takst til f. eks tusind kr. Hvis vi snakker om et brækket ben, måske i virkeligheden koster kr. og andre kun koster 6000 kr. Så stor variation er der i DRG taksterne. Men ikke de der procedure takster tog jo udgangspunkt i DRG taksterne og der oplevede man i 2006 eller i 2007 at dansk region havde aftalt en takst med foreningen af de private sygehuse til omkring kr. og det svarede stort set til DRG taksten og så to uger efter at de havde lavet den der 2 års kontrakt, der ringede sundhedsstyrelsen til Dansk Region og sagde, at nu halverede de taksten nu til kun kr. Der var de simpelthen bundet, af den der kontrakt, de havde lavet. Så i halvandet år der afregnede man med cirka det dobbelte for det private, og det var jo ret uhensigtsmæssigt fordi lynhurtigt blev alle fedmeoperationer lavet på de private sygehuse, altså lægerne er jo ikke åndssvage vel. Men det var utilsigtet, så har der været nogle eksempler hvor det ekspost har vist sig at være, at de private sygehuse er blevet kompenseret mellem % i forhold til DRG. Og det er bare fordi de har sovet i timen, når de har lavet den kontrakt. Alle er ikke enige om at det er uhensigtsmæssigt, men det er sådan noget der sker. Men det er utilsigtet. Interviewer: Men er det noget der bliver taget hånd om? Søgaard: Jeg vil sige, at man er blevet meget bedre til det. På alle måder. Altså alt handler jo om læring, og hvis du går tilbage 5-6 år, var der til dels meget politisk modstand hos nogle regionspolitikere, og også geologisk modstand og det betød at de sådan ikke gjorde meget ud af det her tekniske med at lave de her kontrakter. Altså det var jo uendeligt dumt af regionerne, at de var så langsomme til at prøve at få flyttet produktionen fra det udvidede sygehusvalg, altså DUF, over til udliciteringen, hvor de lavede kontrakter hvor de typisk kan presse de private sygehus til at gå ned på % i DRG taksterne. Interviewer: Hvad er DUF? Søgaard: DUF er det udvidede frie sygehus valg. Og det er det man har på alle.. Når der er blevet lavet diagnose, det gælder jo desværre ikke udredninger og vi kommer lidt tilbage til det, når vi går over til det der det generelle frie valg, fordi det spørger I til. Men hver gang at der er blevet stillet en diagnose, altså der er blevet lavet en udredning af patienten. Man siger nu er behandlingsplanen sådan og sådan, så trækker det på det somatiske område. Så træder det udvidede sygehusvalg i gang, i den forstand at man som borger, hvis man ikke er blevet indkaldt til behandling inden for 4 uger, så tage pengene og lave en aftale med et privat sygehuse. Og det kalder man det udvidede frie sygehus valg, og det kalder vi DUF. Man kan jo ikke gå rundt hele tiden og sige det frie sygehusvalg. Og grunden til at det hedder udvidede at før 2002, hvor Lars Løkke indførte udvidede frie sygehus valg, som hører med til at man kan tage pengene med til det private, der havde vi fra 1993 Ester Larsens almindelige frie sygehusvalg, at du som borger kunne vælge et andet sygehus i amtet og senere hele landets for basisbehandling, det hedder det almindelige frie sygehusvalg. Interviewer: Interessant. Så det var ikke helt nyskabende. Side 8 af 22

9 Søgaard: Nej, nej det var faktisk.. Altså Danmark er faktisk i forhold til mange europæiske lande og mange amerikanske health plans meget fremme med frit valg blandt providers, altså det gælder jo også praktiserende læger. I praksis kan vi jo skifte når det passer os. Det hedder sig at vi kan skifte hvert halve år, men i praksis kan vi jo gøre det fra dag til dag. Og vi har meget stor og udredede grad.. Interviewer: Men det er vel bestemt af hvilken radius man bor inden for? Søgaard: Ja i princippet, men hvis du får en aftale med en læge der bor mere en 15 km. Og han syntes det er okay, så er der bøvl med det. Det er en fordel, at det er inden for samme region, altså det er faktisk.. Der har danskere faktisk ret stor valgfrihed også ift. mange private og amerikanske sundhedsforsikringer. Og det har vi haft siden Interviewer: Skal vi gå videre til behandlingsgaranti? Søgaard: Ja. Hvad spørgsmål er det ved? Nå ja. Interviewer: Vi ved du har været ude og kritisere.. Søgaard: Ja altså, jeg har været ude og kritisere altså, det der tit sker når man siger noget til en journalist der er at de vælger at tage noget.. Der er faktisk fordele ved, at man fik de der behandlingsgarantier. Før vi fik den i 2002, der var der simpelthen områder hvor borgerne havde for lidt retssikkerhed i forhold til deres adgang til sundhedsydelser. Det har flyttet sig noget. Men det har også flyttet noget af bevidstheden hos lægerne, både i det private og det offentlige. At man har fået nogle rettigheder, der er såmænd nogle problemer i den her ordning. Og det ene har været at det ikke gælder udredninger. Altså et eller andet sted er der noget absurd i, at man får en ret til at få behandling, men du har ikke en ret til at en udredning, altså finde ud af hvad der galt med dig hvis du har symptomer. Altså alt andet lige er det jo vigtigere af finde udredningen, det kan jo være at det i kraft af noget programmere hurtigere et eller andet det kan være en farlig hjertesyge. Og det er simpelthen. Det har man politisk holdt tilbage med, fordi man var bange for at det blev for dyrt. Det andet der har været som problem, det er den her behandlingsgaranti, gælder alle sygdomme også de sygdomme hvor hurtig behandling ikke nødvendigvis er særlig vigtig. Det er jo en lang række sygdomme, hvor vi ved at der altså. Faktisk hvor der kan være flere ulemper ved hurtig behandling end hurtig. Og vi ved at der er mange ledoperationer, altså mindre operative indgreb, hvor symptomerne går i sig selv igen, og der har været læger ude og sige, at den her behandlingsgaranti har kunne medføre overbehandling. Vi har jo set inde for visse områder, at specielt ledoperationer virkelig er steget meget. Men også sådan noget som grå stær og fedme operationer osv. så det giver mening at de differentiere behandlingsgarantien, for det er det man arbejder på at nå. Det bliver bare politisk meget meget vanskeligt, fordi ligeså snart at politikerne melder ud nogle bestemte sygdomme som man måske skal vente i op til 3 måneder på at få behandling til. Så skal i bare så patientforeningen og Venstre komme. Gigtforeningen vil være der lige med det samme, fordi det ville være nogle af de sygdomme hvor man sagtens kan vente i 3 måneder. Interviewer: Og hvordan foretager man denne differentiering? Søgaard: Altså lægerne siger i praksis, lægeforeningen har jo hele tiden været ude og sige i praksis at vi bør differentiere den her, og dengang vi havde sygehusstrejken hvor det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet i 10 måneder, der var der jo to af regionerne der faktisk praktiserede Side 9 af 22

10 en differentieret ventetids garanti. Region Syddanmark og Region Nordjylland. Og det kunne de godt selvom.. Jeg tror teknisk det kan lade sig gøre, men det er da klart at der vil komme en masse gråzoneområder, så det er ikke uproblematisk. Men det vil være med til at tage det økonomipres væk, som der har været ved den udifferentieret behandlingsgaranti. Interviewer: Så du er ikke fortaler for den nuværende behandlingsgaranti, men du er fortaler for at differentiere behandlingsgaranti? Søgaard: Ja fortalere for en differentiere behandlingsgaranti, vel viden af du som økonom bliver det ikke mig, der får bøvl med at afgrænse, hvad der er, det er jo en fordel for mig, fordi at jeg mener.. Altså når man differentiere behandlingsgarantien, så udbyder du også regionernes planlægningsmuligheder. Altså når du har et valg, så skal de simpelthen have kapacitet for at kunne imødekomme de her månedskravs, som måske et eller andet sted er unødvendige. Og der er mange der siger, at det kan medføre hårdere behandlinger. Fordi du simpelthen griber til kniven for hurtigt. Og så tænkte jeg hvis man.. Nu er jeg jo ikke politiker eller ansat i finansministeriet, men hvis man sparede penge væk, kunne man bruge det til at finansiere noget på udredningsgarantien, så borgerne faktisk får, også selvom det ikke er et krav. Nogle retsgarantier for at komme til udredning. Interviewer: Fordi en udredningsgaranti ikke eksisterer på nuværende tidspunkt? Søgaard: Ja, det eksisterer hvis lægen har en mistanke om, at det kan være kræft symptomer, så kan man skrive det på et henvisning til sygehuset og så får man jo en garanti, så er man på en ordning, det er alt det med kræftpakker og udredningspakker. Men for andre er det i princippet ikke et krav. Det plejer sygehusene at gøre, men i princippet er der ingen garanti for at man kan komme ud til udredning og få stillet en diagnose og behandlingsplan. Interviewer: Ja okay. I forhold til sundhedsforsikringer? Søgaard: Snakker vi her om de private sundhedsforsikringer, altså de kommercielle og ikke Johannes Dues fra Danmark? Interviewer: Mener du om det både er arbejdsgiveren eller private? Søgaard: Ja altså sundhedsforsikringer er jo mange ting. Interviewer: Vi snakker om private sundhedsforsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler. Søgaard: Ja okay. Så det er de nye der kom fra Altså det er klart at der er en synlig forskel for borgerne, altså det siger sig selv. Når du har sådan en. Interviewer: Men når du siger borgerne, så er det vel en afgrænsning? Søgaard: Ja altså, det er eller 1 mio. Der nåede at tegne sig sådan en. Og det som er skattefinansieret gennem skatter og afdrag. Altså det er klart at det har været en fordel for dem, det er jo også derfor. Så er spørgsmålet om det er en ulempe for andre. Det er der diskussionen har stået. Hvor altså, jeg kan huske at Lars Løkke sagde engang, at det er ligesom har været et synspunkt, det der med at de private sundhedsforsikringer svarer til at have en ekstra kø i supermarkedet. Og når du får en ekstra kasse så at sige, selvom det måske er en hurtig kasse, jamen Side 10 af 22

11 så alt andet end lige så var deres argument at det blev hurtigere for de andre, så det kan godt være at det er hurtigere for dem der kan betale først, det er det jo i virkeligheden at have en sundhedsforsikring. Men det bliver kortere for de andre. Interviewer: Og kritikere vil mene, at de andre ikke kan komme til i god tid? Søgaard: Og kritikere har så sagt.. Nej ikke når du åbner en ekstra kasse flytter du også ressourcer derover, så du tager fra fælleskassen. Og vi har aldrig fået noget enstydigt svar på hvem der har ret. Det har vi faktisk ikke. Og diskussionen kører, der er ikke noget fagligt grundlag, hvor man kan sige at det ene synspunkt har ret, og det andet synspunkt ikke har ret. Altså det man kan sige er, at der har været forbavsende lidt god forskning inden for dette. Altså nogle har sagt, det er derfor det er lidt vigtigt, det der med at lægerne og sygeplejerske der arbejder på de private klinikker, var det så nogle man stod og manglede på de offentlige sygehuse. Det kunne vi ikke rigtig dokumentere med hensyn til faste hovedstillinger, hvor man arbejder de der 32 timer, fordi en del af deres vagt blev kompenseret til at de så kun arbejder 32 timer i stedet for 37 timer, sådan som almindelige mennesker. Men det gjorde det nok på det der med overarbejde. For overarbejde har nok som regel været svært at få lov til og blive praktiseret på de offentlige sygehuse, fordi der har været regler om det, og det ønskede man ikke, fordi de jo ikke har kapacitet til det. Så altså hvis alternativet til at de danske læger og sygeplejerske i deres fritid arbejder på danske privatklinikker, eller de tager til Norge og Sverige og vi har behov for den ekstra arbejdstid, så syntes jeg da egentlig det er ærgerligt de arbejder på en privat klinik. Og så kan man snakke om, at man tager ressourcer fra det offentlige. Interviewer: Så der er lige gode argumenter på begge sider? Søgaard: Ja der er mange argumenter. Hvis i spørger om, det jeg har haft imod de private sundhedsforsikringer det har været skattefradraget, det har egentlig ikke været at de eksisterer, hvis folk gerne vil have dem, og deres arbejdsgiver gerne vil betale for dem, så syntes jeg det er fint. Interviewer: Men hvad er problematikken med skattefradraget? Søgaard: Det er så at jeg er med til at betale det. Og som ansat i det offentlige arbejdsmarked, altså DSI er sådan en gråzone virksomhed, men da vi har et tæt samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen ville det være rigtig dumt af mig, at indføre en privat sundhedsforsikring for mine medarbejder, fordi min bestyrelse består af topfolk inde for det danske sundhedsvæsen. Men altså min kone som arbejder i Tryg Fonden, de har den der private forsikring og de får det jo.. Ja altså nu er skattefordelene jo forsvundet, men altså dengang der var jeg jo med til at via. Skatten at betale, for skulle ikke betale skat, det blev altså ikke beskattet af den her gode. Og det er meget den her cirka million, var primært fra det private arbejdsmarked, det er først begyndt at komme ud i det offentlige nu. Og så er der alle dem som er uden for arbejdsmarkedet. Det var det jeg havde imod. Så hvis det er sådan at de private sundhedsforsikringer faktisk aflaster de offentliges udgifter, både fordi det jo.. Private sundhedsforsikring er jo en privatisering på af finansiere og produktionen. Fordi man i private sundhedsforsikringer typisk går til de private sygehuse og klinikker. Offentlige sygehuse må jo ikke levere behandling imod betaling, det står simpelthen i sundhedsloven. Så hvis det virkelig er en fordel, og aflaster de offentlige kasser, og det gør at man kan koncentrere sig om nogle andre ting, så syntes jeg det er fint, men så skal man udvide det tilbud, så alle i princippet har adgang til det. Og derfor har jeg været ude med nogle forslag om, at man skal sørge for at det også kan lade sig gøre uden for arbejdsmarkedet så alle der ønsker at have den sikkerhed, og kan betale Side 11 af 22

12 lidt af det selv, de får mulighed for det, så må det være deres egen dispositioner der gør om de vil gøre det ene eller det andet. Interviewer: Men det skaber en eller anden form for, nu skulle jeg lige til at sige ulighed, men mere en uretfærdighed? Søgaard: Jamen altså du, hvis du giver folk nogle muligheder og nogle valg så kommer der altid ulighed, det gør der. Fordi vi ved at der er, altså.. fornuften ud fra sådan en sundhedsrationalitet og hurtigt at kunne komme til behandling hvis det bliver nødvendigt, hænger sammen med dit uddannelsesniveau. Altså det viser alt erfaring. Alt forsikringsadfærd, og det er er problem. Og spørgsmålet er så, bliver der taget hensyn med dem med dårlige beslutningstagen, dårlig uddannelse, vil du lade det hindre, at andre få adgang til sygehusvæsenet. Det er jo et dilemma men står i, i et eller andet tankegang, og mest mulighed lighed vs. Mest mulighed frihed. Altså man er nødt til at træffe nogle valg i et samfund, og så kan jeg som forsker, jeg skal jo ikke have nogle meninger om nogle ting som forsker, men jeg kan sige ud fra det synspunkt, kan det jo være en fordel og en mulighed. Interviewer: Hvordan mener du, at de private arbejderbetalte sundhedsforsikringer har påvirket, har du en mening om ventelisterne? Søgaard: Hvis vi lige tager først, altså hvorfor blev der lige pludseligt en million til og med efteråret i 2002, hvor det her skattefradrag kom, var der vel.. Det havde ligge meget tæt på der havde de her forsikringer, og det var stort set fra direktører, top funktioner i private virksomheder. Så kom det her med at skattefradrag og så eksploderede det, det gik virkelig stærkt. Det steg helt vildt indtil Det der var det gode ved loven, det var faktisk imod Venstres gode vilje, men Dansk Folkeparti der forlangte at det skulle med, det var at så skulle være et gode for alle på en virksomhed. Det var ikke alle virksomheder der praktiserede det, men det var hensigten med loven. Og det syntes jeg faktisk var en god ting, at det var sådan. Det jeg har kritiseret dem for, det er at det inkluderede folk var det private arbejdsmarked og ikke folk uden for arbejdsmarkedet. Nå, men altså årsagen var helt klart at du fik det gjort skattesubsidieret, og plus at vi lever i et samfund hvor folk bliver mere og mere observante omkring sundhed. Det er mere opmærksomhed omkring sundhed end der var for 30 år siden. Det er jo selvfølgelig også med til at gøre det. Hvilken effekt mener jeg så, at det har haft for ventelisterne? Jamen det er det, vi lige har diskuteret. Det er det vi ikke helt ved, altså har det aflastet den offentlige sygehusproduktion. Det har det da nok på nogle områder, og andre områder der har det måske ikke, fordi at når folk har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, så kan en del af de ydelser man får fra sundhedspersonale, er ting der ikke ville blive givet tilskud til overens med sygesikring eller sygehusproduktion, altså det vi kalder wellbeing. Altså der er en lang række fysioterapeutiske ydelser og ekstra ting hos tandlæger og kiropraktorer og sådan noget, som de så begynder at bruge tid til, som de ikke ville have gjort hvis man ikke havde haft de her sundhedsforsikring. Og det har så været med til at sige, at.. Nogle har sagt at jamen så tager det ressourcer ud af det offentlige, den offentlige produktion. Og dermed er det også kaldet øget ventetid på ventelisterne. Men vi kan ikke bevise at det forholder sig sådan. Og der hvor jeg har haft svært ved det, ud fra en lighedsbetragtning, så er det specielt hos børn hvor vi simpelthen har set mange eksempler på, at det tit er sådan at folk spørger om, altså det er jo tit sådan at folks børn også er dækket under deres private sundhedsforsikring. Og der har været nogle sager med en eller anden minibus der forulykkede med nogle drenge der skulle til fodbold, og to af dem kunne komme hurtigt til behandling og udredning, fordi deres forældre havde en privat sundhedsforsikring og de andre måtte gå lidt længere. Altså sådan nogle ting, men igen.. Side 12 af 22

13 Interviewer: Mener du så at det ikke skulle dække over.. Søgaard: Nej for der var jeg faktisk ude og sige at det var et af de steder, hvor jeg syntes at vi er inde og pille ved nogle af de ting, vi normalt tager for givet i den form for velfærdssamfund vi har skabt i vores del af verden. Altså den form for lighed. Altså en ting er de voksne, de er et eller andet sted selv være, altså tage konsekvenserne, af en beslutning de har truffet. Jeg har et problem som er større, når det handler om børn. Det var faktisk en af konsekvenserne. Men vi kan ikke sige at de arbejdsgiver betalte sundhedsforsikringer har forkortet eller forlænget ventelisterne, det kan vi ikke. Vi kan sige at i forhold til 2002, der er ventelisterne i det offentlige sygehusvæsen reduceret med en tredjedel fra ca. 90 dage til dage. Interviewer: Er der måske nogle politikere der ville kunne påvise en sammenhæng med de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer? Søgaard: Ja det altså, du kan bruge statistik til meget. Men altså, når de går ud og siger, at han har afskaffet ventelisterne, man har formentligt reduceret dem med en tredjedel, og på nogle områder mere end andre områder. Det samme ser man i stort set alle andre lande. Altså det interessante det er faktisk at udgangspunktet, altså der blev lavet en OECD undersøgelse, der blev publiceret i 2003, men den blev lavet på data der var fra 2001, den viste af Danmark faktisk var et af de lande, blandt de ti lande der registrerer ventetiden systematisk, der havde vi simpelthen det laveste. Så altså der var også noget politik i at tale ventelisteproblematik opad i valgkampen i 2001, altså valgkampen i 2001 var første gang, at sundhedstemaet var et hovedtema, det var ikke set førhen. Interviewer: Jamen det er jo en god garanti.. Søgaard: Ja det må man sige, de fik virkelig mange stemmer og måske var det fint. Brugerbetaling. Ja. Interviewer: Jamen grunden til at jeg kom til at tænke på Sverige, det var fordi at Johannes Due nævnte, at det er noget de har derovre og nu vil vi jo ikke antage at, eller være for stærke i vores spørgsmål, men som han formulerede det, hvis det kan fungere i Sverige, hvorfor kan det så ikke fungere i Danmark? Jeg ved godt det er to vidt forskellige lande, men jeg ved at du har talt for en indførsel af brugerbetaling i Danmark, men det er måske taget ud af en sammenhæng? Søgaard: Ja altså, jeg har talt for og jeg har talt imod. For det første har vi brugerbetaling, men gennemsnitligt har vi ligeså meget brugerbetaling som Sverige. Jeg tror vi har omkring 15 % af danske sundhedsudgifter, også private finansieringen går gennem betaling, i Sverige måske 16 %, og det samme med Norge. Norge har også brugerbetaling hos de praktiserende læger. Danmark er faktisk sammen med Storbritannien, der er det særlige ved, at vi har vores brugerbetaling på næsten alt andet end lægeydelser. Vi har det på medicin, på tandlæger, på kiropraktik og anden terapi, og der har vi det i høj grad. Altså 85 % af alle tandlæge udgifter er privatfinansierede, det er rigtig meget. 60 % af vores medicin udgifter er privat finansiering. Det er rigtig meget. Det er overbetaling. Det er så at sige prisen vi betaler for friholde lægekonsultationer hos den praktiserende læge, hos speciallæger og rundt i sygehuset. Du kan også vælge at gå til hvilken som helst speciallæge. Det er en mulighed vi har i Danmark, jeg kan se i kender den ikke engang. Så når vi snakker om at indføre brugerbetaling i Danmark, så snakker vi om at indføre brugerbetaling for at gå til den praktiserende læge, og få at komme på sygehus. Side 13 af 22

14 Interviewer: Må jeg lige spørge dig om noget? Er der brugerbetaling i Sverige når man går til en praktiserende læge? Er der det? Søgaard: I Sverige er de praktiserende læger ofte vant til det. Og i Sverige betaler man faktisk også lidt for sygehusindlæggelse, altså sådan lidt.. og man siger at det ikke er behandlingen man betaler for, men det at man får mad og en seng osv. Jeg kan ikke huske hvor meget det er. Men tror det er 100 kr. Pr. dag i de første dage. I Norge er der ikke på sygehusbehandling men der er på praktiserende læge. Altså fordelen ved at ligge en afgift på f. eks praktiserende læge på f. eks 150 kr. Det er at, det vil give en formentligt netto på 3 mia. Kr. Også hvis i indregner et loft, at man ikke kan komme til at betale mere end 3500 kr. Det er der lavet beregninger på. Det er selvfølgelig en fordel, at så kan man jo sætte skatterne tilsvarende ned, eller man kan bruge pengene til noget andet. 3,5 mia. Altså det er meget, og når vi nu snakker om at øge arveafgiften, det er 2 mia. Det her ville være 3,5 mia. Kr. Fordelen er også at der er noget der tyder på at, og jeg må indrømme om det er mere i andre lande at man har brugerbetaling, men i de sidste 20 år, er vores forbrug af praksis læge steget hvert år, også mere end man kan forklare med aldring osv. og de ekstra behov man har. Der er noget man kalder en eksogen vækst på 1 % hvert år, det er faktisk ret meget. Og det kan godt være at vi måske kan tage toppen af det, med en adfærdsregulering der ligger i at man selv skal betale. Så vil man også tænke over, ej er det nu også nødvendigt osv. fordi man skal betale de der 150 kr. Det er en adfærdsregulerende effekt. Det er vel også en fordel. Ulempen, der er to. Det ene det er det med at, rig og fattig og sådan noget. 150 kr. Er ikke så meget for mig, men det er måske meget for en kontanthjælpsmodtager med to børn og enlig mor og alt det der. Det kan man godt sige. Det der er den afgørende ulempe hos mig, i min optik, det er, at der er sådan en forestilling om at det specielt vil være de unødvendige ydelser der vil falde bort, der er ikke noget der tyder på.. Der er faktisk lavet meget store og besværlige undersøgelser, der viser at de cirka 20 % som forbruget vil falde med, altså forbruget af antal besøg hos praktiserende læger, det er fordelt på alle typer af konsultation også de meget nødvendige konsultationer, og det har simpelthen noget at gøre med, at i som borgere ikke er i stand ti at vurdere, i øvrigt hvornår det er vigtigt, altså at.. Lad os sige man har lidt ondt i brystet, det kan bare være lidt forkølelse, eller lidt forårsforkølelse, det betyder ikke noget. Det kan også være et begyndende lungebetændelse, eller nogle hjerteproblemer, kræft eller sådan noget. Så.. det er brugerbetalingens pris. Det er at vi risikerer at folk afholder sig fra at gå til lægen, når det er nødvendigt pga. brugerbetaling. Interviewer: Og det er fordi folk har forskellige informations- og uddannelsesniveau? Søgaard: Det vil formentligt ramme de dårligt uddannede mere end godt uddannede fordi sådan nogle som os kan kompensere ved at søge læge. Så altså hvis vi indfører brugerbetaling, skal vi gøre det systematisk, med kampagner eller elektroniske opslagsværk og sådan noget. Og give folk nogle redskaber som de så selv kan blive bedre til og forhøre sig. Eller får nogle call centre hvor man kan ringe ind og høre osv. Interviewer: Vil det stadig være effektivt med brugerbetaling prismæssigt, når man så skulle bruge penge på forebyggelse og sundhedsuddannelse af befolkningen? Søgaard: Nej altså det er et andet sted, fordi.. i USA er der faktisk en lovgivning der betyder, at det er meget svært at få lov til at købe brugerbetaling på præventive medicin ydelser. Fordi al præventiv medicin ydelser handler om at få folk til at bruge dem. Altså gå til forundersøgelser og screening. Det kan godt være at hvis man indførte sådan noget, at man skulle friholde screeninger og sådan Side 14 af 22

15 noget, det er også klart. Hver gang man friholder bestemte ydelser fra brugerbetaling så begynder man selvfølgelig at reducere provenuet fra sådan nogle brugerbetaling. Men igen der er nogle fordele og det helt sikkert 3,5 mia. Kr. i provenu, det kan man så sætte skatte ned med, eller bruge til andre ting, militær og sådan noget. Og det andet er der er en vis adfærdsmekanisme, som er bedre jo bedre man er til at træffe rigtig beslutninger. Ulempen er den sociale ulighed der er i brugerbetaling, en regressiv skat, noget der rammer fordi det er et beløb med det samme uanset din indkomst. Og så er der det der med de præventive ydelser og generelt, at folk ikke selv er i stand til at vurdere hvad der er vigtigt og hvad der ikke er vigtigt. Interviewer: Er det helt umuligt og alt for indviklet at lave en brugerbetaling reguleret efter ens indkomst? Søgaard: Det har man faktisk, både i USA er der faktisk et eller andet delte lofter man kan komme til at betale, er afhængig af din indkomst. Det er i Sverige, mener jeg også, at man har brugt det. Der kom det man kalder en gammel klassisk diskussion blandt økonomer, skal man lave indkomstfordeling gennem sådan nogle ting, eller skal man gøre det udelukkende gennem skatte og socialpolitikken. Problemer er, at hvis du gør sådan noget indkomst differentieret, og det er jo også en del af den diskussion man kører fortiden, skal de velhavende ældre selv betale for deres rengøring, hjemmepleje og sådan noget. Skal velhavende borgere ikke have børnetilskud osv. det øger jo marginalbeskatning, det kan jo let.. I gamle dage hvor man havde mange flere indkomstbaseret serviceydelser, eller velfærdsydelser, der var der jo eksempler på marginalskatter over 100, så hvis du lige kom over en bestemt indkomstgrænse så betød det faktisk at du havde skatteudgifter og andre udgifter der var mere end det du fik mere i løn. Så der er mange ting skal tage hensyn til når man skal snakke om brugerbetaling, og igen det kan ikke bare være ja eller nej. Interviewer: Men nu når du nævner fordele og ulemper ved at indføre brugerbetaling hos de praktiserende læger. Men skal vi have mere brugerbetaling? Søgaard: Det er, jamen altså. Det har noget at gøre med, hvor stor skattebelastning vil du have i et land. Og jeg ved ikke noget om, jeg er ikke skatteekspert, men jeg hører mange kolleger der er skatteeksperter, der siger, at hvis man kommer over et vis niveau i hvad du skal betale i arbejdsindkomst skat, så påvirker det dit arbejdsudbud. Så det er en balance, du kan ikke bare blive ved med at øge skattetryk, er der mange der siger. Altså SF siger det. Så altså hvis du ikke kan det, så bliver du nødt til at indføre nogle andre ting. Og brugerbetaling er en form for privatisering af privatiseringen af finansieringen. En anden ulempe, sådan en som Johannes Due vil jo rigtig gerne have brugerbetaling, fordi så får han flere kunder i butikken, for hver gang man øger brugerbetaling får Danmark flere kunder. Det er fair nok, det har jeg det ikke skidt med, og det er jo igen et specielt segment af befolkningen som vil øge deres medlemskab af Danmark. Det er fint nok, men det bevæger jo adfærdsreguleringen, men der er stadig provenu at staten, eller det offentlige kasser har nogle indtægter. Interviewer: Ja, næste punkt det er social ulighed, men det har vi jo været inde på.. Søgaard: Ja det har vi. Interviewer: Men det er måske også svært, eller ikke svært, men at udtale dig om ud fra et forsker synspunkt, da det jo er ideologisk betinget. Side 15 af 22

16 Søgaard: Jamen jeg har faktisk været inde på det der eksempel hvor at.. Altså ind imellem er man nødt til at acceptere, at hvis man vil øge for friheden, så kan man ikke altid, men ofte medføre, altså så kommer der mere ulighed. Og altså det er sgu svært at tage stilling til, fordi altså et eller andet sted er der ingen tvivl om, at i Danmark accepterer man ikke så meget ulighed, som de f. eks gør i USA, for slet ikke at snakke om Rusland eller Kina osv. Men der er noget der tyder på danskere i dag måske accepterer lidt mere ulighed end vi gjorde i 80 erne. Altså der har været sådan en bølge med at man i højere grad fokuserede på individet og familien end på fællesskabet. Så skal man begrave det eller skal man bekæmpe det, eller skal man være glad for det. Det er jo ikke noget man kan lave forskningsresultater om, man kan sige at der er sket nogle stemningsprægede holdningsskift i befolkningen. Men som forsker kan man have nogle private holdninger til det, og det har jeg. Jeg har et eller andet med at der skal være en balance, og jeg kom med et eksempel før, at når det handler om børn har jeg det på en eller måde svært med det fordi de ikke selv kan bære ansvaret. Jeg syntes faktisk at det er godt at man via de økonomiske incitamenter i højere grad kan gøre folk ansvarlige for deres eget liv. Og tage konsekvensen af hvad de gør med deres eget liv, og det er jo det vi gør med brugerbetaling. Så skal der bare være lige vilkår. Det var jo så problemet med de skattesubsidieret sundhedsforsikringer, fordi det primært var dem på det private arbejdsmarked. Hvis man kunne udvide det så ville jeg faktisk sige, at så kan jeg godt acceptere det. Og så må folk tage en konsekvens hvis de bliver syge, og har behov for hurtig behandling. Og ikke har den der. Ikke hvis der er tale om livstruende, altså kræftsygdomme eller hjertesygdomme, altså småting. Sådan er det. Og så småting som et dårligt knæ, og sådan er det. Og så er der hende der stakkels Eva Kjer, der kommer til skade med at sige det der, og det måtte man ikke dengang, fordi Anders Fogh gik jo i virkeligheden ind og overtog, altså derfor så vi også, vi så det faktisk også under Thatcher, de der superliberalister der så gik ind og et eller andet sted kan man sige, at Anders Fogh var en forsinket version af Thatcher og var i virkeligheden en kombination af.. Altså han kom jo med et liberalistisk udgangspunkt og gik ind og indførte, ja du siger Blair. Interviewer: Jeg synes bare, at jeg har læst at der kan ses en større sammenhæng mellem de to. Søgaard: Ja men det er rigtigt, men der var fælles for Thatchers politik og Anders Foghs politik på sundhedsområder, og andre velfærdsområder var, at der ikke kom særlig meget brugerbetaling. Altså i gamle dage der var det stort set kun på Venstres årsmøde at vi hørte om brugerbetaling, det forståede faktisk da Anders Fogh blev formand, fordi det var ikke i overensstemmelse med hans. Lige pludseligt begyndte de at sige.. Og når jeg snakker med Sophie Løhde og de der løver og løvinder i partiet der, så siger de Nå men brugerbetaling det er en skat, og vi vil jo ikke have mere skat vel?. Og det er fordi de ved, at det er et meget kontroversielt emne i en befolkningen. Det vil koste stemmer at foreslå brugerbetaling hos de praktiserende læger, og derfor gør man det ikke. Det er kun radikale mennesker der.. Nå ja konsekvenserne er.. Der er ingen tvivl om at der er nogle udfordringer i markedsgørelse, men der er også nogle kæmpemæssige fordele. Det kommer lidt and på hvad man mener med den danske velfærdsprincipper? Interviewer: Altså vi mener lighed, retfærdighed, solidaritet. Og i henhold til det her spørgsmål, som vi talte med Johannes Due om, var det det der med at, jeg tror ikke at man kan anfægte at velfærdsstaten i Danmark skal ændres og udvikles, men den vil blive ændret og den skal udvikles, men hvorhen og hvordan? Søgaard: Ja men det er rigtigt, og jeg har selv somme tider sagt, jamen det er meget godt at de siger, at de gør alt det her for at redde den danske velfærdsstat. Man nedbryder noget af velfærdsstaten for at redde den, hvilket jeg mener, der er noget modsigende i. Altså jeg tror da at en Side 16 af 22

17 dag, efter den der krise i Europa kom ind i, at der er mange, sådan nogle som mig er begyndt at sige på en eller anden måde.. Er vi nødt til.. Og se på den måde vi har udviklet vores velfærdsstat. Det er klart at de kæmpemæssige problemer i Sydeuropa er, at der har ikke været disciplin til at opkræve skatter, og en effektivisering i skatteopkrævning der faktisk gør at man kan finansiere de der velfærdsopgaver. Det har vi trods alt nogenlunde haft i Nordeuropa. Men vi har nogle udfordringer i den måde at vi har praktiseret vores velfærdsstat. Det ene det er, at der har været en tro på at vi bare kunne blive ved med at øge den offentlige sektor. Der er meget der tyder på, at det kan vi ikke. Fordi vi er ved at nå en eller anden form for ramme, maksimum for hvor meget vi kan bruge skatten til. Så enten må vi finde alternative former for finansiering, og hvis alternative former for finansiering ikke skal være en skat, altså alt der er obligatorisk er jo en skat. Altså i Tyskland finansieres det meste af sundhedsudgifterne ved obligatoriske sociale forsikringer, som stort set er løn proportionale, men det er jo bare en anden form for skat. Så altså hvis vi skal over på et eller andet, og det har jeg somme tider sagt til de private forsikringsselskaber i Danmark, så skal de udvikle en eller anden form for sundhedsforsikring, som er så attraktiv at mere end 90 % af befolkningen frivilligt vil vælge at tegne den. Det er i virkeligheden noget af det Obama arbejder på lige nu, med de der subsidieret sundhedsforsikringer, så man kan få de sidste, de der 30 mio. amerikanere til at lave en forsikring, eller 45. Altså det andet der har været som problem i den danske velfærdsstat, det er at det har lykkes os at nå at opnå måske verdens højeste grad af økonomiske lighed efter skat, men vi ser nøjagtig samme ulighed på de sociale goders fordeling, som man gør i landene med lavere skattetryk og lavere økonomisk ulighed. Altså den høj grad af økonomiske lighed vi har skabt i Danmark har ikke forbedre folks adgang til uddannelse, til sundhed. Vi ser nøjagtig ligeså meget ulighed i sundhed i Danmark som i Storbritannien, som har meget høj grad af økonomisk ulighed. Så et eller andet sted er vores velfærdsstat, har tabt noget.. Vi har meget mere social ulighed, det er i virkeligheden det man skal snakke om inde i folketinget, i stedet for alt det med om kontantniveauet skal være eller eller , vores problem er, at vores offentlige sundhedsvæsen har ikke skabt et tilstrækkeligt niveau af lighed i adgangen til sundhedsvæsen, det vil sige ligheden i sundhed. Det sidste er svært fordi det også forudsætter også lige adfærds hos alle uddannelsesgrupper og det er svært at få. Men vi har faktisk i det her land en høj grad af ulighed til adgang til sundhedsvæsenet, som vi ikke kan forklare ud fra økonomiske barrierer. Og det er et af de steder hvor vi virkelig er nødt til at sætte ind, og det er meget vigtigere end alt det der med brugerbetaling. Interviewer: Men det vi taler om markedsgørelse af sundhedsvæsenet, privatisering om det er det der gør det? Eller om det samtidigt modarbejder de problemer du lige har opridset? Eller kan man forestille sig en moderne velfærdsstat som Danmark med en højere grad af markedsgørelse, udlicitering af sundhedsvæsenet? Søgaard: Altså jeg er begyndt at komme i tvivl om øget.. Lad os nu sige, det er både spekulation og hypoteser, men jeg sad forleden og diskuterede det med Sophie Løhde, altså jeg kan huske min morfar han syntes det var pisse irriterende det der med at man ikke kunne betale for at gå til lægen. Man havde brugerbetaling på læger frem til eller sådan noget. Det syntes han var helt vildt fedt, fordi når han så gik til lægen, så havde han en eller anden ret. Han havde betalt for det og så kunne han sige, jamen skulle du ikke undersøge mig for det og det, eller skal du ikke sende mig til en speciallæge. i ved jo, jo højere uddannelse du har, jo bedre er du til at presse din praktiserende læge til at sende dig yderligere i systemet. Det er formentligt en af de vigtigste faktorer i ulige adgang til speciallægen. Det er at, jeg kan med min uddannelse, i kan med jeres uddannelse, sige til jeres læge, skulle jeg ikke sendes til en speciallæge det er meget sværere for en uden uddannelse, simpelthen fordi de kommunikerer dårligt. Side 17 af 22

18 Interviewer: Jamen så er det jo svært med den ulige adgang, kan man jo slet ikke ændre ved at gå ind og ændre strukturerne? Søgaard: Det kunne du måske ved, hvis den borger der har svært ved at kommunikere med sin læge, fordi de sociale og kulturelle uddannelsesmæssige er så langt væk fra hinanden. Ved graden af. Du skulle læse kommunikation. Jeg har læst et eller andet sted at risiko for kommunikationsfejl øges ved den sociale og uddannelsesmæssige afstand for de to der står og snakker sammen og kommunikerer. Interviewer: Så skulle der måske være højere uddannede sundhedspersonale, sådan at de i højere grad kunne nå patienten? Søgaard: For det første har vi behov for at lære vores praktiserende læge, at han kommunikerer med dårligt uddannede patienter. Det erkender de selv, at det er dårlige til. Det andet det er, og det er det jeg siger er hypotese og spekulation. Hvis vi udstyrer med vores borgere med nogle rettigheder, når de skal til at betale for at gå til lægen f. eks 150 kr. Så vil de måske være bedre i stand til at sige, skulle vi ikke undersøge det her, skal jeg ikke til en speciallæge i stedet for at.. Det jeg siger det er, at hvis den slags af markedsgørelse så kan det være, at det kan løse nogle problemer, men det er jeg også indrømmet det skaber også andre. for jeg har erkendt ulemperne ved brugerbetaling. Det jeg prøver at sige er, at det er måske et eller andet behov for at se nogle af de standarder vi har haft i vores velfærdsstat i hvert fald inden for sundhedsområdet. Kvaliteten er nødvendigvis ikke så god, som vi har gået rundt og troet. Vi antager at markedsgørelse fører til en profitmaksimering. Interviewer: Ja at det flytter fokus for sundhedspersonalet. Søgaard: Ja det er godt. Altså det gør dem til købmænd, siger man sommetider. Det ser vi lidt hos vores praktiserende læge. Men det er jo et system vi har haft i årtier med vores overenskomst med praktiserende læge, når de bliver aflønnet med 25 % af deres indkomst kommer fra patienter, de får simpelthen betaling på deres antal af patienter på listen. Og de sidste ¾ de kommer af hvad man faktisk gør til en konsultation. Det er et akkordlønsystem. Og det betyder at hver gang man siger, kunne i ikke også gøre det så står det sådan. Sådan er hvert akkordlønsystem, hvis du vil ændre på vilkårene så må du.. Ja det kender vi selv ikke sandt? Det kan man så prøve at lave om, via forskellige aftaler og sådan noget, samler vi det med DRG, det jeg forklarede hvor man modernifiseret det hele sundhedsproduktionen, og sagde at hvis man laver et brækket ben koster det kr. Osv. jamen så begyndte man, altså bare det der kommer penge, begyndte at gøre at man tænkte i penge. Og indimellem kan det være negativt men det kan faktisk også sommetider være positivt, fordi man bliver mere omkostningsbevidst, man begynder at sige til sig selv er den undersøgelse virkelig værd, fordi hvis vi ikke laver det undersøgelse spare man nogle ressourcer, så der kan bruges på andre patienter. Profitmaksimering er ikke nødvendigvis noget negativt, vil jeg påstå, det må bare ikke tage overhånd. Interviewer: Det er en god pointe, fordi jeg tænkte man kunne se denne profitmaksimering hos sundhedspersonalet som en demoralisering, men omvendt som du siger kan det gøre dem mere omkostningseffektive? Side 18 af 22

19 Søgaard: Og vi vil jo gerne have så lidt af det dårligere som muligt, og så meget af det gode som muligt. Somme tider bruger man et godt dansk ord og jeg ved ikke rigtig hvad det hedder.. Incitamentet der går i takt. Det der er nødvendigt eller vigtigt overfor sundhedspersoner, altså læger, sygeplejerske, jeg tror i virkeligheden alle professionelle mennesker, det er at der er en overensstemmelse mellem de økonomiske og de faglige incitamenter. Altså hvis noget ikke giver mening ud fra patientens perspektiv ud fra det faglige kliniske perspektiv for en læge eller en sygeplejerske, eller alle andre der er omkring patienten, så kan det have negativ konsekvens. Enten betyder det at de så bare er ligeglade med alle de faglige kriterier, som de ellers ville efterleve. Det sker heldigvis rigtig sjældent. Og så siger de okay, vi snyder systemet så kan vi bruge mere tid på at spille golf og have høj indkomst. Det er ligesom karikaturen på det, det vi desværre ind imellem ser er, at vi demoralisere nogle, hvor de siger de her økonomiske incitamenter går på tværs af det vi syntes er godt for patienterne. Så sker der det at vi får ud til læger, altså praktiserende læger der går pension som 55årig, fordi de ikke orker at arbejde i et system hvor de synes man belønner dårligt. Det er en balance man skal have. Det er der nogle sundhedsvæsener der har været rigtig rigtig dygtige til og udnytte på en positiv måde. Kaiser Permanente som jeg har været med til at skrive en bog om, det er virkelig lykkedes dem og have en økonomistyring samtidigt med at de hele tiden sikrer sig at den økonomi styring er i overensstemmelse med de lægefaglige. Interviewer: Jeg skulle lige til at spørge, om du kan nævne nogle nøgleord der gør at de har kunne kombinere de to ting? Søgaard: Det er f. eks at man belønner kvalitet. Interviewer: Hvordan måler man kvalitet? Søgaard: Kvalitet det kan så være at man, altså kvalitet i Kaiser Permanente, at hver gang du som patient har været til en klinisk undersøgelse hos din praktiserende læge eller på sygehuset osv. så er der 5 % sandsynlighed for at du bliver udvalgt til og få et spørgeskema online på din mobiltelefon, hvor du skal svare på noget der er målrettet den konsultation du har været til. De registrerer alt i sådan nogle kæmpemæssige edb systemer, så hvis du har været inde og har på forhånd sagt til call centeret at du har haft de og de systemer, så har man nogle retningslinjer der siger til lægerne, hvis du kommer ind og har de symptomer, så skal han undersøge dig for det og det. Så spørger de dig om du blev undersøgt for det og det, og gik det godt osv. og det kan du graduerer på forskellige måde, eller hvis du f. eks diabetes patient så skal du indkaldes 4 gange om året til en omfølgende undersøgelse, hvor man skal teste om du er ved at få nyresygdomme, hjerte-kar-sygdomme som følge af dårligt kredsløb og sådan noget med sårdannelser osv. alle de symptomer man er i risiko for at få, når man har diabetes, så følger man op på om lægerne har gjort det. Og så nogle gør det i 95 % af tilfældene, det er meget sjældent at alle når det i alle tilfælde. Det kan være de har rigtig travlt eller har en dårlig dag. Men nogle ligger på 65 % og nogle ligger på 95 %, så offentliggøre man faktisk de her tal, så kan man se at Dr. Jones ligger på 65 %, og læger kan ikke lide at ligge på middel, og de får også lavere bonus jo lavere de ligger, og det accepterer de faktisk fordi det fremmer god klinisk adfærd hos dem, i stedet for bare bevidstøges at visitere folk videre til systemet. Altså i Kaiser har de meget meget lavere indlæggelsesfrekvenser i nogle andre steder i USA og hvad vi kender i Europa og i Danmark. Og de kunne aldrig drømme om at indføre sådan noget som aktivitets bestemt finansiering af sygehusene, de bliver afregnet med gammeldags budgetter, fordi der må ikke være noget der belønner noget for patienter. Det kan have konsekvenser, og desværre når Kaiser kan i huske der var den der film der Sicko der var Kaiser Permanente et af de sygehuse der blev fremhævet for at prøve at skubbe folk ud når de ville Side 19 af 22

20 indlægges. Og der var et eksempel på en ældre dame som efter alle kriterier skulle have været indlagt og kejser permanentes direktør George Halvorson, som jeg kender, var ude og undskylde, men selvfølgelig kan sådan noget sommetider ske i sådan et system. Og det er egentlig lidt det de er ved at prøve at lave i Danmark, og det er ikke så let at lave. Interviewer: Hvem er det, der gør det? Søgaard: Det er jo læger i de enkelte regioner, sundhedsministeriet osv. Man prøver faktisk fortiden, vi er ved at evaluere en ny ordning, for overenskomst med de praktiserende læger, det gør de lige nu på Bornholm, hvor praktiserende læger på Bornholm prøver en ny overenskomst for at se hvilke adfærdskonsekvenser det giver, og om det overhovedet kan lade sig gøre. Og det skal være en hvor der ikke er 1000 f. eks takster på 1000 forskellige ting men 10. Så de kan bevare meget mere fokus på helheden i patienten og også nogle ting om at belønne dem for at følge grupper af patienter og ikke bare enkelte patienter. Altså diabetes patienter, altså alle de kroniske patienter. Det er sådan nogle ting vi langsomt arbejder på at udvikle og det tager tid. Interviewer: Sjovt du lige selv nævner en parallel til USA ift. det om Kaiser Permanente, så er der vel noget man kan lære om USA? Søgaard: Altså jeg mener faktisk der er rigtig meget vi ikke skal lære af det, deres system er ikke ret godt og det indrømmer de også selv. Nu prøver de med affordable care act, som jo er en kæmpe kompleks af lovgivning at rode bod på det, men det er jo ekstremt dyrt. Amerikanerne bruger dobbelt så meget på sundhed som vi gør. Men det er elementer, jeg kan godt lide det der med at borgere kan vælge imellem forskellige, altså i kunne jo godt have en fordel i at vælge en meget billig sundhedsforsikring, fordi i er et sted i jeres liv hvor risikoen for at få en sygdom er ret lille, så det kunne være økonomisk rationelt for jer, og så kunne det være bestemte ting i gerne ville have, noget med sportsting hvis i nu er meget sportsaktive. Altså i Danmark der har man den der onesize fits all filosofi, der i USA kan man vælge imellem, hvis man godt kan lide at komme til forebyggende forundersøgelse hvert år, så kan man vælge sådan en og så betale lidt ekstra for det osv. altså så har de faktisk nogle gode sundhedsorganisationer. Og så skal vi ikke glemme at langt størstedelen af den teknologiske udvikling kommer fra USA, så, så dårligt er det heller ikke. Men jeg syntes ikke vi skal eftergøre det. Vi kan sagtens tage udpluk fra Kaiser Permanente og der er jo også andre ordninger derovre. Jeg har min søn hjemme fra Kino fortiden, så jeg har lovet at være hjemme kl. 15, så vi skal måske skynde os lidt. Det jeg var inde på med profitmaksimering det er den der balance det handler om at have imellem det der med at have sans for det der kan effektivisere og ligesom tilskytte både høj produktivitet og god klinisk adfærd. Og den negative konsekvens i form af udbrændthed eller at man sørger for at tjene sine 3 mio. Kroner på 3 timers arbejdsindsats som regel ved at snyde systemet. Jeg vil sige, at det sidste er ret sjældent. Altså der hvor man virkelig prøver at snyde systemet, det er mest udbrændte, og Michael Bech forsker i Danmark arbejdet meget med det her, og skrevet ph.d. afhandling om det med incitamenter. Det er altid det der med at man slår vrider i den professionelle adfærd ihjel ved og så at sige straffe god klinisk adfærd og belønne noget økonomisk opportunistisk adfærd. Vi har den der knights, hvad er det de kalder den, ridder og knægte, der er et engelsk ord. Altså filosofien er at vi alle har en ridder og kæltring i os, det kan vi vel godt erkende. Interviewer 2: Jeg ved ikke hvad en kæltring er? Side 20 af 22

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Sammenfatning af publikation fra : Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO Jakob Kjellberg Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse

Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Forandringsledelse, kommunikation & medarbejdeinddragelse Præsentation Lone Nørgaard Møller Diplom i ledelse Master of Public Management, Syddansk Universitet Ledende sygeplejerske, Århus Universitets

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige Men vi har måttet sande, at samfundet ændrer sig, og behovet for behandling bliver større og større. Gabet vokser mellem danskernes efterspørgsel

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk Illustration Ugeskrift for Læger Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 fokus 2169 Psykiatrien vinder valget Skal

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Helbredsforsikring. Accident både for privat- og firmamedlemmet. Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen.

Helbredsforsikring. Accident både for privat- og firmamedlemmet. Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen. Helbredsforsikring Accident både for privat- og firmamedlemmet Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen. Accident Sygdom og tilskadekomst er altid ubelejligt både for

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Behandlingssikring. Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet

Behandlingssikring. Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet Behandlingssikring Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet Behandlingssikring Behandlingssikring er en forsikring for, at du får hjælp fra en uafhængig læge til at komme hurtigt og sikkert gennem

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Interviewer: Så der er nogle fordele ved at der Else Smith: at der er en stor offentlig Interviewer: at der er en stor offentlig sektor?

Interviewer: Så der er nogle fordele ved at der Else Smith: at der er en stor offentlig Interviewer: at der er en stor offentlig sektor? 13.2 Bilag 2 - Else Smith Interview m. Else Smith d. 11.04.12 Interviewer: Vi skriver om privatisering af sundhedsvæsenet, og så i forhold til den offentlige og den private sektor der er jo nogle der ser

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere