Brug af digitale redskaber i dagtilbud RESULTATER FRA PRAKSISNÆR FORSKNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af digitale redskaber i dagtilbud RESULTATER FRA PRAKSISNÆR FORSKNING"

Transkript

1 Brug af digitale redskaber i dagtilbud RESULTATER FRA PRAKSISNÆR FORSKNING

2 Denne publikation er udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS og Implement Consulting Group i samarbejde med Professionshøjskolen UCC og Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet. Publikationen bygger på resultater fra forskningsprojektet Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring, der er gennemført i Projektet er igangsat i regi af Strategi for digital velfærd af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, KL og Digitaliseringsstyrelsen. Pædagogisk personale fra følgende kommuner har deltaget: Aarhus, Egedal, Esbjerg, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Hjørring, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, København, Nyborg, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Slagelse, Solrød, Syddjurs, Sønderborg, Varde, Vejen og Vejle. Udfoldelse af resultaterne i det enkelte delprojekt kan læses i delprojekternes rapporter og en sammenfattende rapport på KL s og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside. December 2015 Digitale redskaber: Begrebet digitale redskaber dækker i denne håndbog over de digitale redskaber, der bringes ind i den pædagogiske praksis. Det dækker over hardware og software. Det kan fx være en tablet med forskellige programmer eller apps, et mikroskop, en robot eller et digitalkamera. Pædagogisk personale: Betegnelsen pædagogisk personale dækker over pædagoger, dagplejere og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i dagtilbud.

3 INDLEDNING Formålet med denne bog er at formidle resultaterne fra forskningsprojektet Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring. Projektet er igangsat i regi af Strategi for digital velfærd af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, KL og Digitaliseringsstyrelsen. Det er gennemført af tre forskerhold sammen med pædagogisk personale fra dagtilbud i 25 kommuner. Udover at formidle forskningsresultater er målet med denne bog at give inspiration til brug af digitale redskaber i dagtilbud i landets kommuner. Bogen indeholder følgende: Baggrund og formål Tematiserede konklusioner Konklusioner på forskningsspørgsmålene Perspektivering Inspiration Undervejs er beskrevet eksempler, der viser, hvilke konkrete erfaringer der er gjort. 3

4 BAGGRUND OG FORMÅL Digitale redskaber i dagtilbud Der findes og anvendes i stigende grad digitale redskaber i dagtilbud. Derfor har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, KL og Digitaliseringsstyrelsen igangsat et forskningsprojekt, der skal skabe ny viden. Formålet har været at bringe forskere og praktikere sammen for at undersøge, hvordan digitale redskaber påvirker og kan påvirke den pædagogiske praksis. For at finde frem til det har projektet beskæftiget sig med fem forskningsspørgsmål (se kassen til højre). Spørgsmålene er blevet undersøgt af forskere og pædagogisk personale ud fra tre temaer. Temaerne har været gennemført af forskerhold fra Professionshøjskolen UCC og Aarhus Universitet. FORSKNINGSSPØRGSMÅL 1. Hvilken betydning har brugen af digitale redskaber i dagtilbud for børns læring? 2. Hvordan og under hvilke omstændigheder kan digitale redskaber i dagtilbud bedst muligt understøtte børns trivsel, udvikling og læring? 3. Hvilke aspekter af læringen kan digitale redskaber understøtte? 4. Hvordan kan digitale redskaber øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde? 5. Er der match mellem de digitale redskaber, som dagtilbuddene efterspørger, og dem, som markedet kan levere? Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen UCC Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Alle har ret til at være en del af et fællesskab Digitale redskaber skal understøtte, at vi når alle børn, og de får tilpasse udfordringer. Leg og læring skal gå hånd i hånd Digitale redskaber skal understøtte en eksperimenterende tilgang, hvor barnet får udfoldet alle kompetencer. Dannelse i en digital og global verden Digitale redskaber skal understøtte barnets lærings- og dannelsesproces. 4

5 Tematiserede konklusioner

6 KONKLUSIONER Hvad kan digitale redskaber? Digitale redskaber kan være alt fra tablets og digitale kameraer over robotter til smartboards og apps. Digitale redskaber er meget forskellige og kan tilbyde mange forskellige ting. De senere år er flere og flere dagtilbud begyndt at anvende digitale redskaber. Især tabletten har skabt nye muligheder. Tabletten er som regel nem at gå til og let at bringe ind i pædagogiske forløb, fordi den ikke er afhængig af ledninger. Den er mobil. Udover tabletten bruger man mange andre digitale redskaber i dagtilbud, fx digitalkameraer (se billede), robotter, som børnene kan styre, eller interaktive apps. Forskningsprojektet viser, at digitale redskaber kan tilbyde følgende værdi i dagtilbud: Mobilitet Digitale redskaber er i dag i høj grad mobile. Det understøtter leg i mange sammenhænge. Udover tabletten er det fx kameraer såsom GoPro eller andre digitale redskaber. Man kan anvende dem både indenfor og udenfor, de kan kastes med, drejes rundt osv. Bringer viden og verden tættere på Digitale redskaber giver adgang til internettet og dermed til at søge på nettet samt at bruge sociale medier og skærmkommunikation som fx Skype. Sådan kan viden og verden nemt bringes ind i hverdagen. Nemme at anvende De fleste digitale redskaber er nemme at anvende og gør vejen fra idé til handling meget kort. De digitale redskaber kan bringes hurtigt i spil i legen eller i det pædagogiske arbejde. Vi er videre end computere, der tager lang tid at starte op. Kommunikation Digitale redskaber giver mulighed for at kommunikere på samme tid synkront og forskudt asynkront. Det udvider og udfordrer børnenes forståelse af tid, sted og rum. Legende tilgang Digitale redskaber kan understøtte det legende element i læring og lægge op til nye måder at indgå i fællesskaber på. Børnene kan skabe ting selv Digitale redskaber gør det muligt at skabe indhold i form af billeder, video og lyd. Det kan fx bruges i kommunikation med andre inden for og uden for dagtilbuddet. 6

7 KONKLUSIONER Hvad kan digitale redskaber? 7

8 KONKLUSIONER Den legende tilgang BØRN OG VOKSNE BRUGER DIGITALE REDSKABER FORSKELLIGT Børn og voksne har forskellige tilgange til at bruge digitale redskaber. Børn har ofte en meget legende og eksperimenterende tilgang. Børn kan sagtens lege med digitale redskaber uden at have et formål. De finder hurtigt på andre ting at bruge redskabet til, end det som det er beregnet til. Forskningsprojektet viser, at det pædagogiske personale ofte har et klart mål, når de bruger digitale redskaber. De bruger redskabet til det, som det er tænkt til. Et eksempel kan være, at børn bruger et tegneprogram med figurer til at finde farver ved at zoome ind på figurerne, uden at figurerne i sig selv bruges til noget. PÆDAGOG Noget, som gang på gang overrasker mig, er, at os voksne, vi er sådan lidt forskrækkede, og hvad er nu det for noget? Teknologi, uh nej! Hvor børnene de er meget nysgerrige. Delrapport for Alle har ret til at være en del af et fællesskab, s. 13 VÆR OPMÆRKSOM PÅ BØRNENES LEGENDE TILGANG Forskningsprojektet viser, at pædagogisk personale vil anvende det digitale redskab rigtigt. Man tænker ofte, at redskabet har et formål og dermed en korrekt måde at blive brugt på. Det sker, enten fordi redskabet lægger op til at blive brugt på en bestemt måde, eller fordi man har tilrettelagt et forløb, hvor redskabet er tiltænkt en bestemt funktion. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ens egen tilgang, hvis man ønsker at sætte børnenes kreativitet i spil. 8

9 CASE Den legende tilgang To pædagoger i en børnehave vil undersøge, om videokommunikation kan understøtte identitets- og sprogudviklingen hos børn. Fire børn sidder indenfor og kommunikerer via Skype med en gruppe ude på legepladsen. En pædagog udenfor spørger børnene indenfor, hvad de laver. Ingenting, svarer de. Pædagogen fortæller: Vi er ved at lave en sandkage herude. Et barn udefra spørger: Laver I en kage? Neej, svarer børnene indenfor i kor. Så begynder pædagogen at udspørge børnene om, hvad de kan sige om kagerne, der bliver lavet i sandkassen udenfor. De er lavet af sand, svarer de. Pædagogen spørger børnene udenfor, hvem der er indenfor. Børnene udenfor svarer, hvem de er altså en vokseninitieret samtale med rigtige og forkerte svar. Et barn udenfor bryder rutinen og siger: Du er sød til en af børnene indenfor. En af børnene indenfor svarer: Du er også sød. En anden af børnene indenfor tager samtalen videre ved at sige: Jeg hedder klaptorsk. To andre børn opfanger oplægget til leg, tager den videre og leger lidt med benævnelsen lydligt og betydningsmæssigt: Jeg hedder klaptyv,... klaptyvbabi,... klaptorsk. LÆRINGSPOINTER Børn og voksne har forskellige tilgange til anvendelsen af digitale redskaber. Børn kan hurtigt bruge en virtuel social sammenhæng som fx videokommunikation til at eksperimentere med nye former for leg fx en sprogleg som i eksemplet ovenfor. 9

10 KONKLUSIONER Reflekterende praksis EN REFLEKTERENDE PRAKSIS Det er vigtigt, at det pædagogiske personale tager stilling til, hvordan man kan skabe de bedste rammer for brug af digitale redskaber. Her viser forskningsprojektet, at der ikke kun findes én måde at gøre det på, men at det pædagogiske personale løbende bør reflektere over, hvordan digitale redskaber kommer bedst i spil sammen med børnene. Forskningsprojektet har vist tre elementer, der bør indgå i en reflekterende praksis: Den voksnes position ift. barnet Valg af teknologi Tilrettelæggelse af legens forløb Pædagogisk personale går bagved barnet. Barnet anvender teknologien uden vejledning og støtte, men med bevidstheden om, at den voksne er der. Pædagogisk personale er ikke til stede. Barnet styrer selv, hvordan anvendelsen af det digitale redskab foregår, evt. sammen med andre børn. Det pædagogiske personale kan veksle mellem positionerne i samværet med børnene. Det vigtigste er, at man er bevidst om, hvilken position der er bedst ud fra det pædagogiske formål. DEN VOKSNES POSITION Forskningsprojektet viser, at det er essentielt at forstå og reflektere over sin position ift. barnet og teknologien både inden den pædagogiske proces går i gang og undervejs. Der er fundet fire positioner: Pædagogisk personale går foran barnet. Barnet bliver præsenteret for det digitale redskab og vejledt i, hvordan det skal anvendes. Pædagogisk personale går ved siden af barnet. Barnet bliver støttet i sin anvendelse, men vejledt i mindre grad. X Bagved X Ved siden af BARNET X Ikke til stede X Foran 10

11 KONKLUSIONER Reflekterende praksis VALG AF TEKNOLOGI Digitale redskaber kan deles op i åbne teknologier og lukkede teknologier. En åben teknologi kan anvendes til mange forskellige ting. Det kan fx være et digitalkamera. Det kan bruges til at tage billeder på forskellige måder og i forskellige sammenhænge. Det kan også optage lyd. Herefter kan lyd og billeder bruges til alt muligt. En lukket teknologi lægger op til en bestemt måde at bruge den på. Det kan fx være et spil på en tablet. Spillet skal gennemføres på en bestemt måde. Åbne og lukkede teknologier kan være gode i hver deres sammenhæng. Fx kan åbne teknologier understøtte børns egen udforskning af, hvad man kan bruge det digitale redskab til. Lukkede teknologier er gode til at lære børn om bestemte ting. Det vigtige er, at man tænker over, hvilken teknologi man anvender i hvilken sammenhæng, og at valget af digitalt redskab understøtter formålet med den pædagogiske aktivitet. FORLØB Når det pædagogiske personale planlægger et forløb med børnene kan det enten være stramt styret eller være mere løst, hvor forløbet formes undervejs. Det gælder også forløb med digitale redskaber. Hvis man ønsker, at børnene skal eksperimentere med digitale redskaber, er det vigtigt at give plads til dette i forløbet. Hvis det er vigtigt, at børnene oplever noget bestemt undervejs, kan det være bedst, at forløbet er planlagt på forhånd og stramt styret. MODEL FOR EN REFLEKTERENDE PRAKSIS Sat sammen med positionerne ovenfor kan de indgå i en reflekterende praksis. Man kan anvende modellen til at reflektere over den mest hensigtsmæssige måde at sætte teknologi i spil i en konkret sammenhæng. Position Foran Ved siden af Bagved Ikke til stede Teknologi Forløb Lukket Forløb er styret Planlagt og fastlagt på forhånd Åben Kan bruges til mange ting Legen opstår og planlægges løbende 11

12 CASE Reflekterende praksis To pædagoger vil afprøve de fire pædagogiske positioner. De har fundet en vendespil-app, som de vil introducere for en gruppe børn. Pædagogerne vil gerne undersøge, hvordan aktiviteten med spillet kan foregå på forskellige måder, alt efter hvor de positionerer sig ift. børnene. De har planlagt fire aktiviteter, som de bruger til at eksperimentere med: I den første position undersøger de, hvad der sker, når pædagogen rammesætter og instruerer brugen af appen. I den anden position undersøger de, hvordan det forløber, når børnene selv undersøger, og pædagogen guider, når der er behov for det. I den tredje position undersøger de, hvad der sker, når de lader børnene arbejde selvstændigt med appen, mens de selv står i kulissen. I den fjerde position undersøger de, hvad der sker, når pædagogen ikke er til stede. Efter de fire aktiviteter er gennemført, har pædagogerne fundet frem til, at enkelte af børnene deltager mere aktivt og verbalt, når pædagogerne ikke er til stede. To piger, som ellers havde været stille, satte pludselig ord på, hvad de så. Et andet barn reagerede til gengæld modsat på, at der ikke var en voksen til stede, ved at trække sig tilbage i legen. Han havde behov for at samarbejde med en voksen. LÆRINGSPOINTER Man kan bruge de fire pædagogiske positioner til at undersøge, hvordan man med digitale redskaber kan understøtte leg, læring og trivsel hos forskellige børn. Ligesom i eksemplet kan man veksle mellem flere pædagogiske positioner i løbet af en aktivitet. 12

13 KONKLUSIONER Eksperimenterende fællesskaber Forskningsprojektet viser, at pædagogisk personale bør være opmærksomt på, hvordan man selv går til brugen af digitale redskaber. Som beskrevet tidligere har voksne en tendens til at bruge redskaber på den rigtige måde og dermed være mere styrende. EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKABER MOTIVERER BØRN OG VOKSNE Forskningsprojektet har også vist, at metoden det eksperimenterende fællesskab kan slippe legen fri. Det kan gøres ved, at man afprøver det digitale redskab i fællesskab. Det kan gøres ved, at børn og voksne leger sig frem. Det gør både børn og voksne motiverede til at udfordre de digitale redskaber både hvad de kan bruges til og hvordan. Fx kan man eksperimentere med at optage film, imens man kaster med et kamera. Derfra kan man lege videre med at sænke kameraet ned i vand. Det giver forskellige udtryk. Børn og voksne kan sammen tale om, hvad der sker, og hvad de ser. De kan udforske verden, men også det digitale redskab, de leger med. PÆDAGOG Det der med, at der må godt ske noget kaos, at det ikke gør noget. Det skal vi vende os til. Det er ok, at det ikke lige lykkes. Vi har bare tabletten med, og så ser vi, hvad vi kan finde ud af. Så det er nok den der sådan lidt kaosangst inden i sig, hvis ikke lige man kan det der, eller det ikke lige fungerer. Vi skal turde give slip på kontrollen.. Delrapport for Alle har ret til at være en del af et fællesskab, s

14 CASE Eksperimenterende fællesskaber I en børnehave prøver man et nyt digitalt redskab til at lave filmstudier i en børnehave. Det er en app, der sammen med et stykke grønt klæde, en såkaldt green screen, kan bruges til at sætte ny baggrund på film. Det er den samme teknologi, man bruger hver aften i TV, når der er Vejret. Til at starte med laver børn og pædagoger et filmstudie. Her skaber de en scenografi via billeder fra et andet sted og fra en anden tid. Børnene er med til at producere videoindholdet. Børnene står foran et grønt klæde, og imens filmer først voksne og så børn dem foran det grønne klæde. Med green screen-appen lægger børnene forskellige baggrundsbilleder ind bag billeder af dem selv eller andre børn. Inden længe tager legen en ny drejning. Børnene finder ud af, at man kan lade ting forsvinde og komme til syne bag det grønne klæde. Herefter opfandt børnene nye lege. Appen blev taget med i skoven og ud på legepladsen, hvor der bl.a. opstod en skattejagt. Her blev det grønne klæde gravet ned i en sandkasse. Med appen kunne det blive til, at en virtuel guldskat dukkede op, når tæppet blev gravet frem. Der opstod også en leg på legepladsen, hvor en balancebom og et stort traktordæk dækket med et grønt klæde fik det til at se ud som om, børnene kunne svæve i den fri luft. LÆRINGSPOINTER Når legen sættes fri, kan deltagere være kreative med de digitale redskabers muligheder og skabe nye former for leg. Børnenes leg, læring og udvikling kan stimuleres ved, at de selv driver den kreative proces. Digitale redskabers mobilitet gør det muligt at koble det fysiske og digitale, når man som i eksemplet kan tage tabletten med i skoven og bruge den til at lave skattejagt på en helt ny måde. 14

15 Konklusioner på forskningsspørgsmålene 1. Hvilken betydning har brugen af digitale redskaber i dagtilbud for børns læring? 2. Hvordan og under hvilke omstændigheder kan digitale redskaber i dagtilbud bedst muligt understøtte børns trivsel, udvikling og læring? 3. Hvilke aspekter af læringen kan digitale redskaber understøtte? 4. Hvordan kan digitale redskaber øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde? 5. Er der match mellem de digitale redskaber, som dagtilbuddene efterspørger, og dem, som markedet kan levere?

16 SVAR PÅ FORSKNINGSSPØRGSMÅL 1 1. Hvilken betydning har brugen af digitale redskaber i dagtilbud for børns læring? Med digitale redskaber kan man lære det samme som med mange analoge redskaber. På samme tid kan man også lære nye, originale ting, som de digitale funktioner og integrationsmuligheder giver mulighed for. Digitale redskaber kan både anvendes som en kopi af læring, som den foregår analogt fx at lave vendespil på en tablet og som et redskab til udvidede muligheder. Herunder er fremhævet de måder, hvorpå digitale redskaber har en særlig betydning for børns læring og dermed tilbyder noget forskelligt fra de analoge: Wow-effekt kan skabe og fastholde interesse. Mange digitale redskaber har en tiltrækningskraft på børn og voksne. Der er en fascination og en såkaldt wow-effekt hos børnene. Wow-effekten kan skabe interesse hos børn for læring, der måske har den i mindre grad i andre sammenhænge. Det hænger i høj grad sammen med, at digitale redskaber er interaktive, og at barnet får respons. Børns legende tilgang skaber grundlag for læring. Som beskrevet tidligere har børn en legende tilgang til digitale redskaber. De digitale redskaber, som lægger op til denne legende tilgang, understøtter børns muligheder og lyst til at lære. Grundlag for livslang læring. Ved at lære at anvende digitale redskaber til at undersøge verden omkring sig skabes grundlag for at kunne lære livet igennem. Dels ved at bruge digitale redskaber og dels ved at have en legende og eksperimenterende tilgang til verden, viden og kundskaber. Mulighed for refleksion. Nogle digitale redskaber kan i kraft af interaktive elementer som kameraog delefunktioner bruges som refleksionsværktøjer ved at optage og gengive noget, der er sket. Det gør, at det skete fastholdes og kan genbesøges og gentages, fx til at undersøge sociale relationer hos børn og voksne, hvordan aktiviteter virker eller til at tale om oplevelser. Denne anvendelsesmulighed er gældende imellem børn, børn og pædagogisk personale samt individuelt blandt begge parter. 16

17 SVAR PÅ FORSKNINGSSPØRGSMÅL 2 2. Hvordan og under hvilke omstændigheder kan digitale redskaber i dagtilbud bedst muligt understøtte børns trivsel, udvikling og læring? Børns trivsel, udvikling og læring kan kun understøttes gennem brug af digitale redskaber, hvis det pædagogiske personale arbejder reflekteret med digitale redskaber. Det er ikke en kvalitet i sig selv, at digitale redskaber er en del af den pædagogiske praksis. Den vigtigste omstændighed er, at de digitale redskaber aktivt sættes ind i en pædagogisk kontekst, og at det pædagogiske personale er reflekterede over, hvordan de digitale redskaber sættes i spil. En særlig observation i projektets forskning er ift. digitale redskabers wow-effekt og mulighed for kreativitet: Digitale redskabers wow-effekt kan understøtte relationsdannelse og deltagelsesmuligheder. Mange digitale redskaber har en såkaldt woweffekt hos børn og voksne. Ved at give børn, der ikke er en del af fællesskabet, det digitale redskab, kan wow-effekten smitte af og skabe et samlingspunkt i forbindelse med barnet. Effekten kan virke tiltrækkende og fungere som en brobygger mellem børn og endda give det barn, som har tilegnet sig særlige digitale færdigheder, nye deltagelsesmuligheder. Der er således mulighed for at understøtte inklusion gennem denne brug af digitale redskaber. Digitale redskaber har potentiale for kreativ anvendelse. Digitale redskaber understøtter børns kreative udfoldelse ved, at de kan bruges til at tegne, filme, bygge og fortælle. Herudover kan de også understøtte det kreative fællesskab, fordi de kan bruges af flere til at skabe, eksperimentere og udvikle sammen. Hermed kan de spille en væsentlig rolle i børns trivsel og udvikling. 17

18 SVAR PÅ FORSKNINGSSPØRGSMÅL 3 3. Hvilke aspekter af læringen kan digitale redskaber understøtte? Den læring, der kan skabes med digitale redskaber, afhænger af en aktiv rammesætning og overvejelser om, hvordan man vil sætte de digitale redskaber i spil. Når man gør det, peger resultaterne på, at digitale redskaber kan understøtte stort set alle former for læring. Eksempler på aspekter af børns læring, der er set understøttet i delprojekterne, er: Viden og læring om teknologien i sig selv hvad teknologi er, hvad den gør ved ting og os i forskellige sammenhænge, og hvordan man kan påvirke den. Deltagelse og relationsdannelse, fx gennem turtagning og fællesskaber. Sproglig læring, fx ved at lyde kan gentages. Arbejde med tekst, billeder, tal, geometriske figurer etc. i et format, der kan eksperimenteres med, leges med og manipuleres med. Viden og erfaring med medier, fx ved at kunne bruge film, lyd, billeder og kunne redigere. Kreativitet, fordi digitale redskaber opfordrer til, at det, man laver, nemt kan laves om, så man prøver mange gange og prøver ting af. Bevidsthed om sig selv og andre. Gennem gengivelse af sig selv gennem video, billeder og lyd får barnet en bevidsthed om sig selv og kan på samme måde få en bevidsthed om andre. Forståelse af tid, sted og rum kan udfordres med digitale redskaber. Fx anvendelsen af et kamera, der kan afspille et forløb baglæns. Eller det kan være oplevelsen af, at man kan mødes virtuelt, dvs. i et nyt slags sted. Tid udfordres ved, at ting kan ske både synkront og asynkront. Viden og kendskab til ting og mennesker andre steder. Digitale redskaber gør det muligt, at man nemt kan kommunikere og udveksle informationer med andre verdensdele, børnehaven ved siden af eller noget helt tredje. Det kan være gennem søgning på internettet, skærmkommunikation eller billeder, lyd mv., der kan sendes fra et sted til et andet. Barnets og den voksnes perspektiv. Det pædagogiske personale kan ved at se film, billeder eller høre lyd optaget fra barnets perspektiv se verden fra barnets perspektiv. Ikke kun hvad barnet ser, men hvad barnet tillægger betydning. Det samme kan gælde omvendt, så barnet bliver opmærksomt på eget og den voksnes perspektiv. 18

19 SVAR PÅ FORSKNINGSSPØRGSMÅL 4 4. Hvordan kan digitale redskaber øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde? Den kvalitet, der kan skabes i det pædagogiske arbejde med digitale redskaber, afhænger af en reflekteret tilgang til anvendelsen. Kvalitet kan således skabes på mange måder, men afhænger af den pædagogiske refleksion og tilrettelæggelse. Der er dog steder, hvor forskningens resultater peger på, at digitale redskaber i særlig grad kan øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde: Pædagogisk personales refleksion over egen praksis og interaktionen mellem det pædagogiske personale og børn mellem det pædagogiske personale, barn-barn og i børneflokken. Den mest umiddelbare måde at gøre dette på er ved at bruge digitale redskaber til at gengive ting, der er sket. Det kan fx være videooptagelse af, hvordan det pædagogiske personale interagerer med børnene i konkrete sammenhænge. For at denne form for gengivelse og refleksion skal skabe øget kvalitet i det pædagogiske arbejde, forudsætter det, at det pædagogiske personale formår at reflektere over egen praksis og det, der sker. Børnenes refleksion over egen væren. Ved at anvende digitale redskaber, der kan gentage og afspille ting, der er sket, ser børnene sig selv og hinanden på en ny måde. De kan i højere grad opdage, hvordan relationer mellem dem selv og andre børn eller voksne udvikler sig og lignende. Gennem dette understøttes børns refleksion over egen tilstedeværelse og interaktion med andre børn. Dette kan også anvendes til, at børns refleksion får en mere tydelig plads, og dermed det pædagogiske personales mulighed for at bringe det ind i egen praksis. Hvis digitale redskaber skal understøtte kvaliteten i det pædagogiske arbejde, kræver det, at der bliver udviklet en ny faglighed, der verbaliserer og beskriver, hvad der er på spil, når digitale redskaber bringes ind i dagtilbud. Ved at bruge de erfaringer, der er gjort i denne sammenhæng, vil man med fordel kunne bruge en eksperimenterende metode til at blive klogere på, hvordan digitale redskaber kan være med til at skabe kvalitet. En mulighed er, at de voksne kopierer børnenes mere legende tilgang til brugen af digitale redskaber. 19

20 SVAR PÅ FORSKNINGSSPØRGSMÅL 5 5. Er der match mellem de digitale redskaber, som dagtilbuddene efterspørger, og dem, som markedet kan levere? Der er gode muligheder for at skabe kvalitative pædagogiske forløb sammen med børnene med de digitale redskaber, der findes i dag. Det handler om, hvordan redskaberne sættes i spil. Men der er også en række udfordringer ved de digitale redskaber, der findes i dag. Følgende udfordringer har vist sig i forskningsprojektet: Manglende kompatibilitet, dvs. at forskellige redskaber ikke taler sammen. Manglende kvalitet i fx billed- og filmprogrammer. Delprojekt 2 peger på, at der mangler enkelt og funktionelt optageudstyr, der giver gode billeder og lyd og som kan tåle at blive anvendt i en eksperimenterende, pædagogisk praksis. Det kan være en udfordring, at nogle apps gør, at man som barn sidder alene i et meget fastlagt forløb. Denne anvendelse af digitale redskaber kan være relevant i nogle sammenhænge, men understøtter ikke styrkelsen af fællesskaber. Hvis de digitale redskaber i endnu højere grad skal understøtte og matche dagtilbuddenes behov, er det vigtigt: At de digitale redskaber er robuste, så de kan anvendes i alle sammenhænge ude, inde, i vilde lege, under vand mv. At de digitale redskaber er enkle at gå til for pædagogisk personale og børn. Flere observationer i forskningsprojekterne peger på, at de digitale redskaber, der er enkle, dvs. har en simpel funktionalitet (kan tage billeder og lave film), sætter børnenes kreativitet i gang og nemmere bliver en del af deres leg. At børnene kan være producenter. Hvis børnenes eksperimenterende tilgang til digitale redskaber skal understøttes, kan dette gøres gennem digitale redskaber, der giver børnene mulighed for at være producenter. At redskaberne er kompatible og kan spille sammen med andre digitale redskaber og derved kan dele indhold mellem digitale redskaber og platforme. Fx at kunne tage en video, man har lavet i et program, overføre den til en anden enhed, hvor man redigerer, og som måske til sidst kan deles med forældre eller andre dagtilbud. At redskaberne ses i sammenhæng med den pågældende kommunes itsikkerhed og ikke kun dagtilbuddets rammer. Det kan være vanskeligt at få forskellige redskaber og platforme til at virke sammen. I nogle tilfælde blokerer kommunale sikkerhedssystemer for adgangen til digitale redskaber. Det pædagogiske personale bør være opmærksomt på, at markedets primærinteresse er at sælge digitale redskaber. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale og evt. indkøbere i kommunen har en kritisk og udfordrende tilgang til køb af digitale redskaber. Ovenstående punkter kan være gode at huske på i købssituationen. 20

21 Perspektivering

22 PERSPEKTIVERING videre refleksioner på baggrund af projektets resultater Overgang til skole I forbindelse med overgangen til skolen vil det være en stor styrke, hvis man formår at sætte barnets viden om og legende tilgang til digitale redskaber i spil. Tidligere undersøgelser viser desværre, at det sjældent er tilfældet. Det bør derfor overvejes, hvordan man kan drage nytte af det arbejde, man gør med digitale redskaber i dagtilbud til at understøtte arbejdet i skolen. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL På baggrund af projektets resultater kan man overveje følgende: 1. Tænk over, om børnene benytter digitale redskaber i lege, der bygger på elementer af læring. Det kunne fx være med visuel og auditiv genkendelse af ting såsom i vendespil. 2. Undersøg, hvordan din kommune forholder sig til anvendelsen af digitale redskaber i folkeskolen, og sammenlign det med jeres måde: Er der punkter, hvor man med fordel kunne rådgive hinanden? Kan I lære hinanden noget om leg og læring med digitale redskaber? 3. Tænk over, om digitale redskaber i jeres dagtilbud er med til at skabe rammer eller strukturer, hvor det sociale samspil mellem børn muliggør læring og deltagelse i fællesskaber på nye måder: Kan jeres digitale redskaber eller måder, de anvendes på, skabe struktur, fx ved at initiere turtagning? Kan børnene deltage i leg og læring via digitale redskaber, der bryder oplevelsen af tid, sted og rum? 4. Overvej, om man kunne invitere repræsentanter fra skoleområdet på besøg, hvor I deler erfaringer med børns anvendelse af digitale redskaber og personalets måde at arbejde med redskaberne på på tværs af områder. 22

23 PERSPEKTIVERING videre refleksioner på baggrund af projektets resultater Inklusion Delprojektet Alle har ret til at være en del af et fælleskab har påpeget, at digitale redskaber kan spille en rolle i at styrke inklusion. Her viser erfaringerne, at teknologierne ikke som sådan virker inkluderende, men at de kan være en motivationsfaktor for børnene, fordi de har en såkaldt wow-effekt. Det digitale redskab kan fungere som brobygger mellem børnene, fx ved at barnet tilegner sig digitale færdigheder og tildeles rollen som superbruger. Det kan give barnet nye muligheder i børnefællesskabet. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL På baggrund af projektets resultater kan man overveje følgende: 1. Overvej, om I på jeres dagtilbud kan bruge digitale redskaber til at sikre, at alle børn opnår lige deltagelsesmuligheder. Har I observeret situationer, hvor børn med særlige vanskeligheder har kunnet bruge digitale redskaber til lettere at indgå i fællesskaber? 2. Undersøgelser har vist, at digitale redskaber kan være med til at skabe struktur, fx i kraft af automatiske funktioner og ofte relativt overskuelige brugergrænseflader. Ville digitale redskaber kunne anvendes som værktøjer til at strukturere hverdagen for enkelte børn? Findes der børn i jeres dagtilbud, som har særligt meget nytte af et visuelt overblik, fx ved brugen af Boardmaker, og som ville kunne opnå det samme eller mere med digitale versioner eller varianter af disse redskaber? 3. Børn med fx kognitive vanskeligheder kan have særlige udfordringer med social afkodning, dvs. fortolkningen af information fra pædagogisk personale og ikke mindst andre børn. Andre børn kan have talevanskeligheder, der fx kan gøre det vanskeligt at indgå i sociale relationer. Overvej, om digitale kommunikationsformer, i form af fx piktogram -apps, kan understøtte børns kommunikationsmuligheder og styrke sociale relationer. 23

24 PERSPEKTIVERING videre refleksioner på baggrund af projektets resultater Forældreinddragelse Børnene bruger ikke kun digitale redskaber i dagtilbuddet, men også i hjemmet. Nogle børn har adgang til digitale redskaber i hjemmet, hvor andre ikke har. Man bør overveje, om man kan koble børns brug og forståelse af digitale redskaber i dagtilbuddet sammen med de erfaringer, de har hjemmefra. Her kan forældrene måske med fordel inddrages yderligere. Det kan også være for at skabe viden hos forældrene om formålet med anvendelsen af digitale redskaber i dagtilbuddet. På denne måde kan børnene opleve en større helhed særligt hvis det også påvirker, hvordan forældrene anvender digitale redskaber sammen med deres børn. På baggrund af projektets resultater kan man overveje følgende: KOMMUNIKERE HVORFOR Mange forældre er usikre på, hvordan digitale redskaber anvendes i deres børns dagtilbud. De synes måske, at børnene bruger rigelig tid på skærm derhjemme. Kommunikér til forældrene om, hvorfor og hvordan I bruger digitale redskaber i dagtilbuddet. FORÆLDREMØDE OM DIGITALE REDSKABER Overvej, om det vil være relevant at holde et forældremøde med tema om brug af digitale redskaber. Måske det kan hjælpe til en fælles forståelse af, hvad der er på spil, og hvad I tænker om det som dagtilbud. Det kan fx være med fokus på digital dannelse, og hvordan man sikrer en god pædagogisk kvalitet i arbejdet med digitale redskaber. 24

25 Inspiration fra forskningsprojektet

26 INSPIRATION Erfaringer fra projektet med reflekterende praksis At skabe en reflekterende praksis i sin brug af digitale redskaber starter med at italesætte, hvordan man arbejder med digitale redskaber. Det gøres bedst i fællesskab blandt personale og leder. Erfaringerne viser, at det er godt at være nysgerrig og undersøgende. Hvordan gør I i dag? Hvilke erfaringer har I hver især? Her er et par gode erfaringer fra projektet om at reflektere, når man bruger digitale redskaber i lege sammen med børnene: Før Brainstorm over, hvordan et forløb kan se ud, hvor I afprøver et digitalt redskab: Hvilke teknologier kan understøtte en eksperimenterende tilgang? Hvem skal være med (børn, pædagogisk personale)? Udnævn en observatør, der undervejs observerer og noterer Under Sæt legen i gang Gå med på børnenes idéer Vær opmærksom på, hvornår I styrer, hvornår I slipper kontrollen, og hvad der sker Observér og notér undervejs Efter Reflektér sammen med børnene Hvad virkede godt, og hvad kunne være anderledes? Snak om positionerne (foran, ved siden af, bagved og ikke til stede) Hvilke var i spil, og hvad gjorde det ved legen? Hvordan virkede teknologien? Udfordrede I dens anvendelsesmuligheder? 26

27 INSPIRATION Erfaringer fra projektet med den legende tilgang Erfaringen fra forskningsprojektet viser, at den legende, eksperimenterende tilgang ikke altid kommer naturligt for det pædagogiske personale, når de bruger digitale redskaber. De fleste har fokus på at bruge redskabet til det, det er beregnet til. Målet er fastlagt på forhånd. For at understøtte børnenes legende tilgang kan det pædagogiske personale tilskynde en mere eksperimenterende måde at arbejde med de digitale redskaber på. Erfaringen fra forskningsprojektet viser, at det kan være godt at tage udgangspunkt i følgende: 1. Eksperimentér med at holde tilbage med at instruere børnene i, hvordan et digitalt redskab er beregnet til at blive anvendt, og lad i stedet deres fantasi afgøre fremgangsmåden. 2. Det er ikke muligt at fejle! Arbejd ud fra den tankegang, at der som udgangspunkt ikke er en forkert måde at bruge det digitale redskab på ligesom med analoge redskaber. 3. Observér om børnene evt. opfinder alternative anvendelsesmuligheder ved det digitale redskab, og fortæl om det til kolleger og andre børn. 27

28 28

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Sammenfattende rapport Rapporten er udarbejdet af Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter

Læs mere

Digitale redskaber i dagtilbud. Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet

Digitale redskaber i dagtilbud. Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Digitale redskaber i dagtilbud Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Børns læring og dannelse i fremtidsperspektiv Hvad er læring til fremtiden?

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Science indsatsområde

Science indsatsområde Science indsatsområde 2013-2014 Naturens Farver tema projekt i perioden sept, okt, nov. 2014 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede lærings mål, inden for

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5 ÅR) PAKKE 35 HAR START

Læs mere

Digitale medier i Valhalla

Digitale medier i Valhalla Indhold Digitale medier i Valhalla... 3 Pædagogiske redskaber... 4 Ipadén... 5 Computer... 5 Projektor... 5 MitNyborg... 6 Facebook... 6 Digitale medier i Valhalla fremover... 7 2 Digitale medier i Valhalla

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune. Skrevet af: Karin Thier, Vellev Børnehus Ganna Lindhard, Ulstrup Børnehave Vejleder: Line Skov Hansen 1 Drop berøringsangsten nu.... 3 IT- inspirator...

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET

TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET OPLÆG PÅ NATIONALT KOORDINATORMØDE/ASTRA 4. OKTOBER 2017 Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. AGENDA MELLEM JUBELOPTIMISME OG POP-PESSIMISME: KAN VI FINDE EN ANDEN VEJ?

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere