DE SOCIALE UDGIFTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE SOCIALE UDGIFTER 1890-1990"

Transkript

1 22 ARBEJDERHISTORIE NR DE SOCIALE UDGIFTER Af Jacob Christensen I de 100 år, der er gået siden indførelsen af moderne sociale sikringsordninger i Danmark, har socialpolitikken udviklet sig fra et marginalt fænomen til en central del af samfundsøkonomien. Udgifterne til sociale formål er vokset fra 1,4 til 35% af bruttofaktorindkomsten, og statens deltagelse i finansieringen er blevet mere fremtrædende. Dette har også påvirket borgernes stilling: Flere modtager sociale ydelser, hvis værdi samtidig er øget væsentligt. D enne artikel behandler spørgsmålet om, hvordan socialpolitikken har udviklet sig siden alderdomsunderstøttelseslovens ikrafttræden i 1892 med udgangspunkt i udviklingen i de sociale udgifter. De sociale udgifter er en almindeligt anvendt indikator i historiske og sammenlignende undersøgelser, ikke mindst fordi materialet i de fleste lande er forholdsvis let tilgængeligt. Der kan dog være grund til at spørge, hvad tallene egentlig fortæller om den sociale og politiske udvikling over en hundredårig periode i et samfund som det danske. 1 For det første kan man hævde, at udviklingen i de sociale udgifter viser noget om forholdet mellem det politiske og det økonomiske system: Jo større del af nationalproduktet, der fordeles via offentlige kasser, jo mindre direkte betydning har markedskræfterne for borgernes velfærd, og man kan se den sociale sikring som en del af et system af sociale rettigheder. Man bør dog være varsom med at fortolke tallene. Nyere forskning har især interesseret sig for omfordelingseffekterne af forskellige typer af socialpolitik, og meget tyder på, at det samme niveau af sociale udgifter kan dække over meget forskellige fordelingseffekter. Det er ikke så meget udgiftsniveauet som graden af omfordeling, som adskiller de skandinaviske og de kontinentaleuropæiske sikringssystemer. 2 Væksten i de danske sociale udgifter kan ikke uden videre tages som udtryk for en stigende grad af lighed i samfundet. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at liberale politikere og teoretikere ikke vil se øgede sociale udgifter som udtryk for stigende velstand i et samfund. Den politiske omfordeling ses i denne tradition som udtryk for et uheldigt indgreb i markedsmekanismerne, der kan være nødvendigt, så længe det store flertal af borgerne ikke har mulighed for at sikre sig gennem individuelle forsikringsordninger. Til gengæld bør de sociale udgifter falde, efterhånden som samfundets velstand voksede og offentlig sikring erstattes af privat forsikring. 3

2 DE SOCIALE UDGIFTER Både det liberale argument og rettighedsargumentet antyder dog, at det ikke kun er udviklingen i de samlede udgifter, som er interessant. Spørgsmålet om de sociale ydelsers finansiering har i hele perioden været genstand for intens politisk interesse. Det gælder såvel fordelingen mellem offentlige tilskud og egenbetaling til sikringsordningerne som fordelingen af de offentlige udgifter på stat og kommuner. 4 Endelig fortæller udviklingen i de samlede offentlige udgifter kun indirekte om udviklingen i de enkelte sikringsordninger. Derfor vil denne artikel også omfatte en mere detaljeret gennemgang af udgifterne til alderspension. Det kan af flere grunde være svært at foretage en entydig afgrænsning af de sociale udgifter, men artiklen anvender en forholdsvis snæver definition af socialpolitik og sociale udgifter. Det betyder blandt andet, at gennemgangen kun omfatter de egentlige socialudgifter og ikke udgifter til uddannelse og boligbyggeri. De forskellige former for huslejetilskud, som har fået stor betydning i løbet af 1980'erne, regnes dog for sociale ydelser. Man skal desuden være opmærksom på, at skattepolitikken også kan have betydning for socialpolitikken. Dette gælder ikke mindst på pensionsområdet, hvor den danske stat gennem skattefradrag længe har begunstiget privat pensionsopsparing 5. Samtidig kan graden af progression i skattesystemet påvirke indkomstfordelingen i samfundet, om end sammenhængen er mere kompliceret end de gældende skattesatser kan give indtryk af. Materialet Danmark har tradition for en effektiv indsamling af data om statslige aktiviteter. Dette gælder også socialpolitikken, hvor der findes oplysninger om de sociale udgifter for hele perioden efter Imidlertid er dataserierne ikke sammenlignelige over tid, idet afgrænsningen af socialpolitik er ændret ved forskellige lejligheder. Det betyder, at man må acceptere brud i tidsserierne for de samlede udgifter og byrdefordelingen i finansårene 1945/46, 1952/53 og Samtidig blev de fleste sociale ydelser med undtagelse af pensioner og socialhjælp i forbindelse med kildeskattereformen gjort skattepligtige, og for at sikre ydelsernes værdi blev satserne forhøjet. En del af stigningen i de sociale udgifter omkring 1970 er derfor ikke reel men et resultat af det nye ligningssystem. 6 For perioden /41 er den vigtigste kilde til beregning af de sociale udgifter to tabelsamlinger udgivet af Statistisk Departement i Statistiske Efterretninger, 7 mens Statistisk Tiårsoversigt fra og med finansåret 1952/53 giver oplysninger om de sociale udgifter, finansieringen og antallet af klienter. For perioden 1941/ /52 er anvendt Socialministeriets statsvidenskabelige konsulents opgørelse over de sociale udgifter suppleret med Statistisk Årbog. 8 Tabelsamlingerne fra Statistiske Efterretninger anvender en snæver definition af socialpolitik, idet der kun oplyses om udgifter til social forsorg, alders- og invaliderente, sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikring. For arbejdsskadeforsikringens vedkommende er kun oplysninger om statens direkte udgifter medtaget, mens arbejdsgivernes forsikringspræmier samt udgifter til dagpenge og erstatninger ikke er oplyst. Dermed undervurderes de sociale udgifter og arbejdsgivernes andel af finansieringen en smule mellem 1898 og 1940/41. 9 I Statistisk Årbog er oplysningerne om arbejdsskadeforsikringen medtaget, mens udgifterne til beskæftigelsesarbejder er udeladt. Til gengæld anvender både Socialministeriets statsvidenskabelige konsulent og Statistisk Tiårsoversigt den fællesskandinaviske standard for opgørelse af de sociale udgifter, hvor hospitalsudgifterne er medregnes. Dermed bliver de sociale udgifter noget større end efter den tidligere opgørelsesmetode. 10 En yderligere komplikation opstår ved, at statens og kommunernes udgifter til tjenestemandspensioner fra 1976 indregnes i de sociale udgifter som arbejdsgiverudgifter. Oplysningerne om den generelle økonomiske og demografiske udvikling er hentet 3 steder. Tal for bruttofaktorindkomsten og forb'ru-

3 24 ARBEJDERHISTORIE NR Bruttofaktorindkomsten Millioner kroner priser gerprisindekset mellem 1895 og 1970 er hentet i Svend Aage Hansens "Økonomisk vækst i Danmark". Befolkningens størrelse og alderssammensætning til 1970 er beregnet ud fra Hans Chr. Johansen: "Danmarks Historie, bd. 9", mens oplysninger om bruttofaktorindkomsten, forbrugerprisindeks samt befolkningens størrelse og alderssammensætning efter 1970 er hentet i Statistisk Tiårsoversigt. 11 Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at principperne bag nationalregnskabsstatistikken blev ændret væsentligt i 1970, hvorfor det kan være vanskeligt direkte at sammenligne tallene for bruttofaktorindkomsten før og efter dette år. De samlede udgifter til sociale formål Udviklingen i udgifterne til sociale formål skal ses på baggrund af dramatiske økonomiske og demografiske forandringer. Figur 1 viser, at bruttofaktorindkomsten målt i faste priser er steget til det 14-dobbelte mellem 1895 og 1990, mens befolkningen i den samme periode er vokset fra 2,1 til 5,1 millioner. Målt i priser er BFI pr. indbygger alligevel steget fra ca kr. til kr. Samtidig er erhvervsstrukturen i øvrigt ændret kraftigt, så mindre end 5% af arbejdsstyrken i dag arbejder ved landbrug eller fiskeri mod næsten halvdelen i Forandringerne er ikke sket helt jævnt, og der har også været meget kraftige udsving i udviklingen i de sociale udgifter målt som andel af BFI, hvilket ses af figur 2. Man kan nogenlunde sikkert opdele perioden mellem 1895 og 1990 i seks underperioder: ; ; ; ; og I sammenligning med i dag var de sociale udgifter lave i perioden før 1.verdenskrig, men ser man nærmere på udviklingen mellem 1895 og 1914, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at der sker en langsom men stabil stigning fra 1,4 til 2,5% af BFI. Enkelte år udmærker sig med meget store stigninger i de sociale udgifter. Det gælder specielt 1902, 1907, hvor arbejdsløshedsforsikringen indføres, og 1908 samt Det rolige billede afløses af dramatiske forandringer under og lige efter 1. verdenskrig. Den voldsomme stigning til ca. 10% af BFI i

4 DE SOCIALE UDGIFTER Sociale udgifter Andel af BFI 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% u hospitalsvæsen - - m hospitalsvæsen 1918 er sandsynligvis overdrevet, men det er tydeligt, at de forskellige dyrtidsordninger lagde et stort pres på statens og kommunernes finanser. Mellem 1918 og 1920 faldt udgifterne igen næsten lige så kraftigt, som de var steget. 1920'erne beskrives ofte som en periode præget af socialpolitisk reaktion. Dette er ikke helt korrekt, når man ser på de samlede udgifter. I 1921 var udgiftsniveauet steget til 3,7% af BFI, og på trods af Venstreregeringernes tiltag og ønsker forblev det på mindst samme hojde frem til 1930'ernes begyndelse. Det kan overraske, at loven om aldersrente fra 1922, der satte loft over kommunernes ydelser, og nedskæringslovene fra 1927 ikke havde større effekter. 1920'ernes socialpolitik er endnu dårligt undersøgt, men to mulige forklaringer er, at perioderne med prisfald betød en stigning i værdien for ydelser med faste takster, og at stigninger i arbejdsløsheden har modvirket den direkte effekt af nedskæringerne. Fra 1931 skiftede niveauet, så det i det meste af 1930'erne lå på ca. 6,5% af BFI og ca. 7% under 2.verdenskrig. Det karakteristiske ved udgiftsudviklingen i hele perioden er imidlertid den høje konjunkturfølsomhed, hvor vækstraten svinger voldsomt fra år til år, ligesom udgifterne direkte falder nogle år i modsætning til situationen før 1.verdenskrig. Man skal i øvrigt bemærke, at den største stigning i de sociale udgifter finder sted i 1931 og 1932, hvor den nye lovgivning om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning blev gennemført. Resten af socialreformen, der trådte i kraft i 1933, havde mindre betydning for de sociale udgifter. Det før omtalte brud i tidsserierne betyder, at udgiftsniveauet før og efter 1945 ikke umiddelbart kan sammenlignes. I 1946 udgjorde socialudgifterne inklusive udgifter til sygehusvæsenet 8% af BFI stigende til 13% i I modsætning til situationen før 2.verdenskrig er væksten nu stabil, idet enkelte år dog udmærker sig med en vækst i udgifterne renset for prisstigninger på over 10%. Det gælder især 1953, 1957, hvor folkepensionsreformen gennemføres, og 1961, hvor sygeforsikringsreformen med den nye dagpengeordning gennemføres. Perioden mellem 1965 og 1975 står for mange som velfærdsstatens gyldne år, og tallene

5 26 ARBEJDERHISTORIE NR K.K.Steincke ( ), Arkitekten bag Socialreformen i Her fotograferet som justitsminister i bekræfter til fulde det indtryk. Baggrunden var en meget kraftig vækst i BFI, som i løbet af 1960'erne nærmest udryddede arbejdsløsheden i Danmark. I samtiden overraskede det mange, at de sociale udgifter med årlige vækstrater på over 10% i faste priser voksede endnu stærkere end nationalproduktet. Faktisk er det kun i 1973, at væksten ligger væsentligt under 10% og 1974 udmærker sig med vækstrater på over 18%. Man skal her være opmærksom på, at tallene ikke tager højde for omlægningen af skattesystemet, som i de år fik betydning for arbejdsløsheds- og sygedagpengene var dog også året, hvor den fulde folkepension blev gennemført. Resultatet af den kraftige vækst var, at de sociale udgifter i 1975 udgjorde 29% af BFI, hvilket var mere end en fordobling på 10 år. Perioden efter 1975 har været kendetegnet af en væsentlig økonomisk afmatning og en kraftig stigning i antallet af arbejdsløse. Samtidig faldt væksten i de sociale udgifter væsentligt, så de årlige vækstrater i faste priser lå på omkring 3%, og i det meste af 1980'erne lå udgifterne omkring 30-35% af BFI. I årene mellem 1982 og 1986 faldt de sociale udgifters andel af BFI for første gang siden 1920'erne, for dog igen at stige i takt med arbejdsløsheden, så de i 1992 udgjorde godt 35% af BFI. Selv om niveauet er ændret væsentligt, minder udviklingen i 1980'erne og 1990'erne meget om udviklingen i mellemkrigsperioden med en tydelig sammenhæng mellem de økonomiske konjunkturer og de sociale udgifter. I løbet af 100 år er de offentlige udgifter til social sikring vokset kraftigt, så de fra at være en marginal størrelse på statsbudgettet og nationalregnskabet nu er én af de dominerende. Væksten er sket sideløbende med en betydelig stigning i det danske samfunds velstand, og prøver man at sammenholde vækstraterne for

6 DE SOCIALE UDGIFTER Finansieringen af de sociale udgifter 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% Staten Kommunerne - Forsikrede Arbejdsgiverne - Renter og fonde de sociale udgifter med vækstraterne for BFI i de enkelte år, er der meget, som tyder på, at udviklingen i de sociale udgifter kun i ringe grad er direkte påvirket af udviklingen i bruttofaktorindkomsten. Med et udtryk hentet fra nationalokonomien kan man tale om, at der er en vis positiv elasticitet i udgiftsudviklingen 13. Det er kun i perioderne og , der synes at være en klar sammenhæng mellem den samfundsøkonomiske udvikling på kort sigt og ændringerne i de sociale udgifter. Det er denne positive elasticitet, som man altså ikke kun finder mellem 1965 og 1975, der gør de sociale udgifter interessante for politologer og historikere. Man kan pege på flere grunde til, at de sociale udgifter er vokset kraftigere end nationalproduktet. For eksempel kan det økonomiske behov for offentlig sikring være vokset i takt med den kapitalistiske økonomis og urbaniseringens fremtrængen. Befolkningens alderssammensætning er også ændret, så der nu er forholdsvis væsentligt flere gamle end i Endelig kan folk være mindre tilbageholdende med at benytte offentlige tilbud. Det er dog tvivlsomt, om disse ændringer i efterspørgselen af social sikring i sig selv garanterer et udbud. Den politiske proces spiller en central rolle i formidlingen af forskellige gruppers krav om sikring. Finansieringen af de sociale udgifter En måde, som det politiske system kan påvirke udbuddet af og efterspørgselen efter sociale ydelser på, er ved at gribe ind i finansieringen. Det oprindelige formål med den statslige og kommunale støtte til sygeforsikringerne var, at den skulle gøre det overkommeligt for folk med almindelige arbejdsindtægter at skaffe sig adgang til læge- og sygehusydelser samt økonomisk erstatning i tilfælde af sygdom. Sagt med økonomiske termer mente politikerne, at der var et behov i samfundet, der ikke kunne realiseres på grund af indkomstfordelingen. I den tidlige socialpolitik finder man også karakteristiske forskelle på de politiske partiers holdning til statstilskud. Socialdemokraterne ønskede generelt socialpolitikken finansieret via staten, mens Venstre og Højre hellere så byrderne lagt på kommunerne og borgerne.

7 28 ARBEJDERHISTORIE NR Den nyere forskning i finans- og socialpolitiske beslutningsprocesser har lagt meget vægt på dette perspektiv, idet man spørger, om der er en systematisk sammenhæng mellem finansieringsstrukturen og udgiftsudviklingen, så bestemte finansieringsformer ansporer til øget efterspørgsel efter sociale ydelser og dermed vækst i udgifterne. Det er næppe muligt at besvare spørgsmålet bare nogenlunde entydigt med det materiale, som anvendes her, men man kan mere impressionistisk forsøge at undersøge, om der er lige så karakteristiske forskelle på finansieringsstrukturen som på vækstmønstrene i de seks perioder. Figur 3 viser, at selv om kommunerne finansierede hovedparten af de sociale udgifter før 1.verdenskrig, var der en tydelig tendens til, at staten og de syge- og arbejdsløshedsforsikrede bar en voksende del af byrden. Mellem 1895 og 1914 steg statens andel af byrden fra 22 til 30% og de sikredes fra 7 til 17%. Stigningen afspejler nøje tilgangen til socialforsikringerne, ligesom alderdomsunderstøttelsen og fra 1908 hjælpekasserne blev finansieret gennem væsentlige statstilskud. Byrden ved den voldsomme ekspansion af udgifterne under 1.verdenskrig blev næsten udelukkende lagt på statskassen. Resultatet var, at staten i finansåret stod for 70%) af udgifterne, mens andelen for kommunernes og de sikredes egenbidrag faldt tilsvarende. Perioden mellem 1920 og 1945 adskiller sig også i finansieringen væsentligt fra perioden før 1.verdenskrig. Samtidig kan man dele perioden i to eller tre underperioder med meget forskellige tendenser i finansieringen. Fra 1921 til 1932 sker der en gradvis aflastning af statskassen. Byrden blev i stedet lagt over på kommunerne og socialforsikringsbidrag, der i finansåret bar hhv. 42% og 22% af udgifterne mod statens 32%. Forskellen til situationen i finansåret er ikke overvældende, men tendensen til en øget statslig andel i finansieringen er brudt. Endelig betød indførelsen af invaliditetsforsikringen i 1922 og oprettelsen af arbejdsløshedsfonden, at arbejdsgiverne nu udover præmier til arbejdsskadeforskringen også betalte socialforsikringsbidrag, om end deres størrelse var begrænset. Ændringen i byrdefordelingen var resultatet af en bevidst politik i 1920'erne, hvor de to Venstre-regeringer begrænsede statstilskuddene til socialforsikringerne, ligesom krigstidens særordninger efterhånden faldt bort. Man skal være opmærksom på, at 1920'erne generelt var en periode med kraftige prisfald, hvorfor statens indtægter fra den progressive indkomstskat også faldt. Med socialreformlovgivningen fra 1933 vender billedet igen. Fra finansåret til finansåret steg statens bidrag til godt 38%, mens kommunernes faldt til 34%. Socialreformens største betydning lå altså ikke så meget på udgifts- som på finansieringssiden. Tanken om at lade statskassen betale en større del af de sociale udgifter var som nævnt i god overensstemmelse med Socialdemokratiets politik fra før 1.verdenskrig. De aggregerede tal skjuler desuden en meget vigtig ændring i socialforsorgens finansiering, idet forsørgelseskommuneprincippet, hvor kommuner betalte refusion til hinanden for hver enkelt forsorgsklient, hvis understøttelse ikke blev betalt af opholdskommunen, blev erstattet af et landsdækkende refusionsforbund, hvor mere velstående kommuner betalte til mindre velstående. Under 2.verdenskrig ser man en yderligere forskydning af finansieringen, så statens andel kommer til at ligge på ca. 45% mod kommunernes 30%. Her skal man dog være opmærksom på, at udgifterne til arbejdsskadeforsikringen nu er inkluderet i opgørelsen, men det har næppe større betydning i denne sammenhæng. Skiftet til en ny tidsserie fra 1953/54 betyder, at opgørelserne over byrdefordelingen ikke er umiddelbart sammenlignelige med tallene fra de foregående perioder, fordi udgifterne til sygehusvæsenet nu medregnes 14. Umiddelbart ser man et skift i statens andel fra 45 til 60%, mens kommunernes falder fra 30 til 25% og forsikringsbidragenes fra 15 til 12%. Frem til 1965 stiger statens andel yderligere til 70%, mens kommunernes falder yderligere til 20%. På trods af indførelsen af ATP i 1964 falder sikringsbidragene til ca. 9%. Arbejdsgiverbi-

8 DE SOCIALE UDGIFTER drag spiller i hele perioden forsat en meget begrænset rolle. I årene med den kraftige vækst mellem 1965 og 1975 er udviklingen i byrdefordelingen forbavsende behersket. Mest bemærkelsesværdigt er, at omlægningen af arbejdsløshedsforsikringens finansiering i 1967, der flyttede de marginale omkostninger ved arbejdsløsheden fra de forsikrede til staten, sammen med sygekassernes afskaffelse i 1973 fører til, at sikringsbidragene i 1975 dykker under 2% af de samlede udgifter. Dette er vesteuropæisk bundrekord og et direkte resultat af 1970'ernes socialereform, hvor man ville væk fra systemet med forsikringskasser. Det pludselige fald i statens andel af udgifterne i 1976 og den tilsvarende stigning i arbejdsgivernes andel er i hovedsagen resultatet af, at statens og kommunernes udgifter til tjenestemandspensioner nu indregnes i de sociale udgifter som arbejdsgiverudgifter. Man kan alligevel se en tendens efter 1976 til et fald i statens andel af byrden på ca. 10 procentpoint, mens kommunernes stiger med 5. Arbejdsgivernes bidrag svinger noget i perioden efter 1976, hvilket for det meste svarer til ændringer i reglerne om arbejdsgiverbetaling af sygedagpenge. Lovgivning om højere a-kassekontingent har sammen med en stigning i antallet af arbejdsløshedsforsikrede ført til, at sikringsbidragene er steget fra 2 til 5% af de samlede udgifter. Bidragene er dog stadig ekstremt lave i en europæisk sammenhæng, og de overgås af trækket på de sociale kasser og fondes formuer. Status i 1992 var, at staten bar 46% af de sociale udgifter, mens 36% kom fra kommunerne, 5% fra forsikringsbidrag, 7% fra arbejdsgiverne og 6% fra træk på formuer. Udviklingen efter 1976 kan minde lidt om udviklingen i 1920'erne men i meget afsvækket form. Med forbehold for de forskellige brud i tidsserierne kan man pege på to væsentlige tendenser i finansieringen af de sociale udgifter fra 1895 til i dag. For det første bliver en stigende del af udgifterne båret af statskassen. Bevægelsen har dog ikke været ubrudt. I løbet af 1920'erne forsøgte staten med held at flytte byrden tilbage på kommunerne og de forsikrede. Socialreformen i 1933 aflastede kommunerne direkte og indirekte ved at lade staten bære en større del af udgifterne og ved at ændre det mellemkommunale refusionssystem. Udviklingen synes også at være standset siden midten af 1970'erne, hvor kommunerne og de sociale fonde i løbet af 1980'erne og 1990'erne er kommet til at stå for en noget større del af finansieringen. For det andet voksede forsikringsbidragenes andel fra 1895 til 1940 i takt med udbygningen af og tilgangen til syge- og arbejdsløshedsforsikringerne. 1 efterkrigsperioden har tendensen været faldende, idet staten og ikke de arbejdsløshedsforsikrede bærer de marginale omkostninger ved arbejdsløsheden, og sygekasserne blev afskaffet i De danske socialforsikringsbidrag har altid været væsentligt lavere end i de kontinentaleuropæiske lande, og på trods af indførelsen af ATP i 1964 har de reelt været ubetydelige siden Tilsvarende har arbejdsgiverne altid spillet en yderst begrænset rolle ved finansieringen af den offentlige socialpolitik i Danmark. Udviklingen i byrdefordelingen har været bestemt både af tilgangen til de forskellige sikringsordninger og af politiske forhold. Spørgsmålet om statens rolle i socialpolitikkens finansiering var et vigtigt stridsemne mellem højre- og venstrefløjen frem til 1930'erne, hvor Socialdemokratiet udtrykkeligt ønskede, at staten skulle bære en større del af omkostningerne, mens Venstre krævede højere egenbetaling. Der lå både ideologi og økonomi bag denne konflikt. Gennem en statslig finansiering kunne de - ofte socialdemokratisk styrede bykommuner få adgang til et bredere skattegrundlag. Det er næppe heller undgået socialdemokraternes opmærksomhed, at den statslige indkomstskat var progressiv, mens den kommunale var proportional. Omvendt mente Venstre, at hvis kommuner eller forsikringskasser ønskede at forbedre ydelserne, måtte de selv finansiere udgifterne. Samtidig betød prisfaldet efter 1920, at statens indtægter faldt kraftigt. Efter 1960 er denne konflikt løjet noget af,

9 30 ARBEJDERHISTORIE NR ,0% 5,5% 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% Udgifter til alderspension Andel af BFI ,0% men spørgsmålet om statens bidrag til finansieringen af kommunale opgaver og udligningen mellem kommunerne er stadig et vigtigt politisk stridsemne. Drivkræfter bag udgifterne: Alderspensionen som eksempel Hvis man vil forklare udviklingen i de sociale udgifter, er det nødvendigt at se nærmere på de enkelte socialpolitiske programmer. Alderspensionen er et af de største udgiftsområder og kan her tjene som eksempel. Man skal være opmærksom på, at den følgende diskussion ikke omfatter udgifterne til pleje eller de særlige boligydelser til pensionister, der blev indført i større omfang i slutningen af 1970'erne. Da man må antage, at boligydelsen fungerer som et indtægtsreguleret tillæg til folkepensionen, undervurderer beregningerne udgifterne til pensioner og pensionisternes forbrugsmuligheder efter 1980 noget 15. Efterlønnen, der efterhånden er kommet til at virke som en generel førtidspensionsordning er heller ikke omfattet af undersøgelsen. 16 Figur 4 viser, at udgifterne til alderspension målt i forhold til BFI er vokset fra omkring 0,4% i finansåret til 5,1% i Udgifterne toppede i 1981 med 5,7% og er relativt set altså faldet noget siden. Væksten indtil 1981 har ikke været jævn, ikke mindst skiller perioderne og samt årene 1957 og 1970 sig ud med kraftige stigninger. Udviklingen minder en hel del om udviklingen i de samlede udgifter med undtagelse af perioderne under 1.verdenskrig, hvor man ikke ser den pludselige stigning i udgifterne, og mellem 1957 og 1970, hvor pensionsudgifterne vokser kraftigt fra det ene år til det andet som følge af pensionsreformerne. Timingen er interessant, idet pensionsreformen fra 1957, der introducerede folkepensionen, i en vis forstand er en forløber for de gyldne år mellem 1965 og Grundlæggende kan man forestille sig tre forklaringer på, at udgifterne til alderspension stiger. For det første kan der blive flere ældre i samfundet. For det andet kan flere af de ældre benytte sig af muligheden for at modtage offentlig alderspension, og endelig kan modtagere for det tredje få en højere understøttelse.

10 DE SOCIALE UDGIFTER Den første lov om alderdomsunderstøttelse fra 1891 åbnede mulighed for at kommunerne kunne bygge asyler til gamle. Her er " De gamles hjem" i Holbæk fotograferet i (ABAs billedarkiv). Bruger vi 65 år som foreløbigt kriterium, er det tydeligt, at andelen af ældre er steget væsentligt siden var ca. 7% af befolkningen 65 år eller derover. Andelen voksede langsomt, indtil den i 1960 nåede 10,6%. Siden er aldersfordelingen blevet ændret væsentligt. I 1970 var 12,4% over 65 år, og i 1980 var det 14,4%. Herefter er væksten bremset noget, så 15,6% af befolkningen i 1990 var over 65 år. På 100 år er alderspensionens klientel målt i forhold til hele befolkningen således lidt mere end fordoblet. Det er indlysende, at de demografiske ændringer ikke i sig selv kan forklare den kraftige vækst i udgifterne til alderspension, endsige timingen af udgiftsstigningerne. Her spiller udnyttelsen af ordningerne en væsentlig rolle. Ser man på benyttelsen af de offentlige alderspensioner, skal man først være opmærksom på, at tilgangsreglerne er blevet ændret flere gange. I den oprindelige alderdomsunderstøttelseslov fra 1891 var minimumsalderen 60 år, men samtidig kunne kommunalbestyrelserne skønne over ansøgernes behov. Ydelsen blev altså ikke udbetalt efter objektive trangskriterier. 18 I 1923 blev minimumsalderen hævet til 65 år, dog med mulighed for dispensation, og der indførtes faste satser med ensartede fradrag for arbejds- og formueindkomst. 19 Aldersgrænsen blev sænket til 60 år i 1937 som et arbejdsmarkedspolitisk tiltag men igen hævet til 65 år fra Endelig blev aldersgrænsen for mænd hævet til 67 år i forbindelse med folkepensionsreformens ikrafttræden i Indtægtsfradragene blev lempet væsentligt i 1947 og 1957 og afskaffet for grundydelsens vedkommende fra 1970 men genindført for arbejdsindtægter delvist i 1983 og fuldstændigt i Alle disse ændringer er fulgt i kølvandet på intense politiske konflikter, hvor Socialdemokratiet normalt har krævet lavere og Venstre og Det konservative Folkeparti højere aldersgrænser.

11 32 ARBEJDERHISTORIE NR % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Pensionistbyrden % Udnyttelsen Andel af 20-59/64 årige Andel af befolkningen I aldersgruppen mellem 60 og 70 år betyder en flytning af aldersgrænsen 5 år op eller ned en væsentlig forandring i kredsen af berettigede. I 1890 var 10% af befolkningen 60 år eller derover, hvilket betyder, at godt 40% flere var berettigede til alderdomsunderstøttelse, end hvis aldersgrænsen havde været 65 år. Figur 5 viser udviklingen i pensionsbyrden beregnet på tre måder. For det første er antallet af pensionister beregnet som andelen af personer over 60 eller 65 år, afhængigt af den gældende aldersgrænse. For det andet er antallet af pensionster beregnet som andel af antallet af personer i den arbejdsdygtige alder. Her har jeg valgt at bruge befolkningen mellem 20 og 59 eller 64 år som tilnærmelse. Det er en kraftig undervurdering især i begyndelsen af perioden, hvor mange begyndte at arbejde som årige og fortsatte længe efter den officielle pensionsalder. 21 Jeg vil her kalde de to størrelser henholdsvis udnyttelsesgraden og pensionistbyrden. Endelig viser figuren alderspensionisternes andel af hele befolkningen. Denne størrelse er dog mindre interessant i økonomisk henseende. I 1892 udnyttede 20% af befolkningen på 60 år eller derover muligheden for at modtage alderdomsunderstøttelse. Det er tydeligt, at ordningen har fyldt et væsentligt hul i den sociale sikring. Andelen steg til 30% i 1911 og stagnerede derefter. I forhold til antallet af personer i den arbejdsdygtige alder steg andelen fra 4 til 7%. De aggregerede tal skjuler iøvrigt et vigtigt kendetegn ved den danske alderspensionsordning. Hovedparten af modtagerene var enlige kvinder. 22 Den højere aldersgrænse fra 1923 begrænsede antallet af berettigede. Til gengæld steg udnyttelsesgraden, men antallet af pensionister voksede kun langsomt fra 1921 til Sænkningen i 1937 havde, som man kunne vente, den omvendte effekt. I 1940 modtog 42% af de over 60-årige aldersrente, hvilket svarede til 9% af de årige. Sammenligner man tallene for 1950 med tallene for 1930 er det tydeligt, at udnyttelsen af pensionsordningen fortsatte med at stige. Dette skyldtes blandt andet, at indkomstfradragene som nævnt var blevet lempet væsentligt i Denne udvikling accelererede efter folkepensionsreformen i 1957 på trods af, at aldersgrænsen blev hævet med 2 år. Samtidig kunne

12 DE SOCIALE UDGIFTER Alderspensionens værdi ,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, den resterende del af ældrebefolkningen nu modtage folkepensionens mindstebeløb. Indførelsen af den fulde folkepension i 1970 markerede kulminationen på denne udvikling: Målt som andel af antallet af personer på 65 år og derover, modtog 97% folkepension. I forhold til antallet af personer i den arbejdsdygtige alder var der tale om en fordobling siden Årsagerne til, at andelen af alderspensionister siden er faldet noget, skal først og fremmest søges i omlægninger i invalide- og førtidspensionssystemerne, så folk under 67 nu modtager førtidspension i stedet for førtidig folkepension. Samtidig blev indtægtsfradragene for arbejdsindkomst genindført ad to omgange som nævnt ovenfor. Det sidste indgreb har næppe betydet et nævneværdigt fald i antallet af pensionister, men det er værd at bemærke, at pensionistbyrden har været næsten uforandret siden Det er ikke uden problemer at beregne udviklingen i alderspensionens værdi siden Før 1923 blev pensionen udbetalt efter kommunalbestyrelsernes frie skøn, og mellem 1923 og 1970 var grundbeløbet indtægtsafhængigt. Samtidig må man sætte udviklingen i ydelsen i forhold til den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Socialministeriet fik i 1970 foretaget en beregning over aldersrentens og folkepensionens værdi mellem 1937 og 1970, hvor man har forsøgt at sammenligne udviklingen i pensionens realværdi med udviklingen i arbejdernes realløn. Det vil dog kræve meget omfattende beregninger, hvor man skal tage skattesatser mv. i betragtning, at få denne serie til at dække hele perioden 23. Jeg har i stedet valgt at beregne et indeks, hvor pensionsydelsen pr. modtager divideres med bruttofaktorindkomsten pr. indbygger 24. Denne beregning tager ikke hensyn til nationalproduktets fordeling på kapital- og arbejdsindkomster eller udviklingen i og fordelingen af skattebyrden, og der er yderligere den usikkerhed, at befolkningens størrelse mellem folketællingerne er anslået. Med disse forbehold antyder figur 6, at man kan opdele perioden mellem 1895 og 1990 i tre. Mellem 1895 og 1920 udgjorde den udbetalte alderdomsunderstøttelse i gennemsnit mellem 15 og 20% af BFI pr. indbygger. Med prisfaldet omkring 1920 begyndte ydelsens værdi at stige

13 34 ARBEJDERHISTORIE NR voldsomt, kulminerende med aldersrentens indførelse i Herefter svingede ydelsen omkring 30% af BFI pr. indbygger frem til 1946 for siden at ligge på omkring 40%. Disse tal er overraskende. Venstre begrundede aldersrentereformen 1922 med behovet for at begrænse stigningen i pensionsudgifterne, og fastsættelsen af satserne udløste en voldsom konflikt mellem Venstre og Det konservative Folkeparti på den ene side og Socialdemokratiet og Det radikale Venstre på den anden. Til gengæld afspejler prisfaldene i midten og slutningen af 1920'erne og nedskæringslovene fra 1927 sig i mindre udsving i aldersrentens værdi. Aldersrentereformerne fra 1946 og 1947, hvor grundydelserne blev hævet og fradragene lempet, viser sig at være afslutningen på en periode, hvor aldersrentens værdi svingede en del blandt andet på grund af forholdene under 2.verdenskrig, mens folkepensionsreformen i 1957 og indførelsen af pensionstillægget i 1964 tilsyneladende ikke havde nogen væsentlig effekt. Den beregnede værdi af folkepensionen er faldet noget siden begyndelsen af 1980'erne på trods af, at folke- og invalidepensionerne som de eneste sociale ydelser fortsat blev pristalsreguleret efter Her bør man dog tage i betragtning, at udbetalingerne fra ATP, der for den enkelte pensionist modregnes i pensionstillægget, og udgifterne til boligydelse til pensionister er steget væsentligt i samme periode. Figur 5 og 6 viser, at såvel antallet af ældre, udnyttelsesgraden og ydelsernes højde har haft betydning for udviklingen i udgifterne til alderspension. Mellem 1900 og 1990 steg andelen af personer, der efter deres alder var berettiget til alderspension, fra ca. 10 til ca. 15% af befolkningen. Udnyttelsesgraden steg i samme periode fra 24 til 88%, idet man skal erindre, at tallet i 1990 er beregnet i forhold til antallet af personer på 65 år og derover. Den virkelige udnyttelsesgrad er højere. Samtidig er pensionens værdi steget fra ca. 17% til 36% af BFI pr. indbygger. På trods af de demografiske forandringer har disse ændringer langt fra været spontane. Aldersgrænsen blev hævet i 1923 og 1957 med henvisning til stigninger i den gennemsnitlige levealder, men sænket i Fradragsreglerne er blevet lempet flere gange, specielt i 1946, 1957 og 1970, hvilket har stimuleret tilgangen. Endelig er satserne blevet hævet, først og fremmest i og Nedskæringslovene fra 1927 står som en undtagelse fra denne tendens, idet grundydelsen blev sænket samtidig med, at fradragene blev skærpet. Sådanne indgreb i pensionssystemet har altid været kontroversielle, idet de politiske partier har haft meget forskellige opfattelser af offentlige pensioners rolle i alderdomsforsørgelsen. Frem til 1960'erne satsede Venstre og Det konservative Folkeparti forgæves på, at en udbygning af private pensionsordninger i videst muligt omfang skulle erstatte den skattefinansierede pension, mens Socialdemokratiet ønskede så høje grundydelser som muligt. Siden 1960 har den politiske kamp især drejet sig om, hvorvidt pensionens overbygning skulle arrangeres i offentligt eller privat regie 25. Sammenfatning Både når man ser på de sociale udgifter under ét og udgifterne til alderspension er det tydeligt, hvordan socialpolitikken er forandret fra en relativt marginal faktor til et af de centrale elementer i samfundsøkonomien. Selv om mange af forudsætningerne for nutidens socialpolitik blev lagt i slutningen af det 19.århundrede, har udviklingen ikke været jævn men ofte præget af skift i udgiftsniveauet over nogle få år. I en vis forstand var det ikke vækstens størrelse i de enkelte år, men det, at den stod på over 10 år, som udmærkede den nu næsten mytiske periode mellem 1965 og Årene mellem 1914 og 1920 samt 1931 og 1932 er to andre væsentlige skel. Den danske udvikling er ikke helt enestående, idet alle kontinentaleuropæiske lande har oplevet en kraftig vækst i de sociale udgifter. På den anden side var Danmark ét af de første europæiske lande, der introducerede moderne sociale sikringsordninger, og på trods af ændringer og udbygninger undervejs blev den

14 DE SOCIALE UDGIFTER To ældre damer hygger sig i på værelset i " De gamles by" i København. (ABAs billedarkiv)

15 36 ARBEJDERHISTORIE NR administrative struktur fra 1890'erne først grundlæggende revideret i begyndelsen af 1970'erne 26. De danske socialpolitikere kendte og forkastede den tyske socialforsikringsmodel allerede i 1880'erne. Det fik stor betydning, idet arbejdsgiverne aldrig blev involveret i syge- og arbejdsløshedsforsikringernes finansiering. Heraf fulgte i øvrigt også, at arbejdsgiverne aldrig fik en selvstændig rolle i ordningernes administration. Til gengæld spillede staten tidligt en langt større rolle i både finansiering og administration end i de fleste europæiske lande. Dette gjorde sandsynligvis springet til generelle ydelser, der blev fuldbyrdet med den fulde folkepension i 1970 og sygesikringslovens ikrafttræden i 1973, mindre. Når det gælder dækningsgraden er det muligt direkte at sammenligne forholdene for de fire socialforsikringer, dvs. alders- og invalidepension, arbejdsskadeforsikring, sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikring, mellem de vesteuropæiske lande. Her lå Danmark allerede omkring 1920 langt foran det europæiske gennemsnit og var i den henseende et socialpolitisk foregangsland sammen med Tyskland indtil midten af 1950'erne 27. Der er store problemer med at skaffe sammenlignelige tal for socialudgifterne, men noget tyder på, at de i Danmark har ligget forholdsvis lavt indtil midten af 1960'erne. Dette er overraskende og måske ikke helt korrekt, når man tager de høje dækningsgrader i betragtning. De sociale udgifter voksede kraftigt i alle lande mellem 1960 og 1975, men i Danmark førte væksten til, at udgifterne siden begyndelsen af 1970'erne har været blandt de højeste i Vesteuropa 28. Analysen af udviklingen indenfor alderspensionen viste, at der ikke er én enkelt drivkraft bag udviklingen. Økonomiske og demografiske forhold skabte forudsætningerne, mens politiske faktorer har bestemt, om og hvordan de udmøntede sig i stigende udgifter, ikke mindst når det gælder timingen af udgiftsstigningerne og de meget væsentlige ændringer i byrdefordelingen mellem 1890 og Noter 1. Der findes en del fremstillinger om socialpolitikkens udvikling med et historisk og politologisk perspektiv Se fx. Peter Flora and Arnold Heidenheimer (eds): The Development of Welfare States in Europe and America, Transaction Books, New Brunswick and London, 1981, Jens Alber: Vom Armenhaus zum Wohlfartsstaat, 2.Aufl, Campus, Frankfurt am Main, 1987, og Gösta Esping-Andersen: The Three Worlds of Welfare Capitalism, Polity Press, Oxford, 1990, for et generelt, komparativt perspektiv. Stein Kuhnle og Liv Solheim: Velferdsstaten, vekst og omstilling, 2.utg, Tano forlag, Oslo, 1994 og Sven E. Olsson: Social Policy and Welfare State in Sweden, 2.ed, Arkiv förlag, Lund, 1992 lægger med forskellig metodik vægten på hhv. norske og svenske forhold. 2. Jvf Gösta Esping-Andersen: Three Worlds of Welfare Capitalism, kapitel 3 og 4. Evelyne Huber and John D. Stephens: " Political Parties and Public Pensions", i: Acta Sociologica, 1993/4, s Om skandinavisk, kontinentaleuropæisk og liberal socialpolitik, se Gösta Esping-Andersen: The Three Worlds of Welfare Capitalism, kap 1-3. Om de konservative regeringers ønske om udbygning af privat socialforsikring i Storbritannien, se Christopher Pierson: "Social policy", i: Partick Dunleavy et al (eds) Developments in British Politics, Macmillan, London, 1993, s For et eksempel på en diskussion af finansieringssystemets betydning for pensioner, se Jørn Henrik Petersen: "The Political Economy of Financing Old- Age Pensions", i: Zeitschrift fur die gesamte Staatswissenschaft, 1984/4, s Jvf. også Jørn Henrik Petersen: Vandringer i velfærdsstaten, Odense Universitetsforlag, Odense, Carsten Vesterø Jensen: Det tvedelte pensionssystem i Danmark, Institut for samfundsøkonomi og planlægning, RUC, Gösta Esping-Andersen and Walter Korpi:"From Poor Relief to Institutional Welfare States: The Development of Scandinavian Social Policy", i: Robert Erikson et al. (eds): The Scandinavian Model, M.E. Sharp, Armonk NY, 1985, s Fra 1994 er den samme ordning gennemført for de sociale pensioner og den kommunale bistandshjælp 7. Statistiske Meddelelser, 4. række, bind 110, 4. hæfte, 1941; 4. række, bind 116,2. hæfte, (Henning Friis): "Socialpolitikken i Danmark siden socialreformen belyst gennem udviklingen i de sociale udgifter", i: Socialt Tidsskrift, 1954, s En yderligere komplikation opstår ved, at syge- og arbejdsløshedskassernes henlæggelser til formue samt formueforbrug indgår i de samlede udgifter i opgørelserne i Statistiske Efterretninger. Der er desuden en vis usikkerhed om posteringerne af statstilskud til

16 DE SOCIALE UDGIFTER kommunerne og de sociale kasser og fonde i de enkelte finansår. 10. I de første årgange af Statistisk Tiårsoversigt skelnes ikke mellem alders- og invalidepensionister eller modtagere af folkepensionens grundbeløb og mindstebeløb. Her er anvendt oplysningerne i Statistisk Årbog, jvf. bilagsserierne i Jacob Christensen: Socialpolitiske strategier , Odense Universitets forlag, Odense, Hans Christian Johansen: Dansk historisk statistik, Danmarks Historie, bd. 9, Gyldendal, København. Niels Kærgaard: Økonomisk vækst, Jurist- og Økonomforbundets forlag, København, Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, 2. udgave, Akademisk forlag, København, Faldet i udgifter mellem 1944/45 og 1945/46 i serien, der inkluderer sygehusvæsen, skyldes især et fald i udgifterne til hospitaler, jvf Signild Vallgårda: Sygehuse og sygehuspolitik i Danmark, tabel Sammenhængen er for de samlede offentlige udgifters vedkommende formuleret af den tyske nationaløkonom Adolph Wagner omkring århundredskiftet og er derfor kendt som Wagners lov 14. Beregningerne hos (Henning Friis): "Socialpolitikken i Danmark efter socialreformen", peger dog på et væsentligt skift i finansieringen fra kommuner til stat fra 1937 til Finansministeriet: Individuel boligstøtte, København, 1995, specielt kapitel 22. og Finansministeriet: Budgetredegørelse 96, København, 1996, s Jacob Christensen: "På vej mod velfærdsstaten", i: Birgit Nüchel Thomsen (red): Temaer og brændpunkter i dansk politik , Odense Universitetsforlag, 1994, s I den oprindelige lovgivning om alderdomsunderstøttelse var der desuden forskellige værdighedskrav, som efterhånden blev lempet men først endeligt afskaffet i 1962, jvf Nete Balslev Wingender: Gammel og fattig, Jurist- og Økonomforbundets forlag, København, Ansøgere, der faldt for værdighedskravene var henvist til privat forsørgelse eller fattighjælp. 19. Muligheden for at modtage førtidig folkepension for folk over 60 år bestod indtil 1984, hvor førtids- og invalidepensionsordningerne blev samlet Derfor falder antallet og andelen af alderspensionister noget mellem 1980 og I 1983 for årige, efter 1993 for alle alderspensionister. Pensionstillægget, der blev indført i 1965, har været indtægtsafhængigt i hele perioden. 21. For 1960 og 1970 er kun modtagere af folkepensionens indtægtsafhængige grundbeløb medregnet. For perioden og 1940 har er 60 år benyttet som skillelinie. For 1930 og år. Det er antallet af alderdomsunderstøttelsesmodtagere fra 1892, det første år ordningen var i kraft, der er benyttet ved beregningen for Den officielle arbejdsmarkedsstatistik opererede indtil 1980 med 74 år som øvre aldersgrænse. 22. Oversigterne i Statistisk Årbog indeholder en opgørelse af modtagerne fordelt på ægtestand og køn Sikringen af ægtefæller mv. var et stort problem for de tyske socialforsikringer i de første årtier efter deres indførelse. Manfred Schmidt: Sozialpolitik, Leske und Budrich, Opladen, s (Niels Halek): "Folkepensionens størrelse i forhold til arbejdslønnen", i: Socialt Tidsskrift, 1970, s I perioden omfatter beregningen ikke modtagere af folkepensionens mindstebeløb og udgifter til folkepensionens mindstebeløb 25. Jacob Christensen: Socialpolitiske strategier, kap. 11. Carsten Vesterø Jensen: Det tvedelte pensionssystem i Danmark. 26. Jens Alber: Vom Armenhaus zum Wohlfartsstaat, s 28, jvf. Manfred Schmidt: Sozialpolitik, s Jens Alber: Vom Armenhaus zum Wohlfartsstaat, tabel 19, s Jürgen Kohl: Staatsausgaben in Westeuropa, Campus, Frankfurt am Main, 1985, s 266, jvf. s Abstract Christensen, Jacob: Social expenditure Arbejderhistorie 4/1996 p Since the introduction of modern social policies in Denmark around 1890, social policy has developed from a marginal phenomenon into a central part of the economic and social structure. The article traces developments in social policy through analyses of the level and financing of social expenditure. An analysis of old age pension points to the importance of demographic changes in combination with behavioural changes as a background for political interventions. Jacob Christensen, lektorvikar, Institut for Statskundskab, Rosenborggade 15, 1130 København K, tlf

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Velfærdsstaten i tal Register. Dansk Velfærdshistorie

Velfærdsstaten i tal Register. Dansk Velfærdshistorie Velfærdsstaten i tal Register Dansk Velfærdshistorie Velfærdsstaten i tal Register Dansk Velfærdshistorie Hans Chr. Johansen og Birgitte Holten Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

BETÆNKNING ALMINDELIG FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEPENSIONSKOMMISSIONEN AF 1961 BETÆNKNING NR. 324

BETÆNKNING ALMINDELIG FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEPENSIONSKOMMISSIONEN AF 1961 BETÆNKNING NR. 324 BETÆNKNING OM ALMINDELIG FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEPENSIONSKOMMISSIONEN AF 1961 BETÆNKNING NR. 324 1963 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN INDLEDNING. INDHOLDSFORTEGNELSE Kommissionens opgave og sammensætning

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Velfasrdsstaten i tal. Register. Dansk Velfcerdshistorie. Hans Chr. Johansen og Birgitte Holten

Velfasrdsstaten i tal. Register. Dansk Velfcerdshistorie. Hans Chr. Johansen og Birgitte Holten Velfasrdsstaten i tal Register Dansk Velfcerdshistorie Hans Chr. Johansen og Birgitte Holten Syddansk Universitetsforlag 2015 Indhold Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1 Velfaerdsstatens udvikling i tal

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

XII. Socialpolitikkens historie med. alderspensioneringen som eksempel.

XII. Socialpolitikkens historie med. alderspensioneringen som eksempel. XII. Socialpolitikkens historie med alderspensioneringen som eksempel. XII.1 Alderdomsforsørgelsens udvikling Rejection of earnings-related pensions Partial pension scheme, 1986 The Act on Old Age Assistance

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere