Kapitel 9: Skatter og Afgifter

Transkript

1 Kapitel 9: Skatter og Afgifter 9.1 Indledning Skatternes primære funktion er at finansiere de offentlige udgifter. Skatternes størrelse og systemets indretning afhænger derfor først og fremmest af de politiske ønsker til velfærdssystemets omfang og indretning. Indretningen af skattesystemet spiller sammen med det sociale sikkerhedsnet en stor rolle for indkomstfordelingen, og derfor er fordelingspolitiske målsætninger også af stor betydning. Skattesystemet har også adfærdseffekter, dvs. at skatterne og afgifterne påvirker borgernes og virksomhedernes adfærd. I nogle tilfælde kan beskatning benyttes til at påvirke beslutninger i en ønsket retning, som det f.eks. er tilfældet med miljøafgifter. I andre tilfælde påvirkes de økonomiske incitamenter i en uheldig retning. De adfærdsmæssige effekter af beskatning er derfor at stor betydning for indretningen af skattesystemet. Skatternes størrelse og systemets indretning har også betydning for et lands konkurrenceevne på det internationale marked med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer og veluddannet arbejdskraft. Den globale udvikling har resulteret i et marked hvor såvel arbejdskraft som kapital er meget mobile. Samtidig har verden fået øje på Grønlands særlige komparative fordele inden for naturressourcer (mineraler, olie og energi), hvor store internationale projekter på den ene side giver nogle muligheder for erhvervsudvikling men på den anden side også stiller nogle krav til skattesystemet. Det eksisterende skattesystem, skattebasen og den underliggende administration er ikke indrettet til at håndtere disse udfordringer, og dette sætter systemet under pres. På denne baggrund kræver et robust og holdbart skattesystem: Bred skattebase tillader et enkelt skattesystem, styrker omfordelingen og reducerer adfærdsmæssige uhensigtsmæssigheder. Dette muliggør tillige lavere satser for givet provenu, hvorved skattens forvridninger reduceres. Begrænsede undtagelsesmuligheder, fordi undtagelser øger de administrative byrder og skaber kompleksitet. En i udgangspunktet proportional indkomstbeskatning, hvor der på samme måde som i dag sker en omfordeling via person og standardfradrag. En moderniseret og mere effektiv skatteadministration, hvilket stiller krav til tilstrækkelig revisionskapacitet, effektiv og hensigtsmæssig brug af tilgængelig teknologi og kompetence og evne til at yde den nødvendige service over for borgere og virksomheder. Klar hensyntagen til, at systemomkostningerne skal bæres af en lille befolkning, og at myndighederne (og virksomhederne) har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere med de nødvendige skattefaglige kvalifikationer 1

2 9.2. Det eksisterende skattesystem I sammenligning med de fleste andre udviklede lande har Grønland opbygget et relativt enkelt skattesystem, hvilende på proportional beskatning af arbejds og visse kapitalindkomster samt et begrænset antal importafgifter. Skattesystemet bygger på grundprincipperne i det danske skattesystem. Skattesystemet i Grønland er dog mindre komplekst end det danske, hvilket bl.a. hænger sammen med, at indkomstdannelsen i Grønland er forskellig fra den danske og et udbredt ønske om, at skattesystemet bør være så enkelt som muligt De bærende principper netto og globalindkomstprincippet Det grønlandske skattesystem bygger som altovervejende hovedregel på et nettoindkomstprincip, hvorefter den skattepligtige indkomst opgøres som et samlet nettobeløb. Den personlige indkomstskat hviler på den antagelse, at indkomsten er det bedste mål for skatteevne. Indkomst defineres i teoretisk sammenhæng som forbrugsmulighed, dvs. som det maksimale beløb skatteyderen kan tillade sig at forbruge over en given periode uden at forringe sin reale formuestilling. Nettoindkomstprincippet indebærer, at alle indkomstformer behandles ens, uanset om indkomsten hidrører fra lønarbejde, selvstændig virksomhed, kapitalafkast, kapitalgevinst eller pension m.v. og opgøres under ét og medregnes i den skattepligtige indkomst uanset om de er realiseret eller ej. Herfra fratrækkes de samlede fradragsberettigede udgifter herunder en korrektion for inflationsudhulingen af formuens værdi hvorved den skattepligtige indkomst fremkommer. Endelig bygger nettoindkomstprincippet på et globalindkomstprincip, som indebærer, at indkomst fra udenlandske kilder indgår i den skattepligtige indkomst. Nettoindkomstsystemet indebærer en række praktiske fordele, idet der alene skal opgøres én samlet skattepligtig indkomst for hvert år. I praksis lever de færreste indkomstskattesystemer op til denne rendyrkede indkomstdefinition. Det er karakteristisk, at Grønland kun i mindre omfang beskatter kapitalgevinster eller tillader fradrag af kapitaltab. Endvidere beskattes en række løngoder ikke, og beskatningen af kapitalindkomster er usystematisk. Det kendetegner desuden skattesystemet, at anvendelsen af en række centrale bestemmelser i loven forudsætter skattemyndighedernes tilladelse/dispensation, uden at de nærmere vilkår for opnåelse af en sådan er angivet i loven. Indkomstskatteloven indeholder, bortset fra ved skattepligts indtræden og ophør, ingen direkte regler om periodisering af indtægter og udgifter, men loven bygger som udgangspunkt på det såkaldte retserhvervelses og retsforpligtelsesprincip, hvorefter det afgørende er, hvornår der er erhvervet ret til en given indtægt, og hvornår der er påtaget en forpligtelse til at afholde en udgift. Endelig gælder, at indkomsten som udgangspunkt omfatter alle indtægter, uanset om de består i kontanter eller formuegoder af kontantværdi. Det vil sige, at alle retserhvervelser af økonomisk værdi uanset fremtrædelsesform er skattepligtige, med mindre andet fremgår af loven i øvrigt. 2

3 Som nævnt hviler det grønlandske indkomstskattesystem på globalindkomstprincippet. Såfremt de til Grønland fuldt skattepligtige personer tillige opfylder betingelserne for fuld skattepligt til et fremmed land, kan der for de pågældende blive tale om dobbeltbeskatning. Indkomstskatteloven giver mulighed for lempelse af beskatningen, således at skatten til den fremmede stat kan fradrages i den grønlandske skat, dog højest med et beløb svarende til den del, som den grønlandske skat udgør af indkomsten. Dobbeltbeskatningen søges løst ved indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler, hvor domicilland og kildeland fordeler beskatningsretten til de enkelte indkomstkilder. Der er indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en række nordiske lande (Danmark, Færøerne, Island og Norge). Overenskomsterne bygger i vidt omfang på principperne i OECD s modelkonvention. Personer, kapital, varer og tjenesteydelsers frie bevægelse forøger muligheden for skatteunddragelse og nødvendiggør en gensidig bistand mellem landene bl.a. i form af oplysninger om de skattepligtiges indtægts og formueforhold og andre former for internationalt samarbejde og bistand. Grønland er med i den nordiske bistandsaftale og har siden 2006 deltaget i et nordisk projekt vedrørende indgåelse af skatteaftaler med lande og jurisdiktioner, med udbyggede finanscentre (særlige skattelylande). For en uddybende gennemgang af skatte og afgiftssystemet, se Skatte og Velfærdskommissionen (2011d) Skatte og afgiftsstrukturen Fordelingen af det samlede skatteprovenu på forskellige beskatningsformer fremgår af Tabel 9.1. Den personlige indkomstskat vejer langt tungere i skattesystemet end de øvrige skatter og afgifter. Indkomstskattens store vægt i skattesystemet afspejler særligt to forhold, dels udgør de indirekte skatter kun en lille andel af de samlede indtægter, hvilket primært skyldes, at der i modsætning til næsten alle andre lande ikke opkræves moms, men kun punktafgift på ganske få varegrupper, dels at der stort set ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag til obligatoriske sociale sikringsordninger. I de fleste andre lande har arbejdsmarkedsbidragene derimod stor betydning. Som det fremgår af tabel 9.1, udgør den direkte beskatning af arbejde en meget høj andel af den samlede beskatning. 3

4 Tabel 9.1 Fordeling af provenu på skattetyper I kr. I procent Personlig indkomstskat ,0 % 75,3 % 76,0 % Selskabsskatter mv ,1 % 3,9 % 4,3 % Arbejdsmarkedsbidrag ,3 % 1,9 % 1,7 % Skat af formue, ejendom mv ,4 % 1,4 % 1,4 % Afgifter på varer og tjenesteydelser ,2 % 17,5 % 16,6 % I alt % 100 % 100 % Kilde: Skattestyrelsen 2010 Tabellen viser, at ca. 80 procent af det samlede provenu stammer fra de direkte skatter (indkomstskatter). Heraf udgør ca. 7 procent selskabs og udbytteskatter, mens ca. 93 procent vedrører personskatter. Ca. 20 procent af det samlede provenu stammer fra indirekte skatter (afgifter), hvoraf provenuet fra indførselsafgifterne udgør knap 72 procent. 76 procent af provenuet fra indførselsafgifterne vedrører afgifter på alkohol og tobak. Der er således to dominerende provenuskabere i skatte og afgiftssystemet. Den vigtigste er den personlige indkomstskat, som står for omkring 3/4 af det samlede skatte og afgiftsprovenu. Heraf udgør kommuneskatterne knap 3/4 af det samlede indkomstskatteprovenu. Den næst vigtigste provenuskaber er indførselsafgifterne, som bidrager med knap 14 pct. af provenuet. Herudover bidrager andre afgifter og selskabsskat med nogle få procent til det samlede provenu. I tabel 9.2. er vist, hvordan skatte og afgiftsprovenuet er fordelt på de vigtigste hovedkategorier for årene 2004 til Tabellen viser, at indkomstskatter og indførselsafgifter udgør en faldende andel af de samlede skatte og afgiftsindtægter. Tabel 9.2: Samlet provenu fra skatter og afgifter fordelt på skattearter i procent Indkomstskat 76,4 % 76,1 % 76,8 % 73,3 % 73,5 % 74,5 % Selskabsskat 3,9 % 3,8 % 3,9 % 6,8 % 5,78 % 5,8 % Indførselsafgifter 16,6 % 16,9 % 15,8 % 15,2 % 15,0 % 14,0 % heraf tobak 6,6 % 6,4 % 6,0 % 5,7 % 5,1 % 4,7 % heraf alkohol 7,1 % 7,2 % 6,7 % 6,3 % 6,2 % 6,1 % Andre afgifter 3,1 % 3,2 % 3,5 % 4,7 % 5,8 % 5,7 % I alt 100,0% 100 % 100 % 100 % 100% 100 % Kilde: Skattestyrelsen (2010) Tabel 9.3 viser med yderligere specifikation fordelingen af provenu for

5 Tabel 9.3: Samlede skatter og afgifter (1.000 kr.) Landsskat Kommunale skatter inkl. særlig landsskat Selskabs skatter, udbytteskatter inkl. kommunal andel Indførselsafgifter heraf på alkoholdrikke heraf på tobaksvarer Motorafgift Rejeafgift Havneafgift Stempel afgift Lotteriafgift Automatspilsafgift Afgifter bet. jagt og fiskeri Afgifter tips og lotto Arbejdsmarkedsafgift I alt Kilde: Skattestyrelsen (2010) 5

6 9.2.3 Den direkte beskatning af arbejdsindkomst Indkomstbeskatningssystemet er udformet således, at indkomst er skattepligtig, uanset om indkomsten består af kontanter eller naturalier. Personer, der har bopæl i Grønland eller opholder sig i Grønland i mindst 6 måneder, er fuldt skattepligtige. For fuldt skattepligtige beskattes den samlede årsindkomst, uanset hvor i verden indkomsten stammer fra. Der er begrænset skattepligt til Grønland for personer, som ikke er bosat i Grønland eller opholder sig i Grønland i mindst 6 måneder, men som har indtægter fra Grønland. Begrænset skattepligt omfatter kun indkomst fra kilder i Grønland. Det gælder bl.a. arbejdsindkomst fra Grønland, hvis opholdet overstiger 60 dage i sammenhæng. En begrænset skattepligtig har et årligt standardfradrag på 10 pct. af lønindkomsten, dog højst kr., men kan til gengæld ikke fratrække faktiske lønmodtagerudgifter. Indkomstskatten udskrives med en samlet sats, der er sat sammen af 3 skatteprocenter: 1 En landsskat på 11 procent, som betales til landskassen af alle i Grønland, En fælleskommunal skat på 6 procent, som betales af alle beboere i kommunerne, og efterfølgende fordeles provenuet fra denne skat imellem kommunerne En kommuneskat på mellem 25 og 28 procent (2011), som fastsættes af kommunalbestyrelserne i landets 4 kommuner. Der er progression i indkomstbeskatningen i kraft af personfradraget på kr. Herudover bidrager også standardfradraget til progressionen. En skattepligtig får et såkaldt standardfradrag på kr., såfremt den pågældende undlader at fradrage faktiske driftsomkostninger eller lønmodtagerudgifter. Personskatten opkræves som kildeskat, idet skatten indeholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn m.v. (A indkomst). Der findes en særlig regel for arbejdsindkomst fra selvstændig virksomhed. Den del af den samlede B indkomst (inkl. også kapitalindkomst), som ikke overstiger kr. på årsbasis, er skattefri. B indkomst opkræves i øvrigt i 10 årlige rater på grundlag af den forventede årlige indkomst. 1 For indbyggere uden for den kommunale inddeling opkræves en særlig landsskat på 26 pct. i stedet for fælleskommunal og kommuneskat. 6

7 Tabel 9.4: Skatteprocenter og faste fradrag 2003 og Landsskat Særlig landsskat Fælleskommunal skat 4 6 Kommunal skat (gens.) 26,80 26,00 Selskabsskat Selskabsskat for råstofudvinding Personfradrag Standardfradrag Grænse for skattefri B indkomst Kilde: Skattestyrelsen (2010) Note: For borgere uden for kommunal inddeling opkræves særlig landsskat i stedet for fælleskommunal og kommuneskat Skattekilder for de forskellige indkomstgrupper Tabel viser A indkomst, B indkomst, standardfradrag, ligningsmæssige fradrag, personfradrag m.v. fordelt på indkomstgrupper i summer (9.5), i antal personer (9.6.) samt gennemsnitlig værdi (9.7). Fordelingen af positiv kapitalindkomst på indkomstgrupper viser som forventet qua de normale opsparingskvotefordelinger, at den samlede kapitalindkomst fra opsparing er stigende med bruttoindkomsten som følge af den stigende opsparingstilbøjelighed blandt de højest lønnede. 7

8 Tabel 9.5. Fordelingen af indkomster og fradrag i værdier for forskellige indkomstgrupper (2009) Under til til til til til Over Værdi i 2009 (1000 kr.) Indkomstfordeling 0 (A og B indkomst) Indkomstfordeling 1 (A indkomst) Heraf på offentlig hjælp (trangsvurderet, GIS/DIS mv.) B indkomst (> 0) Renteindtægter Frie goder i ansættelse Øvrig B indkomst (uddannelsesstøtte, frirejser, gaver mv.) Indhandling/brætomsætning, Netto B indkomst under eller = B indkomst under eller = B indkomst over B bundfradrag = Netto B indkomst over Skattefri B indkomst Standardfradrag (over 0) Heraf m. standardfradrag under Standardfradrag = Ligningsmæssigt fradrag (over 0) Heraf m. renteudgifter Fagligt kontingent Pensionsindbetaling (privat) Underholdsbidrag Øvrigt fradrag Driftsomkostninger, Virksomhedsrenter mv Ligningsmæssigt fradrag over (brugt fradrag) Indkomstfordeling 2 (skattepligtig indkomst) Heraf med skattepligtig indkomst under eller = Indkomstfordeling 3 (skattepligtig indkomst) efter overført fradrag) Personfradrag (over 0) Heraf m. personfradrag = Personfradrag under Personfradrag over Indkomstfordeling 4 (skalaindkomst) Andre fordelinger: Gæld til banker, realkredit mm Kursværdi af værdipapirer Skattemæssige afskrivninger Skattemæssigt resultat (overskud) Skattemæssigt resultat (underskud) Kilde: Skattestyrelsen (2010) Anmærk.: Tabellen viser en betinget fordeling, dvs. fordelinger betinget af en hovedfordeling. Fordelingerne af B indkomst og fradrag er således betinget af hovedfordelingen på A indkomst (indkomstfordeling 1). Alle 8

9 Tabel 9.6 Fordelingen af indkomster og fradrag i personer for forskellige indkomstgrupper (2009) Antal personer i 2009 under til Til til til Til Over Alle Indkomstfordeling 0 (A og B indkomst) Indkomstfordeling 1 (A indkomst) Heraf på offentlig hjælp (trangsvurderet, GIS/DIS mv.) B indkomst (over 0) Renteindtægter Frie goder i ansættelse Øvrig B indkomst (uddannelsesstøtte, frirejse, gaver mv.) Indhandling/brætomsætning, Netto B indkomst under eller = B indkomst under eller = B indkomst over B bundfradrag = Netto B indkomst over Netto B indkomst = Skattefri B indkomst Standardfradrag (over 0) Heraf m. standardfradrag Under Standardfradrag = Ligningsmæssigt fradrag (over 0) Heraf m. renteudgifter Fagligt kontingent Pensionsindbetaling (privat) Underholdsbidrag Øvrigt fradrag Driftsomkostninger, virksomhedsrenter mv Ligningsmæssigt fradrag Over (brugt fradrag) Indkomstfordeling 2 (skattepligtig indkomst) Heraf med skattepligtig indkomst under eller = Indkomstfordeling 3 (skattepligtig indkomst efter overført fradrag) Personfradrag (over 0) Heraf m. personfradrag = Personfradrag under Personfradrag over Indkomstfordeling 4 (skalaindkomst) Andre fordelinger: Gæld til banker, realkredit mm Kursværdi af værdipapirer Skattemæssige afskrivninger Skattemæssigt resultat (overskud) Skattemæssigt resultat (underskud) Kilde: Skattestyrelsen (2010) Anmærk.: Tabellen viser en betinget fordeling, dvs. fordelinger betinget af en hovedfordeling. Fordelingerne af B indkomst og fradrag er således betinget af hovedfordelingen på A indkomst (indkomstfordeling 1). 9

10 Tabel 9.7 Gennemsnitlig fordeling af indkomster og fradrag per person for forskellige indkomstgrupper (2009) Gennemsnit pr. personer i 2009 (kr.) under til til til til Til Over Alle Indkomstfordeling 0 (A og B indkomst) Indkomstfordeling (A indkomst) Heraf på offentlig hjælp (trangsvurderet, GIS/DIS mv.) B indkomst (over 0) Renteindtægter Frie goder i ansættelse Øvrig B indkomst (uddannel sesstøtte, frirejse, gaver mv.) Indhandling/brætomsætning, Netto B indkomst under eller = B indkomst under eller = B indkomst over B bundfradrag = Netto B indkomst over Netto B indkomst = 0 Skattefri B indkomst Standardfradrag (over 0) Heraf m. standardfradrag Under Standardfradrag = Ligningsmæssigt fradrag (over 0) Heraf m. renteudgifter Fagligt kontingent Pensionsindbetaling (privat) Underholdsbidrag Øvrigt fradrag Driftsomkostninger, virksomhedsrenter mv. Ligningsmæssigt fradrag Over (brugt fradrag) Indkomstfordeling (skattepligtig indkomst) Heraf med skattepligtig indkomst under eller =0 Indkomstfordeling (skattepligtig indkomst efter overført fradrag) Personfradrag (over 0) Heraf m. personfradrag = Personfradrag under Personfradrag over Indkomstfordeling (skalaindkomst) Andre fordelinger: Gæld til banker, realkredit mm Kursværdi af værdipapirer Skattemæssige afskrivninger Skattemæssigt resultat (overskud) Skattemæssigt resultat (underskud) Kilde: Skattestyrelsen (2010) Anmærk.: Tabellen viser en betinget fordeling, dvs. fordelinger betinget af en hovedfordeling. Fordelingerne af B indkomst og fradrag er således betinget af hovedfordelingen på A indkomst (indkomstfordeling 1). 10

11 9.2.5 Indførselsafgifter Afgifterne udgør som nævnt knap 14 pct. af de samlede skatte og afgiftsindtægter. De vigtigste afgifter er indførselsafgifterne, som står for 3/4 af de samlede afgifter. Der er tale om en række forbrugsafgifter (punktafgifter), som af praktiske årsager opkræves ved indførslen. Der er indførselsafgift på nedennævnte varer (tabel 9.8), hvor provenu og forholdsmæssige bidrag i 2009 er vist: Tabel 9.8: Indførselsafgifter i 2009 i kr. og i procent Andel af samlede indførsels Vare Provenu i 1000 kr. afgifter i procent Cigaretter ,5 % Øl ,8 % Spiritus ,0 % Vin ,7 % Chokolade og slik ,4 % Sukker/kaffe/the ,2 % Anden tobak ,1 % Mineralvand ,4 % Emballage ,3 % Kød ,0 % Motorkøretøjer ,0 % Parfume ,8 % Diverse 32 0,0 % I alt % Kilde: Skattestyrelsen (2010) Som det fremgår af oversigten bidrager alene giftskatterne på tobaksvarer og alkohol med godt 77 pct. af afgiftsprovenuet. To standardvarer, cigaretter og øl, bidrager alene med 54 pct. af afgiftsprovenuet. Til gengæld er der en række afgiftspligtige varer, som kun indbringer meget beskedent provenu. 9.3 Udfordringer ved det eksisterende skattesystem Incitamenter der påvirker arbejdsudbuddet Beskatning skaber en forskel mellem det privat og det samfundsøkonomiske afkast af en økonomisk aktivitet. Lønnen eller afkastet efter skat er det privatøkonomiske afkast af en given aktivitet, mens løn eller afkast før skat er det samfundsøkonomiske afkast. Det privatøkonomiske afkast er således lig det samfundsøkonomiske afkast minus skatterne. Beskatningen skaber således en forskel eller en kile skattekilen mellem det samfunds og privatøkonomiske afkast. Den private beslutningstagers dispositioner afhænger af det privatøkonomiske afkast, da det er afgørende for de forbrugsmuligheder aktiviteten eller indsatsen skaber grundlag for. For den private beslutningstager har aktiviteten således et mindre afkast end det samfundsmæssige afkast. Det betyder generelt, at den private beslutningstager vælger en mindre indsats eller aktivitet, end det der er samfundsmæssigt optimalt. Beskatningen skaber en såkaldt inefficiens eller forvridning. 11

12 En væsentlig beslutning for de fleste er arbejdsudbuddet. En væsentlig motivation for at gå på arbejde er at erhverve sig forbrugsmuligheder. Forbrugsmulighederne af en given arbejdsindsats er lønnen minus den samlede beskatning. Beskatningen inkluderer både den direkte beskatning af indkomsten og den indirekte i form af forskellige former for afgifter pålagt forbruget. Beskatning skaber en forvridning af arbejdsudbuddet, da det privatøkonomiske afkast (lønnen efter alle former for beskatning) bliver mindre end det samfundsøkonomiske afkast. En følge heraf er, at arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen bliver mindre end hvad der er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt beskatningen har en forvridende effekt. Sagt på en anden måde; det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis nogle flere arbejdede noget mere, da det samfundsøkonomiske afkast er højere end det privatøkonomiske afkast, den enkelte disponerer ud fra. Det er derfor en væsentlig udfordring ved indretningen af skattesystemet, at skattekilen på arbejde og dermed forvridningen af arbejdsudbud og beskæftigelse bliver mindst mulig. Hvordan arbejdsudbuddet afhænger af en skatteændring er imidlertid et mere kompliceret spørgsmål. Betragt en skattestigning. En sådan stigning vil mindske lønnen efter skat og dermed belønningen for en given arbejdsindsats. Den lavere belønning kan få arbejdsudbyderen til at udbyde mindre arbejdskraft. Det kaldes substitutionseffekten. Den lavere løn efter skat betyder imidlertid også, at man er nødt til at arbejde noget mere for at opnå et givet forbrug. Det kaldes indkomsteffekten. Ved en skattestigning virker substitutionseffekten i retning af at mindske arbejdsudbuddet, og indkomsteffekten i retning af at øge arbejdsudbuddet. I tilfælde af en skattereduktion trækker substitutionseffekten i retning af mere og indkomsteffekten i retning af mindre arbejdsudbud. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet af en skatteændring er således teoretisk usikkert. Empiriske studier viser gennemgående, at substitutionseffekten dominerer over indkomsteffekten, men den samlede reaktion af arbejdsudbuddet på ændringer i lønnen efter skat er relativ beskeden. Det betyder i praksis, at en reduktion af arbejdsindkomstbeskatningen vil føre til øget arbejdsudbud, men ikke i så stort et omfang, at en skattenedsættelse er selvfinansierende. Effekterne af en skatteændring på arbejdsudbuddet kompliceres yderligere af, at den samlede effekt på arbejdsudbud og beskæftigelse afhænger af, hvad en given skattestigning skal finansiere. Der kan være tale om en finansiering af tiltag, der virker i retning af enten at understøtte (børnepasning, uddannelse) eller mindske (pensionering) arbejdsudbuddet. Endelig skal det bemærkes, at det ikke er en selvstændig målsætning at maksimere arbejdsudbuddet. Det afgørende er imidlertid at mindske forvridninger af betydning for arbejdsudbuddet, således at de private beslutninger er mest muligt i overensstemmelse med, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. For en nærmere vurdering af beskatningens betydning for arbejdsudbuddet er det vigtigt at sondre mellem arbejdsudbuddets kvantitative og kvalitative dimension. Den kvantitative dimension vedrører, hvor der arbejdes (deltagelsesbeslutningen) og hvor meget der arbejdes 12

13 (timebeslutningen). Den kvalitative dimension vedrører kvalifikationer, uddannelse, mobilitet osv. af betydning for den værdiskabelse det kvantitative arbejdsudbud giver mulighed for at skabe. Deltagelsesbeslutningen I et velfærdssamfund afhænger deltagelsesbeslutningen for de fleste af en afvejning mellem at modtage en eller anden social ydelse (f.eks. offentlig hjælp, pension) eller at være i beskæftigelse (forudsat, at man kan finde et job). Deltagelsesbeslutningen vil blandt andet afhænge af, hvorledes ens rådighedsbeløb (forbrugsmuligheder) påvirkes ved at gå fra en social ydelse til at være i beskæftigelse. Det afhænger selvsagt af den type job og den løn man kan få. Men effekten på rådighedsbeløbet ved at skifte status afhænger også af den sociale ydelse, man ikke længere kan oppebære og de øgede skattebetalinger. Her er den sammensatte marginalskat af betydning. Den sammensatte marginalskat er sammensat af både de sociale ydelser man mister (f.eks. offentlig hjælp, boligsikring) og de øgede skatter, man skal betale, når man i kraft af at være i arbejde har en højere indkomst. Den sammensatte marginalskattesats indeholder således effekter fra både det sociale system og skattesystemet. Den sammensatte marginalskat kan være af betydning for, om man ønsker at have et job. Den kan også være af betydning for, hvor effektivt man søger efter et job, eller hvilke type jobs man er villige til at acceptere. Desto mere man øger rådighedsbeløbet ved at få et job, desto stærkere er motivationen til at finde et job. Selv om der i dag er en relativ høj erhvervsdeltagelse for langt de fleste befolkningsgrupper (unge, mænd/kvinder, seniorer), tyder kommissionens beregninger af de sammensatte marginalskatter på, at der er eller i hvert fald let kan opstå store samspilsproblemer i forhold til den enkelte persons beslutning om at søge eller opretholde beskæftigelse (Skatte og Velfærdskommissionen (2011b)). Timebeslutningen Hvor mange timer den enkelte vil arbejde (arbejdstid over dagen, antal arbejdsdage per uge, ferie m.m.) afhænger af en afvejning mellem forbrug og fritid. Med fritid forstås den tid man ikke er på arbejde og som kan bruges på hvile, aktiviteter i hjemmet, gør det selv arbejde og fritidsaktiviteter m.m.. For dette valg er marginalskatten af betydning, dvs. hvor meget skal der betales i skat af den ekstra løn øget arbejde vil give? Desto højere marginalskatten, desto mere forvrides timebeslutningen.. Kvalitativ indsats Arbejdsudbuddets kvalitative dimension afhænger bl.a. af befolkningens uddannelsesniveau og erfaringer m.m.. Befolkningens valg af uddannelsesniveau kan på længere sigt påvirkes af skatten på arbejdskraft. Uddannelsen bidrager til at udvide individets forbrugsmulighedsområde, idet det antages, at højere uddannelse giver sig udslag i højere lønninger. Skattesystemet påvirker såvel de omkostninger, som den gevinst, der er forbundet med at tage en uddannelse. På den ene side 13

14 mindsker skatten den økonomiske gevinst ved at tage en uddannelse, på den anden side mindsker den også udgiften i form af tabte lønindtægter. Et progressivt skattesystem vil mindske den økonomiske tilskyndelse til at tage en uddannelse, idet skatten på lønindkomst efter endt uddannelse vil være højere end skatten på den lønindkomst, som individet ville have tjent, hvis han i stedet for at tage en uddannelse havde arbejdet. En høj marginalskat virker derfor effektivt som en skat på uddannelse. Uddannelsens ikke økonomiske afkast (højere status, større jobtilfredshed, flere spændende jobmuligheder m.v.) kan dog mindske skattens forvridende effekt. Den kvalitative indsats omfatter også medarbejdernes villighed til at påtage sig kedelige og anstrengende opgaver, medarbejdernes motivation til at komme med innovative løsninger og medvirke i nye processer på arbejdspladsen samt medarbejderens generelle fleksibilitet på arbejdspladsen. Også arbejdskraftens mobilitet, fagligt såvel som geografisk, hører ind under den kvalitative indsats. Det er velbelyst i undersøgelser fra andre lande at aflønningen af arbejdsindsatsen står i et tæt forhold til arbejdskraftens kvalitet. Det gælder både i forhold til aflønningen for den enkelte og i forhold til det generelle lønniveau i økonomien. Det uformelle marked Gør det selv arbejde (GDS arbejde) inkluderer som udgangspunkt al produktion i hjemmet (rengøring, børnepasning, boligreparationer m.v.). GDS arbejde er et alternativ til såvel fritid som udbud af arbejdskraft i det formelle marked. Skatter og afgifter forvrider samfundets optimale arbejdsdeling. Populært sagt bruger dyrt uddannende læger deres aftener på at reparere hus i stedet for at reparere mennesker. GDS arbejde resulterer både i et provenutab og et produktivitetstab for samfundet. Det er samfundsøkonomisk ønskeligt at begrænse sort arbejde, bl.a. fordi det kan påvirke fordelingen i samfundet og naturligvis er i strid mod lov og grundlæggende skatteøkonomiske principper. Sort arbejde går således direkte mod tanken om horisontal lighed (ens indkomster beskattes lige) og beskatning efter skatteevne. En formindskelse af den sorte økonomi (givet det konverteres til den formelle sektor) øger det offentlige provenu, og kan derfor muliggøre en nedsættelse af skattetrykket på andre områder. Det må forventes at niveau for GDS arbejde og sort arbejde er højere desto højere skatterne er, og derfor vil en skattereduktion alt andet lige reducere GDS arbejde og det sorte arbejde. Mobilitet på arbejdsmarkedet Mobilitet dækker over bevægelser for personer på arbejdsmarkedet. Mobiliteten kan være mellem forskellige jobs fagligt og geografisk, fra job til anden tilstand (orlov, pension etc.) Mobilitet kan være ind og ud af landet (brain drain), mellem landsdele og i samme landsdel. Det sidste også benævnt pendling er ikke muligt i Grønland. Mobilitet er vigtigt for et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked og kan begrænse flaskehalsproblemer og andre 14

15 kapacitetsbegrænsninger. Selv om der altid vil være omkostninger forbundet med at skifte jobs, er strukturændringer og ændret anvendelse af arbejdskraften og dermed mobilitet centrale drivkræfter for erhvervsudvikling og vækst. Det er derfor vigtigt at skattesystemet ikke begrænser mobilitet En lavere beskatning på arbejde kan gøre fordelene større i forhold til ulemperne og fremme højere mobilitet. En lavere beskatning på arbejde kan også bidrage til at bremse brain drain, selvom der også er andre årsager til at flytte til udlandet end blot skatteprocenten. Lønmodtagerfradrag Den overordnede grundtanke bag størstedelen af alle lønmodtagerfradrag er, at man ikke skal betale skat af den del af sin indkomst, det går til at dækkeudgifter i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst. I praksis gives der et fradrag, som i princippet svarer til de nødvendige udgifter for at erhverve indkomsten. Herved sikres, at der ikke underinvesteres i aktiviteter, der fremmer den enkeltes indkomstgrundlag. Det er dog et grundlæggende princip i skatteretten, at der ikke er fradrag for udgifter, når udgiften afholdes for at tilvejebringe et grundlag for at erhverve en indkomst. Dette princip indebærer, at der eksempelvis ikke er fradrag for udgifter til uddannelse, idet udgiften afholdes for at skaffe et grundlag for at erhverve en indkomst i modsætning til efteruddannelse, hvor udgiften i princippet skal sikre at man kan fastholde en indkomst. Det mest almindelige fradrag i Grønland er fradrag for kontingent til fagforening. At man får et fradrag for en privat omkostning, der er forbundet med at erhverve sin indkomst, svarer til at skattekilen neutraliseres. Produktionsniveauet bliver derved uafhængigt af skatterne. Uden fradrag eller med et for stort fradrag vil der ikke blive produceret i det optimale omfang givet de gældende markedspriser, og samfundet lider et tab Samspilsproblemer Incitamenterne til at arbejde påvirkes af et samspil mellem skatte og socialpolitikken. Dette samspil har betydning både for indkomstfordelingen og incitamenterne til selvforsørgelse. De fleste sociale ydelser aftrappes ved en øget indkomst, og samtidig er skattebetalingen stigende med ens indkomst. Ved overgang fra passiv forsørgelse til arbejde vil man derfor både miste den sociale ydelse og komme til at betale mere i skat. Den sammensatte effekt af disse to mekanismer betegnes den sammensatte marginalskat. Grundet den dobbelte effekt fra samspil mellem det sociale sikkerhedsnet og skattesystemet kan de sammensatte marginalskatter nemt blive ganske høje for lavindkomstgrupper, jfr. Skatte og Velfærdskommissionen (2010d). Høje sammensatte marginale skatteprocenter skaber fattigdomsfælder (den situation, hvor fattige familier kan konstatere, at familiens disponible indkomst næsten ikke øges eller endog reduceres, hvis et familiemedlem arbejder mere) og arbejdsløshedsfælder (dvs. den manglende motivation til at arbejde, som opstår af høje sociale ydelser sammenlignet med indkomst fra arbejde). Ikke mindst når der er mulighed for ikke registreret indkomst, er det vigtigt, at de økonomiske incitamenter er entydige. Hvis samspillet mellem social og skattepolitikken fastholder nogle personer på sociale ydelser, er der tab for de offentlige kasser på to fronter: For det første koster overførslerne skattekroner, for 15

16 det andet mister man skatteindtægter af den løn, der ikke bliver optjent. Det er derfor vigtigt at socialpolitikken og skattepolitikken spiller sammen, således at incitamenterne i de sociale ydelser ikke ødelægger arbejdsviljen. De eksisterende regler for sociale ydelser og afledte problemstillinger er nærmere drøftet i kapitel Skattekonkurrence Skattepolitikken er en af flere faktorer af betydning for et lands konkurrenceevne på det internationale marked. Skatter anses som en udgift for virksomheden på lige fod med andre driftsudgifter. I de tilfælde hvor mulighederne for at flytte produktionen mellem lande er store, vil skatteforholdene være en faktor, der kan have betydning for virksomhedernes lokalisering. Hvis et land via skattepolitikken kan tiltrække virksomheder kan det på den måde skabe produktion og beskæftigelse. Selskabsskatten på 30 pct. er relativ høj sammenlignet med resten af verden. Selskabsskatteprocenten er dog kun et blandt flere elementer, der indgår ved vurderingen af, om udenlandske virksomheder skal etablere sig i Grønland. Som andre elementer kan infrastrukturen nævnes, men også adgang til resten af verdens markeder, etableringsudgifter (ejendom, personaleboliger), lønniveau sammenholdt med produktivitet og generelle kompetencer. Endnu vigtigere er det, at Grønlands komparative fordele er knyttet til naturressourcer, og disse er i sagens natur ikke mobile sådan som mange former for f.eks. industriel produktion. Det er således usikkert i hvilket omfang, selskabsskatteprocenten har indflydelse på grønlandske og udenlandske virksomheders investeringsbeslutninger. Grønland udgør et meget lille marked og vil blandt andet i kraft af sin geografiske placering, omkostningsstrukturer med videre have vanskeligt ved at tiltrække eksportorienterede produktionsvirksomheder. De udenlandske virksomheder med etablerings og investeringsplaner i Grønland, har alle en interesse i at udnytte Grønlands naturgivne ressourcer. Disse virksomheder er naturligvis også interesseret i en lav selskabsskatteprocent, men dette er i sig selv næppe afgørende. Disse virksomheder vil anlægge en helhedsbetragtning i vurderingen af, om investeringen er profitabel og heri vil alle former for skatter og afgifter indgå som en af flere parametre. En særlig problematik vil dog også være af betydning for Grønland, nemlig virksomhedernes muligheder for at omplacere overskud mellem lande via interne afregningspriser (såkaldt transfer pricing). Da de interne afregningspriser besluttes af virksomheden selv, er der ved fastsættelse af disse muligheder for at flytte overskud mellem forskellige led i en virksomheds aktiviteter placeret i forskellige lande. Dette rejser en række kontrolproblemer i forhold til multinationale virksomheder. Benchmarkingudvalget (2003) påviste i sin rapport, at den effektive beskatning af selskaber i Grønland på daværende tidspunkt lå på niveau med de europæiske lande. Siden er selskabsskatterne såvel i Grønland som i Europa reduceret, men kun få af de elementer, der medførte en lav effektiv beskatning i Grønland, er ændret. Således er der stadig særdeles fordelagtige afskrivningsregler (f.eks. høje straksafskrivninger og for selskaber mulighed for overskudsafskrivning svarende til 50 pct. af den skattepligtige indkomst). 16

17 I takt med den øgede globalisering og konkurrence blandt nationer, har der især blandt OECDlande været en klar tendens til at omlægge skattebelastningen på arbejde til andre skattekilder med henblik på at tiltrække veluddannet arbejdskraft og øgede investeringer. Det skal dog understreges at det ikke kun er indkomstskatter, der afgør om veluddannet arbejdskraft kan tiltrækkes, men købekraften af indkomsten efter skat og hvad man får for den betalte skat i form af offentlig service har også stor betydning. Uddannelsesniveauet i Grønland halter (langt) efter uddannelsesniveauet i andre vestlige velfærdssamfund. Det vil det gøre i mange år endnu. En forudsætning for en vellykket udvikling af Grønlands erhvervsliv og den offentlige administration er rimelige rammebetingelser for den uddannede arbejdskraft, så den har lyst til at virke i Grønland. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om den uddannede arbejdskraft er opvokset i eller uden for Grønland, eller om arbejdskraften er uddannet her eller i udlandet. De nære relationer til det danske arbejdsmarked gør det muligt også for den i Grønland uddannede arbejdskraft at finde beskæftigelse uden for Grønland. Bliver den uddannede arbejdskraft (for) utilfreds med rammebetingelserne, er der risiko for, at den vil søge beskæftigelse uden for Grønland. Det er åbenbart, at Grønland fortsat i en meget lang årrække vil have behov for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra andre lande, hvis man ønsker et tidssvarende sundhedsvæsen, uddannelsessystem m.v., og det er derfor relevant bl.a. at inddrage skatten på arbejde for at sikre, at Grønland er konkurrencedygtig i forhold til andre lande. Traditionelt har der været en stor vandring af arbejdskraft mellem Danmark og Grønland. Tidligere var der et kraftigt økonomisk incitament for danskere til at arbejde i Grønland, men i dag er det relativt beskedent som følge af højere skatter, stigende boligudgifter og et markant højere prisniveau end i Danmark. Det er som nævnt ikke kun indkomstskatten, der er afgørende for vandringerne det er alle skatter, købekraften af indkomsten og hvad man får af offentlig service, uddannelse, sygesikring socialsikring etc. for den betalte skat. På grund af den tætte integration af arbejdsmarkederne i Grønland og Danmark, bliver arbejdsmarkedet i Grønland kraftigt påvirket af udviklingen på det danske arbejdsmarked. Når beskæftigelsen er høj i Danmark, bliver det vanskeligere at tiltrække og fastholde danske medarbejdere, og der opstår derfor stor risiko for overophedning i Grønland. Det er rimeligt at antage, at der i forbindelse med konkurrencen om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft bliver taget udgangspunkt i forholdene på det danske arbejdsmarked. Som det ses af nedenstående figur, er Grønlands konkurrenceevne, når der alene ses på indkomstskatten, blevet markant svækket i forhold til især målgruppen mellemindkomster (sygeplejersker, lærere, nyuddannede akademikere, håndværkere m.fl.) efter at der med virkning fra 2010 er gennemført en skattereform i Danmark. 17

18 Figur 9.1 Sammenligning af den gennemsnitlige indkomstskattesats i Danmark og Grønland ved forskellige indkomstintervaller (i procent) Kilde: Deloitte og Skattestyrelsen Grønland, Figuren viser, at progressionen i skatteskalaen i Grønland for indkomster indtil ca kr. er lidt lavere eller på niveau med det danske skattesystem. For indkomster over ca kr. er progressionen i Danmark noget større end i Grønland. Det skyldes den danske topskat. Det bemærkes samtidig, at Danmark også efter skattereformen i 2010 er et af de lande i verden med den højeste direkte beskatning af arbejdsindkomst. Den nuværende beskatning af arbejdsindkomst stiller grønlandske arbejdsgivere over for store udfordringer med hensyn til at fastholde eller tiltrække arbejdskraft til stillinger i Grønland Fordelingspolitiske hensyn Omend offentlige overførsler i praksis leverer det største bidrag til udjævning af indkomstforskelle og dermed forbrugsmuligheder, bruges skattesystemet også som redskab til at sikre en vis omfordeling. Omfordelingen sker såvel i forhold til enkeltpersoner som geografisk. For at mindske de geografiske skævheder i indkomsterne kommunerne imellem har man en ordning som består af tre primære mekanismer: Omfordeling af personlig indkomstskat fra de kommuner, der har et provenu pr. indbygger på over 115 procent af landsgennemsnittet, til de kommuner, der har et provenu pr. indbygger på under 90 procent af landsgennemsnittet. 18

19 En fælleskommunal indkomstskat, for tiden 6 procent. Selskabsskatteprovenuet viderefordeles fuldt ud på grundlag af befolkningens størrelse i hver enkelt kommune. Den personlige indkomstskat muliggør en systematisk hensyntagen til skatteyderens individuelle forhold. Principielt er den personlige indkomstskat derfor det skatteinstrument, der giver lovgiverne de bedste muligheder for at forfølge fordelingspolitiske målsætninger, herunder målsætningen om påligning af skat efter evne (skatteevne). Men netop fordi indkomstskatten skal tage hensyn til borgernes individuelle forhold, er den tung at administrere. Der har jævnligt været fremført forslag om at gøre indkomstbeskatningen mere progressiv for at sikre en højere grad af udligning gennem skattesystemet. Ved progressiv beskatning sigter man normalt til, at skatteprocenten stiger med indkomsten. Denne form for progressiv indkomstbeskatning findes i de fleste lande i forskellige udgaver, men ikke i Grønland. Det eksisterende indkomstskattesystem tilgodeser derfor som udgangspunkt ikke princippet om betaling efter skatteevne i samme udstrækning som et system med flere progressive satser. De høje person og standardfradrag (i alt kr.) skaber dog en vis progressionsvirkning. Et andet problem i relation til de direkte skatter er de situationer, hvor skattefrie bundfradrag og indkomstniveauer med forskellige skattesatser ikke tilpasses den generelle prisinflation. I de situationer, vil den effektive skattebetaling stige i takt med at indkomsterne stiger (måske alene som en konsekvens af at lønningerne stiger i takt med priserne), og lavindkomstgrupperne trækkes ind i en skattebetaling, som måske ikke var forudsat. Det kan resultere i krav om højere lønninger, når de ansatte søger at kompensere for indkomsttabet og højere priser som følge af, at virksomhederne skal kompensere for de øgede lønudgifter. Som eksempel kan nævnes at såvel personfradrag, standardfradrag og skattefri b indkomst ikke har været ændret siden Omfordeling via skattesystemet kan også finde sted ved hjælp af andre redskaber end indførelse af progressive satser. Eksempelvis vil begrænsning eller afskaffelse af rentefradragsretten medføre en højere effektiv beskatning af høj indkomstgrupperne, idet især højindkomstgrupperne har mulighed for at optage lån og dermed få renteudgifter. Sådanne ændringer vil især påvirke yngre aldersgrupper, som i forbindelse med etablering optager større lån end ældre aldersgrupper. Omfordelingen kan også styrkes gennem andre ændringer i skatte og afgiftssystemet og ved at være opmærksom på fordelingsvirkningerne af den øvrige økonomiske politik. Som eksempel kan nævnes indførelse af beskatning af ejerboliger, herunder andelsboliger. I dag foregår der en massiv og varierende subsidiering af stort set alle boligformer (jf. kapitel 4), uden systematik i forhold til folks indkomster. Som det fremgår af kommissionens analyser af boligområdet, opkræves en stor del af skatterne via arbejdsindkomstbeskatning, alene for at give pengene ud bredt til de samme personers boligudgifter. Den eksisterende subsidiering og udformning af ordningerne og den manglende beskatning af området indebærer ingen omfordeling og skaber forvridninger. Hvis der skal være en omfordelingseffekt, bør boligtilskuddene nødvendigvis målrettes dem med de laveste indkomster. 19

20 Fordelingshensynet tilsiger også en mere målrettet anvendelse af afgifter på varer og tjenester, der især konsumeres af folk med højere indkomster. Hvis man kun vil afgiftsbelægge udvalgte varer, taler fordelingsmæssige hensyn for, at man først og fremmest afgiftsbelægger varer, som udgør et luksusforbrug. Det kunne eksempelvis være fritidsbåde. De fordelingspolitiske mål, som forfølges i lovgivningen, kan blive tilsidesat såfremt vedtagne regler ikke bliver håndhævet i praksis. Det gælder både når regler, der begunstiger borgere og virksomheder, ikke efterleves af det offentlige, og, når borgere og virksomheder undlader at overholde de forpligtelser, som reglerne pålægger dem. Hver eneste borger skylder i gennemsnit knap kr. til det offentlige i form af restancer. For så vidt angår lavindkomstgrupperne synes der at være tale om, at nogle debitorer og offentlige myndigheder i et vist omfang anser restancer som skjulte sociale tilskud (f.eks. inden for området hjælp mod tilbagebetalingspligt, som i dag udgør over 40 mio. kr.), og søger at opnå en omfordeling via opbygning af restancer. Andre restanter har (en vis) betalingsevne, men her er det mere et spørgsmål om begrænset betalingsvillighed i sammenhæng med ulyst til at reducere aktuelle forbrugsmuligheder. Disse forhold skaber en stor forskelsbehandling mellem de, der betaler og de, der lader stå til. Med samlede offentlige restancer på mere end 1,245 mia. kr., kan det således være svært at vurdere, hvor de fordelingsmæssige problemer er et konkret udtryk for manglende betalingsevne og fattigdom, og hvor der nærmere er tale om manglende efterlevelse af reglerne. Skattesystemet påvirker levestandarden på forskellig måde for forskellige grupper af borgere. Derfor er det også vigtigt at kende effekterne af direkte og indirekte skatter på levestandarden, når man går ind og ændrer på skattesystemet. Det er f.eks. i den grønlandske debat fremhævet, at de høje punktafgifter på alkohol og tobak rammer de laveste indkomster hårdest og derfor udgør et fordelingsmæssigt problem. Aasness mfl. (2002) har i en undersøgelse beregnet, hvor stor en effekt udvalgte skattereformforslag (i Norge) havde på omfordelingen i samfundet. Undersøgelsen viste 2, at en direkte forøgelse af børnetilskud til børnefamilier havde en væsentligt større omfordelingseffekt end f.eks. skattefradrag for forældre, reducerede vareafgifter på mad, eller en reduktion af indkomstskat, der enten var mindre eller havde en direkte negativ effekt på omfordelingen. Man kan også udlede af undersøgelsen, at effekten af en generel vareafgift ikke har så store implikationer, som det ofte fremhæves, mens en sænkelse af f.eks. afgifter på brændstof, 2 12 forskellige ændringer i de direkte og indirekte skatter (12 forskellige skattereformer) i det norske skattesystem blev på baggrund af en undersøgelse rangordnet i forhold til deres fordelingsmæssige effektivitet. Den fordelingsmæssige effektivitet af skatteændringerne er målt ved ændringer i det aggregerede fordeling af standard leveomkostninger for samtlige individer i populationen i forhold til ændringen i det totale forbrug. Målingerne viste, at den fordelingsmæssige effektivitet varierede væsentligt mellem de forskellige skattereformtiltag. Undersøgelsen viste, at det havde størst fordelingsmæssig effekt at øge børnetilskuddet, hvilket gav en faktor 5,78 ændring i lighed pr krone stigning i samlet forbrug i modsætning til f.eks. reduktion af moms på fødevarer (faktor 1,34) eller reduktion af moms på alle vare (faktor 0,75) eller reduktion af indkomstskatten (faktor 1,31). 20