Kapitel 9: Skatter og Afgifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 9: Skatter og Afgifter"

Transkript

1 Kapitel 9: Skatter og Afgifter 9.1 Indledning Skatternes primære funktion er at finansiere de offentlige udgifter. Skatternes størrelse og systemets indretning afhænger derfor først og fremmest af de politiske ønsker til velfærdssystemets omfang og indretning. Indretningen af skattesystemet spiller sammen med det sociale sikkerhedsnet en stor rolle for indkomstfordelingen, og derfor er fordelingspolitiske målsætninger også af stor betydning. Skattesystemet har også adfærdseffekter, dvs. at skatterne og afgifterne påvirker borgernes og virksomhedernes adfærd. I nogle tilfælde kan beskatning benyttes til at påvirke beslutninger i en ønsket retning, som det f.eks. er tilfældet med miljøafgifter. I andre tilfælde påvirkes de økonomiske incitamenter i en uheldig retning. De adfærdsmæssige effekter af beskatning er derfor at stor betydning for indretningen af skattesystemet. Skatternes størrelse og systemets indretning har også betydning for et lands konkurrenceevne på det internationale marked med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer og veluddannet arbejdskraft. Den globale udvikling har resulteret i et marked hvor såvel arbejdskraft som kapital er meget mobile. Samtidig har verden fået øje på Grønlands særlige komparative fordele inden for naturressourcer (mineraler, olie og energi), hvor store internationale projekter på den ene side giver nogle muligheder for erhvervsudvikling men på den anden side også stiller nogle krav til skattesystemet. Det eksisterende skattesystem, skattebasen og den underliggende administration er ikke indrettet til at håndtere disse udfordringer, og dette sætter systemet under pres. På denne baggrund kræver et robust og holdbart skattesystem: Bred skattebase tillader et enkelt skattesystem, styrker omfordelingen og reducerer adfærdsmæssige uhensigtsmæssigheder. Dette muliggør tillige lavere satser for givet provenu, hvorved skattens forvridninger reduceres. Begrænsede undtagelsesmuligheder, fordi undtagelser øger de administrative byrder og skaber kompleksitet. En i udgangspunktet proportional indkomstbeskatning, hvor der på samme måde som i dag sker en omfordeling via person og standardfradrag. En moderniseret og mere effektiv skatteadministration, hvilket stiller krav til tilstrækkelig revisionskapacitet, effektiv og hensigtsmæssig brug af tilgængelig teknologi og kompetence og evne til at yde den nødvendige service over for borgere og virksomheder. Klar hensyntagen til, at systemomkostningerne skal bæres af en lille befolkning, og at myndighederne (og virksomhederne) har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere med de nødvendige skattefaglige kvalifikationer 1

2 9.2. Det eksisterende skattesystem I sammenligning med de fleste andre udviklede lande har Grønland opbygget et relativt enkelt skattesystem, hvilende på proportional beskatning af arbejds og visse kapitalindkomster samt et begrænset antal importafgifter. Skattesystemet bygger på grundprincipperne i det danske skattesystem. Skattesystemet i Grønland er dog mindre komplekst end det danske, hvilket bl.a. hænger sammen med, at indkomstdannelsen i Grønland er forskellig fra den danske og et udbredt ønske om, at skattesystemet bør være så enkelt som muligt De bærende principper netto og globalindkomstprincippet Det grønlandske skattesystem bygger som altovervejende hovedregel på et nettoindkomstprincip, hvorefter den skattepligtige indkomst opgøres som et samlet nettobeløb. Den personlige indkomstskat hviler på den antagelse, at indkomsten er det bedste mål for skatteevne. Indkomst defineres i teoretisk sammenhæng som forbrugsmulighed, dvs. som det maksimale beløb skatteyderen kan tillade sig at forbruge over en given periode uden at forringe sin reale formuestilling. Nettoindkomstprincippet indebærer, at alle indkomstformer behandles ens, uanset om indkomsten hidrører fra lønarbejde, selvstændig virksomhed, kapitalafkast, kapitalgevinst eller pension m.v. og opgøres under ét og medregnes i den skattepligtige indkomst uanset om de er realiseret eller ej. Herfra fratrækkes de samlede fradragsberettigede udgifter herunder en korrektion for inflationsudhulingen af formuens værdi hvorved den skattepligtige indkomst fremkommer. Endelig bygger nettoindkomstprincippet på et globalindkomstprincip, som indebærer, at indkomst fra udenlandske kilder indgår i den skattepligtige indkomst. Nettoindkomstsystemet indebærer en række praktiske fordele, idet der alene skal opgøres én samlet skattepligtig indkomst for hvert år. I praksis lever de færreste indkomstskattesystemer op til denne rendyrkede indkomstdefinition. Det er karakteristisk, at Grønland kun i mindre omfang beskatter kapitalgevinster eller tillader fradrag af kapitaltab. Endvidere beskattes en række løngoder ikke, og beskatningen af kapitalindkomster er usystematisk. Det kendetegner desuden skattesystemet, at anvendelsen af en række centrale bestemmelser i loven forudsætter skattemyndighedernes tilladelse/dispensation, uden at de nærmere vilkår for opnåelse af en sådan er angivet i loven. Indkomstskatteloven indeholder, bortset fra ved skattepligts indtræden og ophør, ingen direkte regler om periodisering af indtægter og udgifter, men loven bygger som udgangspunkt på det såkaldte retserhvervelses og retsforpligtelsesprincip, hvorefter det afgørende er, hvornår der er erhvervet ret til en given indtægt, og hvornår der er påtaget en forpligtelse til at afholde en udgift. Endelig gælder, at indkomsten som udgangspunkt omfatter alle indtægter, uanset om de består i kontanter eller formuegoder af kontantværdi. Det vil sige, at alle retserhvervelser af økonomisk værdi uanset fremtrædelsesform er skattepligtige, med mindre andet fremgår af loven i øvrigt. 2

3 Som nævnt hviler det grønlandske indkomstskattesystem på globalindkomstprincippet. Såfremt de til Grønland fuldt skattepligtige personer tillige opfylder betingelserne for fuld skattepligt til et fremmed land, kan der for de pågældende blive tale om dobbeltbeskatning. Indkomstskatteloven giver mulighed for lempelse af beskatningen, således at skatten til den fremmede stat kan fradrages i den grønlandske skat, dog højest med et beløb svarende til den del, som den grønlandske skat udgør af indkomsten. Dobbeltbeskatningen søges løst ved indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler, hvor domicilland og kildeland fordeler beskatningsretten til de enkelte indkomstkilder. Der er indgået dobbeltbeskatningsaftaler med en række nordiske lande (Danmark, Færøerne, Island og Norge). Overenskomsterne bygger i vidt omfang på principperne i OECD s modelkonvention. Personer, kapital, varer og tjenesteydelsers frie bevægelse forøger muligheden for skatteunddragelse og nødvendiggør en gensidig bistand mellem landene bl.a. i form af oplysninger om de skattepligtiges indtægts og formueforhold og andre former for internationalt samarbejde og bistand. Grønland er med i den nordiske bistandsaftale og har siden 2006 deltaget i et nordisk projekt vedrørende indgåelse af skatteaftaler med lande og jurisdiktioner, med udbyggede finanscentre (særlige skattelylande). For en uddybende gennemgang af skatte og afgiftssystemet, se Skatte og Velfærdskommissionen (2011d) Skatte og afgiftsstrukturen Fordelingen af det samlede skatteprovenu på forskellige beskatningsformer fremgår af Tabel 9.1. Den personlige indkomstskat vejer langt tungere i skattesystemet end de øvrige skatter og afgifter. Indkomstskattens store vægt i skattesystemet afspejler særligt to forhold, dels udgør de indirekte skatter kun en lille andel af de samlede indtægter, hvilket primært skyldes, at der i modsætning til næsten alle andre lande ikke opkræves moms, men kun punktafgift på ganske få varegrupper, dels at der stort set ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag til obligatoriske sociale sikringsordninger. I de fleste andre lande har arbejdsmarkedsbidragene derimod stor betydning. Som det fremgår af tabel 9.1, udgør den direkte beskatning af arbejde en meget høj andel af den samlede beskatning. 3

4 Tabel 9.1 Fordeling af provenu på skattetyper I kr. I procent Personlig indkomstskat ,0 % 75,3 % 76,0 % Selskabsskatter mv ,1 % 3,9 % 4,3 % Arbejdsmarkedsbidrag ,3 % 1,9 % 1,7 % Skat af formue, ejendom mv ,4 % 1,4 % 1,4 % Afgifter på varer og tjenesteydelser ,2 % 17,5 % 16,6 % I alt % 100 % 100 % Kilde: Skattestyrelsen 2010 Tabellen viser, at ca. 80 procent af det samlede provenu stammer fra de direkte skatter (indkomstskatter). Heraf udgør ca. 7 procent selskabs og udbytteskatter, mens ca. 93 procent vedrører personskatter. Ca. 20 procent af det samlede provenu stammer fra indirekte skatter (afgifter), hvoraf provenuet fra indførselsafgifterne udgør knap 72 procent. 76 procent af provenuet fra indførselsafgifterne vedrører afgifter på alkohol og tobak. Der er således to dominerende provenuskabere i skatte og afgiftssystemet. Den vigtigste er den personlige indkomstskat, som står for omkring 3/4 af det samlede skatte og afgiftsprovenu. Heraf udgør kommuneskatterne knap 3/4 af det samlede indkomstskatteprovenu. Den næst vigtigste provenuskaber er indførselsafgifterne, som bidrager med knap 14 pct. af provenuet. Herudover bidrager andre afgifter og selskabsskat med nogle få procent til det samlede provenu. I tabel 9.2. er vist, hvordan skatte og afgiftsprovenuet er fordelt på de vigtigste hovedkategorier for årene 2004 til Tabellen viser, at indkomstskatter og indførselsafgifter udgør en faldende andel af de samlede skatte og afgiftsindtægter. Tabel 9.2: Samlet provenu fra skatter og afgifter fordelt på skattearter i procent Indkomstskat 76,4 % 76,1 % 76,8 % 73,3 % 73,5 % 74,5 % Selskabsskat 3,9 % 3,8 % 3,9 % 6,8 % 5,78 % 5,8 % Indførselsafgifter 16,6 % 16,9 % 15,8 % 15,2 % 15,0 % 14,0 % heraf tobak 6,6 % 6,4 % 6,0 % 5,7 % 5,1 % 4,7 % heraf alkohol 7,1 % 7,2 % 6,7 % 6,3 % 6,2 % 6,1 % Andre afgifter 3,1 % 3,2 % 3,5 % 4,7 % 5,8 % 5,7 % I alt 100,0% 100 % 100 % 100 % 100% 100 % Kilde: Skattestyrelsen (2010) Tabel 9.3 viser med yderligere specifikation fordelingen af provenu for

5 Tabel 9.3: Samlede skatter og afgifter (1.000 kr.) Landsskat Kommunale skatter inkl. særlig landsskat Selskabs skatter, udbytteskatter inkl. kommunal andel Indførselsafgifter heraf på alkoholdrikke heraf på tobaksvarer Motorafgift Rejeafgift Havneafgift Stempel afgift Lotteriafgift Automatspilsafgift Afgifter bet. jagt og fiskeri Afgifter tips og lotto Arbejdsmarkedsafgift I alt Kilde: Skattestyrelsen (2010) 5

6 9.2.3 Den direkte beskatning af arbejdsindkomst Indkomstbeskatningssystemet er udformet således, at indkomst er skattepligtig, uanset om indkomsten består af kontanter eller naturalier. Personer, der har bopæl i Grønland eller opholder sig i Grønland i mindst 6 måneder, er fuldt skattepligtige. For fuldt skattepligtige beskattes den samlede årsindkomst, uanset hvor i verden indkomsten stammer fra. Der er begrænset skattepligt til Grønland for personer, som ikke er bosat i Grønland eller opholder sig i Grønland i mindst 6 måneder, men som har indtægter fra Grønland. Begrænset skattepligt omfatter kun indkomst fra kilder i Grønland. Det gælder bl.a. arbejdsindkomst fra Grønland, hvis opholdet overstiger 60 dage i sammenhæng. En begrænset skattepligtig har et årligt standardfradrag på 10 pct. af lønindkomsten, dog højst kr., men kan til gengæld ikke fratrække faktiske lønmodtagerudgifter. Indkomstskatten udskrives med en samlet sats, der er sat sammen af 3 skatteprocenter: 1 En landsskat på 11 procent, som betales til landskassen af alle i Grønland, En fælleskommunal skat på 6 procent, som betales af alle beboere i kommunerne, og efterfølgende fordeles provenuet fra denne skat imellem kommunerne En kommuneskat på mellem 25 og 28 procent (2011), som fastsættes af kommunalbestyrelserne i landets 4 kommuner. Der er progression i indkomstbeskatningen i kraft af personfradraget på kr. Herudover bidrager også standardfradraget til progressionen. En skattepligtig får et såkaldt standardfradrag på kr., såfremt den pågældende undlader at fradrage faktiske driftsomkostninger eller lønmodtagerudgifter. Personskatten opkræves som kildeskat, idet skatten indeholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn m.v. (A indkomst). Der findes en særlig regel for arbejdsindkomst fra selvstændig virksomhed. Den del af den samlede B indkomst (inkl. også kapitalindkomst), som ikke overstiger kr. på årsbasis, er skattefri. B indkomst opkræves i øvrigt i 10 årlige rater på grundlag af den forventede årlige indkomst. 1 For indbyggere uden for den kommunale inddeling opkræves en særlig landsskat på 26 pct. i stedet for fælleskommunal og kommuneskat. 6

7 Tabel 9.4: Skatteprocenter og faste fradrag 2003 og Landsskat Særlig landsskat Fælleskommunal skat 4 6 Kommunal skat (gens.) 26,80 26,00 Selskabsskat Selskabsskat for råstofudvinding Personfradrag Standardfradrag Grænse for skattefri B indkomst Kilde: Skattestyrelsen (2010) Note: For borgere uden for kommunal inddeling opkræves særlig landsskat i stedet for fælleskommunal og kommuneskat Skattekilder for de forskellige indkomstgrupper Tabel viser A indkomst, B indkomst, standardfradrag, ligningsmæssige fradrag, personfradrag m.v. fordelt på indkomstgrupper i summer (9.5), i antal personer (9.6.) samt gennemsnitlig værdi (9.7). Fordelingen af positiv kapitalindkomst på indkomstgrupper viser som forventet qua de normale opsparingskvotefordelinger, at den samlede kapitalindkomst fra opsparing er stigende med bruttoindkomsten som følge af den stigende opsparingstilbøjelighed blandt de højest lønnede. 7

8 Tabel 9.5. Fordelingen af indkomster og fradrag i værdier for forskellige indkomstgrupper (2009) Under til til til til til Over Værdi i 2009 (1000 kr.) Indkomstfordeling 0 (A og B indkomst) Indkomstfordeling 1 (A indkomst) Heraf på offentlig hjælp (trangsvurderet, GIS/DIS mv.) B indkomst (> 0) Renteindtægter Frie goder i ansættelse Øvrig B indkomst (uddannelsesstøtte, frirejser, gaver mv.) Indhandling/brætomsætning, Netto B indkomst under eller = B indkomst under eller = B indkomst over B bundfradrag = Netto B indkomst over Skattefri B indkomst Standardfradrag (over 0) Heraf m. standardfradrag under Standardfradrag = Ligningsmæssigt fradrag (over 0) Heraf m. renteudgifter Fagligt kontingent Pensionsindbetaling (privat) Underholdsbidrag Øvrigt fradrag Driftsomkostninger, Virksomhedsrenter mv Ligningsmæssigt fradrag over (brugt fradrag) Indkomstfordeling 2 (skattepligtig indkomst) Heraf med skattepligtig indkomst under eller = Indkomstfordeling 3 (skattepligtig indkomst) efter overført fradrag) Personfradrag (over 0) Heraf m. personfradrag = Personfradrag under Personfradrag over Indkomstfordeling 4 (skalaindkomst) Andre fordelinger: Gæld til banker, realkredit mm Kursværdi af værdipapirer Skattemæssige afskrivninger Skattemæssigt resultat (overskud) Skattemæssigt resultat (underskud) Kilde: Skattestyrelsen (2010) Anmærk.: Tabellen viser en betinget fordeling, dvs. fordelinger betinget af en hovedfordeling. Fordelingerne af B indkomst og fradrag er således betinget af hovedfordelingen på A indkomst (indkomstfordeling 1). Alle 8

9 Tabel 9.6 Fordelingen af indkomster og fradrag i personer for forskellige indkomstgrupper (2009) Antal personer i 2009 under til Til til til Til Over Alle Indkomstfordeling 0 (A og B indkomst) Indkomstfordeling 1 (A indkomst) Heraf på offentlig hjælp (trangsvurderet, GIS/DIS mv.) B indkomst (over 0) Renteindtægter Frie goder i ansættelse Øvrig B indkomst (uddannelsesstøtte, frirejse, gaver mv.) Indhandling/brætomsætning, Netto B indkomst under eller = B indkomst under eller = B indkomst over B bundfradrag = Netto B indkomst over Netto B indkomst = Skattefri B indkomst Standardfradrag (over 0) Heraf m. standardfradrag Under Standardfradrag = Ligningsmæssigt fradrag (over 0) Heraf m. renteudgifter Fagligt kontingent Pensionsindbetaling (privat) Underholdsbidrag Øvrigt fradrag Driftsomkostninger, virksomhedsrenter mv Ligningsmæssigt fradrag Over (brugt fradrag) Indkomstfordeling 2 (skattepligtig indkomst) Heraf med skattepligtig indkomst under eller = Indkomstfordeling 3 (skattepligtig indkomst efter overført fradrag) Personfradrag (over 0) Heraf m. personfradrag = Personfradrag under Personfradrag over Indkomstfordeling 4 (skalaindkomst) Andre fordelinger: Gæld til banker, realkredit mm Kursværdi af værdipapirer Skattemæssige afskrivninger Skattemæssigt resultat (overskud) Skattemæssigt resultat (underskud) Kilde: Skattestyrelsen (2010) Anmærk.: Tabellen viser en betinget fordeling, dvs. fordelinger betinget af en hovedfordeling. Fordelingerne af B indkomst og fradrag er således betinget af hovedfordelingen på A indkomst (indkomstfordeling 1). 9

10 Tabel 9.7 Gennemsnitlig fordeling af indkomster og fradrag per person for forskellige indkomstgrupper (2009) Gennemsnit pr. personer i 2009 (kr.) under til til til til Til Over Alle Indkomstfordeling 0 (A og B indkomst) Indkomstfordeling (A indkomst) Heraf på offentlig hjælp (trangsvurderet, GIS/DIS mv.) B indkomst (over 0) Renteindtægter Frie goder i ansættelse Øvrig B indkomst (uddannel sesstøtte, frirejse, gaver mv.) Indhandling/brætomsætning, Netto B indkomst under eller = B indkomst under eller = B indkomst over B bundfradrag = Netto B indkomst over Netto B indkomst = 0 Skattefri B indkomst Standardfradrag (over 0) Heraf m. standardfradrag Under Standardfradrag = Ligningsmæssigt fradrag (over 0) Heraf m. renteudgifter Fagligt kontingent Pensionsindbetaling (privat) Underholdsbidrag Øvrigt fradrag Driftsomkostninger, virksomhedsrenter mv. Ligningsmæssigt fradrag Over (brugt fradrag) Indkomstfordeling (skattepligtig indkomst) Heraf med skattepligtig indkomst under eller =0 Indkomstfordeling (skattepligtig indkomst efter overført fradrag) Personfradrag (over 0) Heraf m. personfradrag = Personfradrag under Personfradrag over Indkomstfordeling (skalaindkomst) Andre fordelinger: Gæld til banker, realkredit mm Kursværdi af værdipapirer Skattemæssige afskrivninger Skattemæssigt resultat (overskud) Skattemæssigt resultat (underskud) Kilde: Skattestyrelsen (2010) Anmærk.: Tabellen viser en betinget fordeling, dvs. fordelinger betinget af en hovedfordeling. Fordelingerne af B indkomst og fradrag er således betinget af hovedfordelingen på A indkomst (indkomstfordeling 1). 10

11 9.2.5 Indførselsafgifter Afgifterne udgør som nævnt knap 14 pct. af de samlede skatte og afgiftsindtægter. De vigtigste afgifter er indførselsafgifterne, som står for 3/4 af de samlede afgifter. Der er tale om en række forbrugsafgifter (punktafgifter), som af praktiske årsager opkræves ved indførslen. Der er indførselsafgift på nedennævnte varer (tabel 9.8), hvor provenu og forholdsmæssige bidrag i 2009 er vist: Tabel 9.8: Indførselsafgifter i 2009 i kr. og i procent Andel af samlede indførsels Vare Provenu i 1000 kr. afgifter i procent Cigaretter ,5 % Øl ,8 % Spiritus ,0 % Vin ,7 % Chokolade og slik ,4 % Sukker/kaffe/the ,2 % Anden tobak ,1 % Mineralvand ,4 % Emballage ,3 % Kød ,0 % Motorkøretøjer ,0 % Parfume ,8 % Diverse 32 0,0 % I alt % Kilde: Skattestyrelsen (2010) Som det fremgår af oversigten bidrager alene giftskatterne på tobaksvarer og alkohol med godt 77 pct. af afgiftsprovenuet. To standardvarer, cigaretter og øl, bidrager alene med 54 pct. af afgiftsprovenuet. Til gengæld er der en række afgiftspligtige varer, som kun indbringer meget beskedent provenu. 9.3 Udfordringer ved det eksisterende skattesystem Incitamenter der påvirker arbejdsudbuddet Beskatning skaber en forskel mellem det privat og det samfundsøkonomiske afkast af en økonomisk aktivitet. Lønnen eller afkastet efter skat er det privatøkonomiske afkast af en given aktivitet, mens løn eller afkast før skat er det samfundsøkonomiske afkast. Det privatøkonomiske afkast er således lig det samfundsøkonomiske afkast minus skatterne. Beskatningen skaber således en forskel eller en kile skattekilen mellem det samfunds og privatøkonomiske afkast. Den private beslutningstagers dispositioner afhænger af det privatøkonomiske afkast, da det er afgørende for de forbrugsmuligheder aktiviteten eller indsatsen skaber grundlag for. For den private beslutningstager har aktiviteten således et mindre afkast end det samfundsmæssige afkast. Det betyder generelt, at den private beslutningstager vælger en mindre indsats eller aktivitet, end det der er samfundsmæssigt optimalt. Beskatningen skaber en såkaldt inefficiens eller forvridning. 11

12 En væsentlig beslutning for de fleste er arbejdsudbuddet. En væsentlig motivation for at gå på arbejde er at erhverve sig forbrugsmuligheder. Forbrugsmulighederne af en given arbejdsindsats er lønnen minus den samlede beskatning. Beskatningen inkluderer både den direkte beskatning af indkomsten og den indirekte i form af forskellige former for afgifter pålagt forbruget. Beskatning skaber en forvridning af arbejdsudbuddet, da det privatøkonomiske afkast (lønnen efter alle former for beskatning) bliver mindre end det samfundsøkonomiske afkast. En følge heraf er, at arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen bliver mindre end hvad der er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt beskatningen har en forvridende effekt. Sagt på en anden måde; det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis nogle flere arbejdede noget mere, da det samfundsøkonomiske afkast er højere end det privatøkonomiske afkast, den enkelte disponerer ud fra. Det er derfor en væsentlig udfordring ved indretningen af skattesystemet, at skattekilen på arbejde og dermed forvridningen af arbejdsudbud og beskæftigelse bliver mindst mulig. Hvordan arbejdsudbuddet afhænger af en skatteændring er imidlertid et mere kompliceret spørgsmål. Betragt en skattestigning. En sådan stigning vil mindske lønnen efter skat og dermed belønningen for en given arbejdsindsats. Den lavere belønning kan få arbejdsudbyderen til at udbyde mindre arbejdskraft. Det kaldes substitutionseffekten. Den lavere løn efter skat betyder imidlertid også, at man er nødt til at arbejde noget mere for at opnå et givet forbrug. Det kaldes indkomsteffekten. Ved en skattestigning virker substitutionseffekten i retning af at mindske arbejdsudbuddet, og indkomsteffekten i retning af at øge arbejdsudbuddet. I tilfælde af en skattereduktion trækker substitutionseffekten i retning af mere og indkomsteffekten i retning af mindre arbejdsudbud. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet af en skatteændring er således teoretisk usikkert. Empiriske studier viser gennemgående, at substitutionseffekten dominerer over indkomsteffekten, men den samlede reaktion af arbejdsudbuddet på ændringer i lønnen efter skat er relativ beskeden. Det betyder i praksis, at en reduktion af arbejdsindkomstbeskatningen vil føre til øget arbejdsudbud, men ikke i så stort et omfang, at en skattenedsættelse er selvfinansierende. Effekterne af en skatteændring på arbejdsudbuddet kompliceres yderligere af, at den samlede effekt på arbejdsudbud og beskæftigelse afhænger af, hvad en given skattestigning skal finansiere. Der kan være tale om en finansiering af tiltag, der virker i retning af enten at understøtte (børnepasning, uddannelse) eller mindske (pensionering) arbejdsudbuddet. Endelig skal det bemærkes, at det ikke er en selvstændig målsætning at maksimere arbejdsudbuddet. Det afgørende er imidlertid at mindske forvridninger af betydning for arbejdsudbuddet, således at de private beslutninger er mest muligt i overensstemmelse med, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. For en nærmere vurdering af beskatningens betydning for arbejdsudbuddet er det vigtigt at sondre mellem arbejdsudbuddets kvantitative og kvalitative dimension. Den kvantitative dimension vedrører, hvor der arbejdes (deltagelsesbeslutningen) og hvor meget der arbejdes 12

13 (timebeslutningen). Den kvalitative dimension vedrører kvalifikationer, uddannelse, mobilitet osv. af betydning for den værdiskabelse det kvantitative arbejdsudbud giver mulighed for at skabe. Deltagelsesbeslutningen I et velfærdssamfund afhænger deltagelsesbeslutningen for de fleste af en afvejning mellem at modtage en eller anden social ydelse (f.eks. offentlig hjælp, pension) eller at være i beskæftigelse (forudsat, at man kan finde et job). Deltagelsesbeslutningen vil blandt andet afhænge af, hvorledes ens rådighedsbeløb (forbrugsmuligheder) påvirkes ved at gå fra en social ydelse til at være i beskæftigelse. Det afhænger selvsagt af den type job og den løn man kan få. Men effekten på rådighedsbeløbet ved at skifte status afhænger også af den sociale ydelse, man ikke længere kan oppebære og de øgede skattebetalinger. Her er den sammensatte marginalskat af betydning. Den sammensatte marginalskat er sammensat af både de sociale ydelser man mister (f.eks. offentlig hjælp, boligsikring) og de øgede skatter, man skal betale, når man i kraft af at være i arbejde har en højere indkomst. Den sammensatte marginalskattesats indeholder således effekter fra både det sociale system og skattesystemet. Den sammensatte marginalskat kan være af betydning for, om man ønsker at have et job. Den kan også være af betydning for, hvor effektivt man søger efter et job, eller hvilke type jobs man er villige til at acceptere. Desto mere man øger rådighedsbeløbet ved at få et job, desto stærkere er motivationen til at finde et job. Selv om der i dag er en relativ høj erhvervsdeltagelse for langt de fleste befolkningsgrupper (unge, mænd/kvinder, seniorer), tyder kommissionens beregninger af de sammensatte marginalskatter på, at der er eller i hvert fald let kan opstå store samspilsproblemer i forhold til den enkelte persons beslutning om at søge eller opretholde beskæftigelse (Skatte og Velfærdskommissionen (2011b)). Timebeslutningen Hvor mange timer den enkelte vil arbejde (arbejdstid over dagen, antal arbejdsdage per uge, ferie m.m.) afhænger af en afvejning mellem forbrug og fritid. Med fritid forstås den tid man ikke er på arbejde og som kan bruges på hvile, aktiviteter i hjemmet, gør det selv arbejde og fritidsaktiviteter m.m.. For dette valg er marginalskatten af betydning, dvs. hvor meget skal der betales i skat af den ekstra løn øget arbejde vil give? Desto højere marginalskatten, desto mere forvrides timebeslutningen.. Kvalitativ indsats Arbejdsudbuddets kvalitative dimension afhænger bl.a. af befolkningens uddannelsesniveau og erfaringer m.m.. Befolkningens valg af uddannelsesniveau kan på længere sigt påvirkes af skatten på arbejdskraft. Uddannelsen bidrager til at udvide individets forbrugsmulighedsområde, idet det antages, at højere uddannelse giver sig udslag i højere lønninger. Skattesystemet påvirker såvel de omkostninger, som den gevinst, der er forbundet med at tage en uddannelse. På den ene side 13

14 mindsker skatten den økonomiske gevinst ved at tage en uddannelse, på den anden side mindsker den også udgiften i form af tabte lønindtægter. Et progressivt skattesystem vil mindske den økonomiske tilskyndelse til at tage en uddannelse, idet skatten på lønindkomst efter endt uddannelse vil være højere end skatten på den lønindkomst, som individet ville have tjent, hvis han i stedet for at tage en uddannelse havde arbejdet. En høj marginalskat virker derfor effektivt som en skat på uddannelse. Uddannelsens ikke økonomiske afkast (højere status, større jobtilfredshed, flere spændende jobmuligheder m.v.) kan dog mindske skattens forvridende effekt. Den kvalitative indsats omfatter også medarbejdernes villighed til at påtage sig kedelige og anstrengende opgaver, medarbejdernes motivation til at komme med innovative løsninger og medvirke i nye processer på arbejdspladsen samt medarbejderens generelle fleksibilitet på arbejdspladsen. Også arbejdskraftens mobilitet, fagligt såvel som geografisk, hører ind under den kvalitative indsats. Det er velbelyst i undersøgelser fra andre lande at aflønningen af arbejdsindsatsen står i et tæt forhold til arbejdskraftens kvalitet. Det gælder både i forhold til aflønningen for den enkelte og i forhold til det generelle lønniveau i økonomien. Det uformelle marked Gør det selv arbejde (GDS arbejde) inkluderer som udgangspunkt al produktion i hjemmet (rengøring, børnepasning, boligreparationer m.v.). GDS arbejde er et alternativ til såvel fritid som udbud af arbejdskraft i det formelle marked. Skatter og afgifter forvrider samfundets optimale arbejdsdeling. Populært sagt bruger dyrt uddannende læger deres aftener på at reparere hus i stedet for at reparere mennesker. GDS arbejde resulterer både i et provenutab og et produktivitetstab for samfundet. Det er samfundsøkonomisk ønskeligt at begrænse sort arbejde, bl.a. fordi det kan påvirke fordelingen i samfundet og naturligvis er i strid mod lov og grundlæggende skatteøkonomiske principper. Sort arbejde går således direkte mod tanken om horisontal lighed (ens indkomster beskattes lige) og beskatning efter skatteevne. En formindskelse af den sorte økonomi (givet det konverteres til den formelle sektor) øger det offentlige provenu, og kan derfor muliggøre en nedsættelse af skattetrykket på andre områder. Det må forventes at niveau for GDS arbejde og sort arbejde er højere desto højere skatterne er, og derfor vil en skattereduktion alt andet lige reducere GDS arbejde og det sorte arbejde. Mobilitet på arbejdsmarkedet Mobilitet dækker over bevægelser for personer på arbejdsmarkedet. Mobiliteten kan være mellem forskellige jobs fagligt og geografisk, fra job til anden tilstand (orlov, pension etc.) Mobilitet kan være ind og ud af landet (brain drain), mellem landsdele og i samme landsdel. Det sidste også benævnt pendling er ikke muligt i Grønland. Mobilitet er vigtigt for et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked og kan begrænse flaskehalsproblemer og andre 14

15 kapacitetsbegrænsninger. Selv om der altid vil være omkostninger forbundet med at skifte jobs, er strukturændringer og ændret anvendelse af arbejdskraften og dermed mobilitet centrale drivkræfter for erhvervsudvikling og vækst. Det er derfor vigtigt at skattesystemet ikke begrænser mobilitet En lavere beskatning på arbejde kan gøre fordelene større i forhold til ulemperne og fremme højere mobilitet. En lavere beskatning på arbejde kan også bidrage til at bremse brain drain, selvom der også er andre årsager til at flytte til udlandet end blot skatteprocenten. Lønmodtagerfradrag Den overordnede grundtanke bag størstedelen af alle lønmodtagerfradrag er, at man ikke skal betale skat af den del af sin indkomst, det går til at dækkeudgifter i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst. I praksis gives der et fradrag, som i princippet svarer til de nødvendige udgifter for at erhverve indkomsten. Herved sikres, at der ikke underinvesteres i aktiviteter, der fremmer den enkeltes indkomstgrundlag. Det er dog et grundlæggende princip i skatteretten, at der ikke er fradrag for udgifter, når udgiften afholdes for at tilvejebringe et grundlag for at erhverve en indkomst. Dette princip indebærer, at der eksempelvis ikke er fradrag for udgifter til uddannelse, idet udgiften afholdes for at skaffe et grundlag for at erhverve en indkomst i modsætning til efteruddannelse, hvor udgiften i princippet skal sikre at man kan fastholde en indkomst. Det mest almindelige fradrag i Grønland er fradrag for kontingent til fagforening. At man får et fradrag for en privat omkostning, der er forbundet med at erhverve sin indkomst, svarer til at skattekilen neutraliseres. Produktionsniveauet bliver derved uafhængigt af skatterne. Uden fradrag eller med et for stort fradrag vil der ikke blive produceret i det optimale omfang givet de gældende markedspriser, og samfundet lider et tab Samspilsproblemer Incitamenterne til at arbejde påvirkes af et samspil mellem skatte og socialpolitikken. Dette samspil har betydning både for indkomstfordelingen og incitamenterne til selvforsørgelse. De fleste sociale ydelser aftrappes ved en øget indkomst, og samtidig er skattebetalingen stigende med ens indkomst. Ved overgang fra passiv forsørgelse til arbejde vil man derfor både miste den sociale ydelse og komme til at betale mere i skat. Den sammensatte effekt af disse to mekanismer betegnes den sammensatte marginalskat. Grundet den dobbelte effekt fra samspil mellem det sociale sikkerhedsnet og skattesystemet kan de sammensatte marginalskatter nemt blive ganske høje for lavindkomstgrupper, jfr. Skatte og Velfærdskommissionen (2010d). Høje sammensatte marginale skatteprocenter skaber fattigdomsfælder (den situation, hvor fattige familier kan konstatere, at familiens disponible indkomst næsten ikke øges eller endog reduceres, hvis et familiemedlem arbejder mere) og arbejdsløshedsfælder (dvs. den manglende motivation til at arbejde, som opstår af høje sociale ydelser sammenlignet med indkomst fra arbejde). Ikke mindst når der er mulighed for ikke registreret indkomst, er det vigtigt, at de økonomiske incitamenter er entydige. Hvis samspillet mellem social og skattepolitikken fastholder nogle personer på sociale ydelser, er der tab for de offentlige kasser på to fronter: For det første koster overførslerne skattekroner, for 15

16 det andet mister man skatteindtægter af den løn, der ikke bliver optjent. Det er derfor vigtigt at socialpolitikken og skattepolitikken spiller sammen, således at incitamenterne i de sociale ydelser ikke ødelægger arbejdsviljen. De eksisterende regler for sociale ydelser og afledte problemstillinger er nærmere drøftet i kapitel Skattekonkurrence Skattepolitikken er en af flere faktorer af betydning for et lands konkurrenceevne på det internationale marked. Skatter anses som en udgift for virksomheden på lige fod med andre driftsudgifter. I de tilfælde hvor mulighederne for at flytte produktionen mellem lande er store, vil skatteforholdene være en faktor, der kan have betydning for virksomhedernes lokalisering. Hvis et land via skattepolitikken kan tiltrække virksomheder kan det på den måde skabe produktion og beskæftigelse. Selskabsskatten på 30 pct. er relativ høj sammenlignet med resten af verden. Selskabsskatteprocenten er dog kun et blandt flere elementer, der indgår ved vurderingen af, om udenlandske virksomheder skal etablere sig i Grønland. Som andre elementer kan infrastrukturen nævnes, men også adgang til resten af verdens markeder, etableringsudgifter (ejendom, personaleboliger), lønniveau sammenholdt med produktivitet og generelle kompetencer. Endnu vigtigere er det, at Grønlands komparative fordele er knyttet til naturressourcer, og disse er i sagens natur ikke mobile sådan som mange former for f.eks. industriel produktion. Det er således usikkert i hvilket omfang, selskabsskatteprocenten har indflydelse på grønlandske og udenlandske virksomheders investeringsbeslutninger. Grønland udgør et meget lille marked og vil blandt andet i kraft af sin geografiske placering, omkostningsstrukturer med videre have vanskeligt ved at tiltrække eksportorienterede produktionsvirksomheder. De udenlandske virksomheder med etablerings og investeringsplaner i Grønland, har alle en interesse i at udnytte Grønlands naturgivne ressourcer. Disse virksomheder er naturligvis også interesseret i en lav selskabsskatteprocent, men dette er i sig selv næppe afgørende. Disse virksomheder vil anlægge en helhedsbetragtning i vurderingen af, om investeringen er profitabel og heri vil alle former for skatter og afgifter indgå som en af flere parametre. En særlig problematik vil dog også være af betydning for Grønland, nemlig virksomhedernes muligheder for at omplacere overskud mellem lande via interne afregningspriser (såkaldt transfer pricing). Da de interne afregningspriser besluttes af virksomheden selv, er der ved fastsættelse af disse muligheder for at flytte overskud mellem forskellige led i en virksomheds aktiviteter placeret i forskellige lande. Dette rejser en række kontrolproblemer i forhold til multinationale virksomheder. Benchmarkingudvalget (2003) påviste i sin rapport, at den effektive beskatning af selskaber i Grønland på daværende tidspunkt lå på niveau med de europæiske lande. Siden er selskabsskatterne såvel i Grønland som i Europa reduceret, men kun få af de elementer, der medførte en lav effektiv beskatning i Grønland, er ændret. Således er der stadig særdeles fordelagtige afskrivningsregler (f.eks. høje straksafskrivninger og for selskaber mulighed for overskudsafskrivning svarende til 50 pct. af den skattepligtige indkomst). 16

17 I takt med den øgede globalisering og konkurrence blandt nationer, har der især blandt OECDlande været en klar tendens til at omlægge skattebelastningen på arbejde til andre skattekilder med henblik på at tiltrække veluddannet arbejdskraft og øgede investeringer. Det skal dog understreges at det ikke kun er indkomstskatter, der afgør om veluddannet arbejdskraft kan tiltrækkes, men købekraften af indkomsten efter skat og hvad man får for den betalte skat i form af offentlig service har også stor betydning. Uddannelsesniveauet i Grønland halter (langt) efter uddannelsesniveauet i andre vestlige velfærdssamfund. Det vil det gøre i mange år endnu. En forudsætning for en vellykket udvikling af Grønlands erhvervsliv og den offentlige administration er rimelige rammebetingelser for den uddannede arbejdskraft, så den har lyst til at virke i Grønland. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om den uddannede arbejdskraft er opvokset i eller uden for Grønland, eller om arbejdskraften er uddannet her eller i udlandet. De nære relationer til det danske arbejdsmarked gør det muligt også for den i Grønland uddannede arbejdskraft at finde beskæftigelse uden for Grønland. Bliver den uddannede arbejdskraft (for) utilfreds med rammebetingelserne, er der risiko for, at den vil søge beskæftigelse uden for Grønland. Det er åbenbart, at Grønland fortsat i en meget lang årrække vil have behov for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra andre lande, hvis man ønsker et tidssvarende sundhedsvæsen, uddannelsessystem m.v., og det er derfor relevant bl.a. at inddrage skatten på arbejde for at sikre, at Grønland er konkurrencedygtig i forhold til andre lande. Traditionelt har der været en stor vandring af arbejdskraft mellem Danmark og Grønland. Tidligere var der et kraftigt økonomisk incitament for danskere til at arbejde i Grønland, men i dag er det relativt beskedent som følge af højere skatter, stigende boligudgifter og et markant højere prisniveau end i Danmark. Det er som nævnt ikke kun indkomstskatten, der er afgørende for vandringerne det er alle skatter, købekraften af indkomsten og hvad man får af offentlig service, uddannelse, sygesikring socialsikring etc. for den betalte skat. På grund af den tætte integration af arbejdsmarkederne i Grønland og Danmark, bliver arbejdsmarkedet i Grønland kraftigt påvirket af udviklingen på det danske arbejdsmarked. Når beskæftigelsen er høj i Danmark, bliver det vanskeligere at tiltrække og fastholde danske medarbejdere, og der opstår derfor stor risiko for overophedning i Grønland. Det er rimeligt at antage, at der i forbindelse med konkurrencen om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft bliver taget udgangspunkt i forholdene på det danske arbejdsmarked. Som det ses af nedenstående figur, er Grønlands konkurrenceevne, når der alene ses på indkomstskatten, blevet markant svækket i forhold til især målgruppen mellemindkomster (sygeplejersker, lærere, nyuddannede akademikere, håndværkere m.fl.) efter at der med virkning fra 2010 er gennemført en skattereform i Danmark. 17

18 Figur 9.1 Sammenligning af den gennemsnitlige indkomstskattesats i Danmark og Grønland ved forskellige indkomstintervaller (i procent) Kilde: Deloitte og Skattestyrelsen Grønland, Figuren viser, at progressionen i skatteskalaen i Grønland for indkomster indtil ca kr. er lidt lavere eller på niveau med det danske skattesystem. For indkomster over ca kr. er progressionen i Danmark noget større end i Grønland. Det skyldes den danske topskat. Det bemærkes samtidig, at Danmark også efter skattereformen i 2010 er et af de lande i verden med den højeste direkte beskatning af arbejdsindkomst. Den nuværende beskatning af arbejdsindkomst stiller grønlandske arbejdsgivere over for store udfordringer med hensyn til at fastholde eller tiltrække arbejdskraft til stillinger i Grønland Fordelingspolitiske hensyn Omend offentlige overførsler i praksis leverer det største bidrag til udjævning af indkomstforskelle og dermed forbrugsmuligheder, bruges skattesystemet også som redskab til at sikre en vis omfordeling. Omfordelingen sker såvel i forhold til enkeltpersoner som geografisk. For at mindske de geografiske skævheder i indkomsterne kommunerne imellem har man en ordning som består af tre primære mekanismer: Omfordeling af personlig indkomstskat fra de kommuner, der har et provenu pr. indbygger på over 115 procent af landsgennemsnittet, til de kommuner, der har et provenu pr. indbygger på under 90 procent af landsgennemsnittet. 18

19 En fælleskommunal indkomstskat, for tiden 6 procent. Selskabsskatteprovenuet viderefordeles fuldt ud på grundlag af befolkningens størrelse i hver enkelt kommune. Den personlige indkomstskat muliggør en systematisk hensyntagen til skatteyderens individuelle forhold. Principielt er den personlige indkomstskat derfor det skatteinstrument, der giver lovgiverne de bedste muligheder for at forfølge fordelingspolitiske målsætninger, herunder målsætningen om påligning af skat efter evne (skatteevne). Men netop fordi indkomstskatten skal tage hensyn til borgernes individuelle forhold, er den tung at administrere. Der har jævnligt været fremført forslag om at gøre indkomstbeskatningen mere progressiv for at sikre en højere grad af udligning gennem skattesystemet. Ved progressiv beskatning sigter man normalt til, at skatteprocenten stiger med indkomsten. Denne form for progressiv indkomstbeskatning findes i de fleste lande i forskellige udgaver, men ikke i Grønland. Det eksisterende indkomstskattesystem tilgodeser derfor som udgangspunkt ikke princippet om betaling efter skatteevne i samme udstrækning som et system med flere progressive satser. De høje person og standardfradrag (i alt kr.) skaber dog en vis progressionsvirkning. Et andet problem i relation til de direkte skatter er de situationer, hvor skattefrie bundfradrag og indkomstniveauer med forskellige skattesatser ikke tilpasses den generelle prisinflation. I de situationer, vil den effektive skattebetaling stige i takt med at indkomsterne stiger (måske alene som en konsekvens af at lønningerne stiger i takt med priserne), og lavindkomstgrupperne trækkes ind i en skattebetaling, som måske ikke var forudsat. Det kan resultere i krav om højere lønninger, når de ansatte søger at kompensere for indkomsttabet og højere priser som følge af, at virksomhederne skal kompensere for de øgede lønudgifter. Som eksempel kan nævnes at såvel personfradrag, standardfradrag og skattefri b indkomst ikke har været ændret siden Omfordeling via skattesystemet kan også finde sted ved hjælp af andre redskaber end indførelse af progressive satser. Eksempelvis vil begrænsning eller afskaffelse af rentefradragsretten medføre en højere effektiv beskatning af høj indkomstgrupperne, idet især højindkomstgrupperne har mulighed for at optage lån og dermed få renteudgifter. Sådanne ændringer vil især påvirke yngre aldersgrupper, som i forbindelse med etablering optager større lån end ældre aldersgrupper. Omfordelingen kan også styrkes gennem andre ændringer i skatte og afgiftssystemet og ved at være opmærksom på fordelingsvirkningerne af den øvrige økonomiske politik. Som eksempel kan nævnes indførelse af beskatning af ejerboliger, herunder andelsboliger. I dag foregår der en massiv og varierende subsidiering af stort set alle boligformer (jf. kapitel 4), uden systematik i forhold til folks indkomster. Som det fremgår af kommissionens analyser af boligområdet, opkræves en stor del af skatterne via arbejdsindkomstbeskatning, alene for at give pengene ud bredt til de samme personers boligudgifter. Den eksisterende subsidiering og udformning af ordningerne og den manglende beskatning af området indebærer ingen omfordeling og skaber forvridninger. Hvis der skal være en omfordelingseffekt, bør boligtilskuddene nødvendigvis målrettes dem med de laveste indkomster. 19

20 Fordelingshensynet tilsiger også en mere målrettet anvendelse af afgifter på varer og tjenester, der især konsumeres af folk med højere indkomster. Hvis man kun vil afgiftsbelægge udvalgte varer, taler fordelingsmæssige hensyn for, at man først og fremmest afgiftsbelægger varer, som udgør et luksusforbrug. Det kunne eksempelvis være fritidsbåde. De fordelingspolitiske mål, som forfølges i lovgivningen, kan blive tilsidesat såfremt vedtagne regler ikke bliver håndhævet i praksis. Det gælder både når regler, der begunstiger borgere og virksomheder, ikke efterleves af det offentlige, og, når borgere og virksomheder undlader at overholde de forpligtelser, som reglerne pålægger dem. Hver eneste borger skylder i gennemsnit knap kr. til det offentlige i form af restancer. For så vidt angår lavindkomstgrupperne synes der at være tale om, at nogle debitorer og offentlige myndigheder i et vist omfang anser restancer som skjulte sociale tilskud (f.eks. inden for området hjælp mod tilbagebetalingspligt, som i dag udgør over 40 mio. kr.), og søger at opnå en omfordeling via opbygning af restancer. Andre restanter har (en vis) betalingsevne, men her er det mere et spørgsmål om begrænset betalingsvillighed i sammenhæng med ulyst til at reducere aktuelle forbrugsmuligheder. Disse forhold skaber en stor forskelsbehandling mellem de, der betaler og de, der lader stå til. Med samlede offentlige restancer på mere end 1,245 mia. kr., kan det således være svært at vurdere, hvor de fordelingsmæssige problemer er et konkret udtryk for manglende betalingsevne og fattigdom, og hvor der nærmere er tale om manglende efterlevelse af reglerne. Skattesystemet påvirker levestandarden på forskellig måde for forskellige grupper af borgere. Derfor er det også vigtigt at kende effekterne af direkte og indirekte skatter på levestandarden, når man går ind og ændrer på skattesystemet. Det er f.eks. i den grønlandske debat fremhævet, at de høje punktafgifter på alkohol og tobak rammer de laveste indkomster hårdest og derfor udgør et fordelingsmæssigt problem. Aasness mfl. (2002) har i en undersøgelse beregnet, hvor stor en effekt udvalgte skattereformforslag (i Norge) havde på omfordelingen i samfundet. Undersøgelsen viste 2, at en direkte forøgelse af børnetilskud til børnefamilier havde en væsentligt større omfordelingseffekt end f.eks. skattefradrag for forældre, reducerede vareafgifter på mad, eller en reduktion af indkomstskat, der enten var mindre eller havde en direkte negativ effekt på omfordelingen. Man kan også udlede af undersøgelsen, at effekten af en generel vareafgift ikke har så store implikationer, som det ofte fremhæves, mens en sænkelse af f.eks. afgifter på brændstof, 2 12 forskellige ændringer i de direkte og indirekte skatter (12 forskellige skattereformer) i det norske skattesystem blev på baggrund af en undersøgelse rangordnet i forhold til deres fordelingsmæssige effektivitet. Den fordelingsmæssige effektivitet af skatteændringerne er målt ved ændringer i det aggregerede fordeling af standard leveomkostninger for samtlige individer i populationen i forhold til ændringen i det totale forbrug. Målingerne viste, at den fordelingsmæssige effektivitet varierede væsentligt mellem de forskellige skattereformtiltag. Undersøgelsen viste, at det havde størst fordelingsmæssig effekt at øge børnetilskuddet, hvilket gav en faktor 5,78 ændring i lighed pr krone stigning i samlet forbrug i modsætning til f.eks. reduktion af moms på fødevarer (faktor 1,34) eller reduktion af moms på alle vare (faktor 0,75) eller reduktion af indkomstskatten (faktor 1,31). 20

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Skat

Skatte- og Velfærdskommissionen. Skat Skatte- og Velfærdskommissionen Skat Baggrundsrapport Marts 2011 BAGGRUNDSNOTAT SKAT Indholdsfortegnelse BAGGRUNDSNOTAT...2 SKAT...2 1. Indledning...5 1.1. Målsætninger i et moderne skattesystem...5 1.1.1.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes - 1 Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mit spørgsmål er af skattemæssigt karakter:

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? Kommentar af Peter Birch Sørensen til oplæg af Claus Thustrup Kreiner ved Kraka-EPRN seminaret d. 31/8 2012 PROBLEMSTILLINGEN Bør samfundsøkonomisk

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Maj 2012 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

21. Skatter og afgifter

21. Skatter og afgifter 21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

EPRU Analyse 2003/21

EPRU Analyse 2003/21 EPRU Analyse 2003/21 Economic Policy Research Unit Department of Economics University of Copenhagen Studiestræde 6 DK-1455 Copenhagen K DENMARK Tel: (+45) 3532 4411 Fax: (+45) 3532 4444 Web: http://www.econ.ku.dk/epru/

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere