Byttets forudsætninger

Transkript

1 a4 nr 25 side 1 af 8 Byttets forudsætninger KAP 07, SAMFUNDS-STRATEGI FOR DET BEDSTE LANGE ALMENE LIV Det bedste lange liv for sine børn! den vision finder man ikke uden også at se tilbage på sit eget liv og tale med sine forældre om hvordan det var for dem da man selv var barn. Og spørger man også sine bedsteforældre, så udvides synsfeltet så chancen for at undgå blindgyder og ulykker på barnets rejse øges. Og gør man dette - altså: spørger de gamle og overvejer deres råd og giver livet denne dybere, reflekterende mening - så kan visionen blive en cyklus som skitseret th. Cyklussen illustrerer at de gamles livserfaringer kan berige de unges liv. For, ad cyklussen vil et fremsynet håb og en tilbageskuende eftertanke om en aktuel fase i livet - med lidt god vilje, forstås! - mødes som to sider af samme sag. Lysten til - henover generationerne - at udveksle erfaringer om livets problemer ligger i familiens traditioner: familiens medlemmer må hver især bidrage til en vis familie-cyklus for at skabe ro og ramme om dialogen i familien, fx som denne dynamiske cyklus: God opdragelse Sund økonomi Åndsfrisk ælde Visionens sidste livsfase er visionens nøgleled. Og visionens sidste God opdragelse Ung Åndsfrisk ælde Voksen Håb God opdragelse Ung Ung Åndsfrisk ælde Voksen Eftertanke Voksen Sund økonomi livsfase er åndsfrisk ælde. Selvfølgelig er andre mål - som fed pension, sund alderdom og et langt liv - også gode attraktive mål for livets sidste fase, men de har ikke den samme dynamiske evne - som åndsfrisk ælde - til at knytte bånd til familiens yngste generation. Visionens cyklus er dynamisk, forstået således at hver af cyklussens livsfaser er tilbøjelige til at lede til et godt udfald af den næste livsfase: Stræber man i voksen-livet efter en sund økonomi, så undgår man stress og tjener godt og ældes derfor åndsfrisk Og ældes man åndsfrisk og høster dagligt sit fulde livs erfaringer, så vil livet få en dybere mening som også de unge kan få del i Og opdrages man fra barn af på en hel families bedste erfaringer, så står man godt rustet til at søge et konkurrence-dygtigt erhverv. Og stræb.. så videre i den dynamiske cyklus til det bedste lange liv! Men hvordan driver familien sit håb - om god opdragelse, sund ø- konomi og åndsfrisk ælde - igennem over for samfundets myndigheder: Skolen, idrætsforeningen, kirken? Arbejdsmarkedet, boligmarkedet og finansmarkedet? sselskaberne, sygeforsikringen og ældreplejen? Kulturen, kunsten.. osv? Der findes kun 1 måde at klare alt dette på! og det er at vinde regeringen for den almene familievision om god opdragelse, sund økonomi og åndsfrisk ælde og lade regeringen tage opgøret med myndighederne! For, for at den almene familie-cyklus kan folde sig ud i samfundslivet, må den have regeringens opbakning den må indlejres symbiotisk i et konkurrence-dygtigt, velfærds-ydende, rets-sikkert samfund idet cyklus-dynamikken hér må forstås på denne forbeholdne måde: Der satses på konkurrenceevne for at få velfærd i tilgift Der satses på velfærd for at få rets-sikkerhed i tilgift Der satses på rets-sikkerhed for at få konkurrenceevne i tilgift Og igen på konkurrenceevnen for at få.. hvis regeringen vil! Visionens samfunds-symbiose: Den almene familie-vision Åndsfrisk ælde God opdragelse Sund økonomi osv.. Det strategiske samfunds-leje Konkurrence-evne Velfærd Rets-sikkerhed osv..

2 a4 nr 25 side 2 af 8 Strategien danner en 3sidet pyramide med familielivets fundamentale mål - med henblik på at leve et godt langt liv - i bunden; : Rets-sikkerhed - Åndsfrisk ælde - Konkurrence-evne Velfærden i toppen af pyramiden skal man tage sig i agt for tænk på skolen som sender sine elever ud efter 10 års undervisning uden at have lært dem at læse og regne. 10 år, det er lang tid! hvis nogen skulle føle trang til at rette en fejl men som undervisningsministeren belærer de udvalgte lyttere på de smalle radio-kanaler: Der bliver ikke flere gode karakterer i systemet af at dele dem ud til de svagt be-arvede! Så den orange velfærd i toppen af trekanten illustrerer en appelsin i turbanen som et strategisk mål, men i praksis illustrerer den ofte en dummehat. Appelsinen i turbanen eller dummehat? Hvad kan man vide forinden de 10 år i skolen er gået? Jo, med velfærden er det således: Er der flere end to ansatte om at begå en fejl, rettes den helst ikke En familie med høj konkurrenceevne er mindre afhængig af velfærd Et samfund med høj retssikkerhed yder helst ikke vilkårlig velfærd. Alene deraf - og af mange andre gode grunde - bør man slutte at: Retssikkerheden er det bedste lange livs 1ste samfundsmål! Og man må tage sig i agt! Så åndsfrisk ælde er det 1ste familie-mål. Strategiens 6 side-forhold fx:, eller blot: Sund økonomi Åndsfrisk ælde Den familiære livs-cyklus - gammel ung voksen - beror på almen retssikkerhed God opdragelse God opdragelse er de voksnes ansvar. Unge skal have konkurrence-dygtig uddannelse. Sund økonomi I en økonomi uden konkurrence-evne kan pensions-opsparingerne pludselig miste værdi Åndsfrisk ælde Familie-cyklens svage led: det intellektuelle led ikke akademisk intellekt, men erfaring. God opdragelse Konkurrence-evne Rets-sikkerhed Den basale sammenhæng: Offentlig velfærd og god opdragelse styrker retssikkerheden Vel-færd Den basale sammenhæng: Konkurrence-evne sund privat-økonomi off velfærd Konkurrence-evne Den basale sammenhæng: Retssikre åndsfriske borgere har global konkurrence-evne Rets-sikkerhed Samfunds-cyklens svage led: det kulturelle led ikke teaterkultur, men rets-kultur. Vel-færd Almen vision for det bedste lange liv Familie-visionen Åndsfrisk ælde God opdragelse Sund økonomi osv i generationer Samfunds-strategien Rets-sikkerhed Konkurrence-evne Velfærd osv i dynamisk cyklus Familie-visionen er visionens grund-cyklus, men den er indlejret i en komplementærcyklus som er dens politiske strategi. X X X er basis, X er appelsinen i turbanen! Strategien har 6 fase-forhold, fx: såvel som Og strategien har 3 komplementær-forhold, fx: www. Sund økonomi Konkurrence-evne Strategiens 3 komplementær-forhold hhv akserne 1 Åndsfrisk ælde Velfærd 2 God opdragelse Konkurrence-evne 3 Sund økonomi Rets-sikkerhed AKSEN - - Åndsfrisk ælde Velfærd: De gamle bliver flere og ældre, det er den demografiske prognose. Men hvordan høster vi fordelene af dette? Det er spørgsmålet som national-økonomien må besvare. Åndsfrisk ælde som mål for livets sidste fase af den almene familievisions livs-cyklus, dét er svaret! 1, Produktivitet Fig 1 th illustrerer en arbejders produktivitet. Produktiviteten - ikke den modtagne løn - stiger med erfaringen og falder med ælden indtil pensioneringen siger stop!

3 a4 nr 25 side 3 af 8 Med fig 2 th illustreres den gængse national-økonomiske løsning, nemlig at hæve pensionsalderen. I 2, Produktivitet et penge-økonomisk regnskab gør overenskomster og skattefradrag denne løsning til en ren guldgrube, men løsningens ekstra år er arbejdslivets mindst produktive. Fig 3 th viser familievisionens cykliske dynamik: Fordi der satses på sund økonomi, ældes man åndsfrisk 3, Produktivitet så produktiviteten nu både topper højere og aftager mindre end ellers, så hele arbejdslivets 2den halvdel bliver mere produktiv og yngre! Ud fra dette mere produktive og 4, Produktivitet relativt yngre udgangspunkt får man mod på et længere arbejdsliv. Så i fig 4 udskydes pensionen lige så mange år som i fig 2 og da de skraverede felter illustrerer den ø- gede produktivitet, ser man klart at produktivitetsstigningen er større i fig 4 end i fig 2 og 5, Produktivitet tidligere i fig 4 end i fig 2. Fig 5: Produktiviteten stiger fordi sund økonomi giver åndsfrisk ælde således at man udskyder livets sidste fase på plejehjemmet ved at blive yngre midt i livet på arbejdsmarkedet. Alt dette angår udelukkende arbejdskraftens produktivitet! Men hvad med lønnen og konkurrenceevnen? Dette afledte spørgsmål tager vi her: Hvad med lønnen? Hvad må arbejdsgiverne betale for arbejdskraftens øgede produktivitet. I den gængse løsning - illustreret i fig 2 - kan man regne sig frem til svaret ud fra overenskomsten, skatteloven, pensionsloven, livsforsikringen osv som var der tale om overarbejde. Ja, som overarbejde! men sådan er det overhovedet ikke med den dynamiske produktivitets-stigning i fig 3, 4 og 5: Her er ingen skarp grænse mellem den ene og den anden produktivitet som man kan trække en streg efter og måle og kalkulere ud fra. Den dynamiske produktivitetsstigning opdages kun tilfældigt af arbejderen og føles som en lykke! som at sidde og filosofere og se tilbage på sit liv og pludselig udbryde Jamen, det går da i grunden forbavsende godt! Så tilfældigt kommer den dynamiske produktivitet til arbejderens erkendelse, og den slags erkendelser fører næppe til lønkrav. Tværtimod ser man jo i bakspejlet at man selv har øget udbuddet på arbejdsmarkedet med branchens mest produktive arbejdskraft, og øget udbud af arbejdskraft trækker som regel ned på lønnen! Dette spontane ekstraudbud af højproduktiv arbejdskraft svækker den afsmittende effekt af markedets marginale lønstigninger, dvs de lønstigninger som pressede arbejdsgivere overbyder konkurrenterne med i en højkonjunktur, og som let smitter af i hele branchen og fører til lønpres. Man kan også se sagen ud fra arbejderens behov og spørge som man sidder der og kigger i bakspejlet Nå, jeg fik åbenbart nogle ekstra højproduktive år, men har jeg fået mere i løn for det? Nej! børnene er voksne nu og klarer sig selv, huset er så godt som betalt og sommerhuset med, og nu får jeg åbenbart flere år til at spare op til pensionen! Så realiteterne er vel at jeg de senere år har kunnet tåle at acceptere en lavere lønstigning end ellers og gad vide om jeg ikke også har gjort det? Så konklusionen er at den dynamiske produktivitets-stigning midt i livet har en positiv virkning på livs-indkomst, løn og konkurrence-evne: Livets behov prioriteres ud fra den givne løn og livslængde men: Sund økonomi ophæver ælden, så produktiviteten stiger midt i livet og dermed øges udbuddet spontant af højproduktiv arbejdskraft. Tjenes livsindkomsten da over flere arbejdsår, vil lønstigningen aftage og derfor kan selv store marginale lønstigninger ikke føre til lønpres. Det er min opfattelse at løndannelsen under den buldrende japanske økonomi i 50erne, 60erne og 70erne kan forklares på denne måde idet den japanske levealder steg med næsten 10 år i den periode. Det er næsten umuligt at komme under en årlig produktivitets-stigning på 10%. 10% mere om året svarer til under 1 mere om dagen. Man må anstrenge sig metodisk for ikke at kunne fastholde den smule produktivitets-stigning og dumme sig systematisk for ikke at omdanne den til vækst og højere reallønninger og bedre konkurrence-evne.

4 a4 nr 25 side 4 af 8 Den nyrupske ligevægt: Over for denne produktive national-økonomi står økonomien med penge-opsparing til pensionen. Og det er dén som er problemet, for der er ikke værdipapirer nok til alle pensionsopsparingerne. spengene spares op på en national-økonomisk præmis der hverken findes eller tilstræbes den nyrupske ligevægt: alle borgernes pensions-opsparinger = alle børsens værdipapirer Denne ligevægt findes ikke og ingen tilstræber den: Opsparingerne overgår langt værdipapirerne, og alle ved det så nogen må ruineres eller slås ihjel hvis alle pensions-løfterne skal indfries. Ja, i bedste fald udløser pensions-opsparingerne børs-krak. Så dem der sikrer deres egen pension, de sparer op i værdipapirer som er stats-garanterede ja, i 70ernes lukkede økonomier sparede de op i statsobligationer, og nu om stunder sparer de op i euro-obligationer. Overvæltnings-opsparing: Hertil kommer at dem der sparer mest op til pensionen - fx statens tjenestemænd og bankpersonaler - end ikke sparer op i økonomisk forstand; for dem er opsparingen et bogholderi! for deres brancher kan vælte den slags omkostninger over på forbrugerne. Så det er ikke så underligt at de er førende med pensionsopsparing! og selvfølgelig driver de andre med sig, men at regeringen tillader det, det er da en gåde som nogen burde finde løsningen på. Velfærden har udviklet et umyndiggørende byrokrati som ofte viser sig invaliderende for dem der søger den. Løsningen som da foreslås, er et varmt ønske om at borgeren burde kunne henvende sig til én og kun 1 som er borgerens faste kontaktperson og som står for alle sagens forbindelser til velfærdssystemets utallige skranker. Og det er i lyset af dette varme ønske at man må definere begrebet åndsfrisk ælde: For hvad vil det sige at være åndsfrisk ja, det bliver let personligt! men når den offentlige velfærd er så indviklet at ikke engang de ansatte kan finde ud af den, så er vi alle zombier! Så åndsfrisk ælde defineres ikke personligt, men som et retskrav på at velfærd er let forståelig for enhver familie som har familie-visionens tradition for at hjælpes ad. Dvs: et retskrav på at lønsedler, skattelove, pensioner.. kan forstås I fig 6 th illustrerer den lodrette grønne steg eksamen og arbejdslivets start-linje hvorefter arbejdslivets 6, Produktivitet produktivitet stiger med erfa- ringen indtil ælden trækker fra så arbejdslivets produktivitet falder år for år indtil pensioneringen sætter definitivt stop for arbejdslivet. Skole I fig 7 th er uddannelsen rationaliseret så eleven får adgang til arbejdslivet 1, 2.. ja, hvorfor ikke 10 7, Produktivitet år tidligere; for pointen svarer til pointen med åndsfrisk ælde: De år som eleven sparer på skolebænken, de havner i arbejdslivet som de allermest produktive arbejdsår! Skole Visionen om den år lange uddannelse har tre katastrofale fejl: Den er de ansatte et skattefinansieret asyl fra markeds-økonomien Den møder ikke en åben markeds-økonomis krav på gen-uddannelse Hvert skole-år går fra borgerens mest produktive år i arbejdslivet. Forestil dig en folkeskole hvor dit barn får ene-undervisning i engelsk, tysk, matematik og andre oplagte ene-undervisningsfag både når lektien gennemgås og øves med spørgsmål og svar og når hjemmeopgaverne skal rettes. Lektionerne er på 10 min; og eleverne følges ad to og to til lektionen: Først får den ene elev ene-undervisning i 10 minutter så får læse-kammeraten ene-undervisning i 10 minutter; og mens den ene får undervisning, løser den anden opgaver. Og så går de to læse-kammerater videre til næste lærer og fag. Men der er også undervisning i hold, fx gymnastik, formning, film.. og selvfølgelig også i grupper om projekter; men klasserne, timerne og den enerådende lærer med klassen som sit domæne er fuldstændig borte. Men er det den vej det går? End ikke lovgiverne kan læse og forstå de lovforslag de vedtager. Og domstolene vil af med deres nævninger. AKSEN - - God opdragelse konkurrence-evne: Alle skal have en konkurrence-dygtig uddannelse og når den udkonkurreres, skal de have en konkurrence-dygtig gen-uddannelse. Det er et vilkår i en åben markeds-økonomi ellers bliver den offentlige sektor et asyl for tabere. De forældre der hjælper eleven hjemme får fuld opbakning. Undervisnings-bøgerne er til elevens eje, og hjemmet udstyres med opslagsbøger og computer. Forældrene kan overvære ene-undervisningen, når de vil; og alle metoder der ene-undervises efter er beskrevne og filmede og forklarede på alle indvandrer-sprog. Men der er selvfølgelig også professionel lektiehjælp og eftersidnings-timer om nødvendigt.

5 a4 nr 25 side 5 af 8 Lærerne har langt mere tid per elev end nu: ene-undervisningen lader en del elever gå videre hurtigere end nu eleverne testes løbende med 10minutters multiple choice-opgaver forældre kan kontaktes straks med telefon og taxi til forælderen Hvis momsen er 25% og lønmodtagerens skattetræk er 50%, må lønmodtageren kræve kr ekstra løn af arbejdsgiveren blot for at betale momsen af et forbrug på kr. For alle der arbejder indenfor det offentlige er disse tal flintrende lige- al lærerens forberedelse foregår i undervisningslokalerne gyldige, og for dem der driver egen virksomhed ser regnestykket fuld- og der er mange lærere i lokalet: hjælpe-, fag-.. og speciallærere stændig anderledes ud, og de højtlønnede hæfter sig nok ved at mom- og så er eleverne kun i skole 2-3 dage om ugen. sen er en regressiv skat; men for de lønmodtagere der Eleverne har erhvervs-praktik 2-3 dage om ugen fra det 4e skoleår, fra det 4e skoleår en måned af gangen hvert sted til det 9e skoleår med 4 måneder af gangen. Så efter de 9 år i folkeskolen har eleven været i erhvervspraktik i forskellige erhvervspraktik-steder. Det giver eleverne en indsigt i føres som variabel omkostning i virksomhedernes kalkuler og konkurrerer på verdens-markedet, for dem er disse tal kr oven på lønkravet blot for at kunne betale momsen af et forbrug på kr - rent ud sagt dræbende: For dem er momsen og kildeskatten en gøgeunge i reden! landet de lever i hvilke muligheder det rummer for et langt produktivt arbejdsliv og menneskene og det sociale miljø bag virksomhedernes facader. Og det er viden som denne man må give børn og unge hvis de skal kunne udnytte deres evner til deres egen fordel og ikke ride folkesko- Snyde-omkostningen i virksomhedens vækst-kalkule: Inden en virksomhed tager en ny vare ind i sortimentet, må den kalkulere om varen giver overskud eller tab. Virksomhedens vækstkalkule ser sådan ud: + Omsætning: indtægter fra salget af den nye vare Variable omkostninger: omk ved at købe og sælge denne vare lens kæp-hest: den sociale arv. = Dækningsbidrag: plus eller minus? Det er spørgsmålet! Ude i virksomhederne må arbejdsgiverne indrette sig efter en ny type Er dæknings-bidraget over nul siger kalkulen ja til den nye vare. arbejdskraft. Umiddelbart kommer børnene for at lære at lave noget, Er dæknings-bidraget under nul siger kalkulen nej til den nye vare. men de skal jo formidles en indsigt i erhvervets muligheder og menneskene bag. Børnene bliver en del af de voksnes dagligdag og sådan har det jo været i årtusinder indtil for ganske få generationer siden. Børn og unge får penge på lommen, penge de selv har tjent; nye erhverv vil opstå på deres købekraft såvel som af den nye type arbejdskraft de udbyder. Børn og unge med særlige talenter for sport og musik og lignende, kan selvfølgelig skippe dele af erhvervspraktikken og koncentrere sig om deres talent og håbefulde karriere. National-økonomien har tre interesser i erhvervs-praktikken: Alt eleven ikke vælger en blindgyde som sit 1ste uddannelses-valg At eleven får sit arbejdslivs 1ste uddannelse 1, år tidligere At underviseriet rationaliseres ligesom industrien og landbruget. Det som en markedsøkonomi kræver af borgerne, er genuddannelse! Moms, skat, fradrag og tilskud, det er konkurrence-evnens vigtigste faktorer forstået sådan at dem der ikke idelig flæber på fradrag og tilskud, bliver ribbet og snydt! tag fx momsen: Hvad betyder momsen for en lønmodtagers konkurrence-evne når indkomstskatten er 50%? Men hvad nu hvis man har snydt sig selv og kalkuleret forkert? Hvis kalkulen var for optimistisk - og glemte nogle omkostninger - ja, så tager virksomheden en vare ind i sortimentet som de tror at de tjener gode penge på, men som de sælger med tab indtil det summerede tab er blevet så stort at samtlige virksomhedens kalkuler bliver gået efter. Hvis kalkulen derimod var for pessimistisk - og regnede med flere omkostninger end den nye vare faktisk ville medføre eller omkostninger som ved nøjere eftersyn ikke var variable, men faste - så afstår virksomheden af vanvare fra en særlig form for vækst som udbyder konkurrerende på markedet men alligevel er den mindst risikable vækst en virksomhed kan opsøge og som udnytter virksomhedens ledige ressourcer og derfor er den mest naturlige måde at søge nye vækst-muligheder på. Og desværre! giver den pessimistiske - til forskel fra den optimistiske - fejl-kalkule ikke underskud som kunne tvinge virksomheden til at revidere beregningerne og opdage de fejl-kalkulerede snyde-omkostninger!

6 a4 nr 25 side 6 af 8 Ja, snyde-omkostninger! forstået som de af vanvare overdrevne variable omkostninger i vækst-kalkulen: oms var omk = dækningsbidrag som bringer dækningsbidraget ned under nul og dermed hhv snyder virksomheden for væksten og snyder markedet for udbuddet. Og pointen er at de kr moms og kildeskat oven på en lønmodtagers forbrug på kr, de er en sådan skatte-systematisk overdreven snyde-omkostning i virksomhedernes vækst-kalkuler: indtjening stiger, men den kan også hæves som følge af at indtjeningen i de øvrige virksomheder i nabolaget stiger så: husværten er interesseret i at virksomhedens indtjening stiger for huslejen hæves umiddelbart som en proportional indkomstskat, men på sigt fastsætter nabolaget huslejen som var den ejendomsskat. Skatte-systemet burde se på virksomheden ligesom værten og lade virksomhedens skat følge de samme principper som virksomhedens faste omkostning - huslejen - følger. Forbruget - på de kr - er en klar variabel omkostning men skatten kr overdreven forbrug! - er en snyde-omkostning. For det 1ste må intet af det offentlige forbrug kalkuleres som variabel omkostning i en almindelig virksomheds vækst-kalkuler: Hvis virksomheden tog statens udgifter til forsvar, forskning og byrokrati med som variabel omkostning i sine vækstkalkuler, så kunne den også tage virksom hedens egne udgifter til nattevægtere, revisorer og bestyrelsesmøder med og det er der jo ingen der gør! Så noget er galt med de kr moms og kildeskat oven på et forbrug på kr. For det 2det er virksomheden nødt til at kalkulere med hele lønnen uanset om lønnen går til lønmodtagerens velfortjente forbrug eller politikernes skatter og om skatterne er galt afmarcherede eller ej. Og virksomheden er også nødt til at sige nej til vækst, hvis kalkulens variable lønomkostninger bringer dækningsbidraget under nul. Så moms og lønskat på lønmodtagerens forbrug vil systematisk skære toppen af virksomhedernes vækst lønmodtagernes job statens kildeskatte og moms-provenu og markedets konkurrerende udbud. Så, nogen burde virkelig føle sig snydt! For det 3dje er alt der her med vækst-kalkulen almen viden. Handelsskolerne underviser i det som noget at der første de lærer deres elever! Så selv i fald det skulle være berettiget at pålægge almindelige lønmodtager al den skat, så burde det være utænkeligt at lade den havne på vækst-kalkulens variable omkostninger. Man kunne jo have lagt dem på lønmodtageren som skat efter arv og bolig-salg eller virksomheden som faste dvs: ikke variable - omkostninger. Virksomhedens husleje er en fast omkostning som derfor ikke må indregnes i vækst-kalkulen. Det er udbud og efterspørgsel der afgør virksomhedens husleje: Sædvanligvis hæves huslejen når virksomhedens Momsen er forældet! Den blev indført i 60erne da produktiviteten steg som aldrig før, og staten havde som sit erklærede mål at sætte sig på velstands-stigningen. Momsen kunne suge købekraft ud af forbruget, for det er en nemlig forbrugeren som betaler hele momsen; og afregningen af moms - som følger køb og salg af varer fra virksomhed til virksomhed - gav staten data om det national-økonomiske flow. For virksomheden sender sin opkrævede salgs-moms til Told og skat og virksomheden refunderes sin betalte købs-moms fra Told og skat. Men! en ganske lille fornyelse vil give bedre data og større skatteprovenu samt færre snyde-omkostninger i vækst-kalkulerne. Fornyelsen består i at gøre momsen til en betalings-afgift som ikke refunderes, men er langt lavere, højst 1% og som ikke kun gælder nogle få erhvervs varesalg, men enhver betaling! Metoden er at tilføje den sædvanlige kvittering et løbenummer og en tilfældigt skiftende pinkode så kvitteringen fra fx et supermarked viser butikken, kassen, tiden, beløbet, løbenummeret og pinkoden Disse data sender supermarkedet straks til Told og skat og øjeblikket efter kan forbrugeren - via kvittering og pindkode på Told og skats netside - kontrollere at kundens og supermarkedets indbyrdes betalingsforhold er opgivet til Told og skat. Man fejer skat for egen dør både udbetalinger og indbetalinger! Samme metode for betalinger mellem virksomheder! Og sættes kontrollen i system som en pligt for alle virksomheder en fast dag om ugen, så får Told og skat - uge for uge - et fuldt skattelignet, krydsrevideret kasseregnskab over hele nationaløkonomien. På dette ugentlige nationalt krydsreviderede data-grundlag kan man bort-rationalisere hele moms-cirkusset og moms-svindlerne med få et skatte-provenu af betalingsafgiften som er større end momsens

7 a4 nr 25 side 7 af 8 udgrænse skattesnydere og afsløre bluff-kreditorer osv og lave skattelove der - færdig-ligner! - folks skatteforhold hver uge. Som eksempel på mulighederne, tag lønsedlen med alle dens poster - med feriepenge, pensioner.. og skat - som ikke alene er vanvittigt indviklede at beregne og efterregne, men som også først afsløres for mangler og regnefejl flere år - og halve liv! - senere end lønnen udbetales. Så, lad os sige at arbejdsgiveren i stedet for at udføre alle disse beregninger, sender hele brutto-lønnen ind til T&S sammen med lønaftalen og de ordnede data om lønnens poster således at T&S beregner lønnen og udarbejder en forståelig lønseddel med kopi til arbejdsgiveren og lønmodtageren samt evt migrant-myndighed, ja hvad har vi så? Når lønmodtageren får sin lønseddel er lønskatten færdig-lignet! T&S bliver eksperter på lønforhold og ser til at lønaftaler holdes! Og bliver der engang noget med pensionen, så har T&S problemet! Eller som et andet eksempel, en ung mand vil gøre sin invalidepensionerede nabo en tjeneste mod betaling, men ingen af dem vil leve de næste fem år med risikoen for at blive kriminaliseret for skattesnyderi og vanæret som asociale af skattevæsenet for det hvad skal de gøre? I dag må de sige nej og afstå fra tjenesten, men med systemet ovenfor kan de få skattevæsenets endegyldige ligning af tjenesten på 2 minutter blot ved at pensionisten betaler den unge mand beløbet via Told og skat. Lønskatten færdig-lignet på lønsedlen! Hvem sagde kildeskat? // - Afsnittet fortsættes senere her på, men så vidt har vi et skattesystem med høj konkurrence-evne for virksomhedernes variable lønomkostninger og dermed for virksomhedernes vækst-evne: 1, et ugentligt krydsrevideret nationalt kasse-regnskab hvormed man kan færdig-ligne folks løn-forhold uge for uge ikke blot for skat, men også for feriepenge, pensionsopsparing mv 2, en betalings-afgift på 1% som giver et højere provenu end moms 3, en progressiv løn-skat fra 0% til højst 5% aht vækst-kalkulen 4, hovedskatten må fungere som fast omkostning, fx ligesom husleje Opgaven er da at skitsere et skatte-system som AKSEN - - Sund økonomi Rets-sikkerhed, dette kunne de to statsministre den socialdemokratiske fagforenings-formand Anker Jørgensen og den konservative advokat Poul Schlüter sikkert have fortalt en masse om hvis nogen havde spurgt i tide, men det gjorde man ikke. I 1982 overlod Anker Jørgensen regeringsførelsen til Poul Schlüter - uden at udskrive valg - og lige siden har vores opfattelse af sund økonomi og retssikkerhed taget en ny retning hvor den del af indkomsten - man kan producere sig til - falder mens indkomst - som følge af spekulation og politik - stiger. Finanspolitikken er et godt eksempel: På Anker Jørgensens tid var finans-politik et plusord når staten brugte skattepenge på at sætte folk i arbejde, var det godt! Men med Poul Schlüter blev det et minusord nu var det statens gæld der bekymrede. Og sådan er det med nationaløkonomi: Gå til et antikvariat og søg en bog om national-økonomi, dem har de ingen af! for de er mindre værd end gamle aviser. Men problemet er - som jeg forstår det - at staten ikke både kan have gæld og privatisere sin virksomhed: Hvis man vil privatisere det offentlige, så må man først afvikle statens gæld! Og privatisering, arbejdsmarkeds-pensioner, europæisk forening og indre marked, det var dén vej det gik under Poul Schlüter så statens gæld måtte afvikles. Men betyder det at regeringen ikke kan føre ekspansiv finans-politik? Nej! staten kan sagtens føre ekspansiv finanspolitik uden at gældsætte staten den skal bare spendere sine politiske penge - ikke på statens regning, men - på husholdningernes regning! Alle de lån som husholdningerne - i kølvandet af ejendomsprisernes himmelflugt - har taget i deres boliger, er ekspansiv finanspolitik: Regeringen driver ejendomspriserne i vejret til en bolig-boble ved at sænke lånevilkårene fra 20årrige mix- til afdragsfrie flekslån husholdningerne belåner deres boblende friværdi og bruger pengene husholdningernes - ekspansive finanspolitik - sætter folk i arbejde hvilket giver staten større skatteindtægter og færre skatteudgifter så nu kan statens afdrage sin gæld! og des mere boligboblen belånes, des mere afdrages statsgælden! 1, færdig-ligner virksomhedernes skat - uge for uge - og som 2, skærper konkurrence-evnen for de faste lønomkostninger. // - og efter nogle år på denne måde er al statens gæld tørret af på husholdningerne og staten selv i fineste finansielle form til privatiseringer. Sjovt nok! så pralede Bendt Bendtsen - der kørte minister-bil på gældssaneringen - med at netop han ikke efterlod regningen i børneværelset!

8 a4 nr 25 side 8 af 8 Sund økonomi for et ægtepar, det var - før i tiden - 1, først at tage sin uddannelse og eksamen 2, og så købe en bolig til en pris der kunne afdrages inden pensionen 3, og først derefter måtte man tænke på pensionsformuen. Men i dag er rækkefølgen på boliggæld og pensionsformue vendt om: pensionen sparer man op til fra 1ste lønseddel og gælden i boligen afdrager man slet ikke uanset pensioneringen. Og denne prioritering er en yderst risikabel måde at forvalte familiens formue og gæld på med allerstørst risiko for ruinering når parret er alders-svækket og chanceløs på arbejdsmarkedet! Og hvis parret kunne vælge selv, så havde de selvfølgelig foretrukket den sunde rækkefølge først afdrage boliggæld til lav husleje og stor kreditværdighed og så opspare pensions-formuen. Men overenskomsten bestemmer over pensions-opsparingen, og de af- dragsfire flekslån bestemmer over boligpriserne. Så familien er prisgivet regeringens politik og det viser meget godt at familie-visionen om det bedste lange almene liv er fuldstændig afhængig af at have regeringens fulde støtte. Der er en nøje sammenhæng mellem sund økonomi og retssikkerhed, for retssikkerheden er den lykke at kunne regne med andre - venner såvel som myndighedspersoner - ud fra deres sædvanlige adfærd og hvis økonomien er sund, så holder sædvanerne og hvis sædvanerne holder, så er folk tilregnelige og hvis folk er tilregnelige, så har man retssikkerhed. Så, normalt har lovgiverne intet med retssikkerhed at gøre; men med en regeringsførelse som driver en boligboble frem på afdragsfrie flekslån for at tørre statens gæld af på husholdningerne så statens virksomheder lader sig privatisere ja, så skrider alt! Før i tiden var finanspolitik et offentligt anliggende som der stod åben debat om. Men nu hvor den føres på husholdningernes kredit, er det - Absolut störst möjliga tystnad! - når regeringen præsenterer sin seneste fidus til boligprisernes himmelflugt - tys, tys, tys! - Så bobler finansministeren af glæde og reklamebureauerne med, og journalistikken folder sig ud - ren og skær - som det annoncesvøb den er. Men hvor kan så offentlighedens økonomiske analyser og saglige debatter finde sted fx analysen af den sænkede krogmoms' - dvs restaurant-momsens - betydning for ejendomspriserne?