Byttets forudsætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byttets forudsætninger"

Transkript

1 a4 nr 25 side 1 af 8 Byttets forudsætninger KAP 07, SAMFUNDS-STRATEGI FOR DET BEDSTE LANGE ALMENE LIV Det bedste lange liv for sine børn! den vision finder man ikke uden også at se tilbage på sit eget liv og tale med sine forældre om hvordan det var for dem da man selv var barn. Og spørger man også sine bedsteforældre, så udvides synsfeltet så chancen for at undgå blindgyder og ulykker på barnets rejse øges. Og gør man dette - altså: spørger de gamle og overvejer deres råd og giver livet denne dybere, reflekterende mening - så kan visionen blive en cyklus som skitseret th. Cyklussen illustrerer at de gamles livserfaringer kan berige de unges liv. For, ad cyklussen vil et fremsynet håb og en tilbageskuende eftertanke om en aktuel fase i livet - med lidt god vilje, forstås! - mødes som to sider af samme sag. Lysten til - henover generationerne - at udveksle erfaringer om livets problemer ligger i familiens traditioner: familiens medlemmer må hver især bidrage til en vis familie-cyklus for at skabe ro og ramme om dialogen i familien, fx som denne dynamiske cyklus: God opdragelse Sund økonomi Åndsfrisk ælde Visionens sidste livsfase er visionens nøgleled. Og visionens sidste God opdragelse Ung Åndsfrisk ælde Voksen Håb God opdragelse Ung Ung Åndsfrisk ælde Voksen Eftertanke Voksen Sund økonomi livsfase er åndsfrisk ælde. Selvfølgelig er andre mål - som fed pension, sund alderdom og et langt liv - også gode attraktive mål for livets sidste fase, men de har ikke den samme dynamiske evne - som åndsfrisk ælde - til at knytte bånd til familiens yngste generation. Visionens cyklus er dynamisk, forstået således at hver af cyklussens livsfaser er tilbøjelige til at lede til et godt udfald af den næste livsfase: Stræber man i voksen-livet efter en sund økonomi, så undgår man stress og tjener godt og ældes derfor åndsfrisk Og ældes man åndsfrisk og høster dagligt sit fulde livs erfaringer, så vil livet få en dybere mening som også de unge kan få del i Og opdrages man fra barn af på en hel families bedste erfaringer, så står man godt rustet til at søge et konkurrence-dygtigt erhverv. Og stræb.. så videre i den dynamiske cyklus til det bedste lange liv! Men hvordan driver familien sit håb - om god opdragelse, sund ø- konomi og åndsfrisk ælde - igennem over for samfundets myndigheder: Skolen, idrætsforeningen, kirken? Arbejdsmarkedet, boligmarkedet og finansmarkedet? sselskaberne, sygeforsikringen og ældreplejen? Kulturen, kunsten.. osv? Der findes kun 1 måde at klare alt dette på! og det er at vinde regeringen for den almene familievision om god opdragelse, sund økonomi og åndsfrisk ælde og lade regeringen tage opgøret med myndighederne! For, for at den almene familie-cyklus kan folde sig ud i samfundslivet, må den have regeringens opbakning den må indlejres symbiotisk i et konkurrence-dygtigt, velfærds-ydende, rets-sikkert samfund idet cyklus-dynamikken hér må forstås på denne forbeholdne måde: Der satses på konkurrenceevne for at få velfærd i tilgift Der satses på velfærd for at få rets-sikkerhed i tilgift Der satses på rets-sikkerhed for at få konkurrenceevne i tilgift Og igen på konkurrenceevnen for at få.. hvis regeringen vil! Visionens samfunds-symbiose: Den almene familie-vision Åndsfrisk ælde God opdragelse Sund økonomi osv.. Det strategiske samfunds-leje Konkurrence-evne Velfærd Rets-sikkerhed osv..

2 a4 nr 25 side 2 af 8 Strategien danner en 3sidet pyramide med familielivets fundamentale mål - med henblik på at leve et godt langt liv - i bunden; : Rets-sikkerhed - Åndsfrisk ælde - Konkurrence-evne Velfærden i toppen af pyramiden skal man tage sig i agt for tænk på skolen som sender sine elever ud efter 10 års undervisning uden at have lært dem at læse og regne. 10 år, det er lang tid! hvis nogen skulle føle trang til at rette en fejl men som undervisningsministeren belærer de udvalgte lyttere på de smalle radio-kanaler: Der bliver ikke flere gode karakterer i systemet af at dele dem ud til de svagt be-arvede! Så den orange velfærd i toppen af trekanten illustrerer en appelsin i turbanen som et strategisk mål, men i praksis illustrerer den ofte en dummehat. Appelsinen i turbanen eller dummehat? Hvad kan man vide forinden de 10 år i skolen er gået? Jo, med velfærden er det således: Er der flere end to ansatte om at begå en fejl, rettes den helst ikke En familie med høj konkurrenceevne er mindre afhængig af velfærd Et samfund med høj retssikkerhed yder helst ikke vilkårlig velfærd. Alene deraf - og af mange andre gode grunde - bør man slutte at: Retssikkerheden er det bedste lange livs 1ste samfundsmål! Og man må tage sig i agt! Så åndsfrisk ælde er det 1ste familie-mål. Strategiens 6 side-forhold fx:, eller blot: Sund økonomi Åndsfrisk ælde Den familiære livs-cyklus - gammel ung voksen - beror på almen retssikkerhed God opdragelse God opdragelse er de voksnes ansvar. Unge skal have konkurrence-dygtig uddannelse. Sund økonomi I en økonomi uden konkurrence-evne kan pensions-opsparingerne pludselig miste værdi Åndsfrisk ælde Familie-cyklens svage led: det intellektuelle led ikke akademisk intellekt, men erfaring. God opdragelse Konkurrence-evne Rets-sikkerhed Den basale sammenhæng: Offentlig velfærd og god opdragelse styrker retssikkerheden Vel-færd Den basale sammenhæng: Konkurrence-evne sund privat-økonomi off velfærd Konkurrence-evne Den basale sammenhæng: Retssikre åndsfriske borgere har global konkurrence-evne Rets-sikkerhed Samfunds-cyklens svage led: det kulturelle led ikke teaterkultur, men rets-kultur. Vel-færd Almen vision for det bedste lange liv Familie-visionen Åndsfrisk ælde God opdragelse Sund økonomi osv i generationer Samfunds-strategien Rets-sikkerhed Konkurrence-evne Velfærd osv i dynamisk cyklus Familie-visionen er visionens grund-cyklus, men den er indlejret i en komplementærcyklus som er dens politiske strategi. X X X er basis, X er appelsinen i turbanen! Strategien har 6 fase-forhold, fx: såvel som Og strategien har 3 komplementær-forhold, fx: www. Sund økonomi Konkurrence-evne Strategiens 3 komplementær-forhold hhv akserne 1 Åndsfrisk ælde Velfærd 2 God opdragelse Konkurrence-evne 3 Sund økonomi Rets-sikkerhed AKSEN - - Åndsfrisk ælde Velfærd: De gamle bliver flere og ældre, det er den demografiske prognose. Men hvordan høster vi fordelene af dette? Det er spørgsmålet som national-økonomien må besvare. Åndsfrisk ælde som mål for livets sidste fase af den almene familievisions livs-cyklus, dét er svaret! 1, Produktivitet Fig 1 th illustrerer en arbejders produktivitet. Produktiviteten - ikke den modtagne løn - stiger med erfaringen og falder med ælden indtil pensioneringen siger stop!

3 a4 nr 25 side 3 af 8 Med fig 2 th illustreres den gængse national-økonomiske løsning, nemlig at hæve pensionsalderen. I 2, Produktivitet et penge-økonomisk regnskab gør overenskomster og skattefradrag denne løsning til en ren guldgrube, men løsningens ekstra år er arbejdslivets mindst produktive. Fig 3 th viser familievisionens cykliske dynamik: Fordi der satses på sund økonomi, ældes man åndsfrisk 3, Produktivitet så produktiviteten nu både topper højere og aftager mindre end ellers, så hele arbejdslivets 2den halvdel bliver mere produktiv og yngre! Ud fra dette mere produktive og 4, Produktivitet relativt yngre udgangspunkt får man mod på et længere arbejdsliv. Så i fig 4 udskydes pensionen lige så mange år som i fig 2 og da de skraverede felter illustrerer den ø- gede produktivitet, ser man klart at produktivitetsstigningen er større i fig 4 end i fig 2 og 5, Produktivitet tidligere i fig 4 end i fig 2. Fig 5: Produktiviteten stiger fordi sund økonomi giver åndsfrisk ælde således at man udskyder livets sidste fase på plejehjemmet ved at blive yngre midt i livet på arbejdsmarkedet. Alt dette angår udelukkende arbejdskraftens produktivitet! Men hvad med lønnen og konkurrenceevnen? Dette afledte spørgsmål tager vi her: Hvad med lønnen? Hvad må arbejdsgiverne betale for arbejdskraftens øgede produktivitet. I den gængse løsning - illustreret i fig 2 - kan man regne sig frem til svaret ud fra overenskomsten, skatteloven, pensionsloven, livsforsikringen osv som var der tale om overarbejde. Ja, som overarbejde! men sådan er det overhovedet ikke med den dynamiske produktivitets-stigning i fig 3, 4 og 5: Her er ingen skarp grænse mellem den ene og den anden produktivitet som man kan trække en streg efter og måle og kalkulere ud fra. Den dynamiske produktivitetsstigning opdages kun tilfældigt af arbejderen og føles som en lykke! som at sidde og filosofere og se tilbage på sit liv og pludselig udbryde Jamen, det går da i grunden forbavsende godt! Så tilfældigt kommer den dynamiske produktivitet til arbejderens erkendelse, og den slags erkendelser fører næppe til lønkrav. Tværtimod ser man jo i bakspejlet at man selv har øget udbuddet på arbejdsmarkedet med branchens mest produktive arbejdskraft, og øget udbud af arbejdskraft trækker som regel ned på lønnen! Dette spontane ekstraudbud af højproduktiv arbejdskraft svækker den afsmittende effekt af markedets marginale lønstigninger, dvs de lønstigninger som pressede arbejdsgivere overbyder konkurrenterne med i en højkonjunktur, og som let smitter af i hele branchen og fører til lønpres. Man kan også se sagen ud fra arbejderens behov og spørge som man sidder der og kigger i bakspejlet Nå, jeg fik åbenbart nogle ekstra højproduktive år, men har jeg fået mere i løn for det? Nej! børnene er voksne nu og klarer sig selv, huset er så godt som betalt og sommerhuset med, og nu får jeg åbenbart flere år til at spare op til pensionen! Så realiteterne er vel at jeg de senere år har kunnet tåle at acceptere en lavere lønstigning end ellers og gad vide om jeg ikke også har gjort det? Så konklusionen er at den dynamiske produktivitets-stigning midt i livet har en positiv virkning på livs-indkomst, løn og konkurrence-evne: Livets behov prioriteres ud fra den givne løn og livslængde men: Sund økonomi ophæver ælden, så produktiviteten stiger midt i livet og dermed øges udbuddet spontant af højproduktiv arbejdskraft. Tjenes livsindkomsten da over flere arbejdsår, vil lønstigningen aftage og derfor kan selv store marginale lønstigninger ikke føre til lønpres. Det er min opfattelse at løndannelsen under den buldrende japanske økonomi i 50erne, 60erne og 70erne kan forklares på denne måde idet den japanske levealder steg med næsten 10 år i den periode. Det er næsten umuligt at komme under en årlig produktivitets-stigning på 10%. 10% mere om året svarer til under 1 mere om dagen. Man må anstrenge sig metodisk for ikke at kunne fastholde den smule produktivitets-stigning og dumme sig systematisk for ikke at omdanne den til vækst og højere reallønninger og bedre konkurrence-evne.

4 a4 nr 25 side 4 af 8 Den nyrupske ligevægt: Over for denne produktive national-økonomi står økonomien med penge-opsparing til pensionen. Og det er dén som er problemet, for der er ikke værdipapirer nok til alle pensionsopsparingerne. spengene spares op på en national-økonomisk præmis der hverken findes eller tilstræbes den nyrupske ligevægt: alle borgernes pensions-opsparinger = alle børsens værdipapirer Denne ligevægt findes ikke og ingen tilstræber den: Opsparingerne overgår langt værdipapirerne, og alle ved det så nogen må ruineres eller slås ihjel hvis alle pensions-løfterne skal indfries. Ja, i bedste fald udløser pensions-opsparingerne børs-krak. Så dem der sikrer deres egen pension, de sparer op i værdipapirer som er stats-garanterede ja, i 70ernes lukkede økonomier sparede de op i statsobligationer, og nu om stunder sparer de op i euro-obligationer. Overvæltnings-opsparing: Hertil kommer at dem der sparer mest op til pensionen - fx statens tjenestemænd og bankpersonaler - end ikke sparer op i økonomisk forstand; for dem er opsparingen et bogholderi! for deres brancher kan vælte den slags omkostninger over på forbrugerne. Så det er ikke så underligt at de er førende med pensionsopsparing! og selvfølgelig driver de andre med sig, men at regeringen tillader det, det er da en gåde som nogen burde finde løsningen på. Velfærden har udviklet et umyndiggørende byrokrati som ofte viser sig invaliderende for dem der søger den. Løsningen som da foreslås, er et varmt ønske om at borgeren burde kunne henvende sig til én og kun 1 som er borgerens faste kontaktperson og som står for alle sagens forbindelser til velfærdssystemets utallige skranker. Og det er i lyset af dette varme ønske at man må definere begrebet åndsfrisk ælde: For hvad vil det sige at være åndsfrisk ja, det bliver let personligt! men når den offentlige velfærd er så indviklet at ikke engang de ansatte kan finde ud af den, så er vi alle zombier! Så åndsfrisk ælde defineres ikke personligt, men som et retskrav på at velfærd er let forståelig for enhver familie som har familie-visionens tradition for at hjælpes ad. Dvs: et retskrav på at lønsedler, skattelove, pensioner.. kan forstås I fig 6 th illustrerer den lodrette grønne steg eksamen og arbejdslivets start-linje hvorefter arbejdslivets 6, Produktivitet produktivitet stiger med erfa- ringen indtil ælden trækker fra så arbejdslivets produktivitet falder år for år indtil pensioneringen sætter definitivt stop for arbejdslivet. Skole I fig 7 th er uddannelsen rationaliseret så eleven får adgang til arbejdslivet 1, 2.. ja, hvorfor ikke 10 7, Produktivitet år tidligere; for pointen svarer til pointen med åndsfrisk ælde: De år som eleven sparer på skolebænken, de havner i arbejdslivet som de allermest produktive arbejdsår! Skole Visionen om den år lange uddannelse har tre katastrofale fejl: Den er de ansatte et skattefinansieret asyl fra markeds-økonomien Den møder ikke en åben markeds-økonomis krav på gen-uddannelse Hvert skole-år går fra borgerens mest produktive år i arbejdslivet. Forestil dig en folkeskole hvor dit barn får ene-undervisning i engelsk, tysk, matematik og andre oplagte ene-undervisningsfag både når lektien gennemgås og øves med spørgsmål og svar og når hjemmeopgaverne skal rettes. Lektionerne er på 10 min; og eleverne følges ad to og to til lektionen: Først får den ene elev ene-undervisning i 10 minutter så får læse-kammeraten ene-undervisning i 10 minutter; og mens den ene får undervisning, løser den anden opgaver. Og så går de to læse-kammerater videre til næste lærer og fag. Men der er også undervisning i hold, fx gymnastik, formning, film.. og selvfølgelig også i grupper om projekter; men klasserne, timerne og den enerådende lærer med klassen som sit domæne er fuldstændig borte. Men er det den vej det går? End ikke lovgiverne kan læse og forstå de lovforslag de vedtager. Og domstolene vil af med deres nævninger. AKSEN - - God opdragelse konkurrence-evne: Alle skal have en konkurrence-dygtig uddannelse og når den udkonkurreres, skal de have en konkurrence-dygtig gen-uddannelse. Det er et vilkår i en åben markeds-økonomi ellers bliver den offentlige sektor et asyl for tabere. De forældre der hjælper eleven hjemme får fuld opbakning. Undervisnings-bøgerne er til elevens eje, og hjemmet udstyres med opslagsbøger og computer. Forældrene kan overvære ene-undervisningen, når de vil; og alle metoder der ene-undervises efter er beskrevne og filmede og forklarede på alle indvandrer-sprog. Men der er selvfølgelig også professionel lektiehjælp og eftersidnings-timer om nødvendigt.

5 a4 nr 25 side 5 af 8 Lærerne har langt mere tid per elev end nu: ene-undervisningen lader en del elever gå videre hurtigere end nu eleverne testes løbende med 10minutters multiple choice-opgaver forældre kan kontaktes straks med telefon og taxi til forælderen Hvis momsen er 25% og lønmodtagerens skattetræk er 50%, må lønmodtageren kræve kr ekstra løn af arbejdsgiveren blot for at betale momsen af et forbrug på kr. For alle der arbejder indenfor det offentlige er disse tal flintrende lige- al lærerens forberedelse foregår i undervisningslokalerne gyldige, og for dem der driver egen virksomhed ser regnestykket fuld- og der er mange lærere i lokalet: hjælpe-, fag-.. og speciallærere stændig anderledes ud, og de højtlønnede hæfter sig nok ved at mom- og så er eleverne kun i skole 2-3 dage om ugen. sen er en regressiv skat; men for de lønmodtagere der Eleverne har erhvervs-praktik 2-3 dage om ugen fra det 4e skoleår, fra det 4e skoleår en måned af gangen hvert sted til det 9e skoleår med 4 måneder af gangen. Så efter de 9 år i folkeskolen har eleven været i erhvervspraktik i forskellige erhvervspraktik-steder. Det giver eleverne en indsigt i føres som variabel omkostning i virksomhedernes kalkuler og konkurrerer på verdens-markedet, for dem er disse tal kr oven på lønkravet blot for at kunne betale momsen af et forbrug på kr - rent ud sagt dræbende: For dem er momsen og kildeskatten en gøgeunge i reden! landet de lever i hvilke muligheder det rummer for et langt produktivt arbejdsliv og menneskene og det sociale miljø bag virksomhedernes facader. Og det er viden som denne man må give børn og unge hvis de skal kunne udnytte deres evner til deres egen fordel og ikke ride folkesko- Snyde-omkostningen i virksomhedens vækst-kalkule: Inden en virksomhed tager en ny vare ind i sortimentet, må den kalkulere om varen giver overskud eller tab. Virksomhedens vækstkalkule ser sådan ud: + Omsætning: indtægter fra salget af den nye vare Variable omkostninger: omk ved at købe og sælge denne vare lens kæp-hest: den sociale arv. = Dækningsbidrag: plus eller minus? Det er spørgsmålet! Ude i virksomhederne må arbejdsgiverne indrette sig efter en ny type Er dæknings-bidraget over nul siger kalkulen ja til den nye vare. arbejdskraft. Umiddelbart kommer børnene for at lære at lave noget, Er dæknings-bidraget under nul siger kalkulen nej til den nye vare. men de skal jo formidles en indsigt i erhvervets muligheder og menneskene bag. Børnene bliver en del af de voksnes dagligdag og sådan har det jo været i årtusinder indtil for ganske få generationer siden. Børn og unge får penge på lommen, penge de selv har tjent; nye erhverv vil opstå på deres købekraft såvel som af den nye type arbejdskraft de udbyder. Børn og unge med særlige talenter for sport og musik og lignende, kan selvfølgelig skippe dele af erhvervspraktikken og koncentrere sig om deres talent og håbefulde karriere. National-økonomien har tre interesser i erhvervs-praktikken: Alt eleven ikke vælger en blindgyde som sit 1ste uddannelses-valg At eleven får sit arbejdslivs 1ste uddannelse 1, år tidligere At underviseriet rationaliseres ligesom industrien og landbruget. Det som en markedsøkonomi kræver af borgerne, er genuddannelse! Moms, skat, fradrag og tilskud, det er konkurrence-evnens vigtigste faktorer forstået sådan at dem der ikke idelig flæber på fradrag og tilskud, bliver ribbet og snydt! tag fx momsen: Hvad betyder momsen for en lønmodtagers konkurrence-evne når indkomstskatten er 50%? Men hvad nu hvis man har snydt sig selv og kalkuleret forkert? Hvis kalkulen var for optimistisk - og glemte nogle omkostninger - ja, så tager virksomheden en vare ind i sortimentet som de tror at de tjener gode penge på, men som de sælger med tab indtil det summerede tab er blevet så stort at samtlige virksomhedens kalkuler bliver gået efter. Hvis kalkulen derimod var for pessimistisk - og regnede med flere omkostninger end den nye vare faktisk ville medføre eller omkostninger som ved nøjere eftersyn ikke var variable, men faste - så afstår virksomheden af vanvare fra en særlig form for vækst som udbyder konkurrerende på markedet men alligevel er den mindst risikable vækst en virksomhed kan opsøge og som udnytter virksomhedens ledige ressourcer og derfor er den mest naturlige måde at søge nye vækst-muligheder på. Og desværre! giver den pessimistiske - til forskel fra den optimistiske - fejl-kalkule ikke underskud som kunne tvinge virksomheden til at revidere beregningerne og opdage de fejl-kalkulerede snyde-omkostninger!

6 a4 nr 25 side 6 af 8 Ja, snyde-omkostninger! forstået som de af vanvare overdrevne variable omkostninger i vækst-kalkulen: oms var omk = dækningsbidrag som bringer dækningsbidraget ned under nul og dermed hhv snyder virksomheden for væksten og snyder markedet for udbuddet. Og pointen er at de kr moms og kildeskat oven på en lønmodtagers forbrug på kr, de er en sådan skatte-systematisk overdreven snyde-omkostning i virksomhedernes vækst-kalkuler: indtjening stiger, men den kan også hæves som følge af at indtjeningen i de øvrige virksomheder i nabolaget stiger så: husværten er interesseret i at virksomhedens indtjening stiger for huslejen hæves umiddelbart som en proportional indkomstskat, men på sigt fastsætter nabolaget huslejen som var den ejendomsskat. Skatte-systemet burde se på virksomheden ligesom værten og lade virksomhedens skat følge de samme principper som virksomhedens faste omkostning - huslejen - følger. Forbruget - på de kr - er en klar variabel omkostning men skatten kr overdreven forbrug! - er en snyde-omkostning. For det 1ste må intet af det offentlige forbrug kalkuleres som variabel omkostning i en almindelig virksomheds vækst-kalkuler: Hvis virksomheden tog statens udgifter til forsvar, forskning og byrokrati med som variabel omkostning i sine vækstkalkuler, så kunne den også tage virksom hedens egne udgifter til nattevægtere, revisorer og bestyrelsesmøder med og det er der jo ingen der gør! Så noget er galt med de kr moms og kildeskat oven på et forbrug på kr. For det 2det er virksomheden nødt til at kalkulere med hele lønnen uanset om lønnen går til lønmodtagerens velfortjente forbrug eller politikernes skatter og om skatterne er galt afmarcherede eller ej. Og virksomheden er også nødt til at sige nej til vækst, hvis kalkulens variable lønomkostninger bringer dækningsbidraget under nul. Så moms og lønskat på lønmodtagerens forbrug vil systematisk skære toppen af virksomhedernes vækst lønmodtagernes job statens kildeskatte og moms-provenu og markedets konkurrerende udbud. Så, nogen burde virkelig føle sig snydt! For det 3dje er alt der her med vækst-kalkulen almen viden. Handelsskolerne underviser i det som noget at der første de lærer deres elever! Så selv i fald det skulle være berettiget at pålægge almindelige lønmodtager al den skat, så burde det være utænkeligt at lade den havne på vækst-kalkulens variable omkostninger. Man kunne jo have lagt dem på lønmodtageren som skat efter arv og bolig-salg eller virksomheden som faste dvs: ikke variable - omkostninger. Virksomhedens husleje er en fast omkostning som derfor ikke må indregnes i vækst-kalkulen. Det er udbud og efterspørgsel der afgør virksomhedens husleje: Sædvanligvis hæves huslejen når virksomhedens Momsen er forældet! Den blev indført i 60erne da produktiviteten steg som aldrig før, og staten havde som sit erklærede mål at sætte sig på velstands-stigningen. Momsen kunne suge købekraft ud af forbruget, for det er en nemlig forbrugeren som betaler hele momsen; og afregningen af moms - som følger køb og salg af varer fra virksomhed til virksomhed - gav staten data om det national-økonomiske flow. For virksomheden sender sin opkrævede salgs-moms til Told og skat og virksomheden refunderes sin betalte købs-moms fra Told og skat. Men! en ganske lille fornyelse vil give bedre data og større skatteprovenu samt færre snyde-omkostninger i vækst-kalkulerne. Fornyelsen består i at gøre momsen til en betalings-afgift som ikke refunderes, men er langt lavere, højst 1% og som ikke kun gælder nogle få erhvervs varesalg, men enhver betaling! Metoden er at tilføje den sædvanlige kvittering et løbenummer og en tilfældigt skiftende pinkode så kvitteringen fra fx et supermarked viser butikken, kassen, tiden, beløbet, løbenummeret og pinkoden Disse data sender supermarkedet straks til Told og skat og øjeblikket efter kan forbrugeren - via kvittering og pindkode på Told og skats netside - kontrollere at kundens og supermarkedets indbyrdes betalingsforhold er opgivet til Told og skat. Man fejer skat for egen dør både udbetalinger og indbetalinger! Samme metode for betalinger mellem virksomheder! Og sættes kontrollen i system som en pligt for alle virksomheder en fast dag om ugen, så får Told og skat - uge for uge - et fuldt skattelignet, krydsrevideret kasseregnskab over hele nationaløkonomien. På dette ugentlige nationalt krydsreviderede data-grundlag kan man bort-rationalisere hele moms-cirkusset og moms-svindlerne med få et skatte-provenu af betalingsafgiften som er større end momsens

7 a4 nr 25 side 7 af 8 udgrænse skattesnydere og afsløre bluff-kreditorer osv og lave skattelove der - færdig-ligner! - folks skatteforhold hver uge. Som eksempel på mulighederne, tag lønsedlen med alle dens poster - med feriepenge, pensioner.. og skat - som ikke alene er vanvittigt indviklede at beregne og efterregne, men som også først afsløres for mangler og regnefejl flere år - og halve liv! - senere end lønnen udbetales. Så, lad os sige at arbejdsgiveren i stedet for at udføre alle disse beregninger, sender hele brutto-lønnen ind til T&S sammen med lønaftalen og de ordnede data om lønnens poster således at T&S beregner lønnen og udarbejder en forståelig lønseddel med kopi til arbejdsgiveren og lønmodtageren samt evt migrant-myndighed, ja hvad har vi så? Når lønmodtageren får sin lønseddel er lønskatten færdig-lignet! T&S bliver eksperter på lønforhold og ser til at lønaftaler holdes! Og bliver der engang noget med pensionen, så har T&S problemet! Eller som et andet eksempel, en ung mand vil gøre sin invalidepensionerede nabo en tjeneste mod betaling, men ingen af dem vil leve de næste fem år med risikoen for at blive kriminaliseret for skattesnyderi og vanæret som asociale af skattevæsenet for det hvad skal de gøre? I dag må de sige nej og afstå fra tjenesten, men med systemet ovenfor kan de få skattevæsenets endegyldige ligning af tjenesten på 2 minutter blot ved at pensionisten betaler den unge mand beløbet via Told og skat. Lønskatten færdig-lignet på lønsedlen! Hvem sagde kildeskat? // - Afsnittet fortsættes senere her på, men så vidt har vi et skattesystem med høj konkurrence-evne for virksomhedernes variable lønomkostninger og dermed for virksomhedernes vækst-evne: 1, et ugentligt krydsrevideret nationalt kasse-regnskab hvormed man kan færdig-ligne folks løn-forhold uge for uge ikke blot for skat, men også for feriepenge, pensionsopsparing mv 2, en betalings-afgift på 1% som giver et højere provenu end moms 3, en progressiv løn-skat fra 0% til højst 5% aht vækst-kalkulen 4, hovedskatten må fungere som fast omkostning, fx ligesom husleje Opgaven er da at skitsere et skatte-system som AKSEN - - Sund økonomi Rets-sikkerhed, dette kunne de to statsministre den socialdemokratiske fagforenings-formand Anker Jørgensen og den konservative advokat Poul Schlüter sikkert have fortalt en masse om hvis nogen havde spurgt i tide, men det gjorde man ikke. I 1982 overlod Anker Jørgensen regeringsførelsen til Poul Schlüter - uden at udskrive valg - og lige siden har vores opfattelse af sund økonomi og retssikkerhed taget en ny retning hvor den del af indkomsten - man kan producere sig til - falder mens indkomst - som følge af spekulation og politik - stiger. Finanspolitikken er et godt eksempel: På Anker Jørgensens tid var finans-politik et plusord når staten brugte skattepenge på at sætte folk i arbejde, var det godt! Men med Poul Schlüter blev det et minusord nu var det statens gæld der bekymrede. Og sådan er det med nationaløkonomi: Gå til et antikvariat og søg en bog om national-økonomi, dem har de ingen af! for de er mindre værd end gamle aviser. Men problemet er - som jeg forstår det - at staten ikke både kan have gæld og privatisere sin virksomhed: Hvis man vil privatisere det offentlige, så må man først afvikle statens gæld! Og privatisering, arbejdsmarkeds-pensioner, europæisk forening og indre marked, det var dén vej det gik under Poul Schlüter så statens gæld måtte afvikles. Men betyder det at regeringen ikke kan føre ekspansiv finans-politik? Nej! staten kan sagtens føre ekspansiv finanspolitik uden at gældsætte staten den skal bare spendere sine politiske penge - ikke på statens regning, men - på husholdningernes regning! Alle de lån som husholdningerne - i kølvandet af ejendomsprisernes himmelflugt - har taget i deres boliger, er ekspansiv finanspolitik: Regeringen driver ejendomspriserne i vejret til en bolig-boble ved at sænke lånevilkårene fra 20årrige mix- til afdragsfrie flekslån husholdningerne belåner deres boblende friværdi og bruger pengene husholdningernes - ekspansive finanspolitik - sætter folk i arbejde hvilket giver staten større skatteindtægter og færre skatteudgifter så nu kan statens afdrage sin gæld! og des mere boligboblen belånes, des mere afdrages statsgælden! 1, færdig-ligner virksomhedernes skat - uge for uge - og som 2, skærper konkurrence-evnen for de faste lønomkostninger. // - og efter nogle år på denne måde er al statens gæld tørret af på husholdningerne og staten selv i fineste finansielle form til privatiseringer. Sjovt nok! så pralede Bendt Bendtsen - der kørte minister-bil på gældssaneringen - med at netop han ikke efterlod regningen i børneværelset!

8 a4 nr 25 side 8 af 8 Sund økonomi for et ægtepar, det var - før i tiden - 1, først at tage sin uddannelse og eksamen 2, og så købe en bolig til en pris der kunne afdrages inden pensionen 3, og først derefter måtte man tænke på pensionsformuen. Men i dag er rækkefølgen på boliggæld og pensionsformue vendt om: pensionen sparer man op til fra 1ste lønseddel og gælden i boligen afdrager man slet ikke uanset pensioneringen. Og denne prioritering er en yderst risikabel måde at forvalte familiens formue og gæld på med allerstørst risiko for ruinering når parret er alders-svækket og chanceløs på arbejdsmarkedet! Og hvis parret kunne vælge selv, så havde de selvfølgelig foretrukket den sunde rækkefølge først afdrage boliggæld til lav husleje og stor kreditværdighed og så opspare pensions-formuen. Men overenskomsten bestemmer over pensions-opsparingen, og de af- dragsfire flekslån bestemmer over boligpriserne. Så familien er prisgivet regeringens politik og det viser meget godt at familie-visionen om det bedste lange almene liv er fuldstændig afhængig af at have regeringens fulde støtte. Der er en nøje sammenhæng mellem sund økonomi og retssikkerhed, for retssikkerheden er den lykke at kunne regne med andre - venner såvel som myndighedspersoner - ud fra deres sædvanlige adfærd og hvis økonomien er sund, så holder sædvanerne og hvis sædvanerne holder, så er folk tilregnelige og hvis folk er tilregnelige, så har man retssikkerhed. Så, normalt har lovgiverne intet med retssikkerhed at gøre; men med en regeringsførelse som driver en boligboble frem på afdragsfrie flekslån for at tørre statens gæld af på husholdningerne så statens virksomheder lader sig privatisere ja, så skrider alt! Før i tiden var finanspolitik et offentligt anliggende som der stod åben debat om. Men nu hvor den føres på husholdningernes kredit, er det - Absolut störst möjliga tystnad! - når regeringen præsenterer sin seneste fidus til boligprisernes himmelflugt - tys, tys, tys! - Så bobler finansministeren af glæde og reklamebureauerne med, og journalistikken folder sig ud - ren og skær - som det annoncesvøb den er. Men hvor kan så offentlighedens økonomiske analyser og saglige debatter finde sted fx analysen af den sænkede krogmoms' - dvs restaurant-momsens - betydning for ejendomspriserne?

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere der ikke er medlem af en a-kasse Er du medlem af en a-kasse skal du udfylde et andet skema. Husk at læse vejledningen til dette skema. Du

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Styr på dine penge. Lærervejledning Pengeuge 2015. Samfundsfag

Styr på dine penge. Lærervejledning Pengeuge 2015. Samfundsfag 1 styr på dine penge Lærervejledning Pengeuge 2015 Styr på dine penge Materialet kan anvendes i undervisningen i matematik og samfundsfag enten hver for sig eller i samspil. Det er tilstræbt, at det kan

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Demensdagene, 7.maj 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Kriseudsigterne 1. Hvad er det for en krise? 2. De økonomiske udsigter

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Når din arbejdsgiver går konkurs sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Hvad sker der når din arbejds giver går konkurs? Kan du få din manglende løn og hvordan? Denne pjece guider dig gennem

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

forhold og procent trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

forhold og procent trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent, trin 1 ISBN: 978-87-92488-02-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Det kræver ikke meget at nedsætte sig som handelsagent. Som regel kan man klare sig med en telefon, en computer, et skrivebord og måske en bil til at besøge kunderne

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere