fra v id en til værd i

Transkript

1 fra v id en til værd i

2

3 Josefine Aggeboe og Lauge Vagner Rasmussen Fra viden til Værdi fra viden til værdi Aarhus-modellen for studentervæksthuse Udgivet af Interdisciplinært Center for Entreprenørskab og Innovation Aarhus Universitet 2011 Redaktionel konsulent: Karin Svennevig Foto: frederik Dalum, ICEI, Signe Schou, ICEI, Lars Kruse, AU Kommunikation (s. 4-5 og s.17) Design og layout: Tegn og Hund Tryk: Unitryk ApS Korrektur: Ordkompagniet.dk ISBN: Bogen er udgivet som afslutning på projektet Studentervæksthus Århus, som er gennemført med støtte fra Region Midtjylland og EU s Regionalfond.

4 4

5 FORORD Forord Af Lauritz B. Holm-Nielsen Rektor for Aarhus Universitet Fremtidens universitet står overfor en ny udfordring: Vi skal ikke kun uddanne kandidater på et højt specialiseret, fagligt niveau, men også med de personlige kompetencer, der skal til for at kunne skabe værdi gennem egen virksomhed. Det at kunne anvende sine personlige kompetencer, sin viden og sit netværk til at skabe værdi for andre er en afgørende egenskab for højtuddannede i det moderne samfund. En egenskab, der har stor betydning for et samfunds udvikling, innovationskraft og vækstpotentiale. Kandidater, som i løbet af deres uddannelse har prøvet kræfter med at starte virksomhed eller på anden måde lært at koble deres viden med værdiskabende kompetencer, er i høj grad klar til at løfte fremtidens udfordringer. På Aarhus Universitet (AU) har vi de seneste 3 år haft strategisk fokus på entreprenørskab som en udmøntning af det nationale fokus på området. Den bog, læseren sidder med, beskriver et helt konkret resultat heraf: Studentervæksthus Århus et inkubatormiljø for studerende, som gerne vil stifte bekendtskab med den entreprenørielle proces og starte egen virksomhed. Ambitionen har været at gå markant anderledes til værks end det, man traditionelt ser i inkubatormiljøer for studerende. Frem for at fokusere på forretningsplaner har studentervæksthuset taget udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer, viden og ressourcer. Målsætningen har været at lære den enkelte studerende, at processen fra viden til værdi indebærer, at man sætter sig selv og sin faglighed i spil og lærer at navigere i varierende grader af uvished. Studentervæksthuset har været en eksperimentel ramme for udvikling af videnskabeligt baserede metoder til at træne studerende i netop dette. Der eksisterer i samfundet et behov for, at studerende på højere uddannelser lærer at sætte deres viden i et praksisperspektiv allerede imens de erhverver sig den. En universitetsuddannelse skal kobles med evnen til at agere foretagsomt, så man ikke blot tænker i muligheder, men i højere grad er i stand til at handle på muligheder. Det betyder, at vi som uddannelsesinstitution skal træde nye stier i forståelsen af de kompetencer, som de nyuddannede opnår. Med Studentervæksthus Århus har AU gjort netop det. Jeg er stolt af at kunne sige, at de faktiske tal langt overgår ambitionerne: 51 nye virksomhedsprojekter er startet i studentervæksthuset i løbet af 2 år mod et oprindeligt resultatmål på 5 virksomheder. I alt 262 studerende har gennemgået et eller flere af husets tilbud mod et oprindeligt resultatmål på 80. Vi rammer således ikke kun opfyldelsen af et strategisk mål, men i høj grad også et behov hos de studerende. Et synligt bevis på, at vi er på rette vej kom i 2010 med kåringen af AU som Danmarks Entreprenørielle Universitet. Det betyder, at AU i de kommende år øger indsatsen med at udbrede entreprenørskab som et supplement til en universitetsfaglighed. Studentervæksthus Århus er kun første skridt. God læselyst.

6 6

7 INDHOLD indhold Forord 5 Take Off indhold 75 Indholdsfortegnelse 7 Præsentation 79 Velkommen 9 Uge 1 83 Sådan Læses Bogen 11 Uge 2 89 Teoretisk fundament 13 Uge 3 95 Sand Box 19 Uge 4 99 Take Off 20 Uge Sand Box intro 23 Uge Sand Box indhold 25 Uge Præsentation 29 Uge Adfærdsprofil 33 Uge Workshop 1 39 Uge Workshop 2 47 Tidligere brugere 133 Coaching 55 Take Off afslutning 137 Workshop 3 61 Outro 139 Tidligere deltagere 67 Det første skridt 143 Sand Box afslutning 71 Tak 145 Take Off intro 73 Litteraturliste 147

8

9 9 Velkommen Velkommen Af Lone Stubdrup Leder af Studentervæksthus Århus Velkommen til Studentervæksthus Århus: 51 virksomheder på to år I Studentervæksthus Århus har bachelor- og kandidatstuderende i Århus igennem de sidste to år startet egne virksomheder. 51 er det blevet til. Vi har budt over 300 studerende velkommen i huset. 159 af dem kom for at starte egen virksomhed. Det skete i Take Off. 102 var nysgerrige og kom for at afprøve iværksætteri og se, om det var noget for dem. Det foregik i Sand Box. Der ud over har vi kørt workshops om bl.a. forretningsmodeller, værdiskabelse og networking. Fælles for alle studerende er, at de træder ind i Studentervæksthus Århus med den nyeste faglige viden. Men høj faglig viden alene er ikke nok for at skabe succes som iværksætter. For at blive vidensentreprenør og skabe en virksomhed må man gå fra viden til værdi for kunden. Derigennem udvikles evner i forretningsudvikling. Denne værdiskabende proces er det væsentligste læringselement i Studentervæksthus Århus. Entrepreneurship som disciplin handler i lige så høj grad om udvikling af personlig og sociale kompetencer så som foretagsomhed, handlekraft, åbenhed, kreativitet samt lyst og evne til at netværke tilsat en god del personlig motivation. Vores forskningsbaserede grundlag betyder, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske, som vi coacher og rådgiver. Studentervæksthus Århus adskiller sig fra andre iværksættertilbud ved, at vi har fokus på udviklingen af forretningen men i lige så høj grad på mennesket bag. En af Studentervæksthus Århus væsentligste bedrifter er, at der på to år er skabt en kultur for at videndele, være til stede tidligt og sent, fejre succeserne og dele de hårde tider med hinanden. Vores fornemste mål er at udvikle den studerendes evne til at omsætte viden til værdi, etablere stærke og meningsfulde fremtidsvisioner men med stadig og stærk fokus på de næste, bedste skridt. Med de evner i bagagen vil den studerende altid stå stærkere rustet til et langt og spændende arbejdsliv som iværksætter og/eller handlekraftig ansat med stærke personlige og faglige kompetencer. Til glæde for sig selv, virksomheden og i sidste ende samfundet. Jeg vil gerne invitere dig til at læse mere om, hvad vi gjorde og hvordan. De studerendes beretninger fra den entreprenørielle rejse er inspirerende for os alle.

10 10

11 11 Sådan Læses Bogen sådan læses bogen Denne bog har fokus på iværksætterne i Studentervæksthus Århus. Hovedformålet er at fortælle deres historie og derigennem beskrive, hvordan man med utraditionelle metoder kan omdanne viden til værdi. I både Sand Box og Take Off følger vi fire hovedpersoner og det er deres historie, der styrer bogens fortælling. Det, der optager dem, og som er vigtigt og forandrende for dem, er blevet bogens temaer. I bogens to hovedafsnit arbejder vi med tre forskellige stemmer: vi fortæller hovedpersonernes egen historie, med deres ord. Vi tolker på deres handlinger og tanker ud fra teoretiske koncepter, og vores øvrige undersøgelser. Og endelig præsenterer vi den teori som ligger til grund for husets arbejde og syn på iværksætteri. I fortællingerne har vi uge for uge, valgt de temaer der har fyldt mest for hovedpersonerne, beskrevet situationerne med deres ord, og forholdt os analytisk til det. Det er derfor de temaer og teoretiske koncepter der er vigtige for hovedpersonerne, bogen forholder sig til. I bogens første afsnit kan du læse om den grundlæggende teori og tankegang, som studentervæksthuset bygger på. Teori som ligger til grund for Sand Box- og Take Offforløbene, som vi efterfølgende introducerer tankerne bag. nogle af forløbenes tidligere har klaret sig, hvor de er nu, og hvad de har fået ud af forløbene. De tre stemmer som bruges i hovedfortællingen har fået hvert sit ikon: Ikon 1: Her zoomes ind på deltagerne, som selv fortæller om deres oplevelser i henholdsvis Sand Box og Take Off. Ikon 2: Vi zoomer et niveau ud og perspektiverer deltagernes oplevelser. Vi forholder deres oplevelser til kontekst og teori og gør dermed det implicitte eksplicit. Ikon 3: Vi zoomer endnu et niveau ud og beskriver de teorier, som benyttes løbende. Herefter går vi til fortællingen om de to forløb, hvor vi følger de otte hovedpersoners vej gennem forløbene. Vi runder begge afsnit af med cases, der illustrerer hvordan

12

13 13 Teoretisk fundament teoretisk fundament Af Anne L. Kirketerp Faglig leder, ICEI Skubmetoden og effektuel handling et forskningsbaseret fundament for foretagsomhed og iværksætteri Jeg har gennem en årrække haft det store privilegium at arbejde med det særlige at gøre studerende foretagsomme. Foretagsomhed betyder: evnen til at iværksætte forandrende handlinger, som har værdi for andre. Jeg har gennem mere end 1000 timers observation på mange forskellige entreprenørskabskurser erfaret dette: at uden krav om handling bliver man ikke foretagsom. Man kan undre sig over, hvorfor det er nødvendigt at skubbe de studerende til handling hvorfor gør de det ikke bare selv, når mennesket er født med lyst til leve, lære, skabe og være sociale. Gennem vores uddannelsessystem aflærer vi mange af de livsytringer, vi er født med. Vi belønner analyse, refleksion og grundighed frem for handlinger. Dette har en utilsigtet bivirkning, nemlig at vi aflærer en naturlig tendens til at handle på muligheder, når de opstår. Vi lærer, at det er nok at beskrive hvad vi ville gøre, hvis vi skulle gøre noget. Derfor møder vi studerende på de videregående uddannelser, som ønsker at opfylde læringsmål for at få de højeste karakterer og det er ikke at være foretagsom det er at være kritisk, refleksiv og analytisk. Det sidste er der jo bestemt ikke noget i vejen med, det står bare ofte i vejen for foretagsomheden. Denne bivirkning af vores uddannelsessystem har gjort, at det er nødvendigt at stille krav om handling og indsætte et nødvendigt skub, for at få de studerende til at gå fra viden og intentioner om hvad de ville gøre, hvis de skulle gøre over til forandrende handlinger, som har værdi for andre. I dag vil vi gerne have, at studerende engagerer sig i samfundet og skaber bæredygtige forandringer. Disse værdiskabende handlinger har ikke tidligere været på dagsordenen i uddannelsessystemet. Men vi ved, at det er vigtigt! Og Studentervæksthus Århus har været et vigtigt element i at træne omsættelsen af faglighed til værdi for andre. Handlekraft som metode Handlekraft, virkelyst og foretagsomhed er alle ord, der beskriver individets oplevede tro på at fremtidige handlinger vil lykkes (Bandura, 1994). Det kaldes på fagsprog self-efficacy (Bandura, 1997). Self-efficacy har jeg valgt at oversætte til handlingstillid altså tillid til at vores handlinger vil lykkes. Den gode nyhed er: Det kan trænes! Og det er det, vi gør i Studentervæksthus Århus. Helt overordnet har vi taget udgangspunkt i to teorier for at sikre en forskningsbaseret tilgang til at skabe iværksættere, der har faglighed og foretagsomhed som forudsætninger. Disse to tilgange er: Saras Sarasvathys teori om effektuel handling og hendes 5 principper for den succesfyldte entreprenør samt den model og teori jeg udviklede under mit ph.d. studie, som jeg kalder skubmetoden og foretagsomhedsdidaktik.

14 14 Effectuation og de 5 principper for succesfyldt iværksætteri Saras Sarasvathy I nyere entreprenørskabsforskning anvendes begreberne causation- og effectuation-logikker som udtryk for forskellige tilgange til anvendelse af viden i forbindelse med entreprenørskab (Sarasvathy, 2001a, 2008). Causation-logik følger tæt den traditionelle måde at ræsonnere på, som vi finder den på MBA-kurser, i forretningsplaner og i klassiske lærebøger (Sarasvathy, 2001a, 2001b). Her tages målet for givet, og der lægges planer for, hvordan man kan nå målet mest hensigtsmæssigt. Man starter med at identificere et problem og at beskrive kuren. På den måde har vi et mål, som vi arbejder hen imod. Fordelene ved undervisning efter en causation-logik er, at man ved, hvad man får, og at man som kommende entreprenør kan overbevise investorer om forretningens bæredygtighed. Ulempen er, at for faste mål kan hæmme en måske påkrævet kursændring. Den bagvedliggende tænkning er, at markedet og muligheden allerede eksisterer. Denne forudsætning gør, at det bliver meget vanskeligt i en undervisningssituation at få de studerende til at koble ny viden med erkendte problemstillinger, da dette vil skabe elementer af usikkerhed i planen. Formålet med en causation-logik er at hjælpe entreprenøren med at gøre sine ideer eksplicitte på forhånd at overveje så mange aspekter som muligt omkring den forestående virksomhedsopstart. Dette gøres for at foregribe eventuelle problemer og for at se, om de enkelte elementer i forretningsplanen hænger sammen (Kirby, 2003). Effectuation-logik er derimod det modsatte af causation. Her tages der udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg? Målet bestemmes således i høj grad af midlerne og kan naturligvis ændre sig løbende i processen, efterhånden som de tilgængelige midler ændrer sig. Det siger sig selv, at en entreprenør vil have andre og måske bedre midler og ressourcer efter at have været i gang i tre år end i de første måneder. Effectuation-logik bygger på muligheden for fuld kontrol, da fremtiden skabes af os selv hver eneste dag ikke af uundgåelige tendenser, men af mennesker, der krydser hinandens veje, mens de tager de første skridt ud i en fremtid, der er ny hver eneste dag (Pilot-in-the-plane Principle). Uanset hvor gerne vi vil, kan vi ikke forudse, hvad en proces ender med, fordi fremtiden er dynamisk. Vi kan kun se delmål. Derfor giver det ikke mening at planlægge flere på hinanden følgende handlinger. Gang på gang, krise efter krise har vi måttet sande, at der ingen forudsigelig logik er i samfundsudviklingen. Vores gennemanalyserede målsætninger bliver altså ofte smadret af virkeligheden. Derfor giver udgangspunktet i midler i stedet for i mål en mulighed for små skridt med fuld kontrol, da man ikke planlægger længere frem end til den næste, bedste handling. Det er igennem handling, at de studerende får en erfaring, som positivt understøtter ønsket om mere handling og overvindelse af frygten for at omsætte ideer til handling.

15 15 Det er en grundlæggende overbevisning, at det er gennem små skridt, at forretningsmuligheden vokser frem. Den studerende kender i handlingsøjeblikket ikke nødvendigvis den fulde konsekvens af sine handlinger, virkeligheden er ikke forudsigelig længere frem end til den næste handling (Sarasvathy, 2008). Dermed følger den studerende ikke en fuldt udviklet plan, men lader mulighederne vokse frem og handler på dem, efterhånden som de opstår i forløbet. Formålet med denne tilgang til iværksætteri er at give den studerende erfaringen med at håndtere uforudsigelige processer ved at prøve og lære. I en effectuation-logik ændres fokus hele tiden mod det punkt, hvor der er mest motivation og en umiddelbar forretningsmulighed. Denne logik tager udgangspunkt i, at individet har nogle bestemte ressourcer, men ikke et bestemt mål. Naturligvis har man pejlemærker, men ikke fastlagte mål. Forretninger eller projekter fremkommer som partnerskaber, hvor risikoen bliver delt mellem forskellige aktører (Crazy Quilt Principle). Det indebærer, at man skal afdække sine personlige kompetencer for at kende sine styrker og svagheder (Bird-in-the-hand Principle). På den måde kan man sammensætte et team, som understøtter de kompetencer, der er brug for i projektet. Den bagvedliggende tænkning er filosofisk af natur: Hvordan opstår ideer, som ikke eksisterer endnu og Hvordan skaber man sig et marked, man endnu ikke kan forestille sig? (Lemonade Principle og Affordable Loss Principle) (Sarasvathy, 2001a, 2001b, 2008) Effectuation-logikken understøtter umiddelbart opfattelsen af entreprenørskab som foretagsomhed. Ved netop at tage udgangspunkt i den enkelte entreprenørs kompetencer og muligheder lettes transformationen fra ide til handling mest muligt. Saras Sarasvathy har som beskrevet i teksten ovenfor - identificeret 5 principper, som Studentervæksthus Århus rådgivning og undervisning bygger på. De fem principper er opridset herunder og vil blive udfoldet løbende i løbet af bogen. 1. Bird-in-hand: Start med hvem du er, hvad du ved, og hvem du kender 2. Lemonade Principle: Byd overraskelser velkommen og udnyt dem til din fordel 3. Pilot-in-the-plane: Fremtiden skabes mens man handler 4. Affordable Loss: Invester ud fra, hvad du har råd til at miste 5. Crazy Quilt: Fokuser på de partnerskaber som viser sig i processen Effectuation-logik og de 5 principper handler om, at vi hele tiden beskæftiger os med den næste, bedste handling. Gennem små skridt af fuld kontrol bliver den foretagsomme handling overkommelig og mulig. Dette leder frem til Studentervæksthus Århus anden forskningsbaserede tilgang.

16 16 Skubmetoden og foretagsomhedsdidaktik Skubmetoden (Kirketerp, 2010; 2011), beskriver vigtigheden af, at teori skubbes til handling for at internalisere foretagsomhed og tilbage at handling skubbes gennem refleksion, så handlingen bevidstgøres og dermed kan forbedres. De skub, som de studerende får gennem et læringsforløb hos Studentervæksthus Århus, er: Succesoplevelser, Udgangspunkt i midler, Selvindsigt og Refleksion, Mod til at fejle, Ændring af Vaner, Rollemodeller, Belønning for handling (omgivelsernes anerkendelse) Figur 1: Skubmetoden transformation fra tanker til handling Modellen beskriver bevægelsen fra at have tanker (viden og færdigheder) om noget til at have en visualisering om at handle på baggrund af tanker og endelig over til, at der gennem et krav om handling et skub er sket en forandrende handling. Den forandrende handling sætter en refleksion i gang om, hvordan handlingen kan forbedres og forandres, hvad der igen former nye tanker og visualiseringer om handlinger, som skal skubbes til forandrende handlinger osv. Det er vigtigt, at teori skubbes til handling og at handling skubbes gennem refleksion, så handlingen bevidstgøres og dermed kan forbedres. Internaliseret foretagsomhed Ændring af vaner Rollemodeller Belønning for handling Viden og færdigheder Visualisering Succesoplevelser Forandrende handling Midler Selvindsigt og reflektion Mod til at fejle

17 17 Et skub er den aktivitet, som bevirker, at teorier og tanker bliver omsat til handling. Skubbet består af en række strategier som tilsammen kan kaldes for foretagsomhedsdidaktik. De 7 strategier beskriver vigtigheden af, at den studerende i Studentervæksthus Århus oplever mange succesoplevelser med at omsætte dyb faglighed til værdi, som opleves meningsfuld og relevant. Måden at opnå mange succesoplevelser på er ved at opbryde det uoverskuelige og farlige i kortsigtede og realistiske mål, hvor man tager mange små skridt i en erkendelse af, at kontrol kun eksisterer i meget korte tidshorisonter. For optimalt at udnytte de midler vi har tilgængelige, skal vi kende vores styrker og svagheder; vi skal vide, hvem vi er, hvem vi kender og hvad vi ved vi skal med andre ord have en stor grad af selvindsigt og evne til at reflektere over de handlinger, vi foretager. Derved kan vi undgå at lade fejl hæmme vores lyst til at prøve nye muligheder. Når vi oplever, at frygt lammer os og gør os ude af stand til handle, er det fordi vi har fået kodet negative markører af bestemte handlinger. Disse vaner/markører kan ændres ved at vi bevidst, gradvist eksponeres for positive oplevelser. En mulighed for at engagere og skabe grobund for lyst til handling er at bruge rollemodeller som evner at skalere det svære ned i øjenhøjde og som samtidig er et godt forbillede. Sidst, men ikke mindst, skal omgivelserne belønne og understøtte foretagsomhed en diskurs, som gør det attraktivt at være foretagsom. De syv foretagsomhedsfremmende principper uddybes i løbet af bogen. Iværksætteri og foretagsomhed Iværksætteri rummer i særdeleshed muligheden for at gøre undervisning engagerende og meningsfuld, fordi genstandsfeltet er at omsætte faglighed til vedkommende, samfundsmæssige og værdiskabende forbedringer. Det moderne universitet har en stor udfordring i at sikre de uendelige mængder af viden, som findes i dag, ikke gør os handlingslammede og hjælpeløse, fordi der altid er mere og andet, vi kan læse, vide og undersøge. Foretagsomhed er den egenskab, som gør, at vi evner at navigere og handle kompetent i en verden, som til stadighed forandres hastigere (Kurzweil, 2006). I Studentervæksthus Århus udfører vi forandrende handlinger, gennem bevidste tilrettelagte skub, som sikrer, at faglighed og foretagsomhed er hinandens forudsætninger.

18 18

19 19 Sand box sand box Af Martabolette Stecher Coach og udviklingskonsulent En sandkasse for skabertrang og foretagsomhed vejen mod iværksætteri Sand Box er et forløb målrettet studerende, der ønsker at afklare, om og eventuelt hvordan iværksætteri kan være noget for dem. Forløbet fører de studerende igennem en proces, hvor deres implicitte og tavse tanker bliver eksplicitte og tydelige. I løbet af denne proces får de studerende øje på egne ressourcer, kompetencer og muligheder og skaber et udgangspunkt for, at de kan bringe disse i spil og skabe værdi både i eget liv og for andre. Når de studerende arbejder med egne værdier, ressourcer, ønsker, idéer, tanker, osv. over perioden i Sand Boxprocessen, bliver der frigjort energi. Denne energi virker som brændstof for ønsket om også at afprøve tankerne og idéerne. Den studerende får øje på, at han eller hun selv kan være med til at skabe sin fremtid. Sand Box arbejder indefra og ud. Det betyder, at de studerende arbejder med, hvem de er og hvad de kan og vil, før de kan se på deres omverden og forholde sig til, hvordan de gør det. Forløbet handler meget om at skabe ånd og et fælles, personligt rum, hvor det at sige ens tanker højt skaber grobund for, at tankerne kan manifestere sig. Ved at anvende metoder som personlig præsentation, coach-makkere og feedback i mindre grupper samt i plenum sætter den studerende ord på sine tanker og får herved mulighed for selv at forholde sig til dem samt får feedback fra andre. Dette refleksionsrum er med til at kvalificere den studerendes tanker om iværksætteri. Sand Box inviterer deltagerne ind i en træningslejr, hvor det er trygt og muligt at afprøve sig selv og sine tanker. Eventuelle fordomme om iværksætteri og manglende tro på, at den studerende selv kan blive iværksætter, bliver nedbrudt og talt om i et realistisk og virkeligt lys. Iværksætteri og muligheden for at skabe noget, for eksempel på sigt at starte en virksomhed op, bliver en mulighed som ligger inden for rækkevidde. Den studerende får øje på værdien i at handle, og starten på noget nyt kan ske, når den studerende beslutter sig for det. Iværksætteri eller foretagsomhed er dermed ikke det slutprodukt, man står med i hånden, når alle problemer er løst og hele projektet gennemtænkt. Det er det, der sker, når man begynder at handle på ens umiddelbare tanker, idéer, muligheder og intentioner om at starte noget op. I den sammenhæng bliver processen målet og fokus bliver sat på, hvad du kan gøre her og nu med de midler, muligheder og ressourcer, du har til rådighed.

20 20 take off take off Af Mia Louise Justesen Udviklingskonsulent Et rum for tanke og handling Mulighedernes platform Take Off er for studerende, som har en idé, de har lyst til at føre ud i livet. Her skaber vi rummet for udvikling af ideer og forretning. Vi arbejder for, at den studerende kan skabe værdi med sin viden under studiet. Det betyder, at vi opøver og understøtter den studerendes kompetencer til at handle. Samtidig sørger vi for rum til refleksion over egen læring. Hver tredje måned mødes vi med den studerende til en snak om, hvordan det går, hvilke oplevelser der har været undervejs, og hvor de er på vej hen nu. På den måde får vi italesat alt det, som den studerende med garanti er blevet klogere på i den sidste periode. Til samtalen får den studerende mulighed for at se sig selv i metaperspektiv og det er under italesættelsen af oplevelser, at det bliver klart for den studerende, hvilke kompetencer han eller hun har udviklet i perioden. Samtalen bliver derfor en forudsætning for, at den studerende kan blive bevidst om sin egen læring. Når den studerende tager det første skridt og skaber kontakten til os i Studentervæksthus Århus, inviteres han eller hun til en samtale efter at have udfyldt en idébeskrivelse. Her taler vi os ind på idéen, visionen og motivation for at ville starte egen virksomhed. Og så er vi i gang! Vi er ikke interesserede i at fortælle, om ideen er god eller ej det skal den studerende selv ud at undersøge ved f.eks. at tale med potentielle kunder eller fortælle om ideen til én ny person hver dag. Vi har valgt at lave forløbet på denne måde af to grunde. For det første har vi ingen forudsætning for at vide, om idéen er god eller ej. Mange virksomheder, der i dag er kæmpestore, startede som idéer ingen troede på. For det andet er det en vigtig læring i Take Off for den studerende at blive i stand til at vurdere idéer ud fra et forretningspotentiale og værdiskabelsessynspunkt. Vi tilbyder et åbent kontormiljø, hvor der kan sparres med ligesindede. Alle i Take Off har én fælles interesse hvad enten du spørger en datalog eller antropolog, så brænder de for iværksætteri og elsker det kreative miljø, som Take Off skaber. Den studerende får desuden tilknyttet en ekstern rådgiver, som selv har praktisk erfaring med iværksætteri, og forstår at møde iværksættere lige der, hvor de er. I dette kontormiljø skabes der en helt særlig iværksætterkultur, som opstå i dialogen mellem de studerende og i deres interaktion med omverdenen. Arrangementer er endnu et tilbud i Take Off. Vi informerer om alle de relevante eksterne arrangementer, som vi får kendskab til. Samtidig afholder vi også interne workshops i huset, og vi forsøger altid at imødekomme den studerendes behov. Derfor arrangerer vi oplæg og workshops med eksperter på felter, som efterspørges. Det kunne f.eks. være oplæg om virksomhedsformer, patenter eller branding i sociale medier. Take Off er designet, så iværksætteren selv vurderer behovet for de forskellige elementer i vores tilbud. Det er meget individuelt, om f.eks. kontorpladsen benyttes, og vi stiller heller ikke krav om, at man skal møde op til et vist antal workshops. Vi har det udgangspunkt, at alle forløb er forskellige, fordi de studerende har forskellige behov. Vi anbefaler dog helt klart den individuelle rådgivning og stiller krav om evalueringen hver tredje måned. På denne måde sikrer vi fremdrift og refleksionen over egen læring. Vi tror på, at Take Off med denne tilgang og alle disse tilbud resulterer i, at man som studerende går fra tanke til handling. At der bliver startet en virksomhed, gennemført et socialt projekt, eller hvad man nu brænder for at føre ud i livet.

21 21

22 22 Sandbox Uge

23 23 sand box intro sand box intro Hvordan vi undersøgte Sand Box Sand Box er et personligt kompetenceafklaringsforløb for studerende ved Aarhus Universitet, og Sand Box løber af stablen to gange om året. Det udvikles løbende, eftersom der opstår nye erfaringer og erkendelser om, hvad der fungerer bedst. Det Sand Box-forløb, som vi har undersøgt, er blevet afholdt i foråret Dette er det fjerde Sand Box forløb vi har afviklet, og i alt har 102 studerende været igennem et Sand Box forløb siden 2009, hvilket langt overstiger det oprindelige mål på at 65 studerende skulle deltage i Sand Box. Det har været gældende for både Sand Box og Take Off, at vi har ønsket at komme så tæt på de studerendes proces og oplevelser som muligt. Derfor har vi ud over at overvære de enkelte workshops i Sand Box-forløbet løbende lavet interviews med fire deltagere om deres oplevelser med forløbet og deres refleksioner i forbindelse med de enkelte øvelser. Vi talte med deltagerne umiddelbart efter hver del af Sand Box-forløbet, så vi kunne få deltagernes refleksioner og indtryk af oplevelserne, mens de stadig var i frisk erindring. Tre af de deltagere vi lavede interview med, Lena Pradhan, Lise Lefevre Olsen og Kristina Kuur Sørensen, kendte hinanden i forvejen og gik ind i forløbet sammen. Den sidste deltager, vi fulgte særligt i forløbet, var Josefine Aggeboe, den ene af bogens forfattere. Hun havde før overvejet at deltage i Sand Box og udnyttede muligheden nu, hvor det samtidig kunne give os first-hand erfaringer med forløbet. Vi har naturligvis haft en del overvejelser om dette, med henblik på den risiko det giver for at få et farvet billede af forløbet. Vi har dog vurderet, at fordelene var større end ulemperne ved denne løsning, særligt fordi vi har mulighed for at komme ind i selve forløbet, ikke bare beskue det udefra. Vi er klar over, at det at observere og at lave interviews påvirker den proces, som deltagerne gennemgår, men vi var villige til at acceptere denne fejlkilde, da fremgangsmåden har givet os et uvurderligt indblik i deltagernes tanker og handlinger, hvilket har kvalificeret vores undersøgelser. Ud over at lytte til deltagernes fortællinger forholder vi os analytisk til deres oplevelser og behandler dem i den relevante teoretiske kontekst. Endelig forklarer og uddyber vi teoretiske elementer løbende, som de kommer i spil. Selvom deltagerne har gennemgået det samme forløb, har vi af formidlingsmæssige årsager valgt at fokusere på de enkeltøvelser, som flyttede de enkelte deltagere mest. Til denne udvælgelse fik vi blandt andet hjælp fra underviser og coach, Martabolette Stecher, som vi har holdt ugentlige møder med i perioden for Sand Box. For at du, som læser, kan få overblikket over alle elementer i Sand Box og forløbet som helhed, har vi opstillet en oversigt på de følgende sider.

24 24

25 25 Sand Box indhold Sand Box indhold Sand Box er et kompetenceafklaringsforløb for studerende, der ønsker at afprøve iværksætteri, men som ikke nødvendigvis har en konkret idé. Forløbet afholdes over otte uger med tværfaglige workshops, kreative aktiviteter og personlig coaching og hjælper den studerende til at få den motivation og de redskaber, der skal til for at blive iværksætter. Forløbet foregår i eftermiddagstimer og aftentimer. Introduktion til Sand Box Før Sand Box starter, udarbejder deltageren en beskrivelse af sig selv, sine kompetencer, interesser samt motivation for at starte i Sand Box. Dette fungerer dels som et redskab, så studentervæksthuset kommer til at kende deltageren og væsentligst initialiserer det en refleksionsproces hos den enkelte deltager. Adfærdsprofil: Alle deltagere får lavet en personlig adfærdsprofil. Hjemmeopgave succesoplevelser: Før hver workshop skal deltageren lave en hjemmeopgave. Til den første workshop lød opgaven: Beskriv tre oplevelser, hvor du har skabt succes for dig selv. Deltageren tvinges med denne hjemmeopgave til at se sammenhængen mellem egne kompetencer, og hvornår disse kompetencer fører til succes. Workshop 1 Hvem er jeg og hvad kan jeg? Formålet med den første workshop er at gøre deltageren bevidst om sine egne kompetencer, og hvordan disse kan anvendes i forhold til iværksætteri. Personlig præsentation: Deltagerne præsenterer enkeltvist sig selv og deres grund for at ønske at deltage i Sand Box. Teori-brief: Deltagerne får et lynkursus i den bagvedlæggende teori som Sand Box bygger på. Coachmakker: Deltagerne får hver især tildelt en coachmakker. Coachmakkeren er en anden Sand Boxdeltager, der ifølge adfærdsprofilen, har omtrent samme styrker og svagheder som deltageren selv. Under forløbet skal parrene bl.a. præsentere hinanden for resten af holdet og give hinanden feedback. Rollemodel: En studenteriværksætter fra Take Off holder oplæg og fortæller vedkommendes historie om at starte som iværksætter. Hjemmeopgave: a. Benspænd: Deltagerne bliver stillet en udfordring, som skal løses inden næste workshop. På denne måde udfører de en mindre værdiskabende handling i deres hverdag. b. Drømmescenarie: Deltageren skal tegne sit drømmescenarie for fremtiden, et sted, en tilstand, et mål eller en følelse, som de vil arbejde hen imod. Dette kaldes et visuelt dreamboard.

26 26 Workshop 2 Hvad er min idé og hvad går jeg efter? Deltagerne har nu fået kendskab til deres egne kompetencer og drømme. Formålet med anden workshop, er, at finde ud af hvilken slags iværksætteri, der passer til den enkelte på individuelt niveau. Familiegrupper: Hvert coachmakkerpar sættes sammen med et andet par, der har en helt anden personprofil. Den enkelte deltager præsenterer sit drømmescenarie. I familiegruppen diskuteres det præsenterede, og deltageren får således mulighed for at høre, hvordan andre mennesker opfatter hans eller hendes drømme og tanker om fremtiden. Oplæg idéskabelse: For at italesætte og afmystificere forestillingen om den gode forretningsidé, holdes der et kort oplæg om idéskabelsesprocesser. Eksempel på iværksætter uden idé: En tidligere deltager fra Sand Box, fortæller om hvordan lysten til iværksætteri kom før idéen blev undfanget. Hjemmeopgave: a. Benspænd: De enkelte deltagere laver et passende benspænd til deres makker. Noget som de oplever, vil kunne flytte den anden, samtidig med denne får en succesoplevelse ud af det. b. Refleksionsmail: Send en mail til Martabolette, som skal være udgangspunkt for din personlige coaching, hvor du skriver: - Hvor er jeg? - Hvor vil jeg gerne hen? Og med hvilken idé? Coaching Hvordan gør jeg det? Deltageren har nu fået fornemmelse af en idé eller et mål, han eller hun ønsker at arbejde frem imod. Formålet med coachingsessionen er at gøre målet konkret, overskueligt og opnåeligt for deltageren. Konkrete trin: Med udgangspunkt i deltagerens mail udarbejder Martabolette sammen med deltageren en tidslinje, og det overordnede mål opdeles i delmål og konkrete trin. Hjemmeopgave: Grafisk gameplan: Deltageren bliver bedt om at lave en grafisk gameplan. I venstre side skriver man, hvor man er nu. I højre side skriver man, hvor man gerne vil hen. I midten tegnes de trin ind, der skal til for at komme fra venstre til højre. Workshop 3 Sådan kommer jeg i gang og videre Formålet med tredje og sidste workshop er at få deltageren til at være konkret og overveje, hvordan han eller hun kan bruge sit netværk og kan gøre, dér hvor han eller hun står lige nu. Fernisering af grafisk gameplan: Deltageren præsenterer sin gameplan for familiegruppen, der efterfølgende reflekterer over det fremlagte og udgør et såkaldt reflekterende team, idet de taler højt om de tanker, de har gjort sig om det fremlagte. Netværk: Sammen med sin coachmakker skal deltageren overveje, hvilke tre personer der er brug for, for at deltageren kommer et skridt videre mod sit mål.

27 27 Pitche idé: Som det næste skal deltageren præsentere sin idé for holdet. Under præsentationen skriver alle deltagere deres tanker, idéer og eventuelle kontaktpersoner ned på post-its, som slutteligt gives videre til deltageren. Postkort til mig selv: Beskriv på et postkort: Din drøm - hvor vil du gerne hen?. Efter nogle uger modtager den enkelte deltager sit postkortet med posten og bliver således mindet om sin drøm, efter Sand Box er afsluttet. Take Off: Muligheder og betingelser for at komme i Take Off præsenteres for deltagerne. De deltagere, der har interesse i at ansøge, sættes i kontakt med den relevante konsulent. Evaluering: Deltagerne evaluerer på forløbet og reflekterer over deres udbytte af forløbet. Der gives feedback og gode råd, som fremadrettet kan være med til at gøre forløbet endnu bedre. I Sand Box var målet, at der i perioden skulle være 65 studerende igennem, virkeligheden viser, at 102 personer har været igennem forløbet. De er fordelt således: 35 fra Arts 48 fra Business and Social Sciences 9 fra Health 32 fra Science and Technology 1 fra AAMS (Aarhus Maskinmester Skole) 1 fra AARCH (Arkitektskolen Aarhus) 4 fra DJM (Det Jyske Musikkonservatorium) 1 fra Kaospiloterne 1 fra SDU (Syddansk Universitet) 5 fra VIA

28 28

29 29 præsentation præsentation Josefine Aggeboe Sand Box deltager Hej, jeg hedder Josefine, og jeg arbejder på et center på universitetet, der hjælper studerende med at blive iværksættere. Sådan har jeg siden jeg fik mit studentermedhjælperjob på ICEI i efteråret 2010 kunnet præsentere mig selv. Men er jeg, udover at hjælpe andre, også selv sådan en studerende, der kan starte egen virksomhed? Det var med den undren, jeg i foråret 2011 startede i Sand Box. For mig, som for så mange andre var iværksætteri noget ukonkret, uopnåeligt og underligt noget, man gjorde, hvis man en morgen vågnede op med en genial idé til en plastik-dims, man kunne få produceret i østen, sælge i rå mængder og tjene masser af penge på. Men jeg er jo akademiker, har en bachelor i Marketing and Management Communication og er i gang med en kandidatuddannelse i analytisk journalistik og er altså ikke sådan en, som starter virksomhed. Eller er jeg? Sand Box fortalte mig, at jeg kunne afprøve iværksætteri uden at forpligte mig på noget. Og det kunne jeg i hvert fald godt overskue. Jeg er 25 år, næsten færdiguddannet og er begyndt at kunne mærke arbejdsløsheds stressen melde sig, så jeg tænkte, at det nok var et glimrende tidspunkt at kaste mig ud i noget nyt. Min motivation for at deltage i Sand Box var altså at afprøve og udfordre mig selv. Jeg havde fra mit arbejde en stor teoretisk viden om iværksætteri, men erfaringer kan man ikke læse eller lytte sig til, man skal gøre dem på egen krop, og det var det, jeg håbede, at Sand Box kunne give mig. Med Sand Box blev alle mine forestillinger, om hvad iværksætteri betyder for mig, vendt på hovedet. Jeg fandt ud af, at det godt bare kan handle om mig og mine kompetencer, og hvilken værdi jeg her og nu kan skabe for andre. Jeg ved nu lige præcis, hvad jeg skal gøre for at stable et projekt og en virksomhed på benene, som er et produkt af hvad jeg kan, vil og drømmer om.

30 30 Sandbox Uge

31 31 Lise Lefevre Olsen, Lena Pradhan og Kristina Kuur Sørensen Sand Box deltagere Projektbeskrivelse Studieriet er en konsulentvirksomhed, der tilbyder coaching, kurser og workshops for studerende, som gerne vil skabe overblik og struktur samt optimere indsatsen på studiet og til eksamen. Hos Studieriet har vi alle tre stor erfaring med optimering af studieforløb, coaching og vejledning af studerende i kraft af vores stillinger som studievejledere, instruktorer og tutorer på Aarhus Universitet. Dette har givet os betydelig indsigt og viden om, hvordan et uddannelsesforløb kan være en stor udfordring for studerende. Derfor har vi en lang række værktøjer og metoder, som sikrer, at studerende bruger sig selv og sine ressourcer mest optimalt. Det er vores vision, at den studerende bliver bedre til at håndtere angst for eksamen, ønsker perfektion og lignende, samtidigt med at den studerende trives på studiet og bruger sig selv både personligt, socialt og fagligt bedst muligt. Beskrivelse af os selv Lise: Jeg hedder Lise Lefevre Olsen, og jeg studerer pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet. Jeg samarbejder med Kristina og Lena om at opstarte virksomheden, Studieriet. Min motivation for at deltage i Sand Box-forløbet udsprang af, at jeg i lang tid har haft et ønske om at udfordre mig selv og stile efter drømmen om at være selvstændig. Lena: Jeg hedder Lena Pradhan og er studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet. Jeg har længe tænkt, at iværksætteri kunne være spændende og udfordrende, og de seneste par år er ønsket om at opstarte egen virksomhed vokset. Det motiverede mig til at deltage i Sand Box-forløbet. I samarbejde med Kristina og Lise arbejder jeg nu på at opstarte Studieriet. Kristina: Jeg hedder Kristina Kuur Sørensen og jeg studerer pædagogisk filosofi ved DPU, Aarhus Universitet. Jeg startede i Sand Box-forløbet sammen med Lise og Lena, fordi vi ønskede at prøve vores ideer om selvstændig virksomhed af. Sand Box-forløbet har virkeligt givet os motivation og inspiration til at blive selvstændige, og nu har vi etableret firmaet Studieriet. For mig personligt har hele processen opfyldt et stort ønske om at afprøve iværksætteri. Siden Sandbox Siden Sand Box er der sket meget, og vi har gennemgået endnu en givtig proces, som nok aldrig tager sin ende. Under Sand Box-forløbet fik vi mere indblik i os selv, og vi fik snakket en del, om alle de ideer og tanker vi havde. Drømmen om at blive selvstændige er nu tæt på at blive realiseret vi gør det! Vi er efter Sand Box blevet optaget i Take Off, hvor vi blandt andet har modtaget rådgivning. Studieriet bliver løbende mere og mere realiserbart, og vi rykker og hele tiden tættere på målet.

32 32

33 33 Adfærdsprofil adfærdsprofil Rød, gul, blå eller grøn? Sand Box forløbet starter med, at deltagerne får lavet en personlig adfærdsprofil. Profilen tegner et billede af ens adfærd og hvordan man handler i forskellige situationer. At få lavet en profil og lade andre deltage i den proces kræver mod. Det har Josefine Aggeboe mærket på egen krop. Josefine har netop kickstartet sit Sand Box-forløb med en test, der tegner et billede af hendes personlighed og adfærdsmønstre. Profilen udfyldes via et spørgeskema, hvor man både svarer på, hvordan man vil og ikke vil reagere og handle i givne situationer. At skulle sætte ord på, hvordan hun ikke ser sig selv, opfattede hun sjovt nok som lettere end det omvendte. En helt ny og lidt svær øvelse, forklarer hun. Jeg kan bedre svare på, hvordan jeg absolut ikke er, end hvordan jeg er. Men det er jo altid interessant at sætte sig ned og tænke systematisk over sin adfærd. Og profilen kan jo kun tjene sit formål, hvis man svarer seriøst, eftertænksomt og ærligt. Testresultatet overraskede egentlig ikke Josefine, der på forhånd havde en fornemmelse af, hvordan hun er og gerne vil være. Men at få det bekræftet og at få mulighed for at tale med en anden person om det har nu alligevel virket bevidstgørende og refleksionsfremmende, understreger hun og forklarer: At se mig selv som en type har gjort mig mere opmærksom på de situationer, hvor jeg med fordel kan optræde anderledes, det vil sige mere eller mindre rødt, blåt, grønt eller gult. Profilen har givet mig en masse at tænke over og åbnet mine øjne for nye udviklingsmuligheder. Personlige såvel som professionelle. Jeg bliver for eksempel meget let dominerende i gruppearbejdssituationer, men nu vil jeg være mere opmærksom på, om det er hensigtsmæssigt. Hver deltager får en times personlig tilbagemelding på adfærdsprofilen. I enrum med en certificeret ekspert fra Studentervæksthus Århus. Samtalen tager udgangspunkt i deltagerens egen opfattelse af profilens resultater, skaber indblik i teorien bag og der tales om, hvordan den nye viden kan bruges fremover. Jeg kom til at tænke over, hvilke farver mennesker i mine omgivelser er præget af. Mine veninder, min familie og mine kolleger. Det har fået mig til at se relationerne i en helt ny kontekst. Forstå nogle mønstre. Der findes jo arketyper, som er ret lette at genkende og karaktertræk, som er lette at identificere, funderer Josefine. Hun forestiller sig, at profilredskabet blandt andet kan vise sig nyttigt i konfliktsituationer. Måske kan jeg nu lidt bedre vurdere om konflikten skyldes en egentlig uenighed eller forskellige måder at gå til opgaven eller opfatte tingene på, siger hun. Det har imidlertid også virket angstprovokerende at tage et så grundigt kig på sig selv og lade andre kigge med. Det indrømmer Josefine blankt: En anden person konfronterer dig med, hvem du i virkeligheden er, og profilen viser måske, at du ikke altid er den, du stræber efter at være. Man kommer virkelig ud af komfortzonen og ind i et nyt bevidsthedsfelt. Sandbox Uge

34 34 Sandbox Uge Bevidstgørelse af egen adfærd Josefine antyder selv, at adfærdsprofilen er et redskab til at kigge indad og dermed en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Som Anne Kirketerp bemærker i forbindelse med skubmetoden, er det at kende sig selv ikke normalt et fag, som står på skoleskemaet (Kirketerp, 2011). Ikke desto mindre påpeger hun, at det er vigtigt at kende sig selv, så man kan blive bevidst om sine mønstre, svagheder og især sine styrker. Det muliggør nemlig, at man kan vælge at forstærke disse mønstre eller bryde dem, alt efter om de er ønskværdige i en given situation. Den selvindsigt og forståelse, som adfærdsprofilen giver, kan derfor hjælpe til at øge foretagsomhed i forskellige sammenhænge, f.eks. i form af forbedret kommunikation, forbedret håndtering af samarbejdsrelationer og øgede muligheder for selvledelse og ledelse af andre. At arbejde med sig selv på en så systematisk måde, som adfærdsprofilen lægger op til, er en ny oplevelse for de fleste studerende. Det er nok også derfor, at Josefine oplever det at udfylde adfærdsprofilen og få tilbagemelding på den som en smule angstprovokerende. Det kan være lidt skræmmende at få nye ting frem i lyset og at få en dybere forståelse for ens indgroede vaner, handle- og tankemønstre. Dét, at en anden person kommer til at kende Josefines adfærdsmønster og hidtil ukendte sider, ligeså godt som hende selv, er en ukendt situation, som gør hende sårbar. Det stiller store krav til den, der giver feedback. Det er derfor vigtigt, at der i feedbacksituationen skabes et trygt rum, hvor Josefine tør stå ved alle sine adfærdsmønstre. Der skal være en dyb forståelse for, at ingen personprofil er rigtig eller forkert. Ingen er bedre end de andre. Vi er bare forskellige. Profilen har altså ikke til formål at dømme en persons adfærd, men at skabe øget refleksion og selvindsigt. Selvom Josefines refleksionsproces allerede starter, når hun udfylder profilen, så er det først i det refleksionsrum, der opstår i 1:1 feedbacksituationen, at der skabes værdi og nye indsigter. Her opstår nemlig de nye forståelser og erkendelser, som senere kan integreres i personens handlingsmønstre. Det skyldes, at adfærdsprofilens teori om den menneskelige adfærd udfoldes i denne samtale og forbindes til Josefines konkrete adfærd. Forståelsen og bevidstgørelsen af egen adfærd, herunder præferencer, foretrukne arbejdsmetoder og tænkemåder, er meget centralt og også det, Josefine lægger vægt på. Som Josefine nævner, var hun egentlig godt klar over mange af sine adfærdstræk, men ikke bevidst om, hvordan hun kunne arbejde med dem fremadrettet. Arbejdet med adfærdsprofilen og især tilbagemeldingen skaber altså en bevidsthed og en dybere forståelse for egen adfærd. Elementer som gør, at Josefine får øjnene op for nogle nye aspekter af sig selv. Ny viden om sig selv, som hun kan bruge til bevidst at ændre eller fastholde sin adfærd. Et personligt og professionelt redskab Netop muligheden for at deltagerne kan sætte deres nye forståelse og bevidsthed om sig selv i spil, er pointen med

35 35 adfærdsprofilerne. Det bliver et redskab til at se og forstå verden med Josefines egne ord, et redskab til at se mange af de relationer man har i en ny kontekst og måske forstå nogle mønstre. For selvom adfærdsprofilen handler om Josefines egen person og forståelsen tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer, så er det også et redskab til at forstå andre personer og deres adfærdsmønstre. Som Josefine forestiller sig, vil hendes nye viden om de fire forskellige farver, som repræsenterer hver sin adfærdstype, kunne bruges til at få en dybere og mere grundlæggende forståelse for familiens, veninders og kollegaers adfærd. En af adfærdsprofilens konkrete anvendelsesmuligheder er, som Josefine selv er inde på, at bruge den nye viden i konfliktsituationer eller til at undgå dem. Idet forståelsen af de fire adfærdstyper hjælper til at forklare, hvorfor en person handler, altså personens motivation og intention med handlingen, så giver det også en bedre mulighed for at forstå den andens bevæggrund for at handle. Når man forstår sin modpart bedre, er der også bedre chancer for, at en konfliktsituation ikke opstår eller at situationen kan håndteres mere problemfrit. Det afgørende er, at Josefine med baggrund i adfærdsprofilen har fået ny viden om, hvorfor personer arbejder eller agerer, som de gør. Denne dybere forståelse er et bedre udgangspunkt for en eventuel ændring eller accept af (konflikt)situationer og dermed noget, man kan have glæde af i mange situationer. Et værktøj til selvindsigt At kende sig selv og sine kompetencer er afgørende i den middelbaserede tilgang til iværksætteri, der arbejdes med i Studentervæksthus Århus. Derfor er kompetenceafklaring et vigtigt element i iværksætterforløbene i Studentervæksthus Århus. Personprofilen er et værktøj, der kan hjælpe med til at sætte gang i en proces, som kan lære den studerende mere om sine kompetencer og starte en refleksion over egne midler. Det er personprofileringsværktøjer, der giver modtageren en forståelsesramme for egen adfærd, styrker og svagheder samt et sprog, der gør det muligt at tale med andre om disse kompetencer. Det at kende sine egne adfærdsmønstre indgående går godt i spænd med nogle af Studentervæksthus Århus grundlæggende teoretiske principper, som f.eks. Saras Sarasvarthys (2011) Bird-in-the-hand Principle og Anne Kirketerps (2011) tanker om Selvindsigt og Refleksion i forbindelse med skubmetoden. Adfærdsprofilen er et psykologisk baseret personprofilværktøj. Den adfærdsprofil, som Studentervæksthus Århus anvender, er udviklet af analysefirmaet e-stimate. Det teoretiske afsæt er Adlers personlighedsmodel, justeret i forhold til nyere teorier om de grundlæggende menneskelige drivkræfter. Adfærdsprofilen udfærdiges på baggrund af en række foruddefinerede spørgsmål, som belyser, hvilken adfærd personen er mest og mindst tilbøjelig til at udvise. Personen svarer på en række spørgsmål, som bliver analyseret og udgør selve adfærdsprofilen i form af Sandbox Uge

36 36 Sandbox Uge en rapport med grafiske fremstillinger og uddybende beskrivelser. På baggrund af rapporten modtager personen personlig feedback på sin profil, hvilket giver et indblik i den bagvedliggende teori og forståelsen for rapportens resultater. Alle Sand Box-deltagerne får lavet en adfærdsprofil som det første element af forløbet, og i Take Off tilbydes adfærdsprofilen til alle, der har interesse i at få lavet en. Studentervæksthus Århus har en styrkebaseret tilgang til anvendelse af adfærdsprofilen. Det vil sige, at der fokuseres på hvilke styrker, profilen viser, og hvordan man fremadrettet kan få mest muligt ud af dem. Adfærdsprofilen er altså med til at belyse den studerendes styrker og muligheder og den giver en forståelse for, hvad der kan virke svært eller tungt for den studerende. I studentervæksthuset bruges profilen også til at starte en snak om, hvilke kompetencer den studerende ikke besidder og måske kan have gavn af at hente ind i projektet fra andre. Den indsigt kan bruges i alle sammenhænge, der handler om salg, kommunikation, forhandling og ledelse områder den studerende i sit møde med iværksætteri på et tidspunkt vil have brug for og bevæge sig ind på for bedre at kunne forstå modparten. E-stimates adfærdsprofil er bygget op omkring to akser. På den ene aske vurderes der, om man primært er ekstrovert eller introvert, og på den anden akse vurderes det, om man primært er orienteret mod fakta eller følelser. Det giver fire udfaldsvinduer, som i e-stimates model har fået de fire farver rød, gul, blå og grøn. Adfærdsprofilens resultat viser, hvor domineret den enkeltes adfærd er af henholdsvis røde, gule, blå og grønne personlighedstræk. De fleste adfærdsprofiler er domineret af en enkelt eller to farver, og det er disse, der vil præge personens adfærd mest. Farvekoderne er en simplificering af adfærdsprofilens resultat, og profilen giver derfor kun mening efter den times tilbagemelding, man får af en person, som er certificeret til at anvende e-stimates profileringsværktøj. Under den personlige tilbagemelding taler man om, hvad resultatet betyder for den enkelte, hvilke træk personen genkender og ikke genkender og hvordan resultatet kan bruges fremadrettet. Man kan være ekstrovert og introvert på to forskellige måder. Som ekstrovert vil man enten gerne sætte sig aftryk på tingene og have en finger med i spillet, eller også kan man bare godt lide at være i centrum for at lave sjov og ballade. Som introvert vil man enten gerne finde ro i fordybelse og refleksion og er derfor tilbageholdende, eller også mener man, at man ikke selv altid er vigtigst og holder sig derfor tilbage for at give andre pladsen. På den anden akse handler det om, om man primært er orienteret mod fakta eller følelser. På den ene side er man primært kognitivt orienteret, altså fokuseret på viden og fakta, og på den anden side af aksen finder man personer, som er fokuseret på følelser og intuition. De fire udfaldsrum i personprofilen repræsenterer 4 grundlæggende motivationer, drives og måder at agere på. I modellens øverste venstre hjørne finder man de RØDE personer, som er ekstroverte, henter energi fra sine omgivelser og primært orienterede mod fakta. Røde personer er resultatorienterede og målrettede. De sørger for, at