Renovering med omtanke

Transkript

1 Oktober ÅRGANG Renovering med omtanke Se mere side 18 Dit boligselskab er kun få klik væk! Læs side 2 Smidt ud af lejligheden efter kriminalitet Mere side 8 Helhedsplanen hjælper unge i job Se side 12

2 NY HJEMMESIDE I ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB Velkommen til Dit boligselskab er kun få klik væk! 2

3 Nem opskrivning til bolig Intranet Få din egen side Mere om fremtiden Vælg mellem 72 sprog Det er din adgang til hjemmesiden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Læs om de mange muligheder for at blive skrevet op til en bolig eller få mere at vide om dit boligselskab. Det er blot at klikke på din pc. er din indgang til en informativ hjemmeside, som Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe præsenterer for dig, næste gang du klikker ind på din computer for at finde nyt fra boligselskabet. Du kan se dine muligheder for at blive skrevet op til en anden bolig eller læse om boligselskabets historie. Måske skal du også lige finde telefonnummeret på dit lokale ejendomskontor i afdelingen. er din indgang til alle oplysninger. Du har også mulighed for at finde svar på de mest gængse spørgsmål om boligforhold. Hjemmesiden har fået et kraftigt ansigtsløft. Og meget nyt er kommet til. Den er lettere at finde rundt på. Og vi har i første omgang valgt at udbygge hele afsnittet, hvor du kan se beskrivelser af alle afdelinger med nye foto og plantegninger af mange boliger. Senere kommer muligheden for at kunne få alle oplysninger om din egen bolig. Lige fra indskuddets størrelse, over den aktuelle husleje og varmeregnskaber, fortæller John Bruun-Pedersen, der er it-chef i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Nem opskrivning til bolig Der er rift om boligerne i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Med den nye hjemmeside bliver det let at finde en bolig samt at blive skrevet op. Det hele sker gennem hjemmesiden, hvor du kan søge bolig efter huslejens størrelse og boligens type, antal værelser, hvor boligen ligger henne, og om det er tilladt at holde husdyr. Og ikke mindst hvor lang ventetid, der er på en bolig i den enkelte afdeling. Det er også muligt at betale for opnoteringen via hjemmesiden. De, der i dag er skrevet op til en bolig i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, får i det opkrævningsbrev, boligselskabet sender ud i forbindelse med fornyelsen af opnoteringen, at vide, at det fremover kan ske via hjemmesiden. Alt sker på sikre sider, så der ikke er oplysninger, som ligger og flyder rundt. Få din egen side Hvis du søger, og er skrevet op til en anden bolig og bor i Arbejdernes Boligselskab, så har du muligheden for at blive aktiv søgende ved at klikke på hjemmesiden så kan du navigerer rundt og træffe dit valg ved hjælp af dit interessentnummer eller din adresse. Men det er en forudsætning, at du har sendt din adresse samt fødselsdag og år til udlejning@abg.dk, som i løbet af tre arbejdsdage sender en kode til dig, som du skal bruge første gang, du logger på siden. Ansøgere til en bolig, og som ikke bor i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, har samme muligheder for at gå ind på hjemmesiden og navigerer rundt og træffe valg ved hjælp af interessentnummeret eller adressen. Mere om fremtiden Bor du i en af de boliger, som er i Arbejdernes Boligselskab, er der planen, at du i fremtiden kan klikke ind på oplysninger om din egen bolig. Du vil her i Boligbladet og på hjemmesiden kunne læse, hvornår det er muligt. Det er også planen, at du kan se, hvad du betaler i husleje, læse husordenen, se varmeregnskaber, finde oplysninger om a conto varme og tv-afgift, hvor stort dit indskud er samt om vedligeholdelse af boligen. Det bliver også muligt at rette i dine personlige oplysninger. Intranet Kort sagt det bliver i fremtiden lettere at finde og få de oplysninger om din bolig, som kun du har adgang til. Samtidig bliver det også lettere for afdelingsbestyrelsernes medlemmer, som gennem et intranet kan få adgang til regnskaber, budgetter og meget andet, som de har brug for i bestyrelsesarbejdet. Der bliver også intranet for boligselskabets bestyrelse, for medarbejderne og medlemmer af de udvalg, der er i Arbejdernes Boligselskab. Vælg mellem 72 sprog Skulle der være nogen, som ikke har computer og dermed kan benytte sig af de mange muligheder via så kan de henvende sig til boligselskabet og få hjælp. Det er også værd at bemærke, at hjemmesiden ved et klik kan blive oversat til 72 sprog. Det er bare at vælge. 3

4 Nyt på kvisten i Lyngparken 1 Før og nu. Facaden mod de grønne arealer i Lyngparken 1. Det blev et farvel til 1970 er-looket, da Lyngparken 1 besluttede sig for at skifte vinduer og et goddag til den type vinduer, som afdelingen oprindeligt var opført med. Naturligvis ført op til dagens energikrav. Pris 9,6 millioner kroner. Beboerne sagde ja til en huslejestigning på 400 kroner. 4 Beboerne i de 76 boliger i Lyngparken 1 får nye vinduer samt sat kvistene i stand. Prisen for udskiftning af de mange vinduer løber op i 9,6 millioner kroner. Det svarer til en huslejestigning på cirka 400 kroner om måneden. De nye vinduer er af aluminium udvendigt, og den nye beklædning på kvistene er en plade, som ikke skal males. Dermed spares der på vedligeholdelsespengene fremover, når der ikke længere skal bruges penge på at male vinduer og kviste. Vinduer og kviste trængte til udskiftning. Og i november 2011 kiggede vi sammen med afdelingsbestyrelsen på vinduernes og kvistenes tilstand. Blandt andet åbnede vi en kvist for at se, hvordan tilstanden var. Den var rimelig, men en udskiftning var nødvendig, fortæller inspektør Jens Bielefeldt. 152 kviste I 1970 erne skiftede afdelingen vinduer ud i de 76 boliger og nedlagde dengang de franske altaner i kvistene, som vender ud mod afdelingens grønne områder. I stedet for altandøren blev der opført en brøstning i røde mursten frem for gule sten, som bebyggelsen ellers er opført i. Hver bolig har to kviste. Alt i alt 152 styk.

5 Nye kviste og vinduer samt nymalede døre på indgangspartierne i Lyngparken 1. Afdelingsbestyrelsen gik i gang med planlægning, og et beboermøde besluttede, at gennemføre projektet. Men ved licitationen viste det sig, at udskiftningen ville blive dyrere, så der måtte endnu et beboermøde til. Det blev igen til et ja. Arbejdet forventer vi er afsluttet til november 2013, fortæller Jens Bielefeldt. Tilbage til det oprindelige look Da afdelingen i 1970 erne droppede de franske altaner, blev der opført en brøstning i røde sten, men der blev den gang ikke tænkt ret meget på isolering. Den kommer nu på plads i det omfang, der har været teknisk muligt. I forbindelse med udskiftningen er afdelingen også gået tilbage til udseende på den type vinduer, som afdelingen oprindeligt var opført med, men ajourført til dages energikrav. Entredørene, som blev skiftet for nogle år siden, er samtidig blevet malet. Vi fjerner 1970 er-looket samtidig med, at der også blev råd til at udskifte ovenlys i badeværelserne. Vi havde budgettet med uforudsete udgifter, fordi vi ikke vidste, hvad vi kunne møde af problemer i form af råd og svamp, når vi gik i gang med arbejdet. Men de var ikke så store, som vi havde sat penge af til. Derfor blev der råd til også udskifte vinduerne i taget, fortæller Jens Bielefeldt. Sådan er finansieringen Prisen for hele udskiftningen kom op på 9,6 millioner kroner, hvor afdelingen får 2,1 millioner kroner fra Landsbyggefonden, 2 millioner havde afdelingen selv sparet op blandt andet ved at udsætte malerarbejdet på vinduerne i en årrække, så lånebehovet er 4,5 millioner kroner. Hvilket resulterer i en stigning i huslejen på cirka 400 kroner om måneden. Lyngparken 1 er opført i 1950 erne. 5

6 Så kom musikken ud i bebyggelsen Over tusinde beboere har i sommeren 2013 lyttet til Musik i Bebyggelsen, som bragte spillemændene ud til beboerne i fire afdelinger i Arbejdernes Boligselskab. Det har været rigtig godt til forrygende godt, lød vurderingen. Måske vender musikken tilbage i Foto: Kjell Hansen med flere. 6

7 Mange gange strømmede publikum til. Nogle gange strømmede regnen ned fra de lavt hængende skyer. Så kneb det med tilslutningen til den koncertrække Musik i Bebyggelsen, som hen over sommeren har rullet i fire boligområder inden for Arbejdernes Boligselskab. Ud af de 20 sommerkoncerter, vi afviklede, så var der regnvejr ti gange, men alligevel kunne vi notere, at Musik i Bebyggelsen har beboernes interesse. Hvis vi tæller hoveder, som stod foran scenen, så når vi op over tusinde tilhørere ved koncerterne. Og så har vi ikke talt de beboere, som lyttede med fra altanerne, fortæller Peter Christiansen fra Kongshvileparken, der var en af initiativtagerne til Musik i Bebyggelsen. Der var fri og gratis adgang for alle beboere i Arbejdernes Boligselskab. Vi må som alle andre leve med, at vejret ikke altid egner sig til udendørskoncert, men vi kan konstatere, at der, trods vejret, var stor tilfredshed med og glæde over, at spillemændene kom til bebyggelsen, ligesom gårdmusikanterne i gamle dage drog rundt i gårdene og spillede, siger Peter Christiansen. Ud med musikken hvor folk bor Han peger på, at musikken og kulturen skal ud der, hvor folk bor. Det skal være nemt at komme derhen. Altså ingen lang transport. Og heller ikke de store problemer med påklædning. Kun regntøj, hvis det er nødvendigt. Og du må gerne tage din egen stol med. Det er lettere at droppe ned på plænen, end at tage bus og S-tog ind til byen for at høre en koncert. Derfor tilbuddet Musik i Bebyggelsen. Et spørgeskema, hvor de lokale beboerrepræsentanter kunne krydse af fra 0 som det ringeste over til 5, som er forrygende godt, viser, at koncerterne har fået kryds i enten rubrik 4 eller 5. Så det er en blanding af rigtig godt og forrygende godt, noterer Peter Christiansen med tilfredshed. Måske også i 2014 Tilfredsheden giver samtidig mod på, at der også i 2014 skal være Musik i Bebyggelsen. Men der er det men, at der skal penge til. Uden tilskud fra Gladsaxe Kommune, Arbejdernes Boligselskab samt fra Stationsparken, Kildeparken, Stengårdsparken og Kongshvileparken ville det ikke have været muligt at holde koncerterne i Budgettet var i 2013 på kroner. Det samme som Musik i Bebyggelsen modtog i samlet tilskud. Vi har mod på at arrangere Musik i Bebyggelsen i Logistikken med at flytte de to scener rundt mellem bebyggelserne fungerede perfekt med hjælp fra ejendomsfunktionærerne, ligesom alt det øvrige arbejde med koncerterne også fungerede med succes. Alt det praktiske er på plads til en gentagelse, men vi skal også have økonomien på plads, konstaterer Peter Christiansen. Klassisk på programmet Måske kommer der en ændring i sammensætningen af koncerter. Peter Christiansen så gerne, at der kom noget mere klassisk musik med i repertoiret. Kun fire af koncerterne havde et klassisk repertoire. Vi er omgivet af tidens musik hele tiden, så en vægtigere klassisk andel, tror jeg vil være med til at vise, at musik og musikoplevelse er meget andet, end det, der lige nu spilles på alle kanaler, siger Peter Christiansen fra gruppen, der stod bag Musik i Bebyggelsen Koncertrækken begyndte søndag 26. maj i regnvejr og sluttede søndag 8. september i regnvejr. Hver koncert varede en time. 7

8 Kriminelle handlinger kan betyde opsigelse af lejligheden 8

9 Højesteret finder, at det er i orden at smide to familier ud af deres lejligheder på grund af sønnernes kriminelle handlinger. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kender også til problemet. En familie er smidt ud. Boligminister Carsten Hansen er tilfreds med dommen i Højesteret, som har afgjort, at boligselskaber kan smide beboere ud på baggrund af kriminalitet. Det sikrer boligselskaberne et vigtigt værktøj til at skabe tryghed, siger ministeren. Også Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kender til problemet med husstande, hvor et medlem af husstanden, er dømt for kriminelle handlinger i boligafdelingen. I et tilfælde blev hele familien sat ud af boligen på grund af et familiemedlem blev dømt for brandstiftelse. Og så tilbage til dommen fra Højesteret: I sin gode ret Brabrand Boligforening fik i slutningen af august 2013 Højesterets ord for, at boligforeningen var i sin gode ret til at smide to familier ud på grund af sønnernes kriminelle handlinger. Dermed har Højesteret stadfæstet landsrettens dom og vurderet, at det ikke er i strid med menneskerettighederne, at en hel familie kan opsiges fra en lejlighed, hvis blot et enkelt af familiemedlemmerne er dømt for kriminalitet. Og den dom er boligminister Carsten Hansen tilfreds med. af husordensreglerne. Det er et vigtigt værktøj for boligselskaberne, som jeg er sikker på også har en præventiv effekt, og som vil øge trygheden i vores boligområder, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter. Smidt ud Familien, der boede i Arbejdernes Boligselskab, gik til retten for at få udsættelsen af boligen omstødt, men både byretten og Østre Landsret fastslog i sine domme, at boligselskabet godt kunne opsige lejemålet. Der blev rejst to andre sager, hvor lejerne selv fraflyttede boligen, inden sagen nåede retten. I Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er man meget opmærksom på problemet med, og der er en nul-tolerance politik, der betyder, hvis en fra husstanden bliver dømt for at have udført kriminelle handlinger i boligafdelingen, vil hele familien blive sat ud af lejligheden. Vigtig dom Det er en vigtig dom. Dermed har boligselskaberne rettens ord for, at de kan opsige de familier, hvor enkelte familiemedlemmer skaber utryghed i vores boligområder med grove overtrædelser 9

10 Kilometervis af nye rør i Torveparken Tiden var moden til at udskifte vandrør og fjernvarmerør i jorden. Nogle havde ligget i jorden siden 1950 erne. Prisen ligger i omegnen af 15 millioner kroner, men huslejen stiger ikke. Beboerne i Torveparken havde gennem årene sparet op til udskiftningen. 10

11 Torveparken er ved at afslutte et projekt, som har stået på siden 2012, dog med en planlagt vinterpause. Alle vandrør og fjernvarmerør i jorden skulle skiftes. Torveparken, der består af 1- og 2 plans rækkehuse samt 3 etagers blokke, er opført i årene Der er 336 lejemål. Det har givet et stort gravearbejde, som alle beboere har været berørt af. Arbejdet skulle foregå på smalle stier, på grønne arealer, henover parkeringspladser samt ved indgangspartierne til ejendommene. Store grønne arealer har været midlertidigt inddraget som parkeringsplads. Alle grønne arealer, stier m.v. bliver ført tilbage til det oprindelige, fordi Gladsaxe Kommune betragter landskabsarkitekturen omkring Torveparken som bevaringsværdig. Opsparing Fordi afdelingen gennem årene har sparet op gennem henlæggelser, kommer der ingen huslejestigning. Prisen for alle de nye fjernvarmerør og vandrør ligger i omegnen af 15 millioner kroner, som dels dækkes af afdelingens trækningsret i Landsbyggefonden, dels af de penge som afdelingen selv havde i kassen. Men der kan løbe ekstraomkostningerne på, alt efter hvad der opstår af uforudsete problemer undervejs. Rørinstallationerne i selve ejendommene bliver ikke skiftet. Afdelingsbestyrelsen i Torveparken har altid haft den opfattelse, at det er bedst at spare op til planlagt vedligeholdelse. Opsparingen giver samtidig en renteindtægt. Kort sagt er det bedre at have en renteindtægt end en udgift til renter. Det er med til at begrænse huslejestigninger, konstaterer Steen Pedersen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Torveparken. Tidens tand Tiden var moden til at udskifte rørene. Vi oplevede med jævne mellemrum, at der var vandrør eller varmerør, som sprang. Og ikke planlagte opgravninger er ikke hensigtsmæssige, idet biler kan blive spærret inde af udgravninger og hver gang koster det penge samtidig med, at man skyder problemet foran sig, fortæller inspektør Frank Kongsbak fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Både fjernvarmerørene og vandrørene blev oprindeligt lagt i betonkasser, som er placeret i jorden med dække over. Tidens tand blandt andet i form af sivende vand iblandet vinterens tøsalt betød, at alle rør skulle skiftes. Preisolerede rør Alle nye rør er preisoleret efter nutidens høje standard, fortæller Frank Kongsbak, der har stor ros - for smidighed og omtanke - til håndværkerne, som stadig er i gang med rørlægningen med tilhørende gravearbejde på de snævre stier, og til de tålmodige beboere, hvis hverdag påvirkes af arbejdet. Også formanden for Torveparken Steen Pedersen har ros til håndværkerne for smidighed i forbindelse med arbejdet, og til beboerne for deres tålmodighed og forståelse i forbindelse med opgravningen. Kort om Torveparken afdeling 22 Grøn, grønnere ja fortsæt selv. Torveparken ligger med en god blanding af lave etageejendomme og rækkehuse i et stort, attraktivt grønt område. Velholdt og frodigt. Gode legepladser. Rækkehusene har adgang og brugsret til egen have foran boligen. Torveparken ligger ikke kun i et grønt område. Hele afdelingen fremtræder vel vedligeholdt. Vil du se mere grønt, så ligger Torveparken tæt på Kagsåen. Busforbindelser til Herlev, Husum og Søborg ligger i umiddelbar nærhed, fremgår det af beskrivelsen af afdelingen på Torveparken ligger i Mørkhøj på Åstedvej, Ottingvej, Nisumvej, Rybjerg Allé, Debelvej, Ilbjerg Alle og Mørkhøjvej. Alle har postnummer 2730 Herlev. Etagebyggeri samt rækkehuse i 1 og 2 plan. I alt 336 boliger, heraf 64 stk. 2-rumsbolig 69 m 2, 147 stk. 3-rumsboliger m 2 samt 125 stk. 4-rumsboliger 86 m 2. En 4-rumsbolig på 86 m 2 koster. måned kroner plus a conto varme 630 kroner samt antenneafgift 378 kroner. I alt pr. måned kroner pr. 1. oktober

12 Helhedsplan hjælper unge i job Men jobbene og lærepladserne hænger ikke på træerne så sig til, hvis du har kendskab til ledige fritidsjob og lærepladser. Målet er at få 25 unge fra Høje Gladsaxe i fritidsjob og videre i en ungdomsuddannelse. Det er en del af Helhedsplanen, som rækker frem til

13 Jannie Møgelgaard er leder af beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe. Helhedsplanen for Høje Gladsaxe følger op på de resultater, der er opnået i perioden Parterne er i helhedsplanen er, foruden Gladsaxe kommune, de fem boligorganisationer FSB, 3B, Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, AAB og Lejerbo. I perioden frem til 2016 er der blandt andet aktiviteter inden for disse områder: Udsatte grupper. Børn, unge og familier. Kultur og fritid. Udannelse og beskæftigelse. Arbejdstøjet er for længst fundet frem, når det gælder indsatsen i de fire indsatsområder, der er en del af Helhedsplanen for Høje Gladsaxe. Målet er, at aktiviteterne tilsammen skal skabe et boligområde med en større grad af civil sammenhængskraft samt et bedre image i resten af Gladsaxe og omegn Satser benhårdt Undersøgelser viser, at unge der har haft et fritidsjob har meget lettere ved at finde job som voksne samt gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor satser vi benhårdt på at få finde fritidsjob til unge mellem 15 og 17 år, som vi gerne vil hjælpe ud i et fritidsjob, fortæller Jannie Møgelgaard, der er leder af beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe. Målet er at få 25 unge mellem 15 og 17 år ud i et fritidsjob, og indtil nu er seks unge kommet i et fritidsjob. Og det går rigtig godt for dem. Så har du en mindre virksomhed og har brug for hjælp nogle timer om ugen, så hører beboerrådgivning gerne fra dig. Det er unge som har brug for lidt ekstra støtte og vejledning, både drenge og piger er med i projektet. er stor risiko for at de yngre unge, vælger at gå den forkerte vej. Det giver de unge selvværd at tjene egne penge, der kan dække et behov, når lommepengene fra forældrene ikke rækker. Det har også betydning for den enkelte unge, at der er nogen, som har brug for dem. Vi kører fortsat projektet med lommepenge, hvor de helt unge under 15 år tjener lommepenge ved at hjælpe ved arrangementer og andre praktiske gøremål samt andre småjob rundt i bebyggelsen. Men vi skal hjælpe de 15 til 17 årige videre i rigtige job, fortæller Jannie Møgelgaard. Det må være herligt for en håndværker, mener Jannie Møgelgaard, hvis der en gang eller to om ugen kom en ung og ryddede op i håndværkerbilen eller hjalp med lettere oprydning på værkstedet. De seks virksomheder som indtil videre er tilknyttet er meget forskellige, men alle har plads til at gøre en forskel for de unge. Får en mentor tilknyttet Alle de unge der er i projektet får tilknyttet en jobmentor, der kan støtte og hjælpe undervejs, hvis der opstår spørgsmål og situationer, som den unge umiddelbart ikke selv kan klare. Det gælder både over til virksomheden, forældrene og til skolen. Mette M. Sørensen fra Gladsaxe Kommune er tilknyttet beboerrådgivningen, og det er hende både den unge, som gerne vil have et fritidsjob og virksomhederne, Giver selvværd De unge kommer fra et boligområde, hvor kriminalitet er en del af hverdagen, og der 13

14 der gerne vil have en fritidsjobber, skal kontakte. Du kan også melde dig som frivillig mentor for en eller flere unge. Og dermed være en rollemodel for den unge. Nyttige kompetencer Formålet med at få de unge i fritidsjob er, at det giver et forspring, fordi du får nogle kompetencer, som kan bruges i fremtiden. At blive selvstændig, tage initiativ, arbejde sammen med andre og tage et ansvar. Du lærer også at møde til tiden, og at det får konsekvenser, når du ikke opfylder de krav, som virksomheden stiller. De unge får også et netværk, fortæller Jannie Møgelgaard om formålet med at skaffe unge i fritidsjob. De unge skal ansættes på lige vilkår med andre. Ungeråd i Høje Gladsaxe Høje Gladsaxe har i dag en stor gruppe unge med mange forskellige resurser, som gennem de sidste fire år fungeret som en slags resursepersoner for områdets andre unge. Der var et behov for et råd som ligger udenfor klubregi, med mulighed for at unge helt op til 25 år kan deltage. Høje Gladsaxes Ungeråd skal fungere som en rugekasse til det ordinære beboerdemokrati og styrke dem til at opstille til afdelingsbestyrelser. Men det er også vigtigt, at de unge i Ungeråd får kompetencer, som kan kvalificere dem i forhold til job og uddannelse. Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år. Både drenge og piger, fortæller Jannie Møgelgaard. Velfungerende Ungeråd Vi har fået et rigtigt Ungeråd. Det har taget lidt tid at finde strukturen for rådet, men jeg synes, at det er lykkes rigtig godt. De mødes en gang om måneden, hvor de planlægger aktiviteter for de næste tre måneder. Der er valgt formand, en ansvarlig for Facebook samt nedsat en række grupper med forskellige opgaver. Og så er der generalforsamling en gang om året, fortæller Jannie Møgelgaard. Helt konkret har Høje Gladsaxes Ungeråd arrangeret og stået for arbejdet med openair filmen, som samlede næsten 600 beboere fra Høje Gladsaxe. Ungerådet hjalp også til ved både cirkus og markedsdagen. Det er en gruppe unge, der har masser af visioner, og energi som de gerne vil bruge i deres eget boligområde, de vil gerne gøre en forskel. Som de selv siger, så kan de se en forskel på miljøet på de sidste fem år. Det er blevet mere råt, og tonen mellem børnene er blevet hård, så de vil gerne skabe nogle positive oplevelser i området. Vil du vide mere? Har du kendskab til et ledigt fritidsjob til en ung mellem 15 og 17 år, eller kan du selv tilbyde et, så kontakt uddannelse- og jobmentor Mette M. Sørensen, Beboerrådgivningen Høje Gladsaxe på telefon eller send en til mestor@gladsaxe.dk Kunne du tænke dig at være frivillig i dit beboerområde Høje Gladsaxe for eksempel som mentor, eller i andre beboertilbud, så kig ind til Beboerrådgivningen og få en snak, så giver de en kop kaffe. Beboerrådgivningen finder du på Høje Gladsaxe Torv 2, 2860 Søborg. Åbningstiden og telefontiderne er mandag mellem klokken 10 og 12. Onsdag mellem klokken 16 og 18. Fredag mellem klokken 10 og 12. Du kan også ringe på telefon Du kan også sende en til info@hojegladsaxe.dk Ansatte i Beboerrådgivningen er: Høje Gladsaxes Ungeråd har masser af energi og visioner, som de gerne vil bruge i deres eget boligområde. Beboerrådgiver: Jannie Møgelgaard, mobiltelefon jm4700@beboerraad.dk, Projektleder: Mohammed Sobhie, mobiltelefon ms4700@beboerraad.dk Uddannelsesmentor: Mette M. Sørensen, mobiltelefon metsor@gladsaxe.dk På kan du altid finde nyt. Og du kan også læse helhedsplanen i sin helhed. 14

15 Morgenvækningen stod Gladsaxe Pigegardes tamburkorps for. Lokale riddere, forstærket med inviterede riddere fra Høje Gladsaxe, invaderede Kongshvileparken som en del af et rollespil for børn. Kongshvileparken festede igennem Morgenvækning af beboerne ved tamburkorps og med morgenbrød leveret til døren med efterfølgende fælles kaffebord. Kække riddere forsvarede Kongshvileparken, da afdelingen i august rundede 60 år. Med marchtrommer og fløjter blev beboerne i Kongshvileparken vækket klokken af Gladsaxe Pigegardes Tamburkorps. De, der ikke allerede var oppe lørdag 17. august 2013 klokken 08.00, fik så en musikalsk påmindelse om, at der uden for hver boligs dør var leveret en pose med tre stykker morgenbrød. Anledningen var, at Kongshvileparken markerede, at det var 60 år siden, at bebyggelsen blev opført. Festen varede til klokken Så der var fest dagen lang. Omkring to tredjedel af de 350 beboere deltog på den ene eller anden måde i festlighederne. God kaffe tager tid I kan supplere morgenbrødet med smør, ost, marmelade og ikke mindst kaffe fra Mr. Beans Coffie vogn, som server espresso, cappuccino, cafe latte, coco kaffe, vanilla, mokka chokolade og chai, stod der i dagsprogrammet for jubilæumsfesten. Det var god kaffe som blev serveret. Der var konstant kø ved kaffe vognen Over hundrede beboere valgte at supplerede det leverede morgenbrød ved at dukke op i festteltet på boldbanen i Kongshvileparken. Her gav Gladsaxe Pigegarde en koncert, men børnene kunne forlyste sig i en hoppeborg. Kongshvileparken blev fra middagstid invaderet af riddere, både lokale og inviterede riddere fra Høje Gladsaxe, som deltog i et rollespil for børn. Der blev kæmpet bravt med sværd og høje råb, da fjender, djævle og andet djævelskab blev drevet ud fra området af de kække riddere af Kongshvileparken. Bagefter blev Ridderen af Kongshvileparken kåret. Der var også mulighed for ansigtsmaling, så dem, som ikke så farlige ud, kunne komme til det. Om aftenen var der fælles middag med en egenbetaling i festteltet, hvor der efter middagen var musikalsk underholdning og dans til de små timer ved Stig Michael. Klokken sluttede festlighederne. 15

16 Fra skidt til godt genbrug Det gav problemer, da Gladsaxe Kommune i april 2013 begyndte indsamling af metal og plast, som borgerne havde sorteret fra dagrenovationen. Det er blevet meget bedre, fastslår driftschef Henning Juul Hovmand fra Arbejdernes Boligselskab, der også peger på kommende besparelser. Armene har både været oppe i begejstring over indsamlingen af metal, plast og papir, men de har også været nede i afmagt hos ejendomsfunktionærerne i Arbejdernes Boligselskab. Men armene har mest været i vejret over indsamlingen, som blev sat i værk i april 2013, så succesen er inden for rækkevidde. Og langt de fleste steder inden for Arbejdernes Boligselskab er indsamlingen i god gænge. Men det var op ad bakke i starten, hvor containerne ikke blev tømt til tiden eller Flere steder i Stationsparken 1 er der opstillet beholdere til indsamling af plast og metal. var for små. Beboerne skulle også vænne sig til den nye indsamling. Vi har lige gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt vore varmemestre, og den viser en jævn tilfredshed efter ordningen har været i gang i et halvt år, fortæller driftschef Henning Juul Hovmand, Arbejdernes Boligselskab. Tre med pil opad Varmemestrene kunne give karakter på en skala fra et til fem, hvor et var skidt og fem fremragende. Undersøgelsen viser et stort tretal med pil opad. Men der er også steder, hvor karakteren ligger på et altså skidt. Gennem spørgeskemaet tog vi temperaturen på, hvordan ordningen fungerer i afdelingerne, konstaterer Henning Juul Hovmand. Arbejdernes Boligselskab er jævnligt i dialog med kommunen om storskraldordningen. Driftschefen opfordrer de beboere, som oplever problemer med skrald, til at kontakte deres varmemester, så der kan blive fulgt op på problemet. Boligselskabet håber, at beboerne fortsat vil bakke op om ordningen, selv om der har været startvanskeligheder. Alt andet lige vil storskraldsordningen både være god for miljøet, men også give mindre dagrenovation i fremtiden, så der skal bruges færre containere til dagrenovation, og det vil give nogle gode besparelser, understreger Henning Juul Hovmand. Der er penge i skidtet Målet med storskraldindsamlingen er, at bruge de værdifulde ressourcer i affaldet bedst muligt. Tidligere er mange materialer blot kørt til forbrænding sammen med resten af dagrenovationen, da det har været for besværligt at sortere det fra til genanvendelse. Det giver Gladsaxe Kommune en indtægt på omkring 2,2 millioner kroner, som er kommunens andel af indtægterne ved salg af genbrugsmaterialerne. Tak for engagementet I Gladsaxe Kommune er man godt klar over, at ordningen har været plaget af alle kendte børnesygdomme, hvor der er trukket store veksler både på ejendomsfunktionærerne og beboerne. Men nu fungerer det. 16

17 Hvad sker der med dit affald? Når dit plastik er blevet indsamlet, bliver den sendt til en behandlingsvirksomhed, som sorterer og neddeler plasten yderligere. Herefter bliver plasten vasket, så den er klar til at blive brugt igen. Den behandlede plast sælges videre til produktionsvirksomheder.når vi genbruger plastik, sparer vi på den råolie og gas, der bliver brugt til at producere ny plastik. For hvert kilo genbrugsplast, vi producerer, sparer vi 1,9 kilo råolie. Derfor takker vi for det store engagement som borgene og viceværter har lagt i at få udnyttet ressourcerne i affaldet. Det er en flot indsats. Det har været en lidt hård indkøringsperiode, og vi beklager for de gener borgere og viceværter må have lidt. Vi har nu har lagt grunden til en rigtig god og fremtidssikret ordning, hvor vi passer på miljøet og udnytter ressourcerne allerbedst muligt, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst. To udfordringer To ting udfordrede den nye ordning for storskrald. Den ene var et it-system, som ikke fungerede. Det betød dårlig planlægning af ruter, manglende besked om tømningstider samt et system, som næsten brød sammen, så mange ringede forgæves for at få oplysninger. Den anden udfordring var af en helt anden og positiv - karakter. Nemlig at Gladsaxes borgere og boligforeninger tog sorteringen til sig fra dag nummer ét. Der blev sat væsentlig mere materiel op til indsamlingen af materialerne end forventet. Samtidig var borgerne hurtigere og bedre til at sortere de genanvendelige materialer fra, så beholderne blev væsentlig hurtigere fyldt end både affaldsansvarlige i boligforeningerne og forvaltningen havde forventet. Grøn succes Der er indsamlet 113 tons plast fra 1. april til 1. september. Det skal sammenlignes med at der i hele 2012 blev indsamlet 1,7 ton plast i storskraldsordningen. I de første fem måneder er indsamlet 148 tons metal i den nye ordning og i storskraldsordningen. Det er allerede mere end der er samlet hele året i 2012, hvor der blev indsamlet 114 tons metal i storskraldsindsamlingen. Af papir og glas er der indsamlet 267 tons papir og 166 tons glas, og det holdes op imod hvad der indsamles i de offentlige genbrugsbeholdere. God til at melde sig til De større ejendomme var særligt gode til at melde sig til den nye ordning. Der blev Hvad bliver dit plastaffald til? Dit plastaffald kan blive genbrugt til at lave alt lige fra plastikspande og barbiedukker til fleecetrøjer. Vidste du, at en almindelig husstand kan indsamle 17 kilo plast om året. Det kan blive til ca. 600 nye flasker. Hvad sker der med dit metalaffald? Det metal, du er med til at samle ind, består af blandet aluminium og metal. Det eftersorteres, inden det omsmeltes og genanvendes til nye søm, dåser, stegepander og andre produkter. Udover at spare ressourcer, når man genbruger metal, så sparer man også rigtigt meget affald. F.eks. producerer man 85,4 kilo affald, når man skal udvinde ét kilo nyt aluminium. For at lave et kilo genbrugsaluminium producerer man kun 3,5 kilo affald. Hvad bliver dit metalaffald til? Det afhænger af, hvilken type metal, der er tale om. Men smider du f.eks. syv kapsler fra dine sodavand ud, så giver det nok metal til at fremstille en konservesdåse. Vidste du, at 560 kilo metal kan blive til 20 cykler, 70 stegepander eller søm. Hvad sker der med dit glasaffald? Efter dit glas er blevet indsamlet, bliver det presset sammen i bilen. Det vil sige, at der ikke bliver nogle hele flasker at sende til skylning. I stedet farvesorteres glasskårene på et behandlingsanlæg, hvor de også bliver vasket. Herefter sælges de videre til en produktionsvirksomhed, som smelter glasset om til f.eks. konservesglas. Hvad bliver dit glasaffald til? Dit glasaffald bliver brugt til at lave nyt glas, f.eks. konservesglas til marmelade. Vidste du, at en almindelig husstand kan indsamle 27 kilo glas om året. Det kan blive til ca. 50 nye vinflasker om året. Hvad sker der med dit papiraffald? Når dit papiraffald er blevet indsamlet, sendes det til en behandlingsvirksomhed, hvor det bliver sorteret og inddelt i over 60 forskellige grupper. Papiret bliver også renset for trykfarvej18 og andet, så det er rent igen. Så bliver det presset til store papirballer, der bliver solgt til produktionsvirksomheder. Papirfibre kan genbruges helt op til syv gange. Hvad bliver dit papiraffald til? Produktionsvirksomhederne laver en grød af papirfibre med en blanding af helt nye fibre og genbrugsfibre for at lave nyt papir. Blandingsforholdet afhænger af, hvilken slags papir, der skal laves.hvidt printerpapir indeholder ikke særligt meget genbrugspapir, hvorimod aviser er lavet af 100 procent genbrugspapir. Vidste du, at en almindelig husstand kan indsamle 145 kilo papir til genbrug om året. Det kan blive til ca nye aviser. sat væsentlig mere materiel ud til indsamling end forventet mere end dobbelt så mange beholdere. Det faldt i god tråd med, at jo tættere på borgerne containerne står, jo nemmere er det at sortere, og jo mere bliver indsamlet. Men sorteringen kan nogle steder blive bedre og det viser sig, at nogle affaldstyper driller lidt og derfor præcisere kommunen, hvor du skal smide skal mælke- og juicekartoner hen. De skal i dagrenovationen og ikke til genanvendeligt papir, ligesom pizzabakker også skal i dagrenovationen og ikke i pap-containere 17

18 Renovering med omtanke Pileparken 4 i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe hører til de bebyggelser, som har masser af kvaliteter, der er værd at værne om. Almene boligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne rummer store arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter. Disse kvaliteter er under pres. Nu er der hjælp at hente for beboere og afdelingsbestyrelser, inden beslutningerne træffes. Kulturarv er andet end herregårde det er også almene boliger. 18 Rigtige mange almene boliger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er fra 1940 erne og 1950 erne. Mange af dem står over for en renovering. Både ude og inde. Men det kan være svært at træffe de rigtige beslutninger, når den store renovering skal planlægges - men nu er der hjælp at hente. Mange forbinder dog først og fremmest begrebet kulturarv med herregårde, palæer, bindingsværk og andre bygninger, der umiddelbart fremstår som gamle. Men efterhånden omfattes også modernismens bygninger af en bevaringsinteresse, og vi begynder at indse, at et kapitel i vores bygningshistorie vil gå tabt, hvis ikke også denne bygningsperiode er repræsenteret i vore omgivelser. Arbejdernes Boligselskab og Gladsaxe Kommune har indgået en energiaftale i forbindelse med renovering af Kildeparken 1, som er boligselskabets største afdeling med 380 lejligheder. Kildeparken 1 er et velvalgt eksempel på kvalitetsbyggeri fra 1950 erne. Masser af kvalitet Almene boligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne rummer store arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter. Disse kvaliteter er under pres, da øgede krav til boligkvalitet og mindre brug af energi i de kommende år gør renoveringer og ombygninger af bebyggelserne nødvendig. Der er behov for renovering og fornyelse, men det er vigtigt at være bevidste om eksisterende kvaliteter, inden man går i gang. Ved at bygge videre på dem bevares bebyggelsernes værdi - ikke kun deres værdi som kulturarv, men først og fremmest deres værdi som et dejligt sted at bo. Kort sagt; tid til eftertanke inden man går i gang Bolignøden skulle væk De almene boligorganisationer havde til opgave at bygge gode boliger på baggrund af en stor bolignød omkring de større byer. Arkitekterne udviste på deres side stor faglig indsigt med vægt på bygningernes helhed og ofte fornemme detaljer parret med et samfundsmæssigt engagement. Perioden var præget af den enkle danske modernisme bl.a. inspireret af 1930 ernes funktionalisme. Håndværket var traditionelt og godt - ofte af høj kvalitet. Lejlighedsplanerne

19 for kvaliteten Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne Med en kampagne for 1940 erne og 1950 erns murede boligbyggeri sætter Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond fokus på, hvordan 1940 ernes og 1950 ernes unikke murede bygningskultur kan sikres for eftertiden. var små, men optimale og funktionelle. En stor informationskampagne, der drives af Bygningskultur Danmark og støttes af Realdania, ønsker at gøre bygherrer, beboere, udførende arkitekter og håndværkere bevidste om de særlige kvaliteter, der findes i de almene bebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne. Klart og enkelt Bygningerne fremtræder med enkle og klare former og de er opført med brug af få og velkendte materialer som mursten og træ, der ældes smukt. Kampagnen skal være med til at sikre, at fremtidige fysiske forandringer gennemføres med respekt for disse kvaliteter, til glæde for beboerne og på en måde, der sikrer bebyggelsernes bygningskulturelle værdi for eftertiden. Kampagnen om bevaringsværdier og fremtidssikring af det almene byggeri indeholder flere initiativer, som ruller både i 2013 og Hjælp til de svære beslutninger Bygningskultur Danmark har udgivet bogen Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne, som viser bebo- ere og administratorer i det almene byggeri, hvor man skal være særlig påpasselig, når man bygger om eller energirenoverer. Bogen følges op af en række Fakta-blade for eksempel om valg af nye vinduer, facader, tage, altaner mv. Fakta-bladene bliver i en form, som gør dem brugbare som vejledninger, både for afdelingsbestyrelserne og beboerne - i valg af gode løsninger. Værdifulde kendetegn Bogen søger på en række emneområder at fremhæve særligt værdifulde kendetegn og betone vigtigheden af at værne om disse kvaliteter. Der er særligt lagt vægt på at beskrive dette på en enkel og positiv måde og sådan, at de der ikke har særlig viden om bygningskultur, arkitektur m.v., vil blive inspireret til valg af gode løsninger, som både bidrager til fremtidssikre boligbebyggelsen og samtidig værner om bygningernes særlige arkitektoniske kvaliteter. Bogen har flere eksempler fra Pileparken 4, som er en afdeling i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Med støtte fra Realdania arbejdes der som led i en større indsats i de kommende år med de store bevaringshensyn og kvaliteter i de almene boligbebyggelser, navnlig fra 1940 erne og 1950 erne. Bygningskultur Danmark - paraplyorganisation for 28 foreninger mv. har sat et formidlingsprojekt om de arkitektoniske værdier i det almene boligbyggeri fra 1940 erne og 1950 erne i gang. Værdier som risikerer at gå tabt, hvis de mange forestående renoveringer ikke foretages med omtanke. Realdania har givet støtte til formidlingsprojektet, der retter sig mod boligorganisationer, arkitekter og håndværkere. Formålet med dette projekt er bl.a. at identificere en række særlige arkitektoniske træk i den bygningskultur der var fremherskende i det murede byggeri i den periode. Navnlig i 1950 erne skete en opblomstring som følge af et frugtbart samarbejde mellem fremsynede almene boligfolk og engagerede arkitekter. 19

20 Bevarende renovering sådan! De almene boliger fra 1940 erne og 1950 erne levede godt op til efterkrigstidens normer og krav, og boligkvaliteten var fornem målt efter datidens standard. Men der er behov for ændringer Siden da har krav til boligbyggeri udviklet sig drastisk. Hvad skal der gøres og hvordan kan det gøres med respekt for bygningskultur, arkitektur og byggeriets særlige kvaliteter? For at kunne leve op til aktuelle boformer samt krav til indeklima og varmeforbrug er der behov for bygningsmæssige forandringer i periodens bebyggelser. For lidt plads til boligdrømmen Bebyggelserne består typisk af 2- og 3-værelses lejligheder, der oprindeligt var tænkt som familieboliger. I de efterfølgende årtier har øget velstand øget pladsbehovet, og mange danskere har vænnet sig til at have god plads i boligen. Danskernes gennemsnitlige boligforbrug er aktuelt 52 m2 per person. Målt med nutidens målestok er boligerne i 1940 ernes og 1950 ernes almene bebyggelser derfor meget små. Boligerne var planlagt for et familieliv i efterkrigstidens velfærdssamfund. Det kan således være svært at se nutidens idealer om samtalekøkkener komme til udfoldelse i de ældre bebyggelsers smalle køkkenrum, 20 ligesom små kamre ikke dækker aktuelle krav til børneværelser. Boligerne er ofte utidssvarende og opfylder ikke boligdrømmene hos de børnefamilier, som mange almene boligafdelinger forsøger at tiltrække. Behov for efterisolering Beboernes krav til indeklima og reducerede varmeudgifter medfører et påtrængende behov for efterisolering og der er påvist store potentialer for energibesparelser i 1950 ernes etagebebyggelser. Da indvendig efterisolering er problematisk i praksis, er der øget pres på at få efterisoleret bebyggelserne udvendigt. Dette kan få uoverskuelige konsekvenser, hvis de tekniske forbedringer sker uden omtanke for bebyggelsernes eksisterende kvaliteter. Bevarende renovering sådan! Som en hjælp til beboernes og de enkelte afdelingsbestyrelsers vurdering af de arkitektoniske og byggetekniske kvaliteter i eget boligområde er Landsbyggefonden i færd med at indsamle erfaringer og ideer, som kan bidrage til at undgå faldgruber, for eksempel: Hvad er værd at bevare? Fornyelse eller renovering? Hvordan gøres det hensigtsmæssigt? Hvor forudsættes opmærksomhed i den konkrete bebyggelse? Hvad opnås ved de enkelte foranstaltninger? Typiske kuldebroer - er alle lige væsentlige? Hvor og hvordan kan der efterisoleres hensigtsmæssigt Hvad kan der opnås komfortforbedringer og varmebesparelser? Derfor udarbejdes en tjekliste, et kuldebroatlas og et idekatalog, som beboerne kan bruge til at vurdere, hvad der kan gøres i den enkelte bebyggelse, så der opnås både: Bedre komfort og energibesparelser Bevaring af det gode håndværk og de fine bygningsdetaljer og dermed også et bidrag til at bevare en bygningskultur vi kan være stolte af.