CITY-ringen i København har dannet baggrund for en artikel om landmålernes. liv og arbejde somme tider langt under Københavns overflade.

Transkript

1 CITY-ringen i København har dannet baggrund for en artikel om landmålernes Landmålingstekniker Kurt Lyndgård har prøvet at skifte fra et lille landinspektørfirma På Aarhus - Herning motorvejen er den nye strækningen mellem Funder og Bording tæt på at være færdig og klar til åbning den 31. oktober liv og arbejde somme tider langt under Københavns overflade. og til et megastort. Et skifte der mod forventning gik relativt glat. MÅLEBLADET NR3/2012 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR

2 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystpårken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand Henrik Pangel, næstformand Tlf: Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: Karsten Vognsen, sekretær Tlf: Sektion affentlig: Jimmy Petersen Tlf: Dijana Ivanisivic Tlf: Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: Ditte Knudsen Tlf: cybercity.dk Charlotte Gosvig Nielsen Tlf: Martin Aspelund Tlf: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals Tlf: Mob: Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. Tlf: JohnnyHumlebæk, Violvej 38, 8680 Ry Tlf: Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj. Tlf: Layout: Jan Slot-Carlsen, Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus Annoncepriser: Se næste nummer! Deadlines i 2012: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Smart-phone,Android eller I-phone. Sekretariatet Kontortid Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: ISSN: X 2

3 Synlighed! Den som lever skjult lever godt, er der et gammelt udtryk der lyder. Hvis man er lille eller ikke så kraftfuld, skulle chansen for overlevelse være større i hverfald i dyreverden. Men gælder det også i vores verden som landmålere? Selvom vi er relativt få landmålere og en lille organisation, er vi synlige og godt kendte i dele af erhvervslivet her tænker jeg på entreprenør- og landinspektørbranchen. Men er vi synlige nok? Det mener jeg ikke vi er! Vores fag er for mange ukendt og vores kompetancer bliver overset. De unge kan ikke finde vores uddannelse og stillinger, hvor vi skulle være det naturlige valg. Vi bliver overset på grund af manglende kendskab til vores eksistens og kundskaber. Geoforum arbejder på at synliggøre geodatabranchen overfor de unge, og har på dette års Kortdage lavet et kursus for gymnasielærere, med det formål, at få flere til at interessere sig for geodata. Derfor har vi i samarbejde med VIA og KEA købt en stand på Kortdage, for at støtte op om dette initiativ. Samtidig vil vi også promovere uddannelsen og vores kompetancer overfor producenter og aftagere i geodatabranchen. Kom med på Kortdage og gør os mere synlige. Vi ses! Thomas Wester-Andersen 3

4 INDHOLD Kurt Lyndgård - fra lille til mega virksomhed side 5 En person, et fuldtidsarbejde, et delstidsstudium side 10 Besøg på Danmarks tag side 14 Kort Nyt side 18 FTF-stof side 20 Jubilæer side 23 Aarhus Havn side 9 Cityringens herre side 12 På bølgetoppen side 16 De KLT-studerendes projekter side 19 FTF-A stof side 21 KLF er repræsenteret på en stand ved Kortdage 2012 i Herning 4

5 Leica Viva Realisér dine opmålingsvisioner... lad os inspirere dig Leica Viva sætter fleksibilitet i system Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let til virkelighed. Leica Viva byder dig velkommen lad os inspirere dig. Læs mere om Leicas produkter på eller ring på Tlf

6 Kurt Lyndgård fra lille til mega virksomhed og medejer af skisportshotel af Jens Erik Bundgaard Kurt Lyndgård har altid ønsket at være ansat i et mindre landinspektørfirma. Her er der bedre muligheder for at arbejde selvstændig og træffe egne beslutninger, mener han. Efter en fusion mellem H.O.S. Landinspektørerne i Århus og LE34, er han nu som 62-årig pludselig havnet i et stort firma, med alt hvad det indebærer. Målebladet skrev blandt andet følgende om dette forhold i Nr : Men netop de ansatte, der flytter fra mindre firmaer til større vil være udsatte, fordi der er store udfordringer ved at indgå i et større firma. Det er som at få nyt job. Og det er jo ikke noget, man nødvendigvis selv har ønsket. Der skal bruges meget energi på det, og det er ikke sikkert, at der er nogen belønning ved det. Godt modtaget Kurt: - Det skal siges, at vi er blevet godt modtaget i det nye firma. Vi blev godt forberedt igennem infomøder, og vi fik en mentor i starten. Alligevel var det hårdt i den første tid med de nye systemer, vi skulle forholde os til indenfor landmåling og administration. F.eks. hed det ikke længere kantsten, men kørebaneafgrænsning. Terminologierne var helt ændret. Der gik ca. ½ år inden jeg var dus med alle de nye ting, især de administrative. - Som det gik i starten, synes jeg, det var hårdt ikke at kunne bidrage fuldt ud med at tjene til sin egen løn. Nu forventer jeg fremover at kunne bidrage til firmaets lønsomhed. - Det er også underligt ikke altid at have en målemedhjælper med i marken. På den bekostning går der meget socialt tabt. Arbejdet består i dag i opmåling, afsætning og matrikulære målinger altså klassisk landmåling. Arbejdsområdet er blevet til hele Danmark, så der er i perioder en del udstationeringer. Præget af elevårene Kurt er født i Årre ved Varde og tog realeksamen i Esbjerg. Han er 62 år og bor i dag i Højbjerg ved Århus med sin kæreste. Han har 3 børn i alderen 23 til 28 år. En arbejder i Føtex Food, en er Falck reder og en er koordinator ved DBU, Jylland. Landmåleriet startede med den gamle uddannelse som landmålingstekniker hos Hans Jørgensen & P. Bent Jensen i Holsted ( ). Så var der soldatertiden og ophold på Søn- Med kort og kompas, altid klar til start. 6

7 På vej opad fjeldet i Norge. derborg Idrætshøjskole, som han siger: - for at få hjernen aktiveret igen og for at få Forsvaret rystet af sig. Det blev til 13 år hos Åkjær og Krabbe, 7 år hos Krabbe og Bøgh og siden 1992 hos H.O.S. Landinspektørerne i Århus og så her fra 2011, LE34. Kurt er således ikke uvant med at få nye arbejdsgivere. - Man kan sige, at mit liv har været præget af mine elevår hos P. Bent Jensen, hans personlighed og livsanskuelse. Jeg ser meget op til ham som menneske. Han respekterer andre mennesker. Det var ham, der sendte mig til Århus for at jeg kunne udvikle mig som landmåler, og det var ham, der fik mig til at løbe orienteringsløb, som er blevet min store fritidsinteresse. På landsholdet - Jeg var på landsholdet for orienteringsløbere i 6 år og var med til VM i Tjekkoslovakiet i 1972, i Danmark i 1974 og i Skotland i Herudover var der Europamesterskaberne og de danske mesterskaber. Jeg har således været dansk mester i natorientering 4 gange samt i stafetorientering flere gange. Denne sportsgren har givet mig rigtig meget. Derudover har jeg tegnet massevis af orienteringskort. - I fritiden har min familie og mine børn altid haft min store interesse. Jeg bruger med glæde meget tid på at hjælpe dem. Kvitåvatn et skisportssted - Jeg har siden 1972 løbet meget langrend, deltaget i Vasaløbet på 90 km, Birkebeineren på 56 km samt Artic Circle Race, en 160 km lang tur ved Søndre Strømfjord, der skulle gennemføres på tre døgn. Om natten var temperaturen under -30 grader, om dagen -20, men det var rigtigt koldt under nedkørslerne, og de var ganske lange. På cykel-toptur i Sydtyrol. - På skisportsstedet Kvitåvatn ved Rjukan i Norge, havde vi fundet alle tiders sted at holde vinterferie. Efter mange år gik stedet pludselig konkurs i Vi var ca. 100 personer, der synes, det var ærgerligt at miste stedet. Så vi købte konkursboet til rimelige penge. Satte fjeldstuen i stand og i dag er det et fantastisk skisportssted med moderne faciliteter. Kvitåvatn drives som vandrehjem om sommeren. Det hele løber nu rundt med en stigende udlejning af de 245 senge og det er en stor glæde at opleve. Jeg har været i bestyrelsen lige fra starten i Et tålmodigt menneske Kurts tålmodighed kom på en prøve, da han for nogle måneder siden blev slået ned, da han i sin fortsættes... fortsættes... 7

8 firmabil holdt ved et fuld stop skilt. Bilen blev herudover smadret af voldspersonerne. Det var en hård oplevelse, som jeg nu er kommet over. Tålmodigheden kan også komme på en prøve, når det drejer sig om EDB. - EDB skal fungere og så skal det ligge på rygraden. Hvis det ikke fungerer, holder tålmodigheden op, siger han. Så er det godt, at jeg er udholdende og målrettet i såvel arbejdsopgaverne som i fritiden - det kompenserer lidt. Knud Meller Nielsen om Kurt: Jeg har arbejdet sammen med Kurt fra 2005 til 2008 ved Landinspektørfirmaet H.O.S., i Århus. Firmaet er nu fusioneret med LE-34. Kurt er en meget god ven og dygtig kollega, som jeg har lært meget af. I faget landmåling ville han være en klar vinder, hvis der var DM. Han har et enestående overblik og er lyn hurtig til sit job. En enkelt gang var han dog lidt for hurtig. Jeg hørte en historie om ham fra et tidligere job, hvor han arbejdede sammen med en anden af mine tidligere kolleger Thomas Carlsen fra landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe i Århus. De to havde væddet om, hvor hurtig de kunne lave en standard afsætning på et standard parcelhus med 4 galger og en kote. Og det skete i en forygende fart. Hvor hurtigt det gik husker de ikke længere... Men da de var færdige, gik det snart op for dem, at de havde sat galgerne på nabogrunden...! Så var det jo om igen... De fik lavet endnu en hurtig afsætning denne gang på den helt rigtige grund... Når han - Jeg er god til at gennemskue en arbejdsopgave og få jobbet gjort færdig. Jeg får også gerne at vide, at jeg er god til at omgås andre mennesker. Det er en hjælp i det daglige arbejde, slutter Kurt Lyndgård. læser denne historie vil han helt sikkert benægte alt, men jeg er nu ganske sikker på, at Thomas sagde, det var ham der var med til det... Kurt er af skolen fra halvfjerdserne, hvor man som landmåler kunne alle de nyttige matematiske formler i hovedet, og/eller regnede det hele ud med en HP er - programmerbar naturligvis på stedet. Jeg er sikker på, at han synes det var lidt snyd med HP eren, fordi man ikke selv behøvede at huske det hele. Han har en formel klar til enhver situation. Den matematiske dimension mister man i dag, hvor alt klares i instrumentet via windows kommandoer. Han stolede i øvrigt ikke meget på de moderne totalstationer, så vi arbejdede en del med lommeregner til afsætning i firmaet, da vi arbejdede sammen, selv om alle andre accepterede totalstationernes småfejl. Når man kan det, er det mindst lige så hurtigt og måske mere præcist. Nu om dage arbejder han med robot som alle andre. Med GPS en flot vinterdag på Sjælland. (Der var også et arbejdsbillede! Red.) Afslappet fjeldtur ved Kvitåvatn i Norge. 8

9 Aarhus Havn Af Johnny Humlebæk I beretningen fortæller Jørn Kirkegård om en tilfældighed, der blev til meget mere, og som fik et systematisk kontrolsystem sat i værk. KMS, Kort- og Matrikelstyrelsen, har et arrangement med Aarhus Havn om, med et treårs interval, at kontrollere at fikspunkterne på havnen bliver efterset, justeret og opdateret, således at de jævnligt benyttede fikspunkter/referencepunkter er ajour og troværdige. Arrangementet har følgende forhistorie. Et gammelt KLF medlem, tidligere tegnestuechef ved Aarhus havn, Jørn Kirkegård, skulle efter vinteren retablere en af havnens vandstandsmålere, der var blevet påsejlet. Jørns plan var at gå ud fra de eksisterende vandstandsmålere på havnen. Jørn havde et stykke tid været lidt utryg ved punkterne på den gamle havn og ved den pågældende retablering blev hans bange anelser bekræftet. Han kunne, som han udtrykker det, overhovedet ikke få højderne på vandstandsmålebrædtet til at stemme overens med højdefikspunkterne. Nu ligger Aarhus Domkirke ikke så langt fra Aarhus havn med et af landets højt klassificerede højdefikspunkter, en graveret sølvstok indmuret og aflåst i muren siden 1891, med en dengang fastsat kote i DNN på 5,615 m. Jørn tog derfor fat i en retablering ud fra dette fornemme punkt. Efterfølgende fik han foranstaltet, at Aarhus Havn ved KMS fik nymålt alle havnens fikspunkter, således at man kunne være trygge ved fremtidige anlægsarbejder. Jørns begrundelse var, at Aarhus havn i det store og hele er bygget på opfyld, og uanset hvor godt det er komprimeret, så sætter det sig over tid, ikke mindst på grund af tunge transporter af lastbiler, jernbanegods og krankørsel m.m. Til brug for den nye havneudvidelse etablerede man så en række GPS punkter for Aarhus havn, 9 i alt. Samtidig besluttede man at KMS skulle indføre en jævnlig kontrol og mindst hvert tredje år. At det givetvis var en god beslutning, er der vist ingen der er i tvivl om i dag, i og med at Aarhus havn i øjeblikket er den største byggeplads i Aarhus. I dag er der helt andre aspekter på banen i tilslutning til den ordinære kontrol, nemlig at Vandet stiger og Jorden synker. Det havde Jyllands-Posten, JP Aarhus et indlæg om fredag den 27. maj 2011, hvor daværende miljøminister Karen Ellemann blev guidet rundt kontroltur af havnens fikspunkter af Kort- og Matrikelstyrelsens specialkonsulent Karsten Vognsen - der også fungerer som KLF s sekretær i enkeltsager. Jeg tror, at vi mennesker har en medfødt interesse for hinanden, og at alle mennesker er intersesserede i dem de kender. Og de kendte kender vi jo også lidt i hvert fald. Og fordi vi kender dem lidt, så bliver vi nysgerrige efter at kende dem mere. Michael Meyerheim 9

10 En person, et fuldtidsarbejde og et deltidsstudium!? En beretning om kort- & landmålingstekniker Kim Verups MTM-uddannelse på Aalborg Universitet. Af Johnny Humlebæk Kort- & Landmålingstekniker Kim Verup er i øjeblikket igang med at tage en supplerende videreuddannelse i Geo informatik på Aalborg Universitet. Uddannelsen, der hedder Master of Technology Management in geoinformation, MTM, er udbudt under åbne uddannelser, og den 25-årige GIS-specialist, der dimitterede som kort- og landmålingstekniker i 2009, er fuld af gåpåmod, gået i gang med MTM-studiet. Kim Verup er til daglig ansat hos Landmålergården i Køge, og er bosiddende i Næstved sammen med sin kæreste. Foruden studiet, giver han sig også af med motionsløb 1-2 gange ugentligt, og om vinteren spilles badminton, så når der skal slappes af er det med god mad, vin og øl. Når Kim Verup har stillet sig til rådighed her i Målebladet, er det for at berette om MTM-studiets forløb. Der vil derfor komme en artikel per semester, således at interesserede med samme interesser kan følge et videregående studie. Den studieordning MTM-uddannelsen har hjemmel i, er Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.770 af 22.august 1996, som sigter på specialisering i Geo Informatics (Geoinformatik) og specialisering i Cadastal Administration (Matrikulær Informatik), der er henlagt til Aalborg Universitet. Adgang til studiet fik Kim via sin relevante erhvervserfaring, som er en af mulighederne for optag jf. studieordningen pkt. 1,3, og som Kim fortæller, kommer man til samtale med en af professorerne for at vurdere, om man er egnet. Varigheden af studiet er 2 år fordelt på 4 semestre, og har en pris på kr. pr. semester. Pris pr. enkeltfagspakke er kr. Hertil kommer bogudgifter, hvor udgiften i første semester løber op i ca kr. Hvis man giver sig i kast med denne uddannelse, må man forvente at bruge ca. kr medregnet transport/overnatninger i løbet af de 2 år studiet varer. Min sidste kommentar, inden Kim beretter fra studiemiljøet skal være at: Det er flot at give sig i kast med sådan en udfordring. MTM-klassen fuldt koncentreret i en GIS-teknologitime. 10

11 1. semester på MTM-uddannelsen. Af Kim Verup I november 2011 sidder jeg en aften og læser Geoforum, hvor jeg opdager at Aalborg universitet igen er begyndt at udbyde MTMuddannelsen. Timingen er perfekt og passer helt ideelt med min funktion hos Landmålergården, hvor arbejdsopgaverne består af GIS & Geodata. Derudover passer det perfekt ind i privatlivet, eftersom jeg endnu ikke har børn, og med 1 time og 20 minutter i tog til hverdag, er der rig mulighed for at læse. Når der ikke skal læses, har jeg aftenerne på kontoret hvor jeg i ro kan skrive rapporterne, og udføre alle de mange spændende GISøvelser. Tidsforbrug Tiden er for os alle vigtig, og for mange mere knap end andre. Det er derfor vigtigt inden opstart, at man har vurderet/gennemtænkt, hvor meget tid man kan skabe til rådighed for studiet. Uddannelsen svarer nemlig til 60 ECTS-point, med 15 fordelt på hvert semester. 1 ECTS-point svarer til 30 timer, og dette giver så 450 timer per semester. Disse timer skal så tilpasses hverdagene og weekenderne, i forhold til hvilke gøremål man ellers måtte have. Der har på 1. semester været 3 fag, fordelt med 150 timer til hver. Det er individuelt hvor vi som elever har vores styrker, det er derfor også vigtigt selv at styre resurserne hen, hvor de er bedst givet ud. 1. semesters fag Anvendt videnskabsteori & problembaseret projektarbejde. Projektstyring i geoinformationmanagement. GIS-Teknologi. De to førstnævnte fag har fokus på håndtering af arbejds- og udviklingsprocessen i problembaserede projekter, dvs. planlægning, gennemførelse, kommunikation og evaluering af projekterne. Disse fag kommer hele vejen rundt om projektfasen, fra identifikation af problemet/projektet, videre til håndtering af de menneskelige ressourcer som er inddraget i projektet, til en forståelse af hvilke mekanismer, der er afgørende for om projektet bliver en succes eller en om er. Faget GIS-teknologi er en indføring i de GIS-tekniske værktøjer der i øjeblikket er aktuelle i faget. Her er der især fokus på open source GIS-teknologier. Dette fag favner hele processen fra systemdesign, systemudvikling, databasedesign til projektrelaterede web-gis løsninger. Undervisningen til fagene fordeler sig over to weekender, som foregåri henholdsvis Aalborg og Ballerup. Disse weekender består af massiv undervisning fra tidlig morgen til sen aften, således at der opnås maksimalt udbytte af weekenden. Niveauet af undervisningen Studiet foregår på et universitet, dette vil sige at det er forskningsbaseret undervisning på højeste niveau. Der er fokus på læringen indenfor selvrefleksion, teori, metode og i mindre grad håndværket. Der er ligeledes lagt op til læring for eget ansvar, og udbytte efter flid. Det har på 1. semester været individuelt mellem lærerne, hvordan de har håndteret niveauet og forventningerne til det afleverede. Lektiemængden har for studiefleksibiliteten været delt op i tre grupper: Obligatorisk litteratur. Vældig nyttig litteratur. Hvis man gerne vil lære mere litteratur end ovenstående. Af disse grupper har jeg læst til og med Vældig nyttig litteratur, da jeg synes at dette niveau opfylder mine personlige ambitioner til studiet, og giver det fornødne udbytte jeg tilstræber. Målet Mit mål med uddannelsen er at blive klogere indenfor alt det GIStekniske, som KLT-uddannelsen aldrig fik løftet op på et højt nok niveau. Ydermere at få trænet brugen af dansk retorik igennem skriftlig kommunikation. Målet er individuelt, og der er sikkert lige så mange forskellige mål i klassen, som der er elever. Som afslutning synes jeg det har været fantastisk 1. semester, hvor jeg er blevet udfordret med alt fra programmering til videnskabsteori. Jeg ser i den grad frem til 2. semester, som byder på en masse spændende projektarbejde. 11

12 Cityringens herre Tekst/fotos: Ole Jeppesen, freelance journalist Der findes en uddannelse med noget, der ligner indbygget jobgaranti. Faget hedder Kort- og landmålingstekniker. Ikke alene kan du få job det kan også meget vel ske, at du bliver blandet ind i nogle af historiens allerstørste anlægsprojekter. Flemming Slipsager, kort- og landmålingstekniker, er om ikke Metro Cityringens Herre så i hvert fald én af dem. Han blev færdiguddannet fra KEA Københavns Erhvervsakademi i Herfefter røg han direkte i job som landmåler i virksomheden LE34, et velanset landinspektørfirma med afdelinger i både Danmark og Sverige. LE34 løser opgaver for store kunder som Banedanmark, A/S Storebælt og Metroselskabet I/S. Flemming Slipsager bliver hele tiden kastet rundt på forskellige missioner og nyder hvert sekund: Det gør mig da lidt stolt at være med til så markante projekter. I dag har jeg lavet kontrolmålinger for Banedanmark på en Flemming Slipsager (tv) og kollega Lars Hansen ved Marmorkirken banedæmning ved Hillerød, og siden 2008 har jeg løbende været blandet ind i målinger ved Cityringens byggepladser. Vi kontrollerer blandt andet, at boliger og andre bygninger såsom Marmorkirken bliver ved med at stå, som de skal, forklarer han. Jobbet byder på stor variation, eftersom der både er masser af kontortid ved computeren og markarbejde med risiko for sorte negle. Det tiltaler mig meget. Inden for rammerne af opgaven vælger jeg selv min tilgang til arbejdet. Det giver mig et stort ansvar. Opgavernes art - for eksempel at kontrollere, at jernbaner og bygninger ikke styrter i grus - er også respektindgydende i sig selv, så jeg koncentrerer mig altid dybt. Det er et anbefalelsesværdigt fag, hvis man er en grundig person, som elsker at eliminere fejl, siger landmåleren. Et afhængighedsforhold Flemming Slipsagers chef hedder Henrik L. Johansen og er dels medejer af LE34, dels uddannet landinspektør. Landinspektøren 12

13 er på det uddannelsesmæssige plan kort- og landmålingsteknikerens akademiske storebror. Dette giver dog ikke anledning til gnidninger: Aldrig. Vi kan ikke undvære hinanden. Landmålingsteknikerne gør et fantastisk godt stykke arbejde. De tænker selv, og de er ret beset eksperterne ude i marken. Landinspektørerne er i langt højere grad kontormus, som ikke er i stand til at få samlet den nødvendige mængde data ind grundigt og i en fart. Vi fungerer hver især optimalt, når vi gør brug af hinandens ekspertiser, forklarer Henrik L. Johansen. Fremtiden vil byde på endnu større udfordringer for kort- og landmålingsteknikerne, spår han: Opgaverne og udstyret lægger op til, at landmålerne fremover i højere grad arbejder på egen hånd i marken. Det vil stille større krav til den enkelte med hensyn til kompetencer og selvdisciplin, men det er jeg overbevist om, at de sagtens kan klare, siger Henrik L. Johansen, som vejrer morgenluft for branchen generelt: Der tegner sig et billede af en masse store projekter, som vil kunne give arbejde til en masse landmålere. Alle snakker vækst. Alle snakker infrastruktur. Jeg tror, vi er på vej op igen og derfor vil der blive gode jobmuligheder, siger Henrik L. Johansen. Gode råd Inden alle friske unge piger og drenge tilmelder sig studiet og går i gang med den to-årige uddannelse, er der al mulig grund til at gøre sit forarbejde grundigt, mener landmålingstekniker Flemming Slipsager: Det kan være en god idé at opsøge nogle firmaer, inden man begynder på uddannelsen. Tag en snak med dem om, hvilke behov de har eller ser ud til at få inden for landmåling. På den måde er man bedre klædt på til at tage en beslutning, når man senere i uddannelsesforløbet skal specialisere sig, foreslår Flemming Slipsager. Han håber selv på - ved hjælp af efteruddannelse - at kunne specialisere sig i den nye målemetode 3D Scanning. En metode, som på det seneste er blevet alment kendt, idet LE34 er hyret ind til at scanne de sodsværtede rester af KB Hallen forud for genopbygningen. Det er en meget hurtig, effektiv og nøjagtig målemetode, som vil vende op og ned på hele branchen. Måske vil det betyde, at der pludselig er for mange landmålere på markedet måske ikke. Jeg vælger i hvert fald at tro, at det vil medføre en masse nye former for opgaver til branchen. Man bliver jo nødt til at være optimist, konkluderer Flemming Slipsager. Læs mere om uddannelsen til kort- og landmålingstekniker på klf@kl-f.dk Flemming Slipsager (tv) og Henrik L. Johansen 13

14 Fælles regionsmødearrangement Besøg på Danmarks tag Vi besteg Danmarks laveste højeste bjerg i Verden Af Jens-Erik Bundgaard Der var stille regn, da vi 35 tilmeldte stod på Danmarks tag og skulle opleve Ejer Bjerge. Vi startede ved Ejer Bavnehøj. Det var et fælles regionsmøde, hvor alle medlemmer med familie, for første gang kunne deltage sammen. Da den bestilte bus, der skulle køre os ned til foredragsgården ved Møgelhøj var en del forsinket, kunne de vakse lige nå op i det flotte arkitektoniske tårn på ejer Bavnehøj. Et fantastisk syn, - horisonten rundt. Professorens ord På gården ved Møgelhøj, fik vi et meget spændende foredrag af professor Henrik Breuning-Madsen, Geografisk Institut. Vi hørte om de forskellige opmålinger og overvejelser der lå til grund for højderesultaterne lige fra 1847, 1941, 1953, , 2005 og frem til i dag, og kampen mellem Skanderborg og Horsens om hvem der havde Danmarks højeste punkt, idet Ejer Bjerge ligger i Skanderborg Kommune og Yding Skovhøj i Horsens Kommune. Højderne I Danmark skelner vi mellem bjerge, høje, banker og bakker. For at sikre en bestemt måde at angive højderne på Danmarks Tage, angives højderne på to måder. Den ene er efter den naturlige højde, altså stedets oprindelighed, det andet er efter det højeste menneskeskabte jordpunkt, f. eks. gravhøje med et rimeligt overflade areal på min. 10 m2. Altså ikke bare en lille jordbunke. Hvis man tager den naturlige højde er Møllehøj, som er en del af Ejer Bjerge, højest med 170,86 m. Yding Skovhøj kommer lige efter med 170,77 og Ejer Bavnehøj også en del af Ejer Bjerge, med 170,31 m. Tager vi de menneske skabte punkter hvor f.eks. gravhøje indgår er Rodebusk i Yding Skov højest med 172,54 m, nr. 2 er Vistoftehøj i Ejer Bjerge på 171,13 og først på 5. pladsen kommer på denne måling Ejer Bavnehøj med 170,4 m. På marsken i Sønderjylland, er det højeste bjerg til sammenligning og sjovt nok kun 5,5 m over havet. Bjergbestigningen Efter det spændende foredrag og indtagelse af en dejlig frokost med sandwich, frugt, kage og drikkevarer, besteg vi Møgelhøj og Møllehøj og sluttede ved Ejer Bavnehøj med regntøj og paraplyer. Herefter kørte vi ca. 2 km til Yding Skov for at besejre Danmarks højeste punkt, Rodebusk. En oplevelse rigere Tak til Jørn Larsen og Johnny Humlebæk for et spændende arrangement og en oplevelse rigere. Professor Henrik Breuning-Madsen Der er vådt på toppen Lindebjerg Møllehøj Ejer Bavnehøj Udsigt fra Møgelhøj til tre andre tinder 14

15 Annonce For tredje år i træk er Milling Hotels Hotel Park i Middelfart rammen om KLF s årsmøde - Hotellet der er centralt beliggende i Middelfart - Hotellet med de fantastiske konference faciliteter - Hotellet med sjæl og service 15

16 Havniveau. Mange lande forbereder sig i disse år på konsekvenserne af et stigende havniveau, men ny dansk forskning fra Læsø viser, at det er mere kompliceret end som så. Landet bevæger sig nemlig også, stiger og falder. Kilde: Weekendvise, nov På bølgetoppen Af Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space I debatten om fremtidens klima er alle tilsyneladende enige om, at havet stiger, og at det kun bliver værre i fremtiden. Langsomt men sikkert vil store kystområder blive oversvømmet, og spørgsmålet er kun, om havet om 100 år er steget med en halv meter, halvanden meter eller endnu mere. Men nu sætter et omfattende studie fra Geocenter Danmark af havniveauet gennem 900 år spørgsmålstegn ved, om vandstanden overhovedet har ændret sig nævneværdigt gennem de sidste 200 år. Det ser nemlig ud til, at havniveauet stiger og falder med omkring 70 års mellemrum, og lige nu er vi på toppen af en sådan cyklus, så i de næste årtier er det mere sandsynligt, at havet vil falde, end at det vil stige. Det er GEUS-forskerne professor Jens Morten Hansen, lektor Troels Aagaard og seniorforsker Merete Binderup, som har udført arbejdet, der netop er publiceret i tidsskriftet Boreas, og det bygger blandt andet på detaljerede data fra strandlinjerne på Læsø samt vandstandsdata fra 1840 til nu på 29 stationer i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Forskerne har især foretaget opmålinger på det sydøstlige hjørne af Læsø og øen Hornfiskrøn syd for Læsø, hvor et stort antal kystlinjer tilbage til 1100-tallet er blevet fastlagt. DMI og lignende institutioner i Tyskland, Polen, Sverige og Norge har målt vandstanden på en række stationer langs kysterne gennem mere end hundrede år, så umiddelbart skulle man mene, at det var en simpel opgave at konstatere, hvor meget havet ændrer sig. Problemet er imidlertid, at landet også ændrer sig, så derfor måler man et relativt havniveau i forhold til landjorden, men ikke den absolutte vandstand. Der er således sket en landhævning, efter at isen fra den seneste istid er smeltet, og desuden er der en række andre bevægelser af terrænet, som man må korrigere for, hvis man vil isolere bidraget fra vandstandsstigningen. I det nye arbejde mener de tre forskere, at de har bedre styr på bevægelserne i undergrunden, end man har andre steder i verden, og at de derfor kan foretage de nødvendige korrektioner og regne sig frem til en kurve over de sidste 900 års bevægelser i havniveauet. Resultatet er mere detaljeret, end man tidligere har set fra den nordlige halvkugle, og også mere korrekt, eftersom langt de fleste tidligere kurver har forudsat, at de undersøgte områder er stabile eller også har man kun korrigeret for landhævningen efter sidste istid. Mange tidligere kurver viser derfor typisk, at vandstanden siden Kristi fødsel har været mere eller mindre konstant, indtil havet begyndte at stige sidst i 1800-tallet. Den nye kurve giver som nævnt et mere detaljeret billede og viser, at vandstanden var relativt høj i den tidlige og varme middelalder, men fra omkring år 1200, falder vandstanden indtil 1300, hvor den er lav indtil Mellem 1700 og 1790 øges vandstanden igen kraftigt, og herefter optræder der fire svingninger i vandstanden med toppe i 1790 og 1860, en bred top omkring, samt en top i nutiden. I alt er havet steget med cirka 110 cm siden lavpunktet i 1300, men i forhold til toppen i 1790 er stigningen kun omkring 10 cm. Den store stigning på over en meter siden 1300 er usædvanlig i forhold til konklusionerne i den seneste rapport fra FNs klimapanel, nemlig at vandstanden i en 2000-årig periode indtil slutningen af 1800-tallet ikke ændrede sig mere end 25 cm. I deres artikel argumenterer de tre GEUSforskere imidlertid med, at den upræcise viden om ændringer i undergrunden har ført til, at tidligere arbejder som regel kraftigt har undervurderet hævningen af landjorden og dermed overvurderet havets højde. Dermed kommer ændringerne i vandstanden i dag til at se alt for store ud, når de sammenlignes med de (forkerte) historiske vandstandsændringer. At der optræder periodisk svingning i havniveauet på 70 år kan hænge sammen med ændringer i den såkaldte Nordatlantiske Oscillation, som styrer en stor del af vejret på vore breddegrader især om vi får kolde eller milde vintre og som netop har en periode på omkring 70 år. Normalt tænker vi ikke på, at vejret 16

17 Lokalitetskort over Læsø. Bemærk den store sandflade syd og sydøst for Læsø, der tørlægges i perioder, især i forårs og sommermånederne. Vanddybden er i en 3-5 km bred zone maksimalt 30 cm ved normal vandstand. De to røde rektangler viser beliggenheden af de områder, hvor havniveauet gennem de sidste 900 år er bestemt. Kortet forneden til venstre viser fru Mertz s og Charlie Christensens bestemmelse af den højeste marine grænse. Kortet forneden til højre viser Læsøs beliggenhed på overgangen mellem Østersøen og Atlanten. (Grafik: Benny Schark, Geologisk Nyt 2011) påvirker vandstanden i længere tid, men hvis vestenvinde er dominerende, vil der ske en ophobning af vandmasserne i Europa, og omvendt vil vandstanden i gennemsnit blive lavere i perioder med fremherskende østenvinde. Dermed kan de sidste årtiers stigning i havniveauet skyldes en helt naturlig svingning, som nu har nået sit maksimum. De nuværende og beregnede fremtidige havstigninger fremstilles gerne som et resultat af en global opvarmning, fordi der kommer mere vand i havet, når isen smelter på landjorden, og fordi vandet fylder mere, når det bliver varmere. Men hvis de nye resultater er korrekte, og vandstanden således er steget meget gennem de sidste 900 år, kan det umuligt være et resultat af menneskeskabte ændringer, men må skyldes, at vi fortsat mærker eftervirkningerne fra istidens afslutning. Havstigningen kan heller ikke forklares med afsmeltning af is, men skyldes, siger de tre forskere, at de lave temperaturer fra den næsten år lange istid stadig afspejler sig i oceanernes kolde bundvand, hvor gennemsnitstemperaturen kun er 3-5 grader og derved viser, at opvarmningen i de godt år, der er gået siden istiden, sker ekstremt langsomt og således stadig er i gang. Den kraftige acceleration i havniveauet, som forskerne finder ved begyndelsen og afslutningen af den lille istid, kan heller ikke forklares med menneskeskabte ændringer, men må også være et resultat af naturlige variationer. Disse vandstandsstigninger er desuden af samme størrelse som dem, vi har set de sidste årtier, og viser dermed, at nutidens ændringer i havniveauet ikke er usædvanlige i historisk tid. Det kan i så fald betyde, at vi har overdrevet menneskets bidrag til havstigningerne. 17

18 Kort Nyt Af Johnny Humlebæk NYT fra Sekretariatet På baggrund af de spørgsmål der har været rejst fra nogle pensionistmedlemmer omkring placeringen og kontingentet i den passive gruppe, har HB haft nedsat en lynhurtigarbejdende arbejdsgruppe, der har undersøgt passivgruppen indgående, og fundet frem til, at der pt. er 57 pensionistmedlemmer, hvoraf 30 er pensionerede tjenestemænd. Endvidere er HB blevet gjort opmærksom på, at skattefradraget for kontingentet er ændret med baggrund i en dom fra Østre Landsret. Dommen af 18 august 2006 mellem Finansforbundet og Skatteministeriet fastslog nemlig, at pensionistmedlemmer ikke længere kan trække deres kontingent fra på årsopgørelsen. Undtaget herfra er tidligere statstjenestemandsansatte, der forsat kan trække deres kontingent fra, da de er omfattet af andre regler. HB har derfor besluttet med virkning fra 1.juli 2012 at kompensere de pensionistmedlemmer der ikke længer kan trække medlemskontingentet fra, ved at give en rabat på 33% der pt. svare til ca. 330 kr. om året. Matriklen I sidste nr. af Målebladet 2/12 var der en omtale af en intern konkurrence, der var blevet afholdt i KMS regi om et navn til daglig brug af Huset/bygningen på Rentemestervej nr.8. Navnet, der blev valgt var,som det blev nævnt Matriklen. For at rydde enhver misforståelse af vejen skal det understreges, at den institution, der har til huse på omtalte adresse, fortsat hedder Kort og Matrikelstyrelsen og i forenklet form, KMS. Sagen må vist herefter være berigtiget. Nye Medlemmer Vi byder velkommen til nye medlemmer: Anders Bendixen, 6000 Kolding Jørgen Madsen, 8600 Silkeborg Steffen Gaarde, 7183 Randbøl Jeanet Appel, 6580 Vamdrup Tomas Hunniche, 5270 Odense N Rasmus Rylander-Hansen, 2860 Søborg Vera Wecker, 2630 Taastrup Camillo Askjær, 2100 København Ø Rasmus Jensen, 2605 Brøndby Daniel Schaack Hviid Rasmussen, 2730 Herlev Ariel F. Skop, 1366 København K Anders Michelsen, 2300 København S Karsten Harboe Hedehusene Brian Mortensen Hørup,Jelling Ny Vejbro På Aarhus- Herning Motorvejen er den nye strækningen mellem Funder og Bording tæt på at være færdig og klar til åbning den 31. oktober På den nyanlagte strækning er et af delelementerne den længste dalbro i Danmark 730 m hvor man i sommer afholdt Broløb med aktive løbere. Det er en imponerende og ret flot bro passet fint ind i Funder Ådal med mange fine blik hvad enten man er oppe på broen eller nede i terrænet. 18

19 De KLT-studerendes projekter forår 2012 Gruppefoto med de 12 dimitterede kortog landmålingsteknikere fra VIA 2012 Dimiterede fra KEA 2012 Ulrik Drachmann Landmålingsteknik Nøjagtighed i terrestrisk fotogrammetri Lærke Kallesøe Sinding Landmålingsteknik COWIs Terrænmodel Bente Grete Andersen Landmålingsteknik Totalstation eller GPS fokus på tidsforbrug og nøjagtighed Øverste række fra venstre: Jakob Ladefoged, Alexander Frost Andersen, Stefan Lauviths Mørk, Teis Sune Mortensen, René Wejse Pedersen, Nederste række fra venstre: Kristian Bredvig Skadhede, Christian Hjorth Nielsen, Nimalan Balasubramaniam, Malene Kjærsgaard, Kasper Hougaard Sletting Nielsen, Simon Nedergaard, ikke med på billedet: Thomas Cnota Hansen Süleyman Sarikaya Landmålingsteknik Drone vs. Totalstation Ebu Bekir Akinci Kortteknik Kortteknik Siden 2010 har Målebladet givet de studerende mulighed for at bringe uddrag fra deres afsluttende projektopgaver, som de har lavet på 4. semester af uddannelsen som kort- og landmålingtekniker. I år er dette erstattet af det uddrag, som de studerende nu laver obligatorisk til en biblioteksdatabase (kaldet PURE ) på uddannelsen. Vi har indtil videre fået adgang til de uddrag, som kommer fra studerende fra VIA i Horsens. Opgaverne kan søges og evt. rekvireres for særligt interesserede. Der ligger 6 uddrag, som herunder er gengivet i deres korte form. Vi vil naturligvis gerne bringe flere indlæg i løbet af efteråret fra de studerende, som har lavet afsluttende opgaver i år, og bringer her endnu en opfordring til de resterende om at fare i blækhuset og kickstarte karrieren som (skrivende-) KLT-er. /Knud Meller Nielsen 3D-visualisering af landskab og bygninger med henblik på nybebyggelse Kort og Landmålingstekniker Lars Bomholt Damgaard Jacob Mortensen Bøye. Forslag til energiplanlægning for Odder Kort og Landmålingstekniker Kim Thormod Laut Mobil Laserscanning Kort og Landmålingstekniker Pia Gram Søren Jensen Lasse Solvang Jensen Opmåling af vej Kort og Landmålingstekniker Peter Overgaard Danielsen Temakort over p-plads ved VIA Kort og Landmålingstekniker Palle Madsen Udstykningsopgave i Søvind, Røde Mølle Banke Kort og Landmålingstekniker Hans Jürgen Herrmann Anders Michelsen Kortteknik Det offentliges kommunikation af budskaber via kort Kasper Mads Andersen Landmålingsteknik Nivellement - Undersøgelse af præcision og forventning med hensyn til forskellige metoder Rasmus Clemmen Jensen Landmålingsteknik Netmåling med Retromærker Simon Kehlet Heisel Landmålingsteknik Droner til HVAD! Daniel Schaack Hviid Landmålingsteknik Præcisionsopmåling Ariel F. Skop 1366 København K Anders Michelsen 2300 København S 19

20 Pressemeddelelse: Måling: A-kasser skal få ledige i job A-kasserne skal ikke bare udbetale dagpenge og efterløn. De skal aktivt hjælpe ledige med at finde arbejde, siger et stort flertal af danskerne i en Gallup-måling. A-kasserne skal spille en aktiv rolle i den danske beskæftigelsesindsats, hvis det står til danskerne. I en ny måling, som Gallup har lavet for a-kassen FTF-A, siger et markant flertal af danskerne, at det er en god idé, hvis a-kasserne aktivt hjælper ledige med at finde job. I alt 88 procent erklærer sig enige eller overvejende enige i, at a- kasserne aktivt skal hjælpe ledige med at finde job. Dermed gør danskerne op med traditionen for, at a-kassernes eneste opgaver er at udbetale dagpenge og efterløn. Målingen ligger godt i tråd med a-kassen FTF-A s opfattelse af, hvad medlemmerne ønsker. Vi kan se, at vores medlemmer mener, at deres a-kasse skal kunne andet end bare at være en passiv forsikring, som sikrer dem dagpenge, hvis de mister deres job. De ønsker klart, at vi bidrager til, at de kommer videre i arbejdslivet siger Michael Darmer, der er administrerende direktør i FTF-A. Derfor har FTF-A også oprustet sin indsats for jobrådgivning over de senere år. Den første jobrådgiver blev ansat i FTF-A for fire år siden, og nu er der 15 jobrådgivere fordelt over hele landet. Vores jobrådgivere bliver brugt flittigt både af vores ledige medlemmer og af medlemmer, der er i job, men ønsker et karriereskifte. Og vi oplever, at det virkelig er noget, der gør en forskel for vores medlemmer, siger Michael Darmer, administrerende direktør i FTF-A. FTF-A har et mål om at være til stede for medlemmerne igennem hele arbejdslivet, og jobrådgiverne spiller en vigtig rolle i den sammenhæng, fordi de netop både rådgiver om at komme tilbage i job og om at skifte job, forklarer Michael Darmer. Hanne Gaard Guldager Journalist Kommunikationsafdelingen Er du enig eller uenig i, at det er en god idé, at a-kasser aktivt skal hjælpe ledige med at finde job?". Enig Overvejende enig Overvejende uenig Uenig Ved ikke Alle 50% 38% 5% 2% 6% Mænd Kvinder 50% 49% 36% 39% 5% 3% 5% 4% 1% 6% år år 60 år + 44% 49% 55% 41% 40% 33% 5% 2% 8% 5% 2% 5% 5% 2% 5% Enhedslisten SF Socialdemokraterne Radikale Konservative Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance 55% 50% 58% 48% 41% 43% 51% 52% 35% 36% 34% 37% 48% 42% 36% 31% 7% 2% - 3% 3% 8% 2% % 5% 3% 1% 11% 6% 2% 3% 7% 2% 5% 4% 4% 6% 5% 3% 8% Rød blok Blå blok 55% 46% 41% 35% 4% 1% 6% 6% 3% 5% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 53% 45% 51% 48% 46% 35% 40% 39% 39% 41% 5% 2% 5% 2% 3% 10% 6% 1% 3% 5% 2% 6% 5% 2% 6% A-Kasse Ikke A-kasse 50% 48% 39% 36% 5% 2% 3% 4% 2% 9% TNS Gallup for FTF-A Gallups undersøgelse er gennemført spril 2012 og er baseret på GallupForum webinterview med repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover TNS 6 20