Efteruddannelsestillæg

Transkript

1 31. årgang Juni 2006 Nr. 2 Den Grønne Landsbrancheklub Efteruddannelsestillæg 2. halvår 2006 Tag ud og gem, tillæg på 24 sider midt i bladet

2 ISSN Grønt3Fpunkt er medlemsblad for repræsentantskabet i Den Grønne Landsbrancheklub Oplag numre årligt. Redaktionsudvalg: Bladet redigeres af et udvalg under repræsentantskabet Ansvarshavende redaktør: Flemming H. Grønsund Abonnement 75,- kr. pr. år tegnes hos kassereren. Giro nr Tlf Tryk: Special-Trykkeriet Byens-Tryk a-s Sidste frist for indsendelse af stof til næste nummer er den 31. juli Indlæg sendes til Flemming H. Grønsund på flemming@3f.dk Artikler i grøn3fpunkt er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdning Den Grønne Landsbrancheklub Repræsentantskab Formand: Flemming H Grønsund, Uranienborg Allè 9, 2860 Søborg. Tlf , mobil , flemming@3f.dk Kasserer: Sonja M Pedersen Prinsesse Maries Allè 3, 5000 Odense C, smrp@vip.cybercity.dk. Kasserer træffes på tlf på hverdage mellem kl. 17 og 20. Brancher: Anlægsgartnere, privat sektor, samt ansatte i serviceerhvervene Aage Christiansen Tlf , chrisper@stofanet.dk Anni Alslev Pedersen Tlf , anni_ap@hotmail.com Finn Holm Olsen faglig@telia.com Gartneri og planteskole Tina Bak Hansen Tlf mobil , tina.hansen@3f.dk Jørgen Kruse Pedersen Tlf , jorgen.kruse@mail.dk Viktor Petersen Tlf Kommunalt ansatte Poul S. Dahl Tlf , poul.s.dahl@stofanet.dk Bjarne Strandhave Pedersen Tlf Erik Brochmann Tlf , ecb@nakskovnet.dk Statsligt ansatte Henrik Jørgensen Tlf , Henrik.jorgensen@agrsci.dk Anne-Mette Egtved Nielsen Tlf , m-nielsen@mail.tele.dk Irene Christensen Tlf , irene.christensen@3f.dk Jordbruget Jørgen Horsbøl Rasmussen Tlf , horsbol@rasmussen.mail.dk Thomas Møller Tlf , thomas@3f.dk Den Grønne Landsbrancheklub Bestyrelsesformand, forhandlingssekretær Peter K Holm Tlf , peter.holm@3f.dk Næstformand, forhandlingssekretær Hanne Gram Tlf , hanne.gram@3f.dk Ungdomsrepræsentant Pia L.F. Olsen pialf@olsen.mail.dk Indhold Danske gartnerier mangler opfindsomhed Velkommen til dyrepasserne På arbejde til sulteløn i Danmark Gartneri dropper lyssky vikarbureau JS-Consulting får efterbetalingskrav på 3,7 millioner kr Hjælp din østeuropæiske kollega i efterbetaling for urimelig bortvisning Manglende løn re gu le ring i for bindelse med virk somhedsoverdragelse kr. i efterbetaling for urimelig afskedigelse Problemer på landsbykirkegårde: Forhandling på bykirke gårde gav flere fridage Venstrefløjen har spillet fallit Blandt søløver og delfiner i Lissabon Zoo Alverdens dyrepassere i Danmark Tusindvis af dødsulykker i landbruget Dyrepassernes Landsbrancheklub indgår bladsamarbejde med grønt3fpunkt Afrikansk landsby i Aalborg Kommunale gartnere arbejder hurtigst Tunge danskere giver arbejdsskader på kirkegårde Esbjerg Kommunes grønne medarbejdere går deres ledere i bedene Strukturreformen kan skabe forringet arbejdsvilkår Ny formand på DCJ, Beder Gartneriejer formand for RTS Nerver og hormoner ved eksamenstid Pioner-landsmøde F åbner lokalkontor på RTS-Vilvorde Fra tillidsmand til kirkegårdsleder Faglig sekretær Bjarne Volmar i Århus er fratrådt Vind billetter til Cirkus Benneweis. Der er præmier for kr.! Krav om efterbetaling på 6,5 mio. kr

3 Leder af Flemming H. Grønsund Danske gartnerier mangler opfindsomhed De sidste måneders afsløringer om underbetalte østeuropæere i danske gartnerier styrker ikke tilliden til gartnerierhvervet. Tværtimod udstiller branchen sig i øjeblikket som et erhvervsområde fyldt med brodne kar og mangel på visioner. Et gammelt ordsprog lyder»sølle er den fugl, der skider i egen rede«og i øjeblikket oplever vi desværre at danske gartnere har den tvivlsomme fornøjelse at leve op til de gamle gloser. Som det fremgår andet steds i bladet har vi indenfor de seneste måneder konstateret at store velrenommerede gartnerivirksomheder som Egehøj Champignon og Alfred og Katrine Tomater, springer over hvor gærdet er lavest og benytter billig polsk arbejdskraft og derved bevidst forsøger, at underbyde danske overenskomster. De forbrugere der stadig ønsker at købe danske produkter, og dem er vi trods alt stadig en del af, har i dag svært ved at se fornuften i at købe danske champignon eller tomater, når grøntsagerne er produceret af udenlandsk arbejdskraft under kummerlige løn- og arbejdsforhold. Hvorfor købe dansk, når arbejdet alligevel udføres af underbetalte polakkere! Mister tillid Gartnerne har det seneste års tid begrædt deres økonomiske situation, som er tynget på grund af billige produkter fra andre EU lande og Østeuropa. Men i stedet for at forsøge at udvikle erhvervet og fi nde nye produktmuligheder, søger man efter laveste fællesnævner ved at indføre billig arbejdskraft. De sidste måneders afsløringer af ansættelser af ulovlige eller underbetalte østeuropæere i danske gartnerier er ikke med til, at styrke tilliden til erhvervet og det er naivt hvis gartneriejerne tror, at vejen til vækst i gartnerisektoren udvikles ved at opføre sig som de værste arbejdsgivere. Mulighed for udvikling Både arbejdsgivere og lønmodtagere har interesse i at gartnerierhvervet overlever. For at det skal lykkedes skal erhvervet udvikle langtidsholdbare løsninger. Danske gartnere scorer top-karakter når det drejer sig om logistik i forbindelse med eksport af potteplanter, samtidig har medarbejderne en kvalifi ceret uddannelse og fl eksibilitet som erhvervet nyder godt af. Disse væsentlige forhold kombineret med en større opfi ndsomhed, herunder evnen til at fi nde nye produktområder i en høj kvalitet, kan være én af måderne hvor erhvervet kan udvikle sig. Vi har allerede set eksempler på områder hvor den danske blomstereksport udvikler sig, særligt i forbindelse med produktionen af luksus-potteplanter til bl.a. Rusland. I 2005 var den danske eksport af potteplanter og planteskoleplanter til Rusland oppe på 20 mio. kr. årligt, og der er en fortsat kraftig vækst på området. Tvivlsom rådgivning Arbejdsgiverforeningen GLS-A, som det sidste års tid nærmest har forsøgt at undergrave de overenskomster man selv har indgået, ved at opfordre medlemsvirksomhederne til, at benytte tvivlsomme vikarbureauer og ulovlige entrepriseaftaler, må sadle om og erkende, at det kun er gennem produktudvikling og samarbejde med fagbevægelsen, at gartnerierhvervet på værdig vis kan overleve i Danmark. Velkommen til dyrepasserne Grønt3fpunkt byder velkommen til Dyrepassernes Landsbrancheklub som har besluttet at indgå i et bladsamarbejde med grønt3fpunkt. Uanset om man er gartner, jordbruger eller dyrepasser er mange af de arbejdsmiljøproblemer samt løn og arbejdsforhold vi arbejder under meget identiske, ved at udgive et fælles blad, bliver der bedre mulighed for at fokuserer på hele det grønne område. Vi mangler dog stadig enkelte brancher, herunder skovearbejderne, for at hele det grønne område er samlet med hensyn til bladudgivelse. Jeg håber at tiden vil arbejde for, at ressourcerne kan samles om udgivelsen af et stærkt magasin som favner alle de grønne fag i 3F. 3

4 Faglige sager På arbejde til sulteløn i Danmark Magda og 37 andre polakker har arbejdet for 30 kroner i timen på det fynske champignongartneri Egehøj. Af Peter Keiding, Fagbladet 3F, peter.keiding@3f.dk Foto: Rikke Madsen Det var et ønske om at kunne sende lidt penge hjem til børnene på 12 og 14, der for et par måneder siden fik 34-årige Magda til at forlade Polen og prøve lykken på det danske arbejdsmarked. Som enlig mor er det svært at få pengene til at slå til i Polen. Jeg tjente kun zlotych (cirka danske kroner, red.) hver måned og skal selv forsørge mine børn, siger Magda. En annonce i en polsk avis lokkede med høje lønninger og gode arbejdsvilkår i Danmark. Det fik Magda til at droppe jobbet på en papirfabrik og søge lykken nordpå. Ungerne blev hendes forældre sat til at passe, mens hun satte sig ind i en minibus for at køre til Danmark med lovning om job på Danmarks største champignongartneri Egehøj Champignon i Veflinge på Fyn. Snydt og bedraget Annoncen og turen i minibussen var arrangeret af danskeren Jesper Skouv. Det var ham, der via sine polske mellemmænd havde fået lokket Magda og 37 andre polakker til Fyn. Vi var ikke engang væk, før polakkerne var der. Vi føler os simpelthen røvrendt, siger Anita Jauert, som er en af de fyrede 3F ere. Jesper Skouv driver vikarbureauet JS-Consulting. Gennem dette vikarbureau hyrede direktør Kent Stenvang fra Egehøj Champignon de polske vikarer. Det skete dagen efter, at 14 danske medarbejdere var blevet fyret med den begrundelse, at Kent Stenvang havde brug for mere fleksibilitet. Dén forklaring købte de fyrede danske medarbejdere på Egehøj Champignon ikke. Vi har været meget fleksible. Der må være noget skjult med lønnen, sagde en af de fyrede kvinder Kattia Thomsen i kølvandet på sin fyring. Fyringerne på Egehøj Champignon kom kort tid efter, at gartnerne havde valgt deres første tillidsrepræsentant i mange år. Det var sket i kølvandet på, at Kent Stenvang havde dikteret lønnen ned med ti kroner i timen. De fyrede gartnere er både vrede og skuffede over at have mistet deres job. Vi var ikke engang væk, før polakkerne var der. Vi føler os simpelthen røvrendt, siger Anita Jauert, en anden af de fyrede 3F ere. Det skulle hurtigt vise sig, at Kattia, Anita og deres kolleger havde ret: Der blev fusket med lønnen. Og oven i købet i stor stil. Meget dyr husleje I realiteten fik polakkerne nemlig kun udbetalt kroner om måneden, viser en række lønsedler, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af. Det svarer til omkring 30 kroner i timen. En af de store poster, der blev trukket fra lønnen var kroner hver måned i husleje. Sammen med 12 andre af polakkerne fra Egehøj boede Magda i et hus i Buchwaldsgade 13E i det centrale Odense. Her delte hun værelse med to andre. Tilsammen har polakkerne i Buchwaldsgade betalt hele kroner om måneden for at bo i huset. Efter kritikken af den uhørt høje husleje erklærede Jesper Skouv, at den månedlige husleje skulle sættes ned fra til kroner for hver af de polske lejere. Den nye og lavere husleje giver dog stadig en ganske pæn fortjeneste til Jesper Skouv. Han lejer nemlig selv ejendommen for kroner om måneden. Det vil altså sige, at Jesper Skouv så ville komme til at tjene næsten kroner om måneden på at leje huset. 4

5 Faglige sager Denne nedsættelse af huslejen er da stadig også alt for lille ifølge Lejernes Landsorganisation (LLO). De resterende omkring 25 polakker, som Egehøj Champignon har hyret via JS-Consulting har også boet til leje i forskellige ejendomme i Odense, som Jesper Skouv har stillet til rådighed. Magda ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er Fagbladet 3F bekendt. Bag vægene til disse produktionshaller på Egehøj Champignon, arbejdede polske arbejder til 30 kr. i timen under kummerlige forhold. Gartneri dropper lyssky vikarbureau Af Peter Keiding, Fagbladet 3F, peter.keiding@3f.dk Efter Fagbladet 3F s afsløring af grov underbetaling af polske champignonplukkere besluttede Egehøj Champignon i slutningen af april at indstille alt videre samarbejde med vikarbureauet JS-Consulting. 21 af de 38 polske vikarer, som Egehøj Champignon havde hyret gennem JS-Consulting, bliver ifølge direktør Kent Stenvang fastansat på samme 3F-overenskomst, som de danske medarbejdere, der stadig arbejder hos ham. Altså til 105 kroner i timen plus tillæg. Vi tror, at vi selv bedre kan håndtere beskæftigelsen af de polske arbejdere, siger Kent Stenvang. De 21 vikarer bliver tilbudt fastansættelse på præcis samme overenskomstvilkår, som gælder for hans danske ansatte. FAKTA Det siger loven Reglerne om, hvordan lønmodtagere fra de nye østeuropæiske EU-lande må arbejde i Danmark, er blandt andet reguleret af den såkaldte Østaftale, som de fleste partier i Folketinget står bag. Af denne aftale fremgår det, at østarbejdere gerne må arbejde i Danmark som vikarer, hvis deres vikarbureau sikrer dem arbejde i mindst 30 timer om ugen til danske løn- og ansættelsesvilkår. For polakkerne på Egehøj Champignon betyder det, at de skal aflønnes efter den overenskomst, som 3F har indgået med arbejdsgiverforeningen GLS-A. Resten af polakkerne blandt andre Magda, der er omtalt andetsteds her på siden blev fyret. De bliver nu nødt til hurtigt at finde andet arbejde i Danmark eller rejse hjem til Polen med en rigtig dårlig oplevelse i kufferten. Seneste nyt: JS-Consulting får efterbetalingskrav på 3,7 millioner kr. Af Peter Keiding, Fagbladet 3F De polske vikarer, der blev massivt underbetalt på Egehøj Champignon, kan nu se frem til at få deres manglende løn. Den 2. juni modtog vikarbureauet JS-Consulting, som formidlede vikarerne til Egehøj, et krav fra 3F om efterbetaling på hele 3,7 millioner kroner. Ud over de 40 polske champignonplukkere fra Egehøj, dækker erstatningskravet også 100 andre vikarer, som JS-Consulting har haft ansat. De har arbejdet eller arbejder i andre store gartnerier som Alfred Pedersen & Søn, Ove Nielsen A/S og PKM A/S. Ligesom polakkerne på Egehøj er de blevet massivt underbetalt. Hvis JS-Consulting accepterer kravet om efterbetaling, kan hver polak i gennemsnit se frem til en efterbetaling på omkring kroner. Ud over det fagretslige krav om efterbetaling af manglende løn har 3F meldt vikarbureauet JS- Consulting til politiet. 3F mener nemlig ikke, at JS-Consulting har overholdt Østaftalen. Her står der blandt andet, at østarbejdere skal ansættes til danske lønninger. 5

6 Faglige sager Hjælp din østeuropæiske kollega Polske vikarer i gartnerierne, ukrainske praktikanter, lettiske landarbejdere på landbrugsvirksomheder, i skoven og på gartnerier og planteskoler. Er der et problem? Af gruppeformand Thomas Møller, 3F Århus Arbejdsgiverne dækker sig ind og betaler overenskomstmæssig løn og er måske tilmed medlem af en arbejdsgiverforening. Når vi i fagforeningen kommer på kontrol besøg og kigger lønsedler ser det pænt ud 74 timer 106 kr. pr. time. Men der er altid noget lige under overfladen. Vores kollegaer fra Østeuropa betaler næsten ingen skat De har dobbelthusførelse og har derfor et meget stort skattefradrag. Dette er i øvrigt samme regler der gælder for danskere der rejser ud for arbejde. Ofte udbetales lønnen a-conto i størrelsesordenen kr. og et fradrag efter skat på ca kr. til dækning af transport og værelse. Det resterende beløb måske ca kr. overføres så til ja gæt en gang? Arbejdsgiverens egen konto. Snyd måske? Vi møder mange forklaringer, undskyldninger og papirer der er blevet væk. Hvis der kun er arbejdet 74 timer på uge skal man selvfølgelig kun have løn for 74 timer. Men hvis nu man har arbejdet 110 timer pr. uge ja så får man for lidt i løn. Sådan en fejl opdager vi kun når en medarbejder har gemt en kopi af arbejdssedlerne, noteret det i en kalender eller hvis danske kollegaer ringer ind og fortæller hvor meget der arbejdes. A-contobeløbene er som regel udbetalt til den udenlandske arbejder mod kvittering. Vi håber at han beholder pengene og ikke afleverer dem tilbage til sin arbejdsgiver som et led i en eller anden form for returkommision. Ublu husleje Beløbet for transport og husleje er omfattet af ligningsmyndighedernes regler for værdien af logi hos arbejdsgiven. 565 kr. er den månedlige sats. Hvis de ikke bor hos arbejdsgiveren er det huslejelovgivningen der gælder. Her gælder det bl.a. at huslejen ikke må være ublu. Er den det er det en sag for huslejenævnet. Feriepenge, SH betaling og pension er som ofte opgjort på lønsedlerne så når vi kontrollerer lønsedlerne hos arbejdsgiverne ser det rigtigt ud men bliver de nogen siden udbetalt? Hjælp dine østeuropæiske kollegaer så de ikke bliver snydt. Hvis de bliver snydt så bliver du også snydt. Hvis de får mindre i løn end dig, så ender det jo med at du bliver for dyr for din arbejdsgiver og fyresedlen havner hos dig næste gang. Det var præcis det som skete hos Egehøj Champignon. Fortæl din østeuropæiske kollega hvorfor det er en god ide at være medlem af 3F, det koster kun omkring 400 kr. pr. måned. Hjælp dine østeuropæiske kollegaer også for din egen skyld Udenlandske arbejdere som kommer til Danmark bliver alt for ofte snydt af deres arbejdsgivere. Kun ved fagbevægelsens hjælp sikres deres løn og ansættelsesforhold, som her hvor Hesteshow i 2005, på baggrund af en henvendelse fra 3F, måtte efterbetale kroner til 20 arbejdere fra Bulgarien. Arkivfoto 6

7 Faglige sager i efterbetaling for urimelig bortvisning Tidligere uddelt advarsel kunne ikke bruges som bortvisningsgrund. Af Flemming H. Grønsund En medarbejder hos Ejendomsservicevirksomhed blev bortvist p.g.a. uenighed om arbejdets udførsel. Virksomheden brugte en tidligere advarsel som påskud til bortvisningen, selvom at der ikke var tale om enslydende forseelser. Under sagen blev det samtidig konstateret at ansættelsesbeviset var mangelfuldt. Ved et efterfølgende mæglingsmøde måtte virksomheden accepterer at bortvisningen var ulovlig og virksomheden indgik på at betale den ansatte løn i opsigelsesvarslet, samt en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Den samlede efterbetaling blev på kroner heraf kroner i bod til 3F København BJMF. Efterbetaling af skurpenge på kroner Af Flemming H. Grønsund En ejendomsservice virksomhed havde over en længere periode ikke overholdt reglerne om skiftende og faste arbejdssteders indretning som bl.a. giver de ansatte ret til to omklædningsskabe samt mulighed for bad og toiletter og opholdsrum. FAKTA Fakta om advarsler En advarsel skal indeholde en klar skriftlig tilkendegivelse om, at et beskrevet forhold udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og at gentagelser af forholdet vil indebære bestemte konsekvenser fx opsigelse eller bortvisning. Generelle vendinger om at den ansatte i almindelighed skal»forbedre sig«er ikke tilstrækkelig præcis og advarslen mister sin virkning. En advarsel kan ikke overføres til andre forhold. Hvis fx der udeles en advarsel for at drikke øl i arbejdstiden og den ansatte efterfølgende gentagende gang kommer for sent kan den første advarsel ikke begrunde en bortvisning. Ved et mæglingsmøde erkendte virksomheden manglerne og det blev konstateret at virksomheden var begyndt at udbetale skurpenge til de ansatte. Skurpenge udgør i anlægsgartneroverenskomsten 46,22 kr. pr. arbejdsdag uanset arbejdstidens længde og beløbet må ikke indeholdes i lønnen. Parterne blev på baggrund af drøftelserne enige om at nuværende medarbejdere fik efterbetalt et beløb på i alt kroner for de manglende skurfaciliteter. En anlægsgartner virksomhed overholdte ikke reglerne om udbetaling af skurpenge ved manglende eller dårlige opholds- og velfærdsrum. Virksomheden måtte derfor til lommerne med en efterbetaling på kroner. Arkivfoto. 7

8 Faglige sager Manglende løn re gu le ring i for bindelse med virksomhedsoverdragelse Medlemsrabat hos FolkeFerie.dk Af Flemming H. Grønsund En større Anlægsgartnervirksomhed med hovedsæde i Jylland havde i forbindelse med en overdragelsen af et rengøringsfirmas anlægsafdeling overtaget flere medarbejdere. I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen havde anlægsgartnervirksomheden ikke taget højde for de ansattes overenskomstmæssige rettigheder, hvilket betød at en ansat som efterfølgende blev afskediget ikke fik et korrekt opsigelsesvarsel og lønnen for den ansatte var ikke blevet korrekt reguleret. Både opsigelsesvarsel og lønaftalen var højere i den overenskomst de ansatte fra. 3F København BJMF blev opmærksomme på manglerne ved et tilfældigt kontroleftersyn af den ansattes lønsedler og opsigelse. Ved et efterfølgende mæglingsmøde indgik virksomheden på at efterbetale kr. til medarbejderen. Hest på Viagra En tysk domstol har truffet en utraditionel afgørelse i en sag om en hestehandel. Den nye ejer hævdede, at hingsten var impotent og nægtede derfor at betale hele købesummen. Der måtte Viagra til at gøre krikken interesseret i det modsatte køn og retten i Neuruppin har nu afgjort, at sælgeren skal betale potensmidlet. Til gengæld skal køberen hoste op med det fulde beløb for hesten, godt kroner. Problemet med potensen blev dokumenteret, da den nye ejer fik en dyrlæge til at se på sagen. Han kunne konstatere, at kun den ene af hingstens testikler var faldet ned på plads. Løsningen blev behandling med Viagra og det hjalp, oplyser rettens talsmand Egbert Simons. Kilde: sjove-nyheder.dk 300,- på CharterRejser pr. person når ferien bestilles senest 30 dage før afrejse 1.000,- på UgeFerie i Danmark på 10 feriecentre i DK 15% på MiniFerie i Danmark uden for skoleferierne på 10 feriecentre i DK Bestil på eller ring på tlf.: Husk at tjekke Den Grønne Gruppes egne rabatter kr. i efterbetaling for urimelig afskedigelse Af Flemming H. Grønsund En gartner ansat under en selvejende institution med ældreboliger på Frederiksberg blev afskediget grundet samarbejdsproblemer. Gartneren som havde været ansat i institutionen, en overgang som fungerende varmemester, havde ikke under ansættelsen modtaget klager over sit arbejde, tværtimod havde flere beboere udtrykt stor glæde over medarbejderens indsats. Under sagens behandling blev det samtidig konstateret at gartneren ikke havde modtaget sit ansættelsesbevis rettidigt inden en måned efter ansættelsen. Ved et efterfølgende mæglingsmøde accepterede institutionen at opsigelsen ikke kunne begrundes i samarbejdsproblemer og der blev indgået forlig om efterbetaling på kr. inklusiv godtgørelse for manglende ansættelsesbevis samt nogle timers overarbejde som ikke var blevet udbetalt. 8

9 Faglige sager Forhandling på bykirkegårde gav flere fridage Af Forhandlingssekretær Hanne Gram Enkelte Kirkegårde har ikke har udbetalt løntillæget på 2,50 kr. for samtlige timer til deltidsansatte, hvilket er i strid med deltidsdirektivet. Arkivfoto Problemer på landsbykirkegårde: Af Forhandlingssekretær Hanne Gram Den nye overenskomst volder en del problemer mange kirkegårde har endnu ikke efterbetalt den manglende pause ligesom lønnen endnu ikke er færdig forhandlet. Det er konstateret at enkelte Kirkegårde ikke har udbetalt 2,50 kr. for samtlige timer, da de kun har udbetalt lønnen i de uger hvor den ansatte har mere end 15 timer. Dette er ikke lovligt i henhold til deltidsdirektivet, der slår fast, at deltidsansatte ikke må behandles dårligere end fuldtidsansatte. Herudover er der forhandlet manglende pensionsindbetaling på et par kirkegårde. Der har været afholdt 2 fase to forhandlinger i forhold til løn uenigheder. Begge sager blev løst. Den ene betød stigning i lønnen på 140 kr. i måned til alle og ekstra fridage, mens den anden udelukkende afsluttes med indførelse af en række fridage. Gårdejer snød land arbejdere for kroner Af Allan Busk 3 F Aalborg Lokalkontor i Terndrup har haft en sag med en gårdejer i området, som har 3 gårde hvor der henholdsvis er kartoffel avl juletræsdyrkning og dyr. 2 landbrugsmedhjælpere derfra, henvendte sig på grund af de mente ikke de blev rigtigt aflønnet, og det havde de ret i. Efter en gennemgang af deres lønsedler og arbejdssedler kunne vi hurtigt konstatere at der manglede løn, overtidsbetaling samt søndagsbetaling, Efter nogle få, men hårde forhandlinger med arbejdsgiveren kunne vi afslutte sagen med at de fik henholdsvis en check på kr.og ,61kr. En gårdejer som ejer 3 landbrugsejendomme i Aalborg området snød to ansatte for henholdsvis kroner og kroner. Ved hjælp af den lokale 3F afdeling i Aalborg fik medlemmerne efterbetalt deres løn. Arkivfoto. 9

10 Arbejdspladsbesøg Venstrefløjen har spillet fallit 24-årig dyrepasserelev langer ud efter fagbevægelsen.»de er slet ikke til stede på de tekniske skoler, hvor vi er«, siger han. Selv arbejder han i en butik, hvor han er den eneste, der er organiseret. Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist, DJ/Wöhlisfelts Kontor Danny Morck. For ham var det vigtigt, at finde et job, hvor han følte, at han gjorde en forskel.»jeg skal jo ikke bare passe dyrene her i forretningen. Jeg skal også formidle min viden videre til kunderne. De skal vide, hvordan man passer dem ordentligt, og det er utroligt spændende«. Danny har også plads i bestyrelsen i Dyrepasserbrancheklubben i øvrigt som den eneste som endnu ikke er uddannet.»klubben er god til erfaringsudveksling. Vi bruger klubben til at få sat nogle bedre standarder. For os selv og for dyrene. Har vi ikke nogle gode forhold, så går det ud over dyrene. Når man arbejder med dyr, så er der ofte overarbejde. Og derfor bruger vi mange kræfter på at få nogle ordentlige aftaler om det«, forklarer Danny og tænder en ny smøg med gløderne fra den første. En skade i armen er nok den eneste årsag til, at 24-årige Danny Morck Jensen ikke blev noget ved musikken. Sådan helt bogstaveligt. Gennem hele sit liv har han nemlig spillet musik, men på grund af smerter i armen valgte han i stedet at blive dyrepasserelev. For seks år siden flyttede han fra Jylland og til et kollektiv på Amager i København, hvor han også arbejder i Akvarieudstyr.dk landets største akvarie- og terrariebutik. Danny er lidt speciel. Han er nemlig en af de få unge, som er engageret i fagbevægelsen.»sådan har det altid været. Min farfar var formand for SiD i Kolding, og min far var også aktiv i SiD. Jeg kan ikke lide at folk er splittet. Det er der aldrig kommet noget godt ud af«, siger Danny og tænder en cigaret. Vi sidder på en tom træpalle udenfor hans arbejdsplads på Laplandsgade. Danny har travlt i dag. Klokken er 12 og om to timer åbner forretningen, men en vandskade har sat hele forretningen på den anden ende. Indenfor flyder det med kasser, ledninger og computere som natten igennem er blevet badet i vand. Vil gøre en forskel»det var helt oplagt for mig at blive dyrepasser. Krybdyr og slanger er mit speciale. Ja, jeg er faktisk chef for den afdeling her i forretningen. Da jeg boede hjemme havde vi masser af slanger«, siger Danny og ser helt glad ud. Eneste medlem i fagforeningen I Dannys forretning er de seks ansatte og to chefer. Men han er den eneste, der er medlem af en fagforening.»lige i øjeblikket er jeg den eneste, der er organiseret. Men jeg har fået overtalt to andre til at melde sig ind«, siger han stolt og fortsætter:»ledelsen synes vel det er lidt underligt. Og set fra en arbejdsgivervinkel så er der jo altid nogle forbehold, når Akvarieudstyr.dk er Danmarks største akvarie- og terrariebutik. Og det er også her, du kan købe en fætter som denne slange. Alletiders gaveidé til svigermor! 10

11 Danny Morck er pt. den eneste der er medlem af en fagforening på arbejdspladsen. Han har dog lige overtalt nogle af sine kollegaer til også at melde sig ind. man taler om fagbevægelsen. Jeg har altid råbt op, hvis noget var forkert. Man skal kende sine rettigheder«. Danny Morck erkender dog, at dyrepassere generelt ikke er særligt gode til at gøre opmærksomme på sig selv og deres arbejdssituation. Årsagen skal måske findes i, at det er svært at få en praktikplads, mener han.»når man så endelig har en plads, så gælder det om at passe på den, og ikke råbe for højt. Mange i denne branche arbejder frivilligt og uden løn og ofte er det sådan, at man får en praktikplads. Selv knoklede jeg da også løs her i forretningen, godt nok kun i en weekend, men det var sådan, at jeg fik min praktikplads. De skulle lige se, hvad jeg kunne. Men jeg kender da flere som arbejder gratis i måneder. Det er ikke acceptabelt. Jeg synes det er fair, hvis arbejdsgiveren deler sin fortjeneste med medarbejderen«. Hvor er fagbevægelsen? Det er Dannys kedelige erfaring, at de unge, der starter på dyrepasseruddannelsen slet ikke ved, hvad en fagforening er.»fagbevægelsen er slet ikke til stede på de tekniske skoler, hvor vi er. Det er en stor fejl. Typisk så arbejder de fleste dyrepassere jo steder, hvor der ikke er så mange ansatte og derfor råber de ikke op, hvis noget er forkert. Det kan fagbevægelsen hjælpe med, men de skal jo vide, at fagbevægelsen er der«, mener Danny, som godt er klar over, at fagbevægelsen har vundet mange gode enkeltsager.»men hvorfor hører man aldrig fra fagforeningen?«spørger han med et grin. Hvis det stod til ham, så skulle fagbevægelsen også være med til at videreuddanne folk indenfor deres eget fag. Det ville højne interessen, mener han.»indenfor mit fag kunne de fx have kurser i etik. Det skal ikke kun handle om løn, ferie og overtidsbetaling. Fagbevægelsen skal naturligvis forblive rød, men den skal blive bedre til at rumme nogle flere. Partiet Venstre udvikler sig jo fx hele tiden i takt med befolkningen og udviklingen. Fagbevægelsen skal også kunne rumme forandringer og nye ideer. Hvis man er rigtig rød, så skal man også være demokratisk og lytte til andres holdninger«, siger Danny og skodder sin cigaret. Arbejdet venter og senere i dag skal han med i en stor demonstration på Rådhuspladsen. En halv time efter interviewet er færdigt sender Danny denne SMS:»Som altid får man ik lige det hele med, venstrefløjen i Folketinget har spillet fallit, hvad angår at repræsentere fagforeningerne i Folketinget når et parti som Socialdemokratiet fletter fingre med regeringen, er der ingen som taler vores klasses sag. Det formår kun Enhedslisten i en vis grad FAKTA Du kan læse mere her På internetadressen LPSF.dk kan du læse mere om Dyrepasserbrancheklubben og dens ca. 300 medlemmer. Du kan også kontakte faglig sekretær Tina Høegh på telefon

12 Dyrepassere Rejsebeskrivelse Blandt søløver og delfiner i Lissabon Zoo Sandie Hedegård Nielsen afviklede en del af sin uddannelse som dyrepasser i Lissabons Zoologiske Have, hvor hun arbejdede med delfiner og sø løver. Men starten på den spændende rejse var fyldt med problemer. Læs her første kapitel af Sandie s rejsebeskrivelse fra Portugal af Sandie Hedegård Nielsen, dyrepasserelev i Odense zoo. Jeg var den tredje elev fra Odense Zoo, som blev udstationeret i udlandet, desværre også den sidste for Odense kommune har valgt at lukke ned for det. Det er en stor skam. Alle elever burde have den chance. Det burde være en del af uddannelsen. Jeg har fået en anden indstilling til det liv jeg fører i Danmark, til andre menneskers kultur. Jeg har stået på egne ben. Jeg har udviklet mig positivt. Jeg er virkelig vokset med opgaven. Så har jeg mødt en masse mennesker, fået nye kontakter. Jeg blev tilbudt at arbejde dernede når jeg var udlært. Så finder jeg ikke noget i Danmark, har jeg altid det i baghånden. Jeg fik lært en masse nyt, forbedret mine sprogkundskaber og ikke mindst tegnsprog, som nogle gange var nødvendigt, når folk ikke kunne tale engelsk. Rejsen til Lissabon I begyndelsen af april 2005 sidder jeg endeligt i flyet på vej mod Lissabon. Jeg skal ned og arbejde i Lissabon Zoo, hos de marine pattedyr i 2 måneder, og hos fugle og krybdyr i en måned. Grunden til at jeg skal passe netop de dyr er fordi jeg har lagt vægt på træning, som efterhånden er blevet en stor del af de fleste zoologiske havers hverdag. Lissabon Zoo skulle efter sigende have et af Europas bedste delfin og søløve-show. Desuden har de et fugle-show og et krybdyr-show. Jeg er spændt på hvordan det vil gå. Håber at mine anstrengelser for at komme herned, er det værd for helt nemt har det ikke været. Bare det at finde et sted at bo til en rimelig penge har været en kamp i sig selv. Egen betaling for rejsen I Odense zoo er det frivilligt om man vil tage en del af sin uddannelse i udlandet. Men man skal selv betale. AER dækker rejseomkostninger og Odense kommune betaler min løn mens jeg er dernede. Plus det et mit fradrag er ændret så jeg ikke betaler så meget i skat. Det er selvfølgelig en kæmpe hjælp. Men ens løn rækker Lissabon Zoo skulle efter sigende have et af Europas bedste delfin og søløveshow. Sandie Hedegaard Nielsen, havde det som opgave at passe havens delfiner. 12

13 Dyrepassere ikke særligt langt når man skal betale husleje både derhjemme og i Lissabon. Men det er lykkedes mig at finde et rimeligt billigt sted at bo. Residencial Dom José til 25 Euro hvilket er tæt på danske kroner om måneden. Jeg har godt nok fået sparet en del penge sammen. Bl.a. ved hjælp af rundvisninger i Odense Zoo om aftenen og så har jeg taget et lille lån i banken. Men jeg skulle selv lægge ud for billetten, lige have en kuffert, en ordbog, ekstra bagage for 800 kr. og sådan kunne jeg blive ved. En stor del af opsparingen var allerede brugt inden jeg tog af sted. Kontaktpersonen forsvandt Pengene er ikke de eneste problemer, jeg har haft. Den kontakt jeg havde i Lissabon Zoo, blev pludselig skiftet ud. Og med hende forsvandt alle de aftaler, som jeg havde lavet med Zoo. Så jeg måtte starte forfra. Der var et tidspunkt, hvor jeg var tæt på at give op og blive hjemme, faktisk en måned før jeg skulle af sted Jeg kunne ikke få noget hotel, ville ikke bestille flybilletter når jeg ikke havde noget sted at bo, min kontrakt var ikke kommet tilbage i underskrevet stand, på trods at vi sendte den 5 måneder tidligere. Kontakten i Lissabon var væk. Det hele var noget møg. Og folk begyndte at snakke om terrorister. På grund af den bombe der netop havde dræbt en masse mennesker i Madrid. Men jeg slog koldt vand i blodet og tingene rettede sig ud. Og nu er jeg her, flyet er lige landet... Rejseskildring fra dyrepasserelev I næste nummer af grønt3fpunkt bringer vi endnu en rejseskildring fra dyrepasserelev Sandie Hedegård Nielsen. Alverdens dyrepassere i Danmark Forsøgsdyrepasser Christina Hansen behandler rotterne med pleje og omsorg, som var det små patienter. Af Dorte Larsen Jeg har gået med en ide om at udbrede kendskabet til dyrepassere rundt omkring, og har derfor lavet 10 spørgsmål, som jeg vil stille forskellige dyrepassere. Denne»debut«har Christina Hansen indvilliget i, hun arbejder som dyrepasser på Zealand Pharmaceuticals i Glostrup. Jeg håber at vi alle får lidt mere kendskab til dyrepassere rundt omkring i Danmark og evt. udlandet. Skulle du have lyst til at deltage eller kende du en dyrepasser, som gerne vil deltage kan i kontakte mig på mail dol@pharmexa.com 1. DL: Hvad laver I i firmaet? CH: Fremstiller lægemidler. 2. DL: Hvad er dine arbejdstider? CH: Vi Møder kl DL: Har du flextid, betalt frokost eller andet? CL: Vi har Flextid, men jeg betaler selv min frokostpause 4. DL: Hvor mange kollegaer er I? CL: en staldmester, en dyreteknikker og en elev. 5. DL: Har du mulighed for kurser og efteruddannelse? CL: Jeg får tildelt et kursus om året alt efter hvilke kurser det er interessant på markedet. 6. DL: Hvor er du uddannet, og hvor har du været ansat? CL: Jeg blev udlært på RTS-Vilvorde i 1997 og ansat i 1999 hos M&B i 2000 blev jeg ansat hos Zealand. 7 DL: Har i pension? CL: Virksomheden indbetaler 10% af min grundløn om måneden til PFA. 8 DL: Har du weekend vagter? CL: Ca. hver anden weekend. vi bestemmer selv om vi vil have timerne udbetalt eller afspadseret, dog afhængigt af hvor travlt vi har. 9. DL: Hvad er det gode ved at arbejde med dyr? CL: Dagene er ikke ens, der er altid dyr som skal have daglig pleje, smertebehandling efter operation mv. Det er som at have rotterne, som små patienter og når man elsker dyr, er det en givende oplevelse at give dem den pleje de har brug for. 10. DL: Hvad består dine daglige opgaver i? CL: Som regel er jeg i stalden og skifte dyr mandag og torsdag. Jeg udfører også en del operationer og laver andet dyreteknisk arbejde. Christina Hansen arbejdere med forsøgsdyr i en medicinal virksomhed hvilket bl.a. indebærer at hun deltager i operationerne på dyrene. Arkivfoto 13

14 Dyrepassere Tusindvis af dødsulykker i landbruget På trods af det faldende antal beskæftigede i landbruget i Europa er det fortsat den sektor, der har den største ulykkeshyppighed af alle sektorer. De beskæftigede i landbruget hører til dem, der er mest udsat for dødsulykker i hele EU, hvor kun de beskæftigede i bygge- og anlægssektoren har en nogenlunde tilsvarende risiko. Ifølge data fra Eurostat for de gamle 15 EU-medlemsstater var der i perioden hele mennesker, der døde som følge af arbejdsulykker inden for landbruget. Samtidig føler under en tredjedel af de beskæftigede i landbruget, at de har fået nok at vide om arbejdsrisiciene, det laveste antal af alle de sektorer, der var omfattet af undersøgelsen Der er for mange beskæftigede i landbruget, der kommer til skade, i mange tilfælde med døden til følge, eller som bliver syge af at arbejde i denne sektor. Landmændenes bevidsthed om risiciene og om de forholdsregler, der kan tages, skal forbedres drastisk, understreger Hans-Horst Konkolewsky, direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Sådanne forholdsregler eksisterer rent faktisk og kan gennemføres effektivt, selv på små familiedrevne landbrug. Vi håber, at den nye side på agenturets websted kommer til at fungere som en nyttig online-reference for alle, der søger efter metoder til forbedring af arbejdsmiljøet i landbruget. Den nye side samler information fra EU s medlemsstater om sundheden og sikkerheden i landbruget og opstiller eksempler på, hvordan arbejdsmiljørisici i landbruget kan undgås. De emner, der tages op, er bl.a. sygdomme i bevægeapparatet, transport på arbejdspladsen, luftledninger, farlige stoffer, støj på arbejdspladsen mv. Flere oplysninger findes på (siden er på engelsk). Kilde: Europæisk undersøgelse af arbejdsforholdene 2000, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Dyrepassernes Landsbrancheklub indgår bladsamarbejde med grønt3fpunkt Af forhandlingssekretær Den Grønne Gruppe, Morten Fischer-Nielsen Det er med stor glæde at Dyrepassernes Landsbrancheklub og Den Grønne Landsbrancheklub har indgået et bladsamarbejde. Fremover bliver dyrepassernes tidligere blad en integreret del af grønt3fpunk. Dyrepasserne har siden forbundssammenlægningen været uden blad. Som flere har bemærket er Dyrepasseren ikke udkommet siden efteråret Det har siden da været et stort ønske især blandt dyrepasserne for at få et medie hvor blandt andet arrangementer kan annonceres og hvor der kan videregives oplysninger der specielt henvender sig til dyrepassernes specielle interesser. Med det nye bladsamarbejde ser vi frem til at disse muligheder opfyldes. Abonnementet betales i dag i stor udstrækning af de afdelinger der har medlemmer inden for de områder der er målgruppe for bladet. Pytonslange dømt for at æde hund Wayne Vasselo og Shane Lane, ægtefolk fra Boynton Beach i Florida, USA, græd som piskede, da de ved retten fik tilkendt 8000 kr. for savn af hund. Da terrieren Max i vinter var ved at lette ben, blev kræet overfaldet af naboens ondskabsfulde og kæmpestore pytonslange, Diamond. Den slugte hundens hoved og nægtede at spytte godbidden ud, før Vasselo og kone havde lavet buler i slangens hoved. Det skete ved hjælp af en golfkølle. Men ak: Max stod ikke til at redde. I retten forklarede parret, at terrieren var som et barn for dem. Max sad med til bords ved Thanksgiving, og det var også Max, der fra sin flab overrakte præsten en vielsesring, dengang Vasselo og Lane indgik ægteskab. Kilde 14

15 Dyrepassere Afrikansk landsby i Aalborg Zoo i Aalborg åbnede den 11. april en ny attraktion til glæde for dyrene som får et bedre miljø at boltre sig i, men også de ansattes arbejdsmiljø er i højsæde i den smukke have. Udover at et indbudt publikum, herunder 3F Aalborgs Allan Busk fra Den Grønne Gruppe, morede sig kongeligt over en god underholdning, var der også kongeligt besøg, idet prins Joachim skulle klippe snoren over til den nye attraktion. Men det var kun et enkelt klip. Forinden havde medarbejderne i zoo ligget vandret for at få alt færdigt til tiden og de mange prominente gæster. Den afrikanske landsby består naturligvis af selve landsbyen med udstillingshuse, hvori der er sjældne dyr, men også af en afrikansk savanne med giraffer og antiloper og vandhuller, hvor dværgflodhesten tumler sig i mudderet. Der er et»ægte«baobabtræ, udført i beton, og det ligner helt eventyrligt flot den ægte vare. Selve landsbyen har kostet godt 40 mio. kr. og forventes at give et øget besøgstal i den zoologiske have, der før har vist stor opfindsomhed for at tækkes dyrene og dermed også publikum. Det naturtro miljø giver en helt anderledes oplevelse af dyrene. Det er næsten som at være der, men det er altså i Aalborg. Storbonden prins Joachim havde fornøjelsen af, at klippe snoren over ved indvielsen af den Afrikanske landsby i Aalborg Zoo. I lighed med andre prominente gæster, deltog gruppeformand i 3F Aalborg og tillidsrepræsentant Frank Thomsen fra Aalborg Zoo, også ved havens indvielse af den nye Afrikanske landsby Kendt for godt arbejdsmiljø Zoologisk have i Aalborg har dyrenes ve og vel og for øje hele tiden, men bestemt også medarbejdernes. Nyvalgt tillidsrepræsentant for dyrepasserne Frank Thomsen siger:»vi har kanon gode løn- og arbejdsforhold. Det skyldes en god ledelse, der forstår, at vi skal have det godt sammen. Det gælder ikke mindst omkring arbejdsmiljøet og sikkerheden, der simpelthen er i top. Det skal den også være, men det er ikke en selvfølge«.»vi bliver passet godt på her i Aalborg Zoo, derfor brænder vi også for jobbet. Vi føler, at det er vores have, vores arbejdsplads,«siger Frank Thomsen. I Aalborg Zoo er der 21 dyrepassere og seks elever. Frank Thomsen har altid været aktiv og har siddet i fællesklubbens bestyrelse i flere år. Her blev han opfordret til at stille op efter Jan Pedersen, der har været tillidsrepræsentant i 15 og har udført et flot stykke arbejde. 15

16 Offentligt ansatte Kommunale gartnere arbejder hurtigst En ny undersøgelse fra konkurrencestyrelsen viser at de kommunale gartnere, ofte giver de privatansatte baghjul når det drejer som om at være bedst og billigst. Af Redaktionen Konklusionen i undersøgelsen som Konkurrencestyrelsen har gennemført er, at der er store forskelle på den effektivitet, opgaverne bliver udført med. Der er også store forskelle på de priser, som bliver tilbudt. Og forskellene gælder både for kommunerne og blandt de private anlægsgartnere. Ifølge undersøgelsen er kommunerne samlet set billigere end de private. Det skyldes, at kommunerne bruger mindre tid på opgaverne. Kombineret med den store spredning i priserne blandt private anlægsgartnere og kommunerne viser dette, at markedet ikke er gennemsigtigt, og at der ikke er velfungerende konkurrence blandt de private anlægsgartnere. Standard opgaver Undersøgelsen er bygget op over seks standart opgaver hvor kommunerne og en række privatansatte anlægsgartnere er blevet bedt om at svare på priserne for opgaverne. De seks standardopgaver er: 1. Klippe græs på spilleareal (50 x 100 m.). 2. Klippe 100 løbende m. bøgehæk. 3. Bekæmpe ukrudt med gas langs kantsten og løbende m. fortov. 4. Anlægge sportsplæne (50 x 100 m.). 5. Anlægge bøgehæk på 500 løbende m. 6. Plante 20 træer. Kommunerne og de private anlægsgartnere er også blevet bedt om at oplyse det tidsforbrug og den lønsum, som de skal bruge for at løse opgaverne. Det er Danske Anlægsgartnere som har udformet beskrivelsen i spørgeskemaet. Som det fremgår af skemaet er der stor forskel på priserne for de enkelte opgaver og de privatansatte anlægsgartnere er op til 47% dyre end de kommunale gartnere. Det skal dog tilføjes at der i undersøgelsen også er eksempler på kommuner som er betydelig dyre end mange private anlægsgartnere. Gennemsnitspriser for standardopgaver, 2006 Opgave Private Kommuner Difference virksomheder Kr. Pct. Kr En undersøgelse udarbejdet af konkurrencestyrelsen dokumenterer at kommunale gartnere er op mod 47% billigere end private anlægsgartnervirksomheder ved tilbudsgivning på udvalgte standardopgaver. Modelfoto. Ukorrekt undersøgelse Når det drejer sig om tidsforbruget er der også store forskelle mellem de private og kommunale gartnere med stort set samme spredning som angivet under gennemsnitspriserne. 16

17 Offentligt ansatte Gennemsnitligt tidsforbrug på standardopgaver, 2006 Opgave Private Kommuner Difference Timer Timer Timer Pct. Pct Gennemsnit Undersøgelsen bør specielt give de private anlægsgartnere noget at tænke over, men Danske Anlægsgartnere (DAG)mener ikke at undersøgelsen er korrekt, på trods af at de selv har lavet materialet, og finder konkurrencestyrelsens antydning om af at deres medlemmer skulle være dyre end de kommunale gartnere for helt urimelig. Til dagbladet Licitationen udtaler DAG direktør Stephan Falsner blandt andet»problemet er ofte, at kommunerne selv skal kontrollere, om de nu også leverer den lovede og i udbuddet beskrevne kvalitet. Vi har flere gange i samarbejde med kommuner foretaget undersøgelser af, om kvaliteten i det af en kommunal grøn afdeling udførte arbejde lever op til det niveau, som er specificeret af den kommunale udbyder. Undersøgelserne viser, at nogle kommuner ikke går så højt op i, om græsset kun bliver klippet hver tredie uge, når de selv har vundet opgaven på trods af at de i deres tilbud havde skrevet hver anden uge, og det har stor betydning for de privatansatte«siger Falsner og peger på at et tilbud fra den private gartner derved kunne være blevet 33% billigere hvis forudsætningerne var de samme. Stephan Falsner tilføjer»jeg vil ikke hævde, at Forhandlingssekretær Hanne Gram fra 3F finder det forkasteligt at Danske Anlægsgartnere sætter tvivl ved de kommunale tilbud på grønne opgaver.»de må lære at forstå at de kommunale gartnere åbenbart er billigst«udtaler hun. kommunerne fusker bevidst med tallene, men der er ofte problemer med at levere den ydelse, som politikerne har fastlagt i udbudsmaterialet«. Uværdige udtalelser Forhandlingssekretær Hanne Gram fra Den Offentlige Gruppe i 3F er lodret uenig med direktøren for anlægsgartnerne og siger til grønt3fpunkt»jeg syntes det er under lavmålet at direktøren for de Danske Anlægsgartnere tillader sig at stille spørgsmål ved kommunernes troværdighed, det vil være det samme som hvis kommunerne stillede spørgsmål ved de private gartneres troværdighed. Men det er glædeligt at det nu endeligt med syvtommersøm bliver slået fast, at de kommunale gartnere til fulde lever op til den service og konkurrence som borgerne forventer. De offentlige gartnere er åbenbart bedre end de private«slutter en tilfreds Hanne Gram. Ny dyst Danske Anlægsgartnere vil rette kontakt til kommunerne og konkurrencestyrelsen for at få gennemført nye rigtige projekter hvor konkurrencestyrelsen får mulighed for at kikke både de kommunale og private gartnere over skulderen, og håber derved at der åbnes mulighed for en anden halvleg, til en fornyet dyst om hvem der er bedst og billigst med serviceopgaverne indenfor anlægsgartneri. Direktør Stephan Falsner fra Danske Anlægsgartnere sætter tvivl ved de kommunale tilbud på grønne opgaver. Undersøgelsen fra konkurrencestyrelsen om priser for de grønne opgaver, kan læses på styrelsens hjemmeside, redegørelsen findes under mappen publikationer og herefter konkurrenceredegørelse 2006 kapitel 7. 17

18 Offentligt ansatte Tunge danskere giver arbejdsskader på kirkegårde Bæring af kister er et stort arbejdsmiljøproblem på landets kirkegårde bl.a. fordi vægten hos den danske befolkning er steget hvilket betyder større og tungere kister. Af Jesper Lund-Larsen Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent Gennem det seneste halve år har Arbejdstilsynet (AT) besøgt mange af landets kirker og kirkegårde og her konstateret, at der ikke er mange af disse arbejdspladser, der lever op til arbejdsmiljølovens krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Et af de problemer Arbejdstilsynet ofte er støt på, er medarbejdernes medvirken ved bæring af kister, det vil sige, flytning fra rustvognen ind i kapellet, kirken eller krematoriet og bæring af kister fra kirken til gravstedet. Dette til trods for, at der kun er krav om, at ansatte hjælpere med kistebæring, hvis det er indskrevet i ansættelseskontrakten som en del af arbejdet, eller hvis menighedsrådet senere pålægger den ansatte at medvirke ved manuel transport af kisten. Sundhedsfarligt at løfte kisten Fra rustvognen til kapellet, kirken eller krematoriet kan det være, at der er trapper eller anden højdeforskel, der gør, at man ikke kan anvende katafalken, men er nødt til at bære den fra rustvognen og nogle trin op, og først derefter kan sætte den på katafalken, som så anvendes til den videre transport. Fra kirken og ud til gravstedet er der store problemer, hvis der ikke er nok pårørende til at bære kisten, idet man På lundtofte kirkegård ved København har man for 5 år siden taget konsekvensen af de tunge kisteløft og i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fået udviklet et el-drevet transportmiddel til kisten. 18

19 Offentligt ansatte Lundtofte Kirkegårds eldrevne kistevogn er meget mobil og kan køre kisten op af den stejle rampe fra kirken og hele vejen ud til det sted på kirkegården hvor kisten begraves. mange steder forventer, at de ansatte på kirkegården er behjælpelige med at bære kisten ud. Hvilket medfører, at de udsættes for sundhedsskadelige løft over længere afstande. Arbejdsmiljøreglerne siger, at der skal anvendes egnede tekniske hjælpemidler, når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed og sundhed eller med andre ord, ved flytning af kister, skal der anvendes hjælpemidler der sikrer, at den ansatte, der skal hjælpe med at transportere kisten fra et sted til et andet ikke selv skal bære kisten, men blot køre den på en katafalk eller lignende. Det gør det endnu mere nødvendigt, at vi snarest muligt får præciseret, at når medarbejderne på en kirkegård er pålagt at skulle medvirke til transport af en kiste fra et sted til et andet, skal der anvendes hjælpemidler, der gør, at de ikke bliver udsat for en unødig belastning. Det er derfor vigtigt, at I af hensyn til jeres eget helbred tænker jer om inden I hjælper med bæring af kister samt også får en debat om dette på jeres arbejdsplads, således at I og kirkegårdslederen er enige om, at det er jeres helbred, der skal beskyttes, og så må de etiske hensyn tilsidesættes. Etiske problemer Hvis der ikke er pårørende til stede, når kisten skal flyttes, er det ofte ikke noget problem, at transportere kisten på denne måde, men hvis der er pårørende til stede, vil det ofte være således, at man ikke synes, at man af etiske grunde kan transportere den på en katafalk, men må bære den. Arbejdstilsynet har i forbindelse med en forespørgsel om problemet svaret noget uklart, når det drejer sig om medhjælp, når der er pårørende. Vi har derfor anmodet dem om et mere klart svar, som vi, når vi har fået dette, vil orientere jer om. Tunge danskere Vi må desværre også konstatere, at der er nye arbejdsmiljøproblemer på vej, idet vi nu nogle gange har konstateret, at vi på grund af den danske befolknings stigende vægt, får større og større kister, som også bliver tungere og tungere, og dermed medvirker til at skabe en forøget byrde for den enkelte, der skal medvirke til at bære kisten. Ofte er det de kommunale eller statslige gartnere som udfører arbejdet med at bære kisten ved begravelser, og det giver arbejdsmiljøproblemer da danskerne er blevet højere og tungere. 19

20 Offentligt ansatte Esbjerg Kommunes grønne medarbejdere går deres ledere i bedene Medarbejdere i Esbjerg Kommunes entreprenørafdeling, der anlægger og vedligeholder kommunens grønne anlæg, er på kursus for at få en bedre forståelse af de udbudsmaterialer der arbejdes efter. Af Merete Hargaard informationsmedarbejder. 16 snakkelystne personer diskuterer med deres to undervisere. De er på kursus på AMU SYDs gartnerafdeling Snepsgård ved Ribe, og én af»underviserne«er Esbjerg Kommunes driftsøkonomiske medarbejder i entreprenørafdelingen, Søren Jensen. Den anden er gartnerfaglærer Ole Daugaard. Det er entreprenørafdelingen, der har sat pilotprojekt i gang: Ambitionen er, at det to uger lange kursus ikke blot skal klæde medarbejderne på til at kunne udføre deres arbejdsopgaver i overensstemmelse med de kontrakter, der er indgået med kommunen kurset skal også øge forståelsen af kontraktbeskrivel serne og arbejdsgangene i entreprenørafdelingen. Søren Jensen og Ole Daugaard er imponeret over, hvor tæt tilbuddene er på hinanden og på den reelle pris. procent bekendt med indholdet i kontrakten: Hvad får vi penge for at udføre, og hvad ligger uden for de aftalte rammer?»vi skal opfylde de kontraktlige forpligtelser, hverken mere eller mindre,«siger Søren Jensen. Kursisterne rammer plet med deres tilbud Kurset kulminerer med, at deltagerne skal give bud på deres eget arbejde. Søren Jensen deltager i licitationsrunden som repræsentant for bygherren, og både han og Ole Daugaard er positivt overraskede over, hvor ens og præcist de fire grupper af til budsgivere rammer meget tæt på den reelle pris. Kursisternes pristilbud dokumenterer, at de har forstået at bruge det materiale, som ved kursus-start var uoverskuelig. Entreprenørafdelingen er så begejstret for forløbet, at man planlægger flere hold med deltagelse af både ledere og medarbejdere. 16 kursisterne fra Esbjerg kommunes gartnerafdeling er meget engageret i kuset om udarbejdelse af udbudsmaterialer. Og resultatet af kurset er åbenlyst. Kommunen kan for tredje år i træk glæde sig over at de kommunale gartnere er bedst og billigst. Kontrakten skal opfyldes Afdelingen har netop afgivet et kontrolbud og kan på tredje år glæde sig over at være bedst og billigst til at holde kommunens parker og anlæg grønne. Entreprenørafdelingen ønsker med kurset at gøre medarbejderne ethundrede FAKTA Kurset er på to uger og tager udgangspunkt i entreprenørafdelingens kontraktbeskrivelser. I den første uge har Ole Daugaard sammen med kursisterne gennemgået kontraktmaterialet og -beskrivelserne, og i uge 2 er de blevet sendt i»felten«og har inspiceret et grønt område i kommunen. Efterfølgende har de i fire grupper udarbejdet kontrakttilbud. Ønskes flere oplysninger om kurset kan du kontakte AMU Syd på tlf