Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1998 / 1999

Transkript

1 Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1998 / 1999 Tager børn skade af computerspil? Dette spørgsmål fylder meget i Medierådet for Børn og Unge s arbejde. Medierådet for Børn og Unge har iværksat to forskningsundersøgelser, der skal afdække og afmystificerer computerspilsområdet. Den første undersøgelse Gennemgang af computerspil udgivet i Danmark 1998 er allerede offentliggjort. Rapportens resultater viser, at der findes elementer af voldshandlinger i 53 % af alle spil, der er udgivet i 1998, men at der kun i 5 % af tilfældene er tale om meget voldelige actionsformer. Hvor længe må man spille spil? Bliver mit barn ensomt af at spille? Mange forældre stiller sikkert sig selv disse spørgsmål. Dommedagsprofetier er der nok af. Men børn kan faktisk lege sig til en solid og grundig edb viden med computerspil. De fleste spil danner rammen om et socialt samvær, udfordrer fantasien og giver mulighed for at deltage i fiktive beslutnings- og strategiprocesser. At spille spil handler ikke udelukkende om at skyde og slå ihjel. Det nytter ikke kun at se på skærmen, når børns brug af computerspil skal vurderes. Spil må ses som en del af moderne børns legekultur. Computerspil er et nyt indsatsområde for Medierådet for Børn og Unge, for man kan ikke bare overføre film/ videoregulering til computerspil, man må se på det interaktive elements betydning før en regulering finder sted. Medierådets store udfordring de kommende år bliver at intensivere informationerne om mærkningen af film, videoer, DVD og computerspil, så forbrugerne får mulighed for at træffe et kvalificeret valg, når de skal vælge. Juni 1999 Inger Høedt-Rasmussen Formand for Medierådet for Børn og Unge

2 Medierådets 2. år Medierådets møder Medierådet for Børn og Unge har haft otte møder fra maj 1998 til og med 1. juni Ét af rådets 7 medlemmer anmodede november 1998 kulturministeren om at blive fritaget for sit hverv som medlem af Medierådet for Børn og Unge. Én af suppleanterne fra vurderingsudvalget blev derefter beskikket i det afgående medlems beskikkelsesperiode. Navnene på rådets medlemmer fremgår af bilag 4. Vurderingsudvalgets møder Udover rådsmøderne har der været afholdt et antal møder i vurderingsudvalget, der pr. 1. marts 1999 består af formanden for Medierådet, rådets to børnesagkyndige medlemmer samt tre suppleanter. Formanden vurderede i slutningen af december 1998, at udvalget havde brug for et ekstra medlem udover de allerede beskikkede. Der var flere grunde hertil. Der var dels arbejdspres grundet overvejelser om computerspil, og dels var ét af medlemmerne fraværende i en 3 måneders periode på grund af orlov. Formanden anmodede departementet om beskikkelse af yderligere én suppleant til vurderingsudvalget. Anmodningen blev imødekommet, og da der i øvrigt skulle suppleres op efter det afgåede rådsmedlem, blev der beskikket to nye suppleanter. Vurderingsudvalget råder fra 1. marts 1999 således over tre suppleanter, hvilket bringer det samlede antal medlemmer op på i alt seks. Møderne i vurderingsudvalget bruges til at koordinere vurderingsvirksomheden, diskutere praksis og forberede sager om vurderingskriterier m.m. til rådet. Sekretariatet Den daglige drift styres af sekretariatet, der er bemandet med to faste stillinger - en sekretariatsleder og en film- og IT-ansvarlig medarbejder. Derudover er der ansat en studentermedhjælp i 12 timer ugentligt. Studenten klarer bogholderiet og holder rådets homepage ajour. Der er på Finansloven for 1999 tilført yderligere 0.2 mio. kr., hvilket har betydet, at to vigtige opgaver har kunnet igangsættes. Den ene er at få rådets vurderingskriterier bearbejdet skriftligt, den anden er en undersøgelse af forbrugernes kendskab til og forståelse for videoers mærkning. Opgaverne bliver løst af to nyansatte i tidsbegrænsede deltidsstillinger, og afsluttes ved udgangen af juni Medierådet for Børn og Unge har desuden indledt drøftelser om en resultataftale med Kulturministeriet for perioden 1. juni 1999 til 31. april 2001.

3 Databehandling Til brug for sekretariatets behandling af de vurderede film, er der i 1997/98 skræddersyet et nyt edb system, der rummer de ca titler, der ligger i Medierådet for Børn og Unge s database. Systemet er år 2000 parat. Rigsarkivet har foretaget en bevaringsvurdering af filmdatabasen (edb-registeret), og har meddelt, at registeret ønskes afleveret 1. gang den og derefter hvert 5. år. Rigsarkivet har desuden godkendt Medierådets nye journalsystem pr Edb systemet gør det muligt for sekretariatet 1. at arbejde mere effektivt 2. at udarbejde statistikker over filmklassificeringerne. 3. at få overblik over udmøntningen af vurderingskriterierne 4. at føre kontrol med de enkelte vurderinger 5. at følge udviklingen og udbuddet på filmområdet. Internettet Sekretariatet har internetopkobling og benytter i vid udstrækning nettet og til information om Medierådet for Børn og Unge og kontorets vejledning. Samarbejde med udlandet Der har vist sig et stigende behov for udveksling af erfaring og oplysning på både nordisk og europæisk plan. Selv om lovgivningen ikke er ens i de forskellige nordiske lande, har den nordiske vurderingstradition stor betydning for Medierådets virksomhed, hvor de nordiske kontakter og sammenholdet har fået fornyet betydning i det udvidede europæiske samarbejde. Sekretariatet deltog juni 1998 efter invitation fra den Europæiske Kommission, DG X i et ekspertmøde i Bryssel om børnebeskyttelse, som er et aktuelt internationalt spørgsmål. Rådet har ydet bidrag til en spørgeskemaundersøgelse fra Comparative Media Law and Policy, Oxford Universitet om Parental Control of Television and Broadcasting. På grund af udlandets generelle interesse for Medierådets regelsæt og praksis er der en kort engelsk version om rådets arbejde på internettet med relevante link. Opgaver Medierådet for Børn og Unges opgaver er beskrevet i Filmlovens kapitel 6. Udover at vurdere film, er det rådets opgave at forsyne forældre og andre voksne med relevante oplysninger om films egnethed for børn i forskellige aldersgrupper. Rådets virksomhed reguleres i øvrigt af bekendtgørelse nr. 30 af 16. Januar 1998 om Medierådet for Børn og Unge.

4 Filmvurdering Hvad kan rådet vurdere? Spillefilm, trailers, videoer og DVD er Der er Medierådets primære opgave at vurdere film - det vil sige spillefilm, trailers, videogrammer på VHS kassette eller på DVD for at afgøre om filmene kan være skadelige for børn. Ved skadelighed forstås scener eller elementer i film, der kan virke forrående, skræmmende eller angstfremkaldende på børn. Medierådet diskuterer løbende samfundsudviklingen, ændret mediekultur, børn og unges store mediekompetence og normændring i relation til de overordnede kriterier. Med udgangen af august 1999 vil sekretariatet i samarbejde med vurderingsudvalget have udarbejdet et ændret kriteriegrundlag, som rådet skal tage stilling til. Hvilke film har vurderingsudvalget klassificeret 1998? Vurderingsudvalgets medlemmer har vurderet 123 film, 152 trailers, 186 videoer, 127 DVD er og 36 reklamer i I bilag 1 til 3 er oversigter over fordeling af alderskategorier i 1998 og udvikling i antal vurderinger de sidste fire år. Reklamer Der er vurderet 36 reklamer i Fra 28. januar 1998, hvor bekendtgørelsen om Medierådet for Børn og Unge trådte i kraft, skal reklamer, der har et åbenbart uskadeligt indhold ikke længere indsendes til vurdering. Reklamer, hvis indhold ikke kan karakteriseres som åbenbart uskadeligt, skal fortsat vurderes. Fra 1. januar 1998 blev der indleveret 29 reklamer til vurdering. Fra 29. januar 1998 til 31. december 1998 er der indleveret 7 reklamer til vurdering. Dansk Reklame Film A/S har udarbejdet en rapport om forløbet i det første år, hvoraf det fremgår, at der er distribueret 68 reklamer i biograferne, og at der har været meget få klager over indholdet. I alt to klager er registreret. Dansk Reklame Film A/S finder, at ordningen har fungeret upåklagelig, og oplyser, at informationstiltag overfor annoncører, reklamebureauer, biografer m.m. har medvirket til at reducere antallet af muligvis skadelige reklamefilm. Dette forløb må betegnes som tilfredsstillende. DVD I Danmark er DVD er endnu ikke så udbredt. Videogrammer på VHS kassetter og DVD forventes derfor fortsat at blive lanceret sideløbende. Vurderingsudvalget har endnu ikke fået en DVD til vurdering. Distributørerne indsender en VHS kassette med anmodning om vurdering og anmelder, at

5 vurderingen skal bruges til en DVD med et identisk indhold. Men da der på størstedelen af de udkomne DVD erne ligger film, der har været vist i biografen, bliver sekretariatet ikke indblandet, da vurderingen fra filmen kan overføres uden videre. Revurderinger Revurderinger Der er mulighed for at få en film revurderet. Der har i 1998 kun været én anmodning om revurdering. Anmodningen medførte ikke en ændring af afgørelsen. Der er derfor ikke grund til at bruge hjemlen i filmloven til at nedsætte et ankenævn.

6 Vejledning og information Vejledningsstrategi Skadelighed contra egnethed Film skal vurderes ud fra et skadelighedskriterium. Det betyder, at en film f.eks. godt kan få syv års grænsen uden at være særlig egnet for børn. Filmen kan både være vanskelig at forstå eller kedelig for børn, men det bliver den ikke skadelig af. Da rådet har mulighed for også at give forbrugeren en vurdering af filmen ud fra egnethed, vil der nu løbende blive lagt kommentarer på internettets filmdatabase om målgrupper, hvilket skulle gøre det lettere at vurdere om, en film f.eks. er en rigtig familiefilm, en decideret børnefilm eller en kedelig, uskadelig voksenfilm. Branchemøder Sekretariatet har deltaget i filmudlejeres og biografejeres branchemøder, hvortil der er udarbejdet brochurer om relevante emner. Som eksempler herpå kan nævnes filmudlejeres informationspligt til at annoncere og viderebringe films vurdering, og om biografejernes forpligtelse til at sikre, at der kun vises trailers, der har samme eller en lavere aldersgrænse end hovedfilmen. Internettet Der er lagt en del information om Medierådet og dets aktiviteter på internettet. Følgende oplysninger er tilgængelige Medierådets oprettelse, sammensætning og lovgrundlag Skadelighedsbegrebet Symbolerne til mærkning Nyheder om rådets aktiviteter Computerspil Filmvurderinger Som en yderligere service er der oprettet en online søgemulighed, hvor forældre, pædagoger og andre interesserede kan få oplysninger om film fra 1997 til de seneste vurderede i Opdateringen af nye vurderede film sker ugentligt. Herved er også censorernes begrundelser for filmenes klassificering nu gjort tilgængelige for offentligheden. Udover begrundelserne for filmvurderingerne findes der faktuelle oplysninger om filmens instruktør, distributør samt eventuelle kommentarer rettet specifikt mod den enkelte film. Søgemuligheden vil formentlig blive udvidet til at omfatte også filmvurderinger før 1997; men foreløbig kan der søges efter aldersgrænser m.m. på de film og videoer, der er vurderet i

7 1997 og fremover på adressen: Oplysningsvirksomhed Medierådet har: 1. Orienteret om rådets virksomhed for elevgrupper fra Folkeskolen 2. Orienteret medlemmer fra Danmarks Bibliotekarforening 3. Deltaget i udsendelser i radio og på tv samt medvirket i interviews 4. Leveret flere oplæg og artikler til tidsskrifter. Bl.a. udsendtes eksemplarer af Helse og Råd og Resultater med en artikel om videomærkning og et interview med formanden 5. Deltaget i 2 heldagskonferencer med børnesagkyndige fra bl.a. DR TV og Det Danske Filminstitut. Konferencernes titler var Krig og Børn arrangeret af Tøjhusmuseet, og Hvorfor slukker de ikke arrangeret af Jysk Pædagogisk Center 6. Deltaget i konferencen Børneliv- liv i børn arrangeret af Forbrugerstyrelsen 7. Betjent et stadigt stigende antal henvendelser fra publikum og biblioteker angående institutionens aktiviteter 8. Deltaget i nordisk og europæisk samarbejde. Bl.a. i et ekspert møde i Bryssel om forældrekontrol på tv mediet juni Deltaget i en børnefilmfestival i Island 10. Deltager regelmæssigt i møder med de øvrige nordiske institutioner 11. Udveksler erfaringer med Filmtilsynet i Norge om computerspil 12. Indsender løbende meddelelse til biografernes centrale indrykning af trailer- og filmvurderinger 13. Indsender hver 14. dag vurderingsoplysningerne til Danske Biografers Fællesforening 14. Orienterer kvartalsvis Danmarks Statistik om filmvurderingerne.

8 Aktiv dialog med andre institutioner og organisationer Medierådet for Børn og Unge har i det forløbne år intensiveret samarbejdet med både institutioner og organisationer. Samarbejdet har både en uformel side med gensidig udveksling af viden og erfaringer, og for så vidt angår organisationerne regelmæssige møder af en mere formel karakter. Det er rådets vurdering, at de fleste organisationer viser både interesse for og vilje til at efterleve regelsættet, men der er fortsat ting, der kunne blive bedre. Her er nævnt nogle eksempler på emner, som rådet og dets samarbejdspartnere drøfter for tiden. DBC medier (Dansk Biblioteks Center) Samarbejdet med DBC medier er intensiveret på computerområdet, hvor DBC medier har et forspring. DBC medier har allerede gennem en periode til intern brug vurderet computerspil, som skal udlånes. Der er ikke tale om mærkning. Rådets computerudvalg har vurderet 4 af de computerspil, der allerede var vurderet af DBC medier, og sammenlignet egne kommentarer med DCB mediers anbefalinger. Sammenligningen viste, at man ikke anvender de samme kriterier ved vurderingen. Det er derfor planlagt et bliv klog seminar i Medierådets regi efteråret 1999 om vurdering og kriterier til computerspil. Det er uheldigt, hvis flere offentlige instanser under samme minister udsender modsatrettede anbefalinger om de samme produkter. DR TV Der har været afholdt møder med medarbejdere fra DR TV bl.a. om computerspil. Det er planen, at Medierådet for Børn og Unge får taletid på DR TV, når det er af-klaret, om spil skal mærkes og i bekræftende fald hvordan spil skal mærkes. Det Danske Filminstitut Centeret for Børne- og Ungdomsfilm og børnefilmskonsulenten for dokumentarfilm har drøftet begrebet skadelighed med rådet, og det er aftalt, at Medierådet kan få trykt artikler i bladet Klip. Danske Biografers Fællesforening Samarbejdet i det forløbne år har især drejet sig om opfølgning af annoncering af spillefilm i dagbladene. Den centrale indrykning af biografannoncering, som Fællesforeningen har været initiativtager til, har på forbilledlig vis forbedret forbrugerens muligheder for at få filmenes korrekte aldersgrænser. Før kunne den enkelte avis i samme udgave bringe op til flere forskellige aldersgrænser for én film. Nu bevirker teknologien bag det nye system, at der kun bringes én vurdering, som bygger på oplysninger fra Medierådets sekretariat.

9 Følgende dagblade benytter sig nu af denne mulighed: Jyllandsposten, Politiken, Aktuelt, Ekstra Bladet og Information. Rådet vil arbejde for, at i hvert fald samtlige større dagblade fra hovedstadsområdet benytter denne centrale indrykning og/eller bringer korrekte filmvurderinger. Foreningen af Filmudlejere i Danmark Det er rådets formodning, at filmudlejerne på væsentlige punkter ikke lever op til deres forpligtelser overfor regelsættet. Informationspligt Filmudlejerne har en ret central placering, idet Medierådets vurdering sendes hertil, hvorefter den sammen med pressemateriale m.m. skal udsendes til de biografer, der skal vise filmen. Det har vist sig, at vurderingen ofte ikke kommer sammen med de øvrige oplysninger, og at biografejeren derfor slet ikke får informationen. Medierådet er som følge heraf gået aktivt ind i formidlingsrollen overfor forbrugeren, jf. ovenfor om den centrale indrykning af annoncer. Herved sikrer man, at forbrugeren bliver informeret, men den enkelte biograf skulle også meget gerne orienteres om rådets vurdering. Intern information til biografejere Medierådets klistermærker, som den enkelte filmudlejer skal sætte på filmkassetterne, bliver kun anvendt i ca. 50 % af tilfældene. Rådet vil nu undersøge, om oplysningen kan gives på anden måde, da sekretariatet bruger både penge og tid på at fremstille klistermærkerne. Ingen indsendelsesepligt Medierådet har analyseret 1998 tallene for det antal film, der indsendes til rådet med det antal film, der rent faktisk får premiere. Rundt regnet er der igen ca. 30 film, som ikke indsendes og som ville have fået et lavere vurdering end 15 år. Medierådet for Børn og Unge vil drøfte dette med filmudlejerne, da det giver rådet et troværdighedsproblem overfor forbrugeren. Foreningen af Danske Videogramdistributører Foreningen af Danske Videogramdistributører har i det forløbne år lagt et stort arbejde i at udbrede forståelsen for reglerne, hvilket har vist sig meget frugtbart. Der er kommet en bedre dialog om branchens praktiske problemer med mærkningen. Bl.a. er der nu - forsøgsvis - aftalt en ordning, der skulle sikre bedre tid til at få vurderet videoerne inden lanceringen. Foreningen har aktivt fulgt op på mærkningsord-ningen, dels ved at orientere egne medlemmer dels ved at udsende hyrdebreve til større dagligvareforretninger (Bilka, Fona osv.) om at overholde mærkningsreglerne. 6 forretninger er blevet politianmeldt for at sælge videoer uden mærkning.

10 Foreningen har ydet konstruktiv assistance til spørgeskemaundersøgelse om forbrugernes kendskab, forståelse af og holdning til symboler på videofilm. Multimedieforeningen Multimedieforeningen reagerede til start meget reserveret overfor rådets henvendelser om mærkning af computerspil. Denne reservation er heldigvis nu afløst af vilje til sammen med Medierådet at analysere problemerne. Medierådet er meget tilfreds med denne udvikling, da foreningens medvirken er vigtig for at få en ordning, der kan fungere i praksis. Foreningens medlemmer har desuden været meget samarbejdsvillige til at afgive oplysninger i konsulentundersøgelsen Gennemgang af computerspil udgivet i Danmark i Dansk Reklame Film A/S Da bekendtgørelsen for Medierådet for Børn og Unge er ændret for så vidt angår indsendelse af reklamer, har der som nævnt kun været forholdsvis få reklamer, der er blevet vurderet i det forløbne år. Dansk Reklame Film A/S, som distribuerer langt størstedelen af reklamerne til biograferne, har den praksis kun at distribuere reklamer, der er tilladt for alle eller tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år. Men Vurderingsudvalget, der skal vurdere reklamer på samme måde som film, klassificerer følgelig efter filmlovens kategorier (alle, 7, 11 og 15 ). Konsekvensen af en vurdering Tilladt for børn over 11 år, vil altså - grundet Dansk Reklame Films A/S interne praksis - være, at reklamen ikke kan vises i biografen. Reklameproducenterne har fejlagtigt fået det indtryk, at det var Medierådet for Børn og Unge, der forhindrede deres reklame i at blive vist, og denne misforståelse vil rådet gerne rette op på. Medierådet har derfor afholdt et seminar den 12. maj 1999, hvor kriterierne blev gennemgået med henblik på at opnå større forståelse for klassificeringerne. Samtidig blev procedurerne i forbindelse med prøvevurdering af reklamer præciseret, idet der har været nogle problemer.

11 Rådgivning til ministeren Rådgivning om den eksisterende mærkning m.m. Det er rådets holdning, at der generelt arbejdes på forbedret forbrugerservice i forbindelse med mærkning/annoncering. Det forløbne år har afsløret arbejdsformer, der ikke var hensigtsmæssige, og som medførte fejlagtig mærkning af videoer og fejlinformation om filmvurderinger til biografer. Dette er nu langsomt men sikkert ved at blive afløst af andre handlemåder og sikrere kommunikationsformer. Hovedindtrykket er altså, at de danske distributører på både film- og videosiden arbejder konstruktivt med problemerne. Parallelimport Der ligger en udfordring fremover i mærkning af de videoer, der kommer direkte fra udlandet. Der er mindst videoer i Storbritannien (og i andre lande) til rådighed via internettet. Videoerne importeres ofte ikke i stort antal, men udvalgte videoer bestilles hjem i præcis det antal, som kunden vil have. Videoerne er uden danske undertekster, omslag og uden dansk mærkning. Den enkelte distributør har ingen planer om at indsende videoen til vurdering, og kan i henhold til reglerne derfor selv mærke den. Medierådet har som nævnt lagt vurderinger fra 1997 til nu på internettet. Men skal den danske vurdering overføres, forudsætter det, at distributøren ved, hvad der ligger af f.eks. trailers på den udenlandske video udover hovedfilmen. Er svaret nej, skal videoen mærkes 15 år, da der principielt kan ligge trailers med en højere aldersgrænse. Herved kan mærkningsordningens troværdighed bringes i fare. Forbrugeren kan ikke træffe et kvalificeret valg, når den samme titel undertiden kan ses med tre forskellige aldersgrænser - Medierådets, de engelske aldersgrænser og distributørens 15 års aldersgrænse. Problemstillingen er af helt ny dato, og rådet har derfor endnu ingen løsningsmodeller. Foreningen af Danske Videogramdistributører har udtrykt, at parallelimporten ikke udgør mere end et par procent af omsætningen, men at spørgsmålet bør drøftes. Rådgivning om nye medier Nye medier Filmloven indeholder ikke hjemmel til at indkalde og vurdere computerspil eller andre moderne digitale medier. Der er dog taget højde for et fremtidigt behov, idet det af bemærkningerne til lovens 19 fremgår, at hvis rådet vurderer, at der er behov herfor, kan vejledningsvirksomheden således

12 foruden film også omfatte visse typer multimedieproduktioner og computerspil. Kulturministeren anmodede ultimo april 1998 Medierådet for Børn og Unge om at vurdere muligheden af at indføre en mærkningsordning for computerspil. Rådets formand har holdt et antal møder med Multimedieforeningen herom. På baggrund af disse drøftelser har Kulturministeriet og Medierådet for Børn og Unge nedsat to undersøgelser med følgende kommissorium: 1. Et forskningsprojekt om børn og unges anvendelse af voldelige computerspil med særlig vægt på det interaktive elements betydning. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af En konsulentundersøgelse om computerspillenes udbredelse i forskellige typer af forretninger, med estimering af samlet volumen og relative markedsandele for de forskellige distributionsformer, samt vurdering af den eksisterende udenlandske mærkning. Sidstnævnte undersøgelse med titlen Gennemgang af computerspil - udgivet i Danmark 1998 blev offentliggjort april Først når undersøgelsen om børn og unges anvendelse af voldelige spil m.m. er afsluttet december 1999, vil rådet komme med forslag til om der skal indføres en dansk mærkningsordning for computerspil. Orientering om politimæssig undersøgelse Politimæssig undersøgelse Medierådet har udtalt sig i indtil flere sager om politimæssig undersøgelse af manglende mærkning af videoer og salg til mindreårige. Medierådet har desuden udtalt sig i en sag, hvor en biografejer fra Sjælland var blevet anmeldt til politiet, fordi der blev vist trailers med en højere aldersgrænse end hovedfilmen. Medierådet er meget interesseret i at følge de pågældende sager, og den praksis domstolene lægger.

13 Bilag 1 Statistik over vurderede spillefilm i perioden Der er ikke indsendelsepligt. Det er med andre ord frivilligt, om man vil sende sin film til vurdering. Indsender man ikke filmen, skal den annonceres som tilladt for børn over 15 år, og den må ikke vises for børn under denne aldersgruppe, hvis de er alene. Det statistiske talmateriale er meget følsomt for udsving grundet de små talstørrelser, men der kan uddrages tendenser i udviklingen. 1998: Mens gruppen tilladt for alle og tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år tegnede sig for ca. halvdelen af de samlede vurderinger i 1997, er der i 1998 sket en forskydning af afgørelserne fra disse to grupper mod 11 år. Gruppen 15 dækker ligesom sidste år knap 25 % af afgørelserne. Det kan ikke umiddelbart konstateres om forskydningen mod 11 skyldes, at vurderingsudvalget har vurderet filmene til en højere kategori ved at stramme kriterierne eller om forskydningen skyldes et anderledes filmudbud i Kun en nærmere analyse af de øvrige skandinaviske landes afgørelser vil kunne afklare dette. Oversigt over antal film og deres fordeling på kategorier i perioden Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier ( i alt=100 %) Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt % 21% 40% 11% 13% 100% % 25% 28% 25% 3% 100% % 29% 28% 24% 3% 100% % 27% 40% 24% 1% 100%

14 Bilag 2 Statistik over vurderede videoer i perioden Der er ikke indsendelsespligt. Det er med andre ord frivilligt, om man vil sende videoen til vurdering. Indsendes den ikke, skal den mærkes tilladt for børn over 15 år, og den må ikke sælges, udlejes eller offentligt udlånes til børn under denne aldersgruppe. En video, der ikke er vurderet, kan dog mærkes med en lavere grænse end 15, hvis indholdet er identisk med indholdet af en spillefilm, der tidligere er vurderet. Videoen skal da mærkes i overensstemmelse med filmenes vurdering. Det statistiske talmateriale er meget følsomt for udsving grundet de små talstørrelser, men der kan uddrages tendenser i udviklingen. Som oversigten viser ligger hovedvægten af afgørelserne i modsætning til filmafgørelserne på alle eller 7. Tilsammen tegner disse grupper sig for 70 % af alle afgørelser. 11 års afgørelserne ligger på 21 % og 15 års afgørelser udgør 8 %. Der er sket en stigning i 15 års afgørelserne fra 3 % til 8 %. Oversigt over antal video og deres fordeling på kategorier i perioden Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier ( i alt =100%) Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt % 31% 13% 3% 2% 100% % 31% 14% 2% 4% 100% % 26% 12% 3% 1% 100% % 29% 21% 8% 1% 100%

15 Bilag 3 Statistik over vurderede DVD er i perioden Oversigt over antal DVD er og deres fordeling på kategorier i 1998 DVD Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt Oversigt over procentvis fordeling på alderskategorier i 1998 ( i alt =100%) DVD Alle 7 år 11 år 15 år Prøve I alt % 28% 33% 9% 0% 100%

16 Bilag 4 Medierådets sammensætning 1998 / 1999 Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand.jur. et art. Anne Maj Nielsen, lektor, cand.psych. Per Katz, lektor, cand.mag. (fratrådt pr. 15. december 1998). Karsten Gynther, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. (tiltrådt pr. 15. december 1998). Jens Rykær, biografleder. Tom Elmskov Hansen, video manager. Beth Juncker, lektor, mag.art. Gitte Vejlby, projektleder. Vurderingsudvalgets sammensætning 1998 / 1999 Inger Høedt-Rasmussen, udviklingschef, cand.jur. et art. Anne Maj Nielsen, lektor, cand.psych. Per Katz, lektor, cand.mag. (fratrådt 15. december 1998) Karsten Gynther, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. Lars Gjerlufsen, højskolelærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab. Jette Risgaard Hansen, lærer, pædagogisk konsulent. (tiltrådt 1. marts 1999) Susanne Gjessing, lærer, exam. pæd. i medie og informationskundskab (tiltrådt 1. marts 1999).

17 Medierådet for Børn og Unge Årsberetning 1998 / 1999 Udgivet af Medierådet for Børn og Unge Vognmagergade 10, København K Tlf.: Fax.: info@medieraadet.dk Redaktion Susanne Boe (ansvarshavende) Michael Carving Isaksen Tryk Vester Kopi Oplag 300 Distribution Medierådet for Børn og Unge ISBN: