ARKITEKTUR & EJENDOMSUDVIKLING

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE ARKITEKTUR & EJENDOMSUDVIKLING DECEMBER 2005 Opgør med den fragmenterede byggebranche Vejen til et bedre byggeri forudsætter en fælles forståelse hos arkitekter, rådgivere og håndværkere. Det er filosofien bag et nyt projekt om samarbejde og læring i byggeriet Parcelhus på toppen af byen Få en spændende bolig oppe under taget. Flere loftsrum omdannes til luksuslejlighede Side 6 Side 9 Flere østeuropæere på vej til danske byggepladser Flere polske håndværkere er på vej til Danmark. Beskæftigelsesministeren lægger op til at lempe de nuværende regler Side 10 Succes med samarbejde på byggepladserne Partnering eller trimmet byggeri. Nye samarbejdsformer vinder frem på byggepladserne, og de positive resultater er overvældende. Byggerierne bliver både bedre og billigere, og tidsfristerne kan også overholdes langt bedre end normalt Side 4 Boligsalg frigør millioner Boligpriserne vil fortsætte med at stige i 2006, forudser regeringen Side 13 Sådan tegner fremtidens boliger sig Det urbane laboratorium. Arkitekt Bjarke Ingels fortæller om den arkitektoniske filosofi bag flere af de utraditionelle boligløsninger i Ørestaden på Amager Side 14 Byggeriet udnytter de gode tider til at tænke fremad Side 8 ANNONCE ANNONCE TM 100% SIKKER...

2 2 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE Indhold: Succes med samarbejde på byggepladserne side 4 Opgør med den fragmenterede byggebranche side 6 Byggeriet udnytter de gode tider til at tænke fremad side 8 Parcelhus på toppen af byen side 9 Flere østeuropæere på vej til danske byggepladser side 10 Digitalt byggeri om et år side 11 Danskerne gider ikke spare på varmeregningen side 12 Boligsalg frigør millioner side 13 Sådan tegner fremtidens boliger sig side 14 AF DIREKTØR LONE MØLLER SØRENSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT (SBI) Den danske bygge- og anlægssektor tegner sig for ca. 10 pct. af bruttonationalproduktet og arbejdspladser fordelt på virksomheder. Men sektoren kunne formentlig stå for en endnu større del af samfundsøkonomien i et globaliseret marked. For at sektoren kan udnytte mulighederne og imødegå udfordringerne fra globaliseringen, er der behov for en bevidst satsning på at udvikle dansk byggeri i en mere innovativ og videnintensiv retning. Der ligger et klart potentiale i at bygge videre på de kompetencer, den danske bygge- og anlægssektor har indenfor bl.a. energi, indeklima og design samt planlægning, ledelse og organisation. Omvendt er det lige så klart, at sektoren i de kommende år vil møde hård priskonkurrence fra udenlandske leverandører, specielt på arbejdskraftintensive opgaver. Bygge- og anlægssektoren er karakteriseret ved at bestå af mange små og mellemstore virksomheder, som hver for sig ligger under den kritiske masse, der skal til for selv at kunne drive forskning. I det omfang virksomhederne efterspørger forskningsbaseret viden, er de afhængige af offentlige forskningsinstitutioner. Samtidig spiller forskningsinstitutionerne ikke sjældent en rolle som katalysatorer for innovation i erhvervet. Ved at virksomheder deltager i forskningsprojekter skubbes der til innovationen i byggesektoren. Denne form for brugerdrevet forskning bygger bro mellem forskningsverden og praksisverden. Senest er dette kommet til udtryk gennem etableringen af en dansk sektion af European Construction Technology Platform, der er et partnerskab mellem forsknings- og vidensinstitutioner, interesseorganisationer og erhvervsvirksomheder. Formålet er gennem en styrket forskningsindsats at skabe et bedre og billigere byggeri og en bedre position og konkurrenceevne på det europæiske marked for den danske byggeindustri. For at den danske byggesektor kan klare sig godt i globaliseringen, må vi prioritere den brugerdrevne forskning. Dette gælder både i virksomhederne og på forskningsinstitutionerne. Med dagsavisens rækkevidde og fagbladets fokus Arkitektur & Ejendomsudvikling EN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET Projektleder: Jacob Lumby, Mediaplanet Produktion: Tobias Kristiansson, Mediaplanet Tekster: DeadlinePress Grafisk design: Andreas Lundin Repro: Ordbild Tryk: Trykcentralen For information om annoncering i pressen kontakt venligst: Staffan Gustavsson på Mediaplanet Distribueres med Børsen, september 2005 Meninger om vores aviser synspunkter@mediaplanet.dk Foto: Ulf Celander Nordens vigtigste byggemesse! Nordbygg i Stockholm et inspirerende mødested for alle inden for byggeri, VVS og fast ejendom. Her finder du alt, hvad du har brug for at vide og se, og alle de personer, du ønsker at møde. Hent din fribillet på: Angiv koden: januar 2006 Stockholmsmässan

3 VI HAR PAKKET DIT NYE FRITIDSHUS PÆNT IND TIL DIG Vi kan ikke garantere dig en hvid jul, men vi kan love dig masser af EBK nyheder i spændende indpakning. Vi har bl.a. et godt håndværkertilbud til dig - Vores udstillingshus Lyngholm 78 i Slagelse er til salg. Få en salgsopstilling så du kan se hvad der er at spare. Se vores nye udstillingshus Søholm 110 ved Bella Center, som er et lyst og luftigt vinkelhus, eller besøg det stilsikre fritidshus Sort Søholm 123 med en åben arkitektur og planløsning. Du kan også besøge vores nye udstilling ved Messecenter Herning, hvor vi har premiere på to nye huse: Sort Søholm 125 og ny Lyngholm 107 med masser af charme og hygge. I Skødstrup holder vi premiere i luksushuset Sort Søholm 123 så her er ideén måske til den ultimative julegave. Hør om vores håndværkertilbud på udstillingshus Lyngholm 78 Vi holder åbent mellem jul og nytår, hvor du kan besøge vores udstillinger. Slagelse: Åbent tirsdag-fredag den dec. kl Bella Center: Åbent tirsdag og onsdag den dec. kl Skødstrup: Åbent tirsdag-torsdag den dec. kl Herning: Åbent tirsdag og onsdag den dec. kl EBK s udstillinger af flotte træhuse finder du her: SLAGELSE BELLA CENTER Skovsøvej 15, Slagelse C.F. Møllers Allé, København Hverdage Man-onsdag og lørdag Søn- og helligdage Søn- og helligdage SKØDSTRUP HERNING Grenåvej 633, Skødstrup Vardevej 12, Herning Man-torsdag Man-onsdag og lørdag Søn- og helligdage Søn- og helligdage 11-17

4 4 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE Succes med samarbejde på byggepladserne Partnering er den nye samarbejdsmodel, der vinder frem på byggepladserne. Resultaterne har indtil videre været overvældende. Byggeriet bliver både billigere og bedre AF CLAUS MIDJORD Det færdige byggeri har færre fejl, tidsfristerne overholdes og budgetterne lever i vidt omfang op til de fastsatte målsætninger. Det drejer sig om byggerier, der er opført med en såkaldt partneringsaftale. I korte træk kan partnering defineres som en samarbejdsmodel, der går ud på, at alle parter i et byggeri skal koordinere og samarbejde om den konkrete byggeopgave. Ideen med partnering kommer fra det amerikanske militærs indkøbstjeneste. Her undrede man sig over, at der aldrig var noget i vejen, når man købte nye produkter med højt avancerede teknologi, hvorimod det altid gik galt, når man skulle have et nyt byggeri, selv om det kun drejede sig om et simpelt lille kasernebyggeri. Militærets undren gav anledning til, at man undersøgte produktionsforholdene i byggeriet og her nåede man frem til, at byggesektoren var dårligt organiseret, fordi de involverede parter ikke talte sammen eller prøvede at få et samarbejde i stand. I stedet rendte murere, tømrere og blikkenslagere i vejen for hinanden, fordi ingen havde et samlet overblik over, hvor langt man var henne i byggeprocessen. Resultatet var, at byggerierne ikke blev færdige til tiden og den forsinkede proces førte igen til, at budgetterne heller ikke kunne holde. Det amerikanske militær tog derfor initiativ til at udvikle partnering-modellen, der hurtigt bredte sig til Storbritannien og videre til Europa. I Danmark blev partnering introduceret ved årtusindskiftet, og på få år er det blevet særdeles udbredt på landets byggepladser. Det skyldes ikke mindst, at de statslige bygherrer har pligt til at overveje partnering ved alle større byggesager. Klare resultater Byggeriets Evaluerings Center har i en større spørgeskemaundersøgelse forsøgt at finde ud af, hvilke praktiske erfaringer man har med partnering. I undersøgelsen har man spurgt en række af landets største bygherrer, heriblandt flere kommuner, boligselskaber, private bygherrer og en del offentlige myndigheder. Svarene fra bygherrerne viser ganske entydige resultater: Hele 77 procent sagde ja til at partnering sikrede, at alle de involverede parter i et byggeri fik et tilfredsstillende økonomisk resultat, og 59 procent vurderede, at partnering også var bedst til at garantere, at den aftalte pris kunne overholdes. Når det drejede sig om at sikre byggeriets kvalitet, mente 68 procent, at partnering var et fremskridt, mens 3 procent havde den modsatte opfattelse. Et af de tilbagevendende problemer i byggeriet, nemlig at blive færdig til tiden, kan tilsyneladende også håndteres bedre med partnering. 45 procent af bygherrerne mente, at de fastsatte tidsfrister bedst kunne overholdes, hvis der var indgået en partneringaftale, mens 6 procent havde den modsatte opfattelse. DIREKTØR i Byggeriets Evaluerings Center, Curt Liliegreen, siger, at resultaterne er så entydigt positive, at byggefirmaerne efterhånden ikke kan komme med i et nyt byggeri, hvis ikke de arbejder med partnering eller andre former for samarbejde f.eks. trimmet byggeri eller offentligt-privat partnerskab. DE NYE SAMARBEJDSFORMER er blevet fælleseje. Om få år vil byggefirmaerne sige, at sådan har man altid gjort, men i virkeligheden er det noget relativt nyt og de er interessant at det er noget, der er kommet til os udefra. Vi har blot været gode til at tage de nye ideer til os, siger Curt Liliegreen. MTHØJGAARD, NCC, SKANSKA og andre toneangivende entreprenørvirksomheder i Danmark har allerede gjort sig positive erfaringer med partnering. Kristian Kongstad fra MT Højgaard udtrykker sine forventninger til partnering således: Vi er som den førende virksomhed inden for partnering naturligvis meget interesseret i, at udviklingen fortsætter. Der er helt klart et behov i branchen for at finde veje, der kan effektivisere byggeprocesserne og sikre tilfredse kunder. Det er tydeligt for de projekter, vi gennemfører, som partneringprojekter og OPP projekter, at vi opnår mere tilfredse kunder og bedre byggerier, hvor forventningerne er indfriet. Byggeriet får helt klart et kvalitativt løft, når driften tænkes ind i projekteringen og opførelsen af byggeriet. OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab) er en naturlig forlængelse af partnering i forhold til de offentlige virksomheder, hvor vi i dag er den eneste entreprenør med praktisk erfaring. Vi ser positivt på den videre udvikling. På baggrund af de forskellige parters hidtidige erfaringer med partnering og OPP, er der således næppe nogen tvivl om, at partering er kommet for at blive. Partnering i hverdagen Et byggeri kan betragtes som en produktionsproces. Det stiller strenge krav til organisering og logistik EN ARBEJDSGRUPPE under Byggeriets Evaluerings Center brugte i en rapport fra 2003 udtrykket partnering i hverdagen, da de skulle beskrive det såkaldt trimmede byggeri. Inspirationen til trimmet byggeri er hentet i industrien, blandt andet hos Toyota i Japan. En fabriksproduktion forudsætter, at de nødvendige materialer er til stede, og det foregående arbejde ved samlebåndet skal være færdigt, så arbejderne kan komme i gang med deres arbejde. På samme måde kan et byggeri i princippet organiseres. Med det trimmede byggeri sætter man ind overfor den dårlige organisering, der ofte har bevirket, at et byggeri ikke blev færdigt til tiden. Dårlig organisering betød, at håndværkerne skulle bruge tiden på meget andet end at passe deres arbejde. F.eks. har en svensk undersøgelse vist, at VVSerne kun bruger cirka en tredjedel af deres arbejdsdag på egentligt VVS-arbejde. 28 procent af tiden går med forberedelse, se på tegninger og den slags, mens 16 procent bruges på at fremskaffe materialer og 13 procent er spildtid. Hvis arbejdspladsen var trimmet, ville VVSerne være effektive det meste af arbejdsdagen på samme måde som industriarbejderen ved samlebåndet. DR bygger trimmet Den nye DR By i Ørestaden er det hidtil mest ambitiøse projekt herhjemme, der arbejder med trimmet byggeri, og resultaterne har indtil videre været lovende. Procesfacilitator i DR Byens segment 1, Birgitte Villefrance Ludvigsen, understreger, at en høj produktivitet forudsætter, at planlægningen er i orden. - Håndværkere, der ikke kan kommer i

5 ANNONCE Arkitektur & Ejendomsudvikling 5 gang med deres arbejde, f.eks. fordi det foregående arbejde ikke er færdigt, koster mange penge. Den gode byggeproces handler om effektiv planlægning og godt samarbejde, så spildtid og fejl minimeres. Jesper Jerslund, der er projektleder for Bravida Danmark i DR Byen, understreger, at et byggeri ikke er masseproduktion, og at der derfor altid vil være en vis usikkerhed. I DR Byen arbejdes der med en hovedplan, en mere detaljeret procesplan og en periodeplan på seks uger, samt en plan for den enkelte uge, der fastlægger, hvad der skal ske de forskellige dage. - Men det er netop her, at trimmet byggeri viser sin styrke. Den rullende planlægning gør det nemmere at tage højde for ændringer i god tid og justere planen, siger Jesper Jerslund. ET TRIMMET BYGGERI kan kun realiseres, hvis en række forudsætninger er opfyldt: De nødvendige myndighedsgodkendelser og andre formaliteter skal være i orden. Alle ansatte skal have information om, hvad deres arbejde går ud på. Byggematerialer og maskiner skal være til stede. Det foregående arbejde skal være afsluttet. Optimisme i byggeriet Byggevirksomhederne forventer fremgang i Allerede i dag er nybyggeriet på rekordkurs med en stigning på 85 procent over fem år. BESKÆFTIGELSEN i byggeriet runder nu , og sektoren er dermed tæt på fuld beskæftigelse, men aktiviteten går dog lidt ned i 2006, vurderer Håndværksrådet i en ny konjunkturoversigt. - Vi forventer, at byggeaktiviteten topper i 2005, og at der i 2006 bliver et lidt mindre pres på sektoren. Det betyder, at byggesektoren i denne omgang rider stormen af uden mærkbare tegn på overophedning, siger økonom Jesper Brandt, Håndværksrådet. Blandt de mindre byggevirksomheder forventer hele 70 procent, at 2005 vil vise sig at have været bedre end 2004, og sammenligner man med andre brancher, er det de mindre byggevirksomheder, der har de mest optimistiske forventninger. Jacob Brandt siger, at optimismen især skyldes det stigende behov for reparationer og vedligeholdelse af bygninger. - Januarstormen og boligejernes store friværdier har fået dette marked til at eksplodere med en stigning på syv milliarder kr. i Dermed har reparation og vedligeholdelse nu rundet den magiske grænse på 100 milliarder kr. Det svarer til, at hver eneste kvadratmeter i kongeriget fra bolig til svinestald - er blevet vedligeholdt for 170 kr., og det er et meget højt niveau, understreger Jacob Brandt. Byggeriet af nye boliger er også på rekordkurs. Med en vækst på 85 procent siden 2000 er det den aktivitet, der har haft den største vækst over de sidste fem år nye boliger blev påbegyndt i Det skal man tilbage til 1980erne for at kunne matche, og vi forventer at stigningen vil fortsætte i Kommuner forsømmer bygninger En del kunne tyde på, at byggefirmaerne har noget at have optimismen i. Der bliver både behov for reparationer og nybyggeri i de kommende år. DR Byen Luftfoto F.eks. viser en undersøgelse, som ingeniørfirmaet COWI har gennemført for Dansk Byggeri, at kommunerne har et massivt efterslæb, når det gælder vedligeholdelse af bygninger. Plejehjem, skoler og andre kommunale bygninger får lov til at forfalde, og jo længere vedligeholdelsen udsættes, jo mere skal der investeres til genopretning. COWI har regnet ud, at regningen til vedligeholdelse vil vokse fra 1,8 milliarder kr. i 2005 til 3,4 milliarder kr. i Samtidig kan der dokumenteres et stigende behov for boligbyggeri, ikke mindst i hovedstaden. Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri er der i de seneste 15 år bygget godt nye boliger i Københavns Kommune, men samtidig er andre boliger blevet lagt sammen med andre boliger eller er gået over til at blive brugt til andre formål. Resultatet er altså, at der kun er blevet flere boliger til københavnerne, selv om befolkningen er vokset med 40,000. Partnering ABC håndbog i partnering Partnering ABC er en praktisk håndbog for beslutningstagere og deltagere i partneringprocessen. Bogen indeholder en introduktion til partnering og beskriver de positive og negative sider ved samarbejdsmodellen, som de opleves fra bygherrens, rådgiverens og entreprenørens side. For den offentlige bygherre indeholder partnering ABC endvidere information om OPP (Offentlig Privat Partnerskab), som er en naturlig forlængelse af partnering i relation til offentlige byggeprojekter, idet driften tænkes ind i projekteringen og opførelsen af byggeriet. Partnering ABC kan rekvireres på partnerskab.dk

6 6 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE Opgør med den fragmenterede byggebranche Vejen frem til et bedre byggeri hedder fælles forståelse blandt alle involverede parter. Nøgleordene er læring på arbejdspladsen og større ansvar til den enkelte AF CLAUS MIDJORD Rapporter og kostbare analyser i stakkevis har i de senere år beskæftiget sig med, hvordan man kan hæve produktiviteten og kvaliteten i dansk byggeri. Det står nemlig skralt til med begge dele. Et af de mere utraditionelle initiativer har fået betegnelsen BygSol, hvor sidste halvdel af ordet står for samarbejde og læring. Bag projektet står en står en række virksomheder, faglige organisationer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der vil forsøge at udstikke retningslinjerne for det fremtidige byggeri herhjemme. BygSol er et opgør med den opdelte byggebranche, hvor bygherre, arkitekt, rådgiver, entreprenør, håndværkere og materielleverandører nærmest har siddet på hver deres ø uden at se de store sammenhænge. - Men vi er ikke et studieprojekt. Det drejer sig om praktisk læring ude på byggepladserne. Vi har gang i omkring 15 byggerier, hvor de principper, vi er blevet enige om, skal afprøves i den virkelige verden, siger projektleder Pernille Walløe fra Teknologisk Institut. Hun understreger, at ændringer på byggeområdet tager udgangspunkt i logistikken. - Men det er en anden logistik end de sædvanlige logistiske opgaver, vi kender fra transportområdet. I byggeriet handler det ikke blot om at få byggematerialerne frem til tiden. Opgaven er nok så meget at få planlægning, styring og information til at gå op i en højere enhed. BygSol bygger på en række visioner for det fremtidige byggeri: Kundens behov skal i centrum, ikke byggefirmaernes omkostninger eller avancer. Alle parter skal stå sammen om at løfte opgaven med det konkrete byggeri. Det drejer sig om bygherrer, arkitekt, leverandører af byggematerialer, entreprenør og håndværkere. Der skal arbejdes tværfagligt. Det opdelte byggeri med de mange faggrænser hører fortiden til. Alle medarbejdere skal indgå i en løbende proces, der skal styrke de faglige og personlige færdigheder. Der lægges særligt vægt på, at formænd, byggeledere, entrepriseledere og konduktører står i spidsen for den nye kultur. Uddannelse og udvikling skal foregå på arbejdspladsen, hvad enten det er en virksomhed eller en byggeplads. - Dybest set handler det om, at hvis byggepladserne skal blive bedre, er det nødvendigt med en holdningsændring, og det gælder hos alle, der arbejder med det pågældende byggeri. Folk skal ansvarliggøres, og det sker først og fremmest ved at alle blive inddraget i byggeriets forskellige faser, siger Pernille Walløe. Hun understreger, at det endnu er for tidligt at drage konklusioner om projektets betydning, men de foreløbige resultater tyder på, at byggearbejderne føler, at deres viden bliver brugt bedre end det normalt er tilfældet, og at der er mere åbenhed på byggepladsen. BygSol støttes af EU-kommissionen med 30 millioner kr., og projektet skal køre over tre år. Sikkerhed i fokus Arbejdsmiljø og sikkerhed er i top på Byg- Sols byggeprojekter. Det giver sig udslag i nul ulykker og meget få fejl. Det er den foreløbige konklusion på en undersøgelse, som Arbejdsmiljøinstituttet er i gang med. FORSKERNE fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) vidste ikke noget om, at de besøgte en byggeplads, der var med i BygSol projektet. Men de fandt hurtigt ud af, at sikkerheden på byggepladsen BB20 på Bispebjerg Bakke var betydelig bedre, end de havde forventet. Der var faktisk tre gange så meget fokus på sikkerheden, som de havde regnet med. - I starten var vi meget forundrede over det høje niveau, de havde på byggepladsen, forklarer ingeniør Søren Spangenberg fra AMI. Men senere forstod vi, hvor stor en indsats, der var gjort. I undersøgelsen går AMI ud fra en tese, der er udtænkt af den amerikanske forsker Dov Zohar fra Institute of Technology i Israel. - Zohar har påvist, at når ledelsen på en arbejdsplads i ord og handling viser, at sikkerhed har høj prioritet, så vil antallet af farlige ulykker også falde, siger Søren Spangenberg. - Vi ville undersøge, om det også gælder for arbejdspladser i byggeriet, hvor der traditionelt ikke er så meget opmærksomhed på sikkerhed, og som derfor er en branche med mange ulykker. Test på to niveauer Efter Zohars metode kan sikkerheden på en byggeplads testes på to niveauer. Dels ved at måle antallet af samtaler om sikkerhed mellem sjakbajs eller formand og resten af sjakket, og dels ved at måle håndteringen af sikkerhed på pladsen ved sikkerhedsrunder. - Vi går simpelthen hen til en tilfældig arbejder på byggepladsen og spørger, om han har talt med sin mester inden for de sidste to timer. Hvad talte i om? Indgik sikkerhed i samtalen? Hvordan indgik det? Så måler vi også sikkerheden ved at kigge på de personlige værnemidler, stiger, stilladser osv. På BB20 på Bispebjerg Bakke mødte forskerne dog en uventet situation. Forholdene var langt bedre end forventet. Allerede ved de indledende målinger fandt de ud af, at både kommunikationen på pladsen og sikkerhedsniveauet var i top. - Det viste sig, at 60 procent af samtalerne drejede sig om sikkerhed. Normalt er det kun 20 procent. Desuden var der en meget lav fejlrate, og byggepladsen havde kørt et helt år uden ulykker, siger Søren Spangenberg. Byggeriet på Bispebjerg Bakke blev målt sammen med en anden byggeplads i Jylland, der ikke var med i BygSol, og på den jyske byggeplads stod det lige så galt til, som forskerne havde forventet.

7 Optimér din hverdag ned FUSION FUSION loftet giver dig en unik mulighed for at kunne optimere din næste loftløsning. I en FUSION løsning er elementer som lys og ventilation en integreret del af udtrykket. Det er arkitektonisk stramt, og der arbejdes med linier, lys og luft.

8 8 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE Udstillingen DIN - en udstilling om fremtidens bygningsvirksomhed vises til 17. april 2006 i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 Kbh. Åbent alle ugens dage kl Entré 40 kr. Virksomheder kan få særomvisninger i DIN. Læs mere på Byggeriet udnytter de gode tider til at tænke fremad Dansk Arkitektur Center (DAC) viser i øjeblikket en debatskabende udstilling, der udfordrer byggebranchen til at gentænke sig selv i forhold til fremtidens marked. Udstillingen præsenterer en samlet vision for fremtidens byggeri i form af bygningsvirksomheden DIN - som er skabt af innovationsfolk fra Nykredit, Realdania, NCC, Carl Bro Gruppen, Arkitema og Montana DJOB i samarbejde med DAC. En tung branche med et stort potentiale Byggebranchen omsætter i dag for over 400 mia. kroner årligt og beskæftiger hver fjerde privatansatte dansker. Men trods stigende priser er overskuddet i byggebranchen uacceptabelt lavt, og mange mennesker oplever mødet med byggebranchen som uoverskueligt. På den baggrund har DAC bedt et team af branchens største aktører om at udvikle et konkret bud på, hvordan markedet kan gentænkes, og forbrugere kan få adgang til billigere og bedre byggeri. Bygningsforbrugeren i centrum Står det til erhvervspartnerne bag DIN, vil man i fremtiden kunne slå dørene op for helt nye typer virksomheder, der gør det let at købe, producere og forbruge bygninger. Logikken bag DIN er, at forbrugeren sættes i centrum, kompetencerne samles under et tag, og at 80% af fremtidens byggeri består af masseproducerede udskiftelige byggeelementer fra radiatorer, vinduer, betonelementer og døre. Sammenligner man med bilindustrien, ville det være absurd, hvis kunden skulle gå til seks forskellige led for selv at samle en bil og dernæst selv udføre løbende service. Med DIN er alle ydelser og faglige kompetencer fra arkitekten til elektrikeren, og vedligeholdelse samlet i én pakke, og udstillingen viser, hvordan forbrugeren, virksomheden og samfundet på sigt kan opnå både bedre økonomi og byggeri, forklarer Kent Martinussen, adm. dir. i DAC. Morgendagens vindere Tankerækken på udstillingen er inspirerende og udfordrende særligt i en tid med vækst og optimisme i byggeriet. Men budskabet er klart. Vinderne i morgendagens byggeri bliver de virksomheder, som formår at udnytte de gode tider til at tænke fremad, som tør tage et opgør med de traditionelle faggrænser, og som gør forbrugernes behov til omdrejningspunkt for udviklingen, afslutter Kent Martinussen. PERSPEKTIVER MED HØJT TIL LOFTET De seneste års kritik af dansk byggeri har drejet sig om lav produktivitet, høje omkostninger og utilstrækkelig kvalitet, og der er fra flere sider blevet peget på, at løsningen forudsætter en markant forandring af hele branchen med nye samarbejds- og produktionsformer. Fra centralt hold er der sat flere initiativer i gang. Byggeriets store udfordring Der er store samfundsmæssige værdier i at effektivisere byggebranchen gennem partnerskaber og strategiske samarbejder, men vejen er lang og kræver, at aktørerne har større fokus på at tilføre værdi i hele kæden frem til et byggeri står færdigt. I dag bruges der mere energi på at afgøre hvordan man deler et projekt end på at udvikle det til gavn for alle. Flere partnerskaber kan bidrage til at løfte dansk byggeri ind i fremtiden og skabe grobund for større innovation, når nye byggesystemer, design- og produktionsformer udvikles på tværs af virksomheder og faggrænser. Undersøgelser viser, at der er behov for et øget samarbejde mellem virksomhederne både inden for og på tværs af branchens forskellige aktører. Der skal tilføres ny viden og erfaringer om industrialisering, byggesystemer og designmetoder. Stort tidsspilde i udbudsprocessen. Ser man på processerne i branchen, er der et stort tidsspilde i forbindelse med udbudsproceduren, hvor mange entreprenører, underentreprenører, forhandlere og leverandører bruger meget tid på at opmåle og prissætte en byggesag. I sidste ende er det kun én, som får den endelige leverance. I andre brancher taler man om produktkonfigurering, hvilket betyder, at produktet/konceptet er færdigdesignet (eks. bilindustrien). Konceptet kan leveres i utallige varianter indenfor det afgrænsede koncept. I byggebranchen projekterer man i stedet for at konfigurere. Det betyder, at hvert byggeprojekt designes fra bunden og dermed er unikt - hvilket desværre i høj grad forhindrer erfaringsopsamling og videndeling fra tidligere lignende projekter. Fra loftplade til systemleverance Loftproducenten Rockfon A/S har indgået et alliancesamarbejde med lysproducenten Louis Poulsen Lighting og ventilationsvirksomheden Lindab A/S med det formål at skabe den optimale loftløsning hvor der er tænkt i helheden og ikke blot de enkelte komponenter. Resultatet er blevet det højteknologiske loftkoncept Fusion som integrerer målsætninger om fuld arkitektonisk frihed med integrationen af alle nødvendige installationer som belysning, ventilation, højttalere, sprinklersystemer og så videre. Den designmæssige side af konceptet står tegnestuen Vilhelm Lauritzen Arkitekter for og ved at samle ekspertisen fra nogle af landets førende producenter indenfor de enkelte fagområder er man i stand til at drage nogle synergier på en række områder som gør leverings- og installationsfasen betydeligt mere hurtig og effektiv - og bidrager dermed til en øget værdiskabelse i byggefasen. Inddrager hele værdikæden - og giver mening for brugerne og byggeprocesen Ved at skabe en platform for samarbejde på tværs af faggrænserne virksomhederne imellem, kan slutresultatet - det færdige produkt - blive løftet fra blot at være endnu en variation af et kendt produkt til at være et helt nyt, selvstændigt koncept som giver mening for brugerne og byggeprocesen. Konceptet er udviklet til at tilgodese langsigtede driftsfordele med god økonomi og fleksibilitet for driftsherren. Loftkonceptet Fusion blev således skabt ved at lade R&Dfunktionerne samt salgs- og marketingafdelingerne hos alliancepartnerne arbejde tæt sammen i udviklingsfasen - både omkring produktet men også omkring den markedskommunikationsmæssige side af konceptet. Investeringen i projektet har været stor og derfor er produktkonceptet tilegnet det europæiske marked og ikke blot Danmark og Sverige hvor systemet indtil videre er blevet markedsført og solgt. Kontakt Rockfon på og hør om vores erfaringer med partnerskaber. Ventilationsarmaturer fra Lindab A/S Belysning fra Louis Poulsen Lighting A/S

9 ANNONCE Arkitektur & Ejendomsudvikling 9 Parcelhus på toppen af byen Tagboliger er spændende boliger med flotte udsigter, skæve vinkler og helt nye måder at indrette sig på. Tagboliger er genbrug af byen og bidrager til at skabe attraktive bymiljøer. I de kommende år vil vi se en stigende udnyttelse af de tomme loftarealer i ældre ejendomme. København og Frederiksberg vil få flere taglejligheder. Mange flere. Med de stigende boligpriser i de seneste år er der for alvor skabt interesse for at udnytte de eksisterende loftarealer i den ældre boligmasse i København og på Frederiksberg. At ombygge de gamle tørrelofter og opbevaringsrum i de ældre etageejendomme er ofte en dyr affære, men den høje kvadratmeterpris i hovedstaden gør nu ombygningerne rentable. En fornuftig anledning til at gå i gang med arbejdet er, når det gamle tegl- eller skifertag på en større etageejendom alligevel skal skiftes. AF FLEMMING THOMSEN Det typiske tag på ejendomme på Frederiksberg kaldes saddeltag, og her er der god loftshøjde. I Københavns kommune har de fleste huse skrå sider og er flade ovenpå. Det betyder, at man bliver nødt til at forhøje taget med en halv meter, men det er ikke noget problem, siger arkitekt Karsten Pålsson fra tegnestuen af samme navn, som har stået for flere tagrenovationer i den seneste tid, blandt andet Malthe Bruuns Gård på Frederiksberg. Her blev der lagt en helhedsplan for renoveringen, så ejendommen blev moderniseret med nye badeværelser, køkkener og altaner. Desuden kom der fire glas-elevatorer i baggården. Vi har nedlagt de gamle bagtrapper og anvendt pladsen til køkkener. Ved andre moderniseringer er det badeværelset, som kan opføres her, mens hovedtrappen har fået sprinkleranlæg for at overholde de nye brandsikkerhedsregler. Og på toppen har 4. sals-boligerne fået tillagt loftrummene, så de nu er i to etager, forklarer Karsten Pålsson. De nye tagboliger på kvm i to dæk er uhyre populære, selv om de i sagens natur også er blevet dyrere end gennemsnittet af ejendommens lejligheder. Tre af lejlighederne bliver endda kvm alligevel er de blevet revet væk. Tagboligerne opfylder generelt ønskerne til fremtidens bolig. Nye typer vinduesnicher kan skabe et ekstra stort lysindfald. Hvis de er opført i to etager, får man et anderledes rum end i de traditionelle lejligheder, og i de store tagboliger er der plads til både kviste med sidevinduer og terrasser, siger Karsten Pålsson. Han mener, at de mange nye taglejligheder kan betyde, at flere børnefamilier får lyst til at blive boende i byen i stedet for at flytte ud. Det er faktisk som at få et parcelhus på toppen af byen med masser af udsigt, men som samtidig tilbyder den plads i boligen, som en børnefamilie har brug for. I de store to-etagers lejligheder på Malthe Bruuns Vej er der f.eks. indrettet nye køkken-alrum præcis som trenden foreskriver i dag. Disse lejelejligheder, der har indvendig trappe mellem etagerne, blev udlejet med det samme. I de tilfælde, hvor f.eks. en udlejningsejendom har en lejer boende på den øverste etage, men som ikke er interesseret i en større sammenlagt lejlighed med udnyttet loftetage ja, der kan man så etablere en forseglet ombygning. Den dag den pågældende beboer så flytter, kan man hurtigt og nemt etablere den oprindeligt planlagte tagbolig. Derbigum blåstemplet "DERBIGUM SP4 har været anvendt i Skandinavien i mange år og har fungeret tilfredsstillende. Accelererede ældningsforsøg og feltundersøgelser af gamle tage bekræfter, at DERBIGUM SP4 korrekt anvendt har en levetid på mindst 30 år." Sådan lyder det i den blåstempling af tagmaterialet DERBIGUM, som ETA Danmark* netop har fornyet. Derbigum forhandles af Eurotag DK A/S. Vi er utroligt glade for denne blåstempling, konstaterer Peter Kranz fra Eurotag Danmark A/S, der betragter DERBIGUM s lange levetid som Eurotag s bedste salgsargument. Tagpappen på DERBIGUM-tage i Danmark fra 1977 er stadig spændstig, og der er masser af levetid tilbage i produktet. Derfor kan ETA Danmark dokumentere, at produktet har en levetid på mindst 30 år. Et tag skal ses som en investering. Prisen på en tagløsning skal sammenholdes med levetiden på det leverede tag. Med sin længere levetid er DERBIGUM uovertruffen, når det gælder totaløkonomi. Derfor har Eurotag mange "andengangskøbere", altså virksomheder der har haft problemer med for billige løsninger og dermed forstyrrelser af produktion osv. De kan se værdien i at vælge den gode og problemfri løsning, som på langt sigt også er den billigste, fortsætter Peter Kranz. Også arkitekter og ingeniører foreskriver i stigende grad DERBIGUM som tagmateriale. Moderne teknologi taget i brug Eurotag har de seneste år benyttet sig af en ny amerikansk-udviklet udlægningsmetode, en såkaldt spraygun, der giver bedre resultater og totaløkonomi. Egen tagdækkerskole samt kontrol sikrer kvalitet For at sikre kvalitet og kundetilfredshed uddannes alle DERBIGUM-tagdækkere på skolen i Belgien, hvor Derbigum-produkterne fremstilles, og på vor egen tagdækkerskole i Århus. Ligeledes inspicerer Eurotag s kvalitetskontrollører alle nylagte tage og en 10- eller 15-årig forsikringsgaranti udstedes. * ETA-Danmark A/S er udpeget til at udstede Europæiske Tekniske Godkendelser samt at deltage i udarbejdelsen af Guidelines for Europæiske Tekniske Godkendelser i henhold til Byggevaredirektivet. Et sjak på 6-8 mand kan med en spraygun udlægge mellem m2 færdigt tag på en arbejdsdag. Alle Eurotag s tagmembraner er flyvbrandgodkendte og under løbende kontrol af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Testresultaterne lægges med stolthed ud på nettet. Typegodkendelse, brandtests og yderligere info kan rekvireres på tlf eller på internetadressen: TÆT TAG DERBIGUM

10 10 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE Flere østeuropæere på vej til danske byggepladser Beskæftigelsesministeren overvejer et politisk initiativ, der vil gør det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det sker efter, at en konsulentrapport har anbefalet at genoverveje de nuværende regler AF CLAUS MIDJORD Den danske byggesektor er inde i et kraftigt og tilsyneladende også langvarigt opsving. Ledigheden i byggefagene er raslet ned, og en lang række byggefirmaer har i flere måneder klaget, at de ikke kan få den arbejdskraft, de har behov for. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har på den baggrund meddelt, at partierne bag den såkaldte østaftale skal bruge de kommende måneder til at vurdere, om der skal lempes på reglerne for at lukke flere arbejdere fra Østeuropa ind i Danmark. Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten står bag østaftalen, der som en overgangsordning begrænser østeuropæeres adgang til det danske arbejdsmarked. Østaftalen gælder frem til den 1. maj 2006, men kan efterfølgende forlænges i to til tre år. Til brug for de politiske overvejelser har konsulentfirmaet Rambøll Management udarbejdet en analyse om de konsekvenser, EU's udvidelse med de østeuropæiske lande har fået for det danske arbejdsmarked. I analysen konkluderer Rambøll blandt andet, at de østeuropæere, der er kommet til Danmark siden EU's udvidelse, har været med til at modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Konsulentfirmaet anbefaler derfor, at man undersøger mulighederne for at lette adgangen til det danske arbejdsmarked. Det anbefales at undersøge mulighederne for at lempe overgangsordningerne eller at gøre de administrative procedurer mere enkle, skriver Rambøll, og videre Det anbefales at overveje konkrete initiativer, der kan styrke mulighederne for at tiltrække såvel højtuddannede specialister og forskere som faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. Claus Hjort Frederiksen hæfter sig ved, at østaftalen først og fremmest har været med til at modvirke flaskehalse på det danske arbejdsmarked. - Det er der grund til at glæde sig over. I en situation med mangel på arbejdskraft er det kun positivt, at der er kvalificeret arbejdskraft, som vi kan trække på, siger Claus Hjort Frederiksen. Han vil endnu ikke lægge sig fast på, hvordan eller hvor meget, reglerne bør lempes. - På den ene side skal virksomhederne have den nødvendige arbejdskraft, og på den anden side skal vi undgå, at østeuropæere går ind og tilbyder deres arbejde til langt under overenskomsterne, siger beskæftigelsesministeren. Opsvinget i dansk økonomi betyder, at der i det seneste år er kommet flere ansatte i byggeerhvervene. Dermed nærmer man sig det høje beskæftigelsesniveau fra efter at have været nede i en bølgedal i cirka to og et halvt år. Når flere byggevirksomheder i dag har svært ved at finde arbejdskraft, kan det også forklares med, at byggesektoren mistede mand i de lidt sløje år , hvor ledigheden var stigende. En del bygningsarbejdere gik på efterløn, mens andre søgte over i andre fag, hvor beskæftigelsesmulighederne var bedre. Risikoen for at blive slået ihjel på arbejdet, er tre gange større for de ansatte i bygge- og anlægssektoren end på resten af arbejdsmarkedet. Mindre alvorlige arbejdsulykker, der ikke har dødelig udgang, er dobbelt så udbredte i byggeriet som landsgennemsnittet. Det viser Arbejdstilsynets opgørelse over antallet af arbejdsulykkerne på de danske arbejdspladser. Ifølge Arbejdstilsynet skete der, 2004 otte dødsulykker i byggesektoren, men i 2005 er det faktisk blevet langt værre. Indtil videre er der registreret 14 ulykker med dødelig udgang på de danske byggepladser. De fleste ulykker sker i den tunge del af byggeriet, på entreprenørområdet, og færrest i det der kaldes færdiggørelsen og som eksempelvis omfatter malere og gulvlæggere. Bygge- og anlægssektoren har omkring seks procent af de beskæftigede, og i fjor tegnede den sig for 13 procent af de alvorlige ulykker på arbejdsmarkedet. Med de nye ulykkestal er der i sektoren en udbredt frygt for, at det samlede antal ulykker vil stige mærkbart. - Vi har endnu ikke set tallene for de ikkedødelige arbejdsulykker, men stigningen i dødsulykkerne indikerer unægtelig, at der også er en stigning i de andre ulykker i Og de er ofte dybt alvorlige med invaliderende kvæstelser og brud på arme og ben, siger miljøkonsulent Ulrik Spannov fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT). Fortsat mange ulykker på de danske byggepladser Byggeriet har langt flere arbejdsulykker end resten af arbejdsmarkedet, og særligt de alvorlige ulykker er i overtal AF CLAUS MIDJORD Mange ulykker i højden I BAT hæfter man sig ved, at næsten alle dødsulykkerne sker ved arbejde i højden. Dårlige stilladser og lifter, der kollapser, er årsag til, at mange byggearbejdere styrter flere meter ned og kommer slemt til skade eller ligefrem mister livet. - Selvfølgelig skal der arbejdes i højden, når der bygges, men det er foruroligende, hvor mange alvorlige ulykker med dødelig udgang, der er ved at arbejde i de højere luftlag, siger Jørn Erik Nielsen, der er formand for BATs arbejdsmiljøudvalg. - Vi kan se, at arbejde på lifte skiller sig negativt ud. Liftene udgør en særlig risiko for bygningsarbejderne. I BAT undrer man sig over, at der ikke stilles særlige uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med lifte. - Hvis du skal køre truck, skal du have et truck-certifikat. Og hvis du skal betjene en kran, skal du have et kran-certfikat. Så er det da helt grotesk, at Arbejdstilsynet ikke kræver, at arbejde med lifte kun må udføres af folk, der har et lift-certifikat, siger Jørn Erik Nielsen. I fagforbundet 3F konstaterer miljøkonsulent Peter Kierkegaard, at byggeriet er på vej til en fordobling af ulykkestallet i forhold til de foregående år. I de sidste fire år har antallet af dødsulykker i byggebranchen været under ti. - Vi kan konstatere, at der generelt er tale er tale om manglende eller mangelfuldt sikkerhedsudstyr, dårlige stilladser, uforsvarlige mandskabslifte, manglende instruktion og i enkelte tilfælde manglende overholdelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger, siger Peter Kirkegaard.

11 ANNONCE Arkitektur & Ejendomsudvikling 11 Digitalt byggeri om et år Firmaer, der vil bygge for staten, skal kunne levere alle oplysninger om et byggeri over nettet. Den digitale sagsbehandling skal øge virksomhedernes effektivitet AF CLAUS MIDJORD Alle oplysninger om et byggeri skal fremover kunne hentes på nettet. Det drejer sig f.eks. om udbud, tilbudsgivning, offentlige godkendelser, arkitektens tegninger, valg af byggematerialer, beskrivelser af projektet, tidsplaner, referater fra byggemøderne og andre oplysninger. De nye regler, der har fået betegnelsen Det digitale byggeri, træder i kraft den 1. januar Det betyder, at de statslige bygherrer vil kræve, at samtlige data ved de statslige byggerier, skal håndteres og udveksles digitalt. Byggefirmaer, der vil byde ind på de statslige byggeprojekter, skal dokumentere, at de kan håndtere byggeprocessen over nettet. Også underleverandører, fabrikanter af byggematerialer og dem, der efterfølgende skal vedligeholde byggeriet, skal indberette alle oplysninger digitalt. Visionen om en digital byggeproces opstod allerede i 1980erne, hvor de første PC-baserede CAD tegneprogrammer blev introduceret hos arkitekter og ingeniørfirmaer. Med den nye teknologi blev det muligt at opbevare, kopiere, genbruge og sende data, og det vil staten nu tage konsekvensen af. Staten bygger hvert år for milliarder af kr., og ved at stille krav om en digital byggeproces, vil staten tvinge firmaerne til at øge anvendelsen af it-teknologi og på den måde forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og produktivitet. ROTERENDE LEJLIGHEDER Verdens første boligblok med roterende lejligheder er opført i Brasilien. Den 11 etager høje boligejendom Suite Vollard i byen Curitiba har en lejlighed på hver etage. Suite Vollard er dermed den første bygning i verden, hvor lejlighederne roterer uafhængigt af hinanden. Lejlighederne er på 287 m2 og cirkelformede, så de kan rotere 360 grader. Det er den enkelte beboer, der bestemmer hvilken vej, lejligheden skal rotere. Retningen kan indstilles i forhold til temperatur og belysning og kan styres via voice-control. Tænk hvis arkitekter, ingeniører, konstruktører, ejendomsforvaltere og -ejere kunne samarbejde og dele information igennem hele livsforløbet for en ejendom eller et anlæg? Tænk hvis de kunne øge kvalitet, reducere tidsforbrug, minimere omkostninger for projekterne og derigennem skabe bedre byggeri? Det kan de også! BUILD AS ONESM OPFORDRING TIL AT BYGGE MERE OM VINTEREN Erhvervs- og byggestyrelsen opfordrer kommunerne til at satse mere på at bygge om vinteren. Traditionelt er byggeriet på et lavpunkt i vintermånederne, blandt andet fordi vinterbyggeri ofte kræver særlige foranstaltninger, f.eks. at byggepladserne tildækkes. Den ujævne byggerytme med høj aktivitet om sommeren og lav aktivitet om vinteren er imidlertid yderst uhensigtsmæssig, når byggefirmaerne skal planlægge deres opgaver. Building Information Modeling (BIM) løsninger fra BEGRÆNSET KAMPAGNE- PRISER PERIODE Bentley kan netop nu - i en begrænset periode - anskaffes til særlige kampagnepriser. Og for at gøre det nemmere for dig at opgradere til en BIM løsning, har vi også inkluderet uddannelse og konsulenthjælp i vores tilbudspriser. For yderligere information Bentley, the B logo and Build As One are either registered or unregistered trademarks or service marks of Bentley Systems, Incorporated or one of its direct or indirect wholly-owned subsidiaries. BUILD AS ONE

12 12 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE Danskerne gider ikke spare på varmeregningen Der er mere prestige i at have et stort flot køkken end at isolere hulmuren. De manglende energibesparelser koster boligejerne milliarder kr. hvert år AF CLAUS MIDJORD Opvarmning af danskernes boliger tegner sig for næsten halvdelen af det samlede energiforbrug og koster over 50 milliarder kr. om året. Mindst en tredjedel af pengene kan spares, hvis danske boligejere ville udskifte deres vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge samt gulve og tage. Hvis boligejerne også tog fat på at installere vinduer med særligt lavt energiforbrug samt ekstra facadeisolering og andre initiativer, som kan nedbringe energiforbruget, kunne op mod halvdelen af varmeregningen spares. Det viser beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Desuden er der også en række administrative stopklodser, der stiller sig i vejen for at nedsætte energiforbruget, mener Ole Michael Jensen. MEN DANSKERNE er tilsyneladende ikke interesserede i at spare på varmen, og det har undret seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBI. Han har derfor undersøgt, hvad der er årsagen til den manglende interesse for at spare energi og dermed penge. - Husejerne er udmærket klar over, hvor mange penge, der kan spares ved at ofre lidt på at isolere huset. Udgifterne er tjent hjem i løbet af et par år, men alligevel lader de fleste være med at foretage sig noget, og det er jo noget af et mysterium, siger Ole Michael Jensen. Hans undersøgelse viser, at det ikke er mangel på viden eller interesse for energibesparelser, der er problemet. Det drejer sig snarere om den livsstil, vi har fået herhjemme. - I vores forbrugskultur giver det status, hvis vi kan vise, at man er ved muffen. Ingen vil investere mellem to og fem millioner kr. i et nyt hus, hvis ikke man kan vise det frem, og det er den samme tankegang, der er årsag til, at vi ikke vil investere i energibesparelser - Der er ganske enkelt mere prestige i at investere i et nyt prangende køkken eller et nyt badeværelse end i hulmursisolering eller lavenergivinduer, som ingen alligevel kan få øje på. - Jeg har hørt folk sige, at de ikke kan leve med et køkken fra 1960erne, og man afviser at skifte gamle vinduer ud, hvis det betyder, at man bryder med den gamle stil. Hvis man derimod kan få nye vinduer i gammelt design, er det lettere at få folk til at købe de mere energirigtige vinduer. Gør energiforbruget synligt Skal der effektivt sættes ind over for energiforbruget, er det nødvendigt, at de økonomiske konsekvenser bliver mere synlige for den enkelte boligejer, mener Ole Michael Jensen. Mange af de boligejere, han har talt med i forbindelse med undersøgelsen, tror fejlagtigt, at deres eget energiforbrug er lavt, selv om de faktisk bor i en ejendom med et særdeles højt forbrug. - Hvis energiregningen var mere informativ, så der udover forbrug og pris også var oplysninger om det gennemsnitlige forbrug i en tilsvarende bolig, ville husejerne kunne se, hvor meget der kunne spares, hvis forbruget kom ned på gennemsnittet eller blandt den bedste tredjedel. - Desuden er der også en række administrative stopklodser, der stiller sig i vejen for at nedsætte energiforbruget, mener Ole Michael Jensen. - F.eks. kan fjernvarmeværkerne ændre deres tarifpolitik, så den faste tilslutningsafgift sættes ned, mens det løbende forbrug bliver tilsvarende dyrere. Ejendomsbeskatningen kan også ændres. Huse med et lavt energiforbrug kunne beskattes lavere end de store energislugende ejendomme, og der kunne samtidig indføres et skattefradrag for investeringer til energibesparelser. Ole Michael Jensens undersøgelse er udarbejdet som optakt til regeringens energihandlingsplan, der har mundet ud i, at der fra årsskiftet stilles nye energikrav til nybyggeriet, men ikke til den eksisterende boligmasse, og det er en stor fejl mener han. - Det er udmærket at stille skærpede energikrav til nybyggeriet, men hvis der virkelig skal sættes ind over for energiforbruget, nytter det ikke at se bort fra de boliger, vi allerede har.

13 ANNONCE Arkitektur & Ejendomsudvikling 13 Boligsalg frigør millioner Danskerne står ofte tilbage som mangemillionærer, når de sælger deres huse Boligprisernes himmelflugt har gjort tusinder af danskere til millionærer. Alene i de sidste fem år er boligejernes formue blevet 660 milliarder kr. mere værd. En ny undersøgelse fra EDC viser, at en boligejer, der sælger sin villa i København eller på Frederiksberg får mere end to millioner kr. i overskud efter salg. Den samlede boligformue har i dag passeret milliarder kr. og nærmer sig dermed det danske bruttonationalprodukt på milliarder kr. Der er store forskelle på boligprisernes udvikling i de enkelte landsdele. De største gevinster ved et boligsalg opnås i Nordsjælland og København, mens provinsen må nøjes med lidt mindre. I gennemsnit vil en villaejer, der sælger huset, stå tilbage med kr. Det er en stigning på 31 procent på bare et enkelt år. Når det gælder ejerlejligheder er overskuddet ved et salg i Københavns amt på 1,7 millioner kr. i gennemsnit, mens sælgere i Århus Amt har næsten kr. til rådighed efter salget. Det kan indvendes, at såfremt en boligejer AF CLAUS MIDJORD skal ud og købe en ny bolig, kan prisstigningerne være ligegyldige, eftersom den nye bolig er steget lige så meget i pris. Men hvis man flytter fra københavnsområdet og til provinsen, vil mange kunne købe en ny bolig uden at skulle ud og låne penge. Priserne fortsat op De voldsomme prisstigninger på boligmarkedet er tilsyneladende ikke ved at nå et vendepunkt. I hvert fald ikke hvis man spørger finansministeren. I en ny økonomisk redegørelse forventer Finansministeriet, at kontantpriserne på enfamiliehuse vil vise sig at være steget med 15 procent, når året er omme, og i 2006 forventer ministeriet yderligere prisstigninger på 10 procent. Til gengæld ventes en mere moderat prisudvikling på syv procent i 2007 som følge af en forventet stigning i renten. Med ejendomsprisernes himmelflugt er antallet af rige danskere i hastig vækst, og det mærker man i bankerne. Tilgangen af rige kunder er vokset med 10 procent i løbet af det sidste års tid, oplyser storbankerne. Dermed er rådgivning om formueforvaltning blevet et hastigt ekspanderende forretningsområde, og bankerne har derfor udviklet nye it-programmer, der gør det lettere at få et overblik over privatøkonomien. Med et par anslag på tastaturet kan de nye programmer f.eks. vise, hvornår de velhavende kunder har råd til at gå på pension, og hvor meget de skal indbetale på pensionsordningen, hvis de vil opretholde deres levestandard den dag de forlader arbejdsmarkedet. Huspriserne får danskerne til at flytte til Sverige Flere end danskere har valgt at bosætte sig i Malmø-området, siden Øresundsbroen blev indviet i Årsagen er enkel: Man får mere hus for pengene på den anden side af Sundet, og boligerne er ofte i bedre stand. Samtidig er afstanden til København til at overse. De fleste kan pendle til arbejde på under 45 minutter.

14 14 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE Sådan tegner fremtidens boliger sig Bjarke Ingels, fra Plot. Den prisbelønnede tegnestue Plot har fået stor opmærksomhed for deres visionære og fremtidsorienterede boligløsninger i Ørestaden på Amager. Bjarke Ingels fra Plot løfter her lidt på låget for sin arkitektoniske alkymisme, hvor boliger, biler og byggematerialer blandes for at skabe nytænkning i det urbane laboratorium AF FLEMMING THOMSEN Hvis man vil have et fingerpeg om, hvor fremtidens bolig bevæger sig hen så kommer man næppe udenom at kaste et blik på byggeriet i Ørestaden. Her har den prisbelønnede tegnestue Plot fået nærmest frie hænder til at virkeliggøre nogle af tegnestuens ambitioner om at skabe boliger, der ligger i tråd med det moderne menneskes livsstil og ønsker til sin bolig. De spektakulære lejligheder i VM Husene blev revet væk, så snart salget gik i gang. Efter de to første uger var kun 36 af i alt 180 boliger tilbage. Prismæssigt har lejlighederne da også været til at komme i nærheden af: De billigste lejligheder på 52 kvm koster f.eks. 1,2 mio., mens de dyreste penthouse på 130 kvm ligger på ca. 3,5 mio. kr. VM Husene er kendetegnet ved, at lejlighederne har store glasfacader, som giver masser af lys i lejlighederne og frit udsyn ud over Ørestaden. Typisk er lejlighederne i to plan med overvældende højt til loftet og med mange skæve vinkler og fællesarealer, der også spiller med i måden at bo på. Vi har med udgangspunkt i dette spændende byggeri givet arkitekt og medejer hos Plot, Bjarke Ingels, fem spørgsmål om, hvordan han mener, fremtidens bolig vil tegne sig. Hvilke elementer eller sider af byggeriet i Ørestaden vil vi se mere af i fremtiden? Ørestaden er ved at være for os, hvad Bellevue var for Arne Jacobsen. Et urbant laboratorium, hvor vi kan teste forskellige former for eksperimenter med byggeri og boliger. Hvor VM var et eksperiment i boligdiversitet: 86 forskellige lejligheder i op til tre plan og dobbelthøje rum og glas fra gulv til loft. Så er den nye generation af vores projekter eksperimenter med funktionel forskellighed. Første skridt bliver Boligbjerget lige ved siden af VM husene. Det er et bjerg af boliger, der er opført som en sydvendt skråning fra 1. til 11. etage oven på et grundfjeld af parkeringsdæk, kontorer og butikker. Kombinationen gør, at samtlige boliger får minimum 100 kvm. sydvendt taghave med udsigt over Vestamagers flade parcelhuslandskab. I M huset var der seks boliger med store taghaver i Boligbjerget er der 80! Det er kun muligt, fordi vi kombinerer forskellige funktioner, som har radikalt forskellige behov boligerne øverst i solen med udsigt, P-huset nederst med dybe etager og direkte adgang til gaden butikker ud til kanalen og kontorer mod nord. Hver aktivitet søger derhen, hvor den helst vil være og understøtter hinanden gennem deres komplementerende preferencer. Jeg beskæftiger mig ikke så meget med trends. Derimod prøver vi at arbejde med muligheder. Vi udforsker gerne, hvilke fobier og lyster vi selv, vores venner, kærester og familier har. På hvilke punkter vil fremtidig arkitektur forlade den måde man hidtil har bygget på? Fremtidens huse vil grundlæggende blive opført på samme måde som i dag ligesom en byggeplads i dag ikke er så forskellig fra, hvordan den så ud for hundrede år siden. Men som sagt oplever jeg i Danmark og andre steder i verden en større nysgerrighed efter at blande funktioner, som man hidtil har holdt adskilt. Der er en tendens til, at folk gerne vil have forskellige ting på deres bolig-cv: At man har boet et par år i forskellige byer i verden, at man har boet i kollektiv, i en kvistlejlighed, prøvet en loftlejlighed, et rækkehus, et penthouse, en herskabslejlighed, en VM lejlighed etc. Den form for oplevelseslyst vil sætte pres på opfindsomheden. Folk gider ikke gå forkert hele tiden, fordi de ikke kan se forskel på deres eget hus eller naboens eller naboens nabos. Vil parcelhuset overleve, som vi kender det i dag? Uden tvivl. Halvdelen af landets boliger er enfamiliehuse. Der bliver opført over om året i Danmark alene. Et ubegribeligt antal i et land uden befolkningstilvækst. Men derfor kan der godt ske nytænkning på området. Sammen med Jesper Øhlenschlæger fra M2 og tre andre tegnestuer har vi været med til at udvikle en kollektion af enfamiliehuse, som forsøger at unddrage sig parcelhus-arkitekturens spændetrøje. Vi har forsøgt at lave huse, som skaber et særligt sted, uanset hvordan naboerne ser ud. Et hus, hvor hele taget er forvandlet til en 100 kvadratmeter stor tagterrasse med udsigt over labyrinten af ligusterhække. Et hus, som svøber en svungen mur rundt om familiens intimsfære både ude og inde. Parcelhusets største mangel har været, at det har forsøgt at henvende sig til alle og dermed ingen. Laveste fællesnævner er den mængde, som ingen hader og ingen elsker og dér har parcelhuset bevæget sig hen indtil nu. Med M2s kollektion af huse vil Danmark se en hel stribe huse, som forsøger at tale mere direkte til dem, som ikke kan se deres drømme opfyldt af en muret kasse med kukkasse huller og sadeltag. Folk søger ind til byerne i øjeblikket vil de på et tidspunkt søge ud igen? Det er svært at spå især om fremtiden. Men den store globale bevægelse er mod mere og mere urbanisering. Over halvdelen af Jordens befolkning bor i byer. Og i kraft af at der er ved at blive åbnet op for en mangfoldighed i byboligens muligheder, som fx Boligbjerget, som kombinerer haveboligens herligheder med en bymæssig beliggenhed, tror jeg, at der fortsat vil være flere, der vælger at blive i byerne. En arkitektonisk komposition som er formet af Adam Smiths usynlige hånd. Jeg kalder det programmatisk alkymi: Kunsten at lave guld ved at blande almindelige boliger, biler og byggematerialer. Hvad styrer udviklingen hvad skaber trenden for, hvordan vores boliger skal se ud? Jeg beskæftiger mig ikke så meget med trends. Derimod prøver vi at arbejde med muligheder. Vi udforsker gerne, hvilke fobier og lyster vi selv, vores venner, kærester og familier har. Vi forsøger så at gøre de diskussioner til grundlaget for en alternativ vision om noget, som vi hele tiden har længtes efter, vi vidste bare endnu ikke, hvordan det så ud.

15 KØBENHAVN LEJE KBH. Ø Lyngbyvej Ejendommen er fra Lyngbyvej kendt for sit imponerende springvand og hovedindgangsparti, sidstnævnte er opbygget i glas og stål med panoramaelevator og spindeltrappe, der leder op til de respektive etager i forhuset. I mellembygningen på 3. sal er der indrettet dejlig fælles kantine og mødelokaler til brug for ejendommens lejere. Lejemålene fremstår i god stand. P-kælder under ejendommen. Kontakt: Niels-Peter Edvardsen En ejendom af international klasse Areal 220 m m 2 Sagsnr KØBENHAVN LEJE HELLERUP Strandvejen På øverste etage i pragtfuld rødstensejendom, udbydes enestående kontorlokaler med fantastisk udsigt over Øresund. Der er adgang fra Strandvejen via smuk hall, beklædt med travertin og udsmykket med kunstfærdige dekorationer. 2 personelevatorer giver adgang til lejemålet på 5. sal. Der er om sommeren adgang til skøn fælles tagterrasse. Gode parkeringsforhold på grunden. Kontakt: Anne-Mette Thorsager Byens bedst beliggende penthouse Areal 683 m 2 Sagsnr SØGER DIN VIRKSOMHED NYE LOKALER? DATEA er Danmarks førende full-service selskab inden for ejendomsforvaltning. Vi administrerer Danmarks største portefølje af erhvervsejendomme og har lejemål i alle størrelser og prislag. Et selskab i DADES-koncernen. DATEA AS Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf Fax

16 TM 100% SIKKER...