Arbejdsmigration Forklædt som Kulturel Udveksling: Problemer med den Danske Au Pairordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmigration Forklædt som Kulturel Udveksling: Problemer med den Danske Au Pairordning"

Transkript

1 Arbejdsmigration Forklædt som Kulturel Udveksling: Problemer med den Danske Au Pairordning Marie Olsen Nynne Mørkeberg Nina Marie Hoff Pheodora Dyhr Vejleder: Andreas Egelund Christensen Anslag: Metode og Problemorienteret Projektarbejde. Geografi & Geoinformatik, 2.år. Det Naturvidenskabelige Fakultet. 12.juni 2012.

2 INDHOLD Forkortelser brugt i opgaven Titel Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metode Litteratur Interviews Teori Udvælgelse af au pairer til Interviews Udførelse og Overvejelser Teori Begrebsafklaring Definitioner på migration Migranttyper Migrationstyper Sustainable Livelihood Framework Analyse Hvad er au pair ordningen? Definitionen au pair Udviklingen af au pair i Danmark Hvordan forholder den Danske og Filippinske regering sig til au pair-ordningen? Filippinerne Danmark SLF-analyse informanternes livsverden Forhold i Filippinerne Forhold i Danmark

3 6.3.3 Kapital-pentagon Motiver og Strategier Au pair-ordningen i praksis Problemer med ordningen Hvordan minder ordningen om en arbejdsordning? Hvordan passer ordningen med teori om arbejdsmigration? Diskussion: Er der behov for en omdefinering af au pair-ordningen? Hvilke fordele og ulemper er der ved ordningen, for de danske værtsfamilier og au pairerne? Diskussion af resultater fra analyse Au pair som arbejdsordning Konsekvenser af mindstelønskravet Diskussion af metodebrug Konklusion Perspektivering Litteratur Proceskritik Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 2: informant-interviews

4 FORKORTELSER BRUGT I OPGAVEN Brug af begrebet au pair : en au pair-person benævnes i medierne ofte som au pair-piger, men for at undgå denne noget farvede beskrivelse, har vi valgt at bøje au pair som et dansk ord, som det ses i nogle avisartiker. Dvs. En au pair, to au pairer, etc. Når der henvises til au pair-ordningen, vil det blive skrevet således, eller blot ordningen. CFO: Comission on Filipinos Overseas DFID: Department for International Development FOA: Fag og Arbejde. IDS: Institute for Development Studies ILO: International Labour Organisation IOM: International Organization for Migration OFW: Overseas Filipino Workers SF: Socialistisk Folkeparti SLF: Sustainable Livelihood Framework SOSU: Social og Sundheds uddannelse 4

5 1. TITEL Arbejdsmigration forklædt som kulturel udveksling: Problemer med den danske au pair-ordning. 2. INDLEDNING Au pair betyder på fransk på lige fod og er på papiret en kulturel udveksling (Udlændingeservice, 2011). Au pair-ordningen bliver efterhånden af mange betragtet som arbejdsmigration frem for kulturel udveksling. Grunden til dette er at ordningen i praksis ikke fungerer som en udvekslingsordning, set i forhold til det arbejde som au pairen udfører i hjemmet, men stadig formelt fungerer som en kulturel udveksling mht. rettigheder, økonomiske forhold og reguleringsmetoder (FOA, 2008). Au pair-ordningen har været oppe i den offentlige debat flere gange i løbet af det sidste årti. Samtidig er antallet af au pairer i Danmark stærkt stigende. Debatten kredser hovedsageligt om de spørgsmål, der melder sig i gråzonen mellem arbejde og kulturel udveksling. Disse spørgsmål og problemer finder vi det relevant at analysere i en kontekst af kvindelig arbejdsmigration, da kun omkring 5 % af de filippinske au pairer i Danmark er mænd (Information, 2011). Vi vil beskæftige os med au pairer i Danmark. I 2010 blev der givet opholdstilladelser til au pairer, hvoraf 81 % af ansøgerne var fra Filippinerne (Udlændingeservice 2010:24). Den store andel, de filippinske kvinder udgør af au pairerne, er grund til at vi fokuserer på Filippinerne som afsenderland. Med globaliseringen er der blevet åbnet op for en højere grad af mobilitet, som gør det muligt for flere at migrere, og gør det lettere at migrere over større afstande. Flere af de asiatiske lande oplevede fremgang i løbet af 1980 erne, og i disse nyindustrielle områder faldt fødselsraten i takt med at levestandarderne blev forbedret. Filippinerne oplevede ikke den økonomiske udvikling, men bibeholdt en høj fødselsrate og et forholdsvis godt uddannelsessystem (Castles & Davidson, 2000). Derfor blev Filippinerne til et godt afsenderland for arbejdsmigration til de lande der oplevede en større økonomisk fremgang. Af Filippinernes befolkning på over 80 millioner befinder ca. 10 % sig udenlands (Rodriguez, 2010: xii). I den politiske debat er bølgerne omkring au pair-ordningen gået højt, og der er blevet diskuteret mange forskellige aspekter af, hvordan man kunne revidere ordningen, og hvordan den fungerer. Søren Pind, fhv. Udviklingsminister, har udtalt at Jeg er helt sikker på, at det er en af verdens bedste former for ulandshjælp (Politiken, 2010a). Dette har været en stor igangsætter for debatten. Modstandere af dette synspunkt modsvarer tiltalen med Den fulde konsekvens af hans holdning må jo være, at alle fattige afrikanere bedst hjælpes ved at komme til Danmark og arbejde. Men det mener han jo næppe, siger formanden for Mellemfolkelig Samvirke, Trine Pertou Mach (Information, 2010b). Det ser ud til at det kun er på papiret at ordningen er en udvekslingsordning. Problemet opstår derved i, at personer, som egentlig er arbejdstagere, ikke får lige rettigheder og lønforhold med andre arbejdstagere i Danmark. I samfundet er det ligeledes etiketten kulturel udveksling der er årsag til debat, fordi hvis ordningen ikke i praksis passer til dens definition, bør den ændres, så au pairerne kan få bedre forhold, løn og rettigheder. Projektet tager derfor udgangspunkt i problemerne med definitionen af ordningen, og vil undersøge au pairernes rolle i skellet mellem kulturel udveksling og arbejdsmigration. Dette gøres med henblik 5

6 på at afdække hvorvidt der er behov for at ordningen ændres, set ud fra bl.a. au pairernes motiver for at komme til Danmark, teori om migrationsstrømme og den politiske holdninger bag ordningen i både afsender- og modtagerlandet. 3. PROBLEMFORMULERING Hvordan fungerer au pair-ordningen i praksis, og er der et behov for en ændring af ordningen? Underspørgsmål: Hvad er au pair-ordningen? Hvordan forholder den filippinske og den danske regering sig til au pair-ordningen? o Hvordan er lovgivningen om au pair fra filippinsk side? o Hvordan er lovgivningen om au pair fra dansk side? Hvordan kan man ud fra Sustainable Livelihood Framework (SLF) anskue au pairernes liv, motiver for migration og leveforhold i både hjemland og opholdsland? o Hvordan er au pairernes livelihood-kapitaler anderledes i Danmark end i Filippinerne? o Hvad er au pairernes livelihood-strategier? Kulturel udveksling eller arbejdsmigration? o Vurdering på baggrund af interviews, og sammenholdning med litteratur (FOA): hvordan fungerer au pair ordningen i praksis? o Vurdering ud fra teori; hvordan passer au pair ordningen i praksis ind i teori om arbejdsmigration? Er der et behov for en omdefinering af au pair-ordningen? 3.1 EMNEAFGRÆNSNING Vi vil i dette projekt arbejde med begrebet au pair, her som filippinske au pairer i Danmark. Vi vil se på definitionen af au pair, og undersøge hvordan ordningen fungerer både formelt og i praksis. Vi vil se på au pair som en migrationsstrøm, og undersøge denne gruppes forhold og motiver for migration. Vi vil også inddrage det politiske aspekt i debatten. Vi har valgt at indsamle egen empiri gennem interviews med au pairer og har valgt ikke at interviewe andre, som f.eks. værtsfamilier eller politikere. Remitter vil blive berørt i forbindelse med au pairernes motiver for at komme til Danmark, men vi vil ikke beskæftige os med hvilken indflydelse de hjemsendte remitter har på Filippinerne, da vi har valgt at fokusere på Danmark som udgangspunkt for vores problemstilling. Dog ser vi på Filippinernes rolle som afsenderland af au pair. Au pairernes sociale netværk vil ligeledes blive berørt i forbindelse med hvordan disse netværk har påvirket at de filippinske kvinder er endt i Danmark. Integration og au pairernes evt. rolle i forhold til det danske arbejdsmarked ligger udenfor projektets rammer. 6

7 4. METODE Projektet er en kombination af et litteraturstudie og kvalitative interviews med au pairer, som vi selv udfører. Der findes begrænsede mængder udgivet litteratur om au pairer i Danmark. Derfor vil vores analyse, mht. litteratur, hovedsageligt basere sig på teori om migration, samt på en rapport udarbejdet af FOA om au pairer. Netop fordi litteraturmængden er sparsom, er det vigtigt at udvide datamængden med egen empiri. Vi vælger derfor at interviewe au pairer, hvilket tillige varierer vores dataindsamling til at indeholde deres subjektive oplevelser af au pair-ordningen. Vi vil benytte SLFanalyse værktøjet til at bearbejde vores interviews. På denne måde ønsker vi at belyse au pairordningen både indefra og udefra hvordan den fungerer i praksis og teori. Dette vil så blive brugt til at identificere problematikker med ordningen, hvilket skal danne grundlag for den diskussion, som skal bruges til at besvare problemformuleringen. 4.1 LITTERATUR For at undersøge hvorvidt au pair-ordningen kan karakteriseres som en arbejdsmigration, vil der blive inddraget relevant teori herom. For at bedømme hvorvidt au pairer kan betegnes som arbejdsmigranter vil forskellige definitioner på migration og migranttyper gennemgås. Disse vil indebære International Organization for Migration (IOM) s definition af arbejdsmigranter, samt Castles & Millers studier af arbejdsmigration. IOM er den største internationale organisation for migration, som samarbejder med både statslige og ikkestatslige organer for at løse migrationsproblemer og skabe opmærksomhed på emnet. Castles & Miller er ledende eksperter inden for migrationsteori, og deres værk The Age of Migration anses som et vigtigt værk om emnet, og henvises til af mange kilder. FOAs rapport af Helle Stenum (FOA, 2011) vil bl.a. blive benyttet til at sammenstille vores interviews med de interviews hun har udført ifm. rapporten. Stenums interviews vil dermed indgå i analysen, samt som verificeringen af vores egen empiri. FOA kommer med bud på ændringer af au pair-ordningen i tre niveauer. Som minimum en forbedring af eksisterende ordning; dette indebærer bl.a. højere løn, tidsbegrænset opholdstilladelse uafhængig af værtsfamilien samt rådgivnings -, klage - og mæglingsinstans. Andet niveau er et forslag til, hvordan au pair kunne blive et trinbræt af arbejdsmarkedet ved at de fik arbejdstilladelse. Niveau tre skulle være en valgfri model, der giver mulighed for at vælge mellem de to forrige niveauer (FOA, 2008: 61). Vi vil også anvende avisartikler som litteratur. Disse bruges til at kontekstualisere projektet i den aktuelle debat, samt som kilde til politikeres udtalelser på emnet. Blandt disse avisartikler benytter vi særligt en artikel fra Information skrevet på baggrund af en undersøgelse om au pairs forhold, udført af Vanessa Faith Agreda. Vanessa er en selv filippinsk au pair, der har lavet undersøgelsen på baggrund af 50 interviews med filippinske kollegaer (Information, 2012b). 7

8 4.2 INTERVIEWS INTERVIEWTEORI Et interview er en dialog mellem to eller flere parter intervieweren og interviewperson(erne) hvis formål er at indsamle data som ikke kan indfanges på anden måde, idet den er baseret på interviewpersonens erfaringer eller specialiserede viden (Christensen, 1994). Et kvalitativt interview er en samtale hvor strukturen ikke er komplet fastlagt, dvs. et åbent interview. Her har interviewpersonen mulighed for at svare på spørgsmål indenfor åbne rammer, i modsætning til kvantitative interviews spørgeskemaer hvor der svares på en række fastlagte spørgsmål indenfor fastlagte svarmuligheder. Kvalitative interviews kan derfor ikke bruges til at indsamle data, hvis værdier kan sammenlignes kvantitativt. Det semistrukturerede interview er et, hvor der på forhånd er udformet en interviewguide i form af en række temaer eller åbne spørgsmål til interviewpersonen. Guiden er en måde at sikre at alle de emner der ønskes afdækket, bliver gennemgået i interviewet. Den kan dog også være en blokering for en åben samtale, og det er derfor vigtigt at sørge for at guiden ikke antager rollen som spørgeskema, der følges slavisk (Christensen, 1994). Det livsverdensorienterede interview drejer sig om den livsverden, som interviewpersonen er del af, og hvordan han/hun oplever denne, frem for hvem selve personen er. Dette passer i høj grad på vores motiver for at interviewe au pairer; vi er interesseret i at afdække au pair-ordningen, og hvordan den opleves af de involverede (Christensen, 1994). Det vil sige, at vores interviewmetode bliver at benytte os af retningslinjerne for et semistruktureret og livsverdensorienteret interview. Begge disse typer interviews er af kvalitativ art UDVÆLGELSE AF AU PAIRER TIL INTERVIEWS Som tidligere nævnt vil vi udelukkende interviewe filippinske au pairer i Danmark; dette betyder at andre nationaliteter ikke er blevet opsøgt. For at finde og tage kontakt til filippinske au pairer til interviews fandt vi frem til Skt. Annæ Kirke og som holder fredags-chill out hver fredag på Café Cadeau på Frederiksberg, som har en særlig tilknytning til au pair. Vi tog kontakt til en rådgiver for au pair network, og fik at vide at vi kunne komme forbi fredag eftermiddag. Da vi kom fredag var der ikke kommet nogen au pairer, og de kunne ikke garantere at der ville komme nogle, især fordi de havde et førstehjælpskursus om lørdagen hvor der var ca. 25 tilmeldte. Rådgiveren foreslog at vi kiggede forbi kl. 19 efter kurset. Lørdag efter dette førstehjælpskursus introducerede vi projektet for de fremmødte, og spurgte om der var nogle der kunne tænke sig at blive interviewet. Fire skrev deres mail ned og vi har derefter taget kontakt til dem og aftalt individuelt at mødes til interview med dem. Alle fire interviewpersoner er således fundet igennem au pair network, og vi er opmærksomme på, at det kan give et unuanceret billede af au pair-livet, da det dermed kun er piger som aktivt deltager i et socialt netværk af au pairer, som blev interviewet. Det er tænkeligt, at der ville forekomme en større variation i svarene, hvis interviewpersonerne var indhentet fra en bredere vifte af steder. Derfor forsøgte vi at få flere interviewpersoner ved først at opsøge den katolske kirke Skt. Annæ på Amager, som holder engelsk gudstjeneste hver søndag. Der var næsten 400 mennesker til gudstjenesten, og stort set alle var fra asiatiske lande, så det var svært at udvælge nogle der så ud til at være filippinske. Dernæst forsøgte vi på Hellerup station, som er tæt på Sprogcenter Hellerup, at opsøge piger der så ud 8

9 til at være filippinske og inden for aldersgruppen. Det var ikke svært at finde nogle der ville tale med os, men den efterfølgende kontakt mislykkedes, og der blev derfor ikke udført flere interviews. Angående interviewets udførelse besluttedes det at der skulle være 2-3 på hvert interview, da vi syntes at 4 mennesker var for mange til én interviewperson. Samtidig havde vi aftalt at der altid skulle være en fra det foregående interview med ved næste interview, så de blev udført på nogenlunde samme måde UDFØRELSE OG OVERVEJELSER Interviewene er foregået på engelsk, fordi dette er det kommunikationssprog au pairerne bruger i deres dagligdag i Danmark. Engelsk er ikke hovedsproget hverken for interviewperson og interviewer, og derfor kan der være nogle pointer som tabes, fordi det er sværere at formulere og udtrykke sig på fremmedsproget. Vi forsøgte dog at undgå dette ved at være opmærksomme på at omformulere spørgsmålene hvis det virkede som om de ikke blev forstået korrekt. Efter flere af interviewene opdagede vi at der var nogle ting vi gerne ville havde spurgt lidt nærmere ind til, for at få bedre svar til at analysere på især kapitalpentagonen. Vi valgte efterfølgende at kontakte informanterne per mail for at få svar på dette, men ikke alle svarede. Informant A To fra gruppen mødtes med informanten på en café, fordi det skulle være tæt på Hovedbanegården hvor det var nemt for hende at komme til. Vi havde inden interviewets start aftalt at én fungerede som interviewer, mens en anden tog noter og tjekkede om alle spørgsmål blev besvaret. Interviewet blev også optaget, så vi kunne få alle detaljer med. Interviewpersonen var meget snaksalig og reflekterende og fortalte om sin historie med mange detaljer, samtidig med at hun besvarede vores spørgsmål, så det var ikke nødvendigt at stille mange konkrete spørgsmål, hvilket passede godt med hvordan vi gerne ville lave et åbent interview. Informant B Tre fra gruppen mødtes med informanten på Café Cadeau, som er mødestedet for au pair network. Vi diskuterede senere om det måske havde været mere hensigtsmæssigt at snakke et mere neutralt sted, fordi pigerne måske i højere grad her ville føle sig forpligtet til at tale pænt om ordningen. Interview var vellykket; interviewpersonen havde tidligere været engelsklærer, og var derfor nem at forstå. Vores engelske var derimod lidt rustent, vi prøvede at varme lidt op ved at snakke engelsk sammen en halv time inden interviewet, hvilket hjalp lidt. Interviewpersonen var ret reflekteret over sin position og hendes formål med at være au pair. Hun talte især frit om sin uddannelse og jobmuligheder. Hun virkede lidt anspændt i starten, beholdt jakke på og sad med tasken i skødet, men hun begyndt hurtigt at slappe af og virkede til sidst som om hun syntes det var fedt at fortælle sin egen historie. Informant C Interviewet med informant C blev afholdt lige efter interviewet med informant B. Vi var derfor de samme personer til at afholde interviewet, men byttede funktioner. Interviewet var ikke helt så flydende som det forrige; der var et par sproglige misforståelser, og interviewpersonen var ret nervøs, men vi fik dog svar på det meste. Dette interview sluttede også med at informant C følte sig godt tilpas. 9

10 Vi snakkede sammen efter interviewpersonerne var gået, om at vi ikke skulle være bange for at holde pauser. Au pairerne nåede ikke at få drukket deres kaffe, og det er meget fint med nogle tænkepauser. Vi skal passe på at vores spørgsmål ikke bliver for ledende, hvilket nogle gange er lidt svært når man er i tvivl om man er blevet forstået, og når personen virker lidt usikker. Informant D Interviewet foregik på Sprogcenter Hellerup, efter au pairens ønske. Igen var der tre til stede fra gruppen. Au pair D var i begyndelsen lidt nervøs over at vi spurgte om vi måtte optage interviewet, men det virkede dog som generthed og ikke som urolighed over sine udtalelsers brug. Interviewet forløb forholdsvis flydende, efter et stykke tid hvor genertheden forsvandt. Interviewpersonen var ret god til engelsk, og god til at formulere sine meninger og refleksioner. Interviewet tog kun ca. en halv time, og vi fik svar på alt i vores interviewguide. Til gengæld gjorde det også, at interviewet fremstod mere styret end de tidligere. 10

11 5. TEORI I dette afsnit vil vi redegøre for den migrationsteori, vi finder relevant ifm. analysen af au pair som en migrationsstrøm. For at besvare vores problemstilling finder vi det nødvendigt at karakterisere au pair-ordningen i en migrationskontekst. Der vil blive redegjort for forskellige definitioner af begrebet migration, og derefter på teorier om forskellige typer af migranter og migrationer. Disse vil så blive diskuteret i analysen for at finde frem til hvorvidt au pair-ordningen vil kunne kaldes for arbejdsmigration. Aspekterne i det såkaldte Sustainable Livelihoods Framework vil kort blive gennemgået med henblik på at anvende dette analyseredskab senere i opgaven. Dette afsnit vil blive brugt som baggrund i analysen til at bedømme den migrationstype som filippinske au pair i Danmark falder ind under. 5.1 BEGREBSAFKLARING For at forstå hvordan migration fungerer i dag og for at kunne benytte vores teori i analysen er det vigtigt at se det i lyset af følgende beskrevne begreber. Globalisering Globalisering skal forstås som et langvarigt historisk fænomen, og ikke kun som noget der er opstået i det sene 20. århundrede som et resultat af ny teknologi og anden udvikling (Williams et al., 2009). Globalisering kan betegnes som den dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter, og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige afhængighed lande og folk imellem (Den store danske, 2012). Med globaliseringen er blevet åbnet op for en højere grad af mobilitet, som gør det muligt for flere at migrere og som gør det lettere at migrere over større afstande. Dermed migrerer millioner af mennesker til andre nationer, mange kun for midlertidige ophold, men i forbindelse med de fleste migrationsstrømme vil der ofte være en del af migranterne der bosætter sig (Castles & Davidson, 2000). Transnationalisme Transnationalisme hænger sammen med globalisering og omhandler økonomiske, sociale og politiske processer som finder sted over internationale grænser. Processerne over grænser sker løbende, og i tilfælde med migration bruges begrebet i den forbindelse, at det er muligt for internationale migranter at holde kontakt med familie og venner i deres hjemland gennem besøg, telefonopkald, og remitter. Face-to-face kommunikation mellem naboer, venner, familie og arbejdes relateret kommunikation erstattes af langdistance virtuel kommunikation. Transnationalisme giver mulighed for at individer eller grupper kan udligne den eksisterende ulighed i eller mellem lande, og er med til at skabe transnationale samfund, idet at det er muligt at være en del af flere samfund samtidig (Williams et al., 2009). Transnationalisme forårsager en stigning i cirkulær og midlertidig mobilitet, fordi man nemmere kan migrere mellem flere destination. Begrebet transnationale samfund sætter menneskelig ageren i fokus. Begrebet transnationale samfund erstatter til en vis grad det ældre begreb diaspora, som dog er et mere følelsesladet begreb end transnationale samfund, der bliver brugt som et mere neutralt begreb (Castles & Miller, 2009). 11

12 Transnationale familier/ samfund globalt husstande globale omsorgskæder Transnationale familier opstår i forbindelse med det stigende antal af internationale migranter, familiens husstand bliver til globale husstande, idet at arbejdsmigranter sender remitter hjem som indgår i husstandens økonomi og på den måde maksimerer husstandens indkomstmuligheder. Globale omsorgskæder opstår i forbindelse med at migranter, især kvinder, rejser væk fra deres hjemland for at passe ældre eller børn i middelklassefamilier verden over, og på den måde efterlader deres egne børn i hjemlandet, hvor de bliver passet af andre familiemedlemmer eller andre fra samfundet (Williams et al., 2009). Remitter Remitter er kapitaler, især penge, men f.eks. også viden, som overføres fra oversøiske arbejdsmigranter til familie eller samfund i hjemlandet (Williams et al., 2009). Remitter spiller en vigtig rolle i forbindelse med migration og udvikling, og udgør et langt større beløb til udviklingslande end det beløb der gives i bistandshjælp. I 2005 blev der sendt 232 milliarder US$ hjem som remitter af migranter, heraf blev 72 % af dem sendt til udviklingslande (United Nations, 2006). I mange lande, herunder Filippinerne, bidrager remitter betydeligt til den nationale økonomi (BNP), og har samtidig stor betydning for individer, familier og samfund rundt omkring i verden (Williams et al., 2009). Female centered networks Disse netværk bygger på tillid til hinanden og udveksling af erfaring. Kvinder er ofte de første i husstanden der migrerer. Kvindelige migranter påvirker familie og slægtninge, ved at flere kvinder bliver en del af arbejdsstyrken, udfører betalt arbejde og får nye roller og mere magt i husstanden. Kvindelige migranter opnår en bedre position både i forhold til husstanden, arbejde, familie struktur, køn, roller og livsstil. De får mere kontrol og indflydelse på eget liv, men det kan også være en svær balance for kvinder at skulle veksle mellem arbejde, familie, kontrol og muligheder. Nogle kvindelige migranter oplever dog også at gå ned i arbejdsniveau, hvilket vil sige at de som migranter udfører et mere simpelt stykke arbejde end derhjemme og oplever problemer med diskrimination (Brettell & Hollifield, 2008). 5.2 DEFINITIONER PÅ MIGRATION Migration er en betegnelse for en bevægelse eller flytning af mennesker fra et sted til et andet, og motivationerne for at migrere kan være mange og der findes mange typer af migranter. Migrationstypen defineres ud fra forskellige kriterier som rum; intern eller international tid; permanent, midlertidig eller gentagen motivation; arbejde, krise eller familieforhold migrationsnetværk; familie, husstand, lokalsamfund eller social gruppe Disse er påvirket af forskellige push-pull-faktorer. Push-faktoren skal forstås som det der skubber mennesker til at migrere fra deres hjemland, mens pull-faktoren er det der trækker dem mod et nyt land. For at definere migrationstypen kan det altså være væsentligt at undersøge hvorfor en migrationsstrøm opstår, hvordan den fortsætter eller slutter, hvem der migrerer fra f.eks. en husstand, hvem der bliver tilbage og hvordan denne beslutning træffes (Castles & Miller, 2009). 12

13 Ifølge International Organization for Migration (IOM) kan arbejdsmigration karakteriseres som bevægelser over landegrænser med formålet at arbejde i et andet land end personens oprindelsesland. De påpeger dog også at der ikke er nogen officiel betegnelse for hvad arbejdsmigration er. Klassificeringen af arbejdsmigration er ofte baseret på varigheden af arbejdsaktiviteten, samt modtagerlandenes overvejelser bag de regelsæt der er opsat på området. Herunder hører betingelser for indrejse og ophold, og disse er afgørende for arbejdsmigranters position og muligheder (IOM, 2011). Diner påpeger at migrationsstrømme er påvirket fra begge sidder, altså både afsenderland og modtagerland. Afsenderlandet er med til at påvirke strømmen, idet migranterne har forskellige incitamenter i forbindelse med evner, muligheder og motiver for at migrere. Fra modtagerlandets side påvirkes strømmen selektivt, afhængig af hvordan fordelingen af immigrantvisa er, og hvordan landets immigrationslov er. Dette er nemlig med til at regulere hvilke migranter der kommer til landet, og hvilke kvaliteter, evner, uddannelse, sundhed, indtægt og erhvervsmæssig status de har (Brettell & Hollifield, 2008). Castles & Miller påpeger at migration og den udvikling det medfører igennem tiden har haft en både negativ og positiv klang. Over de sidste år er der dog sket et skift i den måde hvorpå afsenderlande ser på deres emigranter som Heroes of development, idet meget af udviklingslandenes udvikling ofte er afhængig af de evner, den viden og de remitter, som migranterne sender tilbage til deres hjemland (Castles & Miller, 2009). 5.3 MIGRANTTYPER International Labour Organization (ILO) betegner domestic workers hvilket kan oversættes til husarbejdere således; Det arbejde husarbejdere udfører, er madlavning, rengøring og pasning af børn, ældre eller handicappede. De kan endvidere fungere som gartnere, vagter og chauffører, men fælles for alle de opgaver de varetager er at de forgår i andre menneskers hjem. De fleste husarbejdere i dag er kvinder, hvilket kan hænge sammen med at de opgaver de varetager traditionelt set er opgaver som kvinder altid har varetaget i deres eget hjem. Denne type af arbejdsmigranter er ofte udelukket (de jure eller de facto) fra at være arbejdskraft og fra social beskyttelse. Dog er der blevet mere fokus på husarbejdernes arbejds- og levevilkår både nationalt og internationalt, og der er kommet en bredere forståelse for vigtigheden af det arbejde de udfører, både socialt og økonomisk for deres familier/ husstand. Det er dog stadig meget forskelligt hvordan lande regulerer husarbejdere, og ifølge ILO er det især gennem kontakt til de familier der ansætter husarbejdere at det kan blive muligt at beskytte dem og give dem bedre rettigheder. ILO har også lavet en konvention for international beskyttelse af husarbejdere (ILO, 2012). Brettell & Hollifield definerer begrebet økonomiske migranter. Økonomiske migranter er dem, der migrerer fra at bo og arbejde et sted, til at bo og arbejde et andet sted - både internt og internationalt. Dette sker i kraft af migranternes egne økonomiske muligheder, som kan være at forøge indtjening, opnå ansættelse, forbedre uddannelse eller ved andre økonomiske fordele for dem og deres efterkommere. I sammenligning med andre migranter ses de ofte som mere selvvalgte migranter, der vælger ud fra deres evner, sundhedstilstand og andre karakteristika. De beskrives også som værende mere ambitiøse, målrettede og sundere. Der er en opfattelse af at jo mere selvvalgt det at 13

14 migrere er, jo bedre mulighed er der for at migranter opnår succes i det nye land, og landet får også større gavn af dem i forhold til landets økonomi og samfund, hvilket giver en mere positiv opfattelse af migration (Brettell & Hollifield, 2008). Margolis fremsætter betegnelsen sojourners således; Sojourners er en særskilt migranttype som fremstår som target earners, hvis motiver for migration er ønsket om at spare penge sammen for at kunne opnå specifikke mål i hjemlandet. Dette kan være ønsket om at købe et hus, en bil, en telefon, starte en forretning eller for at kunne have råd til at vende tilbage til en uddannelse (Brettell & Hollifield, 2008). Nogle migrerer af andre grunde end økonomiske. Herunder finder man tied movers/ knyttet migration folk der migrerer for at slutte sig til familiemedlemmer, flygtninge som flygter på baggrund af trusler mod dem og deres frihed forbundet med religion, race m.m. og ideologiske migranter folk der frivilligt migrerer pga. deres ideologi (Brettell & Hollifield, 2008). Disse migranttyper er dog ikke nogen vi vil beskæftige os med i denne opgave. Karakteriseringen af migranttyperne vil blive brugt til at vurdere hvilken type migranter, man med rette kan betegne au pairerne som. 5.4 MIGRATIONSTYPER Ifølge IOM er cirkulær migration forbundet med en gentagende migration, hvor den samme person krydser landegrænser mere end en gang gennem sin tid som migrant. Cirkulær migration kan dog også være intern. Herunder hører begrebet om sæsonmigration, som er en migrationsform hvor migranten er ude for at arbejde i under et år, f.eks. i forbindelse med en høstsæson, for derefter at vende hjem igen. Begrebet midlertidig migration hører også herunder og omfatter en migrationstype hvor opholdet væk fra hjemmet varer over et år. Cirkulær migration medfører ofte en større fleksibilitet for migranten og mulighed for at migrere lovligt. Det er ofte forbundet med hjemsendelse af remitter, bedre forhold for familien/husstanden, men også længerevarende fravær af migranten (IOM, 2007). Gonzales deler ligeledes cirkulær migration op i sæsonmigration, midlertidig ikke-sæsonmigration, men også tilbagevendende migration. Udover cirkulær påpeger hun to andre migrationstyper; kontinuert migration(f.eks. nomader, der kan siges at være migranter hele livet), og permanent migration hvor hensigten med migration er at bosætte sig permanent (Brettell & Hollifield, 2008). Gmelch påpeger i sin definition af return migration, at der er en forskel mellem migranter der ved afrejse forventer at bosætte sig et nyt sted permanent eller forventer at bosætte sig midlertidig. Den primære grund til at vende tilbage er ikke af økonomisk karakter, eller fordi migranten ikke har opnået finansiel succes, men er forbundet med at have stærke familiebånd i hjemlandet. Grunden til at vende hjem kan skyldes flere forskellige motiver. Det kan f.eks. være påvirket af at det går dårligt i hjemlandet, at migranterne føler sig forpligtet til at hjælpe slægtninge, eller at migrationen fungerer som et midlertidigt åndehul disse faktorer er dog også medvirkende til at folk migrerer (Brettell & Hollifield, 2008). Migrationstyperne vil ligesom migranttyperne blive brugt til at teoretisere au pair-ordningen, ved at benytte dem som baggrund i analysen. 14

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder:

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder: au pair formidling Au pair formidling tilbyder professionel og kvalificeret kontakt mellem familier og au pairs fra Filippinerne. Vores baggrund er et indgående kendskab og tæt samarbejde med det filippinske

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer. N O T A T Indholdet af udspilspakken på au pair-området 28. maj 2014 Sagsnr. 2013-8383 CAAU / hkc Udspilspakken indeholder følgende 14 forslag til ændringer af au pair-ordningen, som har til formål primært

Læs mere

Aftale om en bedre au pair-ordning

Aftale om en bedre au pair-ordning 19. december 2014 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en bedre au pair-ordning Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 1 20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 Spørgeliste værtspar Bopæl Top.nr. Data Navn Fødselsår Fødested Navn Fødselsår Fødested

Læs mere

Vores forslag er i overskriftsform:

Vores forslag er i overskriftsform: Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 12 Offentligt Oplæg til en gennemgribende revidering af Au Pair Ordningen FOA og KIT, oktober 2013 Vores forslag er i overskriftsform: Retssikkerhed Tiltrædelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ferie

Forslag. Lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ferie Lovforslag nr. L 185 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. april 2015 af Henrik Dam Kristensen Forslag til Lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ferie (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Forbedring af reglerne på au pair-området m.v.)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Forbedring af reglerne på au pair-området m.v.) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Forbedring af reglerne på au pair-området m.v.) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Antal henvendelser per kvartal

Antal henvendelser per kvartal Statistik for Kirkens Korshær Kompasset andet kvartal 214 Tal trukket den 1.juli 214 Kompasset er nu gået ind i det andet kvartal i Kompassets andet år. Der har været 216 åbningsdage tre dage ugentligt.

Læs mere

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister Trainee - Intern Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Introduktion Pre-Placed eller Self-Placed Trainee Intern Priser Ansøgning Ansøgningsfrister Overblik Om MyEducation

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven

Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven 1. Særlig vigtig information i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse For at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse skal man som

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

1. Indledning Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Forbedring af reglerne på au pair-området m.v.

1. Indledning Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Forbedring af reglerne på au pair-området m.v. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 185 Bilag 1 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere