SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Rammer, regler og gode eksempler 1

2 KØBENHAVNS KOMMUNE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE - RAMMER, REGLER OG GODE EKSEMPLER Redaktion Københavns Kommunes Frivillignetværk August 2013 Design KK Design 2

3 INDHOLD 1. INDLEDNING S.4 2. MÅLGRUPPE FOR PJECEN S.5 3. SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE, HVORDAN? S.5 4. HVAD ER KERNEOPGAVER S.6 - Afgrænsning mellem frivillige og ansatte 5. HVORDAN KOMMER MAN I GANG S Ledelsesmæssigt fokus 6. REKRUTTERING AF FRIVILLIGE S Forventningsafstemning 6.2. Afslut samarbejdet med en frivillig 6.3. Frivillighedsbrev 7. TAVSHEDSPLIGT S Oplysningspligt 8. FORSIKRING OG ANSVAR S Arbejdsmiljø 9. BØRNEATTEST S FRIVILLIGHED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER MV. S KONTAKTOPLYSNINGER S RELEVANTE LINKS S.16 3

4 1. INDLEDNING Formålet med denne pjece er at give et overblik over væsentligste forhold, man som kommunal enhed, det være sig institutioner, centre, tilbud etc., kan have nytte af at vide i samarbejde med frivillige. Der er i disse år et øget fokus på samarbejde med frivillige og frivillige organisationer i kommunen, og der er allerede mange frivillige i de kommunale institutioner. Heri har borgerne i høj grad en rolle og deltager som ligeværdige partnere med at skabe det gode samfund lokalt. Med dette samarbejde, når vi længere og løser udfordringer smartere til gavn for hele fællesskabet. Der er mange eksempler på positive gevinster og muligheder som bliver til i samarbejde mellem aktive medborgere og ansatte på kommunens mange institutioner. Det er noget Københavns Kommune gerne vil og ønsker yderligere udbygget. Det er derfor også indskrevet i kommunens frivillighedspolitik. Det er ikke svært at samarbejde med frivillige, men for en del institutioner - ledelser såvel som ansatte kan det være nyt. Og for andre er der behov for at styrke og forny indsatsen. I alle tilfælde kan det fordre inspiration og nye måder at arbejde på lokalt når både frivillige og ansatte skal opleve det som positivt. Der vil også være en række ting som institutionen må være opmærksom på. Eksempelvis at frivillige, der kommer ind på institutionen, i reglen ikke i samme omfang har et professionelt, et myndighedsansvar eller specifikke faglige kompetencer, omkring ansvar, forsikring, fortrolighed mm, som de ansatte. For de der ønsker at komme godt i gang og udvikle frivillighed indeholder denne pjece svar på mange praktiske spørgsmål og rummer gode råd og eksempler, som man kan lade sig inspirere af. Københavns Kommunes frivillignetværk har i sin seneste årsrapport fremhævet kvaliteter ved frivilligheden. Herom hedder det: Frivillighed kan ses som en langsigtet investering i samfundet, der bidrager med øget sammenhængskraft og social kapital. Vi skal som kommune være gode til at give plads til og samarbejde med frivillige organisationer. Men vi skal gøre det med den erkendelse at nye samarbejdsformer tager tid at etablere. Potentialet for samarbejde med frivillige er stort: Anden kvalitet: Det kan opleves og være anderledes, når en borger frivilligt hjælper en medborger frem for, når en ansat gør det som en lønnet opgave. Flere opgaver kan løftes i fællesskab. Det kan give mere dybde og kvalitet til eksisterende opgaver, samt bedre udnyttelse af de offentlige faciliteter og ressourcer. Innovation og udvikling: Gennem større mangfoldighed af forslag på både udfordringer og løsninger. Kompetenceløft: Når frivillige med andre baggrunde og kompetencer kommer ind på matriklen. Øget social kapital og sammenhængskraft: Når samfundsmæssige opgaver, udfordringer og muligheder bliver et fælles anliggende på tværs af sektorerne (stat, marked og civilsamfund). Værdi for den frivillige: Når der opnås en personlig gevinst i form af fx socialt netværk, meningsfulde opgaver, kompetenceudvikling mm. 4

5 2. MÅLGRUPPEN FOR PJECEN Denne pjece henvender sig til ledere og medarbejdere i Københavns Kommune, der ønsker at komme i gang med at samarbejde, styrke, udvikle det frivillige arbejde. 3. SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE, HVORDAN? Der er mange måder at samarbejde med frivillige på. Det kan være gennem direkte kontakt mellem den frivillige og den lokale institution eller med et samarbejde med frivillige organisationer. De forskellige former og måder at gøre det på, kræver forskellig involvering af arbejdspladsens medarbejdere. I den ene ende af skalaen er ad hoc baseret borgerinddragelse som for eksempel det at plante blomster en enkelt dag i en park. I den anden ende kan der være tale om projekter skabt i samarbejde mellem den kommunale enhed og en frivillig organisation, hvor der løftes samfundsopgaver, som ingen af partnerne kan løfte hver for sig. Bare det at åbne dørene og stille lokaler til rådighed for en gruppe frivillige efter arbejdstid, kan være en enkel form for bedre udnyttelse af ressourcer. Og for institutionen en indgang til fornyelse af institutionens opgavevaretagelse. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er præferencer for en bestemt samarbejdsrelation, da det afhænger af sammenhængen frivilligheden skal indgå i. Udgangspunktet for samarbejdet bør være borgerens behov og ønsker, frem for selve samarbejdsformen. Samarbejdet bør endvidere baseres på en ligeværdig anerkendelse af styrke ved forskellighed og et gensidigt behov for via øget samarbejdet at kunne imødekomme behov og nå mål og indfri potentialer til gavn for fællesskabet. Købehavns Kommune samarbejder i dag med flere frivillige organisationer som Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Samarbejdet foregår hovedsageligt som partnerskaber, hvor den frivillige organisation og kommunen leverer forskellige dele af en samlet indsats. Oftest er det den frivillige organisation, der står for rekruttering og organisering af de frivillige, samt en række formaliteter vedrørende straffeattest, børneattest mv. Når de frivillige er organiseret i uformelle grupper eller som enkeltstående frivillige er det den pågældende institution, der har ansvaret for at håndtere disse forhold. Det kan bemærkes, at det forventeligt vil kræver flere ressourcer at koordinere frivillige hver for sig frem for en gruppe af frivillige, der eventuelt selv kan koordinere opgaverne mellem sig. Når man ønsker at samarbejde med frivillige, er det af betydning, at de opgaver frivillige varetager er meningsfyldte for de frivillige såvel som for borgerne. Ligeledes er det vigtigt, at der er eller skabes opbakning blandt medarbejderne så det som udgangspunkt kan blive en god oplevelse for alle. Interne afklaringsprocesser i personalegruppen omkring samarbejdet med frivillige bør klarlægges omhyggeligt. Som del heraf kan det være en god ide at få formuleret en lokal frivilligpolitik, som beskriver værdier, mål og rammer for personalets samarbejde med frivillige på den enkelte institution. 5

6 4. HVAD ER KERNEOPGAVER - Afgrænsning mellem frivillige og ansatte Københavns Kommune anerkender de frivilliges indsats samtidig med, at det frivilliges arbejde hverken kan eller må blive en erstatning for kommunens løsning af kerneopgaver. Det ideelle samarbejde mellem frivillige og institutionerne bør bero på en erkendelse af, at der er gensidigt behov for sameksistens, fordi de involverede parter kan noget forskelligt og ikke kan eller skal erstatte hinanden. Der skal være et klart skel mellem det frivillige arbejde og de kommunale (myndigheds)opgaver som institutionen er sat i verden for. Hermed menes, at ansatte løser de opgaver, der er nedfældet i lovgivningen og lignende, og frivillige udfører opgaver, der ligger uden for. Frivillige kan for eksempel ikke udfører opgaver, der kræver visitation. Et tilbud til borgeren baseret på frivillige vil være en ekstra ydelse eller et supplement, og kan ikke være noget borgeren har ret til. Den frivillige har på samme måde som borgeren mulighed for at sige nej til en konkret aktivitet eller samvær. Borgeren kan for eksempel som ældre blive visiteret til hjemmehjælp og have ret til bestemte ydelser herigennem. Omvendt kan borgeren få tilbud om en besøgsven, uden der er garanti for, at indsatsen falder heldigt ud lige som borgeren ikke har ret til et bestemt antal besøg. Der er udarbejdet et sæt regler for samspillet mellem frivillige og professionelle, skrevet i samarbejde mellem fagforeninger (FOA, HK mm.) og de frivillige sociale organisationer (Frivilligt Forum). Teksten kan læses i sin helhed på Frivilligt Forums hjemmeside Her står der blandt andet: Ansatte løser opgaver, der er nedfældet i lovgivningen (fx serviceloven), og har ansvaret for at opgaverne løses på en måde, der svarer til borgernes rettigheder. Arbejdet på velfærdsinstitutionerne bygger på en lang dansk tradition udviklet gennem lovgivningen i mere end et halvt århundrede. Grundelementerne faglighed, retssikkerhed og respekt for det enkelte menneske. Øjeblikkelige og fremtidige udfordringer af velfærdssamfundet må ikke krænke disse grundprincipper. Frivillige kan ikke overtage dette ansvar. At civilsamfundet skal mere på banen betyder ikke, at ansvaret for institutionernes lovbundne opgaver kan flyttes fra professionelle til frivillige. Tværtimod er det afgørende at fastholde alle lovbestemte ledelsesopgaver fra det organisatoriske til det individuelle i relation til den enkelte borger hos professionelt personale, der er ansat til det. Frivillige udfører opgaver, hvor der ikke kræves visitation eller registreringer. Opgaverne som de frivillige påtager sig er opgaver, der ikke konkret er nedfældet i lovgivningen, men som defineres i samarbejde med det ansatte personale. Frivillige udfører opgaver som altså ikke umiddelbart er ydelser borgerne har retskrav på. Derfor er der ikke visitation i forbindelse med den frivillige indsats, ligesom der ikke føres journal. Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle 2. februar 2011, 6

7 5. HVORDAN KOMMER MAN I GANG Når I vil samarbejde med frivillige, er det en god ide at starte med at gøre jer tanker om, hvordan og i hvilke sammenhænge frivillige kan bidrage. Dernæst indlede dialog i medarbejdergruppen og derigennem nå til enighed om, hvad man fælles ser af muligheder. En sådan afklaring kan bruges som udgangspunkt for en videre dialog med de frivillige organisationer eller grupper af borgere. I en sådan proces vil der ofte blive afdækket nye ideer og i samarbejdet formuleres indsatser fra nye vinkler, og nye fælles løsninger ser eventuelt dagens lys. En anden indgang til at starte frivillig indsats kan være at hente inspiration og viden fra andre institutioner, der har frivillige. Det kan endvidere være en mulighed med en mindre og mere afgrænset opgave, som opstart på frivillighed. På den måde kan I gøre jer erfaringer og eventuelt herefter udbrede aktiviteter og antallet af frivillige, hvor dette har vist sig særligt givende. I forhold til organiseringen skal der træffes beslutning om man som institution ønsker frivillige via en frivillig organisation eller frivillige, som er tilknyttet direkte den pågældende institution. Organisering kan ske efter flere modeller. Det være sig gennem en allerede eksisterende frivillig organisation, der har kendskab til frivillighed eller gennem frivilligcentrene, som både kan være rådgivende om organisering og behjælpelige i afklaringsprocesser med etablering af den frivillige indsats på institutionen. 5.1 LEDELSESMÆSSIGT FOKUS Erfaringer viser, at det er vigtigt med en ledelse, der er aktiv og synlig i hele processen, og at det frivillige arbejde ledes i det daglige. Flere muligheder er anvendelige enten det er den formelle leder eller en medarbejder, der fungerer som kontaktperson og koordinator for de frivillige og mellem de frivillige og øvrige ansatte. En tredje mulighed er, at de frivillige selv varetager koordineringen af deres arbejde i dialog med en fast kontaktperson. Frivillighed kræver ledelsesmæssige ressourcer og vil i reglen fordre ekstra indsats for alle ansatte. Som oftest er opgaven størst i opstartsfasen, og der gives mange eksempler på, at de frivillig på sigt er blevet selvledende. Det er dog vedvarende centralt, at ledelsen er tydelig omkring de frivilliges rolle, og med hvordan deres arbejde kommer til at påvirke hverdagen for øvrige ansatte og borgere. Klare og afstemte forventninger er en forudsætning for et godt samspil. Omkring ledelse af frivillige, der i sagens natur ikke modtager løn for deres indsats, er det en god ide at tænke i andre former for anerkendelse fx. gennem løbende dialog, hvor påskønnelse italesættes, og at frivillige får lov at deltage i kurser og arrangementer og tages med på råd i relevante sammenhænge. 7

8 6. REKRUTTERING AF FRIVILLIGE Rekruttering af frivillige sker i de fleste tilfælde gennem personlige kontakter - via netværk og på opfordring fra andre. En undersøgelse viser, at 68 % af danskerne finder det sandsynligt, at de ville engagere sig i frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt (Center for frivilligt socialt arbejde). Derfor kan det være relevant at I overvejer, om personer tilknyttet stedet er interesseret i at yde en frivillig indsats. Det kan være pårørende og deres netværk eller andre. Det er også en god ide at kontakte en af kommunens fire frivillighedscentre i forhold til at rekruttere frivillige via dem. Alle frivilligcentre har en frivilligformidling se Desuden findes der en jobportal for frivilligt arbejde Af andre konkrete ideer kan nævnes ufor-pligtende informationsmøder og arrangementer med fokus på frivillighed, og hvor interesserede kan høre mere om mulighederne for at yde en frivillig indsats eventuelt suppleret med annoncer i den lokale avis. Dette gør sig gældende i den situation, hvor institutionen ønsker eget korps af frivillige. I tilfælde hvor ønsket er samarbejde med frivillige via en frivillig organisation forestås rekrutteringen af pågældende organisation. En fordel ved at samarbejde med frivillige organisationer er, at den organisatoriske opbakning til den enkelte frivillige sker på organisationens foranledning. Endvidere har de frivillige organisationer oftest bedre redskaber til og erfaringer med at lede og organisere frivilligt arbejde. Der gives også eksempler på grupper af frivillige, der selv rekrutterer nye frivillige, og dermed tager ansvar for at deres indsats kan videreføres. Et godt eksempelvis på dette kan være såkaldte venneforeninger, som etableres på den enkelte institution. 6.1 FORVENTNINGSAFSTEMNING I forbindelse med rekruttering af frivillige anbefales det, at institutionen foranstalter et møde med det formål, at der kan ske en gensidig forventningsafstemning. I forventningsafstemningen er det vigtigt, at rammerne for det frivillige arbejde er beskrevet tydeligt. Det skal gøres klart, hvad de frivillige må og ikke må, og hvad de kan forvente af det pågældende sted. Hvis man finder det anvendeligt, kan institutionen lave enten et frivilligbrev med lokale retningslinjer eller formulere institutionens egen frivilligpolitik. Samtidig hermed er det vigtigt, at de frivillige også har et handlerum, så der både er plads til deres medindflydelse på, hvad de skal bidrage med til opgavernes udførelse og ideer til nye indsatser og arbejdsgange. Dette bør ske i løbende dialog med de ansatte, hvorfor også kontaktperson eller aftale mellem stedets ansatte og den frivillige er meget vigtigt for, at den fælles opgaveløsning optimeres. De frivilliges bidrag skal være meningsfyldt for såvel den frivillige som borgere og ansatte. Udover en forventningsafstemning med de frivillige er det vigtigt at foretage en forventningsafstemning med medarbejderne. Det er helt centralt, at der er opbakning til samarbejde med frivillige fra medarbejdere og ledelse på arbejdspladsen, da det er en forudsætning for succes. 6.2 AFSLUT SAMARBEJDET MED EN FRIVILLIG Både den frivillige og institutionen kan opsige samarbejdet. En opsigelse kan i princippet ske uden varsel, men det bør tilstræbes, at der gives et varsel. Samarbejdet kan ophøre for eksempel pga. samarbejdsvanskeligheder. Hvis det er tilfældet, bør institutionen være opmærksom på at håndtere problemstillingen på professionel vis. 8

9 Det skal bemærkes, at den frivilliges tavshedspligt, som måtte være pålagt i medfør af det frivillige arbejde ikke ophører, selvom samarbejdet mellem institution og den frivillige ophører. 6.3 FRIVILLIGHEDSBREV Københavns Kommune er som offentlig arbejdsplads forpligtet til at sikre, at formelle lovkrav overholdes. Derfor er det nødvendigt at forholde sig til en række forhold. Dette er ekstra nødvendigt, når den frivillige er organiseret direkte i den kommunale institution frem for gennem en frivillig forening. En måde at sikre dette på er ved at lave et frivillighedsbrev, som ligeledes danner udgangspunkt for en forventningsafstemning. Et frivillighedsbrev er en skriftlig aftale og opbygget som en tjekliste for at sikre, at der tages højde for de formelle krav, som den frivillige er underlagt. Det er ikke alle punkter i frivillighedsbrevet, der nødvendigvis er lige relevante i den enkelte situation. Det afhænger af, hvilke opgaver den frivillige skal varetage, og hvilke borgere den frivillige vil komme i kontakt med. Hvilke punkter, der er relevante skal vurderes ud fra den konkrete situation og brevet tilpasset herefter. Det anbefales, at det som minimum indeholder den frivilliges navn og kontaktinformationer samt kontaktoplysninger på en pårørende, hvis der skulle ske den frivillige noget. Det kan derudover være relevant at rådgive den frivillige om: Forsikringsforhold Tavshedspligt Børne og straffeattester De særlige forhold for frivillige på dagpenge/efterløn/kontanthjælp m.v. En mulighed er at supplere frivillighedsbrevet med en beskrivelse, som nærmere præciserer, hvad den frivilliges opgave er, herunder hvad der må og ikke må udføres af den frivillige, samt hvad den frivillige kan forvente af institutionen. Det er betydningsfuldt, at rammen for den frivillige indsats er tydelig og afgrænset og anses som en fordel for både den frivillige som institutionen. Opgavebeskrivelsen i et frivillighedsbrev kan også være generel og rettet mod en gruppe af frivillige. Eksempler på frivillighedsbreve findes på frivilligportalen på kk.net. De kan bruges som inspiration til et frivillighedsbrev tilpasset institutionens ønsker. 9

10 7. TAVSHEDSPLIGT Hvis den frivillige kommer i kontakt med fortrolige oplysninger i forbindelse med det frivillige arbejde skal den frivillige respektere de samme regler om tavshedspligt, som gælder for ansatte i kommunen. Tavsheds-pligten omfatter først og fremmest oplysninger om enkeltpersoners private forhold som for eksempel oplysninger om race, religion og hudfarve, oplysninger om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler og lignende. Sådanne oplysninger må den frivillige ikke videregive til andre. Det er institutionens ledelse, der har ansvaret for, at den frivillige på en god måde instrueres i og får en grundlæggende forståelse for begrebet tavshedspligt. Det er vigtigt at klargøre den betydning regler om tavshed har for den afgørende fortrolighed og troværdighed, der må være til stede i forholdet mellem borger og ansatte. Både som en forudsætning for, at institutionen og dens medarbejdere kan udføre deres arbejde, og at borgerne kan føle sig trygge. Det anbefales, at den frivillige informeres om tavshedspligten forud for den enkeltes start, og det kan eventuelt være en god ide at bede den frivillige underskrive en erklæring om tavshedspligt. Har institutionen i forvejen interne regler om håndtering af tavshedspligten bør den frivillige naturligvis også instrueres i disse. Det kan være en god ide, om den frivillige på forhånd får en kontaktperson i institutionens ledelse, som vedkommende kan gå til, hvis der opstår spørgsmål for den frivillige i tilknytning til tavshedspligten. Hvis institutionen indgår aftaler om frivillighed med en organisation, for eksempel Dansk Flygtningehjælp, er det organisationen, som skal informere og pålægge sine frivillige tavshedspligt. Det kan anbefales at tjekke, at dette rent faktisk sker. 7.1 OPLYSNINGSPLIGT I lovgivningen findes der nogle undtagelser fra tavshedspligten, som samlet går under betegnelsen oplysningspligten. Det handler om de tilfælde, hvor man som borger, og dermed også som ansat og frivillig er forpligtiget til at give konkrete oplysninger videre enten til politiet eller til kommunen. Oplysningspligten gælder i to forhold. Hvis man som borger og frivillig: a) ved at give oplysninger videre helt eller delvis kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord, dvs. at uskyldige bliver dømt. I sådanne sager skal politiet underrettes b) får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare. I sådanne tilfælde skal kommunen underrettes. 10

11 8. FORSIKRING OG ANSVAR Københavns Kommunes forsikringer dækker som udgangspunkt kun egne ansatte og ikke frivillige, som kommer til skade eller forvolder skade. Det skal imidlertid bemærkes, at der er visse modifikationer i forhold til kommunal manglende forsikring. Det gælder, hvor kommunen som arbejdsgiver, driftsherre, ejer af bygninger, (med-)arrangør og erhvervsudøver er underlagt ansvar, der indebærer, at kommunen har en vis pligt til at sikre, at borgere, brugere, frivillige med flere skal kunne færdes uden fare for at komme til skade. Er omsorgspligten tilsidesat og foreligger der et vist niveau af fejl eller forsømmelse, vil kommunen kunne blive gjort erstatningsansvarlig, også overfor for frivillige. Også selvom der ikke foreligger fejl eller forsømmelse, vil den frivillige i særlige tilfælde kunne opnå erstatning. Det kan ske i de særlige tilfælde, hvor den frivillige aktivitet efter reglerne i Arbejdsskadeloven (ASL) kan rubriceres som frivilligt arbejde i modsætning til frivillig indsats (ikke omfattet af ASL). Sondringen er ikke helt skarp. Eksempler på frivilligt arbejde er indsamlere, frivillige i genbrugsbutikker, figuranter til katastrofeøvelser, forsøgspersoner. Andre eksempler på frivillig indsats er besøgsvenner, forsøgspatienter. Nedenfor er oplistet en række punkter, som kan fungere som tjekliste for institutionens forpligtigelse, der har til formål at fremme den frivilliges sikkerhed og tryghed i arbejdet. Informér den frivillige om, at man som udgangspunkt ikke er dækket af kommunal forsikring, hvis den frivillige kommer til skade, samt om, at hvis den frivillige forvolder skader, dækker kommunen kun i visse, begrænsede tilfælde. Tegning af egen ulykkes- og ansvarsforsikring anbefales. Det handler om forebyggelse. Der skal være fokus på fareforebyggelse og sikkerhed, for eksempel ved at lave en oversigt over potentielt farlige forhold, håndtering af elektrisk værktøj, tunge løft, osv. Når disse forhold er klarlagt kan der tages stilling til, hvem der skal stå for sikkerheden, lige som den frivillige er omfattet af gældende arbejdspladsorganisering. (For yderligere uddybning henvises til næste afsnit.) Sker der uheld, navnlig personskade, er det institutionen som sørger for at udfylde en uheldsrapport så hurtigt som muligt for at sikre så mange oplysninger som muligt. Anbefalingen bør entydigt være, at institutionsledelsen tilråder, at den frivillige for at være på den sikre side skal være dækket af eller tegne egen ulykkes- og ansvarsforsikring, hvis uheldet er ude. Læs eventuelt mere i Om frivillig og ansvar en uddybende folder om samarbejde med frivillige på en arbejdsplads. 8.1 ARBEJDSMILJØ Er den frivillige fast knyttet til en arbejds-plads dækker arbejdspladsens almindelige APV (ArbejdsPladsVurdering) og AMO (Arbejdsmiljøorganisation) også den frivillige. Institutionen skal ved udarbejdelsen af en APV tage højde for, at denne skal omfatte frivillige som måtte være tilknyttet arbejdspladsen. Ligeledes skal institutionens arbejdsmiljørepræsentant gøres opmærksom på, at denne også fungerer som sådan for den eller de frivillige. Der ikke krav om APV eller selvstændig AMO for frivillige, som deltager i 11

12 enkeltstående aktiviteter. Dog er Arbejds-miljøloven og Arbejdstilsynets vejledning, instrukser og meddelelser til enhver tid også gældende for frivillige. Overordnet set er det meget vigtigt, at institutionen tænker sikkerheden med, når der planlægges arbejdsopgaver også i forhold til de frivillige. Især er det vigtigt i de situationer, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der kan ske skade, hvilket typisk sker: Når opgaverne er nye for dem, der skal udføre dem. Sørg derfor for en grundig introduktion og giv informationer om hvad der skal gøres, hvis der sker noget alvorligt. Når opgaverne er usædvanlige for dem, der skal udføre dem. Det kan for eksempel være en arbejdsdag, hvor forældre mødes for at vedligeholde en legeplads. Det kan derfor anbefales at bruge frivillige med særlige forudsætninger, til at forestå opgaver, de måtte have særlige forudsætning for eller kender til i forvejen, for eksempel brug af maskiner, arbejde på stiger eller teknisk hjælp til tunge løft. Når flere forskellige opgaver udføres samtidigt på samme tid. Det kan anbefales at institutionen i forbindelse med forventningsafstemning drøfter punkter som: Områder, hvor man potentielt kan komme til skade, når der løses konkrete opgaver Hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres så det er sikkert Hvad der skal ske, hvis uheldet er ude for eksempel brandinstruktion og evakueringsplaner 12

13 9. BØRNEATTESTER Hvis en frivillig er i direkte kontakt med børn under 15 år, skal der i lighed med en ansat altid indhentes en børneattest, hvis personen skal have fast tilknytning til en institution. Hvis den frivillige er tilknyttet en frivillig forening, er det foreningens ansvar at indhente børneattesten. Der er tale om fast tilknytning, når blot én af følgende betingelser er opfyldt: 1. Det er fra starten hensigten, at tilknyt-ningen skal være af fast og længerevarende karakter. I sådanne tilfælde skal børneattesten indhentes, før den frivillige påbegynder sit arbejde. 2. Personen har i en periode på mindst 3 måneder via sin frivillige indsats haft direkte kontakt med institutionens børn under 15 år mindst 3 gange. I sådanne tilfælde skal børneattest ind-hentes senest 3 uger efter, at ovenstående er opfyldt, hvis personen fortsat skal være tilknyttet institutionen. 3. Personen har i en sammenhængende periode på mindst 1 uge via sin fri-villige indsats haft direkte kontakt med børn under 15 år. I sådanne tilfælde skal børneattest indhentes senest 3 uger efter, at ovenstående er opfyldt, hvis personen fortsat skal være tilknyt-tet institutionen. Hvis frivillige (herunder også forældre) skal deltage i koloni eller udflugter, skal institutionen forinden indhente en børneattest. Børneattester fås på politiets hjemmeside 13

14 10. FRIVILLIGHED OG OVER- FØRSELSINDKOMSTER MV FØRTIDSPENSIONIST Som førtidspensionist er der ikke begrænsninger for, hvad man må udføre af ulønnet frivilligt arbejde. I forhold til omfanget af ulønnet frivilligt arbejde er der som udgangspunkt ingen begrænsninger i retten til at yde en ulønnet frivillig indsats. Det skal imidlertid bemærkes, at den frivillige indsats kan indgå i vurderingen af, om der er sket en forbedring af den frivilliges erhvervsevne i forbindelse med en eventuel opfølg-ning af en fortsættelse af førtidspensionen KONTANTHJÆLP, SYGEDAG- PENGE ELLER FOLKEPENSION For frivillige, der er modtager af kontant-hjælp, sygedagpenge eller folkepension er der ligeledes som udgangspunkt ingen begrænsninger i retten til at yde en frivillig indsats. Som kontanthjælpsmodtager skal man dog være opmærksom på, at rådighedspligten til enhver tid går forud for frivillige aktiviteter. Som sygedag-pengemodtager skal man være opmærksom på, at sygedagpengene kan bortfalde, hvis den frivillige ved sin adfærd forhaler helbred-elsen eller uden grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning. Hvis den frivillige er kontanthjælpsmodtager eller modtager af andre sociale ydelser, skal den frivillige kontakte sin bopælskommune for at få oplyst, om det frivillige arbejde eventuelt vil medføre fradrag ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE ELLER EFTERLØN Hvis den frivillige modtager arbejdsløs-hedsdagpenge eller efterløn - og gerne vil udføre frivilligt arbejde, skal pågældende være opmærksom på, at der findes en række regler på området, der blandt andet betyder, at nogle former for frivilligt arbejde medfører fratræk i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. (Konkrete spørgsmål kan rettes til Beskæftigelses og integrationsforvaltningen, se kontaktoplysninger på side 15.) 10.4 UDLÆNDINGE SOM FRIVILLIGE Udlændinge kan udføre frivilligt arbejde i Danmark. Det har dog betydning, hvor personen stammer fra, og på hvilket grundlag vedkommende opholder sig i Danmark. 1. Nordiske statsborgere har som udgangspunkt samme rettigheder som danske statsborgere og kan derfor udføre fri-villigt arbejde. 2. EU-statsborgere kan også frit udføre frivilligt arbejde, hvis de i øvrigt har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv (fx er studerende, har arbejde, er pensionist eller på anden måde selvforsørgende) 3. Tredjelandsstatsborgere, der har arbejdstilladelse, kan som udgangspunkt udføre frivilligt arbejde. For personer, der kun har opholdstilladelse, skal der foretages en konkret vurdering baseret på grundlaget for deres opholdstil-ladelse. Kontakt Udlændingeservice på eller tlf (au pair-kontoret). 4. Er der tale om en person, der har flygtningestatus, kontaktes Udlændinge-service på telefon , med henblik på at få en godkendelse af, at personen kan udføre frivilligt arbejde. Kilde: Ophold/arbejde/arbejdsophold 14

15 11. KONTAKTOPLYSNINGER Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte jurist i din egen forvaltning. Hvis dette ikke er en mulighed kan der rettes henvendelse til KS Jura og Forhandling. KØBENHAVNS KOMMUNES FRIVILLIGNETVÆRK Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen, Gry Pedersen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Lene Brandt Jeppesen, Kultur- og Fritidsforvaltningen: Anders Sejerøe, Socialforvaltningen: Tina Holck, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Gunhild Kjærgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen: Sarah Katz, FORSIKRING: Kontakt ansvarlig jurist i egen forvaltning, som evt. kan vende situationen med KS Forsikring. 15

16 12. RELEVANTE LINKS Links til frivilligcentrene i København Center for frivillighed i Odense Jobdatabase for frivilligjob Frivilligrådet Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde 16

17 17

En guide til Kom godt i gang med frivillige

En guide til Kom godt i gang med frivillige En guide til Kom godt i gang med frivillige Til publicering på intranettet Indledning En frivillig er en person, som yder en ulønnet indsats til gavn for andre. De frivilliges bidrag er et supplement til

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

De Frivilliges Grønspættebog

De Frivilliges Grønspættebog De Frivilliges Grønspættebog en guide til det frivillige arbejde version 2 Indhold Formålet med hæftet....3 Frivilligt arbejde i fbm. sociale ydelser... 4 Forsikring af frivillige...6 Regler for frivilligt

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2014 arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt

Læs mere

Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt

Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten Fag Klassetrin Kompetenceområde for faget Færdigheds- og vidensmål for faget Varighed Forventningsafstemning (lærer/pædagog/formidlers

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 til voksne i eget hjem Godkendt af Byrådet den 27. april 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVORDAN SAMARBEJDER VI MED FRIVILLIGE I HOLBÆK KOMMUNE?

HVORDAN SAMARBEJDER VI MED FRIVILLIGE I HOLBÆK KOMMUNE? 1 HVORDAN SAMARBEJDER VI MED FRIVILLIGE I HOLBÆK KOMMUNE? I Holbæk Kommune byder vi frivillige velkomne. Vi tror på, at et samarbejde med frivillige kan I Holbæk Kommune byder vi frivillige velkomne. Vi

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

FRIVILLIG HÅNDBOGEN. Inspiration til ledere og medarbejdere

FRIVILLIG HÅNDBOGEN. Inspiration til ledere og medarbejdere FRIVILLIG HÅNDBOGEN Inspiration til ledere og medarbejdere Ringkøbing-Skjern Kommune Version 1 12. september 2013 INDHOLDSOVERSIGT HVAD KAN VI BRUGE FRIVILLIGHÅNDBOGEN TIL?... 4 EN GOD START PÅ ET INSPIRERENDE

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Krav til private leverandører, leverandøraftaler og individuelle støtteaftaler om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85

Krav til private leverandører, leverandøraftaler og individuelle støtteaftaler om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 Krav til private leverandører, leverandøraftaler og individuelle støtteaftaler om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 Godkendt af Byrådet den 26. august 2015 Indledning Hillerød Kommune yder

Læs mere

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Samarbejde indgås imellem: Skole: Kontaktperson: Telefon: Mail: Samarbejdsaktør: Kontaktperson: Telefon: Mail: Tidspunkt og omfang for samarbejdet:

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Velkommen som fagmentor

Velkommen som fagmentor Velkommen som fagmentor Indhold Hvad er fagmentorer? Rammer for det frivillige arbejde Aftale om frivilligt arbejde som fagmentor Børneattest Hvad er det, du er i gang med at lave? Har du løst en lignende

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus 1 Forankring "Foreningen Nr. Herlev Børnehus er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus som drives i henhold til Dagtilbudsloven.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Seniorområdet i Hedensted Kommune 1 2 Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Velkommen som frivillig i Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Velkommen som frivillig i Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 1 Velkommen som frivillig i undhed og Omsorg Aarhus Kommune Kort og godt Om at være frivillig i undhed og Omsorg Her er en oversigt til dig, som er ny frivillig i undhed og Omsorg. Hvis du vil vide mere,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv.

Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv. September 2009 Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv. Formålet med lov om børneattester er at skabe et grundlag for en styrket indsats

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Danske Risikorådgivere Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Taleren Preben K. Hansen Konsulent i Arbejdsskadestyrelsen, Politik Jura og Analyse Medforfatter til den kommenterede

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Velkommen som frivillig på Dansk Jødisk Museum

Velkommen som frivillig på Dansk Jødisk Museum Velkommen som frivillig på Dansk Jødisk Museum Aftaler Af hensyn til organiseringen af museets frivillige udfylder og afleverer alle frivillige en Aftale om frivillig arbejdskraft. Denne kontrakt afleveres,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Annoncering af jobsøgningsforløb. Skabelon for rammeaftale

Annoncering af jobsøgningsforløb. Skabelon for rammeaftale Annoncering af jobsøgningsforløb 2013 Skabelon for rammeaftale RAMMEAFTALE Mellem Jobcenter Aalborg og Navn: Adresse: (I det følgende benævnt leverandøren) 1 Indhold Grundlag for rammeaftalen... 3 1. Rammeaftalen...

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Vejledning og gode råd til Red Barnets lokalforeningers dagarrangementer og kortvarige aktiviteter for børn Som frivillig kan du være

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Information til frivillige. IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning

Information til frivillige. IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning Information til frivillige IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning 1 Dette er en informationsfolder til dig, der er frivillig i frivillignetværket

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5.

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5. Netværkskontrakt Parter Mellem de selvejende daginstitutioner: Folkebørnehaven Jyllingevej, Jyllingevej 39, 2720 Vanløse. CVR: 56464913 Børnehaven Skibelundvej, Skibelundvej 20, 2720 Vanløse. CVR: 63012319

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Håndbog til samarbejde med frivillige

Håndbog til samarbejde med frivillige Håndbog til samarbejde med frivillige Til medarbejdere og ledere i Faxe Kommune Faxe Kommune Version Version 1 2014 2014 frivillige asari@faxekommune.dk frivillige Kontakt: Kontakt: asari@faxekommune.dk

Læs mere