Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger"

Transkript

1 Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes pensionsopsparinger ad flere veje. Først og fremmes reduceres den udbetalte efterlønssats som følge af pensionsformue, hvis overgangen til efterløn sker før 62 år. Dernæst medfører højere pensionsopsparing en mindre indkomstnedgang ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og dermed øget incitament til at trække sig tidligt tilbage. Opbygning af arbejdsmarkedspensionerne og øgede private indbetalinger til pensionsordninger kan derfor have flere effekter på efterlønsordningen. Effekterne kan forventes at påvirke antallet af efterlønsmodtagere både negativt, som følge af reducerede efterlønssatser, og positivt, som følge af øget incitament til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at de reducerede satser i sig selv vil medføre færre udgifter til efterlønsordningen. Denne analyse ser på, hvordan udnyttelsen af efterlønsordningen vil være, hvis pensionsformuerne allerede i dag havde et niveau, der svarer til de nuværende niveauer for indbetalinger til pensionsordningerne. Det svarer omtrent til, hvad de samlede pensionsformuer forventes at blive omkring De gennemsnitlige pensionsformuer skønnes at stige omkring 55 pct. fra knap kr. til godt 1,2 mio. kr., når der ses bort fra ændringer i befolknings og uddannelsessammensætningen. Desuden forventes fordelingen af arbejdsmarkedspensionerne at skifte markant fra, at hovedparten af befolkningen i efterlønsaldrene har ingen eller lille arbejdsmarkedspension til, at pensionerne bliver mere normalt fordelt omkring et toppunkt. De større pensionsformuer forventes at medføre en væsentligt større pensionsmodregning for dem, der fortsat vil udnytte efterlønsordningen før de fylder 62 år. Det forventes, at den gennemsnitlige pensionsmodregning stiger med 73 pct. fra kr. til kr. Dette medfører et fald i de gennemsnitlige efterlønssatser på 7,5 pct. fra godt kr. til kr. De lavere efterlønssatser skønnes, at medføre omkring 7,2 pct. færre vil udnytte efterlønsordningen før de fylder 62 år. De svarer til ca. 1,9 pct. befolkningen i aldersgruppen 60 til 64 år. De større pensionsformuer og den dermed mindre indkomstnedgang ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet medfører modsat, at efterlønsordningen bliver mere attraktiv for personer, der er fyldt 62 år. Desuden forventes de 1,9 pct. af befolkningen, der udskyder overgangen til efterløn, at vælge efterløn efter de fylder 62 år, og ikke længere pensionsmodregnes. Det forventes, at 25,5 pct. flere vil udnytte efterlønsordningen efter de er fyldt 62 år. Den markante stigning på 25 pct. svarer til ca. 2 pct. af befolkningen i aldersgruppen 60 til 64 år. Stigningen fordeler sig med 1,2 pct.point, som udskyder overgangen til efterløn og

2 Side 2 af 10 udnytter 3 ud af 5 år på efterløn, og 0,8 pct. point, som fremrykker deres tilbagetrækning som følge af større pensionsopsparing. Den reducerede udnyttelse af efterlønsordningen blandt personer, der ikke er fyldt 62 år, modsvarer næsten præcist den øgede udnyttelse af efterlønsordningen blandt personer, der er fyldt 62 år. Den samlede udnyttelse af efterlønsordningen skønnes således ikke at ændre sig signifikant. Samlet set vil udgifterne til efterlønsordningen dog falde med 5,1 pct. som følge af lavere satser. Analysen af effekterne forudsætter først og fremmest en vurdering af pensionsformuerne for personer i efterlønsalderen, når arbejdsmarkedspensionerne har opnået et stabilt niveau, dette beskrives i afsnit 2. Dernæst en analyse af hvilken effekt de øgede pensionsformuer vil have på udnyttelsen af efterlønsordningen, dette beskrives i afsnit 3. Metodevalg er afsluttende beskrevet i afsnit 4. Yderligere forventes den ændrede uddannelsessammensætning at give forskydninger i efterlønsordningen og i effekterne af pensionsmodregningen frem mod Forskydningerne i uddannelsessammensætningen er ikke indregnet i denne analyse. 2.1 Udviklingen i pensionsopsparinger Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne og de øgede private pensionsindbetalinger medfører både generelt højere pensionsformuer for personer i efterlønsalderen, og en helt ændret fordeling af pensionsformuerne indenfor de enkelte grupper. Beregningerne tager udgangspunkt i hvordan pensionsformuerne ville have været i 2008, hvis pensionssystemet havde været fuldt indfaset. Dermed er effekter af ændret uddannelsessammensætning mv. ikke indregnet i forventningerne. De gennemsnitlige pensionsformuer er således noget lavere end det modellen forventer for et givent år i fremtiden. Tabel 1. Gennemsnitlige pensionsformuer, fordelt på køn, sektor og A-kasser. Inkl Forventede Ændring Inkl. vækst vækst og inflation kr Pct kr Alle , Mænd , Kvinder , Privat ansatte mf , Offentligt ansatte , Træ-Industri-Byg's , Socialpæd. Landsdæk , F , Offentligt Ansattes , Danmarks Læreres Fælles , Metalarbejdernes , Nær.- og Nyd.mid.arb.'s , HK/Danmarks , Stats- og Teleansattes , Funk. og Servicefagenes , Ledernes , Teknikernes , Kristelig , Danske Sygeplejerskers , Børne- og U.pæd. Landsd , Frie Lønmodtageres , Ingeniørernes , Magistrenes , Akademikernes , Funk. og Tjm.'s Fælles , Selvst. Erhv.drivende , DANA for selvstændige , Øvrige , Anm: Analysen udelader tjenestemænd, hvilket medfører, at de gennemsnitlige pensionsformuer i 2008 er lavere end det samlede gennemsnit for 2008.

3 Side 3 af 10 Beregnes de forventede pensionsformuer givet de nuværende indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, private ordninger og ATP, fås en stigning i formuerne på omkring 55 pct., jf. tabel 1. Indregnes yderlige en forventning om 2 pct. vækst, forventes pensionsformuerne omkring 2040, at være knap 3 gange så store, fra i gennemsnit at udgøre knap 900 tusinde kr. til i gennemsnit at udgøre knap 2,2 mio. kr. Den gennemsnitlige pensionsopsparing for medlemmer af 3F stiger fra godt 328 tusinde kr. til godt 800 tusinde kr. De offentligt ansattes pensionsopsparinger stiger fra godt 420 tusinde kr. til 920 tusinde kr. Modregnes ikke for den forventede vækst og inflation, skønnes medlemmer af 3F at have pensionsformuer nominelt omkring 2,4 mio. kr. frem mod Det er 3F og de offentligt ansatte, der forventes få de største procentvise stigninger svarende til mere end en fordobling. Dette skyldes, at disse grupper hører den dem, der senest har haft øgede indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger. Akademikerne forventes generelt at få små stigninger i pensionsopsparinger, hvilket skyldes, at disse grupper relativt tidligt har indbetalt til arbejdsmarkedspensioner, og de derfor allerede nu, har relativt høje pensionsformuer, som i gennemsnit er over 2 mio. kr. For enkelte andre A-kasser forventes et fald i pensionsformuerne, dette gælder bl.a. magistre, sygeplejersker og børnepædagoger. Dette skyldes primært, at disse grupper allerede i dag har en rimelig pensionsdækning. Dertil kommer den usikkerhed, der er knyttet til beregningen af de forventede pensionsformuer, samt at de indlagte forudsætninger om pensionsafkast mv. kan være mere konservative end det, der rent faktisk er sket frem til Generelt er der en vis usikkerhed knyttet til beregningerne for særligt de små a-kasser. I beregningerne af pensionsopsparing antages den nominelle rente at være 5,6 pct. hvoraf 1,75 pct. udgøres af inflation og 2 pct. udgøres af vækst. Satser og modregningsregler reguleres med satsreguleringen, der ligeledes følger inflation og vækst, dog fratrukket 0,3 pct. For at få sammenlignelighed mellem pensionsopsparingerne og efterlønsreglerne, vises pensionsopsparingerne korrigeret for vækst og inflation, svarende til 2008 niveau. Pensionsformuerne er defineret som de pensionsordninger, der er omfattet af skattefradrag for indbetalinger. Ordninger med løbende udbetalinger, der er baseret på pensionstilsagn, er omregnet til formuer baseret på modregningsreglerne i efterlønsordningen. Et pensionstilsagn multipliceres således med 0,8/0,05 = 16. De forventede pensionsformuer afviger noget fra, hvad der skønnes for en typisk person i de givne grupper. Dette skyldes, at mange har perioder uden pensionsindbetalinger eller ansættelser, hvor der ikke indbetales de overenskomstaftalte satser. Dertil kommer, at mange selvstændige indbetaler meget lidt til pensionsordninger. Modsat påvirkes de gennemsnitlige pensionsformuer meget af, at en lille andel har meget høje pensionsopsparinger. Fordelingen af pensionsformuer indenfor de enkelte grupper forventes ligeledes at ændre sig markant. I 2008 har hovedparten ingen eller en meget lille pensionsformue, dette forventes at ændre sig til at pensionsformuerne fordeler sig mere pænt om et toppunkt, jf. figur 1. De forventede fordelinger af pensionsformuerne er generelt meget venstreskæve, således at toppunkterne i fordelingerne ligger markant under de forventede gennemsnitlige pensionsformuer. For A-kasserne som helhed forventes pensionsformuerne i gennemsnit at ligge omkring 1,2 mio. kr., men det ses på fordelingen af de forventede

4 Side 4 af 10 pensionsformuer i figur 1, at klart hovedparten forventes at have pensionsformuer under 1 mio. kr. Figur 1. Fordelingen af pensionsformuer i 2008 og de forventede pensionsformuer, fordelt på A-kasser og inklusiv vækst (2 pct.). Alle 3F(15) HK(53) Offentligt ansatte(17) For de 3 største A-kasser ses generelt de samme tendenser. Dog synes medlemmer af HK s a-kasse, at være mere ensartet fordelt end de 2 øvrige, der er vist i figuren. Stort set alle forventes at få en vis grad af pensionsopsparing. Dette skyldes sandsynligvis, at A- kasse medlemmer generelt har en rimelig fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor i høj grad både indbetaler til ATP og har arbejdsmarkedspensioner. Generelt forventer modellen ikke, at en større andel af medlemmerne af de store A- kasser vil få store pensionsformuer. Både HK og de offentlige har en uændret andel af medemmerne, der forventes at have pensionsformuer over 2 mio. kr. Derimod forventes en lille stigning blandt 3F ere. Indregnes den forventede vækst, forventes at store grupper vil få store pensionsformuer relativt til i dag. 2.2 Øget modregning af efterløn De større pensionsformuer medfører en øget modregning i efterlønssatserne for de, der fortsat vælger at gå på efterløn inden der fylder 62 år. Generelt forventes pensionsmodregningen at stige med 72 pct., jf. tabel 2. Efterlønssatsen modregnes med 60 pct. af 80 pct. af pensionstilsagn, svarende til 48 pct. Der er desuden et bundfradrag på kr. i Den gennemsnitlige pensionsmodregning i efterlønnen forventes at stige fra knap kr. til godt kr. Set i forhold til efterlønssatsen giver det en reduktion i efterlønnen på 7,5 pct. I 2008 var den maksimale efterlønssats for den 5-årige efterløn på kr. I modellen beregnes en gennemsnitlig efterlønssats på kr. hvor der er fratrukket en gennemsnitlig pensionsmodregning på kr. Den øvrige difference på godt kr. i gennemsnitssatsen skyldes modregning af arbejdsindkomstindkomst, deltidsforsikrede,

5 Side 5 af 10 samt i en vis grad forskel i opgørelsesmetode. Efterlønssatserne i dette papir er baseret på ugentlige udbetalinger af efterløn, nogle kan således have fået efterløn en del af ugen. Medlemmerne i de 3 største a-kasser, 3F, HK og de offentlige, forventes ligeledes at få reduceret deres efterlønssatser med godt 7 pct., for dem, der ikke udskyder overgangen til efterløn. Tabel 2. Gennemsnitlige efterlønssatser og pensionsnedslag for personer, der ikke er/vil være omfattet af 2-årsreglen, fordelt på køn, sektor og A-kasser, 2008-pl. Pensionsnedslag Efterlønssats 2008 Forventet Ændring 2008 Forventet Ændring Kr Pct Kr Pct. Alle , ,5 Mænd , ,0 Kvinder , ,0 Privat ansatte mf , ,4 Offentlig ansatte , ,1 Træ-Industri-Byg's , ,7 Socialpæd. Landsdæk , ,5 3F , ,7 Offentligt Ansattes , ,1 Danmarks Læreres Fælles , ,4 Metalarbejdernes , ,0 Nær.- og Nyd.mid.arb.'s , ,7 HK/Danmarks , ,5 Stats- og Teleansattes , ,0 Funk. og Servicefagenes , ,1 Ledernes , ,3 Teknikernes , ,9 Kristelig , ,9 Danske Sygeplejerskers , ,0 Børne- og U.pæd. Landsd , ,3 Frie Lønmodtageres , ,4 Ingeniørernes , ,4 Magistrenes , ,2 Akademikernes , ,6 Funk. og Tjm.'s Fælles , ,8 Selvst. Erhv.drivende , ,7 DANA for selvstændige , ,1 Øvrige , ,3 Akademikerne, magistrene og ingeniørerne forventes at få relativt store reduktioner i deres efterlønssatser, på trods af, at de generelt forventes at få mindre stigninger i deres pensionsformuer. Dette skyldes, at disse allerede i dag udnytter bundfradraget for pensionsmodregning i høj grad. For Magistrene forventer modellen både faldende gennemsnitlige pensionsformuer og en øget gennemsnit pensionsmodregning. Dette skyldes dog den markante forskydning af fordelingen af pensionsformuerne inden for gruppen, som også ses for de øvrige a-kasser. De forventede efterlønssatser, og de forventede pensionsnedslag følges ikke helt ad i modellen. Dette skyldes, der kan være udsving i andelen der forventes at få modregning af andre grunde, som eksempelvis arbejde. Generelt ville den forventede pensionsmodregning være højere, hvis ikke modellen indregnede en øget udskydelse af overgangen til efterløn. 3.1 Sammenhæng mellem pensionsformue og efterløn Modelleringen af udnyttelsen af efterlønsordningen er lavet med udgangspunkt i sammensætningen af efterlønnere i Modellen ser bort fra personer med tjenestemandsrettigheder, da disse grupper har incitamentstrukturer, der afviger markant fra de øvrige grupper. For at sikre samspillet

6 Side 6 af 10 med DREAM-modellen er det valgt at tage udgangspunkt i 2008 som basisår i stedet for en given generation. Blandt efterlønsmodtagerne i 2008 ses en meget klar negativ sammenhæng mellem pensionsopsparing og andelen, der overgik til efterløn inden 62 år, jf. figur 2. Men det markante fald er koncentreret i intervallet med pensionsformuer mellem og kr. I 2008 blev efterlønnen modregnet for personer med pensionsformuer over kr. En pensionsformue på kr. medførte en pensionsmodregning på godt kr. årligt, svarende til en efterlønssats på knap kr. Figur 2. Udnyttelsen af efterlønsordningen i 2008 fordelt på formue, forudsat de øvrige variable, køn, alder, sektor, indkomst og A-kasse, er uniformt fordelt. Alle 3F(15) HK(53) Offentligt ansatte(17) For efterlønsmodtagere i 2008 med pensionsformuer mellem kr. og 2,4 mio. kr. ses stort set ingen sammenhæng mellem pensionsformuer og andelen der væger efterløn inden 62 år. Sammenhængen mellem pensionsformuer og personer, der vælger at overgå til efterløn efter 62 år er i højere grad jævnt fordelt, dog har denne fordeling også en tendens til at stagnere på midten i intervallet med pensionsformuer fra 1,2 til 2,4 mio. kr. Samlet set medfører de to effekter en aftagende sandsynlighed for at vælge efterløn, ved lave pensionsformuer, men allerede når pensionsformuerne overstiger kr. skifter sandsynligheden for at vælge efterløn til at være stigende. For de 3 store a-kasser ses samme tendens, dog er datamaterialet mindre stabilt. De 3 store a-kasser afviger dog ved, at nettoeffekten har tendens til at være positiv. Særligt for 3F ses en klar positiv sammenhæng mellem pensionsopsparing og tilgang til efterlønsordningen i intervallet fra kr. til kr., hvilket er i det interval pensionsformuerne forventes at flytte sig efterhånden som arbejdsmarkedspensionssystemet modnes.

7 Side 7 af 10 Det markante skift i fordeling af pensionsformuerne, som forventes at ske, medfører at nettoeffekten på udnyttelsen af efterlønsordningen er meget usikker. I dag befinder hovedparten af efterlønsmodtagerne i det initiale toppunkt uden pensionsformue, som ses i figur 2. Når pensionsformuerne skifter mod den nye fordeling, kan der komme et initialt fald i tilgangen til efterlønsordningen, som følge af at færre vælger efterlønsordningen inden de fylder 62 år. Dette forventes så at blive udlignet af den øgede andel, der vælger at udnytte efterlønsordningen efter de er fyldt 62 år. 3.2 Ændret udnyttelse af efterlønsordningen Modelleringen af efterlønsudnyttelsen fordelt på A-kasser, medfører en stort set uændret udnyttelse af efterlønsordningen. Den uændrede bestand af efterlønnere dækker over en forventning om et fald på godt 7 pct. blandt de personer, der overgår til efterløn inden 62 år. Modsat forventes en stigning på 25 pct. blandt de personer, der overgår til efterløn efter 62 år. Samlet set medfører det en næsten uændret udnyttelse af efterlønsordningen, jf. tabel 3. Tabel 3. Efterlønsudnyttelse i pct. af alle personer i efterlønsaldrene, fordelt på køn, sektor og A-kasser. Efterløn før 62 år Efterløn efter 62 år Efterløn i alt 2008 Forventet Ændring 2008 Forventet Ændring 2008 Forventet Ændring Procent Procent Procent Alle 26,6 24,7-7,2 7,7 9,7 25,5 34,3 34,4 0,1 Mænd 21,0 18,9-10,0 8,7 10,7 22,3 29,8 29,6-0,5 Kvinder 31,8 30,0-5,6 6,8 8,8 29,2 38,6 38,8 0,5 Privat ansatte mfl. 24,3 21,7-10,6 11,7 14,4 23,7 35,9 36,2 0,6 Offentlig ansatte 28,1 26,6-5,4 5,2 6,7 27,9 33,3 33,2-0,2 Træ-Industri-Byg's 32,6 27,6-15,3 11,1 14,5 30,5 43,7 42,1-3,6 Socialpæd. Landsdæk. 28,3 28,7 1,1 9,8 9,6-2,2 38,1 38,3 0,6 3F 39,9 36,5-8,6 7,4 10,8 45,3 47,3 47,3-0,2 Offentligt Ansattes 39,7 41,3 3,8 8,6 11,5 34,3 48,3 52,8 9,2 Danmarks Læreres Fælles 25,7 23,9-7,1 6,8 7,6 11,0 32,6 31,5-3,3 Metalarbejdernes 29,6 24,5-17,3 12,0 15,0 24,9 41,6 39,5-5,2 Nær.- og Nyd.mid.arb.'s 39,9 38,9-2,5 9,9 12,5 25,9 49,8 51,5 3,3 HK/Danmarks 37,7 33,5-11,1 9,9 13,2 33,0 47,7 46,8-1,9 Stats- og Teleansattes 35,6 36,1 1,3 7,7 6,8-10,7 43,3 42,9-0,8 Funk. og Servicefagenes 25,7 21,9-15,0 12,0 12,6 5,1 37,7 34,5-8,6 Ledernes 19,4 17,9-7,9 13,1 14,4 9,5 32,5 32,2-0,9 Teknikernes 24,5 23,3-5,1 11,3 11,9 5,2 35,7 35,2-1,6 Kristelig 33,8 31,5-6,7 7,5 10,7 42,7 41,3 42,2 2,2 Danske Sygeplejerskers 25,0 26,9 7,7 12,2 12,7 4,1 37,2 39,7 6,5 Børne- og U.pæd. Landsd. 33,6 35,0 4,0 9,3 9,6 2,7 43,0 44,6 3,7 Frie Lønmodtageres 27,6 28,0 1,7 10,7 11,9 10,9 38,2 39,9 4,5 Ingeniørernes 9,5 8,8-7,7 11,4 12,1 6,1 20,9 20,9 - Magistrenes 12,1 11,6-4,3 10,1 10,2 0,5 22,2 21,8-2,1 Akademikernes 10,5 8,9-14,7 6,5 6,9 6,7 17,0 15,9-6,5 Funk. og Tjm.'s Fælles 25,9 25,4-1,8 12,3 14,0 14,3 38,2 39,4 3,4 Selvst. Erhv.drivende 23,2 22,2-4,2 6,1 6,8 12,1 29,2 29,0-0,8 DANA for selvstændige 25,1 22,7-9,4 5,2 6,1 18,8 30,2 28,9-4,5 Øvrige 6,6 4,9-25,6 2,1 2,8 35,9 8,7 7,7-10,9 Regnes ændringerne i procent af hele befolkningen i aldersgruppen 60 til 64 år, ses et fald på 1,9 pct. fra 26,6 pct. til 24,7 pct. blandt dem, der udnytter efterlønsordningen før de fylder 62 år. Modsat ses en stigning på 2 pct. fra 7,7 til 9,7 pct. blandt dem, der udnytter efterlønsordningen efter de fylder 62 år. Stigningen på 2 pct. blandt dem, der udnytter efterlønsordningen efter de er fyldt 62 år, kan opdeles. Således kan 1,2 pct. (1,9 pct. * 3/5) henføres til personer, der udskyder overgangen til efterløn som følge af øget pensionsopsparing og 0,8 pct. kan henføres til personer, som fremrykker tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og dermed er nye efterlønsmodtagere. For de 3 store a-kasser forventes ikke samme udvikling. For 3F forventes et marginalt fald på 0,2 pct. på trods af, at de 2008 data synes at giver en positiv nettoeffekt. Derimod forventes en stigning på godt 9 pct. for de offentlige ansatte. For medlemmer af HK s a- kasse forventes et fald på knap 2 pct.

8 Side 8 af 10 Generelt ses et fald i udnyttelsen af efterlønsordningen før 62 år for stort set alle a- kasser, mens der samtidigt ses en markant stigning i udnyttelsen af efterlønsordningen efter 62 år. Det skal bemærkes, at de procentvise udnyttelser af efterlønsordningen er regnet i forhold til hele befolkningen i de pågældende aldersgrupper. Resultaterne er meget påvirket af skønnene for de forventede pensionsformuer. For grupper, der allerede i dag har udbyggede pensionsordninger, er den forventede udvikling usikker og i en vis grad et resultat af, at rente og vækstforudsætninger i modellen kan være skønnet mere forsigtigt end de forrentninger, der rent faktisk har fundet sted frem til Således giver modellen en højere udnyttelse af efterlønsordningen før 62 år, for både sygeplejersker og børnepædagoger, hvilket skyldes, at modellen for disse grupper forventer et fald i pensionsformuerne. 3.3 Ændrede udgifter til efterlønsordningen Det forventes, at den gennemsnitlige efterlønssats falder med godt 5 pct., når den øgede pensionsmodregning sammenvægtes med den øgede tendens til at udskyde overgangen til efterløn. Således forventes det, at den gennemsnitlige efterlønssats falder fra godt kr. til kr. For personer, der overgår til efterløn inden 62 år, forventes den gennemsnitlige efterlønssats at blive omkring kr., mens der forventes at blive kr. for personer, der udskyder overgangen til 62 år. Tabel 4. Gennemsnitlige efterlønssatser, fordelt på køn, sektor og A-kasser Forventet Ændring Alle Før 62 Efter 62 Alle Alle Kr Pct. Alle Mænd Kvinder Privat ansatte mf Offentlig ansatte Træ-Industri-Byg's Socialpæd. Landsdæk F Offentligt Ansattes Danmarks Læreres Fælles Metalarbejdernes Nær.- og Nyd.mid.arb.'s HK/Danmarks Stats- og Teleansattes Funk. og Servicefagenes Ledernes Teknikernes Kristelig Danske Sygeplejerskers Børne- og U.pæd. Landsd Frie Lønmodtageres Ingeniørernes Magistrenes Akademikernes Funk. og Tjm.'s Fælles Selvst. Erhv.drivende DANA for selvstændige Øvrige For medlemmerne af de 3 store a-kasser udgør efterlønssatsen ved overgang til efterløn før 62 mellem kr. og kr. Kun for 3 a-kasser forventes efterlønssatsen ved overgang til efterløn før 62 år, at blive under kr. Det er stats og teleansatte, lærere og ingeniørerne. Selv om de gennemsnitlige efterlønssatser for de enkelte a-kasser dækker over en større spredning internt blandt medlemmerne af de enkelte a-kasser, indikerer niveauerne dog, at efterlønsordningen ved overgang før 62 år fortsat vil give en rimelig dækning på trods af større pensionsmodregning.

9 Side 9 af Metode Beregningerne af efterlønsudnyttelsen er foretaget i to trin. Først en modellering af individuelle pensionsopsparinger som de forventes at udvikle sig frem mod Dernæst en modellering af tilbagetrækningsadfærden i 2008 ved forventede pensionsopsparinger. 4.2 Fremtidige pensionsopsparinger Modelleringen af de fremtidige pensionsopsparinger er lavet ved at matche paneldata sammen til hele livsforløb. Disse sammensatte livsforløb anvendes derefter til at beregne individuelle pensionsopsparinger. I modellen anvendes paneldata for 33 pct. af befolkningen i perioden 2004 til Data opdeles på køn, uddannelse og alder, hvorefter 2007-data matches med 2004-data, således der i hver kategori laves det bedst mulige match ud fra både lønindkomst, kapitalindkomst og overførsler. Når 2007 er matchet sammen med 2004, kan de enkelte individer følges gennem hele livet, idet de i det sidste år er matchet sammen med et nyt individ i det første år. De sammensatte livsforløb danner grundlag for en modellering af pensionsopsparing. Pensionsopsparingen opdeles i arbejdsgiver administrerede og privat administrerede pensionsopsparinger, samt ATP. Desuden skelnes mellem kapitalpension, ratepension og livrente. Det antages, at 5 pct. af pensionsindbetalingerne anvendes til administration og 20 pct. anvendes til forsikring. Nominel rente, inflation og vækst antages til henholdsvis 5,6 pct., 1,75 pct., 2 pct. Livrente pensionsopsparingen er modelleret aktuarisk med udgangspunkt i DREAMs befolkningsprognose. Alle ordningerne betaler 15 pct. PALskat. Det antages, at pensionsalderen er indekseret til 70 år, og efterlønsalderen er 65 år. Pensionsindbetalinger antages at være som i perioden 2005 til Dog er pensionsindbetalingerne for LO-DA området hævet med 11 pct. svarende til en generel forhøjelse af pensionsindbetalingerne fra 10.8 pct. til 12 pct. Der findes ikke en generel definition af LO-DA området i registerdata, derfor er pensionsindbetalingerne forhøjet for de specifikke uddannelser, hvor mere end 10 pct. er medlem af en a-kasse på LO området. Modellen udelader helt tjenestemænd og personer, der er indvandret. Dette skyldes, at tjenestemandspensionsordningerne ikke er pensionsopsparinger i traditionel forstand. Indvandrere er udeladt, fordi der ikke haves oplysninger om eventuelle pensionsopsparinger og rettigheder fra før indvandringstidspunktet. 4.3 Fremskrivning af tilbagetrækningsadfærden Fremskrivningen af tilbagetrækningsadfærden gøres ved at vægte registerdata for 2008 således, at fordelingen af pensionsformuer svarer til den forventede fremtidige fordeling. Vægtene laves ved hjælp af antalstabeller både for de matchede paneldata og for registerdata i Herefter kan de enkelte individer i stikprøven ganges op til at repræsentere flere, eller vægtes ned at repræsentere færre. De sammensatte livsforløb og registerdata for 2008 er opdelt på 81 pensionsformue kategorier, 101 kategorier for skattepligtig indkomst, 23 a-kasser, alder, køn og en dummyvariabel for om personen er offentlig ansat. Dette giver i alt 4,5 mio. grupper. Grupperne slået sammen således, at hver gruppe repræsenterer mindst 25 personer i stikprøven. Dette er gjort ved hjælp af clustermetoden kd-tree. De endelige vægte beregnes ved at dividere de nye antalstabeller med hinanden, således der for hvert individ i stikprøven dannes en vægt ud fra antallet af individer i gruppen

10 Side 10 af 10 der forventes at være givet de forventede pensionsformuer i forhold til antallet af individer der er i gruppen i stikprøven. Vægtene fordeler sig mellem 0 og 16, hvor individer uden pensionsformuer i stikprøven typisk tildeles en vægt tæt på 0 og individer i stikprøven med pensionsformuer mellem 1 og 2,5 mio. kr. tildeles vægte op til 16, således at hvert individ forventes at repræsentere 16 gange flere i fremtiden, jf. figur 3. Figur 3. Gennemsnitlige vægte fordelt på pensionsformue og skattepligtig indkomst. Grøn repræsenterer vægt tæt på 0, gul repræsenterer vægt tæt på 1 og røde nuancer repræsenterer vægt op til 16. For alle indkomstgrupper forventes et markant fald i andelen med pensionsformuer under kr., svarende til området markeret med grønt i figur 3. Intervaller, hvor der derimod forventes en stigende andel, er markeret med rød i figur 3. For personer med indkomster over kr. forventes en stigning i andelen med pensionsformuer 1,5 mio. kr. til 3 mio. kr. For personer med indkomster under kr. ses en øget andel med pensionsformuer omkring kr. til 1,5 mio. kr. I intervallet med indkomster mellem kr. og kr. ses en glidende bevægelse mod højere pensionsformuer. Beregningen af vægte er lavet med udgangspunkt i a-kassetilknytning, mens den egentlige beregning af de forventede pensionsopsparinger er lavet med udgangspunkt i en opdeling på uddannelse. Dette udgør principielt et problem, resultaterne afviger dog ikke markant i forhold til, hvis begge hele analysen var lavet med udgangspunkt i uddannelseskategorier. Begge beregninger er desuden opdelt på køn og indkomst.

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere