Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger"

Transkript

1 Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes pensionsopsparinger ad flere veje. Først og fremmes reduceres den udbetalte efterlønssats som følge af pensionsformue, hvis overgangen til efterløn sker før 62 år. Dernæst medfører højere pensionsopsparing en mindre indkomstnedgang ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og dermed øget incitament til at trække sig tidligt tilbage. Opbygning af arbejdsmarkedspensionerne og øgede private indbetalinger til pensionsordninger kan derfor have flere effekter på efterlønsordningen. Effekterne kan forventes at påvirke antallet af efterlønsmodtagere både negativt, som følge af reducerede efterlønssatser, og positivt, som følge af øget incitament til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at de reducerede satser i sig selv vil medføre færre udgifter til efterlønsordningen. Denne analyse ser på, hvordan udnyttelsen af efterlønsordningen vil være, hvis pensionsformuerne allerede i dag havde et niveau, der svarer til de nuværende niveauer for indbetalinger til pensionsordningerne. Det svarer omtrent til, hvad de samlede pensionsformuer forventes at blive omkring De gennemsnitlige pensionsformuer skønnes at stige omkring 55 pct. fra knap kr. til godt 1,2 mio. kr., når der ses bort fra ændringer i befolknings og uddannelsessammensætningen. Desuden forventes fordelingen af arbejdsmarkedspensionerne at skifte markant fra, at hovedparten af befolkningen i efterlønsaldrene har ingen eller lille arbejdsmarkedspension til, at pensionerne bliver mere normalt fordelt omkring et toppunkt. De større pensionsformuer forventes at medføre en væsentligt større pensionsmodregning for dem, der fortsat vil udnytte efterlønsordningen før de fylder 62 år. Det forventes, at den gennemsnitlige pensionsmodregning stiger med 73 pct. fra kr. til kr. Dette medfører et fald i de gennemsnitlige efterlønssatser på 7,5 pct. fra godt kr. til kr. De lavere efterlønssatser skønnes, at medføre omkring 7,2 pct. færre vil udnytte efterlønsordningen før de fylder 62 år. De svarer til ca. 1,9 pct. befolkningen i aldersgruppen 60 til 64 år. De større pensionsformuer og den dermed mindre indkomstnedgang ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet medfører modsat, at efterlønsordningen bliver mere attraktiv for personer, der er fyldt 62 år. Desuden forventes de 1,9 pct. af befolkningen, der udskyder overgangen til efterløn, at vælge efterløn efter de fylder 62 år, og ikke længere pensionsmodregnes. Det forventes, at 25,5 pct. flere vil udnytte efterlønsordningen efter de er fyldt 62 år. Den markante stigning på 25 pct. svarer til ca. 2 pct. af befolkningen i aldersgruppen 60 til 64 år. Stigningen fordeler sig med 1,2 pct.point, som udskyder overgangen til efterløn og

2 Side 2 af 10 udnytter 3 ud af 5 år på efterløn, og 0,8 pct. point, som fremrykker deres tilbagetrækning som følge af større pensionsopsparing. Den reducerede udnyttelse af efterlønsordningen blandt personer, der ikke er fyldt 62 år, modsvarer næsten præcist den øgede udnyttelse af efterlønsordningen blandt personer, der er fyldt 62 år. Den samlede udnyttelse af efterlønsordningen skønnes således ikke at ændre sig signifikant. Samlet set vil udgifterne til efterlønsordningen dog falde med 5,1 pct. som følge af lavere satser. Analysen af effekterne forudsætter først og fremmest en vurdering af pensionsformuerne for personer i efterlønsalderen, når arbejdsmarkedspensionerne har opnået et stabilt niveau, dette beskrives i afsnit 2. Dernæst en analyse af hvilken effekt de øgede pensionsformuer vil have på udnyttelsen af efterlønsordningen, dette beskrives i afsnit 3. Metodevalg er afsluttende beskrevet i afsnit 4. Yderligere forventes den ændrede uddannelsessammensætning at give forskydninger i efterlønsordningen og i effekterne af pensionsmodregningen frem mod Forskydningerne i uddannelsessammensætningen er ikke indregnet i denne analyse. 2.1 Udviklingen i pensionsopsparinger Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne og de øgede private pensionsindbetalinger medfører både generelt højere pensionsformuer for personer i efterlønsalderen, og en helt ændret fordeling af pensionsformuerne indenfor de enkelte grupper. Beregningerne tager udgangspunkt i hvordan pensionsformuerne ville have været i 2008, hvis pensionssystemet havde været fuldt indfaset. Dermed er effekter af ændret uddannelsessammensætning mv. ikke indregnet i forventningerne. De gennemsnitlige pensionsformuer er således noget lavere end det modellen forventer for et givent år i fremtiden. Tabel 1. Gennemsnitlige pensionsformuer, fordelt på køn, sektor og A-kasser. Inkl Forventede Ændring Inkl. vækst vækst og inflation kr Pct kr Alle , Mænd , Kvinder , Privat ansatte mf , Offentligt ansatte , Træ-Industri-Byg's , Socialpæd. Landsdæk , F , Offentligt Ansattes , Danmarks Læreres Fælles , Metalarbejdernes , Nær.- og Nyd.mid.arb.'s , HK/Danmarks , Stats- og Teleansattes , Funk. og Servicefagenes , Ledernes , Teknikernes , Kristelig , Danske Sygeplejerskers , Børne- og U.pæd. Landsd , Frie Lønmodtageres , Ingeniørernes , Magistrenes , Akademikernes , Funk. og Tjm.'s Fælles , Selvst. Erhv.drivende , DANA for selvstændige , Øvrige , Anm: Analysen udelader tjenestemænd, hvilket medfører, at de gennemsnitlige pensionsformuer i 2008 er lavere end det samlede gennemsnit for 2008.

3 Side 3 af 10 Beregnes de forventede pensionsformuer givet de nuværende indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger, private ordninger og ATP, fås en stigning i formuerne på omkring 55 pct., jf. tabel 1. Indregnes yderlige en forventning om 2 pct. vækst, forventes pensionsformuerne omkring 2040, at være knap 3 gange så store, fra i gennemsnit at udgøre knap 900 tusinde kr. til i gennemsnit at udgøre knap 2,2 mio. kr. Den gennemsnitlige pensionsopsparing for medlemmer af 3F stiger fra godt 328 tusinde kr. til godt 800 tusinde kr. De offentligt ansattes pensionsopsparinger stiger fra godt 420 tusinde kr. til 920 tusinde kr. Modregnes ikke for den forventede vækst og inflation, skønnes medlemmer af 3F at have pensionsformuer nominelt omkring 2,4 mio. kr. frem mod Det er 3F og de offentligt ansatte, der forventes få de største procentvise stigninger svarende til mere end en fordobling. Dette skyldes, at disse grupper hører den dem, der senest har haft øgede indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger. Akademikerne forventes generelt at få små stigninger i pensionsopsparinger, hvilket skyldes, at disse grupper relativt tidligt har indbetalt til arbejdsmarkedspensioner, og de derfor allerede nu, har relativt høje pensionsformuer, som i gennemsnit er over 2 mio. kr. For enkelte andre A-kasser forventes et fald i pensionsformuerne, dette gælder bl.a. magistre, sygeplejersker og børnepædagoger. Dette skyldes primært, at disse grupper allerede i dag har en rimelig pensionsdækning. Dertil kommer den usikkerhed, der er knyttet til beregningen af de forventede pensionsformuer, samt at de indlagte forudsætninger om pensionsafkast mv. kan være mere konservative end det, der rent faktisk er sket frem til Generelt er der en vis usikkerhed knyttet til beregningerne for særligt de små a-kasser. I beregningerne af pensionsopsparing antages den nominelle rente at være 5,6 pct. hvoraf 1,75 pct. udgøres af inflation og 2 pct. udgøres af vækst. Satser og modregningsregler reguleres med satsreguleringen, der ligeledes følger inflation og vækst, dog fratrukket 0,3 pct. For at få sammenlignelighed mellem pensionsopsparingerne og efterlønsreglerne, vises pensionsopsparingerne korrigeret for vækst og inflation, svarende til 2008 niveau. Pensionsformuerne er defineret som de pensionsordninger, der er omfattet af skattefradrag for indbetalinger. Ordninger med løbende udbetalinger, der er baseret på pensionstilsagn, er omregnet til formuer baseret på modregningsreglerne i efterlønsordningen. Et pensionstilsagn multipliceres således med 0,8/0,05 = 16. De forventede pensionsformuer afviger noget fra, hvad der skønnes for en typisk person i de givne grupper. Dette skyldes, at mange har perioder uden pensionsindbetalinger eller ansættelser, hvor der ikke indbetales de overenskomstaftalte satser. Dertil kommer, at mange selvstændige indbetaler meget lidt til pensionsordninger. Modsat påvirkes de gennemsnitlige pensionsformuer meget af, at en lille andel har meget høje pensionsopsparinger. Fordelingen af pensionsformuer indenfor de enkelte grupper forventes ligeledes at ændre sig markant. I 2008 har hovedparten ingen eller en meget lille pensionsformue, dette forventes at ændre sig til at pensionsformuerne fordeler sig mere pænt om et toppunkt, jf. figur 1. De forventede fordelinger af pensionsformuerne er generelt meget venstreskæve, således at toppunkterne i fordelingerne ligger markant under de forventede gennemsnitlige pensionsformuer. For A-kasserne som helhed forventes pensionsformuerne i gennemsnit at ligge omkring 1,2 mio. kr., men det ses på fordelingen af de forventede

4 Side 4 af 10 pensionsformuer i figur 1, at klart hovedparten forventes at have pensionsformuer under 1 mio. kr. Figur 1. Fordelingen af pensionsformuer i 2008 og de forventede pensionsformuer, fordelt på A-kasser og inklusiv vækst (2 pct.). Alle 3F(15) HK(53) Offentligt ansatte(17) For de 3 største A-kasser ses generelt de samme tendenser. Dog synes medlemmer af HK s a-kasse, at være mere ensartet fordelt end de 2 øvrige, der er vist i figuren. Stort set alle forventes at få en vis grad af pensionsopsparing. Dette skyldes sandsynligvis, at A- kasse medlemmer generelt har en rimelig fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor i høj grad både indbetaler til ATP og har arbejdsmarkedspensioner. Generelt forventer modellen ikke, at en større andel af medlemmerne af de store A- kasser vil få store pensionsformuer. Både HK og de offentlige har en uændret andel af medemmerne, der forventes at have pensionsformuer over 2 mio. kr. Derimod forventes en lille stigning blandt 3F ere. Indregnes den forventede vækst, forventes at store grupper vil få store pensionsformuer relativt til i dag. 2.2 Øget modregning af efterløn De større pensionsformuer medfører en øget modregning i efterlønssatserne for de, der fortsat vælger at gå på efterløn inden der fylder 62 år. Generelt forventes pensionsmodregningen at stige med 72 pct., jf. tabel 2. Efterlønssatsen modregnes med 60 pct. af 80 pct. af pensionstilsagn, svarende til 48 pct. Der er desuden et bundfradrag på kr. i Den gennemsnitlige pensionsmodregning i efterlønnen forventes at stige fra knap kr. til godt kr. Set i forhold til efterlønssatsen giver det en reduktion i efterlønnen på 7,5 pct. I 2008 var den maksimale efterlønssats for den 5-årige efterløn på kr. I modellen beregnes en gennemsnitlig efterlønssats på kr. hvor der er fratrukket en gennemsnitlig pensionsmodregning på kr. Den øvrige difference på godt kr. i gennemsnitssatsen skyldes modregning af arbejdsindkomstindkomst, deltidsforsikrede,

5 Side 5 af 10 samt i en vis grad forskel i opgørelsesmetode. Efterlønssatserne i dette papir er baseret på ugentlige udbetalinger af efterløn, nogle kan således have fået efterløn en del af ugen. Medlemmerne i de 3 største a-kasser, 3F, HK og de offentlige, forventes ligeledes at få reduceret deres efterlønssatser med godt 7 pct., for dem, der ikke udskyder overgangen til efterløn. Tabel 2. Gennemsnitlige efterlønssatser og pensionsnedslag for personer, der ikke er/vil være omfattet af 2-årsreglen, fordelt på køn, sektor og A-kasser, 2008-pl. Pensionsnedslag Efterlønssats 2008 Forventet Ændring 2008 Forventet Ændring Kr Pct Kr Pct. Alle , ,5 Mænd , ,0 Kvinder , ,0 Privat ansatte mf , ,4 Offentlig ansatte , ,1 Træ-Industri-Byg's , ,7 Socialpæd. Landsdæk , ,5 3F , ,7 Offentligt Ansattes , ,1 Danmarks Læreres Fælles , ,4 Metalarbejdernes , ,0 Nær.- og Nyd.mid.arb.'s , ,7 HK/Danmarks , ,5 Stats- og Teleansattes , ,0 Funk. og Servicefagenes , ,1 Ledernes , ,3 Teknikernes , ,9 Kristelig , ,9 Danske Sygeplejerskers , ,0 Børne- og U.pæd. Landsd , ,3 Frie Lønmodtageres , ,4 Ingeniørernes , ,4 Magistrenes , ,2 Akademikernes , ,6 Funk. og Tjm.'s Fælles , ,8 Selvst. Erhv.drivende , ,7 DANA for selvstændige , ,1 Øvrige , ,3 Akademikerne, magistrene og ingeniørerne forventes at få relativt store reduktioner i deres efterlønssatser, på trods af, at de generelt forventes at få mindre stigninger i deres pensionsformuer. Dette skyldes, at disse allerede i dag udnytter bundfradraget for pensionsmodregning i høj grad. For Magistrene forventer modellen både faldende gennemsnitlige pensionsformuer og en øget gennemsnit pensionsmodregning. Dette skyldes dog den markante forskydning af fordelingen af pensionsformuerne inden for gruppen, som også ses for de øvrige a-kasser. De forventede efterlønssatser, og de forventede pensionsnedslag følges ikke helt ad i modellen. Dette skyldes, der kan være udsving i andelen der forventes at få modregning af andre grunde, som eksempelvis arbejde. Generelt ville den forventede pensionsmodregning være højere, hvis ikke modellen indregnede en øget udskydelse af overgangen til efterløn. 3.1 Sammenhæng mellem pensionsformue og efterløn Modelleringen af udnyttelsen af efterlønsordningen er lavet med udgangspunkt i sammensætningen af efterlønnere i Modellen ser bort fra personer med tjenestemandsrettigheder, da disse grupper har incitamentstrukturer, der afviger markant fra de øvrige grupper. For at sikre samspillet

6 Side 6 af 10 med DREAM-modellen er det valgt at tage udgangspunkt i 2008 som basisår i stedet for en given generation. Blandt efterlønsmodtagerne i 2008 ses en meget klar negativ sammenhæng mellem pensionsopsparing og andelen, der overgik til efterløn inden 62 år, jf. figur 2. Men det markante fald er koncentreret i intervallet med pensionsformuer mellem og kr. I 2008 blev efterlønnen modregnet for personer med pensionsformuer over kr. En pensionsformue på kr. medførte en pensionsmodregning på godt kr. årligt, svarende til en efterlønssats på knap kr. Figur 2. Udnyttelsen af efterlønsordningen i 2008 fordelt på formue, forudsat de øvrige variable, køn, alder, sektor, indkomst og A-kasse, er uniformt fordelt. Alle 3F(15) HK(53) Offentligt ansatte(17) For efterlønsmodtagere i 2008 med pensionsformuer mellem kr. og 2,4 mio. kr. ses stort set ingen sammenhæng mellem pensionsformuer og andelen der væger efterløn inden 62 år. Sammenhængen mellem pensionsformuer og personer, der vælger at overgå til efterløn efter 62 år er i højere grad jævnt fordelt, dog har denne fordeling også en tendens til at stagnere på midten i intervallet med pensionsformuer fra 1,2 til 2,4 mio. kr. Samlet set medfører de to effekter en aftagende sandsynlighed for at vælge efterløn, ved lave pensionsformuer, men allerede når pensionsformuerne overstiger kr. skifter sandsynligheden for at vælge efterløn til at være stigende. For de 3 store a-kasser ses samme tendens, dog er datamaterialet mindre stabilt. De 3 store a-kasser afviger dog ved, at nettoeffekten har tendens til at være positiv. Særligt for 3F ses en klar positiv sammenhæng mellem pensionsopsparing og tilgang til efterlønsordningen i intervallet fra kr. til kr., hvilket er i det interval pensionsformuerne forventes at flytte sig efterhånden som arbejdsmarkedspensionssystemet modnes.

7 Side 7 af 10 Det markante skift i fordeling af pensionsformuerne, som forventes at ske, medfører at nettoeffekten på udnyttelsen af efterlønsordningen er meget usikker. I dag befinder hovedparten af efterlønsmodtagerne i det initiale toppunkt uden pensionsformue, som ses i figur 2. Når pensionsformuerne skifter mod den nye fordeling, kan der komme et initialt fald i tilgangen til efterlønsordningen, som følge af at færre vælger efterlønsordningen inden de fylder 62 år. Dette forventes så at blive udlignet af den øgede andel, der vælger at udnytte efterlønsordningen efter de er fyldt 62 år. 3.2 Ændret udnyttelse af efterlønsordningen Modelleringen af efterlønsudnyttelsen fordelt på A-kasser, medfører en stort set uændret udnyttelse af efterlønsordningen. Den uændrede bestand af efterlønnere dækker over en forventning om et fald på godt 7 pct. blandt de personer, der overgår til efterløn inden 62 år. Modsat forventes en stigning på 25 pct. blandt de personer, der overgår til efterløn efter 62 år. Samlet set medfører det en næsten uændret udnyttelse af efterlønsordningen, jf. tabel 3. Tabel 3. Efterlønsudnyttelse i pct. af alle personer i efterlønsaldrene, fordelt på køn, sektor og A-kasser. Efterløn før 62 år Efterløn efter 62 år Efterløn i alt 2008 Forventet Ændring 2008 Forventet Ændring 2008 Forventet Ændring Procent Procent Procent Alle 26,6 24,7-7,2 7,7 9,7 25,5 34,3 34,4 0,1 Mænd 21,0 18,9-10,0 8,7 10,7 22,3 29,8 29,6-0,5 Kvinder 31,8 30,0-5,6 6,8 8,8 29,2 38,6 38,8 0,5 Privat ansatte mfl. 24,3 21,7-10,6 11,7 14,4 23,7 35,9 36,2 0,6 Offentlig ansatte 28,1 26,6-5,4 5,2 6,7 27,9 33,3 33,2-0,2 Træ-Industri-Byg's 32,6 27,6-15,3 11,1 14,5 30,5 43,7 42,1-3,6 Socialpæd. Landsdæk. 28,3 28,7 1,1 9,8 9,6-2,2 38,1 38,3 0,6 3F 39,9 36,5-8,6 7,4 10,8 45,3 47,3 47,3-0,2 Offentligt Ansattes 39,7 41,3 3,8 8,6 11,5 34,3 48,3 52,8 9,2 Danmarks Læreres Fælles 25,7 23,9-7,1 6,8 7,6 11,0 32,6 31,5-3,3 Metalarbejdernes 29,6 24,5-17,3 12,0 15,0 24,9 41,6 39,5-5,2 Nær.- og Nyd.mid.arb.'s 39,9 38,9-2,5 9,9 12,5 25,9 49,8 51,5 3,3 HK/Danmarks 37,7 33,5-11,1 9,9 13,2 33,0 47,7 46,8-1,9 Stats- og Teleansattes 35,6 36,1 1,3 7,7 6,8-10,7 43,3 42,9-0,8 Funk. og Servicefagenes 25,7 21,9-15,0 12,0 12,6 5,1 37,7 34,5-8,6 Ledernes 19,4 17,9-7,9 13,1 14,4 9,5 32,5 32,2-0,9 Teknikernes 24,5 23,3-5,1 11,3 11,9 5,2 35,7 35,2-1,6 Kristelig 33,8 31,5-6,7 7,5 10,7 42,7 41,3 42,2 2,2 Danske Sygeplejerskers 25,0 26,9 7,7 12,2 12,7 4,1 37,2 39,7 6,5 Børne- og U.pæd. Landsd. 33,6 35,0 4,0 9,3 9,6 2,7 43,0 44,6 3,7 Frie Lønmodtageres 27,6 28,0 1,7 10,7 11,9 10,9 38,2 39,9 4,5 Ingeniørernes 9,5 8,8-7,7 11,4 12,1 6,1 20,9 20,9 - Magistrenes 12,1 11,6-4,3 10,1 10,2 0,5 22,2 21,8-2,1 Akademikernes 10,5 8,9-14,7 6,5 6,9 6,7 17,0 15,9-6,5 Funk. og Tjm.'s Fælles 25,9 25,4-1,8 12,3 14,0 14,3 38,2 39,4 3,4 Selvst. Erhv.drivende 23,2 22,2-4,2 6,1 6,8 12,1 29,2 29,0-0,8 DANA for selvstændige 25,1 22,7-9,4 5,2 6,1 18,8 30,2 28,9-4,5 Øvrige 6,6 4,9-25,6 2,1 2,8 35,9 8,7 7,7-10,9 Regnes ændringerne i procent af hele befolkningen i aldersgruppen 60 til 64 år, ses et fald på 1,9 pct. fra 26,6 pct. til 24,7 pct. blandt dem, der udnytter efterlønsordningen før de fylder 62 år. Modsat ses en stigning på 2 pct. fra 7,7 til 9,7 pct. blandt dem, der udnytter efterlønsordningen efter de fylder 62 år. Stigningen på 2 pct. blandt dem, der udnytter efterlønsordningen efter de er fyldt 62 år, kan opdeles. Således kan 1,2 pct. (1,9 pct. * 3/5) henføres til personer, der udskyder overgangen til efterløn som følge af øget pensionsopsparing og 0,8 pct. kan henføres til personer, som fremrykker tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og dermed er nye efterlønsmodtagere. For de 3 store a-kasser forventes ikke samme udvikling. For 3F forventes et marginalt fald på 0,2 pct. på trods af, at de 2008 data synes at giver en positiv nettoeffekt. Derimod forventes en stigning på godt 9 pct. for de offentlige ansatte. For medlemmer af HK s a- kasse forventes et fald på knap 2 pct.

8 Side 8 af 10 Generelt ses et fald i udnyttelsen af efterlønsordningen før 62 år for stort set alle a- kasser, mens der samtidigt ses en markant stigning i udnyttelsen af efterlønsordningen efter 62 år. Det skal bemærkes, at de procentvise udnyttelser af efterlønsordningen er regnet i forhold til hele befolkningen i de pågældende aldersgrupper. Resultaterne er meget påvirket af skønnene for de forventede pensionsformuer. For grupper, der allerede i dag har udbyggede pensionsordninger, er den forventede udvikling usikker og i en vis grad et resultat af, at rente og vækstforudsætninger i modellen kan være skønnet mere forsigtigt end de forrentninger, der rent faktisk har fundet sted frem til Således giver modellen en højere udnyttelse af efterlønsordningen før 62 år, for både sygeplejersker og børnepædagoger, hvilket skyldes, at modellen for disse grupper forventer et fald i pensionsformuerne. 3.3 Ændrede udgifter til efterlønsordningen Det forventes, at den gennemsnitlige efterlønssats falder med godt 5 pct., når den øgede pensionsmodregning sammenvægtes med den øgede tendens til at udskyde overgangen til efterløn. Således forventes det, at den gennemsnitlige efterlønssats falder fra godt kr. til kr. For personer, der overgår til efterløn inden 62 år, forventes den gennemsnitlige efterlønssats at blive omkring kr., mens der forventes at blive kr. for personer, der udskyder overgangen til 62 år. Tabel 4. Gennemsnitlige efterlønssatser, fordelt på køn, sektor og A-kasser Forventet Ændring Alle Før 62 Efter 62 Alle Alle Kr Pct. Alle Mænd Kvinder Privat ansatte mf Offentlig ansatte Træ-Industri-Byg's Socialpæd. Landsdæk F Offentligt Ansattes Danmarks Læreres Fælles Metalarbejdernes Nær.- og Nyd.mid.arb.'s HK/Danmarks Stats- og Teleansattes Funk. og Servicefagenes Ledernes Teknikernes Kristelig Danske Sygeplejerskers Børne- og U.pæd. Landsd Frie Lønmodtageres Ingeniørernes Magistrenes Akademikernes Funk. og Tjm.'s Fælles Selvst. Erhv.drivende DANA for selvstændige Øvrige For medlemmerne af de 3 store a-kasser udgør efterlønssatsen ved overgang til efterløn før 62 mellem kr. og kr. Kun for 3 a-kasser forventes efterlønssatsen ved overgang til efterløn før 62 år, at blive under kr. Det er stats og teleansatte, lærere og ingeniørerne. Selv om de gennemsnitlige efterlønssatser for de enkelte a-kasser dækker over en større spredning internt blandt medlemmerne af de enkelte a-kasser, indikerer niveauerne dog, at efterlønsordningen ved overgang før 62 år fortsat vil give en rimelig dækning på trods af større pensionsmodregning.

9 Side 9 af Metode Beregningerne af efterlønsudnyttelsen er foretaget i to trin. Først en modellering af individuelle pensionsopsparinger som de forventes at udvikle sig frem mod Dernæst en modellering af tilbagetrækningsadfærden i 2008 ved forventede pensionsopsparinger. 4.2 Fremtidige pensionsopsparinger Modelleringen af de fremtidige pensionsopsparinger er lavet ved at matche paneldata sammen til hele livsforløb. Disse sammensatte livsforløb anvendes derefter til at beregne individuelle pensionsopsparinger. I modellen anvendes paneldata for 33 pct. af befolkningen i perioden 2004 til Data opdeles på køn, uddannelse og alder, hvorefter 2007-data matches med 2004-data, således der i hver kategori laves det bedst mulige match ud fra både lønindkomst, kapitalindkomst og overførsler. Når 2007 er matchet sammen med 2004, kan de enkelte individer følges gennem hele livet, idet de i det sidste år er matchet sammen med et nyt individ i det første år. De sammensatte livsforløb danner grundlag for en modellering af pensionsopsparing. Pensionsopsparingen opdeles i arbejdsgiver administrerede og privat administrerede pensionsopsparinger, samt ATP. Desuden skelnes mellem kapitalpension, ratepension og livrente. Det antages, at 5 pct. af pensionsindbetalingerne anvendes til administration og 20 pct. anvendes til forsikring. Nominel rente, inflation og vækst antages til henholdsvis 5,6 pct., 1,75 pct., 2 pct. Livrente pensionsopsparingen er modelleret aktuarisk med udgangspunkt i DREAMs befolkningsprognose. Alle ordningerne betaler 15 pct. PALskat. Det antages, at pensionsalderen er indekseret til 70 år, og efterlønsalderen er 65 år. Pensionsindbetalinger antages at være som i perioden 2005 til Dog er pensionsindbetalingerne for LO-DA området hævet med 11 pct. svarende til en generel forhøjelse af pensionsindbetalingerne fra 10.8 pct. til 12 pct. Der findes ikke en generel definition af LO-DA området i registerdata, derfor er pensionsindbetalingerne forhøjet for de specifikke uddannelser, hvor mere end 10 pct. er medlem af en a-kasse på LO området. Modellen udelader helt tjenestemænd og personer, der er indvandret. Dette skyldes, at tjenestemandspensionsordningerne ikke er pensionsopsparinger i traditionel forstand. Indvandrere er udeladt, fordi der ikke haves oplysninger om eventuelle pensionsopsparinger og rettigheder fra før indvandringstidspunktet. 4.3 Fremskrivning af tilbagetrækningsadfærden Fremskrivningen af tilbagetrækningsadfærden gøres ved at vægte registerdata for 2008 således, at fordelingen af pensionsformuer svarer til den forventede fremtidige fordeling. Vægtene laves ved hjælp af antalstabeller både for de matchede paneldata og for registerdata i Herefter kan de enkelte individer i stikprøven ganges op til at repræsentere flere, eller vægtes ned at repræsentere færre. De sammensatte livsforløb og registerdata for 2008 er opdelt på 81 pensionsformue kategorier, 101 kategorier for skattepligtig indkomst, 23 a-kasser, alder, køn og en dummyvariabel for om personen er offentlig ansat. Dette giver i alt 4,5 mio. grupper. Grupperne slået sammen således, at hver gruppe repræsenterer mindst 25 personer i stikprøven. Dette er gjort ved hjælp af clustermetoden kd-tree. De endelige vægte beregnes ved at dividere de nye antalstabeller med hinanden, således der for hvert individ i stikprøven dannes en vægt ud fra antallet af individer i gruppen

10 Side 10 af 10 der forventes at være givet de forventede pensionsformuer i forhold til antallet af individer der er i gruppen i stikprøven. Vægtene fordeler sig mellem 0 og 16, hvor individer uden pensionsformuer i stikprøven typisk tildeles en vægt tæt på 0 og individer i stikprøven med pensionsformuer mellem 1 og 2,5 mio. kr. tildeles vægte op til 16, således at hvert individ forventes at repræsentere 16 gange flere i fremtiden, jf. figur 3. Figur 3. Gennemsnitlige vægte fordelt på pensionsformue og skattepligtig indkomst. Grøn repræsenterer vægt tæt på 0, gul repræsenterer vægt tæt på 1 og røde nuancer repræsenterer vægt op til 16. For alle indkomstgrupper forventes et markant fald i andelen med pensionsformuer under kr., svarende til området markeret med grønt i figur 3. Intervaller, hvor der derimod forventes en stigende andel, er markeret med rød i figur 3. For personer med indkomster over kr. forventes en stigning i andelen med pensionsformuer 1,5 mio. kr. til 3 mio. kr. For personer med indkomster under kr. ses en øget andel med pensionsformuer omkring kr. til 1,5 mio. kr. I intervallet med indkomster mellem kr. og kr. ses en glidende bevægelse mod højere pensionsformuer. Beregningen af vægte er lavet med udgangspunkt i a-kassetilknytning, mens den egentlige beregning af de forventede pensionsopsparinger er lavet med udgangspunkt i en opdeling på uddannelse. Dette udgør principielt et problem, resultaterne afviger dog ikke markant i forhold til, hvis begge hele analysen var lavet med udgangspunkt i uddannelseskategorier. Begge beregninger er desuden opdelt på køn og indkomst.

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 1 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

Efterlønsordningen efter 2012

Efterlønsordningen efter 2012 AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. FEBRUAR 2007 Pr. 1. februar blev der i alt afregnet 2.257.761 medlemsbidrag, hvilket er en stigning på 2.192 i forhold til

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004. Indbetalinger

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for 2000

Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for 2000 Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for 2000 27.812 personer overgik til efterløn i 2000, heraf 12.890 personer på ny efterløn 156.509 personer var på efterløn ultimo 2000 22.672 personer var på overgangsydelse

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. JULI 2007 Pr. 1. juli blev der i alt afregnet 2.252.378 medlemsbidrag, hvilket er en stigning på 3.463 i forhold til sidste

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Antallet af efterlønsmodtagere fremover

Antallet af efterlønsmodtagere fremover Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. APRIL 2007 Pr. 1. april blev der i alt afregnet 2.254.346 medlemsbidrag, hvilket er fald på 2.188 i forhold til sidste måneds

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. december 2011

Arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. december 2011 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. december 2011 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Udgiver: Beskæftigelsesministeriet Tryk: Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011

Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 NOTAT 14. marts 2011 en i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 J.nr. 11-440-0001 5. kontor Et a-kassemedlem skal i 2011 i gennemsnit betale 1.380 kr. til a-kassens administration. Det er

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. november 2011

Arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. november 2011 Arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse pr. 1. november 2011 Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen København, 14. december 2011 Pensionsstyrelsen Njalsgade 72

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere