1/14 Handy-Print A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1/14 Handy-Print A/S"

Transkript

1 1 /14

2 Nr. 1 april 2014/66. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Redaktion Dennis Lund (ansvarshavende) Vibeke Meyling Redaktionsudvalg Dennis Lund, Ellen Højgaard Jensen, Niels Østergård, Dorthe Brogård, Vibeke Meyling, Emil Egerod Hubbard Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlæggere) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Vibeke Meyling Nørregade 36, 1165 København K Tlf.: Mail: Abonnement i Danmark Årsabonnement i 2013: 635 kr. inkl. moms og porto. Pris for udenlandske abonnementer henvendelse til Ved medlemskab af FAB er abonnement gratis Grafisk tilrettelæggelse Emil Egerod Hubbard i samarbejde med Dennis Lund og Vibeke Meyling Forsideillustration Ewers Pakhus i Sønderborg. Vibeke Meyling Bagsidebillede Møns Klint. Vibeke Meyling Ekspedition Dansk Byplanlaboratorium Eva Josefsen 1165 København K Nørregade 36 Tlf.: Mail: Tryk Handy-Print A/S ISSN Oplag 700 Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning B Y L E D E L S E Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Tilmeldning senest d. 21 april på Workshop på CBS, Frederiksberg 20. maj 2014

3 INDHOLD 2 Leder: Det uundgåelige Vibeke Meyling 4 Skrumpelev - 4 scenarier Ellen Højgaard Jensen 11 Skrumpelev - symbtombehandling eller helbredelse? Kristian Larsen og Bent Johannsen 15 Græsrødder & bevaring Erik Büchert 20 Bevaring synliggør kulturhistorien Mette Lauridsen 27 Nyklassicisme & bybygning Robert Mogensen 33 Naturbeskyttelse & inddragelse Niels Christian Nielsen, Anne-Mette Hjalager og Thomas Theis Nielsen 44 Anmeldelse: Kriser og kamp i New York Gisle Løkken 46 Anmeldelse: Cyklen - brug og branding Charlotte Odgaard Sjælland 49 FABstof 1

4 Leder 2 DET UUNDGÅELIGE? Det er rigtig mange år siden, hvis nogen sinde, at Byplanlaboratoriet har været så synlig i medierne. I aviser, i nyheder i radioprogrammer og i TV programmer -. Telefonerne kimede og journalister og fotografer fandt ind i Nørregade, hvor Byplanlaboratotiet bor i en gammel lejlighed. Anledningen var at Byplanlaboratoriet i en rapport for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tillod sig, at præsentere fire scenarier for Skrumpelev, hvoraf det ene hed nedrivning. Det rørte ved næsten lige så mange følelser, som da giraffen Marius i ZOO blev slået ihjel. Rive huse ned og slå dyr ihjel det sætter følelser i gang. Det var en fryd at høre Dansk Byplanlaboratorium nævnt så mange gange, selvom de fleste af journalisterne skulle tage tilløb til det mærkelige navn, d a n s k b y p l a n l a bo ra to rium - som de aldrig havde hørt før. Med en forholdsvis lille og enkel rapport, som Ellen Højgaard skriver om her i blader, lykkedes det i den grad at sætte en debat i gang og det var også det, der var meningen. Reaktionerne kom fra alle sider, og der var ramaskrig fra blandt andet Venstre og Enhedslisten, fra Landsforeningen, Landsbyer i Danmark og fra velfungerende landsbyer, som bestemt ikke ville lukkes. Og der var mange der spurgte, Kan man lukke en landsby? Men hvordan bruger man en storm i et glas vand? For som Kristian Larsen og Bent Johannsen skriver inde i bladet, så er det, at helt små landsbyer skrumper kun en lille del af problemet. En større udfordring end vejkantsbyen Skrumpelev er der nok for de kommuner, som har mange tomme bygninger spredt udover hele kommunen. Det kræver entreprenørskab, faglighed og fantasi at takle det og prioritere sin indsats, for de 400 millioner, som staten har afsat til forskønnelse og oprydning kan kunne dække en brøkdel af behovet. På landsplan regner man med, at der er omkring tomme ejendomme, og SBI skønner, at det vil koste omkring 6 milliarder kroner at få revet alle forfaldne bygninger ned over hele landet. Strukturreformen i 2007 da 271 kommuner blev til 98 var med til at styrke de største byer og svække de mindste. Spørgsmålet er om strukturreformen blot har forceret det uundgåelige. Men hvis man på forhånd agerer i forhold til at en udvikling er uundgåelig, så skal det nok blive virkelighed. Når man er midt i en udvikling, som langt overvejende ser ud til at gå i én retning, så begynder alle at trække i den retning for at være på forkant eller for i det mindste ikke at være bagstræberisk eller urealistisk. Ewers Pakhus i Sønderborg. Bygningen er i jugendstil fra begyndelsen af tallet tegnet af marinearkitekt Fink. Det er uambitiøst, at man stadig ikke har kunnet beslutte sig for at bevare bygningen. (se også forsidebilledet)

5 Da industrien i 50 erne rykkede fra øst til vest og København var i krise, handlede al planlægning ud fra den logik. Ingen kunne forudse den omvendte bevægelse, som kom på grund af den teknologiske udvikling. Spørgsmålet er så om den omsiggribende centralisering inden for alle områder nu er svaret på alt? Der er nok ingen tvivl om at Skrumpelev forsvinder, med eller uden planlægning med eller uden økonomisk støtte. Men hvad med alle de sunde landsbyer, som både rummer ildsjæle og kulturarv, og hvad med de større provinsbyer, som skranter? Lad falde hvad ikke kan stå, men pas på alle de fantastiske steder og bygninger, der findes overalt i landet uanset, om de må hvile lidt på laurbærrene. Måske de kan få en renæssance, når vi opdager nye måder at bruge dem på. Uambitiøse beslutninger truer trængte kommuner mere end den uundgåelige udvikling affødt af globaliseringen. Vibeke Meyling 3

6 4 Af Skrumpelev Ellen Højgaard Jensen scenarier Scenarie 1: Lade stå til 4 Scenarie 1: Lade stå til Mange huse forlades og står tomme. Enkelte nedrives af kommunen

7 til Bornholm Syddjurs Holsterbro Favrskov Silkeborg Herning Århus Skanderborg Ringkøbing-Skjern Halsnæs Ikast-Brande Odder Horsens Odsherred Samsø Billund Gribskov Helsingør Fredensborg Hillerød Hørsholm Frederikssund Hedensted Vejle Varde Holbæk Kalundborg Allerød Lejre Rudersdal Fredericia Nordfyn Vejen Esbjerg Fanø Kolding Middelfart Sorø Ringsted Kerteminde Odense Gladsaxe Gentofte Herlev Faxe Næstved Nyborg Ballerup København Rødovre Albertslund Frederiksberg Glostrup Faaborg Midtfyn Hjørring Hjørring Svendborg Tønder Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Stevns Slagelse Assens Haderslev Køge By-, bolig- og landdistriktsministerietaabenraa har Sønderborg Brønderslev bedt Dansk Byplanlaboratorium om at Ærø se på de landsbyer, der har det allersværest. I denne artikel præsenterer vi fireaalborg Thisted scenarier for landsbyer, der på længere Thisted sigt vil miste befolkningstalvesthimmerland og måske Morsø helt forsvinde. Morsø Roskilde Ishøj Brøndby Hvidovre Vallensbæk Tårnby Frederikshavn Læsø Jammerbugt Høje Taarstrup Vordingborg Frederikshavn Dragør Greve Læsø Guldborgsund Brønderslev Langeland Lolland Solrød Jammerbugt Aalborg Rebild Vesthimmerland Anholt Mariagerfjord Rebild Mariagerfjord Skive Anholt Skive Randers Overflødige ejendomme Lemvig Norddjurs Randers Struer Lemvig Norddjurs Struer Der er ca ubeboede boliger i Danmark, Syddjurs Holsterbro Favrskov Syddjurs Holsterbro og i enkelte kommuner er det mere end 20% af Favrskov Silkeborg Herning Silkeborg boligerne, der står tomme. Nogle af dem er under Århus Herning Gribskov Århus renovering eller vil hurtigt blive solgt, men i enskanderborg ny Helsingør Ringkøbing-Skjern Fredensborg Skanderborg Ringkøbing-Skjern Hillerød Ikast-Brande rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut skønodder Horsens Hørsholm Ikast-Brande Odder Horsens nes det, at der er boliger, der bør rives ned. Odsherred Frederikssund Derfor er der behov for, at det officielle Danmark Hedensted Vejle Billund Hedensted Varde Vejle Billund Holbæk Kalundborg anerkender udfordringen og erkender, at der er Lejre Varde Fredericia behov for en national indsats. På samme måde Nordfyn Fredericia Ringsted Køge Nordfyn Kerteminde Middelfart som man i 90 erne gjorde en stor indsats for at Kolding Kerteminde Middelfart Odense Fanø Kolding Slagelse Odense byforny de store byer, der dengang led under dår- Assens Fanø Faxe Næstved Nyborg Assens Haderslev lig økonomi og boliger i ringe stand. Dengang var Nyborg Faaborg Midtfyn Haderslev Faaborg Midtfyn der i de Københavnske baggårde mange forfaldne Svendborg Vordingborg Svendborg boliger, der blev revet ned.tønder I stedet blev der satset Tønder Aabenraa Sønderborg på de bedste og bedst beliggende ejendomme. På Aabenraa Sønderborg Guldborgsund Ærø Langeland samme måde bør man rive ned i nogle landsbyer Lolland Ærø Langeland og satse på at byforny der, hvor der faktisk er en Over 20 % fremtid. Når der er boligområder, der falder ud % af markedet, så må det offentlige træde til med 5-10 % planlægning. 0-5 % af alle boliger i kommunen Viborg Viborg Bornholm Bornholm Halsnæs Halsnæs Gribskov Helsingør Fredensborg Hillerød Hørsholm Samsø Odsherred Samsø Frederikssund Allerød Holbæk Kalundborg Sorø Sorø Egedal Vejen Vejen Esbjerg Esbjerg Allerede i 2008, da vi var med til at forny byfornyelsesloven sammen med Statens byggeforsknings- Lejre Rudersdal Allerød Furesø Lyngby-Taarbæk Ringsted Stevns Fure Køge Gladsaxe Gentofte Herlev Egedal Stevns Ballerup København Faxe Rødovre Albertslund Næstved Frederiksberg Glostrup Slagelse Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Vordingborg Balle Albert Høje Taarstrup Roskilde Høje Taarstrup Tårnby Dragør Roskilde Ishøj Greve Greve Solrød Lolland Guldborgsund Solrød Ubeboede boliger. Der er ubeboede boliger i hele landet. Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at der er boliger, der bør rives ned. 5 Va

8 6 Lokalcenterkøbing. Nærmeste skole, ældrecenter, borgerservice osv Bosætningslandsbyen. Forsamlingshus 5 km Skrumpelev Turismelandsbyen. Benzintank og kioskudsalg Turistattraktion Skrumpelevs omgivelser og nabobyer i 2014 institut, var hovedkonklusionen, at byfornyelsen var flyttet på landet. Vi har taget problemstillingen op, og i løbet af 2013 har vi i Byplanlaboratoriet samarbejdet med 7 engagerede kommuner (Vordingborg, Mariagerfjord, Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Morsø, Lemvig og Lolland) om at opstille scenarier for landsbyer under pres. Introduktion til modellandsbyen Skrumpelev Hvordan skrumper man så rent faktisk en landsby? Det er det centrale spørgsmål i projekt Nye planer for Skrumpelev, hvor vi har fokuseret på muligheder og barrierer for at skrumpe en landsby. I løbet af projektet viste det sig, at en særlig landsbytype sprang i øjnene. Det er rækkebyen, der er opstået langs en vej. Husene ligger tæt ved hinanden og tæt på vejen. Denne landsbytype har to væsentlige problemer. Det ene problem er, at husene i vejkanten ofte er uattraktive og usælgelige. Dem, der ønsker at flytte på landet søger herlighedsværdier i god afstand fra en støjende og trafikbelastet vej. Det andet problem er, at vejkantsbyernes forfald bliver meget synligt for de forbipasserende indbyggere og turister. Derfor blev modellandsbyen Skrumpelev en vejkantsby. Skrumpelevs størrelse og karakteristika At skrumpe og afvikle landsbyer er et meget ømtåleligt emne, både i den politiske og folkelige debat. Det er nok blandt andet derfor, at ingen kommuner til dato har sat navn og lokalitet på en landsby, der skal skrumpe. For alligevel at tage fat på emnet på en meget konkret facon, valgte vi i projektet at arbejde med en modellandsby: Skrumpelev. Skrumpelev er både en fysisk model og en socioøkonomisk, demografisk profil. Landsbyens profil er opstået i dialog med planlæggere Modellandsbyen Skrumpelev under kærlig behandling. fra de 7 kommuner og den rummer derfor genkendelige træk fra landsbyer fra hele landet. Skrumpelev repræsenterer en vejkantsby med 150 indbyggere fordelt på 129 ejendomme, hvoraf de tyve står tomme i dag. Indbyggerne er kendetegnet ved at have forholdsvis lave indkomster, en del er kontakthjælpsmodtagere og en stor del er efterlønnere og pensionister. Landsbyen har et begrænset lokalt erhvervsliv som i 2014 består af en håndværker, en hjemmefrisør, en mekaniker og en hjemmearbejdsplads. Der er desuden en større middelalderkirke, en kornsilo og et forsamlingshus, som kommunen yder tilskud til. Skrumpelev ligger 15 km fra Lokalcenterkøbing, som er en mindre provinsby, hvor der er kommunale og private servicetilbud som børnehave, skole, plejecenter og supermarkeder. Samtidig ligger Skrumpelev som nabo til to mindre landsbyer, der hver især har potentiale for bosætning og turisme. Skrumpelev er som sagt en vejkantsby, og på begge sider af landevejen ligger der en række små, ofte sammenbyggede byhuse. Mange af dem er tidligere butikslokaler med store vinduer ud mod vejen. De ligger på små matrikler og husene er utidsvarende. Samtidig giver trafikbelastningen store problemer med støj. Omkring kirken, der ligger på en bakke, er der nogle ældre huse af god kvalitet. De ligger med god udsigt og trukket tilbage fra vejen. Terrænet skråner væk fra kirken og i den modsatte ende af byen løber en å forbi landsbyen. Skrumpelev har også en mindre parcelhusudstykning fra 70 erne og 8 ældreboliger. De 4 scenarier Med et enkelt greb introducerer vores rapport 4 scenarier med konkrete historier, tidslinje og

9 fysik. Hvert scenarie er forsynet med kommentarer om, hvor realistisk det er i forhold til dagens lovgivning. Vi har et perspektiv på 20 år. Det er vigtigt at holde fast i det lange perspektiv, da der er tale om komplicerede processer, både fysisk, økonomisk og følelsesmæssigt. 1 2 Lade stå til I det første scenarie lader man stå til. Skrumpelev bliver ladt i fred de næste 20 år. I dette scenarie er de kommunale serviceudgifter fortrinsvis forbundet med den `mertid`, det tager for servicepersonale at køre ud til Skrumpelev fra provinsbyen 15. km væk. Altså køretid for f.eks. skolebus, hjemmehjælp, hjemmesygepeljerske og skraldemand. Hertil kommer udgifter til boligstøtte og varmehjælp samt tomgangsdrift af tomme ældreboliger og vedligehold af offentlige veje. Af de oprinde- lige 150 indbyggere er der i tilbage og børnetallet er faldet fra 50 til 19. Indbyggerne er fordelt på ca. 80 ejendomme, mens ca. 35 huse står tomme. Kommunen har nedrevet nogle af de allerværste ruiner. Nedrivningerne foregår spredt, efterhånden som man kan lave frivillige aftaler. Der er huller i husrækken og landsbyens struktur smuldrer gradvist. De sidste indbyggere føler sig stavnsbundet, da det er umuligt at sælge. Total afvikling Det andet scenarie er kendetegnet ved at kommunen genhuser indbyggerne, opkøber og nedriver alle ejendommene, mens jorden langsomt sælges fra til landbrug. I scenariet er der store engangsudgifter forbundet med genhusning af indbyggerne og køb og nedrivning af ejendomme. Men kommunens serviceudgifter bliver lavere Scenarie 2: Total afvikling Scenarie 2: Total afvikling Kun kirken står tilbage og viser at der engang var en landsby 7

10 i takt med at indbyggerne flytter ind til provinsbyen. Processen bliver drevet af kommunen. Det kræver en stor politisk enighed og et omfattende samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, særligt socialforvaltning og plan- og byggeforvaltning skal koordinere deres indsatser og bruge mange ressourcer på opsøgende arbejde. Nogle af indbyggerne vil i sidste ende kunne blive flyttet mod deres vilje. Det er nødvendigt at bruge ekspropriation på en måde, som det ikke er muligt i dag. 3 4 Udtynding I dette scenarie er der foregået en kraftig udtynding i ejendommene langs vejen. Der er ca. 50 indbyggere tilbage, som bor i de 20 huse, der er tilbage i parcelhuskvarteret og overfor kirkebakken. Landsbyens borgere har selv henvendt sig til kommunen, som er gearet til at gribe deres energi og innovationskraft. Langs landevejen er der opstået en grønning, hvor beboernes fårelaug holder får, hvor børnene leger på legepladsen og hvor alle mødes til Sct. Hans. Langs vejen er der plantet fritstående træer på de tomme grunde. Kommunen har opkøbt alle ejendommene på hovedgaden og dårlige ejendomme andre steder. Kun de bedste enklaver bliver tilbage. I scenariet bliver der gradvist færre indbyggere, men de vil fortsat have behov for service, selvom de i høj grad er indstillet på selv at give en hånd med. Udflytning Det fjerde scenarie ligner det tredje, da kommunen køber og river en stor del af de dårlige ejendomme ned. Der er også 50 indbyggere og 20 huse tilbage. De ligger dog mere spredt end Scenarie 3: Udtynding 8 Scenarie 3: Udtynding To velfungerende enklaver bliver bevaret

11 i udtyndingscenariet og scenarierne adskiller sig ved at der her gives tilladelse til at byggeretter og boliger flytter væk fra vejen og ud i landskabet. Fysikken bliver en smule rodet, da vi må formode, at der vil ligge småejendomme tilbage ved vejen og mange overkørsler og udsigtsejendomme spredt i landskabet. Der er ikke længere tale om en landsby med en klar struktur. I dag er det ikke muligt at flytte byggeretterne op på bakkerne og væk fra landsbyens hovedfærdselsåre. Det vil blive opfattet som første skridt i en byspredning. Dilemmaer og overvejelser Det er omdannelse af historiske dimensioner, som vi står overfor. Som gode planlæggere kan vi naturligvis ikke anbefale, at man bare lader stå til. Vi mener, at der skal strategisk planlægning til. Allerede i dag er der mulighed for statslige tilskud til nedrivninger, og der er også eksempler på at stærke landsbyer kan tage sagen i egen hånd. Men mange steder er det lade stå til scenariet, der er virkeligheden. Det skyldes økonomiske, lovgivningsmæssige og psykologiske barrierer. Men hvad er der så galt i at lade stå til kunne man spørge? Først og fremmest er der den sociale vinkel. Mange ældre vil blive stavnsbundet i landsbyer, hvor der bliver længere og længere til naboen. De skal hjælpes videre og ind til provinsbyerne, hvor der ofte står en bedre boligmasse parat. Så er der den økonomiske vinkel. Det koster at rive ned, men det koster også at lade stå til. I dette projekt har vi vist, at der er en del udgifter til kørsel, men på det samfundsøkonomiske plan vil det også koste dyrt, hvis man ikke prioriterer nogle landsbyer frem for andre. Scenarie 4: Udflytning ret Scenarie 4: Udflytning Husene ligger spredt i landskabet 9

12 Skrumpelev har en fremtid. Personligt tror jeg mest på udtyndingsscenariet. Men også her er der snubletråde. Eksproprieringsreglerne er meget stramme, hvilket betyder, at enkelthuse kan ligge meget længe. Men jeg tror på den anden side, at man skal begynde processen og støtte de personer, der er stavnsbundet til at finde løsninger. En del af de deltagende kommuner ser flere perspektiver i udflytningsscenariet, da der ikke er ekspropiation, men en tro på markedet og på at forbedre udbuddet. Men også her er der lovgiv- ningsmæssige barrierer. Der er ingen lette løsninger. Vi rører ved to meget væsentlige principper i vores planlægning, nemlig den ukrænkelige ejendomsret og opretholdelse af grænsen mellem by og land. Jeg tror, at vi kan komme nærmere nogle konkrete løsninger ved afprøve udtyndingsscenariet i praksis og se hvor langt vi kan komme af frivillighedens vej. Og selv om kommunerne har det dårligt med at sige send flere penge, så er der faktisk også behov for det. Det er som sagt en opgave af historiske dimensioner, vi står overfor. Uanset hvad vi gør, så vil Danmarkskortet forandre sig. Vi håber at de fire scenarier kan bidrage til den væsentlige debat om vores fælles ønsker og visioner for det gode liv på landet. Ellen Højgaard Jensen. Direktør i Dansk Byplanlaboratorium. Læs mere om de 4 scenarier og 4 personer, der bebor dem i 2034 i det samlede notat på Jeg elsker at vise huset frem til familie, venner og kollegaer fra byen. Entreprenør og hobbyvinavler Ole Madsen Gæt, hvem der bor hvor i 2034? Helst vil jeg ind til byen og tættere på mine børnebørn. Men hvordan skal jeg komme herfra? Pensioneret frisør Annie Jensen Der er masser af aktivitet og sammenhold her. Vi passer på hinanden og hjælper hinanden. Mette Sørensen, kommunalt ansat Man kan ikke drive et moderne landbrug i et landskab, hvor der er en landsby, hver gang vejen slår et knæk. Landmand Søren Hansen 10

13 SYMPTOMBEHANDLIG SKRUMPELEV eller HELBREDELSE? Skrumpelev er som bysamfund atypisk, men problemet er generelt. Udviklingen, der er drevet af både teknologi og politik, medfører, at de mest udsatte, de tyndest befolkede områder, affolkes. At helt små landsbyer skrumper er dog kun en lille del af problemet. Af Kristian Larsen og Bent Johannsen Vejkantsbyer Dansk Byplanlaboratorium har udgivet Vejkantsdanmarks fremtid - fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev. Med 150 indbyggere som udgangspunkt og med 15 kilometer til nærmeste indkøbsmulighed er der ikke mange muligheder for et vejkantssamfunds overlevelse. Men som det skrives, er der tale om en karikatur. Der er ingen tvivl om, at der er mange bebyggelser, der er i en kritisk situation, men det er næppe muligt at opstille en standardløsning, som kan anvendes overalt. Mange ting spiller ind. Afstand til nærmeste større bysamfund er en af de vigtigste, men også infrastruktur, bebyggelse, landskab, placering, afstand til arbejdspladser, nærmeste indkøbsmulighed og øvrig service er af altafgørende betydning. Skrumpelev har mistet alt; skolen, brugsen og postindleveringen. Det eneste der står tilbage er kirken, der nok må dele præst, kordegn og menighedsråd med flere andre kirker. Investeringer Investeringer, offentlige eller private har meget stor betydning for både egnsudvikling og udviklingen på lokalt plan. Der er lang tradition for gennem statslige investeringer at skaffe beskæftigelse i områder med stor arbejdsløshed. En meget anvendt metode har været at investere i store trafikanlæg, primært vejanlæg. Et af resultaterne er at fx Vestjylland har både Danmarks bedsteog mindst befærdede veje. Men metoden er ikke holdbar. Når vejen er færdig forsvinder arbejdspladserne. Små investeringer - små problemer. Store investeringer - store problemer Jo større investering, des større tømmermænd, når arbejdet er afsluttet. Lolland er et godt eksempel på denne problemstilling. Her er trafikanlægget det mere end tvivlsomme Femern Bælt projekt til 50 milliarder kroner. Det skal udføres?af en arbejdsstyrke på mand og tiljubles derfor af Lolland Kommune. Sammen med nabokommunen Guldborgsund har Lolland nemlig mistet eller 14 % af sine indbyggere igennem de sidste 20 år. Men desværre kan lokalområdet langt fra levere den nødvendige kvalificerede arbejdsstyrke, så den må komme langvejs fra. Det er urealistisk at forestille sig, at problemet kan løses gennem pendling. Der er mere end hundrede kilometer til de nærmeste større befolkningskoncentrationer. Altså må der opføres midlertidige boliger med tilhørende infrastruktur i form af veje, vandforsyning, vandafledning, renseanlæg, elforsyning med mere. Når arbejdet er forbi bliver alle disse anlæg forvandlede fra at være en ressource til at blive en belastning, som lægges oven i de øvrige, der blandt andet består i både tomme og kondemneringsmodne huse. Huspriserne i Lolland Kommune er da også de laveste i landet og hele området er statistisk set et stort Skrumpelevland. En marginalt hurtigere forbindelse til det kontinentale marked vil næppe få mange nye erhverv til at strømme til. Den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for, har for længst forladt området. Man behøver bare at nævne Nakskov Skibsværft, B&W- Holeby og Vestas. 11

14 Hvis udviklingen skal standses eller sågar vendes, er det helt andre initiativer og investeringer, der skal til end den urentable faste forbindelse til Puttgarden. Lovgivning Som tidligere nævnt er det ikke bare den teknologiske udvikling, der er skyld i affolkningen. Lovgivningsmagten har hjulpet godt til, på trods af idelige forsikringer om det modsatte. Til eksempel skyldes faldet af beskæftigede i landbrugssektoren ikke udelukkende de teknologiske fremskridt. I nok så høj grad har lovgivningen, under kraftig indflydelse fra landbrugslobbyen, begunstiget sammenlægningen af landbrugsejendomme. Hvis man fratrækker hobbybrugene er den gennemsnitlige størrelse på en landbrugsbedrift nu på mere end 100 ha, hvilket er meget langt over hvad man i øvrigt kender i EU. Bedrifternes størrelse afspejler sig også i svinebesætningerne, som i gennemsnit nu er på knap 3000 dyr. Behovet for arbejdskraft er kraftigt reduceret, men til gengæld er både gæld og svineri vokset kraftigt. Strukturreformen kvæler både småkøbstad og Skrumpelev Strukturreformen fra 2007 har heller ikke gavnet livet på landet. For det første har det drastiske fald i antallet af kommuner bevirket, at afstanden til de kommunale forvaltninger er blevet større, fordi de sammenlagte kommuner så vidt muligt koncentrerer administrationen et enkelt sted. Kommunerne beskæftiger sig ikke med egnsudvikling, så rådhuset bliver derfor med alle sine arbejdspladser anbragt i kommunens største by. Det betyder at denne by styrkes, men samtidig svækkes alle kommunens øvrige bysamfund. En anden væsentlig og medfølgende faktor er skolesammenlægninger. Der er intet i lovgivningen, der fremmer bevarelsen af de mindre skoler, tvært imod. Folkeskolelovens mulighed for at vælge forskellige fagkombinationer i de ældste klasser, gør det fristende at slå skolerne sammen til store enheder i de større byer. Byplanlaboratoriets publikation beskriver problemerne ved en meget lille bebyggelse, men problemerne for de lidt større bysamfund er ingenlunde mindre, snarere tværtimod. Også her har lovgivningen hjulpet med til at forøge problemerne i stedet for at mindske dem. Megastore nye butikscentre opsuger, med loven i ryggen, en meget stor del af detailhandlen og undergraver butikkerne i de overflødiggjorte mindre købstæder og stationsbyer. Butiksdøden florerer, og de der ikke har bil lades i stikken. I den gamle købstad Stubbekøbing kan man nu ikke længere købe herretøj og i Rødbys hovedgade domineres gadebilledet af blændede butiksruder. Midler til at vende udviklingen Kan udviklingen mod affolkning bremses eller endda vendes? Måske, men det kræver at den politiske vilje er til stede. Det er helt legalt at vognmændene og svinefabrikanterne slås for deres interesser, men politikerne i Folketinget er der for at varetage landets vel. De har pligten til at modstå lobbyisternes pres. Tandpastaen kan måske alligevel presses tilbage i tuben. Man kan begynde med at slå bremsen i. Der er butiksareal nok i Danmark. Eller rettere der er snarere for meget. Så man kan uden skade holde op med at give tilladelse til megabutikscentre. Ellers kan selv vores store byer ende som Dallas, Texas, hvor downtown er blottet for butikker og al handel er koncentreret i og omkring Walmart nogle kilometer uden for centrum. Men lad os se på et dansk eksempel til skræk og advarsel, som kunne være undgået bare med lidt rettidig omhu. Frederikssund, som denne artikels fotografier kommer fra, har i nyeste tid gennemgået en voldsom 12 Tomme butikker i Frederikssund

15 omkalfatring af butiksstrukturen. Store dele af det gamle handelscenter er flyttet, trukket væk pga. anlægget af et megabutikscenter i bykernens udkant overfor S-togsstationen. Konsekvensen har været, at hovedparten af det gamle handelsstrøg nu ligger øde hen. Ja det ser nærmest værre ud end i Lollands nødstedte Rødby, og det på trods af at Frederikssund er et bysamfund i vækst som forstad til København. Men her er synderen ikke, som på Lolland, hverken folketing, regering eller landbrugslobby men kun byens egen kommunalbestyrelse, der med byplanbestemmelser har banet vejen for både megacenter og tomme butikker. Byplanbestemmelserne forhindrer også en anden anvendelse af de tomme butikker, for eksempel i form af boliger. Sikkert i den bedste mening har man for at sikre butiksstrøget fastlåst butiksanvendelsen, men desværre døde butikkerne alligevel. Her er løsningen imidlertid langt enklere end på Lolland. Med et kommuneplantillæg og en bevarende lokalplan kan man på engang fjerne butikstvangen og samtidig sikre gadebilledet. Resten af arbejdet vil blive udført via private midler pga. områdets beliggenhed ved havn og fjord, samt ikke mindst byens nærhed til København. Alt centraliseres Centraliseringen gælder på alle områder. Et af problemerne i forbindelse med regionernes overenskomst med de praktiserende læger, var vanskelighederne med at skaffe læger til de tyndt befolkede egne. Også her vil økonomiske incitamenter virke. På sundhedsområdet har man valgt en standardløsning for sygehusvæsnet, som helt ser bort fra, at der i bogstaveligste forstand er en verden til forskel på Nordsjælland og Vestjylland. Centralsygehusene skal afvikles og erstattes af supersygehuse som det ny ved Gødstrup, der angiveligt skal kunne klare alle opgaver. Men dette er en illusion, hvilket da også fremgår af den ekspertrapport: Regionernes investerings- og sygehusplaner screening og vurdering, som udkom i Ekspertpanelet arbejdede med bundet mandat. Strukturen var ikke til diskussion. Det var kun gennemførelsen, panelet skulle beskæftige sig med. Danmark befolkning er for lille, til at alle specialer kan spredes på mange sygehuse. Skandalerne med den forcerede oprettelse af hjertekirurgi i Århus og den store dødelighed blandt brystkræftpatienter i Roskilde synes glemt. Mens fordelene ved supersygehusene er tvivlsomme, er det til gengæld let at få øje på ulemperne. Afstandene til sygehusene bliver længere både for patienter og pårørende, og det sammen gælder for ambulancekørsel. Hvis centralsygehusene nedlægges, mister deres hjembyer ikke bare sygehuset, men også alt det personale der er tilknyttet, og det lokale erhvervsliv bliver ramt af faldende omsætning. Dødsspiralen accelererer. Den specielle danske apotekerordning, der pålægger Apotekerforeningen ansvaret for, at der er apoteker også i de mindre byer, er under angreb. Området risikerer at blive liberaliseret, med det sikre resultat at mange små apoteker må lukke med tab af arbejdspladser og befolkning til følge. Finansiering På det økonomiske område har der udviklet sig en besynderlig kultur. I stedet for at betragte statens indkomster og udgifter under et, er det kommet på mode at henføre specifikke udgifter til bestemte indtægtskilder. Dette er fuldstændig grotesk. Et givet projekts relevans kan jo ikke afgøres af udbyttet af en bestemt afgift. Når der, som det har vist sig, er behov for en ny Storstrømsbro, kan man ikke med fornuften i behold gøre opførelsen afhængig af politisk spilfægteri i Folketinget. Broen er, i modsætning til den faste forbindelse over Femern Bælt et afgørende element i Danmarks infrastruktur. Produktivitetskommissionen giver op på forhånd Når dette er sagt og ment, skal det påpeges, at blandt andre Produktivitetskommissionen peger på en række urentable infrastrukturanlæg, men med den opgivende bemærkning, at de jo er politisk vedtagne. Underforstået at når tilstrækkeligt mange politikere på grund af manglende forståelse eller for at hyppe egne kartofler har vedtaget noget, som ud fra en rationel betragtning er komplet uforståeligt, er det umuligt at ændre. I modsætning til ekspertpanelet for sygehusene har Produktivitetskommissionen ikke et bundet mandat, så den har ingen undskyldning for at udøve selvcensur. Om dens forslag er gennemførlige eller ej, er det politikernes ansvar at afgøre. Eksperter skal ikke drive politik. Afsluttende bemærkninger Grundlaget for det foranstående har været den antagelse, at regering og Folketing har et oprigtigt ønske om at standse affolkningen og helst vende udviklingen. Det er bekendt, at det, især for de højere uddannede, ikke kun er lønnen, der er bestemmende for valg af bopæl. Adgangen til service, sundhedsydelser, uddannelse og kulturelle tilbud vejer tungt. 13

16 Hvis det er intentionen, at styrke de truede områder, skal der bruges penge. Ikke til motorveje og broer der kun skaber kortvarig beskæftigelse for et begrænset antal personer, men til små skoler, kort afstand til læge, apotek og sygehus og ved at gøre de kulturelle tilbud let tilgængelige. Egnsudviklingsstøtte til mennesker og ikke til mursten Den enkle metode til at opnå dette er at bruge penge. Det skal være økonomisk tillokkende for lægen, tandlægen, fysioterapeuten og apotekeren at slå sig ned i små byer med både bibliotek og postindlevering. Er der ikke politisk vilje til at gennemføre disse ting, må man acceptere at problemet Skrumpelev hører til de absolut mindste. Denne opgave kan ikke løses ved brug af regneark i Finansministeriet. Der må nedsættes et bredt sammensat hurtigt arbejdende udvalg med repræsentanter for de truede områder og de erhverv, der vil blive berørt. Udvalget skal have til opgave at undersøge den samlede samfundsmæssige betydning af de forslag der kommer frem. Det handler ikke udelukkende om økonomi, men i nok så høj grad om kultur og samfundsstruktur. Hvad nu hvis? Hvis man ikke har den politiske vilje til at forsøge at vende udviklingen er hjælpepakker i form af trafikinvesteringer og istandsættelse af huse, som ingen vil bo i, at smide pengene ud af vinduet. Hvad der så skal blive af alle de overflødige bygninger bliver mest af alt et æstetisk spørgsmål. Plant Arkitektens Trøst op ad ruinerne. Skrumpelev forsvinder, med eller uden aktiv dødshjælp. Om forfatterne Kristian Larsen er tidligere byplankonsulent og lektor i byplanlægning på DTU. Bent Johannsen er rådgivende ingeniør og tidligere byrådsmedlem i Albertslund Kommune. En indsats på tværs af autoriteter, institutioner og sognegrænser På den anden side er det en kompliceret opgave, hvis udviklingen skal bremses eller vendes. 14 En tom Fakta midt i Frederikssund

17 & GRÆSRØDDER BEVARING Kan bevaringsarbejdet styrkes ved tættere samarbejde med græsrødderne? Erfaringer fra bevaringsforeningerne i Vordingborg Kommune. Af Erik Büchert Et stigende pres på kommunerne Planforvaltningernes arbejde med bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er øget i de senere år, med udpegning af kulturmiljøer, indarbejdelse af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanerne, og i mange kommuner også med et stigende antal bevarende lokalplaner. Det er en positiv tendens, fordi planlægningstilgangen giver større helhed i bevaringsindsatsen end man kan opnå, hvis man alene arbejder på enkeltbygnings-niveau. Men ressourcerne til disse opgaver har svært ved at følge med behovet. Det er vanskeligt at få tid til at udarbejde de nødvendige bevaringsplaner, for ikke at tale om supplerende SAVE-registreringer, der er meget arbejdskrævende.. Denne artikel belyser problematikken, som den opleves fra græsrodsside i Vordingborg Kommune. Der vil blive formuleret en række ønsker til kommunernes varetagelse af bevaringsplanopgaver - med det positive udgangspunkt, at samarbejdet mellem kommune og græsrødder i Vordingborg fundamentalt er godt. En god byplan kan godt tåle et dårligt hus men selv det bedste hus kan ikke tåle en dårlig byplan Bjørn Nørgaard, tidl. formand for Det Særlige Bygningssyn Vinkel og sted Først et par ord om artiklens synsvinkel og lokalitet. Jeg er byplanarkitekt af uddannelse, og har arbejdet med undervisning og forskning, har været leder af en lokal udviklingsorganisation og privatansat konsulent. Jeg har hverken som kommunalt ansat eller som konsulent arbejdet dybtgående med bevaringsopgaver, men jeg er næstformand i den lokale bevaringsforening. Jeg skriver ikke denne artikel som bevaringsspecialist, men som lokal bevaringsgræsrod. Vordingborg Kommune har ca indbyggere og en heterogen bystruktur med 3 mindre købstæder Præstø, Stege (på Møn) og Vordingborg. Over halvdelen af befolkningen bor i landdistrikterne. Kommunen har i de forløbne år på mange måder prioriteret bevaring af bygningskulturarven. Kommunen blev i 2008 udnævnt til Kulturarvskommune, og har siden gennemført en række planlægnings- og byudviklingsinitiativer, hvor kulturarven har været i fokus. Bevaringsgræsrødderne Bevaringsgræsrødderne i Vordingborg er organise- 15

18 ret i 3 bevaringsforeninger - én for hver af de tre gamle købstadskommuner. Samarbejdet mellem kommunen og bevaringsforeningerne er generelt godt. Foreningernes koordinationsudvalg holder sine møder på rådhuset, med ad hoc deltagelse af forvaltningsfolk. Vi samarbejder med kommunen om Skilte- og Facaderåd og den kommunale bygningspræmieringsordning. Kommunen støtter foreningernes årlige arrangement under Bygningskulturens Dag, og vi hjælper kommunen med SAVE-registreringer i de dele af kommunen, hvor en sådan registrering mangler. Save-registreringer med frivillige I Vordingborg har 3 af de 4 gamle kommuner udarbejdet Kommune- eller Kulturarvsatlas. Den fjerde, gl. Langebæk Kommune havde ikke. Det var af flere grunde ønskværdigt at få et ensartet SAVE registreringsgrundlag for hele kommunen, men Vordingborg Kommune havde hverken medarbejderkapacitet eller penge til eksterne konsulenter til at løse opgaven. Bevaringsforeningerne tilbød at hjælpe med gennemførelse af de manglende SAVE-registreringer. Kommunen tog mod tilbuddet, men var (selvfølgelig) bekymret for den faglige kvalitet. Løsningen blev, at kommunen støtter bevaringsforeningerne i registreringsarbejdet på flere måder: Registreringsholdene har gennemgået to endags kurser, ledet af Arne Høi, Center for Bygningsbevaring (Rådvad). Der er gennemført prøveregistreringer sammen med kommunens bevaringsmedarbejdere. Disse deltager også i løbende evalueringer og yder support til registreringsholdene. Da flere af bevaringsforeningerne har arkitekter som medlemmer, kunne registreringsholdene sammensættes med min. én arkitekt på hvert hold. Bygningskulturens Dag Bevaringsforeningerne i Vordingborg Kommune har som måske de eneste i landet? opretholdt den årlige event Bygningskulturens Dag, som ellers blev lukket af Kulturarvsstyrelsen for nogle år siden. Bygningskulturens Dag har til forskel fra afløseren Arkitekturens Dag den store pædagogiske styrke, at man kan belyse generelle bygningskulturelle problemstillinger via konkrete eksempler i eget lokalsamfund - direkte i folks egen hverdag. Bygningskulturens Dag afholdes første uge i oktober. Vi vælger hvert år et tema omhandlende noget, der generelt eller lokalt er oppe i tiden. I 2013 var det således sikring af bevaringsværdier i købstædernes bykerner, eksemplificeret ved den nye bymidteplan for Præstø og stilblade, udviklet til dette formål. Det samlede arrangement består af en foredragsaften (kombineret med prisuddeling i den kommunale bygningspræmieringsordning) og en guidet bustur den følgende søndag til relevante eksempler på årets tema rundt i kommunen. Der er stor tilslutning; som regel fylder vi en bus, men på enkelte ture har der været over 100 deltagere. Bevaringsværdige landsbyer Denne problematik var valgt som tema for Bygningskulturens Dag i Baggrunden er, at kommunen der i kommuneplanen har udpeget 125 kulturmiljøer umuligt kan nå at lave bevarende lokalplaner alle de steder, hvor man egentlig burde gøre det. Spørgsmålene var derfor: Hvilke andre værktøjer kan man bruge, og kan borgerne / bevaringsforeningerne hjælpe? Ét af de steder, vi besøgte på turen, var øen Nyord nordvest for Møn. Gårdene i Nyord By blev aldrig udflyttet under de store landboreformer i 1800-tallet. Øen har også en speciel erhvervshistorie, hvor nyordboerne ernærede sig både ved landbrug, fiskeri og lodseri. Disse ting har resulteret i en meget speciel og stærkt bevaringsværdig bygningskulturarv. Så speciel, at Nyord faktisk i 1973 var genstand for den (efter sigende) anden bevaringsplan i Danmarkshistorien. Planens forfatter Vibeke Dalgas var dengang landets eneste bevaringsplan-konsulent. I dag er hun gået på pension, men vi havde den store glæde, at hun deltog som med-guide i vores besøg på Nyord. 16

19 Man kan ikke lave en bevaringsplan så nøjagtig, at den ikke kan brydes af dem, der VIL finde huller. Lav robuste planer med vægt på hovedtræk i bebyggelsesstruktur og bygningskultur. Og så er det afgørende, at der er kompetent rådgivning på begge sider! Vibeke Dalgas, dansk bevaringsplanlægnings grand old woman Nyord byder på en enestående mulighed for, at vi nu, 40 år efter planens tilblivelse, kan vurdere langtidseffekterne af en bevaringsplan. Nyordplanen består denne eksamen med glans! Det bevaringsværdige landsbymiljø, der i starten af 1970 erne var stærkt truet af massive sommerhusudstykninger, er stort set bevaret intakt, og har kunnet holde til indpasning af en række nye huse og flere turistvirksomheder. bebyggelsesstrukturen og den lokale bygningsarv. William Houman, lokal guide, konkluderede: Det er faktisk den plan fra for fyrre år siden, som vi lever på i dag. Nyord er nemlig selv om øen kun har ca. 45 faste indbyggere et særdeles levende lokalsamfund, med et rigt foreningsliv og flere virksomheder. Såvel (fritids-)bosættere som virksomheder tiltrækkes af det autentiske, velbevarede bymiljø. Sikring af bevaringsværdier i landsbyer: Bevarende lokalplaner er det vigtigste instrument, men hvis man ikke har ressourcer til at lave alle de bevarende planer, der er brug for, bør man prioritere hvilke bevarende lokalplaner, det er vigtigst at lave, og i hvilken rækkefølge. Find desuden mere handy alternativer til bevarende lokalplaner: Udpeg kulturmiljøer, som forpligter kommunen til selv til at følge op. Indarbejd bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen, hvor SAVE-registreringerne bør vægte hensyn til det samlede landsbymiljø. Landsbyafgrænsninger kan i visse tilfælde støtte bevaringshensyn. De nye landsbyfornyelsesmidler kan anvendes til sikring af bevaringsværdier, hvis kommunen prioriterer dette formål - og ikke bare bruger pengene ud fra princippet: Lad os få revet så meget ned som muligt! Bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen Det var en stor dag i bevaringsforeningerne, da Vordingborg Kommunalbestyrelse i 2012 vedtog Kommuneplantillæg nr. 10 vedr. bevaringsværdige bygninger. Som for kulturmiljøerne gælder det, at optagelse af bevaringsværdige bygninger Undervejs gennem byen udspandt der sig en diskussion, om en bevaringsplan primært skal være restriktiv, eller om der gives andre virkemidler. Nyordplanen lægger ikke hovedvægten på detaljerede bevaringsbestemmelser, men snarere på Nye huse på Nyord ikke specielt trofaste overfor den lokale byggetradition, men alligevel passer de udmærket ind 17

20 Søndersognsvej før Søndersognsvej efter i kommuneplanen forpligter kommunen til at følge op på dette i den efterfølgende plan- og byggesagsadministration. Hovedlinjerne i det nye regelsæt er, at kommunen skal sikre bevaringsværdier i bygninger med SAVEværdi 1-3 gennem nedrivnings- og ombygningsforbud og evt. lokalplanlægning, medens bygninger med SAVE-værdi 4 skal søges sikret gennem information til og i dialog med ejerne. I forbindelse med vedtagelse af Kommuneplantillægget fik bevaringsforeningerne høringsret i sager om nedrivning af bygninger med SAVE-værdi 1-4. Og der blev åbnet op for, at bevaringsforeningerne kan tilbyde bevaringsejere hjælp med gode råd og praktisk assistance til at finde alternative løsninger. Nedrivningssager Bevaringsforeningerne har benyttet sig af den nye høringsret i en række tilfælde, heraf flere sager med nedrivningsansøgninger. Med det lidt frustrerende resultat, at vores høringssvar indtil nu ikke er blevet fulgt i et eneste tilfælde. Et par eksempler: I 2012 blev der søgt om nedrivningstilladelse til et hus i Svensmarke på Møn. Huset havde SAVEværdi 4, og var et vigtigt led i en karakteristisk og efter vores mening klart bevaringsværdig husrække langs Søndersognsvej ned mod Stege Nor. Huset var stærkt nedslidt, så vi skrev i vores indstilling, at kommunen hvis man ikke skønnede, at bevaring af huset var realistisk burde stille krav til det nye hus dimensioner, materialer og placering på grunden etc., så man derved kunne sikre den værdifulde sammenhæng i husrækken. Kommunens Plan- og Bygafdeling afgjorde imidlertid - på grundlag af en mangelfuld sagsfremstilling, der viste fotos af husets mindre harmoniske bagside, og ikke af husets bevaringsværdige facade mod vej og sammenhængen med nabohusene - at huset ikke var bevaringsværdigt, og udstedte en nedrivningstilladelse uden betingelser og/eller forhandlinger med ejeren. Resultatet blev alligevel udmærket, fordi bygherre og arkitekt på det nye hus var bevidste om bevaringsværdierne på stedet. Sagen er således en bekræftelse af citatet af Vibeke Dalgas det vigtigste er kompetent rådgivning på begge sider. Den blev i dette tilfælde ikke leveret af kommunen, men heldigvis af bygherren og hendes arkitekt. Men det var ikke kommunens fortjeneste, og sagen kunne være endt med et dårligt resultat. I 2013 søgte ejerne af Koster Færgegård, også på Møn, om nedrivningstilladelse til hovedhuset, som var uegnet til moderne boliger. Vi gik i vores høringssvar imod nedrivning, da bygningen er et meget synligt udtryk for kulturmiljøet omkring den tidligere færgefart mellem Møn og Sjælland, som er et helt centralt element i lokalsamfundets historie. Vi foreslog imidlertid samtidig da vi forstod ejernes ønske om en moderne bolig og måtte erkende, at huset ER svært at ombygge til moderne boligformål at man skulle tilbyde ejerne hjælp fra Indsatspuljen (ofte kaldet nedrivningspuljen ) til først at få udarbejdet et projekt for renovering af det eksisterende hus, og derefter evt. støtte til gennemførelse af en sådan renovering. 18

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere