Vi vil igen placere Danmark d6r, hvor vi hsrer hjemme: Pi forstepladsen. Vi vil tage ansvar i Europa. For vrkst og for en strerk europrisk stemme i

Transkript

1 Statsminister Helle Thorning-schmidts tale ved Folketingets flbning tirsdag den 4. oktober 20ll Det talte ord grelder Danmark har fiet en ny regering. En regering, der vil bruge det enestflende ved Danmark til at lafte vores samfund. Vores velfrrd, vores uddannelser, vores frllesskab. Vi skal trenke pi helheden, ikke pfl srrinteresser. Vi vil gennemfore en moderne helhedslosning. Hvor vi alle sammen bidrager solidarisk. Sa vi fbr rid til velfrerd. Vi vil igen placere Danmark d6r, hvor vi hsrer hjemme: Pi forstepladsen med grsnteknologi. Vi vil tage ansvar i verden. For fred og demokrati. Fra Afrika til Afghanistan. Vi vil tage ansvar i Europa. For vrkst og for en strerk europrisk stemme i verden. Vi vil tage ansvar herhjemme. For de fattigste, for de sirbare.

2 Vores arbejdsform er at involvere mange. Og bygge bro mellem uenigheder. For beslutninger truffet i frellesskab er de strerkeste beslutninger. Jeg vil genskabe det brede samarbejde. Vi er hele Danmarks regering. *** Jeg vil sige tingene, som de er: Det bliver ikke let. Vi skal arbejde hirdt. Vi skal trreffe sv&re valg. Regeringen tiltreder pi et vanskeligt tidspunlt. Danske virksomheder har mistet titusindvis afjob. Det er benhirdt for den, der stir uden arbejde. Det er svert for familien. Og det koster samfundet dyrt. Over hele landet stir boliger til salg i minedsvis. Familier tsver med at bruge penge, fordi de er utrygge ved fremtiden. De unge har svert ved at finde job. Der mangler praktikpladser. Den negative udvikling skal vi stoppe. Vi skal genskabe troen pi fremtiden. Vi kan, nfrr vi stir sammen.

3 Ingen skal vrere i tvivl, om at de nsdvendige og svere beslutninger vil blive truffet. Efter stilstand er tiden kommet til fremgang og forandring. *** Vores fsrste store opgave er at lede Danmark ansvarligt ud af krisen. De skonomiske problemer i Europa gor ikke opgaven mindre. Regeringen vil som sin fsrste store indsats kick-starte dansk skonomi. Effektivt og milrettet. Vi vil fremrykke investeringer for i alt l0 mia. kr. De projekter, der var planlagt til at ghi gang om 6t, to eller tre irr, setter vi nu i gang si hurtigt, som det overhovedet er muligt. Det vil give mange nye job her og nu. Og i samme ombrering fer vi udfort en rrekke opgaver, som vi har brug for. Vi far nye veje. Vi kommer hurtigere i gang med atlngge skinner.

4 Skoler kan ffi moderne klasselokaler. Og nedslidte boligomrider kan fb nye facader eller nyt tag. Kick-starten vil skabe nye private arbejdspladser. Og vi skal ogsfl bruge den milrettet til at skabe forandring. Nir der srettes offentlige anlregsprojekter i gang, skal det derfor v&re en betingelse, at leverand srerne tager elever ind. Virksomhederne skal brere deres del afansvaret for at uddanne de unge. Vi vil give tilskud til, atprivate boliger kan ffi et energirigtigt lsft. Det kan fr v&re nye vinduer, der sparer pfl varmen. Det kan vere jordvarme eller bedre isolering. Ting, som vil gavne den enkeltes vaffneregning. Og vores frelles milja. Og som vil skabe job. Regeringen vil kickstarte dansk okonomi. Sa vi fbr ny vrekst og nye job. *** Udfordringerne er enoffne. Vi stir med en krempe opgave - selv nir vi ffir arbejdet os ud af krisen. 4

5 Regeringen overtager et meget stort underskud pi de offentlige finanser. Det ser ud til, at det bliver pi 85 mia. kr. til nreste ir. Det er lige si meget som alle vores udgifter til sygehuse og praktiserende lreger. Si stort er overtrrekket pi kontoen. Og det skal drekkes ind i en tid, hvor vi bliver flere, der skal forsorges. Ferre til at arbejde. Og indtregterne fra Nordsoen falder. Presset pi den offentlige skonomi er stort. Regeringen vil gsre kassen op og se, hvor galt det stir til. Pi baggrund af vores "kasseeftersyn" vil vi fremhgge en ny og ansvarlig plan for dansk skonomi frem mod Det er vores mil, at der mindst skal vrere balance pe de offentlige finanser i Det er et ambitisst mil. Men det er nsdvendigt. Akonomien mfl ikke skride igen. Derfor er det ogsi helt centralt, at vi overholder EU's henstilling om den offentlige saldo i 2013.

6 En skonomi i balance er grundlaget for et Danmark i udvikling. Og for et Danmark uden store sociale skel. Derfor er en ansvarlig skonomisk politik helt afgarende for regeringen. Vi skal nedbringe det store underskud. Det er nsdvendigt for at komme videre. Regeringen vil udvikle og modernisere Danmark. Vi vil sikre en tryg velfrrd til danskerne. Vi vil give flere penge til sundhed. Vi vil udvikle uddannelserne. Vi vil prioritere forskning. Vi vil investere i gran omstilling. Det krev er, at vi sigter hajt. Regeringen sigter mod at oge arbejdsudbuddet med omkring personer frem mod Lad os lige huske pe, hvorfor vi skal have mere arbejdskraft. Hvorfor det er si vigtigt. Det er ikke for at ghde skonomiprofessorer og vismrend. Det er for at sikre almindelige menneskers velfrrd og tryghed. Derfor er der brug for en moderne helhedslosning for Danmark. En helhedslosning, hvor vi tager ansvar. Hvor vi arbejder mere. Og hvor vi derfor har rid til et godt samfund. Det er en solidarisk lssning, hvor vi tager h6nd om de svageste.

7 Det er en frelles losning, hvor alle bidrager. Vi skal alle sammenbetale. Ikke kun enkelte grupper. Regeringens moderne helhedslosning bestflr af fire punkter: l. For det fsrste forhojer vi statens indtregter. 2. For det andet vil vi gennemfare en skattereform, der srnker skatten pi arbejde. 3. For det tredje vil vi gennemfsre en rrkke reformer af blandt andet SU, kontanthj elp og fortidspension. 4. For det fierde vil vi indgi en trepartsaftale om oget arbejdsudbud. Lad mig kort gennemgi de fire punkter i helhedslosningen. Punkt 1 : Regeringen vil skaffe 7 mia. kr. over de nreste to flr: Ved at age skatter og afgifter - navnlig pi usunde varer. Ved at fierne skattefradraget for sundhedsforsikringer. Og ved at sanere i den lange rrkke af ststteordninger til erhvervslivet. Vi vil gi i gang med at genoprette de omrflder, der trenger mest: Socialomrfldet, uddannelserne og det grsnne.

8 Og vi vil udskyde udlsbet af dagpengeperioden med op til seks mineder for de dagpengemodtagere, som pi grund af Genopretningspakken fik afkortet deres igangvrerende periode med dagpenge. Forlrengelsen grelder i andet halvar Punkt 2: Regeringen vil gennemfore en skattereform, der srnker skatten pi arbejde. Si flere vil arbejde mere. Skattereformen skal vrere helt og fuldt finansieret. Og socialt afbalanceret. Punkt 3: Regeringen fremlegger en rrekke af reformer med det frelles formil at sikre mere arbejdskraft. Derfor vil vi have de unge hurtigere gennem uddannelserne. Si bide de unge selv og alle vi andre kan fb glrede af deres uddannelser i flere 6r. Derfor vil vi have flere indvandrere i job pi vores plejehjem, pfl vores skoler og i vores virksomheder. For vi har brug for hver og en. Derfor vil vi reformere fsrtidspension og fleksjob. Si alle far en chance for at yde det, de magter. Derfor vil vi reformere kontanthjrelpen og aktiveringsindsatsen. Vi skal uddanne arbejdslose til arbejde, ikke til at finde deres indre ugle.

9 Til sidst det fierde punkt: Vi har en frelles opgave. Regeringen vil indgi en trepartsaftale med arbejdsgiverne og lonmodtagerne. En trepartsaftale om aget arbejdsudbud. Vi har for vist, at vi kan tage et frlles ansvar, nir det grlder. Uden trepartsaftalerne i 80'erne havde vi ikke haft et af verdens mest robuste og brede pensionssystemer. Vi skal gsre det igen. Regeringens helhedslssning betyder, at flere vil arbejde. Si falder udgifterne til overforsler, og vi fhr flere penge ind i skat. Det vil sikre en solid skonomi. Det vil sikre, atvi har rid til at investere i efteruddannelse, i folkeskolen og i sundhed. Og vi bruger ikke en krone, far vi er helt sikre pe, at vi kan skaffe pengene.

10 For efter en irrrekke med svag styring af de offentlige udgifter har regeringen opstillet et forsigtighedsprincip: Vi kan ikke aflrolde nye udgifter, uden at der er truffet beslutninger om konkrete initiativer, der skaffer pengene gennem mindst lige si store nye indtregter eller besparelser. Det handler ikke om tal i et regneark. Det handler om menneskers muligheder. Vi vil ikke bringe kommende generationers tryghed i fare. {<** En offensiv kickstart, som hjrelper os ud af krisen. En moderne helhedslssning, som skaffer penge til velfrerd. Den nreste store opgave er at modernisere vores samfund, si vi kan skabe vrkst mange ir fremefter. Vi skal skabe ny vrkst sammen. Vores bsm og unge skal have en uddannelse, en praktikplads og en vej ind i arbejdslivet. Vi vil satse stort pi de kommende generationer. Hvad skulle vi ellers satse p6? l0

11 Regeringen har sat ambitisse mil: o 95 pct. af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. o 6 ud af l0 skal have en videregiende uddannelse. o Og hver fierde skal have en lang videregflende uddannelse. Vi srtter barren hojere end den tidligere regering. Vi vil bygge en alliance med de unge. I skal v&re hurtigere til at uddanne jer, f[ et arbejde og yde et bidrag til samfundet. Til gengrld vil vi arbejde hirdt for at gwe danske uddannelser til nogle af de bedste i verden. Jeg vil sige til alle Danmarks unge: I er fremtiden. Det er nu, I skal tage ansvar for den. Regeringen har store ambitioner for folkeskolen. Vi skal have en fagligt strerk folkeskole. En folkeskole med plads til alle bsrn. Folkeskolen skal v&re hele Danmarks skole. Derfor skal vi udvikle fremtidens folkeskole i et reelt partnerskab. Lerere og skoleledere, forreldre og elever, kommuner og regering - alle skal forpligte hinanden pfl ambitisse krav og pe, hvordan vi kan indfri dem. il

12 Regeringen vil indbyde til et bredt og reelt samarbejde om en ny start for folkeskolen. Ogsi her i Folketinget. Alt for mange unge stir uden praktikplads. Og fbr ikke giort deres uddannelse frerdig. Det hrenger ikke sammen. Regeringen vil skrrpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, si alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Vi vil styrke hele linjen fra daginstitution, til skole til ungdomsuddannelse. Derfor har regeringen oprettet et nyt ministerium for barn og undervisning. For gamle systemer mfl ikke sti i vejen for nye losninger. I sommer blev tusinder af kvalificerede unge afrist pi de videregiende uddannelser. Selvom vi har hirdt brug for, at de uddanner sig. Det hrenger ikke sammen. Regeringen vil oprette flere pladser pi uddannelserne. Det er ikke kun bsrn og unge, der skal uddannes. Vi skal sikre mere uddannelse til dem, der har mindst uddannelse, de mange voksne ufaglrerte. Viden er grundlaget for vrekst. Det er sagt fsr. Regeringen vil sreffe handling bag ordene. *** t2

13 Danmark er stadig et af verdens rigeste lande. I kraft af dygtige virksomheder og medarbej dere. Men de nye skonomier som Kina, Indien og Brasilien presser danske virksomheder. Og vores naboer Tyskland og Sverige klarer sig bedre i konkurrencen end vi. Danmark hverken kan eller skal konkuffere pi lav lsn. Vi skal konkurrere pi viden, fleksibilitet og samarbejde. Vi bliver aldrig billigst. Vi skal altid strrebe efter at vrere bedst. Men det er et problem, at danske lonninger gennem de seneste ir er vokset hurtigere end i udlandet. Det koster danske job. Eksporten til vores nabolande er vigtig. Men vi skal satse strerkere pi de nye vrkstlande i Asien og Latinamerika. Det er her, markederne vokser for alvor. Nflr verden rendrer sig, mi dansk eksport folge med. Ellers mister vi velstand i Danmark. Derfor har vi udpeget en ny handels- og investeringsminister. Vi vil srtte kraft bag ordene. Vi skal have bedre fodfreste ddr, hvor mulighederne er stsrst. 13

14 Vi skal ogsfi mfllrette forskningen og innovationen. Pi omrflder som energi og velfrerdsteknologi vil regeringen indgi i partnerskaber med virksomheder og organisationer. Og vi skal skubbe pi vreksten gennem kloge offentlige indkob og intelligent regulering. Hvis vi fr stiller krav om, at vinduerne i offentlige bygninger skal vrere energirigtige. Og samtidig indretter vores lovgivning, si det er dyrt at frise med energien. Og samtidig giver forskningspenge til energiteknologi. Se vil det skubbe pi udviklingen af nye og bedre vinduer. Noglen til vrkst ligger i samarbejde og nytenkning. *** I 1990'erne giorde vi Danmark til foregangsland pi klima- og energiomridet. Regeringen vil srette Danmark i front igen. Vi skal igen v&re ambitiose. Vi skal turde strrebe hajt. Vi skal srette langsigtede og klare mil. Si vi har klare linjer at arbejde efter. Regeringen vil srette det ambitisse m61, at hele vores el- og varmeforsyning skal drekkes af vedvarende energi i ,4

15 Vi skal skrue op for tempoet i den grfrnne omstilling. Vi skal have flere vindmoller i havene omkring Danmark. Mere biomasse i vores kraftvrerker. Mere biogas fra vores landbrug. Og vi skal blive endnu bedre til at spare pfl energien. Det er hart fsr. Forskellen er, at denne regering setter grsrlhandling bag de gronne ord. Den gtanne omstilling skal ske gennem et tet offentligt-privat-samarbejde. Som testcentret for vindmsller i Asterild. Her har staten i samarbejde med vindmslleindustrien og forskning skabt et af de bedste testcentre i verden. Vi satser pi stabile grsnne vilkir for danske energivirksomheder. Virksomhederne vil fb et hjemmemarked, hvor de kan prsve nye losninger af, far de gir ud i verden. Men Danmark har ogsi virksomheder, hvor energi fsrst og fremmest er noget, der koster penge. Dem vil vi tage hensyn til. Industrien og andre eksportvirksomheder skal have tid til at tilpasse sig de nye gronne tider. Energibevidsthed handler ogsi om vores dagligdag. Det skal bedre kunne betale sig at v&re energibevidste. Derfor skal det v&re billigere at ksbe en miljorigtig bil, og flere skal bruge busser og toge. 15

16 For at det skal lykkes, er vi nadttil atbruge nye losninger. Kserne pi vejene ind mod Kobenhavn bliver lrengere og lengere. Grsnne lafter om mere kollektiv trafik gar det ikke alene. Der skal handling bag ordene. Handling, der f6r trrengslen ned og forureningen ned. Derfor vil regeringen fremlregge et konkret forslag til en betalingsring. Den er en vigtig del af den samlede losning for, hvordan Danmarks hovedstad fu en moderne og konkurrencedygtig transport. Og vi vil fremlegge et omfattende energiudspil. Vi vil forhandle med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale. Danske virksomheder, fx i vindmslleindustrien, skal have et klart signal om, hvilken vej vi vil 96. Regeringen vil igen placere Danmark ddr, hvor vi hsrer til: Pi forstepladsen med grsnteknologi. Som et land, der bidrager med losninger pfl vigtige globale problemer. *** Jeg er stolt over, at Danmark tager et ansvar, der rrekker langt ud over vores grenser. Regeringen onsker et Danmark med globalt udsyn. Et Danmark som er ibent over for den verden, vi er si dybt aftrrengi ge af. 16

17 Vi skal aktivt pivirke omverdenen. Vi skal turde sige vores mening og gsre vores holdninger grldende. Vi skal fremme en fredelig og retfrrdig verden i overensstemmelse med vores holdninger og nationale interesser. Men verden er i hastig forandring. Og vi skal blive endnu bedre til at varetage vores interesser over for de lande og regioner, der i stigende grad sretter den internationale politiske og okonomiske dagsorden. Det er sv&re og usikre tider for Europa. Der er brug for handling. EU er her en srerlig vigtig ramme for Danmark. Vi skal fsre en politik, der styrker Europas rolle i verden. Og Danmarks rolle i Europa. Om mindre end tre mineder overtager Danmark formandskabet i EU. Hovedopgaven for det danske formandskab bliver at sikre, at vi i frellesskab fbr lagt den skonomiske krise bag os. Vi skal styrke grundlaget for ansvarlig vrekst og beskreftigelse. Okonomisk vrekst skal gi hind i hind med sociale hensyn og miljohensyn. t7

18 Det danske formandskab skal sette en offensiv dagsorden inden for gtan og breredygtig vekst. Det indre marked skal udbygges. Vi skal v&re bedre til innovation og forskning. Og der skal v&re en strrk europrisk stemme i de internationale klimaforhandlinger og ved topmodet i Brasilien om breredygtig udvikling til neste sommer. Regeringen vil arbejde for, at EU's budget i perioden fra 2014 til2020 prioriterer disse omrider. Det er her vores fremtid ligger. Regeringen vil engagere sig i formandskabet med fuld kraft. Vi vil yde vores bidrag til et styrket EU. Et EU, der loser de problemer, som optager borgerne i hverdagen. Vi vil i det hele taget styrke Danmarks engagement i EU. Jeg er sikker pi, at vi f6r mere ud af at samarbejde med vores naboer om fx grenseoverskridende kriminalitet end at opfare nye kontrolanlreg ved de danske grenser. Regeringen vil ogsi gsre op med to af de danske forbehold: F orsvarsforb eholdet o g retsforb eholdet. l8

19 Forsvarsforbeholdet afskrerer Danmark fra at deltage i de vigtige bidrag, EU yder til fred og sikkerhed i verdens brrndpunkter. Regeringen vil derfor ssge forsvarsforbeholdet afskaffet ved en folkeafstemning. Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejde om kampen mod organiseret kriminalitet, terrorism e, barneporno og menneskehandel. Det handler om at beskytte vores samfund. Og om at beskytte de svageste i vores samfund mod grov udnyttelse. Her skal Danmark tage et ansvar sammen med resten af Europa. Regeringen vil ved en folkeafstemning soge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning. Altsi en ordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i. Regeringen vil indkalde Folketingets partier til drsftelser. Milet er et bredt flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet og erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Det brede samarbejde skal bryde 10 6rs Europa-politisk dsdvande. Regeringen snsker, at EU styrker sin rolle som en global aktar, der arbejder for en mere retfrerdig og fredelig verden. Men Danmark er ogsi klar til at yde vores bidrag. 19

20 Globaliseringen har bragt millioner ud af fattigdom, men desvrrre ogsa ladt mange tilbage. Danmark skal vise et srerligt ansvar for verdens fattigste. Vi har som nation en moralsk forpligtelse til at hjrlpe. Vi har en dansk tradition for at hjrelpe. Og vi har ogsfl en klar interesse i at fremme breredygtig udvikling og demokratiske samfund. Derfor vil regeringen styrke dansk udviklingspolitik. Vi skal blive endnu bedre til at bekrempe fafiigdom. Vi vil styrke udviklingsbistanden, si den over en irrrkke kommer tilbage pa I procent af Danmarks indkomst. Verdens fattigste lande rammes srerligt hirdt af klimaforandringer. Vi snsker at styrke arbejdet for en global klimaaftale, der ogsi tager hensyn til de fattige landes behov. Jeg tilhorer den generation, der var ung i 80'erne, da Berlinmurens fald gav nyt hib for demokrati og frihed. Det var om efteriret. Men det foltes som forir. Nu oplever vi et nyt forir i de arabiske lande, hvor demokratiet spirer. Vi har et medansvar for, at det kommer til at blomstre. Regeringen vil oge denpolitiske og okonomiske ststte til de lande i regionen, som vil demokratiets vej. Det grlder ogsfl Libyen, hvor Danmark allerede har ydet en helt srerlig indsats. 20

21 Men varig fred og stabilitet i Mellemssten krever en lssning pe konflikten mellem Israel og Palrestina. Vi vil samarbejde med de ovrige EU-lande om anerkendelse og etablerin g af en selvstendig og levedy gtig palnstinensisk stat. Vi vil tilsvarende forsvare Israels ret til at leve i fred og sikkerhed. Og vi vil, gennem EU, presse pi for at fb genibnet fredsforhandlingerne. Danmark skal altid v&re parattil at yde et bidrag for fred og sikkerhed i verden. Vi kan kun beskytte os selv ved at engagere os i det internationale samarbejde. FN er en central ramme for dette engagement. Det er FN, der skal trrede til, hvis en stat ikke kan eller vil beskytte sine borgere. Danmark skal fortsat levere et markant bidrag til internationale missioner. Men vi skal ikke kun vrre med i de hirde militere missioner. Vi skal ogsi tage ansvar for den blsde sikkerhed. Her har Danmark rigtig meget at byde pi. Derfor vil regeringen afsrette ressourcer til en ny sikkerhedspolitik, der giver os mulighed for at reagere hurtigt og fleksibelt, nar der er behov for at bringe stabilitet til skrobelige samfund. Og det skal vrere et klart princip, at danske soldater kun kan udsendes i internationale militrere operationer med opbakning fra mindst to tredjedele af Folketinget. N6r vi beder danske mrend og kvinder om at gir i kamp, om at srette deres liv pi spil, si har de krav pfl opbakning fra et samlet Danmark. 2l

22 Sidan har det ogsi veret i Afghanistan. Vi skal have et bredt samarbejde om udenrigspolitikken. Jeg er derfor meget tilfreds med den brede opbakning her i Folketinget bag Helmand-planen20ll-2012.Vi er enige om den nsdvendige omstilling fra kamp til trrning og kapacitetsopbygning. Jeg vil ogsi benytte lejligheden til at sige til alle jer, der er udsendt for Danmark - og ikke mindst til vores udsendte i Afghanistan: I yder en enorm indsats, som jeg er dybt imponeret over. I stir for det bedste, Danmark har.?k*:k Danmark tager et ansvar i verden. Det grelder ogsi fremtidens samarbejde om Arktis. Her arbejder Danmark tret sammen med de andre nordiske lande. Og naturligvis trt sammen med Grsnland og Fnrserne. Vi skal i frllesskab styrke den arktiske indsats i respekt for miljoet og i respekt for omridets oprindelige folk. Regeringen snsker et strrk t rigsfellesskab. Men det er selvfolgelig det frersske og det granlandske folk, der afgar det fremtidige forhold til Danmark. 22

23 F nrserne og Grsnland har et forstieligt behov for et eget demokratisk fundament under deres samfund. Regeringen respeklerer fuldt ud de snsker om en egen forfatning, som drsftes phfr;aerne og i Gronland. Men vi lregger samtidig vrgt ph, at en frerssk og en gronlandsk forfatning skal kunne rummes inden for rigsfrellesskabets rammer, sfl lrenge Frrserne og Gronland er en del af vores fellesskab. *** Vi skal bygge vores fremtid pi strrke frllesskaber. Det grelder ude i verden. Det grelder herhjemme. En veldreven offentlig sektor er en grundpille i det danske fellesskab, i vores velfrerdssamfund. Jeg er stolt af de smfl mirakler, der sker hver dag pfl vores sygehuse, skoler, plej ehj em, daginstitutioner og socialcentre. I de kommende 6r skal vi investere mere i vores velfrerd. I uddannelser. I sundhed. 23

24 Men dansk skonomi er ikke i en situation, hvor vi har rid til at opfylde alle snsker. Det nytter ikke noget at sukke efter de gode gamle dage. Ti-erne er nye tider, sammenlignet med halvfemserne og nullerne. Og vi skal bruge de nye tider som afsret for nye muligheder. Vi skal have mod til at prioritere. Vi skal have mod til at gi nye veje. Vi har ikke rid til, at det offentlige overskrider sine budgetter. Sprrengte budgetter har vrret nornen 6Lr efter ir. Nu skal de holdes inden for de rammer, vi har fastlagt. Derfor vil regeringen indfsre udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Og vi har ikke rid til at lade den offentlige sektor sti i stampe. Vi skal tvrertimod udvikle. Vi skal luge ud i bureaukratiet. Vi skal modernisere. Derfor siger jeg til alle offentligt ansatte - til medarbejdere og ledere i kommunerne, regionerne og staten: Vi har brug for jer. For jeres faglige kunnen. For jeres kreativitet. I skal fortsrtte den flotte indsats. I skal blive ved med at bruge ny teknologi, fa nye ideer og finde nye og mere effektive losninger. Si vi kan frigore ressourcer til hovedopgaven: Bedre velfrerd til borgerne. *** 24

25 Den frie og lige adgang til sundhed er velfrerdssamfundets kronjuvel. Alle skal have lige adgangtil et godt sundhedssystem. Uanset pengepung. Det er en grundlreggende tryghed og livskvalitet for os alle sammen. Der er sket fremskridt pi sundhedsomridet. Ikke mindst takket v&re sosuhj relperes, sygeplej erskers og hgers fantastiske arbej de. Men vores sundhedsv&sen er ogsi under et voldsomt pres. Vi danskere er ikke lige si sunde som borgere i andre rige lande. En dansker har udsigt til at leve to et halvt ir kortere end en svensker. Og uligheden i vores sundhed er alt for stor. En buschauffsr kan forvente af leve fire 6r kortere end en jurist. Derfor er forebyggelse si vigtigt. Vi skal have modet til at pivirke danskernes levevis. Til at sige til de unge, at de ikke bar ryge. Til at hjelpe de udsatte med bedre sundhed. Til at gare det dyrere at vrelge det usunde. Regeringen vil fsre en fair sundhedspolitik, hvor alle sikres fri og lige adgang til sundhed. I dag kan patienter med privat sundhedsforsikring komme foran i ksen. Regeringen vil afskaffe skattefradraget for sun dh e d s fo r s ikrin ger. 25

26 Samtidig siger jeg ibent: Vi kan ikke fa opffldt alle vores snsker. Vi mi vrelge, hvad der er vigtigst. Livstruende hjertesygdomme skal behandles hurtigst muligt. Men mindre alvorlige lidelser, som et hrengende ojenlig, kan godt vente. Vi skal have stsrst fokus pi de alvorligt syge. Jo hurtigere behandlingen kan komme i Ean5,jo bedre er muligheden for at blive helbredt og vende titbage til sit normale liv. Det grelder ikke mindst krcftpatienter. Vi har nresten alle sammen haft krreft tnt pit, hos familie eller venner. Og oplevet, hvordan en krreftsygdom med et slag kan rendre livet. Krreft er en folkesygdom. Heldigvis sker der fremskridt. Flere patienter overlever. Det er godt. Men det gir for langsomt. Vi er fortsat langt bag vores nordiske naboer. Det er ikke godt nok. Vi skal blive bedre til at forebygge kreft. Og vi skal forbedre vores krrftbehandling. 26

27 Der er en gruppe af mennesker, som ofte bliver overset, fordi deres lidelser er mindre synlige. Fordi deres sygdom kan virke mindre handgribelig. Fordi de desvrerre stadig bliver msdtmed fordomme. Men hvor det at holde sammen pi hverdagen er en si overvrldende byrde, at selve livsgnisten er i fare for at gi ud. Denne regering vil tage psykiske sygdomme lige si alvorligt som ffsiske. Vi vil forbedre psykiatrien. Og vores allerforste indsats vil v&re hurtig hjrlp tilbarnog unge, der rammes af psykiske lidelser. En dreng, der lider af tvangshandlinger, eller en pige, der kremper med depressioner, skal have hjrelp hurtigst muligt. Syge bsrnskal ikke miste vigtige ir af deres barndom. Syge unge skal ikke holdes uden for fellesskabet. De skal fastholde kontakten til skole, kammerater og familie. **{< Vi er hele Danmarks regering. Alle danskere skal have mulighed for at deltage i samfundets udvikling. Ingen skal holdes udenfor. I Danmark er der relativt fi fattige. Vi har ikke dybe sociale skel. Det Danmarksbillede er jeg stolt af. 27

28 Derfor kan jeg heller ikke acceptere den tidligere regerings fa6igdomsydelser. De er et brud med et halvt irhundredes socialpolitik. Hvor vi netop gjorde op med fattighjrlp og skel mellem mennesker. Og indfsrte tryghed og vrerdighed. Vi skal behandle alle mennesker ordentligt. Og da isrer dem, der har det svrrest. Vi skal have vrerdigheden tilbage. Familier skal kunne leve et almindeligt familieliv. Hvor bsrnene kan holde fsdselsdag. Og gi til fodbold. Og komme med pi udflugt. Det er ikke svrrt at forestille sig, hvordan det er at vrere det barn, der som den eneste fir nej, nir alle de andre i klassen far ia. Vrek med fafiigdomsydelserne. Vek med kontanthjrelpsloftet. Vek med starthjrelpen. Starthjrelp fremmer ikke integrationen. Den fremmer fattigdom og isolation. 28

29 Barnarver ofte sociale problemer fra deres forreldre. Sidan bsr det ikke v&re. Vi har en srerlig forpligtelse til at vrerne om bsrns rettigheder. Ingen barnog unge skal svigtes. Vi skal gribe ind i de familier, hvor bsrnene vanragtes. Og vi skal forbedre tilsynet med anbragte barn, si vi er sikre pi, at de trives. Vi skal behandle samfundets mest sflrbare anstrendigt. *** Vi er en regering for hele Danmark og for alle danskere. Uanset, om din familie har rsdder i den anatolske hojslette eller den jyske hede. I Danmark skal vi have en robust og retfardig udhndingepolitik. Men vi skal ogsfl have en ny balance i udhndingepolitikken. Vi skal madeudlrendinge uden fordomme. Med ordentlighed. Med respekt. Vi skal integrere, ikke udelukke. Mennesker med forskellig social og etnisk baggrund skal bo dsr om dsr. Vi skal have en politik, der virker. Ikke en symbolpolitik. 29

30 Derfor skal vi af med pointsystemer. Men vi skal ogsi turde stille krav. Vel at merke krav, der motiverer til at yde en indsats for Danmark - ved at uddanne sig, ved at arbejde, ved at lrre sproget. Rimelige krav, ikke urimelige barrierer. En udlendingepolitik i balance betyder ogsi, at vi behandler dem, der har brug for beskyttelse, med omsorg og respekt. Det grlder ikke mindst bsrnene. Det sdelegger et menneske at bo i flrevis pfl et asylcenter. Det skal vi ikke byde mennesker, som allerede er merket af mareridt, som de frneste af os kan rumme. Det kan vi ikke v&re bekendt. Regeringen vil give asylansogere mulighed for at bo og arbejde uden for centrene, hvis deres sag trrekker i langdrag. Vi skal bygge mennesker op. Ikke bryde dem ned. Det grlder uanset, om de skal blive eller tilbage til deres hjemland. Vi snsker en ny tilgang til udhndinge og integration. Og vi onsker, at en bred kreds af partier i Folketinget vil sti bag en ny balance i udlrendingepo litikken. *** 30

31 Danmark har fiet en ny regering. En regering, som vil skabe et nyt samarbej de for Danmark. For kun i samarbejde kan vi fsre Danmark gennem den sv&re tid, vi stflr foran. Kun ved at baje os mod hinanden, kan vi sikre velfrerden for vores bsrn ogbornebsrn. Kun i samarbejde kan vi nfl det, som, andre troede, var uopnieligt. Vi har giort detfsr. Og derfor er Danmark et fantastisk land. Med fri og lige adgang til sundhed. Med gode uddannelser til vores bsrn. Med respekt for mennesker uanset baggrund. Hvor vi behandler de svage anstrendigt. Og hvor mangfoldigheden blomstrer. Et land for de mange og ikke kun for de ffi. Jeg er stolt af det Danmark, som generation efter generation har bygget op. Fordi de forsto d, atjo flere, der er med til at bygge, jo strerkere stir huset. 3l

32 Vi er niet langt sammen. Vi skal igen ni langt sammen. Jeg vil invitere hele Danmark med i et nyt samarbejde. Vi har brug for et Danmark, der stir sammen. Det er grundstenen i det regeringsprogram, vi har fremlagt. Det mest offensive og gennemarbej dede regeringspro gram no gensinde. Vi er hele Danmarks regering. Og derfor vil vi gi ydmygt til vores opgaver. I dag vil jeg rrekke en hind frem til de partier her i Folketinget, som ikke er en del af det nve flertal. Danmark har brug for, at vi stir sammen. Lad os indlede det nye folketingsar med at udbringe et leve for Danmark. DANMARK LEVE. Hurra! Hurra! Hurra! 32