Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af høringssvar om Mobilitet Godkendelse af tildeling af økonomisk ramme til Udvikling i din by-projekter i Barmer, Komdrup og Tostrup 4 Godkendelse af udmøntning af midler til forsamlingshus 10 5 Godkendelse af indstilling fra Puljen til mindre lokale projekter (AKA-Puljen) 14 6 Godkendelse af kommissorium for Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg og proces for udpegning af medlemmer 7 Godkendelse af indstillinger til støtte til frivilligt socialt arbejde Temadrøftelse af vision for Aalborg Bibliotekerne Drøftelse med formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget Orientering Eventuelt Godkendelse af referat

3 Tid Onsdag 9. januar 2019, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Ole Risager, Mads Duedahl, Nuuradiin Hussein, Lars Peter Frisk, Anna Kirsten Olesen, Evald Lange Rise, Christian Korsgaard Bente Graversen, Erik Kristensen, Morten Koppelhus, Mikkel Grimmeshave (ref), Jan Øhlenschlæger (pkt. 2), Morten Ubbesen (pkt. 7 og 10), Kirsten Boelt (pkt. 8), Lis Mancini, formand for Sundhedskoordinationsudvalget (pkt. 9), Peter Hvid Paulsen, Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat (pkt. 9), Jane Pedersen, Region Nordjylland (pkt. 9) Per Møller og Lis Mancini deltager kl

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 1 af 138

5 Punkt 2. Godkendelse af høringssvar om Mobilitet Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller at godkender udkast til høringssvar til By- og Landskabsforvaltningen på Mobilitet Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 12 af 538

6 Sagsbeskrivelse Den 28. november 2018 inviterede By- og Landskabsforvaltningen bl.a. Sundheds- og Kulturforvaltningen til at komme med høringssvar til Aalborg Kommunes nye mobilitetsplan, Mobilitet 2040, som er fremlagt i offentlig høring i 6 uger med høringsfrist den 7. januar I forbindelse med vedtagelsen af Fysisk Vision 2025 i 2013 blev Aalborg Kommunes Mobilitetsstrategi også vedtaget. Handlingsplanen Mobilitet 2040 er dels en udmøntning af Mobilitetsstrategien og dels en afløser af alle de sektorspecifikke handlingsplaner, der har været på mobilitetsområdet, som eksempelvis Vejudbygningsplanen, Trafiksikkerhedshandlingsplanen, Cykelhandlingsplanen, Parkeringshandlingsplanen m.fl. Hermed samles visionen, de overordnede mål og målsætninger i én samlet plan, der følger den rullende planlægning og revideres hvert 4. år. Den kommende kollektive trafikplan bliver således underordnet Mobilitet 2040, således at de overordnede mål, der er at finde i Mobilitet 2040, også er mål for den kollektive trafik. Som en del af handlingsplanen er der udarbejdet et handlingskatalog. Dette katalog opdateres årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det sektorspecifikke arbejde fortsætter dog, og pejler fremadrettet op mod mål og målsætninger i Mobilitet 2040, og dette arbejde vil munde ud i forslag til nye handlinger til handlingskataloget. I forhold til miljø- og klimamålene, har regeringen netop har lanceret en plan, som på visse punkter for den kollektive trafik er mere ambitiøse end Mobilitet Det er derfor vigtigt for Sundheds- og Kulturforvaltningen, at Mobilitet 2040 løbende bringes i overensstemmelse med nationale mål, såfremt disse er mere ambitiøse end Mobilitet Fx hvis det vedtages, at den kollektiv trafiks køretøjer skal være emissionsfri allerede efter 2030, hvor Mobilitet 2040 angiver 2040, som året, hvor dette skal ske. Formål Formålet med Mobilitet 2040 er at understøtte et fokus på mål før virkemidler. Derfor udbygges og opdateres visionen, de overordnede mål og målsætningerne fra Mobilitetsstrategien i denne plan, og de danner således de fremtidige rammer på mobilitetsområdet. Herefter prioriteres løbende de handlinger, der skal til for at nå i mål. Desuden er formålet med Mobilitet 2040 at følge op på de langsigtede perspektiver for by- og erhvervsudviklingen i Aalborg Kommune. Dette gøres ved at tegne de langsigtede perspektiver for mobilitetsudvikling og dermed de udfordringer, muligheder, reguleringstiltag og investeringer, som knytter sig hertil frem mod Investeringer i infrastrukturen rækker mange år frem i tiden. For at kunne beskrive de langsigtede trafikale konsekvenser af anlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse, en BRT samt nye byudviklings- og byomdannelsesområder rækker planen frem til Dernæst skal planen tilgodese et ønske om at udvikle et langsigtet beredskab for Aalborgs trafikale udvikling, som tager højde for klimaudfordringerne, ligesom der indgår tendenser som eksempelvis urbanisering, nye forretningsmodeller og teknologiske nybrud, der vil påvirke vores samfund i fremtiden. Planens opbygning Planen er struktureret således, at der først gives en indflyvning til det overordnede tema Bæredygtig mobilitet, som skal forstås bredt og inkluderer både sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn. Visionen opfordrer til, at turde favne fremtiden. Dette skal forstås på den måde, at vi skal være åbne for de nye muligheder som den fremtidige udvikling, specielt teknologien, giver for at løse vores mobilitetsudfordring - dog skal vi ikke kaste os ukritisk ud i det. Herefter præsenteres de overordnede mål, som udstikker pejlemærker for trafiksikkerhed, trafiksammensætningen, støj, en fossil- og emissionsfri transportsektor, at vi får mest mobilitet for vores ressourcer, og at vi sikrer mobilitet til alle. Disse mål fungerer som pejlemærker, som målsætningerne og handlingerne skal pejle sig op i mod. Herefter begiver vi os ud på de enkelte geografier, som er de strategiske fokusområder, vi arbejder inden for. Der præsenteres en række målsætninger for de enkelte geografier, og endelig præsenteres, i et adskilt Møde den kl Side 23 af 538

7 katalog, de handlinger der skal gennemføres for at opnå de overordnede mål og de enkelte geografiers målsætninger. Som en direkte erstatning for de tidligere vejudbygningsplaner udvides værktøjskassen fra udelukkende at fokusere på nyanlæg og forbedringer af den eksisterende infrastruktur til også at indeholde indsatser, der kan sikre en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, samt forsøg på at påvirke behovet for mobilitet og valget af transportmiddel. En mobilitetens behovspyramide præsenteres, hvor det anbefales at have flest indsatser i bunden og færrest i toppen. Da de 4 trin op gennem denne model til en vis grad også afspejler stigende omkostningsniveauer, vil modellen også kunne lægges til grund for en strukturering og prioritering af indsatserne fremadrettet. Helhedstænkning og samarbejde på tværs Aalborg Kommune vil ikke alene kunne løfte opgaven med at opfylde de mål og målsætninger, der opstilles i Mobilitet Derfor lægges der også i høj grad op til et samarbejde, dels med andre nordjyske mobilitetsaktører, men også med erhvervslivet og borgerne. Der er handlinger inkluderet i handlingskataloget, som Aalborg Kommune ikke er ejer af, men som kommunen i stedet er enten deltager i, eller hvor der er ydre rammer, som kommunen vil forsøge at påvirke. Planen er skabt på tværs af forvaltningerne i Aalborg Kommune, hvor de store hovedaktører har været Sundheds- og Kulturforvaltningen, Miljø- og Energiforvaltningen samt By- og Landskabsforvaltningen. Desuden har de store mobilitetsaktører i Region Nordjylland, bl.a. Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn, bidraget med feedback undervejs. Ved at sende Mobilitet 2040 i offentlig høring inviteres en bredere skare nu til at komme med deres kommentarer til planen. Miljøvurdering Der er udarbejdet en miljøvurdering af Mobilitet Den overordnede konklusion er, at Samlet set vurderes Mobilitet 2040 at have en positiv indvirkning på miljøet. Økonomiske konsekvenser Denne version af handlingskataloget indeholder et første forslag til handlinger, der er vurderet nødvendige for at opnå de overordnede mål samt målsætningerne. Handlingskataloget opdateres årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Denne version af handlingskataloget er ikke fuldt gennemarbejdet. De handlinger, der ikke allerede har været en del af budgetforhandlingerne, vil blive kvalificeret frem mod budget 2020, hvor nye handlinger kan komme med, og andre kan udgå. Størstedelen af handlingerne kommer fra anden planlægning herunder vedtagne kommune- og lokalplaner. Planen leverer således ikke i denne første udgave et samlet økonomisk overblik over, hvad det vil kræve at nå de overordnede mål, men der er alene sat økonomi på allerede forelagte men ikke budgetlagte projekter samt vedtagne projekter. Udkast til høringssvar fra Sundheds- og Kulturforvaltningen På denne baggrund indstiller Sundheds og Kulturforvaltningen, at der afgives følgende høringssvar til By- og Landskabsforvaltningen: Den 28. november 2018 inviterede By- og Landskabsforvaltningen bl.a. Sundheds- og Kulturforvaltningen til at komme med høringssvar til Aalborg Kommunes nye mobilitetsplan, Mobilitet 2040, som er fremlagt i offentlig høring i 6 uger med høringsfrist den 7. januar Sundheds- og Kulturforvaltningen har været tæt med i udarbejdelsen af Mobilitet 2040, især i forhold til den Kollektive trafik. Den kommende kollektive trafikplan bliver således underordnet Mobilitet 2040, således at de overordnede mål, der er at finde i Mobilitet 2040, også er mål for den kollektive trafik. Planen omfavner fremtiden, og særligt i forhold til miljø- og klimamålene, hvor regeringen netop har lanceret en plan, som på visse punkter for den kollektive trafik er mere ambitiøse Møde den kl Side 34 af 538

8 end Mobilitet Det er derfor vigtigt for Sundheds- og Kulturforvaltningen, at Mobilitet 2040 løbende bringes i overensstemmelse med nationale mål, såfremt disse er mere ambitiøse end Mobilitet Fx.hvis det vedtages, at den kollektiv trafiks køretøjer skal være emissionsfri allerede efter 2030, hvor Mobilitet 2040 angiver 2040, som året, hvor dette skal ske. Ud over dette har Sundheds- og Kulturforvaltningen ingen bemærkninger til planen, som bydes velkommen. Høringsudgaven er vedlagt i bilag, men kan også findes på hvor alle planer for mobilitetsudvikling er samlet. Møde den kl Side 45 af 538

9 Bilag: Mobilitet Høringsudgave Møde den kl Side 56 af 538

10 Punkt 3. Godkendelse af tildeling af økonomisk ramme til Udvikling i din by-projekter i Barmer, Komdrup og Tostrup Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at godkender, at den samlede økonomiske ramme på 1 mio. kr. til Udvikling i din by-projektet i 2018 fordeles til projekter i Barmer, Komdrup og Tostrup jf. sagsbeskrivelsen. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 17 af 38

11 Sagsbeskrivelse På s møde den 14. februar 2018 godkendte udvalget igangsætning af udviklingsplanprojektet Udvikling i din by i 2018 for byerne Barmer, Komdrup og Tostrup. Siden foråret 2018 har Sundheds- og Kulturforvaltningen i samarbejde med borgerne i de tre byer gennemført udviklingsplanproces med det formål, at understøtte udviklingen i lokalområderne. Udvikling i din by-processen har været katalysator for et øget engagement hos de lokale borgere i byernes fællesskab, aktiviteter og forskønnelse, og det er Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at dette engagement skal understøttes via tilskud til flere af de, også mere beskedne projekter, som byerne har budt ind med. Det er forvaltningens vurdering, at flere af de indstillede projekter fra de tre byer kan gennemføres umiddelbart. Sundheds- og Kulturforvaltningen fortsætter med at yde rådgivningsbistand til samtlige projekter i den kommende tid. Om de 3 byers udviklingsproces kan det oplyses: Barmer er beliggende i kommunens sydvestlige landdistrikt ca. 30 km fra Aalborg og har ca. 130 indbyggere. I Udvikling i din by-processen har Barmers borgere udvist et stort engagement, og processen har samlet byen om en lang række ideer til udvikling af byens fysiske og sociale rammer. Bl.a. står byen sammen om at udvikle et nyt rekreativt mødested, når den tidligere købmandsgård er nedrevet. Der er en gruppe, der arbejder med stiforbindelse, samt grupper der arbejder med tiltag til markering af årets højtider; julebelysning og flagallé. Endvidere har der været fokus på forbedring af cykelmuligheder til Valsted (Sebber Skole og Sebber IF) samt organisering og gennemførelse af nye aktiviteter og arrangementer for byens borgere. Komdrup, der er beliggende i kommunens sydøstlige landdistrikt, ca. 23 km fra Aalborg, har ca. 70 indbyggere. I Komdrup har Udvikling i din by-processen samlet borgerne om to projekter; forskønnelse af omgivelserne ved byens forsamlingshus samt et mindre rekreativt anlæg ved byens mindesten. I forbindelse med processen har borgerne endvidere haft fokus på muligheder i Statens Byfornyelsesindsats, Landsbypuljen i forhold til forfaldne og skæmmende arealer og bygninger. Tostrup er beliggende i kommunens sydvestlige landdistriktet mellem Godthåb og St. Restrup og har ca. 60 indbyggere. I Tostrup har en kreds af engagerede borgere koncentreret kræfterne om 3 projekter; forbedring af trafikale forhold, forskønnelse af udearealet ved byens forsamlingshus samt udvikling af aktiviteter og faciliteter på byens tidligere sportsplads. Udover de tre projekter, som byen arbejder med nu, er der udarbejdet et katalog over flere fremtidige udviklingsprojekter, som byen kan tage fat på hen ad vejen fx stiforbindelser, flagallé, samkørselsordning, informationstavle, mobildækning m.m. Ud over de projekter, som borgerne er ansvarlige for, er der for Barmer og Tostrups vedkommende dialog med By- og Landskabsforvaltningen, Trafik og Veje vedr. trafikale problemstillinger, og Park og Natur i forhold til udvikling af den tidligere sportsplads i Tostrup, som er kommunalt ejet. Økonomi Der blev i forbindelse med udvalgets godkendelse af igangsætning af Udvikling i din by for 2018, godkendt disponering af 1 mio. kr. til konkrete projekter i de tre byer. Der er i nedenstående forslag til fordeling af den økonomiske ramme dels lagt vægt på, hvilke projekter der er bæredygtige og realistiske at gennemføre, dels hvilke projekter der vil kunne/ikke vil kunne tilvejebringe midler ved eksterne fonde. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller på baggrund af processen flg. projekter til tilskud fra Udvikling i din by-rammen: Projekter i Barmer Landsbysti Barmer Sebbersund Valsted Reetablering af gammel vej som natursti til naturoplevelser og give incitament til motion for beboerne i de tre nært beliggende landsbyer Naturområdet Drøvten Genskabelse og bevarelse af byens fællesjord kaldet Drøvten. Der skal genetableres en sø, etableres stier og broer samt låger i hegn og opholdsmuligheder i form af borde og bænke Julebelysning i Barmer Indkøb af ny gadejulelys til eksisterende mastestik samt udvidelse af antal mastestik og julelys til opsætning på sideveje i byen Indstilling i kr Møde den kl Side 28 af 38

12 Flagallé til byens gennemgående vej (Nymøllevej) Indkøb af ca. 30 flagstænger med flag og opstillingsmateriale samt trailer til opbevaring og transport Forslag til andel af økonomisk ramme Projekter i Komdrup Indstilling i kr. Forskønnelse ved forsamlingshuset Udendørs opholdsfaciliteter ved forsamlingshuset, herunder etablering af en trappe på skrænt Forskønnelse af anlæg ved Mindesten Renovering af mindestenen og anlægget for tidligere konsul i Montevideo, Uruguay, der er barnefødt i byen. Forslag til andel af økonomisk ramme Projekter i Tostrup: Sportspladsen Byens naturlige mødested. Genetablering af mødested og beplantning med fokus på generationernes møde. Der skal etableres nyt læhegn og en miniskov med junglesti, et boldbaneareal med mål samt en bålhytte Indstilling i kr Tostrup Torv Forskønnelse af ankomstareal ved Forsamlingshuset Tostruphus med flisebelægning, opholdsfaciliteter, græs og beplantning, flagstang, legefaciliteter, hegn mm. Forslag til andel af økonomisk ramme Møde den kl Side 39 af 38

13 Punkt 4. Godkendelse af udmøntning af midler til forsamlingshus Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at godkender, at der bevilges kr. af de 1 mio. kr., der er reserveret til projekter i Forsamlingshuse i 2018, til etablering af nyt forsamlingshus i Øster Hassing. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 10 af af 438

14 Sagsbeskrivelse besluttede på møde den 14. marts 2018 at reservere de 1 mio. kr., der i 2018 er afsat til at understøtte udvikling og energiforbedringer i forsamlingshuse og forsamlingshuslignende lokaler i landdistriktet, til projekter i Tostrup Forsamlingshus, Borger og Kulturhuset ved Hammer Bakker (Grindsted), Komdrup Forsamlingshus og etablering af nyt forsamlingshus i Øster Hassing. De tre første projekter er igangsat, og nu er Øster Hassing klar til at følge efter. Nyt forsamlingshus i Øster Hassing Det eksisterende forsamlingshus er meget nedslidt og ligger meget indeklemt på en lille grund uden mulighed for udvidelse eller ombygning af de nuværende rammer. Under byens deltagelse i Udvikling i din by i 2015 opstod ideen om at etablere et nyt forsamlingshus på en mere egnet placering, og nedrive det eksisterende forsamlingshus. En projektgruppe under Øster Hassing Borgerforening har siden arbejdet på at realisere projektet på byens grønne fællesareal sportspladsen, der ligger mere ugeneret. Projektets organisering Øster Hassing Borgerforening er projektejer. Projektledelsen varetages af en projektgruppe nedsat af borgerforeningen. Projektet har entreret med KAAI til at udarbejde skitse- og myndighedsprojekt. Landdistriktsgruppen har rådgivet projektgruppen undervejs i forløbet. I den afsluttende fase har AaK Bygninger bistået projektgruppen med hjælp til at få de sidste ting på plads i forhold til myndighedsprojektet. Projektets indhold Der er tale om et moderne forsamlingshus på 170 m2. Forsamlingshuset opføres som to bygninger forbundet med en let mellembygning. Den ene hovedbygning rummer en stor sal, mens den anden rummer køkken, multirum, toilet og egen indgang. I mellembygningen er er foyer og toiletter. Denne konstruktion giver mulighed for, at den ene bygning kan anvendes separat til mindre arrangementer, møder osv., hvor der ikke er behov for at tage den store sal i brug. Der er i hele huset tænkt i fleksibilitet og multifunktionalitet, således at huset kan anvendes af mange forskellige brugere og tilpasses de aktiviteter, som bliver efterspurgt. Projektets placering Forsamlingshuset opføres i det nordøstlige hjørne af byens grønne fællesareal, sportspladsen. Arealet er ejet af Aalborg Kommune og driftes af Park og Natur. AK Arealer har udarbejdet lejeaftale på matrikel 79 Øster Hassing By, Øster Hassing. Lejeaftalen er uopsigelig fra Aalborg Kommunes side i 25 år. Projektet placeres længst muligt væk fra eksisterende bebyggelse. Der er gennemført en støjundersøgelse i forbindelse med placeringen (Niras). Der vil desuden blive gennemført nabohøring i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Projektets økonomi Projektet har et samlet budget på mio. kr. ekskl. moms. Finansieringsplan Bidragyder Bevilget, dk.kr. Aalborg Kommune: Udvikling i din by, Forskønnelsespuljen, Overført fra AKA Forsamlingshuspuljen Budget Sparekassen Vendsyssel, Hals Fonden Sparekassen Vendsyssel, Ulsted Fonden Energinet, Grøn ordning Veluxfonden Lokal finansiering, salg af lejebeviser I alt Møde den kl Side 211 af af 438

15 Ekstra midler fra yderligere ansøgninger, samt uudnyttede midler til uforudsete udgifter vil først og fremmest blive anvendt til at nedrive det eksisterende forsamlingshus. Projektets status pr Der er udarbejdet myndighedsprojekt til byggesagsbehandling og landzonetilladelse - Byggesagsbehandling pågår, og ansøger og rådgiver er i gang med at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen - AK Arealer har udarbejdet udkast til lejeaftale, som skal underskrives, inden projektet opstartes - Brugsretsaftale med Park og Natur om drift af grønne områder udarbejdes efterfølgende Møde den kl Side 312 af af 438

16 Bilag: Projektgrundlag - Øster Hassing Møde den kl Side 413 af af 438

17 Punkt 5. Godkendelse af indstilling fra Puljen til mindre lokale projekter (AKA-Puljen) Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, efter indstilling fra Aalborg Kommunes Aktionsgruppes- Indstillingsudvalg (AKA-indstillingsudvalg), at godkender den samlede indstilling af støtte på kr til ansøgninger ved AKA-puljen, og at restrammen for 2018 på kr søges overført til budget 2019 og tillagt Puljen for større forsamlingshusprojekter. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 14 af af 438

18 Sagsbeskrivelse Puljen til mindre lokale projekter (AKA-Puljen) havde ansøgningsfrist medio oktober, hvor der indkom 31 ansøgninger. Heraf er 8 ansøgninger til AKA-Forsamlingshuspuljen overført fra Puljen til større forsamlingshusprojekter, og 4 ansøgninger var overflyttet fra forårets ansøgningsrunde. Den årlige ramme til AKA-puljen er på kr. 1,5 mio., hvoraf der er afsat en ramme på ca. kr til KVIKpuljen og ca. kr til AKA-Forsamlingshuspulje og ca. 1 mio. kr. til AKA-Hovedpuljen, jf. retningslinjer for puljen. Ved forårets ansøgningsfrist fik 8 ansøgninger tilsagn om midler til en samlet sum på kr Gennem året har der været tilbagebetaling af ikke forbrugte midler på i alt kr Sammen med den resterende ramme på kr var der til efterårets indstillingsrunde således kr til uddeling til ansøgninger. AKA-Indstillingsudvalg indstiller følgende ansøgninger ved AKA-Hovedpuljen: Ansøger / Foreningens navn Projekttitel Indstilling i kr. Ferslev Borgerforening Fælles fritidsfaciliteter Foreningen Charity Legeplads, bålhus og shelters i Dokkedal Afslag Forsamlingshuset St. Restrup Projektudvikling af skov i St. Restrup Hvorupgård Borgerforening Hjertestarter Kystbyernes Fåreklapperlaug Aktivt fællesskab Afslag Mou Borgerforening Transportabelt lydanlæg til udendørs arrangementer Nørholm og omegns Borgerforening og Opholds- og oplevelsesplatform Bavnshøj Afslag Samråd Samrådet for Grindsted og Uggerhalne Multibane i Grindsted Afslag St. Ajstrup Borgerforening Udvidelse af eksisterende legeplads med svævebane Vadum Borgerforening Nye flagstænger Afslag Vester Hassing Gymnastikforening Borde og stole til E-sport Afslag Volsted og omegns Borgerforening Indstillet i alt til Hovedpuljen AKA-Indstillingsudvalg indstiller følgende ansøgninger ved AKA-Forsamlingshuspuljen: Ansøger / Foreningens navn Projekttitel Indstilling i kr. Ajstrup Borgerforening Udskiftning af gaskedel og beholder Brændskov Forsamlingshus Udskiftning af vinduer og dør i udhus Den selvejende inst. Langholt Hallen Borde/bænkesæt Dokkedal Borgerforening Handicapvenligt toilet Egense Borgerforening Foldeborde og stole Ferslev Borgerforening Udskiftning af lamper i sal og etablering af udendørsbelysning Forsamlingshuset St. Restrup Belysning ved Forsamlingshusets P-plads Fritidshuset Dall Villaby Nye borde og stole til festsal Gistrup Samråd Gateway til Lundby Bakker (Projektering af forsamlingshus) Halkær Kro & Kulturhus Toiletrenovering Afslag Hvorupgård Borgerforening Forbedring af madlavningsudstyr Komdrup Forsamlingshus Ny fordør og ny emhætte Kultur og Borgerhuset Hammer Bakker Anskaffelse of borde og stole Kulturbrugsen (Sebbersund) Aktiviteter i Kulturbrugsen Lundby Fonden Fælleshuset Lundby Samlingen Møde den kl Side 215 af af 438

19 Nr. Kongerslev Borgerforening Udskiftning af gasfyr og etablering af varmestyring Nøvling Forsamlingshus Køkkenservice Remisen i Dokkedal Nye stole og borde Sønderholm Borgerforening Borde og mikrofoner Indstillet i alt til Forsamlingshuspuljen I alt uddelt ved ansøgningsrunden Efter indstillingerne resterer der kr af 2018-rammen. Puljen til støtte til større forsamlingshusprojekter, blev vedtaget ved budget 2018 med en årlig ramme på 1 mio. kr. Midlerne fra 18-rammen blev uddelt tidligere i år. Ansøgningsfristen til 19-rammen havde lige som AKA-puljen ansøgningsfrist medio oktober. Der har givet været anledning til lidt forvirring for ansøgere til forsamlingshusprojekter, at ansøgningsfristen for de to forsamlingshuspuljer faldt på samme tidspunkt. Under sagsbehandlingen har Forvaltningen derfor kontakte ansøgere af mindre omkostningstunge ansøgninger og tilbud overflytning til AKA- Forsamlingshuspuljen. De resterende 9 ansøgninger i Puljen til støtte af større forsamlingshusprojekter udgør i ansøgt beløb ca. kr. 2,7 mio. og er dermed et større beløb end puljens ramme kan tilgodese. AKA- Indstillingsudvalg foreslår på den baggrund, at de ikke forbrugte midler i AKA-puljen overføres til Puljen til støtte af større forsamlingshusprojekter, således at flere ansøgninger kan tilgodeses. AKA-KVIK-Puljen har uddelt samlet kr i 2018 se bilag. I alt har puljen modtaget 18 ansøgninger og bevilliget støtte til 14 mindre aktiviteter og events i 2018 så som foredrag, sangaftner og indslag ved byarrangementer. Grundet proces om ny landdistriktspolitik, der igangsættes i februar 2019, og den deraf forestående evaluering af landdistriktsområdets puljestruktur, bliver der ikke annonceret ansøgningsfrister for puljer i første halvdel af Såfremt den nye puljestruktur er på plads og godkendt af Sundheds- og Kulturudvalget medio efterår 2019, vil det være muligt at udmelde de nye puljers ansøgningsfrister, såfremt der fremover opereres med en puljestruktur. (Forvaltningen vil indstille til i løbet af foråret 2019 om, hvorledes rammen til landdistriktsområdet kan udmøntes i 2019). Møde den kl Side 316 af af 438

20 Bilag: Ansøgningsoversigt Kvik-puljen 2018 AKA-puljen, oversigtsskema - efterårsrunden 2018 Møde den kl Side 417 af af 438

21 Punkt 6. Godkendelse af kommissorium for Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg og proces for udpegning af medlemmer indstiller, at byrådet godkender udkast til kommissorium for Aalborg Kommunens Rytmiske Musikudvalg, forslaget til rytmiske puljer samt processen for indstillinger til musikkyndige medlemmer. Beslutning: Anbefales. Sagsbeskrivelsen justeres, således at alle medlemmer af de rytmiske spillesteders Dialogforum nævnes. Møde den kl Side 18 af af 438

22 Sagsbeskrivelse I forbindelse med Aalborg Kommunes budget for blev det besluttet, at der skulle nedsættes et kommunalt rytmisk musikudvalg. Baggrunden for beslutningen er den af s godkendte strategi, for udviklingen af den rytmiske musik i Aalborg Kommune. Et af de strategiske spor heri var en styrkelse af det strategiske samarbejde og dialogen med den rytmiske musik i kommunen. Nedsættelsen af Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg skal sikre en højere faglig kvalitet i vurderingen af de mange ansøgninger om støtte indenfor det rytmiske musikområde, samt styrke dialogen mellem det rytmiske musikmiljø og det politiske niveau. Hjemlen til at nedsætte et rytmisk musikudvalg findes i kommunalfuldmagten og det skal nedsættes efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse 17, stk. 4 om særlige udvalg. Dette fremgår af bet. Nr. 798 af 1977 om Kommunalt Nærdemokrati. Byrådet kan efter 17 stk. 4 i Lov om kommunernes styrelse nedsætte særlige udvalg til at varetage bestemte opgaver, eller til at udføre forberedende eller rådgivende funktioner for byrådet, Magistraten eller et af de stående udvalg. Et sådant udvalg kan byrådet sammensætte, så de fornødne kompetencer bringes sammen. I disse udvalg kan medlemmerne være sagkyndige, græsrødder, borgere, virksomhedsledere med viden om eller interesse for et specifikt område og politikere. Sundheds- og Kulturforvaltningen har derfor udarbejdet forslag til kommissorium og deraf også udvalgets medlemssammensætning. Forvaltningen foreslår, at Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalgs primære opgaver vil være: skal virke til fremme af det rytmiske musikliv i Aalborg Kommune herunder både vækstlagsmiljøerne, de musiske uddannelser, de professionelle aktører, koncertarrangører, spillesteder og festivaler samt medvirke til at samordne den musikalske virksomhed i området i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Kulturpolitik. at have indstillingsret ift. midler fra Aalborg Kommunes puljer til rytmisk musik. at medvirke til at udarbejde status for arbejdet med Aalborg Kommunes Strategi for Rytmisk Musik. at rådgive Aalborg Byråd i sager indenfor rytmisk musik. Forvaltningen foreslår, at sammensætningen af Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg vil være følgende: 2 politikere med plads i byrådet, der kan have sæde i. 5 musikkyndige personer med bopæl i Aalborg Kommune, subsidiært skal de have tilknytning til Aalborg Kommunes rytmiske musikmiljø. Forvaltningen foreslår følgende indstillingsproces ift. til udvalgets musikkyndige medlemmer: Sundhed- og Kulturforvaltningen anmoder umiddelbart efter byrådets godkendelse af nærværende sag, kommunens rytmiske musikmiljø om forslag til musikkyndige medlemmer. o Deadline for forslag vil være 1. marts 2019, kl o Anmodningen fremsendes til følgende: modtagere af kommunale driftstilskud vedrørende rytmisk musik, modtagere af kommunale tilskud (herunder også tilskudsmodtagere fra MUSAM) de seneste 3 år samt deltagerne i de afholdte workshops i forbindelse med strategiarbejdet) Sundheds- og Kulturforvaltningen udarbejder i løbet af marts forslag til sammensætning af de musikkyndige medlemmer. Indstillingen drøftes inden fremsendelse til byrådets endelige godkendelse med følgende parter: o De rytmisk spillesteders Dialogforum (Skråen, Studenterhuset, Huset, 1000fryd og Musikkens Hus) o Bestyrelsen i MUSAM o Og de aktører, der bidrog til udarbejdelse af kommissoriet for arbejdet med strategien. Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender den endelige sammensætning til byrådets godkendelse den 13. maj Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg vil herefter kunne træde sammen og afholde det første konstituerende møde. Møde den kl Side 219 af af 438

23 Økonomi: Forvaltningen foreslår endvidere, at Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg skal indstille ift. midler fra Aalborg Kommunes puljer til rytmisk musik, herunder en andel af Kulturpuljen samt de øremærkede midler til vækstlagspuljer, der indtil og med 2018 er udbetalt til Musisk Sammenslutning Aalborg (MUSAM). Forvaltningen foreslår, at Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg afholder minimum 4 årlige ordinære møder, at musikkyndige medlemmer modtager diæter jf. Indenrigsministeriets gældende regler og at Kulturafdelingen er sekretariat for udvalget. Tidsplan: 9. januar 2019 Magistraten 21. januar 2019 Byrådet 28. januar 2019 Indstillinger til medlemmer udarbejdes februar 10. april 2019 Magistraten 29. april 2019 Byrådet 13. maj 2019 Sundheds- og Kulturforvaltningen anbefaler, at det udarbejdede udkast til kommissorium for Aalborg Kommunens Rytmiske Musikudvalg, forslaget til rytmiske puljer samt processen for indstillinger til musikkyndige medlemmer godkendes. Møde den kl Side 320 af af 438

24 Bilag: Forslag til kommissorium For Aalborg Kommunes Rytmiske Musikudvalg Møde den kl Side 421 af af 438

25 Punkt 7. Godkendelse af indstillinger til støtte til frivilligt socialt arbejde Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at godkender, at foreningsansøgninger støttes med kr. ( kr. år 2018), som anbefalet af Frivilligrådet at rammen til ekstraordinære udgifter til fælleslokaler tildeles kr. ( kr. år 2018), at der afsættes kr. ( kr. år 2018) til fortsat drift af et mødested for de frivillige sociale foreninger m.v. og flygtninge/familiesammenførte (erstatning for Cafe Park, der lukkede d. 31. december 2017), at der afsættes kr. til Frivilligrådets virke ( kr. år 2018), som fremover også inkluderer Frivillig Fredag og Frivilligprisen ( kr. år 2018), og at der afsættes kr. til uforudsete udgifter ( kr. år 2018) Udsat. Christian Korsgaard var fraværende. Beslutning: Godkendt med følgende ændring: Ansøgende pensionist-/seniorforeninger tildeles et minimumstilskud på kr. Sundheds- og Kulturforvaltningen bemyndiges til at justere støttetildelingen i henhold hertil. drøfter retningslinjerne for støtte forud for næste års ansøgningsrunde. Møde den kl Side 122 af af 738

26 Sagsbeskrivelse Af Servicelovens 18 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, fastlægge rammerne for samarbejdet og indsende redegørelse til socialministeren efter nærmere fastsatte retningslinjer. Økonomiske rammer i Aalborg Kommune Der er i budgettet for 2019 afsat en økonomisk ramme på kr. til støtte efter servicelovens 18 til frivilligt socialt arbejde i Aalborg Kommune. I 2019 gives et driftstilskud til De Frivilliges Hus på i alt kr kr. Der er reserveret kr. ( kr. år 2018) til drift af andre lokaler/foreningshuse, fællesudgifter og uforudsete udgifter Rammen for ekstraordinær drift forøges med et engangsbeløb på kr. pga. udgifter i forbindelse forenings etableringer på Gl. Kongevej 9, som omdannes til foreningshus pr. 1. januar 2019 (tidl. Husflidsforening). De frivillige sociale foreninger kommer fra opsagte lejemål i Nørresundby. Besparelser for to nedlagte lejemål (Østergade og Galstersgade 1. sal, Nørresundby) kan aflæses i posten: Drift af foreningshuse, som er faldet fra kr. (år 2018) til kr. Frivilligrådet støttes med kr. (Frivilligråd kr. og Frivilligpris/Frivillig Fredag kr. i år 2018). Hermed påtager Frivilligrådet sig hele det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for afholdelse og videreudvikling af Frivillig Fredag og Frivilligprisen. Nordjysk Fødevareoverskud modtager kr jf. Byrådets budgetforlig Fra 2018 til 2020 falder udgifter til: Rammer for frivilligt socialt arbejde med kr., mens Tilskud til frivilligt socialt arbejde stiger med kr. Det samlede budget for 2019: Budget Bevilling Overført fra tidligere år 47 Tillægsbevillinger 3 Korrigeret budget Udgifter Rammer for frivilligt socialt arbejde Nordjysk fødevareoverskud Drift af foreningshuse Ekstraordinær drift De Frivilliges Hus, inkl. kendt fremskrivning De Frivilliges Hus jubilæum 25 Aalborg Frivilligråd- Frivillig Fredag og prisen Aalborg Frivilligråd -udviklingsopgaver 50 Fælles (Frivilligpris og - Fredag) 20 Etablering af mødestedsplatform Uforudsete udgifter, rammer, ekstra støtte Rammer i alt Møde den kl Side 23 af af 738

27 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Inkl. forhåndstilsagn om støtte Tilskud i Alt Momsrefusion Tilbagebetalinger Indtægter i alt Indstilling om støtte Der er i den samlede disponible økonomi indregnet forventede tilbagebetalinger af støtte samt momsrefusion, således at det samlede disponible beløb er på kr. I 2019 indstilles afsat kr. til rammer for frivilligt socialt arbejde og tilskud til frivilligt socialt arbejde kr. Frivilligrådet valgte ikke at uddele det fulde disponible tilskud til frivilligt socialt arbejde på kr. I stedet indstilles kr. uddelt til foreninger og kr. ønskes hensat til posten: Uforudsete udgifter, som stiger fra kr. til kr. ( kr. i år 2018). Støtte til frivilligt socialt arbejde i 2019 Formålet med Aalborg Kommunes støtte til frivilligt socialt arbejde er jf. retningslinjerne for støtte særligt at vægte et socialt fokus i forhold til svage grupper, dvs. syge, svage og truede/udsatte grupper i samfundet. Den aktivitet, der søges støtte til, skal understøtte at gøre Aalborg Kommune til et bedre sted at leve blive integreret, få social støtte og/eller en bedre sundhed og forbedre vilkårene for ansøgerens frivillige i deres frivillige sociale indsats; herved forstås arbejde med borgere i en socialt udsat eller sårbar livssituation. Kendetegnet for målgruppen er jf. retningslinjerne, at deres livssituation kan forhindre dem i deltagelse på almindelige vilkår fx at få en uddannelse, et arbejde, at deltage i fritidsaktiviteter og kulturelle arrangementer på egen hånd, eller at indgå i sociale relationer og netværk. I retningslinjerne er desuden fremhævet særlige principper for tildelingen fx at ansøgerne har inspireret og arbejdet med at tiltrække nye brugere og frivillige blandt børn og unge, erhvervsaktive og seniorer at nye foreninger understøttes, så vi styrker den brede vifte af frivillige foreninger og det frivillige arbejde i Aalborg Kommune Der vurderes således på antal ansøgere, formålet med indsatsen, hvordan aktiviteten kan gavne målgruppen, udsathed, formueforhold og formålet med denne mv. i den konkrete individuelle vurdering af ansøgningerne. Der kan gives aktivitetstilskud fra minimum kr. Der er ansøgt om støtte for i alt kr. ( kr. år 2018) Der er indkommet 180 ansøgninger (182 ansøgninger år 2018) Der er modtaget 31 (24) førstegangsansøgere. Der er indstillet 52 ansøgninger til afslag (32 afslag år 2018) Møde den kl Side 324 af af 738

28 o Stigningen i afslag skyldes primært fokus på følgende faktorer Manglende indsendt regnskab for år 2017 Ansøger har en stor egenkapital i forhold til ansøgte beløb Ansøger har et overskud i regnskab Begrundelser for afslag 3 ansøgninger Har fået forhåndstilsagn om tilskud for ansøgninger Folkeoplysning/-lignende eller erhvervsrettet/privat kommercielt 25 ansøgninger Stor egenkapital, overskud på regnskab i 2017, støtte fra anden forvaltning, mangler at indsende regnskab for 2017, etc. 17 ansøgninger Aktiviteten retter sig ikke mod en udsatte gruppe. Ansøgninger, som er meget ukonkret forhold til at beskrive udsatheden og lokal inddragelse. Det frivillige sociale arbejde sidestilles med socialt samvær i en lukket kreds. Forhåndstilsagn 27 foreninger har ansøgt om forhåndstilsagn (29 foreninger i år 2018). Én forening er indstillet til forhåndstilsagn for Udvikling i forhåndstilsagn er kr. i år 2019 og kr. i år Frivilligrådet indstiller, at forhåndstilsagn afskaffes i ansøgningen, da den har været uhensigtsmæssigt for specielt ansøger. Tildeling af støttemidler i forhold til målgrupper: Frivilligrådet og fritidsafdelingen anbefaler en tildeling af tilskud efter konkret ansøgning på i alt kr. fordelt på målgrupper for støtte til frivilligt socialt arbejde. Frivilligrådet indstiller endvidere til ændring eller revision af den nuværende kategorisering af udsatte grupper: Nuværende opdeling af udsatte Udkast til ny og forenklet opdeling 1) Ældre med begrænset eller intet netværk 1) Handicap- og sygdomsgrupper (2,8,9) 2) Handicappede/fysisk eller psykisk 2) Ensomme (1,11) 3) Børn, unge og familier, fx udsatte unge 3) Udstødte (6,7) 4) Kvinder og mænd i krise 4) Kriseramte (4,5) 5) Ofre for vold eller seksuelle overgreb 5) Udsatte (3,10,13) 6) Misbrugere/tidligere misbrugere 6) Pårørende (12) 7) Hjemløse 8) Sindslidende 9) Sygdomsgrupper 10) Flygtninge/indvandrere 11) Ensomme 12) Pårørende til ovennævnte grupper 13) Andre grupper Begrundelsen for ændringen fra 13 til 6 kategorier består i, at mange ansøgninger i målgruppen feltet beskriver befolkningsgrupper (ældre, indvandrer, etc.) i stedet for udsatheden (ensomhed, isoleret nyankomne flygtning, etc.). Møde den kl Side 425 af af 738

29 Målgruppe Antal ansøgere Andel % Indstillinger til tilskud Andel Forhåndstilsagn Forhåndstilsagn % Ældre med begrænset eller intet netværk Børn, unge og familier, fx udsatte unge Handicappede/fysisk eller psykisk 45 (47) 25% ,8% (28) 22,8% ,3% (10) 6,1% ,5% Kvinder og mænd i krise 5 (6) 2,8% % Ofre for vold eller seksuelle overgreb Misbrugere/tidligere misbrugere 2 (3) 1,1% ,4% 2 (4) 1,1% ,9% Hjemløse 3 (6) 1,7% % Sindslidende 4 (6) 2,2% ,6% Sygdomsgrupper 13 (14) 7,2% % Flygtninge/indvandrere 7 (7) 3,9% ,3% Ensomme 6 (9) 3,3% ,4% Pårørende til ovennævnte grupper 5 (3) 2,8% ,9% Andre målgrupper 36 (39) 20% ,9% Antal ansøgninger, indstillinger og forhåndstilsagn 180(182) 100% % Tallene i parentes = år 2018 Møde den kl Side 526 af af 738

30 Markante udsving i forhold til målgruppens ansøgningsandel og indstillinger: at ældregruppen har 25% af ansøgninger og kun modtager 6,8% af puljemidler skyldes det faktum, at mange aktivitetscentre, centerråd, støtteforeninger, etc. besidder store egenkapitaler i forhold til ansøgte beløb, hvilke giver afslag eller væsentlig reduktion i støttebeløb. at børn, unge og familier (fx udsatte unge) har 22,8% af ansøgninger og modtager 38,3% af støttemidler, beror på, at organisationen BROEN er indstillet til kr. Ansøgningernes geografiske fordeling Der er modtaget 141 (152) ansøgninger fra foreninger m.v. i Aalborg Kommune, 7 (8) ansøgninger fra Nordjylland og 32 (22) ansøgninger fra foreninger uden for Nordjylland. Opgørelse over geografisk fordeling af foreninger. Postnumre Antal foreninger 2019 Antal foreninger 2018 Postnumre udenfor Aalborg Kommune Gandrup 3 3 Gistrup 2 2 Hals 7 5 Klarup 5 2 Kongerslev 1 2 Nibe 9 11 Nørresundby (9400) Storvorde Sulsted 2 2 Svenstrup 5 6 Tylstrup 1 1 Vadum 4 2 Vestbjerg 0 1 Vodskov 7 7 Aalborg Kommune (9000) Aalborg SV Aalborg SØ Aalborg Øst 7 7 I alt Ansøgningerne er jf. Frivilligpolitikken gennemgået sammen med Aalborg Frivilligråd på møde med forvaltningen den 1. november Der er på baggrund af dialogen foretaget justeringer i støttetildelingen, og Frivilligrådet anbefaler indstillingen, som den foreligger. Møde den kl Side 627 af af 738

31 Bilag: Retningslinjer 2017 for støtte til frivilligt socialt arbejde Stillingskandidater på geografi og målgrupper SUN indstillinger til 18 foreninger Stillingskandidater - ansøgninger Møde den kl Side 728 af af 738

32 Punkt 8. Temadrøftelse af vision for Aalborg Bibliotekerne Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s drøftelse udkast til vision for Aalborg Bibliotekerne Udsat. Christian Korsgaard var fraværende. Beslutning: Drøftedes. Møde den kl Side 129 af af 338

33 Sagsbeskrivelse Aalborg Bibliotekerne skal have ny vision, da den nuværende vision udløber i år. På mødet vil udkast til vision og rammer for analysen vedr. bibliotekstilbud i Aalborg Øst området blive præsenteret og drøftet, således at udvalget giver input og holdninger til visionen. Den endelige vision udarbejdes herefter og sendes til udvalgets godkendelse på møde i januar Et foreløbigt udkast til visionen tager udgangspunkt i Biblioteksloven og bibliotekets kerneopgave: Biblioteket er det frie rum til mødet mellem mennesker, med plads til alle og respekt for forskellighed. Gennem vores professionelle værtskab sætter vi perspektiv på og formidler viden, kultur og litteratur, der giver nye erkendelser, fremmer dannelse og understøtter demokrati. På Aalborg Bibliotekerne er der fri og lige adgang til information, viden og oplevelser. Her mødes køn, alder, overbevisninger og forskellige livssituationer på tværs og der er noget til alle. Litteraturen gør livet større og læsning er en vigtig kompetence for at klare sig i livet. Læsning og litteratur er vigtige parametre i dannelsen af det hele menneske. Det giver os forståelse for, hvad det vil sige at være menneske. Litteratur giver både selvindsigt og større forståelse for vores medmennesker. Biblioteket er en attraktiv samarbejdspartner, ikke kun for andre kulturinstitutioner, men også for erhvervslivet hvor nye koncepter udvikles og ser dagens lys. Aalborg Bibliotekerne er samlingspunkt for byens demokratiske samtaler. Biblioteket udfylder en plads i Aalborgs DNA-streng, og er det sted, hvor kommunens vigtige emner sættes til debat. Aalborg Bibliotekerne er samtidig en drivkraft i både den lokale, regionale og nationale biblioteksudvikling. I vores rolle som Centralbibliotek for Nordjylland går vi forrest, når der skal udvikles nye bibliotekstilbud. Det er på biblioteket borgeren kan få hjælp til den digitale transformation, der kræves for at begå sig i samfundet eller imødegå kravene fra det 21. århundredes kompetencer: kreativitet, samarbejde, kritisk tænkning og kommunikation. Biblioteket går forrest i den digitale udvikling og indgår i samarbejder - både regionalt og nationalt. Vi digitaliserer med gevinst for borgeren, og anvender digitale løsninger for at lette borgerens adgang til bibliotekets ydelser. For at stræbe mod visionen vil biblioteket i perioden gøre en særlig indsats inden for disse områder: Litteratur og læsning Biblioteket arbejder konstant for at stimulere borgernes læselyst generelt og med særligt fokus på børnene. Biblioteket møder både børn og voksne i øjenhøjde og på deres præmisser for at stimulere lystlæsningen og inspirere til nye litterære opdagelser. Sprog og læsning er indgangen til både kultur, sociale fællesskaber og kundskab. Sproget er én af de afgørende færdigheder i forhold til læring hos børn. Men ikke alle får den ønskede start på det sproglige liv, så det gælder om at sætte tidligt ind. Flere børn oplever at blive udfordret, når de skal gå fra deres hverdagssprog til at skulle bruge et mere raffineret og nuanceret sprog i skolen. De mangler sprogforståelse samt ordforråd, og dialogen i en samtale kan være svær at håndtere. Mange børn er desuden udfordret i at lytte, opfatte og huske historier. Det kan et tidligt møde med biblioteket gøre noget ved! Møde den kl Side 230 af af 338

34 Platform for demokratisk deltagelse Informationsstrømmen har aldrig været større og fake news og skinger tone truer den frie og åbne debat. Aalborg Bibliotekerne vil arbejde for, at alle har adgang til information, at alle har adgang til at deltage og debattere og ikke mindst mulighed for at møde mennesker uden for dagligdagens lukkede ekkokamre. Biblioteket har en opgave med at klæde borgerne på til at navigere bedre og tage kritisk stilling til informationsstrømmen. De mange biblioteksrum fordelt i hele kommunen kan give plads til den demokratiske samtale og de gode diskussioner om lokale emner. Et rum med plads til uenighed og refleksion giver plads og mulighed for at eksperimentere med egne holdninger. Dit digitale bibliotek Bibliotekstilbuddet er på mange fronter udviklet og suppleret af et stort sortiment af digitale tilbud. Aalborg Bibliotekerne sikrer fri og lige adgang for borgerne i hele kommunen, ved også at optimere og effektivisere det digitale bibliotekstilbud. Selvbetjening, digital læsning og adgang til en bred vifte af elektroniske ressourcer er hjørnestenen i det digitale bibliotekstilbud, der skal sikre at alle borgere kan tilgå bibliotekets ydelser uafhængigt af afstand til og åbningstider på fysiske biblioteker. Biblioteket i hele kommunen Aalborg Bibliotekerne er en del af det lokale liv, både i midtbyen og i landområderne. Vi følger byudviklingen i hele kommunen og undersøger muligheden for nyt bibliotekstilbud i Aalborg Øst. I landområderne tilpasser vi bibliotekstilbuddet i såvel vækstbyerne som udenfor byområderne, blandt andet ved at eksperimentere med den fleksible bogbus, vurdere placering af bibliotekerne i Hals og Storvorde og undersøge mulighederne for samarbejde f.eks. med de lokale skoler. Som en handling under Biblioteket i hele kommunen skal der udarbejdes en analyse i Aalborg Øst området I forbindelse med vedtagelse af budget 2019 blev Biblioteket Grønlands Torv lukket, og det blev besluttet, at Aalborg Bibliotekerne skal foretage en analyse af muligheden for placering af et nyt og fremtidsrettet bibliotekstilbud i det østlige Aalborg. Et bibliotek der vil ligge i en passende afstand til hovedbiblioteket, et bibliotekstilbud der matcher lokalområdet, og som har en placering, hvor der både bor og kommer mange mennesker naturligt. Der skal tages højde for udviklingen i bydelen både i forhold til udviklingen i boligbebyggelse og i forhold til butikker og institutioner i området. Ved at se på byudvikling og have en gensidig dialog med mulige samarbejdspartnere og aktører i området gives et bud på både hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere et moderne bibliotekstilbud, men også hvilket bibliotekstilbud der bedst understøtter den befolkningssammensætning der er i området. Information omkring byudvikling hentes internt i kommunen via samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Møde den kl Side 31 af af 338

35 Punkt 9. Drøftelse med formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til, at tage en drøftelse med formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget Beslutning: Drøftedes. Møde den kl Side 132 af af 338

36 Sagsbeskrivelse På møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 5. oktober 2018 blev det foreslået, at der skulle være mulighed for tættere politisk dialog mellem kommunerne og Sundhedskoordinationsudvalget. Dette kan være særligt relevant for kommuner/klynger, der ikke er repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget, som fx Aalborg Kommune. I forlængelse heraf har formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget tilbudt at mødes med sundhedsudvalgene i kommunerne i Nordjylland. På mødet deltager således formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget: Lis Mancini, formand og desuden medlem af regionens Akut- og Praksisudvalg Per Møller, næstformand og formand for Sundhed-, Ældre og Handicapudvalget i Hjørring Kommune. Emner til drøftelse kunne være: Sundhedsaftalen Aftalen er i høring fra 14. december januar Høringsudkast til Sundhedsaftalen er vedlagt. Der er en proces i gang med udarbejdelse af høringssvar for Aalborg Kommune. Den fremtidige politiske organisering I høringsversionen af Sundhedsaftalen er foreslået følgende politisk organisering til at sikre lokal opfølgning, udvikling og ejerskab: Et regionsdækkende forum Sundhedspolitisk samling, der mødes én gang årligt 4 politiske klynger Syd, Vest, Midt og Nord, der mødes min. én gang årligt Det fremtidige samarbejde Hvordan kan dialogen med Sundhedskoordinationsudvalget fortsætte? Bilag Høringsversion af Sundhedsaftale Møde den kl Side 233 af af 338