Evaluering af Indskolingsprojekt Søgårdsskolen
|
|
- Fredrik Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Indskolingsprojekt Søgårdsskolen juni 2005
2 Projektets mål og muligheder På Søgårdsskolen har vi i skoleåret gennemført et projekt med fælles indskolingshus for skole og GFO. Projektet blev sat i værk fordi vi ville afprøve de ideer, vi har beskrevet i vores værdiprogram, inden ombygningen af skolen går i gang i slutningen af Vi har ønsket at drage læring af projektet for at kunne træffe beslutninger om de fysiske rammer og det pædagogiske indhold, der bygger på viden og erfaringer frem for uafprøvede ideer. Vi tror på, at det bedst kommer børnene til gode. Visionen har været at skabe mere sammenhæng og helhed for indskolingsbørnene. Projektets mål har været At videreudvikle leg og læring, herunder skabe et mangfoldigt og individuelt målrettet tilbud til det enkelte barn skabe glidende overgang mellem klassetrin støtte dannelse af relationer mellem børnene, også relationen mellem F og A børn 1 At videreudvikle arbejdsfællesskaber mellem lærere og pædagoger At videreudvikle forældresamarbejdet En overordnet succes Efter et (næsten) endt skoleår, kan vi konstatere at projektet har været en succes, idet det har givet os en række erfaringer, som vi kan bruge på længere sigt. Samtidig har projektet bekræftet det udgangspunkt, vi har beskrevet i vores værdiprogram: Det er børnene, der er omdrejningspunktet for alle vores aktiviteter. Og det er begreber som fællesskab, respekt, selvværd, trivsel, motivation og tryghed, vi trækker på også når vi gennemfører så store projekter som dette. I forhold til projektets mål er der sket en udvikling på alle fire målområder, om end i forskelligt omfang. Især arbejdsfællesskabet mellem lærere og pædagoger er blevet styrket, og projektets udfordringer har skabt mulighed for et tættere samarbejde. Det er også vores klare opfattelse, at børnene har oplevet større sammenhæng i deres dagligdag, fagligt og socialt. Samtidig er der opstået nye relationer på tværs af børnegrupperne. En del forældre giver desuden udtryk for en oplevelse af større helhed i arbejdet med deres børn. 1 F-børn er børn med socialkognitive vanskeligheder. A-børn er børn med generelle indlæringsvanskeligheder 2
3 med store udfordringer Projektet har også budt på store udfordringer. Søgården, som skulle danne den fysiske ramme om indskolingshuset, viste sig at være for lille. Vi har derfor måttet foretage en række ændringer undervejs, hvilket har givet projektet et andet fokus og en længere tilvænningsperiode for børnene end først antaget. Samtidig har det været nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer til børn, der på grund af deres diagnosticering har haft behov for speciel indretning, mere struktur i dagligdagen og en bestemt pædagogik. Det har givet ekstra udfordringer sideløbende med projektet. Også for en del forældre har projektet budt på udfordringer, fordi de har oplevet at børnene har fået forringet deres legemuligheder i fritiden. og muligheder Vi ser store muligheder i et fælles indskolingshus med de rette fysiske forhold. Vi har fået sat en række aktiviteter i gang, som har potentiale til at blive udviklet, når skolen er bygget om. Og vi har draget nogle erfaringer i processen, som bliver væsentlige både i forbindelse med ombygningsfasen og dagligdagen der følger efter. Visionen for projekt Fælles indskolingshus for skole og GFO Søgårdsskolen er midt i SKUB-forløbet, hvor skolen skal ombygges med udgangspunkt i vores pædagogik og organisering. I foråret 2004 udarbejdede vi vores værdigrundlag, og besluttede at afprøve nogle af de ideer vi havde til organisering og pædagogisk udvikling. Bl.a. ønskede vi at sætte samarbejdet mellem lærere og pædagoger højt på dagsorden og vi ønskede at udvikle vores børnesyn. Fra diagnosetænkning hen mod et fokus på børn, der har individuelle behov og potentialer og dermed også børn, der kan have glæde af at være sammen med andre. Vi besluttede at afprøve ideerne, mens arkitekterne var i gang for at få vores erfaringer med inden byggeriet starter. Derfor blev projektet skitseret, besluttet og sat i gang i løbet af nogle få måneder, med opstart i august Visionen for projektet var at vi ville skabe mere sammenhæng og helhed i børnenes hverdag. Af hensyn til børnene og i overensstemmelse med målene for Gentofte Kommunes skolevæsen. Vi ville understøtte læring med udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer og lægge op til mere alsidig brug af de forskellige læringsstile og de Mange Intelligenser. Vi ville støtte dannelsen af relationer mellem børnene med generelle indlæringsvanskeligheder og børnene med socialkognitive vanskeligheder og give dem mulighed for at være sammen i skole og fritid. Netop på dette punkt adskiller en del af børnene sig fra andre og skal derfor hjælpes på vej. Vi ville samtidig søge at optimere samarbejdet mellem skole og fritid og skole/hjem, og give hinanden inspiration til at udvikle nye tiltag vedrørende forældresamarbejdet. I fleksible læringsmiljøer og omgivelser til glæde for børnene og for samarbejdet. 3
4 Evaluering af aktiviteter Vi har haft tre omfattende pædagogiske og organisatoriske målsætninger. Hertil kommer den fysiske indretning, som viste sig at være en stor del af projektet. I det følgende evalueres de aktiviteter, vi har sat i værk: Den fysiske indretning GFO en Søgården har dannet rammen om det fælles indskolingshus. I sommerferien 2004 blev alle lokaler ryddet med henblik på fælles indretning. To dage før skolestart var lærere og pædagoger samlet til fælles indkøb og indretning af rummene. F- og A-børn har ikke tidligere været sammen i skole og fritid, og derfor blev Søgården delt, så hver børnegruppe havde egne lokaler. I fritiden havde F-børnene mulighed for at opsøge de andre børn i resten af huset. I løbet af meget kort tid blev det klart at der var for lidt plads i Søgården. Det var ikke en optimal situation for hverken børn eller voksne, og derfor besluttede vi til efterårsferien at flytte F-børnene til andre af skolens lokaler i skoletiden. I fritiden har F-børnene fortsat benyttet deres lokaler i Søgården. B-børnene, der har deres skoledag i hovedhuset, har også fortsat benyttet Søgårdens lokaler (sammen med A-børnene). Ændringer i indretningen: Brug af Søgårdens lokaler til indskoling Opstart i tømte rum og dermed afgivelse af tidligere inventar og materialer Brug af fælles rum til skole og fritid Køkkenfaciliteter (nyt for skoledelen) Vi startede op i tomme rum for at starte med ens forudsætninger for alle medarbejdere. I løbet af projektet blev det klart, at vi har manglet nogle af de tidligere møbler/effekter, f.eks. scene og legerummet Farmors Stue, som vi har savnet i mange sammenhænge. Det har også givet negative reaktioner fra forældrene, især forældre, hvis børn kun er i Søgården i fritiden. De har oplevet en forringelse af fritidstilbudet og samtidig gjort os opmærksom på, at de prioriterer deres børns leg. Fælles rum til skole og fritid har med de fysiske forhold ikke været optimalt. Eleverne har ikke turdet udstille deres ting, materialer er blevet væk og ting ødelagt. Det har været svært at forberede noget og efterlade det til næste dag. Børnenes tumlen i sofaen i fritiden er fortsat i skoletiden og det har været forstyrrende for andre elever. Det har været positivt, at B-børnene også har haft deres gang i Søgården i fritiden der er skabt venskaber og bånd på tværs af grupperne. Men det har også betydet, at A-børnene ikke har kunnet have deres ting i fred. Både materialer og udstillede ting er blevet ødelagt i fritiden. I skoletiden har indretningen betydet, at der har været mere gulvplads end sædvanligt og dermed at vi har kunnet lave flere fysiske aktiviteter uden at skulle flytte til gymnastiksalen. I fritiden har der imidlertid været mindre plads end sædvanligt i Søgården - borde og stole har gjort pladsen trang og lokalerne er blevet mere undervisningslokaler. Vi har undervejs gjort den erfaring, at ikke alle børn har behov for eget bord og stol nogle kan godt fungere ved fælles borde. Vi har bl.a. set at A-børnene har profiteret socialt af at sidde overfor hinanden ved bordene. Vi er blevet bekræftet i at det er vigtigt at have et personalerum til eks fortrolige samtaler. 4
5 Mål: At videreudvikle leg og læring, herunder skabe et mangfoldigt og individuelt målrettet tilbud til det enkelte barn Vores pædagogiske tankegang er rettet mod at støtte læring med udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer. Med projektet har vi villet skabe de bedste muligheder for det. Forskellige læringsmiljøer computerrum, sofa i skolerum m.m. Inddragelse af køkkenfaciliteter De fysiske forhold har været en barriere for aktiviteter udover hvad vi normalt ville sætte i værk. Vi har kunnet indrette forskellige miljøer som f.eks. computerrummet, men har derudover ikke kunnet videreudvikle vores ideer. Lyspunkter har bl.a. været køkkenfaciliteterne som har været gode at have i nærheden, det har givet mulighed for flere værkstedsaktiviteter. Vi vælger også at se det som et lyspunkt, at de trange forhold har sat gang i børnenes kreativitet for at finde nye legemuligheder. Mål: At videreudvikle leg og læring, herunder skabe glidende overgang mellem aldersgrupper, i skole og fritid Det er Gentofte Kommunes mål at skabe helhed i børnenes skole og fritid. En del af indskolingsprojektet har derfor haft fokus på at skabe glidende overgang mellem aldersgrupperne og samtidig sikre sammenhæng mellem skole og fritid. Fælles morgensamling Fælles idræt Fælles ture ud af huset Fælles musikundervisning Fælles uddeling af mælk Indspilning af CD Teaterprojekt Med hensyn til glidende overgang mellem aldersgrupperne har vi konstateret at der er forskelle i udviklingsniveauet og at det gør en forskel hvem børnene undervises sammen med. Børnenes dag er blevet mere helhedspræget og vi oplever også at børnene har en følelse af større sammenhæng mellem skole og fritid. Der er imidlertid også børn, der har svært ved at skelne mellem hvornår skolen slutter og fritiden begynder. Samtidig bliver de børn, der gør ting færdige efter skoletid, forstyrret af de andre børn. Især i skoletiden opleves større sammenhæng, fordi der er en større tryghedsflade med flere kendte voksne i forbindelse med de fælles aktiviteter. Og vi tror at trygheden vokser i de næste år, hvor børnene oplever de samme voksne. De større børnegrupper har desuden haft betydning for den sociale træning. Når der er flere børn, kan alle ikke komme til at prøve det samme og dermed får de social læring efter de samme forudsætninger som i en almindelig folkeskole. 5
6 Mål: At videreudvikle leg og læring, herunder støtte dannelse af relationer mellem børnene, også relationen mellem F og A børn En væsentlig forudsætning i vores værdiprogram er, at vi ser børnene som individer, der hele tiden udvikler sig. Og at deres placering i en A- eller F-gruppe ikke er udtryk for vandtætte skodder mellem børn og grupper. Det er vores opfattelse, at de fleste af børnene kan have glæde af at være sammen børn fra andre grupper, men er det er individuelt og situationsbestemt. Denne opfattelse har vi haft mulighed for at efterprøve i projektet. Mulighed for samvær og leg i fritiden Indspilning af CD i skoletiden (A+F) Teaterprojekt i skoletiden (A+F) Enkelte F-børn har deltaget i A-gruppens undervisning i skoletiden Der er skabt gode relationer mellem børnene generelt, der er opstået nye venskaber og børnene kan relatere sig til flere. Der leges på tværs i frikvartererne og i GFO-tiden og børnene opfatter mere sig selv som en HEL gruppe på ture m.v. På trods af at F-børnene har haft svært ved at skabe venskaber, har de fået positive relationer med andre børn og der er sammenhænge, hvor F- børnene kan rumme at have andre på besøg. Det gælder især i forbindelse med at spille play-station, når de er sammen i fritiden. Play-station er således et redskab, der giver en ramme hvor de kan være sammen. F- børnene søger også A-børnenes område i fritiden, men er dog stadig afhængige af at have deres eget basislokale. Mål: At videreudvikle arbejdsfællesskaber mellem lærere og pædagoger En del af vores organisering handler om at øge samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Vi har haft et godt udgangspunkt og har i forbindelse med projektet ønsket at sætte rammerne for nogle egentlige arbejdsfællesskaber. Fælles indretning af Søgårdens lokaler Pædagoger i skoletiden Fælles interne indskolingsmøder Fælles logbog Fælles gennemførelse af projektet som helhed Det har været et godt samarbejde om projektet lærere og pædagoger imellem. Der har været indbyrdes respekt, og vi har sammen prøvet at løse de problemer der er opstået undervejs på bedste vis. Vi er blevet mere synlige overfor hinanden og der er opnået en bedre helhed. Vi har samtidig fået bekræftet, at vi er enige om pædagogikken, hvilket giver ro og tydelighed overfor børnene. 6
7 Der har også tidligere været pædagoger i skoletiden, men de fælles fysiske rammer og aktiviteter som fælles morgensamling m.v. har gjort, at vi får talt sammen hver dag. Det har betydet, at vi har kunnet handle hurtigere og mere fleksibelt end tidligere. Rammerne har også betydet, at vi kan følge mere med i skole hhv. fritidens aktivitetsplaner og tilrettelægge ture m.v. bedre for børnene. Vi har haft fælles møder om indskolingsprojektet og har dermed haft mulighed for at tale om praktiske og pædagogiske emner. Vi kunne imidlertid godt have brugt mere tid til at sætte ord på de barrierer, der har været. Logbogen har ikke haft den effekt vi havde håbet på. Logbogen har været PC-baseret, hvilket måske har været en barriere for nogle og samtidig har metoden været for tidskrævende. Indretningen af indskolingen har også betydet ændringer for de øvrige team på skolen. Her er der også kommet et tættere samarbejde og generelt har indskolingsprojektet været med til at sætte større fokus på lærer/pædagogsamarbejdet. Mål: At videreudvikle forældresamarbejdet Vi opfatter samarbejdet med forældrene som en væsentlig del af grundlaget for arbejdet med børnene. Derfor ville vi også med indskolingsprojektet videreudvikle forældresamarbejdet mest muligt. Fælles forældremøder Julemorgenmadsarrangement Teaterarrangement med spisning for forældre til F- og A-børn Morgenmadsarrangementer i F-gruppen For de forældre, hvis børn har både skole- og fritid i Søgården, har det været positivt at børnene har været i det samme hus hele dagen. Nogle har lagt mærke til at samarbejdet mellem medarbejderne er blevet tættere, andre har ikke oplevet en forskel. Forældre til børn, der har fritid, men ikke skoletid i Søgården, har oplevet en stor forringelse af deres børns fritid både hvad angår fysisk rum og aktiviteter. Der er et ønske fra forældrene om flere individuelt tilrettelagte aktiviteter i små børnegrupper i fritiden, sådan som det nu foregår i skoletiden. 7
8 Erfaringer fra processen Projektet har givet os en række erfaringer i forhold til det pædagogiske og fysiske indhold. Det har samtidig givet os værdifuld læring om gennemførelse af projekter. Handling, når der har vist sig behov for at ændre Fastlæggelse af mål og resultater Logbog og evaluering Fokusgrupper med ansvar for indsatsområder Projektet har overordnet være en succes, fordi de erfaringer vi har draget er værdifulde i forhold til det videre arbejde. Vi opfatter det også positivt, at vi på Søgårdsskolen er handlingsorienterede og kan sætte et projekt af denne størrelse på benene i løbet af kort tid. Samtidig har vi erfaret at vi har haft for store forventninger til mål og aktivitetsniveau. Det har betydet, at vi ikke har kunnet gennemføre dem alle, hvilket har haft indflydelse på motivationen. De mange opgaver har gjort det sværere at få alle med og har givet forskellige prioriteringer. Og det har betydet, at det har været svært at få input til logbog m.v. undervejs og at der er opstået en projekttræthed blandt medarbejderne. Vi har formået at sætte nye delmål undervejs og koncentreret indsatsen om samarbejdet og det pædagogiske i dagligdagen. Anbefalinger i de fysiske rammer Det er afgørende, at der er tilstrækkeligt m2 til at rumme både skoletid og fritid. Det er også væsentligt at der er separate rum til skole og fritid. Rummene kan benyttes på andre tidspunkter og til andre formål, men med respekt for den primære brug. Herudover har projektet vist behov for Fælles rum med ugenerte pladser og funktionsopdeling Mindre rum, hvor dørene kan lukkes Rum, hvor børnene har deres egne arbejdspladser Det skal stadig være muligt, at adskille F- og A-børn, så F-børnene kan få ro, når de har behov for det Plads til at lade legeting stå til næste dags leg Plads til at lade skoleprojekter stå fremme/blive udstillet i flere dage Gulvplads Rum til teater og drama Tumlerum/ Farmors stue Køkkenfaciliteter Udgang til egen have/gård Lys God akustik Fælles bord med plads til alle børnene i den enkelte gruppe Personalerum Medarbejderopbevaringsplads 8
9 Muligheder og perspektiver Arbejdet med det fælles indskolingshus for skole og fritid har vist en række muligheder, det vil være væsentligt at arbejde videre med: Både F- og A-børn kan profitere af at være sammen gensidigt. Det giver mulighed for et mere mangfoldigt miljø for børnene. Generelt er det dog blevet tydeligere, at der er forskel på A- og F-børnenes leg og adfærd. F-børnene har svært ved at udvikle de sociale kompetencer, men har rigtigt godt af at komme tættere på A- børnene og få mulighed for at spejle sig i dem. Det betyder, at vi skal lægge ekstra vægt på tilvænning, ro og struktur og ikke mindst barnets styrker og potentialer. Vi må til stadighed være opmærksomme på de enkelte børns behov, også i forhold til en given diagnose og den tilhørende pædagogik. De fleste børn har glæde af at der er helhed i hverdagen. Børnene oplever tryghed med de samme kendte voksne. Samtidig profiterer de af det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor vi dagligt får talt sammen om børnene. Lærer/pædagogsamarbejdet trives godt i et større fællesskab, og det giver et bedre fokus på børnenes muligheder. Vi har erfaret, at vi skal sætte mere tid af til fælles overvejelser før det kan blive til fælles handling og vi skal samtidig være bedre til at stille krav til hinanden, når det handler om at tage ansvar udover det pædagogiske. Vi tror også, at der er gode perspektiver i at holde fælles forældremøder, hvor både pædagoger og lærere er til stede. Vi skal udvikle flere af de aktiviteter, som vi har startet for forældrene. Det skaber bedre forudsætninger for såvel medarbejdere som forældre og dermed også for børnene. En af de muligheder vi har taget fat på, er forældremøder hvor fokus er på hvorfor barnet er på Søgårdsskolen. Projektet har lært os noget om vores ambitionsniveau, hvilket har betydning i forhold til den ombygning vi står overfor. Vi skal især være opmærksomme på at børnene ikke skal flyttes rundt. Andre konkrete ideer handler om at gøre logbogen lettere tilgængelig og sætte ambitionsniveauet så det er mindre tidskrævende for vi tror stadig på at det er en god ide. En anden ide handler om at inddrage de studerende noget mere i konkrete opgaver det kan hjælpe os med at gøre ideer til handling, og samtidig give de studerende nogle flere erfaringer. Endelig er det nødvendigt at vi finder metoder til at skabe større ejerskab for projekter. Set i forhold til visionen om at skabe mere helhed i børnenes hverdag, har projektet vist at det gør en forskel at arbejde med de pædagogiske, organisatoriske og fysiske rammer i sammenhæng. Vi oplever, at vi er på rette vej med de skitser, der ligger til ombygningen på nuværende tidspunkt. Erfaringerne fra projekter er løbende givet videre til arkitekterne, der indarbejder vores nye viden i det endelige ombygningsprojekt. Og dermed forhåbentlig nogle fysiske rammer, der støtter vores vision. Derfor ser vi gode perspektiver for børn, medarbejdere og forældre på Søgårdsskolen, både når det gælder 9
10 Videreudvikling af leg og læring Med de rette fysiske rammer, den daglige ro og mulighed for at skabe den nødvendige struktur for børnene, bliver det muligt at arbejde med flere facetter af børnenes styrker og potentialer. Det bliver også muligt at sætte mere fokus på de sociale relationer, som allerede nu har vist at der ligger potentialer hos den enkelte når det bliver gjort med blik for hvad barnet kan klare hvornår. Der er derfor ingen tvivl om, at de kommende år byder på masser af pædagogisk udvikling. Medarbejdergruppen Der er store perspektiver i at skabe de optimale rammer for samarbejdet blandt medarbejderne. Flere samarbejdsflader og mere tid sammen på tværs af de traditionelle faggrupper, styrker visionen om at skabe helhed for børnene. Ensartetheden og tydeligheden i pædagogikken, muligheden for at have fælles fokus på barnet både i skole og fritid, fælles planlægning, trygheden for børnene i at se de samme voksne i deres gruppe/team. Alle disse elementer skaber en sammenhængende dagligdag for børnene - båret frem af skolens værdigrundlag. Forældresamarbejdet Vi oplever meget udviklingspotentiale i forældresamarbejdet. Der er afprøvet en række initiativer, som mange forældre har været glade for og som med fordel kan spredes til større grupper. Både vi og forældrene har mulighed for at opleve hinanden fra nye vinkler og indgå i et tættere samarbejde. Det er et område vi kommer til at arbejde meget med i fremtiden. 10
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIndskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre
Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereBørnegrotten 2018/19
Børnegrotten 2018/19 Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Telefon 98 13 60 03 E-mail: Sct.Mariae.Skole.Aalborg@sct-mariae-skole.dk www.sct-mariae-skole.dk Velkommen Hermed vil vi
Læs mereKlubben i Nørskovlund
Klubben: Vi er en klub, som er et hyggeligt værested for elever i skolens 4N, 5N og 6N. Sammen med SFO i overetagen udgør klubben fritidstilbuddet på Skolen i Nørskovlund. Klubben holder åbent på alle
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereSkovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereSFOen v/kildegårdskolen
Dette er en folder, der henvender sig til forældre med børn i SFOen v/ Kildegårdskolen. I folderen finder man bl.a. information om børnenes dagligdag i SFO, samarbejde med forældre og skole samt en række
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereBørneunivers Hoptrup Marstrup Vilstrup
Børneunivers Hoptrup Marstrup Vilstrup Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Børneuniverset HoptrupMarstrupVilstrup 2017/2018 Forhistorie: Der har i mange år været fokus på vigtigheden af, at der er et
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereVelkommen til Højmeskolen 2019/20
Velkommen til Højmeskolen 2019/20 Fredag den 1. marts 2019 Forårs SFO og SFO Fredag den 1. marts 2019 starter jeres barn i Forårs SFO på Højmeskolen. Højmeskolens SFO er opdelt i to afdelinger: En afdeling
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereForårs SFO for dit barn
Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSamordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs merePlan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling
Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereProvstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv
Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereIndskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO
Indskoling og SFO Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO Kære forældre Vi vil gerne byde jer velkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så vi sammen kan arbejde
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereResultatet af Brugerundersøgelsen Højvangshaven Marts 2014.
Vil du anbefale Højvangshaven til andre forældre? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Resultatet af Brugerundersøgelsen Højvangshaven Marts 2014. Det er et super flot resultat, som vi er stolte
Læs mereDato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.
Uanmeldt tilsyn Institution Dansk Tysk Børnehus Status Privat (selvejende/kommunal/privat) Adresse Mariendalsvej 59 A-B Leder Sophia Gravenhorst Normerede pladser 0-3 år 12 Normerede pladser 3-6 år 44
Læs mere