VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

Transkript

1

2 Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Projektet Biogasanlæg i Solrød Kommune I forbindelse med implementering af Solrød Kommunes Varmeplan samt Klimaplan for Solrød Kommune , er der undersøgt mulighed for opførelse af et biogasanlæg baseret på restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion fra virksomheden CP Kelco i Køge, tang fra strandrensning i Køge Bugt samt husdyrgødning fra svin og kvæg. Resultatet af undersøgelsen viste, at det er muligt at etablere et biogasanlæg med en sund økonomi, samt at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved opførelsen af anlægget både i forhold til klimaproblematikken, men også i forhold til forbedring af havmiljøet. På den baggrund ønsker Solrød Kommune at fortsætte processen med etableringen af et biogasanlæg. Placering af biogasanlægget Med udgangspunkt i kommuneplan og øvrige planmæssige restriktioner, er der identificeret to potentielle placeringer for biogasanlægget. Det første område (kalet delområde 1) ligger ved Ådalen til Skensved Å syd for Åmarken. Det andet område (kaldet delområde 2) ligger mellem Køge Bugt Motorvejen, Roskildevej og Solrød Byvej. Begge områder ligger i kystnær zone, jf. nedenstående kort. For begge områder gælder, at der er gode vejforbindel- 2

3 ser og nærhed til VEKS fjernvarme-forsyningsnet. Delområde 1 kan overholde 500 m begrænsningen til bymæssig bebyggelse. Det kan delområde 2 ikke. Delområde 1 Området afgrænses af Ådalen til Skensved Å syd for Åmarken, med Jersie Hyllemose længst mod øst. Landskabet skråner ned mod Skensved å med dyrkede arealer, større gårde, plantebælter og småplantninger, specielt i Jersie Hyllemose. Delområde 2 Området afgrænses af Køge Bugt Motorvejen, Roskildevej og Solrød Byvej. Området består af en jævn dyrkningsflade (landbrug) der skråner svagt mod syd. Der er en mindre bebyggelse omkring Traneholmvej, nord for Åsvej (ca. 10 ejendomme). Den planlagte jernbane mellem København og Ringsted forløber tværs gennem området, jf. ovenstående kort. Anlæg af jernbanen medfører, at arealet vil ligge isoleret mellem de 2 færdselsårer, men samtidigt med god beliggenhed i forhold til Motorvejen. Der er behov for at definere områdets anvendelse fremover, set i relation hertil. En fordelingsledning til naturgas forløber umiddelbart vest for motorvejen på hele strækningen gennem Solrød Kommune. Trekantarealet mellem Åsvej og Roskildevej dyrkes også landbrugsmæssigt. Et mindre areal er omfattet af naturbeskyttelse (lavbundsareal og 3 naturtype). Anlægget Der er tale om at etablere et biogasanlæg, der størrelsesmæssigt svarer til de såkaldte fællesbiogasanlæg i Danmark. Selve biogasanlægget er overordnet baseret på traditionel og velkendt biogasteknologi, hvor den tilførte biomasse udrådnes under anaerobe forhold. Nøgletallene for anlægget er som anført i tabel 1. 3

4 Tabel 1: Nøgletal Nøgletal for Solrød Biogasanlæg Årlig biomasseomsætning input/output: tons / tons Årlig biogasproduktion: 8,35 mio. m3 Årlig varmeproduktion ved kraftvarme: GWh (gennemsnitsydelse på 2,5 MW) Årlig el-produktion ved kraftvarme: 21 GWh /år Internt varmeforbrug til processerne: 4 GWh/år Diagrammet nedenfor viser konceptet for det planlagte biogasanlæg. Det er hensigten, at den producerede biogas udnyttes i et kraftvarmeanlæg, hvor den producerede elektricitet sælges til elselskabet (SEAS NVE) og varmen sælges til fjernvarmeselskabet Solrød fjernvarmeværk og alternativt til Vestegnens Karftvarmeselskab (VEKS). Ud over det i diagrammet viste system omfatter biogassystemet også eksterne faciliteter til indsamling, opbevaring og transport af biomasse til og fra biogasanlægget samt diverse tekniske installationer til eksport af den producerede el og varme. 4

5 Overordnet procesvalg og indretning Grundlaget for anlæggets design er anaerob (iltfri) udgæring af biomassen under termofile vækstbetingelser, dvs. ved ca. 52 C. Valget af et termofilt anlæg er baseret på de veterinære krav til hygiejnisering, der er til et biogasanlæg. Modtagestationerne for på biogasanlægget består af 3 enheder: Enhed for modtagelse af dyregødning fra landbrug (fast og flydende biomasse) Enhed for modtagelse af carrageenan- og pektin-restprodukter fra pektinfabrikken CP Kelco (fast biomasse) Enhed for indsamlet tang fra strandene langs Køge Bugt (fast biomasse) Konceptet for modtagelse af biomassen er baseret på at sikre en kontinuerlig og stabil biomasseinput og dermed tilsvarende jævn biogasproduktion uden forstyrrelser, idet der er taget højde for leverancestop for biomasse i weekender og på helligdage. Modtagefaciliteterne for biomasse fra landbrug er dimensioneret for en lagerkapacitet svarende til 5 døgns forsyning. Størrelsen af lagertanke til den afgassede biomasse er ligeledes designet for 5 døgns produktion. CP Kelco har egen lagerplads for biomasse med en kapacitet der svarer til 2-3 dages produktion. Modtagestationens kapacitet for fast biomasse fra CP Kelco er tilpasset i overensstemmelse hermed. Tang fra strandene lagres til ensilage. Idet tangen indsamles i perioden fra foråret til efteråret, vil ensilage sikre, at tang kan fødes på biogasreaktorerne hele året rundt. Flydende biomasse pumpes fra fortanke gennem varmegenvinding og varmesystem til rådnetankene. Fast biomasse tilføres reaktorerne med en automatisk loader med en højtrykspumpe. Samtidigt med at reaktorerne påfyldes, udledes biomasse fra reaktorerne for at gøre plads til den nye biomasse. Inden den pumpes ind i reaktorerne, opvarmes biomassen til den nødvendige temperatur, og for at opretholde temperaturen konstant i rådnetankene, recirkuleres biomassen gennem varmevekslere. Den producerede biogas opsamles og renses for svovlbrinte (H2S) i et renseanlæg og gemmes i en gasbeholder. Herfra leveres gassen til kraftvarmeanlægget, hvor biogassen udnyttes til produktion af elektricitet til elnettet og varme til fjernvarmesystemet. Den afgassede biomasse pumpes fra post-reaktoren til lager. Fra lageret påfyldes de lastbiler, der ankommer med gylle fra gårdene, når det har afleveret gyllen. Derefter vender lastbilerne tilbage til gårdene med den afgassede biomasse, hvor det bruges som biologisk gødning. Miljøpåvirkninger Der vil blive udarbejdet en VVM-redegørelse der detaljeret beskriver og vurderer biogasanlæggets forventede påvirkninger på miljøet og de visuelle forhold. Risiko Biogasanlægget har et vurderet gasoplag på ca. 3-4 tons, dvs. mindre end tærskelværdien på 10 tons for, om anlægget bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. Der er således ikke oplag 5

6 eller et ophold af stoffer i anlægget, der efter risikobekendtgørelsen giver anledning til udarbejdelse af sikkerhedsdokumenter. Visuelle forhold Ved placering af bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der i henhold til Planlovens 16 stk. 4 redegøres særligt for bebyggelsens højde og visuelle påvirkning af området. Da tankhøjden på biogasanlægget vil blive op til meter, vil der således blive foretages en visuel vurdering af påvirkningen af kystlandskabet. Lugt I forbindelse med etablering af anlægget er der risiko for lugtemission og dette skal der tages hensyn til ved placering af anlægget. Lugtkilderne på anlægget omfatter modtageanlægget, hvor biomasse tilkøres og læsses af eller pumpes ind i anlægget, til lagertanke og til biogasreaktorer. For at reducere lugtemissionerne fra anlægget, installeres afsugning af den luft, der kan indeholde mere eller mindre lugt. Denne luft behandles herefter i et biologisk behandlingsanlæg. Støj og trafik De væsentligste støjkilder i forbindelse med anlægget vil være lastbiltransport til og fra området. Transporten af biomasse til og fra anlægget vil foregå på hverdage inden for åbningstiden. Der vil ligeledes forekomme et mindre antal kørsler på lørdage. Det meste af transportvejen vil i videst muligt omfang være på hovedvej og udenfor boligbebyggelse. Anlægget vil medføre en forventet lastbiltransport på gennemsnitlig læs pr. dag. Dog vil det blive bestræbt at planlægge dobbeltture med afgasset biomasse den ene vej til udbringning på markerne, og rågylle den anden vej. I byggeperioden vil der også være transport i området. Derudover vil der forekomme støj fra afkast fra ventilationsanlæg og det biologiske behandlingsanlæg. Det vurderes at støjen fra anlægget er begrænset og at virksomheden, selvom den påregnes at være i drift hele døgnet og hele året kan overholde miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Affaldsproduktion Affaldsproduktionen fra projektet vil primært blive udbragt på landbrugsjord i form af naturlig gødning. En anden mulighed er at anvende overskydende fiberfraktioner som erstatning for fossile brændsler til el og varmeproduktion. Natur- og grundvandsbeskyttelse Risiko for afstrømning til overfladevand og udvaskning til både grundvand og overfladevand reduceres ved etablering af et biogasanlæg fordi afgasset biomasse er en tynd væske med en lav viskositet, hvilket medfører hurtig infiltrering i jorden og minimal risiko for overfladeafstrømning. Derudover har planter nemmere ved at optage kvælstof fra afgasset biomasse, hvilket medvirker til en reduceret. Klima Det forventes at anlægget vil medføre en reduktion i drivhusgasudledninger på ca tons CO 2 årligt. Dette skyldes dels en betydelig produktion af vedvarende energi, men også udnyt- 6

7 telse af restprodukter fra biogasanlægget som erstatning af kunstgødning og reduktion af metanudledning. Den videre proces Når idéfasen er afsluttet sammenfatter Solrød Kommunens Teknik og Miljø de indkomne forslag i en redegørelse, der fastlægger, hvad der skal arbejdes videre med. Solrød Kommunes Miljø og Teknik vil i samarbejde med selskabet for biogasanlægget udarbejde en VVMredegørelse, som beskriver og vurdere miljøkonsekvenserne ved etableringen af biogasanlægget. Redegørelsen vil bl.a. vurdere om biogasanlægget kan have lugt, luft og støjpåvirkninger og om der kan være konsekvenser for grund- og overfladevand. Biogasanlægget skal desuden miljøgodkendes af Solrød Kommune. Miljøgodkendelsen vil regulere biogasanlæggets indretning og drift og bortskaffelse af affald, emissioner til omgivelserne, støj herunder transport. Det forventes at den videre proces vil foregå efter planen i skemaet nedenfor Aktiviteter Indkaldelse af ideer og forslag Redegørelse fra idefase VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse Forslag til kommuneplantillæg Offentlig høring Sammenfattende redegørelse Udstedelse af kommuneplantillæg Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Ideer og forslag Til brug for det videre arbejde med at vurdere virkningerne på miljøet, indkalder Solrød Kommune forslag og ideer til hvilke miljøforhold, der skal fokuseres særligt på i VVM-redegørelsen. Vi skal have dine ideer og forslag skriftligt i brev eller senest den dato (ikke fastlagt endnu). Forslag og ideer til planlægningen skal sendes til Solrød Kommune Teknik og Miljø Solrød Center Solrød Strand Mærkes med: Biogasanlæg i Solrød Kommune Få flere oplysninger i Solrød Kommunes Teknik og Miljø, tlf.: eller teknisk@solrod.dk 7

8 Når idéfasen er slut, vil Solrød Kommune fastlægge hvilke emner, der skal arbejdes med, og dermed indgå i VVM-redegørelsen. Redegørelsen vil blandt andet vurdere risikoen ved anlægget og påvirkninger fra den øgede trafik. Etableringen af biogasanlægget kræver, som nævnt, også en miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen vil regulere indretning og drift herunder bl.a. emissioner til omgivelserne og støj. Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse sendes i høring i 8 uger sammen med forslag til miljøgodkendelse. I forbindelse med forslag til kommuneplantillæg skal der udarbejdes en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 24/09/2009. Efter høringsperioden beslutter Solrød Kommune om kommuneplantillægget med VVM-redegørelsen kan godkendes. 8