NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december)"

Transkript

1 Udtalelse Dansk indfødsret Danmarks indfødte, hjemmehørende folk, det danske, har en ret, der følger naturligt netop deraf, at det er indfødt. Det eller rettere: vi har hjemstavnsretten, arveretten, odelsretten. Danmark er vort land. Som udgangspunkt er der overensstemmelse mellem det at være dansk og det at have dansk indfødsret. At være dansk er noget, man fødes til, noget man er ved sin afstamning. Derudover gælder der som overalt i verden uskrevne regler for, hvordan man kan blive optaget i folket. I praksis kan man som fremmed kun blive dansk, hvis man af dem, der i forvejen er danske, kan godtages som sådan. I et forsøg på at afspejle dette i lovgivningen indføjedes der i grundloven en bestemmelse om, at udlændinge kun kunne tildeles indfødsret ved lov; altså at kun folketinget kunne give enkeltpersoner dansk indfødsret ved at nævne dem ved navn i en lov, der meddelte, at de blev tildelt indfødsret. Men det er lang tid siden, at folketingets medlemmer sad og vurderede den enkelte indfødsretsansøger. I stedet er det blevet et procedurespørgsmål: Der er af et flertal af folketingets partier vedtaget et cirkulære, der fastsætter, hvilke kriterier udlændinge skal leve op til for at komme i betragtning som modtagere af dansk indfødsret. Heri ligger den egentlige undergravning af folketingets kontrol med ansøgerne af dansk indfødsret. Ved at lave et sæt regler, som man blot skal leve op til de være nok så stramme har folketinget givet afkald på den egentlige bedømmelse af ansøgerne: En bedømmelse, som er stærkt subjektiv; en bedømmelse, som kun kan hvile på en personlig vurdering af, hvorvidt den enkelte ansøger faktisk ved tilknytning til Danmark allerede er blevet så assimileret fordansket om man vil at han uden videre bekymringer kan godtages som en af vore. I dag opfattes indfødsret således som noget, de fremmede har ret til, hvis de kan dansk på et vist niveau, ved lidt om landet og kan forsørge sig selv. Alt sammen meget fornuftigt i sig selv, men ikke noget, der borger for vedkommendes evne endsige vilje til i alle forhold at tilpasse sig os indfødte. Flere af de muslimer, der har deltaget i at planlægge eller udføre terroraktioner rettet mod Vesten, er fx både velintegrerede og veluddannede. I disse år tildeles der derfor indfødsret til så mange som ingensinde før. Aldrig har det været påtænkt, at tildeling af indfødsret til udlændinge skulle antage karakter af et egentligt befolkningstilskud, hvorved Danmark bliver et indvandringsland i stedet for de danskes hjem. Dansk Samling vil påpege over for det politiske system, at ansvaret for, hvem der tildeles dansk indfødsret, er et politisk ansvar. Det kan ikke skydes bort med henvisning til et juridisk regelsæt. Vedtaget af Dansk Samlings landsråd, Nyborg den 7. oktober

2 Skat, arbejdsmoral og folkelig samhørighed Af Hans M. S. Christensen Skattesystemet straffer flid og dygtighed Indførelse af nye skatter har nogle gange gennem tiderne fået folket til at gøre oprør og har væltet konger og regeringer. Men det skete ikke, da det danske folketing i 1903, med virkning fra1904, indførte den progressive indkomstskat. Det kan man godt fortryde i dag. Men det var dengang næppe muligt at forestille sig, at en skat på godt 1% for de lavere indkomster, og op til 2,5% for de allerhøjeste indkomster, 100 år senere ville have udviklet sig til, at mange almindelige danskere skal betale op mod 2/3 af den sidst-tjente krone i indkomstskat. Havde man kendt risikoen for, at det kunne udvikle sig sådan, havde man næppe indført skatten, og man ville i hvert fald nok have sikret sig et mere rimeligt loft ved at skrive det eksplicit ind i Grundloven f.eks. i tilknytning til 73, der taler om»ejendomsrettens ukrænkelighed«, hvilket i øvrigt virker lidt komisk netop med den høje beskatning, der minder om konfiskation, in mente.»det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats«, og»de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder«er to gamle danske talemåder, som siger noget rammende om danskernes værdier, og som er en vigtig del af grundlaget for vores velfærd. Det første, at»det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats«, er udtryk for, at det kun er ret og rimeligt, at man nyder frugten af sit arbejde. At der er en belønning for fliden og dygtigheden. Det andet,»de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder«, er udtryk for solidariteten i samfundet - at de stærkeste også skal tage sig af de svageste. Begge dele ses som udtryk for retfærdighed. Solidariteten hænger i høj grad sammen med, at danskerne, i hvert fald indtil for nylig, har været en homogen befolkning etnisk, religiøst og kulturelt. Det har kunnet overkomme de forskelle, der trods alt har været f.eks. mellem by og land, mellem klasser og aldersgrupper.»belønnings-elementet«har været en del af grundlaget for at skabe det rige samfund, vi har i dag. Og det vi kalder»velfærdsstaten«, med en forholdsvis lige indkomst-fordeling og socialt sikkerhedsnet, er som udgangspunkt drevet af solidariteten. Der har traditionelt været en fornuftig balance. Men forudsætningen er flid og dygtighed, og at denne flid og dygtighed belønnes. Imidlertid er der særligt i de sidste år sket en forskydning, og der er kommet en ubalance, hvor»solidariteten«er blevet»tvungen«, og definitionen på de»svageste«er blevet mere og mere udvidet, så flere og flere skal have overført mere og mere indkomst, og der skal ansættes flere og flere mennesker til at»hjælpe«de svage. Der er sket en ændring i mentaliteten. Hvor det før oplevedes som en skam, hvis det var nødvendigt at leve på andres almisser, som man tog imod med taknemmelighed, opleves det ofte i dag som en selvfølge, at man bliver kompenseret og støttet, fordi ja, fordi det mangler bare, man er et»offer«, og man har»ret«! til at modtage. I takt med denne udvikling er beskatningen blevet hårdere og hårdere, og det opleves af mange i dag, at det ligefrem ikke kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Flid og dygtighed belønnes ikke. Ofte opleves det som om, det ligefrem bliver straffet. Det kan have negative konsekvenser på kort sigt. Men de alvorligste konsekvenser er nok langsigtede, idet de værdier, man er opdraget og opvokset med, ikke ændres fra den ene -2-

3 dag til den anden, men tager tid, generationer, at ændre eller ligefrem nedbryde. Man kan frygte, at selvom tingene måske ændres til det bedre f.eks. gennem omfattende reformer og skattelettelser, så er»skaden allerede«sket de grundlæggende værdier er eroderet bort. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede og skattetrykket For at tage nogle konkrete tal til illustration af de bagvedliggende økonomiske forhold: Antallet af offentligt ansatte er siden 1970 fordoblet fra 405 tusinde til i dag knap 1 mio. Blandt gruppen af det, man normalt kalder den erhvervsaktive alder, år, er antallet af modtagere af overførsels-indkomst også steget og udgør ligeledes også ca. 1 mio. I dag er der således 2 mio. i den erhvervsaktive alder, der enten er offentligt ansat eller er på overførselsindkomst. Selv siden den borgerlige regering kom til i 2001 er antallet steget. Hvad angår skatten, finansieringen af de offentlig ansatte og de passivt forsørgede, så er skattetrykket fordoblet fra omkring 24% i begyndelsen af 1950 erne til i dag ca. 48%. Til sammenligning ligger f.eks. det amerikanske skattetryk på knap 29%. Problemet er ikke kun det samlede skattetryk, det er i høj grad, at beskatningen i Danmark i vid udstrækning retter sig mod arbejdsindkomst, og at der er en stærk progression i beskatningen (d.v.s. at der betales en højere procent i skat af den sidst-tjente krone f.eks. i modsætning til en proportional skat også kaldet»flad skat«, hvor der betales samme procent-sats). Marginalskatten for højere indkomster ligger på ca. 63% i Danmark, hvilket er betydeligt over OECD-gennemsnittet på 49% og langt over f.eks. USA og Schweiz med 43-44%. Det er også værd at bemærke, at f.eks. den del af skatten, der kaldes AMBI, arbejdsmarkedsbidrag, på 8%, kun betales af arbejds-indkomst og f.eks. ikke af dagpenge. Altså direkte rettet mod kun beskatning af arbejde. De lave indkomster I den lave ende af indkomst-skalaen medvirker det høje skattetryk sammen med de høje sociale overførsels-indkomster til, at det for mange almindelige, sunde og raske mennesker i den erhvervsaktive alder ikke kan betale sig at tage et arbejde. For flere hundrede tusinde vil det at gå fra offentlig, passiv forsørgelse til selvforsørgelse ved at tage et almindeligt arbejde betyde en decideret nedgang i indkomsten eller kun meget marginal fremgang. Det er en kombination af den hårde beskatning og de mange tilskud, der gør det. Ikke blot kan det ikke betale sig at gøre en ekstra indsats, det kan ikke betale sig at gøre en indsats overhovedet. Tværtimod. Og det er ikke fordi almindeligt ufaglært arbejde er specielt dårligt lønnet i Danmark. Faktisk er Danmark et af de lande i verdenen, hvor»lavtlønnede«er forholdsvis højtlønnet! Lønspredningen, d.v.s. forskellen mellem højtlønnede (typisk også højtuddannede) og lavtlønnede (typisk kort-uddannede) er i Danmark forholdsvis lille sammenlignet med andre EU-lande. Selv for avisbude er lønnen faktisk ganske god. På trods af den gode løn viste det sig for nylig næsten umuligt at finde danskere til at besætte jobbene som bud for de nye gratisaviser, og det har været nødvendigt at hyre bl.a. polakker til det. Altså 1 mio. mennesker i den erhvervsaktive alder og man kan ikke engang finde nogle snese, der vil tage det rimeligt vellønnede arbejde som avisbud! Det varsler ilde for en fremtid, der bliver præget af stigende globalisering, og hvor vi bl.a. skal konkurrere med de asiatiske lande. Sammenligner man de danske lønninger med f.eks. Kina eller Indien, så er timelønnen der for en ufaglært arbejder på 5-10 kr. I Danmark er den tyve gange så høj. Og de op mod 2 mia. kinesere og indere har næppe så fine fornemmelser, at de ikke vil tage et arbejde, hvor man måske skal stå lidt tidligt op. -3-

4 De høje indkomster NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december) I den højere ende af indkomst-skalaen dominerer den hårde marginal-skat billedet. For at tage et eksempel: En yngre dygtig ingeniør, der bor og arbejder i Holbæk til en årsløn på 400 tusinde kr., får tilbudt en stilling i København til 475 tusinde kr. Den højere løn kræver også en ekstra indsats i form af mere arbejde, f.eks. 1 time mere om dagen. Før skat svarer den ekstra løn på 75 tusinde kr. til cirka 340 kr. pr. time. Ser man på billedet EFTER skat, er den samlede lønstigning på kun ca. 28 tusinde kr. p.a. svarende til 128 kr. pr. time. Indregner man den øgede transport-tid på ca. 1½ time pr. dag som en del af den mere tid, der bruges på arbejdet, så er timelønnen efter skat på ca. 50 kr. I eksemplet er der ikke taget højde for omkostninger og skattefradrag i.f.m. transporten. Men skal den yngre ingeniør også ud at anskaffe sig en bil (hvor der er lagt knap 200% på bilens pris i afgifter) til transporten til og fra arbejde, så er lønstigningen efter skat hurtigt spist op af transportomkostninger. Først skal han betale 2/3 i skat af lønstigningen, derefter skal han betale 2/3 af de resterende penge i skatter og afgifter på bilen. D.v.s. han betaler op mod 90% i skatter og afgifter, og beholder selv kun godt 10%, af den ekstra løn han fik for at gøre en ekstra indsats. Så det kan nærmest ikke betale sig for ham at tage mod stillingen, selvom lønnen umiddelbart så tillokkende ud. Det kan ikke svare sig for ham at gøre en ekstra indsats. Eksemplet er grotesk, men helt almindeligt for mange mennesker i dagens Danmark. Der er ikke incitament til at arbejde mere i Danmark, hvilket da også afspejles i statistikker over arbejdstid, der viser, at de danskere, der er i beskæftigelse, arbejder betydeligt færre timer pr. år end i andre lande (1500 timer pr. år mod 1700 timer, der er OECD-gennemsnittet). Dette bl.a. fordi den høje marginalskat gør det uattraktivt at yde en ekstra indsats i Danmark. Hvis ikke nu, hvornår så? Den danske økonomi er generelt god.»det går ufattelig godt«, som Poul Schlüter sagde i sin tid. Udlandsgælden er væk. Der er høj eksport. Lav inflation og rente. Pæn vækst. Selvom der er mange udenfor arbejdsmarkedet, som modtager overførselsindkomst, så er der trods alt også mange indenfor arbejdsmarkedet som bidrager til produktionen. Den økonomiske situation i Danmark kan ikke blive meget bedre, end den er nu. Hvis vi ikke nu er i en situation, hvor der kan og bør gives skattelettelser, hvornår så? Det er skuffende, at en borgerlig-liberal regering med Venstre og Konservative, der siden 2001 har haft flertal med støtte fra Dansk Folkeparti, ikke har gennemført markante skattelettelser, men stort set begrænset sig til at opfinde udtrykket»skattestop«, der blot er status quo, som ophøjes til et helligt princip. Det er vel også udtryk for en (måske rigtig) fornemmelse hos regeringen af, at skattelettelser særligt på de høje indkomster kombineret med reduktion af bl.a. overførsels-indkomster vil kunne koste vælgere, fordi en stor del af vælgerne på den ene eller anden måde har snabelen nede i kassen og er blevet det, der meget passende kaldes velfærds-junkier. Men det er også udtryk for en utilstrækkelig fornemmelse for, at det i bund og grund er uretfærdigt, at flid og dygtighed ikke belønnes mere, end det gør, og at denne uretfærdighed i sidste ende virker nedbrydende på de grundværdier, der egentlig har skabt vores rigdom og velfærd, og dermed i sidste ende også nedbryder muligheden for fortsat rigdom og velfærd i fremtiden. Det ER et problem, at det, der burde være en dyd flid og dygtighed efterhånden virker nærmest dumt. Den høje skat er et problem i dag, og med de udfordringer, vi står overfor i fremtiden, tegner det endnu værre. -4-

5 Mørke skyer i horisonten NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december) Hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke det er muligt i dag, hvor det går forholdsvis godt, at indrette sig fornuftigt og»retfærdigt«i økonomisk og skattemæssig henseende, så synes det umuligt i fremtiden. Og meget tyder på, at vi allerede er havnet i en ond cirkel, som bliver vanskelig at bryde for at kunne klare fremtidens udfordringer, der, ud over stigende globalisering og teknologisk udvikling, vil byde på demografiske udfordringer i Danmark. Det gælder i form af»stigende ældrebyrde«, og af indvandrere, der dårligt kan integreres og som naturligt nok ikke medbringer den solidaritet med danskerne, som danskerne ellers nærmest er»født med«. Ældrebyrde Ændringen i den aldersmæssige sammensætning af den danske befolkning vil i de kommende årtier i stigende grad give et pres på økonomien og velfærden. Forholdet mellem andelen af ældre, der skal passes og forsørges, og af yngre, der skal passe og forsørge, ændrer sig markant.»ældrebyrden«betyder, at mens der i 1950 var 5 beskæftigede for hver person over 60 år, er tallet i dag 3, og det falder yderligere til 2 i år Særligt gruppen af meget gamle, dvs. 80 år og ældre, vil vokse markant. Da disse aldersklasser er relativt udgiftstunge, vil det sætte de offentlige budgetter under pres, og dermed vil der også være en tendens til stigende og ikke faldende skatter. Og presset vil ikke ske nøk for nøk, men vokse accelererende og eksponentielt. Der er nogen, der har lidt besvær med udtrykket»ældrebyrde«. Det er vel ud fra en betragtning a la:»at de gamle har knoklet hele livet og opbygget vores samfund, og så må det vel være rimeligt, om vi, der har nydt godt af deres hårde arbejde, kan gengælde med lidt pension og omsorg på deres gamle dage«samtidig med, at man har et billede på nethinden af sin gamle nøjsomme bedstefar og bedstemor, der deler bolsjer ud og er så rare. Billedet er måske sandt ud fra en personlig vinkel overfor de ældre i ens egen familie. Men det er det ikke set i et bredere perspektiv. Og hvis det tidligere har været sandt i det bredere perspektiv, så er det det i hvert fald ikke mere. Kendsgerningerne er, at de generationer, der f.eks. over de næste 10 års tid går på pension, vil komme til at modtage betydeligt mere, end de nogensinde har ydet. Det er ikke folk, der er nedslidte og kun lever få år på pension, før de dør. Det er folk, der generelt er sunde og raske, mange af 68 erne, der altid har fået det hele serveret. De har de største formuer, og deres største problem er ikke nedslidning, men hvordan de skal bruge al deres energi, og hvordan de skal få brugt deres efterløn, pension og deres formuer på lange udlandsrejser, golf eller 1.cru vine. Hvis de unge flittige og dygtige føler, de bliver taget ved næsen af de ældre generationer, så er der ikke noget at sige til det, for det bliver de. Den urgamle solidaritet mellem generationerne, de unge og de gamle, er så småt ved at smuldre, hvis den ikke allerede er borte - ubalancen er for stor til at solidariteten kan opretholdes. Indvandrere og integration Når de kommende årtier vil betyde flere ældre, der skal passes og forsørges, og færre til at passe og forsørge dem, kan de sidste årtiers tilgang af indvandrere til Danmark synes som ressourcer sendt fra himlen. Som løsning på problemet. Imidlertid står det mere og mere klart, at indvandrerne for en stor dels vedkommende bidrager til problemerne i stedet for til løsningen af dem. En stor del af indvandrerne kan ikke forsørge sig selv og slet ikke forsørge andre. Fejlopfattelsen, at de skulle være en berigende ressource, skyldes bl.a. en ideologi om»lighed«alle er lige, lige gode, lige kloge o.s.v. Så når der ankom en pakistaner, så var problemet blot noget lidt sprogligt og uddannelsesmæssigt, -5-

6 og var kun et overgangsproblem, der hurtigt kunne overvindes. Hvis ikke de bliver fuldt integreret med uddannelse og fast arbejde i 1. generation, så bliver de det i hvert fald i 2. generation. Det har været en opfattelse, at»integration«var en forholdsvis hurtig, lineær, positiv, fremadskridende bevægelse. Hvor man i løbet af en generation eller to ville gå fra at være fremmed, ikke-integreret til at være fuldt integreret 100% dansk. Men det har ikke holdt stik. 2. generations-indvandrerne er om muligt en endnu større byrde end 1. generations-indvandrerne. Og nu står vi med 3. generations-indvandrere, der på trods af, at de går i»verdens dyreste folkeskole«(hvor man ganske vist ikke får fuld valuta for pengene), med stor sikkerhed kan forudsiges, ikke at kunne bidrage positivt til samfundet: En meget stor del af dem kan ikke klare en simpel afgangsprøve fra folkeskolen det viser en række undersøgelser. Og kan man ikke det, og kan man ikke overholde selv minimums-krav om ordentlig opførsel, så kan man altså ikke klare sig på arbejdsmarkedet i dagens Danmark. Og slet ikke i fremtidens Danmark, hvor der tales om globalisering og videnssamfund. At indvandrerne og den integration, der efterhånden for manges vedkommende forekommer udsigtsløs, er et problem og ikke en løsning, er, om muligt, værre end den stigende ældrebyrde. Det fremgår bl.a. af udtalelser fra økonomiprofessor og medlem af regeringens Velfærds-kommision, Nina Smith:»I forhold til integrationen af fremtidens efterkommere står vi med et problem, der er langt sværere at løse end den demografiske udvikling med det stigende antal ældre.«formanden for Velfærds-kommisionen, Erik Bonnerup siger tilsvarende:»man har været naiv og tænkt, at de jo har været her hele tiden, og de har lært dansk, så de skal nok klare sig. Derfor er det meget nedslående, når det så går den forkerte vej. Ikke mindst fordi gruppen af efterkommere vokser kraftigt de kommende år. Det stiller os over for helt nye udfordringer, som kræver helt nye løsninger. Og desværre ser jeg ikke særlig optimistisk på vores evne til at løse dem.«det er trist, men i det mindste også befriende en sjælden gang at høre sådanne udtalelser fra eksperter, fordi de siger, det mange almindelige mennesker med deres sunde fornuft og iagttagelses-evne i behold også kan konstatere. Man kunne ønske, at folketinget i almindelighed og regeringen i særdeleshed også hørte efter, hvad der blev sagt og tog konsekvensen i form af f.eks. repatriering. I stedet bruger man endnu flere ressourcer på»integration«ressourcer, der tidligere har vist sig spildt. De smider gode penge efter dårlige. Regeringens manglende vilje til forandring Er jeg mon blot en sortseer? Hvis den høje skat er et problem, så kan man vel bare sætte den ned? Hvis overførsels-indkomsterne er et problem, kan man vel bare fjerne nogle af dem eller sætte dem ned? Hvis indvandrerne er en byrde og ikke en gevinst, kan man vel bare sende dem hjem? Jo, det skulle man mene. Men det sker bare ikke. Regeringen siger, den vil give skattelettelser,»hvis der bliver råd til det«. Jeg mener, for det første, det ikke er et spørgsmål om der er råd til det eller ej. Den høje skat er umoralsk og destruktiv og skal derfor sættes ned uanset hvad. For det andet, der er råd til det»pengene fosser ind i statskassen«. For det tredje, hvis der ikke er råd til det, fordi midlerne skal anvendes på offentligt forbrug og overførselsindkomster, så må man skære ned på det, og derved skabe luft til at kunne give skattelettelser. Men det sker bare ikke. -6-

7 Blot antydningen af, at der skal bruges lidt færre penge på et enkelt område, udløser et ramaskrig fra velfærds-junkierne godt bistået af aktivister, fagbevægelsen, de socialistiske partier og medierne, som man så et eksempel på for nylig, da der skulle være lidt budget-justeringer i en århusiansk børnehave. Og regeringen, og ikke mindst Dansk Folkeparti, demonstrerede ved samme lejlighed manglende evne, mod og vilje til for alvor at sætte sig op mod det. Ja, jeg er lidt sortseer. Det er nemt nok at få øje isbjerget forude, og det er nemt at skifte kurs, men man vil bare ikke. Velfærdsjunkierne og pladderhumanisterne har flertallet og bestemmer skibets kurs. Og da man ikke kan stemme sig til det med sin stemmeseddel, kan man, som i det gamle DDR,»stemme med fødderne«og finde et andet sted at bo og arbejde. Eller man kan»stemme med bagen«, sætte sig ned og lade sig forsørge af det offentlige eller i hvert fald ikke arbejde for meget. Måske kan man i mellemtiden håbe på, at velfærds-junkierne kan få øje på isbjerget, når vi kommer tættere på, og håbe på, at det ikke er for sent da at skifte kurs. Indtil da kan man så nyde orkestret og champagnen og så bare håbe, det går. Hans M. S. Christensen er økonom, og hans artikel er et bidrag i den løbende udvikling af Dansk Samlings holdningskatalog. Et aktivt folkestyre Af Erik Dyring-Olsen Det mulige er ikke altid det nødvendige Politik er det muliges kunst siger politikerne efter endt arbejde med at strikke politiske forlig sammen. I praksis betyder det at politikerne på forhånd accepterer den laveste fællesnævner. Og det er de ligefrem stolte af. Den nu afdøde franske socialist Francois Mitterand sagde det anderledes:»politik er kunsten at gøre det nødvendige muligt.«det er unægteligt mere ambitiøst men også langt sværere. Men det må være mere rigtigt at sigte efter dette mål. Vi mennesker må da gerne som digteren Robert Browning har skrevet»stræbe efter at overgå vor rækkevidde.«det er ikke altid rigtigt at blive ved jorden, selv om det er vor Grundtvigs ord. Vi må også gerne»stræbe«, når det gavner. Udover nævnte»laveste fællesnævner«benytter vore politikere sig også af en anden floskel:»intet over og intet ved siden af Folketinget!«Dette er naturligvis forkert af den indlysende grund at der er noget over Folketinget nemlig Grundloven, som netop klart deler magten op i tre dele: Den lovgivende magt (folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Dette er selve meningen med demokratiet/folkestyret at magten skal deles for at blive kontrolleret. Folketingets medlemmer vil regere I praksis er der eksempler på at det er folketinget, der står over regeringsudøvelsen. Eet af disse eksempler er den såkaldte Tamil-sag, hvor Folketingets partier optrådte helt i strid med Grundloven som både regering og domstol. Problemet er vel at Folketingets medlemmer både kan være lovgivere og i regering samtidig. Der sker med andre ord en magtsammenblanding, som er i strid med -7-

8 Grundlovens ord og ånd. Dette problem kan let løses ved at gøre som i Norge, hvor det ikke er muligt både at være i Stortinget (parlamentet) og i regeringen samtidig. Hvordan styrkes folkestyret? Dansk Samling har i hele sin levetid været optaget af, hvordan folkestyret kan styrkes. Denne optagethed skyldes helt klart vor grundlæggende skepsis over for den måde, parlamentarismen forvaltes på. Derfor har Dansk Samling i tidens løb forsøgt sig med flere interessante men desværre også ugennemførlige forslag. Et af dem gik ud på at indføre et folkevalgt system startende med sognet, over kommune og amt til landsstyret. Det var et velment forslag men det var ikke praktisk gennemførligt så Dansk Samling opgav at gå videre ad den vej. Nye veje til et aktivt folkestyre kan indeholde en kombination af direkte valg af statsministeren og flere folkeafstemninger om principielle spørgsmål. Derved reduceres og afgrænses parlamentarikernes rolle. Og statsministeren står over for folket som den synligt ansvarlige person. Systemet er kendt fra den franske forfatning i 1958 og 1962/De Gaulles femte republik. Danmark har relativt gode erfaringer med at benytte folkeafstemninger først og fremmest i EF/EU-spørgsmål. Politikerne kan ikke lide disse folkeafstemninger, som ofte går det parlamentariske flertal imod. Netop derfor er folkeafstemninger en god ting. Folkeafstemninger kan nemlig tøjle parlamentarikerne, når de går for vidt i forhold til deres mandat fra vælgerne. Der er derfor al mulig grund til at benytte sig af flere folkeafstemningsområder i lighed med Schweiz. Det kræver naturligvis, at vælgerne forud har sat sig grundigt ind i, hvad der skal stemmes om. Det skal erkendes at her kniber det. De hidtidige folkeafstemninger er mere reklame/propaganda/ensidig påvirkning end egentlig debat med vælgere som deltagere. Det er utilfredsstillende og kan være direkte skadeligt for såvel folkestyret som for landets og folkets fælles interesser. Et løsningsforslag Før vi anbefaler at supplere vort repræsentative demokrati med flere folkeafstemningsområder må vi derfor finde frem til en model, som giver en høj grad af sikkerhed for at alle, der vil være med i et aktivt folkestyre også bliver taget med på råd og kan deltage i grundige debatter. Løsningen kan være at genoplive de nu slumrende vælgerforeninger. I praksis er det således, at disse vælgerforeninger er blevet til partiforeninger, hvis eneste opgave er at opstille kandidater til kommunevalg, regionsvalg og folketingsvalg. Når disse foreninger en sjælden gang kalder sammen til debat kommer der højst 10 % af medlemmerne som i forvejen kun er en lille del af hele vælgerskaren. Derfor dette forslag: Lad partiforeningerne bestå som det, de er partiernes redskaber. Opret én vælgerforening i hver kommune eller storkreds (Hovedstaden). Alle vælgere er automatisk passive medlemmer af vælgerforeningen. Ønsker de at være aktive betaler de et kontingent, der går til at arrangere debatmøder. -8-

9 Der vælges en bestyrelse for hver vælgerforening. Bestyrelsen kan naturligvis blive sammensat helt anderledes end den parlamentariske sammensætning i området. Vælgerforeningernes bestyrelser er altså ikke nødvendigvis parlamentarisk korrekt sammensatte. Men det er vel også underordnet. Formålet med disse nye tværpolitiske vælgerforeninger er at få en debat i gang. Og den er nu en gang mere interessant og levende, når der er flere politiske anskuelser repræsenteret. Vi kender det fra bl.a. de tværpolitiske anti-eu-foreninger, som er bredt sammensatte, men hvor en fri debat florerer i fuldt omfang. Kort og godt: Det er vigtigt, at det parlamentariske styre suppleres med en model, der tilsammen skaber mere folkestyre end hidtil. Det kræver en stor indsats af vælgerne og en positiv indstilling fra den politiske elite. Men som Dansk Samling tidligere har anført:»hvis du ønsker en ny politik må du selv være med til at skabe den!«de latterlige - tale ved Den Sønderjyske Sten af Marianne Wagner»Det var Aften eller Nat og det stormede. Moder krøb rystende sammen ved Bro er Aages Vugge, og hun maa være sprungen hastigt ud af sin Seng, for jeg sér hende i Natkjole med det lange Haar med sine alsiske piger rundt om sig og os, der skreg. Og Pigerne skælvede, saa de knap kunde holde os i Armene, og alle Døre stod aabne og klaprede og et Vindu skønt vi næsten intet havde paa. Paa Gaden var der trampende Trin af mange, hastige Fødder og Signaler af Angstfulde Horn. - Hvad er der hvad er der dog Mo er? Skreg vi. - Det er de Danske, som flygter, sagde Mo er med sin frysende Stemme, og vi græd højt op, mens de alsiske Piger jamrede som to Hunde, og vi hørte bestandig, bestandig Folk, der løb paa Gaden, og Tropperne, der ilte, og Hornene fjern og Hornene nær gennem Stormen. Jeg tror, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skændsel har været nok til at gennemtrænge hele mit Liv. Jeg føler endnu dets Minutters Angst i min Pen, naar jeg skal skildre Sammenstyrtning, Tilintetgørelse, Død, Ruin.«Således beskrev forfatteren Herman Bang i forordet til bogen Tine Danmarks nederlag til Preussen i 1864 og tabet af Sønderjylland. Det er ikke kun en beskrivelse af krig set gennem et lille barns øjne, det er en beskrivelse af uoverkommeligt tab, og det er på grund af dette tab, at vi i Dansk Samling hvert år mødes i Dyrehaven ved den Sønderjyske Sten. Dette år er der oven i købet endnu mere sørgeligt at mindes, for i år er det 60 år siden, at den danske regering efter Tysklands nederlag i anden verdenskrig - takkede nej til englændernes tilbud om at modtage det tabte Sønderjylland med eller uden folkeafstemning. Måske forpassede Danmark med dette nej for altid muligheden for en genforening. For ikke nok med at man med afvisningen nægtede vore landsmænd at blive en del af Danmark, man satte også gang i en sindelagsændring, idet danskerne både nord og syd for grænsen tabte modet og åndeligt sagde farvel til Sydslesvig. Man hører i dag ofte selv -9-

10 nationalt sindede danskere sige, at den nuværende grænse er den eneste rigtige grænse, at det var godt, at vi ikke fik et stort, tysk mindretal ind i landet, at de danske syd for grænsen nok alligevel ikke er så danske, men kun holder fast i danskheden, fordi vi i moderlandet holder liv i dem med økonomisk støtte. Og mange danske i Sønderjylland er ved at finde en såkaldt slesvigsk bevidsthed, hvor man dyrker det bedste fra det danske og det tyske, og hvor det danske er blevet til bløde, humanistiske værdier. Denne holdning kom senest til udtryk, da folketingsmedlem og medlem af seksmandsudvalget, Søren Krarup, ved det årlige Klausurmøde i Sydslesvig havde vovet at sige, at genforeningshåbet er danskhedens sidste og dybeste grund. Uden dette håb vil den danske bevidsthed blive til æstetik. Såvel nord som syd for grænsen blev dette standpunkt latterliggjort, og ved at mødes ved den Sønderjyske Sten føjer vi os til blandt de latterlige. - For hvad er det, der står på stenen?»intet Danmark uden Slesvig Intet Slesvig uden Danmark«. Er det ikke med historiens gang in mente - blot en drøm, en håbløs sag? Muligvis, men det er en sag, som vi bliver nødt til at kæmpe for; det er i de senere år kommet til at stå klarerer og klarere for mig. Førend jeg blev medlem af Dansk Samling hørte den sydslesvigske sag ikke til mine hovedinteresser. Som mange andre danske anså jeg landet for at være tabt, en sørgelig kendsgerning, som man ikke kunne gøre noget ved. Men med virksomheden i Dansk Samling meldte sig også bevidstheden om, at der var andre, der så anderledes på den sag, og da jeg i foråret søgte præsteembede i Egernførde, blev det pludselig klart for mig, hvorfor man ikke bare kan sige farvel til en tabt landsdel uden kamp. At rejse gennem Sønderjylland er en mærkelig oplevelse. Landskabet er dansk, mange af bynavnene er tydeligt danske, og da min mand og jeg ankom til Egernførde og mødte menigheden dér, ja, så var vi blandt landsmænd i gammelt, dansk land. En del af dem især den ældre generation - talte kun tysk, men kom troligt i kirken. Det var sørgeligt og velgørende på samme tid. Sørgeligt, fordi det var svært for de danske så langt nede at tilegne sig og holde fast i det danske sprog, velgørende, fordi de alligevel tappert holder ud. Hvordan kan man overhovedet tillade sig at tænke, at de må sejle deres egen sø og blot tilpasse sig den tyske virkelighed? Efter dette besøg er det blevet mig ganske uforståeligt. Jeg kom imidlertid også til at tænke på Danmarks situation, efter at indvandringen har taget fart og er blevet et næsten uoverstigeligt problem. De vilkår, de danske syd for grænsen lever under, kan let blive vore, det bliver i disse år tydeligt. Politikernes løsning på problemet synes at være den samme, som de foreslår danskerne i Sydslesvig. Danskhed skal nu være noget med værdier og æstetik, som alle humane individer kan indordne sig og være»danske«under, usanset hvor i verden man måtte komme fra. Sådan tror de, vi kan overleve. Men land og folk hører sammen. Derfor skrev Herman Bang, som han skrev om tabet i 1864:»Jeg tror, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skændsel har været nok til at gennemtrænge hele mit Liv.«Hvis ikke vi vil forsvare vort land, hver en del af Danmark, så er vi ikke længere et folk, for så har vi ikke noget at sige hinanden, så skylder vi ikke hinanden noget. Indskriften på den Sønderjyske Sten er netop rammende, fordi den holder fast i dette. Sydslesvigs skæbne er tæt på at blive resten af Danmarks skæbne, for afståelsen af denne landsdel korrumperede det danske sind, så man blev ligeglad med resten af landet. Lad os derfor stædigt og vedholdende holde fast i stenens ord:»intet Danmark uden Slesvig Intet Slesvig uden Danmark«. -10-

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011 1. juni 2011 Radikale Venstre var et af de første partier, der lavede en 2020-plan. Nu er der sket så meget. Der er efterlønsforlig, dagpengereform og nulvækst i kommunerne. Derfor har partiet lavet en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere