NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december)"

Transkript

1 Udtalelse Dansk indfødsret Danmarks indfødte, hjemmehørende folk, det danske, har en ret, der følger naturligt netop deraf, at det er indfødt. Det eller rettere: vi har hjemstavnsretten, arveretten, odelsretten. Danmark er vort land. Som udgangspunkt er der overensstemmelse mellem det at være dansk og det at have dansk indfødsret. At være dansk er noget, man fødes til, noget man er ved sin afstamning. Derudover gælder der som overalt i verden uskrevne regler for, hvordan man kan blive optaget i folket. I praksis kan man som fremmed kun blive dansk, hvis man af dem, der i forvejen er danske, kan godtages som sådan. I et forsøg på at afspejle dette i lovgivningen indføjedes der i grundloven en bestemmelse om, at udlændinge kun kunne tildeles indfødsret ved lov; altså at kun folketinget kunne give enkeltpersoner dansk indfødsret ved at nævne dem ved navn i en lov, der meddelte, at de blev tildelt indfødsret. Men det er lang tid siden, at folketingets medlemmer sad og vurderede den enkelte indfødsretsansøger. I stedet er det blevet et procedurespørgsmål: Der er af et flertal af folketingets partier vedtaget et cirkulære, der fastsætter, hvilke kriterier udlændinge skal leve op til for at komme i betragtning som modtagere af dansk indfødsret. Heri ligger den egentlige undergravning af folketingets kontrol med ansøgerne af dansk indfødsret. Ved at lave et sæt regler, som man blot skal leve op til de være nok så stramme har folketinget givet afkald på den egentlige bedømmelse af ansøgerne: En bedømmelse, som er stærkt subjektiv; en bedømmelse, som kun kan hvile på en personlig vurdering af, hvorvidt den enkelte ansøger faktisk ved tilknytning til Danmark allerede er blevet så assimileret fordansket om man vil at han uden videre bekymringer kan godtages som en af vore. I dag opfattes indfødsret således som noget, de fremmede har ret til, hvis de kan dansk på et vist niveau, ved lidt om landet og kan forsørge sig selv. Alt sammen meget fornuftigt i sig selv, men ikke noget, der borger for vedkommendes evne endsige vilje til i alle forhold at tilpasse sig os indfødte. Flere af de muslimer, der har deltaget i at planlægge eller udføre terroraktioner rettet mod Vesten, er fx både velintegrerede og veluddannede. I disse år tildeles der derfor indfødsret til så mange som ingensinde før. Aldrig har det været påtænkt, at tildeling af indfødsret til udlændinge skulle antage karakter af et egentligt befolkningstilskud, hvorved Danmark bliver et indvandringsland i stedet for de danskes hjem. Dansk Samling vil påpege over for det politiske system, at ansvaret for, hvem der tildeles dansk indfødsret, er et politisk ansvar. Det kan ikke skydes bort med henvisning til et juridisk regelsæt. Vedtaget af Dansk Samlings landsråd, Nyborg den 7. oktober

2 Skat, arbejdsmoral og folkelig samhørighed Af Hans M. S. Christensen Skattesystemet straffer flid og dygtighed Indførelse af nye skatter har nogle gange gennem tiderne fået folket til at gøre oprør og har væltet konger og regeringer. Men det skete ikke, da det danske folketing i 1903, med virkning fra1904, indførte den progressive indkomstskat. Det kan man godt fortryde i dag. Men det var dengang næppe muligt at forestille sig, at en skat på godt 1% for de lavere indkomster, og op til 2,5% for de allerhøjeste indkomster, 100 år senere ville have udviklet sig til, at mange almindelige danskere skal betale op mod 2/3 af den sidst-tjente krone i indkomstskat. Havde man kendt risikoen for, at det kunne udvikle sig sådan, havde man næppe indført skatten, og man ville i hvert fald nok have sikret sig et mere rimeligt loft ved at skrive det eksplicit ind i Grundloven f.eks. i tilknytning til 73, der taler om»ejendomsrettens ukrænkelighed«, hvilket i øvrigt virker lidt komisk netop med den høje beskatning, der minder om konfiskation, in mente.»det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats«, og»de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder«er to gamle danske talemåder, som siger noget rammende om danskernes værdier, og som er en vigtig del af grundlaget for vores velfærd. Det første, at»det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats«, er udtryk for, at det kun er ret og rimeligt, at man nyder frugten af sit arbejde. At der er en belønning for fliden og dygtigheden. Det andet,»de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder«, er udtryk for solidariteten i samfundet - at de stærkeste også skal tage sig af de svageste. Begge dele ses som udtryk for retfærdighed. Solidariteten hænger i høj grad sammen med, at danskerne, i hvert fald indtil for nylig, har været en homogen befolkning etnisk, religiøst og kulturelt. Det har kunnet overkomme de forskelle, der trods alt har været f.eks. mellem by og land, mellem klasser og aldersgrupper.»belønnings-elementet«har været en del af grundlaget for at skabe det rige samfund, vi har i dag. Og det vi kalder»velfærdsstaten«, med en forholdsvis lige indkomst-fordeling og socialt sikkerhedsnet, er som udgangspunkt drevet af solidariteten. Der har traditionelt været en fornuftig balance. Men forudsætningen er flid og dygtighed, og at denne flid og dygtighed belønnes. Imidlertid er der særligt i de sidste år sket en forskydning, og der er kommet en ubalance, hvor»solidariteten«er blevet»tvungen«, og definitionen på de»svageste«er blevet mere og mere udvidet, så flere og flere skal have overført mere og mere indkomst, og der skal ansættes flere og flere mennesker til at»hjælpe«de svage. Der er sket en ændring i mentaliteten. Hvor det før oplevedes som en skam, hvis det var nødvendigt at leve på andres almisser, som man tog imod med taknemmelighed, opleves det ofte i dag som en selvfølge, at man bliver kompenseret og støttet, fordi ja, fordi det mangler bare, man er et»offer«, og man har»ret«! til at modtage. I takt med denne udvikling er beskatningen blevet hårdere og hårdere, og det opleves af mange i dag, at det ligefrem ikke kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Flid og dygtighed belønnes ikke. Ofte opleves det som om, det ligefrem bliver straffet. Det kan have negative konsekvenser på kort sigt. Men de alvorligste konsekvenser er nok langsigtede, idet de værdier, man er opdraget og opvokset med, ikke ændres fra den ene -2-

3 dag til den anden, men tager tid, generationer, at ændre eller ligefrem nedbryde. Man kan frygte, at selvom tingene måske ændres til det bedre f.eks. gennem omfattende reformer og skattelettelser, så er»skaden allerede«sket de grundlæggende værdier er eroderet bort. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede og skattetrykket For at tage nogle konkrete tal til illustration af de bagvedliggende økonomiske forhold: Antallet af offentligt ansatte er siden 1970 fordoblet fra 405 tusinde til i dag knap 1 mio. Blandt gruppen af det, man normalt kalder den erhvervsaktive alder, år, er antallet af modtagere af overførsels-indkomst også steget og udgør ligeledes også ca. 1 mio. I dag er der således 2 mio. i den erhvervsaktive alder, der enten er offentligt ansat eller er på overførselsindkomst. Selv siden den borgerlige regering kom til i 2001 er antallet steget. Hvad angår skatten, finansieringen af de offentlig ansatte og de passivt forsørgede, så er skattetrykket fordoblet fra omkring 24% i begyndelsen af 1950 erne til i dag ca. 48%. Til sammenligning ligger f.eks. det amerikanske skattetryk på knap 29%. Problemet er ikke kun det samlede skattetryk, det er i høj grad, at beskatningen i Danmark i vid udstrækning retter sig mod arbejdsindkomst, og at der er en stærk progression i beskatningen (d.v.s. at der betales en højere procent i skat af den sidst-tjente krone f.eks. i modsætning til en proportional skat også kaldet»flad skat«, hvor der betales samme procent-sats). Marginalskatten for højere indkomster ligger på ca. 63% i Danmark, hvilket er betydeligt over OECD-gennemsnittet på 49% og langt over f.eks. USA og Schweiz med 43-44%. Det er også værd at bemærke, at f.eks. den del af skatten, der kaldes AMBI, arbejdsmarkedsbidrag, på 8%, kun betales af arbejds-indkomst og f.eks. ikke af dagpenge. Altså direkte rettet mod kun beskatning af arbejde. De lave indkomster I den lave ende af indkomst-skalaen medvirker det høje skattetryk sammen med de høje sociale overførsels-indkomster til, at det for mange almindelige, sunde og raske mennesker i den erhvervsaktive alder ikke kan betale sig at tage et arbejde. For flere hundrede tusinde vil det at gå fra offentlig, passiv forsørgelse til selvforsørgelse ved at tage et almindeligt arbejde betyde en decideret nedgang i indkomsten eller kun meget marginal fremgang. Det er en kombination af den hårde beskatning og de mange tilskud, der gør det. Ikke blot kan det ikke betale sig at gøre en ekstra indsats, det kan ikke betale sig at gøre en indsats overhovedet. Tværtimod. Og det er ikke fordi almindeligt ufaglært arbejde er specielt dårligt lønnet i Danmark. Faktisk er Danmark et af de lande i verdenen, hvor»lavtlønnede«er forholdsvis højtlønnet! Lønspredningen, d.v.s. forskellen mellem højtlønnede (typisk også højtuddannede) og lavtlønnede (typisk kort-uddannede) er i Danmark forholdsvis lille sammenlignet med andre EU-lande. Selv for avisbude er lønnen faktisk ganske god. På trods af den gode løn viste det sig for nylig næsten umuligt at finde danskere til at besætte jobbene som bud for de nye gratisaviser, og det har været nødvendigt at hyre bl.a. polakker til det. Altså 1 mio. mennesker i den erhvervsaktive alder og man kan ikke engang finde nogle snese, der vil tage det rimeligt vellønnede arbejde som avisbud! Det varsler ilde for en fremtid, der bliver præget af stigende globalisering, og hvor vi bl.a. skal konkurrere med de asiatiske lande. Sammenligner man de danske lønninger med f.eks. Kina eller Indien, så er timelønnen der for en ufaglært arbejder på 5-10 kr. I Danmark er den tyve gange så høj. Og de op mod 2 mia. kinesere og indere har næppe så fine fornemmelser, at de ikke vil tage et arbejde, hvor man måske skal stå lidt tidligt op. -3-

4 De høje indkomster NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december) I den højere ende af indkomst-skalaen dominerer den hårde marginal-skat billedet. For at tage et eksempel: En yngre dygtig ingeniør, der bor og arbejder i Holbæk til en årsløn på 400 tusinde kr., får tilbudt en stilling i København til 475 tusinde kr. Den højere løn kræver også en ekstra indsats i form af mere arbejde, f.eks. 1 time mere om dagen. Før skat svarer den ekstra løn på 75 tusinde kr. til cirka 340 kr. pr. time. Ser man på billedet EFTER skat, er den samlede lønstigning på kun ca. 28 tusinde kr. p.a. svarende til 128 kr. pr. time. Indregner man den øgede transport-tid på ca. 1½ time pr. dag som en del af den mere tid, der bruges på arbejdet, så er timelønnen efter skat på ca. 50 kr. I eksemplet er der ikke taget højde for omkostninger og skattefradrag i.f.m. transporten. Men skal den yngre ingeniør også ud at anskaffe sig en bil (hvor der er lagt knap 200% på bilens pris i afgifter) til transporten til og fra arbejde, så er lønstigningen efter skat hurtigt spist op af transportomkostninger. Først skal han betale 2/3 i skat af lønstigningen, derefter skal han betale 2/3 af de resterende penge i skatter og afgifter på bilen. D.v.s. han betaler op mod 90% i skatter og afgifter, og beholder selv kun godt 10%, af den ekstra løn han fik for at gøre en ekstra indsats. Så det kan nærmest ikke betale sig for ham at tage mod stillingen, selvom lønnen umiddelbart så tillokkende ud. Det kan ikke svare sig for ham at gøre en ekstra indsats. Eksemplet er grotesk, men helt almindeligt for mange mennesker i dagens Danmark. Der er ikke incitament til at arbejde mere i Danmark, hvilket da også afspejles i statistikker over arbejdstid, der viser, at de danskere, der er i beskæftigelse, arbejder betydeligt færre timer pr. år end i andre lande (1500 timer pr. år mod 1700 timer, der er OECD-gennemsnittet). Dette bl.a. fordi den høje marginalskat gør det uattraktivt at yde en ekstra indsats i Danmark. Hvis ikke nu, hvornår så? Den danske økonomi er generelt god.»det går ufattelig godt«, som Poul Schlüter sagde i sin tid. Udlandsgælden er væk. Der er høj eksport. Lav inflation og rente. Pæn vækst. Selvom der er mange udenfor arbejdsmarkedet, som modtager overførselsindkomst, så er der trods alt også mange indenfor arbejdsmarkedet som bidrager til produktionen. Den økonomiske situation i Danmark kan ikke blive meget bedre, end den er nu. Hvis vi ikke nu er i en situation, hvor der kan og bør gives skattelettelser, hvornår så? Det er skuffende, at en borgerlig-liberal regering med Venstre og Konservative, der siden 2001 har haft flertal med støtte fra Dansk Folkeparti, ikke har gennemført markante skattelettelser, men stort set begrænset sig til at opfinde udtrykket»skattestop«, der blot er status quo, som ophøjes til et helligt princip. Det er vel også udtryk for en (måske rigtig) fornemmelse hos regeringen af, at skattelettelser særligt på de høje indkomster kombineret med reduktion af bl.a. overførsels-indkomster vil kunne koste vælgere, fordi en stor del af vælgerne på den ene eller anden måde har snabelen nede i kassen og er blevet det, der meget passende kaldes velfærds-junkier. Men det er også udtryk for en utilstrækkelig fornemmelse for, at det i bund og grund er uretfærdigt, at flid og dygtighed ikke belønnes mere, end det gør, og at denne uretfærdighed i sidste ende virker nedbrydende på de grundværdier, der egentlig har skabt vores rigdom og velfærd, og dermed i sidste ende også nedbryder muligheden for fortsat rigdom og velfærd i fremtiden. Det ER et problem, at det, der burde være en dyd flid og dygtighed efterhånden virker nærmest dumt. Den høje skat er et problem i dag, og med de udfordringer, vi står overfor i fremtiden, tegner det endnu værre. -4-

5 Mørke skyer i horisonten NYT fra Dansk Samling Nr. 4 / 2006 (december) Hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke det er muligt i dag, hvor det går forholdsvis godt, at indrette sig fornuftigt og»retfærdigt«i økonomisk og skattemæssig henseende, så synes det umuligt i fremtiden. Og meget tyder på, at vi allerede er havnet i en ond cirkel, som bliver vanskelig at bryde for at kunne klare fremtidens udfordringer, der, ud over stigende globalisering og teknologisk udvikling, vil byde på demografiske udfordringer i Danmark. Det gælder i form af»stigende ældrebyrde«, og af indvandrere, der dårligt kan integreres og som naturligt nok ikke medbringer den solidaritet med danskerne, som danskerne ellers nærmest er»født med«. Ældrebyrde Ændringen i den aldersmæssige sammensætning af den danske befolkning vil i de kommende årtier i stigende grad give et pres på økonomien og velfærden. Forholdet mellem andelen af ældre, der skal passes og forsørges, og af yngre, der skal passe og forsørge, ændrer sig markant.»ældrebyrden«betyder, at mens der i 1950 var 5 beskæftigede for hver person over 60 år, er tallet i dag 3, og det falder yderligere til 2 i år Særligt gruppen af meget gamle, dvs. 80 år og ældre, vil vokse markant. Da disse aldersklasser er relativt udgiftstunge, vil det sætte de offentlige budgetter under pres, og dermed vil der også være en tendens til stigende og ikke faldende skatter. Og presset vil ikke ske nøk for nøk, men vokse accelererende og eksponentielt. Der er nogen, der har lidt besvær med udtrykket»ældrebyrde«. Det er vel ud fra en betragtning a la:»at de gamle har knoklet hele livet og opbygget vores samfund, og så må det vel være rimeligt, om vi, der har nydt godt af deres hårde arbejde, kan gengælde med lidt pension og omsorg på deres gamle dage«samtidig med, at man har et billede på nethinden af sin gamle nøjsomme bedstefar og bedstemor, der deler bolsjer ud og er så rare. Billedet er måske sandt ud fra en personlig vinkel overfor de ældre i ens egen familie. Men det er det ikke set i et bredere perspektiv. Og hvis det tidligere har været sandt i det bredere perspektiv, så er det det i hvert fald ikke mere. Kendsgerningerne er, at de generationer, der f.eks. over de næste 10 års tid går på pension, vil komme til at modtage betydeligt mere, end de nogensinde har ydet. Det er ikke folk, der er nedslidte og kun lever få år på pension, før de dør. Det er folk, der generelt er sunde og raske, mange af 68 erne, der altid har fået det hele serveret. De har de største formuer, og deres største problem er ikke nedslidning, men hvordan de skal bruge al deres energi, og hvordan de skal få brugt deres efterløn, pension og deres formuer på lange udlandsrejser, golf eller 1.cru vine. Hvis de unge flittige og dygtige føler, de bliver taget ved næsen af de ældre generationer, så er der ikke noget at sige til det, for det bliver de. Den urgamle solidaritet mellem generationerne, de unge og de gamle, er så småt ved at smuldre, hvis den ikke allerede er borte - ubalancen er for stor til at solidariteten kan opretholdes. Indvandrere og integration Når de kommende årtier vil betyde flere ældre, der skal passes og forsørges, og færre til at passe og forsørge dem, kan de sidste årtiers tilgang af indvandrere til Danmark synes som ressourcer sendt fra himlen. Som løsning på problemet. Imidlertid står det mere og mere klart, at indvandrerne for en stor dels vedkommende bidrager til problemerne i stedet for til løsningen af dem. En stor del af indvandrerne kan ikke forsørge sig selv og slet ikke forsørge andre. Fejlopfattelsen, at de skulle være en berigende ressource, skyldes bl.a. en ideologi om»lighed«alle er lige, lige gode, lige kloge o.s.v. Så når der ankom en pakistaner, så var problemet blot noget lidt sprogligt og uddannelsesmæssigt, -5-

6 og var kun et overgangsproblem, der hurtigt kunne overvindes. Hvis ikke de bliver fuldt integreret med uddannelse og fast arbejde i 1. generation, så bliver de det i hvert fald i 2. generation. Det har været en opfattelse, at»integration«var en forholdsvis hurtig, lineær, positiv, fremadskridende bevægelse. Hvor man i løbet af en generation eller to ville gå fra at være fremmed, ikke-integreret til at være fuldt integreret 100% dansk. Men det har ikke holdt stik. 2. generations-indvandrerne er om muligt en endnu større byrde end 1. generations-indvandrerne. Og nu står vi med 3. generations-indvandrere, der på trods af, at de går i»verdens dyreste folkeskole«(hvor man ganske vist ikke får fuld valuta for pengene), med stor sikkerhed kan forudsiges, ikke at kunne bidrage positivt til samfundet: En meget stor del af dem kan ikke klare en simpel afgangsprøve fra folkeskolen det viser en række undersøgelser. Og kan man ikke det, og kan man ikke overholde selv minimums-krav om ordentlig opførsel, så kan man altså ikke klare sig på arbejdsmarkedet i dagens Danmark. Og slet ikke i fremtidens Danmark, hvor der tales om globalisering og videnssamfund. At indvandrerne og den integration, der efterhånden for manges vedkommende forekommer udsigtsløs, er et problem og ikke en løsning, er, om muligt, værre end den stigende ældrebyrde. Det fremgår bl.a. af udtalelser fra økonomiprofessor og medlem af regeringens Velfærds-kommision, Nina Smith:»I forhold til integrationen af fremtidens efterkommere står vi med et problem, der er langt sværere at løse end den demografiske udvikling med det stigende antal ældre.«formanden for Velfærds-kommisionen, Erik Bonnerup siger tilsvarende:»man har været naiv og tænkt, at de jo har været her hele tiden, og de har lært dansk, så de skal nok klare sig. Derfor er det meget nedslående, når det så går den forkerte vej. Ikke mindst fordi gruppen af efterkommere vokser kraftigt de kommende år. Det stiller os over for helt nye udfordringer, som kræver helt nye løsninger. Og desværre ser jeg ikke særlig optimistisk på vores evne til at løse dem.«det er trist, men i det mindste også befriende en sjælden gang at høre sådanne udtalelser fra eksperter, fordi de siger, det mange almindelige mennesker med deres sunde fornuft og iagttagelses-evne i behold også kan konstatere. Man kunne ønske, at folketinget i almindelighed og regeringen i særdeleshed også hørte efter, hvad der blev sagt og tog konsekvensen i form af f.eks. repatriering. I stedet bruger man endnu flere ressourcer på»integration«ressourcer, der tidligere har vist sig spildt. De smider gode penge efter dårlige. Regeringens manglende vilje til forandring Er jeg mon blot en sortseer? Hvis den høje skat er et problem, så kan man vel bare sætte den ned? Hvis overførsels-indkomsterne er et problem, kan man vel bare fjerne nogle af dem eller sætte dem ned? Hvis indvandrerne er en byrde og ikke en gevinst, kan man vel bare sende dem hjem? Jo, det skulle man mene. Men det sker bare ikke. Regeringen siger, den vil give skattelettelser,»hvis der bliver råd til det«. Jeg mener, for det første, det ikke er et spørgsmål om der er råd til det eller ej. Den høje skat er umoralsk og destruktiv og skal derfor sættes ned uanset hvad. For det andet, der er råd til det»pengene fosser ind i statskassen«. For det tredje, hvis der ikke er råd til det, fordi midlerne skal anvendes på offentligt forbrug og overførselsindkomster, så må man skære ned på det, og derved skabe luft til at kunne give skattelettelser. Men det sker bare ikke. -6-

7 Blot antydningen af, at der skal bruges lidt færre penge på et enkelt område, udløser et ramaskrig fra velfærds-junkierne godt bistået af aktivister, fagbevægelsen, de socialistiske partier og medierne, som man så et eksempel på for nylig, da der skulle være lidt budget-justeringer i en århusiansk børnehave. Og regeringen, og ikke mindst Dansk Folkeparti, demonstrerede ved samme lejlighed manglende evne, mod og vilje til for alvor at sætte sig op mod det. Ja, jeg er lidt sortseer. Det er nemt nok at få øje isbjerget forude, og det er nemt at skifte kurs, men man vil bare ikke. Velfærdsjunkierne og pladderhumanisterne har flertallet og bestemmer skibets kurs. Og da man ikke kan stemme sig til det med sin stemmeseddel, kan man, som i det gamle DDR,»stemme med fødderne«og finde et andet sted at bo og arbejde. Eller man kan»stemme med bagen«, sætte sig ned og lade sig forsørge af det offentlige eller i hvert fald ikke arbejde for meget. Måske kan man i mellemtiden håbe på, at velfærds-junkierne kan få øje på isbjerget, når vi kommer tættere på, og håbe på, at det ikke er for sent da at skifte kurs. Indtil da kan man så nyde orkestret og champagnen og så bare håbe, det går. Hans M. S. Christensen er økonom, og hans artikel er et bidrag i den løbende udvikling af Dansk Samlings holdningskatalog. Et aktivt folkestyre Af Erik Dyring-Olsen Det mulige er ikke altid det nødvendige Politik er det muliges kunst siger politikerne efter endt arbejde med at strikke politiske forlig sammen. I praksis betyder det at politikerne på forhånd accepterer den laveste fællesnævner. Og det er de ligefrem stolte af. Den nu afdøde franske socialist Francois Mitterand sagde det anderledes:»politik er kunsten at gøre det nødvendige muligt.«det er unægteligt mere ambitiøst men også langt sværere. Men det må være mere rigtigt at sigte efter dette mål. Vi mennesker må da gerne som digteren Robert Browning har skrevet»stræbe efter at overgå vor rækkevidde.«det er ikke altid rigtigt at blive ved jorden, selv om det er vor Grundtvigs ord. Vi må også gerne»stræbe«, når det gavner. Udover nævnte»laveste fællesnævner«benytter vore politikere sig også af en anden floskel:»intet over og intet ved siden af Folketinget!«Dette er naturligvis forkert af den indlysende grund at der er noget over Folketinget nemlig Grundloven, som netop klart deler magten op i tre dele: Den lovgivende magt (folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Dette er selve meningen med demokratiet/folkestyret at magten skal deles for at blive kontrolleret. Folketingets medlemmer vil regere I praksis er der eksempler på at det er folketinget, der står over regeringsudøvelsen. Eet af disse eksempler er den såkaldte Tamil-sag, hvor Folketingets partier optrådte helt i strid med Grundloven som både regering og domstol. Problemet er vel at Folketingets medlemmer både kan være lovgivere og i regering samtidig. Der sker med andre ord en magtsammenblanding, som er i strid med -7-

8 Grundlovens ord og ånd. Dette problem kan let løses ved at gøre som i Norge, hvor det ikke er muligt både at være i Stortinget (parlamentet) og i regeringen samtidig. Hvordan styrkes folkestyret? Dansk Samling har i hele sin levetid været optaget af, hvordan folkestyret kan styrkes. Denne optagethed skyldes helt klart vor grundlæggende skepsis over for den måde, parlamentarismen forvaltes på. Derfor har Dansk Samling i tidens løb forsøgt sig med flere interessante men desværre også ugennemførlige forslag. Et af dem gik ud på at indføre et folkevalgt system startende med sognet, over kommune og amt til landsstyret. Det var et velment forslag men det var ikke praktisk gennemførligt så Dansk Samling opgav at gå videre ad den vej. Nye veje til et aktivt folkestyre kan indeholde en kombination af direkte valg af statsministeren og flere folkeafstemninger om principielle spørgsmål. Derved reduceres og afgrænses parlamentarikernes rolle. Og statsministeren står over for folket som den synligt ansvarlige person. Systemet er kendt fra den franske forfatning i 1958 og 1962/De Gaulles femte republik. Danmark har relativt gode erfaringer med at benytte folkeafstemninger først og fremmest i EF/EU-spørgsmål. Politikerne kan ikke lide disse folkeafstemninger, som ofte går det parlamentariske flertal imod. Netop derfor er folkeafstemninger en god ting. Folkeafstemninger kan nemlig tøjle parlamentarikerne, når de går for vidt i forhold til deres mandat fra vælgerne. Der er derfor al mulig grund til at benytte sig af flere folkeafstemningsområder i lighed med Schweiz. Det kræver naturligvis, at vælgerne forud har sat sig grundigt ind i, hvad der skal stemmes om. Det skal erkendes at her kniber det. De hidtidige folkeafstemninger er mere reklame/propaganda/ensidig påvirkning end egentlig debat med vælgere som deltagere. Det er utilfredsstillende og kan være direkte skadeligt for såvel folkestyret som for landets og folkets fælles interesser. Et løsningsforslag Før vi anbefaler at supplere vort repræsentative demokrati med flere folkeafstemningsområder må vi derfor finde frem til en model, som giver en høj grad af sikkerhed for at alle, der vil være med i et aktivt folkestyre også bliver taget med på råd og kan deltage i grundige debatter. Løsningen kan være at genoplive de nu slumrende vælgerforeninger. I praksis er det således, at disse vælgerforeninger er blevet til partiforeninger, hvis eneste opgave er at opstille kandidater til kommunevalg, regionsvalg og folketingsvalg. Når disse foreninger en sjælden gang kalder sammen til debat kommer der højst 10 % af medlemmerne som i forvejen kun er en lille del af hele vælgerskaren. Derfor dette forslag: Lad partiforeningerne bestå som det, de er partiernes redskaber. Opret én vælgerforening i hver kommune eller storkreds (Hovedstaden). Alle vælgere er automatisk passive medlemmer af vælgerforeningen. Ønsker de at være aktive betaler de et kontingent, der går til at arrangere debatmøder. -8-

9 Der vælges en bestyrelse for hver vælgerforening. Bestyrelsen kan naturligvis blive sammensat helt anderledes end den parlamentariske sammensætning i området. Vælgerforeningernes bestyrelser er altså ikke nødvendigvis parlamentarisk korrekt sammensatte. Men det er vel også underordnet. Formålet med disse nye tværpolitiske vælgerforeninger er at få en debat i gang. Og den er nu en gang mere interessant og levende, når der er flere politiske anskuelser repræsenteret. Vi kender det fra bl.a. de tværpolitiske anti-eu-foreninger, som er bredt sammensatte, men hvor en fri debat florerer i fuldt omfang. Kort og godt: Det er vigtigt, at det parlamentariske styre suppleres med en model, der tilsammen skaber mere folkestyre end hidtil. Det kræver en stor indsats af vælgerne og en positiv indstilling fra den politiske elite. Men som Dansk Samling tidligere har anført:»hvis du ønsker en ny politik må du selv være med til at skabe den!«de latterlige - tale ved Den Sønderjyske Sten af Marianne Wagner»Det var Aften eller Nat og det stormede. Moder krøb rystende sammen ved Bro er Aages Vugge, og hun maa være sprungen hastigt ud af sin Seng, for jeg sér hende i Natkjole med det lange Haar med sine alsiske piger rundt om sig og os, der skreg. Og Pigerne skælvede, saa de knap kunde holde os i Armene, og alle Døre stod aabne og klaprede og et Vindu skønt vi næsten intet havde paa. Paa Gaden var der trampende Trin af mange, hastige Fødder og Signaler af Angstfulde Horn. - Hvad er der hvad er der dog Mo er? Skreg vi. - Det er de Danske, som flygter, sagde Mo er med sin frysende Stemme, og vi græd højt op, mens de alsiske Piger jamrede som to Hunde, og vi hørte bestandig, bestandig Folk, der løb paa Gaden, og Tropperne, der ilte, og Hornene fjern og Hornene nær gennem Stormen. Jeg tror, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skændsel har været nok til at gennemtrænge hele mit Liv. Jeg føler endnu dets Minutters Angst i min Pen, naar jeg skal skildre Sammenstyrtning, Tilintetgørelse, Død, Ruin.«Således beskrev forfatteren Herman Bang i forordet til bogen Tine Danmarks nederlag til Preussen i 1864 og tabet af Sønderjylland. Det er ikke kun en beskrivelse af krig set gennem et lille barns øjne, det er en beskrivelse af uoverkommeligt tab, og det er på grund af dette tab, at vi i Dansk Samling hvert år mødes i Dyrehaven ved den Sønderjyske Sten. Dette år er der oven i købet endnu mere sørgeligt at mindes, for i år er det 60 år siden, at den danske regering efter Tysklands nederlag i anden verdenskrig - takkede nej til englændernes tilbud om at modtage det tabte Sønderjylland med eller uden folkeafstemning. Måske forpassede Danmark med dette nej for altid muligheden for en genforening. For ikke nok med at man med afvisningen nægtede vore landsmænd at blive en del af Danmark, man satte også gang i en sindelagsændring, idet danskerne både nord og syd for grænsen tabte modet og åndeligt sagde farvel til Sydslesvig. Man hører i dag ofte selv -9-

10 nationalt sindede danskere sige, at den nuværende grænse er den eneste rigtige grænse, at det var godt, at vi ikke fik et stort, tysk mindretal ind i landet, at de danske syd for grænsen nok alligevel ikke er så danske, men kun holder fast i danskheden, fordi vi i moderlandet holder liv i dem med økonomisk støtte. Og mange danske i Sønderjylland er ved at finde en såkaldt slesvigsk bevidsthed, hvor man dyrker det bedste fra det danske og det tyske, og hvor det danske er blevet til bløde, humanistiske værdier. Denne holdning kom senest til udtryk, da folketingsmedlem og medlem af seksmandsudvalget, Søren Krarup, ved det årlige Klausurmøde i Sydslesvig havde vovet at sige, at genforeningshåbet er danskhedens sidste og dybeste grund. Uden dette håb vil den danske bevidsthed blive til æstetik. Såvel nord som syd for grænsen blev dette standpunkt latterliggjort, og ved at mødes ved den Sønderjyske Sten føjer vi os til blandt de latterlige. - For hvad er det, der står på stenen?»intet Danmark uden Slesvig Intet Slesvig uden Danmark«. Er det ikke med historiens gang in mente - blot en drøm, en håbløs sag? Muligvis, men det er en sag, som vi bliver nødt til at kæmpe for; det er i de senere år kommet til at stå klarerer og klarere for mig. Førend jeg blev medlem af Dansk Samling hørte den sydslesvigske sag ikke til mine hovedinteresser. Som mange andre danske anså jeg landet for at være tabt, en sørgelig kendsgerning, som man ikke kunne gøre noget ved. Men med virksomheden i Dansk Samling meldte sig også bevidstheden om, at der var andre, der så anderledes på den sag, og da jeg i foråret søgte præsteembede i Egernførde, blev det pludselig klart for mig, hvorfor man ikke bare kan sige farvel til en tabt landsdel uden kamp. At rejse gennem Sønderjylland er en mærkelig oplevelse. Landskabet er dansk, mange af bynavnene er tydeligt danske, og da min mand og jeg ankom til Egernførde og mødte menigheden dér, ja, så var vi blandt landsmænd i gammelt, dansk land. En del af dem især den ældre generation - talte kun tysk, men kom troligt i kirken. Det var sørgeligt og velgørende på samme tid. Sørgeligt, fordi det var svært for de danske så langt nede at tilegne sig og holde fast i det danske sprog, velgørende, fordi de alligevel tappert holder ud. Hvordan kan man overhovedet tillade sig at tænke, at de må sejle deres egen sø og blot tilpasse sig den tyske virkelighed? Efter dette besøg er det blevet mig ganske uforståeligt. Jeg kom imidlertid også til at tænke på Danmarks situation, efter at indvandringen har taget fart og er blevet et næsten uoverstigeligt problem. De vilkår, de danske syd for grænsen lever under, kan let blive vore, det bliver i disse år tydeligt. Politikernes løsning på problemet synes at være den samme, som de foreslår danskerne i Sydslesvig. Danskhed skal nu være noget med værdier og æstetik, som alle humane individer kan indordne sig og være»danske«under, usanset hvor i verden man måtte komme fra. Sådan tror de, vi kan overleve. Men land og folk hører sammen. Derfor skrev Herman Bang, som han skrev om tabet i 1864:»Jeg tror, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skændsel har været nok til at gennemtrænge hele mit Liv.«Hvis ikke vi vil forsvare vort land, hver en del af Danmark, så er vi ikke længere et folk, for så har vi ikke noget at sige hinanden, så skylder vi ikke hinanden noget. Indskriften på den Sønderjyske Sten er netop rammende, fordi den holder fast i dette. Sydslesvigs skæbne er tæt på at blive resten af Danmarks skæbne, for afståelsen af denne landsdel korrumperede det danske sind, så man blev ligeglad med resten af landet. Lad os derfor stædigt og vedholdende holde fast i stenens ord:»intet Danmark uden Slesvig Intet Slesvig uden Danmark«. -10-

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt.

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt. Forbundsformand Thorkild E. Jensen Tale ved LO s kongres 29. oktober 2007. Kære venner. Dette er en særlig kongres Hans Jensens sidste som formand. Vi vil gerne fra Metal sige dig en stor tak. Du har gjort

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere