Referat af ordinære generalforsamling onsdag 7. oktober 2009 Skt. Annæ Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af ordinære generalforsamling onsdag 7. oktober 2009 Skt. Annæ Gymnasium"

Transkript

1 Referat af ordinære generalforsamling onsdag 7. oktober 2009 Skt. Annæ Gymnasium Resolutionerne forefindes samlet i et selvstændigt dokument tilknyttet dette referat. Forslagene til vedtægtsændringer ligger som selvstændigt bilag. Formanden bød velkommen til generalforsamlingen. Punkt 1: Valg af dirigent og hjælpedirigent Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole og Henrik Persson, Ålholm Skole blev valgt som dirigenter. Flemming Barfred erklærede herefter generalforsamlingen for lovlig og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne. Punkt 2: Valg af referenter Bente Grønbæk Bruun og Lene Andersen blev valgt til referenter. Punkt 3: Vedtagelse af forretningsorden Den af bestyrelsen foreslåede forretningsorden blev vedtaget. Punkt 4: Formandens beretning Formanden konstaterede at den skriftlige beretning var udkommet rettidig. Formandens mundtlige beretning bliver aftrykt i KK. Formanden oplyste, at næstformand Ole Hein Christensen ikke deltog i generalforsamlingen, da han var indlagt på Rigshospitalet. Han sendte tanker og hilsner til generalforsamlingen. Generalforsamlingen blev herefter suspenderet for at give ordet til kampagnekoordinator Helle Gudmandsen for Hele Verden i skole. Efter Helle Gudmandsens tale blev generalforsamlingen genoptaget. Punkt 4.1: Løn og arbejdstid Anna Bach, Øster Farimagsgades Skole, fremlagde resolutionsforslag nr. 1 og gjorde brugerne af pædagogisk Center opmærksom på, at de havde ret til den bedste tænkelige biblioteks og it- betjening. Hun repræsenterede en minoritet af KLFs medlemsskare, bibliotekarer, og arbejdsaftalen havde bevirket en forringelse af deres arbejdsvilkår og meget forskellige forhold på skolerne. Som eksempel fremhævede hun, at det elevbestemte timetal til administrationsarbejde frit kunne skæres ned og erstattes med åbningstid. Det administrative arbejde kunne så udføres i åbningstiden. De fik heller ikke tid til faglig ajourføring, og der var skoler, hvor bibliotekarer ikke fik tid til at deltage i distriktssamarbejdet og med CI. KLFs manglende aftale betød, at tillidsrepræsentanterne havde svært ved at forhandle en ordentlig aftale til bibliotekarer- 1

2 ne, da det jo ikke var alle, der kendte til de mange facetter i deres arbejde. Der var endvidere rygter om udmeldelse af både DLF og KLF. Hun opfordrede bestyrelsen til at genoverveje at indgå en aftale på området for at udrydde de store forskelle og urimelige varianter af lokalaftaler. Lola Broe, Nyboder Skole, fremsatte på vegne af lærerne i taleklasserækken resolutionsforlag nr. 2. Taleklasserækken på Nyboder Skole var indtil for nylig et 20 stk. 2 tilbud til børn med svære tale- og sprogproblemer. Ved ændringen af arbejdstidsaftalen havde lærerne fået samme arbejdsvilkår, som de øvrige lærere på skolen, mens lærerne på specialskolerne havde bibeholdt en væsentlig bedre arbejdstidsaftale. Arbejdet på specialskolerne og i taleklasserækken var fuldstændig det samme, og de ønskede at foreningen arbejdede for ens arbejdsvilkår indenfor specialundervisningen. Inge Thomsen, bestyrelsen, støttede på vegne af bestyrelsen det fremsatte resolutionsforslag fra Nyboder Skole. Bestyrelsen ville arbejde for ens vilkår for specialundervisning. På kongressen var det blevet fremført, at arbejdstidsaftalen for 2008 var en overvældende succes, men hun kunne godt forstå, at både bibliotekarer samt lærerne i taleklasserækken havde en anden opfattelse. Bestyrelsen kunne ikke love, at arbejdsvilkårene ville blive ændret, men der skulle foretages en evaluering af hele arbejdstidsaftalen. Aftalen skulle være udgiftsneutral, og hvis forholdene skulle ændres, ville det betyde en omfordeling af ressourcer. Jan Kyrsting, Sønderbro Skole, spurgte til lærernes reguleringsordning og ønskede oplyst om lærerne skulle tilbagebetale løn, såfremt lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked blev bedre end på det private arbejdsmarked. Han følte, at lærerne blev hængt ud i pressen og refererede til en undersøgelse, som Rambøll og undervisningsministeriet havde foretaget. Det fremgik af undersøgelsen, at lærerne underviste godt 14 timer ugentlig. Hvad havde bestyrelsen tænkt sig at gøre i den sammenhæng? Undersøgelsen var en hån mod lærerne, og Jan Kyrsting ønskede oplyst, hvordan kongressen havde forholdt sig til problematikken. Jan Maslak, bestyrelsen, gav tilsagn til skolebibliotekarerne om, at deres resolution ville indgå i bestyrelsens evaluering af arbejdstidsaftalen. Bestyrelsen forstod godt, at bibliotekarerne ønskede nogle rammer og reguleringer på deres område, således at de kunne få nogle mere hensigtsmæssige arbejdsvilkår. Skolernes forskellige økonomiske forhold kunne resultere i meget forskellige aftaler på skolerne. Der var endvidere forståelse for, at det kunne være svært for tillidsrepræsentanten at forhandle en aftale på plads på området, men det var også skolebibliotekarernes opgave at klæde tillidsrepræsentanten på til opgaven. Bestyrelsen var enig i, at de skulle have mulighed for at udvikle deres kompetencer via distriktssamarbejdet. De forskellige lokalaftaler kunne bevirke, at det blev svært at justere arbejdstiden, så rammerne blev rimelige for alle. Det var derfor en væsentlig opgave at få meldinger, som kom fra skolerne, således at foreningen fik mulighed for at tage udgangspunkt i disse og sørge for mere ensartede principper og rammer for deres arbejde. Bestyrelsen ville evaluere aftalen, men kunne ikke give nogle 2

3 garantier. Formanden supplerede Jan Maslaks indlæg og sagde til skolebibliotekarerne, at det var vigtigt at rejse dette som en fælles diskussion på hver enkelt skole, hvor man forholdt sig til forventningerne til pædagogisk servicecenter. Det var en del af professionaliseringen, at lærerne diskutere overordnede læringsmæssige holdninger, og hvordan skolen skulle indrettes. Dette skulle lederne også forstå, og det havde måske knebet nogle steder. Denne diskussion ville bestyrelsen også tage, men det var svært at få ens forhold, fordi skolerne havde forskellige økonomiske forhold. Formanden var opmærksom på, at de som gruppe var kommet i klemme ved arbejdstidsforhandlingerne men beklagede, hvis det resulterede i, at de meldte sig ud af foreningen. Han opfordrede i stedet til, at man brugte de arenaer, man havde til at diskutere og påvirke forholdene. Til Jan Kyrsting sagde formanden, at tal i forhold til undervisning først var kommet frem efter kongressens afslutning. Rambøl havde lavet undersøgelsen for undervisningsministeriet og havde spurgt kollegaer. De har sikkert lavet nogle regnefejl i forhold til frikvarterer og arbejdsuger. Det kunne formanden kun beklage, men det var den politiske virkning, som var interessant. Bertel Haarder havde taget undersøgelsen til efterretning og skoleledernes formand Mogens Balle havde sagt, at mødevirksomhed var en vigtig del af den nye lærerkultur og en del af arbejdstidsaftalen, at lærerne forberedte sig i teams. Der havde ikke efterfølgende været nogle kommentarer fra Bertel Haarder, så formanden havde ikke tænkt sig at foretage sig noget i den forbindelse. Dette måtte være en opgave for Danmarks Lærerforening, såfremt de fandt det væsentligt. Lola Bro, Nyboder Skole, gjorde opmærksom på statsministerens åbningstale, som bl.a. omhandlede afbureaukratisering. Var der så en mulighed for at komme af med elev- og handleplaner? På finansministeriets hjemmeside var det oplyst, at der var mulighed for at lave forsøg med anderledes handleplaner, og dette ville kunne give en besparelse på over 100 mio. Hun bad bestyrelsen, om at være opmærksom på dette område, og hvordan afbureaukratisering ville forme sig i praksis. Anna Bach, Østerfarimagsgades Skole, sagde tak for invitationen til dialog men påpegede, at det ikke var hende, der havde lavet aftalen, der skulle være udgiftsneutral, og som havde bevirket, at de blev skubbet ud i et hjørne. Det var ikke kun skolebibliotekarernes opgave at klæde tillidsrepræsentanterne på, men det var også foreningens opgave at finde ud af, hvad arbejdsopgaverne bestod i på biblioteket/pædagogisk center, så disse kunne danne grundlag for en udfordrende og forpligtende plan for arbejdet fremover og ordentlige lønvilkår. Hun var klar over skolernes forskellige økonomi, men dette stillede større krav til ens aftaler, så den enkelte fx fik tid til samarbejde. Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen, havde en kommentar til den skamroste arbejdstidsaftale. Han kom fra en lille og fattig skole, og aftalen havde været svær at implementere med de økonomiske rammer, skolen var underlagt. Og det var bl.a. gået ud over bibliotekarerne. Han undrede sig over, at man indgik en arbejdstidsaftale, hvor sikre kasse 2 timer var kasse 3 timer 3

4 på de skoler, hvor man har råd til det. Han syntes, at denne forskel på sigt kunne være problematisk og stod ellers til rådighed med eksempler. Susanne Lamberth, Skolen ved Sundet, oplyste, at hun kom fra Friluftskolen, som var en specialklasserække. Arbejdstidsaftalen byggede på tillid, dialog og samarbejde, som hun betegnede som smukke ord men ikke mere end det. Professionelt råderum havde hun haft hele sit arbejdsliv, og det kunne lærere godt finde ud af. Hun bakkede op om resolutionsforslag nr. 2, da specialklasserækken havde fået forringet deres arbejdsvilkår. De skulle arbejde mindst 110 timer mere uden at få at vide, hvad de ikke skulle udføre. Lærerne var ved at gå op i limningen. Formanden sagde til Susanne Lamberth, at det var trist, at de havde nogle arbejdsforhold, som påvirkede dem på den måde. Intentionerne i forhold til arbejdstidsaftalen var at sikre en mere jævn fordeling af lektioner mellem lærerne og få et loft på antallet af undervisningslektioner. Bestyrelsen var klar over, at dette var sket på bekostning af nogle andre, og at der her var et forhold, man skulle arbejde på, men det var ikke muligt at ændre i indeværende år. Til Jan Kyrsting sagde formanden, at reguleringsordningen godt kunne blive negativ. Reguleringsordningen skulle sikre, at de offentlige ansatte ikke fik et lønefterslæb i forhold til det private arbejdsmarked. Hvis der var lønnedgang på det private arbejdsmarked, kunne det resultere i en negativ reguleringsordning. Det blev drøftet i KTO, hvordan man kunne undgå en situation, hvor lærerne gik ned i løn, sådan at man fx i stedet kunne udskyde aftalte lønstigninger. Med hensyn til afbureaukratisering sagde formanden, at der muligvis kunne være tale om besparelser. Elevplaner/handleplaner have været drøftet på kongressen, og Bertel Haarder havde givet en åbning i forhold til justering af vejledningen i forhold til undervisningsplaner for elever i alle fag. Det var et område, man skulle arbejde videre på. Jan Maslak, bestyrelsen, sagde til Anna Bach, at der ikke var tale om et angreb i forhold til det, der var foregået på skolerne på deres område. Det fremsatte resolutionsforslag havde taget udgangspunkt i den gamle akkord. Men selv om man tog udgangspunkt i denne akkord, ville det stadigvæk være den overordnede og lokale økonomi, som lagde nogle retningslinier for det pædagogiske servicecenter. Hvis skolebibliotekarerne ville fremme bestyrelsens arbejde, skulle de selv få samordnet erfaringerne fra skolerne, som så kunne indgå i det videre arbejde. Inge Thomsen, bestyrelsen, forstod godt de grupper, som havde været på talerstolen vedr. deres arbejdsforhold. Der blev større og større spredning på skolerne. Så måtte man vurdere, hvad man ville med den næste arbejdstidsaftale. Der var kun mulighed for at justere i arbejdstidsaftalen i det første år. I 2011 havde man mulighed for at drøfte, om lærerne ville have denne aftale og måde at fordele arbejdstid på. Hun opfordrede medlemmerne til at evaluere aftalen, så bestyrelsen fik et overblik over og kunne diskutere, hvor det gik godt med aftalen, og hvor det ikke gik godt. Lars Sørensen, bestyrelsen, sagde, at reguleringsordningen var en del af et overenskomstre- 4

5 sultat, og som et flertal af medlemmerne stemte ja til i Reguleringsordningen var en del af lønstigningen på ca. 12 %, og som bliver udmøntet i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Man kunne glæde sig over, at reguleringsordningen kun udmøntede sig med 80 %. Når det gik godt på det private område, så fik man kun 80 % af lønfremgangen, til gengæld ville man også kun blive reguleret med 80 % af lønnedgangen. Han oplyste, at han havde stemt nej til arbejdstidsaftalen, og at aftalen havde været til urafstemning, hvor et flertal af medlemmerne havde stemt for aftalen. Han nævnte som eksempel, at Århus Kommune havde valgt en ensartet faktor for alle uafhængigt af, om man var specialklasselærer, børnehaveklasseleder eller lærer. Det var vigtigt at evaluere aftale, så urimeligheder kunne blive rettet. Dirigenten satte herefter resolutionerne til afstemning: Resolution nr. 1 fra bestyrelsen for Danmarks Skolebibliotekarer, lokalkreds København blev vedtaget. Resolution nr. 2 fra Nyboder Skole blev vedtaget. Punkt 4.2: Københavns Kommunes styrelse Ingen indtegnede talere. Punkt 4.3: Københavns Kommunes økonomi Jane Pilegaard, bestyrelsen, spurgte om elever fra 4u kunne få et enkelt engangsmateriale i dansk eller matematik i år? Rigtig mange skoler havde ikke penge til fx materialer, ekskursioner eller lejrskoler. Der var heller ikke midler til lærernes efteruddannelse. Regeringens skattestop siden 2001 havde medført et loft over kommunernes serviceudgifter, så selv om København havde penge, så var det ikke tilladt at bruge dem. Politikerne havde ønsker og initiativer, som de satte i værk, men det betød yderligere besparelser på kerneydelsen. Hun nævnte projektet Faglighed for alle, som KLF havde rost indholdsmæssigt, men ikke finansieringen af projektet og konsekvenserne heraf. Igen i år skulle der findes penge, primært fordi Børne-Unge udvalget ikke blev kompenseret fuldt ud for det stigende børnetal og væksten i udgifterne på specialundervisningsområdet. Budgetudmeldingsmodellen bevirkede, at skolerne blev afhængige af antallet af elever, og det ville skabe urimelige forskelle mellem skolerne. Hun kunne konstatere, at markedskræfterne fungerede fuldt ud, da en elev var = kr. Hvis man mistede 15 elever, så betød det, at skolen mistede over ½ mio. i driftsbudgettet. Når midler blev meldt ud som enhedspriser, så havde forvaltningen og politikerne ikke mulighed for at pege på konkrete besparelser på skolerne. Det var derfor skolerne selv, som skulle pege på besparelserne. Der var ikke længere tale om at skære ind til benet, men der var tale om at save helt ind til centralnervesystemet. Det bar ikke fornuftens præg, når der ikke var noget økonomisk råderum at prioritere i. Hvis lærerne skulle drive undervisningen på et anstændigt niveau, så var det vigtigt, at politikerne på Christiansborg og på rådhuset prioriterede skolerne økonomisk. Jane Pilegaard fremsatte på vegne af bestyrelsen resolutionsforslag nr. 3 vedr. budget. 5

6 Susanne Skaarup Nielsen, Nyboder Skole, fremsatte på vegne af lærerne i distrikt Indre By resolutionsforslag nr. 4. Hun spurgte, hvordan forsamlingen havde det, når der blev talt positivt arbejdsmiljø, trivsel og læring for alle. Lærerne i Indre by var ved at kaste op. De fysiske forudsætninger for at føre og lave undervisning var ikke til stede. Klasselokalerne var godt nok nyrenoveret men forældet og var ca km2. Eleverne fik hovedpine og blå mærker, og lærerne klagede over pladsmangel og kunne ikke komme rundt til den enkelte elev. Hun ville derfor anmode bestyrelsen om at råbe politikerne op, det var jo valgår og alle talte om det, men ingen gjorde noget. De fysiske forhold var for ringe, og en klasse fungerede bedst, når der ikke var for mange elever - maksimalt 24 - og man skulle også tænke på arbejdsmiljøet for eleverne. Hun refererede til gældende regler indenfor daginstitutionsområdet. Hvorfor var det regelsæt ikke gældende i skolen? De så med bekymring på udviklingen i København, hvor markedskræfterne var sat ind, og hvor elever var lig med penge. Det betød, at trængte skoler var nød til at hæve klassekvotienten for at økonomien kunne hænge sammen. Steen Achton, Sortedamskolen, fremlagde resolutionsforslag nr. 5, som omhandlede de enkeltintegrerede elever, der kostede en del tid til bl.a. konferencer, møder og skriverier. Det var tid, som blev brugt både af klasselærere og specialcenter. Den tid, specialcentret brugte på opgaven, betød så aflysning af en undervisningstime. Klasselæren havde ikke denne mulighed, hvis man fx havde 4 enkeltintegrerede elever i klassen. Det var for dem et spørgsmål om arbejdstid, men det var ikke muligt p.t. at justere i arbejdstidsaftalen, hvorfor bestyrelsen havde bedt ham om at rejse spørgsmålet under budgettet. Han så det som en indirekte erkendelse af det arbejdsgiversynspunkt, at der var tale om en kasse 2 opgave. Det var jo ikke meningen, at der skulle komme nye arbejdsopgaver ind i faktoren. Arbejdsopgaven var måske ikke ny, men hurtigt voksende, for det var forvaltningens klare politik at konvertere specialundervisning til normalundervisning. Når forvaltningen blev spurgt i forhold til overskridelse af budgettet, var svaret, at der ikke var tale om inkompetence, men at det var udefra kommende faktorer, så som stigning i børnetallet og en eksplosion i antallet af børn med diagnoser. Bodil Mul, Hyltebjerg Skole, fremlagde resolutionsforslag nr. 6 vedr. efter- og videreuddannelse. Som et led i skolernes udviklingskontrakter havde man fra centralt hold besluttet, at der skulle være et fælles indsatsområde, BUF- en attraktiv arbejdsplads. Lærerne havde krav på en medarbejderudviklingssamtale og en individuel handleplan. De enkelte arbejdspladser skulle afsætte midler til efter- og videreuddannelse. Dette kunne man kun støtte op om, men der burde også følge midler med til området fra centralt hold. Lars Sørensen, bestyrelsen, sagde, at bestyrelsen kunne støtte resolutionen fra Sortedamskolen vedr. tid til samarbejde mv. i forhold til enkeltintegrerede elever. Bestyrelsen var klar over, at arbejdsopgaven var voksende, og hvis opgaven skulle lykkes, krævede det rigtig meget tid, uddannelse og supervision. Han henviste til rapport om specialundervisning, som var udarbejdet af Niels Egelund. 6

7 Inge Thomsen, bestyrelsen, kunne støtte resolutionen fra tr erne fra Indre by vedr. maksimalt 24 elever i klassen. Det var ikke nok at begrunde resolutionen med for små klasselokaler. Hvad så med skoler, hvor klasselokalerne var store nok? Der var også pædagogiske argumenter for max. 24 elever. Bestyrelsen havde forståelse for resolutionen, men opfordrede til at slette begrundelsen. Vedr. regelsæt for indemiljø sagde hun, at bestyrelsen også kunne støtte dette punkt. På kongressen havde de hørt om indeklima herunder komfortometer, som målte, hvor meget ilt der var i klasselokalet. Det var smart, hvis man havde mulighed for at måle i klasselokalerne, for hvis der var mere ilt i lokalet, ville eleverne lære op til 20 % mere. Anders Bondo have oplyst, at vi så ville overhale de finske elever. Søren Lund, Øster Farimagsgades Skole, refererede til en arbejdsmiljøundersøgelse, som arbejdsmiljørepræsentanten, Julie Trojaborg, havde foretaget på skolen i forhold til hvilke regler, som var gældende på arbejdsmiljøområdet for lærere og elever i undervisningslokaler. Der var ikke noget regelsæt på området på de gamle skoler. Arbejdsmiljøloven sagde, at der skulle være 12 kubikmeter på en almindelig arbejdsplads i nybyggeri. Iflg. Bygningsregulativet fra 2008 skulle der være 6 kubikmeter i et undervisningsrum. Søren Lund havde eksempler på, at der var ned til 4 kubikmeter i de gamle bygninger, men bygningsregulativet omfattede nye bygninger og var derfor ikke gældende for fx Øster Farimagsgades Skole. Københavns Kommune fik igen og igen dispensation fra arbejdstilsynets påbud fx vedr. mekanisk udluftning i undervisningsrum, eller vedr. markiser mod sollys. Han citerede en udtalelse fra Jan Trandberg, som er tilsynsførende ved Københavns Kommunes Ejendomme, Københavns Kommune er så stor en kommune med så mange arbejdspladser, at der ikke er økonomi til at overholde loven alle steder, men så er der noget, der hedder dispensation og sådan en dispensation kan holde i årevis. Han kunne godt forstå bestyrelsens argumenter, men det var et problem, når arbejdspladsen ikke var forpligtet til at overholde arbejdstilsynet påbud. Han ville gerne udvide resolutionens ordlyd med KLF skal arbejde for at arbejdstilsynet påbud i Københavns Kommune overholdes i stedet for at der dispenseres. Ane Lykkegaard, bestyrelsen, kommenterede resolutionsforslaget fra Hyltebjerg Skole. Som nævnt i beretningen var bestyrelsen klar over de økonomiske skævheder skolerne imellem, og de gav sig også udslag vedr. efter- og videreuddannelse. Uddannelse og velkvalificerede lærere var vigtige for elevernes udbytte af undervisningen, og derfor burde lærerne kunne få målrettet uddannelsestilbud, som matchede den enkeltes lærers behov. Hvis politikerne blev mødt med det krav, ville de referere til faglighed for alle. Det var rigtig, at der var en enorm efter- og videreuddannelses indsats via det projekt, men disse midler blev ofte brugt til fag som fysik, fransk og tysk. Bestyrelsen ville gerne arbejde for nogle øremærket midler til området og støttede resolutionsforslaget. Dirigenten læste ændringsforslag til resolutionsforslag nr. 4 op. Tilføjelsen lød således Generalforsamlingen opfordrer til, at Københavns Lærerforening skal arbejde for at arbejdstil- 7

8 synets påbud overholdes i Københavns Kommune i stedet for at der bliver dispenseret Dirigenten satte herefter resolutionerne til afstemning: Resolutionsforslag nr. 3 fra bestyrelsen blev vedtaget. Resolutionsforslag nr. 4 fra distrikt Indre By blev vedtaget. Resolutionsforslag nr. 5 fra Sortedamskolen blev vedtaget. Resolutionsforslag nr. 6 fra Hyltebjerg Skole blev vedtaget. Punkt 4.4: Pædagogiske forhold Lars Sørensen, bestyrelsen, fremlagde resolutionsforslag nr. 7 om rummelighed og begrundede resolutionen med, at KLF i foråret havde gennemført en undersøgelse om rummelighed i samarbejde med Ziirsen Research. Undersøgelsen viste med al tydelighed, at lærerne og børnehaveklasselederne oplevede, at tingene ikke hang sammen. Oplevelsen hos de godt 400 interviewede var, at rummelighed var opfundet som et sparebegreb, og at elever med faglige, sociale og sproglige problemer i klassen ikke fik det rigtige undervisningstilbud. Det var bestyrelsen vurdering, at problemet ikke var blevet mindre. Bestyrelsen havde været ude på halvdelen af skolerne og diskutere rummelighed og havde lagt en række anbefalinger i forhold til det lokale arbejde på hjemmesiden. Bestyrelsen var klar over, at rummelighed og inklusion ikke kunne løses lokalt, men at det krævede, at der var en sammenhæng mellem opgaver og tildeling af ressourcer. Denne sammenhæng var ikke til stede i dag. Det krævede, at tilbud ikke blev tildelt efter et økonomisk rationale, men ud fra hvad der var bedst for barnet. Ane Lykkegaard, bestyrelsen, fremsatte bestyrelsens resolutionsforslag nr. 8 om tvangsspredning. En del af argumentationen var omtalt i den mundtlige beretning. Hun omtalte en arbejdsgruppe (ekspertgruppen) på Rådhuset, hvor KLF havde deltaget, og hvor man diskuterede integrationsproblematikken. Det blev meget hurtigt klart, at det var et spørgsmål om at anbefale busning, dvs. eleverne ville blive kørt i bus fra hjem til den skole, de skulle gå på. KLF gik derfor ud med en mindretalsudtalelse og havde haft mulighed for at forklare politikere, hvorfor de var imod busning. Der ville blive afholdt valgmøder 19. oktober 2009 på Lundehuskolen og Peder Lykke skolen. Hun opfordrede forsamlingen til at deltage i møderne, hvor politikerne bl.a. ville svar på spørgsmål om tvangsspredning. Politikerne ville nok henvise til Ekspertgruppens udtalelse om, at der helst skulle være mellem % tosprogede på en skole. Men skolerne fik ikke selv lov at klare problemet, når man anbefalede busning. Man skulle kæmpe med næb og klør mod denne løsning. Jan Kyrsting, Sønderbro Skole, sagde, at alle lærere fik stillet computer til rådighed i forbindelse med Faglighed for alle, så de havde mulighed for at udnytte internettet og være på læ- 8

9 rerintra. Så skete der det, at regeringen fra næste år ville indføre multimedieskat, så lærerne ville blive beskattet af computeren. Lærerne fra Amager ville derfor aflevere computeren, for det var for småligt, og det svarede ikke mere til computerens værdi. Ole Poulsen, Holbergskolen, havde bedt om ordet i forhold til det punkt som hed Eat. Der havde desværre indsneget sig en faktuel fejl i beretningen. Bestyrelsen havde anført, at eleverne måtte forlade undervisningen i 4. lektion. En af målsætningerne med det nye projekt var, at eleverne ikke måtte forlade undervisningen, og alle skoler havde fået tilført 5 ugentlige lektioner, til at eleverne kunne deltage i arbejdet. Der burde måske have stået i beretningen, at ingen elever står mere i kø for at få skolemad. De små elever får bragt skolemaden direkte ned i klasserne, og de store eleverne kan indtage skolemaden i deres loungemiljø. Han opfordrede flere til at bruge ordningen og herunder lærerne. Ane Lykkegaard, bestyrelsen, svarede til Ole Poulsen, at hun havde skrevet afsnittet i beretningen på baggrund af hendes erfaring på Peder lykke Skolen. Nogle af hendes elever var væk i 4. lektion, fordi de deltog i Eat. Det var god mad, og eleverne var glade for ordningen, men som faglærer var det utilfredsstillende, at eleverne var væk fra 4. lektion. Hun beklagede ordlyden, hvis det kun var en problemstilling fra hendes egen skole. Jan Kyrsting, Sønderbro Skole, ville ikke være så smålig kun at komme med forslag fra Amager, men opfordrede alle lærere til at aflevere deres computer som en julegave til politikerne. Ole Poulsen, Holbergskolen, håbede sandelig, at det kun var et problem på Peder Lykke Skolen. Midlerne, til at eleverne ikke skulle have undervisning i denne time, var sendt ud på skolerne. Midlerne var tilsyneladende omdirigeret til andre formål. De skoler, som have været til rådgivning med hensyn til skemalægning, havde benyttet sig af at lægge en ugentlig madlektion ind i og 9. klasses skema i 4. lektion. Denne model ville han gerne udbrede Formanden anførte, at her havde man et klassisk eksempel på, at der blev lavet et godt og spændende projekt med mange penge i, og som tilgodeså sundhed og god fornuft. Ole Poulsen var en af eksperterne bag projektet, og de havde medtænkt kritikken af køss-ordningen. Man havde spurgt lærerne om, hvad man skulle tage hensyn til, og KLF var blevet spurgt med hensyn til arbejdstid. Dette skulle gerne opleves af alle, som et godt og udbytterigt projekt. Formanden konstaterede, at der var skønhedsfejl på nogle skoler, men at der var tale om et spændende projekt, som elever nød godt af. Der skulle foretages en evaluering, hvor der var brug for nogle præciseringer i forhold til de enkelte skoler, så projektet kom til at fungere optimalt. Den sidste ting, der manglede, var udbredelse af projektet, så det blev et gratis tilbud, men det måtte bero på en politisk beslutning. Projektet havde allerede fået tilført mange midler, så det skulle gerne blive den succes, som man havde lagt op til. Formanden gav tilsagn til en evaluering, hvor man opsamlede erfaringer fra skolerne. 9

10 Ane Lykkegaard, bestyrelsen, sagde, at hun godt kendte til det bånd, man skulle lægge i 4. lektion, men det var de imod i Pædagogisk Råd, da det medførte mellemtimer for lærerne og mellemtimer til de store elever, og den elevgruppe, hun kendte til, kom ikke tilbage til skolen. Så hun fastholdt, at det var problematisk. Jamal Bakhteyar, bestyrelsen, kommenterede bestyrelsens resolutionsforslag vedr. tvangsspredning. Ekspertgruppen, integrationsrådet og forvaltningen ville blive involveret i det videre arbejde. Københavnermodellen var blevet spredt ud til forskellige skoler, og det havde vist sig at være en succes. Han henviste til formandens beretning. Ved tvangsspredning var det ikke kun tosprogede elever, som skulle flyttes til andre skoler, men også danske elever skulle flyttes. De tosprogede elever ville miste koblingen til deres lokale og sociale miljø, hvis de blev flyttet til andre skoler. Han opfordrede forsamlingen til at deltage i valgmøderne, så politikerne kunne blive konfronteret med spørgsmålet om tvangsspredning. Dorte Skjoldby, Ålholm Skole, syntes ikke, at forsamlingen kunne gå fra mødet med et skønmaleri af Eat. Tanken var fin, maden var god, og eleverne var glade, men hver enkelt dag blev der generet et kæmpe tab på skolen, da skolen skulle aftage maden og ikke kunne sende den tilbage. Det skulle evalueres, og man kunne også evaluere, at der ikke var meldt forberedelsestid ud til Eat læreren, for det omfattede meget mere end at være der en time med eleverne. Formanden havde en kort bemærkning til Jan Kyrsting og Amager om aktionen. De skulle huske at få en kvittering for aflevering af computeren. Det var forståeligt, at lærerne var utilfredse og utroligt, at regeringen havde vedtaget en multimedieskat i et land, hvor man var fremme it-mæssigt, og hvor det var nyttigt for alle både private og offentlige arbejdspladser. Det var forståeligt, at man afleverede computeren, men det burde så være en aktion i forhold til regeringen. Dirigenten satte herefter resolutionerne til afstemning: Resolutionsforslag nr. 7 fra bestyrelsen blev vedtaget. Resolutionsforslag nr. 8 fra bestyrelsen blev vedtaget. Punkt. 4.5: Faglige forhold Eva Stemann Lassen, Sortedamskolen, fremsatte resolutionsforslag nr. 9 og begrundede resolutionen med, at der var nye toner, og at omgivelserne viste lærerne venlighed. Det var jo dejligt, for det kunne vi godt tænke os at mærke på personaleplejedelen. Folk blev indkaldt til fravær og nærværsamtaler, man talte trivsel, men det måtte ikke koste noget. 10

11 Lars Sørensen, bestyrelsen, bemærkede, at bestyrelsen havde støttet rigtig mange resolutionsforslag i aften, men han kunne godt være bekymret for, hvor mange de kom i mål med. Bestyrelsen støttede også resolutionsforslaget fra Sortedamsskolen. I gamle dage, under borgmester Per Bregengaard, blev der bevilget penge til en kaffedame, dvs. at rengøringen fik en ½ time til at brygge kaffe og rydde af. Dette var ikke nok, men disse penge var stadig til stede og en del af budgettet. Det var vigtigt, at der var nogle personalegoder. Der havde været trivselspenge til kaffe, frugt m.v.. De var et resultat af en besparelse på 2 sygedage mindre pr. medarbejder. Dirigenten satte herefter resolutionen til afstemning: Resolutionsforslag nr. 9 fra Sortedamskolen blev vedtaget. Punkt 4.6: Københavns Lærerforenings kolonier Henrik Svendsen, Blågård Skole, udtrykte, at det selvfølgelig var meget glædeligt, at der var et øget ansøgerantal til Københavns Lærerforenings kolonier, og at der var en forøget udsendelse til kolonierne. Han mente dog samtidig, at det ikke var godt nok. Efter hans opfattelse havde vi kun fat i et fåtal af de elever, der havde behov for at komme af sted på koloni. Kolonikontoret, Lærerforeningen og skolerne måtte trække på samme hammel og gøre en større indsats for at tiltrække samfundets allersvageste børn og unge, så de kunne få gavn af at komme væk fra stenbroen og ud til spændende oplevelser i den friske luft. Henrik afviste ikke, at ressourcestærke børn kunne have gavn af deres koloniophold men udtrykte, at vores primære målgruppe altså var de laveste sociale grupper, og at der måtte tilføres ekstra ressourcer til at kortlægge området og ressourcer til en endnu større opsøgende indsats. Henrik gjorde derefter opmærksom på det forestående kommunalvalg. Til slut takkede Henrik de mange kollegaer, der havde taget en stor tørn på en koloni, og som havde givet de københavnske skolebørn en række enestående sommerferieoplevelser. Jan Trojaborg, formand, takkede Henrik Svendsen for et engageret indlæg og tilsluttede sig takken til de kolleger, der brugte en del af ferien på et koloniophold. Ud af københavnske skolebørn var det omkring 4000 elever, der kom af sted fordelt på vores 31 kolonier. Formanden omtalte den nyeste koloni, Næsby Strand ved Slagelse, der var indrettet til også at kunne tage imod handicappede børn. Formanden nævnte, at man i koloniudvalget, som består af fire bestyrelsesmedlemmer og administrationen af kolonierne, har drøftet, hvordan man kunne få fat i nogle af de børn, som Henrik Svendsen omtaler herunder tosprogede børn. Formanden appellerede til klasselærerne om at opfordre de af deres elever, der har særlige behov til at tage med på koloni. Vi gør et godt arbejde med kolonierne, men vi kan godt højne den sociale profil. Punkt 4.7: Foreningen Jan Kyrsting, Sønderbro Skole, udtrykte bekymring for Særlig Fond i forbindelse med sam- 11

12 menlægningen med Danmarks Lærerforening. Han ville derfor gerne have nogle meldinger om, hvordan forhandlingerne gik på dette område, og hvordan det ville se ud i årene fremover, vi skulle gerne have det bedst mulige resultat. Ivan Jespersen, sekretariatschef, svarede, da der langt hen af vejen var truffet beslutning om, hvad der skulle ske med midlerne, og det derfor var et teknisk spørgsmål. I forbindelse med de vedtægtsændringer, der var til afstemning i foråret, blev der redegjort for den økonomiske situation. Aftale var, at vi skulle aflevere en sum pr. medlem, der svarede til den sum Danmarks Lærerforening havde i deres Fond pr. medlem. Pr. 31. december 2010 ville dette blive gjort op. På nuværende tidspunkt var det Københavns Lærerforenings estimat, at der på det tidspunkt ville være 70 mio. kr. tilbage. De skulle fremover være i en konsolideringsfond, der kunne være med til at betale de ekstra udgifter, der ville være som følge af medlemskabet af DLF. De ekstra udgifter ville, når kontingentindfasningen var overstået i 2017, beløbe sig til ca. 5 mio. kr. om året eller ca. 20 % af vores nuværende driftsbudget. Denne merudgift kunne findes ved kontingentstigninger, renteindtægter fra en konsolideringsfond, ved besparelser eller ved øgede indtægter på anden vis. Det ville nok blive en kombination af disse muligheder. Der var langt hen af vejen lagt spor for, hvad der skulle ske med særlig Fond. Dog havde bestyrelsen endnu ikke besluttet, hvad der skulle afleveres til Danmarks Lærerforening, ejendomme eller obligationer og aktier. Lars Nørgaard Andersen, Hansted Skole, gjorde opmærksom på at LO s ugebrev A4 blev citeret i mange medier i den forgangne uge, pga. overskriften Skattereform skyder hul i fagbevægelsens formue. Ugen efter beskrev A4, at Danmarks Lærerforenings skatteregning for 2010 ville blive på 15 mio. kr. ekstra. Lars spurgte, om der var lavet et tilsvarende regnestykke for Københavns Lærerforening. Ivan Jespersen, sekretariatschef, udtalte, at det var en grim sag med konsolideringsfradraget. Folkeskolen beskrev i sidste uge, at det ikke kun gik ud over fagbevægelsen. Arbejdsgiverne havde også store fonde. Den øgede udgift ved disse fonde bestod i, at konsolideringsfradraget næste år blev sat til nul. Det ville kun være gældende for næste år. I KLF havde vi nogle uudnyttede skattefradrag, som vi kunne fremføre til næste år, så vurderingen var lige nu, at det ikke ville betyde noget til den skatteansættelse, vi skulle lave for selvangivelsen Når vi nåede til 2011, så var konsolideringsfradraget der igen dog på et lavere niveau. Populært sagt gik konsolideringsfradraget ud på, at hvis man havde en formue på 100 mio. kr., skulle formuen, når året var omme, være lige så meget værd i købeværdi. Hvis inflationen havde været 3 %, måtte formuen være på 103 mio. kr., uden at man skulle betale skat af de 3 mio. kr. Man regnede ikke med, at det ville være et problem for os i Lars Sørensen, bestyrelsen, mente, at vi skulle være glade for, at vi havde indbetaling så meget til Særlig Fond. Det betød, at vi kunne få et beløb til vores egen konsolideringsfond, der kunne være med til at holde kontingentet nede, og at vi kunne have et rimeligt serviceniveau, 12

13 når vi skulle til at betale fuld kontingent til Danmarks Lærerforening. Lars troede ikke på, at vi kunne hæve kontingentet, så løsningen skulle findes i indtægter fra konsolideringsfonden samt besparelser. Politisk set måtte vi gerne i god tid før 2016 have en diskussion af, hvor vi som forening kunne spare, uden at det ville få den store betydning for den medlemsservice, vi giver, og den måde vi fungerede på som forening. Jan Trojaborg, formand, henviste til de mange KLF afdelingsmøder bestyrelsen havde deltaget i, hvor sammenlægningen og den økonomiske situation var på dagsordenen. Han nævnte, at der var mange usikkerhedsfaktorer. Én af dem var fx kontingentets størrelse. Selvom vi ikke satte kontingentet op, ville kontingentet stige i takt med lønningerne, så vi ved lønstigninger fik en voksende indtægt. Det gjorde man ikke i Danmarks Lærerforening, hvor kontingentet enten var status quo eller faldende. Det gjorde, at vi kunne dække en del af merudgifterne her. En af de ting, der overraskede Jan på de mange skolebesøg, var, at især unge lærere ikke mente, det betød så meget, om kontingentet skulle stige 100 kr. Men det skulle holdes op mod andre usikkerhedsfaktorer, fx om fagligt kontingent stadig ville være skattefrit. Det er klart, at situationen skulle drøftes meget i de kommende år. Der var en køreplan klar indtil 2016 for de overordnede ting. Dirigenten satte formandens beretning til afstemning. Beretningen blev vedtaget. Punkt 5: Regnskabet Ivan Jespersen, sekretariatschef fremlagde foreningen regnskab og gjorde opmærksom på, at regnskabet for 2008 var aftrykt i generalforsamlingsnummeret af KK på side Regnskabet bestod som sædvanligt af 3 dele: KLF s driftsregnskab Regnskabet for Særlig Fond Regnskabet for kolonierne KLF s resultat for 2008 viste et samlet overskud på godt 5,1 mio. kr. Hovedparten af årets overskud knap 4 mio. kr. stammede imidlertid fra Særlig Fond. Til og med 2005 var princippet, at ejendommene i regnskabet blev værdiansat til anskaffelsesprisen inklusiv købsomkostninger og tillagt forbedringer i ejendommene. Udviklingen i ejendomspriserne indtil 2007 gjorde, at den hidtidige værdiansættelse var alt for lav. For at få et mere retvisende billede af foreningens aktiver var vi derfor fra og med regnskabsåret 2006 overgået til at ejendommene i regnskabet værdiansættes efter den offentlige vurdering. Det har for 2008 betydet, at udlejningsejendommens værdiansættelse var faldet med 14,75 mio. kr., således at de samlet var vurderet til 247,9 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret. Såfremt ejendommene blev realiseret påhvilede der foreningen en ganske betragtelig skat. I regnskabet var derfor under de enkelte ejendomme hensat et beløb til udskudt skat. Det samlede resultat for de syv udlejningsejendomme endte i 2008 med et overskud på knap 1,5 mio. 13

14 kr. Det egentlige driftsregnskab i foreningen i 2008 udviste et overskud på godt 1,1 mio. kr. Det meget pæne resultat på driftsregnskabet skyldtes først og fremmest, at antallet af medlemmer igen i 2008 lå på et højt niveau uden at omkostningerne af den grund fulgte med op. Som det fremgår af beretningen på side 41 havde der været en nedgang i antallet af aktive medlemmer kontingentgrundlaget ville derfor blive mindre i de kommende år. Alene som følge af at lederne overflyttes til skolelederne fra 1. juli 2010 ville foreningen miste 300 medlemmer. Som følge af sammenlægningen med DLF skulle der fra 2011 betales et højere kontingent til DLF. Når den aftalte overgangsperiode for kontingent vil ophøre i 2016 vil DLF skulle have omkring 5 mio. kr. mere samtidigt med at lederne allerede fra juli 2010 ikke længere skal betale kontingent til KLF. Der skulle derfor i de kommende år ske en større tilpasning af økonomien til de ændrede vilkår. Foreningens økonomi er heldigvis sund, så Ivan var sikker på, at selvom det ville være en stor udfordring, så skulle det nok lykkes at få enderne til at hænge sammen i fremtiden. Derefter var Ivan parat til at besvare evt. spørgsmål til regnskabet. For så vidt angår koloniregnskabet, ville det være forretningsfører Lars Fabricius, der besvarede spørgsmål. Regnskaberne blev godkendt Punkt 6: Fastsættelse af kontingent Formanden fremlagde bestyrelsens forslag til kontingent med virkning fra 1. januar På baggrund af det foreløbige driftsbudget for 2010 samt fortsættelse af beslutning om differentieret kontingent for visse arbejdsledige medlemmer blev følgende uændrede procentvise kontingentsatser for år 2010 foreslået. Satserne fra 1. januar 2010 relaterede sig til begyndelseslønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det nye særlige tillæg på kr. i årligt grundbeløb. Almindelige medlemmer: Skoleinspektører m.fl.: Særlige medlemmer: Pensionister: Efterlevende ægtefæller: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. 0,95 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. 0,18 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Medlemmer af KLF-afdelingen for arbejdsledige/løst ansatte kunne i givet fald opnå kontingentnedsættelse efter følgende regler: Årlig indkomst Differentieret kontingent kr. 50% af normalkontingent kr. 70% af normalkontingent 14

15 kr. 90% af normalkontingent Opgørelsen skete på medlemmets foranledning med tilbagevirkende kraft én gang årligt på grundlag af skattevæsenets årsindkomstopgørelse. I overensstemmelse med vedtægtens 6, stk. 4 kunne hel eller delvis kontingentfritagelse dog også ske for visse perioder i løbet af året. Bestyrelsen foreslog endvidere, at der heller ikke i budgetåret 2010 skete indbetalinger til Særlig Fond. Forslaget til kontingent blev vedtaget Punkt 7: Opstilling af revisorer samt suppleant Børge Hansen, pensionistafdelingen og Keld Jørgensen, pensionistafdelingen opstillede og blev valgt til revisorer. Erik H. Hansen opstillede og blev valgt til revisorsuppleant. Generalforsamlingen blev suspenderet mens Den Gyldne Pegepind blev uddelt. Punkt 8: Forslag til vedtægtsændringer Dirigenten orienterede om forslagene til vedtægtsændringerne og inddelte dem i 3 afstemningstemaer. Det 1. tema var forslaget fra bestyrelsen i 4 og 5, 2. afstemningstema var koncentreret omkring forslaget fra Lars Nørgaard Andersen og Jørgen Westtoft 15, 16 og 18, og det 3. afstemningstema var bestyrelsens forslag om valg til DLF s kongres. Dirigenten gjorde opmærksom på, at de 3 afstemningstemaer kunne vedtages uafhængigt af hinanden. Hvis nogle tænkte på skriftlig afstemning eller skoleafstemning, skulle forslag herom være fremsendt, inden temaerne gik til afstemning. Jan Trojaborg, formand, fremsatte på vegne af en samlet bestyrelse forslag til 4 og 5. Forslagene var en konsekvens af sammenlægningen med DLF og var af mere teknisk art. De samlede forslag fremgår af bilag. Der var ingen bemærkninger, så dirigenten satte forslaget til afstemning. Forslaget til 4 og 5 blev vedtaget. Lars Nørgaard Andersen, Hansted Skole, startede med at orientere om, at forslaget skulle fremsættes på vegne af KLF afdelingen på Hansted Skole og ikke kun Jørgen og ham selv. Han beklagede, at det ikke fremgik tydeligt af det fremsendte forslag, da han regnede med, det var en selvfølge. Lars startede ved sin egen skoletid på Bellahøj Skole i 1960 erne, hvor der var to indgange til skolen, én til lærerne og én til lærerinderne. Han havde læst sig til, at det var i 15

16 1967, at man lavede en sammenlægning mellem den kvindelige og mandlige lærerforening. I den forbindelse var det meget naturligt, at man ville se, hvordan det gik og sikre sig, at bestyrelsespladserne blev ligeligt fordelt. Lars mente, at når vi nu var kommet til 2009, var det på tide at tale om, hvad det var vi snakkede om, når vi kvoterede noget. Han mente, at vi satte noget ud af kraft som vi i andre sammenhænge syntes var evigt gyldigt nemlig, at vi valgte dem, vi syntes, der skulle vælges. De politiske partier flirtede i 80 erne også med kønskvotering, men Lars mente, at de fleste hvis ikke alle partier havde forladt det igen. På Christiansborg var kun 1/3 kvinder og resten mænd. Lars havde undersøgt, om der var andre fagforeninger, der havde kønskvotering, men han kunne ikke finde nogen. Lars pointerede, at deres forslag ikke ville ændre på, at der skulle opstilles lige mange mandlige og kvindelige medlemmer til bestyrelsesvalgene. Det skulle være sådan, at folk havde et valg. I sidste ende måtte det være dem, som medlemmerne ville have til at repræsentere deres synspunkter, der kommer ind i bestyrelsen. Lars fabulerede over, at der var nogen, der i den nuværende situation, måtte mene, at nogle kvinder stemte forkert, siden det var nødvendigt med kønskvotering i en medlemsskare, hvor kvinderne var i flertal. Hvis der skulle være kvotering til fordel for kvinderne, hvad så med de arbejdsløse, de unge, de nyansatte og de tosprogede lærere. Hvad var det demokratiske i at have kvotering for nogle og ikke for andre? Deres forslag tilstræbte, at det var dem, medlemmerne syntes var de mest egnede, der kom ind i bestyrelsen. Dirigenten pointerede, at der mindst skulle opstilles 6 mandlige og 6 kvindelige medlemmer til bestyrelsen. Man kunne godt opstille flere end 6 og så behøvede der ifølge vedtægterne ikke være lige mange mandlige og kvindelige kandidater. Jane Pilegård, bestyrelsen, udtalte, at hun på vegne af Lars Sørensen, Inge Thomsen og sig selv ville orientere om, at de støttede forslaget, sådan at mindst 6 kvindelige og 6 mandlige medlemmer skulle stilles op, men at det derefter var op til stemmeflerhed at afgøre, hvem der skulle i bestyrelsen. De var enige i, at det var nødvendigt at indføre kønskvoteringen ved sammenlægningen i 1967, for at kvinderne ikke blev underrepræsenterede, men de mente ikke, at kvinderne mere havde brug for denne beskyttelse. Hvis det skulle vise sig, at mændene på et tidspunkt skulle have brug for mindretalsbeskyttelse, måtte man se på det. Der var stor kvalitet i at begge køn var repræsenteret i bestyrelsesarbejdet, da der tit var forskellig tilgang til arbejdet, og det gav bredde, at begge køn var repræsenteret. Men mange var mere optaget af fagpolitik end af kønspolitik. I Norge var der med stor succes gennemført kønskvotering i en række virksomheder, der var mænd, der var sat fra bestillingen for at gøre plads til kvinder. I Danmark var diskussionen også blusset op, og der var måske ikke så lang tid til, at der også i Danmark blev indført kønskvotering i nogle virksomhedsbestyrelser, og det var der efter deres mening god musik i, da der sad mange mænd til fede diæter. Det var ikke sammenligneligt med et terrængående bestyrelsesarbejde i en fagforening som vores, vi havde først og fremmest det samme erhverv, vi var nogenlunde samme antal mænd og kvinder i TR forsamlingen, og det ændrede ikke levestandarden at arbejde i KLF s bestyrelse. De mente, at både formand og næstformand havde stor opbakning blandt medlemmerne, men de mente, at det var et større 16

17 demokratisk problem, at formandskabet blev valgt direkte på en opstillingsgeneralforsamling, denne gang af ca. 48 medlemmer. I den netop overståede kongres i Danmarks Lærerforening var ifølge deltagerlisten 42 % kvinder, selvom de ikke havde kønskvotering, i KLF s bestyrelse er 44 % kvinder. De ville derfor opfordre til at støtte forslaget. Ane Lykkegaard, bestyrelsen, talte på vegne af Jan Trojaborg, Jamal Bakhteyar, Kirsten Sørensen, Jan Maslak og sig selv. Hun sagde, at kønskvoteringen havde stor bevågenhed internationalt. Der var flere og flere lande, der havde taget et stort spring på dette område, hvor vi i Danmark havde stået musestille. Ligestillingsordføreren fra socialdemokraterne ønskede sidste efterår at få diskuteret, om de skulle genindføre kønskvoteringen i partiet. Rwanda, Argentina, Costa Rica og Spanien. Hvad havde de 4 lande til fælles? De var på top 10 listen over de lande, hvor kvinder var bedst repræsenteret i parlamentet bl.a. ved hjælp af kønskvotering. Alle 4 lande var på niveau eller over niveau i sammenligning med Danmark, når det gjaldt andelen af kvinder i politik. Over halvdelen af verdens lande havde i dag kønskvotering i det politiske liv, dvs. at de gennem lovgivningen eller frivillige ordninger var sikret, at en vis andel af kandidater eller valgte til politiske hverv var kvinder. Kvoterne var stærkt medvirkende til at disse lande havde overhalet Danmark, som ellers har en tradition for ligestilling. Spanien var et af de eksempler, hvor kvinderne og ligestillingssagen havde haft stor fremgang de seneste år. I 2004 blev der indført lovændringer, så der kom kønskvotering både i erhvervslivet og i det politiske liv. Det havde interesseret forskere fra andre lande. Mens Costa Rica og Spanien havde øget andelen af kvinder i parlamentet med % indenfor de sidste 10 år, så havde udviklingen i Danmark stået stille. I 1998 havde vi 37,4 % kvinder i Folketinget, i november 2007 var andelen stadig 37,4 %. Dette viser, at en mere ligelig fordeling mellem kønnene skulle hjælpes på vej via kønskvotering, og at det ikke var nok, hvis der kun var kønskvotering i opstillingen. De ønskede derfor at bibeholde kønskvoteringen, og måske var det mændene, der ville få brug for den inden længe. Pernille Saugmann, Rødkilde Skole, talte om sammenlægningen mellem den kvindelige og den mandlige lærerforening og formændene gennem tiderne. Hun satte pris på den kulturelle kapital, vi havde og den måde, vi forvaltede vores fællesskab. Hun mente, at kønskvoteringen handlede om noget andet end de politiske partier. Det handlede om noget, som vi som Københavns Lærerforening var helt unikke til nemlig at arbejde sammen og tage hensyn til hinanden. På skolerne var det kvinderne, der lavede vandbærerarbejdet, derfor var det vigtigt at beholde kønskvoteringen. Pernille stillede herefter forslag om skoleafstemning, da hun ønskede debatten på de enkelte skoler. Dirigenten orienterede om, at når der var stillet forslag om skoleafstemning, ville det være forsamlingen, der skulle tage stilling til, om der skulle være en skoleafstemning. Generalforsamlingen blev herefter suspenderet i 5 min, for at bestyrelsen kunne drøfte spørgsmålet. 17

18 Jan Trojaborg, formand, undrede sig over, at forslagsstillerne ikke havde brugt KK til at føre en debat inden generalforsamlingen. Jan Trojaborg mente, det var en principiel diskussion, som det var nødvendigt at føre en gang imellem. Hvad var det for en form for demokrati, vi havde. I forbindelse med sammenlægningen med Danmarks Lærerforening havde vi fået lov til at bevare vores indre demokrati. Vi havde 3 års valgperioder til bestyrelsen, hvor man i andre kredse havde 2 år, og vi havde også kunnet beholde vores kønskvotering, som var en mangeårig tradition. Jan stillede spørgsmål ved, hvad der var mest demokratisk. I DLF s kredse valgte man ikke bestyrelse ved urafstemning, som vi gør. Der blev bestyrelsen valgt af dem, der møder op til generalforsamlingen. Det kan være et problem i mange kredse, hvor det måske kun er 10 %, der møder op. I Folketinget havde man en anden regel, nemlig spærregrænsen på 2 %. Det demokratiske bestod i, at man efter en diskussion tog en beslutning om, hvordan man blev valgt. Jan sagde, at hvis man skulle sammenligne procentdelen af kvinder i vores bestyrelse med noget tilsvarende i Danmarks Lærerforening, skulle det ikke være kongressen men hovedstyrelsen, som var det styrende organ dér. I Hovedstyrelsen, som i mange år havde bestået af 25 medlemmer, var der kun 3-4 kvinder. Det var ikke en afspejling af den medlemsgruppe, der var. Vi troede i dette land, at vi havde ligestilling, men det var kun på papiret og ikke i praksis. Jan pegede på, hvordan kønskvotering i Norge havde ført til succes. Det ene aspekt, Jan havde, var, at ledelsen skulle afspejle medlemsskaren, det andet var, at der skulle være en beskyttelse af mindretallet. Vi havde en mindretalsbeskyttelse via mulighed for listevalg, der dog ikke havde været brugt længe. Nu fungerede mindretalsbeskyttelsen via kønskvoteringen, og det kunne mændene få brug for i fremtiden. For nogle år siden var der ikke mange KLF afdelinger, der engagerede sig i debatten, så bestyrelsen anbefalede, at forslaget ikke blev sendt til urafstemning. Inge Thomsen, bestyrelsen, kunne godt forstå, hvis et parti havde kønskvotering, da de stillede op på baggrund af de samme synspunkter. Det var ikke tilfældet for kandidater til bestyrelsen. I fagpolitik var det af større betydning for Inge, hvilke holdningen man havde, end hvilket køn man var. Hun støttede derfor forslaget. Lars Nørgaard Andersen, Hansted Skole, mente, at det var udmærket at få debatten. Han spurgte, hvor lang tid der skulle til, før kvinderne ikke skulle tilgodeses via kvotering. Han kunne godt forstå aftalen blev indført i 1967, men han mente tiden var inde til en ændring. Han citerede Pernille Saugmann for at sige et tilfældigt flertal og mente, det var beskæmmende, hvis man drog flertal i tvivl. Han mente, at kønskvoteringen bar præg af en mistillid til medlemmerne om, at de ikke kunne finde ud af at stemme rigtigt. Lars mente, at det var mest demokratiske var, at stemmeafgivningen fik fuld gennemslagskraft. Der ville stadig med forslaget være mulighed for at stemme på både kvinder og mænd. Lars Sørensen, bestyrelsen, mente, at det var mere vigtigt, at bestyrelsen repræsenterede forskellige fagpolitiske holdninger, og at man kom fra forskellige skoletyper. Det gavnede debatten i bestyrelsen. Lars havde undersøgt, hvordan det ville være gået, de seneste 5 år, hvis man 18

19 ikke havde haft kønskvotering. Det ville i to tilfælde have ændret én plads i bestyrelsen, det ville ikke betyde den store ændring. Lars mente godt bestyrelsen måtte afspejle medlemsskaren mere, og han mente ikke, det var nødvendigt, at have kønskvotering for at beskytte mændene. Pernille Saugmann, Rødkilde Skole, mente at kvinder og mænd bød ind med forskellige ting til vores kulturelle fællesskab. Hun mente, det var vigtigt at have diskussionen om kønskvotering i KLF afdelingerne, så hun holdt fast i forslaget om urafstemning. Ingrid Lerche, pensionist, roste bestyrelsen og mente, der havde været mange dygtige kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Hun mente, det var vigtigt at fortsætte med kønskvoteringen, da nogle medlemmer måske ikke havde det store forhåndskendskab til kandidaterne. Det var vigtigt til sidst, når man talte op, at man tillod sig at se bort fra nogle, der faktisk havde fået lidt flere stemmer, ud fra at der måske var nogle, der havde stemt på dem, som egentlig ikke kendte dem særlig godt. Lars Nørgaard Andersen, Hansted Skole, mente der var grænser for hvor meget nyt, der kunne tilføres debatten, men han ville gribe fat i Ingrids sidste bemærkning. Hvis man skulle se bort fra nogle stemmer, der gik til mænd, fordi medlemmet ikke rigtig kendte kandidaten, hvad så med dem, der stemte rigtigt. Kendte de alle sammen dem, de stemte på? den talte for sig selv, syntes han. Dirigenten satte forslaget om skoleafstemning til afstemning. Hvis der skulle være skoleafstemning, skulle 1/3 af de tilstedeværende dog mindst 50 medlemmer stemme for, ellers ville forslaget falde. 18 stemte for skoleafstemning, så forslaget er forkastet. Ved afstemning om forslaget til vedtægten 15 og 16 gælder almindelig 2/3 flertal. Dirigenten satte ændringsforslaget til kønskvotering til afstemning. 45 stemte for og 49 imod. Forslaget blev forkastet. Jan Trojaborg, formand, fremsatte forslag til 17. Forslaget står i bilaget. Det 3. afstemningstema handlede om Københavns Lærerforenings kongresdelegerede i Danmarks Lærerforening. Ved urafstemningen i juni 2009 blev vedtægten ændret således, at suppleanter til bestyrelsen kunne indgå som supplerende delegerede i DLF s kongres. På nuværende tidspunkt kendte vi ikke det antal af kongresdelegerede, vi ville få tildelt, men det kunne godt være, at antallet er større end antallet af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter. For at undgå at der skulle være et suppleringsvalg, var der derfor behov for at udvide kredsen af kongresdelegerede. Bestyrelsen foreslog, at ikke valgte kandidater til bestyrelsen kunne blive kongresdelegerede, såfremt Københavns Lærerforening ville få flere pladser end bestyrelsesmedlemmer og suppleanter tilsammen. Den konkrete formulering kan læses i bilaget. 19

20 Bodil Heinø, pensionist, mente, at vi ville få flere kongresdelegerede, end der var bestyrelsesmedlemmer. Hun ville ikke stille det som forslag men talte for, at man skulle overveje, at der skulle være et valg mellem de aktive tillidsrepræsentanter til de overskydende pladser i kongressen, så der var nær kontakt mellem lærerne og kongressen. Lars Nørgaard Andersen, Hansted Skole, mente, det var interessant, at man ikke skulle have kønskvotering, når det gjaldt delegerede til DLF s kongres Joss Huss, formand for pensionisterne, mente, at det var vigtigt, at pensionisterne også havde mulighed for at komme ind i DLF s hovedstyrelse. Jan Trojaborg, formand, vurderede, at man var nået til drilletimen. Grunden til at der ikke skulle være kønskvotering på de ikke valgte kandidater, var at der kunne stille et ulige antal kvinder og mænd op, så længe der bare er mindst 6 af hver. Dirigenten satte forslag til 17 til afstemning. Forslaget blev vedtaget. Punkt 9: Evt. Der var ingen indlæg. Dirigenten takkede for god ro og orden. 20

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS LÆRERFORENING

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS LÆRERFORENING VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS LÆRERFORENING Navn, formål og virksomhed 1 Foreningens navn er Københavns Lærerforening (KLF). Dens hjemsted er København (pt. Frederiksberg kommune). KLF er en partipolitisk uafhængig

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 med følgende dagsorden uddelt d. 20. august 2007: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN Advokatpartnerselskab 28117 US/BM 12. juni 2012 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Selskab: Viborg Fjernvarme. Dato: Onsdag, den 6. juni 2012 kl. 19.00 Sted:

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

Københavns Motorbådsklub

Københavns Motorbådsklub Københavns Motorbådsklub København d. 25. marts 2015 Referat af ordinær generalforsamling i KMK 22. marts 2015 kl. 10.00 Referent: Anders Carstensen Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Årsregnskab

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket

Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Skamlebæk Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 25/7-2009 kl. 10.00 ved vandværket Mogens Taarup bød velkommen til denne 49. Generalforsamling for Skamlebæk Vandværk. Der var mødt 58 medlemmer

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling Referat af ordinær generalforsamling AIB Lille Odinshøj Den 24. april 2012 afholdtes ordinær generel forsamling på A/B Lille Odinshøj i ejendommens selskabslokaler. Repræsenteret/tilstede på generalforsamlingen

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Situationen på det offentlige arbejdsmarked ovenpå overenskomstforhandlingerne OK15 v/professor emeritus Flemming Ibsen, Aalborg Universitet

Situationen på det offentlige arbejdsmarked ovenpå overenskomstforhandlingerne OK15 v/professor emeritus Flemming Ibsen, Aalborg Universitet Referat af Delegeretforsamling i IDA Offentlig Torsdag den 7. maj 2015 kl. 14.00-18.00 Notat 4. juni 2015 TEMADRØFTELSER: Situationen på det offentlige arbejdsmarked ovenpå de offentlige overenskomstforhandlinger

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012

KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012 KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012 Formanden Dorthe Eren bød velkommen til 30 medlemmer og foreslog dirigent og referent. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013. Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013. Sted: Hellerup Roklub Referent: Maureen Jørgensen 1. Valg af dirigent og referent. Bestyrelsen foreslog Dorthe Budtz som

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800 ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) Peblinge Dossering 30 2200 København N Nr.: Dato: 12339 30 APR 2014 (Bedes anført ved henvendelser) Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl.

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Tid og sted: Onsdag 8. april 2015 Tapeten lille sal Til stede: Hele bestyrelsen: formand Svend Erik Nissen, Næstformand Otto Larsen,

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014 a) Valg af dirigent og referent. Som dirigent blev valgt Erik Hansen, UP 42 Som referent blev valgt Lene Yndal Erichsen, UP 15. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Vesterparken afholdt den 27. maj 2015.

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Vesterparken afholdt den 27. maj 2015. Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Vesterparken afholdt den 27. maj 2015. D A G S O R D E N: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab og revisors påtegning. 4. Overskuddets

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T HOLLÆNDERVÆNGET BLOK 1 & 2

G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T HOLLÆNDERVÆNGET BLOK 1 & 2 Frederiksberg, 27. april 2004 Ref.: 8035/LG G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T HOLLÆNDERVÆNGET BLOK 1 & 2 År 2004, den 22. april kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i ejerforeningen

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Grundejerforeningen Melsted Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent bestyrelsen foreslår Jørgen Steen Jensen, Snorrebakken 15 2. Formandens

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING J.nr. 955-0489 UT/JM REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Lyngby Boldklubs Oldboys Afdeling lørdag d. 31. marts 2012. Der var følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning om det forgangne

Læs mere

År 2010, den 19. april, kl. 18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i. A/B Matthæusgården,

År 2010, den 19. april, kl. 18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i. A/B Matthæusgården, År 2010, den 19. april, kl. 18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i A/B Matthæusgården, på Oehlenschlægersgades Skole og med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014 30 huse var repræsenteret. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014 Carsten Zornig bød velkommen og fortalte, at Kasper, som var bestyrelsens

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Dorthe Pedersen og Claus Christiansen blev foreslået som stemmetællere, og Uffe Rasmussen foreslået som referent. Der var ingen indvendinger herimod.

Dorthe Pedersen og Claus Christiansen blev foreslået som stemmetællere, og Uffe Rasmussen foreslået som referent. Der var ingen indvendinger herimod. Referat af ordinær generalforsamling i Roskilde Roklub, d. 7. marts 2011 Der var 70 fremmødte medlemmer med stemmeret. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Hans Jørgen Bendixen. Forslaget blev godkendt.

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub - 2015 Tidspunkt: Tirsdag den 24. februar 2015 Sted: Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1. Valg

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falsters Lærerforening

Vedtægter for Lolland-Falsters Lærerforening Vedtægter for Lolland-Falsters Lærerforening 1 Navn Kredsens navn er Lolland-Falsters Lærerforening, kreds 68 af Danmarks Lærerforening. Foreningen omfatter Guldborgsund kommune og Lolland kommune. Foreningens

Læs mere

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen.

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen. REFERAT Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Preben Salling. Preben

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes 8.1 udpeget advokat Christina Bruun Geertsen som dirigent for generalforsamlingen.

Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes 8.1 udpeget advokat Christina Bruun Geertsen som dirigent for generalforsamlingen. KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES BERLIN IV A/S, CVR-NUMMER 29 14 98 60 Den 10. oktober 2014, klokken 10.00 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Berlin IV A/S hos Kromann Reumert, Sundkrogsgade

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 3. juni 2002 Referat af den ordinære generalforsamling 22. maj 2002. Der var fremmødt 37 medlemmer inklusiv bestyrelsen. Formand Arnold Bruun bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent Efter indstilling fra

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub Tidspunkt: Tirsdag den 22. februar 2011 Sted: Klubhuset Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1.

Læs mere

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Haveforeningen Solvangs ordinære generalforsamling blev afholdt den tirsdag den 26. marts 2013 på Stationen i Viborg

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

Grundejerforeningen Kirkeager

Grundejerforeningen Kirkeager Grundejerforeningen Kirkeager Referat generalforsamling marts 2014 Referat: Generalforsamling i Grundejerforeningen Kirkeager (GF), Beder 11. marts 2014 Marianne Grønbæk indtrådte som suppleant for Finn

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling tirsdag den 25. maj 1999.

Referat af den ordinære generalforsamling tirsdag den 25. maj 1999. Grundejerforeningen TRANKÆR af 7. maj 1997 31. maj 1999 Referat af den ordinære generalforsamling tirsdag den 25. maj 1999. Ad. 1 Velkomst og valg af dirigent. Bestyrelsesformand Arnold Bruun bød velkommen

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Danske Naturister. www.naturister.dk

Danske Naturister. www.naturister.dk Referat fra DNs generalforsamling lørdag den 4. februar 2006. Generalforsamlingen blev afholdt i Vesterbro Kulturhus. Der var 31 personligt fremmødte medlemmer til generalforsamlingen. Ad. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011 Dagsorden 1 Valg af dirigent og referent 2 Bestyrelsens beretning, herunder beretning fra SHAU 3 Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4 Behandling af indkomne forslag (der var ved fristens

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober 2011. i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C.

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober 2011. i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C. DM Seniorklub København/Sjælland November 2011-11-08 Referat af generalforsamlingen den 25. oktober 2011. i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C. Der var 35 medlemmer til stede. Til stede fra

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år.

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år. GENERALFORSAMLINGSREFERAT I EJERFORENINGEN MØLNDALSPARKEN År 2011, tirsdag den 22. marts, afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen matr.nr. 11 h Vridsløselille By, Herstedvester.

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Hesseløgård tirsdag den 27. april 2010

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Hesseløgård tirsdag den 27. april 2010 Referat af ordinær generalforsamling i A/B Hesseløgård tirsdag den 27. april 2010 Den 27. april 2010, kl. 19:00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Hesseløgård. Generalforsamlingen afholdtes i Kildevældskirkens

Læs mere

Grundejerforeningen Stenagervej, 8240 Risskov

Grundejerforeningen Stenagervej, 8240 Risskov Onsdag den 16. november 2005 kl. 19.30 I Mødelokalet, Ellevang Kirke Afholdtes den ordinære generalforsamling for Der var i alt fremmødt 14 delegerede, som tilsammen repræsenterede 12 af de i alt 21 foreninger

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 15. marts 2007, kl. 19.00 på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41

Ordinær generalforsamling den 15. marts 2007, kl. 19.00 på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41 Side 1 af 8 Ordinær generalforsamling den 15. marts 2007, kl. 19.00 på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41 Til stede: Fra administrationen: 42 stemmeberettigede medlemmer inkl. afgivne fuldmagter. Troels

Læs mere

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler.

Ved indgangen blev sikret at de fremmødte var andelshavere, desuden blev der uddelt stemmesedler. Brande Fjernvarme amba Referat af ordinær generalforsamling, tirsdag, den 27. september 2011. Sted: Hotel Dalgas i Brande. Deltagere: 49 andelshavere samt 2 ved fuldmagt. Ved indgangen blev sikret at de

Læs mere

Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg

Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg Referat fra ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Willemoesgade 32-36 Onsdag den 11. maj 2005, afholdtes ordinær

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

REFERAT. t Dato: Tid: Kl. 18.00. Kim Wendel, Andel 33

REFERAT. t Dato: Tid: Kl. 18.00. Kim Wendel, Andel 33 REFERAT Ordinær general fors aml ing, Ande I sbo I i gforeningen Sundparken Afd. A t Dato: Tid: Onsdag d. 4. marts, 2015 Kl. 18.00 Andelsdeltagere: Andel tr. 1, 3,5,11, 13, 15,17,19,21,23,25,27,29,31,33

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

Nivå Bypark I. Beslutningsreferat af ordinær generalforsamling 23. april 2012

Nivå Bypark I. Beslutningsreferat af ordinær generalforsamling 23. april 2012 Nivå Bypark I Beslutningsreferat af ordinær generalforsamling 23. april 2012 Andelsboligforeningen Nivå Bypark I afholdt ordinær generalforsamling mandag d. 23. april 2012 kl. 19.00 i foreningens fælleshus,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅRHUS LÆRERFORENING DLF KREDS 133

VEDTÆGTER FOR ÅRHUS LÆRERFORENING DLF KREDS 133 VEDTÆGTER FOR ÅRHUS LÆRERFORENING DLF KREDS 133 Marts 2015 Kredsens navn 1. Kredsens navn er Århus Lærerforening. Den udgør kreds 133 af Danmarks Lærerforening og har hjemsted i Århus kommune. Kredsens

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008

Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008 Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008 Vedlagt: Bilag 1: Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2007 Bilag 2: Regnskab for perioden 01.09.2007

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE Vedtægter for den selvejende institution KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE 1. Hjemsted og formål... Kostakademiet, Hover Sundhedshøjskole er en selvejende institution. Institutionen er oprettet den

Læs mere

Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015

Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015 Referat fra landsdelsmøde d. 21/2-2015 1) Søren Rottbøll er valgt til dirigent Der er rettidigt indkaldt til landsdelsmødet 4 uger før. Ændringer til dagsorden: Under pkt. 8a ændres 12 til 11. Under pkt.

Læs mere

01.01.10 Referat af generalforsamling i LNS den 24-04-2010 Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20

01.01.10 Referat af generalforsamling i LNS den 24-04-2010 Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20 01.01.10 Referat af generalforsamling i LNS den 24-04-2010 Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20 1 Generalforsamlingen åbnes af formanden Vera Marcher og fællessang Det er i dag et vejr. 2 Valg af dirigent

Læs mere

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade 117-121/Øresundsvej 2

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade 117-121/Øresundsvej 2 Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade 117-121/Øresundsvej 2 Andelsboligforeningen Amagerbrogade 117-121/Øresundsvej 2 afholdt ordinær generalforsamling tirsdag d. 8. april

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Forslag til ændring af vedtægter for Komiks.dk

Forslag til ændring af vedtægter for Komiks.dk Forslag til ændring af vedtægter for Komiks.dk 1. Foreningens navn Motivation: For en ordens skyld bringes foreningens navn ajour med sin primære aktivitet. 1. Foreningens navn, ejerforhold, art og status

Læs mere

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling. NewCap Holding A/S. Amaliegade 14, 2. CVR-nr.: 13 25 53 42

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling. NewCap Holding A/S. Amaliegade 14, 2. CVR-nr.: 13 25 53 42 Den 8. april 2014 NewCap Holding A/S Amaliegade 14, 2 1256 København K Tlf. +45 8816 3000 CVR nr. 13255342 www.newcap.dk Agenda og forløb af ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S Amaliegade 14,

Læs mere

AIB Jæger, Jægersborggade 32-34,2200 København N Telefon 82300352 Fax 35856382

AIB Jæger, Jægersborggade 32-34,2200 København N Telefon 82300352 Fax 35856382 AIB Jæger, Jægersborggade 32-34,2200 København N Referat af ekstraordinær generalforsamling i AIB Jæger. Dato: 9. november 2011 kl. 18:00 Sted: Dirigent: Nørrebrohallen, Bragesgade 5, 2200 København N.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG - 1 - 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Den Gule Bygning i Vildbjerg. Dens hjemsted er Herning Kommune. Foreningen er oprettet ved

Læs mere

Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012

Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012 Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012 År 2012, mandag den 16. januar kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården i kantinen i Niels Steensens Gymnasium, Sankt Kjelds

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS DAGSORDEN 1. VALG AF DIRIGENT OG STEMMETÆLLERE 2. KONTROL AF FULDMAGTER

Læs mere

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) 1. Navn Kredsens navn er Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS). Kredsen er en virksomhedskreds under Finansforbundet i henhold til denne organisations

Læs mere