FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

Transkript

1 FoU-projekt om gymnasiefremmede baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1

2 Formål med dagen Når dagen er slut skulle projekterne gerne have - Formuleret for sig selv og hinanden hvad man især glæder sig til i projektet, og hvad man har lyst til at lave - Udarbejdet en foreløbig problemformulering l - Udvekslet og diskuteret ideer til aktiviteter i projektet - Udarbejdet en tidsplan, som beskriver tidsfrister for forskellige aktiviteter som det mindste en deadline for det næste skridt! - Eventuelt formuleret et ønske om, - Hvornår I kunne have størst glæde af et besøg fra følgeforskerne i løbet af foråret - Hvordan jeres projekt bedst vil kunne støttes af følgeprojektet. Dias 2

3 Dias 3

4 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Når gymnasiet er en fremmed verden 1. Vanskeligheder med at forstå hvad der foregår og hvad der kræves Hvad er kriterierne, og hvad vil læreren have at man skal kunne? 2. Vanskeligheder med at deltage. Sprog, lektier 3. Betydning af de sociale læringsrum Føler man sig tryg? Tør man deltage? 4. At kunne afkode hvem og hvad den gode elev er At kunne gennemskue de eksplicitte og de implicitte forventninger Dias 4

5 Hvad kan gøres: Tre hovedpunkter Styrke elevernes muligheder for at forstå hvad der foregår. Eksplicitere kriterier og mål Undervisningsfaglighed Feedback Styrke lærernes indblik i hvad der foregår Styrke et frugtbart læringsmiljø Dias 5

6 En model for bedømmelse som kommunikation Dias 6

7 Dias 7

8 Hvad kan gøres: Tre hovedpunkter Styrke elevernes muligheder for at forstå hvad der foregår. Eksplicitere kriterier og mål Undervisningsfaglighed Feedback Styrke lærernes indblik i hvad der foregår Gennem undervisningsevaluering Gennem undervisningsformer Styrke et frugtbart læringsmiljø Tage medansvar for det sociale klima Dias 8

9 Anbefalinger i projektet t Det politisk-administrative niveau (to af fem punkter:) Støtte forsøgsprojekter, hvor man; a) udvikler forløb og materialer til arbejdet med især før-faglig forståelse; b) har lærernes eget sprog og sproglige opmærksomhed i fokus (samt elevernes forudsætninger, og hvordan lærerne forholder sig til disse); c) trækker på viden og erfaringer fra andre dele af uddannelsessystemet i relation til undervisningen af elever fra forskellige sociokulturelle miljøer; d) opsamler viden og erfaringer fra gymnasieskolerne; e) udvikler evalueringsformer og undervisningsformer, som giver indsigt i elevernes forståelse og udbytte af undervisningen, f) udvikler undervisningsfaglighed i relation til målgruppen, f.eks. udvikling af eksempler inden for de forskellige fag. Udvikle, udbyde og give økonomisk ramme for efteruddannelse af lærerne Dias 9

10 Anbefalinger i projektet t Ledelsen Skabe rammer for en frugtbar undervisningsevaluering. Tilskynde til og skabe rammer for kollegial sparring. Skabe udviklings- og efteruddannelsesforløb for lærerne med fokus på det sproglige og elevernes baggrund. Lærere: Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ. Sætte fokus på undervisningsfagligheden. Evaluere undervisningen for undervisningens og målgruppens skyld. Variere undervisningsformer og elevdeltagelse. Lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål. Tage medansvar for det sociale klima i klassen. Dias 10

11 Fokus på undervisningen i Introkurser Mentorer Undervisning Lektiecafeer Læsekurser Dias 11

12 Eksempler fra et udviklingsprojekt Fagrapporterne!! 0uddannelser/Fokusomraader/Negativ%20social%20arv/Rapporter%20om%20neg ativ%20social%20arv.aspx Motivation, begrundelser og indhold Anvendelse Kobling til noget kendt Arbejdsformer Variation, par & gruppearbejde, herunder CL-strukturer Koordinering og samarbejde på tværs af fag Socialt miljø i klassen Læreren har fokus på og tager ansvar for f.eks. placering og sarmarbejde Mål og kriterier i Tydelig angivelse af mål og vurderingskriterier Fælles gennemgang af en eksemplarisk opgave Retteark Sprog, begreber og skrivning Læse- og skriveindsatser Vende tilbage til nøglebegreber g Elevproducerede forklaringer Dias 12

13 Netværksprojekterne, fællesmængden og følgeprojektet Følge og analyseprojekt af det hele, men med fokus på den fælles kerne Netværksprojetk søgt som netværk Dias 13 Netværk med sparringsfunktion for skoler som har søgt enkeltprojekter

14 1.Gruppearbejde (45 min) Formålet med dette gruppearbejde er at arbejde med formuleringen af problem og indhold i projektet, og at afklare hvad gruppemedlemmernes egne interesser er i tilknytning til projektet Hvilke interesser har I, og hvilke problemer trænger sig på? Er der noget inspiration man kunne hente fra fagrapporterne? Fremstil en planche med titel på projektet, deltagende skoler, jeres problemformulering, eksempler på indhold, noget I kunne tænke jer svar på fra andre Plancherne skal hænges op kl , og en eller to af jer skal stå ved planchen for at svare på spørgsmål Dias 14

15 1. gruppearbejde (fortsat) t) Projekter, som har søgt som netværk mødes i netværkene Skoler, som har søgt alene, mødes med en eller to andre skoler, og følger denne procedure: Den ene skole præsenterer projektet på 5 minutter. De øvrige lytter Derefter spørger de øvrige ind til projektpræsentationen nysgerrigt, konstruktivt, solidarisk Derefter rokerer man Senest går hvert projekt for sig selv, og udarbejder planchen i lyset af kommentarer, ideer, overvejelser osv. Brøndby og Niels Brock går sammen Dronninglund, Haslev/Ringsted og Køge htx går sammen Dias 15

16 Projektets t design Dias 16

17 Følge- og analyseprojektets t formål Følge - Faglig koordinering i så projekterne kan lære af hinanden - Sikre en tværgående rød tråd - Kunne bede projekterne melde tilbage om bestemte aspekter af netværksprojekterne - Etablere kontakten mellem projekter, men ikke den indre koordinering eller organisering Facilitere - Faglig sparring for projekterne - seminarer med skolekoordinatorerne, - to besøg hos hvert netværksprojekt. - Adgang til skriftlig kommentering og telefonisk kontakt - Projekthjemmeside Analysere - Sammenfatte erfaringer og resultater fra de ni netværksprojekter så andre kan lære af dem. - Sammen med netværksprojekterne formidle resultater og erfaringer. Dias 17

18 Projekthjemmeside: dk/ i d Dias 18

19 Tidsforløb (Netværks)projekterne -Problemformulering -Fastlæggelse af aktiviteter (undersøgelser, eksperimenter, evalueringer osv.) Både aktiviteter på den enkelte skole, og fælles for netværket.. -Fastlæggelse af tidsplan, som dels giver mening i f.t projektet, dels tager højde for forløbet i det fælles projekt -Undervejs vil følgegruppen bede om input vedrørende bestemte punkter eller temaer, ligesom vi kan formulere ønsker til indhold. Aflevering af rapportering mhp. analyse af det fælles projekt primo april 2012 Fællesaktiviteter: Marts Startkonference Foråret Første besøg i netværksprojekterne August Seminar for skolekoordinatorer Efteråret et 2011 eller tidligt Andet besøg hos netværksprojekterne Januar Seminar for skolekoordinatorer Primo april Aflevering af rapportering med henblik på analyse Maj-juni Slutkonference og rapportering Dias 19

20 Netværksprojekterne, fællesmængden og følgeprojektet Følge og analyseprojekt af det hele, men med fokus på den fælles kerne Netværksprojetk søgt som netværk Dias 20 Netværk med sparringsfunktion for skoler som har søgt enkeltprojekter

21 2. gruppearbejde (eftermiddag) Formålet med andet gruppearbejde er at arbejde videre med problemformulering, ideer og tidsplan. For de projekter, som har søgt som netværk, skal gruppearbejdet afsluttes med at hvert projekt har revideret deres projektbeskrivelse, og sikret at den beskriver hovedelementerne i projektet: problem, aktiviteter, deltagere, tidsplan. For de projekter som er placeret i sparringsnetværk er formålet at orientere hinanden om projekterne, og afsøge sparringsmuligheder Grupperne skal overveje, hvordan der kan skabes den bedste sammenhæng inden for netværket, og hvordan vi bedst kan lære af hinandens erfaringer undervejs uden at møde os ihjel! Gruppearbejdet skal afsluttes med, at netværket har truffet aftale om, på hvilken måde skolerne kan bruge hinanden, og hvornår det vil være bedst at få besøg af en følgeforsker. Dias 21

22 Afslutning Dias 22

23 Hvad er vigtigt? t? I skal have lyst til at lave det projekt I er med i!!! Et problem skal både være subjektivt t og objektivt t relevant Jeres projekt har både en selvstændig værdi, og det er en del af et fælles projekt. Det fælles projekt er afhængigt af jeres bidrag Undervejs vil I skulle bidrage til det fælles projekt med input, som vi beder om, men I kan også trække på os. Hvert projekt får en kontaktperson tilknyttet. Det første I har afleveret er den foreløbige problemformulering i dag. Det næste bliver at formulere en lidt mere udfoldet beskrivelse af projektet forud for mødet med skolekoordinatorerne. For at det kan lade sig gøre, skal deltagerne på de enkelte skoler også overveje, hvordan og hvornår de vil arbejde med det. Dias 23

24 Tak for i dag, held og lykke, kom godt hjem og god vind med projektet! Dias 24