DIGITAL LÆRING. Tema: MED HJERNEN SOM INDSATS DEN NYE AFTALE OM EREOLEN E-BOG ELLER P-BOG: HVAD ER BEDST? SVAGHEDER VED GOOGLE BOOKS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIGITAL LÆRING. Tema: MED HJERNEN SOM INDSATS DEN NYE AFTALE OM EREOLEN E-BOG ELLER P-BOG: HVAD ER BEDST? SVAGHEDER VED GOOGLE BOOKS"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN JANUAR 2015 Tema: DIGITAL LÆRING MED HJERNEN SOM INDSATS 01 DEN NYE AFTALE OM EREOLEN E-BOG ELLER P-BOG: HVAD ER BEDST? SVAGHEDER VED GOOGLE BOOKS

2 2015 er i gang! nyt år - nye lokaler Vi starter det nye år med at flytte til nye lokaler i Ørestaden - hvor vi glæder os til at byde jer velkommen! DDelibra - nye versioner I starten af februar er vi klar til at frigive næste version af DDElibra - med mange nye spændende tiltag - bl.a. DDElibra GO, der er vores online løsning til fremfinding af bestillinger direkte på en tablet eller smartphone. Vi er tillige i fuld gang med udvikling af de næste versioner til frigivelse hen over året - med videreudvikling af vores løsning til Digital Post, effektivisering af bestillinger og fjernlån, nye standarder og betaling ved automater som nogle af temaerne. Vi glæder os til at komme rundt i landet og fortælle om alle disse nyheder! axiell Danmark a/s - Ørestads Boulevard 69, 2. sal København S - tlf

3 01 Digitale redskaber svækker børns læring. Tysk forsker advarer om konsekvenserne. 12 TEMA: DIGITAL LÆRING MED HJERNEN SOM INDSATS INDHOLD 42 Når arbejdstiden skrider 28 Det handler om, hvad bibliotekerne generelt står for i et demokratisk samfund 04 Aktuelt interview: Adgang er ikke svaret på alt 18 Fokus: Big data kryber ind i skolebogen 22 Hvad er godt og mindre godt ved ereolens nye aftale? i øvrigt Formandens leder 6 Overblik fra nettet 8 Debat 37 Job og karriere 40 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job Faggrupperne får ny tilskudsmodel 24 Er der forskel på at læse en e-bog og en trykt bog? 30 Uden materialer er vi ingenting 33 Resume fra Del Din Viden 34 Da Lillian ændrede Vivians liv 36 Great books into the hands of those who need it 38 Artikel fra Del Din viden Kidsmart-læring Januar 2015 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview I begejstring over at få adgang til kulturarven gennem massedigitalisering har vi glemt diskussionen af, hvem der giver os adgang og på hvilke vilkår, mener Nanna Bonde Thylstrup. I sin ph.d. The Politics of Mass Digitization har hun blandt andet undersøgt digitaliseringsprojektet Google Books. Adgang er ikke svaret på alt TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvad er det for en diskussion, vi mangler i forhold til massedigitaliseringen af vores kulturarv? - Politisk har man set digitalisering som en effektiv måde at få adgang til tingene på, og man har fokuseret på det gode i at få adgang. Spørgsmålene: Hvem giver os adgang? Hvordan får vi adgang? Og til hvad? har ikke været dominerende, heller ikke i biblioteksregi. Den altoverskyggende interesse har været at give adgang. Hvorfor er de spørgsmål vigtige? - Der er en kæmpe forskel på, om det er private eller offentlige aktører, der digitaliserer kulturarven. Google Books er en kommerciel virksomhed, der rangerer materialet på sin egen måde og har særlige kriterier for, hvad du får frem, når du søger. Man kunne kalde deres distribution en slags power law jo flere, der er interesseret i en post, jo længere frem kommer det i søgeresultatet, for ikke at tale om personaliserede søgeresultater. Private aktører giver os ikke indsigt i deres algoritmer, så vi ved for eksempel ikke, hvad vi går glip af, eller hvorfor vi får de resultater, vi gør, ligesom vi ikke ved, hvordan de spor, vi efterlader hos dem, bliver brugt. Det er uigennemsigtigt på en helt anden måde end eksempelvis et bibliotekssystem. Vores adgang er ikke neutral, og det er den politiske debat, der mangler. Det er først nu, vi begynder at ane problematikkerne ved big data. Hvorfor har vi ikke taget debatten? - Vi har set nettet som et sted, hvor vi har frihed til at søge og finde det, vi vil. Følelsen af selvkontrol er det forførende ved nettet, men også det farlige, for vi har den i realiteten ikke. Politisk har massedigitaliseringen bygget på en tankegang om, at når alt er tilgængeligt digitalt, så slipper vi for smagsdommeri, fordi vi selv kan søge og vælge. Hvad er så fordelen ved et projekt som Google Books? - Jeg er selv storbruger af Google Books, og derfor valgte jeg at skrive ph.d. om projektet. Ideen om at digitalisere alle verdens bøger er jo fantastisk, men man må bare ikke tro, at man finder sandheden der. I Google Books kan du risikere, at en bog er sammensat af flere forskelige bøger, eller at der er fejl i indscanningen. Derfor kan de ikke bruges til forskning, men gerne som inspiration. Hvad er bibliotekarernes og informationsspecialisternes rolle? - Vi har mere behov end nogensinde for eksperter, der kan finde det rigtige materiale og sikre os lødighed. Google Books er ikke i nærheden af at være et bibliotek, selv om Google faktisk var en del af et biblioteksprojekt på Stanford University, før det blev kommercialiseret. For Google handler digitaliseringen ikke kun om at sprede kulturarven til hele verden. Det handler også om at forbedre egne services. For eksempel optimerede Google sin oversættelsesmaskine, da det digitaliserede FN s bibliotek med materialer på 19 sprog. Googles førsteprioritet er 4 Perspektiv Januar 2015

5 ikke at sikre, at en bog er uden fejl, men at få så mange data som muligt og generere så meget trafik som muligt. Hvad kan vi gøre? - Først og fremmest skal vi tage debatten om, hvordan vores kulturarv skal digitaliseres. Google Books kan kun digitalisere ved at samarbejde med biblioteker og andre vidensog kulturinstitutioner. Mit gæt er, at mange biblioteksdirektører er glade for muligheden for at samarbejde med Google, men vi skal spørge os selv som samfund, om Google er den rigtige partner, eller om vi skal placere massedigitaliseringen i et ansvarligt offentligt regi under Kulturministeriet. Januar 2015 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Fællesskab og kompetencer er vores stærkeste kort P å generalforsamlingen i oktober 2014 var Princip- og arbejdsprogrammet som altid til debat. Jeg gik derfra med indtryk af, at der er behov for at vise, hvorfor de enkelte fokusområder er valgt det brede arbejdsmarked, en offensiv lønpolitik, læringsprojektet og en stærk medlemsorganisation. Vi har i Bibliotekarforbundet brugt en stor del af 2014 på at drøfte den bibliotekariske identitet. Det er en vigtig, men også svær diskussion, fordi den lægger op til, at bibliotekarer har et særligt kald eller nogle opgaver, som er kernen og omdrejningspunktet for alt, hvad de gør. Sådan oplever jeg det ikke. Jeg har ikke et særligt DNA, men nogle særlige professionelle og faglige kompetencer. Og det er netop det, der i mine øjne binder os sammen i vores fagforening. Der er så mange opgaver i samfundet, der skriger på bibliotekariske kompetencer, og jeg er meget stolt af at være en del af et fællesskab af fagligt stærke profiler, der kan varetage de opgaver. Nu må vi i gang med at udnytte de muligheder, der findes, for at styrke vores position både på bibliotekerne og i det private. Det er det, der lægges op til, i planen for den kommende periode. Godt arbejde skal give en god løn. Vagter skal give et rimeligt tillæg, og specialistviden skal honoreres på et vist niveau. Det virker som en selvfølge, men det er det ikke, og vi kan se på statistikkerne, at vi som faggruppe er bagud i forhold til andre akademikergrupper. Vores stærkeste kort i spillet om en højere løn er vores fællesskab og vores selvbevidsthed. Derfor skal vi i den kommende periode give både tillidsrepræsentanter og hvert enkelt medlem bedre værktøjer og mere viden om, hvordan de bedst forklarer, hvorfor netop vores kompetencer er uundværlige. Det slår mig ofte, når jeg præsenterer mig selv som bibliotekar, hvor lidt folk ved om vores fag. Det skal vi lave om på, så ingen dømmes ude på grund af et forældet billede af, hvad bibliotekarer gør, og ikke mindst hvorfor de gør det. En af de måder, hvorpå vi kan vise vores kompetencer frem, er ved at satse mere på partnerskaber med andre faggrupper. På undervisningsområdet ser vi det i fag- og forskningsbibliotekerne, og vi har set bevægelse i forhold til at gøre folkebibliotekarer til en mere integreret del af undervisningsforløb i folkeskolen. Det er vigtigt, fordi eleverne med vores hjælp kan få et bedre greb om for eksempel søgning, kildekritik og ophavsret fra en tidlig alder, inden de skal videre af uddannelsesvejen. Men også fordi samarbejde forandrer folks opfattelse af vores faglighed. Alt det, vi gerne vil, kan vi kun, hvis vi sørger for, at Bibliotekarforbundet også i fremtiden er en stærk, selvstændig og attraktiv organisation. Jeg vil sammen med den nye hovedbestyrelse gøre mit til, at det lykkes. Godt nytår! Tine Jørgensen / 6 Perspektiv Januar 2015

7 BIBLIOTEKARFORBUNDET ER bibliotekarernes stemme i debatten om DIGITALISERING DEMOKRATI OG DANNELSE FORMIDLING FAGLIGT FÆLLESSKAB BORGERSERVICE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- SKOLE OG FOLKEBIBLIOTEKER DIGITAL DANNELSE LÆSELYST OPHAVSRET SELVBETJENTE BIBLIOTEKER VIDEN LÆRING KULTUR E-BØGER FORRETNINGSMODELLER PÅ BOGMARKEDET INFORMATIONSVIDENSKAB FRIVILLIGE DET AKADEMISKE ARBEJDSMARKED FREMTIDENS BIBLIOTEKER Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv. December 2013 Perspektiv 7

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 19. december Hvad tjener man i det private? Bibliotekarforbundets privatansatte medlemmer tjener i snit kroner om måneden inklusive pension. Bag dette tal er der store forskelle mellem de brancher, der typisk ansætter bibliotekar DB'er eller kandidater, hvor advokatvirksomheder og forlag giver de laveste lønninger, mens itvirksomheder og medicinalvirksomhederne aflønner over gennemsnittet. Alt dette kan du læse i Bibliotekarforbundets seneste lønundersøgelse blandt privatansatte medlemmer. I undersøgelsen er der ikke kun fokus på lønnen også pension, ferie og barsel er områder, som undersøgelsen afdækker. Dermed viser det sig, at hele 94,7 procent af de privatansatte har en pensionsordning tilknyttet deres ansættelsesform. 90 procent har også mere ferie end de fem uger, som ferieloven giver dem ret til. Til gengæld er der 42 procent blandt besvarelserne, der ikke har ret til hverken afspadsering eller betaling ved overarbejde, og hele 70 procent angiver, at de er i tvivl om, hvilke rettigheder de har ved barsel. Du kan nærlæse statistikken på Bibliotekarforbundets hjemmeside. 17. december Lerche Fra frivilligt til kommunalt bibliotek»først skulle Strib Bibliotek lukkes som en del af en kommunal sparerunde. Så blev det reddet af en flok ihærdige borgere, som fik lov til at drive biblioteket videre i privat regi. Så kom der lidt hjælp til indretning og nogle få bibliotekartimer. Og i 2014 fik biblioteket det samme åbne bibliotekssystem som filialerne i Nørre Aaby og Ejby. Og 1. september 2015 er Strib Bibliotek tilbage i varmen som et rigtigt kommunalt bibliotek.«sådan beskriver Søren Erik Jepsen, medlem af bestyrelsen for Strib Biblioteks frivilligforening, forløbet for Strib Bibliotek i en mail til Perspektiv. Kort efter det i 2012 var besluttet at lukke Strib Bibliotek, blev der dannet en forening af frivillige for at drive biblioteket videre. De holdte fra dag et biblioteket åbent fra klokken 14 til 17 hver dag. Da de frivillige overtog biblioteket i 2012, var der ikke udsigt til nye bøger. Undervejs har de selv skudt kroner i puljen til nye materialer og fået bevilliget lidt penge fra kommunen, men i dag er de kommet på omgangshøjde med de øvrige af kommunens biblioteker og har adgang til nye materialer, og fra 1. september får biblioteket 12 bibliotekartimer og en flydende bogbestand, så de frivillige ikke skal sende bøger tilbage, hver gang de har været bestilt fra andre biblioteker. Foreningen har gennem de sidste to år sat gang i en masse aktiviteter fortælleaftener, fastelavn, musik og foredrag med lokale fra Strib. Bestyrelsesmedlem Ole Østergaard er sikker på, at det er det engagement, der har fået politikerne til at gøre Strib Bibliotek til et rigtigt bibliotek igen. - Det er gået op for dem, at vi rigtig gerne vil, og at mange har gavn af biblioteket, siger han. Lars Vigsø (S), formand for kommunens Børn, Kultur og Fritidsudvalg, siger til Fyens Stiftstidende, at det er beviset på, at det kan betale sig at kæmpe.»hvis man er ihærdig og sej og gør en frivillig indsats, så kan der lige pludselig opstå en ny situation. Man skal være meget hårdhudet, hvis man ikke anerkender det stykke arbejde, der er blevet lagt der.«lars Vigsø er sikker på, at biblioteket ikke var blevet genåbnet, hvis det var blevet lukket helt fra 2012, som jo var politikernes plan.»hvis ting først er lukket, så er det meget svært at få det i gang igen. Så hatten af for det frivillige arbejde. Vi kan ikke sige, at det giver resultater som det her hver gang, men nu har vi ressourcerne.«mønsted 16. december Bogkort som genvej til boghandlernes hylder Selvudgivere og små forlag har svært ved at få placeret deres bøger på boghandlernes hylder. De sælger ganske enkelt ikke nok til at kunne konkurrere om hyldepladsen. Indtil videre er forsøget baseret på en aftale med boghandlerkæden Arnold Busck. Det går i al sin enkelthed ud på, at en forfatter eller et forlag betaler et mindre beløb for at få oprettet en titel på bogkortet. Titlen bliver herefter vurderet af indkøberne fra Arnold Busck, der så giver grønt lys til, at der bliver fremstillet bogkort i en kvalitet, der er lig omslaget på en rigtig bog, og de distribueres ud til boghandlerne. Her fylder bogkortet langt mindre end en rigtig bog, men til gengæld er det lidt bredere i formatet, så det stikker ud på hylderne og drukner derfor ikke så let blandt de fysiske bøger. Karsten Pers, stifter af NewPub, har udviklet ideen om bogkortet i samarbejde med Arnold Busck. Han ser en mulighed for bibliotekerne i at formidle de smallere bøger eller selvudgiverne, når bibliotekerne ikke kan købe alt på grund af en begrænset materialekonto. - Jeg kunne godt forestille mig, at bibliotekerne åbnede op for at tage imod bogkort, uden at de skulle købe bogen eller få den registreret. Bogkortene ville være en billig løsning for bibliotekerne. Det åbner for, at mange bøger kan udbydes og skabe en fornuftig forretning for både forfattere og boghandlere. For læserne betyder bogkortet, at de kan få adgang til lyrik, nichelitteratur og bagkataloger fra deres yndlings forfattere, siger Karsten Pers. 16. december Lerche Slut med direkte adgang til Københavns historie på rådhuset Siden 1905 har biblioteket om Københavns historie ligget på anden sal på Københavns Rådhus. Nu skal der ske noget andet med 8 Perspektiv Januar 2015

9 Mest læste på bf.dk i december 174 klikkede på nyheden: Bibliotekarforbundet har valgt ny formand og hovedbestyrelse. materialerne og lokalerne. Hvad vides ikke endnu, fortæller bibliotekar på Rådhusbiblioteket Karen Sejerø. Men biblioteket lukker 1. juni Ifølge chef for Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide, er det på tale, at lokalerne og måske noget af samlingen skal indgå som en del af Københavns museer. Men med sikkerhed skal dele af samlingen flyttes til Hovedbiblioteket, mens andre skal digitaliseres. Enhedslisten og Dansk Folkeparti kæmpede imod lukningen af biblioteket, og kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) er skuffet over beslutningen, men håber, at der kan findes en mulighed for at bevare samlingen og skabe liv i lokalerne på anden vis. Ved at lukke Rådhusbiblioteket sparer Kultur- og Fritidsforvaltningen den million kroner, de betaler om året i husleje til Københavns Kommune. Pengene skal i stedet bruges til kultursammenslutningen Poesiens Hus ifølge dagbladet Politiken. 9. december Kulturministeren vil kåre årets bedste bibliotek Mønsted Kulturminister Marianne Jelved har stiftet en ny pris på kroner. Den skal gives til det bibliotek, der har været bedst til at formidle sit tilbud til borgerne, hvad enten det er litteratur, musik, film, kulturarrangementer eller kurser. - Bibliotekerne har en demokratisk funktion. Derfor skal vi sikre, at så mange som Foto: Nicolas Tobias Folsgaard muligt på tværs af befolkningsgrupper bruger bibliotekernes tilbud. Med den nye pris håber jeg, at biblioteker over hele landet vil gribe chancen for at vise de gode eksempler på formidling, som de tilbyder til alle borgere også til de borgere, der ikke af sig selv opsøger biblioteket, siger Marianne Jelved i forbindelse med offentliggørelsen af prisen. Prisen i 2015 uddeles på baggrund af bibliotekernes indsats i 2014, og alle folkebiblioteker kan indstille sig selv til prisen, dog senest 15. januar Læs mere om den nye pris på Kulturstyrelsens hjemmeside. 4. december Lerche Næsten alle kommuner sparer på bibliotekerne i 2015 i Kalundborg er der dog penge til udvikling Allerød, Herlev og Morsø. Det er de tre kommuner i Danmark, der sparer allermest på deres biblioteker i Hele 8,0 procent er budgetterne skåret ned de steder, og i alt har 61 kommuner valgt at finde besparelser på biblioteksbudgetterne ifølge Danmarks Biblioteksforenings nyligt offentliggjorte opgørelse. Modsat har Kalundborg fået øget budgettet med 4,99 procent. Det gør den sjællandske kommune til topscorer blandt de syv biblioteker, der har fået tilført flere midler i Biblioteksleder i Kalundborg, Karen Birgitte Olsen, er glad for sin budgetforøgelse for Bevillingen er dog en engangsforestilling, og pengene skal ikke gå til drift, men til udvikling. - Vi har et par forslag til udviklingsprojekter, der vil komme borgerne til gavn, men først til januar lægger vi os fast på et projekt, siger Karen Birgitte Olsen. Også i 2013 fik biblioteket tilført ekstra midler. Dengang var det en engangsindsprøjtning på kroner, der blandt andet gik til indkøb af nye materialer. - Vi har et godt kulturudvalg med fokus på biblioteket. Det ser biblioteket som kommunens kulturelle fyrtårn, siger Karen Birgitte Olsen. De ekstra penge i 2013 og 2015 hører dog til undtagelserne. Budgettet i Kalundborg er blevet skåret år efter år, som regel med en til halvanden procent, og i 2014 måtte biblioteket desuden skære tre stillinger. 3. december Del bøger ud på Verdens Bogdag Kulturministeriets kampagne Danmark Læser samarbejder med landets boghandlere og forlag og deler bøger ud den 23. april på det, de kalder Danmark Læser Dagen. Det kræver boguddelere, der hver uddeler 25 bøger til folk i deres omgangskreds boguddelere meldte sig allerede på Danmark Læsers stand på BogForum. Tanken er, at de, der modtager en bog, skal læse den og give den videre, så så mange som muligt får glæde af hver enkelt bog og af at læse. Læs mere om dagen, og meld dig som boguddeler på 90 Mest læste på perspektiv.dk i december klikkede på nyheden: Debatten om Taarnbys vagtregler. Lerche Mønsted Januar 2015 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 1. december Debatten om Tårnbys vagtregler»vi skal sammen løse de opgaver, der er på en vagt. Vi må nødvendigvis være mere alsidige. Jeg har en forventning om, at alle bibliotekarer kan svare på alle biblioteksrelevante spørgsmål i hele biblioteket. Og samtidig er det også en del af arbejdet på et bibliotek at rydde op og slå ind på kasseapparatet.«sådan sagde Minna Giesel i Perspektiv nummer 8, om hvordan faggrænserne på Tårnby Bibliotek udviskes i udlånet. Artiklen udløste kommentarer på Perspektiv som:»hvad pokker skal vi med bibliotekarer og HK er, som ikke er gode til noget som helst, men halvgode til det hele? Hvorfor nedvurderer vi vores kompetencer?«tillidsrepræsentant Bo Fruergaard Sørensen er enig et stykke hen ad vejen. For der er en selvmodsigelse i at sige, at alle skal kunne alt, og samtidig at vi skal have respekt for hinandens faglighed, mener han. Men når det er sagt, så er det hans vurdering, at medarbejderne tager den nye organisering ret afslappet. - For selv om alle skal kunne de basale ting HK erne ved, hvor materialerne står, og vi kan betjene kasseapparatet så flyder specialopgaverne i det daglige stadig hen til dem, der har forstand på det, siger Bo Fruergaard Sørensen, der var overrasket over de voldsomme reaktioner på artiklen om de nye vagtregler i Tårnby. - Til Bibliotekarforbundets Fagligt landsmøde var der mange kommentarer om Tårnbys nye system. Men jeg hørte ikke meget debat om den ubemandede åbningstid på mange andre biblioteker. Derfor er Bo Fruergaard Sørensen også nuanceret i sin holdning til den nye strategi, der udover reglen om mere fælles opgaveløsning også har medført én fælles betjeningsø, der har reduceret antallet af medarbejdere på vagt fra fem til fire og dermed frigivet hænder til andre opgaver. - Jeg er ganske enig i ledelsens strategi, fordi den er et offensivt alternativ til ubemandet åbningstid. Ved at modernisere vagterne formår biblioteket at holde åbent med fagligt personale også i ydertimerne. Og det er et meget bedre tilbud for alle brugergrupper, siger han. Ifølge bibliotekschef Jens Lauridsen har det været nødvendige forandringer, der har ført til, at arbejdet er blevet organiseret på nye måder i Tårnby. - Blandt andet har vi udvidet åbningstiden uden at få tilført flere ressourcer. Det gør i sig selv, at vi må se på, hvordan vi bemander biblioteket. Vi får heller ikke samme mængde af spørgsmål i biblioteket, så det giver mening for mig at omrokere personaletimerne, så vi får mere tid til læring og kulturelle arrangementer.»at alle skal kunne det samme«, kalder han en stor misforståelse. Foto: Jakob Boserup - Men alle skal have et minimum af fælles viden om bibliotekets tilbud, og alle skal gå proaktivt i dialog med brugerne, og gå så langt de formår i at hjælpe og først derefter henvise til en kollega. Selvfølgelig er der brug for en mangfoldighed af kompetencer i biblioteket, siger han. Mønsted Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: 10 Perspektiv Januar 2015

11 DELDINVIDEN Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling om biblioteksfaglighed. Tag DEL i debatten Fortæl om DIN idé Brug de andres VIDEN WW W Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler. Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og starte en debat hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle! Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden Januar 2015 Perspektiv 11

12 DIGITAL DEMENS TEKST SABRINE MØNSTED ILLUSTRATION BOB KATZENELSON DIGITAL LÆRING MED HJERNEN SOM INDSATS Smartphones, gps og Google er blevet digitale assistenter, der fratager hjernen dens arbejde. Resultatet er, at nerveceller forsvinder, fordi de ikke bliver brugt. F redag eftermiddag, når jeg henter min femårige datter i børnehaven, sidder hun ofte med to venner i sofaen med nakken bøjet og øjnene rettet mod den fælles ipad i skødet på den midterste. Det er»nintendo-dag«, hvor man må spille computerspil og ipad. Og hvad enten man tilhører dem, der tænker,»hvor er det godt, at børn lærer teknologien at kende«, eller»skulle de ikke hellere lege og bevæge sig?«, så er det et faktum, at hjernen (især børns) former sig efter det, de oplever og bliver præsenteret for. - Hjernen forandrer sig permanent efter, hvordan vi bruger den, forklarer den tyske professor i neurovidenskab Manfred Spitzer. Han har gennem tyve år beskæftiget sig med, hvad der sker i hjernen under indlæring, og har skrevet bogen Digital Demens, hvor han taler imod, at digital læring med smartboards, ipads og computere gavner indlæringen. Tværtimod.

13 HUKOM- MELSEN ER AFHÆNGIG AF, HVAD VI FORETAGER OS MED INFORMATIO- NERNE. Januar 2015 Perspektiv 13

14 DIGITAL DEMENS Vi, og især undervisere og politikere, er nødt til at forstå, hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi lærer bedst, mener Manfred Spitzer. Ny viden bliver lagret ved, at der bliver sendt impulser mellem hjernens nerveceller via synapserne cellernes forbindelsesled. Jo mere vi fordyber os og arbejder intensivt med et emne, jo flere impulser bliver der sendt, jo flere forandringer sker der i synapserne, og jo bedre husker vi stoffet. DER ER INGEN SMUT- HULLER. INDLÆRING ER HÅRDT ARBEJDE. VI LÆRER IKKE VED AT SURFE OG SKIMME Hjernen er ifølge Manfred Spitzer den mest dynamiske del af vores krop og forandrer sig efter, hvad vi bruger den til. Hjernen har 100 milliarder nerveceller, der hver har op til forbindelser til andre nerveceller, og i de dele af hjernen, vi bruger, vokser synapserne, mens de skrumper eller forsvinder i de dele, vi ikke bruger. Evnen til at orientere os og finde vej holder for eksempel til i hippocampus, der sidder i hver tindingelap. En gruppe taxachauffører i London fik for eksempel i 2000 målt deres hippocampus, da de begyndte som chauffør, og igen tre år efter. Den var vokset betydeligt. På samme måde kan man måle, at området i hjernen for visuel bevægelse vokser, hvis du lærer at jonglere, og området, der styrer venstre hånd, forstørres, hvis du lærer at spille guitar eller violin. De impulser, vi får fra oplevelser, følelser, tanker og handlinger, efterlader hukommelsesspor, der på scanninger kan ses som stier i hjernen. Et simpelt eksperiment, hvor personer får vist en række ord og blot skal konstatere, hvilke der er skrevet D med store eller små bogstaver, resulterer i, at de ikke kan huske ret mange af ordene bagefter. Skal forsøgspersonerne derimod tage stilling til, hvilke ord der beskriver noget levende og ikke levende, så husker de ordene langt bedre. Hukommelsen er altså afhængig af, hvad vi foretager os med informationerne. - Der er ingen smuthuller. Indlæring er hårdt arbejde. TÆNK, HVIS MAN BRUGTE DE MIDLER, MAN BRUGER PÅ DIGITALT UDSTYR I SKOLERNE, TIL AT ANSÆTTE FLERE LÆRERE. I skolen må målet være, at eleverne lærer at tænke selv, skaffer sig viden fra kilder på egen hånd, udøver kildekritik og fører brikkerne i»puslespil«sammen til en meningsfuld helhed. Det kræver fordybelse og bearbejdning af stoffet, siger Manfred Spitzer, der mener, at de digitale redskaber modvirker netop det. - Det digitale gør tingene lettere for os og overtager dermed noget af det arbejde, vores hjerne skulle gøre. Vores indsats bliver mere overfladisk. Vi skimmer tekster på computerskærmen, vi surfer for at finde informationer på nettet og så videre. Når børn for eksempel bruger pegefingeren til at flytte ord rundt på ipaden eller tappe på det rigtige ord eller bogstav, så er det en mere overfladisk handling i forhold til at skrive det med en blyant, siger Manfred Spitzer. Og det har betydning for hukommelsen og hjernens udvikling. FORSKNING Den økonomiske tænketank The National Bureau of Economic Research lavede i 2010 et forskningsprojekt for at undersøge, om bærbare computere i hjemmet førte til bedre uddannelse. På baggrund af data fra en halv million elever i femte til ottende klasse i den amerikanske stat North Carolina konkluderede forskerne, at de elever, der fik en bærbar computer og adgang til internettet, også fik dårligere skoleresultater.»students who gain access to a home computer between 5th and 8th grade tend to witness a persistent decline in reading and math test scores«, skriver de i deres konklusion. Fra 2005 til 2009 fulgte forskere virkningen af brug af internettet på 900 portugisiske skoler. Resultatet var ikke entydigt, men hos elever i 9. klasse så man en forværring af deres 14 Perspektiv Januar 2015

15 skoleresultater, efter de fik adgang til internettet. Forværringen var mest markant blandt drengene og på de skoler, der i forvejen kæmpede med udfordrede elever. Det handler også om, at internettet og computerspil tager tid fra læring og er opmærksomhedsforstyrrende, fordi det hele tiden er tilgængeligt, mener Manfred Spitzer. Et argument for at indføre den digitale teknologi i offentlige skoler og børnehaver er ofte, at de svage elever og børn ikke skal hægtes af, fordi de ikke har en computer eller ipad derhjemme. Men i virkeligheden sker det modsatte, argumenterer han. - Det er ofte i socialt svage familier, at brug af computere tager overhånd. Forældrene, der har sparet sammen til at give barnet en computer, forringer faktisk dets muligheder for en uddannelse og gør den sociale kløft større, siger han og mener generelt, at børns adgang til det digitale tv også skal begrænses så vidt muligt. Blandt andet med det argument at børn og unge lettere bliver afhængige af den digitale teknologi. DIGITAL DEMENS I Sydkorea, der har et af verdens største forbrug af informationsteknologi, opstod begrebet digital demens i Læger landet over begyndte systematisk at observere et stigende antal unge, der led af hukommelses-, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder og manglende evne til at relatere sig til andre mennesker. Symptomerne og tendensen kaldte de digital demens, fordi de konstaterede, at det opstod af et stort»digitalt forbrug«. I 2010 vurderede man, at 12 procent af eleverne i de sydkoreanske skoler var afhængige af internettet. I Tyskland konkluderes det i en årlig rusmiddelrapport fra 2012, at 1,4 millioner tyskere har store problemer med internettet, og at en kvart million årige er afhængige af at være på nettet. Afhængighed forstået som, at man vælger at sidde foran computeren og forsømmer andre aktiviteter, har svært ved at socialisere og klarer sig dårligere i skolen. Bibliotekarerne har en vigtig rolle i udviklingen mod mere digital læring, mener Manfred Spitzer. - De skal sørge for, at alle er klar over, at internettet og søgemaskiner i sig selv er ubrugelige, hvis ikke dem, der bruger det, har masser af baggrundsviden. Man kan aldrig udskifte viden med Google. Bibliotekarer skal øge bevidstheden om forskellige IT-BRUG I DK Antallet af danskere der bruger sociale netværkstjenester på mobilen er fordoblet på to år til 2,2 millioner. Det er de årige, der er mest aktive brugere af de sociale tjenester på mobil og computere. Kilde: Danmarks Statistik: It-anvendelse i befolkningen DET ER OFTE I SOCIALT SVAGE FAMILIER, AT BRUG AF COMPUTERE TAGER OVERHÅND. - Hvis vi fratager hjernen opgaver med at huske og fordybe sig ved at lade det digitale overtage opgaverne, så mister vi evnerne på sigt, på samme måde som vi bliver i fysisk dårlig form, hvis vi ikke bevæger os, siger neurobiolog Manfred Spitzer. Januar 2015 Perspektiv 15

16 DIGITAL DEMENS COMPUTERE UD AF KLASSE- LOKALET Perspektiv har tidligere skrevet om The Waldorf School of the Peninsula. En skole i Silicon Valley, hvor eleverne er børn af folk i it-industrien, men som har fravalgt at bruge computere. Under en artikel om skolens metoder kan man læse følgende kommentar fra en far, der selv har gået på skolen, og i dag er itsikkerhedskonsulent:»computers today are easy to learn to use at any age, quickly and effectively. But there are only a few short, critical years of early development in which to teach a child the basics of being human, how to love learning, and the best ways of working with others. There is no app for that, and there never will be.«kilder og lære børn og unge at skelne mellem troværdige videnskabelige tidsskrifter og junk. En god bog er stadig en af de bedste kilder til viden, og gode undervisere er uundværlige. Tænk, hvis man brugte de midler, man bruger på digitalt udstyr i skolerne, til at ansætte flere lærere, siger Manfred Spitzer. SKIFT I VORES MÅDE AT TÆNKE PÅ? Ifølge spilforsker på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth, der beskæftiger sig med teknologiers kognitive og psykologiske indflydelse, findes der ikke danske tal på internetafhængighed, og meningerne om digital læring er delte blandt forskerne. Selv mener han, at det handler om at være optimistisk og opfindsom samt finde den bedste pædagogiske og sociale praksis til at rumme den virkelighed, vi nu lever i. - For teknologiens fremmarch er ikke til at stoppe, hverken på forbrugerområdet eller i skolen, og skærmens evige tilstedeværelse vil uden tvivl ændre den måde, vi tænker og interagerer med andre mennesker på, siger Andreas Lieberoth. Han ser et større pædagogisk og kreativt potentiale i de interaktive medier end ved for eksempel fjernsyn og billedbøger, så det, vi som voksne skal være opmærksomme på, er, hvad»skærmtiden«erstatter, mener han. - Der, hvor det erstatter samvær, oplevelser med fysiske ting eller udendørsliv, kan det have store omkostninger. I flere og flere kommuner er det blevet et politisk ønske, at eleverne bruger ipads. Men har vi nok viden om digital læring til, at vi ved, det kan give bedre undervisning? - ipads er ikke en magisk læringskugle. De forudsætter, at lærerne finder gode pædagogiske tilgange, der blander on-screen med in-room undervisning, siger Andreas Lieberoth og henviser til en pointe fra professor på Harvard University Howard Gardner. Han taler om, at ipads giver børn adgang til ting, de ellers ikke ville kunne. De behøver ikke at kunne spille et instrument for at lave en Spilforsker Andreas Lieberoth mener, at balancen er vigtig, så digital underholdning ikke erstatter andre aktiviteter. 16 Perspektiv Januar 2015

17 komposition med en musikapp, og de kan tage en Street Viewgåtur i Shanghais gader. - Men det giver også læreren et stort ansvar, så ipaden ikke bare gør tingene nemmere, men giver muligheder, som ikke var der før. Dansk forskning viser for eksempel, at læreren er afgørende for, hvorvidt eleverne får udbytte af et læringsspil, og ikke teknologien i sig selv. Øvelsen er at balancere og også frigøre fantasi og tænkning fra»app-krykkerne«, så læringen fortsat finder sted i barnet og barnets livspraksis og ikke bliver glemt på skærmen. Artiklen er skrevet på baggrund af mailinterview med Manfred Spitzer og bogen Digital Demens samt mailinterview med spilforsker på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth. D IPADS ER IKKE EN MAGISK LÆRINGSKUG- LE. DE FOR- UDSÆTTER, AT LÆRERNE FINDER GODE PÆDAGOGISKE TILGANGE. Kilder læs mere Digital Demens, 2012, Manfred Spitzer (udkommet i norsk oversættelse, 2014) Scaling the Digital Divide: Home Computer Technology and Student Achievement, 2010, Jacob L. Vigdor Google Effects on Memory: Cognitive Consequences of Having Information at Our Fingertips, 2011, Daniel Wegner Oversold and Underused Computers in the Classroom, 2003, Larry Cuban The Shallows, 2010, Nicholas Carr (nomineret til publizer-pris i 2011) Januar 2015 Perspektiv 17

18 FOKUS Helle Baagø er journalist, indehaver af webbureauet Tendens og forfatter til Sådan leder du et webprojekt. BIG DATA KRYBER IND I SKOLEBOGEN Undervisning bliver personligt skræddersyet til den enkelte elev i fremtiden. Forlag investerer i at indsamle data fra millioner af elever for at kunne tilbyde innovative systemer til personaliseret indlæring. I næste generation af undervisningsmaterialer indgår eleven og computeren i en tæt digital samtale, når der terpes matematik, stavning eller historiske fakta. Og der er millioner at hente i den type teknologi, viser opkøb og fusioner i forlagsbranchen. Da det lille danske softwarefirma Area9 blev købt af forlagskoncernen McGraw-Hill Education i februar 2014, blev begrebet adaptive learning for alvor kendt herhjemme. En salgspris, der ifølge Dagbladet Børsen ligger på den pæne side af en milliard kroner, sender et klart signal om, at der er ved at ske noget afgørende nyt med softwarebaserede undervisningsmaterialer. Den amerikanske forlagskoncerns interesse i den danske virksomhed skyldes de resultater, som Area9 har opnået ved at udnytte big data. Firmaet har skaffet tre millioner brugere til sine adaptive læringssystemer, som personaliserer undervisning i en grad, der ikke er set før. Og konkurrenterne er på vej. Listen over virksomheder, fortrinsvis i USA, der udvikler platforme til adaptiv læring, bliver længere og længere. Typisk indgår softwareproducenterne partnerskab med traditionelle forlag for at producere digital undervisning med udgangspunkt i den viden, de har fra dataindsamlingen. Teknologien er endnu kun i sin vorden, men kan betyde store omvæltninger for forlag, biblioteker og uddannelsessystemer. 18 Perspektiv Januar 2015

19 Sådan fungerer adaptiv læring Potentielle problemer Producenterne af adaptive systemer indsamler en massiv mængde digitale oplysninger hos et stort antal elever om, hvordan, hvornår og hvorfor de lærer, som de gør. Dataindsamlingen kortlægger ved hjælp af komplicerede algoritmer, hvordan eleverne reagerer, svarer og husker. Disse data udgør fundamentet i programmerne. De gør computeren i stand til at interagere med den enkelte elev og tage højde for hans eller hendes styrker og svagheder ud fra, hvordan tusindvis af andre børn har reageret og svaret på opgaverne. Når eleven besvarer et spørgsmål stillet af computeren, tablet en eller smartphonen, kan programmet afkode, om han eller hun er sikker i sin besvarelse eller har brug for flere spørgsmål eller opgaver af samme slags. Programmet vender tilbage senere for at tjekke, hvor godt eleven husker stoffet. Eleverne siger i undersøgelser, at de opfatter programmet som en personlig uddannelsestræner og sætter pris på, at de løbende kan følge deres egne fremskridt og resultater. De adaptive læringsprogrammer kan spare ressourcer og opfylde behovet for differentieret undervisning. Læger opfrisker viden Adaptive learning har bredt sig til andre læringsmiljøer. Tidsskriftet The New England Journal of Medicine har fået udviklet et undervisningssystem til amerikanske læger, som har pligt til regelmæssigt at forny deres certificeringer ved at bestå en eksamen. Lægerne kan på deres computer, tablet eller mobil hente et digitalt selvstudieværktøj og både genopfriske og få den nyeste medicinske viden. Værktøjet bygger ligesom skoleudgaven på personaliseret undervisning. Systemet afkoder»huller«og giver den enkelte læge mere af den viden, som han eller hun er usikker på, og mindre af den, som ser ud til at sidde godt fast på den personlige harddisk. Bill Gates ind på scenen Et sikkert tegn på, at der er fremtid (læs penge) i adaptiv indlæring, er et større forskningsprogram finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation. Adaptive Learning Market Acceleration Program (ALMAP) er navnet på programmet, som skal kickstarte udviklingen af nye platforme og software på området. 14 amerikanske universiteter og colleges har fået økonomisk støtte til at eksperimentere med den nye digitale undervisning. Baggrunden er blandt andet resultater fra et matematikprogram udviklet af den amerikanske softwareproducent Knewton. Det har angiveligt betydet, at 18 procent flere elever har bestået eksamen, og at 47 procent færre er faldet fra undervejs i forløbet. I fremtiden kan skoler sandsynligvis abonnere på et adaptivt undervisningsprogram måske udviklet i USA og oversat i stedet for at købe bøger. Problemet kan dog være, at når abonnementet ophører, mister skolen og eleven retten og adgangen til de data, som han eller hun har lagt ind i systemet. Skolen bliver altså tvunget ind i et økonomisk afhængigsforhold af producenterne og elever afleverer gratis data til systemet, som udviklerne senere kan få kommerciel værdi af. En problemstilling, der er rejst af Dr. David Wiley, stifter af den amerikanske organisation Lumen Learning, hvis formål er at sikre børn fra fattige familier åben og gratis adgang til undervisningsmaterialer. Dr. David Wiley opfordrer derfor producenterne til at give eleverne mulighed for at arkivere og udveksle data.»når du ejer en kopi af en bog, mister udgiveren fuldstændig kontrol over den. Når du abonnerer på indhold via en digital service (som en adaptiv læringstjeneste), opnår forlaget fuldstændig og perfekt kontrol over dig og din brug af deres indhold.«januar 2015 Perspektiv 19

20 EREOLEN Hvad er godt og mindre godt ved ereolens nye aftale? TEKST ANETTE LERCHE OG SABRINE MØNSTED Så lykkedes det forlag og biblioteker at enes om en aftale, der giver én samlet adgang til e-bøger. Perspektiv har spurgt en række aktører på området, hvad de synes er godt og mindre godt ved den nye aftale. Steen B. Andersen, formand Danmarks Biblioteksforening Godt: Det er rigtig godt, at vi nu får adgang til mange flere digitale titler. Det er vigtigt for, at borgerne føler, at biblioteket er et sted, hvor man kan komme og få hele paletten, så det er hamrende godt. Jeg synes også, det er fint, at vi har fundet en balance, hvor parterne kan tale sammen og komme frem til en forhandlingsløsning. Mindre godt: Vi er bekymrede for prisen. Hvis vi skal overføre mønstret i udlånet af vores trykte bøger til e-bøgerne, så viser vores beregninger, at vi skal betale tre til fire gange så meget for udlånet af en e-bog. Det er der ingen udsigt til, at man har lyst til fra samfundet eller borgernes side. Vi kan selvfølgelig ikke helt forudsige, hvilket udlånsmønster der kommer, og det tror jeg, at begge parter er opmærksomme på, og det er derfor, det er positivt, at man afprøver denne model i et halvt år og så evaluerer den. Vores værste forventninger kan godt komme til skamme, og forlagenes frygt for bogsalget kan det samme. Det tror jeg personligt, fordi jeg mener, at bibliotekerne er med til at stimulere det salg. Når partnerne mødes igen om et halvt år, så er der to relevante parametre. Vi er optaget af pris og tilgængeligheden, og netop det sidste er forlæggerne også meget optaget af, hvilket jeg godt kan forstå. Vi skal have en vis forståelse for, at forlæggerne frygter, at man ikke vil købe en populær titel, hvis den er for let at låne. 20 Perspektiv Januar 2015

ereolen 2015: Nye modeller & konsekvenser

ereolen 2015: Nye modeller & konsekvenser ereolen 2015: Nye modeller & konsekvenser CB-tour, ultimo 2014 Mikkel Christoffersen, København & Foreningen ereolen Jeppe Mossin, DDB Program 2012-problemet på ereolen Klik og licenser Forhandlinger med

Læs mere

ereolen 2015: Modeller, priser og styring

ereolen 2015: Modeller, priser og styring ereolen 2015: Modeller, priser og styring Mikkel Christoffersen, Projektledelsesteamet, Foreningen ereolen Københavns Biblioteker Jeppe Mossin, Chefforhandler, DDB Program 2012-problemet på ereolen Klik

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden. Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning

Læs mere

Intelligent Materiale Styring

Intelligent Materiale Styring Intelligent Materiale Styring Hindsgavl 29. maj 2015 Special konsulent Britta Bitsch, Borgerservice og biblioteker, Aarhus Aarhus Kommunes Biblioteker Hovedbibliotek 18 Lokalbiblioteker Udvikling af bibliotekerne

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

E-bøger og akademiske biblioteker

E-bøger og akademiske biblioteker E-bøger og akademiske biblioteker Diskussionsseminarium om svenska e-böcker på akademiska bibliotek Lidt baggrund: Hvem er Samfundslitteratur? Vi stammer fra dengang verden var i sort/hvid I 1967 åbnede

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 23012015AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Indledning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig Lær IT Forår 2015 GRATIS KURSER -dog er tilmelding nødvendig Velkommen til forårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle både for nybegyndere og for dem der trænger til at få opgraderet

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Lær IT. Efterår 2015

Lær IT. Efterår 2015 Lær IT Efterår 2015 IS G RAT ER endig K U RStilmelding nødv r -dog e Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle, både for nybegyndere og dem der trænger til at

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

David Elkind. Det politiske svar. Skal børn lære mere - eller noget andet? Børn skal undervises mere. Børnesynet. Kritikerne.

David Elkind. Det politiske svar. Skal børn lære mere - eller noget andet? Børn skal undervises mere. Børnesynet. Kritikerne. Det politiske svar Skal børn lære mere - eller noget andet? Oslo 8. november 2013 Per Schultz Jørgensen Ja børn skal lære mere Det er nødvendigt for at vi kan klare os i en globaliseret verden De skeptiske

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne

Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne Der er mange måder at gøre jeres hjemmeside synlig i søgemaskinerne på. På dette kursus kommer vi omkring de fleste med fokus på, hvad I selv kan gøre for at komme

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere