Job og karriere. I den ny økonomi - en CA-undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Job og karriere. I den ny økonomi - en CA-undersøgelse"

Transkript

1 Job og karriere I den ny økonomi - en CA-undersøgelse

2 CA er meget mere end dagpenge Aktiv jobsøgning Ansøgninger service Bladet CA-nyt CivilPension Efterløn Feriedagpenge Informationsmøder Interviewtræning Jobbank Jobformidling Jobrådgivning Kurser & projekter Orlov Månedsbladet CA-nu Rådgivning Samtaletræning Skattefri præmie Tillægssikring CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning - Sværtegade 3 - Postboks København K - Tel Fax

3 Job og karriere i den ny økonomi Økonomernes Jobmarked - En undersøgelse blandt medlemmer af CA, Økonomernes a-kasse go karriererådgivning af Steen Scheuer Lektor, dr.merc. København, september 2000 Gengivelse og citering er kun tilladt med kildeangivelse 3

4 Indhold Anvendte forkortelser og tabelnotation 5 1. Indledning 6 2. Metode og analysestrategi 8 3. Hvem er økonomerne Økonom - dot.com Økonomers arbejde Karrieren og fremtiden Økonom i det globaliserede risikosamfund Executive summary 38 Litteraturliste 40 Bilag 1. Dataindsamling og opnåelse 41 Bilag 2. Rekodning af stillingsbetegnelser til Danmarks Statistiks fagklassifikation 43 Bilag 3. Den anvendte brancheinddeling 44 Bilag 4. Det anvendte spørgeskema 45 4

5 Anvendte forkortelser og tabelnotation AM CA CM CØ DISCO DJØF DS FAM FRR FSR HA HD HK HL ISCO STO SÅ t/u Akademi- og Markedsøkonomer CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning cand. merc., cand. negot. m.fl. Civiløkonomerne Dansk udgave af ISCO Danmarks Jurist- og Økonomforbund Danmarks Statistik Foreningen af Akademi- og Markedsøkonomer Foreningen af Registrerede Revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Den Erhvervsøkonomiske Bacheloruddannelse (oprindeligt: Handelsvidenskabelig Afgangseksamen) Handelshøjskolens Diplomuddannelse Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark Handelsskolernes Lærerforening International Standard for Classification of Occupations Statistisk Tiårs Oversigt Statistisk Årbog timer om ugen 5

6 1. Indledning Hvordan er økonomers vilkår i den såkaldt ny økonomi? Der er naturligvis mange myter og fordomme om økonomer og om IT-eksperter i omløb, specielt om de yngre privatansatte økonomer: Økonomer er mænd i jakkesæt, af ydre er de smarte og tjekkede, de har gerne fem telefonnumre og mindst to telefonsvarere, og internet på arbejde og hjemme, de arbejder inden for finans, IT og marketing, de deltager i den globale aktiehandel eller tilrettelægger den næste verdensomspændende kampagne for Procter & Gamble eller Coca Cola. De bor i metropolerne, hvor de med største lethed springer fra den ene stilling til den anden, til stadig højere lønninger, de arbejder stort set altid, dvs. ikke under 50 timer om ugen og de kunne ikke drømme om at være medlemmer af en a-kasse, for ikke at nævne en faglig forening. De lever med en individualiseret mig først holdning, hvor kolleger ses som konkurrenter og solidaritet eller social indstilling er en by i Rusland. Virkelighedens økonomer er nok noget mindre eksotiske, om end myter og fordomme ofte bærer et gran af sandhed i sig. Trods alt ligner økonomerne på mange punkter andre lønmodtagergrupper i den private sektor. Imidlertid betyder det forhold, at næsten ingen økonomer i den private sektor er ansat på kollektive aftalevilkår, at vores faktiske viden om denne gruppe af erhvervsaktive er begrænset og - som sagt - behæftet med megen mytologi. Denne undersøgelse har til hensigt at afklare en række lidt mere jordnære spørgsmål, der specielt retter sig imod den gruppe af privatansatte økonomer, der er medlemmer af CA. Disse spørgsmål er bl.a.: Er økonomerne som hovedregel ansat i meget store virksomheder, eller finder man dem i hovedsagen i mindre selvstartede virksomheder? Arbejder økonomerne i hovedsagen i den ny økonomi, dvs. inden for IT, e-handel samt (i den gamle økonomi ) inden for reklame og finansiering, eller fordeler de sig over andre brancher? Er økonomerne med på det sidste nye, når det gælder IT? Har de fx internet og på arbejde og hjemme allesammen? Forekommer telearbejde blandt økonomerne, eller er livet for kort og arbejdslivet for travlt til den slags? Er karrieren præget af fleksibilitet, dvs. af spring mellem stillingsområder og brancher? Er karrieren præget af tempo, dvs. er jobancienniteten i det enkelte job relativt lav? Har karrieren en dynamisk opadgående tendens, dvs. er jobskift som hyppigst præget af, at man stiger i graderne? 6

7 Er økonomer rene individualister, når det gælder karrieren, eller rådfører de sig med andre, når næste karrieretrin overvejes? Hvem rådfører de sig med? Arbejder økonomerne inden for utraditionelle og flygtige organisationsformer i virksomhederne, fx i mere flade strukturer, hvor arbejdet ikke er præget af, at man har mange underordnede, men snarere af projektlederansvar? Er økonomerne globale, dvs. ønsker de international karriere eller ønsker de (har de haft) arbejde i udlandet som del af karrieren? Hvordan oplever økonomerne livet i risikosamfundet: Er økonomerne risikofri, eller er der også økonomer som oplever og frygter ledighed? Disse spørgsmål, og nogle flere, skal forsøges besvaret i denne rapport. Besvarelsen sker på baggrund af en brevenquete til et repræsentativt udsnit af medlemmer af CA, gennemført i perioden fra april til juni Resultaterne forelægges her kun omkring tre måneder efter, at de sidste udfyldte spørgeskemaer er modtaget. I analysen af besvarelserne har et af problemerne været at finde fornuftige benchmarks til brug for sammenligninger med økonomernes besvarelser. Ikke alle spørgsmålene har været stillet tidligere til sammenlignelige grupper eller til lønmodtagere generelt herhjemme. Det er dog lykkedes for en række af spørgsmålene, og dette giver en anden dimension til forståelsen af besvarelserne, fordi det har været muligt at indføre et komparativt element i analyserne. Undersøgelsen er baseret på et betydeligt antal besvarelser, og resultaterne bliver derfor uundgåeligt noget brede, generaliserede, aggregerede og gennemsnitlige, i forhold til den diversitet og rigdom i vilkår, som er repræsenteret i besvarelserne. Trods dette er det alligevel håbet, at mange af dem, der har svaret i undersøgelsen, vil kunne kende sig selv i de resultater, der rulles op i det følgende. 7

8 2. Metode og analysestrategi For at kunne svare på de spørgsmål, CA ønsker at få belyst, blev det valgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt et statistisk tilfældigt udvalg af medlemmerne i CA. Spørgeskemametoden blev valgt, fordi det var centralt for CA, at der kunne gives et for medlemskredsen dækkende svar på de spørgsmål, man ønskede afklaret. Dette er i høj grad lykkedes. Spørgeskemaet Selve spørgeskemaet (se bilag 4) omfattede 32 spørgsmål og en række underspørgsmål, i alt ca. 50 spørgsmål. Hovedtemaerne var spørgsmål, om dimensioner ved svarpersonernes nuværende job spørgsmål, om dimensioner ved svarpersonernes hidtidige karriere, samt spørgsmål, om dimensioner ved svarpersonernes karriereønsker og -overvejelser. Hertil kom så forskellige baggrundsvariabler (alder, køn m.m.). Spørgeskemaet blev udviklet i et samarbejde mellem CA og rapportens forfatter. Det blev efterfølgende testet i en pilot på et mindre antal personer fra undersøgelsens univers og derefter givet sin endelige form. Spørgeskemaet var selvadministreret, udsendt fra CA til svarpersonerne, returneret til CA og oparbejdet til datasæt af CA. Undersøgelsens univers og besvarelsen Da stikprøvens univers er medlemmer af CA, er dens univers ikke samtlige danske økonomer, men økonomer forstået som personer med en erhvervsøkonomisk uddannelse rettet primært imod den private sektor (cand. merc., cand. negot., HA, HD, markedsøkonom, akademiøkonom m.fl.), dvs. at stikprøvens univers består af personer som (1) har en med en erhvervsuddannelse, der gør det muligt for dem at blive medlemmer af CA, og (2) som faktisk også er medlemmer af CA. Det var ønskværdigt at få et relativt stort datasæt og en høj svarprocent, for at give stor statistisk sikkerhed ved de opnåede resultater. Derfor blev bruttostikprøven sat til personer, og der blev gennemført en rykkerprocedure med op til to rykkere til personer, der ikke i første omgang svarede, for at opnå en så god svarprocent som muligt. Af gruppen på de returnerede i alt personer udfyldte skemaer, hvilket giver en besvarelse på 67,3%. Hermed har man opnået en acceptabelt høj svarprocent. Man kunne 8 1 En komplet oversigt over de uddannelsesretninger, der berettiger til medlemskab af CA, kan ses på CA s hjemmeside under rubrikken Om CA.

9 godt have ønsket sig en lidt højere besvarelse, men for et selvadministreret spørgeskema er den opnåede besvarelse pæn, og datasættet er endvidere så stort, at det muliggør relativt detaljerede analyser af undergrupper i datasættet. For at kontrollere det opnåede datasæts repræsentativitet er den realiserede stikprøves fordeling på køn og alder sammenholdt med det tilsvarende for bruttostikprøven (se bilag 1). Der viser sig en svag tendens til, at færre mænd end kvinder har svaret, og at de helt unge (de under 30 årige) har svaret mindre end de lidt ældre aldersgrupper. Forskellene er dog ikke ret store. Alt i alt kan man konkludere, at denne surveys statistiske repræsentativitet er tilfredsstillende. Analysestrategi Ved gennemførelsen af analyserne af besvarelserne har der været øn-ske om ikke kun at beskrive, hvordan økonomernes vilkår er, men også at analysere, hvordan en række faktorer kunne siges evt. at påvirke forskelle i vilkårene. Som eksempel herpå kan nævnes, at andelen af økonomer, der indtager ledelsesmæssige positioner kan tænkes påvirket af økonomernes uddannelse, alder og køn, og det kunne være interessant at vide, om uddannelse og alder er vigtigere faktorer end køn, eller om det er omvendt. Når det gælder arbejdstiden, kan de tre nævnte faktorer spiller ind, men også branche kan spiller en rolle. Her kan det igen være interessant at vide, om køn spiller en mere vigtig rolle end branche, alder eller evt. stillingsniveau. I forbindelse med en række (de fleste) af tabellerne er der derfor gennemført en række multivariate regressionsanalyser med det formål at udskille de faktorer, der signifikant kan påvises at samvariere med den afhængige variabel (fx arbejdstid eller ledelse). Disse analyser er multivariate c2 (chisquare) analyser, da de afhængige variabler som hovedregel altid er rekodet til kategoriske, nominelle skalaer, uanset om de evt. var kontinuerte som udgangspunkt. At nogle variabler som udgangspunkt var kontinuerte (fx virksomheds størrelse eller antal timers ugentlig arbejdstid) er således ikke udnyttet i analyserne. Af tabellerne og af kommentarerne til tabellerne vil det som hovedregel fremgå, hvilke af de testede uafhængige variabler, der opnåede signifikante værdier, og som derfor kan give anledning til nærmere kommentarer. Signifikansniveauer, teststørrelser m.m. er ikke medtaget. 9

10 3. Hvem er økonomerne? Før vi tager fat på undersøgelsens hovedspørgsmål kan det være af interesse kort at belyse økonomerne ud fra nogle variabler, der siger lidt om gruppens mere overordnede sammensætning. Man siger jo, at økonomerne i den ny økonomi ikke bare er individualister, men også rene egoister. Kan dette passe? Hvis det var sandt, ville CA og områdets faglige foreninger være uden eksistensberettigelse. Økonomfaget fra mandefag til fælleskøn Økonomer er en relativt ung erhvervsgruppe, idet gennemsnitsalderen kun er 36 år (median 34 år). Faktisk udgør - som man kan se af tabel aldersgruppen fra 31 til 35 år næsten en tredjedel af den samlede gruppe af økonomer, hvilket udtrykker den voldsomme uddannelsesmæssige ekspansion inden for faget, som påbegyndtes ca. midt i 1980-erne. I forbindelse med den kraftige forøgelse i uddannelsen af økonomer, målrettet mod den private sektor, er der også sket en betydelig forskydning i kønssammensætningen af faggruppen. Traditionelt har økonomfaget været opfattet som et mandefag, og som man kan se af tabellen var denne opfattelse ikke uberettiget, idet der blandt de over-50-årige økonomer kun er 7% kvinder. Blandt yngre økonomer er denne skævhed i den kønsmæssige sammensætning næsten forsvundet, idet næsten halvdelen (eller 45%) af de under-35-årige økonomer er kvinder. Kønsfordelingen kan næsten ikke blive mere lige, så den lidt større skævhed i den samlede gruppe økonomer (kun 37% er kvinder) vil sandsynligvis forsvinde i løbet af de næste ti til 15 år. TABEL 3.1 ØKONOMERS ALDER OG KØN. PROCENT LODRET ANDEL MÆND OG KVINDER, OPDELT PÅ ALDER ALDER ALLE MÆND KVINDER I ALT PROCENT LODRET PROCENT VANDRET I ALT ANTAL 1334 Kilde: CA-survey april-juni

11 Homo Economicus Metropolis Økonomer foretrækker ikke den landlige idyl, idet økonomers bopæl og arbejde i udpræget grad samler sig omkring Storkøbenhavn (41%) og Århus (14%). Regner man Frederiksborg Amt med til Storkøbenhavn er faktisk mere end hver anden økonom (51%) boende der. Så forestillingen om økonomer som storbyborgere er bestemt ikke forkert. Storbykoncentrationen er unægtelig slående i relation til befolkningens fordeling, idet Storkøbenhavn omfatter 41% af alle økonomers bopæl imod 22% af befolkningens, jf. tabel 3.2. Som et sidespring - og med risiko for at blive beskyldt for københavneri - kan det i øvrigt nævnes, at økonomernes tendens til at bo og arbejde i Storkøbenhavn muligvis kan skyldes efterspørgsels- mere end udbudsfaktorer. I hvert fald er det sådan, at beliggenheden af de virksomheder, der efterspørger økonomer, er endnu mere metro-polsk end økonomernes valg af bopæl: Hver anden økonom arbejder på en virksomhed, der ligger i Storkøbenhavn (ikke vist i tabellen), mens altså som nævnt kun 41% af økonomerne rent faktisk bor der. Økonomerne må tage arbejdet der, hvor de kan få det, og det er altså for hver anden økonoms vedkommende i Storkøbenhavn. Denne storbykoncentration gælder desuden ikke kun for det aktuelle job, men også for de tidligere. TABEL 3.2 ØKONOMERS FORDELING PÅ REGION/AMT, SAMMENHOLDT MED BEFOLKNINGENS FORDELING. AMT ØKONOMER BEFOLKNINGEN PROCENT LODRET STORKØBENHAVN* ÅRHUS AMT FREDERIKSBORG AMT 10 7 VEJLE AMT 7 7 FYNS AMT 6 9 NORDJYLLANDS AMT 5 9 ROSKILDE AMT 5 4 RINGKØBING AMT 3 5 SØNDERJYLLANDS AMT 3 5 VESTSJÆLLANDS AMT 2 6 RIBE AMT 2 4 VIBORG AMT 2 4 STORSTRØMS AMT 1 5 BORNHOLMS AMT 0 1 I ALT ANTAL 1330 * KØBENHAVN & FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMT KØBENHAVNS AMT KILDE: CA-SURVEY APRIL-JUNI 2000 SAMT SÅ 1999, S

12 Økonomernes uddannelse Økonomer i den private sektor kan have ret forskellig uddannelsesmæssig baggrund. I denne undersøgelse er kun økonomer fra de erhvervsøkonomiske uddannelser medtaget, dvs. de uddannelser, der primært retter sig mod beskæftigelse i den private sektor. Fordelingen på de forskellige grupper af økonomer med denne baggrund fremgår af tabel 3.3. Denne tabel viser, at langt størstedelen har en uddannelse på universitetsniveau, idet 40% har en CM-grad, 30% en HD-grad og 15% en HA-grad. Samlet har således 85% af økonomerne denne type baggrund. Andre 14% har derimod en baggrund som markedseller akademiøkonom, og endelig har en meget lille gruppe - kun ca. 2% - enten en Mastersuddannelse, de er statsautoriserede revisorer, eller de har en ph.d.-grad. Men man kan roligt sige, at de to grupper, der er langt de dominerende blandt økonomerne, er enten CM eller HD. Ses på kønsfordelingen fremgår det, at kvindeandelen er nogenlunde den samme inden for de tre store grupper CM, HD og HA, mellem 29 og 39%, mens kvindeandelen blandt akademi- og markedsøkonomer er noget større (57-60%), her udgør kvinderne faktisk flertallet. Blandt de meget små grupper af økonomer (økonomer med masters uddannelse eller økonomer som er statsautoriseret revisor m.m. ) er kvindeandelen derimod kun en fjerdedel. Ser man på aldersfordelingen (ikke vist i tabel), viser det sig, at HD-gruppen gennemgående er noget ældre end de øvrige (42% er over 40 år), og AM-gruppen er naturligt nok en hel del yngre (de to uddannelser er jo også ret nyetablerede), idet over 90% er under 36 år, faktisk er 61% under 31 år. TABEL 3.3 ØKONOMERS UDDANNELSE FORDELT PÅ KØN. PROCENT LODRET NELSE ANDEL MÆND OG KVINDER, OPDELT PÅ UDDAN- FORDELT PÅ UDDANNELSE MÆND KVINDER I ALT PROCENT LODRET PROCENT VANDRET CAND.MERC., CAND.NEGOT MV HD HA MARKEDSØKONOM AKADEMIØKONOM MBA, MPA STATSAUT. REV., PH.D. MM I ALT ANTAL 1333 KILDE: CA-SURVEY APRIL-JUNI

13 Fælles eller hver for sig: Medlemskab af faglig forening Selve eksistensen af foreninger som CA og områdets faglige foreninger modbeviser på den ene side myten om, at disse grupper ikke lader sig organisere, men på den anden side må det fremhæves, at organisationsgraden i faglig forening for disse økonomer er markant lavere end for stort set samtlige andre lønmodtagergrupper. Forsikringsgraden i CA for erhvervsøkonomer med HA, HD eller CM ligger på ca. 60%, mens den for akademi- og markedsøkonomer ligger omkring 33%. Den samlede forsikringsgrad for erhvervsøkonomer ligger dog på 80%, på niveau med det øvrige arbejdsmarked, hvor forsikringsgraden er 79%, hvilket betyder, at CA forsikrer langt størstedelen af denne gruppe. Der er ikke grund til at tro, at den gene-relle forsikringsgrad for akademi- og markedsøkonomer skulle ligge væsentligt under det generelle niveau for lønmodtagere, så når CA forsikrer 33% af denne gruppe, må størstedelen antages at være forsikret i andre a- kasser. Er de forsikrede økonomer så organiseret i en faglig forening? Det fremgår af tabel 3.4 om de er, og hvilken forening, de evt. er medlemmer af. Generelt kan man sige om svarene, at andelen af uorganiserede er 46%, hvorfor organisationsgraden i faglig forening blandt forsikrede økonomer er 54%, hvilket positivt set er lidt mere end halvdelen, men negativt set er det en særdeles lav faglig organisationsgrad for lønmodtagere, der er medlemmer af en a-kasse, en af Danmarks laveste. Selv på funktionærområdet er det almindeligt, at over 80% af dem, der er medlem af en a-kasse, også er medlemmer af en faglig forening. TABEL 3.4 ØKONOMERS MEDLEMSKAB ELLER IKKE-MEDLEMSKAB AF FAGLIG FORENING, FORDELT PÅ KØN. PROCENT LODRET FAGLIG FORENING MÆND KVINDER I ALT PROCENT VANDRET A. IKKE MEDLEM AF NOGEN FAGLIG FORENING B. MEDLEM AF FAGLIG FORENING MEDLEM AF CIVILØKONOMERNE FORENINGEN AF MARKEDS- OG AKADEMIØKONOMER DJØF FINANSFORBUNDET HL FSR OG FRR HK I ALT ANTAL KILDE: CA-SURVEY APRIL-JUNI Der er knap økonomer (personer med uddannelse som HA, CM eller HD), og CA s medlemstal er Omkring af disse er HA, CM eller HD. Forsikringsgraden er herefter ca. 60%. Antallet af økonomer er opgjort ud fra DS Uddannelsesregister i Agersnap, F., T. Agersnap & P. Vejrup-Hansen (2000): 80. Jf. endvidere Vejrup-Hansen (2000). Medlemstallet i CA fordelt på uddannelsesmæssig baggrund kan findes på CA s hjemmeside 13

14 Organisationsgraden blev testet multivariat op imod køn, alder og uddannelse, og her viste det sig, at kun alder har en signifikant forklarende effekt, idet organisationsgraden er højst for de yngste (30 år og derunder) og for de ældste (over 50 år), idet den for begge disse to grupper ligger på 61-2%. De lavest organiserede i faglig forening er de årige, her er organisationsgraden 48%. Hvilken faglig forening er økonomerne da medlemmer af? Den største gruppe (40%) er medlemmer af CØ, og denne gruppe udgør klart den største enkeltgruppe (bortset naturligvis fra de uorganiserede). Blandt øvrige synlige grupper er FAM (8%) og (DJØF 3%), mens en række helt små andele af økonomerne fordeler sig på (i faldende orden) Finansforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, de to revisorforeninger FSR og FRR samt HK (0,3% er medlemmer i HK). Det kan bemærkes, at mænd og kvinder er lige gode (eller dårlige, efter temperament) til at organisere sig i faglig forening. Beskæftigelse - Er det alt eller intet Endelig ses der kort på overordnet beskæftigelsesmæssig status for gruppen, jf. tabel % af gruppen, langt den overvejende del, arbejder på fuld tid og 4% på deltid, 5% er ledige, og 2% på orlov. Det, der især er værd at bemærke her er den uhyre lave andel, der arbejder på deltid, kun 4%. Kvinderne har forventeligt en større andel på deltid end mændene: For mænd er deltid reelt fraværende som mulighed blandt økonomer. TABEL 3.5 ØKONOMERNES BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE STATUS, FORDELT PÅ KØN. PROCENT LODRET BESKÆFTIGELSESMÆSSIG ANDEL MÆND OG KVINDER, OPDELT PÅ BESKÆFTIGELSESMÆSSIG STATUS STATUS MÆND KVINDER ALLE PROCENT VANDRET I ARBEJDE PÅ FULD TID I ARBEJDE PÅ DELTID LEDIG PÅ ORLOV I JOBTRÆNING, PÅ EFTERLØN OG UNDER UDDANNELSE I ALT ANTAL KILDE: CA-SURVEY APRIL-JUNI 2000 Økonomernes deltidsfrekvens beregnet som i officiel statistik er på 5%, 1% for mænd og 9% for kvinder. Til sammenligning er deltidsfrekvensen blandt beskæftigede i Danmark 14%, 11% blandt mænd og 18% blandt kvinder (STO 1999: 48). Både mænd og kvinder, men især mænd blandt økonomer, ligger således markant under befolkningens niveau, når der gælder deltid. Man kan udtrykke det på den måde, at selv om befolkningens deltids Antallet af uddannede akademi- og markedsøkonomer er ca (5.000 akademiøkonomer og markedsøkonomer), hvoraf de er forsikret i CA. CA s forsikringsgrad af denne gruppe bliver hermed 33%. 4 Vejrup-Hansen 2000 og STO 1999: 55.

15 mønstre kan genfindes blandt økonomer, så er det i svækket form, og det synes mere bestemmende for de kvindelige økonomers beskæftigelsesgrad, at de er økonomer, end at de er kvinder. Dette mere end antyder, at arbejdet som økonom er alt eller intet eller - for at udtrykke det på en anden måde - det kunne antyde, at det er meget vanskeligt for økonomer at få deltidsbeskæftigelse. Man kunne måske tænke sig, at næsten ingen økonomer ønsker deltid, men dette er vanskeligt at tro, da så mange af økonomerne er i den alder, hvor man typisk har små børn (jf. mere herom i afsnit 5 om økono-mernes reelle arbejdstider). Om økonomerne selv oplever fraværet af deltid som et problem kan dog ikke siges ud fra denne undersøgelse, men den ultralave deltidsfrekvens vil - må man antage - i mange situationer gøre det vanskeligt at anmode om at komme på deltid. Beskæftigelsesstatus er også signifikant sammenhængende med uddannelse og med alder. Cand. merc.ere og HD ere har de største andele i fuldtidsbeskæftigelse, mens AM erne både har lidt flere på deltid og i ledighed (6% i hver af de to sidstnævnte grupper). Når det gælder alder er fuldtidsandelen størst blandt de årige, mens deltidsandelen er størst blandt de årige, og andelen på orlov størst blandt de årige. Måske en sammenhæng med, hvornår man får børn (31-35 år), og hvornår disse børn kræver forældrenes deltid (36-40 år). Selv i den sidstnævnte gruppe er deltidsandelen dog ingenlunde høj, blot højere end blandt de øvrige aldersgrupper (8%) Deltidsfrekvensen beregnes som andelen af deltidsbeskæftigede i procent af alle beskæftigede.

16 4. Økonom dot.com Økonomer i små eller store virksomheder En af de for tiden fremherskende myter om beskæftigelsen i den ny økonomi, den såkaldte dot.com-sektor, er, at de beskæftigede springer fra de store, traditionelle virksomheder i den gamle økonomi og ind i små, vidensintensive virksomheder, som de mere eller mindre selv har skabt. I hvert fald er det opfattelsen, at økonomerne ikke arbejder i den traditionelle fremstillingssektor, men snarere inden for reklame og marketing, inden for IT eller inden for finanssektoren. Den sidste sektor er dog præget af store virksomheder, mens dette ikke gælder for de to førstnævnte sektorer, hvor der både er store og små virksomheder. Generelt er der dog nok en tendens til, at personer med høj uddannelse har lettere ved at finde beskæftigelse i store end i små virksomheder, hvorfor det indledningsvis kan være af interesse at se på størrelsen af de virksomheder, hvor økonomerne er beskæftiget. Fordelingen af økonomarbejdspladserne efter størrelse fremgår af tabel 4.1. Spørgsmålet omhandler antal ansatte i hele den juridiske virksomhed eller koncern, økonomerne er ansat i. TABEL 4.1 ØKONOMERNE FORDLT PÅ STØRRELSE AF VIRKSOMHED/KONCERN. PROCENT LODRET 2000 VIRKSOMHEDENS STØRRELSE ALLE 1-10 ANSATTE ANSATTE ANSATTE ANSATTE ANSATTE ANSATTE ANSATTE ANSATTE I ALT 101 ANTAL 1234 PERCENTILER: 25: 50,00 50: 200,00 75: 1200,00 NOTE: SPØRGSMÅLET OM ANTAL ANSATTE I DEN VIRKSOMHED, HVOR MAN SELV ER ANSAT, ER FORMULERET SÅDAN, AT DER IKKE SPØRGES TIL DEN FYSISKE ARBEJDSPLADS, MEN TIL ANTAL ANSATTE I HELE DEN JURIDISKE VIRKSOMHED ELLER KONCERN INDEN FOR DANMARKS GRÆNSER. KILDE: CA-SURVEY APRIL-JUNI 2000 SAMT SÅ 1999, S

17 Det fremgår af tabel 4.1, at økonomerne gennemgående arbejder i temmelig store virksomheder. En fjerdedel af alle (26%) arbejder i virksomheder med mere end ansatte, og - i den modsatte ende - arbejder en anden fjerdel (også 26%) i virksomheder med 50 ansatte og derunder. Medianstørrelsen er 200 ansatte. Økonomerne arbejder således gennemgående ikke i små virksomheder, idet kun 16% arbejder i virksomheder med 25 ansatte eller derunder. Til sammenligning viste en undersøgelse blandt alle privatansatte i 1994, at 36% af alle privatansatte herhjemme er ansat i en virksomhed eller koncern med 25 ansatte eller derunder. Jo mindre koncern, des mindre bliver således økonomforekomsten. Der er signifikant sammenhæng mellem uddannelse og virksom-heds-størrelse, idet cand. merc. ere især er beskæftiget i de store virksomheder, mens HA ere og AM ere synes især at være beskæftiget i virksomheder med 25 ansatte og derunder. Fremstilling eller marketing? - Ny eller gammel økonomi? Økonomistuderende på handelshøjskoler, universiteter og handelsskoler har generelt en stor forkærlighed for reklame, afsætning og marketing. Det er jo et tankevækkende spørgsmål, om denne forkærlighed primært skyldes en realistisk forventning fra de studerendes side om, at de vil komme til at arbejde inden for denne branche, når de er blevet færdiguddannet, eller om den skyldes, at reklamer simpelt hen fylder meget især i unge menneskers liv, altså at unge bare ser mange reklamer. Denne forkærlighed for reklamer er der ikke noget nyt ved. Nyt er det derimod med den store rolle, som IT-sektoren er komme til at spille, og her er spørgsmålet, om IT-sektorens betydelige efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft har betydet, at økonomerne er overrepræsenteret i denne branche. Økonomerne har angivet deres branchetilhør, og besvarelserne, der kan belyse de ovennævnte spørgsmål, fremgår af tabel 4.2. Det fremgår af tabellen, at økonomerne er godt med i den ny økonomi, idet 18% (hver femte eller sjette økonom) arbejder inden for IT- og telesektoren. Dette betyder dog ingenlunde, at den gamle økonomi hermed er kørt ud på sidelinjen, idet den klart største andel af økonomerne, mere end hver femte (22%) arbejder inden for industri eller fremstillingsvirksomhed. Dette må nok betegnes som et temmelig uventet resultat: Økonomerne arbejder stadig i høj grad inden for de traditionelle sektorer. Finanssektoren er også rimeligt vel repræsenteret (10%), og Handel, shipping m.m. er det samme (sammenlagt 19%). Derimod er der ikke overvældende mange, der arbejder inden for reklame, marketing og medier, faktisk kun 7%, ikke stort flere end inden for revision eller undervisning og rådgivning: Disse områder eksisterer da som økonombeskæftigelse, men heller ikke i den helt store stil (6%) Scheuer (1996): 105. Det er ikke muligt at sammenligne direkte med DS her, fordi DS opgør antal ansatte på virksomheden, dvs. den fysiske arbejdsplads, ikke i hele den samlede koncern, jf. fx. Statistiske Efterretninger: Generel erhvervsstatistik, nr. 2000:4, 23. februar 2000, side 24.

18 TABEL 4.2 ØKONOMER FORDELT PÅ BRANCHE OG KØN. PROCENT LODRET ANDEL MÆND OG KVINDER, OPDELT PÅ BRANCHE BRANCHE MÆND KVINDER ALLE PROCENT VANDRET INDUSTRI/FREMSTILLINGSVIRKSOMHED HANDEL, SHIPPING M.M IT OG TELE FINANS, BANK, FORSIKRING, REALKREDIT REKLAME, MARKETING OG MEDIER UNDERVISNING OG RÅDGIVNING REVISION OFFENTLIG ADMINISTRATION INTERESSE- OG BRANCHEORGANISATIONER BYGGE OG ANLÆG HOTEL OG RESTAURANT SUNDHEDSVÆSENET ANDET I ALT ANTAL KILDE: CA-SURVEY APRIL-JUNI 2000 Der er en vis forskel på kønnene her, selv om den overordnede fordeling for de to køn ikke er så voldsomt forskellig som man måske kunne have ventet: Der er samme andel mænd og kvinder inden for IT og Tele, inden for Handel, shipping m.m. og inden for Industri/Fremstilling. Der er to brancher, hvor kønsforskellene er markante, og det er reklame, marketing og medier, der åbenbart i nogen grad er et kvindeområde, mens finans, bank, forsikring og realkredit mere synes at være et mandeområde, når det specielt gælder økonomer. Der er også visse aldersforskelle, idet IT-branchen som forventet har en lidt større andel af aldersgruppen på 30 år og derunder (21%), mens der især inden for finanssektoren er en noget større andel økonomer, der er fyldt 40 (15%, ikke vist i tabellen). Endelig har uddannelse også en vis indflydelse på branche: AM ere synes især beskæftiget inden for handel og reklame, HD erne er især repræsenteret inden for finans og fremstilling, og CM erne især inden for undervisning/rådgivning, revision, reklame og IT. Sammenfatning Økonomer arbejder gennemgående i store virksomheder, så forestillingen om det meget store antal økonomer i små dot.com-virksomheder holder (endnu) ikke stik. Til gengæld var myten om IT- og finanssektorerne som vigtige brancher for økonomer sande, mens det nok mere kom som en overraskelse, at fremstillingsvirksomhederne har så meget økonombeskæftigelse, som tilfældet er. 18

19 5. Økonomers arbejde En økonoms beskæftigelse ses undertiden beskrevet som bestående af kundeansvaret for fem virksomheder, dertil otte igangværende projekter, planlægning af to kurser samt intern oplæring. Kort og godt er der fuld fart på og ikke meget tid til at se sig tilbage og overveje, om man gjorde det rigtige. Længe før resultaterne af virksomhedens sidste reklamekampagne viser sig, er man i fuldt sving med tre ny projekter. Arkivering og efterbehandling er nok ikke økonomernes stærkeste side. Så vidt myterne. Ansat som hvad? Der findes ikke noget komplet statsautoriseret stillingsnomenklatur for økonomer (eller for andre grupper, for den sags skyld). Da mange økonomer desuden befinder sig i orkanens øje i den ny økonomi, er det ikke så sært, at betegnelserne for de stillinger, økonomer ansættes i, er konstant skiftende og præget af betydelig dynamik. CA har i forbindelse med undersøgelsen opstillet en liste på i alt 87 stillingsbeteg-nelser, som efter CA s erfaring er hyppigt anvendte (jf. spørgeskemaet i Bilag 2, Boks B). Som man kan se, blander traditionelle stillingsbetegnelser som regnskabschef, salgsdirektør og bogholder sig med de lidt nyere som managementkonsulent, IT-chef og web-designer. Det er ret vanskeligt at skabe orden i det virvar af stillinger, der optræder, idet ingen enkelt stillingsbetegnelse omfatter mere end 5% af alle betegnelserne. I tabel 5.1 er vist de 26 stillingsbetegnelser, der var de hyppigst forekommende. Som man kan se er de hyppigst forekommende stillinger som controller, direktør, marketingkoordinator, produktchef, projektleder, regnskabschef, revisor og økonomichef. Der er ganske mange lederjob, men der er også job inden for regnskab, IT og marketing. 19

20 TABEL 5.1 DE 26 MEST ANVENDTE STILLINGSBETEGNELSER FOR ØKONOMER. PROCENT LODRET STILLING ALLE REVISOR 5 CONTROLLER 4 PRODUKTCHEF 4 PROJEKTLEDER 4 DIREKTØR 4 ØKONOMICHEF 4 REGNSKABSCHEF 4 MARKETINGKOORDINATOR 4 IT-KONSULENT 3 KONSULENT 3 MARKETINGCHEF 3 AFDELINGSLEDER 3 SALGSCHEF 2 SALGSKONSULENT 2 UNDERVISER 2 KEY ACCOUNT MANAGER 2 IT-CHEF 2 SALGSASSISTENT 2 ANALYTIKER 2 ØKONOM 2 ADMINISTRATIONSCHEF 1 REGNSKABSMEDARBEJDER 1 EKSPORTCHEF 1 MARKEDSCHEF 1 PERSONALEKONSULENT 1 ØKONOMIDIREKTØR 1 ANDRE ANGIVELSER 32 I ALT 99 ANTAL 1234 KILDE: CA-SURVEY APRIL-JUNI 2000 Hensigten med at spørge om stilling var dog også at muliggøre en analyse af økonomernes karriere, dvs. hvorvidt de stiger i graderne, når de skifter stilling (jf. analysen i afsnit 6 nedenfor). Af denne grund er alle stillingerne klassificeret efter Danmarks Statistiks danske udgave (DISCO) af ILO s internationale stillingsklassifikation ISCO. Denne klassifikation er naturligvis ikke udviklet specielt med det formål at bedømme karriereforløb for økonomer, men da den giver en god generel rangordning af de stillingskategorier, vi opererer med også i det danske samfund, kan den anvendes som en grov indikator (hvordan stillingerne er grupperet fremgår af Bilag 2). DISCO er opbygget som en meget detaljeret klassifikation af stillinger, men her er det for overskuelighedens skyld valgt kun at 20 7 Danmarks Statistik (1996)

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik 2017

Djøf Privats lønstatistik 2017 Djøf Privats lønstatistik 2017 01.11.2017 Lønstigning på 2,9 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 2,9 pct. fra september 2016 til september 2017. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik 2016

Djøf Privats lønstatistik 2016 Djøf Privats lønstatistik 2016 01.11.2016 Lønstigning på 4,2 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 4,2 pct. fra september 2015 til september 2016. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,3 pct.

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,3 pct. Djøf Privats lønstatistik 2014 31.10.2014 Lønstigning på 3,3 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,3 pct. fra september 2013 til september 2014. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,1 pct.

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,1 pct. Djøf Privats lønstatistik 2015 6.11.2015 Lønstigning på 3,1 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,1 pct. fra september 2014 til september 2015. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE

AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE Ved du, hvad du vil? side 3 Myter og fordomme side 4 Det første job side 5 Økonom.dot.com side 6 Men hvad laver de så? side 7 Udlandet trækker

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere