GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed"

Transkript

1 Grænseforeningen fremsætter forslag til at bevare dansk som komplet og samfunds- bærende sprog GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed

2 Indhold Grænseforeningens formål: Det er Grænsefor enin gens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision: Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier: Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig. Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5 Postboks København K Tlf.: Formand Finn Slumstrup Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen Foreningskonsulent Claus Jørgen Jensen Tlf Bladet GRÆNSEN Udgives af Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø Redaktør Ole Adrian Annoncer Anne Mette Holstein Tlf Udgivelse Udkommer 6 gange årligt Oplag: Næste udgivelse: 20. august Deadline for annoncer og indlæg til næste nummer: 21. juli Tryk Jørn Thomsen A/S, Kolding Layout prik Forsidefoto Forsiden på GRÆNSEN i 2008 er fotografier af fotografen Marianne Grøndahl fra hendes bog Det Danske Folkestyre. Christiansborg Grænseforeningen foreslår Dansk skal sikres som komplet og samfundsbærende sprog. Det danske sprog er under pres. Derfor fremsætter Grænseforeningen nu forslag om at udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, starter med et højskoleophold, hvor de indføres i dansk sprog og kultur. Side 4 Uddannelsespolitiske ordførere Et sympatisk forslag. Side 10 Kronik Avisen kom ikke ud, hvis ikke vi havde folk fra Polen, Tjekkiet eller Estland. Ventetiden i byggefagene ville være utålelige, hvis vi kun havde danske håndværkere. I hotel- og restaurationsbranchen skulle vi selv rede senge og hente vores mad, vi kunne vente længe på en taxa og en bybus, mens slagterierne nok ville flytte deres produktion til udlandet. Kronik om den nødvendige indvandring af samfundsforskeren Hans Kornø-Rasmussen. Side 14 Læs også Anmeldelse En mangfoldighed af kulturer er blevet danske uden at opgive sig selv. Finn Slumstrup anmelder Bent Østergaards store bog om Indvandrerne i Danmarks historie Side 26 Side 13 Højskolernes formand: Et unikt sted til kulturmødet Side 20 Tys, tysk - tysk... Side 23 Der er intet alternativ til engelsk Bertel Haarder Et godt forslag Side 9

3 Leder Modersmål og identitet Af Finn Slumstrup, formand En af de grundopfattelser, der har holdt sig levende fra salig H.P.Hanssens tid til i dag, er bevidstheden om, at kampen for den danske sag i grænselandet skal være hævet over partipolitik. Det er i fineste samklang med denne opfattelse, når Grænseforeningen i værdigrundlaget definerer sig som en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig, og samtidig fastslår, at foreningen er uafhængig af naturligvis er vores forening politisk partipolitiske interesser. Men at vi ikke på mindste måde er bundet til noget politisk parti, er ikke det samme som at foreningen ikke arbejder politisk. Jeg ved udmærket, at der er medlemmer, som ikke kan lide tanken om, at Grænseforeningen overhovedet har noget med politik at gøre. Men dertil er kun at svare, at naturligvis er vores forening politisk. Det tvinger vores formålsparagraf os ganske enkelt til! At arbejde for at støtte danskheden i grænselandet og at kæmpe for at bevare og styrke dansk sprog og kultur, er klare politiske målsætninger, som vi med stolthed bruger tid og energi på. Men vi gør det uden at have særlige favoritter blandt de politiske partier. Som man vil kunne læse på de følgende sider, har vi med vor generalsekretær som primus motor udarbejdet konkrete tanker om, hvordan man kunne inddrage de frie skoler, specielt folkehøjskolerne, i kampen for sproget. Noget sådant kan Grænseforeningen kun gøre ved at drøfte idéerne med hele det politiske spektrum samt naturligvis de frie skolers folk. Som det fremgår, har det også været den måde, det er foregået på i de seneste måneder. Mange diskussioner har belært mig om, at det skal siges igen og igen, at en kamp for det danske sprog ikke betyder, at vi tror danskerne kan trives i den noksom omtalte globale landsby blot ved at mestre dansk. Så jeg gentager gerne, at kodeordet hedder parallelsproglighed, hvilket vil sige at dansk skal styrkes, men at det ikke skal ske på bekostning af, at engelsk og andre relevante fremmedsprog nedprioriteres. Jeg skrev udtrykkeligt andre relevante fremmedsprog. For en anden misforståelse er jo, at blot vi kan noget engelsk ved siden af modersmålet, er alt i orden. Men nej, det er ikke tilstrækkeligt. I en meget læseværdig ny rapport med titlen En nyttig udfordring, foreslår en gruppe intellektuelle som EU kommissionen har bedt om at undersøge hvordan en mangfoldighed af sprog kan bidrage til at knytte Europa tættere sammen at vi alle skal vænne os til at mestre tre sprog: Foruden et identitetsbærende sprog (mit modersmål) og det sprog, vi benytter os af i internationale sammenhænge (typisk engelsk), bør vi hver især vælge et personligt adoptivsprog og vel at mærke blive så fortrolige med dette sprog, at det ikke føles som et fremmedsprog. Det er værd at bemærke, at samtidig med de 11 intellektuelle i gruppen argumenterer for en ambitiøs satsning på øget flersproglighed i Europa, understreger gruppen også det første sprogs helt afgørende betydning. Modersmålet er identitetsbærende. Derfor er kampen for dansk sprog og kultur så vigtig. Foto: Scanpix GRÆNSEN sætter fokus på sproget Vi har siden 1960 erne født for få børn! Vi nærmer os et tidspunkt, hvor for mange er for gamle til at arbejde, og der er for få unge til at tage over. De kommende år må vi imødese ca. en kvart million udlændinge, der kommer til landet for at hjælpe os med at opretholde vores velfærdsstat. En sådan indvandring udfordrer endnu engang dansk sprog og kultur. Grænseforeningen melder ud, at det er vigtigt, at dansk bevares som komplet og samfundsbærende sprog. I dette nummer af GRÆNSEN lanceres et konkret forslag om, at udlændinge skal på højskole for at lære dansk og for at blive indført i dansk kultur og mentalitet. el Grænsen nr. 3 juni

4 Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, tidligere højskolelærer på Rønshoved Højskole og forstander på Højskolen Østersøen: På Højskolen Østersøen er tyske læger på ugers højskoleophold. Efterfølgende kan de uden problemer få ansættelse på danske sygehuse, fordi de nu taler udmærket dansk og samtidig har lært om dansk tone og omgangsform. I Danmark taler vi dansk! En moderne dannelsesopgave Af Knud-Erik Therkelsen Foto Scanpix Vi er for få danskere, og dem der er, bliver ældre. For at opretholde vores velfærdssamfund vil der i løbet af de kommende 10 år ankomme en kvart million udlændinge til det danske arbejdsmarked. Samtidig vil flere udlændinge komme til danske uddannelsesinstitutioner for at studere. Udviklingen er allerede i gang, som beskrevet i Hans Kornø- Rasmussens kronik side 14 Grænseforeningen mener, at det danske samfund i lyset af denne spændende udvikling må melde ud, at i Danmark skal dansk forblive det samfundsbærende sprog. Giver vi køb på sproget, vil udviklingen betyde, at engelsk bliver magt- og elitesprog, mens dansk reduceres til familie- og intimsprog. Grænseforeningen opfordrer derfor Folketinget til hurtigst muligt at intensivere formidlingen af dansk sprog og kultur ved at skabe muligheder for at udlændinge på rekordtid kan lære dansk og samtidig bliver indført i dansk kultur. Grænseforeningen ser denne opgave som en moderne dannelsesopgave for den danske folkehøjskole Det danske sprog er under pres. Derfor fremsætter Grænseforeningen nu forslag om at udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, starter med et højskoleophold, hvor de indføres i dansk sprog og kultur. Grænseforeningen foreslår: Dansk skal sikres som komplet og samfundsbærende sprog I kølvandet på globaliseringen er danskerne i stigende grad optaget af det danske sprogs fremtid. Dansk Sprognævn har åbnet en ny hjemmeside på adressen Danmarks Radio indfører sprogpolitik for at sikre, at der tales korrekt dansk, aviser og tidsskrifter bugner med artikler om emnet. Siden årtusindskiftet har Folketinget nedsat hele tre arbejdsgrupper, som har beskæftiget sig med spørgsmålet, om vi skal have en 4 Grænsen nr. 3 juni 2008

5 Noget af det mest ærkedanske vi har, er den danske sangskat. I mødet med et andet sprog og en anden kultur bliver det på en helt ny og spændende måde legitimt at bruge højskolesangbogen i vores bestræbelse på at fortælle udlændinge, hvem vi er. dansk sprogpolitik. To af arbejdsgrupperne afleverede en rapport, nemlig Sprog på spil i 2003 og Sprog til tiden, som blev offentliggjort i april Finn Slumstrup lovede i sin leder i sidste nummer af Grænsen, at Grænseforeningen vil blande sig i næste fase af kampen for at bevare og styrke det danske sprog. Det gør Grænseforeningen så med dette nummer ved at stille et helt konkret forslag til debat. Forslaget skal løse op for følgende gordiske knude: Hvordan kan vi give vores eget sprog og dermed kultur øget opmærksomhed, uden samtidig at blokere for vores evne til at være i dialog med resten af verden? På den ene side kræver internationaliseringen og den åbne verden, at vi bliver dygtigere til engelsk, der uden tvivl vil blive det globale arbejdssprog. På den anden side er alle enige om, at de nationale sprog og mindretalssprogene ikke må forsvinde. I Danmark har vi et videnskabsministerium, som stræber mod den globaliserede og engelsksprogede verden, mens kulturministeriet tænker på, hvad der sker med vores kulturarv. Dansk med stolthed I EU har vi mistet stoltheden ved at tale dansk. I følge EU s kommissær for flersprogethed, Leonard Orban, er Danmark det land, som benytter EU s tolkesystem mindst, bortset fra Malta. Politikere og embedsmænd fra Sverige bruger seks gange mere tolkning i Bruxelles end danskerne. I februar 2008 udtalte Leonard Orban i en pressemeddelelse til den danske offentlighed: Jeg kommer fra et medlemsland, hvor man er glad for at kunne bruge sit modersmål i EU-sammenhæng. Og den samme glæde ser jeg i stort set alle andre lande. Så jeg undrer mig, når jeg ser den danske adfærd. Jeg tolker den, som at man, ved at anvende engelsk i stedet for sit eget modersmål, ønsker at signalere en højere grad af åbenhed over for andre. Men jeg tvivler stærkt på, at det fører til den ønskede åbenhed. Der er virkelig grund til at overveje, hvad vi som sprog- og kulturfællesskab vil i en situation, hvor alle sagkyndige er enige om, at vores velfærdssamfund kun kan opretholdes ved i stigende grad at benytte udenlandsk arbejdskraft i erhvervsvirksomheder, sundhedssektor, uddannelsessystem m.v. Det er på tide at tage konkrete initiativer, så debatten ikke kommer til at handle om ren signalpolitik. Dertil er sagen alt for vigtig. Højskolen som porten til Danmark I Danmark har vi et fuldstændigt upåagtet redskab til formidling af sprog og kultur, nemlig folkehøjskolerne, hvis særkende først og fremmest er kostskolefællesskabet. Når Grænsen nr. 3 juni

6 Mange højskoler er som Engelsholm Højskole kulturelle og traditionsrige perler placeret rundt om i det danske landskab og oplagte steder at indføre udlændinge i dansk sprog og kultur. Når voksne og motiverede mennesker bor, spiser og lærer sammen i 3-4 måneder, kan der skabes et meget effektivt læringsmiljø, fordi læring her ikke isoleres til klasseværelset i et afmålt antal timer men kan foregå næsten døgnet rundt også uden for klasseværelset. voksne og motiverede mennesker bor, spiser og lærer sammen i 3-4 måneder, kan der skabes et meget effektivt læringsmiljø, fordi læring her ikke isoleres til klasseværelset i et I EU har vi mistet stoltheden ved at tale dansk. I følge EU s kommissær for flersprogethed, Leonard Orban, er Danmark det land, som benytter EU s tolkesystem mindst afmålt antal timer men kan foregå næsten døgnet rundt også uden for klasseværelset. Et realistisk tankeeksperiment: En dansk og en italiensk højskoleelev har boet sammen på en højskole med dansk og italiensk sprog og kultur som hovedfag. De har gjort sig til hinandens projekt, fordi de var bevidste om at have brug for hinanden. Italieneren vil gerne studere et år på Copenhagen Business School, men aner intet om Danmark og da slet ikke om sproget. Han skal finde et sted at bo, han skal kunne købe ind, kende til danske spisevaner, samfundsforhold osv. osv. Danskeren er i præcis samme situation i forhold til sin drøm om at studere på universitetet i Milano. De bliver, på trods af deres forskellighed, gode venner og de hjælper derfor hinanden. Udveksler netværk. Danskeren inviterer på familiebesøg. Hjælper med at finde en bolig. De diskuterer kønsroller, madkultur, politik, religion de fortæller vittigheder, de drikker øl sammen og fester. Efter tre måneder kan de ikke bare tale det fremmede sprog nogenlunde, men de har også lært at begå sig. Højskolen Østersøen i Åbenrå praktiserer det allerede. Erfaringen her er, at når man bringer et nogenlunde lige antal højskoleelever fra to og kun to sprogområder sammen med ønsket om at lære hinandens sprog og kultur, så når man meget langt. På Højskolen Østersøen er fokus på dansk og tysk, og principielt tales der ikke engelsk. Her lærer de to grupper sprog på rekordtid med 15 timers sprogundervisning pr. uge i hhv. dansk og tysk suppleret med dialog, dialog og atter dialog i spisesal, foredragssal, ved kaffebordet og i alt øvrigt samvær på skolen. Samtidig lærer de om hinandens omgangsformer, humor, tabuer, historie, samfundsforhold osv. osv. Halvdelen af skolens lærere har tysk som modersmål og halvdelen har dansk som modersmål med deraf følgende stadig gensidig inspiration blandt både elever og lærere. En anden og nok så interessant erfaring med denne form for højskole, er, at danske 6 Grænsen nr. 3 juni 2008

7 elever i det tætte møde og den stadige dialog med mærkværdige udenlandske elever bliver sig deres danske sprog og kultur bevidst, også fordi de hele tiden bliver spurgt. Og det samme gælder i øvrigt de udenlandske elever, som i deres møde med dybt mærkværdige danskere bliver sig deres eget sprog og kultur bevidst. Begge grupper lærer på en helt ny måde at værdsætte deres eget sproglige og kulturelle udgangspunkt i mødet med de andre. Men det er vigtigt, at mødet hele tiden finder sted mellem kun to sprog: dansk og et andet sprog På Højskolen Østersøen er tyske læger på ugers højskoleophold. Efterfølgende kan de uden problemer få ansættelse på danske sygehuse, fordi de nu taler udmærket dansk og samtidig har lært om dansk tone og omgangsform. På samme måde kan de danske unge, som er på højskole med de tyske læger, med deres nyerhvervede tyskkundskaber fungere som medarbejdere i den østrigske turistbranche. Den konkrete og veldokumenterede erfaring fra Højskolen Østersøen bør udbygges til at omfatte langt flere sprog, i første omgang europæiske sprog som fransk, spansk, russisk og italiensk og naturligvis engelsk. På længere sigt kan man overveje oversøiske sprog som kinesisk og japansk. Ideen om at gøre højskolen til et konkret sted for sprogmøder understøtter løsningen af ovennævnte gordiske knude: Ved effektivt at stimulere læring af et fremmedsprog og dertil hørende kultur fremmes samtidig bevidsthed og viden om eget sprog og egen kultur. Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer Grænseforeningen fremsætter forslaget, fordi det er en af foreningens opgaver at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Men i en nutidig kontekst kan det kun ske med en åben danskhed. Derfor hedder det i Grænseforeningens værdigrundlag: Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Udlændinge, der kommer til Danmark, skal lære danske særkender at kende f.eks. fællessangen. Noget af det mest ærkedanske vi har, er den danske sangskat. I mødet med et andet sprog og en anden kultur bliver det på en helt ny og spændende måde legitimt at bruge højskolesangbogen i vores bestræbelse på at fortælle udlændinge, hvem vi er. Ved at lære fra os bliver vi klogere både på os selv og på de andre, og dermed bedre rustede til at leve vores liv i en verden, hvor kulturer rykker tættere på hinanden og evnen til at håndtere kulturmødet dermed bliver vigtigere. Opfordring til Folketinget Grænseforeningen opfordrer Folketinget til hurtigst muligt at nedsætte et udvalg, som analyserer Grænseforeningens forslag med henblik på at stille en udviklingspulje på f.eks. 30 mio. kr. over fem år til rådighed for højskoler, som ønsker at gå ind i opgaven. De pågældende skoler skal fortsat være højskoler inden for højskolelovens rammer, det vil sige prøve- og eksamensfrie kostskoler for voksne, men de skal som noget nyt være indstillede på at ændre deres formålsparagraf, sammensætte en ny lærerstab og udvise engagement i forhold til opgaven. I udvalgets kommissorium bør indgå overvejelser om 1) Hvordan der kan udvikles tætte relationer mellem højskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, som i disse år lægger deres undervisningssprog om fra dansk til engelsk for at kunne optage flest mulige udenlandske studerende. Det sidste er der intet forkert i, men de videregående uddannelser bør opfordre deres udenlandske studerende til at lægge vejen forbi en højskole, som forberedelse til studierne i Danmark. 2) Hvordan erhvervslivet sideløbende med at engelsk indføres som virksomhedssprog påtager sig ansvaret med at sikre dansk sprog og kultur ved at sørge for at udlændinge, de ansætter, indføres i dansk sprog og kultur. Grænseforeningen ser det som en moderne dannelsesopgave at folkehøjskolen og erhvervslivet samarbejder om opgaven. DANSK SOM HOVEDSPROGET I DANMARK Vi kan ikke klare os med ét sprog i Danmark, men dansk er hovedsproget i Danmark. Det er der en række argumenter for: Det realpolitiske argument Langt de fleste taler og skriver dansk og kan ikke lade være med det. Dansk kan ikke afskaffes. Det semantisk-kulturelle argument Det danske sprog afspejler og udtrykker en dansk erfaringsverden. Det mentale argument Dansk sprog er en integreret del af de fleste danskeres bevidsthedsliv og dermed mest operativt, også i mange former for kunst og videnskab. Det globale argument Dansk sprog er et bidrag til den sproglige mangfoldighed i verden. Kommer vi alle med samme sprog og samme kulturelle ballast, har vi ikke meget at tilføre hver for sig. Fra Sprogudvalgets redegørelse: Sprog til tiden, april Højskolen i europæisk perspektiv Mon ikke der også er et europæisk perspektiv i denne tankegang? Ved læsning af Leonard Orbans forslag En nyttig udfordring, hvor han som kommissær for flersproglighed i EU foreslår, at alle europæere adopterer et fremmedsprog ud over engelsk, skinner det tydeligt igennem, at vores bekymring for det danske sprogs fremtid deles af tilsvarende bekymring i alle øvrige euro- Grænsen nr. 3 juni

8 Højskolerne er et upåagtet redskab til formidling af sprog og kultur. Mange højskoler har siden murens fald i 1989 oparbejdet en værdigfuld ekspertise i kulturmøde, som bør udnyttes til at indføre de mange udlændinge i dansk sprog og kultur. Vi anser sproglig og kulturel mangfoldighed som en ubestridelig værdi i sig selv og anerkender, at vi kun kan forsvare vort eget ved at respektere og møde andres sprog og kulturer i øjenhøjde. Det er en moderne dannelsesopgave. Højskolen et fremragende redskab til at løse opgaven. pæiske lande, hvor det også er uden for diskussion, at engelsk bliver det fælles arbejdssprog. Endelig kunne højskolerne få fornyet goodwill fra det politiske system, fordi skoleformen hermed på en helt indlysende måde bringer sine særlige pædagogiske muligheder i kostskolen i tæt forbindelse med samfundets interesse for at udvide unge danskeres sproglige horisont fra kun engelsk til at omfatte mindst et yderligere fremmedsprog. Kostskolens mulighed for at formidle sprog og kultur, og samtidig bevidsthed om egen kulturel baggrund som skitseret her, kunne blive et hele afgørende raison d etre for den fremtidige højskole. Ligegyldighed er den største fare Altså: Grænseforeningen lægger op til nytænkning og konkret handling i forhold til det pres på dansk sprog og kultur, som globaliseringen skaber. Foreningen vil på baggrund af de erfaringer og den viden, vi har fra vores historie, med dette forslag demonstrere, hvad vores slogan for en åben danskhed betyder. Ligegyldighed er den største fare, og vi ønsker derfor konkret handling i bestræbelsen på at styrke og bevare vores eget sprog som komplet og samfundsbærende. Vi anser sproglig og kulturel mangfoldighed som en ubestridelig værdi i sig selv og anerkender, at vi kun kan forsvare vort eget ved at respektere og møde andres sprog og kulturer i øjenhøjde. Det er en moderne dannelsesopgave. Højskolen et fremragende redskab til at løse opgaven. 8 Grænsen nr. 3 juni 2008

9 UNDERVISNINGSMINISTER BERTEL HAARDER Højskoleophold en god ballast for udlændinge Foto Scanpix Undervisningsminister Bertel Haarder ser Grænseforeningens forslag som frugtbart. Undervisningsminister Bertel Haarder er blevet forelagt Grænseforeningens forslag om at inddrage højskolerne i bestræbelserne på at bevare dansk som komplet og samfundsbærende sprog. I et svar til Grænseforeningen forholder Bertel Haarder sig til højskoledelen. Han går i første omgang ikke ind i den sprogpolitiske del Jeg er helt enig i, at højskolerne har en ganske særlig mulighed og tradition for at formidle dansk kultur og sprog. Et højskoleophold kan derfor være en god ballast for udlændinge, der ønsker at studere eller arbejde i Danmark, skriver Bertel Haarder i et svar til generelsekretær Knud-Erik Therkelsen. Jeres forslag betyder, at en række højskoler skal fokusere på kulturmødet mellem danske elever og elever fra et bestemt andet land. Det er en god ide, som højskoler, der finder forslaget interessant, kan benytte sig af, udtaler Bertel Haarder og gør klart, at højskolelovgivningen allerede rummer mulighed for at højskoler, der er interesserede, kan gå i gang. Bertel Haarder er forbeholden overfor Grænseforeningens forslag om at nedsætte et udvalg, der bl.a. skal finde økonomiske midler til at realisere idéen. Han er dog heller ikke afvisende. Jeg er ikke umiddelbart overbevidst om, at der skulle være behov for et udvalgsarbejde eller flere penge til højskolerne, skriver han til Therkelsen. I din henvendelse ligger en opfordring til Folketinget om at nedsætte et udvalg, som skal se nærmere på Grænseforeningens forslag og at finde midler, som kan stilles til rådighed for de højskoler, der ønsker at gå ind i opgaven. Da der ikke er lovgivningsmæssige begrænsninger for forslaget ( ) er jeg ikke umiddelbart overbevist om, at der skulle være behov for et udvalgsarbejde eller flere penge til højskolerne, konkluderer Bertel Haarder. Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen: Jeg hæfter mig ved, at ministeren skriver, at han ikke umiddelbart er overbevist, om at der skulle være brug for udvalgsarbejde og penge til idéen. Det tager jeg som et signal om, at Det er en god ide, som højskoler, der finder forslaget interessant, kan benytte sig af Bertel Haarder er modtagelig for argumenter. Og dem vil vi komme med, er Knud-Erik Therkelsens kommentar til Bertel Haarders svar, som blev modtaget fem minutter i deadline på dette nummer af GRÆNSEN. el Grænsen nr. 3 juni

10 POLITIKERNE Et sympatisk forslag Grænseforeningen har i længere tid arbejdet på at få sat det danske sprog på dagsordenen. Det danske sprog bliver presset fra flere forskellige sider, og det er vigtigt at sikre dansk som et komplet og samfundsbærende sprog. Det er baggrunden for, at Grænseforeningen nu spiller ud med et forslag om, at udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, skal starte med et højskoleophold, hvor de indføres i dansk sprog og kultur. Grænseforeningens forslag er beskrevet på side 4 GRÆNSEN har spurgt en række politiske ordførere, hvad de mener om forslaget. Af Ole Adrian Sørensen Jeg synes, at det er et spændende forslag, siger Christine Antorini (A). Der er tale om en international højskole, som bruger det bedste fra højskolen: nemlig at give plads til personlig og almen udvikling i fællesskab med andre her med udgangspunkt i kulturmødet. Der sker utrolig meget, når mennesker fra forskellige lande mødes og deler erfaringer, vaner, sprog, historie og kultur. Det er mødet, der gør hele forskellen, og her har højskolen en lang tradition for at skabe mødestedet. Det særlige ved forslaget fra Grænseforeningen om den internationale højskole er, at det bygger på et klart formål om at to sprog/kulturer er hele omdrejningspunktet i det, der kaldes almendannende sprogundervisning på baggrund af erfaringer med Højskolen Østersøen, der har haft dansk/tyske forløb, og hvor sprogundervisning er en væsentlig del af opholdet. Christine Antorini ser for sig et antal højskoleforløb med forskellige to-kultur-møder som eksempelvis dansk-arabisk, dansk-kinesisk, dansk-fransk: Selvfølgelig også dansk-tysk, som er en utrolig vigtig men undervurderet relation for at forstå det danske. Danskhed kan ikke forstås uden at kende til tysk filosofi, kultur, historie, musik og sprog. Den tænkning kan vi sagtens udvide til andre kulturmøder. Det vil både være attraktivt for den enkelte højskoledeltager og det kunne være meget attraktivt for virksomheder, institutioner, uddannelsessteder mv. at kombinere et længerevarende ophold i Danmark eller modsat i det pågældende udland med et intensivt sprog- og kulturforløb Christine Antorini mener, at noget af det vanskeligste for udlændinge i Danmark og for danskere i udlandet er at forstå de uformelle spilleregler omgangstone, humor og mødeformer: Samtidig er en god sprogforståelse afgørende for at kunne etablere netværk og relationer i et andet land. Hvad enten det er på arbejdspladsen eller i hverdagslivet. Idéen om den internationale højskole kan netop give denne kombination, men det forudsætter også en aktiv indsats for at sammensætte hold, der er omring 50/50 i forhold til de to lande/sprog Antorini slutter med en løftet pegefinger: Jeg har ét forbehold. Det er afgørende, at vi får afklaret at den internationale højskole ikke bliver en pengemaskine for at få udlændinge til Danmark og dermed sikre en økonomi til højskolen. Formålet skal ikke være økonomitænkning men kulturmødet og sprogundervisningen. Desværre har markedsgørelsen af de danske uddannelser betydet, at vi har set meget kedelige sager både på højskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor uddannelsen har været mere interesseret i at få penge for eleverne frem for at etablere spændende, internationale læringsforløb Globaliseret tankegang Også Lise von Seelen (S) ser positivt på Grænseforeningens udspil: Det er en rigtig god idé at gennemføre tosproglige højskoleforløb. Forløb, der i sin planlægning sprogligt fokuserer på, at elevgruppen har to sprog at kommunikere på, vil uden tvivl betyde, at eleverne opnår kompetencer, som vil være på et højere niveau, end hvis elevsammensætningen rummer mange forskellige sprog, hvor fællessproget så i praksis ofte vil være engelsk. Forløb som forslået af Grænseforeningen vil have relevans såvel for studerende som for folk, der kommer til Danmark for at arbejde. Jeg opfatter idéen som nutidig og sympatisk og i fin samklang med en globaliseret tankegang. Forløbene for de danske deltagere kan betyde en øget sikkerhed i opfattelsen af den danske kultur, samt muligheden for specifikt at opnå dybere indsigt i en anden kultur med tilhørende sproglige kompetencer. Studerende der vælger at komme til Danmark for at studere, eller folk der kommer til Danmark for at arbejde, vil uden tvivl have en stor interesse for at tilegne sig det danske sprog. Studenterlivet rummer jo heldigvis 10 Grænsen nr. 3 juni 2008

11 meget andet end studierne. Det vil være attraktivt, at de studerende fik tilbud om sprogtilegnelse på en effektiv måde i en ramme som også bidrager med indblik i den danske kultur. I forbindelse med at skulle virke på en dansk arbejdsplads, vil det oftest være nødvendigt at lære dansk for at kunne varetage arbejdsopgaven. Det vil i tilrettelægningen af det praktiske være naturligt, at arbejdsgivere også har interesse for og en økonomisk rolle at spille ved gennemførelse af forløb på en højskole. Lise von Seelen pointerer, at et sprogforløb på en højskole skal være frivilligt: Jeg forestiller mig ikke, at det skal være et krav, at studerende skal gennemgå et sprogforløb på en højskole som adgangsbillet til et studie på en kompetencegivende uddannelsesinstitution eller at arbejdstagere skal tvinges på højskole før start på en arbejdsplads. På samme måde forestiller jeg mig heller ikke, at danske studerende på vej ud i verden, skal tvinges til at gennemgå forløb på en højskole. Tvang vil for mig at se ikke flugte med højskoletankegangen. Så udvikling af forløb, der på indholdssiden lever op til høje mål, for såvel sprogligt tilegnelse som kulturelt indsigt og forståelse, vil være en rigtig god idé. Modersmålsundervisning mangler På bordet foran mig ligger Grænseforeningens forslag. Det er et flot forslag om sprogog kulturformidling og -udveksling skræddersyet til en højskole, mener Marianne Jelved (B). Jeg tror, at der vil være både offentlige og private virksomheder, der vil tilbyde nye medarbejdere fra andre lande og deres familier et højskoleophold, hvor deres sprog er i spil, fordi andre elever de danske gerne vil lære russisk, italiensk eller et andet sprog og lære den kultur, sproget er en del af, at kende. Et sådant højskoleophold vil også være attraktivt for unge fra andre lande, hvis de skal til Danmark for måske at skulle følge et uddannelsesforløb. Og det ville være et spændende tilbud til danske unge, der vil øge deres sprogkompetencer ud over deres modersmål og engelsk. Marianne Jelved ser for sig et sprudlende mangfoldigt kulturelt højskoletilbud i europæisk tilsnit: Der bør være udviklingsmuligheder for højskolerne, og det bør være muligt for højskolerne at bidrage til internationaliseringen af uddannelserne. Forslaget giver mulighed for at styrke det danske sprog og for at styrke danske højskoleelevers muligheder for at tilegne sig andre europæiske sprog. Hele tanken, om udveksling af sprog og kendskab til hinandens kulturer, er god. Den kunne godt afprøves. Højskolerne er desuden et gedigent stykke kultur i sig selv, som vi som samfund nok skulle have råd til ikke bare i kroner, men også i tid. Vi bør opfordre vores unge til at bruge tid på deres dannelse til borgere her i Danmark og til verdensborgere i det åbne globale samfund. Marianne Jelved pointerer, at noget af det bedste vi kan give børn og unge er en identitetsfølelse: Danmark og danskerne skal klare sig på en social, åben og kreativ måde i samarbejdet med mange forskellige kulturer rundt om i verden. Det har været en del af den danske kultur fra vikingetiden til EU-tiden. Noget af det bedste vi kan give vores børn og unge med ind i deres fremtid er en identitetsfølelse, der følger med modersmålet, sprogkompetencer og et åbent sind for det anderledes. Et veludviklet modersmål er i virkeligheden grundlaget for at lære flere sprog. Derfor burde Grænseforeningens højskoleprojekt også omfatte modersmålsundervisning for familier i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har sprogressourcer inden for vores egne grænser, der slet ikke bliver godt nok udviklet i dag. Jeg ønsker held og lykke til højskolerne med at gribe mulighederne og udvikle dem under overskriften: Identitet og sprogkompetencer, slutter Marianne Jelved. Dansk kan ikke være et krav Også Charlotte Dyremose (C) mener, at Grænseforeningens forslag er en rigtig god idé: Jeg tror, at et sådant højskoleophold vil være til gavn for både danskere og udlændinge. Og jeg tror, at det vil styrke Danmarks muligheder i en global verden både ved at gøre det lettere for danskere at begå sig på flere sprog og ved, at kvalificeret udenlandsk arbejdskraft får nogle grundlæggende færdigheder, således at de kan bruge det danske sprog i deres arbejde her i landet. Charlotte Dyremose mener ikke, at man generelt skal stille krav om danskkundskaber til udenlandsk arbejdskraft i Danmark: Jeg synes ikke, at vi fra politisk side skal stille krav om danskkundskaber for folk, der f.eks. i en periode arbejder for en dansk virksomhed. I nogle virksomheder er arbejdssproget engelsk, og så kan man jo sagtens klare sig uden at kunne dansk. Men selv om vi ikke stiller krav om danskkundskaber generelt, så vil det jo stadig være en fordel for medarbejdere i danske virksomheder, at de kan forstå og måske tale dansk. Krisehjælp til højskolen og sproget Søren Krarup (DF) betegner forslaget fra Grænseforeningen som en tiltalende tanke : Jeg har læst Grænseforeningens forslag med interesse og sympati, siger Søren Krarup. Idéen drejer sig dels om at styrke en folkehøjskole i krise, dels om at styrke et dansk Grænsen nr. 3 juni

12 sprog i krise og samtidig give unge danskere et kendskab til europæiske sprog som eksempelvis tysk, fransk, og spansk, som nu fortrænges fra den danske bevidsthed af det alt nedtromlende engelske og amerikanske. Jeg finder som sagt begge hensigter tiltalende. Jeg vil også godt være med til at realisere ideen. Men der er en enkelt betænkelighed, som jeg gerne vil have afklaret. Jeg er bange for, at denne idé kan være endnu en udvej for fremmede til at stjæle sig ind i Danmark på trods af udlændingelov og bestemmelser. Jeg vil derfor gerne have planen udspecificeret og analyseret, før jeg siger ja til den. Lad os nærmere se på, hvordan den tiltalende tanke føres ud i livet. Min nuværende holdning er derfor et betinget ja, slutter Søren Krarup Dansk Folkepartis Martin Henriksen betegner forslaget som sympatisk: Det er en god og sympatisk tanke, som dels kan sikre højskolerne og dels sikre, at indvandrere kan få en fornuftig indgangsvinkel til det danske samfund, det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Jeg har forstået, at forslaget ikke ligger helt fast, og vi skal naturligvis se et endeligt forslag, før vi kan træffe en beslutning. Der er enkelte elementer, som vi ikke kan støtte. Men grundtanken er sympatisk og har vores opbakning specielt at forslaget sigter på, at dansk i højere grad skal være det bærende undervisningssprog i uddannelsessektoren. De åbne grænser og den frie bevægelighed indenfor EU gør, at det i høj grad kan være nødvendigt og relevant at diskutere integrationspolitik også for europæere. Jeg kan dog frygte, at Grænseforeningens forslag vil være i strid med EU's regler om den frie bevægelighed. Højskolen som integrations-dynamo? Højskolerne har efter min opfattelse en enestående mulighed for at spille en meget konstruktiv rolle i integrationen og i udvikling og styrkelse af dansk sprog og kultur, udtaler Pernille Frahm (SF). Hele udgangspunktet for højskoleidéen var efter min opfattelse at sikre integration i den danske befolkning som en vigtig forudsætning for at opbygge det demokrati, vi kender i dag. At samle folk fra almuen, udstyre dem med viden om deres land og give dem værktøjer til at blive medspillere i opbygning og udbygning af demokrati og folkestyre, var en vigtig bedrift! Derfor ser jeg forslaget om at bruge højskolerne i dag til at give redskaber til at forholde sig aktivt til det næste store demokratiske spring: Globaliseringen med stigende grænseoverskridende udvekslinger af mennesker, kultur, sprog og vaner. Dansk sprog er under pres. Når markedet for dansk litteratur, danske lærebøger, dansk drama og musik skal konkurrere på et marked med bare fem millioner indbyggere med både fagbøger og skønlitteratur på alverdens sprog og med alverdens oprindelser, er det indlysende, at det bliver vanskeligt, hvis ikke der er en fælles forpligtelse også økonomisk for særligt at sikre dansk sprog og kultur. Men samtidigt er det indlysende, at et land og en kultur, der vil lukke sig om sig selv og danne ringborg mod resten af verden, er dømt til at forgå. Udviklingen i dansk kultur og sprog skal ske i forståelse med og respekt for de input, resten af verden har at byde på. Kun på den måde, vil vi selv kunne komme igennem med det, vi har at byde på. Og vi har meget at byde på! Vores verden forandrer sig med rivende hast, og vi kan ikke forudsige hvilke krav, der stilles til os om få år. Det betyder at de unge, vi uddanner i dag, bliver uddannet til en virkelighed, som måske allerede nu er ved at forsvinde. Den bedste ballast vi kan give dem, er et så bredt kendskab som muligt til deres eget land, men også til verden omkring dem. De vil formentlig i langt højere grad end vi, blive mødt med krav om sprog og kendskab til andre kulturer. Derfor er udveksling af studerende for mig at se en vigtig strategi især for et lille land. Vi skal opmuntre vores unge til at rejse ud og lære mere, og vi skal gøre en indsats for at få studerende fra resten af verden til at komme til Danmark. Og selvfølgelig skal vi udnytte udenlandske studerendes ophold her til at give dem mulighed for at stifte bekendtskab med vores kultur, sprog og historie i det omfang, det er muligt. Ikke som en betingelse for at studere her dertil er det danske sprog for hård en nød at knække, men som et tilbud! På den måde kan vi være med til at sætte Danmark på verdenskortet. Vi skal fæstne os i unges bevidsthed. På den måde får vi måske en dag glæde af netop deres evner! Hvis vi vil stille krav til unge studerende fra andre europæiske lande, når de skal studere i Danmark, skal vi selvklart være parate med tilbud, der er relevante og attraktive for unge mennesker. Forslaget her kunne være sådan et tilbud, slutter SF s kulturordfører. En politisk balancegang Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre blev ringet op af GRÆNSEN efter at have læst Grænseforeningens forslag. Forslaget er på fortrinlig vis med til at sætte fokus på en problemstilling, vi politisk bliver nødsaget til mere konkret at forholde sig til. Hvor meget engelsk kan vi klare, før vores danske sprog lider overlast? Det er et vigtigt spørgsmål. Jeg kender ikke selv svaret, men jeg er klar over, at det skal belyses, for at vi ikke om nogle år opdager, at vi var for sent ude, siger Anne-Mette Winther Christiansen. Ingen tvivl om, at ví kommer til at stille større krav til de udlændinge, der kommer til landet for at studere og arbejde, fortsætter hun. Det er genialt set, at højskolen skal inddrages. Alle os, der har gået på højskole, ved, at højskolen er som skabt til kulturmøde, fordi man i et forpligtende fællesskab er sammen om væsentlige emner 24 timer i døgnet. For Venstre vil det være kærkomment at se højskolen inddraget i en så vigtig samfundsopgave, fortsætter Winther Christiansen sin kommentar. Men hun har en betænkelighed: Jeg håber, at Grænseforeningen har taget højde for den politiske virkelighed, som den er i disse år. Forslaget rører jo afgørende ved Dansk Folkepartis mærkesager omkring udlændinge, og nok så mange gode forslag kan falde, hvis de ikke afstemmes med de grundvilkår, vi lovgiver under. Men for mig og Venstre er Grænseforeningens forslag på sin plads, og jeg er parat til at bakke det op, når det forhåbentligt snart sættes på den politiske dagsorden, slutter Anne-Mette Winther Christiansen. 12 Grænsen nr. 3 juni 2008

13 Kostskolen er et unikt sted for sprog- og kulturmøde Folkehøjskolerne har ikke været inddraget i udarbejdelsen af Grænseforeningens forslag, men deres formand, Helga Koldby, er bekendt med initiativet. GRÆNSEN bad om hendes umiddelbare reaktion. Af Erik Lindsø Min erfaring er, at det er vanskeligt for udlændinge at lære at begå sig i Danmark, men at de i kombinationen af at lære sproget og den særlige danske omgangsform, finder fodfæste. Jeg synes, det er god og rigtig fokusering som Grænseforeningen laver, for vi er som samfund nødt til at finde frem til, hvilke krav vi kan og skal stille til de mange udlændinge, som fremover vil blive vores kolleger og medborgere. Sådan lyder indgangsreplikken fra Helga Koldby Christiansen, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark og medforstander på Silkeborg Højskole, da hun bliver bedt om at kommentere Grænseforeningens forslag til at inddrage højskolerne i bestræbelserne på at sikre dansk som komplet og samfundsbærende sprog. Det er oplagt at gøre højskolen til centrum og læringsmiljø for dansk sprog og kultur, fortsætter Helga Koldby. For det første er sprog og kultur en del af højskolens arvesølv. For det andet har højskolen gennem de seneste 20 år udviklet en stor kompetence i formidling af sprog- og kulturmøder, som på afgørende vis kan komme på banen i forhold til Grænseforeningens forslag. Højskolen var med, da flygtninge i 1980 erne skulle lære sprog og integreres. Og siden murens fald i 1989 har langt de fleste højskoler haft internationale klasser, hvor det har været opgaven at skabe mellemfolkelig forståelse og demokratisk dannelse på tværs af grænser, sprog og kultur. Hvad er det højskolen helt specifikt kan? Højskolen har kostskolen som læringsmiljø. Det finder du ikke andre steder. Det er unikt, hvad der sker, når man skal lære, bo og spise under samme tag 24 timer i døgnet gennem 3-4 måneder. Specielt når vi snakker kulturmøde og sprogindlæring, er kostskolelivet en gevinst, for hvad du lærer om sprog og kultur i timerne, skal du konkret bruge og praktisere, når der efter undervisningen skal spises, vaskes op, gøres rent, hygges og festes. Hvilke erfaringer har du selv gjort dig? På Silkeborg Højskole har i en europaklasse. Min erfaring er, at det er vanskeligt for udlændinge at lære at begå sig i Danmark, men at de i kombinationen af at lære sproget og den særlige danske omgangsform finder fodfæste. Hvad mener du med den særlige danske omgangsform? Det er først om fremmest vores antiautoritære indstilling, der volder problemer. I andre lande er autoriteter langt mere fremherskende. I Danmark siger en læge ikke længere De til patienten eller omvendt. Ligesom læreren ofte er i øjenhøjde med eleverne. To ting som er uhørt i andre lande. Det er noget særligt dansk, som er rundet af vores kultur og vores tradition for folkelighed og demokratisk dannelse. Hvad har du erfaret sker, hvis udlændinge ikke lærer omgangsformen? At man misforstår, hvad vi mener. I Danmark er fordi vi er i øjenhøjde et ord et ord. Udlændinge med mere autoritetstro tager ikke noget for gældende, før det er nedfældet som regler eller sagt af en forstander. Et nej, der blot siges, kan altid afprøves. Udlændinge accepterer ikke nødvendigvis, at fællesskabet kan træffe en afgørelse. Hvad ser du som den største udfordring for højskolen med Grænseforeningens forslag? At højskolen med forslaget, hvis det får politisk opbakning, placeres på den politiske dagsorden med en fremadrettet og væsentlig samfundsopgave, svarer Helga Koldby, der samtidig understeger, at det bliver væsentligt Specielt når vi snakker kulturmøde og sprogindlæring, er kostskolelivet en gevinst, for hvad du lærer om sprog og kultur i timerne, skal du konkret bruge og praktisere, når der efter undervisningen skal spises, vaskes op, gøres rent, hygges og festes. med en dialog om de mere højskoletekniske forhold i forslaget. Hun tænker specielt på kravet om, at der på én skole kun kan modtages elever fra ét andet sprogområde ud over dansk. Her finder højskolernes formand det vigtigt, at Grænseforeningens forslag er åben overfor en lang række højskolers oparbejdede erfaringer. Helga Koldby havde ved deadline endnu ikke haft lejlighed til at præsentere Grænseforeningens forslag for sin bestyrelse. Grænsen nr. 3 juni

14 KRONIK Hans Kornø-Rasmussen er cand. polit. og ph.d. i International Økonomi. I en årrække lektor ved CBS, Handelshøjskolen i København. Medarbejder ved forskellige aviser og magasiner. Forfatter til en række bøger om Danmark og indvandringen. Vi kan ikke holde samfundets hjul i gang uden hjælp udefra. På Samsø Konservesfabrik ansatte de 18 lettiske kvinder og mænd til at hjælpe med at lave græskarsennep af græskar importeret fra Letland! 14 Grænsen nr. 3 juni 2008

15 Den danske stamme skrumper vi har brug for hjælp udefra Danskerne er ikke en nation, de er en stamme; det er styrken i deres fællesskab og grunden til, at de stoler urokkeligt på hinanden, er et ofte brugt citat af Sir James Mellon, tidligere britisk ambassadør i Danmark. Danmark har altid været et lukket reservat for en lille stamme af folk, der ligner hinanden men det kan ikke blive ved med at gå. Vi har nemlig glemt at reproducere os selv. Vi har i 40 år født for få børn. Vi bliver færre etniske danskere og vi bliver ældre. Vi må derfor indstille os på de næste 10 år at importere op imod udlændinge, hvis vi ønsker velfærdsstaten holdt i omdrejninger og nogen til at passe os, når vi bliver gamle. Det er konklusionen, man sidder tilbage med efter at have læst samfundsforskeren Hans Kornø-Rasmussens seneste bog Den danske stamme en befolkningshistorie. Fremsynede politikere har for længst indset, at fremtidens Danmark bliver flerkulturelt. Bertel Haarder skrev i en omtale af Kornø-Rasmussens bog: Den danske sang vil ikke længere være en ung blond pige. Dertil bliver der for mange sorthårede. Det er der også noget godt ved. Vi må se at få det bedste ud af det. Vi kan ikke lave om på det. GRÆNSEN bringer som kronik et uddrag af bogens kapitel 7 Af Hans Kornø-Rasmussen Foto Scanpix Grænsen nr. 3 juni

16 de kommer fra hele verden til Danmark. Som studerende er de største grupper, i nævnte rækkefølge, fra Kina, USA og Indien. Som specialister kommer flertallet fra Indien, USA og Kina. Au pairpersoner stammer i langt overvejende grad fra Filippinerne, og det store flertal af praktikanter er fra Ukraine. De lave fødselstal Den 5. februar 2007 blev det skåret ud i pap, hvilke radikale demogra fiske forandringer, Danmark befinder sig midt i. Danmarks Statistik offentliggjorde stilfærdigt følgende pressemeddelelse:»der er blevet flere midaldrende og færre unge i Danmark set over de seneste ti år. Den 1. januar 2007 var der personer på år, hvilket er en stigning på 38 pct. i forhold til for ti år siden. I aldersgruppen år var der personer, hvilket er et fald på 19 pct. siden Det skyldes, at de små årgange fra midten af 1980 erne nu er i 20 erne«. Med andre ord var antallet af midaldrende, der inden for de kommende år går på pension, steget med 38 procent på kun ti år. Samtidig er de unge, der skal afløse dem, faldet med en femtedel over den samme forholdsvis korte periode. En rigtig kedelig cocktail. Det var måske o.k., hvis ikke lige det var fordi, næsten alle danskere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, allerede er i beskæftigelse. Der er i 2007 stort set ikke flere reserver, der kan hentes ud på arbejdsmarkedet. De eneste større grupper skal findes blandt indvan drerne fra ikke-vestlige lande, først og fremmest blandt dem der kom i 1980 erne og 1990 erne. Problemet er blot, at mange af dem allerede er i arbejde. I 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for de 25- til 64- årige indvandrere fra ikke-vestlige lande på 47 procent, og for efterkommer ne fra ikkevestlige lande var den på 67 procent. For danskere i samme aldersgruppe er beskæftigelsesprocenten på Dertil kommer, at mange af de resterende er meget vanskelige at integrere på arbejds markedet, da flertallet, som tidligere nævnt, enten kom som flygtninge eller for at blive sammenført med deres familie. Når nu et så stærkt stigende antal mennesker, som Danmarks Statistik viser, står foran deres pensionisttilværelse, og stort set alle er i arbejde, ja så er der i princippet to mulige udveje for at øge arbejdsudbuddet. Den første er, at de unge og de midaldrende må bestille noget mere, og den anden er, at der kommer nye indvandrere til landet. I fremtiden bliver det de to grupper, der skal konkurrere om at få gamle Danmark til at fungere. Bedstes første sygedag Danmark må nødvendigvis tiltrække arbejdskraft udefra, hvis samfundet skal hænge sammen. Det sker nu også i vid udstrækning. I 2006 blev der meddelt opholdstilladelse til mere end personer, næsten alle sammen studerende og mennesker der vil arbejde i Danmark. I 2006 kom knap af disse personer fra Norden og de andre EU-lande. Det nye er, at der i dag også kommer mange fra de østeuro pæiske lande, der 1. maj 2004 blev medlem af EU. I begyndelsen af 2006 blev overgangsordningerne med de nye medlemslande gjort lempeligere, og i 2006 og første halvår af 2007 kom således næsten polakker og lidt mere end fra Litauen for at arbejde i Danmark. 1. maj 2009 bliver de sidste overgangsordninger fjernet, og indvandringen af arbejdskraft fra Østeuropa er derefter fri, ligesom den er for alle andre EU-borgere. Men de kommer fra hele verden til Danmark. Som studerende er de største grupper, i nævnte rækkefølge, fra Kina, USA og Indien. Som specialister kommer flertallet fra Indien, USA og Kina. Au pair-personer stammer i langt overvejende grad fra Filippinerne, og det store flertal af praktikanter er fra Ukraine. Til diskussionen om, hvorvidt den høje indvandring i dag risikerer at bringe Danmark i de samme problemer, som dem, der kom i køl vandet på den lignende arbejdskraftindvandring i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne, kan man sige: Indtil videre har det ikke været tilfældet, dels fordi alle nye indvandrere er i arbejde, og dels fordi en større andel rejser tilbage igen. Om det også vil gælde, hvis konjunkturerne vender, både i Danmark og i de lande hvorfra indvandrerne kommer, kan ingen svare sikkert på. Men der er en meget afgørende forskel på dagens indvandring i forhold til den, der fandt sted i de brølende 1960 ere, hvor Danmark også manglede arbejdskraft, og importerede folk fra Tyrkiet, Jugosla vien og Pakistan: Dengang stod de store 68-generationer foran deres lysende karriere, herunder de mange 68-kvinder der ville ud på arbejdsmarkedet. I dag er det modsatte tilfældet. I fremtidens Dan mark vil den danske arbejdsstyrke falde hvert eneste år, og kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Så i virkeligheden bør vi nok være bekymrede over, at indvandrerne i så stort omfang rejser hjem igen efter en oplevelse i det velstående Danmark. i virkeligheden bør vi nok være bekymrede over, at indvandrerne i så stort omfang rejser hjem igen efter en oplevelse i det velstående Danmark. 16 Grænsen nr. 3 juni 2008

17 Længe er Frk. Jensens Kogebog, frikadeller og rød grød med fløde blevet udfordret og beriget af etniske mad uden at dansk mad og kultur er blevet truet. Austin Leslie er fra New Orleans og har sin egen restaurant i København. Danmark er allerede dybt afhængig af arbejdskraft udefra. Inden for de områder, der kræver højt uddannet arbejdskraft, er det afgørende, at Danmark er i stand til at tiltrække den nødvendige viden, hvis ikke virksomhederne skal flytte deres produktion til andre lande, eller udenlandske virksomheder vil undlade at lægge deres produktion i Danmark. Helt grundlæggende er alternativet til et mere åbent arbejdsmarked med større ind- og udvandring, at virksomhederne rykker produktionen ud af landet. Men mange andre sektorer er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Avisen kom ikke ud, hvis ikke vi havde folk fra Polen, Tjekkiet eller Estland. Ventetiden i byggefagene ville være utålelig, hvis vi kun havde danske håndværkere. I hotel- og restaurationsbranchen skulle vi selv rede senge og hente vores mad, vi kunne vente længe på en taxa og en bybus, mens slagterierne nok ville flytte deres produktion til udlandet. Men problemerne med den manglende arbejdskraft vil tårne sig op, ikke mindst i den offentlige sektor. Her vil hver fjerde ansat gå på pension i de kommende ti år. En udvikling, der blot afspejler den kolossale op- problemerne med den manglende arbejdskraft vil tårne sig op, ikke mindst i den offentlige sektor. Her vil hver fjerde ansat gå på pension i de kommende ti år. Grænsen nr. 2 april

18 Københavns kommune måtte til Polen for at skaffe brolæggere. Polakkerne er her allerede i stort tal i byggebranchen. Andre nationaliteter vil følge efter de kommende år. 24 års-reglen denne, mildt sagt, ejendommeli ge regel i en globaliseret verden. bygning af velfærdssamfundet, der fandt sted dengang, de store efterkrigsgenerationer kom ud på arbejdsmarkedet op gen nem 1970 erne. Værst kommer det til at se ud i syge- og plejesektoren. Nu har de midtjyske hospitaler vist vejen og henter direkte deres læger i Indien, og vi får analyseret vore røntgenbilleder i udlandet. Har patienten ryggen mod muren, rejser han eller hun til lægen i udlandet. Billedet er krystalklart: Danmark vil i stigende grad blive afhængig af indvandrere. Alternativet er enten udflytning af produktion, eller at de unge skal bestille noget mere. Og mens de har travlt med at passe deres 1,8 børn, fremkommer et forslag som er alvorligt ment oprindeligt udarbejdet af Ældre Sagen og i skrivende stund foreløbig støttet af Det Konservative Folkeparti indførelsen af»bedstes første sygedag«. Tydeligere kan det ikke illustreres: De fortravlede børnefamilier skal arbejde fuld tid, mens de har»barns første sygedag«og»bedstes første sygedag«, hvor de skal have fri, enten hvis barnet bliver sygt, eller en af forældrene gør det. Hvor kommer mon i øvrigt bedste- og oldeforældrene ind i dette komplicerede velfærdspuslespil? Et væsentligt spørgsmål at få afkla ret, da netop gruppen af over 80-årige vil eksplodere i de kommende årtier. Ifølge 18 Grænsen nr. 3 juni 2008

19 I fremtiden vil ikke alle, der bor i Danmark holde med os, når vi spiller landskamp i Parken. Samtidig med at udlændinge med dansk statsborgerskab gør entre på danske landshold. Da vi for et par år siden spillede landskamp mod Iran fyldte herboende iranere det meste af en langside og heppede på Iran. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Dan marks samlede folketal stige med knap frem mod år Men i samme periode vil antallet af personer over 80 år vokse med ! Valget i 2007 Det kan i sandhed ikke undre, at det var otte unge Venstreløver, både folketingsmedlemmer og folketingskandidater, der den 31. juli 2007 krævede, at indvandrerlovgivningen blev liberaliseret, så flere frem mede kunne komme til landet. Umiddelbart blev initiativet diskret sat på plads af partiets ledelse. Men selvfølgelig måtte et sådant forslag komme fra de unge. Ikke kun fordi det er dem, der skal føre stammen videre. Det er også dem, der hænger på den, hvis ikke Danmark for står, at en vigtig grundpille i vores ambitiøse velfærdssamfund er, at vi i fremtiden bliver i stand til at trække nye medlemmer ind i fa milien. Nogle dage senere kom statsminister Anders Fogh Rasmussen tilbage fra sommerferie, hvor han åbenbart havde tænkt de samme tanker som partiets unge. På partiets sommergruppemøde tegnede statsministeren fremtiden med ordene:»vi bliver nødt til at åbne for, at flere udlændinge, som har de kvalifikationer, vi har brug for, kan komme til Danmark. Det koster både velstand og velfærd, hvis ikke vi i de kommende år kan skaffe tilstrækkelig arbejdskraft«. Et budskab han slog fast ved Folketingets åbning den 2. oktober:»for at sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd i Danmark er det nødvendigt at hente mere arbejdskraft til Danmark«, lød det fra højeste sted. Nogle få uger senere udskrev Anders Fogh Rasmussen valg til Folketinget, og efter tre ugers intens valgkamp viste det sig på valgdagen den 13. november, at VK-regeringen kunne fortsætte yderligere fire år med støtte fra Dansk Folkeparti. Men det solide flertal var skrumpet ind til det mindst mulige. 89 mandater fik de tre partier tilsammen, og for at opnå flertal måtte de tre partier hente hjælp fra et enkelt mandat på Færøerne. Valgkampen havde afsløret nogle mindre nuancer i indvandrerdebatten i forhold til de to foregående valg. Dels medførte den alvorlige mangel på arbejdskraft, at udlændingedebatten kom til at indtage en mere beskeden og realistisk plads i valgkampen i forhold til tidligere. Samtlige partier erkendte nødvendigheden af, at Danmark i stigende grad bør åbne for øget indvandring af arbejdskraft. Dels viste debatten om asylansøgere og deres børn i Danmark, at den danske udlændingepolitik på asylområdet vil bevæge sig over i en mere pragmatisk retning. I fremtiden vil Danmark sandsynligvis tilslutte sig den fælles europæiske asylpolitik, der i disse år er under udformning. Men valget viste også, at der er tale om beskedne ændringer i den danske udlændingepolitik. Allerede ved valgkampens start stod det klart, at partier, der ønsker magt og indflydelse i Danmark, betingel sesløst må støtte verdens strammeste regler for familiesammenførin ger. Først meddelte Det Radikale Venstre, at hverken 24 års-reglen eller reglen om stærkest tilknytning til Danmark, hvis mennesker skal leve sammen i landet, måtte stå i vejen for et regeringsskifte. Få timer efter tilsluttede Socialistisk Folkeparti sig samme budskab. I forvejen havde Ny Alliance sværget troskab til denne, mildt sagt, ejendommeli ge regel i en globaliseret verden. Hans Kornø-Rasmussen: Den danske stamme en befolkningshistorie, 184 sider, 199 kr. Politikens Forlag. Avisen kom ikke ud, hvis ikke vi havde folk fra Polen, Tjekkiet eller Estland. Ventetiden i byggefagene ville være utålelig, hvis vi kun havde danske håndværkere. I hotel- og restaurationsbranchen skulle vi selv rede senge og hente vores mad, vi kunne vente længe på en taxa og en bybus, mens slagterierne nok ville flytte deres produktion til udlandet. Grænsen nr. 3 juni

20 MINDRETALLETS OFFENTLIGE HEMMELIGHED TIL DEBAT Tys tys tysk De danske årsmøder i Sydslesvig havde i år sprog og kultur som tema. En spændende paneldiskussion på Flensborghus, det danske kulturhus i Flensborg, kredsede om samspillet mellem sprog og identitet, om mindretalsshoppere og om hvorvidt det tyske sprog er en nødvendighed eller en trussel. Kan det danske mindretal eksistere uden en særlig forelskelse i sit sprog og sin kultur? Er tysk sprog en trussel eller en nødvendighed og mulighed? Er der behov for en offensiv sprog- og kulturpolitik i mindretallet, der forpligter alle foreninger og institutioner? Er mindretallet i det 21. århundrede en dansk forpost eller en sydslesvigsk enklave? Af Ole Adrian Sørensen I en årrække har det været en tradition, at årsmødeweekenden i Sydslesvig lørdag formiddag på Flensborghus bød på et informationsmøde, hvor der blev orienteret om et emne relateret til Sydslesvig og det danske mindretal. Dette informationsmøde har heldigvis fået en ansigtsløftning og fremstod i år som et levende og åbent debatmøde. Der var lagt op til en paneldiskussion med emnet»sprog & Kultur Det danske mindretal i spændingen mellem sprog og identitet«. Fire af mindretallets mænd havde fået til opgave at servere et spændende oplæg for de omkring 80 mødedeltagere. Sydslesvigsk Forenings formand, Dieter Paul Küssner, direktør Anders Molt Ipsen fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig, leder af Nystadens Børne- og ungdomshus, Ronny Grünewald fra Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger samt historikeren Axel Johnsen havde hver især valgt deres udgangspunkt med afsæt i en række fokuspunkter: Samspillet mellem sprog og identitet kulturel identitet og/eller nationalt sindelag Ny vin på en gammel flaske Det sidste halve år har der i Flensborg Avis været en intens debat om det danske mindretals selvforståelse og mindretallets tilknytning til og afhængighed af Danmark. For Dieter Paul Küssner har debatten vist, at sprog og kultur er nøglebegreber, når der tales om mindretallets evne og vilje til at fastholde forbindelsen til Danmark. Han slog også fast, at bekendelsen til danskheden og dansk kultur er udgangspunktet for mindretallets liv. Ronny Grünewald har i sin dagligdag sprogproblematikken helt inde på livet. Han fortalte om sine erfaringer fra henholdsvis Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og De Danske Gymnastikforeninger. Han poin- 20 Grænsen nr. 3 juni 2008

21 terede, at man naturligvis forsøgte at lade dansk være det gennemgående sprog. Men i Sydslesvig oplever man de samme problemer som nord for grænsen, når det handler om problemer med at rekruttere frivillige ledere. Vores ledere bør kunne tale dansk, anførte han. Men vi skal vel ikke sige nej til en frivillig leder, fordi han eller hun kun taler tysk? Anders Molt Ipsen slog fast, at dansk sprog og kultur er det vi er her for. Det er den væsentligste opgave. Ellers giver det ingen mening at tale om et dansk mindretal, tilføjede han. Grundlaget i dag og i morgen er dansk sprog og kultur. Der så han det som afgørende, at alle i mindretallet mobiliserer en parathed til at anvende det danske sprog. Axel Johnsen indledte med at erklære, at man som mindretal ikke kan komme uden om en diskussion om sproget og kulturen. En mindretalsborger, som ikke gør en personlig indsats for at tilegne sig sproget og kulturen, mister forbindelsen eller opnår aldrig en forbindelse til baglandet altså Danmark. Det er en ældgammel diskussion men aktuelt en diskussion med en ny vinkel. Det nye er, at der er progressive folk i mindretallet, som hævder at sproget og kulturen ikke er det afgørende i tilværelsen som mindretal. At mindretallet skal være så rummeligt, at der også skal være plads til de borgere, der ikke føler sig forpligtet i forhold til sproget og kulturen. Axel Johnsen nævnte borgere, der shopper lidt i de forskellige attraktive danske tilbud uden at interessere sig for danske forhold. Shoppere i mindretallet er ikke et nyt fænomen men det er nyt, at disse shoppere accepteres i visse kredse i mindretallet. At nogle mener, at shopperne har samme ret til at være i mindretallet som dem, der bekender sig aktivt til mindretallet. Johnsen kom også ind på spørgsmålet om pengene statstilskuddet fra Danmark. Han spurgte om ikke man burde diskutere det rimelige i, at danske skatteydere skal betale for, at folk i det allernordligste Tyskland skal have lov til at shoppe dansk kultur? Skulderklap Med al respekt for de øvrige oplægsholdere var det Axel Johnsens bemærkninger, som blev den røde tråd i den efterfølgende levende debat. Det kan godt tænkes, at han har ret i, at shoppere i visse mindretalskredse bliver accepteret. Men det var bestemt ikke disse kredse det fremgik særdeles tydeligt af de fleste indspark fra salen der denne varme lørdag formiddag var repræsenteret på Flensborghus. Han høstede heller ingen nævneværdig popularitet ved sit spørgsmålstegn til statsstøtten. Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lise von Seelen opponerede mod, at statsstøtten var blevet en del af debatten og Anke Spoorendonk sluttede et længere indlæg med ordene: Vi ER pengene værd Axel Johnsen argumenterede på bedste vis og forsøgte at afværge de mange angreb. Han sluttede med at sige, at det havde været hans hensigt at provokere forsamlingen. Han gjorde også opmærksom på, at en forudsætning for at statsstøtten kører er, at der er nogen som beskæftiger sig med den. Og til sidst sagde han: Vi kommer ingen steder hvis vi kun klapper hinanden på skuldrene Diskussionerne fortsatte over frokosten efter mødet var slut og mange mente, at det havde været nyttigt, hvis man havde haft en eller to timer mere til at fortsætte debatten. Grænsen nr. 3 juni

22 UFFE ØSTERGÅRD 22 Grænsen nr. 3 juni 2008

23 Der er intet alternativ til engelsk! Grænseforeningens forslag er et godt instrument til at håndtere europæiseringen, mener historikeren Uffe Østergaard. Men engelsk har allerede vundet sprogkampen i EU. Af Ole Adrian Sørensen Foto Anne Mette Mikkelsen På en stille villavej på Frederiksberg ligger en gammel herskabsvilla. Vistnok engang domicil for en af fortidens direktører på en berømt dansk porcelænsfabrik. Nu huser den enorme villa en afdeling af CBS Copenhagen Business School, på dansk Handelshøjskolen. I villaen arbejder en gammel Tønderdreng. Han kender til det dansk-tyske grænseland men det er bestemt ikke kun derfor, at historikeren Uffe Østergård er professor på International Center for Business and Politics, som er navnet på den underafdeling af CBS, der har domicil i herskabsvillaen. Uffe Østergård er uddannet i historie fra Aarhus Universitet og Collège d Europe i Brügge. Uffe Østergård har undervist på Aarhus Universitet, ved Det europæiske Universitet i Firenze ( ), ved Harvard University ( ), ved Rutgers University (1990) og har holdt gæsteforelæsninger over det meste af verden. Han har i sin forskning bl.a. beskæftiget sig med historisk metode, med sammenlignende studier af nazisme og fascisme, med spørgsmål om nationalisme og national identitet, europæisk civilisation, europæisk integration og regionernes Europa. Uffe Østergård lægger vægt på at samtænke politisk og kulturel historie. Han har derved vist, Grænsen nr. 3 juni

24 hvilken afgørende rolle den kulturelle dimension spiller i Europas udvikling, aktuelt ikke mindst nu, hvor spørgsmålet om identitet synes at trænge sig stadig stærkere på i takt med, at forandringerne synes at foregå med større hast end tidligere. Han har i en årrække undervist på flere forskellige sprog, og det er derfor nærliggende, at spørge ind til hans holdning om at undervise på dansk contra engelsk på danske læreanstalter og universiteter. National bevidsthed på engelsk! Lad mig med det samme slå fast, at der i Danmark er nogle dumme systemer som gør, at det ikke bliver belønnet at skrive og offentliggøre sin forskning på dansk. Det betyder så, at der er en tendens til, at alt kommer til at foregå på engelsk. hvis al forskning foregår på engelsk, kan det blive et problem at få resultaterne ud på dansk. Man skal huske på, at det ikke blot handler om at oversætte fra engelsk til dansk. Der skal i høj grad omtænkes, inden der kan oversættes. Og hvis al forskning foregår på engelsk, kan det blive et problem at få resultaterne ud på dansk. Man skal huske på, at det ikke blot handler om at oversætte fra engelsk til dansk. Der skal i høj grad omtænkes, inden der kan oversættes. Engelsk er i sig selv ikke noget kvalitetsstempel. Realiteten er, at meget ville have bedre af at blive publiceret på dansk i stedet for at drukne i den stadig større strøm af engelsksprogede bøger og artikler. Uffe Østergård taler hurtigt. Måske lige så hurtigt, som han tænker. Han fortsætter: I øvrigt er det da underligt, at mange i Danmark betragter tosprogethed som noget negativt. Det er jammerligt. To sprog er godt og tre er naturligvis bedre Betyder globaliseringen, at vi i Danmark bliver mindre og mindre danskere og mere og mere europæere? Og betyder det noget for det danske sprog? Det er svært at svare på. Efter studier af de sidste 60 års europæiske integration er jeg kommet til det resultat, at såvel de nationale identifikationer som det fælleseuropæiske er vokset. Det ene er ikke vokset på bekostning af det andet. Vi holder stadig fast i det nationale, selv om vi er blevet mere føderale. Alle er på en eller anden sjov paradoksal måde blevet mere nationale i EU. Også i Danmark er vi blevet mere nationalt bevidste, mener Østergård... Og så tilføjer han med et smil: Men vi er delvist blevet det på engelsk. Intet alternativ Flere lærere på universiteter og højere læreanstalter har ytret utilfredshed med at skulle undervise på engelsk. Hvordan er din holdning til dette spørgsmål? Uffe Østergård besvarer spørgsmålet med et spørgsmål: Hvad er alternativet til engelsk? Vi skal jo have studerende udefra. Vi er tvunget til at undervise på engelsk. Her på CBS har vi stort set engelsk som arbejdssprog. Men vi har en regel, der siger, at hvis der kun er danskere til stede, tales der naturligvis dansk! Men at undervisningen foregår på engelsk er ikke nødvendigvis ideelt men der er som nævnt ikke noget alternativ. Går der ikke ofte nuancer tabt i undervisningen på grund af sprogproblemer? Man bliver bedre, når man øver sig! Undervisningen på engelsk fungerer præcis lige så godt, som hvis der blev undervist på dansk. Husk vi taler om velforberedte forelæsninger. Og næsten alle har som et led i deres uddannelse og undervisning været halve eller hele år i udlandet. Så i forhold til selve undervisningens kvalitet, er engelsk ikke noget problem. Hvordan tænker man i andre europæiske lande i forhold til undervisningssprog? Der tænkes i samme retning som her i Danmark. Men vi ligger pænt i front i europæiseringen. Især når man tænker på udveksling af lærere og studerende. Et godt instrument Du har haft lejlighed til at se Grænseforeningens såkaldte højskoleforslag om, at udlændinge fra europæiske lande, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, skal på højskole for at lære sprog og introduceres til dansk kultur. Hvad mener du om dette forslag? Det er en brandgod idé, svarer Uffe Østergård. Og jeg ser også en mulighed for en vinkel indadtil, hvis man åbnede op for at lukke de tosprogede nydanskere ind på højskolerne. Grænseforeningens forslag er på mange måder et fint bidrag til håndtering af europæiseringen. Det kan udvikle sig til at blive et særdeles godt instrument. Dog tror jeg, at man kan blive nødt til at give køb på forholdet omkring et eksamensbevis eller et certifikat af en slags. Man skal i højskolekredse ikke stå så benhårdt på, at der ikke kan følge noget sådant med. Du får ikke udlændinge til at komme på en dansk højskole, hvis ikke de efterfølgende kan få en form for eksamensbevis. Men det behøver ikke at ændre ved selve højskoleidéen, som bestemt er rigtig god, slutter Uffe Østergård. Engelsk er i sig selv ikke noget kvalitetsstempel. Realiteten er, at meget ville have bedre af at blive publiceret på dansk i stedet for at drukne i den stadig større strøm af engelsksprogede bøger og artikler. 24 Grænsen nr. 3 juni 2008

25 KALENDEREN Juli 1/7: Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, fejrer 60-års jubilæum 10/ og 23/7: Udrejsedage for sydslesvigske feriebørn på ophold i Danmark 24/ og 6/8: Hjemrejsedage for sydslesvigske feriebørn August 22/8: Forretningsudvalgsmøde i Grænseforeningen 23/8: Hovedstyrelsesmøde i Grænseforeningen September 1/9: A.P. Møller Skolen, det nye danske gymnasium i Slesvig, indvies 20/9: Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, afholder landsmøde i Husum 20/9: Sydslesvigske Feriebørns komitemøde 25-27/9: Femmandsudvalgets besigtigelsestur til Sydslesvig 27/9-4/10: Dansk kulturfremstød i Sydslesvig Oktober 1-2/10: Kursus om mindretal for efterskolelærere på Christianslyst 24/10: Forretningsudvalgsmøde i Grænseforeningen i Vingsted 25/10: Hovedstyrelsesmøde i Grænseforeningen i Vingsted 25-26/10: Sendemandsmøde, Grænseforeningens årsmøde, på Vingstedcentret November 2-4/11: Kursus på Christianslyst for gymnasielærere 8/11: Sydslesvigsk Forening, SSF, holder landsmøde i Husum 9-11/11: Møde i København mellem unge indvandrere og unge fra Sydslesvig Therkelsens hjørne Sproget et telt at sidde i Sproget skal man trække vejret i, gøre til sit eget, man skal bo i det. Det er en selv og alt hvad der er udenom. Med sproget kan man give hinanden noget, man kan sende signaler med det over store afstande, bygge samvær med det som et telt at sidde i. Sproget kan blive mindre og mindre uden man lægger mærke til det. Når det skrumper skrumper dine muligheder for at finde svar på virkeligheden, Du får mørke områder i dig, kældre hvor fanger råber om hjælp, hvor de sulter, skove hvor dystre, vilde væsener hærger, bitre, øde sletter i mørket. Sådan indleder Uffe Harder sit digt Tag ordet, tag sproget tilbage fra Benny Holst sagde i 1980 erne lidt af det samme med ordene: Din rygmarv visner, din rygmarv visner, din rygmarv visner, hvis du ikke danser med din bedstemor. Sproget er ikke kun kommunikation, men den ramme hvori vi tænker og begriber omverdenen. Eskimoerne havde tidligere ca. 20 ord for farven hvid. Solsjenitsyn sad i sin udlændighed og skrev alle gamle ord fra russisk ned, fordi ordene og deres betydning skulle huskes. Når sproget skrumper, skrumper virkeligheden. Din egen rygmarv visner. At lære andre sprog er at udvide sin virkelighed, så man med Uffe Harders ord kan sidde i telt med andre. Engelsk er uomgængeligt i en verden, der bliver mindre og mindre, og hvor vi skal finde løsninger på fælles udfordringer. Men løsningerne ligger i kreativiteten, og kreativiteten ligger i mangfoldigheden. Uden eskimoernes 20 forskellige ord for farven hvid, og uden Solsjenitsyns gamle russiske ord, og uden en underliggende levende global sproglig mangfoldighed, kan vi ikke finde fælles løsninger. Ligesom vores samfund gennem naturfredninger, kvoteordninger og beskyttelse af sjældne dyrearter gør en enorm indsats for at bevare den biologiske mangfoldighed, skal vi være mindst lige så bevidste om at bevare den sproglige mangfoldighed. Det danske sprog er en del af den mangfoldighed, ikke bedre, ikke ringere, men for os livsnødvendigt og fuldt ligeværdigt med alle de andre. Det skal vi som sprogfællesskab turde insistere på. Det har vi gjort i 150 år med meget stor succes. Dansk blev komplet og samfundsbærende. Det blev et godt telt at sidde i, selv om det ind imellem kan være lidt lummert. I de 150 år udviklede vi i vores telt adskillige såvel gode som dårlige ideer, som er begribelige og forståelige i vores sprog. De gode ideer må vi udvikle yderligere og stille til rådighed, ligesom vi må lytte til gode ideer i de andre telte og snakke om dem. Der er brug for mange forskellige telte. Og der er ikke mindst brug for trafik imellem dem. Det er den trafik mindretallene frem for nogen er så fremragende til. Og de unge, som rejser ud i verden og oplever og studerer og arbejder. Men fri os og vore efterkommere for alle at skulle sidde i et og samme telt! Hele Uffe Harders digt kan læses på Grænseforeningens hjemmeside. Foto Bardur Eklund Grænsen nr. 3 juni

26 Anmeldelse Indvandrerne i Danmarks historie Indvandrere har gennem århundreder været med til at forme landet. Historikeren Bent Østergaard har i et storværk skrevet historien om indvandrerne. Aktuelle diskussioner rundet af kultur- og religionsmøde afklares, når de ses i historiens lys, skriver Finn Slumstrup i sin anmeldelse. Af Finn Slumstrup For 25 år siden udsendte Bent Østergaard en nyttig bog om Indvandrernes Danmarkshistorie. I sommeren 2003 blev han af styregruppen for satsningsområdet Religion i det 21. århundrede ved Københavns Universitet opfordret til at lave en ny udgave af bogen. Primært for at få sat de aktuelle diskussioner om kultur- og religionsmøder i Danmark ind i en historisk sammenhæng, så opfattelsen af dagens situation kan afbalanceres af de mangeartede historiske erfaringer, som klart demonstrerer både de positive sider ved indvandring og de udfordringer, som indvandring eller rettere forholdet mellem flertalssamfund og indvandrergrupper indebærer. Dette citat er fra det forord satsningsområdets formandskab har forsynet bogen med, og det maskeres ikke, at efter formandskabets mening har Bent Østergaard løst opgaven på bedste vis. Jeg bringer disse citater, fordi man her får både hensigten med bogen og den synsvinkel, forfatteren har skrevet ud fra. Nemlig at indvandringen historisk set har rummet positive sider og udfordringer. Men man taler ikke om direkte negative sider ved indvandringen. Det er prisværdigt, at sagen lægges så åbent frem, og med det til en side har Bent Østergaard så genbrugt fra 1983-bogen, redigeret og i høj grad skrevet nyt. Resultatet er blevet Indvandrerne i Danmarks historie, et kilotungt værk på over 550 sider. Der er tale om et imponerende arbejde. Veldisponeret i 35 kapitler, skrevet med både overblik og et overdådigt opbud af detaljer. Sproget er roligt og sikkert fortællende, og takket være gedigen fondsstøtte er det blevet muligt at producere en smukt gennemillustreret udgivelse. Indvandring henover grænsen Dispositionen er lagt sådan, at der naturligvis er tale om en solid historisk gennemgang. Den er på over 300 sider. Men dertil kommer en grundig skildring af de sidste 25 års dramatiske udvikling, som gives omkring 175 sider. Endelig afsluttes bogen med oversigtskapitler om Nationalismeforskning, nationalitetsfølelse og danskhed samt Indvandrerne i dansk historieskrivning. Læsere af GRÆNSEN vil utvivlsomt være interesseret i, hvorledes forholdene omkring den dansk-tyske grænse er skildret. Her kan man slå op i kapitel 6 med titlen Frisere og tyskere i Sønderjylland. Men ud fra en anden betragtning kan man hævde, at den dansk-tyske grænse hele tiden er med, for det er jo næsten udelukkende hen over dén indvandringen indtil for ganske nylig er kommet. Ja, man kan anlægge synsvinklen, at det skarpe modsætningsforhold mellem dansk og tysk fra 1840 erne op i 1950 erne i den store sammenhæng er en parentes som spærrer for det fundamentale forhold, at der først Da en russisk damper i 1902 strandede ved Husby, var det et af danskernes første møder med Det Fjerne Østen. Den kinesiske besætning blev under opholdet i Danmark ekviperet i tøj, der hjalp dem bedre mod kulden. Foto fra bogen. og fremmest er kommet inspiration, dygtighed og fremsyn via Slesvig-Holsten videre op i riget. En mangfoldighed af kulturer er blevet danske uden at opgive sig selv Det er med til at gøre bogen levende, at Østergaard klogt har indset det umulige i at lave en rent kronologisk fremstilling. I stedet har han sikret en vis kronologisk bevægelse og samtidig behandlet en række emner, eller samfundsgrupper, så fremdriften sikres, men der også kan skrives på tværs af kronologien. Det gælder f.eks. i det nævnte kapitel 6, det gælder kapitlet om Jøderne i Danmark, det gælder kapitlerne om Skuespillere og comedianter og kapitlet om tatere og sigøjnere. Hvormed jeg også har antydet, at Bent Østergaard kommer vidt omkring og får understreget, at indvandring forekommer over alt. Fra samfundets elite til samfundets svageste grupper. Dengang som i dag. Ikke mindst gives der i en række kapitler grundig indføring i, hvorledes indvandring på forskellig vis har haft aldeles afgørende betydning for gudsdyrkelsen i Danmark. Fra Ansgar til dagens multireligiøse samfund, 26 Grænsen nr. 3 juni 2008

27 kunne man sige. Men det er typisk for Østergaards grundighed, at en sådan kliche slet ikke kan accepteres. Gudsdyrkelsen starter jo ikke med kristendommens ankomst. Så vi får både afsnit om Odins vandring mod nord og et rids af kristendommen i Nordvesteuropa inden vi når frem til Den ældste mission i Danmark for derefter at nå frem til Ansgar. Tilsvarende giver bogen en fin gennemgang af, hvor mange forskellige religiøse samfund, der findes i Danmark i dag. Oversigten er ikke fuldstændig, men det er imponerende, at der bliver plads til behandling af grupper med særdeles overskuelige medlemstal som Ahmadiyya-bevægelsen inden for islam, Baha i menigheden fra Iran og mangfoldigheden af migrantkirker. Alt i alt har Bent Østergaard gjort langt mere end at á jour føre en tidligere bog. Han har sørget for, at enhver interesseret nu har mulighed for at danne sig et overblik over indvandringens betydning i Danmark fra oldtiden frem til en håndfuld år inde i det 21. århundrede. Indvandrerne i Danmarks historie er et værk, der aftvinger respekt i dobbelt forstand både over for Bent Østergaard kommer vidt omkring og får understreget, at indvandring forekommer over alt. Fra samfundets elite til samfundets svageste grupper. Dengang som i dag. indvandrerne gennem tiderne og over for forfatteren. Bent Østergaard: Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag sider. 300 kr. En verdensdame i marsken Finn Slumstrup har begået en stor fortælling i en flot illustreret bog, der kaster lys på en stille, stor kunstner fra Husum. Af Erik Lindsø I foråret 2000 udstillede den da 83-årige Margareta Erichsen for tredje gang på Mikkelberg, Center for nordisk kunst og cricket, som Henry Buhl kalder sit forunderlige og originale kultursted i Hatsted i det vestlige Sydslesvig. Morgenavisen Jyllands Posten besøgte udstillingen og ryddede forsiden på avisens kulturtillæg til en omtale af udstilling og kunstner fulgt op med en seksspaltet artikel inde i bladet. Jyllands Postens Lars Ole Knippel skriver i artiklen om Margareta Erichsen, at hun kan både nedfælde med præcision og poesi og supplere sine kunstneriske ytringer mundtligt. Verdensdamen, der dagligt tegner og skriver dagbog på frisisk, behersker syv sprog: Foruden frisisk tysk, plattysk, engelsk, italiensk, fransk og dansk. Hun har rejst meget, men hendes centrum er Husum, hvorfra hun hurtigt kan nå alle lokaliteter i sit elskede Nordfrisland og fødebyen Flensborg. Citatet står at læse i Finn Slumstrups fortrinlige bog Margareta Erichsen Historiefortællersken i Husum, flot illustreret med kunstnerens værker, udgivet på Povl Kristensens forlag, hvis særkende altid er flotte og kvalitetsbevidste bogudgivelser. En poetisk muldvarp Margareta Erichsen døde i 2006, 89 år gammel. Hun er givet ukendt for de fleste, men ved læsningen af bogen om hende, gør man sig et godt bekendtskab. Og man tænker: Havde jeg dog mødt hende Derfor godt at Finn Slumstrup har begået en bog, hvor vi får lov til at lære dette særlige menneske at kende. Slumstrup kalder hende en poetisk muldvarp. En klog og levende kvinde med et udblik langt hinsides den umiddelbare horisont. En stille slider, som skulle blive gammel, før omgivelserne i stigende grad fik øjnene op for hendes særprægede begavelse og hendes arbejdes værdi Når jeg tænker tilbage på den meget gamle Margareta Erichsen, på hendes forsigtige bevægelsesmønstrer og på hvordan man på nært hold inde bag de meget stærke brilleglas fornemmede personlighedens og viljens styrke, falder et mærkeligt billede mig ind: Hun var en poetisk muldvarp. Derfor var hun også på trods af al vedholdenhed og støthed nem at overse. Margareta Erichsens værk var i mange år ubemærket, men det var af en sådan art, at hun havde tiden på sin side. I Henry Buhl fik hun en aktiv ven, som via udstillinger på Mikkelberg blev ved med at gøre opmærksom på hendes kvaliteter. Slumstrups møde med en stor fortæller og hendes kunst, og det indtryk hun har sat i Margareta Erichsen ( ) nåede aldrig at få sin særlige indsats fastholdt i bog- form. Det sker nu. Grænsen nr. 3 juni

28 Anmeldelse ham, fremelsker de bedste fortælleevner i ham. På en særegen måde er hun i forbindelse med vor tids nyrealisme, hvor man maler de mennesketømte billeder og de stemninger af ensomhed, isolation og vemod, der vokser frem i beskuerens sind, når man står overfor billederne. Hjemstavnsmaler med udsyn Slumstrup kalder i bogen Margareta Erichsen for hjemstavnsmaler. Det er kun rigtigt for så vidt, at hjemstavn forstås i sin etymologiske betydning, som det sted jeg har rod, hvorfra jeg rækker ud i verden. Det særlige ved hendes indsats blev arbejder og bygninger i et mennesketomt landskab. Hun har derved gjort en betydningsfuld indsats også historisk fordi hun i mange tilfælde har fastholdt bylandskaber, der ikke eksisterer mere. Som sådan kan hun kaldes hjemstavnsmaler. Men hendes kunst rækker længere ud, fordi hun samtidig på en særegen måde er i forbindelse med vor tids nyrealisme, hvor man maler de mennesketømte billeder og de stemninger af ensomhed, isolation og vemod, der vokser frem i beskuerens sind, når man står overfor billederne. Slumstrups bog er en fortrinlig fortælling om den i stilhed store billedfortæller fra Husum. De enkelte billeder fortæller historier. Slumstrup viser, at hendes samlede værk fortæller historie. Mange af Margareta Erichsens hundredvis af værker opbevares nu på Mikkelberg. Læs bogen, besøg stedet, se værket! Finn Slumstrup: Margareta Erichsen Historiefortællersken fra Husum. 78 sider, rigt illustreret. Povl Kristensens forlag. Bogladepris 225 kr. Særtilbud til Grænsens læsere på 95 kr. Bestil den på eller på tlf SLUMSTRUP OM LANDBRUG Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, favner bredt i sit forfatterskab. Andet steds i dette blad anmeldes han bog om kunstneren Margareta Erichen fra Husum. For nylig udkom i ny revideret udgave hans store bog om jazzens historie. Og han følger op med en bog om dansk landbrug i Sydslesvig: Et jordbundet mindretalsarbejde. Historien om det danske landbrug i Sydslesvig og Grænseforeningen e.v. Bogen er udgivet af Grænseforeningen e.v. en almen nyttig forening i Sydslesvig, oprettet i 1966, men som intet har med Grænseforeningen i Danmark at gøre. Bogen er en historisk dokumentation over en mere ukendt side af dansk kultur og historie i Sydslesvig. Finn Slumstrup forklarer i forordet, at han påtog sig opgaven med bogen, fordi det landlige Sydslesvig er underbeskrevet, når det drejer sig om det danske mindretals historie og nutid. Bogen er skrevet ud af Finn Slumstrups fortælleglæde og er derfor langt fra så faglig knastør, som titlen giver indtryk af. el Finn Slumstrup: Et jordbundet mindretalsarbejde. Historien om det danske landbrug i Sydslesvig og Grænseforeningen e.v., 143 sider, illustreret med fotos af fotografen Anne Mette Holstein samt en række historiske fotos. 149 kr. Kan købes ved henvendelse til Grænseforeningen på Når Margareta Erichsen en forårsdag i 1955 sidder på diget og laver en tegning af haubargen Stufhusen, sker det mærkelige, at netop ejendommens tillukkethed rejser spørgsmål. Man be- gynder at lave sine egne fortællinger om det liv, der må foregå på stedet. For det kan umuligt passe, at de to høns og den ene ged, man kan se, er de eneste beboere i Westerhever. 28 Grænsen nr. 3 juni 2008

29 DANSKER MED HOVED, HÆNDER ELLER HJERTE For en udlænding er det svært at skelne en dansker fra en nordmand eller en svensker. Alligevel er de fleste danskere enige om, at der er noget særligt ved at være dansk. I hjertet af Danmark som udkom på dronningens fødselsdag! indkredses, hvad det danske er. Man kan være dansker med hoved, hænder eller hjertet, dvs. man kan være dansk i tanke, i handling og i følelse. Bogen viser, at vi som danskere deler nogle særlige tankegange og måder at møde, forstå og handle i verden på. Vores mentale mønstre er udviklet over en lang periode og er tæt sammenvævet med de institutioner, der præger de fleste danskere: familien, skolen, civilsamfundet og velfærdssamfundets mange fællesinstitutioner og det er her vi bliver socialiseret til at være dansker. Som fælles udgangspunkt har danskerne også de naturgivne ydre rammer om et land højt mod nord og en fælles tradition omkring religion og nation. Disse forudsætninger er vi ikke altid bevidste om, men de melder sig hele tiden, når vi i mødet med fremmede skal diskutere og forklare, hvad det vil sige at være dansk. Bogen bygger på en række interviews med mange forskellige danskere om deres syn på livet, børn, familie, arbejde, fritid, frihed, fællesskab, lighed, tro, engagement m.m. Det samlede billede er broget og mangfoldigt og umiskendeligt dansk. Bogen, der er blevet til i et tværfagligt samarbejde på Københavns Universitet mellem religion, teologi og sociologi, er forfattet af Peter Gundelach, professor i sociologi, Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi og Margit Warburg, professor i religionssociologi. el I hjertet af Danmark, Hans Reitzels Forlag, 296 sider, 325 kr. Nogle af bogens temaer omtales mere udførligt i næste nummer af Grænsen. DEMOKRATIKANON SKYDER MED LØST KRUDT Vi er midt i en kanontid! Dansk kultur og demokrati skal kanoniseres. Kulturminister Brian Mikkelsen tog initiativ til en kulturkanon, og undervisningsminister Bertel Haarder fulgte op med en demokratikanon. Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen, kritiserer i en kronik i Kristeligt Dagblad, at den nye demokratikanon udelukkende beskæftiger sig med demokratiet på det indre plan, men historien om demokratiets afgrænsning på det ydre plan, altså i forhold til andre nationer, ignoreres næsten totalt i den nye demokratikanon, selvom dette spørgsmål spillede en helt afgørende rolle for demokratiets fødsel og udvikling. Kort sagt: Hvor blev Sønderjylland og grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland af? Jeg spørger ikke af sentimentale grunde, men af realpolitiske årsager. Det er nemlig i den historie, nøglen til forståelse af de helt centrale politiske udfordringer i dag ligger. Ved at glemme, ignorere eller nedprioritere denne historie, invaliderer vi os selv i forhold til at agere bare en lille smule fornuftigt i forhold til emner som integration kontra assimilation, kulturel og sproglig frihed (i gamle dage blev det kaldt frisind) kontra ensretning, fjendebilleder kontra mødet i øjenhøjde for blot at antyde nogle enkelte forbindelseslinjer til den aktuelle debat. Lad mig give et konkret eksempel på symbolplanet Efter at danskerne havde slået de slesvig-holstenske oprørere i borgerkrigen (som netop handlede om demokratiets udstrækning), opsatte nationalliberale kredse i 1862 en kæmpestor løve på Flensborg Kirkegård under stor national festivitas. Istedløven blev placeret på et fire meter højt fundament, så den kunne ses fra Flensborgs hovedstrøg og dermed provokere alle slesvigholstensk orienterede flensborgere. Istedløvens anden funktion var at udtrykke de nationalliberales krav om at udstrække det danske demokrati helt til Ejderen. Istedløven var den første Muhammed-tegning. Det blev nemlig aldrig for alvor problematiseret, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at provokere de andre, her tyskerne, på den måde for selvfølgelig var det i orden. Og sådan er det stadig bortset fra at det nu problematiseres af arabiske forbrugere. Istedløven er et fint skulpturelt udtryk for den sammenhængskraft, som bar demokratiet igennem fra Grundlovens indførelse til dets endelige sejr efter Anden Verdenskrig (Kristeligt Dagblad 8. april 2008) el Demokratikanon er blevet til på initiativ af undervisningsminister Bertel Haarder. Den er udarbejdet af et udvalg på otte personer med professor Knud J.V. Jespersen fra Syddansk Universitet som formand. Pris 125 kr. Se endvidere Istedløven var den første Muhammed-tegning, og burde derfor være medtaget i den nye demokratikanon, skriver Knud-Erik Therkelsen i en kritik af et for snævert historiesyn i den nye kanon. Istedløven er et monument for slaget ved Isted i 1850 af billedhuggeren H. W. Bissen. Løven står i dag på Søren Kierkegaards Plads ved Det Kongelige Bibliotek i København. Knud-Erik Therkelsen har foreslået Københavns kommune at sætte lys på løven om natten for at fremhæve dens historiske symbolværdi. Foto Scanpix Grænsen nr. 3 juni

30 Kort nyt Redigeret af Erik Lindsø Foto Scanpix Anke Spoorendonk og SSW fik et kanonvalg ved lokalvalget i Sydslesvig. Men demokratiet tabte valgdeltagelsen var under 50%. DANSK STORSEJR VED LOKALVALG I SLESVIG NEDERLAG TIL DEMOKRATIET En fremgang på stemmer ved et valg ser måske ikke ud af meget. Men når det handler om et kommunalvalg i Slesvig-Holsten, og når vinderen er det danske mindretals politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, så er der grund til både glæde og anerkendelse. Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, stiller kun op i Slesvig, og i denne halvdel af den nordtyske delstat fik partiet 12 procent af de afgivne stemmer, og dermed er SSW det tredjestørste parti i området lige syd for grænsen. I Flensborg var det ved lokalvalget den 25. maj flere end hver femte, der satte kryds ud for SSW, og i den gamle danske by er mindretalspartiet det næststørste. Formanden for SSW, Flemming Meyer, glæder sig over partiets fine valg: Det giver os bedre muligheder for forhandlinger om blandt andet ligestillingen for mindretallet med flertalsbefolkningen, siger Flemming Meyer til Flensborg Avis og peger især på det faktum, at CDU har mistet sit absolutte flertal i tre af delstatens amtsråd. Det var dog ikke det mest bemærkelsesværdige i den sydslesvigske hovedstad. En nyoprettet sammenslutning, der kalder sig for»wir in Flensburg«, stormede ind i byrådet som det største parti med ti mandater, hvilket er ét mere end Sydslesvigsk Vælgerforening. Til gengæld blev klassiske partier som socialdemokraternes SPD og de kristenkonservatives CDU de store tabere. Men den største taber blev demokratiet. I Slesvig-Holsten var det kun hver anden vælger, der mødte op i valglokalerne, og i Flensborg nåede valgdeltagelsen helt ned på 40 procent. Som det danske mindretals politiske førstekvinde, Anke Spoorendonk, meget rammende sagde det, så ser hun tilbage på valget med»et smilende og et grædende øje«. Smilende, fordi der var tale om en succes for det parti, hun repræsenterer i Landdagen i Kiel, og fordi stemmer i Sydslesvig er udtryk for, at der er en meget stor loyalitet bag SSW i det danske mindretal. Grædende, fordi Anke Spoorendonk og andre ikke kan lukke øjet for, at der tale om et betydeligt demokratisk underskud, når den aktive deltagelse blandt vælgerne når ned på 50 procent. Den form for mindretal skal bekæmpes. STATSTILSKUDDET TIL MINDRETALLET NU MED KRAV Det skabte røre, da historikeren Axel Johnsen på konferencen Sprog og kultur det danske mindretal i spændingen mellem sprog og identitet, som blev afholdt den 7. juni i Flensborg, slog til lyd for, at det danske mindretal ikke i længden kan påregne det danske statstilskud på ca. 430 mio. kr. om året som en livline uden betingelser. Udtalelsen fra Axel Johnsen bragte følelser i kog. Hvad der kan undre, for de forgange måneder har den samme tone lydt fra flere sider. Bl.a. har Søren Krarup fra Dansk Folkeparti og medlem af Femmandsudvalget i Flensborg Avis bedt mindretallet stramme op på deres danskhed. Og senest har Femmandsudvalgets formand, Kim Andersen fra Venstre, gjort det klart, at fra 2010 kommer det til at se dystert ud, hvis ikke de sydslesvigske organisationer finder sammen omkring effektivisering og besparelser samt fokusering på kerneområderne (Kontakt, Sydslesvigsk Forenings informationsblad 5. juni 2008). Alle reserver er brugt op med budgettet 2009, sagde Kim Andersen, og finder de sydslesvigske organisationer ikke ud af at finde sammen, må de forvente at vinke farvel til mellem 10 og 20 millioner, antydede Kim Andersen. En bevillingspolitik, hvor ubrugte midler fra det ene år kunne henlægges til det næste år, er uhørt indenfor det offentlige i Danmark. Kun Sydslesvig har været den begunstigede indtagelse. Men det er slut nu, kunne Kim Andersen meddele. Kim Andersen, formand for Undervisningsministeriets Rådgivende Udvalg vedr. Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig", i daglig tale Femmandsudvalget. I 2010 kan det danske mindretal i Sydslesvig forvente statstilskuddet beskåret, hvis ikke mindretallets organisationer finder sammen omkring effektivisering og besparelser, siger Kim Andersen, der ønsker, at mindretallet bliver bedre til at synliggøre sine kerneområder. 30 Grænsen nr. 3 juni 2008

31 GRÆNSELANDETS FØRSTE INTERNETMUSEUM Fire universiteter i Danmark og Tyskland har i tre år arbejdet på at samle den nyere grænselandshistorie på et virtuelt museum Vimu står for virtuelt museum. Bag internettilbuddet står Syddansk Universitet i Odense og Sønderborg, Flensborg Universitet og Fachhochschule Kiel. I tre år har de fire universiteter researchet og samlet materiale, skrevet og oversat tekster, digitaliseret billeder og film samt programmeret multimediasekvenser, inden 180 års grænselandshistorie den 23. april blev sendt af sted på datamotorvejen. Det nye internetmuseum er finansieret for EU-midler. GRÆNSEFORENINGENS PROTEKTOR FIK SIN ENESTE ANDEN FOR EN ÅBEN DANSKHED GRÆNSEFORENINGEN I EN GLOBAL VIRKELIGHED Hvor foreningen tidligere tog udgangspunkt i det nationale projekt, tager vi nu udgangspunkt i en global virkelighed, skriver Grænseforeningens formand Finn Slumstrup i en ny hvervefolder. Formandens udmelding afspejles i indhold og layout. Grænseforeningen har lavet et informationsmateriale, som aktualiserer historien ind i nutidige samfundsforhold som sprog, kulturmøde og integration. Håndboldlandsholdspilleren Lars Christiansen anerkender den aktuelle vinkel og siger i folderen: Som professionel håndboldspiller lever jeg i en verden, hvor vi forener forskellige sprog i en fælles opgave. Jeg bliver langt mere opmærksom på værdierne i min danske kultur og betydningen af mit eget sprog, når jeg til dagligt på håndboldbanen har venner og kolleger, der er rundet af andre værdier end mine. Ellen Trane Nørby, MF for Venstre, følger op og ser gerne Grænseforeningen bruge sine historiske erfaringer i en nutidig sammenhæng: Integration af indvandrere er en kæmpe opgave. Hvor godt vi klarer denne opgave, afhænger af, hvilken kultur vi ønsker at leve i, og hvilke vækstbetingelser vi giver kulturen. En åben danskhed er et nødvendigt redskab for både nye og gamle danskere. Danskheden tilhører alle danskere, og den inkluderer alle, som føler sig danske. Folderen er trykt i eksemplarer, og skal medvirke til at skaffe nye medlemmer. GRÆNSENs læsere får den folieret med næste nummer af bladet. Vil du medvirke til at udbrede den på din egn (bibliotek, kulturhus, arbejdsplads m.v.), kan du rekvirere den på Foto Scanpix Prinsesse Marie og Prins Joachim. Prins Joachim og Marie Cavallier blev viet med bryllup i Møgeltønder kirke lørdag den 24. maj. Prins Joachim er Grænseforeningens protektor. GRÆNSEN ønsker til lykke. Grænsen nr. 3 juni

32 Kort nyt BØGER PR. BUS Ind imellem får jeg den tanke, at Grænseforeningen er med til at holde det danske mindretal kørende. Ordene kom fra Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, da han den 24. april indviede den første af tre bogbusser til Dansk Centralbibliotek i Flensborg, købt for penge fra Det sønderjyske Lotteri. Slumstrup betegnede bogbusserne som noget helt særligt, da de når ud til de fjerneste egne i Sydslesvig. Vi fokuserer ofte alt for meget på de større byer, men landområderne er livsvigtige for mindretallet, og det er en bogbusserne også, sagde Finn Slumstrup. Overbibliotekar Alice Johansen takkede for gaven, og hun forsikrede, at den ville blive brugt efter hensigten, idet den vil komme til at køre Sydslesvig tyndt. Vi sender en reklamesøjle rundt i hele landsdelen, og kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan bruge bogbusserne til, sagde Alice Johansen. TIDEN ER MODEN TIL DOBBELT STATSBORGERSKAB At føle sig hjemme i to lande er ikke en dybt ulykkelig situation, men derimod bevidsthedsudvidende og berigende, skriver Charlotte Sylvestersen i kronikken i Flensborg Avis den 30. april. Hun stammer fra Herning, men har i 18 år boet i Italien, hvor hun ernærer sig som journalist og rejseleder. Hun er webmaster på At føle sig hjemme i to lande er et tilvalg, ikke et fravalg. Min vigtigste kvalifikation som rejseleder og journalist i Italien er netop, at jeg ER dansk, selv om jeg nu også føler mig italiensk, skriver Charlotte Sylvestersen. Det danske forbud mod dobbelt statsborgerskab betyder desværre i praksis, at ønsker jeg at blive borger i Italien, så sletter Danmark mit statsborgerskab og min indfødsret. Prøv lige at smage på ordene slette indfødsret. Det lyder som et virusangreb i en computer og betyder i praksis, at man sletter et menneske og dets historie, skriver Sylvestersen videre. Globaliseringsrådet med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen anbefaler, at Danmark skal være et land med globalt udsyn, at flere danskere har kontakt med andre lande og rejser selv ud Regeringen sætter altså pris på os. Og vi ER danske ambassadører hver eneste time og dag i vores nye hjemlande. Men som alle de andre danskere i udlandet er jeg blevet en ikke-borger i Danmark og til en halv borger i mit nye hjemland. Tusindvis af udlændinge, der har boet, betalt skat, opfostret børn og arbejdet i Danmark i årtier, er på nøjagtig samme måde halve borgere i Danmark. Fuld integration for danskere i udlandet som for udlændinge i Danmark kræver lige netop de fundamentale borgerrettigheder, som et statsborgerskab kan garantere, skriver Charlotte Sylvestersen, der har været med til at indsamle underskrifter fra udenlandsdanskere, der ønsker dobbelt statsborgerskab. GLEMTE GENFORENINGSSTEN FUNDET GRÆNSEN har tidligere opfordret historisk interesserede læsere til at hjælpe med at finde og nyregistrere de mange genforeningssten. Genforeningssten kan som jordfast fortidsminde først fredes efter 100 år. Som følge af kommunesammenlægninger og udstykninger på den ene side og på den anden side nye generationer uden samme veneration for stenene som tidligere generationer, er mange sten i fare for at gå tabt. Den største registrering af genforeningssten findes i Johannes Vejlager: Genforeningsmærkernes historie fra Men sten er gået tabt, og det var ikke alle sten, som Vejlager fik med. Derfor indledte Kulturarvstyrelsen og Museet på Sønderborg Slot et samarbejde med de gamle kommuner om en nyregistrering. Registreringen findes Men heller ikke denne registrering er komplet. I GRÆN- SEN 2007 nr. 6 kunne vi fortælle om medlemmer af Grænseforeningen for Sydsjælland, der havde fundet hidtil ukendte sten. Senest har Johan Kirkmand fra Hundslund ved Horsens været på en større rekognoscering i det gamle Vejle amt. Ved at kontakte menighedsråd, museer, myndigheder og enkeltpersoner samt ved selv at gå på opdagelse i kulturlandskabet, har han egenhændigt foretaget en registrering, der føjer nyt til Kulturarvstyrelsens registrering. Således fandt han ved Give en genforeningssten, som ikke tidligere har været registreret. Den vil nu indgå sammen med Kirkmands øvrige arbejde i Kulturarvstyrelsens officielle materiale om genforeningssten. Har nogle lyst til på hjemegnen at gå Kirkmand i bedene, giver han gerne gode råd. Tlf Johan Kirkmand fra Hundslund ved Horsens har egenhæn- digt foretaget en genregistrering af genforeningssten i det gamle Vejle amt. Bl.a. fandt han denne sten uden for Give, som ikke tidligere har været registreret. Fra 1920 til 1938 blev der rejst 561 genforeningssten. Genforeningen er den enkeltstående begivenhed i danmarkshistorien, der er rejst flest mindes- mærker over. Stenene kan først fredes i Skal de bevares, er der brug for, at entusiaster som Johan Kirkmand går på opdagelse i kulturlandskabet. Ved at skabe opmærksomhed om mindesmærkerne, bli- ver det vanskeligere at fjerne dem, inden de bliver fredningsmodne. 32 Grænsen nr. 3 juni 2008

33 EN NY DANSKHED LANCERES PÅ FACEBOOK På de unges foretrukne mødested på internettet er der i øjeblikket stor aktivitet om emnet danskhed". En gruppe unge fra Københavns Universitet har oprettet et forum, de kalder Ny Danskhed. De lancerede sig med flg. entre: Sæt danskheden fri! Fremmedfjendske kræfter skal ikke have patent på danskhed. Danskhed er ikke forbudskultur og intolerance. Vi vil ikke skamme os over at være danske! Ny Danskhed er en politisk forening, der arbejder for en ny tolkning af danskhed. Vi vil ikke acceptere reaktionære kræfters forsøg på at begrænse danskhed til had og smålighed. Vi ønsker en danskhed, der står for mangfoldighed og frisind. En danskhed man kan være stolt af. Ny Danskhed ønsker at være en konstant politisk modpol til Dansk Folkeparti, og overalt i samfundet arbejde for at gøre op med kræfter, der prøver at begrænse Danmark og danskhed. Efter at de unge have lanceret deres forum fik de på kort tid 3600 reaktioner fra andre unge, der hilser initiativet velkommen. Grænseforeningen, der har lanceret sloganet for en åben danskhed, har haft besøg af de unge, og man blev ved mødet enige om fortsætte udvekslinger af synspunkter på, hvad fremtidens danskhed skal rumme. For at læse de forskellige og ofte spændende indlæg i debatten skal man oprette sig som bruger på En hjemmeside er under udarbejdelse på FERIEBØRN HAR TRANGE TIDER Igen i år har det været en svær proces at skaffe nok danske værtsfamilier til sydslesvigske feriebørn. I disse dage bliver det første hold sydslesvigske feriebørn sat på toget i Padborg. Der venter dem to eller fire ugers ferieophold hos danske familier. Omkring 700 sydslesvigske børn var i år skrevet op til at komme på et ferieophold hos en dansk værtsfamilie, men ligesom de foregående år tyder meget på, at der ikke er værtsfamilier nok. Selv om vi bruger mange kræfter på at finde værtsfamilier, så går det endnu lidt trægt, og lige nu har vi ikke familier nok, sagde Ulla Bay, der er formand for Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, et par uger før GRÆNSEN gik i trykken. Sidste år ønskede 712 sydslesvigske børn at holde ferie i Danmark, men der var kun værts- familier nok til, at 534 børn fik deres feriedrømme opfyldt. Et samarbejde i år med Dansk Friskoleforening, hvor ca friskolehjem har modtaget en folder om at være værtsfamilie, har ikke givet noget mærkbart resultat. Meget tyder på, at nutidens familiestrukturer, vores arbejde og livsform ikke giver plads til feriebørn. BLIV FERIEVÆRT Dine børn skal i 50 år virke i en global verden Lær dem kulturmødet Tag imod et feriebarn fra Sydslesvig GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed Foto Scanpix Mette Bock vil gøre DR til sprogpioner i bevarelse og udvikling af det danske sprog. DANMARKS RADIO SOM SPROGPIONER Efter at Mette Bock for et lille års tid siden blev ansat som direktør for programproduktion i DR, er der indtrådt en person i DR s ledelse, som kan skabe og synliggøre indhold og visioner i den vingeskudte mediekoncern. Hendes seneste tiltag er en plan for DR s sprogarbejde, som blev skudt i gang den 21. maj med konferencen Sprog på spring. Vi skal løfte os op over et debatniveau, hvor vi udelukkende diskuterer, om værterne taler tydeligt, og om der bruges for mange engelske ord, udtaler Mette Boch, som vil have borgerne inddraget i en diskussion med DR om det danske sprogs fremtid. DR skal formidle et korrekt dansk, men også afspejle en nutidig sproglig mangfoldighed, når danskerne udtrykker sig i dialekter, slang, ekspertsprog, politikersprog, indvandrersprog og meget mere. DR har en særlig rolle som sprogbevarer og fornyer og skal derfor markere sig som pioner i formuleringen af et både levende og bevaringsværdigt dansk, forklarer Mette Bock, der bebuder sproget sat i fokus i DR s programmer i form af temaaftener, quizzer, satire m.v. Mette Bock har foranlediget, at der i DR er ansat en sprogkonsulent og et internt sprog-ambassadørkorps. Grænsen nr. 3 juni

34 Kort nyt 130 UNGE FRA 20 MINDRETAL Repræsentanter for medlemmer i Jugend Europäischer Volksgruppen, JEV, sammenslutning af europæiske mindretalsunge, mødtes i pinsen på Gråsten Landbrugsskole. Det gennemgående tema var de europæiske mindretals betydning for de forskellige lokalområder. Nyere forskning har vist, at det er en berigelse for et europæisk lokalområde at huse kulturelle mindretal. Hvordan man som mindretal bliver bedre til at gøre sig gældende, blev afprøvet gennem rollespil. De forskellige deltagere skulle dels agere mindretal, der prøver at få deres rettigheder integreret i den kommende europæiske grundlov og dels være EU-bureaukrater og politikere. Selv i et rollespil viste det sig svært, at nå igennem det bureaukratiske panser i EU. De 130 unge fra 20 forskellige mindretal var også på ture rundt i landsdelen for at udforske den fælles dansk-tyske historie. Bl.a. var der indlagt en ekskursion til Dybbøl. Ungdomskonferencen er en årlig begivenhed, der udover at det faglige indhold også har til formål at knytte netværk mellem de unge fra de mange europæiske mindretal. I år var konferencen arrangeret af ungdomsorganisationer indenfor det tyske mindretal i Danmark. Grænseforeningens Årbog, som udkommer i november, har europæiske mindretal som emne. Årbogen vil indeholde interviews med unge fra konferencen suppleret med artikler om mindretal, folk og identitet. SYDSLESVIGERE BEDST TIL GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE Min mindretalsbaggrund er en styrke, når man skal sælge på det danske og det tyske marked, siger Mathias Blaue, der er en af dem, der bruger sin sydslesvigske baggrund til at få en virksomhed i gang på begge sider af grænsen. Han er salgschef i Termocell, som netop har lanceret et nyt isoleringsmateriale på det danske og det tyske marked. Det er en stor fordel at være sydslesviger, når man vil sælge et danskproduceret produkt i Tyskland, fordi jeg kender både det danske og det tyske marked, siger Mathias Blaue, der har kontor i Flensborg. Det gør det nemmere at knytte netværk, siger han. (Flensborg Avis 9/5 2008) MED GRÆNSEFORENINGEN TIL ROSKILDE FESTIVAL Igen i år vil unge fra Grænseforeningen være på pletten på Roskilde Festival sammen med unge fra Sydslesvig. I 2007 styrede de pantboden på Camping Øst, og det gør de igen i år. De unge, der vil med, får gratis adgang til festivalen. Til gengæld skal de arbejde tre gange otte timer under festivalen. Roskilde Festival er et fortrinligt sted at skabe opmærksomhed omkring Grænseforeningens arbejde, hvor ikke mindst foreningens nye initiativer med at inddrage den sydslesvigske erfaring i aktuelle danske sammenhænge fænger. Overskuddet fra pantboden går til Grænseforeningens ungdomsarbejde i år blandt andet til at skabe unge netværk. Desuden er tanken, at nogle af pengene skal bruges til at igangsætte Grænseforeningens internationale arbejde. Tilmelding via Grænseforeningens hjemmeside Igen i år bestyres en af pantboderne på Roskilde Festival af unge fra Sydslesvig. EU VENDER RYGGEN TIL MINDRETAL Videnskabelige undersøgelse viser, at mindretal gavner udviklingen i europæiske losæde i Wien. Mindretalsspørgsmål skulle for Grundlæggende Rettigheder med hovedkalsamfund. Det skorter heller ikke på være et vigtigt arbejdsområde. Men nu har udtalelser fra EU-politikere om, hvor vigtigt ministerrådet sløjfet opgaven af arbejdsprogrammet. Der gik politik i det, som man mindretallene, deres sprog og kultur, er for EU. Hver syvende borger tilhører et mindretal eller en regional folkegruppe. overhovedet findes mindretal i deres lande! siger. Frankrig og Grækenland afviser, at der Mindretallene var en af begrundelserne Men det kan næppe være den eneste forklaring, siger Jan Diedrichsen, leder af for, at EU for et år siden oprettede Agentur Det Tyske Mindretals Sekretariat i København og medarbejder ved den europæiske mindretalsunion, FUEV. Den danske og tyske regering har også været med i beslutningen, og vi mangler fra deres side en forklaring på, hvorfor man har afvist mindretalsspørgsmål som en prioriteret arbejdsopgave, siger Jan Diedrichsen. (Flensborg Avis 18. april). 34 Grænsen nr. 3 juni 2008

35 Lokalforeninger Sjælland Bornholm Kreds 1. København/ Frederiksberg/Gentofte Hovedstadens Grænseforening august Studietur til Sydslesvig. Til Christianslyst via Børkop Mølle nær Fredericia. Besøg af gæster fra Sydslesvig fredag aften. Lørdag heldagstur til den lille ø Pellworm. Søndag til Rendsborg før der køres hjem via Malente og sejles over Østersøen. Medlemmer af andre grænseforeninger er meget velkomne. For yderligere information kontakt Anne-Lise Ramskov tlf mandag torsdag mellem Kreds 2. Københavns amt Det Grønne Område, Vestegnen samt Ballerup og Hedebo-egnen september 3-dages-tur til Sydslesvig. Ophold på Christianslyst med udflugter til Flensborg, Lyksborg Slot, Husum, Frederiksstad og Slesvig. Pris: kr. pr. pers. i dobbeltværelse. Tillæg 100 kr. for enkeltværelse. Program og tilmelding til Marlies Lorenzen på tlf Kreds 4. Frederiksborg amt Hørsholm august Studietur til Sydslesvig. Ophold på Christianslyst. Yderligere oplysninger og tilmelding til formand Kirsten Alsing på tlf Kreds 6. Vestsjælland syd Fuglebjerg og Hyllested 16. juli kl. 9:30 Sommerudflugt til Frederiksborg Slot, Hillerød, m.m. Program hos formanden. Tilmelding senest 1. juli. Kreds 7. Sydsjælland september Sydslesvigtur. Base på Jaruplund Højskole. Heldagstur i Sydslesvig med bl.a. besøg i det gamle fiskerleje Holm i Slesvig, et kunstneratelier og gudstjeneste i en af Flensborgs danske kirker. På hjemvejen besøges Det tyske Mindretals Museum i Sønderborg. Pris kr. pr. pers. i dobbeltværelse, tillæg 150 kr. for enkeltværelse. Tilmelding til Ruth Crenzien tlf senest 1. juli. Fyn Kreds 10. Nordøstfyn Kerteminde og omegn 29. juli kl. 8:00 Busudflugt til Landesgartenschau i Slesvig. Besøg den 16 hektar store haveudstilling på Königswiesen lige ned til Slien. Pris for medlemmer 400 kr. inkl. entré til udstillingsområdet, Hedebymuseet og Gottorp slot med barokhaven. Der serveres formiddagskaffe. Øvrig forplejning for egen regning. Yderligere oplysninger og tilmelding hos Ellen Nygaard tlf eller Gunvor Knudsen tlf ET JORDBUNDET MINDRETALSARBEJDE Historien om det danske landbrug i Sydslesvig og Grænseforeningen e.v Bogen fortæller med en humoristisk undertone historien om arbejdet i det danske landbrug i Sydslesvig samtidig med, at det er en historisk gennemgang af de jordbesiddelser som ejes af Grænseforeningen e.v. Grænseforeningen e.v er ikke nogen stor forening og har aldrig været det. Størrelsen har ikke været et mål for denne særlige sammenslutning, der er dannet for at tjene nogle bestemte opgaver af betydning for det danske arbejde i Sydslesvig Bogen giver et varmt indblik i betydningen af den indsats mange mennesker, hver på deres måde har ydet i det jordbundne mindretalsarbejde siden 1864, og gennem de 42 år Grænseforeningen e.v har eksisteret. Parallelt følger vi de andre gøremål og kulturinstitutioner som er en del af Grænseforeningen e.v s ejendom. I bogen ET JORDBUNDET MINDRETALSARBEJDE får man et vigtigt og anderledes indblik i de sydslesvigske veje og vidder. Billedmaterialet er henholdsvis arkivfoto samt nye billeder taget af Anne Mette Holstein. Bogen forhandles og kan bestilles i Padborg Boghandel tlf: og koster 149 kr Af Finn Slumstrup Grænsen nr. 3 juni

36 Lokalforeninger Det nordlige Jylland Kreds 14. Aalborg Aalborg og omegn september Sydslesvigtur. Til Kobbermølle, Flensborg og Lyksborg. Pris pr. pers. med helpension kr. i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 200 kr. Tilmelding til Niels Jørgen Kjærsgaard tlf eller Niels Frank tlf Alle interesserede er velkomne. Læs mere på Østhimmerland juli Sommerudflugt til Sønderjylland og Sydslesvig. Afgang kl fra Hadsund rutebilstation og fra Højvang, Hobrovej 62, kl Overnatning på Christianslyst. Vi skal se Ribe Domkirke, Højer Sluse, Slesvig domkirke, Holm, Gottorp slot og Aabenraa museum. Mulighed for grænseindkøb og aftensmad på Bredal kro ved Vejle. Tilmelding til Rita Jensen NY OG SPÆNDENDE MÆRKEVAREMODE PÅ 3 ETAGER Festmode Sommer 2008 Oplev landsdelens største udvalg i fest, mode og matchtemaer Stort udvalg i tilbehør og sko Mandag - onsdag kl Torsdag og fredag kl Lørdag kl KAFFEHJØRNE ALLE DAGE tlf eller Ib Skafte tlf Pris kr. 9. august Heldagstur til Hanstholm bunkermuseum m.v. Se nærmere i dagspressen. Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn 27. september kl. 7:30 Tur til Sydslesvig. Udflugt til A.P. Møllerskolen i Slesvig og den restaurerede barokhave ved Gottorp slot, Danevirke Museum og Oversø Kro. Tilmelding senest 1. juli på tlf Martin Møller MODEHUSET Torvet Rødding Midtjylland Øst Kreds 17. Randers Hobro og Mellem Fjordene juli Sommerudflugt til Sønderjylland og Sydslesvig. Tilmelding til Rita Jensen tlf eller Ib Skafte tlf Pris kr. Turen beskrives ovenfor under Østhimmerland, Kreds 14 Aalborg. 9. august Heldagstur til Hanstholm bunkermuseum m.v. Se nærmere i dagspressen. Randers og omegn 27. august Heldagstur til Sønderjylland. Afgang fra Randers og Hadsten. Til Skibelund krat, Sønderborg, Dybbøl, Bøffelkobbel og Gråsten. Der fortælles undervejs. Aftensmad på Rønshoved Højskole ved Flensborg fjord. Kreds 19. Silkeborg-Skanderborg Silkeborg-Hammel og omegn 21. august kl Optagelseshjemmet Møltrup ved Vildbjerg. Busafgang fra Shell, Søtor- Løgumkloster Refugium Et sted til ferie og rekreation, oplevelse og fordybelse Nationalitetskampen i Sønderjylland, og de slesvigske krige, historien fra 1800 til 1867 Arr.: Niels Henriksen, tidl. direktør i Grænseforeningen, Sorø Medv.: arkivar og forskningsleder, dr. phil. Hans Schultz Hansen, dr. med. Leif Sestoft, Johan Herold, tidl. konsulent i Grænseforeningen, Koncert med St. Cathrine s College, Cambridge. Foredrag og udflugter til slagmarkerne. Kan nationalitetskampen betragtes som et overstået historisk kapitel? Dette program følges op over de næste 3 år (i uge 27), hvor vi vil beskæftige os med den videre historie Vadehavsøer Medv.: forfatter H. E. Sørensen. Udflugter til Föhr og Mandø Sommerretræte Troens rejse Sommersafari i Sønderjylland Sejltur med hjuldamperen Helene til Aarø, østerssafari i Vadehavet, vandretur fra Aventoft forbi Hasberger Sø til Tønder og kanotur på Bede Å Refugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold Døgnpris fra 720 kr. - incl. fuld forplejning Løgumkloster Refugium 6240 Løgumkloster * tlf Grænsen nr. 3 juni 2008

37 vet/østergadekrydset kl Man kan også køre selv. Optagelseshjemmet Møltrup er en social institution for landevejens farende svende, der sædvanligvis kommer og går, som de vil. Foredrag, rundvisning og kaffebord. Pris for bustur og Profiter også du af vores personlige rådgivning med omfattende og kompetent service: lønkonti erhvervskonti grænsependlerkonto internationale betalinger kreditkort finansiering investering forsikring netbank Tal med os - Sprechen Sie mit uns! Union-Bank AG Große Straße 2 / Flensburg Tel. +49 (4 61) Fax +49 (4 61) nu med nyt layout! kaffebord: 60 kr. Tilmelding senest 13. august kl til Kirsten Schødt tlf eller Ole Jensen tlf eller mail: Max 60 deltagere din lokale bank Kreds 20. Vejle amt 27. september kl.10:30 Højskoledag på Jaruplund Højskole. Kørsel i private biler. Foredrag formiddag Jaruplund Højskole - historie og virke i dag". Foredrag eftermiddag: A. P. Møller og Sydslesvig" ved Axel Johnsen efterfulgt af sangtime med højskolens musiklærer Rigmor Eybye. Pris 300 kr. Tilmelding senest 1. september på tlf Kolding og omegn august Humptrupbørn på Pletten, ved Hejls. Vi mødes på Pletten til frokost, leger ved stranden, laver bålhygge og overnatter. Medlemmerne er velkomne til aftensmad lørdag med børn og børnebørn. Midtjylland Vest Kreds 21. Ringkøbing amt Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 30. august Udflugt til Sydslesvig. Morgenkaffe i Ribe. Derfra til Slesvig, hvor vi ser Domkirken og den gamle bydel. Sejltur over Slien til Hedebymuseet, hvor vi spiser frokost og ser voldanlægget. Videre til Danevirke og Danevirkegården. Aftensmad i vores venskabsby Ladelund. Pris inkl. mad og drikke 475 kr. (børn 250 kr.) Vi/jeg ønsker at blive indmeldt i Grænseforeningen. Navn: Telefon: Adresse: GRÆNSEN nr. 3 Juni 2007 Postnr./By: Dato og underskrift: Det koster max. 200 kr. om året at være med i Grænseforeningen. Telefon

38 Lokalforeninger Ringkøbing og omegn august Tur til Angel. Ophold på Christianslyst. En tur med sejltur, aftenforedrag med sang og musik og samvær med venskabsbyen Humtrup. Tilmelding til Sven Beiter. Sønderjylland Kreds 25. Aabenraa 6. september Tur til Vyk på Før. Privat transport til Dagebøl, afgang kl ved den nye terminal. Retur: Vyk kl Bustur på øen med skoleleder Anders Marcussen som guide. Medbragt mad nydes i forsamlingshuset. Kaffebord og samvær med medlemmer af skolekredsen. Pris pr. deltager 200 kr. Tilmelding og nærmere oplysninger ved Poul Erik Weber, tlf , eller senest 29. august. Kreds 26. Sønderborg 5. september kl.14:00 Det gamle Flensborg. Med bus til Dansk Centralbibliotek i Flensborg. Her fortæller afdelingsleder, dr.phil. Lars N. Henningsen om Flensborgs historie. Derefter vandrer vi med Lars N. Henningsen som guide gennem havnen og den gamle bydel. Prøvesmagning hos Johannsen Rum. Pris (alt inkl.) 125 kr. Tilmelding senest 29. august til: Ivan Skjoldager på tlf Folkemøde For 24. gang afholdes det traditionsrige folkemøde på Ejer Bavnehøj, søndag den 24. august. Både tårnet og de nærmeste omgivelser fremstår nyrestaurerede og danner hermed de perfekte rammer om folkemødet. Århus Hjemmeværns Orkester indleder med musikalsk underholdning kl Selve mødet starter kl Velfærdsminister Karen Jespersen og chefredaktør Bjarne Lønborg, Flensborg Avis, bliver folkemødets to hovedtalere. Deres indlæg følges op med underholdning af Laura Flensted Jensen, et lokalt kor, gymnastikopvisning fra DGI og folkedans. Mødet slutter kl Folkemødet afholdes i et samarbejde med Grænseforeningen, DGI og Skanderborg Kommune. JARUPLUND H±JSKOLE den danske højskole syd for grænsen ALLE FORMER FOR FEST RESTAURANT & KURSUSCENTER Se mere på Haderslevvej Aabenraa Tel Fax Sommerophold Christianslyst I perioden fra Sankt Hans til onsdag d har enkeltpersoner og smågrupper mulighed for at nyde fra 2 til flere afslappende dage på Christianslyst. Stedet er et fint udgangspunkt for cykel og bilture rundt i Sydslesvig. Tilbud om bl.a. svømning, stavgang, vinsmagning, foredrag. Kontakt os og hør nærmere. Christianslyst Süderbrarup uges kurser Oldtidsdrømme - Fra Ribe til Danevirke Pilgrimsvandring på Hærvejen Værdier i samfundet - identitet og brud Kogekunst i Sydslesvig og Lübeck Kor og vadehav Nordtysk kultur - Med en rejse til Wismar 2 ugers kurser Sommer i Sydslesvig - rundt om Flensborg fjord Sort Sol og traner ved Rügen Industrikultur i Ruhr - Essen, Duisburg og Köln En litterær og kulinarisk rejse i Nordtyskland Rejsekurser USA - fra Slesvig til Nebraska Athen i selskab med billedhuggeren og historikeren Kronkolonien Vestindien Oplev grænselandet Højskolekurser med udflugter i Sydslesvig, Holsten og Nordfrisland Grænseforeningen Postboks København K

39 Nakskov, Maribo, Nykøbing F. Møn s Jern- og Stålforretning A/S Efterårskursus på Christianslyst Grænseland og Mindretal 2008 Mandag 6.10-Fredag Vi mailer eller sender gerne programmet Telefon: Mailadresse: Alle ser den! En annonce i Grænsen bliver læst Kontakt Anne Mette Holstein tlf Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Forretningsudvalg Formand: Finn Slumstrup, København 1. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing M 2. næstformand: Jens Andresen, Branderup Sigrid Andersen, Agerskov Lars Sander, Hørning Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Hovedstyrelse Kredsvalgte: Sigrid Andersen, Agerskov Otto Andreasen, Lystrup Flemming Anker, Rønne Lars Bjerre, Næstved Minna Bøgebjerg, Gudme Ejner Børsting, Roskilde Carsten Dalgaard, Ikast Svend Damgaard, Lunderskov Lise Estrup, Ballerup Kirsten Haese, Aabybro Erik Heissel, Haderslev Harald C. Henningsen, Brønderslev Gunvor Knudsen, Årslev Svend Kristiansen, Højer Rasmus Laursen, Tommerup Gunnar Lorenzen, Glostrup Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Erling Nielsen, Fuglebjerg Jytte Nielsen, Nørreballe Jørn Ulrik Larsen, Aabenraa Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Elsabeth Poulsen, Thisted Ivan Skjoldager, Sønderborg Lars R. Sørensen, Stenløse Erling Thøgersen, Nr. Nebel Niels Vendelbo, Silkeborg Ole Wistrup, Skals Tingvalgte: Ole Stig Andersen, København Jens Boddum, Sdr. Felding Sven Caspersen, Aalborg Knud Enggaard, Skovlunde Carl Holst, Aabenraa Henrik Jensen, Ågård pr. Egtved Edmund Mogensen, Kruså Lars Sander, Hørning Lise von Seelen, Røde Kro Grænseforeningen udgiver Dybbøl mærket, der sælges på Dybbøldagen i april. Feriebørnsarbejdet er en vigtig opgave for Grænseforeningen. Arbejdet varetages af Sydsles - vigske børns Ferierejser. Det sønderjydske Lotteri er Grænse foreningens lotteri. Det finder sted hvert år i august-september. Grænseforeningen er overbygning for 110 lokale grænseforeninger og 27 kredse. Grænseforeningens sam arbejdspartnere i Sydslesvig Sydslesvigsk Forening, (SSF), Norderstr. 76, D Flensborg. Formand: Dieter Paul Küss ner. Generalsekretær: Jens A. Christiansen. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstr. 59, D Flensborg. Formand: Per Gildberg. Overbibliotekar: Alice Johansen. Sydslesvigs danske Ungdoms foreninger, (SdU), Norderstr. 76, D Flensborg. Formand: Anne Kämper. Forretningsfører: Horst Schneider. Sydslesvigsk Vælgerforening, (SSW), Schiffbrücke 42, D Flensborg. Formand: Flemming Meyer. Landssekretær: Dieter Lenz. Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Schiffbrücke 42, 2, D Flensborg. Formand: Bo Hallberg. Konsulent: Joachim Spitz. Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Stuhrs Allee 22, D-24904, Flensborg. Formand: Lone Schuldt. Skoledirektør: Anders Molt Ipsen. Dansk Kirke i Sydslesvig, Wrangelstr. 14, D Flensborg. Provst: Viggo Jacobsen. Forretningsfører: Jytte Nickelsen. Dansk Sundhedstjeneste, Waldstr. 45, D Flensborg. Formand: Hans Erik Hansen. Kontorchef: Georg Hanke. Flensborg Avis, Wittenberger Weg 19, D Flensborg. Formand: Volker Andersen. Chefredaktør: Bjarne Lønborg. Grænsen nr. 3 juni

40 Hist, hvor vejen slår en bugt af Erik Lindsø Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt digter H.C. Andersen i Selv om vi aldrig har set huset, ved vi, hvordan det ser ud: Bindingsværk, stråtag og vinduer med buede ruder. Ud mod vejen et lille hvidt stakit. En havelåge, der knirker. En flisegang op til døren sunket halvt i knæ, som det hører sig den slags døre til. På hver side af flisegangen en lille græsplæne, der har fået det round up, den kan trække, for der skal ikke være noget at komme efter her. På den ene græsplæne en lille flagstang, hvor dannebrog altid er hejst. På den anden en gammel, dansk mølle bygget af strandskaller. Der er bede med stokroser og stedmoder. Fynsk, når det er kjønnest, dansk nationalromantik i rendyrket form. Her kommer H.C. Andersen gående. Da han ser huset, tænker han: Her må poesien findes. Her må jeg ind. Her må jeg digte en sang. Men det er ham ikke muligt. Livet i huset er gået i tomgang, og vi får på tre vers, der på bedste Andersen vis er en hyggesang for barnet og en lærestreg til voksne. Det er ligesom i Hammerslag, hvor en jubelglad vært slæber ejendomsmæglere rundt i tomme huse. Der er ingen hjemme. På samme måde træder H.C. Andersen ind i et hus uden liv. Nok sidder der en mor med et barn på skødet. Men der mæles ikke et ord. Kun hunden og katten rør lidt på sig. Jesper Klein har gjort opmærksom, at vi troligt synger sangen, upåagtet at moren øver børnevold to gange! I kedsommeligheden opfører vi os uhensigtsmæssigt. Først slår hun barnet på pusselankerne, dernæst på kinden, og så er det ellers på hovedet i seng din møgunge. Der kan du drømme om engle smukke. H.C. Andersen prøver at digte, men han falder i et med livet i huset: under taget svaler kvidre, solen synker og så vid re. Vi kan næsten høre ham gabe. Og så videre, som vi bruger, når vi ikke har mere at sige til hinanden. H.C. Andersen digtede 155 eventyr. I halvdelen af dem bruger han vejen og huset som kulisse. Men! Der foregår aldrig et eventyr inde i huset. Eventyret opstår altid ude på landevejen i mødet med det fremmede og det uventede. Tænk hvis soldaten i Fyrtøjet var nået hjem uden Eftertanken at møde humpeheksen. Så havde mor lavet mad, og de havde sagt: Har du det godt? og så vid re i hadet-godt-heden for sluttelig at falde i søvn foran TV. Men soldaten møder heksen, og han vinder gevinsten og prinsessen, mens hundene smider magthaverne på porten. Benny Andersen digter, som H.C. Andersen, med afsæt i den nationale mentalitet. Benny Andersen formulerer en danskhed uden fremmedangst og globaliseringsforskrækkelse. For ham er Danmark et gadekryds: Som barn lærte jeg gode gamle danske børnedanse med fremmede navne: Scottisch, Tyrolervals, Lanciers, Som ung: Engelsk vals, Argentinsk tango, Brasiliansk samba. Men jeg danser dem temmelig dansk. Som optakt til digtet Mit hjertes indvandrer skriver han: Muligheden for et rigere liv: Ligesom et lille land kan overleve ved at åbne sig for en større verden, kan den enkelte indbygger bryde sin sjælelige isolation ved at åbne sig for sit livs vigtigste indvandring: kærligheden. Jeg mødte dig som en fremmed men fandt ud af at du kendte mig bedre end mig selv Benny Andersens store kærlighed kom hertil fra Barbados. To gange Andersen, to nationalskjalde med 200 års mellemrum, som vi kalder ærke danske, og som kulturministeren har kanoniseret som dansk kulturarv, kunne ikke digte eventyret og poesien uden at åbne Danmark op og lukke verden ind. Al henvendelse til Grænseforeningen Telefon

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse HEDENSTED. horsens. randers. silkeborg. Skive. viborg 1 Flere og flere virksomheder i Region Midtjylland har internationale

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere