Det hemmelige kort En europæiseringsanalyse af den danske nationale implementeringsproces af EUsygesikringskortet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det hemmelige kort En europæiseringsanalyse af den danske nationale implementeringsproces af EUsygesikringskortet"

Transkript

1 I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Speciale Det hemmelige kort En europæiseringsanalyse af den danske nationale implementeringsproces af EUsygesikringskortet Udarbejdet af: Signe Lundorff Rasmussen Vejleder: Marlene Wind Februar 2008

2 Specialets omfang: ord Side 2 af 119

3 Abstract This thesis is about the European Health Insurance Card. The card was introduced in 2004 to increase the mobility of European citizens. The demand for the card in Denmark was three years after the introduction still very low. This changed dramatically with a broadcast by the consumer program Kontant on Danmarks Radio in The demand increased 24-fold. This thesis is an Europeanization case study of the implementation of the European Health Insurance Card in Denmark leading up to and following the broadcast. To understand the how s and why s of the implementation different perspectives of it has been analyzed. This includes an analysis of the decision-making of the national players and their decisions, which were taken within the framework specified by the European Union. The analysis showed that the decision-making was based on incrementalistic behaviour, issue linkage, nondecisions and positions. The analysis of the actual introduction of the European Health Insurance Card into the Danish society showed how the decision-making initially limited the use of the European Health Insurance Card to a very small group of people. Possible beneficiary citizens were kept unaware of the existence of the card. This followed the intent of the Ministry of Health and was to avoid competition between the national and supranational health insurance cards. Furthermore the consequence of the large change in demand following the broadcast was analysed. The analysis showed a continuation of inertia and absorption, which was the initial impact in Denmark of the European Health Insurance Card. This stands in contrast to the transformation of the demand from the citizens for their European rights that followed the broadcast. The complete analysis reveals the processes in the implementation of the European Health Insurance Card and how these explain the change in demand in Denmark. This thesis is the first complete academic analysis of the implementation of the European Health Insurance Card in Denmark. Side 3 af 119

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING SPECIALETS OPBYGNING DE TO FORSKELLIGE REJSESYGESIKRINGER FAKTA OM EU-SYGESIKRINGSKORTET FAKTA OM DEN DANSKE OFFENTLIGE REJSESYGESIKRING EUROPÆISERING DEN TEORETISKE ANALYSERAMME ANALYSEMODELLEN TEORIER OM AKTØRERS AGEREN I EN BESLUTNINGSPROCES Inkrementalismeteori Issue linkage Veto-punkter og nondecisions METODE ET CASESTUDIE EMPIRI INTERVIEWS Antal interviews og udvælgelsen af informanter Den semistrukturerede spørgeguide og forberedelsen til interviews Gennemførelse af interviews En kildekritisk overvejelse Respons på transskribering fra informanter Kort om transskriberingen EUROPÆISERINGENS INPUT RAMMERNE FRA EU UDVIKLINGEN AF RAMMERNE FOR EU-SYGESIKRINGSKORTET I EU PÅ EMBEDSMANDSNIVEAU HARMONISERING AF RETTIGHEDER ÆNDRING AF PERSONKREDS SAMLET DELKONKLUSION ANALYSE AF DEN NATIONALE IMPLEMENTERINGSPROCES DE DANSKE AKTØRER INFORMATIONSSØGNING OG BESLUTNINGSTAGNING Den forventede danske efterspørgsel på EU-sygesikringskortet Kampen mellem den danske offentlige rejsesygesikring og EU-sygesikringskortet De tre danske policydesignbeslutninger om EU-sygesikringskortet Gyldighedsperiode Borgerens adgang til EU-sygesikringskortet Kombination med det danske nationale sygesikringsbevis GENNEMFØRELSE Informationsstrategi planen og i praksis De glemte kronikere Et alternativ til den valgte kampagnestrategi? SAMLET DELKONKLUSION ANALYSE AF EFFEKTEN I DANSK POLICY OUTPUT POLICY OUTPUT HVILKEN FORANDRING? KONSEKVENSERNE AF KONTANT-UDSENDELSEN Konsekvenserne af den ændrede efterspørgsel som Kontant initierede Mulige konsekvenser for den offentlige rejsesygesikring...79 Side 4 af 119

5 Ændring af gyldighedsperiode En strategi, der gav bagslag Delkonklusion ANDRE FORSKNINGSRESULTATER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Bilagsoversigt: Bilag A Oversigt over dækningsområder for den offentlige rejsesygesikring og EU-sygesikringskortet Bilag B Erstatningsblanket til EU-sygesikringskortet Bilag C Transskribering af udvalgte passager af åbent samråd i Folketinget den 21. juni Bilag D Spørgeguide anvendt til interview med studievært Klaus Bundgaard Povlsen den 6. december Bilag E Spørgeguide anvendt til interview med en anonym fuldmægtig fra en kommunal Kultur- og Fritidsforvaltning den 19. december Bilag F Spørgeguide anvendt til interview med jurist Lars Kofoed fra Kræftens Bekæmpelse den 20. december Bilag G Spørgeguide anvendt til interview med fuldmægtig NN i Sundhedsministeriet den 11. januar Bilag H Opfølgende mailkorrespondance med den anonyme fuldmægtig i en kommunal Kultur- og Fritidsforvaltning Bilag I Indlægsseddel ved udsendelse af EU-sygesikringskort til borgeren Bilag J Spørgsmål til åbent samråd Bilag K De fire transskriberinger af interviews, samt lydoptagelse fra åbent samråd i Folketinget den 21. juni Figurliste: Figur 1: Tidslinje i den danske implementeringsproces om EU-sygesikringskortet...5 Figur 2: EU-sygesikringskortet (til venstre) og det danske sygesikringsbevis (til højre)...8 Figur 3: Simpel analysemodel...16 Figur 4: De tre faser i den nationale implementeringsproces...19 Figur 5: Analysemodel for specialet...19 Figur 6: Oversigt over europæiseringens input...34 Side 5 af 119

6 1 Indledning Hvis man som menneske har sin gang på jorden i år 2008 er man en del af en global verden. En verden hvor forskellige internationale organisationer forsvarer mennesket imod overgreb. Amnesty International og Human Rights Watch våger eksempelvis over menneskenes rettigheder globalt som små satellitter. Men mennesket i verden er også borgere i de mindre opdelinger af Jorden. Vi er statsborgere eller statsløse borgere. Nationalstaten eller andre større eller mindre enheder er omdrejningspunkt for begge typer borgere. En af de større enheder er EU. Den 1. januar 2006 var der 493 millioner indbyggere i de 27 EU-lande 1. En union som med Kul- og Stålunionen i 1951 skulle være et fredens og økonomiens projekt efter 2. verdenskrig. Det europæiske projekt har ændret sig markant siden, og gør det fortsat både i dybden og i bredden. Senest er der taget skridt imod en større integration i dybden med den igangværende ratifikationsproces af Lissabontraktaten. En proces der blev indledt med statschefernes underskrivelse den 13. december Lissabon-traktaten er et produkt af længere tids forsøg på at udvikle den Europæiske Union, der med forfatningstraktatens fald var blevet bragt i krise. Lissabon-traktaten er særlig, fordi den har tilknyttet EU s charter for menneskerettigheder. Det charter vil give og sikre EU-borgerne konkrete rettigheder. I præcis hvilken udstrækning og omfang må dog forventes at blive fastlagt af EF- Domstolen. Udviklingen på rettighedsområdet er således også et led i udviklingen af EU som garant for de europæiske folks og borgeres rettigheder. EU's seneste integration i bredden fandt sted 1. januar 2007 med optagelsen af Rumænien og Bulgarien. Udover de 27 medlemslande er Island, Norge og Liechtenstein, også kendt som EØS-landene, sammen med Schweiz ligeledes bundet af EU i varierende grad. Gennem traktatændringerne har EU udviklet sig til et system med både mellemstatslige og overnationale dele. I kraft af det overnationale samarbejde og EF-Domstolen, udsteder EU-systemet lovgivning i form af forordninger og afsigelser af domme. Begge har direkte virkning i nationalstaterne og dermed for borgerne. EU fungerer derfor også som en rettighedsgivende- og sikrende enhed for borgerne i EU på lige fod med nationalstaten. Når nye lande indtræder i unionen skal de opfylde EU's Acquis Communautaire, som netop dækker over EU's samlede regelsæt. På den måde udbredes udviklingen i EU til de nye lande, så nye landes borgere også opnår en række EU-sikrede rettigheder. EF-Domstolen har spillet en stor rolle i rettighedsudviklingen i EU. Især indenfor sundhedsområdet har EF-Domstolen været primus motor i at fastlægge EU-borgerens rettigheder. EF-domstolen har 1 Talkilde: Side 1 af 119

7 gennem en lang række afgørelser været med til at udvide fortolkningen af borgerens rettigheder i EU. Man forsøgte i 2007 at samle afgørelserne i et sundhedsdirektiv. Dette skete for at præcisere og synliggøre de rettigheder EU-borgerne havde opnået via EF-domstolen. Når sundhedsdirektivet bliver vedtaget vil borgerens mulighed for gennemsigtighed blive markant forbedret og derved kan rettighederne i højere grad benyttes. Et andet tiltag som er en konkret synliggørelse af borgerens rettigheder indenfor sundhedssektoren er EU-sygesikringskortet 2. EU-sygesikringskortet blev indført per 1. juni EUsygesikringskortet dækker borgere på midlertidigt ophold i andre EU-lande, EØS og Schweiz og er symbolet på borgerens ret til ikke-planlagt behandling. Det betyder, at behovet for sygehjælp skal opstå under opholdet. Som led i indførelsen af EU-sygesikringskortet harmoniserede EU retten til sygehjælp under midlertidigt ophold for alle sikrede. Udover at være et fælles rettighedsgivende kort, er EUsygesikringskortet derfor blevet en del af en større udvikling af mulighederne for geografisk mobilitet indenfor EU. Med EU-sygesikringskortet var det tanken, at EU-borgeren nemmere skulle kunne bevæge sig rundt i EU uden at være nødt til at afbryde det midlertidige ophold. På længere sigt er EU-sygesikringskortet tiltænkt en rolle i udviklingen af det fælleseuropæiske sundhedssystem. EU-sygesikringskortet vil i en planlagt elektronisk udgave for eksempel med en chip, kunne rumme oplysninger om patienten og for eksempel en elektronisk patientjournal. Symbolsk bliver EU-sygesikringskortet derfor et led i en videreudvikling af EU, hvor det overnationale bliver garant for borgerens rettigheder i stedet for det nationale niveau. Rettighederne med EU-sygesikringsbeviset er fortsat bestemt af de rettigheder som nationalstatens borgere har, men denne koordinering af social sikring betyder også at EU betragtes som en samlet enhed, hvor man kan være sikker på at have ret til behandling under et midlertidigt ophold enten i form af ferie, udstationering, jobsøgning eller studieophold. Med EU-sygesikringskortet vil omfanget af brugerbetaling i de enkelte lande dog fortsat være på de enkelte medlemslandes vilkår. Alle EUborgere bliver dog ligestillet overfor det enkelte lands sundhedsvæsen. En ting er de forestillinger og hensigter, der er på europæisk plan. Noget andet er, hvad der faktisk sker i nationalstaterne i deres implementering af EU-sygesikringskortet. Denne implementering får betydning for hvorvidt den europæiske borger faktisk får mulighed for at benytte sig af 2 EU-sygesikringskortet blev før vedtagelsen af sundhedsloven i 2007 benævnt EU-sygesikringsbevis, men med ændringen af navnet på det danske sygesikringsbevis til sundhedskort, blev navnet på EU-sygesikringskortet ligeledes ændret fra at være et bevis til at være et kort. Overgangen til betegnelsen sundhedskort har ikke slået rigtigt igennem i offentligheden endnu. I specialet bruger jeg derfor betegnelserne EU-sygesikringskort og sygesikringsbevis, da de er letgenkendelige. Side 2 af 119

8 rettighederne, der følger af EU-sygesikringskortet. I dette speciale bevæger jeg mig ned på dette mikroniveau i nationalstaten. Helt konkret i forhold til den danske implementering af EUsygesikringskortet. I Danmark var rettighedsefterspørgslen i de første tre år af EUsygesikringskortets eksistens minimal, både i forhold til den potentielle efterspørgsel i Danmark og sammenlignet med udviklingen i efterspørgslen overordnet i EU. På EU-plan var der 2005 udstedt 30 mio. EU-sygesikringskort og i 2007 var tallet 50. mio. Det vil sige over 10 % af EU s borgere havde et EU-sygesikringskort i I Danmark blev der blot udstedt EU-sygesikringskort om året. Det svarer til at under 1 % af danskerne havde et EU-sygesikringskort. I Italien havde 22 % EU-sygesikringskortet i 2005 og i Tjekkiet var der tale om 70 % af befolkningen. Indførelsen af EU-sygesikringskortet har på den måde haft forskellige effekt i de forskellige medlemsstater. Forskellene skyldes blandt at medlemsstaterne har haft en vist frirum til at finde deres egne løsninger. Det særlig interessante ved den danske case er, at Danmark som det eneste land allerede havde en national rejsesygesikring, som ved indførelsen af EU-sygesikringskortet i højere grad end før kom i konkurrence med et overnationalt tiltag. Konkurrencen opstod dels fordi EUsygesikringskortet er et fælles kort til borgeren og dels fordi EU-sygesikringskortet ligeledes blev kombineret med en rettighedsharmonisering der udvidede visse borgeres rettigheder. Danmarks håndtering af EU-sygesikringskortet er et eksempel på, hvordan en nationalstat reagerer på, at det overnationale niveau i EU i højere grad får en rolle som velfærdsrettighedsgenerator og garant. En rolle som tidligere ellers primært har været medlemsstaternes opgave. Derfor bliver det interessant at undersøge, hvordan og hvorfor den danske implementering af EU-sygesikringskortet førte til en beskeden udbredelse af EU-sygesikringskortet i Danmark. Hvad foregik der helt konkret i den danske nationale implementeringsproces, som kan forklare, at det i Danmark kom som en stor overraskelse for mange, da Danmarks Radios forbrugermagasin Kontant i maj 2007 gjorde de danske borgere opmærksomme på eksistensen af EU-sygesikringskortet? Den gængse reaktion var, at det havde man ikke hørt om før. EU-sygesikringskortet blev af Kontant præsenteret som Det hemmelige kort. Udsendelsen fokuserede på mulighederne med det blå EU-sygesikringskort i forhold til det danske sygesikringsbevis og de problemer, der følger af ikke at have EUsygesikringskortet med på for eksempel rejser. Af en søgning jeg har foretaget i Infomedias 299 kilder for perioden fra den 1. februar 2002 til den 1. februar på EU-sygesikringskortet 4, 3 Dette tidsinterval kunne med fordel udvides til også at medtage offentliggørelsen af KOM (2002) 72 endeligt fra EU- Kommissionen den 13. februar På den måde ville hele det politiske forløb være omfattet af mediesøgningen. 4 Infomediasøgningen er foretaget med samme tidsinterval for søgeordene: EU-sygesikringskort, EU-sygesikringsbevis, europæisk sygesikringskort, europæisk sygesikringsbevis, blå sygesikringsbevis og blå sygesikringskort. I alle søgninger var søgefunktionerne Præcis sådan og I hele artiklen aktiveret. Der er søgt i 299 kilder i Infomedia i alle Side 3 af 119

9 fremgik det at ud af 628 hits var kun 52 af dem publiceret før den 15. maj Det svarer til at kun 8 % 5 af samtlige fundne artikler om EU-sygesikringskortet blev publiceret før Kontants udsendelse om EU-sygesikringskortet. Det var således den udsendelse, der satte EU-sygesikringskortet på dagsordenen i Danmark. Udsendelsen medførte også at efterspørgslen på en uge steg til Et tal som ved udgangen af 2007 var steget til En efterspørgsel som er 24 gange større end før Kontant-udsendelsen. Det er interessant, at danske borgere i kraft af EU i 2004 fik adgang til et EU-sygesikringskort, som fra EU var tiltænkt at lette den frie bevægelig i EU, når der i Danmark stort set ingen efterspørgsel var på EU-sygesikringskortet tre år efter dets indførelse. Dette selvom man efter Kontants udsendelse så at der faktisk viste sig at være en stor interesse for EU-sygesikringskortet. Derfor er min problemformulering som følger: Hvad kan forklare, at der 3 år efter EU-sygesikringskortets indførelse i Danmark var en minimal efterspørgsel på EU-sygesikringskortet, og at den efterspørgsel derefter ændrede sig? For at undersøge forklaringen på denne udvikling vil det være nødvendigt at analysere den danske implementering af EU-sygesikringskortet. Implementering af EU-lovgivning kan ske på to forskellige måder. Implementeringen af et direktiv omfatter en national transposition ved hjælp af det nationale parlament, hvorefter den nationale administration tager over. Ved implementeringen af en forordning er det udelukkende den nationale administration, der er i spil. Dette var tilfældet ved indførelsen af EU-sygesikringskortet, hvorfor det er sådan implementering forstås i specialet. Konkret udgøres implementeringsfasen som jeg analyserer af to dele. En fase, hvor den danske administration frem til 1. juni 2004, hvor EU-sygesikringskortet blev indført, skulle beslutte, hvordan den danske løsning indenfor rammerne fra EU skulle være. Denne fase betegner jeg policydesignfasen, fordi der indenfor rammerne fra EU skulle tages stilling til, hvordan den danske udgave af EU-sygesikringskortet skulle være. Danmark skulle selv beslutte følgende: søgninger. Der er naturligvis en risiko for overlap af hits ved forekomst af forskellige søgeord i den samme artikel, men på baggrund af en skimning, er det er min vurdering, at omfanget er begrænset. 5 Denne procentdel vil naturligvis variere afhængigt af det interval, der søges på før og efter 15. maj Forholdet mellem antallet af artikler før og efter den 15. maj 2007 tyder dog kraftigt på at EU-sygesikringen ikke har været nævneværdigt nævnt i medierne før Kontants udsendelse den 15. maj Side 4 af 119

10 Valg af gyldighedsperiode Valg af hvordan borgeren skal få adgang til EU-sygesikringskortet Valg af om EU-sygesikringskortet skulle være et selvstændigt kort eller skulle kombineres med det danske sygesikringsbevis Valg af kampagnestrategi Implementeringsfasens anden del var fasen fra den faktiske implementering af policydesignet og frem til Kontants eksponering af EU-sygesikringskortet på Danmarks Radio med de konsekvenser, der fulgte. På grund af tv-udsendelsen ændrede efterspørgslen sig markant og det fik konsekvenser for den videre implementering af EU-sygesikringskortet. Det tidslige forløb af den danske implementeringsproces som specialet analyserer, er illustreret i figur 1 nedenfor. Dansk beslutningsproces om policydesignet for EUsygesikringskortet Indførelsen af EUsygesikringskortet i praksis De umiddelbare reaktioner og konsekvenser for EUsygesikringskortet i Danmark 13. Februar Kommissionen fremlægger forslag til et EUsygesikringskort som en del af en større aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet 1. Juni EUsygesikringskortet indføres i Danmark 15. maj Kontant på DR sender sin udsendelse om EU- sygesikringskortet Figur 1: Tidslinje i den danske implementeringsproces om EU-sygesikringskortet I afsnit 4 præsenteres en uddybet analysemodel for specialet, hvor det tydeligt fremgår, hvordan implementeringen analyseres. For at forstå, hvad der skete, og hvorfor det skete i Danmark, har jeg valgt at benytte europæiseringsteorien. Den beskæftiger sig med studiet af den nationale effekt af integrationen i EU. Inden for europæiseringsteorien har jeg valgt at fokusere på de nationale aktørers betydning for implementeringen af EU-politikken. Fordelen er, at det på den måde bliver muligt analytisk at fokusere på de interne processer i den nationale administration. Det vil sige at jeg fokuserer på de Side 5 af 119

11 nationale processer i forhold til de rammer som EU angav for indførelsen af EU-sygesikringskort nationalt. For at svare på problemformuleringen skal det i specialet undersøges: Hvilke argumenter, rationaler og adfærd hos de nationale beslutningstagere, lå bag policydesignet for den danske udgave af EU-sygesikringskortet? Hvilke konsekvenser policydesignet fik for den faktiske implementering af EUsygesikringskortet i praksis? Hvilke konsekvenser Kontant-udsendelsen fik for implementeringen af EUsygesikringskortet og hvordan Kontants rolle som aktør kan forstås? For at besvare min problemformulering og de forskellige underspørgsmål anvender jeg både empiri i form af kvalitative interviews og skriftligt materiale fra både Danmark og EU. Herudover udgøres empirien blandt andet af Kontant-udsendelsen på DR den 15. maj 2007 om EU-sygesikringskortet, samt en optagelse af et åbent samråd med Lars Løkke Rasmussen på Christiansborg den 21. juni Specialets opbygning Specialet indledes med en præsentation af EU-sygesikringskortet og den danske offentlige rejsesygesikring som ligger i det danske sygesikringsbevis. Afsnittet giver den nødvendige baggrundsviden for EU-sygesikringskortet og det danske sygesikringsbevis, da de er centrale i specialet. Herefter præsenteres europæiseringsteorien som forskningsfelt for at give en forståelse af, hvad begrebet dækker over og hvilken bredde, der er i feltet. I det følgende afsnit præsenteres den teoretiske ramme for specialet og den analysemodel jeg anvender i analysen. Umiddelbart herefter følger mit metodeafsnit. I det afsnit redegør jeg for mit valg af et casestudie som forskningsdesign og valg af interviews som forskningsstrategi. Derudover præsenterer jeg min empiri. I metodeafsnittet præsenterer jeg endvidere mine overvejelser og valg relateret til arbejdet med interviews og anden empiri. Side 6 af 119

12 De tre afsnit, der følger efter, er alle dele af min analyse af europæiseringen af den danske implementeringsproces af EU-sygesikringskortet. Første afsnit afdækker europæiseringens input i form af de EU-givne rammer og signaler for den nationale implementering af EUsygesikringskortet. Analysen afsluttes med en samlet delkonklusion. Andet afsnit analyserer den nationale implementeringsproces og de nationale aktører. Dette afsnit analyserer de nationale aktørers ageren i policydesignprocessen. Det vil sige, hvordan policydesignbeslutningerne blev taget, samt konsekvenserne af dette for de danske borgeres mulighed for at benytte sig af deres EUsikrede rettigheder i kraft af EU-sygesikringskortet. Formålet er at kunne konkludere på den indflydelse, som de nationale aktører havde i implementeringsprocessen frem til Kontantudsendelsen i Herunder hvilke konsekvenser det havde for efterspørgslen på EUsygesikringskortet. Analysen afsluttes med en samlet delkonklusion. Det tredje afsnit er en analyse af effekten i det danske policy output. Formålet med tredje afsnit er at analysere hvordan den forandring, som var resultatet af europæiseringen af den danske implementeringsproces kan karakteriseres både før og efter Kontant-udsendelsen. Herunder analyseres Kontant ligeledes som en aktør. Derefter følger et afsnit, hvor jeg kort forholder mig til relaterede forskningsresultater. Specialet afsluttes med en konklusion og perspektivering. I konklusionen trækker jeg de store linjer i mine analyseresultater op og konkluderer i forhold til forklaringen på den udvikling i efterspørgslen, som der spørges til i problemformuleringen. Derudover konkluderer jeg mere overordnet på, hvordan den kamp der fandt sted i Danmark mellem et overnationalt rettighedstiltag og et nationalt rettighedssystem kan forstås. I perspektiveringen ses på borgernes stigende efterspørgsel på den bedste behandling både i forhold til mulighederne indenfor EU og globalt. Side 7 af 119

13 2 De to forskellige rejsesygesikringer I det følgende redegøres for de to forskellige rejsesygesikringer, som EU-sygesikringskortet og det danske sygesikringsbevis dækker over. Se i øvrigt bilag A for en oversigt over de geografiske dækningsområder for de to kort. Figur 2: EU-sygesikringskortet (til venstre) og det danske sygesikringsbevis (til højre) Fakta om EU-sygesikringskortet Fra 1. juni 2004 blev EU-sygesikringskortet indført med seneste frist for tilgængelighed for borgeren den 1. januar EU-sygesikringskortet er indført i EU/EØS-landene og Schweiz og er hjemlet i Ministerrådets forordning 1408/71 7 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Forordningen koordinerer de enkelte medlemsstaters lovgivning om social sikring, for at kunne beskytte retten til social sikring for de personer, der flytter inden for EU 8. EU-sygesikringskortet blev vedtaget som en erstatning for et tidligere papirblanketsystem i EU. Det er fortsat det udstedende land, der afholder udgiften for kortholderens behandling. Dette sker gennem et fintmasket refusionssystem. EU-sygesikringskortet er et fælles europæisk kort, men de specifikke rettigheder kan variere fra land til land. Der findes således en dansk udgave af EUsygesikringskortet, som udstedes fra Danmark. 6 Billedkilde til EU-sygesikringskortet: Billedkilde til det danske sygesikringsbevis: 7 Til forordning 1408/71 er der tilknyttet gennemførelsesforordning 574/ Oplysningerne om forordning 1408/71 er fra der er EU- Kommissionens database. Side 8 af 119

14 For at have ret til EU-sygesikringskortet skal man være socialt sikret i det udstedende land. Personkredsen, der er berettiget til EU-sygesikringskortet fra Danmark, er personer, der ifølge EFreglerne 9 er dansk sikrede. Følgende personer kan derfor få EU-sygesikringskortet ifølge Den Sociale Sikringsstyrelse: Statsborgere i et EU-/EØS-land eller i Schweiz, der er: Arbejdstagere i Danmark, dvs. personer, der arbejder i en arbejdsgivers tjeneste i et sådant omfang, at de betaler ATP. Selvstændige i Danmark, dvs. personer, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt Ikke-erhvervsaktive, der bor i Danmark (Den Sociale Sikringsstyrelse, maj 2007: 4). Og herudover kan følgende personer få EU-sygesikringskortet fra Danmark: Ikke-erhvervsaktive familiemedlemmer til en af de ovennævnte, selvom de ikke er statsborgere i et EU-/EØS-land eller Schweiz. (Den Sociale Sikringsstyrelse, maj 2007: 4). Derudover oplyser Den Sociale Sikringsstyrelse at: Personer, der ikke opfylder statsborgerskabskravet, er omfattet af personkredsen, hvis de er statsløse eller flygtninge i Genevekonventionens forstand. (Den Sociale Sikringsstyrelse, maj 2007: 4). Det er altså et krav at man er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, eller at man er et ikke-erhvervsaktivt familiemedlem for at få et EU-sygesikringskort fra Danmark. Som udgangspunkt skal borgeren have udstedt EU-sygesikringskortet fra det land, hvor borgeren har fast arbejde. I Danmark blev EU-sygesikringskortet tilgængeligt som et selvstændigt kort 1. juni Det danske EU-sygesikringskort har en gyldighedsperiode på 1 år. For at få det blå EUsygesikringskort, skal man som borger henvende sig til sin kommune. EU-sygesikringskortet dækker udgifter til behandling, der er medicinsk nødvendig under et ophold i et andet medlemsland. Behandlingen må som udgangspunkt ikke være planlagt. Med det blå EU-sygesikringskort er man økonomisk dækket på samme vilkår, som opholdslandets offentlige syge (for)sikrede. I de tilfælde hvor der kræves egenbetaling, bliver den udgift derfor ikke efterfølgende dækket af Danmark via 9 En henvisning til EF-reglerne betegner i dette speciale det regelsæt, der muliggør og regulerer de rettigheder, som EUsygesikringskortet er et bevis på. Side 9 af 119

15 EU-sygesikringskortet. Behovet for behandling skal opstå, mens man er bortrejst. Denne behandling kan omfatte blandt andet læge- og hospitalsbehandling, tandlægebesøg og lægeordineret medicin. Derudover er der adgang til tandlægehjælp eller fysioterapi på de samme vilkår, som gælder for opholdslandets offentlige syge(for)sikrede. Behandling på private hospitaler er ikke dækket, ligesom lægeordineret hjemtransport heller ikke er omfattet af dækningen. Det er vedtaget, at en behandling ikke må være planlagt eller være et resultat af, at man har udskudt en behandling med det formål at få den udført i det pågældende land. Kronikere 10 har dog en særlig dækning, idet forudsigelig kontrol eller behandling af en kronisk lidelse vil være omfattet (Den Sociale Sikringsstyrelse maj 2004b: 2-4 og maj 2007: 2). Endvidere gælder det, i de tilfælde hvor man kan forudse et behov for nyredialyse eller oxygenbehandling under et midlertidigt ophold, at så skal der foreligge en forudgående aftale med den enhed, der skal give behandlingen. Dette skal ske for at sikre at den nødvendige behandling er til rådighed (Den Administrative Kommission, 23. marts 2004a). I det tilfælde man har glemt sit EU-sygesikringskort i en behandlingssituation, er det muligt at få faxet en erstatningsblanket til for eksempel hospitalet. I det tilfælde, hvor regningen for en behandling først modtages efter at borgeren er taget tilbage til Danmark, er det også en erstatningsblanket, der løser problemet. Den aktuelle kommune sender en nyligt udstedt erstatningsblanket til det pågældende land som dokumentation for borgeren. Den nye erstatningsblanket udstedes med datoer, der dækkede det tidspunkt, hvor behandlingen fandt sted, eftersom borgeren var dækket på det tidspunkt. 11 Se bilag B for et eksempel på en erstatningsblanket. 2.2 Fakta om den danske offentlige rejsesygesikring Den offentlige rejsesygesikring er den danske sikring af danske turister og studerende på midlertidigt ophold. Sikringen gælder kun i den første måned af opholdet. Den offentlige rejsesygesikring er en integreret del af det, som normalt kendes som det gule sygesikringsbevis. Man er dækket af den offentlige rejsesygesikring, hvis man bor i Danmark, hvilket vil siges, at man skal være folkeregistreret i Danmark. Europæiske Rejseforsikring A/S har administreret den offentlige rejsesygesikring i Danmark frem til 1. januar Derefter er det SOS International A/S, der står for administrationen. Den offentlige rejsesygesikring giver ret til behandling i tilfælde af akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde. Der ydes fuld refusion for udgifter til læge- og 10 Når jeg i specialet henviser til kronikere, er der tale om personer med en kronisk sygdom. Eksempler på kroniske sygdomme er diabetes, astma og forhøjet blodtryk. 11 Disse oplysninger stammer fra den opfølgende mailkorrespondance, som jeg havde med den anonyme fuldmægtig fra en kommunal Kultur- og Fritidsforvaltning den 22. januar Se bilag H Side 10 af 119

16 hospitalsbehandling, samt lægeordineret medicin. Herudover er der dækning af behandling på private hospitaler, svarende til det, der kaldes almindelig sygehusklasse. Typisk svarer det til det pågældende lands offentlige takst. Derudover er der tilknyttet en døgnbemandet alarmcentral til den offentlige rejsesygesikring. Denne alarmcentral kan vejlede og stille betalingsgaranti for eksempel i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Frem til 1. januar 2008 omfattede den offentlige rejsesygesikring også udgifterne til hjemtransport 12. (Den Sociale Sikringsstyrelse, nov. 2007a: 1-2). Personer med en eksisterende eller kronisk lidelse står anderledes i forhold til den offentlige rejsesygesikring end andre. I det tilfælde, hvor deres behov for behandling skyldes den sygdom de har, vil deres udgifter til behandling ikke blive dækket: i det omfang man med rimelighed kunne forvente, at der ikke ville opstå et behandlingsbehov under udlandsopholdet (Den Sociale Sikringsstyrelse, nov. 2007a: 5). Der er opstillet nogle retningslinjer for vurderingen af dette behov, som angiver, hvornår behandlingen ikke er dækket af den offentlige rejsesygesikring. Retningslinjerne for hvornår den offentlige rejsesygesikring ikke dækker, er som følger: hvis sygdommen inden for de sidste 2 måneder før afrejsen har medført hospitalsbehandling ændret medicinering Udgifter til behandling af en eksisterende/kronisk lidelse er heller ikke dækket, hvis den sikrede har undladt at søge læge i tilfælde, hvor pågældende vidste eller måtte formode, at sygdommen krævede behandling, eller hvor den sikrede har afslået behandling. (Den Sociale Sikringsstyrelse, nov. 2007a: 6). For at være sikker på at få dækket udgifterne til behandling fra den offentlige rejsesygesikring efter endt udlandsophold kan personen med en kroniske/eksisterende sygdom få en bindende forhåndsvurdering af Europæiske Rejseforsikring A/S frem til 2008 og fremover fra SOS International A/S. Forhåndsvurderingen skal gives af rejseforsikringsselskabets egne læger. Den offentlige rejsesygesikring dækker kun rene ferie- eller studie ophold. Hvis der for eksempel arbejdes, eller søges job under (ferie)opholdet dækker den offentlige rejsesygesikring ikke. 12 Hjemtransport vil fortsat være udgiftsneutralt for personer, der bor i et nordisk land og som får behov for hjemtransport under ophold i et andet nordisk land. Denne ordning kaldes Den Nordiske Konvention (Den Sociale Sikringsstyrelse, nov. 2007a: 3). Side 11 af 119

17 Erhvervspraktik er heller ikke dækket. Derudover er studieophold, hvor man er tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet heller ikke dækket (Regionernes Lønnings- og Takstnævn og SOS International A/S, 2007: 7). Tilfælde, som alle normalt vil være dækket af EU-sygesikringskortet. Side 12 af 119

18 3 Europæisering I dette afsnit gives en kort introduktion til bredden og tendenserne i europæiseringsteori. Dette gøres for at klarlægge specialets teoretiske ramme og specificere konteksten for den teori jeg anvender og præsenterer i afsnit 4. Et europæiseringsstudie er en analyse af den europæiske integrations konsekvenser i nationalstaten. Denne type studie er relativt nyt inden for det akademiske område. Feltet er under stadig udvikling, men dog med en del fælles træk. For det første antages den europæiske integrations output at fungere som input for den nationale proces. For det andet at europæiseringsteori fokuserer på konsekvenserne og effekterne i nationalstaternes implementering 13 af beslutninger og domme, der er vedtaget og afsagt på EU-niveau. Nogle studier af europæiseringsprocesser kaldes top-down orienterede. De analyserer påvirkningen fra EU på nationalstaten. Ladrech (2005), Risse mfl.(2001) og Featherstone og Radaelli (2003) har blandt andre fokuseret på udviklingen af analysen af den nationale effekt. Andre europæiseringsstudier har også inddraget en analyse af såkaldte medierende eller mellemkommende variable, der har vist sig at have betydning for konsekvenserne nationalt. Schmidt (2002) og Kallestrup (2005) har blandt andet fokuseret på mellemkommende variable 14. I en erkendelse af at det nationale niveau også kan initiere en udvikling i EU, som så efterfølgende påvirker nationalstaten selv, er der i nogle europæiseringsstudier medtænkt en bottom-up tilgang til europæisering 15 (Radaelli, 2004: 4). Der er mange nuancer i europæiseringsstudiet. Europæisering kan for eksempel forstås som en beslutningsinternationalisering, hvor nationale forvaltninger påvirkes af andre beslutningsfora (Marcussen og Ronit, 2003). Bredden i feltet kommer også til udtryk ved studier af europæisering af national ligestilling og CO 2 regulering (Pedersen mfl., 2006, Martinsen 2007). Börzel og Risse har forsøgt at nuancere europæiseringsstudiet ved at pege på, at der kan ske europæisering af henholdsvis policy, polity og politics. 16 Policy defineres som standarder, instrumenter, problemløsende tilgange og politikfortællinger- og diskurser. Begrebet polity dækker 13 Se Sverdrup (2006) for en gennemgang af implementeringsstudier i forhold til europæisk integration. 14 Se Andersen og Iversen (2006) for en dansk europæiseringsanalyse, der inddrager de mellemkommende variable. De undersøger implementeringen af arbejdsmarkeds- og miljøpolitiske direktiver. 15 Se Börzel (2005) og Blom-Hansen (2006) for en diskussion af forholdet mellem top-down og bottom-up processer. 16 Definitionen og skelnen mellem begreberne policy, politics og polity er analytisk, idet det må forventes, at alle tre aspekter af et politisk system interagerer og dermed indgår i et kompleks samspil Side 13 af 119

19 over politiske institutioner, mellemstatslige relationer, retslige strukturer, offentlig administration, statslige traditioner, økonomiske institutioner, stats-samfunds relationer og kollektive identiteter. Politics defineres som processer af interessedannelse, interesseaggregering, interesserepræsentation og offentlig diskurs (Börzel og Risse, 2003: 60, oversat fra engelsk). Europæisering kan ud fra disse begreber siges at være foranlediget af EU s policybeslutninger, der får konsekvenser for national policy, polity og politics. På grund af europæiseringsstudiers store spændvidde, eksisterer der derfor forskellige definitioner af begrebet. En definition findes for eksempel hos Radaelli (2004): Europeanisation consists of processes of a) construction, b) diffusion and c) institutionalisation of formal and informal rules, procedures, policy paradigms, styles, ways of doing things and shared beliefs and norms which are first defined and consolidated in the EU policy process and then incorporated in the logic of domestic (national and subnational) discourse, political structures and public policies. (Radaelli, 2004: 3). Et eksempel på en mere enkel, men ikke desto mindre stadig kompleks definition af europæisering ses hos Risse mfl. (2001): the emergence and development at the European level of distinct structures of governance (Kursiv i original) (Risse mfl., 2001: 3). Hvilke konsekvenser eller forandring en påvirkning fra EU faktisk har nationalt, har også været et spørgsmål, der har været forsøgt begrebsliggjort indenfor europæiseringsteorien. Især Radaelli har fokuseret på en begrebsliggørelse af det aspekt af europæiseringsstudiet (Featherstone og Radaelli, 2003). Derudover er det, der kaldes Goodness of fit hypotesen et forsøg på at forstå, hvorfor nationale konsekvenser og forandring kan være forskellige fra EU-land til EU-land. Det antages, at det afgørende for de national konsekvenser er, hvilken grad af overensstemmelse, der er mellem europæiseringsprocessen i kraft af EU-integration og de nationale institutionelle forhold. Graden af uoverensstemmelse betegnes et tilpasningspres. Hvis overensstemmelsen er lav, forventes derfor et stort tilpasningspres nationalt (Risse mfl. 2001: 6-7). Goodness of fit hypotesen har været udsat for nogen kritik og debat. Et eksempel på dette er Haverlands (2000) kritik. Haverland argumenterer for, at forklaringskraften i teorien om goodness of fit og tilpasningspres er svækket, fordi en Side 14 af 119

20 varians i implementeringen komparativt anskuet ikke alene kan forklares af overensstemmelsesgraden af nationale forhold med det EU-tiltag, der skal indføres. I stedet afhænger de nationale konsekvenser og forandringen af, i hvilket omfang en national modstand opnår indflydelse på beslutningerne og eventuelt blokerer en EU-påkrævet forandring. Det kan ske i det, som Haverland betegner institutionelle veto-punkter og via institutionelle mulighedsstrukturer (Haverland, 2000: 84-5, 100). Studiet af europæisering er under fortsat udvikling, og det der driver værket er i høj grad den kritik og debat som finder sted blandt europæiseringsforskerne, sådan som det blev eksemplificeret med Haverlands (2000) kritik af goodness of fit hypotesen.. Dette var en præsentation af europæiseringsteorien og hvilke variationer, der overordnet kan siges at være. I næste afsnit præciserer jeg, hvordan jeg anvender europæiseringsteorien i dette speciale. Side 15 af 119

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort.

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort. Nr. 1, maj 2007 TEMA-NUMMER OM DEN OFFENTLIGE REJSESY- GESIKRING VS. EU-SYGESIKRINGSKORTET Foranlediget af de sidste dages presseomtale udsendes dette Nyhedsbrev om international social sikring som et

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nyhedsbrev om international social sikring Nr. 1, september 2009 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der informationer om

Læs mere

Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Sendt pr. e-mail til: iho@sum.dk og jurmed@sum.dk

Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Sendt pr. e-mail til: iho@sum.dk og jurmed@sum.dk Ministeriet for sundhed og forebyggelse Sendt pr. e-mail til: iho@sum.dk og jurmed@sum.dk Ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring) - høringssvar takker for muligheden for

Læs mere

Forældretilladelse. Påske klatrer lejr Provence Frankrig

Forældretilladelse. Påske klatrer lejr Provence Frankrig Undertegnede giver hermed tilladelse til at min datter/søn deltager i påske klatrer lejren til Provence, Frankrig, lørdag den 28. marts til lørdag den 4. april 2015. Pris 1950kr., heraf betales 500kr.

Læs mere

Nedenfor beskrives mere specifikt, hvad der er omfattet af rejsesygesikringen.

Nedenfor beskrives mere specifikt, hvad der er omfattet af rejsesygesikringen. N O T A T Dækningsområdet for rejsesygesikringen pr.1. januar 2008 Den 1. januar 2008 træder de nye regler om rejsesygesikringen i kraft. Der sker 2 ændringer: Dækningsområdet indskrænkes og dækning af

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. - REJSEFORSIKRING Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. VGIE har tegnet en skolerejseforsikring for skolens elever. Rejseforsikringen er tegnet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Rejseforsikring. Du kan rejse op til 18 måneder. Bestil online på www.er.dk

Rejseforsikring. Du kan rejse op til 18 måneder. Bestil online på www.er.dk Rejseforsikring Du kan rejse op til 18 måneder Bestil online på www.er.dk Hvorfor en rejseforsikring? Det er altid en god ide at forsikre dig, inden du rejser både i Europa og resten af verden. I 2008

Læs mere

Grundlæggende betingelser For at være dækket af nedenstående forsikringer, så er der imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt.

Grundlæggende betingelser For at være dækket af nedenstående forsikringer, så er der imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt. DMU FORSIKRINGER Dette dokument er en vejledning som skal give et overblik over de forskellige forsikringsdækninger, der er i DMU hvad enten du er kører, official, bestyrelsesmedlem eller hjælper i en

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

L 102 Høringsnotat: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)

L 102 Høringsnotat: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 102 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMIHO Sags nr.: 1304006 Dok. Nr.: 1352325

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 15. januar 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ophævelse af den offentlige

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

PRIVAT VERDENSREJSEDÆKNING. En del af din indboforsikring

PRIVAT VERDENSREJSEDÆKNING. En del af din indboforsikring PRIVAT VERDENSREJSEDÆKNING En del af din indboforsikring 41 Privat FERIEREJSER I HELE VERDEN Alle dækninger får du automatisk sammen med din indboforsikring hos Codan Med Verdensrejsedækning får du og

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.2007

L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.2007 L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.27 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1337/27 af 15. november 27 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 992/95 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

VI ER MED DIG OVERALT

VI ER MED DIG OVERALT VI ER MED DIG OVERALT Studenterforsikring Gældende fra 1. januar 2015 DKK STUDENTERFORSIKRING Din uddannelsesinstitution tilbyder sammen med Willis en særlig fordelagtig rejseforsikring til dig, der skal

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ihi Bupa Rejseforsikring Gældende fra 2009 DKK

ihi Bupa Rejseforsikring Gældende fra 2009 DKK ihi Bupa Rejseforsikring Gældende fra 2009 DKK Vi er med dig overalt ihi Bupa Rejseforsikring er med dig overalt, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Også hvis du pludselig skal opereres på et hospital

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

ERHVERVS- REJSEFORSKRING

ERHVERVS- REJSEFORSKRING ERHVERVS- REJSEFORSKRING Erhvervs-Rejseforsikring Så er I en del af et internationalt netværk med over 30.000 samarbejdspartnere Sikker rejse, nært og fjernt Med Topdanmarks Erhvervs- Rejseforsikring sikrer

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Eksport af danske pensions-it-systemer

Eksport af danske pensions-it-systemer Dansk pension i internationalt perspektiv Eksport af danske pensions-it-systemer v/adm. direktør Birgitte Hass, FDC 26. februar 2013 26. februar 2013 Side 1 Danmarks pensionssystem er verdens bedste, men

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere