Kulturelle udtryksformer

Transkript

1 Kulturelle udtryksformer Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes et ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskes personlige sociale identitet. (Ekspertgruppens bidrag til bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner.) Mål: For os i Den Blå Anemone kan kulturelle udtryksformer deles op i to, nemlig det kunstneriske udtryk, altså måden vi inddrager og benytter litteratur, farver, former, musik og teater på, og så det kulturelle udtryk, som er den måde vi er sammen på, vores værdier, omgangsformer, nationaliteter og traditioner. At barnet får kendskab til bøger, og at der i børnehaven bliver læst forskellige børnebøger, herunder at barnet kender til nogle af de kendte gamle danske eventyr samt klassikerne inden for almen børnelitteratur. At barnet lærer forskellige børnesange og sanglege. At barnet stifter bekendtskab med teater/drama, som en måde at udtrykke sig på. At barnet får mulighed for at arbejde med forskellige beskæftigelsesmaterialer i det kunstneriske udtryk. At barnet får kendskab til enkelte musikinstrumenter. At barnet stifter bekendtskab med digitalkameraets brug som dokumentation/forevigelse af en given situation/oplevelse. At barnet får kendskab til egen og andres kultur, herunder de traditioner der er forbundet med de forskellige højtider og mærkedage. At barnet får mulighed for at deltage i lokalsamfundets kulturelle tilbud. At barnet lærer at respektere fremmede kulturer. At børnene får forståelse for hinanden og hinandens forudsætninger og forskelligheder.

2 Handlinger vi gør: Vi har en aftale med Lollands Bibliotek, hvor vi en gang i kvartalet får leveret bøger i skoven, som vi bruger til højtlæsning ved eksempelvis samling, frugt eller en hyggestund. Vi har mulighed for at bestille bestemte bøger til brug ved konkrete temaer/projekter. Vi har ligeledes vores egne bøger, som børnene også har mulighed for at læse og kigge i. Vi anvender eventyrkufferter, som er bygget op omkring gamle danske eventyr. Kufferterne består af eventyret i bogform samt rekvisitter, der afspejler handlingen. Disse rekvisitter bruges både af de voksne og børnene, når de fortæller/hører de enkelte eventyr. Ligeledes har vi en sangkuffert, hvor der også er rekvisitter i, som hver især repræsenterer en sang. Vi bruger en del fagter og bevægelser, når vi synger, da dette både understøtter det vi synger, og samtidig er en måde at udtrykke sig på. Vi har også vores egen madsang, som vi synger hver dag inden frokost. Vi har enkelte musikinstrumenter, såsom trommer og rasleæg, som indimellem anvendes til sang og sanglege. Børnene bruger også spande, gryder og pander til at spille på og eksperimenterer med de lyde, de hver især giver fra sig, når man slår på dem. Vi synger en hel del med børnene og leger også mange af de gamle gængse sanglege. Vi siger rim og remser. Vi synger månedssang, hvor der er et vers til hver måned, som omhandler årstiden og de karakteristika der netop er forbundet med den enkelte måned. Vi prioriterer at deltage i børnejazz i Maribo i sommerferien. Vi er indimellem på biblioteket og se teater. Efter en sådan fælles oplevelse oplever vi ofte, at børnene efterfølgende selv leger forestillingen, selv længe efter at vi har været afsted. Dette er også en måde at tage andres udtryksformer til sig. Ligeledes ser vi, hvordan de også i andre sammenhæng imiterer andre, f.eks. den klovn de så i cirkus eller en bestemt sanger. Her viser vi interesse for det de har oplevet og spørger gerne ind til det, således at vi kan få en god snak, og børnene kan få lov til at give udtryk for deres oplevelser. Vi har forskellige beskæftigelsesmaterialer til rådighed, såsom karton, papir, tuscher, farver, gips, maling, uld, garn, modellervoks, sakse, snitteknive mm., som vi anvender til forskellige projekter, således at børnene får kendskab til flere forskellige slags materialer. Hvert år vælger vi et eventyr, som vi arbejder mere i dybden med. Vi bearbejder det på forskellig vis, vi høre det gentagne gange, vi tegner eller maler det, vi dramatiserer det ved at lave fagter og bevægelser til, vi modellerer det eller vi laver måske vores egen sang omkring eventyret. Har vi lavet et konkret produkt i forbindelse med en aktivitet/tema f.eks. får i trylledej, plakater, malerier eller andet, laver vi en lille udstilling i skoven, som vi også tager billeder af.

3 Vi bruger naturens materialer meget både til leg og aktiviteter. Det kan være vi laver dukker ud af halm, små træer af blade, små kranse af appelsinskraller eller dekorere et sandslot med sten og grankogler. Kun fantasien sætter grænser. I børnenes frie leg giver vi dem ligeledes mulighed for at eksperimentere og udfolde sig med naturens mange elementer, såsom vand, mudder, ler, hulebyggeri mm. Vi bruger vores digitale kamera meget, hvor vi både tager billeder af dagligdagens liv i skoven, men også af forskellige planlagte aktiviteter. Billederne bliver lagt på Facebook, hvor børn, forældre, familie, venner m.fl. kan se og følge med i, hvordan livet i skoven udfolder sig. Billederne bliver brugt som dokumentation, der sammen med børnenes egen fortælling udtrykker kulturen og de traditioner, der er i børnehaven. I forbindelse med de forskellige højtider, har vi også vores egen kultur i skoven, hvor vi på forskellig vis fejre højtiden. Til fastelavn bager vi fastelavnsboller og slår katten af tønden, alle både børn og voksne er naturligvis udklædte. Vi inviterer børnenes familier til at deltage i arrangementet, så vidt det er dem muligt. Vi fejrer påske. Dette gøres bl.a. med en påskefrokost, hvor menuen selvfølgelig indeholder sild og æg, da dette høre sig til ved et dansk frokostbord. Vi snakker selvfølgelig også om påskeæg og måske maler, klipper og klister vi noget påskepynt. Til Sankt Hans laver vi hekse og snakker meget om det store bål, hvor heksen bliver brændt. I den forbindelse arrangerer vores aktivitetsudvalg en stor Sankt Hans fest i lokalområdet. Det er en åben fest, hvor alle kan tilmelde sig. Festen er blevet en tradition både for børnehaven og lokalområdets beboer. I maj holder vi bedsteforældredag, hvor børnenes Bedster kommer og besøger børnene i skoven. De planter bl.a. blomster og laver noget særligt sammen med børnene. De har f.eks. bygget foderbrætter og skovtrolde. I juni deltager vi i Børne OL, som er et arrangement for lokalområdets institutioner. Her konkurrerer børnene i forskellige discipliner, og der bliver uddelt pokaler. I september er der tradition for, at vi tager på koloni i 3 dage. Det er alle børn og voksne, der tager afsted, og den sidste dag henter forældrene børnene ude på kolonien, således at de får mulighed for at se, hvor deres børn har tilbragt nogle hyggelige dage sammen. 1. okt. har børnehaven fødselsdag, denne dag bliver også fejret med flag og fødselsdagssang. Om eftermiddagen bliver der serveret boller, saft, kaffe og the, hvor forældre og andre der har lyst til at lægge vejen forbi kan deltage. I okt. har vi en uge med kost og motion. Her planlægges forskellige aktiviteter over et bestemt tema. Dette er i samarbejde med flere andre institutioner og

4 dagplejen. Denne uge har stor fokus på kosten samt vigtigheden af at bevæge sig og få motion. Vi har også tradition for at lave græskarhoveder i okt. som står og lyser i den mørke tid. Til jul laver børnene julegaver til deres forældre, da dette er en tradition der er forbundet med jul. Vi får også besøg af julemanden, spiser julefrokost, synger julesange og salmer, laver juledekorationer, bager julesmåkager og laver julepynt. Børnene går også Lucia i skoven, her inviteres alle der har lyst til at komme. Dette arrangement holdes sidst på eftermiddagen og er meget stemningsfyldt, hvor de hvidklædte børn med levende lys i hånden synger smukt i den halvmørke skov. Vi er ligeledes til julegudstjeneste i kirken, hvor vi efterfølgende spiser risengrød på kirkeloftet. Børnenes fødselsdage bliver fejret. Her bliver der hejst flag i flagstangen, sunget fødselsdagssang, givet en lille gave og bagt fødselsdagsboller. Fødselsdagsbarnet vælger menuen denne dag og er også med til at tilberede maden sammen med madmor. Når børnene tager på ferie opfordrer vi til, at de sender et postkort hjem til børnehaven. Dette læses højt for de andre og sættes op i hytten, så alle kan se kortet. I den forbindelse snakker vi om, hvor barnet er på ferie, om andre evt. har været der, om nogen ved hvordan der er i det evt. fremmede land eller hvad der kendetegner landet. Vi får bl.a. en snak om, hvad man spiser i andre lande, hvordan man bor og snakker. Dette er med til at styrke børnenes kendskab til andre kulturer. Er kortet fra en konkret seværdighed får vi en snak om, hvad man kan se og opleve det pågældende sted. For at børnene får en forståelse for hinanden og hinandens forskelligheder snakker vi med børnene om, hvordan deres familie ser ud, hvor og hvordan de bor, hvor mange der er i familien. Måske har et barn en kronisk sygdom, der skal tages særligt hensyn til, hvilket vi også snakker med børnene om. I vores børnehave har vi en kultur, hvor man siger goddag og farvel til hinanden. Vi lægger stor vægt på, at alle anvender et høfligt sprog overfor hinanden i dagligdagen. Til frokost siger vi også værsgo og tak for mad og vi rydder op efter os selv. Vi har stort fokus på, hvordan vi er overfor hinanden og alle er en del af fællesskabet. Så vidt det er os muligt, gør vi opmærksom på, når der foregår noget kulturelt i lokalsamfundet. Dette kan være Brandstrup sommerfest, Anemonedag i skoven, Sankt Hans fest eller opstart af gymnastik/fodbold. Dette gøres enten via opslag i skoven eller folder, som vi modtager af arrangørerne. Dette for at øge alles mulighed for at få kendskab til, hvad der er af kulturelle tilbud i vores lokalsamfund.

5 Hvert år bliver der også afholdt to arbejdsdage i skoven, hvor børn, forældre og personale mødes og laver praktiske opgaver sammen til gavn for det daglige liv i skoven. Vi arbejder, hygger os, spiser fælles frokost og får styrket det sociale samvær med hinanden. I vores madplan bliver der taget højde for årstidernes skift, traditioner og højtider, således at menuen afspejler årstidens frugt og grønt, samt traditionsbundne retter der knytter sig til en bestemt højtid. For os er det vigtigt, at børnene får kendskab til både dansk og fremmed madkultur. Målemetoder/evaluering: Vi er meget opmærksomme på, hvordan børnene er overfor hinanden, og om de respekterer hinanden og hinandens forskelligheder. Ligeledes er vi meget opmærksomme på sprogbruget i børnehaven, at alle bruger et høfligt sprog. Vi ser på, hvordan børnene anvender både præfabrikerede og naturens egne materialer, både i deres frie leg, men også i planlagte aktiviteter. Vi er opmærksomme på, om alle børn deltager aktivt i sang og sanglege, rim og remser, samt lytter aktivt til højtlæsning. Vi lytter til de tilbagemeldinger vi får fra både forældre og andre, der kommer i vores børnehave, i forhold til børnenes oplevelser og erfaringer på det kulturelle felt. Dette kan give os en indikation af, om børnene nu også får de kulturelle oplevelser med sig, som vi forsøger at give dem. Vi har f.eks. fået flere tilbagemeldinger på, at det har været en stor fornøjelse at holde privat børnefødselsdag for vores børnegruppe, for de har været rigtig søde over for hinanden, høflige og hjælpsomme. Den kultur vi har i børnehaven, har de formået at tage med sig og anvende uden for børnehavens område. Når vi snakker med børnene, lytter vi også meget til, om de kender til forskellige traditioner i forbindelse med årets højtider. Efter et konkret tema/projekt, hvor vi har arbejdet mere i dybden med de kulturelle udtryksformer, evaluerer vi indholdet, ud fra de observationer vi har gjort os, i forhold til børnenes udbytte af temaet.