Delrapport I: Udover denne rapport er der yderligere to rapporter. konklusioner og anbefaliner og. evaluering af børnegrupperne.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport I: Udover denne rapport er der yderligere to rapporter. konklusioner og anbefaliner og. evaluering af børnegrupperne."

Transkript

1 Nøglepersoner for børn i voksenpsykiatrien Delrapport I fra projektet Når børn er pårørende Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Den titel gør både patienter og pårørende nysgerrige. Den åbner for en dialog om, hvad det går ud på. Psykiatrien, Distrikt Roskilde Region Sjælland

2 Delrapport I: Nøglepersoner for børn i voksenpsykiatrien Denne rapport er den ene af to delrapporter om projektet : Kompetenceudvikling for børn i voksenpsykiatrien. Rapporten omhandler uddannelsen af nøglepersoner for børn samt implementeringen af nøglepersonsfunktionen i Distrikt Roskilde og Køge i perioden Det var den ene del af indsatsen for børn med forældre i psykiatrisk behandling. Den anden del var udvikling af tilbud om børnegrupper. Udover denne rapport er der yderligere to rapporter. Når børn er pårørende i voksenpsykiatrien, der beskriver det samlede projekt med konklusioner og anbefaliner og Børnegrupper i voksenpsykiatrien, der beskriver arbejdet med metodeudvikling og evaluering af børnegrupperne. Vi har nøglerne, børnene er eksperterne Rapporterne er udgivet af: Psykiatrien, Region Sjælland, Distrikt Roskilde December 2009 Forside illustration: Mikael Nielsen, Saxoart 2

3 KAPITEL 1 RESUMÉ... 4 Nøglepersoner for børn... 4 Implementering af familiesamtalen... 5 KAPITEL 2 UDDANNELSEN... 5 Deltagere i uddannelsen... 5 Mål og indhold... 6 KAPITEL 3 IMPLEMENTERING... 6 Supervision... 7 KAPITEL 4 EVALUERING... 7 Valg af evalueringsdesign... 8 Succeskriterier... 8 KAPITEL 5 UDDANNELSEN... 8 Evaluering af uddannelsen... 8 KAPITEL 6 EVALUERING AF PRAKSIS Deltagende nøglepersoner...10 Stikprøveundersøgelse...11 Erfaringer med besøgsforhold for børn...13 KAPITEL 7 IMPLEMENTERINGEN Instruksens betydning...15 Uddannelsens betydning...15 Erfaringer med guiderne...16 Erfaringer med supervisionen...16 KAPITEL 8 - FREMTIDEN BILAGSLISTE:

4 LITTERATUR: Kapitel 1 Resumé med fokus på børn og dels fordi det nye ledelsesforum i psykiatrien var hurtigt til at beslutte, at der i regionen skulle være en samlet på- Nøglepersoner for børn rørendepolitik for børn. De nedsatte et implementeringsudvalg, der skulle sikre tilbud til patienternes børn i alle psykiatriske enheder i regionen. En nøgleperson for børn 1 er en medarbejder i voksenpsykiatrien, der har det som sine særlige opgave at have fokus på børn, som er pårørende til en forælder i psykiatrisk behandling og tilbyde familien samtaler med fokus på barnets behov. Begrebet Nøgleperson for børn blev indført i Psykiatrien i Distrikt Roskilde i 2006 i forbindelse med projektet Kompetenceudvikling for børn i voksenpsykiatrien. På dette tidspunkt startede vi uddannelsen af nøglepersoner med henblik på at gøre det muligt at give tilbud om familiesamtaler til patienter med børn tidligt i et behandlingsforløb. Nøglepersonen skal også sætte fokus på besøgsforhold for børn og sikre i henhold til instruks om besøg af børn, at der udarbejdes en lokal vejledning til patienterne om besøg af børn under forælderens indlæggelse. Det første hold nøglepersoner var færdige med uddannelsen i december 2006 og siden da har de fleste afsnit i Distrikt Roskilde og Distrikt Køge haft mulighed for at kunne tilbyde familiesamtaler til patienter med for børn Nøglepersoner for børn er tværfaglige medarbejdere, der har en særlig uddannelse, som sikrer, at de er kvalificerede til at tale med børn om deres forældres psykiske sygdom. Uddannelsen udbydes nu af Psykiatrisk Uddannelsesenhed i Region Sjælland. Ved sammenlægningen af de tre gamle amter til Region Sjælland, bredte ideen sig hurtigt til de øvrige distrikter. Det skete dels fordi, der også i de andre amter havde været projekter 1 Se funktionsbeskrivelse i bilag 1 Dette projekt er den ene del af et projekt for børn som er pårørende til forældre i psykiatrisk behandling. Projektet er gennemført fra og har haft fokus på to områder: 1. En model for uddannelse af nøglepersoner for børn og implementering af familiesamtaler i voksenpsykiatrien og 2. Udvikling af en model for tilbud til børn og unge om gruppetilbud som supplement til familiesamtalen. I denne delrapport beskrives erfaringerne med uddannelsen og implementeringen af familiesamtalen. Formålet er at bidrage til at støtte børn og forældre i at mestre de vanskeligheder, der er forbundet med sygdommen. Vi har igennem evalueringen sat spot på nøglepersonernes opfattelse af, hvordan de oplever deres særlige udfordring. Vi har spurgt dem om de: 1. føler sig klædt på til opgaven med tilstrækkelig viden og færdigheder, 2. kan håndtere udfordringerne i forhold til ledelse, kolleger, patienter og børn, 3. har tillid til fremtiden og får tilstrækkelig støtte til, at de føler, det er værd at investere deres kræfter i opgaven. Nøglepersonerne giver i interviews og spørgeskemaer udtryk for, at de gennem uddannelsen stort set har fået tilstrækkelig viden og færdigheder til at mestre opgaven. Deres forventninger til uddannelsen er opfyldt. De har i tilgift fået et værdifuldt netværk af kollegaer med de samme udfordringer og de oplever sig selv som en del af en samlet indsats. 4

5 Alle nøglepersonerne er medarbejdere med lang psykiatrierfaring og god personlig og faglig ballast i forhold til at implementere indsatsen. De vanskelige punkter er den personlige og faglige usikkerhed, der kommer af manglende erfaring og træning i forhold til at tale med børn, knaphed på tid og en til tider usikker opbakning hos kolleger og ledelse. Implementering af familiesamtalen Mange af nøglepersonerne havde efter uddannelsen svært ved at komme i gang med samtalerne. Dels havde de ikke fra tidligere erfaringer i at tale professionelt med børn og dels skulle de være pionerer for en helt ny indsats i psykiatrien. Men der var også den barriere, at udarbejdelsen af den instruks, der skulle gøre indsatsen obligatorisk, var længe undervejs. Der var ikke en ensartet opfattelse af opgaven i de enkelte enheder. Nøglepersonerne har oplevet, at der skete en markant ændring, da instruksen blev godkendt af distriktsledelsen. På interviewtidspunktet i foråret ½ år efter endt uddannelse mente de, at det gik fremad med implementeringen. Men de bemærkede stadig, at det tog tid at få det implementeret. Samtidig foretog vi en stikprøveundersøgelse over tre måneder af, hvordan det gik med samtalerne. Det var mindre opløftende. Som det fremgår af resultaterne (se kapitel 5) var det kun 50 % af alle nye patienter med børn, der fik tilbud om familiesamtalen med barnet. Og det var knap 1/3 af de nye patienter, der gennemførte familiesamtalen. Det er selvfølgelig et fremskridt i forhold til, at det ikke tidligere har været et tilbud, men i forhold til målet: at være et tilbud til alle patienter med børn, er der langt endnu. Der er naturligvis mange forhold, der spiller ind. Først og fremmest er det en kulturændring i den psykiatriske behandling at skulle medtænke familie og børn og vi oven i købet ikke kun skal gøre det, når børnene har problemer, men alene fordi de er pårørende og dermed en risikogruppe. En af nøglepersonerne siger: Det tager tid. Selv om folk er opmærksomme på patienter med børn, er der et stort skridt at gå fra opmærksomhed til konkret handling, så tilbuddet ikke bare bliver noget, vi taler om, men så det bliver en faktisk realitet". Nøglepersonerne giver alligevel udtryk for tillid til fremtiden. Det skal være en naturlig del af behandlingen at inddrage børn som pårørende. De tror på opgaven og kan mærke, det betyder noget for både børn og forældre. Nøglepersonerne siger: Det fremmer behandlingsalliancen med patienten og Patienterne er glade for, at vi hjælper dem med, at deres børn ikke skal lide under den psykiske sygdom. Nøglepersonerne er vigtige ambassadører for implementering af tilbuddet i de enkelte afsnit. De gør en stor indsats og de er opmærksomme på, at det kræver tid. De prøver at få tiden til at slå til, så de både kan nå familiesamtalerne og deres almindelige opgaver. Det er ikke let og de anfører da også, at opbakning fra ledelse og kolleger, nødvendig tid, klare retningslinjer og supervision er forudsætningen for en succesfuld implementering. Disse forhold vil blive uddybet og dokumenteret i de næste kapitler. Kapitel 2 Uddannelsen Deltagere i uddannelsen Uddannelsen blev udbudt i foråret Ud fra erfaringer i psykiatrien i Århus (Foged, 2006) anbefalede styregruppen, at der skulle 5

6 være 2 nøglepersoner på hvert afsnit. Med 2 distriktspsykiatriske centre, 2 sengeafsnit og en dagklinik betød det, at 10 medarbejdere skulle have uddannelsen. Vi fandt det passende med 20 deltagere og udbød 4 pladser til hvert af de to øvrige distrikter og 2 til hvert af de socialpsykiatriske centre, vi samarbejdede med. Psykiatrien i det tidligere Distrikt Midt (nu Distrikt Roskilde) tilmeldte 8 medarbejdere, Distrikt Øst (nu Distrikt Køge) tilmeldte 5 og Distrikt Nord (nu Distrikt Roskilde) tilmeldte 3 medarbejdere til uddannelsen. Socialpsykiatrien i Hvalsø (nu Lejre) og i Greve tilmeldte hver 2 medarbejdere. I alt 19 kursister gennemførte og afsluttede uddannelsen i december Mål og indhold Formålet er at sikre medarbejdernes kompetence i forhold til: 1. at støtte patienten i sin forælderrolle, 2. at støtte forældrene i at tale med barnet om den psykiske sygdom, 3. at sætte fokus på barnets behov, 4. at opspore børn, der har behov for støtte og underrette de sociale myndigheder, så barnet kan få den fornødne hjælp. Uddannelsen er opbygget af 6 undervisningsmoduler, hver på 2 dage med 1 måneds mellemrum. Der afsluttes med kursusbevis og der fortsættes med supervision en gang månedligt ved børnekonsulenten. Temaer Familiesamspil og familiedynamik i familier med psykisk sygdom Børnesyn, barnets perspektiv og børns levevilkår i familier med psykisk sygdom Gravide og småbørnsforældre Beskyttelsesfaktorer og mestringsstrategier Samtaler med patienten om forældrerollen Samtaler med børn Familiesamtaler og gruppetilbud Betydningen af børns alder og udvikling Brug af guiden og træning i samtalen Støttemuligheder fra kommunen Afholdelse af netværksmøder Lovgrundlag med vægt på underretningspligt, tavshedspligt og samtykke. Besøgsforhold for børn Implementering Undervisere Børnekonsulenten har været gennemgående underviser. Hun har derved sikret den røde tråd gennem forløbet. Derudover har vi haft eksterne undervisere med hver deres ekspertise: børnepsykiater Lene Lier, socialrådgiver /lektor ved Den sociale Højskole Karen Asta Bo, seniorkonsulent Bjarne Møller, Socialt Udviklingscenter, seniorkonsulent Else Stenbak, Socialt Udviklingscenter, socialrådgiver/ familieterapeut Claus Neperus, Stolpegården og socialrådgiver Lene Nielsen fra Greve kommune. Vi har også haft besøg af en kvinde, der er vokset op med en psykisk syg far. Kapitel 3 Implementering Målet er at implementere familiesamtalen i alle enheder i psykiatrien, så den bliver en naturlig del af behandlingen. Tilbuddet gives til alle patienter med børn. Der er mange forhold, der har betydning. Dels er der ydre forhold: den overordnede politik i psykiatrien, opbakning fra ledelse og kolleger, tilstrækkelig tid, klare retningslinjer og procedurer samt patienter og børns indstilling til tilbuddet. Og dels er der "indre" forhold som nøglepersonernes personlige og faglige kvalifikationer, deres tro på, om det nytter og deres professionelle og personlige erfaringer. En systematisk implementering forudsætter, at indsatsen er ledelsesforankret og at medarbejderne har kompetence og vilkår til at varetage opgaven. Implementeringsgruppen anbefaler, at indsatsen forankres i de enkelte distrikter med en overordnet koordinering for hele regionen. 6

7 Sådan skrev implementeringsudvalget, BAPS senere i sin indstilling til Psykiatriledelsen 2. Denne udtalelse beror på erfaringer fra andre projekter, der skal udvikle nye metoder i en organisation. Vi har netop i projektet været opmærksomme på disse forhold og har formidlet alle nye tiltag ud via distriktsledelsen. Instruks for indsatsen Det var fra starten planen, at der samtidig med uddannelsen skulle udarbejdes en instruks til medarbejderne med retningslinjer for indsatsen. Men det tog sin tid og da flere distrikter var involveret, kom det til at tage længere tid end forudset. Da nøglepersonerne var færdige med uddannelsen forelå instruksen endnu kun i udkast. De kunne ikke gå ud og sige til kollegerne, at det var en obligatorisk opgave. De måtte selv sælge det nye produkt. De fleste nøglepersoner har gjort en stor indsats med at informere om deres funktion og kompetencer undervejs og efter uddannelsens slutning. De har holdt oplæg på personalemøder og har gennemgået uddannelsens temaer med kolleger og afsnitsledelse og de har lavet oplæg til, hvordan tilbuddet kunne forankres og koordineres. Nogle tog initiativ til at lave en børnemappe til afdelingen med oplysningsmateriale, foldere og skemaer, så medarbejderne kunne orientere sig i materialet. Ideen var god, så vi besluttede hurtigt at lave enslydende mappe til alle afsnit. Da instruksen endelig blev godkendt af de implicerede ledelser, oplevede de tydeligvist en bedre opbakning og velvilje overfor deres funktion i de enkelte enheder. 2 Se den samlede indstilling her: nde/sider/anbefalingertilgodpraksis.aspx Supervision Efter endt uddannelse har der været supervision til alle nøglepersonerne. Der blev dannet 3 grupper, som også indimellem samledes til erfaringsudveksling og gennemgang af nye instrukser osv. Gennem supervisionen kunne nøglepersonerne styrkes i oplevelsen af at være del af en helhed og få faglig sparring. Igennem tiden er gruppen af nøglepersoner reduceret fra 19 til 11. Det skyldes hovedsagelig arbejdsskift, enkelte på grund af ophør af funktionen. Vi sammenlagde herefter grupperne først til to og senere til en supervisionsgruppe efter nøglepersonernes eget ønske. I de fleste andre steder i landet med lignende nøglepersonsuddannelse (Århus, København (HS) og Københavns Amt) er der som hovedregel ikke supervision efter uddannelsen. De giver alle udtryk for, at det er et stort savn. Mange steder fortæller de, at de helt falder ud af funktionen efter nogen tid. I evalueringsrapporten fra familiesamtalerne i Århus Amts konkluderes det, at der er behov for kontinuerlig supervision for nøglepersonerne i forhold til at fastholde funktionen og udvikle erfaringer med familiesamtalen (Foged 2006). Kapitel 4 Evaluering Vi har haft mange overvejelser over, hvordan indsatsen skulle evalueres. Vi ville gerne have undersøgt, hvilken virkning familiesamtalen har på forældre og børns videre liv. Har den en effekt i forhold til at forebygge problemer hos børnene? Skaber den bedre gensidig forståelse mellem barn og forældre? Skabes der øget åbenhed og fællesskab i familien? Får børnene styrket deres mestringsstrategier? Hvis vi skulle undersøge disse spørgsmål, ville det kræve, at vi havde en kontrolgruppe i form af et antal familier, der ikke fik tilbuddet og vi skulle sikre os, at de familier, der fik tilbuddet, fik det på et sammenligneligt grundlag. Det ville alt i alt blive en alt for omfattende opgave for projektet. 7

8 Der foreligger ingen evidensforskning i Danmark af familiesamtaler i voksenpsykiatrien med børn som pårørende. Den valgte model er udviklet ud fra erfaringer og de bedømmelser, som forældre og børn gav i det første projekt (Nordenhof 2005). Deres bedømmelse af samtalerne var meget positive og vi har videreført den samme model for samtalens opbygning og indhold i nøglepersonernes praksis. Vi fandt derfor ikke grund til at gentage disse spørgeskemaer, men valgte at koncentrere os om at undersøge, hvordan indsatsen virkede ud fra et medarbejdersynspunkt. Her var der flere muligheder. Vi overvejede at lave spørgeskemaer/ interviews med nøglepersonernes ledelse og kollegaer om, hvordan disse oplevede funktionen i praksis. Men med 9 behandlingsenheder og dermed 9 lokale ledelser og medarbejdergrupper ville det også blive ret omfattende. En anden mulighed var at undersøge, hvordan nøglepersonerne selv oplevede uddannelsen og deres funktion. En positiv oplevelse hos nøglepersonerne er jo en forudsætning for, at det fungerer med de involverede kolleger og patienter. Det ville give et insider-perspektiv, som ville give os vigtige informationer til, hvad vi skal gøre mere af for at nøglepersonerne kan føle sig klædt på til opgaven. Denne vinkel valgte vi at gå videre med. Valg af evalueringsdesign Vi valgte at afgrænse evalueringen til at undersøge, om det er lykkes at udvikle den nødvendige kompetence og tillid til opgaven hos nøglepersonerne, målt ud fra deres egen vurdering. Vi ser i denne sammenhæng kompetence er som noget, der handler om den enkelte medarbejders kvalifikationer, færdigheder og personlige indstilling. Kompetence kunne også forstås bredere som organisationens "evne" til at få tilbuddet til at virke i praksis. Men i overensstemmelse med vores afgrænsning blev det den enkelte nøglepersons oplevelse af egen kompetence, vi satte under lup. Succeskriterier Når nøglepersonerne skal bestride en ny funktion i arbejdet kan det sidestilles med at skulle mestre nye udfordringer i livet, som beskrevet i Antonovskys teori (Antonovsky 2000). Vi valgte derfor at tage udgangspunkt i Antonovskys teori om mestring 3. Med Antonovskys begreber har vi undersøgt, i hvilket omfang nøglepersonerne: 1. føler sig klædt på til opgaven med tilstrækkelig viden og færdigheder (begribelighed) 2. kan håndtere udfordringen i forhold til ledelse og kolleger og i forhold til patienter/ forældre og børn (håndterbarhed) 3. føler tillid til egen indsats og får tilstrækkelig støtte, så det opleves værdifuldt at investere kræfterne i opgaven (meningsfuldhed). Følgende data indgår i evalueringen: 1. Evalueringsskemaer fra uddannelsen 2. Spørgeskemaer til alle nøglepersoner 1½ år efter endt uddannelse 3. Fokusgruppeinterview med nøglepersoner 3 måneder senere. Kapitel 5 Uddannelsen Evaluering af uddannelsen Hvert modul er evalueret for sig og til sidst er uddannelsen som samlet forløb. Vi har også spurgt nøglepersonerne om deres praksis undervejs. Halvdelen af nøglepersonerne havde som udgangspunkt aldrig afholdt samtaler med børn. De fleste var allerede i nogen grad opmærksomme på patienter med børn på afdelingerne, men havde ikke systematiske erfaring for at udmønte denne opmærksomhed. 3 Se teoriafsnit i hovedrapporten: Når børn er pårørende 8

9 Fra det første projekt ved vi, at der ikke har været tradition for at tale med patienterne om, hvordan de snakker med deres børn om sygdommen. Det kunne godt have betydning for deres tilgang til opgaven, så det spurgte vi dem om: To tredjedele af nøglepersonerne forestillede sig, at det i nogen grad vil blive vanskeligt at indføre faste tilbud om samtaler med børn på deres afsnit, mens en tredjedel mente, det ikke ville blive vanskeligt eller kun lidt vanskeligt. Efter 1.modul har en tredjedel af nøglepersonerne afholdt den første samtale med patienten om barnet. Næsten tre fjerdedele udtrykker, at de selv er blevet mere opmærksomme på patienter med børn end før uddannelsen. En tredjedel vurderer, at deres afsnit er blevet mere opmærksomme på børn end tidligere og omkring to tredjedele har tiltro til, at afsnittet vil blive det fremover. Efter 2. modul har halvdelen afholdt samtaler med patienten om barnet "et par gange" og en tredjedel er kommet i gang med at afholde familiesamtaler med børn. Efter 3.modul mener to tredjedele, at praksismulighederne for funktionen som nøgleperson på deres afdelinger er "acceptabel", resten deles ligeligt mellem at vurdere dem som "meget god" eller "vanskelig". Ingen skriver, at det er "umuligt". De mener, mulighederne kan forbedres ved, at rollen som nøgleperson bliver klarere defineret, og at der kommer mere støtte fra ledelsen. Nøglepersonerne mener, de selv kan bidrage ved at holde oplæg på personalemøder og drøfte deres funktion med kolleger og ledelse. Derudover nævner flere af dem, at de bare må kaste sig ud i det. I løbet af uddannelsen stiger antallet af nøglepersoner, der har haft familiesamtaler med børn, men ved uddannelsens slutning er der stadig en tredjedel af nøglepersonerne, der ikke er kommet i gang. Det er altså forbundet med forskellige former for vanskeligheder. Alligevel stiger deres tillid til, at det kan lade sig gøre. Mens to tredjedele fra starten mente, at det ville blive vanskeligt at indføre samtaler med børn, er der nu kun en tredjedel, der mener, det vil blive vanskeligt. Alle nøglepersoner nævner ved uddannelsens slutning, at de har tilegnet sig ny viden om børn og især om børn som pårørende. De har lært, hvordan man som professionel kan afholde samtaler med børn både i teori og praksis. De har lært om børns reaktioner og udvikling samt fået redskaber til at implementere metoderne i praksis. Enkelte ville gerne have lært mere om alderens betydning i samtalen og have haft flere rollespil f.eks. i forhold til forældre med forskellige diagnoser. De giver udtryk for, at det vigtigste er at, de har lært om nuancer i børns udvikling, tankegang og samspil med voksne samt fået indblik i teorier om tilknytning. Alle har været glade for at få praktiske anvisninger, funktionsbeskrivelse samt samtaleguider. De var især glade for, at guiderne blev omskrevet til et mere praktisk format og lamineret, så de kunne medbringes til samtalen. Guide til familiesamtalen 4 fremhæves som en vejledning, der i høj grad giver brugbare metoder. Dette begrundes med, at den anviser en ramme til styring af en samtale, der involverer både barnet og forældrene og samtidig sætter fokus på barnets perspektiv. Den anviser, hvordan de kan få barnets og forældrenes forståelse i spil og afklare barnets viden og behov for hjælp. Alle tilkendegiver, at øvelserne med anvendelse af guiden var brugbar. Det vigtigste har været eksempler fra praksis og den løbende diskussion på holdet. 4 Se bilag 6 9

10 Det mest virksomme, har været oplæg og øvelser, som giver konkrete anvisninger til rollen som nøgleperson. F.eks. er guiderne 5, video med eksempler på samtaler, praktiske ideer som kuffert-ideen (at medbringe en lille kuffert med farver, papir og lidt legetøj til samtalen med mindre børn) og anvendelsen af børnebøger meget brugbare, men også oplæg om deres rolle og funktion. Endvidere bedømmes gruppearbejde, rollespil, undervisernes formidling af egne erfaringer som meget relevante. Undervisningen betegnes som spændende og godt med hyppige skift mellem oplæg og deltageraktivitet. Lene Lier, Karen Asta Bo og Ingelise nævnes som eksempler på gode undervisere, der inddrager egne erfaringer, video og giver konkrete metodeforslag. Det synliggør, hvordan nøglepersonerne kan arbejde og hvad de skal være opmærksomme på, så de kan føle sig bedre forberedte. De giver udtryk for, at undervisningen har været godt forberedt, relevant, forståelig og motiverende. De glædede sig til hver gang. Der er enighed om, at kurset har været givende og et privilegium at deltage i. Allerede fra første modul var der enighed om, at de var et godt hold. Der blev også gjort meget for at skabe tryghed på holdet. Nøglepersonerne finder det givende, at der er deltagere fra forskellige afsnit. Gruppen var engageret og ivrig for at lære. De fleste nævner, at de gennem uddannelsen har fået et netværk af kollegaer, der står overfor samme udfordringer. De oplever, at være mange, der løfter i flok og en del af en samlet indsats. Opbakning til funktionen Som nævnt har nøglepersonerne fra første modul været optaget af at komme i gang. De savnede, at der var en klar ledelsesfunderet instruks fra starten. De vendte ofte tilbage til spørgsmålet, om deres opgave var en skalopgave eller en kan opgave. De oplevede, at der i hverdagens travlhed på afdelingerne kunne opstå diskussioner mellem afsnitsledelse/kolleger og nøglepersoner om, i hvor høj grad samtaler med patienternes børn er en obligatorisk del af behandlingen eller om det blot er en mulighed. Kapitel 6 Evaluering af praksis Deltagende nøglepersoner På tidspunktet for evalueringen var der 11 nøglepersoner ud af oprindeligt 19 i uddannelsen. Der var 3 nøglepersoner på barselsorlov, 2 var ophørt i deres stillinger, 1 var ophørt i funktionen og 2 var sygemeldte. Der deltog 4 nøglepersoner fra et sengeafsnit, 4 fra distriktspsykiatrien, 1 fra dagklinikken og 2 fra socialpsykiatrien i Lejre. Uddannelsesmæssigt fordelte de sig med 7 socialrådgivere, 2 social- og sundhedsassistenter, 1 socialpædagog og 1 sygeplejerske. Fire nøglepersoner var alene om at dække et eller flere afsnit, mens resten var fordelt, så de var to nøglepersoner på et afsnit. De nøglepersoner, der var alene på deres afsnit, gav alle udtryk for, at de savnede en makker. I anbefalingerne fra implementeringsudvalget BAPS siges det da også, at der bør være to nøglepersoner på hver behandlingsafsnit, så de kan støtte hinanden og træde ind for hinanden under sygdom og ferier. En nøgleperson siger: "Jeg synes, det er svært at være alene. Vi har jo vore vaner her i afdelingen og jeg synes ikke rigtigt, børnene bliver tænkt ind. Det er ikke altid, kollegerne synes det er nødvendigt". 5 Se også bilag 5 10

11 Stikprøveundersøgelse For at få en fornemmelse af nøglepersonernes praksis bad vi dem i foråret 2008 foretage en registrering af, hvor mange patienter med børn, der blev indlagt / henvist over en tre måneders periode, og hvor mange af disse, der fik tilbudt og gennemførte samtaler om og med deres børn. Umiddelbart efter fik nøglepersonerne tilsendt et spørgeskema med uddybende spørgsmål. Spørgeskemaet blev fulgt op af et fokusgruppeinterview, foretaget af stud. psyk. Nina Wehmeyer til en kvalitativ uddybning af svarene. I alt 49 patienter med børn var blevet henvist eller indlagt i perioden. To afsnit havde ikke fået nye patienter med børn, tre afsnit havde fået 1 patient med børn, et afsnit havde fået 4 patienter med børn, to afsnit havde fået 6 patienter med børn og to afsnit havde fået henholdsvis 11 og 12 patienter med børn. Det er sengeafsnit og skadestue, der står for de store tal. Her er et hurtigere patientflow, hvilket betyder et større pres på nogle nøglepersoner end på andre. Det taler for, at der på sengeafsnit og skadestue altid skal være 2 nøglepersoner på hvert afsnit. Også fordi tilbuddet om familiesamtale skal komme hurtigt, da man ellers risikerer, at patienterne er udskrevet inden samtalerne kan nå at blive iværksat. Vi har undersøgt, hvor mange der fik tilbudt og gennemførte samtalen om barnet og hvor mange, der gik videre til familiesamtalen med barnet. Der var 29 (ud af 49) patienter, der fik tilbudt samtalen om barnet. Det svarer til, at 59 % af alle nye patienter med børn fik tilbudt samtalen om barnet. Der er altså 41 %, der slet ikke får tilbudt en systematisk samtale om deres børn. Der sker en fravælgelse fra behandlernes side. Hvorfor sker det? Er der for hurtigt flow i afdelingen, så patienten er udskrevet, inden familiesamtalen kan iværksættes? Er medarbejderne urolige for om de mister behandlingsalliancen med patienten, hvis de foreslår det? Er der bekymring for om patienten kan magte det? Er der usikkerhed på eller uenighed om opgaven? Skyldes det manglende ressourcer? 25 af de 49 patienter eller 51 % af alle nyindlagte eller nyhenviste patienter med børn fik tilbudt familiesamtalen med barnet. Af disse er 14 samtaler blevet gennemført. Det er kun for halvdelen af de nye patienter, der har haft en samtale om barnet, at der afholdes en familiesamtale. Der er altså kun 29 % af alle nye patienter, der gennemfører familiesamtalen. Hvad handler det om? Er det for vanskeligt at motivere patienterne? Tror medarbejderne eller nøglepersonen ikke nok på opgaven? Er det forældrene, der er bekymrede for at involvere barnet, miste dets respekt eller skade det ved at involvere det? Vi har kun fornemmelser, men ingen svar og må arbejde videre for at få klargjort, hvor disse barrierer ligger. I forhold til målet, om at alle patienter med børn skal have tilbudt familiesamtaler er vi kun halvvejs fremme. Om det er en succes eller en fiasko afhænger af øjnene, der ser, men det viser i hvert fald, at det endnu ikke er standardpraksis og at der stadig er behov for initiativer til styrke implementeringen. Man kan selvfølgelig også se det som et fremskridt, at halvdelen af patienterne fik tilbudt samtaler om og med deres børn. Og at familiesamtalen gennemførtes for knap en tredjedel af patienternes vedkommende. I fokusgruppeinterviewet betegner lidt over halvdelen af nøglepersonerne alligevel tilbuddet som standardpraksis på deres afsnit. Disse udtalelser beror alene på nøglepersonernes fornemmelser. De kendte nemlig ikke tallene dengang. Deres udtalelser kan enten være udtryk for, at praksis er meget uens, at praksis 11

12 har ændret sig siden optællingen eller at en del af nøglepersonerne er meget optimistiske. I en undersøgelse af implementeringen af familiesamtalen i psykiatrien i det tidligere Århus Amt fra 2006 (Foged 2006) anfører 17 ud af 19 nøglepersoner i behandlingspsykiatrien, at det er standardpraksis at give tilbud til alle patienter med børn om familiesamtaler. Samtidig anfører flere af dem, at manglende ressourcer og kort indlæggelsestid giver problemer med at nå at gennemføre samtalen. Nogle af patienterne bliver senere opfanget i lokalpsykiatrien (distriktspsykiatrien). Her svarer over halvdelen af nøglepersonerne, at det endnu ikke er blevet standardrutine, at det ikke er blevet sat i system og at ledelsen ikke har påtaget det sig som deres opgave at sikre tilbuddet. I Århus har man ellers siden 2001 uddannet nøglepersoner for børn, så der er også på den anden side af Storebælt tegn på, at det ikke er så ligetil at få indført et børnefamilieperspektiv med ny praksis og rutiner. Erfaringer med samtalen om barnet Samtalen om barnet er en forberedelse til familiesamtalen sammen med patienten / forældrene og dermed er det hensigtsmæssigt, at nøglepersonen står for denne samtale i samarbejde med kontaktpersonen. Der står i instruksen, at det kan være kontaktpersonen alene. Det er indføjet, fordi det på daværende tidspunkt ville være svært for nøglepersonerne at nå hele vejen rundt, hvis de skulle stå med i alle samtalerne. Det har i praksis altid været nøglepersonerne, der har stået for den systematiske samtale om barnet forud for familiesamtalen. Sådan synes nøglepersonerne også, det skal være. Hvis nøglepersonen ikke er med til denne samtale, vil hun mangle grundlaget for at kunne afholde en god familiesamtale. Dels fordi hun her får en værdifuld viden om børnene og dels på grund af den tillid, der bygges op imellem patient og nøgleperson, inden barnet inddrages. Det er nøglepersonernes indtryk, at kontaktpersonerne gerne have nøglepersonen til at tage ansvar for denne samtale, fordi hun ved, hvad det går ud på. De oplever, at kontaktpersonen laver det motiverende forarbejde og følger op med patienten bagefter. Nøglepersonerne beskriver samtalerne om barnet som både gode og nemme, fordi indgangsvinklen er at tale med patienten som forælder om sygdommen og ikke patienten som problemet. Patienterne vil gerne fortælle om deres børn, og når de får tid og tillid vil de også gerne snakke om bekymringerne for børnene. Erfaringer med familiesamtalen Nøglepersonerne er stort set tilfredse med familiesamtalerne. De har alle oplevet svære samtaler, men de fleste samtaler er gået godt. De har forståelse for, at de svære samtaler afspejler det, der er svært i familien. De svære samtaler er især, når der er andre problemer i familien end den psykiske sygdom. Især nævnes skilsmisseproblemer og konflikter mellem forældrene som noget, der kan gøre familiesamtalen vanskelig. Børnenes deltagelse er meget forskellig. Nogle er meget stille og andre mere snakkesaglige. Nøglepersonerne tilskriver det børnenes erfaringer med at tale om følelsesmæssige emner og om forældrenes parathed til at lade børnene komme til orde. De fleste har efterhånden skruet ned for ambitionsniveauet og oplever dette som en lettelse. En nøgleperson siger: "Det hjælper gevaldigt, når jeg skruer ambitionsniveauet ned, og bare er til stede og møder dem. Så kan det ikke gå helt galt". Enkelte nævner, at det kan føles som at være til eksamen at skulle tale med børn under en kollegas overværelse. Det gælder især, når barnet er svær at få i tale, og det hele er nyt. 12

13 En anden siger: "Nu har jeg også fået det sådan, at jeg tænker, lad os se, hvad der sker. Det er jo ikke værre, end hvad de ellers har oplevet". Nøglepersonerne har lært, at det ikke drejer sig om, at børnene skal have en vis mængde information, men at det vigtigste er at få skabt en god kontakt med barnet. Målet er, at give barnet et meningsfuldt indtryk af psykiatrien og være katalysator for at børn og forældre kan fortsætte samtalerne efter mødet. Erfaringer med underretningspligten En central opgave er at opspore børn med særlige behov og henvise til relevante hjælpetilbud/ underrette kommunernes børne- / familieafsnit. For familier, der har deltaget i familiesamtaler, er halvdelen blevet viderehenvist til kommunen. Det er i forhold til andre projekter et ret højt tal og tyder på, at nøglepersonerne lever op til deres funktion med at opspore og underrette kommunerne om børn med behov for støtte. I undersøgelsesperioden har nøglepersonerne sendt flest underretninger med patientens samtykke. Der er gennem samtalerne skabt en fælles forståelse for, at kommunen skal involveres. Nøglepersonerne synes, det er et svært område, fordi de let kommer til at føle sig som dommere overfor patienten. En nøgleperson understreger, at det kræver særlig omtanke at udforme en skriftlig underretning, fordi en beskrivelse kan komme til at virker så negative, når det formuleres på skrift og fordi de netop skal fremhæve problemerne. Derfor må de tale grundigt med forældrene om formålet med underretningen. Det er ikke hensigten at angive forældrene som dårlige forældre, men at underrette kommunen om, at vi i psykiatrien ser et barn med behov for støtte, som vi ikke har ulighed for at dække. formidler et møde med sagsbehandleren, evt. i psykiatrien. Det personlige møde virker afdramatiserende og forældrene kan få et bedre grundlag for at tage stilling til, om de ønsker kommunen involveret. Nøglepersonerne synes, det sværeste er, når det er nødvendigt at lave en underretning uden samtykke. Her er de bekymrede for, om behandlingsalliancen kommer i fare. De er glade for den fælles instruks, der findes i regionen om underretninger. Erfaringer med besøgsforhold for børn En af nøglepersonens opgaver er at være opmærksom på besøgsforhold for børn. Det kan være afmystificerende for børn at komme på besøg hos deres indlagte forældre, når det sker i en tryg og omsorgsfuld atmosfære. Men det er ikke altid så let på grund af patientens eller medpatienters tilstand. Det er op til de enkelte afsnit at skabe rammer for besøg af børn, der tilgodeser alle parter. Nøglepersonen skal ifølge funktionsbeskrivelsen tage initiativ til, at deres afsnit drøfter besøgsforhold for børn og finder frem til hensigtsmæssige løsninger. Nøglepersonerne blev spurgt, om de havde taget dette initiativ. Det var kun godt halvdelen (55 %) af nøglepersonerne, der havde taget initiativ til at drøfte disse forhold. Godt en tredjedel (36 %) rapporterede, at de på deres afsnit havde indrettet et børnehjørne med børnebøger, tegneredskaber og lidt legetøj på sengeafdeling, dagklinik eller i distriktspsykiatri. Jeg havde forventet, at alle nøglepersonerne af sig selv havde taget fat på emnet og havde ikke planlagt en fælles indsats. Implementeringsgruppen i Region Sjælland har senere udarbejdet en instruks om besøg af børn i voksenpsykiatrien som hjælp til, at alle enheder udarbejder lokale retningslinjer. Nøglepersonerne har erfaringer for, at det kan understøtte processen, hvis nøglepersonen 13

14 Kapitel 7 Implementeringen Når en ny funktion skal implementeres er det vigtigt, at de der skal stå for det, føler opbakning og anerkendelse for det af såvel kolleger som afsnitsledelse. Er der mon tale om manglende indsigt i de nøglepersonens nyerhvervede kvalifikationer eller er tale om janteloven? Det kan selvfølgelig også være, kollegerne synes, det tager meget arbejdstid fra andre opgaver, som de så kommer til at hænge på. Flere nøglepersoner nævner, at det har været godt med forarbejdet i det første projekt, hvor jorden blev gødet af børnekonsulentens opsøgende arbejde overfor patienter med børn. Der gav en parathed for at gå med i dette projekt i de berørte afdelinger. Flere nøglepersoner var også blevet rekrutteret til uddannelsen efter deltagelse i familiesamtaler sammen med børnekonsulenten. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Føler anerkendelse af kollegerne i rollen som nøgleperson Slet ikke Usikkert I nogen grad I høj grad I meget høj grad nøglepersonens vurdering Men det har ikke været nemt for alle at blive anerkendt med de nye færdigheder og få lov at bruge dem i praksis. Nogle nøglepersoner fortæller i interviewet fortæller, at det var svært at blive anerkendt af deres kolleger i den nye funktion. En anden siger: "Jeg skal øve mig i at komme mere på banen overfor kollegerne. Men det er hårdt altid at være den, der siger: nu skal vi huske at tænke på, om der er børn. Jeg fornemmer nogle gange, at de ikke gider høre mere om børn". De fleste giver dog udtryk for, at de stort set føler sig anerkendt for deres funktion af både kolleger og ledelse. Af figurerne herunder ses, at nøglepersonerne i lidt højere grad føler sig anerkendt af deres ledere end af deres kolleger. 40% 30% 20% 10% 0% Føler anerkendelse af nærmeste leder i rollen som nøgleperson Slet ikke Usikkert I nogen grad I høj grad I meget høj grad nøglepersonens vurdering Nogle gange er det nemmere at anerkende folk i nye opgaver, hvis de kommer udefra. Det kunne jo overvejes, om det var bedre at bruge nøglepersoner fra et "fremmed" afsnit, som konsulent til den særlige opgave. Enkelte nøglepersoner, der har været behjælpelige på andre afsnit, fortæller faktisk om positive oplevelser. Men det vil medføre en del logistiske problemer, hvis det skal gennemføres. Nøglepersonerne er blevet spurgt, hvor ofte de bruges som sparringspartnere af kollegerne. Omkring halvdelen (51 %) siger, de indimellem bliver brugt som sparringspartner, mens kun en fjerdedel (26 %) bliver brugt meget ofte. Deres svar kan formentlig ses som udtryk for et ønske om i højere grad at blive brugt af deres kolleger. I hvilken grad har nøglepersonerne selv reklameret for deres nye funktion? Hertil svarer de fleste nøglepersoner, at de stort set alle har drøftet deres funktion med kolleger og ledelse. Nogle har kombineret drøftelserne med undervisning, mens andre har taget det op til orientering. I hvilken grad det har betydning for kollegers og ledelses holdning står ubesvaret, men der er ingen tvivl om, at det har stor betydning, hvordan nøglepersonerne sælger" sig selv, især så længe det er noget nyt, som mange kolleger står tøvende overfor. 14

15 Instruksens betydning Instruksen udgør det formelle grundlag for at implementere indsatsen. Som en del af instruksen skal der udfyldes et oplysningsskema for alle patienter, om de har børn, antal børn og alder og om patienterne er blevet informeret besøgsforhold og tilbud om samtalerne samt om gruppetilbuddet 6. Det har været vanskeligt at få gang i udfyldelsen af disse skemaer og de er endnu ikke implementeret som fast praksis. Oplysningsskemaet er vigtigt og med til at sikre tilbuddet til alle patienter. Endvidere kan det anvendes til dokumentation og forskning. På tidspunktet for fokusgruppeinterviewet var instruksen netop godkendt og meldt ud på 8 ud af 10 afsnit. Socialpsykiatrien er ikke omfattet af instruksen, fordi instruksen alene er rettet mod den regionale psykiatri. 6 ud af de 10 nøglepersoner tillægger instruksen stor eller nogen betydning. En nøgleperson mener ikke, den har betydning, fordi der allerede var en god praksis på hendes afsnit. 4 nøglepersoner svarer 'ved ikke' i forhold til instruksens betydning. De fleste nøglepersoner tror, at når skemaet er kørt ind, vil der være bedre automatik i brugen af nøglepersonen. En oplever det allerede som en lettelse og hun bruger stadig det registreringsskema 7, der blev udarbejdet til stikprøveperioden, til at holde øje med, hvor mange af de nye patienter med børn, der fik tilbuddene. Hun oplever, det hjælper til en bedre systematik overblik over arbejdet. Alle nøglepersoner lægger stor vægt på ledelsens opbakning. Indtil instruksen kom, oplevede de deres opgave som noget, overlægen ikke havde noget imod. Da instruksen blev godkendt var det et signal fra ledelsen om, at det var en obligatorisk del i behandlingen. Nøglepersonerne nævner også, at det har stor 6 Se bilag 2 & 3 7 Se bilag 4 betydning, at opgaven står formuleret i psykiatriplan og sundhedsaftale. Uddannelsens betydning Nogle af nøglepersonerne var begyndt at tale med børn, inden de startede på uddannelsen. For dem har uddannelsen medvirket til at systematisere og kvalificere deres indsats. De fleste nøglepersoner har ikke professionel erfaring i at tale med børn og oplever, de har fået et fagligt løft. Mange er startet fra bunden i forhold til at tale med børn. Enkelte har aldrig forestillet sig, at de skulle tale med børn i forbindelse med deres arbejde. De fleste siger, at udannelsen har givet dem mere respekt omkring det at tale med børn. Det er ikke noget, man bare lige gør. Nøglepersonerne gør meget ud af at bruge de indlærte metoder til at sikre deres formidling til patienten: at det er sygdommen og ikke patienten eller barnet, der er problemet. En nøgleperson siger: "Uddannelsen har skærpet min opmærksomhed på børn og har givet mig mod til at have samtaler med børn. For et er at have børn selv, et andet er at have noget at gøre med dem i mit professionelle liv. De er blevet opmærksomme på litteratur, undersøgelser, konferencer og netværk, der kan styrke deres indsats og de har fået kendskab til brugbare metoder. Den fælles dansk - norske workshop gav yderligere et løft. En af nøglepersonerne sagde: Det er helt velgørende at tænke på, at de oppe i Norge prøver at få det samme stablet på benene, som vi gør her. Nøglepersonerne understreger, at det er vigtigt at se tilbuddet som et alment pårørendetilbud. De skal tale med børnene, fordi børnene er pårørende og ikke fordi, de har problemer. Dette syn kan de stadig komme til kort med, både overfor kolleger og patienter. Mange medarbejdere og forældre synes kun 15

16 børnene skal involveres, hvis de har problemer. Og der er mange, der siger, det er synd for børnene, hvis de skal involveres uden, det er nødvendigt". De fleste tror ikke, at børnene lider under den psykiske sygdom, hvis de ikke viser symptomer eller tegn på problemer. Der er altså stadig behov for oplysning og information om at være barn af psykisk syge forældre. En vigtig opgave for nøglepersonerne er at formidle viden og oplysninger til både patienter og personale for at opmærksomheden på børnenes vilkår. Erfaringer med guiderne Som støtte til nøglepersonernes funktion udarbejdede børnekonsulenten to guider til samtalen hhv. Patientsamtalen om barnet og Familiesamtalen med barnet 8. Guiderne blev lamineret i en praktisk udgave, så nøglepersonerne let kunne medbringe dem til samtalerne. Der er stor enighed om, at guiderne er brugbare og alle anvender dem i deres praksis. En nøgleperson siger: "Jeg bruger guiden altid. Jeg siger til samtalerne, at jeg stadigvæk øver og har den med som en huskeliste og det accepterer folk og de (guiderne) er rigtig meget værd. Jeg bruger dem ret slavisk, også guidernes forslag til formuleringer. Jeg bruger også meget at rose børnene overfor forældrene". Nogle har guiderne med til samtalen, mens andre læser på den inden samtalen for bedre at kunne koncentrere sig om kontakten under samtalen. Alle nøglepersoner gør meget ud af at overveje, hvordan de bedst indleder samtalen og hvordan de kan invitere børnene til at folde sig ud med, hvad de har at sige. Erfaringer med supervisionen Som en del af implementeringen får alle nøglepersoner supervision. Ved supervisionen drøftes både nøglepersonens rolle og implementering af tilbuddet samt konkrete sager. Alle nøglepersoner har deltaget i supervisionen, siden uddannelsen blev afsluttet. De nøglepersoner, der har udfyldt spørgeskemaet, svarer, at supervisionen i høj grad er en støtte for funktionen som nøgleperson. Som begrundelse anfører de, at det er "en nødvendighed", "meget vigtigt i forhold til fokus, inspiration og videreudvikling af funktionen", "at det er godt med et fagligt forum, hvor viden, opmærksomhed og evner stadig øges og fokuseres". En nøgleperson siger: Supervisionen er som en vitaminindsprøjtning. Det er særlig vigtigt, fordi vi har så få samtaler over tid. Det vil dø ud, hvis vi ikke får supervision. Nogle nøglepersoner giver udtryk for, at de gerne ser formen strammet op, så der bliver mere tid til konkret sagssupervision og mindre tid til generelle drøftelser. Det understreges, at supervision af konkret sager kan give anvisninger, der både kan bruges i den pågældende sag, men også af de andre i gruppen som inspiration i lignende sager. Nøglepersonerne er afslutningsvist blevet spurgt om nødvendigheden af en faglig tovholder i form af en børne- eller udviklingskonsulent til at sikre implementeringen. Alle svarer, at det har afgørende eller stor betydning for indsatsen. De ser børnekonsulenten som en samlingsperson for nøglepersonerne, der ellers er spredt ud på mange afsnit. De siger, det er vigtigt, fordi de skal bruge en anden metode, end de sædvanligvis anvender i arbejdet. Det er noget andet at snakke med børn end det, vi er vant til og der skal arbejdes for at få det ind på rygraden. Det vil være svært at 8 Se bilag 5 & 6 16

17 holde fast i gnisten og øve sig, hvis vi ikke får støtte til det. En nøgleperson fortæller: Jeg skal stadig tænke meget over, hvordan jeg kommer omkring det her". Samtidig bemærker hun humoristisk: "Det er jo bare lidt mærkeligt, når man har fået sådan en god uddannelse. Før tænkte jeg ikke over det, da snakkede jeg bare med dem (børnene)." Kapitel 8 - Fremtiden Under hele uddannelsesforløbet har vi diskuteret titlen "nøgleperson for børn". Ingen har syntes, det var en god titel, men der har ikke været bedre forslag. I interviewet nævnes, at en præsentation som "nøgleperson for børn" altid kræver en forklaring og at det giver en positiv start på samtalen med patienten og barnet. En nøgleperson siger: Den titel gør både patienter og pårørende nysgerrige. Den åbner for en dialog om, hvad det går ud på. Den giver mig lejlighed til at præsentere mit børnesyn. At jeg ønsker at tale med børnene som pårørende og at jeg ikke er ude på at se hverken børnene eller patienten som problemet. Det er slet ikke så dårligt. Nøglepersonernes syn på fremtiden Når man skal implementere en ny praksis i en organisation, kræver det en stor indsats af de medarbejdere, der er involveret. Det kræver også klare retningslinjer og signaler fra ledelsen. Det kræver opbakning og anerkendelse fra kolleger og ledere og det kræver uddannelse og supervision. Men det kræver først og fremmest, at nøglepersonerne selv ser opgaven er betydningsfuld. Nøglepersonerne blev spurgt, om de finder opgaven meningsfuld og af betydning for patienter og børn. 8 ud af 11 svarer, at det i høj grad er en vigtig del, og 3 svarer, at det i nogen grad er en vigtigt del. Endelig blev de spurgt om, hvilke forhold der hhv. fremmer og hæmmer deres funktion. Ud af 9 valgmuligheder blev de bedt om at prioritere 3 forhold indenfor hver kategori. De svarede sådan: Forhold, der fremmer funktionen: at kolleger, ledere og patienter har forståelse for børnenes behov at patienterne synes, det er vigtigt for dem som forældre at patienterne mener, det er vigtigt for børnene at der er mulighed for sparring med andre nøglepersoner at der er tilbud om fast supervision og konsulentbistand Forhold, der hæmmer funktionen: personlig og faglig usikkerhed modstand / usikkerhed hos patienterne modstand/usikkerhed hos kollegerne manglende opbakning fra ledelsen manglende tid for kortvarig kontakt med patienterne Ting tager tid Det er vigtigt, at nøglepersonerne tror på, at opgaven er mulig at løse indenfor de rammer, der er. Derfor blev de spurgt, om de tror, det er muligt at få implementeret et børnesyn på en voksenpsykiatrisk afdeling. Nøglepersonerne er ikke i tvivl: de tror på sagen, men de siger samtidig, at det er et spørgsmål om tid og om at holde det i live. En nøgleperson siger: "Det er jo kun indenfor de sidste 10 år, vi er begyndt at tænke familien med i den psykiatriske behandling. At vi indenfor et år skal få børnene med, - der synes jeg allerede vi er nået langt." 17

18 Kommentarer fra spørgeskemaet "Instruksen var afgørende for at få afsnitsledelsens opbakning". "Spændende arbejde, dejligt når det bliver rutine og får større vægt". "Implementering tager tid" "Flere nøglepersoner på samme afsnit gør funktionen mindre sårbar" "Har behov for mere træning". "Det er lærerigt og vigtigt for patienterne". "Er meget glad for at være med i tilbuddet. Det giver et andet fokus i hverdagen". "Det er spændende og udfordrende at tale med og om børn". "Der bør være en børnekonsulent i hvert distrikt, også en i Distrikt Køge" Efterhånden er patienterne også begyndt at efterspørge det. De hører om andre, der har været glade for at have børnene med. Når det begynder at bliver et krav fra patienter og pårørende er der virkelig grobund for at implementeringen af indsatsen styrkes. En nøgleperson siger: "Det betyder noget, når vi først er begyndt at snakke med børnene. Vi kan se, at det betyder noget både for børnene og for patienterne og det styrker vores insisteren på at få det til at fungere". Syn på fremtiden: Nøglepersonerne blev til sidste spurgt om, hvordan de ser deres funktion om et år. En udbryder spontant: "Så kører det hele på skinner". En anden fortsætter: Jeg tror, det er noget, der bliver en mere naturlig del af behandlingen og som får mere tid i dagligdagen. Der udtrykkes også håb om, at der vil blive uddannet flere nøglepersoner, så der reelt kan være 2 nøglepersoner på hvert afsnit. De forventer, at oplysningsskemaerne er blevet en praktisk hjælp i dagligdagen. En registreringsliste til behandlingskonferencerne bliver også nævnt som et fremtidigt instrument til at sikre tilbuddet til alle patienter med børn. Endelig nævnes håbet om, at der oprettet flere forældregrupper, der kan medvirke til at styrke patienterne i deres forældrekompetence. Konkret næves at dagklinikkens forældregruppe forhåbentlig er blevet fast forankret i afdelingen. Afslutningsvis understreges det, at kontinuerlig ledelsesopbakning og prioritering af indsatsen sammen med fortsat supervision og en børnekonsulentfunktion er afgørende for at styrke implementeringen fremover. Bilagsliste: 1. Instruks 2. Oplysningsskema 3. Registreringsskema 4. Funktionsbeskrivelse nøglepersoner 5. Guide til patientsamtalen om barnet 6. Guide til familiesamtalen med barnet 7. Folder om familiesamtalen Litteratur: Antonovsky, Aron (2000). Helbredets mysterium. At tåle stress og forblive rask. København: Hans Reitzels forlag. Beardslee, William (2002) Out of the Darkened Room: When a Parent is Depressed; Protecting the Children and Strengthening the Family. Boston: Little, Brown and Company Beardslee, William (2003), W.R., Gladstone, T.R.G., Wright, E.J., & Cooper, A.B. A family-based approach to the prevention of depressive symptoms in children at risk: Evidence of parental and child change. Pediatrics, August 2003, 112(2), e119-e

19 Blinkenberg, Søren m.fl. (2007). Børn af forældre med psykisk sygdom. Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde. København: Netværk af forebyggende sygehuse. Foged, Ella (2006) Børn af forældre med psykisk lidelse en undersøgelse af implementeringen af familiesamtalen i Psykiatrien i Århus Amt. Århus Psykiatri. Nordenhof, Ingelise (2005). Børn med psykisk syge forældre en direkte og konkret indsats. Roskilde Amtssygehus Fjorden. Nordenhof, Ingelise (2008). Narrative familiesamtaler med udsatte børn og deres forældre. København: Akademisk Forlag. 19

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent

Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Når børn er pårørende - rapport fra et udviklingsprojekt i voksenpsykiatrien Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Projektet er slut, Tilbuddene fortsætter Psykiatrien, Distrikt Roskilde Region Sjælland

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

TILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbuddet Vesterbo UANMELDT TILSYN DEN: D. 22.11.2013 SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst redigeret af: ssvimaj Seneste gemt: 10-05-2012 16:23

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune. Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Distriktspsykiatrien Maribo

Distriktspsykiatrien Maribo Distriktspsykiatrien Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Det samlede forløb... - Mit udbytte af min deltagelse i udviklingsforløbet har overordnet set levet op til mine forventninger?

Det samlede forløb... - Mit udbytte af min deltagelse i udviklingsforløbet har overordnet set levet op til mine forventninger? Det samlede forløb... - Mit udbytte af min deltagelse i udviklingsforløbet har overordnet set levet op til mine forventninger? 73% 8 27% 3 % % % % % 25% 5% 75% 1% Eventuelle supplerende kommentarer til

Læs mere

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Overgange mellem sektorer

Overgange mellem sektorer Overgange mellem sektorer Det vides fra en lang række erfaringer fra praksis samt fra undersøgelser, at overgange mellem sektorer hyppigt medfører informationstab og mangel på sammenhæng. I værste fald

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Børn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30

Børn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30 Børn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til tabel bilag 2 De følgende bilag indeholder det statistiske materiale, der ligger til grund for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23

ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23 ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE AGENDA Kort opsummering: Hvad ved vi om implementeringsmiljøets betydning for sproginterventionernes gennemførelse

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere