COPENHAGEN INSTITUTE F O R FUTURES STUDIES. samarbejde med en række visionære virksomheder og organisationer, der havde et ønske om at kvalificere

Transkript

1 Instituttet for Fremtidsforskning blev startet i samarbejde med en række visionære virksomheder og organisationer, der havde et ønske om at kvalificere deres beslutningsgrundlag gennem grundige fremtidsstudier. Instituttet er blandt verdens ti største af sin slags, og er repræsenteret ved konferencer over hele verden. Udvalg af Instituttets arbejder publiceres i internationale tidsskrifter og medier. Størrelsen, højtuddannede medarbejdere og samarbejdet med andre internationale forskningsteams giver Instituttet mulighed for at påtage sig meget forskelligartede opgaver, og ikke mindst, meget komplekse opgaver. Medlemmer af Instituttet for Fremtidsforsking har direkte adgang til en stor del af den viden, som Instituttet udvikler. Da medlemskab omfatter hele virksomheden, kan alle medarbejdere deltage i Instituttets mange medlemsmøder, konferencer og foredrag. Det seneste program for medlemsaktiviteter findes på vores web-site COPENHAGEN INSTITUTE F O R FUTURES STUDIES Instituttet for Fremtidsforskning Pilestræde 59 DK-1112 København K Tlf Fax cifs@cifs.dk

2 edlemsrapport Suddenly everything becomes uncertain, including the ways of living together, who does what, how and where, or the views of sexuality and love and their connection to marriage and the family. A general process of struggle and experimentation with form of reunifying work and life, housework and wage labor is beginning Ulrich Beck, Risk Society, Sage Publication 1992 For many people the ability to combine work and a good personal life is simply not reality Helen Wilkinson, Family Business, DEMOS 2000 COPENHAG INSTITUT F O FUTURE STUDIE Arbejdende familier Nye udfordringer for familien, samfundet og virksomheden

3 Indhold Forord 3 Præsentation 4 Formål 4 Indhold og struktur to dele 4 Konklusioner 5 Den arbejdende familie 6 Del I Arbejdende familier Artikel 1 Familien vigtigere i fremtiden 8 De fleste vælger at få familie 9 Fra landbrug til fremtid 10 Familiens funktioner 12 Artikel 2 Kernefamilien lever 16 Ny undersøgelse: 16 Fuld opbakning til den traditionelle kernefamilie 16 Familien som metafor 19 Artikel 3 Den standardiserede familie 20 Hvor blev individualiseringen af? 20 Haves: Standardfamilie! Ønskes: Familie-autonomi! 22 Del II - Fire perspektiver på den arbejdende familie Artikel 4 - samfundsperspektivet Familieministeriet 24 Statusbørn 24 En langsigtet investering 25 Familieministeriets opgaver 25 Artikel 5 - virksomhedsperspektivet Familievirksomhed 28 En stor familie 28 Virksomheden er medarbejderens middel 30 Privatlivet bliver vigtigere for virksomheden 31 Velfærd offentlige ordninger eller virksomhedsordninger? 31 Artikel 6 - arbejdsperspektivet Familieliv og arbejdsliv 34 Livsvenlighed kommer højere op på agendaen i virksomhederne 35 Værdier i arbejdet og privatlivet frit valg eller? 38 Strategier for at styrke samspillet mellem familie og arbejde 40 Artikel 7 - scenarieperspektivet Fremtidsbilleder og wildcard 44 Fire fremtidsbilleder 44 8 wildcard 46 FOTO: POUL ANKER NIELSEN/POLFOTO 2 M E D L E M S R A P P O R T

4 Forord Familiens fremtid I denne medlemsrapport har vi sat familien i centrum. Familien er blevet omdrejningspunktet for samfundet, virksomheden og den enkeltes udvikling. Nok lever vi i individualiseringens tidsalder, men næsten ingen mennesker lever isoleret. Vi er hver især en del af en række fællesskaber, hvoraf familien og arbejdet er helt centrale. Og relationen mellem familieliv og arbejdsliv bliver et af fremtidens vigtigste indsatsområder for familien, for virksomhederne og for samfundet. Kernefamiliens historie går helt tilbage til tallet, og familien vil fortsætte med at udvikle og forandre sig langt ind i dette årtusinde. Vi kommer alle sammen fra en familie, og de fleste både ønsker sig og får deres egen familie i slutningen af 20erne eller starten af 30erne. Bliver familien vigtigere i fremtiden? Spørgsmålet har været centralt for udgangspunktet for denne medlemsrapport, og vores svar blev ja. Den vil i hvert fald ikke blive mindre vigtig, end den er i dag i vores del af verden. Hvis man taler om familien på globalt plan, så er situationen anderledes. Med urbaniseringen af de fattigere dele af verden går de traditionelle landbrugsfamilier i opløsning, og det betyder, at familien også i disse lande bliver ramt af moderniteten og individualiseringen. Familien bliver i mange af de lande, som er i gang med at opbygge velfærdsstater, og hvor kvinderne i stort antal er på vej ud på arbejdsmarkedet, mere og mere offentlig, som den har været i Danmark siden 60erne. Staten og markedet varetager i dag mange af de omsorgsopgaver, som tidligere lå i familien. Det betyder imidlertid ikke, at familien i dag og i fremtiden ikke har masser af funktioner de er bare anderledes, end de var tidligere. My belief is that the quality of intimate relationships do matter to individuals, to families and to the community and that they should matter to the workplace Helen Wilkinson, Family Business, DEMOS 2000 Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Poul Nyrup Rasmussen, dansk statsminister, om familiepolitikken We will honor families by expanding child care and after-school care, and family and medical leave, so working families have the help they need to care for their children, because one of the most important jobs of all is raising our children. [ ] We will honor the hard work of raising a family, by doing all we can to help parents protect their children Al Gore, Demokraternes præsidentkandidat, i sin takketale til Konventet C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Medlemsrapport nr. 3, 2000 Udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforskings medlemmer. Eftertryk forbudt. Idé og ansvarlig projektleder Gitte Larsen Medvirkende Niels Bøttger-Rasmussen Søren Steen Olsen Liselotte Lyngsø Anders Bjerre Martin Stauber Tak til IFFs øvrige medarbejdere Jesper Bo Jensen, Maria-Therese Hoppe, Carsten Beck, Søren Jensen og ikke mindst Steen Svendsen for kommentarer og idéer undervejs Art director Ole Gravesen Tryk Datagraf Auning A/S Instituttet for Fremtidsforskning, oktober /

5 Præsentation: Arbejdende familier et familiemanifest Formål Denne medlemsrapports formål er at give et tidssvarende billede af familien og familiens vilkår i hverdagen. Overskrifterne i de danske medier i forbindelse med Danmarks Statistiks tema om kernefamilien lød bl.a.: Kernefamilien er sprængt, Kernefamilien i langsomt opbrud, Flere børn med penge i ryggen, Dyrere at få børnene passet, Barndom med ni familier, Familier med børn på den grønne gren og Færre børn bor sammen med mor og far. Men er det hele sandheden? Vi har først og fremmest bestræbt os på skrive familien ind i udviklingen af samfundet og virksomhederne i fremtiden. På den måde er rapporten en slags familiens manifest, hvor vi har taget holdningerne til familien alvorligt i bogstaveligste forstand. Vi har taget familiens parti og gennem rapportens syv artikler har vi argumenteret for, hvorfor familien bliver vigtigere i fremtiden både for det enkelte menneske, for samfundet og for virksomheden. The vital role that families play as generators of the nation s wealth has been ignored. This leads to unsustainability. Nurturing families in the new context a global economy, major change in gender relations in social value requires a new way of thinking about families Helen Wilkinson, Family Business, DEMOS 2000 Et andet vigtigt formål har været at sætte individualiseringen i et nyt perspektiv og se på familiens betydning som fællesskab. Ulrich Beck, tysk sociolog, beskrev i sin bog Risikosamfundet, hvordan vi alle sammen har individualiseringen tilfælles vi er med andre ord fælles om at være individuelle. Henrik Dahl, dansk sociolog, beskrev det ved at sige, at vi alle sammen hver for sig vælger at køre i bil på arbejde og så holder vi alle sammen dér på motorvejen om morgenen. Så selvom vi er individuelle og selv vælger hver for sig, så opfører vi os ganske ens på mange måder. Et tredje og nok så vigtigt formål er at sætte fokus på relationen mellem familieliv og arbejdsliv. På den ene side handler det om virksomhedens sociale ansvar overfor dens medarbejdere og deres familier. På den anden side er virksomheden nødt til at forholde sig mere til medarbejdernes privatliv i fremtiden og kan til gengæld opnå produktivitetsstigninger, færre sygedage, øget engagement og motivation. Indhold og struktur to dele I første del af rapporten diskuteres på de arbejdende familier og det moderne familieliv. Bekymringerne for familien er mange, som bl.a. de nævnte avisoverskrifter antyder. Har familien nogen funktioner tilbage? Kan de nye familieformer opfylde funktionerne? Hvad er familiens rolle i samfundet, på markedet og i virksomhederne? Artikel 1 Familien vigtigere i fremtiden handler om, hvorfor og hvordan familien bliver mindst lige så vigtig i fremtiden, som den er i dag. De væsentligste argumenter er, at vi bruger det meste af vores liv i en familie, og at familien allerede for hundrede år siden har sat sig på den følelsesmæssige rationalitet i samfundsudviklingen. Det har vist sig at være et fornuftigt valg, for hvis der er noget, der stadig er fremtid i, så er det personlig identitet, følelsesmæssig og kommunikativ rationalitet. Ikke mindst i virksomhederne. Den feminine økonomi begynder at gøre sig gældende, og også for mændene bliver familiens værdi og funktion vigtigere på arbejdsmarkedet i takt med, at de bruger mere tid og investerer flere personlige følelser i familien. Dertil kommer, at familien er en unik og uerstattelig enhed for det enkelte menneske andre fællesskaber, herunder arbejdet, kan ikke leve op til det og slet ikke i fremtiden. I artikel 2 Kernefamilien lever viser en ny undersøgelse, at kernefamilien både som ideal og som virkelighed lever i bedste velgående. Vi har også set på familien som den stærkeste historie nogensinde på familien som metafor for andre typer af fællesskaber. Artikel 3 Den standardiserede familie handler om et familie- og arbejdsliv, der stort set er identisk for flere millioner mennesker og bliver det for flere og flere. Normalt, når vi snakker om individualiseringen, fokuserer vi på, at det enkelte individ har fået flere valgmuligheder og faktisk er tvunget til at træffe en lang række valg i livet og hverdagen. Men hvad med fællesskabernes 4 M E D L E M S R A P P O R T

6 mulighed for at vælge? Familiens situation i dag vidner om, at den i høj grad mangler valgmuligheder og autonomi. I langt de fleste danske kernefamilier arbejder begge forældre fuld tid, og hele familiens budget går til familielivets opretholdelse. Hvor er den nye måde at indrette sig som familie på? Og hvor er individualiseringen blevet af? Det spørger vi om i denne artikel. I rapportens anden del sætter vi fokus på den arbejdende familie udfra fire perspektiver samfundsperspektivet, virksomhedsperspektivet, arbejdsperspektivet og scenarieperspektivet. Set i et livsperspektiv arbejder vi mindre end nogensinde. Til gengæld arbejder vi i dag mere, mens vi har små børn især mændene. Der er altså forskel på holdninger og fakta, og derfor oplever vi dilemmaerne og konflikterne mellem familieliv og arbejdsliv. Dilemmaet vil vokse i fremtiden fordi vi ønsker mere tid til familien. Flere undersøgelser peger på, at relationen mellem familieliv og arbejdsliv bliver et af de vigtigste temaer i det 20. århundrede. Den seneste i rækken, en survey blandt 104 personalechefer i England, viser, at 56 procent af medarbejderne i dag er mindre villige til at ofre familielivet for karrieren, end de var for bare fem år siden. De menneskelige omkostninger er simpelthen for store (Trend Letter, Family first Is Job One, 7. september, 2000). C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Artikel 4 Familieministeriet handler om relationen mellem samfundet og familien. Hovedkonklusionen er, at samfundet på den ene side har brug for og bruger familien gennem individet, men at familien og individet på den anden side bærer langt de største omkostninger for samfundets udvikling. Hvis samfundet seriøst ønsker at investere i fremtidens borgere, så skal der alternativer til medmindre børn skal være forbeholdt de rige i samfundet. Artiklen giver et bud på familieministeriets fremtidige opgaver. Artikel 5 Familievirksomhed handler om relationen mellem familien og virksomheden. Flere og flere virksomheder bruger familien som rollemodel og metafor for at skabe fællesskab og loyalitet i forholdet til medarbejderne, som er den knappe ressource i fremtiden. Virksomheden er blevet medarbejdernes middel og ikke omvendt, som det var i industrisamfundet. Dermed er medarbejdernes privatliv også blevet vigtigere for virksomheden. Et af de centrale spørgsmål, som tages op i artiklen, er dog, om det i fremtiden er det offentlige eller virksomheden, der skal tilbyde og skabe velfærd for familien? Artikel 6 Familieliv og arbejdsliv handler om relationen mellem det private liv, familien og arbejdet. Gennem en række konkrete eksempler bliver det pointeret, at work/life og work/family initiativer bliver centrale i fremtiden. Artiklen sætter fokus på de strategier, der er, for at styrke samspillet mellem familieliv og arbejdsliv. Artikel 7 Fremtidsbilleder og wildcard sætter gennem fire billeder af familien i fremtiden og otte wildcard rapportens konklusioner ind i et scenariepektiv. Det er både inspirerende, alvorligt og underholdende. Konklusioner Familie er vigtigst i tilværelsen og den bliver ikke mindre vigtig i fremtiden Kernefamilien lever, og opslutningen bag den er stor som idealbillede og i virkeligheden Historien om familien er den stærkeste historie nogensinde familien er rollemodel i samfundet og i virksomheden Den standardiserede familie individualiseringen til trods, så lever børnefamilierne i dag stort set det samme liv. Familien mangler valgmuligheder og autonomi Børn og familien er en investering for samfundet og virksomhederne, som derfor kunne bære flere af omkostningerne ved børnefamiliernes produktion af borgere og medarbejdere 3 /

7 Virksomheden kan hente inspiration i familien, når det drejer sig om at etablere gode arbejdsrelationer Virksomheden kan opnå produktivitetsgevinster ved at give medarbejderne bedre muligheder for at have et familieliv Der er ikke én men mange mulige strategier for familien i fremtiden Manden som trendsætter kan ændre familiens rolle i samfundet og i virksomheden Den arbejdende familie overordnet set Rapportens definition af kernefamilie og familie En kernefamilie er en familie, hvor to voksne biologiske forældre eller andre forældre bor sammen med et eller flere børn. En familie er en familie, hvor en eller flere voksne biologiske forældre eller andre forældre bor sammen med et eller flere børn. Kernefamiliens andel af børnefamilierne og af arbejdsstyrken Som figuren herunder viser, udgør kernefamiliens andel af børnefamilierne langt den største del mellem 70 og 80 procent i de udvalgte lande. Det vil sige, at kernefamilien som familieform er den mest almindelige. Den næstmest almindelige familieform er den enlige mor. Som figuren på mostående side viser, så ligger kernefamiliens andel af arbejdsstyrken i de udvalgte lande på mellem 50 og 70 procent. Kernefamiliernes andel af børnefamilierne Ved en kernefamilie forstås 2 voksne med børn under 18 år Procent Tyskland, 1998 England, 1999 Danmark, 2000 USA, 1998 Kilde: Danmarks Statistik, CBS, BLS, UK Statistics 6 M E D L E M S R A P P O R T

8 Kernefamiliernes andel af arbejdsstyrken 2 voksne med børn under 18 år Procent C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 10 0 Norge England USA Danmark Tyskland Kilde: Div. nationale statistiske instanser Anbefalet litteratur om familie og arbejde Børn og familie i det postmoderne samfund, Lasse Dencik og Per Schultz Jørgensen (red.), 1999 Family Business, Helen Wilkinson (red.), DEMOS, 2000 Entrepreneurship and the wired life, fernando Flores og John Gray, DEMOS 2000 Work and Life Balance, Harvard Business Review, 2000 Den svære balance, Søren Carlsen og Jørgen Elm Larsen (red.), Ligestillingsrådet, /

9 Del I - Arbejdende familier Familien bliver vigtigere i fremtiden Der er intet, der tyder på, at familien bliver mindre vigtig i fremtiden. Tvært i mod. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at der bred enighed om, at familien er det vigtigste i tilværelsen. Og familiens nyere funktioner emotionel styrke og forankring, udvikling af social intelligens, selvværd og identitet er ikke bare afgørende for selve familielivet, men bliver også mere og mere centrale for samfundet, for virksomhederne og for arbejdslivet. Familien har altid været der og det vil den blive ved med at være. Dens afløser er i hvert fald ikke ved at blive opfundet. Familien har også altid forandret sig og det vil den også blive ved med at gøre. Samfundsudviklingen vil fortsætte med at påvirke og ændre både familieformer og arbejdsformer. Familien vigtigst De fleste mennesker peger på familien som det vigtigste i tilværelsen, som disse udvalgte undersøgelser fra 1993 til 2000 viser. International undersøgelse En stor international undersøgelse viser, at i alle lande kommer familien ind som en tydelig nummer et, når man bliver bedt om at prioritere de værdier, man lægger mest vægt på i livet. Og i næsten alle lande er man enige om, at det er godt, hvis der i fremtiden lægges mere vægt på familien Ester, Halman og Moor (red.), The individualizing society. Value change in Europe and North America, Tilburg University Press, 1993 Danske undersøgelser 78 procent af handelsskoleeleverne svarer, at familien er vigtigst om ti år 85 procent svarer, at de er villige til at gå på kompromis med karrieren til fordel for familielivet Nye unge på handelsskolen, Instituttet for Fremtidsforskning, procent af de unge (20-25-årige) i finanssektoren tror, de er gift om ti år, og de resterende 30 procent tror, de bor sammen med en kæreste 86 procent svarer, at de er villige til at gå på kompromis med karrieren til fordel for familielivet Nye unge i finanssektoren, undersøgelse for Finansforbundet og DFL, Instituttet for Fremtidsforskning, 1998 Europæisk undersøgelse Balancen mellem familieliv og arbejdsliv prioriteres højest af over 60 procent af de unge i Europa (se figur) Børsen, juni 1999 Skandinavisk undersøgelse 64 procent af de svenske, norske og danske interviewede mener, at et lykkeligt familieliv er det vigtigste i tilværelsen. 61 procent mener, tryghed er vigtigere end frihed til personlig udfoldelse BBDOs Future Family, 2000 Engelsk undersøgelse 90 procent af den engelske befolkning er enige i, at familien er det vigtigste i deres liv Demos, FamilyBusiness, M E D L E M S R A P P O R T

10 Det vigtigste for unge i Europa er balancen mellem familie og arbejde Sp: Hvilke karrieremål håber du at have nået tre år efter endt uddannelse? Fået balance mellem privatliv og karriere Arbejde med opgaver, der hele tiden giver nye udfordringer Opbygget solid financiel basis Internationale forretningsrejser Have nået lederniveau Blevet specialist påmit område International udstationering Haft indflydelse påvirksomhedsstrategier Bidraget til udviklingen i samfundet Skabt eller udviklet nye produkter/servicer procent C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Kilde: Børsens Nyhedsmagasin nr juni Cross European Survey of Youth in Higher Education De fleste vælger at få familie At få børn, at blive en familie eller at være i en familie, er uundgåeligt for os alle. Vi kommer alle sammen fra en familie, og vi er i den mere eller mindre for resten af livet. Familie det har vi, og mange af os er det også til hverdag. Familien (defineret som en eller to voksne, der bor sammen med børn) er rammen om cirka halvdelen af alle menneskers hverdag i Skandinavien, Tyskland, England og USA. De allerfleste mennesker vælger at få en familie. I Danmark er det næsten ni ud af ti kvinder, der får børn. I Tyskland er det kun syv en halv ud af ti, mens det i f.eks. Sverige, England og Italien er mellem otte og ni ud ti kvinder, der får børn. Der er en svag tendens til flere barnløse kvinder i især Tyskland og England, hvis man sammenligner generationer af kvinder født i 1940, 1950 og Samtidig med, at vi i dag har muligheden for at få børn med teknologiens hjælp, hvis naturen ikke vil, så tyder tendensen på, at flere kvinder vælger familien fra. Men det er altså kun gennemsnitligt under to ud af ti kvinder i dag, der ikke får børn. At være familie er noget næsten lige så grundlæggende for os som f.eks. vores køn. Når man først er blevet omkring 30 år og stifter familie, så er det dét, man først og fremmest er far, mor eller familie. Nok er man individ og individuel indenfor familien, men man er først og fremmest noget tilsammen man er en familie. Og familien som fællesskab er lige så vigtigt som det enkelte familiemedlems individuelle behov for vores indretning af hverdagslivet - ikke mindst for småbørnsfamilien. Mange børnefamilier lever en næsten identisk hverdag. Det har vi kaldt Den standardiserede familie (læs artikel 3). Familien i vores del af verden bliver vigtigere i fremtiden, fordi alle peger på den, fordi de fleste kvinder vælger at få børn og fordi mænd i de senere år er begyndt at bruge væsentligt mere tid på børn og familieliv. Samtidig er familien truet af, at begge forældre arbejder fuld tid, og familien er af samme grund blevet mindre ikke mindst i Sydeuropa, hvor kvinderne også er på vej ud på arbejdsmarkedet. Truslen betyder blot, at familien vil være endnu mere i fokus. 3 /

11 Myter og sandheder om familien Dengang storfamilien var til! Der fandtes ikke ret mange flere fler-generationsfamilier for 100 år siden, end der gør i dag. Folk blev ofte ikke gamle nok til at blive bedsteforældre Familien er truet af skilsmisser og opløste forhold! Brudte familier var lige så almin delige for 100 år siden, som de er i dag dengang var årsagen sygdom og død Familien er tømt for funktioner! Det er den kun, hvis du ser på den med landbrugssam fundets øjne ikke med hverken nutidens eller fremtidens øjne Singlelivet er den mest udbredte livsform! Mange forveksler hustandsstatistikken med livs- eller familieformen. I knap 40 procent af alle husstande bor kun én person, og i over 60 procent bor to eller flere sammen. Det betyder, at langt de fleste mennesker bor sammen med andre mennesker og de fleste bor sammen i en familie. Den hurtigst vok sende husstandsstørrelse er husstande med seks personer eller derover Færre vælger familien! Over trefjerdedele af befolkningen mellem 30 og 60 år lever i parforhold, og stigningen i antallet af singler de sidste 10 år findes først og fremmest i aldersgrupperne op til 30 år og over 60 år. Det er ikke mindst i den ældre gruppe, vi vil se flere singler i de kommende år. De få flere singler, der er kommet mellem 30 og 60 år, skyldes den serielle monogami, dvs. de fleste finder en ny familie Fra landbrug til fremtid Samfundet skifter fra et moderne samfund til et postmoderne eller et post-industrielt samfund. Når samfundet skifter, så mærker vi, at vores begreber også skifter indhold og forandres. Vi får nye kønsroller, nye familieformer og nye opfattelser af arbejde og fritid. En af de udviklingstendenser, der har skabt forandringer og vil fortsætte med at præge fremtiden, er immaterielt forbrug. Globalisering, individualisering, specialisering og digitalisering er nogle andre. Den mangfoldighed og forskellighed, disse megatrends fører med sig, vil skabe nye strukturer, nye institutioner og nye aktører i samfundet på længere sigt. På kort sigt vil udviklingstendenserne genskabe de gamle i en mere tidssvarende form. Det gælder blandt andet familien, arbejdet og individet. Figuren på næste side opsummerer forskellene på forholdet mellem familie, arbejde og individ i de tre typer af samfund. I landbrugssamfundet var arbejdet, familien og individet uadskillelige enheder. Det var produktionen, der bestemte familieformen, og arbejdet var det dominerende fællesskab. Individet var desuden underordnet familien. Det enkelte menneske fik sin identitet fra gården, landsbyen og slægten. I industrisamfundet blev arbejdet og familien adskilt og individet udskilt. Individualiseringen var i gang, og familien begyndte langsomt at blive underordnet individet. Arbejdet (eller produktionen) bestemte stadig familieformen, nemlig den klassiske kernefamilie med manden som udearbejdende forsørger og kvinden som hjemmegående husmor. Arbejdet var stadig et dominerende fællesskab, og det enkelte individ fik først og fremmest sin identitet fra socialklassen og faget. Nu er relationerne mellem familie, arbejde og individ igen sammenvævet, men samtidig har både individet og familien fået en helt anderledes central placering. Det er ikke længere produktionen, der bestemmer og er den afgørende basis for fællesskab det er derimod familien. Familie- og arbejdsliv vælges af individet, og familien er blevet vigtigere for den enkeltes identitet. Fordi vi set i et livsperspektiv arbejder i færre år, end vi nogensinde tidligere har gjort (vi uddanner os længere, vi tager orlov, går tidligere på pension og lever længere), bliver familien det vigtigste og mest grundlæggende fællesskab. Tilknytningen til arbejdspladsen forandres i fremtiden. Den sociale ramme, som arbejdet og kollegaerne er omkring de fleste menneskers hverdag, vil blive mindre stabil og mere flydende i fremtiden. Den traditionelle karrierelivsform afløses af et projekt- og netværksbaseret arbejdsliv (se artikel 6). Engang var man spejder nu går man til spejder og arbejder som kommunikationsrådgiver, hvor man var tømrer. Vi har mange flere roller at spille i dag, vi har færre tilhørsforhold og mobilitet er øget i vores moderne livsforme. Det gælder altså ikke kun tilknytningen til arbejdet, men også til kirken og religionen, politiske partier, bosted osv. Familien er det sidste anker. Flere teoretiker og sociologer påpeger, at familien har forandret sig, og i stedet for traditionelle familieformer har vi i dag moderne familieformer. En række danske undersøgelser viser imidlertid også, at der stadig findes latente traditionelle træk i samfundet og familielivet. F.eks. er der stadig stor forskel på, hvilke opgaver kvinder og mænd udfører både på arbejdsmarkedet og i hjemmet, og det afspejler sig bl.a. i børn og unges arbejdsdeling i hjemmet. Pigerne hjælper meget mere til end drengene på næsten alle områder, viser en nyere undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI 99:22), og det er de traditionelle kvindeopgaver, pigerne udfører tøjvask, opvask, aftensmad og rengøring. Pigerne bruger op til fem gange så meget tid på husholdningsarbejde som drengene, viser en anden undersøgelse. (Bonke, SFI, 1998) 10 M E D L E M S R A P P O R T

12 Forholdet mellem familie, arbejde og individ gennem tiderne Familieliv og arbejdsliv Familie- og arbejdsliv har gennem tiderne undergået mange af de samme forandringer skabt af strukturelle udviklingstendenser i samfundet (megatrends). Både familien og virksomheden har gennem det sidste århundrede outsourcet en række funktioner, og det er et resultat af automatiseringen og specialiseringen af samfundslivet (se også artikel 5). I både familie- og arbejdslivet lægger vi vægt på det enkelte menneskes udfoldelsesmulighe- LANDBRUGS- SAMFUNDET Individ Familie Arbejde Overlevelse/sikring er drivkraft Familien/arbejdet (produktion/forbrug) er samlet i hjemmet INDUSTRI- SAMFUNDET Familie Individ Arbejde Making a living er drivkraft Familien/arbejdet (produktion/forbrug) er adskilt NUTIDS- OG FREMTIDSSAMFUND Arbejde Individ Familie Having a life er drivkraft Familien/arbejdet (produktion/forbrug) er sammenvævet og kan igen samles i hjemmet C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Familien er et produktionsfællesskab Familisme som værdi - individet er underordnet/uadskilleligt fra familien (og arbejdet) Man får sin identitet fra gården, landsbyen og slægten Børn er en økonomisk investering Kernefamilien er den dominerende familieform fra tallet Familien er et praktisk fællesskab og et følelsesfællesskab Individualisme som værd -familien er underordnet individet (og arbejdet) Man får sin identitet fra socialklasse og det individuelle fag(ligheden) Børn er en økonomisk omkostning Kernefamiliens guldalder Familien er et selvvalgt fællesskab baseret påfølelser Situationisme som værdi - samspil mellem individet, familien (og arbejdet) Man får sin identitet fra familien (og andre projekter - udd./job) Børn er en emotionel investering og et forbrugsgode Kernefamilien er stadig den dominerende familieform the changing structural patterns in family formation are signs of a complicated process of transition from traditional, authoritarian family forms to something which sociologist do not yet know what will be, but which they are calling modern family forms Anne Dorthe Hestbæk, Børn og familie i det postmoderne samfund, 1999 the social patterns we call families never stand still. It is hard for us to imagine that what we now are experiencing did not always exist. And it is perhaps more difficult to picture ourselves in motion. We ourselves are now in the process of constructing families that are not mere copies of our parents - much less our grandparents - famili es. We are doing so for a variety of reasons. The fundamental one is that the nuclear family style is not an unmixed blessing John Scanzoni, Designing families, 2000 Traditionelle og moderne familie- og livsformer eksisterer altså side om side i vores samfund i dag. Det kommer til at tage rigtig mange år, før det traditionelle ikke længere kan spores i familieformer og mønstre, men det betyder ikke, at familien hverken vil fortsætte med at forandre sig eller, at man ikke kan sige noget generelt om familien i dag. 3 /

13 Kernefamilien i historisk perspektiv Kernefamilie far, mor og børn har eksisteret siden tallet. Samfundsudviklingen (materialisme, kapitalisme og nye værdier) i den sene middelalder skabte en ny bevidsthed om, hvad en familie er. Som en reaktion på middelalderens overbefolkede boliger og kollektive tilværelse blev den lille og den private kernefamilie til. Samtidig forandrede husene sig og private rum begyndte at afløse store fællesrum. Landbrugssamfundets kernefamilie var først og fremmest et produktionsfællesskab. Med den industrielle revolution i tallet ændrede familiens funktion i samfundet sig, fordi arbejdet og produktionen af værdier kom til at ligge udenfor familien. Familiens vigtigste rolle blev at være fællesskab i fritiden, at restituere faren til arbejdslivet og at socialisere børnene, så de kunne indgå i samfundslivet. Manden var også afhængig af husmoren, for det var et stort arbejde at lave mad og vaske tøj dengang. Industrisamfundets klassiske kernefamilie blev i første omgang et praktisk fællesskab og dernæst et fællesskab baseret på følelser mellem forældrene. Den moderne kernefamilie, som holdt sit indtog midt i 1900-tallet, blev først og fremmest til på grund af kvindernes stigende erhvervsdeltagelse. På samme måde som produktionen af livsfornødenheder blev flyttet ud på markedet, blev mange af familiens omsorgsopgaver nu også industrialiseret og specialiseret. Kernefamilien blev dermed dybt afhængig af samfundets støtte både beskæftigelses- og velfærdsmæssigt. Samtidig blev familiens funktion som følelsesfællesskab og base for det enkelte menneskes hverdagsliv understreget. Informationssamfundet har sat en ny dagsorden for bevidstheden om, hvad indholdet i tilværelsen er og dermed også for forståelsen af familien. Det betyder en ny vægt på individualitet og en søgen efter personlig identitet, som Per Schultz Jørgensen skriver det i antologien Børn og familie i det postmoderne samfund. Familien er blevet en social ramme omkring et individualiseret liv. der og på det frie og individuelle valg. I arbejdslivet og økonomien er hierarkier ved at blive afløst af netværk, og i familien gælder det samme vi forhandler og aftaler os frem i hverdagen. Familiens kobling til verden udenfor arbejdslivet, økonomien, indkøb, børnepasning, kontakterne og forpligtelserne, er samtidig det materielle grundlag for familiens eksistens. Men det er et grundlag, der hele tiden skal defineres, arrangeres, forhandles og aftales.1 Individualiseringen har også betydet, at spørgsmålet om identitet er blevet enormt afgørende. Selvværd og ansvar er blevet nøgleord i den sammenhæng, og det gælder både i arbejdslivet og i familielivet. Vi har igennem mange år lagt mere vægt på at tale om arbejdets betydning for samfundet og for den enkelte, end vi har på familien og familiens betydning. I en fremtid, hvor familien kommer til at spille en endnu større rolle, er det nok så vigtigt også at fokusere på ting, familien bidrager med. Familiens funktioner Familien bidrager med masser af de funktioner, der er brug for i samfundet, i økonomien og i virksomhederne. Produktion af arbejdskraft (børnefamiliens andel af arbejdsstyrken er over 60 procent), værdier og moderne livsfornødenheder og selvfølgelig forbrug. Familien er den trygge base i et moderne liv, der er præget af mange forandringer og stor mangfoldighed. Familien har en funktion som støttende ramme for hver enkelt persons eget engagement udenfor familien og for ens individuelle og personlige udvikling.2 Det fænomen har Faith Popcorn kaldt for cocooning. Familien sørger stadig for en stor del af den enkeltes socialisering til samfundslivet. Det handler om kærlighed, intimitet, empati, social og følelsesmæssig intelligens, forhandlings teknikker, konfliktløsning, omstillingsparathed, selvværd, medansvar, selvstændighed, gøre i stand til at træffe valg, vurdere, reflektere og kommunikere. Disse funktioner er helt centrale, fordi familien (i modsætning til vennerne, institutionen, arbejdet og kollegaerne) er unik og uerstattelig3 for det enkelte menneske der findes kun én far, én mor osv. Derfor er de fleste mennesker også villige til at lægge energi og masser af følelser i familielivet og derfor er andre fællesskaber ikke det samme som en familie, selvom de naturligvis også kan udfylde mange af de samme funktioner. Vi har brug for noget i denne verden, der er unikt og uerstatteligt og som opfylder en lang række af vores grundlæggende behov. Separation and divorce, and their aftermath, can cause long-lasting anxieties and psychological disturbance, but at the same time the changes brought about by the dissolution of marriage provide possi bilities, as the author put it, to grow emotionally, to establish new competence and pride and to strengthen intimate relationship far beyond earlier capacities Anthony Giddens, Modernity and self-identity, Polity Press 1991 Generelt er kvaliteten af relationerne i familien blevet vigtigere dels fordi kernen i familien er blevet mindre, dels fordi vi arbejder på at gøre familien individuelt tilpasset og dels fordi vi lever 12 M E D L E M S R A P P O R T

14 en stor del af vores hverdag udenfor familien. Og som Giddens påpeger (gengivet i citatet), så kan potentialerne for emotionel udvikling være store, selvom vi i dag lever i flere familier i løbet af et liv. Mangfoldige familieformer Den største forandring i familien i nyere tid er de mange nye familieformer, hvoraf den enlige mor tegner sig for den største andel. I Danmark bor 75 procent af børn under 17 år sammen med begge deres biologiske forældre, og hele 96 procent bor sammen med deres mor (som enten er enlig eller bor sammen med en ny partner). Spørgsmålet er, om de nye familier de enlige mødre, de sammenbragte familier og de homoseksuelle familier kan udfylde de funktioner, familien har i dag? Funktioner, som med en samlet betegnelse først og fremmest er følelsesmæssige, og som har stor betydning for den enkeltes deltagelse i samfundet udenfor familien. Betydning for, hvilke borgere og medarbejdere vi har og får i fremtiden. Den engelske sociolog Anthony Giddens er overbevist om, at både enlige forældre og homoseksuelle forældre kan udfylde familiens funktioner og gøre det samme gode job, som kernefamilien nogle gange kan.4 Mange taler i dag om netværksfamilien eller den udvidede familie, så selvom kernen i familien er blevet mindre, så er netværket omkring familien ofte bevaret eller ligefrem blevet større bedsteforældre, ekspartnere osv. Og flere undersøgelser tyder på, at jo flere måder, vi kan kommunikere med hinanden på, jo mere kommunikerer vi. Ulrich Beck, tysk sociolog, mener, at jo mere lighed vi får mellem kønnene (uddannelsesmæssigt, økonomisk og i forældrerollen), jo mere vil der blive sat spørgsmålstegn ved fundamentet for familien. Industrisamfundets endeligt, individualiseringens udvikling og et fuldstændigt moderne samfund vil fjerne det feudale fundament, som han kalder det, for det almindelige liv mellem mænd og kvinder. Hvordan kommer familien så til at se ud? Det er for svært at sige noget sikkert om, men der er C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Børn er en emotionel investering og et forbrugsgode Børnenes rolle i familien har ændret sig dramatisk i takt med udviklingen i forældre- og kønsroller Og i fremtiden vil vi sandsynligvis se fortsatte ændringer i dette mønster. På mange måder bliver børn i dag tidligere selvstændiggjort i familien. De får tildelt deres egne private værelser, de får adgang til et enormt indviduelt forbrugsvalg, de opholder sig meget af tiden uden for hjemmet og indgår tidligt i mange og skiftende relationer med et stort antal kammerater. I takt hermed er forholdet mellem børn og voksne skiftet fra et autoritært præget forhold til et mere ligeværdigt. Beslutninger står til diskussion, og børnene stiller krav om at få en begrundelse udover fordi jeg siger det!. Og det opfattes af de fleste forældre som rimeligt; børn skal opmuntres til at tage selvstændig stilling, at kunne sige til og fra ud fra egne præmisser, at andres meninger respekteres, at vi skal behandle hinanden på lige fod, osv. De skal have selvværd og selvtillid. Nogle forskere har talt om forhandlingsfamilien. Der er også nogle, der peger på, at de faste rollers bortfald forældrerollen, far-rollen, mor-rollen, kønsrollerne, børnerollen kan give en vis usikkerhed hos moderne forældre. Men det resulterer sandsynligvis i, at børnene tidligere får opøvet en evne til dels at reflektere over sig selv, deres rolle og deres relationer med andre, dels at kommunikere aktivt og indgå i dialog med andre. Og det kan være en meget nyttig og vigtig udrustning at have med sig i fremtidens mere omskiftelige samfund og arbejdsliv. Hvis børn tidligt er, hvad man kunne kalde psykisk selvstændige, er de til gengæld ikke nødvendige for familiens økonomiske velbefindende i nær samme grad som tidligere. Før i tiden var det økonomisk nødvendigt for familierne, at børnene arbejdede fra en meget tidlig alder, og de repræsenterede samtidig en alderdomsforsikring. Nu er børnene i økonomisk forstand stort set kun en belastning for familiens budget. Hvortil kommer deres belastning af familiens tidsbudget. En udvikling, der utvivlsomt forklarer det universelle fald i børnetallet, ved overganen fra landbrugssamfund til industri- og informationssamfund. En udvikling, der kan observeres i dag i verdens industrialiserende mellem- og lavindkomstlande fra Latinamerika til Afrika til Asien. De børn, familierne vælger at få, får de pga. følelser. Følelser har naturligvis spillet en rolle tidligere, men de har ikke været så enerådende, som de er nu og bliver i fremtiden. Børn bliver et Dream Society produkt - dyre, men følelsesmæssigt eftertragtede. Måske bliver de ovenikøbet et statussymbol. Der er en tendens til, at de mere velstående familier får flere børn end gennemsnittet (se artikel 5). Holder denne hypotese, kan det betyde, at børnetallet igen begynder at stige i de rige lande i takt med den generelle velstand, der sætter flere i økonomisk stand til at have flere børn (diverse ordninger, der støtter børnefamiliernes økonomi og tidsbudgetter kan naturligvis hjælpe med). Men det kan også betyde, at familierne blot tildeler de (få) børn, de har, endnu mere tid, endnu mere opmærksomhed og endnu flere penge. 3 /

15 Familiens værdier og funktioner Produktion arbejdskraft og moderne livsfornødenheder Forbrug Familien er det sidste anker en stabil og tryg base Socialisering til livet udenfor familien - følelsesmæssig intelligens og styrke, kommunikati ve evner osv. Følelsernes udvikling mod det konstruktive/proaktive (psykologisk udvikling) Kvaliteter som kærlighed, intimitet, forankring, selvværd osv. Historien om familien ingen tvivl om, at moderne familieformer vil fortsætte med at udvikle sig. Og der er heller ingen tvivl om, at efterspørgslen efter helt nye måder at være familie på, vil vokse i fremtiden (jf. artikel 2 og 3). Familien bliver vigtigere i fremtiden I en immateriel og emotionaliseret verden, er det holdninger, værdier og følelser, der tæller mere og mere og familien har stor erfaring på området, både god og dårlig. Familien bliver rollemodel i fremtiden ikke mindst for arbejdspladsen. Virksomheder forsøger at skabe en følelse af tætte holdningsfællesskaber og en loyalitet i forholdet mellem virksomhederne og medarbejderne gennem metaforer som vi er en stor familie (se artikel 5). Familien bliver også vigtig i fremtiden. Den har eksisteret gennem så mange samfundsmæssige forandringer, at vi må sige, den er kommet for at blive. Vi har mindst ligeså meget brug for familien i dag, som vi havde tilbage i tiden, men af nye og mere immaterielle grunde og som rollemodel for andre nære relationer og fællesskaber. 1 Lasse Dencik og Per Schultz Jørgensen (red.), Børn og familie i det postmoderne samfund, Lasse Dencik og Per Schultz Jørgensen (red.), Børn og familie i det postmoderne samfund, Lasse Dencik, professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter, foredrag om familien ved temamødet Hjem til fremtidens familie ved IFF i foråret Anthony Giddens, The Third Way, Polity Press London, M E D L E M S R A P P O R T

16 C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 3 /

17 Del I - Arbejdende familier Kernefamilien lever Trods en udvikling i retning af flere familietyper, der har trængt kernefamiliens markedsandel tilbage siden 1980, har holdningerne til, hvordan man bør være familie, ikke ændret sig tilsvarende. Der er ikke blevet større tolerance overfor alternativer til den traditionelle kernefamilie, snarere tværtimod. Familiens historie er den stærkeste historie nogensinde. Gundelach og Riis lavede i bogen Danskernes værdier på baggrund af to spørgsmål et såkaldt kernefamilieindeks, dvs. en indikator på, hvordan holdningerne til familien har udviklet sig. Det viste, at accepten af forskelligheder i familieformen det vil sige, afvigelser fra den traditionelle kernefamilie var faldet signifikant fra 1981 til Og det gjaldt for alle uafhængigt af køn, alder, civilstand, uddannelsesbaggrund og geografisk bopæl. Ny undersøgelse: Stadig fuld opbakning til den traditionelle kernefamilie Den holdningsmæssige accept af alternative familieformer faldt fra 1981 til 1990, og en helt ny undersøgelse, som Instituttet for Fremtidsforskning har foretaget, viser, at der ikke er sket nogen forskydning i dette billede i det seneste tiår. I 2000 er der 22%, der synes, at det er fint at have andre typer af børnefamilier end den traditionelle kernefamilie med far, mor og børn. Den faktiske udvikling er gået i stik modsat retning, og man kan spørge, hvordan det skal fortolkes? En fortolkning er, at det er udtryk for, hvad man kunne kalde et øget hykleri. Man er blevet mere streng i sine krav til familien og samtidig dårligere til at opfylde dem. En anden måske nok så sandsynlig fortolkning er, at tendensen til flere opløste og sammenbragte familier har virket afskrækkende, så man holdningsmæssigt har øget opbakningen til den traditionelle måde at være familie på. Det vil sige, at holdningerne er en reaktion på adfærden, og altså ikke en årsag til den. Accept af anderledes familieformer Andelen af svarpersoner, der svarer helt uenig eller uenig til udsagn 1, og samtidig svarer ja til udsagn 2. Udsagn 1: For at et barn skal have en lykkelig opvækst er det nødvendigt, at der findes både en mor og en far i hjemmet. Udsagn 2: Mener De, at det er i orden hvis en enlig kvinde ønsker et barn uden at leve i fast forhold? Kilde: For 1981 og 1990: Gundelach og Riis: Danskernes værdier. For 2000: Gallup for Instituttet for Fremtidsforskning Hvis man ser på de to spørgsmål (se figir på modstående side), som kernefamilie-indekset er sammensat af, kunne det se ud til, at fortolkningen er rigtig. For siden 1990 har de faktisk bevæget sig i hver sin retning. Der har været et væsentligt fald i andelen, som mener, at det er nødvendigt for en lykkelig opvækst, at barnet både har en far og en mor. Det er et brud med ten- 16 M E D L E M S R A P P O R T

18 Lykkelig opvækst kræver både far og mor C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Andelen af svarpersoner, der svarer helt enig eller enig til udsagnet For at et barn skal have en lykkelig opvækst er det nødvendigt, at der findes både en mor og en far i hjemmet. Enlige kvinder bør ikke få børn Andelen af svarpersoner, der svarer nej til udsagnet Mener De, at det er i orden hvis en enlig kvinde ønsker et barn uden at leve i fast forhold? densen fra 1981 til Andelen nærmer sig nu niveauet i Med hensyn til, hvorvidt det er i orden, at en enlig kvinde ønsker at få et barn, selvom hun ikke er i fast forhold, så er tendensen blevet forstærket. Stadig flere mener, det er en dårlig ide for en enlig kvinde at få et barn. En forsigtig fortolkning kunne være, at kravet om at planlægge familien som en standardiseret kernefamilie (se artikel 3) er blevet større. Det er trods alt det bedste. Samtidig er der siden 1990 kommet en større accept af, at brudte parforhold ikke nødvendigvis fører til en mindre lykkelig opvækst. Ligefrem at vælge kernefamilien fra på forhånd er dog en strategi, som de fleste er modstandere af. Det mindste, man kan gøre, er da at prøve. Undersøgelsen peger på, at flere synes, den traditionelle kernefamilie er det bedste. Normen er altså blevet styrket. Men flere synes samtidig at acceptere, at det ikke altid kan lykkes at få kernefamilien til at fungere, og at en brudt familie ikke behøver at betyde ulykkelige børn. 3 /

19 Børnefamilier i Danmark Fordeling af de 0-18 årige på forskellige familietyper Kilde: Statistisk Tiårsoversigt Tema om børn og familier. Udeboende Far + partner Enlig far Mor + partner Enlig mor Mor + far Familieindekset afspejler i både 1990 og 2000 et idealbillede af 50ernes kernefamilie. Og 50erne og 60erne var kernefamiliens guldalder. Siden er der kommet nye familieformer og familiemønstre til samboende familier, sammenbragte familier, enlige mødre, weekend-fædre, homoseksuelle familier osv. De flere forskellige typer af familier i dag viser, at kernefamilien er et idealbillede. Men ikke desto mindre er det et efterstræbt idealbillede at være to voksne (uanset om det er en far og en mor, to fædre eller to mødre) og et eller flere børn for sådan er de fleste stadigvæk familie (se figuren Børnefamilier i Danmark ). Mange produkter er også indrettet og bestemt for en sådan familie biler, rejser, to-kilo s kartoffelposen osv. Reklameverdenen dyrker tillige det idylliske billede af kernefamilien. Faktisk så meget, at forbrugerne er blevet trætte af det, viste reklamebureauet BBDO s undersøgelse Future Family i foråret. De unge og københavnerne er mest tolerante Ser vi på, hvordan forskellige befolkningsgrupper forholder sig til kernefamilien, kunne noget tyde på, at en udvikling i retning af øget accept af forskellige familieformer måske vil ske i fremtiden. Holdningerne til den traditionelle kernefamilie fremgår af tabellen. Opbakning til traditionelle familienormer i forskellige befolkningsgrupper I alt: 23% Mænd 25% Kvinder 21% -29 år 16% år 22% 60+ år 31% Gift 26% Samlevende (papirløst) 16% Skilt/sep./tidl. samlev. 17% Enke/enkemand 34% Ugift/enlig 18% Kort uddannelse 25% Mellemlang uddannelse 14% Lang uddannelse 20% HT-området 15% Øerne, excl. HT 27% Jylland 27% Kilde: Gallup for Instituttet for Fremtidsforskning, september 2000 Andelen af svarpersoner, der svarer helt enig eller enig til udsagn 1, og samtidig svarer nej til udsagn 2. Udsagn 1: For at et barn skal have en lykkelig opvækst er det nødvendigt, at der findes både en mor og en far i hjemmet. Udsagn 2: Mener De, at det er i orden hvis en enlig kvinde ønsker et barn uden at leve i fast forhold? Se tabellen til venstre. 18 M E D L E M S R A P P O R T

20 Mænd er lidt mere traditionelt indstillede end kvinder, ældre er en del mere traditionelle end de unge, de gifte og især enkerne er mere traditionelle end de øvrige og i hovedstadsområdet er man mere tolerant overfor alternativer til den traditionelle kernefamilie end i resten af landet. Det er nok især værd at lægge mærke til den stigende tendens til accept af forskellighed, jo yngre man er. Det kan være en indikator for, hvor normerne vil bevæge sig hen i fremtiden, selvom der givetvis også optræder en livsforløbseffekt man ændrer holdninger i takt med sin alder (Gundelach og Riis tidligere undersøgelser peger på, at begge faktorer spiller ind). Det samme gælder de papirløst samlevende og de ugifte/enlige (sandsynligvis også en gruppe, der er præget af unge). Endelig kan det være en strømpil, at folk i HT-området er markant mere tolerante end folk i resten af landet. Nye mønstre slår ofte igennem først i storbyerne. Men igen der er også en tendens til, at der er en permanent storbyfaktor, som består i, at mønsteret i storbyerne bare er anderledes end i resten af landet. Det er altså ikke til at sige med sikkerhed udfra et enkelt års undersøgelse. De unges holdninger til kernefamilien dækker i øvrigt næppe over et øget ønske om at blive fri for familie, jf. artikel 1. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Familien som metafor Historien om familien er den stærkeste historie nogensinde. Derfor er familien også en brugt metafor for andre fællesskaber ikke mindst for samfundet, men også for både virksomheden og andre fællesskaber eller relationer. Når man bruger metaforer og det gør vi alle sammen hele tiden er det en måde at strukturere og forstå vores hverdag på. Og en af de mest grundlæggende metaforer, vi bruger og kan bruge, er familien. Det er sandsynligvis, fordi vi alle sammen kender den, fordi familien har eksisteret gennem flere hundrede års samfundsudvikling og forandringer, og fordi den stadig er en af de vigtigste kilder til socialisering. Historien om familien bruges også kommercielt i masser af reklamer - f.eks. for hjemmet. Når familie-metaforen bruges på samfundet, er nationen familien, regeringen er forældrene og borgerne er børnene. Heraf kommer metaforer som f.eks. founding fathers og nationen sender sine sønner i krig. Især i USA bruger politikerne to grundlæggende variationer af familie-metaforen på samfundet1, og samme tendens kan observeres i mange andre lande. I vores samfund, hvor værdier, identitet og loyalitet er blevet afgørende faktorer for både virksomheder og medarbejdere, er mange virksomheder også begyndt at bruge familien som metafor vi er en stor familie (se artikel 5). På den måde vil familien være rollemodel for fremtidens nære relationer og fællesskaber, og vi vil som vi allerede kan i dag se forskellige variationer af familie-metaforen i takt med, at måden at være familie på bliver mere mangfoldig. Familienmetaforen er ikke slidt endnu tvært i mod vil vi se den brugt endnu mere i fremtiden. 1 Den ene er Strict-father modellen (den konservative udgave), som også kan kaldes for tough love udgaven, hvor moralsk orden, strenghed og selvstændighed er de vigtigste elementer. Den anden er Nurturant-parent modellen (den liberale udgave), eller soft love udgaven, hvor empati, omsorg og selvværd er i fokus. Geoge Lakoff, lingvist, Moral Politics What Conservatives Know That Liberals Don t, /