COPENHAGEN INSTITUTE F O R FUTURES STUDIES. samarbejde med en række visionære virksomheder og organisationer, der havde et ønske om at kvalificere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COPENHAGEN INSTITUTE F O R FUTURES STUDIES. samarbejde med en række visionære virksomheder og organisationer, der havde et ønske om at kvalificere"

Transkript

1 Instituttet for Fremtidsforskning blev startet i samarbejde med en række visionære virksomheder og organisationer, der havde et ønske om at kvalificere deres beslutningsgrundlag gennem grundige fremtidsstudier. Instituttet er blandt verdens ti største af sin slags, og er repræsenteret ved konferencer over hele verden. Udvalg af Instituttets arbejder publiceres i internationale tidsskrifter og medier. Størrelsen, højtuddannede medarbejdere og samarbejdet med andre internationale forskningsteams giver Instituttet mulighed for at påtage sig meget forskelligartede opgaver, og ikke mindst, meget komplekse opgaver. Medlemmer af Instituttet for Fremtidsforsking har direkte adgang til en stor del af den viden, som Instituttet udvikler. Da medlemskab omfatter hele virksomheden, kan alle medarbejdere deltage i Instituttets mange medlemsmøder, konferencer og foredrag. Det seneste program for medlemsaktiviteter findes på vores web-site COPENHAGEN INSTITUTE F O R FUTURES STUDIES Instituttet for Fremtidsforskning Pilestræde 59 DK-1112 København K Tlf Fax

2 edlemsrapport Suddenly everything becomes uncertain, including the ways of living together, who does what, how and where, or the views of sexuality and love and their connection to marriage and the family. A general process of struggle and experimentation with form of reunifying work and life, housework and wage labor is beginning Ulrich Beck, Risk Society, Sage Publication 1992 For many people the ability to combine work and a good personal life is simply not reality Helen Wilkinson, Family Business, DEMOS 2000 COPENHAG INSTITUT F O FUTURE STUDIE Arbejdende familier Nye udfordringer for familien, samfundet og virksomheden

3 Indhold Forord 3 Præsentation 4 Formål 4 Indhold og struktur to dele 4 Konklusioner 5 Den arbejdende familie 6 Del I Arbejdende familier Artikel 1 Familien vigtigere i fremtiden 8 De fleste vælger at få familie 9 Fra landbrug til fremtid 10 Familiens funktioner 12 Artikel 2 Kernefamilien lever 16 Ny undersøgelse: 16 Fuld opbakning til den traditionelle kernefamilie 16 Familien som metafor 19 Artikel 3 Den standardiserede familie 20 Hvor blev individualiseringen af? 20 Haves: Standardfamilie! Ønskes: Familie-autonomi! 22 Del II - Fire perspektiver på den arbejdende familie Artikel 4 - samfundsperspektivet Familieministeriet 24 Statusbørn 24 En langsigtet investering 25 Familieministeriets opgaver 25 Artikel 5 - virksomhedsperspektivet Familievirksomhed 28 En stor familie 28 Virksomheden er medarbejderens middel 30 Privatlivet bliver vigtigere for virksomheden 31 Velfærd offentlige ordninger eller virksomhedsordninger? 31 Artikel 6 - arbejdsperspektivet Familieliv og arbejdsliv 34 Livsvenlighed kommer højere op på agendaen i virksomhederne 35 Værdier i arbejdet og privatlivet frit valg eller? 38 Strategier for at styrke samspillet mellem familie og arbejde 40 Artikel 7 - scenarieperspektivet Fremtidsbilleder og wildcard 44 Fire fremtidsbilleder 44 8 wildcard 46 FOTO: POUL ANKER NIELSEN/POLFOTO 2 M E D L E M S R A P P O R T

4 Forord Familiens fremtid I denne medlemsrapport har vi sat familien i centrum. Familien er blevet omdrejningspunktet for samfundet, virksomheden og den enkeltes udvikling. Nok lever vi i individualiseringens tidsalder, men næsten ingen mennesker lever isoleret. Vi er hver især en del af en række fællesskaber, hvoraf familien og arbejdet er helt centrale. Og relationen mellem familieliv og arbejdsliv bliver et af fremtidens vigtigste indsatsområder for familien, for virksomhederne og for samfundet. Kernefamiliens historie går helt tilbage til tallet, og familien vil fortsætte med at udvikle og forandre sig langt ind i dette årtusinde. Vi kommer alle sammen fra en familie, og de fleste både ønsker sig og får deres egen familie i slutningen af 20erne eller starten af 30erne. Bliver familien vigtigere i fremtiden? Spørgsmålet har været centralt for udgangspunktet for denne medlemsrapport, og vores svar blev ja. Den vil i hvert fald ikke blive mindre vigtig, end den er i dag i vores del af verden. Hvis man taler om familien på globalt plan, så er situationen anderledes. Med urbaniseringen af de fattigere dele af verden går de traditionelle landbrugsfamilier i opløsning, og det betyder, at familien også i disse lande bliver ramt af moderniteten og individualiseringen. Familien bliver i mange af de lande, som er i gang med at opbygge velfærdsstater, og hvor kvinderne i stort antal er på vej ud på arbejdsmarkedet, mere og mere offentlig, som den har været i Danmark siden 60erne. Staten og markedet varetager i dag mange af de omsorgsopgaver, som tidligere lå i familien. Det betyder imidlertid ikke, at familien i dag og i fremtiden ikke har masser af funktioner de er bare anderledes, end de var tidligere. My belief is that the quality of intimate relationships do matter to individuals, to families and to the community and that they should matter to the workplace Helen Wilkinson, Family Business, DEMOS 2000 Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Poul Nyrup Rasmussen, dansk statsminister, om familiepolitikken We will honor families by expanding child care and after-school care, and family and medical leave, so working families have the help they need to care for their children, because one of the most important jobs of all is raising our children. [ ] We will honor the hard work of raising a family, by doing all we can to help parents protect their children Al Gore, Demokraternes præsidentkandidat, i sin takketale til Konventet C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Medlemsrapport nr. 3, 2000 Udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforskings medlemmer. Eftertryk forbudt. Idé og ansvarlig projektleder Gitte Larsen Medvirkende Niels Bøttger-Rasmussen Søren Steen Olsen Liselotte Lyngsø Anders Bjerre Martin Stauber Tak til IFFs øvrige medarbejdere Jesper Bo Jensen, Maria-Therese Hoppe, Carsten Beck, Søren Jensen og ikke mindst Steen Svendsen for kommentarer og idéer undervejs Art director Ole Gravesen Tryk Datagraf Auning A/S Instituttet for Fremtidsforskning, oktober /

5 Præsentation: Arbejdende familier et familiemanifest Formål Denne medlemsrapports formål er at give et tidssvarende billede af familien og familiens vilkår i hverdagen. Overskrifterne i de danske medier i forbindelse med Danmarks Statistiks tema om kernefamilien lød bl.a.: Kernefamilien er sprængt, Kernefamilien i langsomt opbrud, Flere børn med penge i ryggen, Dyrere at få børnene passet, Barndom med ni familier, Familier med børn på den grønne gren og Færre børn bor sammen med mor og far. Men er det hele sandheden? Vi har først og fremmest bestræbt os på skrive familien ind i udviklingen af samfundet og virksomhederne i fremtiden. På den måde er rapporten en slags familiens manifest, hvor vi har taget holdningerne til familien alvorligt i bogstaveligste forstand. Vi har taget familiens parti og gennem rapportens syv artikler har vi argumenteret for, hvorfor familien bliver vigtigere i fremtiden både for det enkelte menneske, for samfundet og for virksomheden. The vital role that families play as generators of the nation s wealth has been ignored. This leads to unsustainability. Nurturing families in the new context a global economy, major change in gender relations in social value requires a new way of thinking about families Helen Wilkinson, Family Business, DEMOS 2000 Et andet vigtigt formål har været at sætte individualiseringen i et nyt perspektiv og se på familiens betydning som fællesskab. Ulrich Beck, tysk sociolog, beskrev i sin bog Risikosamfundet, hvordan vi alle sammen har individualiseringen tilfælles vi er med andre ord fælles om at være individuelle. Henrik Dahl, dansk sociolog, beskrev det ved at sige, at vi alle sammen hver for sig vælger at køre i bil på arbejde og så holder vi alle sammen dér på motorvejen om morgenen. Så selvom vi er individuelle og selv vælger hver for sig, så opfører vi os ganske ens på mange måder. Et tredje og nok så vigtigt formål er at sætte fokus på relationen mellem familieliv og arbejdsliv. På den ene side handler det om virksomhedens sociale ansvar overfor dens medarbejdere og deres familier. På den anden side er virksomheden nødt til at forholde sig mere til medarbejdernes privatliv i fremtiden og kan til gengæld opnå produktivitetsstigninger, færre sygedage, øget engagement og motivation. Indhold og struktur to dele I første del af rapporten diskuteres på de arbejdende familier og det moderne familieliv. Bekymringerne for familien er mange, som bl.a. de nævnte avisoverskrifter antyder. Har familien nogen funktioner tilbage? Kan de nye familieformer opfylde funktionerne? Hvad er familiens rolle i samfundet, på markedet og i virksomhederne? Artikel 1 Familien vigtigere i fremtiden handler om, hvorfor og hvordan familien bliver mindst lige så vigtig i fremtiden, som den er i dag. De væsentligste argumenter er, at vi bruger det meste af vores liv i en familie, og at familien allerede for hundrede år siden har sat sig på den følelsesmæssige rationalitet i samfundsudviklingen. Det har vist sig at være et fornuftigt valg, for hvis der er noget, der stadig er fremtid i, så er det personlig identitet, følelsesmæssig og kommunikativ rationalitet. Ikke mindst i virksomhederne. Den feminine økonomi begynder at gøre sig gældende, og også for mændene bliver familiens værdi og funktion vigtigere på arbejdsmarkedet i takt med, at de bruger mere tid og investerer flere personlige følelser i familien. Dertil kommer, at familien er en unik og uerstattelig enhed for det enkelte menneske andre fællesskaber, herunder arbejdet, kan ikke leve op til det og slet ikke i fremtiden. I artikel 2 Kernefamilien lever viser en ny undersøgelse, at kernefamilien både som ideal og som virkelighed lever i bedste velgående. Vi har også set på familien som den stærkeste historie nogensinde på familien som metafor for andre typer af fællesskaber. Artikel 3 Den standardiserede familie handler om et familie- og arbejdsliv, der stort set er identisk for flere millioner mennesker og bliver det for flere og flere. Normalt, når vi snakker om individualiseringen, fokuserer vi på, at det enkelte individ har fået flere valgmuligheder og faktisk er tvunget til at træffe en lang række valg i livet og hverdagen. Men hvad med fællesskabernes 4 M E D L E M S R A P P O R T

6 mulighed for at vælge? Familiens situation i dag vidner om, at den i høj grad mangler valgmuligheder og autonomi. I langt de fleste danske kernefamilier arbejder begge forældre fuld tid, og hele familiens budget går til familielivets opretholdelse. Hvor er den nye måde at indrette sig som familie på? Og hvor er individualiseringen blevet af? Det spørger vi om i denne artikel. I rapportens anden del sætter vi fokus på den arbejdende familie udfra fire perspektiver samfundsperspektivet, virksomhedsperspektivet, arbejdsperspektivet og scenarieperspektivet. Set i et livsperspektiv arbejder vi mindre end nogensinde. Til gengæld arbejder vi i dag mere, mens vi har små børn især mændene. Der er altså forskel på holdninger og fakta, og derfor oplever vi dilemmaerne og konflikterne mellem familieliv og arbejdsliv. Dilemmaet vil vokse i fremtiden fordi vi ønsker mere tid til familien. Flere undersøgelser peger på, at relationen mellem familieliv og arbejdsliv bliver et af de vigtigste temaer i det 20. århundrede. Den seneste i rækken, en survey blandt 104 personalechefer i England, viser, at 56 procent af medarbejderne i dag er mindre villige til at ofre familielivet for karrieren, end de var for bare fem år siden. De menneskelige omkostninger er simpelthen for store (Trend Letter, Family first Is Job One, 7. september, 2000). C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Artikel 4 Familieministeriet handler om relationen mellem samfundet og familien. Hovedkonklusionen er, at samfundet på den ene side har brug for og bruger familien gennem individet, men at familien og individet på den anden side bærer langt de største omkostninger for samfundets udvikling. Hvis samfundet seriøst ønsker at investere i fremtidens borgere, så skal der alternativer til medmindre børn skal være forbeholdt de rige i samfundet. Artiklen giver et bud på familieministeriets fremtidige opgaver. Artikel 5 Familievirksomhed handler om relationen mellem familien og virksomheden. Flere og flere virksomheder bruger familien som rollemodel og metafor for at skabe fællesskab og loyalitet i forholdet til medarbejderne, som er den knappe ressource i fremtiden. Virksomheden er blevet medarbejdernes middel og ikke omvendt, som det var i industrisamfundet. Dermed er medarbejdernes privatliv også blevet vigtigere for virksomheden. Et af de centrale spørgsmål, som tages op i artiklen, er dog, om det i fremtiden er det offentlige eller virksomheden, der skal tilbyde og skabe velfærd for familien? Artikel 6 Familieliv og arbejdsliv handler om relationen mellem det private liv, familien og arbejdet. Gennem en række konkrete eksempler bliver det pointeret, at work/life og work/family initiativer bliver centrale i fremtiden. Artiklen sætter fokus på de strategier, der er, for at styrke samspillet mellem familieliv og arbejdsliv. Artikel 7 Fremtidsbilleder og wildcard sætter gennem fire billeder af familien i fremtiden og otte wildcard rapportens konklusioner ind i et scenariepektiv. Det er både inspirerende, alvorligt og underholdende. Konklusioner Familie er vigtigst i tilværelsen og den bliver ikke mindre vigtig i fremtiden Kernefamilien lever, og opslutningen bag den er stor som idealbillede og i virkeligheden Historien om familien er den stærkeste historie nogensinde familien er rollemodel i samfundet og i virksomheden Den standardiserede familie individualiseringen til trods, så lever børnefamilierne i dag stort set det samme liv. Familien mangler valgmuligheder og autonomi Børn og familien er en investering for samfundet og virksomhederne, som derfor kunne bære flere af omkostningerne ved børnefamiliernes produktion af borgere og medarbejdere 3 /

7 Virksomheden kan hente inspiration i familien, når det drejer sig om at etablere gode arbejdsrelationer Virksomheden kan opnå produktivitetsgevinster ved at give medarbejderne bedre muligheder for at have et familieliv Der er ikke én men mange mulige strategier for familien i fremtiden Manden som trendsætter kan ændre familiens rolle i samfundet og i virksomheden Den arbejdende familie overordnet set Rapportens definition af kernefamilie og familie En kernefamilie er en familie, hvor to voksne biologiske forældre eller andre forældre bor sammen med et eller flere børn. En familie er en familie, hvor en eller flere voksne biologiske forældre eller andre forældre bor sammen med et eller flere børn. Kernefamiliens andel af børnefamilierne og af arbejdsstyrken Som figuren herunder viser, udgør kernefamiliens andel af børnefamilierne langt den største del mellem 70 og 80 procent i de udvalgte lande. Det vil sige, at kernefamilien som familieform er den mest almindelige. Den næstmest almindelige familieform er den enlige mor. Som figuren på mostående side viser, så ligger kernefamiliens andel af arbejdsstyrken i de udvalgte lande på mellem 50 og 70 procent. Kernefamiliernes andel af børnefamilierne Ved en kernefamilie forstås 2 voksne med børn under 18 år Procent Tyskland, 1998 England, 1999 Danmark, 2000 USA, 1998 Kilde: Danmarks Statistik, CBS, BLS, UK Statistics 6 M E D L E M S R A P P O R T

8 Kernefamiliernes andel af arbejdsstyrken 2 voksne med børn under 18 år Procent C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 10 0 Norge England USA Danmark Tyskland Kilde: Div. nationale statistiske instanser Anbefalet litteratur om familie og arbejde Børn og familie i det postmoderne samfund, Lasse Dencik og Per Schultz Jørgensen (red.), 1999 Family Business, Helen Wilkinson (red.), DEMOS, 2000 Entrepreneurship and the wired life, fernando Flores og John Gray, DEMOS 2000 Work and Life Balance, Harvard Business Review, 2000 Den svære balance, Søren Carlsen og Jørgen Elm Larsen (red.), Ligestillingsrådet, /

9 Del I - Arbejdende familier Familien bliver vigtigere i fremtiden Der er intet, der tyder på, at familien bliver mindre vigtig i fremtiden. Tvært i mod. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at der bred enighed om, at familien er det vigtigste i tilværelsen. Og familiens nyere funktioner emotionel styrke og forankring, udvikling af social intelligens, selvværd og identitet er ikke bare afgørende for selve familielivet, men bliver også mere og mere centrale for samfundet, for virksomhederne og for arbejdslivet. Familien har altid været der og det vil den blive ved med at være. Dens afløser er i hvert fald ikke ved at blive opfundet. Familien har også altid forandret sig og det vil den også blive ved med at gøre. Samfundsudviklingen vil fortsætte med at påvirke og ændre både familieformer og arbejdsformer. Familien vigtigst De fleste mennesker peger på familien som det vigtigste i tilværelsen, som disse udvalgte undersøgelser fra 1993 til 2000 viser. International undersøgelse En stor international undersøgelse viser, at i alle lande kommer familien ind som en tydelig nummer et, når man bliver bedt om at prioritere de værdier, man lægger mest vægt på i livet. Og i næsten alle lande er man enige om, at det er godt, hvis der i fremtiden lægges mere vægt på familien Ester, Halman og Moor (red.), The individualizing society. Value change in Europe and North America, Tilburg University Press, 1993 Danske undersøgelser 78 procent af handelsskoleeleverne svarer, at familien er vigtigst om ti år 85 procent svarer, at de er villige til at gå på kompromis med karrieren til fordel for familielivet Nye unge på handelsskolen, Instituttet for Fremtidsforskning, procent af de unge (20-25-årige) i finanssektoren tror, de er gift om ti år, og de resterende 30 procent tror, de bor sammen med en kæreste 86 procent svarer, at de er villige til at gå på kompromis med karrieren til fordel for familielivet Nye unge i finanssektoren, undersøgelse for Finansforbundet og DFL, Instituttet for Fremtidsforskning, 1998 Europæisk undersøgelse Balancen mellem familieliv og arbejdsliv prioriteres højest af over 60 procent af de unge i Europa (se figur) Børsen, juni 1999 Skandinavisk undersøgelse 64 procent af de svenske, norske og danske interviewede mener, at et lykkeligt familieliv er det vigtigste i tilværelsen. 61 procent mener, tryghed er vigtigere end frihed til personlig udfoldelse BBDOs Future Family, 2000 Engelsk undersøgelse 90 procent af den engelske befolkning er enige i, at familien er det vigtigste i deres liv Demos, FamilyBusiness, M E D L E M S R A P P O R T

10 Det vigtigste for unge i Europa er balancen mellem familie og arbejde Sp: Hvilke karrieremål håber du at have nået tre år efter endt uddannelse? Fået balance mellem privatliv og karriere Arbejde med opgaver, der hele tiden giver nye udfordringer Opbygget solid financiel basis Internationale forretningsrejser Have nået lederniveau Blevet specialist påmit område International udstationering Haft indflydelse påvirksomhedsstrategier Bidraget til udviklingen i samfundet Skabt eller udviklet nye produkter/servicer procent C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Kilde: Børsens Nyhedsmagasin nr juni Cross European Survey of Youth in Higher Education De fleste vælger at få familie At få børn, at blive en familie eller at være i en familie, er uundgåeligt for os alle. Vi kommer alle sammen fra en familie, og vi er i den mere eller mindre for resten af livet. Familie det har vi, og mange af os er det også til hverdag. Familien (defineret som en eller to voksne, der bor sammen med børn) er rammen om cirka halvdelen af alle menneskers hverdag i Skandinavien, Tyskland, England og USA. De allerfleste mennesker vælger at få en familie. I Danmark er det næsten ni ud af ti kvinder, der får børn. I Tyskland er det kun syv en halv ud af ti, mens det i f.eks. Sverige, England og Italien er mellem otte og ni ud ti kvinder, der får børn. Der er en svag tendens til flere barnløse kvinder i især Tyskland og England, hvis man sammenligner generationer af kvinder født i 1940, 1950 og Samtidig med, at vi i dag har muligheden for at få børn med teknologiens hjælp, hvis naturen ikke vil, så tyder tendensen på, at flere kvinder vælger familien fra. Men det er altså kun gennemsnitligt under to ud af ti kvinder i dag, der ikke får børn. At være familie er noget næsten lige så grundlæggende for os som f.eks. vores køn. Når man først er blevet omkring 30 år og stifter familie, så er det dét, man først og fremmest er far, mor eller familie. Nok er man individ og individuel indenfor familien, men man er først og fremmest noget tilsammen man er en familie. Og familien som fællesskab er lige så vigtigt som det enkelte familiemedlems individuelle behov for vores indretning af hverdagslivet - ikke mindst for småbørnsfamilien. Mange børnefamilier lever en næsten identisk hverdag. Det har vi kaldt Den standardiserede familie (læs artikel 3). Familien i vores del af verden bliver vigtigere i fremtiden, fordi alle peger på den, fordi de fleste kvinder vælger at få børn og fordi mænd i de senere år er begyndt at bruge væsentligt mere tid på børn og familieliv. Samtidig er familien truet af, at begge forældre arbejder fuld tid, og familien er af samme grund blevet mindre ikke mindst i Sydeuropa, hvor kvinderne også er på vej ud på arbejdsmarkedet. Truslen betyder blot, at familien vil være endnu mere i fokus. 3 /

11 Myter og sandheder om familien Dengang storfamilien var til! Der fandtes ikke ret mange flere fler-generationsfamilier for 100 år siden, end der gør i dag. Folk blev ofte ikke gamle nok til at blive bedsteforældre Familien er truet af skilsmisser og opløste forhold! Brudte familier var lige så almin delige for 100 år siden, som de er i dag dengang var årsagen sygdom og død Familien er tømt for funktioner! Det er den kun, hvis du ser på den med landbrugssam fundets øjne ikke med hverken nutidens eller fremtidens øjne Singlelivet er den mest udbredte livsform! Mange forveksler hustandsstatistikken med livs- eller familieformen. I knap 40 procent af alle husstande bor kun én person, og i over 60 procent bor to eller flere sammen. Det betyder, at langt de fleste mennesker bor sammen med andre mennesker og de fleste bor sammen i en familie. Den hurtigst vok sende husstandsstørrelse er husstande med seks personer eller derover Færre vælger familien! Over trefjerdedele af befolkningen mellem 30 og 60 år lever i parforhold, og stigningen i antallet af singler de sidste 10 år findes først og fremmest i aldersgrupperne op til 30 år og over 60 år. Det er ikke mindst i den ældre gruppe, vi vil se flere singler i de kommende år. De få flere singler, der er kommet mellem 30 og 60 år, skyldes den serielle monogami, dvs. de fleste finder en ny familie Fra landbrug til fremtid Samfundet skifter fra et moderne samfund til et postmoderne eller et post-industrielt samfund. Når samfundet skifter, så mærker vi, at vores begreber også skifter indhold og forandres. Vi får nye kønsroller, nye familieformer og nye opfattelser af arbejde og fritid. En af de udviklingstendenser, der har skabt forandringer og vil fortsætte med at præge fremtiden, er immaterielt forbrug. Globalisering, individualisering, specialisering og digitalisering er nogle andre. Den mangfoldighed og forskellighed, disse megatrends fører med sig, vil skabe nye strukturer, nye institutioner og nye aktører i samfundet på længere sigt. På kort sigt vil udviklingstendenserne genskabe de gamle i en mere tidssvarende form. Det gælder blandt andet familien, arbejdet og individet. Figuren på næste side opsummerer forskellene på forholdet mellem familie, arbejde og individ i de tre typer af samfund. I landbrugssamfundet var arbejdet, familien og individet uadskillelige enheder. Det var produktionen, der bestemte familieformen, og arbejdet var det dominerende fællesskab. Individet var desuden underordnet familien. Det enkelte menneske fik sin identitet fra gården, landsbyen og slægten. I industrisamfundet blev arbejdet og familien adskilt og individet udskilt. Individualiseringen var i gang, og familien begyndte langsomt at blive underordnet individet. Arbejdet (eller produktionen) bestemte stadig familieformen, nemlig den klassiske kernefamilie med manden som udearbejdende forsørger og kvinden som hjemmegående husmor. Arbejdet var stadig et dominerende fællesskab, og det enkelte individ fik først og fremmest sin identitet fra socialklassen og faget. Nu er relationerne mellem familie, arbejde og individ igen sammenvævet, men samtidig har både individet og familien fået en helt anderledes central placering. Det er ikke længere produktionen, der bestemmer og er den afgørende basis for fællesskab det er derimod familien. Familie- og arbejdsliv vælges af individet, og familien er blevet vigtigere for den enkeltes identitet. Fordi vi set i et livsperspektiv arbejder i færre år, end vi nogensinde tidligere har gjort (vi uddanner os længere, vi tager orlov, går tidligere på pension og lever længere), bliver familien det vigtigste og mest grundlæggende fællesskab. Tilknytningen til arbejdspladsen forandres i fremtiden. Den sociale ramme, som arbejdet og kollegaerne er omkring de fleste menneskers hverdag, vil blive mindre stabil og mere flydende i fremtiden. Den traditionelle karrierelivsform afløses af et projekt- og netværksbaseret arbejdsliv (se artikel 6). Engang var man spejder nu går man til spejder og arbejder som kommunikationsrådgiver, hvor man var tømrer. Vi har mange flere roller at spille i dag, vi har færre tilhørsforhold og mobilitet er øget i vores moderne livsforme. Det gælder altså ikke kun tilknytningen til arbejdet, men også til kirken og religionen, politiske partier, bosted osv. Familien er det sidste anker. Flere teoretiker og sociologer påpeger, at familien har forandret sig, og i stedet for traditionelle familieformer har vi i dag moderne familieformer. En række danske undersøgelser viser imidlertid også, at der stadig findes latente traditionelle træk i samfundet og familielivet. F.eks. er der stadig stor forskel på, hvilke opgaver kvinder og mænd udfører både på arbejdsmarkedet og i hjemmet, og det afspejler sig bl.a. i børn og unges arbejdsdeling i hjemmet. Pigerne hjælper meget mere til end drengene på næsten alle områder, viser en nyere undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI 99:22), og det er de traditionelle kvindeopgaver, pigerne udfører tøjvask, opvask, aftensmad og rengøring. Pigerne bruger op til fem gange så meget tid på husholdningsarbejde som drengene, viser en anden undersøgelse. (Bonke, SFI, 1998) 10 M E D L E M S R A P P O R T

12 Forholdet mellem familie, arbejde og individ gennem tiderne Familieliv og arbejdsliv Familie- og arbejdsliv har gennem tiderne undergået mange af de samme forandringer skabt af strukturelle udviklingstendenser i samfundet (megatrends). Både familien og virksomheden har gennem det sidste århundrede outsourcet en række funktioner, og det er et resultat af automatiseringen og specialiseringen af samfundslivet (se også artikel 5). I både familie- og arbejdslivet lægger vi vægt på det enkelte menneskes udfoldelsesmulighe- LANDBRUGS- SAMFUNDET Individ Familie Arbejde Overlevelse/sikring er drivkraft Familien/arbejdet (produktion/forbrug) er samlet i hjemmet INDUSTRI- SAMFUNDET Familie Individ Arbejde Making a living er drivkraft Familien/arbejdet (produktion/forbrug) er adskilt NUTIDS- OG FREMTIDSSAMFUND Arbejde Individ Familie Having a life er drivkraft Familien/arbejdet (produktion/forbrug) er sammenvævet og kan igen samles i hjemmet C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Familien er et produktionsfællesskab Familisme som værdi - individet er underordnet/uadskilleligt fra familien (og arbejdet) Man får sin identitet fra gården, landsbyen og slægten Børn er en økonomisk investering Kernefamilien er den dominerende familieform fra tallet Familien er et praktisk fællesskab og et følelsesfællesskab Individualisme som værd -familien er underordnet individet (og arbejdet) Man får sin identitet fra socialklasse og det individuelle fag(ligheden) Børn er en økonomisk omkostning Kernefamiliens guldalder Familien er et selvvalgt fællesskab baseret påfølelser Situationisme som værdi - samspil mellem individet, familien (og arbejdet) Man får sin identitet fra familien (og andre projekter - udd./job) Børn er en emotionel investering og et forbrugsgode Kernefamilien er stadig den dominerende familieform the changing structural patterns in family formation are signs of a complicated process of transition from traditional, authoritarian family forms to something which sociologist do not yet know what will be, but which they are calling modern family forms Anne Dorthe Hestbæk, Børn og familie i det postmoderne samfund, 1999 the social patterns we call families never stand still. It is hard for us to imagine that what we now are experiencing did not always exist. And it is perhaps more difficult to picture ourselves in motion. We ourselves are now in the process of constructing families that are not mere copies of our parents - much less our grandparents - famili es. We are doing so for a variety of reasons. The fundamental one is that the nuclear family style is not an unmixed blessing John Scanzoni, Designing families, 2000 Traditionelle og moderne familie- og livsformer eksisterer altså side om side i vores samfund i dag. Det kommer til at tage rigtig mange år, før det traditionelle ikke længere kan spores i familieformer og mønstre, men det betyder ikke, at familien hverken vil fortsætte med at forandre sig eller, at man ikke kan sige noget generelt om familien i dag. 3 /

13 Kernefamilien i historisk perspektiv Kernefamilie far, mor og børn har eksisteret siden tallet. Samfundsudviklingen (materialisme, kapitalisme og nye værdier) i den sene middelalder skabte en ny bevidsthed om, hvad en familie er. Som en reaktion på middelalderens overbefolkede boliger og kollektive tilværelse blev den lille og den private kernefamilie til. Samtidig forandrede husene sig og private rum begyndte at afløse store fællesrum. Landbrugssamfundets kernefamilie var først og fremmest et produktionsfællesskab. Med den industrielle revolution i tallet ændrede familiens funktion i samfundet sig, fordi arbejdet og produktionen af værdier kom til at ligge udenfor familien. Familiens vigtigste rolle blev at være fællesskab i fritiden, at restituere faren til arbejdslivet og at socialisere børnene, så de kunne indgå i samfundslivet. Manden var også afhængig af husmoren, for det var et stort arbejde at lave mad og vaske tøj dengang. Industrisamfundets klassiske kernefamilie blev i første omgang et praktisk fællesskab og dernæst et fællesskab baseret på følelser mellem forældrene. Den moderne kernefamilie, som holdt sit indtog midt i 1900-tallet, blev først og fremmest til på grund af kvindernes stigende erhvervsdeltagelse. På samme måde som produktionen af livsfornødenheder blev flyttet ud på markedet, blev mange af familiens omsorgsopgaver nu også industrialiseret og specialiseret. Kernefamilien blev dermed dybt afhængig af samfundets støtte både beskæftigelses- og velfærdsmæssigt. Samtidig blev familiens funktion som følelsesfællesskab og base for det enkelte menneskes hverdagsliv understreget. Informationssamfundet har sat en ny dagsorden for bevidstheden om, hvad indholdet i tilværelsen er og dermed også for forståelsen af familien. Det betyder en ny vægt på individualitet og en søgen efter personlig identitet, som Per Schultz Jørgensen skriver det i antologien Børn og familie i det postmoderne samfund. Familien er blevet en social ramme omkring et individualiseret liv. der og på det frie og individuelle valg. I arbejdslivet og økonomien er hierarkier ved at blive afløst af netværk, og i familien gælder det samme vi forhandler og aftaler os frem i hverdagen. Familiens kobling til verden udenfor arbejdslivet, økonomien, indkøb, børnepasning, kontakterne og forpligtelserne, er samtidig det materielle grundlag for familiens eksistens. Men det er et grundlag, der hele tiden skal defineres, arrangeres, forhandles og aftales.1 Individualiseringen har også betydet, at spørgsmålet om identitet er blevet enormt afgørende. Selvværd og ansvar er blevet nøgleord i den sammenhæng, og det gælder både i arbejdslivet og i familielivet. Vi har igennem mange år lagt mere vægt på at tale om arbejdets betydning for samfundet og for den enkelte, end vi har på familien og familiens betydning. I en fremtid, hvor familien kommer til at spille en endnu større rolle, er det nok så vigtigt også at fokusere på ting, familien bidrager med. Familiens funktioner Familien bidrager med masser af de funktioner, der er brug for i samfundet, i økonomien og i virksomhederne. Produktion af arbejdskraft (børnefamiliens andel af arbejdsstyrken er over 60 procent), værdier og moderne livsfornødenheder og selvfølgelig forbrug. Familien er den trygge base i et moderne liv, der er præget af mange forandringer og stor mangfoldighed. Familien har en funktion som støttende ramme for hver enkelt persons eget engagement udenfor familien og for ens individuelle og personlige udvikling.2 Det fænomen har Faith Popcorn kaldt for cocooning. Familien sørger stadig for en stor del af den enkeltes socialisering til samfundslivet. Det handler om kærlighed, intimitet, empati, social og følelsesmæssig intelligens, forhandlings teknikker, konfliktløsning, omstillingsparathed, selvværd, medansvar, selvstændighed, gøre i stand til at træffe valg, vurdere, reflektere og kommunikere. Disse funktioner er helt centrale, fordi familien (i modsætning til vennerne, institutionen, arbejdet og kollegaerne) er unik og uerstattelig3 for det enkelte menneske der findes kun én far, én mor osv. Derfor er de fleste mennesker også villige til at lægge energi og masser af følelser i familielivet og derfor er andre fællesskaber ikke det samme som en familie, selvom de naturligvis også kan udfylde mange af de samme funktioner. Vi har brug for noget i denne verden, der er unikt og uerstatteligt og som opfylder en lang række af vores grundlæggende behov. Separation and divorce, and their aftermath, can cause long-lasting anxieties and psychological disturbance, but at the same time the changes brought about by the dissolution of marriage provide possi bilities, as the author put it, to grow emotionally, to establish new competence and pride and to strengthen intimate relationship far beyond earlier capacities Anthony Giddens, Modernity and self-identity, Polity Press 1991 Generelt er kvaliteten af relationerne i familien blevet vigtigere dels fordi kernen i familien er blevet mindre, dels fordi vi arbejder på at gøre familien individuelt tilpasset og dels fordi vi lever 12 M E D L E M S R A P P O R T

14 en stor del af vores hverdag udenfor familien. Og som Giddens påpeger (gengivet i citatet), så kan potentialerne for emotionel udvikling være store, selvom vi i dag lever i flere familier i løbet af et liv. Mangfoldige familieformer Den største forandring i familien i nyere tid er de mange nye familieformer, hvoraf den enlige mor tegner sig for den største andel. I Danmark bor 75 procent af børn under 17 år sammen med begge deres biologiske forældre, og hele 96 procent bor sammen med deres mor (som enten er enlig eller bor sammen med en ny partner). Spørgsmålet er, om de nye familier de enlige mødre, de sammenbragte familier og de homoseksuelle familier kan udfylde de funktioner, familien har i dag? Funktioner, som med en samlet betegnelse først og fremmest er følelsesmæssige, og som har stor betydning for den enkeltes deltagelse i samfundet udenfor familien. Betydning for, hvilke borgere og medarbejdere vi har og får i fremtiden. Den engelske sociolog Anthony Giddens er overbevist om, at både enlige forældre og homoseksuelle forældre kan udfylde familiens funktioner og gøre det samme gode job, som kernefamilien nogle gange kan.4 Mange taler i dag om netværksfamilien eller den udvidede familie, så selvom kernen i familien er blevet mindre, så er netværket omkring familien ofte bevaret eller ligefrem blevet større bedsteforældre, ekspartnere osv. Og flere undersøgelser tyder på, at jo flere måder, vi kan kommunikere med hinanden på, jo mere kommunikerer vi. Ulrich Beck, tysk sociolog, mener, at jo mere lighed vi får mellem kønnene (uddannelsesmæssigt, økonomisk og i forældrerollen), jo mere vil der blive sat spørgsmålstegn ved fundamentet for familien. Industrisamfundets endeligt, individualiseringens udvikling og et fuldstændigt moderne samfund vil fjerne det feudale fundament, som han kalder det, for det almindelige liv mellem mænd og kvinder. Hvordan kommer familien så til at se ud? Det er for svært at sige noget sikkert om, men der er C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Børn er en emotionel investering og et forbrugsgode Børnenes rolle i familien har ændret sig dramatisk i takt med udviklingen i forældre- og kønsroller Og i fremtiden vil vi sandsynligvis se fortsatte ændringer i dette mønster. På mange måder bliver børn i dag tidligere selvstændiggjort i familien. De får tildelt deres egne private værelser, de får adgang til et enormt indviduelt forbrugsvalg, de opholder sig meget af tiden uden for hjemmet og indgår tidligt i mange og skiftende relationer med et stort antal kammerater. I takt hermed er forholdet mellem børn og voksne skiftet fra et autoritært præget forhold til et mere ligeværdigt. Beslutninger står til diskussion, og børnene stiller krav om at få en begrundelse udover fordi jeg siger det!. Og det opfattes af de fleste forældre som rimeligt; børn skal opmuntres til at tage selvstændig stilling, at kunne sige til og fra ud fra egne præmisser, at andres meninger respekteres, at vi skal behandle hinanden på lige fod, osv. De skal have selvværd og selvtillid. Nogle forskere har talt om forhandlingsfamilien. Der er også nogle, der peger på, at de faste rollers bortfald forældrerollen, far-rollen, mor-rollen, kønsrollerne, børnerollen kan give en vis usikkerhed hos moderne forældre. Men det resulterer sandsynligvis i, at børnene tidligere får opøvet en evne til dels at reflektere over sig selv, deres rolle og deres relationer med andre, dels at kommunikere aktivt og indgå i dialog med andre. Og det kan være en meget nyttig og vigtig udrustning at have med sig i fremtidens mere omskiftelige samfund og arbejdsliv. Hvis børn tidligt er, hvad man kunne kalde psykisk selvstændige, er de til gengæld ikke nødvendige for familiens økonomiske velbefindende i nær samme grad som tidligere. Før i tiden var det økonomisk nødvendigt for familierne, at børnene arbejdede fra en meget tidlig alder, og de repræsenterede samtidig en alderdomsforsikring. Nu er børnene i økonomisk forstand stort set kun en belastning for familiens budget. Hvortil kommer deres belastning af familiens tidsbudget. En udvikling, der utvivlsomt forklarer det universelle fald i børnetallet, ved overganen fra landbrugssamfund til industri- og informationssamfund. En udvikling, der kan observeres i dag i verdens industrialiserende mellem- og lavindkomstlande fra Latinamerika til Afrika til Asien. De børn, familierne vælger at få, får de pga. følelser. Følelser har naturligvis spillet en rolle tidligere, men de har ikke været så enerådende, som de er nu og bliver i fremtiden. Børn bliver et Dream Society produkt - dyre, men følelsesmæssigt eftertragtede. Måske bliver de ovenikøbet et statussymbol. Der er en tendens til, at de mere velstående familier får flere børn end gennemsnittet (se artikel 5). Holder denne hypotese, kan det betyde, at børnetallet igen begynder at stige i de rige lande i takt med den generelle velstand, der sætter flere i økonomisk stand til at have flere børn (diverse ordninger, der støtter børnefamiliernes økonomi og tidsbudgetter kan naturligvis hjælpe med). Men det kan også betyde, at familierne blot tildeler de (få) børn, de har, endnu mere tid, endnu mere opmærksomhed og endnu flere penge. 3 /

15 Familiens værdier og funktioner Produktion arbejdskraft og moderne livsfornødenheder Forbrug Familien er det sidste anker en stabil og tryg base Socialisering til livet udenfor familien - følelsesmæssig intelligens og styrke, kommunikati ve evner osv. Følelsernes udvikling mod det konstruktive/proaktive (psykologisk udvikling) Kvaliteter som kærlighed, intimitet, forankring, selvværd osv. Historien om familien ingen tvivl om, at moderne familieformer vil fortsætte med at udvikle sig. Og der er heller ingen tvivl om, at efterspørgslen efter helt nye måder at være familie på, vil vokse i fremtiden (jf. artikel 2 og 3). Familien bliver vigtigere i fremtiden I en immateriel og emotionaliseret verden, er det holdninger, værdier og følelser, der tæller mere og mere og familien har stor erfaring på området, både god og dårlig. Familien bliver rollemodel i fremtiden ikke mindst for arbejdspladsen. Virksomheder forsøger at skabe en følelse af tætte holdningsfællesskaber og en loyalitet i forholdet mellem virksomhederne og medarbejderne gennem metaforer som vi er en stor familie (se artikel 5). Familien bliver også vigtig i fremtiden. Den har eksisteret gennem så mange samfundsmæssige forandringer, at vi må sige, den er kommet for at blive. Vi har mindst ligeså meget brug for familien i dag, som vi havde tilbage i tiden, men af nye og mere immaterielle grunde og som rollemodel for andre nære relationer og fællesskaber. 1 Lasse Dencik og Per Schultz Jørgensen (red.), Børn og familie i det postmoderne samfund, Lasse Dencik og Per Schultz Jørgensen (red.), Børn og familie i det postmoderne samfund, Lasse Dencik, professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter, foredrag om familien ved temamødet Hjem til fremtidens familie ved IFF i foråret Anthony Giddens, The Third Way, Polity Press London, M E D L E M S R A P P O R T

16 C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 3 /

17 Del I - Arbejdende familier Kernefamilien lever Trods en udvikling i retning af flere familietyper, der har trængt kernefamiliens markedsandel tilbage siden 1980, har holdningerne til, hvordan man bør være familie, ikke ændret sig tilsvarende. Der er ikke blevet større tolerance overfor alternativer til den traditionelle kernefamilie, snarere tværtimod. Familiens historie er den stærkeste historie nogensinde. Gundelach og Riis lavede i bogen Danskernes værdier på baggrund af to spørgsmål et såkaldt kernefamilieindeks, dvs. en indikator på, hvordan holdningerne til familien har udviklet sig. Det viste, at accepten af forskelligheder i familieformen det vil sige, afvigelser fra den traditionelle kernefamilie var faldet signifikant fra 1981 til Og det gjaldt for alle uafhængigt af køn, alder, civilstand, uddannelsesbaggrund og geografisk bopæl. Ny undersøgelse: Stadig fuld opbakning til den traditionelle kernefamilie Den holdningsmæssige accept af alternative familieformer faldt fra 1981 til 1990, og en helt ny undersøgelse, som Instituttet for Fremtidsforskning har foretaget, viser, at der ikke er sket nogen forskydning i dette billede i det seneste tiår. I 2000 er der 22%, der synes, at det er fint at have andre typer af børnefamilier end den traditionelle kernefamilie med far, mor og børn. Den faktiske udvikling er gået i stik modsat retning, og man kan spørge, hvordan det skal fortolkes? En fortolkning er, at det er udtryk for, hvad man kunne kalde et øget hykleri. Man er blevet mere streng i sine krav til familien og samtidig dårligere til at opfylde dem. En anden måske nok så sandsynlig fortolkning er, at tendensen til flere opløste og sammenbragte familier har virket afskrækkende, så man holdningsmæssigt har øget opbakningen til den traditionelle måde at være familie på. Det vil sige, at holdningerne er en reaktion på adfærden, og altså ikke en årsag til den. Accept af anderledes familieformer Andelen af svarpersoner, der svarer helt uenig eller uenig til udsagn 1, og samtidig svarer ja til udsagn 2. Udsagn 1: For at et barn skal have en lykkelig opvækst er det nødvendigt, at der findes både en mor og en far i hjemmet. Udsagn 2: Mener De, at det er i orden hvis en enlig kvinde ønsker et barn uden at leve i fast forhold? Kilde: For 1981 og 1990: Gundelach og Riis: Danskernes værdier. For 2000: Gallup for Instituttet for Fremtidsforskning Hvis man ser på de to spørgsmål (se figir på modstående side), som kernefamilie-indekset er sammensat af, kunne det se ud til, at fortolkningen er rigtig. For siden 1990 har de faktisk bevæget sig i hver sin retning. Der har været et væsentligt fald i andelen, som mener, at det er nødvendigt for en lykkelig opvækst, at barnet både har en far og en mor. Det er et brud med ten- 16 M E D L E M S R A P P O R T

18 Lykkelig opvækst kræver både far og mor C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Andelen af svarpersoner, der svarer helt enig eller enig til udsagnet For at et barn skal have en lykkelig opvækst er det nødvendigt, at der findes både en mor og en far i hjemmet. Enlige kvinder bør ikke få børn Andelen af svarpersoner, der svarer nej til udsagnet Mener De, at det er i orden hvis en enlig kvinde ønsker et barn uden at leve i fast forhold? densen fra 1981 til Andelen nærmer sig nu niveauet i Med hensyn til, hvorvidt det er i orden, at en enlig kvinde ønsker at få et barn, selvom hun ikke er i fast forhold, så er tendensen blevet forstærket. Stadig flere mener, det er en dårlig ide for en enlig kvinde at få et barn. En forsigtig fortolkning kunne være, at kravet om at planlægge familien som en standardiseret kernefamilie (se artikel 3) er blevet større. Det er trods alt det bedste. Samtidig er der siden 1990 kommet en større accept af, at brudte parforhold ikke nødvendigvis fører til en mindre lykkelig opvækst. Ligefrem at vælge kernefamilien fra på forhånd er dog en strategi, som de fleste er modstandere af. Det mindste, man kan gøre, er da at prøve. Undersøgelsen peger på, at flere synes, den traditionelle kernefamilie er det bedste. Normen er altså blevet styrket. Men flere synes samtidig at acceptere, at det ikke altid kan lykkes at få kernefamilien til at fungere, og at en brudt familie ikke behøver at betyde ulykkelige børn. 3 /

19 Børnefamilier i Danmark Fordeling af de 0-18 årige på forskellige familietyper Kilde: Statistisk Tiårsoversigt Tema om børn og familier. Udeboende Far + partner Enlig far Mor + partner Enlig mor Mor + far Familieindekset afspejler i både 1990 og 2000 et idealbillede af 50ernes kernefamilie. Og 50erne og 60erne var kernefamiliens guldalder. Siden er der kommet nye familieformer og familiemønstre til samboende familier, sammenbragte familier, enlige mødre, weekend-fædre, homoseksuelle familier osv. De flere forskellige typer af familier i dag viser, at kernefamilien er et idealbillede. Men ikke desto mindre er det et efterstræbt idealbillede at være to voksne (uanset om det er en far og en mor, to fædre eller to mødre) og et eller flere børn for sådan er de fleste stadigvæk familie (se figuren Børnefamilier i Danmark ). Mange produkter er også indrettet og bestemt for en sådan familie biler, rejser, to-kilo s kartoffelposen osv. Reklameverdenen dyrker tillige det idylliske billede af kernefamilien. Faktisk så meget, at forbrugerne er blevet trætte af det, viste reklamebureauet BBDO s undersøgelse Future Family i foråret. De unge og københavnerne er mest tolerante Ser vi på, hvordan forskellige befolkningsgrupper forholder sig til kernefamilien, kunne noget tyde på, at en udvikling i retning af øget accept af forskellige familieformer måske vil ske i fremtiden. Holdningerne til den traditionelle kernefamilie fremgår af tabellen. Opbakning til traditionelle familienormer i forskellige befolkningsgrupper I alt: 23% Mænd 25% Kvinder 21% -29 år 16% år 22% 60+ år 31% Gift 26% Samlevende (papirløst) 16% Skilt/sep./tidl. samlev. 17% Enke/enkemand 34% Ugift/enlig 18% Kort uddannelse 25% Mellemlang uddannelse 14% Lang uddannelse 20% HT-området 15% Øerne, excl. HT 27% Jylland 27% Kilde: Gallup for Instituttet for Fremtidsforskning, september 2000 Andelen af svarpersoner, der svarer helt enig eller enig til udsagn 1, og samtidig svarer nej til udsagn 2. Udsagn 1: For at et barn skal have en lykkelig opvækst er det nødvendigt, at der findes både en mor og en far i hjemmet. Udsagn 2: Mener De, at det er i orden hvis en enlig kvinde ønsker et barn uden at leve i fast forhold? Se tabellen til venstre. 18 M E D L E M S R A P P O R T

20 Mænd er lidt mere traditionelt indstillede end kvinder, ældre er en del mere traditionelle end de unge, de gifte og især enkerne er mere traditionelle end de øvrige og i hovedstadsområdet er man mere tolerant overfor alternativer til den traditionelle kernefamilie end i resten af landet. Det er nok især værd at lægge mærke til den stigende tendens til accept af forskellighed, jo yngre man er. Det kan være en indikator for, hvor normerne vil bevæge sig hen i fremtiden, selvom der givetvis også optræder en livsforløbseffekt man ændrer holdninger i takt med sin alder (Gundelach og Riis tidligere undersøgelser peger på, at begge faktorer spiller ind). Det samme gælder de papirløst samlevende og de ugifte/enlige (sandsynligvis også en gruppe, der er præget af unge). Endelig kan det være en strømpil, at folk i HT-området er markant mere tolerante end folk i resten af landet. Nye mønstre slår ofte igennem først i storbyerne. Men igen der er også en tendens til, at der er en permanent storbyfaktor, som består i, at mønsteret i storbyerne bare er anderledes end i resten af landet. Det er altså ikke til at sige med sikkerhed udfra et enkelt års undersøgelse. De unges holdninger til kernefamilien dækker i øvrigt næppe over et øget ønske om at blive fri for familie, jf. artikel 1. C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S Familien som metafor Historien om familien er den stærkeste historie nogensinde. Derfor er familien også en brugt metafor for andre fællesskaber ikke mindst for samfundet, men også for både virksomheden og andre fællesskaber eller relationer. Når man bruger metaforer og det gør vi alle sammen hele tiden er det en måde at strukturere og forstå vores hverdag på. Og en af de mest grundlæggende metaforer, vi bruger og kan bruge, er familien. Det er sandsynligvis, fordi vi alle sammen kender den, fordi familien har eksisteret gennem flere hundrede års samfundsudvikling og forandringer, og fordi den stadig er en af de vigtigste kilder til socialisering. Historien om familien bruges også kommercielt i masser af reklamer - f.eks. for hjemmet. Når familie-metaforen bruges på samfundet, er nationen familien, regeringen er forældrene og borgerne er børnene. Heraf kommer metaforer som f.eks. founding fathers og nationen sender sine sønner i krig. Især i USA bruger politikerne to grundlæggende variationer af familie-metaforen på samfundet1, og samme tendens kan observeres i mange andre lande. I vores samfund, hvor værdier, identitet og loyalitet er blevet afgørende faktorer for både virksomheder og medarbejdere, er mange virksomheder også begyndt at bruge familien som metafor vi er en stor familie (se artikel 5). På den måde vil familien være rollemodel for fremtidens nære relationer og fællesskaber, og vi vil som vi allerede kan i dag se forskellige variationer af familie-metaforen i takt med, at måden at være familie på bliver mere mangfoldig. Familienmetaforen er ikke slidt endnu tvært i mod vil vi se den brugt endnu mere i fremtiden. 1 Den ene er Strict-father modellen (den konservative udgave), som også kan kaldes for tough love udgaven, hvor moralsk orden, strenghed og selvstændighed er de vigtigste elementer. Den anden er Nurturant-parent modellen (den liberale udgave), eller soft love udgaven, hvor empati, omsorg og selvværd er i fokus. Geoge Lakoff, lingvist, Moral Politics What Conservatives Know That Liberals Don t, /

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

David Elkind. Det politiske svar. Skal børn lære mere - eller noget andet? Børn skal undervises mere. Børnesynet. Kritikerne.

David Elkind. Det politiske svar. Skal børn lære mere - eller noget andet? Børn skal undervises mere. Børnesynet. Kritikerne. Det politiske svar Skal børn lære mere - eller noget andet? Oslo 8. november 2013 Per Schultz Jørgensen Ja børn skal lære mere Det er nødvendigt for at vi kan klare os i en globaliseret verden De skeptiske

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge

Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge Oplæg for Livsmod 28. april 2015 Ved Karen Margrethe Dahl, SFI Dagens spørgsmål Hvad er den historiske, samfundsmæssige og

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere @sejer FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren o5ere

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Her arbejder vi. Software Innovation

Her arbejder vi. Software Innovation Her arbejder vi Software Innovation Business as usual? God forretningssans er ikke hvad det altid har været. Tiderne forandrer sig og verden bliver mindre. Markederne kommer tættere på og konkurrencen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14 Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 De største ledelsesudfordringer i 2014/15? Ledelse af de unge, Tiltrækning og ledelse af talent, CSR (Social

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Handlekraft & Ledelse. Tune Hein 1

Handlekraft & Ledelse. Tune Hein 1 Handlekraft & Ledelse Tune Hein 1 Hein Degn & Partnere Til daglig: Lederudvikling og coaching Organisationsudvikling & change management Handlekraft projekter Novozymes, Nykredit, NNIT, KU, Nordea, DR,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig?

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Om fordele og ulemper ved personalisering af kommunikation. Søren Nøhr, maj 2015 En kort personalisering af en selv - Jeg hedder Søren Nøhr - Netværksbaseret

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? TØIs jubileumsfeiring 19. juli 2014 Forskningschef Marianne Lev Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere