LMSNYT DET ER IKKE KNIVEN DER ER DIN FJENDE... SIDE 7 WORKSHOP FOR PÅRØRENDE... SIDE 15 METTES HISTORIE... SIDE 12 SEPTEMBER 2007 NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LMSNYT DET ER IKKE KNIVEN DER ER DIN FJENDE... SIDE 7 WORKSHOP FOR PÅRØRENDE... SIDE 15 METTES HISTORIE... SIDE 12 SEPTEMBER 2007 NR. 22 7."

Transkript

1 LMSNYT SEPTEMBER 2007 NR ÅRGANG Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade DET ER IKKE KNIVEN DER ER DIN FJENDE... SIDE 7 METTES HISTORIE... SIDE 12 WORKSHOP FOR PÅRØRENDE... SIDE 15

2 LMSNYT SEP NR ÅRGANG Udgivet af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS SEKRETARIAT Mandag, onsdag og fredag Telefontid: Aldersrogade 3 A, 2. sal 2100 København Ø Tlf Fax Giro Hjemmeside: BESTYRELSE Formand Anne Minor Christensen Næstformand Gitte Sparre Kjøgx Bestyrelsesmedlem Marianne Rosenkrands Bestyrelsesmedlem Susanne Avlastenok Bestyrelsesmedlem Sarah Ven Bestyrelsesmedlem Birgitte Warberg PROTEKTOR HKH Prinsesse Benedikte PRÆSIDIET Formand Susanne Heering ANONYM TELEFON-/MAILRÅDGIVNING Tlf Telefonåbningstider: Mandag - torsdag SOCIALRÅDGIVERLINIEN Tlf Mandag - torsdag STØTTE-/KONTAKT- PERSONORDNING Tlf MEDLEMSKAB Enkeltmedlemskab Familiemedlemskab Firmamedlemskab kr. 150 årligt kr. 250 årligt kr. 600 årligt REDAKTION Ansvarshavende redaktør Formand Anne Minor Christensen Redaktionen af dette blad er sluttet den 20. august 2007 ISSN: SAMARBEJDE MED MODELBRANCHEN Efter en noget våd og regnfuld sommerferie er LMS nu tilbage igen, og vi arbejder på højtryk med en masse nye spændende initiativer. Vi er netop ved at indgå aftale med DAFI Danish Fashion Institute om et etisk charter for modelbranchen. Ved hjælp af nogle fælles målsætninger, som de danske modelbureauer om kort tid skriver under på, skal bureauerne blandt andet love at holde bedre øje med piger, der ændrer adfærd, trækker sig fra måltiderne, virker mutte eller bare ikke trives. Det er vores håb, at det etiske charter både kan fungere som en hjælp til de piger i modelverdenen, der på grund af de mange krav, der stilles til dem, lider af en spiseforstyrrelse, samt at det kan være med til at skabe et bredere og mere fleksibelt skønhedsideal, end tilfældet er nu. Og med det nye samarbejde synes jeg, at der er grund til at tro på, at branchen selv mener det alvorligt. NYE TILTAG I LMS For få uger siden lancerede vi desuden et nyt opmærksomhedsskabende tv-spot om spiseforstyrrelser: Spejlet. Filmen er blevet vist jævnligt på både dansk MTV, på MTV på nettet og på DR1 s OBS. Derudover har flere tv-programmer bragt indslag om filmen, som du kan læse mere om i artiklen på side 8. En ny folder om cutting og anden selvskade har desuden set dagens lys og er allerede blevet vist stor interesse fra folk, der har læst om den på vores hjemmeside. Folderen er endnu et skridt på vejen mod at udbrede kendskabet til selvskade. Du kan læse mere om vores nye folder på side 7. Et andet aspekt inden for spiseforstyrrelser, vi gerne vil udbrede kendskabet til, er piger med anden etnisk baggrund end dansk, som lider af en spiseforstyrrelse. Det er vores erfaring, at disse piger ofte savner et sted at gå hen med deres problemer, og et nyt initiativ i LMS er derfor støttegrupper særligt til denne gruppe mennesker. Det kan du ligeledes læse mere om inde i bladet. KULTUR PÅ PROGRAMMET Og så deltager LMS i år for anden gang i den københavnske kulturnat, hvor vi slår dørene op for den anonyme telefonrådgivning, der lægger lokale til flere spændende foredrag i løbet af aftenen. Kulturnatten ligger i år den 12. oktober, og man vil kunne læse meget mere om programmet på vores hjemmeside, når vi nærmer os datoen. Og med disse ord lad mig så ønske jer alle sammen en rigtig god sensommer; måske ses vi på Kulturnatten? Anne Minor Christensen

3 Indblik PRIVAT BEHANDLING AFVISES AF REGION HOVEDSTADEN MANGEL PÅ NORMALVÆGTIGE MODELLER Striden har været der længe. Modebranchens brug af umenneskeligt tynde modeller helt ned i 14-års alderen harmonerer ikke godt med det stadigt stigende antal unge med spiseforstyrrelser, selvskade og lavt selvværd. Men hvem er det egentlig, der ønsker disse radmagre modeller? Modelbureauerne har indtil nu nægtet at tage ansvar og har blandt andet flere gange udtalt, at der ingen efterspørgsel er efter såkaldt normalvægtige modeller; at de altså kun er i stand til at skaffe jobs til de meget slanke piger. Paradoksalt er det, at nogle af de producenter, der laver tøjet, samtidig efterspørger modeller med mere sul på kroppen. Modeskaber Ilse Jacobsen oplevede for nyligt at måtte arbejde med modeller, der efter hendes mening er for tynde. Jeg kan godt lide, at der er lidt på sidebenene, udtaler hun til Frederiksborg Amts Avis om de tynde modeller og fortsætter: Jeg synes, at det er vanvittigt, at de skal være så tynde. Det giver et dårligt signal til de unge. Ilse Jacobsen har netop afholdt modeshow og oplevede her, at nogle af modellerne var så tynde, at de ikke kunne fylde tøjet ud: Vi bliver nødt til at bruge nål og tråd til at få tøjet til at passe de modeller, der er for tynde, siger Ilse Jacobsen. Selvom hun ikke ønskede at bruge modeller i sit modeshow, der var for tynde, følte hun sig nødsaget til det, skriver Frederiksborg Amts Avis. Når man kigger på deres (modelbureauernes, red.) hjemmeside, er de så tynde alle sammen, så der er ikke andet valg, fortæller Ilse Jacobsen. At der nu via et samarbejde mellem LMS og DAFI (Danish Fashion Institute)er et etisk charter på vej for modelbranchen kan forhåbentlig medvirke til, at modelbureauerne bliver bedre til også at ansætte normalvægtige piger efterspørgslen er der tilsyneladende allerede. En fjorten år gammel pige har ikke været i skole i et år. Hun lider af en livstruende spiseforstyrrelse og vejer kun 37 kilo. Hjælpen fra Region Hovedstaden: et tilbud om, at pigen kan blive behandlet i hjemmet af sine egne forældre! Forældrene har ellers længe forsøgt at få datteren indlagt på Kildehøj Privathospital, men til trods for at både deres egen læge samt en overlæge i Børne- og Ungdoms - psykiatrien på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød har henvist forældrene til privathospitalet, har de fået afslag af Regionsrådet. Regionsrådets begrundelse for afslaget bunder ifølge Kirsten Lee (R) i, at tilbuddet på privathospitalet ikke er godt nok. Med de oplysninger vi fik fra Kildehøj, mente vi ikke, at kvaliteten af behandlingen var i orden. Man kan ikke behandle så syge patienter med løst tilknyttet uerfarent personale. Derfor mente vi ikke, at kvalitetskravene var opfyldt, siger Kirsten Lee til Frederiksborg Amts Avis. Dét altså til trods for, at Kildehøj får de mest komplicerede patienttilfælde fra hele landet og benyttes af både de andre regioner samt de største forsikringsselskaber. På Kildehøj står man uforstående over for kritikken. Kirsten Lees udtalelser er direkte mis- visende, udtaler hospitalsdirektør Rachel Santini til LMS og fortsætter: Selvfølgelig har Kildehøj en fast behandlerstab af endda meget dygtige specialister. Men i modsætning til offentlige hospitalsafdelinger, hvor der kan forekomme underbemanding, tilkalder vi altid ekstra personale, hvis behovet er der. At vi ydermere tilkalder specialister fra ind- og udland ad hoc til undervisning og supervision, er forhåbentlig ikke det, der får Kirsten Lee til at vende op og ned på virkeligheden. Jeg synes, det er tragisk og ansvarsløst at folkevalgte politikere af ideologiske grunde misbruger deres magt til at hindre, at syge borgere får hjælp. I 2006 indgik et enigt amtsråd ellers en samarbejdsaftale med Kildehøj. Det samme valgte det tidligere Københavns Amt at gøre. Samarbejdet var resultatet af en erkendelse hos politikerne af, at behandlingskapaciteten i regionen var for lille. Og selvom regionens administration anbefaler at samarbejde med Kildehøj på grund af kvaliteten, har et flertal i Regionsrådet be stående af S, RV, SF og EL imidlertid bremset samarbejdet, så kun de familier, der selv har råd til at betale eller har en forsikring, der dækker, har mulighed for behandling. Resten får tilsyneladende tilbuddet om selv at behandle i eget hjem! HVEM TAGER SIG AF SELVSKADERNE? Selvom der samlet set stadig er langt fra pladser nok til at behandle den store mængde af mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, så findes der efterhånden flere specialiserede behandlingstilbud i landet offentlige såvel som private. Er du selvskader, er der til gengæld stort set ingen steder at gå hen. En rundskrivning til landets fem regioner med spørgsmålet om, hvem i det offentlige behandlings system, der har ekspertise til at behandle selvskade, udløser svar som personalet har efterhånden en del erfaring med at arbejde med denne problematik, selvskadende adfærd er ikke et særskilt område i psykiatrien, derfor er der heller ikke specialafsnit, man kan henvise til samt henvisninger til at tale med diverse børne- og ungdomspsykiatriske centre, der har specialafsnit for mennesker med spiseforstyrrelser. Kan det virkelig være rigtig, at man skal have en diagnose for at kunne modtage faglig kvalificeret og specialiseret behandling for et alvorligt psykisk problem i dagens Danmark? Den praktiserende læge har ingen særlige steder at henvise en selvskadende patient til, og indtil videre er der tilsyneladende heller ingen enheder eller afdelinger, der opsamler viden og erfaringer omkring selvskade. Vi må spørge os selv, hvem der egentlig står for behandlingen af selvskade, og hvornår behandlingen af denne lidelse, som er i voldsom stigning, opprioriteres i samfundet? 3

4 ET PORTRÆT AF EN DRENG MED ANOREKSI OG HANS FAMILIE: 30OM DAGEN 0Et halvt stykke rugbrød skal deles i seks lige store stykker. Pålægget skal skæres til, der skal pynt på hvert enkelt lille stykke, og alle stykkerne skal ligge på en bestemt måde på tallerkenen. Anna Pihl sættes på videoen, og så skal i alt tre halve sættes til livs. Målet er, AF: RIKKE CHRISTINA AHLBERG at det skal kunne gøres på max en halv time, men lige nu kan det sagtens tage op til en time og tre kvarter... Sådan så hverdagen ud for 12-årige Klaus Conradsen for ikke så længe siden. Trods sine 158 centimeter i højden var han helt nede og veje 35,5 kilo. Han havde blå negle og fingre, og hans krop kunne kun varme det allermest nødvendige op, hvilket betød, at Klaus arme og ben altid var kolde. Klaus har anoreksi, og når jeg denne onsdag formiddag sidder i en taxa på vej til Svenstrup syd for Aalborg, er det for at høre hans og hans mors historie. EN GANSKE ALMINDELIG HVERDAG Huset, jeg ankommer til, er lyseblåt og idyllisk beliggende mellem marker og skov. Hoveddøren står åben, så hunden Zofi kan løbe ind og ud, som det passer hende, og indenfor i køkkenet sidder Klaus og spiser en bolle med nutella, mens hans mor, Inge Conradsen, sætter vand over til the og kaffe. Umiddelbart ligner det en ganske almindelig dag hos en ganske almindelig familie. Men for Klaus er bollen med nutella ikke bare for nydelsens skyld og ikke bare noget, der bliver spist i en fart. Den er en del af et nøje fastlagt program, der skal overholdes, hvis anoreksien ikke skal tage magten over ham. Rutinerne og strukturen er vigtig, og måske derfor er han ikke helt tryg ved mit besøg. Klaus har været lidt nervøs for i dag, fortæller Inge, mens hun med energiske bevægelser rydder af bordet. Så vi har aftalt, at det bare er os to, der snakker sammen, og så kan vi kalde på ham, hvis der er noget, han specifikt skal svare på. Hun ser mig lige i øjnene, og der er ingen slinger i valsen, når hun taler. Inge er uddannet pædagog, men har i øjeblikket orlov for at tage sig af Klaus, der er for syg til at gå i skole. Hun blev skilt fra Klaus far i 2005, men de to har stadig et godt forhold til hinanden, og så vidt muligt hans arbejdstider tillader det, er han med inde over behandlingen. Inge dækker op ved bordet. Det er ikke første gang, hun skal interviewes. Siden Klaus en aften i juni forsøgte at tage sit eget liv, og han og Inge af den vagthavende psykiater på voksenpsykiatrisk afdeling blev bedt om at ringe til socialforvaltningen den følgende morgen, har hun både været i Radio Nordjylland, Ekstra Bladet og Go Aften Danmark. CYKLEDE 300 KILOMETER OM UGEN Hvornår opdagede I, at Klaus havde anoreksi? I oktober 2005 vejede Klaus næsten 53 kilo, og der konsulterede vi vores sundhedsplejerske, fordi Klaus var rigtig ked af sin størrelse. Han syntes, han var for tyk, og han havde fået nogle kommentarer fra nogle af de store børn i kantinen. Hva så Conradsen er du ikke blevet lidt rund i det?. Så han begynder at tale med sundhedsplejersken om at tabe sig. Drillerierne tog hårdt på ham, og han havde ikke lyst til at gå i skole. Vi snakker med sundhedsplejersken om, om vi havde de rigtige madvarer der hjemme i forhold til sundhed og sådan. Klaus får at vide, at han gerne må åta tabe lidt kilo, men at det ellers egentlig handler om at bevare vægten og så vokse opad. Samtidig med at Klaus begynder i et forløb hos sundhedsplejersken, får han interesse for at cykle. I foråret 2006 starter han i en cykelklub, og han begyn der at tabe sig. I marts 2007 kontakter Inge familiens egen læge. Jeg synes, at Klaus bliver ved med at tabe sig, og jeg er nevøs for, at han taber sig for meget. Men jeg var slet ikke nervøs for, at det var anoreksi eller spiseforstyrrelser eller sådan noget overhovedet ikke. Jeg var bare nervøs for, at han skulle blive for tynd, og jeg tænkte på, om cykelklubben forstod at snakke med ham om rigtig kost i forhold til den hårde træning. Lægen måler og vejer Klaus og råder ham til ikke at tabe sig mere, men finder ikke grund til bekymring. Klaus cykler på det tidspunkt op til 300 kilometer om ugen og vejer 43 kilo. Efter en ferie til Thailand i april bryder anoreksien for alvor frem, og da de kommer hjem, er han nede på 35,5 kilo. I maj var vi hos lægen igen, som sagde til Klaus, at det var slut med at cykle. Hans ansigt var helt anderledes end sidst, vi var der. Det var panik, panik der er noget galt her, fortæller Inge om lægebesøget, der udløste en hastehenvisning til børnepsykiatrisk afdeling. Trods henvisningens karakter af hastesag, gik der knap en måned, før Inge og Klaus den 12. juni fik den første samtale. Fra da af var de til gengæld næsten dagligt til undersøgelse og samtale hos læge og psykolog. Klaus var så frygtelig underernæret, Bagefter siger de, at han kunne have været død af det, hvis han var kommet under for hård fysisk belastning for eksempel en cykeltur. Så i de tre første uger handlede det kun om kostplaner. Lægen sagde, at så længe Klaus var så underernæret, at han ikke engang kunne varme sin egen krop mere op end til de store dele, så handlede det ikke om at snakke, så handlede det om at få noget mad. Det var 1500 kalorier i tre dage, 1800 kalorier i tre dage, 2000 kalorier i tre dage og sådan fortsatte det, indtil han var oppe på 2400, fortæller Inge om den første tid på børnepsykiatrisk, som skulle vise sig at være langt hårdere end ventet. MEKANISK MOR Problemerne startede faktisk, da vi fik kostplanerne. Det var et helvede at være i. Klaus skulle spise seks måltider i døgnet, og hvert eneste måltid var en kamp. Klaus er generelt en rolig og faktisk høflig dreng. 4

5 Men det ansigt, der kom frem nogle gange under måltiderne, det var en helt anden end ham selv. Du ved fandeme ikke en skid, kunne han sige med kolde øjne og Hold nu din kæft og Hvad fanden har du gang i, mens han tog maden og kastede den i jorden. Samtidig så skete det hele med et smil, og når jeg tænker tilbage, så var det jo ikke Klaus, der smilede, det var sygdommen. Indtil han var godt igennem et måltid, så var det faktisk anoreksien, jeg havde kontakt med, når vi sad og snakkede. Inge tager en slurk af forhandlet ned til, at det ikke skulle være tres hop om dagen, men tredive. Inge ryster på hovedet, mens hun fortæller, som om hun stadig ikke i dag forstår, hvad det egentlig var, der skete. Hvad er det sket, siden de her ting har ændret sig? Jeg havde en snak med min tidligere svoger. Jeg kontrollerede jo Klaus hele tiden. Kontrol hver eneste dag fra morgen til aften, så dét, at han fik lov til at hoppe på badeværelset, gjorde, at jeg fik de to minut- frem inde i kroppen og hovedet. Så jeg tænker at det faktisk var en hjælp til ham. Jo mere han blev kontrolleret, jo mindre plads fik sygdommen til at pille kalorierne af ham igen når han nu havde knoklet så hårdt for at få dem indtaget. Der kunne jeg godt ønske, at børnepsyk havde været lidt mere ihærdige og lidt mere skarpe. Hvis de havde sagt: Det er sådan, det er! Ingen cykling! Ingen motion! Du skal være hjemme! Så havde jeg jo taget tyren ved hornene fra starten. Det bliver ikke nemmere senere hen, og det gav bare nogle Klaus og Inge sammen med hunden Zofi, der har været en stor støtte for Klaus kaffen, mens hun tænker tilbage på tiden, hvor anoreksien var allermest tydelig. Det var lidt den der med at være den mekaniske mor ik. Det fortalte de også på børnepsyk: Når sygdommen er der, Når jamen så er du ikke mor. Bestræb dig på at tænke på, at så handler du i arbejdsmæssig henseende. Anoreksien havde jo enorme kræfter. Til trods for at Klaus på et tidspunkt var så underernæret, at han var indlæggelsestruet og faktisk var samtaleemne hver eneste dag på børnepsyk, fordi de diskuterede, om han skulle indlægges til trods for det, så kunne sygdommen igennem Klaus få overtalt denne her superdygtige læge og superdygtige psykolog til, at det var nødvendigt, at han fik sin daglige gåtur, og at han fik lov til at hoppe. Han fik dem så ter fri en gang imellem. Men min x-svoger sagde nogle ting til mig, der ændrede min holdning. Hvordan i alverden kan han sidde derinde og få lov til at overtale en læge og en psykolog til, at han skal hoppe og løbe og rende, når han er så syg?, spurgte han. Så sagde jeg til mig selv, at det duede simpelthen ikke. Skulle han tage på, skulle vi have stoppet alle de her huller, og så måtte det tage de fjorten dage, hvor det var rigtig træls, og hvor vi måske ikke havde et mor-søn forhold. Så jeg var henne og fysisk tage fat i ham hver gang, han rørte sig. Han fik forbud mod at gå i kælderen, og det var simpelthen kontrol hele tiden. Og det virkede? På en eller anden måde gav han ikke ret meget modstand, når jeg sådan tænker tilbage. Han gav modstand, men slet ikke det, jeg havde forventet. Jeg var jo i kampberedskab, men jeg fik slet ikke brug for alle de der redskaber, jeg havde fundet 5 andre konflikter, at han fik lov til at røre sig fordi jeg som mor var enormt meget i tvivl, om det virkelig kunne passe, at han skulle have lov til at hoppe. RING TIL SOCIALFORVALTNINGEN Den 18. juni går det da også galt. Den aften er Klaus så ked af det, frustreret og så meget ude af sig selv, at han forsøger at tage sit eget liv. Vi havde siddet og spist på terrassen, da Klaus pludselig rejser sig op. Han er dybt frustreret og siger Jeg kan ikke mere, mor. Han kaster tallerkenen med maden ud i haven og løber ind i stuen, og jeg rejser mig og løber efter ham. Han kaster sig på gulvet og vrider sig i smerte, og han siger, at han ikke kan holde alle de her tanker ud længere, og han vil ikke leve mere. Jeg holder ham fast, men

6 Da jeg skal orientere mig om, hvor telefonen er, slipper han fra mig og løber ud i køkkenet og hen til knivskuffen. Han bliver ved med at sige jeg vil ikke mere, mor, jeg kan ikke klare det her mere. Jeg løber efter ham og får ham pacificeret og tager med ind i soveværelset, hvor jeg får ringet til en veninde og beder hende om at komme med det samme. Da veninden er kommet, tager hun med Inge og Klaus til vagtlægen, som ringer til voksenpsykiatrisk afdeling. Hjælpen er imidlertid til at overse, da beskeden fra den vagthavende psykiater lyder, at Inge og Klaus skal tage hjem og ringe til socialforvaltningen den følgende dag. Det nægtede jeg simpelthen, siger Inge og trækker på smilebåndet ved tanken. Jeg nægtede at tage hjem igen med Klaus, som jo nærmest var psykotisk, så pludselig var vagtlægens problem, hvordan han skulle komme af med mig. Han sad jo med venteværelset INGEN HJÆLP TIL BØRN OG UNGE I NORDJYLLAND Som den eneste region i Danmark er Region Nordjylland ikke i stand til at tilbyde akut modtagelse i psykiatrien til børn og unge. Er tilfældet så akut, at indlæggelse ikke kan vente, henvises den unge enten til den somatiske børneafdeling eller til voksenpsykiatrien. Men nu sker der tilsyneladende alligevel noget. Den 20. august i år blev den manglende akutmodtagelse for psykisk syge børn og unge i Region Nordjylland diskuteret på et møde i Midlertidigt Forum for Psykiatri. fuldt af patienter. Han ringede så til den sociale døgnvagt, som ringede mig op på mobilen. Så sad jeg på en bænk ude foran sygehuset sammen med Klaus og min veninde og snakkede i en halv time med en kvinde derfra. Mens vi snakkede, begyndte Klaus at vågne op fra sin psykotiske tilstand og blive mere sig selv. Han var meget træt og afkræftet, men sagde alligevel nogle ting, så jeg kunne høre, at det var ham igen. Samtidig fik kvinden fra den sociale døgnvagt vejledt mig i forhold til, hvordan jeg selv kunne overvåge Klaus. Det handlede blandt andet om at fjerne alle skarpe genstande og den slags. Så efterhånden turde jeg alligevel at tage hjem med ham. Min søster kom også, og så overvågede vi ham på skift alle tre. Da Klaus og Inge dagen efter skulle ind til deres sædvanlige aftale på børnepsykiatrisk afdeling, fortalte Inge om den rystende oplevelse. Lægen på børnepsyk havde flere gange sagt, at hvis der skete noget som helst med Klaus uden for åbningstiden, så skulle vi henvende os til vagtlægen. Så hun blev jo lige så rystet som mig over, at vagtlægen så ikke kunne stille andet op. Hun lovede at tage kontakt til sin overordnede, så det går jeg også og venter på svar på. DET KAN JEG IKKE TAGE STILLING TIL Efterhånden som Klaus begyndte at indtage flere og flere kalorier, begyndte anoreksien at piske ham til at dyrke mere og mere motion, når han kunne komme til det. På baggrund af de sager om afviste børn og unge, der har kørt i medierne i den seneste tid, har vi bedt psykiatriledelsen om at udarbejde et løsningsforslag i forbindelse med den nye psykiatriplan for Region Nordjylland, fortæller Formand for Forum for Psykiatri, Bent Sørensen, til LMS. Lige nu arbejdes der på en midlertidig løsning, udtaler Bent Sørensen, hvis håb er, at al somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse kan samles i ét. Det er mit personlige håb, men det har under alle omstændigheder lange udsigter. Han sagde en dag, at der var noget, han var nødt til at fortælle mig. Om aftenen når han kom i seng, så lå han og lavede mavebøjninger. Det var det eneste sted, han kunne komme til det, sagde han, fordi jeg holdt øje med ham alle andre steder. Selv de aftener, hvor han ikke kunne, fordi han ingen energi havde, der sagde anoreksien til ham: Kom så i gang! Du kunne i går, så kan du også i dag!. Han havde ligget om aftenen og taget op til 560 mavebøjninger i døgnet. Heldigvis så fik han også mere mental energi, da han begyndte at spise mere. Så han begyndte at kunne indrømme nogle ting han kunne ligesom snyde anoreksien ved for eksempel at fortælle mig, at han tog de her mavebøjninger om aftenen. Måden, Klaus holder anoreksien nede på nu, er ved hjælp af struktur og faste vaner. Hvis han sørger for at spise alle de måltider, han skal, og hvis alle regler for måltidet overholdes, så er det Klaus, der styrer sygdommen. Men glemmer vi at købe en bestemt ting, eller beder jeg Klaus om at vælge mellem for eksempel rugbrød eller boller, så er det en måde for anoreksien at komme frem på og bestemme. Men der har Klaus så også fundet en måde at snyde anoreksien på. Det kan jeg ikke tage stilling til, siger han. Så ved jeg, at det betyder, at anoreksien siger til ham, at han ikke må sige ja til noget af maden. Så skal jeg bare vælge for ham. BEDRING PÅ VEJ Siden Klaus startede på børnepsykiatrisk den 12. juni, er der sket en del. Når han skal starte i skole igen, bliver det på en ny skole den anden af de to skoler, der findes i Svenstrup. Klaus har allerede været nede og snakke med klasselæreren og inspektøren sammen med sine forældre, og eleverne og forældrene i Klaus nye klasse har sendt en sød hilsen til ham på forhånd. Som Klaus har det lige nu, så tror jeg, at han er tilbage i skolen på fuld tid i løbet af halvanden måned, fortæller Inge. Klaus håber selv på at være rask til sin fødselsdag den 23. september, hvor han fylder 13 år. Så skal han nemlig ud og køre en lille tur på sin cykel. 6

7 NY FOLDER OM SELVSKADE: DET ER IKKE KNIVEN, DER ER DIN FJENDE UANSET HVORDAN DEN UNGE SKADER SIG, OG HVOR MAKABERT DET KAN FORE- KOMME, SÅ ER DER FOR DEN UNGE TALE OM EN LINDREN- DE HANDLING. DET ER BLOT ET AF MANGE GODE RÅD TIL PÅRØRENDE I EN NY FOLDER OM CUT TING OG ANDEN SELVSKADE. DET ER IKKE KNIVEN, DER ER DIN FJENDE - en folder om cutting og anden selvskade DU KAN GIVE DENNE FOLDER TIL EN VOKSEN... FORSLAG TIL VOKSNE Din lærer Din træner Sundhedsplejersken på skolen Din læge En præst En ven/venindes far eller mor DU KAN BETRO DIG TIL: Et familiemedlem, fx din moster, onkel, bedsteforælder el. lign. Din arbejdsgiver c g eller hvem DU nu har lyst til at snakke med I en helt ny folder, der henvender sig både til unge og pårørende, sætter LMS fokus på cutting og anden selvskade. Selvom der ingen præcise tal findes om omfanget af selvskade, så er der ingen tvivl blandt eksperterne om, at det er særdeles udbredt særligt blandt piger i teenagealderen, og at antallet af mennesker, der skader sig selv, oven i købet er i stigning. Samtidig findes der ingen specialiseret behandling for mennesker med selvskade. I stedet må almene børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger håndtere patienterne til trods for, at de ikke har specialiseret viden herom. SELVSKADE OG SPISEFORSTYRRELSER Selvskade minder på mange måder om spiseforstyrrelser. Det er den samme gruppe af mennesker i befolkningen, der er særligt udsat, og mange af de udløsende faktorer bag henholdsvis en spiseforstyrrelse og selvskade er de samme: et skrøbeligt sind, lavt selvværd, sårbarhed og mangel på konstruktive strategier til løsning af følelsesmæssige problemer. Fælles for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade er, at de bærer på en dyb indre smerte og et følelsesmæssigt kaos, som det kan være ubærligt at skulle forholde sig til. På grund af de mange lighedspunkter mellem selvskade og spiseforstyrrelser og på grund af de manglende tilbud til mennesker, der selvskader, har LMS følt det som en naturlig forlængelse af foreningens arbejde at inddrage selvskade. Der er således allerede blevet afholdt en del foredrag om selvskade, og flere er på vej i efteråret. LMS' nyeste initiativ inden for selvskade er omtalte folder. TO FOLDERE I ÉN Da alt indtil videre peger i retning af, at selvskade er langt mere udbredt blandt teenagepiger end nogen anden gruppe i den danske befolkning, har LMS valgt at lade deres nye folder henvende sig specifikt til denne gruppe. Og det kan ses på folderen, der er holdt i et ungt og levende design, bløde pigede farver og et let tilgængeligt sprog. Da selvskade er så nyt et fænomen, var det imidlertid LMS vurdering, at det var vigtigt også at komme ud med noget til gruppen af pårørende. Mange ved ikke, hvad selvskaden dækker over, eller hvordan de skal håndtere den. Ofte resulterer synet af en arm fyldt med ridser og sår i følelser som væmmelse, afmagt, vrede og forskrækkelse hos den pårørende. Følelser som er naturlige, men de sværre meget lidt hensigtsmæssige, når det gælder at hjælpe den unge. Derfor består folderen om selvskade reelt af to foldere: en lille og en stor, der ligger inden i hinanden. I den store folder kan den unge læse om, hvorfor man selvskader, og hvordan man kommer videre og får hjælp. I den lille folder, som henvender sig til pårørende, gives der gode råd til, hvordan man bedst hjælper den unge, ligesom det forklares, hvorfor den unge gør skade på sig selv, og hvorfor det er vigtigt ikke blot at forbyde selvskaden, der faktisk fungerer som en selvbevarende adfærd. Du kan læse mere om LMS nye folder på hjemmesiden Her kan du også bestille et eller flere gratis eksemplarer af folderen. TAL OM SELVSKADE Der er stadig ikke lavet mange undersøgelser om selvskadende adfærd. Det er derfor svært at sige noget præcist om omfanget. Nedenfor har vi givet forskellige eksperters bud på, hvor udbredt selvskadende adfærd er. Bent Kawa, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup: MÅSKE EN UD AF 10 TEENAGERE Bo Møhl, chefpsyklolog, Rigshospitalets psykiatriske afdeling: 17% AF UNGE PIGER HAR SKADET SIG SELV MINDST EN GANG Center for Selvmordsforskning, Odense: HVER 6. PIGE I KLASSE HAR SKADET SIG SELV 7

8 NY FILM OM SPISEFORSTYRRELSER: NÅR SPEJLET EN SPISEFORSTYRRELSE KAN VÆRE EN LIVSFARLIG SYGDOM, DER GØR DEN SYGE UDE AF STAND TIL AT SE VIRKELIGHEDEN KLART. NY FILM FRA LMS SÆTTER FOKUS PÅ PROBLEMET. Every time I see this video I cry, but it s the truth... Sådan skriver en bruger på den engelske hjemmeside Youtube om et nyt tv-spot om spiseforstyrrelser, som lige nu vises på dansk MTV, på MTV på nettet samt på DR1 s OBS. Vi håber, at filmen kan skabe den nødvendige opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser og åbne folks øjne for, hvor farlig en sygdom det er, siger formand for LMS, Anne Minor Christensen, og fortsætter: Chokeffekten i filmen samt dét, at man ser verden med den anorektiske piges øjne, vil forhåbentlig være med til at skabe en forståelse hos udenforstående for, at spiseforstyrrelser er en reel sygdom, som man kan dø af. ANOREKSI VÆKKER OPMÆRK SOMHED Filmen, der er produceret i Sverige og har vakt stor opmærksomhed i nabolandet, varer ikke mere end 39 sekunder. Det viser sig dog også at være mere end rigeligt til at fremkalde både kuldegysninger, forskrækkelse samt et uudsletteligt indtryk hos seeren. For LMS er filmen dermed tænkt som en måde at skabe større opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser i samfundet. Filmen fokuserer på anoreksi og viser blandt andet et billede af en meget tynd pige, fortæller Anne Minor Christensen. Det er noget nyt for LMS at vise decideret anorektiske billeder, og det er nok heller ikke noget, vi vil gøre igen, da vi så risikerer, at folk begynder at få den opfattelse, at spiseforstyrrelser altid kan ses. Bulimi, som er seks gange så udbredt som anoreksi, kan for eksempel ikke ses. Når LMS alligevel har valgt at vise billedet af en sygeligt tynd pige nu, skyldes det den chokeffekt, der er i et sådant billede. Selvom anoreksi faktisk er den mindst udbredte af de tre spiseforstyrrelser, så er det den, der er mest slagkraft i, udtaler Anne Minor Christensen. Billeder af mennesker, der har sultet sig selv til det ukendelige, vækker opmærksomhed, og samfundets opmærksomhed er en nødvendig forudsætning for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser. Og indtil videre må man sige, at filmen har opfyldt sit formål. Den har skabt opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser langt ud over landets grænser. På Youtube er den således blevet set af mere end mennesker, og udover Danmark vises den blandt andet i Norge og Island. SVÆRT AT SE RIGTIG UD Flere tv-kanaler har også vist inte resse for filmen. Såvel TV2 Lorry som københavnerprogrammet Brunch og Pernille Aalunds QTV har bragt eller vil i nærmeste fremtid bringe et indslag om filmen. For LMS er dette en kærkommen chance for ikke bare at skabe opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser og de manglende ressourcer på behand lingsområdet, men også for at uddybe filmens pointer hvoraf den vigtigste er, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad, men om følelser! Ligegyldigt hvor tynd pigen i filmen bliver, vil hun aldrig synes, at hun er tynd nok; hun vil fortsat synes, at hun er forkert, fordi det i bund og grund handler om det indre og ikke det ydre. For dem, der kender til spiseforstyrrelser og måske selv lever med en, er dét budskab almenkendt. Men for alle andre kommer det oftest som en overraskelse, at spiseforstyrrelsen faktisk ikke bunder i et ønske om at være tynd, men i et lavt selvværd som kommer til udtryk i en ekstrem kontrol af kroppen, fortæller Anne Minor Christensen. Men en pointe i filmen er måske også at vise os, hvor svært det er at se rigtig ud i dagens Danmark. At selv en normalvægtig pige kan få os til at tænke: Nå ja, hun har måske også lidt rigeligt på sidebenene. Flere har i hvert fald givet udtryk for, at de tog sig selv i at tænke, at pigen i spejlet godt kunne tåle at 8

9 T LYVER AF: RIKKE CHRISTINA AHLBERG tabe et par kilo, fortsætter Anne Minor Christensen og henviser til den netop overståede modeuge: LMS er netop ved at indgå en aftale med DAFI (Danish Fashion Institute), om at de danske modelbureauer skriver under på et såkaldt etisk charter for modelbranchen, der skal fange de tynde piger i opløbet, fortæller hun. Hvad de fælles målsætninger i charteret konkret går ud på, vil LMS ikke løfte sløret for endnu, men der bliver ikke tale om at indføre minimumsgrænser for, hvor tynde modellerne må være. Vi er ikke tilhængere af en BMI-grænse. Det fanger ikke de piger, som for eksempel har bulimi. En pige med bulimi kan sagtens være en ganske almindelig slank pige, uden at man kan se, at hun bærer rundt på en forfærdelig sygdom, der går ud på, at hun kaster op, når hun har spist. Hun har et ganske almindeligt BMI-tal og vil blive aldrig fanget under en grænse fortæller Anne Minor Christensen og fortsætter: Desuden ønsker vi ikke at bandlyse naturligt slanke piger. Det vil blot være at skabe et nyt ideal, hvis modellerne nu skal veje så og så meget. I stedet ønsker vi at udvide skønhedsidealet, så der bliver plads til lidt mere forskellighed. Så det ikke længere er så svært at se rigtig ud, som vi ser det i filmen. Har du endnu ikke set filmen Spejlet, men er blevet nysgerrig, så kan du se den på LMS hjemmeside Her kan du også læse mere om filmen, og på webloggen har vi samlet en oversigt over, hvad medierne har sagt om filmen. 9

10 HVAD GÅR PEN SOM EN DEL AF DEN NYE AF: RIKKE CHRISTINA AHLBERG PSYKIATRIAFTALE FOR BLEV DET AF DE POLITISKE PARTIER BESLUTTET, AT DER ABEGG & BRO: SKULLE AFSÆTTES MIDLER TIL SELVVÆRD OG SOCIALE FÆRDIGHEDER SKAL STYRKES ETABLERING AF EN PULJE TIL SOCIAL INDSATS OVER FOR MENNESKER MED SPISEFORSTYRRELSER. DER BLEV AFSAT 2,1 MILLIONER KRONER ÅRLIGT Hos Abegg & Bro Center for spiseforstyrrelser i København har de fået tildelt knap halvanden million kroner over fire år til fritidsaktiviteter for menneker med spiseforstyrrelser og selvskade samt knap en million fra andre puljer til metodeudvikling inden for behandling. TIL STØTTE FOR PROJEKTER MED FOKUS PÅ BLANDT ANDET FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS. MIDLERNE ER NU FORDELT, OG LMS HAR KIGGET NÆRMERE PÅ TO AF DE PROJEKTER, DER HAR FÅET TILDELT PENGE. VÆKSTHUSET - FRITIDSUNDERVISNING OG SAMVÆR for at lære færdigheder og opnå indsigter, der kan styrke selvværdet og stå som modvægt til destruktive vaner. Vi oplever, at social tilbagetrækning er et centralt og gennemgående symptom netop for personer med spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd, fortæller psykoterapeut Karen Bro, den ene halvdel af Abegg & Bro. DER MANGLER STADIG VIDEN Den sociale dimension er utrolig vigtig i genopbygningen, da det sociale netværk ofte er krakeleret. Ensomhed og mangel på sociale færdigheder kan nemt blive overvældende og styrke risikoadfærd eller ligefrem bevirke tilbagefald. Derfor starter centret nu et nyt initiativ op, de kalder Væksthuset, som henvender sig til mennesker, der er på vej ud af deres spiseforstyrrelser eller selvskade. Selvom der i efterbehandlingen kan være et stort behov for og parathed til sociale aktiviteter og samværsformer, kan det være svært for sårbare mennesker at deltage i det almindelige offentlige liv og aftenskoletilbud. I Væksthuset arbejder vi med små undervisningshold på fem til ti deltagere for at sikre tryghed og kontakt. Gennem givende samvær og aktiviteter som madlavning og spisning, kreativitet og maling og meditation og visualisering styrkes den enkelte deltagers selvværd og sociale færdigheder. Udover de forskellige undervisningstilbud vil Væksthuset også byde på cafeaftener og kulturelle arrangementer. Målet er at træne evnen til social kontakt samt at give deltagerne mulighed 10 Udover Væksthuset har centret fået midler til at metodeudvikle behandling inden for både spiseforstyrrelser og selvskade. Samfundet har brug for at udbygge erfaringerne med at hjælpe mennesker, der har en spiseforstyrrelse eller anden selvskadende adfærd samt deres pårørende, så kvalitetsniveauet stadig højnes, fortæller Karen Bro om baggrunden for projektet: For at være et kvalificeret tilbud, der kan bidrage til at dække det aktuelt store terapi- og oplysningsbehov, mener vi, at det er afgørende, at vi yderligere udbygger og formidler vores erfaringsgrundlag. I metodeudviklingen ønsker Abegg & Bro blandt andet at afprøve betydningen af at samarbejde med en læge, der fungerer som konsulent for centret, at udbygge deres erfaringer med pårørendegrupper for henholdsvis forældre, kærester og søskende samt generelt at få større viden og erfaring om selvskade. Vi kan se et behov for at blive opdateret omkring teori og praksis vedrørende cutting. Vi ønsker at undersøge, hvordan vi bedst hjælper mennesker med selvskade. Kan de for eksempel også have gavn af ernæringsterapi som spiseforstyrrede? Har de brug for kropsterapi?, spørger Karen Bro. De næste års indsats vil forhåbentlig hjælpe Abegg & Bro nærmere et svar.

11 NGENE TIL GLADSAXE KOMMUNE: FORBEDRET FOREBYGGELSE Gladsaxe Kommune har fået midler fra pulje til social indsats over for personer, der er i fare for at udvikle selvskadende adfærd.?af AASE GULLESTRUP I begyndelsen af juli måned fik Gladsaxe Kommune positivt svar på ansøgning om midler fra pulje til social indsats over for personer med spiseforstyrrelser under Socialministeriet. Det be - tyder, at kommunen over de næste to år modtager et tilskud på knap en halv million kroner. Pengene skal primært bruges til at forbedre den forebyggende indsats over for børn og unge, der er i fare for at udvikle en spiseforstyrrelse eller anden form for selvskadende adfærd. De allerfleste af midlerne vil blive brugt til at opkvalificere de mennesker, der er tæt på børnene i det daglige. SAMMENHÆNG I INDSATS Spiseforstyrrelser og cutting er de primære problemer, der er tale om, og vi vil sikre koordinering og sammenhæng i den professionelle indsats over for de børn og unge, der er i farezonen. Det væsentlige er, at de mennesker bliver bedre rustet til at se de unge og gå i dialog med, hvordan de har det. Så vidt muligt skal de yde en forebyggende indsats som en del af deres daglige arbejde, så problemerne kan blive løst, inden de fører til selvskade, og de skal derfor blive bedre til at spotte en begyndende selvskadende adfærd. Ofte er der tale om, at de forskellige grupper skal samarbejde med hen blik på at kunne give det rette tilbud. Der er ikke tale om et enkeltstående projekt, men noget, der rykker på sigt, understreger ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren, Børne- og Kulturforvaltningen, Gladsaxe Kommune. Den primære målgruppe for den forstærkede indsats er den social-emotionelle vejleder på hver skole samt sundhedsplejersker, socialrådgivere og psykologer. Desuden klubmedarbejdere og det supportteam, der er nedsat for at kunne rykke ud på skolerne, når der er behov for et blik udefra på enkelte børn eller klasser. Desuden skal medarbejderne på Pilegården udvikle mere koncentrerede behandlingstilbud og blive bedre klædt på til at yde særlig rådgivning til de unge og deres forældre. Pilegården er Gladsaxe Kommunes ungecenter med et bredt udvalg af tilbud til unge og deres familier i svære situationer. FÆLLES FUNDAMENT Vi skal sikre, at alle får en mere koncentreret viden og har et fælles fundament at arbejde videre på, så de mennesker, der ser de unge til daglig, kan blive bedre til at være opmærksomme på risiko for at udvikle selvskadende adfærd. Selvskadende adfærd er et stigende problem, og det er typisk lærer - ne, der først bliver opmærksomme på risikoadfærd og henvender sig til sundhedsplejerskerne, som så ofte er bindeleddet til såvel de praktiserende læger som til familierne, siger Linda Malmgren. Derfor er der også planer om at udarbejde informations- og handleguider til alle lærere og klubmedarbejdere om, hvordan de skal handle i forhold til de unge. Til et signalement af risikogrupperne siger Linda Malmgren, at der kan være tale om forskellige belastende faktorer for børnene og de unge. De kan være udsat for omsorgssvigt og komme fra familier med væsentlige problemer af forskellig art. Der kan være tale om unge, der oplever social ydmygelse ud over, hvad man kan betegne som almindelig mobning. Og der kan være tale om unge med særlige problemer i skolen, eller som har været anbragt uden for hjemmet. I den behandlende indsats er det både de unge og deres forældre, der er målgruppen, og de faggrupper, der beskæftiger sig med særlig støtte og behandling, vil også få en yderligere opkvalificering. Mener du, at Abegg & Bro s tilbud kunne være noget for dig, kan du læse mere om til melding og deltagelse på under Væksthuset. Du kan læse mere om fordelingen af midler på under Puljer Oversigt over fordelte tilskud Puljen til social indsats over for personer med spiseforstyrrelser. 11

12 Mettes historie Mette blev kun 20 år. Den 2. november 2004 døde hun som følge af sin spiseforstyrrelser. Samme dag, som Mette Christensen skulle have på begyndt behandling for sin spiseforstyrrelse, blev hun fundet død i sin lejlighed. Hvornår mon en spiseforstyrrelse bliver anerkendt som en akut sygdom? Tirsdag den 2. november 2004 parkerer Lisbeth Christensen sin bil neden for sin datter Mettes lejlighed i Middelfart. Hun har lovet at hente hende for at køre hende ind til Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital. Omsider er dagen kommet, Mette har ventet på. Lisbeth Christensen undrer sig over, at Mette ikke som hun plejer kommer ud til bilen med det samme. Så hun går op i lejligheden og finder Mette i sofaen, afslappet med benene oppe over ryglænet. Mobiltelefonen ligger på sofabordet ved siden af et glas vand, og fjernsynet kører. Det hele ser så hverdagsagtigt og normalt ud. Men Mette er død. Hun ligger så stille og fredeligt, og der er ingen tegn på tårer eller andet. Jeg tror ikke, hun har opdaget, hvad der var ved at ske, fortæller Lisbeth Christensen. Hun fortæller roligt og fattet. Der er gået mere end år siden den forfærdelige dag, og hun har haft tid til at bearbejde tabet, selv om hun altid vil bære sorgen i sig. Når hun har valgt at henvende sig til LMS for at fortælle om sin datter, er det derfor ikke et led i sorgprocessen. Men ved at fortælle om Mettes forløb øn sker hun at gøre politikere og eksperter opmærksomme på behandlingsvilkårene for de spiseforstyrrede. Grunden til, at jeg tager sagen op netop nu, er, at jeg for nylig mistede min yngre bror, der har været alkoholiker gennem mange år. Den sidste måned, inden han døde, lå han på intensiv og blev opereret hver dag til trods for, at hans organer var så medtagede, at man kunne stille et stort spørgsmålstegn ved, hvilket liv han ville have haft, hvis han overlevede. Jeg ønskede selvfølgelig, at min bror fik så god en hjælp som muligt. Men jeg synes, der er et misforhold mellem det, man tilbyder en mand på 43, der har drukket, siden han var 16 og så de tilbud, man kan give en ung kvinde som Mette, der kun blev 20 år gammel, siger Lisbeth Christensen. SYGDOMSERKENDELSE Omkring et halvt år inden Mette døde, var hun hos sin egen praktiserende læge. Hun havde selv erkendt, at hun havde en spiseforstyrrelse, som hun ønskede at komme i behandling for. Hun fik en henvisning til behandling på sygehuset, hvor hun fik at vide, at hun stod øverst på listen, men at hun skulle regne med minimum tre måneders ventetid. Vi ved ikke præcis, hvor længe hun havde været syg. Men efter Mettes død 12

13 AF AASE GULLESTRUP har en af hendes veninder fortalt, at hun lærte at kaste op, mens hun var på højskole i Norge i efteråret 2002 og frem til begyndelsen af Ser man tilbage på Mettes liv, fra hun er 12 år gammel, til hun dør i en alder af 20 år, har hun været ude for nogle traumatiske begivenheder og en række uddannelsesmæssige nederlag. Hun har tilsidesat sine egne behov for omsorg og har følt et stærkt ansvar for at hjælpe andre. Samtidig har hun været præget af et lavt selvværd. Oprindelig havde Mette en tendens til at være overvægtig, men efter et ophold som au pair i England er hun kommet ned på, hvad hendes mor kalder Mettes idealvægt. Vægttabet stopper imidlertid ikke her, og i foråret 2004 bliver det efterhånden tydeligt for familien, at Mette lider af en spiseforstyrrelse. Da familien tager sagen op med hende, fortæller hun, at hun allerede har været hos sin egen læge for at få en henvisning til Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital. Den forventede ventetid på minimum tre måneder er uacceptabel, så støttet af familien finder Mette et privat behand - lingssted, Viljen Fyn, i Odense, hvor hun kan begynde med det samme. Mette begyndte et forløb hos os, hvor hun var i gruppeterapi en gang om ugen og til individuel samtaleterapi en gang om ugen. Vi mener, det er vigtigt, at vores klienter har arbejde eller skole ved siden af, så Mette fik job i en børnehave, hvor hun arbejdede tre dage om ugen, fortæller Kirsten Lønfeldt, Viljen Fyn. Det er hendes vurdering, at Mette var lidt desperat, da hun begyndte på forløbet, og gav udtryk for, at hun nu ville videre med sit liv. Så det slog hende ud, at der skulle gå så lang tid, inden hun kunne komme i behandling på Odense Universitetshospital. HJERTESTOP Mettes mor mener ikke, at Mette havde særlig megen gavn af terapiforløbet. Hen på efteråret så Mette stadig mere bleg og træt ud, og hendes vægttab var tydeligt. Hun tabte 8-10 kg i løbet af et halvt års tid og vejede 42 kg, da hun døde. Med 165 cm i højden var hun klart undervægtig, men den lave vægt var ikke dødsårsag. Det blev fortalt som det første til de pårørende, da Mette var blevet obduceret. Det er dog svært at vide, hvad der var den præcise dødsårsag. Mette døde ifølge obduktionsrapporten af hjertestop. Hendes organer var over middel, men hun havde efter min opfattelse en kombination af anoreksi og bulimi, og netop bulimi dræner hurtigt kroppen for væske og mineraler. Det giver risiko for hjertestop, siger Lisbeth Christensen. Hun finder det lidt absurd, at det er en viden, hun har hentet i et ugeblads tema om forskellige spiseforstyrrelsers indvirkning på kroppen. Et tema, hun tilfældigt faldt over nogle måneder efter Mettes død. Det er svært at forstå, at Mettes praktiserende læge ikke kunne tilbyde hende en eller anden form for behandling, mens hun ventede på at komme ind på Center for Spiseforstyrrelser. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med de dyre behandlinger, min bror fik. I Mettes tilfælde var der bare behov for en helt enkel behandling, der ikke krævede store maskiner, men bare samtale. Og selvfølgelig skulle lægen også have undersøgt Mette fysisk for at sørge for, at hun ikke drænede sin krop for vigtige stoffer. Jeg mener, at Mette selv reagerede rimelig hurtigt, da det gik op for hende, at hun havde brug for behandling, understreger Lisbeth Christensen. RESSOURCEPROBLEM Mettes egen læge vil ikke udtale sig konkret om denne sag. Hun mener ikke, der er nogen pointe i at tage fat i en enkeltsag, men at der derimod er et generelt ressourceproblem, der skal afdækkes. Med andre ord: at der ikke er tilstrækkelig behandlingskapacitet på området for spiseforstyrrelser. Overlæge Kirsten Hørder, der er leder af Center for Spiseforstyrrelser på Lisbeth Christensen har haft tid til at bearbejde sorgen over sin datters død. Nu håber hun, at Mettes historie kan være med til at give bedre behandlingsvilkår for mennesker med spiseforstyrrelser. Odense Universitetshospital, vil heller ikke kommentere en konkret sag. Men principielt vil hun gerne støtte Lisbeth Christensen i hendes kamp for, at unge med spiseforstyrrelser får hurtigere hjælp og ikke skal vente på den rette behandling. Hun fortæller, at man på Center for Spiseforstyrrelser vil arbejde videre med at forbedre samarbejdet med de praktiserende læger og informere tydeligere, så de i lignende situationer i fremtiden vil kunne tilbyde støtte i en eventuel ventetid. Der er, fortæller Kirsten Hørder, desuden tilført området flere ressourcer, så alle med en akut diagnose inden for spiseforstyrrelser kan komme i behandling med det samme. Set fra LMS side burde en spiseforstyrrelse altid være en akut diagnose. Jo tidligere man kommer i behandling, jo bedre går helbredelsen og jo mindre risiko er der for tilbagefald. Men det er indlysende, at hvis alle spiseforstyrrelser blev vurderet som akutte sygdomme, ville der ikke være tilstrækkeligt med behandlingspladser i dagens Danmark. Hvor mange tilfælde som Mettes skal der til, før der for alvor sker en effektiv opprioritering af behandlingen af spiseforstyrrelser? 13

14 NYE FORMER FOR STØTTEGRUPPER TO NYE INITIATIVER SER NU DAGENS LYS I LMS. DET DREJER SIG OM EN STØTTEGRUPPE FOR PIGER MED SPISEFORSTYRRELSER OG MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK SAMT EN STØTTEGRUPPE FOR PIGER, DER SKADER SIG SELV. STØTTEGRUPPERNE, DER ER ØKONOMISK STØTTET AF SOCIALMINISTERIET, SKAL STARTE OP I EFTERÅRET. FOR BEGGE GRUPPER GÆLDER DET, AT DE HENVENDER SIG TIL EN GRUPPE MENNESKER MED SÆRLIGE BEHOV. STØTTEGRUPPER FOR PIGER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND FOR UNGE MED SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE: UDVID DIN HORISONT I Herning har et nyt behandlingstilbud til unge med spiseforstyrrelser og selvskade set dagens lys. Horisont er et offentligt dagstilbud, der tager udgangspunkt i dialogen og relationen mellem mennesker, hvilket betyder, at familie og netværksarbejde vægtes højt. Hos Horisont, som er en del af Skiftesporets Dagcenter i Herning, er der således mulighed for familiesamtaler, netværkssamtaler, samværsmuligheder med andre unge samt individuelle samtaler op til to gange om ugen. Horisont henvender sig til unge fra 15 år med spiseforstyrrelser og unge mellem 15 og 25 år, der skader sig selv. For piger med anden etnisk baggrund end dansk er der ofte større tabuproblemer forbundet med en spiseforstyrrelse end for danskere. "Pigerne føler sig ikke tilpas i vores almindelige støttegrupper og savner at tale med nogen, der forstår den splittelse og kulturforskel, de oplever, samt den betydning det har for dem i forbindelse med en spiseforstyrrelse", siger formand for LMS, Anne Minor Christensen. "At behovet for en støttegruppe er der, mærker vi især på antallet af henvendelser fra lærere og andre voksne, der har daglig kontakt med netop denne gruppe unge". Enhver kan henvende sig til Horisont for at få information, men et egentligt forløb skal bevilges af den kommunale sagsbehandler. STØTTEGRUPPER FOR SELVSKADERE "For mennesker, der skader sig selv, gælder det, at de typisk er yngre end deltagerne i vores øvrige grupper. Samtidig er de ramt af en lidelse, som stadig er langt mere tabubelagt og sværere at forstå for samfundet end spiseforstyrrelser", fortæller Anne Minor Christensen. "Selvskade vækker ofte vrede, væmmelse og afstandtagen hos udenforstående, der har svært ved at forstå, hvad selvskaden dækker over." Støttegrupperne for selvskadere vil formentlig komme til at omfatte unge mellem 14 og 20 år. Heller ikke her er der tvivl om behovet for støttegrupper; det anslås, at der i hver skoleklasse er mellem en og to piger, der skader sig selv. Du kan kontakte Horisont på telefon: SE BAGSIDEN AF BLADET FOR TILMELDING TIL EN STØTTEGRUPPE. 14

15 BLIV BEDRE RUSTET SOM PÅRØRENDE EN WORKSHOP FOR PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE Savner du redskaber til at håndtere hverdagen med en spiseforstyrret samt viden om, hvordan familien overlever bedst muligt både fysisk og psykisk? Savner du et netværk med andre pårørende, der forstår din situation? Savner du hjælp til paragraffer og regler i systemet? Så deltag i LMS pårørendeworkshop, hvor udgangspunktet er, at en spiseforstyrrelse er en opslidende sygdom, der tærer på hele familien, og at man som pårørende kan have stor nytte af et pusterum og et sted, hvor man kan tale med ligesindede om alt det svære. LØRDAG DEN 3. NOVEMBER i DGI-byen i København fra kl til På temadagen får du blandt andet viden om: Livsstrategier for pårørende. Hvordan overlever du fysisk og psykisk bedst muligt som pårørende? Fra coping til mestring. Ved Theresa Abegg, psykoterapeut med mange års erfaring i behandling af spiseforstyrrelser. Hvordan hjælper og støtter du bedst muligt i relationen til den syge før, under og efter behandlingen? Oplæg og arbejde i grupper. Ved Kirsten Schou, psykiatrisk sygeplejerske med pædagogisk videreuddannelse samt treårig terapeutuddannelse. Min egen historie: Om at leve med en spiseforstyrrelse og om at være pårørende til en spiseforstyrret. Vi får besøg af to, der begge har haft spiseforstyrrelser tæt inde på livet og som gerne vil dele deres historie. Vejen gennem systemet. Hvordan får du den hjælp, du har krav på? Hvordan håndterer du regler og paragraffer? Ved Hanne Thrysøe, socialrådgiver med særlig viden om hjælp til spiseforstyrrede. Prisen er 250 kroner per deltager inklusiv forplejning. Tilmelding sker via vores hjemmeside eller ved at ringe på Der er et begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes. Ret til ændringer forbeholdes 15

16 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS Aldersrogade 3A, 2. sal 2100 København Ø PP DANMARK B EFTERÅRETS FOREDRAG BEHANDLING FOR HVIS SKYLD? et foredrag om anoreksi Der skal egenmotivation til for at kunne gennemføre en succesfuld behandling for anoreksi. Hvad kan de pårørende gøre og ikke gøre i den forbindelse? Oplægsholder er overlæge Thomas Brinck fra Psykiatrisk Center Gentoftes Klinik for Spiseforstyrrelser. KØBENHAVN den 19. september kl i DGI-byen, mødelokale 3, Tietgensgade 65, København OVERVÆGTENS PSYKOLOGI et foredrag om overspisning Mange behandlere står magtesløse over for fedme. Behandlingen går ofte ud på vægtkontrol, gode råd om kostvejledning, behandling med antidepressiv- og appetitregulerende medicin og motionsforslag, og for mange overvægtige er eneste forslag til varig ændring et operativt indgreb. Behandlerne overser, at overvægten for mange handler om dybereliggende psykologiske årsager. Oplægsholder er privatpraktiserende psykolog Annette Ilfeldt. ÅRHUS den 2. oktober kl , Århus Hovedbibliotek, Salen, Møllegade 1, Århus VEJEN GENNEM SYSTEMET et foredrag om spiseforstyrrelser og muligheder for hjælp Kampen for at blive helbredt kan være lang, når det gælder spiseforstyrrelser. Få nogle guidelines til at overleve (sags-)behandlingen og hør om patientrettig - heder og menneskerettigheder. Oplægsholdere er hospitalsdirektør, kultursociolog, psykoterapeut og ernæringsfysiolog Rachel Santini samt socialrådgiver Hanne Trydsø. KØBENHAVN den 4. oktober kl. 19:15-21:15 i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65, København MØD ZEBRAPIGEN til et foredrag om cutting, anoreksi og medicinmisbrug Zebrapigen er en selvbiografisk historie om en ung anorektiker, som gennem fire år gjorde så meget skade på sig selv, at lægerne til sidst opgav hende. Forfatteren er den nu 22-årige Sofia Åkerman, som var 19, da hun skrev bogen. Hør om hendes kamp tilbage til livet. Foredraget er på letforståeligt svensk. VEJLE den 9. oktober kl i PsykInfos lokaler, Staldgårdsgade 10 C, 1. Sal, Vejle AALBORG den 25. oktober kl i Fyensgadecentret, Fyensgade 25, Aalborg PRIS Alle foredrag koster 40 kroner per deltager til støtte for vores arbejde for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade samt deres pårørende. For at være sikker på en plads, bør du tilmelde dig på eller ring på EKSTRA TILBUD Du kan deltage gratis på foredraget, hvis du indmelder dig nu som nyt medlem i LMS. Medlemskabet koster 150 kroner og gælder for resten af Læs mere på vores hjemmeside. STØT LMS med et gavebeløb. Vi er taknemlige for både små og store bidrag. Giro eller på under "Støt LMS" FÅ EN STØTTE- OG KONTAKTPERSON I LMS Savner du kontakt med én,?der forstår, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse? Er du godt på vej ud af en spiseforstyrrelse og har brug for støtte til at tage de sidste skridt? Kunne du tænke dig at tale med én, som selv er kommet ud af sin spiseforstyrrelse? Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade tilbyder et netværk mellem frivillige støtte-/kontaktpersoner, der har haft en spiseforstyrrelse og har lært at tackle deres egen situation, og mennesker, der er på vej ud af en spiseforstyrrelse, men mangler den sidste sikkerhed og opbakning. Netværket foregår ved en telefonisk kontakt, hvor de to personer - en spiseforstyrret og en frivillig - bliver tilknyttet hinanden, således at det er den samme frivillige, der er i kontakt med den samme spiseforstyrrede. Hvis du vil vide mere om ordningen, er du velkommen til at kontakte LMS på tlf eller på mail Se også på 16

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Når specialister GØR en forskel

Når specialister GØR en forskel TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013 psykisk sårbare unge, både viden og værktøjer til at løfte denne vigtige, men også udfordrende opgave. I oplægget vil Bjarke M. Jensen præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, som kan inspirere lærer,

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere