LMSNYT DET ER IKKE KNIVEN DER ER DIN FJENDE... SIDE 7 WORKSHOP FOR PÅRØRENDE... SIDE 15 METTES HISTORIE... SIDE 12 SEPTEMBER 2007 NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LMSNYT DET ER IKKE KNIVEN DER ER DIN FJENDE... SIDE 7 WORKSHOP FOR PÅRØRENDE... SIDE 15 METTES HISTORIE... SIDE 12 SEPTEMBER 2007 NR. 22 7."

Transkript

1 LMSNYT SEPTEMBER 2007 NR ÅRGANG Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade DET ER IKKE KNIVEN DER ER DIN FJENDE... SIDE 7 METTES HISTORIE... SIDE 12 WORKSHOP FOR PÅRØRENDE... SIDE 15

2 LMSNYT SEP NR ÅRGANG Udgivet af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS SEKRETARIAT Mandag, onsdag og fredag Telefontid: Aldersrogade 3 A, 2. sal 2100 København Ø Tlf Fax Giro Hjemmeside: BESTYRELSE Formand Anne Minor Christensen Næstformand Gitte Sparre Kjøgx Bestyrelsesmedlem Marianne Rosenkrands Bestyrelsesmedlem Susanne Avlastenok Bestyrelsesmedlem Sarah Ven Bestyrelsesmedlem Birgitte Warberg PROTEKTOR HKH Prinsesse Benedikte PRÆSIDIET Formand Susanne Heering ANONYM TELEFON-/MAILRÅDGIVNING Tlf Telefonåbningstider: Mandag - torsdag SOCIALRÅDGIVERLINIEN Tlf Mandag - torsdag STØTTE-/KONTAKT- PERSONORDNING Tlf MEDLEMSKAB Enkeltmedlemskab Familiemedlemskab Firmamedlemskab kr. 150 årligt kr. 250 årligt kr. 600 årligt REDAKTION Ansvarshavende redaktør Formand Anne Minor Christensen Redaktionen af dette blad er sluttet den 20. august 2007 ISSN: SAMARBEJDE MED MODELBRANCHEN Efter en noget våd og regnfuld sommerferie er LMS nu tilbage igen, og vi arbejder på højtryk med en masse nye spændende initiativer. Vi er netop ved at indgå aftale med DAFI Danish Fashion Institute om et etisk charter for modelbranchen. Ved hjælp af nogle fælles målsætninger, som de danske modelbureauer om kort tid skriver under på, skal bureauerne blandt andet love at holde bedre øje med piger, der ændrer adfærd, trækker sig fra måltiderne, virker mutte eller bare ikke trives. Det er vores håb, at det etiske charter både kan fungere som en hjælp til de piger i modelverdenen, der på grund af de mange krav, der stilles til dem, lider af en spiseforstyrrelse, samt at det kan være med til at skabe et bredere og mere fleksibelt skønhedsideal, end tilfældet er nu. Og med det nye samarbejde synes jeg, at der er grund til at tro på, at branchen selv mener det alvorligt. NYE TILTAG I LMS For få uger siden lancerede vi desuden et nyt opmærksomhedsskabende tv-spot om spiseforstyrrelser: Spejlet. Filmen er blevet vist jævnligt på både dansk MTV, på MTV på nettet og på DR1 s OBS. Derudover har flere tv-programmer bragt indslag om filmen, som du kan læse mere om i artiklen på side 8. En ny folder om cutting og anden selvskade har desuden set dagens lys og er allerede blevet vist stor interesse fra folk, der har læst om den på vores hjemmeside. Folderen er endnu et skridt på vejen mod at udbrede kendskabet til selvskade. Du kan læse mere om vores nye folder på side 7. Et andet aspekt inden for spiseforstyrrelser, vi gerne vil udbrede kendskabet til, er piger med anden etnisk baggrund end dansk, som lider af en spiseforstyrrelse. Det er vores erfaring, at disse piger ofte savner et sted at gå hen med deres problemer, og et nyt initiativ i LMS er derfor støttegrupper særligt til denne gruppe mennesker. Det kan du ligeledes læse mere om inde i bladet. KULTUR PÅ PROGRAMMET Og så deltager LMS i år for anden gang i den københavnske kulturnat, hvor vi slår dørene op for den anonyme telefonrådgivning, der lægger lokale til flere spændende foredrag i løbet af aftenen. Kulturnatten ligger i år den 12. oktober, og man vil kunne læse meget mere om programmet på vores hjemmeside, når vi nærmer os datoen. Og med disse ord lad mig så ønske jer alle sammen en rigtig god sensommer; måske ses vi på Kulturnatten? Anne Minor Christensen

3 Indblik PRIVAT BEHANDLING AFVISES AF REGION HOVEDSTADEN MANGEL PÅ NORMALVÆGTIGE MODELLER Striden har været der længe. Modebranchens brug af umenneskeligt tynde modeller helt ned i 14-års alderen harmonerer ikke godt med det stadigt stigende antal unge med spiseforstyrrelser, selvskade og lavt selvværd. Men hvem er det egentlig, der ønsker disse radmagre modeller? Modelbureauerne har indtil nu nægtet at tage ansvar og har blandt andet flere gange udtalt, at der ingen efterspørgsel er efter såkaldt normalvægtige modeller; at de altså kun er i stand til at skaffe jobs til de meget slanke piger. Paradoksalt er det, at nogle af de producenter, der laver tøjet, samtidig efterspørger modeller med mere sul på kroppen. Modeskaber Ilse Jacobsen oplevede for nyligt at måtte arbejde med modeller, der efter hendes mening er for tynde. Jeg kan godt lide, at der er lidt på sidebenene, udtaler hun til Frederiksborg Amts Avis om de tynde modeller og fortsætter: Jeg synes, at det er vanvittigt, at de skal være så tynde. Det giver et dårligt signal til de unge. Ilse Jacobsen har netop afholdt modeshow og oplevede her, at nogle af modellerne var så tynde, at de ikke kunne fylde tøjet ud: Vi bliver nødt til at bruge nål og tråd til at få tøjet til at passe de modeller, der er for tynde, siger Ilse Jacobsen. Selvom hun ikke ønskede at bruge modeller i sit modeshow, der var for tynde, følte hun sig nødsaget til det, skriver Frederiksborg Amts Avis. Når man kigger på deres (modelbureauernes, red.) hjemmeside, er de så tynde alle sammen, så der er ikke andet valg, fortæller Ilse Jacobsen. At der nu via et samarbejde mellem LMS og DAFI (Danish Fashion Institute)er et etisk charter på vej for modelbranchen kan forhåbentlig medvirke til, at modelbureauerne bliver bedre til også at ansætte normalvægtige piger efterspørgslen er der tilsyneladende allerede. En fjorten år gammel pige har ikke været i skole i et år. Hun lider af en livstruende spiseforstyrrelse og vejer kun 37 kilo. Hjælpen fra Region Hovedstaden: et tilbud om, at pigen kan blive behandlet i hjemmet af sine egne forældre! Forældrene har ellers længe forsøgt at få datteren indlagt på Kildehøj Privathospital, men til trods for at både deres egen læge samt en overlæge i Børne- og Ungdoms - psykiatrien på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød har henvist forældrene til privathospitalet, har de fået afslag af Regionsrådet. Regionsrådets begrundelse for afslaget bunder ifølge Kirsten Lee (R) i, at tilbuddet på privathospitalet ikke er godt nok. Med de oplysninger vi fik fra Kildehøj, mente vi ikke, at kvaliteten af behandlingen var i orden. Man kan ikke behandle så syge patienter med løst tilknyttet uerfarent personale. Derfor mente vi ikke, at kvalitetskravene var opfyldt, siger Kirsten Lee til Frederiksborg Amts Avis. Dét altså til trods for, at Kildehøj får de mest komplicerede patienttilfælde fra hele landet og benyttes af både de andre regioner samt de største forsikringsselskaber. På Kildehøj står man uforstående over for kritikken. Kirsten Lees udtalelser er direkte mis- visende, udtaler hospitalsdirektør Rachel Santini til LMS og fortsætter: Selvfølgelig har Kildehøj en fast behandlerstab af endda meget dygtige specialister. Men i modsætning til offentlige hospitalsafdelinger, hvor der kan forekomme underbemanding, tilkalder vi altid ekstra personale, hvis behovet er der. At vi ydermere tilkalder specialister fra ind- og udland ad hoc til undervisning og supervision, er forhåbentlig ikke det, der får Kirsten Lee til at vende op og ned på virkeligheden. Jeg synes, det er tragisk og ansvarsløst at folkevalgte politikere af ideologiske grunde misbruger deres magt til at hindre, at syge borgere får hjælp. I 2006 indgik et enigt amtsråd ellers en samarbejdsaftale med Kildehøj. Det samme valgte det tidligere Københavns Amt at gøre. Samarbejdet var resultatet af en erkendelse hos politikerne af, at behandlingskapaciteten i regionen var for lille. Og selvom regionens administration anbefaler at samarbejde med Kildehøj på grund af kvaliteten, har et flertal i Regionsrådet be stående af S, RV, SF og EL imidlertid bremset samarbejdet, så kun de familier, der selv har råd til at betale eller har en forsikring, der dækker, har mulighed for behandling. Resten får tilsyneladende tilbuddet om selv at behandle i eget hjem! HVEM TAGER SIG AF SELVSKADERNE? Selvom der samlet set stadig er langt fra pladser nok til at behandle den store mængde af mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, så findes der efterhånden flere specialiserede behandlingstilbud i landet offentlige såvel som private. Er du selvskader, er der til gengæld stort set ingen steder at gå hen. En rundskrivning til landets fem regioner med spørgsmålet om, hvem i det offentlige behandlings system, der har ekspertise til at behandle selvskade, udløser svar som personalet har efterhånden en del erfaring med at arbejde med denne problematik, selvskadende adfærd er ikke et særskilt område i psykiatrien, derfor er der heller ikke specialafsnit, man kan henvise til samt henvisninger til at tale med diverse børne- og ungdomspsykiatriske centre, der har specialafsnit for mennesker med spiseforstyrrelser. Kan det virkelig være rigtig, at man skal have en diagnose for at kunne modtage faglig kvalificeret og specialiseret behandling for et alvorligt psykisk problem i dagens Danmark? Den praktiserende læge har ingen særlige steder at henvise en selvskadende patient til, og indtil videre er der tilsyneladende heller ingen enheder eller afdelinger, der opsamler viden og erfaringer omkring selvskade. Vi må spørge os selv, hvem der egentlig står for behandlingen af selvskade, og hvornår behandlingen af denne lidelse, som er i voldsom stigning, opprioriteres i samfundet? 3

4 ET PORTRÆT AF EN DRENG MED ANOREKSI OG HANS FAMILIE: 30OM DAGEN 0Et halvt stykke rugbrød skal deles i seks lige store stykker. Pålægget skal skæres til, der skal pynt på hvert enkelt lille stykke, og alle stykkerne skal ligge på en bestemt måde på tallerkenen. Anna Pihl sættes på videoen, og så skal i alt tre halve sættes til livs. Målet er, AF: RIKKE CHRISTINA AHLBERG at det skal kunne gøres på max en halv time, men lige nu kan det sagtens tage op til en time og tre kvarter... Sådan så hverdagen ud for 12-årige Klaus Conradsen for ikke så længe siden. Trods sine 158 centimeter i højden var han helt nede og veje 35,5 kilo. Han havde blå negle og fingre, og hans krop kunne kun varme det allermest nødvendige op, hvilket betød, at Klaus arme og ben altid var kolde. Klaus har anoreksi, og når jeg denne onsdag formiddag sidder i en taxa på vej til Svenstrup syd for Aalborg, er det for at høre hans og hans mors historie. EN GANSKE ALMINDELIG HVERDAG Huset, jeg ankommer til, er lyseblåt og idyllisk beliggende mellem marker og skov. Hoveddøren står åben, så hunden Zofi kan løbe ind og ud, som det passer hende, og indenfor i køkkenet sidder Klaus og spiser en bolle med nutella, mens hans mor, Inge Conradsen, sætter vand over til the og kaffe. Umiddelbart ligner det en ganske almindelig dag hos en ganske almindelig familie. Men for Klaus er bollen med nutella ikke bare for nydelsens skyld og ikke bare noget, der bliver spist i en fart. Den er en del af et nøje fastlagt program, der skal overholdes, hvis anoreksien ikke skal tage magten over ham. Rutinerne og strukturen er vigtig, og måske derfor er han ikke helt tryg ved mit besøg. Klaus har været lidt nervøs for i dag, fortæller Inge, mens hun med energiske bevægelser rydder af bordet. Så vi har aftalt, at det bare er os to, der snakker sammen, og så kan vi kalde på ham, hvis der er noget, han specifikt skal svare på. Hun ser mig lige i øjnene, og der er ingen slinger i valsen, når hun taler. Inge er uddannet pædagog, men har i øjeblikket orlov for at tage sig af Klaus, der er for syg til at gå i skole. Hun blev skilt fra Klaus far i 2005, men de to har stadig et godt forhold til hinanden, og så vidt muligt hans arbejdstider tillader det, er han med inde over behandlingen. Inge dækker op ved bordet. Det er ikke første gang, hun skal interviewes. Siden Klaus en aften i juni forsøgte at tage sit eget liv, og han og Inge af den vagthavende psykiater på voksenpsykiatrisk afdeling blev bedt om at ringe til socialforvaltningen den følgende morgen, har hun både været i Radio Nordjylland, Ekstra Bladet og Go Aften Danmark. CYKLEDE 300 KILOMETER OM UGEN Hvornår opdagede I, at Klaus havde anoreksi? I oktober 2005 vejede Klaus næsten 53 kilo, og der konsulterede vi vores sundhedsplejerske, fordi Klaus var rigtig ked af sin størrelse. Han syntes, han var for tyk, og han havde fået nogle kommentarer fra nogle af de store børn i kantinen. Hva så Conradsen er du ikke blevet lidt rund i det?. Så han begynder at tale med sundhedsplejersken om at tabe sig. Drillerierne tog hårdt på ham, og han havde ikke lyst til at gå i skole. Vi snakker med sundhedsplejersken om, om vi havde de rigtige madvarer der hjemme i forhold til sundhed og sådan. Klaus får at vide, at han gerne må åta tabe lidt kilo, men at det ellers egentlig handler om at bevare vægten og så vokse opad. Samtidig med at Klaus begynder i et forløb hos sundhedsplejersken, får han interesse for at cykle. I foråret 2006 starter han i en cykelklub, og han begyn der at tabe sig. I marts 2007 kontakter Inge familiens egen læge. Jeg synes, at Klaus bliver ved med at tabe sig, og jeg er nevøs for, at han taber sig for meget. Men jeg var slet ikke nervøs for, at det var anoreksi eller spiseforstyrrelser eller sådan noget overhovedet ikke. Jeg var bare nervøs for, at han skulle blive for tynd, og jeg tænkte på, om cykelklubben forstod at snakke med ham om rigtig kost i forhold til den hårde træning. Lægen måler og vejer Klaus og råder ham til ikke at tabe sig mere, men finder ikke grund til bekymring. Klaus cykler på det tidspunkt op til 300 kilometer om ugen og vejer 43 kilo. Efter en ferie til Thailand i april bryder anoreksien for alvor frem, og da de kommer hjem, er han nede på 35,5 kilo. I maj var vi hos lægen igen, som sagde til Klaus, at det var slut med at cykle. Hans ansigt var helt anderledes end sidst, vi var der. Det var panik, panik der er noget galt her, fortæller Inge om lægebesøget, der udløste en hastehenvisning til børnepsykiatrisk afdeling. Trods henvisningens karakter af hastesag, gik der knap en måned, før Inge og Klaus den 12. juni fik den første samtale. Fra da af var de til gengæld næsten dagligt til undersøgelse og samtale hos læge og psykolog. Klaus var så frygtelig underernæret, Bagefter siger de, at han kunne have været død af det, hvis han var kommet under for hård fysisk belastning for eksempel en cykeltur. Så i de tre første uger handlede det kun om kostplaner. Lægen sagde, at så længe Klaus var så underernæret, at han ikke engang kunne varme sin egen krop mere op end til de store dele, så handlede det ikke om at snakke, så handlede det om at få noget mad. Det var 1500 kalorier i tre dage, 1800 kalorier i tre dage, 2000 kalorier i tre dage og sådan fortsatte det, indtil han var oppe på 2400, fortæller Inge om den første tid på børnepsykiatrisk, som skulle vise sig at være langt hårdere end ventet. MEKANISK MOR Problemerne startede faktisk, da vi fik kostplanerne. Det var et helvede at være i. Klaus skulle spise seks måltider i døgnet, og hvert eneste måltid var en kamp. Klaus er generelt en rolig og faktisk høflig dreng. 4

5 Men det ansigt, der kom frem nogle gange under måltiderne, det var en helt anden end ham selv. Du ved fandeme ikke en skid, kunne han sige med kolde øjne og Hold nu din kæft og Hvad fanden har du gang i, mens han tog maden og kastede den i jorden. Samtidig så skete det hele med et smil, og når jeg tænker tilbage, så var det jo ikke Klaus, der smilede, det var sygdommen. Indtil han var godt igennem et måltid, så var det faktisk anoreksien, jeg havde kontakt med, når vi sad og snakkede. Inge tager en slurk af forhandlet ned til, at det ikke skulle være tres hop om dagen, men tredive. Inge ryster på hovedet, mens hun fortæller, som om hun stadig ikke i dag forstår, hvad det egentlig var, der skete. Hvad er det sket, siden de her ting har ændret sig? Jeg havde en snak med min tidligere svoger. Jeg kontrollerede jo Klaus hele tiden. Kontrol hver eneste dag fra morgen til aften, så dét, at han fik lov til at hoppe på badeværelset, gjorde, at jeg fik de to minut- frem inde i kroppen og hovedet. Så jeg tænker at det faktisk var en hjælp til ham. Jo mere han blev kontrolleret, jo mindre plads fik sygdommen til at pille kalorierne af ham igen når han nu havde knoklet så hårdt for at få dem indtaget. Der kunne jeg godt ønske, at børnepsyk havde været lidt mere ihærdige og lidt mere skarpe. Hvis de havde sagt: Det er sådan, det er! Ingen cykling! Ingen motion! Du skal være hjemme! Så havde jeg jo taget tyren ved hornene fra starten. Det bliver ikke nemmere senere hen, og det gav bare nogle Klaus og Inge sammen med hunden Zofi, der har været en stor støtte for Klaus kaffen, mens hun tænker tilbage på tiden, hvor anoreksien var allermest tydelig. Det var lidt den der med at være den mekaniske mor ik. Det fortalte de også på børnepsyk: Når sygdommen er der, Når jamen så er du ikke mor. Bestræb dig på at tænke på, at så handler du i arbejdsmæssig henseende. Anoreksien havde jo enorme kræfter. Til trods for at Klaus på et tidspunkt var så underernæret, at han var indlæggelsestruet og faktisk var samtaleemne hver eneste dag på børnepsyk, fordi de diskuterede, om han skulle indlægges til trods for det, så kunne sygdommen igennem Klaus få overtalt denne her superdygtige læge og superdygtige psykolog til, at det var nødvendigt, at han fik sin daglige gåtur, og at han fik lov til at hoppe. Han fik dem så ter fri en gang imellem. Men min x-svoger sagde nogle ting til mig, der ændrede min holdning. Hvordan i alverden kan han sidde derinde og få lov til at overtale en læge og en psykolog til, at han skal hoppe og løbe og rende, når han er så syg?, spurgte han. Så sagde jeg til mig selv, at det duede simpelthen ikke. Skulle han tage på, skulle vi have stoppet alle de her huller, og så måtte det tage de fjorten dage, hvor det var rigtig træls, og hvor vi måske ikke havde et mor-søn forhold. Så jeg var henne og fysisk tage fat i ham hver gang, han rørte sig. Han fik forbud mod at gå i kælderen, og det var simpelthen kontrol hele tiden. Og det virkede? På en eller anden måde gav han ikke ret meget modstand, når jeg sådan tænker tilbage. Han gav modstand, men slet ikke det, jeg havde forventet. Jeg var jo i kampberedskab, men jeg fik slet ikke brug for alle de der redskaber, jeg havde fundet 5 andre konflikter, at han fik lov til at røre sig fordi jeg som mor var enormt meget i tvivl, om det virkelig kunne passe, at han skulle have lov til at hoppe. RING TIL SOCIALFORVALTNINGEN Den 18. juni går det da også galt. Den aften er Klaus så ked af det, frustreret og så meget ude af sig selv, at han forsøger at tage sit eget liv. Vi havde siddet og spist på terrassen, da Klaus pludselig rejser sig op. Han er dybt frustreret og siger Jeg kan ikke mere, mor. Han kaster tallerkenen med maden ud i haven og løber ind i stuen, og jeg rejser mig og løber efter ham. Han kaster sig på gulvet og vrider sig i smerte, og han siger, at han ikke kan holde alle de her tanker ud længere, og han vil ikke leve mere. Jeg holder ham fast, men

6 Da jeg skal orientere mig om, hvor telefonen er, slipper han fra mig og løber ud i køkkenet og hen til knivskuffen. Han bliver ved med at sige jeg vil ikke mere, mor, jeg kan ikke klare det her mere. Jeg løber efter ham og får ham pacificeret og tager med ind i soveværelset, hvor jeg får ringet til en veninde og beder hende om at komme med det samme. Da veninden er kommet, tager hun med Inge og Klaus til vagtlægen, som ringer til voksenpsykiatrisk afdeling. Hjælpen er imidlertid til at overse, da beskeden fra den vagthavende psykiater lyder, at Inge og Klaus skal tage hjem og ringe til socialforvaltningen den følgende dag. Det nægtede jeg simpelthen, siger Inge og trækker på smilebåndet ved tanken. Jeg nægtede at tage hjem igen med Klaus, som jo nærmest var psykotisk, så pludselig var vagtlægens problem, hvordan han skulle komme af med mig. Han sad jo med venteværelset INGEN HJÆLP TIL BØRN OG UNGE I NORDJYLLAND Som den eneste region i Danmark er Region Nordjylland ikke i stand til at tilbyde akut modtagelse i psykiatrien til børn og unge. Er tilfældet så akut, at indlæggelse ikke kan vente, henvises den unge enten til den somatiske børneafdeling eller til voksenpsykiatrien. Men nu sker der tilsyneladende alligevel noget. Den 20. august i år blev den manglende akutmodtagelse for psykisk syge børn og unge i Region Nordjylland diskuteret på et møde i Midlertidigt Forum for Psykiatri. fuldt af patienter. Han ringede så til den sociale døgnvagt, som ringede mig op på mobilen. Så sad jeg på en bænk ude foran sygehuset sammen med Klaus og min veninde og snakkede i en halv time med en kvinde derfra. Mens vi snakkede, begyndte Klaus at vågne op fra sin psykotiske tilstand og blive mere sig selv. Han var meget træt og afkræftet, men sagde alligevel nogle ting, så jeg kunne høre, at det var ham igen. Samtidig fik kvinden fra den sociale døgnvagt vejledt mig i forhold til, hvordan jeg selv kunne overvåge Klaus. Det handlede blandt andet om at fjerne alle skarpe genstande og den slags. Så efterhånden turde jeg alligevel at tage hjem med ham. Min søster kom også, og så overvågede vi ham på skift alle tre. Da Klaus og Inge dagen efter skulle ind til deres sædvanlige aftale på børnepsykiatrisk afdeling, fortalte Inge om den rystende oplevelse. Lægen på børnepsyk havde flere gange sagt, at hvis der skete noget som helst med Klaus uden for åbningstiden, så skulle vi henvende os til vagtlægen. Så hun blev jo lige så rystet som mig over, at vagtlægen så ikke kunne stille andet op. Hun lovede at tage kontakt til sin overordnede, så det går jeg også og venter på svar på. DET KAN JEG IKKE TAGE STILLING TIL Efterhånden som Klaus begyndte at indtage flere og flere kalorier, begyndte anoreksien at piske ham til at dyrke mere og mere motion, når han kunne komme til det. På baggrund af de sager om afviste børn og unge, der har kørt i medierne i den seneste tid, har vi bedt psykiatriledelsen om at udarbejde et løsningsforslag i forbindelse med den nye psykiatriplan for Region Nordjylland, fortæller Formand for Forum for Psykiatri, Bent Sørensen, til LMS. Lige nu arbejdes der på en midlertidig løsning, udtaler Bent Sørensen, hvis håb er, at al somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse kan samles i ét. Det er mit personlige håb, men det har under alle omstændigheder lange udsigter. Han sagde en dag, at der var noget, han var nødt til at fortælle mig. Om aftenen når han kom i seng, så lå han og lavede mavebøjninger. Det var det eneste sted, han kunne komme til det, sagde han, fordi jeg holdt øje med ham alle andre steder. Selv de aftener, hvor han ikke kunne, fordi han ingen energi havde, der sagde anoreksien til ham: Kom så i gang! Du kunne i går, så kan du også i dag!. Han havde ligget om aftenen og taget op til 560 mavebøjninger i døgnet. Heldigvis så fik han også mere mental energi, da han begyndte at spise mere. Så han begyndte at kunne indrømme nogle ting han kunne ligesom snyde anoreksien ved for eksempel at fortælle mig, at han tog de her mavebøjninger om aftenen. Måden, Klaus holder anoreksien nede på nu, er ved hjælp af struktur og faste vaner. Hvis han sørger for at spise alle de måltider, han skal, og hvis alle regler for måltidet overholdes, så er det Klaus, der styrer sygdommen. Men glemmer vi at købe en bestemt ting, eller beder jeg Klaus om at vælge mellem for eksempel rugbrød eller boller, så er det en måde for anoreksien at komme frem på og bestemme. Men der har Klaus så også fundet en måde at snyde anoreksien på. Det kan jeg ikke tage stilling til, siger han. Så ved jeg, at det betyder, at anoreksien siger til ham, at han ikke må sige ja til noget af maden. Så skal jeg bare vælge for ham. BEDRING PÅ VEJ Siden Klaus startede på børnepsykiatrisk den 12. juni, er der sket en del. Når han skal starte i skole igen, bliver det på en ny skole den anden af de to skoler, der findes i Svenstrup. Klaus har allerede været nede og snakke med klasselæreren og inspektøren sammen med sine forældre, og eleverne og forældrene i Klaus nye klasse har sendt en sød hilsen til ham på forhånd. Som Klaus har det lige nu, så tror jeg, at han er tilbage i skolen på fuld tid i løbet af halvanden måned, fortæller Inge. Klaus håber selv på at være rask til sin fødselsdag den 23. september, hvor han fylder 13 år. Så skal han nemlig ud og køre en lille tur på sin cykel. 6

7 NY FOLDER OM SELVSKADE: DET ER IKKE KNIVEN, DER ER DIN FJENDE UANSET HVORDAN DEN UNGE SKADER SIG, OG HVOR MAKABERT DET KAN FORE- KOMME, SÅ ER DER FOR DEN UNGE TALE OM EN LINDREN- DE HANDLING. DET ER BLOT ET AF MANGE GODE RÅD TIL PÅRØRENDE I EN NY FOLDER OM CUT TING OG ANDEN SELVSKADE. DET ER IKKE KNIVEN, DER ER DIN FJENDE - en folder om cutting og anden selvskade DU KAN GIVE DENNE FOLDER TIL EN VOKSEN... FORSLAG TIL VOKSNE Din lærer Din træner Sundhedsplejersken på skolen Din læge En præst En ven/venindes far eller mor DU KAN BETRO DIG TIL: Et familiemedlem, fx din moster, onkel, bedsteforælder el. lign. Din arbejdsgiver c g eller hvem DU nu har lyst til at snakke med I en helt ny folder, der henvender sig både til unge og pårørende, sætter LMS fokus på cutting og anden selvskade. Selvom der ingen præcise tal findes om omfanget af selvskade, så er der ingen tvivl blandt eksperterne om, at det er særdeles udbredt særligt blandt piger i teenagealderen, og at antallet af mennesker, der skader sig selv, oven i købet er i stigning. Samtidig findes der ingen specialiseret behandling for mennesker med selvskade. I stedet må almene børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger håndtere patienterne til trods for, at de ikke har specialiseret viden herom. SELVSKADE OG SPISEFORSTYRRELSER Selvskade minder på mange måder om spiseforstyrrelser. Det er den samme gruppe af mennesker i befolkningen, der er særligt udsat, og mange af de udløsende faktorer bag henholdsvis en spiseforstyrrelse og selvskade er de samme: et skrøbeligt sind, lavt selvværd, sårbarhed og mangel på konstruktive strategier til løsning af følelsesmæssige problemer. Fælles for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade er, at de bærer på en dyb indre smerte og et følelsesmæssigt kaos, som det kan være ubærligt at skulle forholde sig til. På grund af de mange lighedspunkter mellem selvskade og spiseforstyrrelser og på grund af de manglende tilbud til mennesker, der selvskader, har LMS følt det som en naturlig forlængelse af foreningens arbejde at inddrage selvskade. Der er således allerede blevet afholdt en del foredrag om selvskade, og flere er på vej i efteråret. LMS' nyeste initiativ inden for selvskade er omtalte folder. TO FOLDERE I ÉN Da alt indtil videre peger i retning af, at selvskade er langt mere udbredt blandt teenagepiger end nogen anden gruppe i den danske befolkning, har LMS valgt at lade deres nye folder henvende sig specifikt til denne gruppe. Og det kan ses på folderen, der er holdt i et ungt og levende design, bløde pigede farver og et let tilgængeligt sprog. Da selvskade er så nyt et fænomen, var det imidlertid LMS vurdering, at det var vigtigt også at komme ud med noget til gruppen af pårørende. Mange ved ikke, hvad selvskaden dækker over, eller hvordan de skal håndtere den. Ofte resulterer synet af en arm fyldt med ridser og sår i følelser som væmmelse, afmagt, vrede og forskrækkelse hos den pårørende. Følelser som er naturlige, men de sværre meget lidt hensigtsmæssige, når det gælder at hjælpe den unge. Derfor består folderen om selvskade reelt af to foldere: en lille og en stor, der ligger inden i hinanden. I den store folder kan den unge læse om, hvorfor man selvskader, og hvordan man kommer videre og får hjælp. I den lille folder, som henvender sig til pårørende, gives der gode råd til, hvordan man bedst hjælper den unge, ligesom det forklares, hvorfor den unge gør skade på sig selv, og hvorfor det er vigtigt ikke blot at forbyde selvskaden, der faktisk fungerer som en selvbevarende adfærd. Du kan læse mere om LMS nye folder på hjemmesiden Her kan du også bestille et eller flere gratis eksemplarer af folderen. TAL OM SELVSKADE Der er stadig ikke lavet mange undersøgelser om selvskadende adfærd. Det er derfor svært at sige noget præcist om omfanget. Nedenfor har vi givet forskellige eksperters bud på, hvor udbredt selvskadende adfærd er. Bent Kawa, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup: MÅSKE EN UD AF 10 TEENAGERE Bo Møhl, chefpsyklolog, Rigshospitalets psykiatriske afdeling: 17% AF UNGE PIGER HAR SKADET SIG SELV MINDST EN GANG Center for Selvmordsforskning, Odense: HVER 6. PIGE I KLASSE HAR SKADET SIG SELV 7

8 NY FILM OM SPISEFORSTYRRELSER: NÅR SPEJLET EN SPISEFORSTYRRELSE KAN VÆRE EN LIVSFARLIG SYGDOM, DER GØR DEN SYGE UDE AF STAND TIL AT SE VIRKELIGHEDEN KLART. NY FILM FRA LMS SÆTTER FOKUS PÅ PROBLEMET. Every time I see this video I cry, but it s the truth... Sådan skriver en bruger på den engelske hjemmeside Youtube om et nyt tv-spot om spiseforstyrrelser, som lige nu vises på dansk MTV, på MTV på nettet samt på DR1 s OBS. Vi håber, at filmen kan skabe den nødvendige opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser og åbne folks øjne for, hvor farlig en sygdom det er, siger formand for LMS, Anne Minor Christensen, og fortsætter: Chokeffekten i filmen samt dét, at man ser verden med den anorektiske piges øjne, vil forhåbentlig være med til at skabe en forståelse hos udenforstående for, at spiseforstyrrelser er en reel sygdom, som man kan dø af. ANOREKSI VÆKKER OPMÆRK SOMHED Filmen, der er produceret i Sverige og har vakt stor opmærksomhed i nabolandet, varer ikke mere end 39 sekunder. Det viser sig dog også at være mere end rigeligt til at fremkalde både kuldegysninger, forskrækkelse samt et uudsletteligt indtryk hos seeren. For LMS er filmen dermed tænkt som en måde at skabe større opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser i samfundet. Filmen fokuserer på anoreksi og viser blandt andet et billede af en meget tynd pige, fortæller Anne Minor Christensen. Det er noget nyt for LMS at vise decideret anorektiske billeder, og det er nok heller ikke noget, vi vil gøre igen, da vi så risikerer, at folk begynder at få den opfattelse, at spiseforstyrrelser altid kan ses. Bulimi, som er seks gange så udbredt som anoreksi, kan for eksempel ikke ses. Når LMS alligevel har valgt at vise billedet af en sygeligt tynd pige nu, skyldes det den chokeffekt, der er i et sådant billede. Selvom anoreksi faktisk er den mindst udbredte af de tre spiseforstyrrelser, så er det den, der er mest slagkraft i, udtaler Anne Minor Christensen. Billeder af mennesker, der har sultet sig selv til det ukendelige, vækker opmærksomhed, og samfundets opmærksomhed er en nødvendig forudsætning for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser. Og indtil videre må man sige, at filmen har opfyldt sit formål. Den har skabt opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser langt ud over landets grænser. På Youtube er den således blevet set af mere end mennesker, og udover Danmark vises den blandt andet i Norge og Island. SVÆRT AT SE RIGTIG UD Flere tv-kanaler har også vist inte resse for filmen. Såvel TV2 Lorry som københavnerprogrammet Brunch og Pernille Aalunds QTV har bragt eller vil i nærmeste fremtid bringe et indslag om filmen. For LMS er dette en kærkommen chance for ikke bare at skabe opmærksomhed omkring spiseforstyrrelser og de manglende ressourcer på behand lingsområdet, men også for at uddybe filmens pointer hvoraf den vigtigste er, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad, men om følelser! Ligegyldigt hvor tynd pigen i filmen bliver, vil hun aldrig synes, at hun er tynd nok; hun vil fortsat synes, at hun er forkert, fordi det i bund og grund handler om det indre og ikke det ydre. For dem, der kender til spiseforstyrrelser og måske selv lever med en, er dét budskab almenkendt. Men for alle andre kommer det oftest som en overraskelse, at spiseforstyrrelsen faktisk ikke bunder i et ønske om at være tynd, men i et lavt selvværd som kommer til udtryk i en ekstrem kontrol af kroppen, fortæller Anne Minor Christensen. Men en pointe i filmen er måske også at vise os, hvor svært det er at se rigtig ud i dagens Danmark. At selv en normalvægtig pige kan få os til at tænke: Nå ja, hun har måske også lidt rigeligt på sidebenene. Flere har i hvert fald givet udtryk for, at de tog sig selv i at tænke, at pigen i spejlet godt kunne tåle at 8

9 T LYVER AF: RIKKE CHRISTINA AHLBERG tabe et par kilo, fortsætter Anne Minor Christensen og henviser til den netop overståede modeuge: LMS er netop ved at indgå en aftale med DAFI (Danish Fashion Institute), om at de danske modelbureauer skriver under på et såkaldt etisk charter for modelbranchen, der skal fange de tynde piger i opløbet, fortæller hun. Hvad de fælles målsætninger i charteret konkret går ud på, vil LMS ikke løfte sløret for endnu, men der bliver ikke tale om at indføre minimumsgrænser for, hvor tynde modellerne må være. Vi er ikke tilhængere af en BMI-grænse. Det fanger ikke de piger, som for eksempel har bulimi. En pige med bulimi kan sagtens være en ganske almindelig slank pige, uden at man kan se, at hun bærer rundt på en forfærdelig sygdom, der går ud på, at hun kaster op, når hun har spist. Hun har et ganske almindeligt BMI-tal og vil blive aldrig fanget under en grænse fortæller Anne Minor Christensen og fortsætter: Desuden ønsker vi ikke at bandlyse naturligt slanke piger. Det vil blot være at skabe et nyt ideal, hvis modellerne nu skal veje så og så meget. I stedet ønsker vi at udvide skønhedsidealet, så der bliver plads til lidt mere forskellighed. Så det ikke længere er så svært at se rigtig ud, som vi ser det i filmen. Har du endnu ikke set filmen Spejlet, men er blevet nysgerrig, så kan du se den på LMS hjemmeside Her kan du også læse mere om filmen, og på webloggen har vi samlet en oversigt over, hvad medierne har sagt om filmen. 9

10 HVAD GÅR PEN SOM EN DEL AF DEN NYE AF: RIKKE CHRISTINA AHLBERG PSYKIATRIAFTALE FOR BLEV DET AF DE POLITISKE PARTIER BESLUTTET, AT DER ABEGG & BRO: SKULLE AFSÆTTES MIDLER TIL SELVVÆRD OG SOCIALE FÆRDIGHEDER SKAL STYRKES ETABLERING AF EN PULJE TIL SOCIAL INDSATS OVER FOR MENNESKER MED SPISEFORSTYRRELSER. DER BLEV AFSAT 2,1 MILLIONER KRONER ÅRLIGT Hos Abegg & Bro Center for spiseforstyrrelser i København har de fået tildelt knap halvanden million kroner over fire år til fritidsaktiviteter for menneker med spiseforstyrrelser og selvskade samt knap en million fra andre puljer til metodeudvikling inden for behandling. TIL STØTTE FOR PROJEKTER MED FOKUS PÅ BLANDT ANDET FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS. MIDLERNE ER NU FORDELT, OG LMS HAR KIGGET NÆRMERE PÅ TO AF DE PROJEKTER, DER HAR FÅET TILDELT PENGE. VÆKSTHUSET - FRITIDSUNDERVISNING OG SAMVÆR for at lære færdigheder og opnå indsigter, der kan styrke selvværdet og stå som modvægt til destruktive vaner. Vi oplever, at social tilbagetrækning er et centralt og gennemgående symptom netop for personer med spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd, fortæller psykoterapeut Karen Bro, den ene halvdel af Abegg & Bro. DER MANGLER STADIG VIDEN Den sociale dimension er utrolig vigtig i genopbygningen, da det sociale netværk ofte er krakeleret. Ensomhed og mangel på sociale færdigheder kan nemt blive overvældende og styrke risikoadfærd eller ligefrem bevirke tilbagefald. Derfor starter centret nu et nyt initiativ op, de kalder Væksthuset, som henvender sig til mennesker, der er på vej ud af deres spiseforstyrrelser eller selvskade. Selvom der i efterbehandlingen kan være et stort behov for og parathed til sociale aktiviteter og samværsformer, kan det være svært for sårbare mennesker at deltage i det almindelige offentlige liv og aftenskoletilbud. I Væksthuset arbejder vi med små undervisningshold på fem til ti deltagere for at sikre tryghed og kontakt. Gennem givende samvær og aktiviteter som madlavning og spisning, kreativitet og maling og meditation og visualisering styrkes den enkelte deltagers selvværd og sociale færdigheder. Udover de forskellige undervisningstilbud vil Væksthuset også byde på cafeaftener og kulturelle arrangementer. Målet er at træne evnen til social kontakt samt at give deltagerne mulighed 10 Udover Væksthuset har centret fået midler til at metodeudvikle behandling inden for både spiseforstyrrelser og selvskade. Samfundet har brug for at udbygge erfaringerne med at hjælpe mennesker, der har en spiseforstyrrelse eller anden selvskadende adfærd samt deres pårørende, så kvalitetsniveauet stadig højnes, fortæller Karen Bro om baggrunden for projektet: For at være et kvalificeret tilbud, der kan bidrage til at dække det aktuelt store terapi- og oplysningsbehov, mener vi, at det er afgørende, at vi yderligere udbygger og formidler vores erfaringsgrundlag. I metodeudviklingen ønsker Abegg & Bro blandt andet at afprøve betydningen af at samarbejde med en læge, der fungerer som konsulent for centret, at udbygge deres erfaringer med pårørendegrupper for henholdsvis forældre, kærester og søskende samt generelt at få større viden og erfaring om selvskade. Vi kan se et behov for at blive opdateret omkring teori og praksis vedrørende cutting. Vi ønsker at undersøge, hvordan vi bedst hjælper mennesker med selvskade. Kan de for eksempel også have gavn af ernæringsterapi som spiseforstyrrede? Har de brug for kropsterapi?, spørger Karen Bro. De næste års indsats vil forhåbentlig hjælpe Abegg & Bro nærmere et svar.

11 NGENE TIL GLADSAXE KOMMUNE: FORBEDRET FOREBYGGELSE Gladsaxe Kommune har fået midler fra pulje til social indsats over for personer, der er i fare for at udvikle selvskadende adfærd.?af AASE GULLESTRUP I begyndelsen af juli måned fik Gladsaxe Kommune positivt svar på ansøgning om midler fra pulje til social indsats over for personer med spiseforstyrrelser under Socialministeriet. Det be - tyder, at kommunen over de næste to år modtager et tilskud på knap en halv million kroner. Pengene skal primært bruges til at forbedre den forebyggende indsats over for børn og unge, der er i fare for at udvikle en spiseforstyrrelse eller anden form for selvskadende adfærd. De allerfleste af midlerne vil blive brugt til at opkvalificere de mennesker, der er tæt på børnene i det daglige. SAMMENHÆNG I INDSATS Spiseforstyrrelser og cutting er de primære problemer, der er tale om, og vi vil sikre koordinering og sammenhæng i den professionelle indsats over for de børn og unge, der er i farezonen. Det væsentlige er, at de mennesker bliver bedre rustet til at se de unge og gå i dialog med, hvordan de har det. Så vidt muligt skal de yde en forebyggende indsats som en del af deres daglige arbejde, så problemerne kan blive løst, inden de fører til selvskade, og de skal derfor blive bedre til at spotte en begyndende selvskadende adfærd. Ofte er der tale om, at de forskellige grupper skal samarbejde med hen blik på at kunne give det rette tilbud. Der er ikke tale om et enkeltstående projekt, men noget, der rykker på sigt, understreger ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren, Børne- og Kulturforvaltningen, Gladsaxe Kommune. Den primære målgruppe for den forstærkede indsats er den social-emotionelle vejleder på hver skole samt sundhedsplejersker, socialrådgivere og psykologer. Desuden klubmedarbejdere og det supportteam, der er nedsat for at kunne rykke ud på skolerne, når der er behov for et blik udefra på enkelte børn eller klasser. Desuden skal medarbejderne på Pilegården udvikle mere koncentrerede behandlingstilbud og blive bedre klædt på til at yde særlig rådgivning til de unge og deres forældre. Pilegården er Gladsaxe Kommunes ungecenter med et bredt udvalg af tilbud til unge og deres familier i svære situationer. FÆLLES FUNDAMENT Vi skal sikre, at alle får en mere koncentreret viden og har et fælles fundament at arbejde videre på, så de mennesker, der ser de unge til daglig, kan blive bedre til at være opmærksomme på risiko for at udvikle selvskadende adfærd. Selvskadende adfærd er et stigende problem, og det er typisk lærer - ne, der først bliver opmærksomme på risikoadfærd og henvender sig til sundhedsplejerskerne, som så ofte er bindeleddet til såvel de praktiserende læger som til familierne, siger Linda Malmgren. Derfor er der også planer om at udarbejde informations- og handleguider til alle lærere og klubmedarbejdere om, hvordan de skal handle i forhold til de unge. Til et signalement af risikogrupperne siger Linda Malmgren, at der kan være tale om forskellige belastende faktorer for børnene og de unge. De kan være udsat for omsorgssvigt og komme fra familier med væsentlige problemer af forskellig art. Der kan være tale om unge, der oplever social ydmygelse ud over, hvad man kan betegne som almindelig mobning. Og der kan være tale om unge med særlige problemer i skolen, eller som har været anbragt uden for hjemmet. I den behandlende indsats er det både de unge og deres forældre, der er målgruppen, og de faggrupper, der beskæftiger sig med særlig støtte og behandling, vil også få en yderligere opkvalificering. Mener du, at Abegg & Bro s tilbud kunne være noget for dig, kan du læse mere om til melding og deltagelse på under Væksthuset. Du kan læse mere om fordelingen af midler på under Puljer Oversigt over fordelte tilskud Puljen til social indsats over for personer med spiseforstyrrelser. 11

12 Mettes historie Mette blev kun 20 år. Den 2. november 2004 døde hun som følge af sin spiseforstyrrelser. Samme dag, som Mette Christensen skulle have på begyndt behandling for sin spiseforstyrrelse, blev hun fundet død i sin lejlighed. Hvornår mon en spiseforstyrrelse bliver anerkendt som en akut sygdom? Tirsdag den 2. november 2004 parkerer Lisbeth Christensen sin bil neden for sin datter Mettes lejlighed i Middelfart. Hun har lovet at hente hende for at køre hende ind til Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital. Omsider er dagen kommet, Mette har ventet på. Lisbeth Christensen undrer sig over, at Mette ikke som hun plejer kommer ud til bilen med det samme. Så hun går op i lejligheden og finder Mette i sofaen, afslappet med benene oppe over ryglænet. Mobiltelefonen ligger på sofabordet ved siden af et glas vand, og fjernsynet kører. Det hele ser så hverdagsagtigt og normalt ud. Men Mette er død. Hun ligger så stille og fredeligt, og der er ingen tegn på tårer eller andet. Jeg tror ikke, hun har opdaget, hvad der var ved at ske, fortæller Lisbeth Christensen. Hun fortæller roligt og fattet. Der er gået mere end år siden den forfærdelige dag, og hun har haft tid til at bearbejde tabet, selv om hun altid vil bære sorgen i sig. Når hun har valgt at henvende sig til LMS for at fortælle om sin datter, er det derfor ikke et led i sorgprocessen. Men ved at fortælle om Mettes forløb øn sker hun at gøre politikere og eksperter opmærksomme på behandlingsvilkårene for de spiseforstyrrede. Grunden til, at jeg tager sagen op netop nu, er, at jeg for nylig mistede min yngre bror, der har været alkoholiker gennem mange år. Den sidste måned, inden han døde, lå han på intensiv og blev opereret hver dag til trods for, at hans organer var så medtagede, at man kunne stille et stort spørgsmålstegn ved, hvilket liv han ville have haft, hvis han overlevede. Jeg ønskede selvfølgelig, at min bror fik så god en hjælp som muligt. Men jeg synes, der er et misforhold mellem det, man tilbyder en mand på 43, der har drukket, siden han var 16 og så de tilbud, man kan give en ung kvinde som Mette, der kun blev 20 år gammel, siger Lisbeth Christensen. SYGDOMSERKENDELSE Omkring et halvt år inden Mette døde, var hun hos sin egen praktiserende læge. Hun havde selv erkendt, at hun havde en spiseforstyrrelse, som hun ønskede at komme i behandling for. Hun fik en henvisning til behandling på sygehuset, hvor hun fik at vide, at hun stod øverst på listen, men at hun skulle regne med minimum tre måneders ventetid. Vi ved ikke præcis, hvor længe hun havde været syg. Men efter Mettes død 12

13 AF AASE GULLESTRUP har en af hendes veninder fortalt, at hun lærte at kaste op, mens hun var på højskole i Norge i efteråret 2002 og frem til begyndelsen af Ser man tilbage på Mettes liv, fra hun er 12 år gammel, til hun dør i en alder af 20 år, har hun været ude for nogle traumatiske begivenheder og en række uddannelsesmæssige nederlag. Hun har tilsidesat sine egne behov for omsorg og har følt et stærkt ansvar for at hjælpe andre. Samtidig har hun været præget af et lavt selvværd. Oprindelig havde Mette en tendens til at være overvægtig, men efter et ophold som au pair i England er hun kommet ned på, hvad hendes mor kalder Mettes idealvægt. Vægttabet stopper imidlertid ikke her, og i foråret 2004 bliver det efterhånden tydeligt for familien, at Mette lider af en spiseforstyrrelse. Da familien tager sagen op med hende, fortæller hun, at hun allerede har været hos sin egen læge for at få en henvisning til Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital. Den forventede ventetid på minimum tre måneder er uacceptabel, så støttet af familien finder Mette et privat behand - lingssted, Viljen Fyn, i Odense, hvor hun kan begynde med det samme. Mette begyndte et forløb hos os, hvor hun var i gruppeterapi en gang om ugen og til individuel samtaleterapi en gang om ugen. Vi mener, det er vigtigt, at vores klienter har arbejde eller skole ved siden af, så Mette fik job i en børnehave, hvor hun arbejdede tre dage om ugen, fortæller Kirsten Lønfeldt, Viljen Fyn. Det er hendes vurdering, at Mette var lidt desperat, da hun begyndte på forløbet, og gav udtryk for, at hun nu ville videre med sit liv. Så det slog hende ud, at der skulle gå så lang tid, inden hun kunne komme i behandling på Odense Universitetshospital. HJERTESTOP Mettes mor mener ikke, at Mette havde særlig megen gavn af terapiforløbet. Hen på efteråret så Mette stadig mere bleg og træt ud, og hendes vægttab var tydeligt. Hun tabte 8-10 kg i løbet af et halvt års tid og vejede 42 kg, da hun døde. Med 165 cm i højden var hun klart undervægtig, men den lave vægt var ikke dødsårsag. Det blev fortalt som det første til de pårørende, da Mette var blevet obduceret. Det er dog svært at vide, hvad der var den præcise dødsårsag. Mette døde ifølge obduktionsrapporten af hjertestop. Hendes organer var over middel, men hun havde efter min opfattelse en kombination af anoreksi og bulimi, og netop bulimi dræner hurtigt kroppen for væske og mineraler. Det giver risiko for hjertestop, siger Lisbeth Christensen. Hun finder det lidt absurd, at det er en viden, hun har hentet i et ugeblads tema om forskellige spiseforstyrrelsers indvirkning på kroppen. Et tema, hun tilfældigt faldt over nogle måneder efter Mettes død. Det er svært at forstå, at Mettes praktiserende læge ikke kunne tilbyde hende en eller anden form for behandling, mens hun ventede på at komme ind på Center for Spiseforstyrrelser. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med de dyre behandlinger, min bror fik. I Mettes tilfælde var der bare behov for en helt enkel behandling, der ikke krævede store maskiner, men bare samtale. Og selvfølgelig skulle lægen også have undersøgt Mette fysisk for at sørge for, at hun ikke drænede sin krop for vigtige stoffer. Jeg mener, at Mette selv reagerede rimelig hurtigt, da det gik op for hende, at hun havde brug for behandling, understreger Lisbeth Christensen. RESSOURCEPROBLEM Mettes egen læge vil ikke udtale sig konkret om denne sag. Hun mener ikke, der er nogen pointe i at tage fat i en enkeltsag, men at der derimod er et generelt ressourceproblem, der skal afdækkes. Med andre ord: at der ikke er tilstrækkelig behandlingskapacitet på området for spiseforstyrrelser. Overlæge Kirsten Hørder, der er leder af Center for Spiseforstyrrelser på Lisbeth Christensen har haft tid til at bearbejde sorgen over sin datters død. Nu håber hun, at Mettes historie kan være med til at give bedre behandlingsvilkår for mennesker med spiseforstyrrelser. Odense Universitetshospital, vil heller ikke kommentere en konkret sag. Men principielt vil hun gerne støtte Lisbeth Christensen i hendes kamp for, at unge med spiseforstyrrelser får hurtigere hjælp og ikke skal vente på den rette behandling. Hun fortæller, at man på Center for Spiseforstyrrelser vil arbejde videre med at forbedre samarbejdet med de praktiserende læger og informere tydeligere, så de i lignende situationer i fremtiden vil kunne tilbyde støtte i en eventuel ventetid. Der er, fortæller Kirsten Hørder, desuden tilført området flere ressourcer, så alle med en akut diagnose inden for spiseforstyrrelser kan komme i behandling med det samme. Set fra LMS side burde en spiseforstyrrelse altid være en akut diagnose. Jo tidligere man kommer i behandling, jo bedre går helbredelsen og jo mindre risiko er der for tilbagefald. Men det er indlysende, at hvis alle spiseforstyrrelser blev vurderet som akutte sygdomme, ville der ikke være tilstrækkeligt med behandlingspladser i dagens Danmark. Hvor mange tilfælde som Mettes skal der til, før der for alvor sker en effektiv opprioritering af behandlingen af spiseforstyrrelser? 13

14 NYE FORMER FOR STØTTEGRUPPER TO NYE INITIATIVER SER NU DAGENS LYS I LMS. DET DREJER SIG OM EN STØTTEGRUPPE FOR PIGER MED SPISEFORSTYRRELSER OG MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK SAMT EN STØTTEGRUPPE FOR PIGER, DER SKADER SIG SELV. STØTTEGRUPPERNE, DER ER ØKONOMISK STØTTET AF SOCIALMINISTERIET, SKAL STARTE OP I EFTERÅRET. FOR BEGGE GRUPPER GÆLDER DET, AT DE HENVENDER SIG TIL EN GRUPPE MENNESKER MED SÆRLIGE BEHOV. STØTTEGRUPPER FOR PIGER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND FOR UNGE MED SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE: UDVID DIN HORISONT I Herning har et nyt behandlingstilbud til unge med spiseforstyrrelser og selvskade set dagens lys. Horisont er et offentligt dagstilbud, der tager udgangspunkt i dialogen og relationen mellem mennesker, hvilket betyder, at familie og netværksarbejde vægtes højt. Hos Horisont, som er en del af Skiftesporets Dagcenter i Herning, er der således mulighed for familiesamtaler, netværkssamtaler, samværsmuligheder med andre unge samt individuelle samtaler op til to gange om ugen. Horisont henvender sig til unge fra 15 år med spiseforstyrrelser og unge mellem 15 og 25 år, der skader sig selv. For piger med anden etnisk baggrund end dansk er der ofte større tabuproblemer forbundet med en spiseforstyrrelse end for danskere. "Pigerne føler sig ikke tilpas i vores almindelige støttegrupper og savner at tale med nogen, der forstår den splittelse og kulturforskel, de oplever, samt den betydning det har for dem i forbindelse med en spiseforstyrrelse", siger formand for LMS, Anne Minor Christensen. "At behovet for en støttegruppe er der, mærker vi især på antallet af henvendelser fra lærere og andre voksne, der har daglig kontakt med netop denne gruppe unge". Enhver kan henvende sig til Horisont for at få information, men et egentligt forløb skal bevilges af den kommunale sagsbehandler. STØTTEGRUPPER FOR SELVSKADERE "For mennesker, der skader sig selv, gælder det, at de typisk er yngre end deltagerne i vores øvrige grupper. Samtidig er de ramt af en lidelse, som stadig er langt mere tabubelagt og sværere at forstå for samfundet end spiseforstyrrelser", fortæller Anne Minor Christensen. "Selvskade vækker ofte vrede, væmmelse og afstandtagen hos udenforstående, der har svært ved at forstå, hvad selvskaden dækker over." Støttegrupperne for selvskadere vil formentlig komme til at omfatte unge mellem 14 og 20 år. Heller ikke her er der tvivl om behovet for støttegrupper; det anslås, at der i hver skoleklasse er mellem en og to piger, der skader sig selv. Du kan kontakte Horisont på telefon: SE BAGSIDEN AF BLADET FOR TILMELDING TIL EN STØTTEGRUPPE. 14

15 BLIV BEDRE RUSTET SOM PÅRØRENDE EN WORKSHOP FOR PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE Savner du redskaber til at håndtere hverdagen med en spiseforstyrret samt viden om, hvordan familien overlever bedst muligt både fysisk og psykisk? Savner du et netværk med andre pårørende, der forstår din situation? Savner du hjælp til paragraffer og regler i systemet? Så deltag i LMS pårørendeworkshop, hvor udgangspunktet er, at en spiseforstyrrelse er en opslidende sygdom, der tærer på hele familien, og at man som pårørende kan have stor nytte af et pusterum og et sted, hvor man kan tale med ligesindede om alt det svære. LØRDAG DEN 3. NOVEMBER i DGI-byen i København fra kl til På temadagen får du blandt andet viden om: Livsstrategier for pårørende. Hvordan overlever du fysisk og psykisk bedst muligt som pårørende? Fra coping til mestring. Ved Theresa Abegg, psykoterapeut med mange års erfaring i behandling af spiseforstyrrelser. Hvordan hjælper og støtter du bedst muligt i relationen til den syge før, under og efter behandlingen? Oplæg og arbejde i grupper. Ved Kirsten Schou, psykiatrisk sygeplejerske med pædagogisk videreuddannelse samt treårig terapeutuddannelse. Min egen historie: Om at leve med en spiseforstyrrelse og om at være pårørende til en spiseforstyrret. Vi får besøg af to, der begge har haft spiseforstyrrelser tæt inde på livet og som gerne vil dele deres historie. Vejen gennem systemet. Hvordan får du den hjælp, du har krav på? Hvordan håndterer du regler og paragraffer? Ved Hanne Thrysøe, socialrådgiver med særlig viden om hjælp til spiseforstyrrede. Prisen er 250 kroner per deltager inklusiv forplejning. Tilmelding sker via vores hjemmeside eller ved at ringe på Der er et begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes. Ret til ændringer forbeholdes 15

16 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS Aldersrogade 3A, 2. sal 2100 København Ø PP DANMARK B EFTERÅRETS FOREDRAG BEHANDLING FOR HVIS SKYLD? et foredrag om anoreksi Der skal egenmotivation til for at kunne gennemføre en succesfuld behandling for anoreksi. Hvad kan de pårørende gøre og ikke gøre i den forbindelse? Oplægsholder er overlæge Thomas Brinck fra Psykiatrisk Center Gentoftes Klinik for Spiseforstyrrelser. KØBENHAVN den 19. september kl i DGI-byen, mødelokale 3, Tietgensgade 65, København OVERVÆGTENS PSYKOLOGI et foredrag om overspisning Mange behandlere står magtesløse over for fedme. Behandlingen går ofte ud på vægtkontrol, gode råd om kostvejledning, behandling med antidepressiv- og appetitregulerende medicin og motionsforslag, og for mange overvægtige er eneste forslag til varig ændring et operativt indgreb. Behandlerne overser, at overvægten for mange handler om dybereliggende psykologiske årsager. Oplægsholder er privatpraktiserende psykolog Annette Ilfeldt. ÅRHUS den 2. oktober kl , Århus Hovedbibliotek, Salen, Møllegade 1, Århus VEJEN GENNEM SYSTEMET et foredrag om spiseforstyrrelser og muligheder for hjælp Kampen for at blive helbredt kan være lang, når det gælder spiseforstyrrelser. Få nogle guidelines til at overleve (sags-)behandlingen og hør om patientrettig - heder og menneskerettigheder. Oplægsholdere er hospitalsdirektør, kultursociolog, psykoterapeut og ernæringsfysiolog Rachel Santini samt socialrådgiver Hanne Trydsø. KØBENHAVN den 4. oktober kl. 19:15-21:15 i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65, København MØD ZEBRAPIGEN til et foredrag om cutting, anoreksi og medicinmisbrug Zebrapigen er en selvbiografisk historie om en ung anorektiker, som gennem fire år gjorde så meget skade på sig selv, at lægerne til sidst opgav hende. Forfatteren er den nu 22-årige Sofia Åkerman, som var 19, da hun skrev bogen. Hør om hendes kamp tilbage til livet. Foredraget er på letforståeligt svensk. VEJLE den 9. oktober kl i PsykInfos lokaler, Staldgårdsgade 10 C, 1. Sal, Vejle AALBORG den 25. oktober kl i Fyensgadecentret, Fyensgade 25, Aalborg PRIS Alle foredrag koster 40 kroner per deltager til støtte for vores arbejde for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade samt deres pårørende. For at være sikker på en plads, bør du tilmelde dig på eller ring på EKSTRA TILBUD Du kan deltage gratis på foredraget, hvis du indmelder dig nu som nyt medlem i LMS. Medlemskabet koster 150 kroner og gælder for resten af Læs mere på vores hjemmeside. STØT LMS med et gavebeløb. Vi er taknemlige for både små og store bidrag. Giro eller på under "Støt LMS" FÅ EN STØTTE- OG KONTAKTPERSON I LMS Savner du kontakt med én,?der forstår, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse? Er du godt på vej ud af en spiseforstyrrelse og har brug for støtte til at tage de sidste skridt? Kunne du tænke dig at tale med én, som selv er kommet ud af sin spiseforstyrrelse? Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade tilbyder et netværk mellem frivillige støtte-/kontaktpersoner, der har haft en spiseforstyrrelse og har lært at tackle deres egen situation, og mennesker, der er på vej ud af en spiseforstyrrelse, men mangler den sidste sikkerhed og opbakning. Netværket foregår ved en telefonisk kontakt, hvor de to personer - en spiseforstyrret og en frivillig - bliver tilknyttet hinanden, således at det er den samme frivillige, der er i kontakt med den samme spiseforstyrrede. Hvis du vil vide mere om ordningen, er du velkommen til at kontakte LMS på tlf eller på mail Se også på 16

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier:

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Ansøgers navn: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) Ansøgers e-mail adresse: me@spiseforstyrrelser.dk

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere