Februar 2008 Blad 739

Transkript

1 Februar 2008 Blad 739 Nye tider, ny kultur- g fritidsplitik BKF`s kultur- g fritidsudspil er i disse dage på vej ud til BKF`s medlemmer. Endvidere sendes der et antal eksemplarer til den enkelte kmmune (brgmestrene, kultur- g fritidsudvalgene g kmmunaldirektørerne). Herudver sendes publikatinen til BKF`s samarbejdspartnere: ministerier, KL, kultur- g idrætsrganisatiner, faglige rganisatiner, pressen mv. Publikatinen kan allerede nu dwnlades på %20g%20fritidsplitik Yderligere eksemplarer kan købes via BKF`s sekretariat: Børne- g Kulturcheffreningen Rådmandshaven Næstved Tlf bkf@bkfchefer.dk Kultur fr unge Åben hal - tid til de unge Højpandet kultur skræmmer de unge væk BKF har på et møde i januar drøftet kultur g unge med Kulturminister Brian Mikkelsen. Udgangspunktet er, at de unge stiller nye krav til kulturtilbuddene i kmmunerne. Der er behv fr nye rganisatinsfrmer g anvendelse af andre medier g metder fr at kmme de unge i møde. Og nye rganisatinsfrmer trænger sig på. Aktiviteterne skal være mere ad hc prægede, der skal dannes netværk g freningslivet skal rganisere sig på nye måder. Det er udfrdringen fr kmmunerne på kulturmrådet i de kmmende år, således at man knkret arbejder med børne- g ungdmskulturen sm en central del af børns g unges dannelsesprces g demkratiske udvikling. Den urganiserede idræt har fat i mange, specielt unge mennesker. I stedet fr at lade denne bevægelsesfrm g ungdmskultur leve sit eget liv, bør vi fra kmmunal side støtte p m den. Knkret kan det ske ved, at vi giver de unge såkaldt åben hal - tid. Undersøgelser viser, at 20 prcent vælger kulturen fra. Det gælder ikke mindst de unge. I stedet fr hele tiden at tale m de 20 prcent, skulle vi måske tale med dem. Gå ind på deres præmisser, søge dialgen g lytte til deres frslag. Vi skulle blandt andet tale med de stre børn g de unge, der falder fra i freningslivet, eller dem, der ikke finder ungdmssklens tilbud relevant eller fr længst har frladt bibliteket. Jeg vil pfrdre til at få fat i de unge, hvr de er. Fx i stand up cmedy verden, musikverden eller cmputerverden.

2 Februar 2008 Blad 740 Vi skal ikke skræmme dem væk med et eller andet kultur, sm måske både er højpandet g langhåret. Omvendt må vi sørge fr, at både børnene g de unge møder den klassiske kulturarv g lærer, at der er kvalitetsfrskel. BKF har derfr på et møde med Kulturministeriet freslået, at vi sammen fkuserer på, hvrdan vi udvikler nye tilbud til de årige unge, der i dag ikke anvender kmmunernes kultur- g fritidstilbud. Tilbud der giver de unge muligheder fr at rganisere selv. Idékatalg til det lkale kriminalpræventive samarbejde Hvilke temaer skal vi fkusere på En arbejdsgruppe med repræsentatin fra bl.a. BKF`s bestyrelse har udarbejdet et inspiratinskatalg, der beskriver frskellige muligheder i det lkale kriminalpræventive samarbejde, navnlig i kreds- g lkalråd g i kmmunerne. Der gives gså bud på ngle af nøgleaktørerne i samarbejdet g på nye aktører, der kan inddrages i det kriminalitetsfrebyggende samarbejde. Det gælder f.eks. kriminalfrsrgen, bligfreninger, beberråd, krisecentre m.v. Idékatalget giver input til hvilke temaer, der kan behandles i kredsg lkalråd. Frudsætningen i den vedtagne refrm er, at samarbejdet m den kriminalpræventive indsats udvides til flere målgrupper g flere kriminalitetsfrmer. Det gælder f.eks. vldsramte kvinder, psykisk syge m.v. Der pfrdres til at kmmunerne i frhld til de nye pgaver trækker på erfaringer fra det velfungerende SSP samarbejde på børne- g ungemrådet, sm i en række kmmuner har været krumtappen i det lkale kriminalitetsfrebyggende arbejde. Udfrdringen bliver at få udviklet de nye samarbejdsrelatiner, sm skal til i frhld til at arbejde helhedsrienteret med de nye målgrupper. Idékatalget åbner døren til denne nye pgave. Den udsendes fra det kriminalpræventive råd til alle kmmuner i disse uger. Vær pmærksm på at få den, g få den drøftet i direktørgruppen/direktinen med henblik på at skærpe pmærksmheden på de kriminalitetsfrebyggende pgaver både på det tekniske g det vksensciale mråde. Publikatinen udkmmer gså sm en lille flder, der trækker hvedpinterne g de væsentligste anbefalinger p. Yderligere plysninger på Det kriminalpræventive Råds hjemmeside: Træk på SSPsamarbejdet Praksisundersøgelse på anbringelsesmrådet Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse af sagsbehandlingen inden fr anbringelsesmrådet. Praksisundersøgelsen er baseret på vurdering af 142

3 Februar 2008 Blad 741 anbringelsessager fra 11 kmmuner. 6 af sagerne drejer sig m anbringelser uden samtykke (tvangsmæssige anbringelser). Undersøgelsen har særligt fkus på de lvpligtige 50 undersøgelser, 140 handleplaner g 48 børnesamtalen. Hvedknklusiner 65% af de indsendte sager indehlder fejl af så alvrlig karakter, at afgørelserne ikke vurderes at være i verensstemmelse med lvgivningen. De angivne fejl dækker ver: Manglende grundlag fr en afgørelse m anbringelse (3 sager) Manglende samtykke til den frivillige anbringelse i hvert fald er samtykket ikke dkumenteret i sagsmaterialet (21 sager) Alvrlige sagsbehandlingsfejl (71 sager). De væsentligste sagsbehandlingsfejl består i, at der ikke udarbejdes den lvpligtige 50 undersøgelse g/eller 140 handleplan inden afgørelse m anbringelse træffes. Det er værd at ntere sig, at i de sager, hvr der ER udarbejdet en 50 undersøgelse (det gælder de 89 af de 142 sager) frud fr anbringelsen, så pfyldes de indhldsmæssige krav i vidt mfang faktisk i 81% af sagerne. Derimd halter det med pfyldelsen af kravene til 140 handleplanerne, hvr kun 3% pfylder kravene i høj grad, 61% i ngen grad g 32% i ringe grad. Anbefalinger Ankestyrelsen anbefaler kmmunerne, at de i frbindelse med 50 undersøgelsen i højere grad har pmærksmhed på: Dkumentatin fr afklaring af frældremyndighed Barnets/den unges sundhedsfrhld Barnets/den unges indstilling Frhld i familien g mgivelserne, der kan bidrage til at løse prblemerne Om der skal fretages undersøgelse af andre børn i familien. I frhld til handleplanerne er der særligt fkus på knkrete mål fr anbringelsen g hvad der skal ske i frhld til vanskelighederne, en angivelse af den frventede varighed af anbringelsen g støtte til familien/frældrene i frbindelse med anbringelse af et barn eller en ung uden fr hjemmet. Børnesamtalen Også børnesamtalen er et fkuspunkt. Det kniber med at få afhldt samtalen inden afgørelsen m anbringelse træffes. Blandt de årige er der dg gennemført samtale i hvedparten af sagerne. Ankestyrelsen anbefaler kmmunerne at have fkus på vejledning til barnet eller den unge m muligheden fr en bisidder, at samtalen skal ske inden, men dg i rimelig tilknytning til afgørelsen m

4 Februar 2008 Blad 742 anbringelse, således at plysningerne er dækkende fr barnets aktuelle hldning, samtalens indhld, ntatpligten g knkret begrundelse, hvis der ikke gennemføres en samtale. Årsstatistikken Samtidig med praksisundersøgelsen er årsstatistikken Børn g unge anbragt uden fr hjemmet 2006 udkmmet. Årsstatistikken giver gså en relevant infrmatin m udviklingen på anbringelsesmrådet g pmærksmhedspunkter fr kmmunerne. Sm relevante temaer fr en kmmunal drøftelse kan nævnes alderen på de nyanbragte. 69 % af de børn g unge, sm blev anbragt i 2006 var i alderen mellem 12 g 17 år, mens kun 10 % var i aldersgruppen 0-3 år. Ligeledes synes det umiddelbart markant, at 24 % af anbringelserne bryder sammen. På den psitive side kan nævnes, at familierne i meget høj grad selv har medvirket til at søge hjælp. Således har frældrene i halvdelen af afgørelserne m anbringelse været med til at starte anbringelsessagen, g i hver 8. sag er sagen startet alene på frældrenes franledning. Der er i begge rapprter mange fine input til selvreflektin g temaer til både faglige g plitiske drøftelser. Rapprterne findes på BKF-synspunkter Bestyrelsen har udsendt en pressemeddelelse med BKF`s reaktin på undersøgelsen. Frmanden lægger her vægt på, at kmmunerne skal lære af hinanden g tage den kritik, sm rejses særligt i praksisundersøgelsen til sig. Frmanden siger bl.a.: Vi har behv fr langt mere videndeling mellem kmmunerne, fr undersøgelsen viser, at ngle kmmuner er meget dygtige til at lave undersøgelsesarbejde før der gribes til en knkret anbringelse. I pressemeddelelsen peges der gså på, at undersøgelsen vedrører 2006, samme år sm anbringelsesrefrmen trådte i kraft, g hvr kmmunerne var i fuld gang med at fusinere til nye kmmuner. Læs pressemeddelelsens fulde rdlyd på Vi kan derfr have en frventning m, at en kmmende undersøgelse vil finde mere psitive resultater af kmmunernes arbejde på mrådet. Eftersm en str del af s er ansvarlige fr anbringelsesmrådet har vi et særligt ansvar fr at sikre, at det gså bliver virkeligheden. Gennemgå egen praksis! Fra BKF`s bestyrelse vil vi pfrdre jer til at bruge praksisundersøgelsens pmærksmhedspunkter g anbefalinger til et serviceeftersyn i egen kmmune. Hvis kmmunen ikke allerede har en veludviklet praksis fr det interne ledelsestilsyn på mrådet, så kunne det være en gd idé at udvikle en sådan g her er der gd hjælp at hente i ankestyrelsens spørgsmål. Vi vil endvidere anbefale, at den øverste

5 Februar 2008 Blad 743 frvaltningsledelse går i dialg med de faglige ledere på mrådet mkring de knkrete refleksiner, sm ledelsestilsynet giver anledning til. Og samtidig med den løbende pfølgning så bør vi sørge fr at passe rigtig gdt på vres medarbejdere på mrådet, støtte p, sikre efter- g videreuddannelse g arbejde fr at jbbet gså frtsat kan være attraktivt. Fr uden kvalificerede medarbejdere g en vis grad af kntinuitet i medarbejdergruppen går det slet ikke. Lvfrslag m indskling m.m. Temaer BKF har afgivet høringssvar vedrørende lvfrslag m udvidelse af undervisningspligten til 10 år, samt mål - g indhldsbeskrivelse fr sklefritidsrdninger m.v. De vigtigste elementer i lvfrslaget er: 1. Udvidelse af undervisningspligten fra ni til 10 år. Det betyder, at børnehaveklassen fremver medregnes i undervisningspligten. 2. Obligatrisk sprgvurdering i starten af børnehaveklassen, så undervisningen allerede fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sprglige frudsætninger g princippet m undervisningsdifferentiering. 3. Frpligtelse fr kmmunalbestyrelserne til at fastsætte mål- g indhldsbeskrivelse fr sklefritidsrdninger (SFO). 4. Fastsættelse af en ny indhldsbeskrivelse med tilhørende trinmål fr undervisningen i børnehaveklassen, der vægter faglighed g legende tilgang til undervisningen sm integrerede værdier i indsklingspædaggikken. Det betyder, at der skal fastsættes en ny indhldsbeskrivelse med tilhørende trinmål fr undervisningen i børnehaveklassen, der præciserer g tydeliggør arbejdet med børnenes sprglige udvikling. Faglighed g legende tilgang til undervisningen skal frtsat være integrerede værdier i indsklingspædaggikken. 5. Mulighed fr at etablere aldersintegrerede klasser g rullende sklestart p til g med 2. klasse inden fr de gældende bestemmelser m samrdnet indskling. Ønskes 3. klasse inddraget eller ønskes der etableret et frpligtende samarbejde mellem sklens undervisning g sklefritidsrdningens pædaggiske virksmhed, kan dette ske sm led i frsøg. BKF synspunkter Børne- g kulturcheffreningen tilslutter sig generelt lvfrslagets intentiner i retning af et frbedret g mere sammenhængende indsklingsfrløb byggende på sklestartsudvalgets anbefalinger herunder bl.a. en udvidelse af undervisningspligten. Børne- g Kulturcheffreningen har ved flere lejligheder anbefalet, at børnehaveklassen blev gjrt bligatrisk, g at den km til at hænge bedre sammen med både dagtilbudsmrådet g det efterfølgende sklefrløb.

6 Februar 2008 Blad 744 Organisering af sklestarten Børne- g kulturcheffreningen er desuden meget psitiv verfr de tendenser, der i lvfrslaget er til, at det verlades til den enkelte kmmunalbestyrelse at træffe en række beslutninger vedrørende rganisering af sklestarten. Det er meget psitivt, at de mange gde erfaringer, der er gjrt på skler g i kmmuner, i str udstrækning får mulighed fr at frtsætte g fr at udvikle sig. Lvfrslaget indehlder ikke en afklaring i frhld til helheds eller heldagsskler, hvilket vi synes er ærgerligt. Der åbnes der imd fr nye frsøg på mrådet, g det giver mulighed fr at kunne giver skler i sammenlagte kmmuner de samme vilkår. Høringssvaret i sin helhed kan ses på BKF`s hjemmeside. Lvfrslag m sklestruktur Indhld BKF deltager i en lukket minihøring m flkesklestrukturen nsdag den 6. februar. Regeringen har tidligere varslet et lvfrslag m ansvarsfrdeling i flkesklen, muligheder fr fælles ledelse, sklestruktur, frældreindflydelse m.m. Høringen drejede sig først g fremmest m den del af lvfrslaget, der handlede m sklestruktur. Lvfrslaget indehlder frslag vedrørende Fælles ledelse fr flere skler Fælles ledelse fr skle g dagtilbud En skle med afdelinger Børne- g kulturcheffreningen har udarbejdet et skriftligt indlæg i frbindelse med høringen, sm vil blive lagt på BKF`s hjemmeside umiddelbart efter høringen. I indlægget tilslutter BKF`s sig frslagene vedrørende fælles ledelse fr flere flkeskler uanset elevantal g beliggenhed g fælles ledelse fr skle g dagtilbud uden begrænsning i sklestørrelse. Betydelig BKF skepsis Til gengæld udtrykker freningen skepsis i frhld til den del af frslaget, der handler m at hvert undervisningssted skal udgøre en afdeling, når en skle har flere undervisningssteder, at der til hver afdeling skal høre et skledistrikt, g at bestemmelserne m frit sklevalg kmmer til at mfatte de enkelte afdelinger. Vedtages frslaget i sin nuværende udfrmning vil det efter vres pfattelse have t mulige knsekvenser at de mindre skler nedlægges i stedet fr at blive prethldt sm undervisningssteder med en afdelingstilknytning til en større skle

7 Februar 2008 Blad 745 at det manglende ratinale kan få betydning fr undervisningstimetallet g det serviceniveau kmmunen vil kunne tilbyde BKF er enig i, at en sklestruktur med hele kmmunen sm et skledistrikt g de øvrige skler sm afdelinger ikke er i verensstemmelse med intentinen i lvgivningen, idet selve ideen med et skledistrikt med de dertilhørende retskrav dermed brtfalder. BKF så hellere, at der i stedet blev set på gegrafiske afstande g antallet af undervisningssteder. Udvalg vedrørende afbureaukratisering Fkus på sklernes samlede situatin Undervisningsministeren har nedsat et udvalg til afbureaukratisering af flkesklerne. Udvalgets pgave er at kmme med frslag til regelfrenkling g fjernelse af unødvendigt bureaukrati på sklemrådet. Arbejdet skal tage udgangspunkt i sklernes samlede situatin. Udvalget skal derfr se på, m der er grundlag fr at tage initiativer med henblik på at frenkle eller fjerne både centralt g kmmunalt stillede administrative krav. Udvalget skal se på administrative pgaver g krav på ledelsesniveau g i frhld til undervisningen i flkesklerne. Udvalget kan gdt beskæftige sig med elevplaner g kvalitetsrapprt, men eventuelle frslag med berøring hertil skal respektere de grundlæggende intentiner bag initiativerne. Børne- g Kulturcheffreningen er repræsenteret i freningen, g frslag til frenklinger mdtages meget gerne. Frslagene sendes til buami@hrsens.dk. I frbindelse med frslag til frenklinger bedes man anvende den skabeln, der ligger på hjemmesiden. Se på egen praksis i kmmunerne Bestyrelsen pfrdrer gså den enkelte kmmune til at se på, m der er behv fr en afbureaukratiseringsøvelse i frhldet mellem udvalg/frvaltning g institutin/virksmhedsleder i den enkelte kmmune. Er der instrukser g regler i kmmunen, der kan undværes? På den måde kan vi bistå til at feje fr egen dør. Børneattester Der blev med lven m børneattester fastsat regler m bligatrisk indhentelse af børneattester. Denne lv er nu blevet evalueret af Kulturministeriet g der freligger en fyldig lvvervågningsredegørelse. Redegørelsen knkluderer, at lven har virket efter frmålet. Der er i 2007 indhentet næsten børneattester, hvraf kun de 28 har været psitive.

8 Februar 2008 Blad 746 I de tte bekendtgørelser fra frskellige ressrtministerier er der en bestemmelse m, at der skal indhentes en børneattest, hvis persnen har en fast sammenhængende tilknytning til arbejdsstedet på mere en 2 uger. Dette vil der blive stillet frslag m, at det nedsættes til én uge. BKF - frslag BKF har tidligere peget på det uhensigtsmæssige i ikke at kunne indhente børneattest på alle vksne i en husstand, hvr den ene er dagplejer. I redegørelsen henvises der til, at dette g flere andre spørgsmål henhører til Justitsministeriets kriminalregisterbekendtgørelse. Denne bliver revideret i første halvår af 2008, g emnet mkring dagplejerens familie vil indgå i revisinsvervejelserne. Derfr har BKF i sit høringssvar peget på, at den endelige revisin af børneattestlven bør afvente dette, så det er muligt at fretage en samlet vurdering af børneattesternes virkning. Det generelle tilsyn med phldssteder, døgntilbud g familiepleje Ingen nye regler Gdt i gang Der har i den senere tid været fkus på den kmmunale pgaveløsning i frhld til at gdkende g føre tilsyn med kmmunale g private phldssteder g døgntilbud. BKF har i denne frbindelse været til drøftelse i Velfærdsministeriet på embedsmandsplan sammen med KL, LOS g Scialcheffreningen. Indhldet i disse drøftelser var først g fremmest tilsynet med phldsstedernes scialfaglige indhld. Sm udgangspunkt går Velfærdsministeriet ikke efter nye regler på mrådet, men efter at lave et inspiratinsmateriale med gde eksempler på, hvrdan kmmunerne kan gribe pgaven an. BKF har peget på, at dette materiale i første mgang er mest påtrængende vedrørende tilsyn med phldssteder g døgntilbud. Det er BKF`s pfattelse, at rigtig mange kmmuner i løbet af 2007 har færdiggjrt knkrete pgavebeskrivelser g nrmer fr antal g indhld i tilsynsbesøgene. Gennem vres netværk på Familiemrådet har vi set mange gde eksempler, g vi har lvet at bidrage med disse i det arbejde, sm ministeriet vil igangsætte. BKF anbefaler, at kmmunerne gså på dette mråde søger inspiratin hs hinanden. En indfaldsvinkel hertil er freningens Børne- g Familienetværk både på reginalt g på landsplan. Endvidere har KL etableret en dialgprtal fr ledere g medarbejdere med ansvar fr gdkendelses- g tilsynspgaver. Akkreditering af phldssteder LOS har iværksat en akkreditering af phldssteder. Dette arbejde pleves fr mange phldssteder sm en gd pkvalificering, men samtidig kan det være frustrerende, hvis det kmmunale tilsyn ikke kan anvende de indfaldsvinkler, sm akkrediteringen beskriver.

9 Februar 2008 Blad 747 BKF pfrdrer til, at det kmmunale tilsyn i disse tilfælde indgår i knkrete vurderinger sammen med phldsstedet m at genbruge allerede udarbejdet materiale mkring stedets målgruppe g pædaggiske indhld. Indhld i tilsynet Det kmmunale tilsyn kan krtfattet siges at indehlde tre aspekter: Kntrl Overhldelse af lvgivningen, definitin af målgruppe, beskrivelse af indsats, ejerfrhld g jura, øknmi g fastsættelse af takst g beskrivelse af eventuelle tillægsydelser, indberetning af magtanvendelse Kvalitetssikring Gd faglig standard i ydelserne, sammenhæng mellem beskrivelser g det plevede, medarbejdernes etik g lyalitet verfr pgaven Udvikling Bidrage med frslag g vejledning til metde-, persnale- g rganisatinsudvikling. Tilsynet stiller krav til frskellige faglige spidskmpetencer specialpædaggiske, scialfaglige, juridiske g øknmiske. Derudver bør det vervejes, hvrdan der sikres sammenhæng mellem kmmunens sciale g undervisningsmæssige tilsyn. Frskel i tilsynets mfang Opgavens mfang er meget frskelligt i kmmunerne. Det lægger derfr gså p til frskellige måder at rganisere pgaven på. Hvis man har få phldssteder g plejefamilier kan det indgå i vervejelserne, m man skal gøre brug af kmmunalt samarbejde eller købe ydelsen hs eksterne leverandører. Måske kan pgaven indgå i en stabsfunktin direkte under direktinen, hvr gså tilsynet med de kmmunale institutiner kunne placeres. Lvfrslaget m, at kmmunerne kan pkræve takster fr gennemførelse af tilsyn frventes at blive genfremsat i løbet af fråret. Det generelle tilsyn vil derefter blive betalt af den kmmune, sm anvender tilbuddet g ikke længere af beliggenhedskmmunen. BKF`s sekretariat: Børne- g Kulturfrvaltningen Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax bkf@bkchefer.dk