Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse"

Transkript

1 Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213

2 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213

3 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Forskningschef Mikkel Baadsgaard - Chefanalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Chefanalytiker Martin Madsen - Senioranalytiker Erik Bjørsted - Chefanalytiker Frederik I. Pedersen - Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Derudover har følgende bidraget Stud. polit Niels Storm Knigge - Stud. polit Anders P. Nielsen Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Økonomiske Tendenser 213 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 5 Tema 1 Arbejdsmarkedet i dag og frem mod 22 5 Tema 2 Uddannelse i Danmark 6 Tema 3 Finanspolitik nationalt og internationalt 6 TEMA 1 ARBEJDSMARKEDET I DAG OG FREM MOD 22 1 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise 9 Faldende beskæftigelse blandt unge - også blandt studerende 12 Mange unge er hverken i job eller under uddannelse 14 Unge på offentlig forsørgelse 17 Unge med længerevarende offentlig forsørgelse 2 Indkomstudvikling blandt unge 23 2 Arbejdsudbud frem mod Demografi og arbejdsstyrke 25 Demografisk betinget fremskrivning opdelt på uddannelse 29 Reformbidrag til arbejdsudbuddet frem mod Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 37 Stort udbud af arbejdskraft 38 Mangel på arbejdskraft for uddannelsesretninger 42 Store konsekvenser af manglen på uddannet arbejdskraft 44 Strukturelle tendenser 45 4 Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft 47 Lavindkomst blandt en del af den udenlandske arbejdskraft 49 Langt højere løn blandt permanent udenlandsk arbejdskraft 52 Stigning i østeuropæisk arbejdskraft i Danmark 53 Brancher for udenlandske lønmodtagere 55 Tilgang af udenlandsk arbejdskraft toppede i

5 Økonomiske Tendenser 213 TEMA 2 UDDANNELSE I DANMARK 5 Frafald er skyld i manglende uddannelse blandt danske unge 61 Mere end 8 ud af 1 uden en ungdomsuddannelse er droppet ud af en uddannelse 64 Flere unge fra arbejder- og underklassen har oplevet et nederlag 66 Hver femte ung med en ungdomsuddannelse er faldet fra en uddannelse 67 Frafald og dobbeltuddannelse koster samfundet dyrt 69 Mindre frafald og færre dobbeltuddannelser kan skabe uddannelse til restgruppen 72 6 Uddannelse betaler sig trods økonomisk krise 77 Millionstore gevinster af uddannelse 79 Tid i job forlænges med mere end tredjedel, når man tager en uddannelse 81 Uddannelse er med til at sikre vækst og velstand 84 At få en uddannelse er det vigtigste 85 TEMA 3 FINANSPOLITIK NATIONALT OG INTERNATIONALT 7 Det centrale tal i økonomisk politik: Strukturel saldo 89 Omdrejningspunktet i EU-henstilling, finanspagt, 22-plan og budgetlov 9 Hvordan beregnes den strukturelle saldo? 92 Den strukturelle saldo er residualet 99 Følsomhedsberegning på konjunkturrensningen 1 Andre institutioners opgørelse af den strukturelle saldo 13 Udgiftssiden i opgørelsen af den strukturelle saldo bør forbedres 16 Den strukturelle saldo er vigtigt mål både økonomisk og politisk 17 8 Mulighed for at stimulere vækst og beskæftigelse i EU 19 Enorme forskelle i den økonomiske situation i EU 112 De nordeuropæiske lande har luft til at sætte gang i økonomien 114 Kursskifte i EU er nødvendigt 116 4

6 Økonomiske Tendenser 213 Rapportens hovedkonklusioner Økonomiske Tendenser 213 er delt op i tre forskellige temaer: Arbejdsmarkedet i dag og frem mod 22, Uddannelse i Danmark og Finanspolitik nationalt og internationalt. Tema 1 Arbejdsmarkedet i dag og frem mod 22 Det første tema har fokus på det danske arbejdsmarked. Kapitel 1 ser nærmere på, hvordan de unge har klaret sig siden starten af den økonomiske krise i forhold til bl.a. beskæftigelse og arbejdstid, samt udviklingen i, hvor mange unge, der er på overførselsindkomster. Kapitlet viser, at krisen er gået hårdt ud over de unge i Danmark. Samtidig med, at flere unge har mistet deres job, er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de unge, som fortsat er i beskæftigelse, også faldet. Antallet af unge, der modtager overførselsindkomst, er steget, og ser man på antallet af unge på overførselsindkomster, så er der siden krisens start 3.7 flere mellem år, der modtager overførselsindkomst i Danmark, når man fraregner de studerende. Stigningen betyder, at mere end hver femte af de unge, som ikke er studerende, i dag modtager overførselsindkomster. I andet kapitel analyseres arbejdsudbuddet frem mod år 22. Den demografiske udvikling medfører, at arbejdsudbuddet reduceres. Indregnes den stigende uddannelsestendens og arbejdsmarkedsreformerne frem mod 22, så er billedet faktisk det stik modsatte. Indregner man de vedtagne arbejdsmarkedsreformer og uddannelseseffekterne af, at flere får en uddannelse, så viser kapitlet, at arbejdsudbuddet øges med mere end 1. personer frem mod 22. På baggrund af, hvordan arbejdsudbuddet udvikler sig, analyseres ubalancerne på fremtidens arbejdsmarked i kapitel 3. I 22 forventes det, at vi får en stor mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Det gælder alle typer af uddannet arbejdskraft. Fremskrivningerne af arbejdsmarkedet viser, at der forventes at mangle over 1. personer med videregående uddannelser. Modsat vil der være et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte på over 14. personer. Manglen på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele den danske samfundsøkonomi. Tema 1 om det danske arbejdsmarked afrundes med et nærmere blik på problematikken omkring arbejdende fattige. Kapitlet viser, at der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark, er der dog grupper, som har lave lønninger. Eksempelvis har midlertidig arbejdskraft fra Ukraine, Bulgarien og Rumænien en lønindkomst på omkring kr. pr. måned, de opholder sig i Danmark. 5

7 Økonomiske Tendenser 213 Tema 2 Uddannelse i Danmark I tema 2 er fokus på uddannelse i Danmark. Selvom den økonomiske krise har fået flere til at gå i gang med en uddannelse, er der stadig langt til målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Kapitel 5 kigger på de unges vej gennem uddannelsessystemet og slår fast, at frafald er den primære årsag til, at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse i Danmark. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, og det koster hvert år det danske samfund milliarder. Penge, der alternativt kunne bruges på bedre uddannelse til de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. I kapitel 6 analyseres gevinsterne af uddannelse, hvor det påvises, at uddannelse er en guldrandet investering. Det giver 2-1 mio. kr. mere gennem livet, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. I den sidste del af temaet omkring uddannelse vises det, at samfundet ligeledes opnår milliongevinster, hver gang den enkelte tager en uddannelse, da skatteindbetalingerne øges, mens indkomstoverførslerne reduceres. En del af forklaringen er, at jobsikkerheden øges med en uddannelse i bagagen. Ufaglærte har i gennemsnit 22 års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet, mens personer med en uddannelse er i arbejde år. Tema 3 Finanspolitik nationalt og internationalt Rapportens sidste tema omhandler finanspolitik på den nationale og internationale scene. Kapitel 7 gennemgår begrebet strukturel saldo, der er blevet det vigtigste måltal i den økonomiske politik. Den strukturelle saldo kan imidlertid ikke slås op i de økonomiske statistikker, men er en beregnet størrelse, hvor den offentlige saldo renses for konjunkturbidrag samt særlige og midlertidige forhold. Kapitlet indeholder en række sammenligninger og følsomhedsanalyser af strukturel saldo, der viser, at der er stor usikkerhed forbundet med beregningen. Det vigtigste måltal i den økonomiske politik er ikke et tal, hvor man kan sætte to streger under facit. Det sidste kapitel i årets rapport omhandler de finanspolitiske muligheder i et internationalt perspektiv. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske genopretning efter krisen, og det har haft store sociale konsekvenser. BNP skrumpede i euroområdet i 212 og vil formentlig også skrumpe i 213. Samtidig er over 26 mio. EU-borgere arbejdsløse heraf er ca. 45 pct. langtidsledige. I stedet for, at alle lande sparer på samme tid, bør konsolideringen af de offentlige finanser spredes mere ud, og lande med råderum bør gøre mere for at stimulere vækst og beskæftigelse på den korte bane. Ved en større gennemgang vises det i kapitlet, at de nordeuropæiske lande sammen med Tyskland, Holland og Østrig har et råderum til at gøre mere for vækst og beskæftigelse. Beregninger påpeger, at en stimulans på ½ pct. af BNP i 213 og yderligere ½ pct. i 214 vil kunne skabe næsten 1 mio. job i EU. 6

8 Økonomiske Tendenser 213 TEMA 1 ARBEJDSMARKEDET I DAG OG FREM MOD 22 KAPITEL 1 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise KAPITEL 2 Arbejdsudbud frem mod 22 KAPITEL 3 Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft KAPITEL 4 Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft 7

9 Økonomiske Tendenser 213

10 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise 1 KAPITEL De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Krisen er gået hårdt udover de unge i Danmark. Samtidig med, at flere unge har mistet deres job, er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de unge, som fortsat er i beskæftigelse, også faldet. Antallet af unge, der modtager overførselsindkomst er steget. Ser man på antallet af unge på overførselsindkomster bortset fra SU, så er der siden krisens start 3.7 flere mellem år, der modtager overførselsindkomst i Danmark. Stigningen betyder, at omkring pct. af de unge, som ikke er studerende, modtager overførselsindkomster. Siden 1. kvartal 28 er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet fra 2.3. fuldtidspersoner til personer i 4. kvartal 212 dvs. et beskæftigelsesfald på mere end 16. fuldtidspersoner. Beskæftigelsesfaldet under krisen er navnlig sket i løbet af 28 og 29, men også i årene har tendensen fortsat været nedadgående. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i antal lønmodtagere i Danmark. Antallet af danskere i beskæftigelse er faldet under krisen Figur 1. Udviklingen i antal lønmodtagere (sæsonkorrigeret), fuldtidspersoner 1. personer personer Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.

11 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Det er navnlig blandt de unge, at beskæftigelsen er faldet kraftigt under den økonomiske krise. Det fremgår blandt andet af figur 2A, der viser, hvor stor en andel af de enkelte aldersgrupper, der var i (lønmodtager)beskæftigelse i henholdsvis 28 og 211. I denne periode er beskæftigelsesfrekvensen f.eks. faldet med 1-15 pct. point for aldersgrupperne år, mens lønmodtagerandelen blandt de årige kun er faldet med omkring 3 pct. point i samme periode. Det fremgår af figur 2B, som samtidig viser, at beskæftigelsesandelen blandt de ældre over 6 år har været stigende i løbet af krisen. Beskæftigelsesfrekvensen blandt de helt unge er faldet 1-15 pct. point gennem krisen Figur 2A. Andel i beskæftigelse Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 2B. Ændring i andel lønmodtagere point Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. point Samtidig med at beskæftigelsesandelen især er faldet for de unge under den økonomiske krise, er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de unge i beskæftigelse også faldet. For de 2-årige i beskæftigelse er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid f.eks. faldet fra 25,7 timer om ugen i 28 til 23,3 timer om ugen i 211 dvs. et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 2,4 timer svarende til godt 9 pct. Derimod er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de ældre i beskæftigelse steget i perioden fra 28 til 211. For eksempel er arbejdstiden for 65-årige i beskæftigelse steget fra 23,1 timer pr. uge i 28 til 25, timer pr. uge i 211 dvs. en stigning på 1,9 timer om ugen svarende til godt 8 pct. Blandt de 3-49-årige i beskæftigelse er arbejdstiden til sammenligning omtrent uændret i perioden 28 til 211. Det ses af figur 3B, der viser ændringen i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt efter alder. Den ugentlige arbejdstid for de unge er faldet gennem krisen, mens den er steget for de ældre. Figur 3A. Gns. ugentlig arbejdstid Figur 3B. Ændring i gns. arbejdstid Timer Timer Timer Timer Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 1

12 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise I løbet af den økonomiske krise er det således både beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden, der er faldet forholdsvis kraftigt blandt de unge, og begge disse faktorer har trukket i retning af færre arbejdstimer (navnlig) blandt de unge. For de årige er beskæftigelsesomfanget f.eks. faldet med omkring 3 pct. i perioden fra (både trukket af færre beskæftigede og lavere arbejdstid). Det skal dog bemærkes, at selvom det procentvise fald i beskæftigelsesomfanget har været størst for de unge aldersgrupper (15-19-årige) er faldet målt i pct.point (opgjort i fuldtidspersoner) for denne aldersgruppe mindre end for de 2-24-årige. Det skyldes, at både beskæftigelsesfrekvens og arbejdstid er forholdsvis lav for de helt unge. Krisen har betydet, at beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden er faldet forholdsvis kraftigt blandt de unge Figur 4. Ændring i lønmodtagerbeskæftigelse fordelt på alder point Ændring (fuldtidspersoner) Procentvis ændring (h. akse) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I perioden fra 28 til 211 er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldet med fuldtidspersoner målt ved de årlige gennemsnit. Heraf står de årige for 62.3 fuldtidspersoner dvs. omkring halvdelen af beskæftigelsesfaldet. Beskæftigelsesfaldet blandt de unge er sket på trods af, at der i 211 er næsten 5. flere unge end i 28. Befolkningsudviklingen trækker således isoleret set i retning af stigende beskæftigelse blandt de unge. Som det fremgår af tabel 1, trækker demografien isoleret set i retning af en stigning i antal beskæftigede unge på 18.8 fuldtidspersoner. Lavere (fuldtids)beskæftigelsesfrekvens blandt de unge har således bidraget med et beskæftigelsesfald på 81.1 i løbet af 3-årsperioden fra 28 til 211. Halvdelen af dem, der har mistet deres job under krisen er unge under 3 år De årige står for omkring halvdelen af beskæftigelsesfaldet under krisen 11

13 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Set i sammenhæng med, at lavere (fuldtids)beskæftigelsesfrekvenser samlet set har bidraget til et beskæftigelsesfald på 123., er der tale om et forholdsvist stort bidrag fra de unge. Faktisk kan næsten to tredjedel af det samlede beskæftigelsesfald fra lavere (fuldtids)frekvenser henføres til netop de unge. Samtidig viser tabel 1, at (fuldtids)frekvensbidraget til beskæftigelsesfaldet for de unge på 81.1 personer kan henføres til 59.4 personer fra lavere beskæftigelsesfrekvenser for de unge og 21.7 fra lavere arbejdstid. Tabel 1 Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen opdelt på alder Alder Faktisk ændring Demografi Beskæftigelses frekvens og arbejdstid Beskæftigelses frekvens Arbejdstid fuldtidspersoner ,9 59,7-18,2 5,4-23,7-17,1-6, ,6 138,1-19,6 16,8-36,4-24,6-11, ,2 178,7-24,5-3, ,8-3, ,9 51,3-42,6-18,3-24,3-24,8, ,6 586,3-18,3 2,3-2,6-22,4 1, ,4 485,3-13,1 1,6-14,7-17,5 2, ,4 15,2 11,8-4,9 16,8 1,7 6, ,1 5,3 1,2,3,9,3,6 I alt ,7 376,4-62,3 18,8-81,1-59,4-21,7 I alt ,1 2113,8-123, ,2-9,8 Anm.: Opdelingen af (fuldtids)frekvensbidraget i et bidrag fra henholdsvis ændret beskæftigelsesfrekvens og ændret arbejdstid afhænger dekomponeringsrækkefølgen. I tabellen er først beregnet bidrag fra ændret beskæftigelsesfrekvens (ved fastholdt) arbejdstid, mens bidraget fra ændret arbejdstid er beregnet residualt i forhold til det samlede (fuldtids)frekvensbidrag. Bidraget fra demografi medtager effekt af ændret alderssammensætning. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det markante beskæftigelsesfald blandt unge afspejler blandt andet, at andelen af unge under uddannelse er steget i løbet af de 3 år og studerende har i gennemsnit et lavere beskæftigelsesomfang end jævnaldrende, der ikke er studerende. Andelen af unge under uddannelse er steget Faldende beskæftigelse blandt unge - også blandt studerende En opdeling af de unge i studerende og ikke-studerende viser imidlertid, at der for begge grupper (både studerende og ikke-studerende) er sket et betydeligt fald i beskæftigelsesandelene for årige på alle alderstrin. Det fremgår af figur 5A og figur 5B. For årige studerende er beskæftigelsesfrekvensen således faldet med 9,8 pct. point, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt unge ikke-studerende er faldet med 9,1 pct. point. Beskæftigelsen blandt unge - både studerende og ikkestuderende er faldet betydeligt 12

14 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 5A. Andel lønmodtagere blandt ikke-studerende Figur 5B. Andel lønmodtagere blandt studerende Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Studerende på alle ordinære uddannelse er medtaget, herunder grundskole, gymnasium, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Samtidig viser figur 6A og 6B, at den gennemsnitlige arbejdstid også er faldet for både studerende og ikke-studerende. Blandt de årige studerende er arbejdstiden faldet med,5 timer om ugen i gennemsnit, mens arbejdstiden blandt ikke-studerende er faldet med,8 timer pr. uge i perioden fra 28 til 211. Den gennemsnitlige arbejdstid er også faldet for de unge Figur 6A. Gns. ugentlig arbejdstid blandt beskæftigede, ikke studerende Timer Anm.: Se figur 5a. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Timer Figur 6B. Gns. ugentlig arbejdstid blandt beskæftigede, studerende Timer Anm.: Se figur 5b. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Timer Faldet i beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-studerende har været klart størst for de unge, der ikke har afsluttet en uddannelse ud over grundskolen. For denne gruppe er beskæftigelsesfrekvensen faldet fra 58,1 pct. i 28 til 42,5 pct. i 211 dvs. et fald på 15,6 pct. point. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet med 4,1 pct. for unge med en videregående uddannelse, mens beskæftigelsesfrekvensen er faldet med 5,8 pct. point for unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Det fremgår af tabel 2, der viser udviklingen i andel lønmodtagere og den ugentlige arbejdstid blandt studerende og ikke-studerende. De unge, der ikke har afsluttet en uddannelse har oplevet de største fald i beskæftigelsen Med hensyn til faldet i den gennemsnitlige arbejdstid blandt ikke-studerende har det været størst for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For unge med en gymnasial 13

15 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise uddannelse som højeste fuldførte uddannelse er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid faldet med 2,6 timer om ugen. Tabel 2 Udvikling i andel lønmodtagere og ugentlig arbejdstid blandt stud. og ikke-stud. Andel lønmodtagere Ugentlig arbejdstid Ændring Ændring Procent point Timer Timer Studerende 64,3 54,5-9,8 16,3 15,8 -,5 - Grundskole 46 33,4-12,6 6,4 6 -,4 - Gymnasial 65,7 54,6-11,1 8,2 7,7 -,5 - erhvervsfaglig 82,8 71,5-11,3 3,8 31,2 - KVU 67,5 6,2-7,3 19,1 17,6-1,5 - MVU 64,2 59,4-4, ,6 -,4 - Bachelor 62,2 56,1-6,1 11,8 1,7-1,1 - Kandidat 61,8 58,1-3,7 16,3 14,6-1,6 Ikke studerende (højeste udd.) 72,6 63,6-9,1 3,9 3,1 -,8 - Grundskole 58,1 42,5-15, ,8-1,2 - Gymnasial 77,8 72,7-5 28,2 25,6-2,6 - Erhvervsfaglig 87,4 81,6-5,8 33,8 33,2 -,6 - Videregående 87,6 83,5-4,1 34,9 34 -,9 - Uoplyst 42 37,5-4,4 33,2 31,3-2 Alle årige 68,7 59-9,7 24,5 23,5-1 Anm: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Mange unge er hverken i job eller under uddannelse Den markante forringelse af beskæftigelsesmulighederne for unge i løbet af den økonomiske krise har formentlig været medvirkende til, at der er sket en betydelig stigning i andelen af unge under uddannelse i perioden fra 28 til 211. I denne periode er studieandelen blandt de årige steget fra 5,3 pct. til 54,7 pct., dvs. en stigning på 4,5 pct. point. Det er navnlig blandt de unge i 2-24-årsalderen, at studiefrekvenserne er steget fra 28 til 211 med en stigning på 6-8 pct. point. Figur 7A viser andel under uddannelse fordelt efter alder og figur 7B viser ændringen i fra Studieandelen blandt de årige er steget fra 5,3 pct. til 54,7 pct. 14

16 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 7A. Andel under uddannelse Figur 7B. Ændring i andel under uddannelse point point Anm.: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Stigningen i studiefrekvenserne i de senere år kommer efter en længere periode i erne, hvor andelen af unge under uddannelse har ligget forholdsvist konstant. Bortset fra denne periode i erne har den generelle tendens i de seneste 3 år været stadigt stigende uddannelsesandele for de unge. Det fremgår af figur 8, der viser andel under uddannelse for udvalgte aldersgrupper fra 198 og fremefter. I en længere periode i erne lå andelen af unge under uddannelse forholdsvist konstant Figur 8. Andel under uddannelse for udvalgte aldersgrupper, år 2 år 22 år 24 år Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. På trods af den kraftige stigning i studiefrekvenserne siden 28 er der samlet set sket en stigning i andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i job. For de 25-årige er denne andel f.eks. steget fra 16,5 pct. i 28 til 19,9 pct. i 211 og ligger dermed på det højeste niveau siden midten af 199 erne, jf. figur 9. Det skal dog bemærkes, at en del af stigning fra 27 til 28 formentlig er udtryk for databrud som følge af overgang til nye kildedata for lønmodtagerbeskæftigelsen. Udviklingen i andel lønmodtager og studerende måned for måned i gennem 28 peger imidlertid på, at en stor del af stigningen fra 27 til 28 i figur 9 er reel. Der er samlet set sket en stigning i andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i job 15

17 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 9 Andel unge der hverken er under uddannelse eller i job, år 25 år 29 år årige Anm: Der er et datagrund i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra (november) i forbindelse med overgang til anvendelse af beskæftigelsesoplysninger fra eindkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. For aldersgruppen årige er det i 211 samlet set omkring 16 pct., der hverken er i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse. Det svarer til godt 164. unge. Denne gruppe af unge er imidlertid en meget sammensat gruppe som bl.a. består af: Godt 164. unge er hverken i uddannelse eller i job Nyuddannede dimittender der ikke kan finde job Førtidspensionister Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Unge på barsel som ikke er tilknyttet en arbejdsplads. Unge på højskole og produktionsskoler Indvandrere der kun har været i landet i en kortere periode Unge der midlertidigt opholder sig i udlandet f.eks. på jordomrejse efter gymnasiet. Der er netop mange indvandrere i gruppen af unge, som hverken er under ordinær uddannelse eller i job. Ud af de 164. unge er det således godt 45., der er indvandrere, som ikke er opvokset i Danmark. En stor del af disse indvandrere kan være au-pair, unge på udvekslingsophold, unge der kun har opholdt sig i landet i kort tid mv., og der kan derfor være hensigtsmæssigt at se på en opgørelse eksklusiv denne gruppe. En stor del af de unge, der hverken er i uddannelse eller i job, er indvandrere Når man kun ser på de unge, der er født i Danmark, er billedet dog fortsat, at krisen har medført en markant stigning i gruppen, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse, og man skal tilbage til midten af 199 erne for at finde et tilsvarende niveau. Det fremgår af figur 1, der viser andelen af unge, der hverken er i job eller under uddannelse eksklusiv indvandrere. 16

18 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 1. Andel unge, der hverken er under uddannelse eller i job (eksklusiv indvandrere) Pct år 25 år 29 år årige Anm: Der er et datagrund i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra (november) i forbindelse med overgang til anvendelse af beskæftigelsesoplysninger fra eindkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Analysen ovenfor er som nævnt baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik, som går frem til november 211. Oplysninger om lønmodtagerbeskæftigelse og SU-udbetalinger i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database indikerer, at andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller modtager lønindkomst har ligget stabilt i løbet af 212. Unge på offentlig forsørgelse Det markante fald i beskæftigelsen for de unge viser sig bl.a. ved, at antallet af unge, der modtager overførselsindkomst, er steget siden 28. I perioden fra medio 28 til december 212 er antallet af årige overførselsmodtagere steget fra 93. til 128. fuldtidspersoner når der korrigeres for sæsonudsving dvs. en stigning på 35. fuldtidspersoner i perioden. Her er som udgangspunkt medregnet alle overførselsindkomster bortset fra SU dvs. fx kontanthjælp, dagpenge, førtidspension, syge- og barselsdagpenge. Som det fremgår af figur 11A, så er stort set hele stigningen sket i perioden fra 28 til 21 herefter har udviklingen omtrent været stabil, når der korrigeres for sæsonudsving. Antallet af unge, der modtager overførselsindkomst, er steget siden 28 Antallet af unge overførselsmodtagere er steget fra 93. til 128. personer når man fraregner de unge, der er på SU Målt i forhold til det samlede antal årige udgør modtagere af overførselsindkomst omkring pct. af aldersgruppen i de seneste par år. Sammenlignet med ældre aldersgrupper er det en 17

19 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise relativt lille andel af de unge, der modtager overførselsindkomst. Det skal i imidlertid ses i sammenhæng med, at mange unge er under uddannelse og derfor (som udgangspunkt) ikke modtager overførselsindkomst (udover SU). For at belyse hvor udbredt modtagelse af overførselsindkomst er blandt de unge, kan det derfor være mere retvisende udelukkende at se på unge, der ikke er under uddannelse. For denne gruppe viser figur 11B, at det i løbet af 21 og 211 har været omkring pct. af de unge ikke-studerende, som modtager overførselsindkomst, når der korrigeres for sæsonudsving. I første halvdel af 28 var den tilsvarende andel på omkring 16 pct. Figur 11A. Antal årige på overførsel Figur 11B. Andel årge på overførsel 1. personer personer jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 Faktisk jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 Anm.: Opgørelsen er opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. jan-12 maj-12 Sæsonkorrigeret sep jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 Anm.: Baggrunden for, at opgørelsen eksklusiv studerende kun dækker perioden frem til september 211, er, at der ikke foreligger nyere oplysninger om studerende i Danmarks Statistiks elevregister. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 Alle Excl studerende Excl studerende, sæsonkorr. maj-12 sep-12 1 En opdeling på alder viser, at andelen af unge (ikke-studerende), der modtager overførselsindkomst, er steget for alle aldersgrupper, men stigningen har været særligt stor for unge i starten af 2 erne. Det fremgår af figur 12A. Gruppen af unge ikke-studerende er en sammensat gruppe, der både består af nyuddannede akademikere og unge, som ikke har fået taget en uddannelse efter grundskolen. Ser man nærmere på gruppen af unge uden uddannelse efter grundskolen, viser figur 12B, at det for de unge i årsalderen er omkring halvdelen af denne gruppe, der modtager overførselsindkomst, når man udelader studerende fra opgørelsen. Samtidig viser det sig, at stigningen i antal overførselsmodtagere for unge (ikke-studerende) uden uddannelse har været forholdsvis stor. Figur 12A. Andel på overførsel (eks stud.) Figur 12B. Uden uddannelse på overførsel Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 18

20 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Der er forholdsvis store kommunale forskelle i andelen af unge, der modtager overførselsindkomst. For eksempel er det i Lolland, Odsherred, Bornholm og Kalundborg næsten hver tredje af de unge, der ikke er under uddannelse, som modtager overførselsindkomst. Til sammenligning er det i Gentofte og Hørsholm Kommune mindre end hver 8. ung, som modtager overførselsindkomst. Det viser tabel 8, hvor de kommuner med henholdsvis flest og færrest andelene af unge på overførselsindkomst. I Lolland, Odsherred, Bornholm og Kalundborg er det næsten hver tredje af de unge, der ikke er under uddannelse, som modtager overførselsindkomst Tabel 3. Kommuner med højest og lavest andel unge (ikke-stud.) på overførsler Kommuner med højest andel Kommuner med lavest andel Lolland 34,9 Gentofte 1,9 Odsherred 31,3 Hørsholm 12,5 Bornholm 3,7 Rudersdal 12,8 Kalundborg 3,1 Frederiksberg 12,8 Guldborgsund 3 Lyngby-Taarbæk 14,3 Hele landet 22,5 Hele landet 22,5 Anm: Opgørelsen dækker perioden 4. kvartal kvartal 211. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register, Der er omkring 3 gange flere unge på overførselsindkomster i kommuner som Lolland og Odsherred i forhold til Gentofte Den store kommunale variation er illustreret i figur 13, som blandt andet viser, at kommunerne med en høj andel overførselsmodtagere blandt unge, der ikke er under uddannelse, koncentrerer sig i det sydlige Danmark (Sønderjylland, store dele af Fyn samt Lolland-Falster), i den nordlige del af Jylland og Vestsjælland. 19

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere