Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse"

Transkript

1 Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213

2 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213

3 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Forskningschef Mikkel Baadsgaard - Chefanalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Chefanalytiker Martin Madsen - Senioranalytiker Erik Bjørsted - Chefanalytiker Frederik I. Pedersen - Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Derudover har følgende bidraget Stud. polit Niels Storm Knigge - Stud. polit Anders P. Nielsen Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Økonomiske Tendenser 213 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 5 Tema 1 Arbejdsmarkedet i dag og frem mod 22 5 Tema 2 Uddannelse i Danmark 6 Tema 3 Finanspolitik nationalt og internationalt 6 TEMA 1 ARBEJDSMARKEDET I DAG OG FREM MOD 22 1 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise 9 Faldende beskæftigelse blandt unge - også blandt studerende 12 Mange unge er hverken i job eller under uddannelse 14 Unge på offentlig forsørgelse 17 Unge med længerevarende offentlig forsørgelse 2 Indkomstudvikling blandt unge 23 2 Arbejdsudbud frem mod Demografi og arbejdsstyrke 25 Demografisk betinget fremskrivning opdelt på uddannelse 29 Reformbidrag til arbejdsudbuddet frem mod Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 37 Stort udbud af arbejdskraft 38 Mangel på arbejdskraft for uddannelsesretninger 42 Store konsekvenser af manglen på uddannet arbejdskraft 44 Strukturelle tendenser 45 4 Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft 47 Lavindkomst blandt en del af den udenlandske arbejdskraft 49 Langt højere løn blandt permanent udenlandsk arbejdskraft 52 Stigning i østeuropæisk arbejdskraft i Danmark 53 Brancher for udenlandske lønmodtagere 55 Tilgang af udenlandsk arbejdskraft toppede i

5 Økonomiske Tendenser 213 TEMA 2 UDDANNELSE I DANMARK 5 Frafald er skyld i manglende uddannelse blandt danske unge 61 Mere end 8 ud af 1 uden en ungdomsuddannelse er droppet ud af en uddannelse 64 Flere unge fra arbejder- og underklassen har oplevet et nederlag 66 Hver femte ung med en ungdomsuddannelse er faldet fra en uddannelse 67 Frafald og dobbeltuddannelse koster samfundet dyrt 69 Mindre frafald og færre dobbeltuddannelser kan skabe uddannelse til restgruppen 72 6 Uddannelse betaler sig trods økonomisk krise 77 Millionstore gevinster af uddannelse 79 Tid i job forlænges med mere end tredjedel, når man tager en uddannelse 81 Uddannelse er med til at sikre vækst og velstand 84 At få en uddannelse er det vigtigste 85 TEMA 3 FINANSPOLITIK NATIONALT OG INTERNATIONALT 7 Det centrale tal i økonomisk politik: Strukturel saldo 89 Omdrejningspunktet i EU-henstilling, finanspagt, 22-plan og budgetlov 9 Hvordan beregnes den strukturelle saldo? 92 Den strukturelle saldo er residualet 99 Følsomhedsberegning på konjunkturrensningen 1 Andre institutioners opgørelse af den strukturelle saldo 13 Udgiftssiden i opgørelsen af den strukturelle saldo bør forbedres 16 Den strukturelle saldo er vigtigt mål både økonomisk og politisk 17 8 Mulighed for at stimulere vækst og beskæftigelse i EU 19 Enorme forskelle i den økonomiske situation i EU 112 De nordeuropæiske lande har luft til at sætte gang i økonomien 114 Kursskifte i EU er nødvendigt 116 4

6 Økonomiske Tendenser 213 Rapportens hovedkonklusioner Økonomiske Tendenser 213 er delt op i tre forskellige temaer: Arbejdsmarkedet i dag og frem mod 22, Uddannelse i Danmark og Finanspolitik nationalt og internationalt. Tema 1 Arbejdsmarkedet i dag og frem mod 22 Det første tema har fokus på det danske arbejdsmarked. Kapitel 1 ser nærmere på, hvordan de unge har klaret sig siden starten af den økonomiske krise i forhold til bl.a. beskæftigelse og arbejdstid, samt udviklingen i, hvor mange unge, der er på overførselsindkomster. Kapitlet viser, at krisen er gået hårdt ud over de unge i Danmark. Samtidig med, at flere unge har mistet deres job, er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de unge, som fortsat er i beskæftigelse, også faldet. Antallet af unge, der modtager overførselsindkomst, er steget, og ser man på antallet af unge på overførselsindkomster, så er der siden krisens start 3.7 flere mellem år, der modtager overførselsindkomst i Danmark, når man fraregner de studerende. Stigningen betyder, at mere end hver femte af de unge, som ikke er studerende, i dag modtager overførselsindkomster. I andet kapitel analyseres arbejdsudbuddet frem mod år 22. Den demografiske udvikling medfører, at arbejdsudbuddet reduceres. Indregnes den stigende uddannelsestendens og arbejdsmarkedsreformerne frem mod 22, så er billedet faktisk det stik modsatte. Indregner man de vedtagne arbejdsmarkedsreformer og uddannelseseffekterne af, at flere får en uddannelse, så viser kapitlet, at arbejdsudbuddet øges med mere end 1. personer frem mod 22. På baggrund af, hvordan arbejdsudbuddet udvikler sig, analyseres ubalancerne på fremtidens arbejdsmarked i kapitel 3. I 22 forventes det, at vi får en stor mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Det gælder alle typer af uddannet arbejdskraft. Fremskrivningerne af arbejdsmarkedet viser, at der forventes at mangle over 1. personer med videregående uddannelser. Modsat vil der være et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte på over 14. personer. Manglen på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele den danske samfundsøkonomi. Tema 1 om det danske arbejdsmarked afrundes med et nærmere blik på problematikken omkring arbejdende fattige. Kapitlet viser, at der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark, er der dog grupper, som har lave lønninger. Eksempelvis har midlertidig arbejdskraft fra Ukraine, Bulgarien og Rumænien en lønindkomst på omkring kr. pr. måned, de opholder sig i Danmark. 5

7 Økonomiske Tendenser 213 Tema 2 Uddannelse i Danmark I tema 2 er fokus på uddannelse i Danmark. Selvom den økonomiske krise har fået flere til at gå i gang med en uddannelse, er der stadig langt til målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Kapitel 5 kigger på de unges vej gennem uddannelsessystemet og slår fast, at frafald er den primære årsag til, at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse i Danmark. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, og det koster hvert år det danske samfund milliarder. Penge, der alternativt kunne bruges på bedre uddannelse til de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. I kapitel 6 analyseres gevinsterne af uddannelse, hvor det påvises, at uddannelse er en guldrandet investering. Det giver 2-1 mio. kr. mere gennem livet, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. I den sidste del af temaet omkring uddannelse vises det, at samfundet ligeledes opnår milliongevinster, hver gang den enkelte tager en uddannelse, da skatteindbetalingerne øges, mens indkomstoverførslerne reduceres. En del af forklaringen er, at jobsikkerheden øges med en uddannelse i bagagen. Ufaglærte har i gennemsnit 22 års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet, mens personer med en uddannelse er i arbejde år. Tema 3 Finanspolitik nationalt og internationalt Rapportens sidste tema omhandler finanspolitik på den nationale og internationale scene. Kapitel 7 gennemgår begrebet strukturel saldo, der er blevet det vigtigste måltal i den økonomiske politik. Den strukturelle saldo kan imidlertid ikke slås op i de økonomiske statistikker, men er en beregnet størrelse, hvor den offentlige saldo renses for konjunkturbidrag samt særlige og midlertidige forhold. Kapitlet indeholder en række sammenligninger og følsomhedsanalyser af strukturel saldo, der viser, at der er stor usikkerhed forbundet med beregningen. Det vigtigste måltal i den økonomiske politik er ikke et tal, hvor man kan sætte to streger under facit. Det sidste kapitel i årets rapport omhandler de finanspolitiske muligheder i et internationalt perspektiv. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske genopretning efter krisen, og det har haft store sociale konsekvenser. BNP skrumpede i euroområdet i 212 og vil formentlig også skrumpe i 213. Samtidig er over 26 mio. EU-borgere arbejdsløse heraf er ca. 45 pct. langtidsledige. I stedet for, at alle lande sparer på samme tid, bør konsolideringen af de offentlige finanser spredes mere ud, og lande med råderum bør gøre mere for at stimulere vækst og beskæftigelse på den korte bane. Ved en større gennemgang vises det i kapitlet, at de nordeuropæiske lande sammen med Tyskland, Holland og Østrig har et råderum til at gøre mere for vækst og beskæftigelse. Beregninger påpeger, at en stimulans på ½ pct. af BNP i 213 og yderligere ½ pct. i 214 vil kunne skabe næsten 1 mio. job i EU. 6

8 Økonomiske Tendenser 213 TEMA 1 ARBEJDSMARKEDET I DAG OG FREM MOD 22 KAPITEL 1 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise KAPITEL 2 Arbejdsudbud frem mod 22 KAPITEL 3 Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft KAPITEL 4 Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft 7

9 Økonomiske Tendenser 213

10 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise 1 KAPITEL De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Krisen er gået hårdt udover de unge i Danmark. Samtidig med, at flere unge har mistet deres job, er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de unge, som fortsat er i beskæftigelse, også faldet. Antallet af unge, der modtager overførselsindkomst er steget. Ser man på antallet af unge på overførselsindkomster bortset fra SU, så er der siden krisens start 3.7 flere mellem år, der modtager overførselsindkomst i Danmark. Stigningen betyder, at omkring pct. af de unge, som ikke er studerende, modtager overførselsindkomster. Siden 1. kvartal 28 er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet fra 2.3. fuldtidspersoner til personer i 4. kvartal 212 dvs. et beskæftigelsesfald på mere end 16. fuldtidspersoner. Beskæftigelsesfaldet under krisen er navnlig sket i løbet af 28 og 29, men også i årene har tendensen fortsat været nedadgående. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i antal lønmodtagere i Danmark. Antallet af danskere i beskæftigelse er faldet under krisen Figur 1. Udviklingen i antal lønmodtagere (sæsonkorrigeret), fuldtidspersoner 1. personer personer Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.

11 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Det er navnlig blandt de unge, at beskæftigelsen er faldet kraftigt under den økonomiske krise. Det fremgår blandt andet af figur 2A, der viser, hvor stor en andel af de enkelte aldersgrupper, der var i (lønmodtager)beskæftigelse i henholdsvis 28 og 211. I denne periode er beskæftigelsesfrekvensen f.eks. faldet med 1-15 pct. point for aldersgrupperne år, mens lønmodtagerandelen blandt de årige kun er faldet med omkring 3 pct. point i samme periode. Det fremgår af figur 2B, som samtidig viser, at beskæftigelsesandelen blandt de ældre over 6 år har været stigende i løbet af krisen. Beskæftigelsesfrekvensen blandt de helt unge er faldet 1-15 pct. point gennem krisen Figur 2A. Andel i beskæftigelse Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 2B. Ændring i andel lønmodtagere point Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. point Samtidig med at beskæftigelsesandelen især er faldet for de unge under den økonomiske krise, er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de unge i beskæftigelse også faldet. For de 2-årige i beskæftigelse er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid f.eks. faldet fra 25,7 timer om ugen i 28 til 23,3 timer om ugen i 211 dvs. et fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 2,4 timer svarende til godt 9 pct. Derimod er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de ældre i beskæftigelse steget i perioden fra 28 til 211. For eksempel er arbejdstiden for 65-årige i beskæftigelse steget fra 23,1 timer pr. uge i 28 til 25, timer pr. uge i 211 dvs. en stigning på 1,9 timer om ugen svarende til godt 8 pct. Blandt de 3-49-årige i beskæftigelse er arbejdstiden til sammenligning omtrent uændret i perioden 28 til 211. Det ses af figur 3B, der viser ændringen i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt efter alder. Den ugentlige arbejdstid for de unge er faldet gennem krisen, mens den er steget for de ældre. Figur 3A. Gns. ugentlig arbejdstid Figur 3B. Ændring i gns. arbejdstid Timer Timer Timer Timer Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Kun lønmodtagere er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 1

12 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise I løbet af den økonomiske krise er det således både beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden, der er faldet forholdsvis kraftigt blandt de unge, og begge disse faktorer har trukket i retning af færre arbejdstimer (navnlig) blandt de unge. For de årige er beskæftigelsesomfanget f.eks. faldet med omkring 3 pct. i perioden fra (både trukket af færre beskæftigede og lavere arbejdstid). Det skal dog bemærkes, at selvom det procentvise fald i beskæftigelsesomfanget har været størst for de unge aldersgrupper (15-19-årige) er faldet målt i pct.point (opgjort i fuldtidspersoner) for denne aldersgruppe mindre end for de 2-24-årige. Det skyldes, at både beskæftigelsesfrekvens og arbejdstid er forholdsvis lav for de helt unge. Krisen har betydet, at beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden er faldet forholdsvis kraftigt blandt de unge Figur 4. Ændring i lønmodtagerbeskæftigelse fordelt på alder point Ændring (fuldtidspersoner) Procentvis ændring (h. akse) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I perioden fra 28 til 211 er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldet med fuldtidspersoner målt ved de årlige gennemsnit. Heraf står de årige for 62.3 fuldtidspersoner dvs. omkring halvdelen af beskæftigelsesfaldet. Beskæftigelsesfaldet blandt de unge er sket på trods af, at der i 211 er næsten 5. flere unge end i 28. Befolkningsudviklingen trækker således isoleret set i retning af stigende beskæftigelse blandt de unge. Som det fremgår af tabel 1, trækker demografien isoleret set i retning af en stigning i antal beskæftigede unge på 18.8 fuldtidspersoner. Lavere (fuldtids)beskæftigelsesfrekvens blandt de unge har således bidraget med et beskæftigelsesfald på 81.1 i løbet af 3-årsperioden fra 28 til 211. Halvdelen af dem, der har mistet deres job under krisen er unge under 3 år De årige står for omkring halvdelen af beskæftigelsesfaldet under krisen 11

13 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Set i sammenhæng med, at lavere (fuldtids)beskæftigelsesfrekvenser samlet set har bidraget til et beskæftigelsesfald på 123., er der tale om et forholdsvist stort bidrag fra de unge. Faktisk kan næsten to tredjedel af det samlede beskæftigelsesfald fra lavere (fuldtids)frekvenser henføres til netop de unge. Samtidig viser tabel 1, at (fuldtids)frekvensbidraget til beskæftigelsesfaldet for de unge på 81.1 personer kan henføres til 59.4 personer fra lavere beskæftigelsesfrekvenser for de unge og 21.7 fra lavere arbejdstid. Tabel 1 Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen opdelt på alder Alder Faktisk ændring Demografi Beskæftigelses frekvens og arbejdstid Beskæftigelses frekvens Arbejdstid fuldtidspersoner ,9 59,7-18,2 5,4-23,7-17,1-6, ,6 138,1-19,6 16,8-36,4-24,6-11, ,2 178,7-24,5-3, ,8-3, ,9 51,3-42,6-18,3-24,3-24,8, ,6 586,3-18,3 2,3-2,6-22,4 1, ,4 485,3-13,1 1,6-14,7-17,5 2, ,4 15,2 11,8-4,9 16,8 1,7 6, ,1 5,3 1,2,3,9,3,6 I alt ,7 376,4-62,3 18,8-81,1-59,4-21,7 I alt ,1 2113,8-123, ,2-9,8 Anm.: Opdelingen af (fuldtids)frekvensbidraget i et bidrag fra henholdsvis ændret beskæftigelsesfrekvens og ændret arbejdstid afhænger dekomponeringsrækkefølgen. I tabellen er først beregnet bidrag fra ændret beskæftigelsesfrekvens (ved fastholdt) arbejdstid, mens bidraget fra ændret arbejdstid er beregnet residualt i forhold til det samlede (fuldtids)frekvensbidrag. Bidraget fra demografi medtager effekt af ændret alderssammensætning. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det markante beskæftigelsesfald blandt unge afspejler blandt andet, at andelen af unge under uddannelse er steget i løbet af de 3 år og studerende har i gennemsnit et lavere beskæftigelsesomfang end jævnaldrende, der ikke er studerende. Andelen af unge under uddannelse er steget Faldende beskæftigelse blandt unge - også blandt studerende En opdeling af de unge i studerende og ikke-studerende viser imidlertid, at der for begge grupper (både studerende og ikke-studerende) er sket et betydeligt fald i beskæftigelsesandelene for årige på alle alderstrin. Det fremgår af figur 5A og figur 5B. For årige studerende er beskæftigelsesfrekvensen således faldet med 9,8 pct. point, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt unge ikke-studerende er faldet med 9,1 pct. point. Beskæftigelsen blandt unge - både studerende og ikkestuderende er faldet betydeligt 12

14 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 5A. Andel lønmodtagere blandt ikke-studerende Figur 5B. Andel lønmodtagere blandt studerende Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Studerende på alle ordinære uddannelse er medtaget, herunder grundskole, gymnasium, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Samtidig viser figur 6A og 6B, at den gennemsnitlige arbejdstid også er faldet for både studerende og ikke-studerende. Blandt de årige studerende er arbejdstiden faldet med,5 timer om ugen i gennemsnit, mens arbejdstiden blandt ikke-studerende er faldet med,8 timer pr. uge i perioden fra 28 til 211. Den gennemsnitlige arbejdstid er også faldet for de unge Figur 6A. Gns. ugentlig arbejdstid blandt beskæftigede, ikke studerende Timer Anm.: Se figur 5a. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Timer Figur 6B. Gns. ugentlig arbejdstid blandt beskæftigede, studerende Timer Anm.: Se figur 5b. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Timer Faldet i beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-studerende har været klart størst for de unge, der ikke har afsluttet en uddannelse ud over grundskolen. For denne gruppe er beskæftigelsesfrekvensen faldet fra 58,1 pct. i 28 til 42,5 pct. i 211 dvs. et fald på 15,6 pct. point. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet med 4,1 pct. for unge med en videregående uddannelse, mens beskæftigelsesfrekvensen er faldet med 5,8 pct. point for unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Det fremgår af tabel 2, der viser udviklingen i andel lønmodtagere og den ugentlige arbejdstid blandt studerende og ikke-studerende. De unge, der ikke har afsluttet en uddannelse har oplevet de største fald i beskæftigelsen Med hensyn til faldet i den gennemsnitlige arbejdstid blandt ikke-studerende har det været størst for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For unge med en gymnasial 13

15 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise uddannelse som højeste fuldførte uddannelse er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid faldet med 2,6 timer om ugen. Tabel 2 Udvikling i andel lønmodtagere og ugentlig arbejdstid blandt stud. og ikke-stud. Andel lønmodtagere Ugentlig arbejdstid Ændring Ændring Procent point Timer Timer Studerende 64,3 54,5-9,8 16,3 15,8 -,5 - Grundskole 46 33,4-12,6 6,4 6 -,4 - Gymnasial 65,7 54,6-11,1 8,2 7,7 -,5 - erhvervsfaglig 82,8 71,5-11,3 3,8 31,2 - KVU 67,5 6,2-7,3 19,1 17,6-1,5 - MVU 64,2 59,4-4, ,6 -,4 - Bachelor 62,2 56,1-6,1 11,8 1,7-1,1 - Kandidat 61,8 58,1-3,7 16,3 14,6-1,6 Ikke studerende (højeste udd.) 72,6 63,6-9,1 3,9 3,1 -,8 - Grundskole 58,1 42,5-15, ,8-1,2 - Gymnasial 77,8 72,7-5 28,2 25,6-2,6 - Erhvervsfaglig 87,4 81,6-5,8 33,8 33,2 -,6 - Videregående 87,6 83,5-4,1 34,9 34 -,9 - Uoplyst 42 37,5-4,4 33,2 31,3-2 Alle årige 68,7 59-9,7 24,5 23,5-1 Anm: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Mange unge er hverken i job eller under uddannelse Den markante forringelse af beskæftigelsesmulighederne for unge i løbet af den økonomiske krise har formentlig været medvirkende til, at der er sket en betydelig stigning i andelen af unge under uddannelse i perioden fra 28 til 211. I denne periode er studieandelen blandt de årige steget fra 5,3 pct. til 54,7 pct., dvs. en stigning på 4,5 pct. point. Det er navnlig blandt de unge i 2-24-årsalderen, at studiefrekvenserne er steget fra 28 til 211 med en stigning på 6-8 pct. point. Figur 7A viser andel under uddannelse fordelt efter alder og figur 7B viser ændringen i fra Studieandelen blandt de årige er steget fra 5,3 pct. til 54,7 pct. 14

16 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 7A. Andel under uddannelse Figur 7B. Ændring i andel under uddannelse point point Anm.: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Stigningen i studiefrekvenserne i de senere år kommer efter en længere periode i erne, hvor andelen af unge under uddannelse har ligget forholdsvist konstant. Bortset fra denne periode i erne har den generelle tendens i de seneste 3 år været stadigt stigende uddannelsesandele for de unge. Det fremgår af figur 8, der viser andel under uddannelse for udvalgte aldersgrupper fra 198 og fremefter. I en længere periode i erne lå andelen af unge under uddannelse forholdsvist konstant Figur 8. Andel under uddannelse for udvalgte aldersgrupper, år 2 år 22 år 24 år Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. På trods af den kraftige stigning i studiefrekvenserne siden 28 er der samlet set sket en stigning i andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i job. For de 25-årige er denne andel f.eks. steget fra 16,5 pct. i 28 til 19,9 pct. i 211 og ligger dermed på det højeste niveau siden midten af 199 erne, jf. figur 9. Det skal dog bemærkes, at en del af stigning fra 27 til 28 formentlig er udtryk for databrud som følge af overgang til nye kildedata for lønmodtagerbeskæftigelsen. Udviklingen i andel lønmodtager og studerende måned for måned i gennem 28 peger imidlertid på, at en stor del af stigningen fra 27 til 28 i figur 9 er reel. Der er samlet set sket en stigning i andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i job 15

17 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 9 Andel unge der hverken er under uddannelse eller i job, år 25 år 29 år årige Anm: Der er et datagrund i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra (november) i forbindelse med overgang til anvendelse af beskæftigelsesoplysninger fra eindkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. For aldersgruppen årige er det i 211 samlet set omkring 16 pct., der hverken er i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse. Det svarer til godt 164. unge. Denne gruppe af unge er imidlertid en meget sammensat gruppe som bl.a. består af: Godt 164. unge er hverken i uddannelse eller i job Nyuddannede dimittender der ikke kan finde job Førtidspensionister Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Unge på barsel som ikke er tilknyttet en arbejdsplads. Unge på højskole og produktionsskoler Indvandrere der kun har været i landet i en kortere periode Unge der midlertidigt opholder sig i udlandet f.eks. på jordomrejse efter gymnasiet. Der er netop mange indvandrere i gruppen af unge, som hverken er under ordinær uddannelse eller i job. Ud af de 164. unge er det således godt 45., der er indvandrere, som ikke er opvokset i Danmark. En stor del af disse indvandrere kan være au-pair, unge på udvekslingsophold, unge der kun har opholdt sig i landet i kort tid mv., og der kan derfor være hensigtsmæssigt at se på en opgørelse eksklusiv denne gruppe. En stor del af de unge, der hverken er i uddannelse eller i job, er indvandrere Når man kun ser på de unge, der er født i Danmark, er billedet dog fortsat, at krisen har medført en markant stigning i gruppen, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse, og man skal tilbage til midten af 199 erne for at finde et tilsvarende niveau. Det fremgår af figur 1, der viser andelen af unge, der hverken er i job eller under uddannelse eksklusiv indvandrere. 16

18 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Figur 1. Andel unge, der hverken er under uddannelse eller i job (eksklusiv indvandrere) Pct år 25 år 29 år årige Anm: Der er et datagrund i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra (november) i forbindelse med overgang til anvendelse af beskæftigelsesoplysninger fra eindkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Analysen ovenfor er som nævnt baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik, som går frem til november 211. Oplysninger om lønmodtagerbeskæftigelse og SU-udbetalinger i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database indikerer, at andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller modtager lønindkomst har ligget stabilt i løbet af 212. Unge på offentlig forsørgelse Det markante fald i beskæftigelsen for de unge viser sig bl.a. ved, at antallet af unge, der modtager overførselsindkomst, er steget siden 28. I perioden fra medio 28 til december 212 er antallet af årige overførselsmodtagere steget fra 93. til 128. fuldtidspersoner når der korrigeres for sæsonudsving dvs. en stigning på 35. fuldtidspersoner i perioden. Her er som udgangspunkt medregnet alle overførselsindkomster bortset fra SU dvs. fx kontanthjælp, dagpenge, førtidspension, syge- og barselsdagpenge. Som det fremgår af figur 11A, så er stort set hele stigningen sket i perioden fra 28 til 21 herefter har udviklingen omtrent været stabil, når der korrigeres for sæsonudsving. Antallet af unge, der modtager overførselsindkomst, er steget siden 28 Antallet af unge overførselsmodtagere er steget fra 93. til 128. personer når man fraregner de unge, der er på SU Målt i forhold til det samlede antal årige udgør modtagere af overførselsindkomst omkring pct. af aldersgruppen i de seneste par år. Sammenlignet med ældre aldersgrupper er det en 17

19 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise relativt lille andel af de unge, der modtager overførselsindkomst. Det skal i imidlertid ses i sammenhæng med, at mange unge er under uddannelse og derfor (som udgangspunkt) ikke modtager overførselsindkomst (udover SU). For at belyse hvor udbredt modtagelse af overførselsindkomst er blandt de unge, kan det derfor være mere retvisende udelukkende at se på unge, der ikke er under uddannelse. For denne gruppe viser figur 11B, at det i løbet af 21 og 211 har været omkring pct. af de unge ikke-studerende, som modtager overførselsindkomst, når der korrigeres for sæsonudsving. I første halvdel af 28 var den tilsvarende andel på omkring 16 pct. Figur 11A. Antal årige på overførsel Figur 11B. Andel årge på overførsel 1. personer personer jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 Faktisk jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 Anm.: Opgørelsen er opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. jan-12 maj-12 Sæsonkorrigeret sep jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 Anm.: Baggrunden for, at opgørelsen eksklusiv studerende kun dækker perioden frem til september 211, er, at der ikke foreligger nyere oplysninger om studerende i Danmarks Statistiks elevregister. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 Alle Excl studerende Excl studerende, sæsonkorr. maj-12 sep-12 1 En opdeling på alder viser, at andelen af unge (ikke-studerende), der modtager overførselsindkomst, er steget for alle aldersgrupper, men stigningen har været særligt stor for unge i starten af 2 erne. Det fremgår af figur 12A. Gruppen af unge ikke-studerende er en sammensat gruppe, der både består af nyuddannede akademikere og unge, som ikke har fået taget en uddannelse efter grundskolen. Ser man nærmere på gruppen af unge uden uddannelse efter grundskolen, viser figur 12B, at det for de unge i årsalderen er omkring halvdelen af denne gruppe, der modtager overførselsindkomst, når man udelader studerende fra opgørelsen. Samtidig viser det sig, at stigningen i antal overførselsmodtagere for unge (ikke-studerende) uden uddannelse har været forholdsvis stor. Figur 12A. Andel på overførsel (eks stud.) Figur 12B. Uden uddannelse på overførsel Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Tallene for 211 dækker perioden 4.kvt kvt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 18

20 De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Der er forholdsvis store kommunale forskelle i andelen af unge, der modtager overførselsindkomst. For eksempel er det i Lolland, Odsherred, Bornholm og Kalundborg næsten hver tredje af de unge, der ikke er under uddannelse, som modtager overførselsindkomst. Til sammenligning er det i Gentofte og Hørsholm Kommune mindre end hver 8. ung, som modtager overførselsindkomst. Det viser tabel 8, hvor de kommuner med henholdsvis flest og færrest andelene af unge på overførselsindkomst. I Lolland, Odsherred, Bornholm og Kalundborg er det næsten hver tredje af de unge, der ikke er under uddannelse, som modtager overførselsindkomst Tabel 3. Kommuner med højest og lavest andel unge (ikke-stud.) på overførsler Kommuner med højest andel Kommuner med lavest andel Lolland 34,9 Gentofte 1,9 Odsherred 31,3 Hørsholm 12,5 Bornholm 3,7 Rudersdal 12,8 Kalundborg 3,1 Frederiksberg 12,8 Guldborgsund 3 Lyngby-Taarbæk 14,3 Hele landet 22,5 Hele landet 22,5 Anm: Opgørelsen dækker perioden 4. kvartal kvartal 211. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register, Der er omkring 3 gange flere unge på overførselsindkomster i kommuner som Lolland og Odsherred i forhold til Gentofte Den store kommunale variation er illustreret i figur 13, som blandt andet viser, at kommunerne med en høj andel overførselsmodtagere blandt unge, der ikke er under uddannelse, koncentrerer sig i det sydlige Danmark (Sønderjylland, store dele af Fyn samt Lolland-Falster), i den nordlige del af Jylland og Vestsjælland. 19

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere