Sydslesvigsk Forening for Jul Flensborg 2010amt Julen 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sydslesvigsk Forening for Jul Flensborg 2010amt Julen 2010"

Transkript

1 Sydslesvigsk Forening for Jul Flensborg 2010amt Julen 2010

2

3 Nu er det jul igen og for min skyld må den godt vare lige til påske! Jeg kan nemlig rigtig godt lide at hygge og pynte op til jul med al mulig overflødigt stads. Gerne i form af dansk brugskunst som eksempelvis firmaet Walther & Co. fremstiller det (se forsidebilledet og billedet til venstre). Det er enkelt og flot og har den der shabby style, som jeg falder pladask for. Men hold da op, hvilken luksus at gå op i! Når man eksempelvis slår op på side 7 og læser Søren Andresens beretning om den 19. maj 1943, bliver man mindet om, hvor tæt på krig, død og ødelæggelse kan komme og i det mindste har været på Flensborg, og så kan man spørge sig selv, om det ikke er forkasteligt at gå op i noget så overfladisk som pynt? Men som det fremgår af Johannes Evangeliets første linjer, der bliver nævnt i trossamtalen mellem skoleleder Anne-Margrete (Ami) Jessen og præst Anita Esbjørn: lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Lyset, håbet, viljen og lysten til at leve og måske endda glæden over de i grunden overflødige ting og sager kan ikke slukkes eller gribes af mørket for bestandigt, og er måske netop dét, der bærer os igennem mørke tider i vores liv. Siden den 16. august har jeg fået en ny stilling indenfor SSF og givet bolden videre til min efterfølger Marike Hoop. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for de 31½ måneder som konsulent for Flensborg amt og for mødet med alle jer, der så flittigt bidrager til opretholdelsen af det danske arbejde i amtet. Jeg håber på en fortsat god kontakt til jer! På redaktionsudvalgets vegne vil jeg desuden sige mange tak for de igen meget fine artikler til julehæftet. Hvis I skulle have lyst til at skrive noget til næste års udgave, bedes I kontakte Marike i god tid. Og til sidst vil jeg ønske alle læsere rigtig god fornøjelse med julehæftet Tine Andresen Foreningskonsulent Indhold Korte træk fra årets gang Peter Kreutzer 4 Min 19. maj Søren Andresen 7 Om det at blive voksen Finn Rønnow 10 Der mangler glæde! Ami Jessen og Anita Esbjørn 11 Praktisk er Guds himmel Anita Esbjørn 15 Danmarks ældste Julemærkehjem Vibeke Sørensen 17 Minder fra bedstemors køkken Peter Jørgensen 20 Julevals Årets julesang 23 Juletur til Århus Annemarie Erichsen 24 Folketingsturen Kelly Bieck 27 Sydslesvig-udstillingen Roald Christesen 31 Jul i værkstedet Gesa Dalsgaard 32 Danske juletraditioner for begyndere Torge Korff 33 Om bobler der brast og egne fordomme Walter Johannsen 34 Det begyndte med pigtrådsmusik! Max Kielgast 37 Resumé over året der gik Jan Hundsdörfer 42 Redaktionsudvalg: Kirsten la Cour & Tine Andresen Layout og redaktion: Tine Andresen Billedredigering: Roald Christesen Tryk: Ernst H. Nielsen, Flensborg Oplag: eksemplarer 2010 Sydslesvigsk Forening for Flensborg Amt, Nørregade 74, Flensborg 47. udgave Forsidebillede og billedet til venstre: Walther & Co. (for nærmere information se også

4 Hilke Rudolph (t.h.) og NazlI Süchting (t.v.) underholdt med Petuh-kabaret. Korte træk fra årets gang Peter Kreutzer SSF-Amtsformand Mange store og små begivenheder har sat deres præg på det forgangne år, og det er tid til at komme med et resumé af det, der er sket siden sidst. Vores amtskonsulent har søgt og fået en anden stilling på generalsekretariatet. Vi fra amtsstyrelsen ønsker Tine alt godt i det nye job og siger tak for den tid, vi har haft sammen med hende. Vi er glade for, at hun stadigvæk har sit virke i SSF, så vi også i fremtiden kan trække på hende. Som foreningskonsulent for hele Sydslesvig vil hun jo være med til at koordinere arbejde og arrangementer på tværs af amter. Derfor har vi været nødt til at søge en ny amtskonsulent, og det blev Marike Hoop, der efter en årrække i Danmark nu er vendt tilbage til landsdelen. Vi ønsker Marike held og lykke med det nye job til gavn for amtet. Juleturen, som sidste år gik til Den gamle By i Århus, var et tilløbsstykke. Vi var undervejs med næsten 150 personer (3 busser), som først havde mulighed for et par timers shopping i centrum af Århus, og derefter var i Den gamle By, indtil mørket faldt på. Familiebrunchen havde fået en helt ny form, idet vi gik væk fra at være på et gæstgiveri og i stedet arrangerede denne fest på Flensborghus i eget regi. Underholdningen kom som en overraskelse i form af to rengøringsdamer (Flensborgs kendte Petuh-Tante Hilke Rudolph og hendes kollega NazlI Süchting), der havde taget fejl af deres rengøringstider, men som ufortrødent gik i gang med deres tjans, mens vi andre sad og spiste. Alt i alt blev denne hyggelige formiddag en stor succes, og det er allerede planlagt at holde næste års brunch samme sted. Desværre har vi også været nødt til at aflyse planlagte arrangementer som f.eks. forårsfesten, hvor vi ikke mente at tilslutningen var stor nok, og udgifterne ikke ville stå i forhold til indtægterne. To planlagte ture blev aflyst af samme grund. Jeg er af den opfattelse, at den økonomiske krise har været skyld i aflysningerne. Selvfølgelig er det altid ærgerligt, når man aflyser en tur, men vi vil helt sikkert prøve igen, og håber så på større opbakning. En anden løsning kunne jo også være at tilbyde ture sammen med andre amter. Efterårsfesten 60+ var igen godt besøgt. Over 140 personer tog imod tilbuddet og havde et par fornøjelige timer sammen med De gode gamle dage fra Horsens. Flensborg amt og Grænseforeningens kreds 20 (Vejle amt) har startet et samarbejde, hvor en arbejdsgruppe, to fra Flensborg og to fra Vejle amt, har sat sig til mål at arrangere en tur til det sorbiske mindretal. Efter 4 møder kan jeg oplyse, at turen finder sted i efterårsferien 2011 ( oktober). Turen vil komme til at koste 399,- euro, og vi er blevet enige om, at der skal kunne tilbydes 25 pladser til Flensborg amt og 4

5 Familiebrunchen på Flensborghus den 24. april Fotos: Tine Andresen, SSF Oldfrue Meike Hansen sørgede sammen med kontorassistent Anita Geipel for en fornem servicering af gæsterne. T.v.: Nogle af de yngste gæster. 25 pladser til Vejle amt. Hvis det skulle vise sig, at pladserne ikke kan fyldes op, åbnes der op for alle. Vi har været nødt til at nedlægge Sterup distrikt, da der ved generalforsamlingen ikke var stemning for at opretholde lokalforeningen. Ved generalforsamlingen fik den afgående formand Brodine Hansen overrakt Sydslesvigsk Forenings sølvnål for mange års trofast arbejde. Også hendes ægtemand Antoni fik overrakt sølvnålen. Denne blev dog tildelt posthumt, da han kort før overrækkelsen døde efter flere måneders sygdom. Ellers er det igen lykkedes os at finde bestyrelser i alle foreninger, selv der hvor der var problemer sidste gang. Hvor vi ikke fik valgt formænd, har vi nu fungerende bestyrelser. Et stabilt medlemstal i en tid med økonomiske problemer kan man kun glæde sig over, ja det er endda blevet lidt forhøjet siden sidst. Men det er stadigvæk ikke lykkedes os at få også de sidste forældre, som bruger vores institutioner, overbevist om, at det er vigtigt at være medlem af SSF og hermed støtte mindretallet. Hvis det kan lykkes os at få dette budskab frem, tror jeg, at mit håb om de medlemmer i nærmeste fremtid kan realiseres. I skrivende stund har amtet små medlemmer. For første gang i længere tid har der ikke været debat om julehæftet, så vi vil følge traditionen og udgive julehæftet igen i år. Mange positive henvendelser om den fornemme kvalitet har bekræftet os i, at der ikke skal gås på kompromis med hensyn til udformningen. Også i år vil Tine Andresen stå for layout, så det kan vi kun være tilfredse med. Hvis den ene eller anden gerne vil bidrage med en artikel eller noget andet, vil vi blive meget glade. Henvendelse kan ske til amtssekretariatet eller til mig, så bringer jeg det videre. I ønskes allesammen en rigtig god jul og et godt nytår. 5

6 Endnu syv årtier efter begivenheden er erindringen om oplevelsen den 19. maj 1943 et omdrejningspunkt i tilværelsen for os, som blev en del af dramaet ved ikke at have kunnet unddrage os den ulyksalige hændelse. Søren Andresen Søren Andresen er i dag 81 år gammel. Foto: Bernd Engelbrecht, SSF Baggrundsbilledet viser bombardement af byens gas-, vand- og kraftværk. Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 6

7 Min 19. maj Søren Andresen Hanved I maj måned 1943 havde naturen nået sin fulde udfoldelse efter en af 40ernes strenge og tærende fimbulvintre (en usædvanlig lang og streng vinter med meget sne, red.). Vi nød våren og dens fornyelse. Onsdag den 19. var ingen undtagelse. Morgenen var mættet af liv og velvære. Dagen holdt, hvad morgenen havde lovet: Vækst og grøde, udvikling og oplagthed og dog skulle den ende i en tragedie. I 6. time havde vi tysk med lektor Madsen, en af vore meget afholdte lærere. Han lod os skrive diktat. Middagssløvheden var ved at snige sig ind, da alarmen pludselig lød kl Det var ikke noget usædvanligt. Som altid var vi godt tilfredse med et lille afbræk i undervisningen. Vi så oppe fra Duborg-Banke, hvordan spærreballonerne lettede. Fra juli 1942 til marts 1944 var der spredt i Flensborg placeret 18 gasfyldte balloner, der ved luftalarm blev firet ved lange stålvejrer for at hindre overflyvning i lav højde over byen. Ballonerne plejede at duve slemt i vinden. Denne 19. maj hang de stille, vibrerende. Alle vidste vi, hvad der nu var at gøre. Uden at der blev sagt noget, tog vi som vanligt vort grej og gik i ro og mag ned i kælderen. Vi satte os som vi plejede klassevis på de lange bænke i de afstivede kældergange til samme formål, og undervisningen fortsatte. Jeg skrev, som Madsen dikterede: Artzt, og hører ham endnu diskret sige over skulderen, at jeg kan nøjes med ét t i ordet Arzt. Den henvisning bliver nærværende for mig, hver eneste gang jeg møder det ord. Realklassens franskhold havde med Eli Jessen gennemgået Alphonse Daudets La dernière Classe, hvori Daudet indtrængende skildrer den sidste time i fransk i en landsbyskole i Elsass i 1873: Mine børn, det er sidste Gang, at jeg læser med Eder. Der er kommen Ordre fra Berlin, at man nu kun må lære Tysk i skolerne i Elsass. Den nye Lærer kommer i Morgen. I Dag er Eders sidste franske Time. Da alle i skolen gik i kælderen, cyklede Eli Jessen den korte vej hjem til Højgade til sin lille datter på seks og stuepigen. Lige hjemkommet gik hun op i boligen for at hente noget. Da faldt bomben, der dræbte dette enestående og af alle så værdsatte og afholdte menneske. 7

8 Da Tyskland den 11. december 1941 erklærede USA krig, var det tyske luftvåben større end det amerikanske. Fra juni 1942 blev den 8. amerikanske luftflåde imidlertid stationeret i Østengland. Herfra fløj 55 fly af typen B-17 den 19. maj 1943 imod Flensborg. I en højde af m nærmede enheden sig byen ind over fjorden. Målet var tydeligvis værftet for at lamme produktionen af undervandsbåde. Flyverne fejlede ikke målet, men mange bomber ramte naturligvis andre destinationer. Blandt andet ramtes den kælder under fiskefabrikken, som var blevet anvist Ingrid-Hjemmets børnehave i Batterigade som et sikkert tilflugtssted. Det blev femten af børnehavebørnenes og to voksne medhjælperes skæbne. Et af børnene Helga Clausen slap på en uforklarlig og forunderlig måde levende ud. Hun blev hjulpet fri af en passerende russisk krigsfange. Såfremt tilflugtsrummene var optaget, kunne fangerne formenes adgang til dem. To andre af børnehavens børn var fraværende. Bombardementet varede 3 minutter. En voldsom og dyb rumlen fornemmedes i Duborg-Skolens kælder. Al tale forstummede. Vi stirrede stift ud i luften og holdt i perioder på vejret. Der var drama i rummet endelig! I måneder og år havde jeg hørt spændende beretninger om voldsomme og omvæltende begivenheder i verden. Kun hos os skete der ikke noget. Nu, omsider kunne vi få del i spændingen. At den havde døden i sit følge faldt mig ikke ind. Selvom lærerne var mere nervøse end vi elever, prøvede de på at berolige os. I modsætning til os vidste de jo, hvad det betød, det der foregik. En enkelt af de voksne vovede sig op for at kaste et blik over byen. Han berettede, at det brændte voldsomt. Da det langtrukne afvarslingshyl havde lydt, blev vi sendt hjem. Måbende og med gåsehud over det hele, blev jeg stående i skolegården og så lamslået af elementernes voldsomme kraft at tæt, sort røg af sin egen opdrift kvalmende vældede lodret op af det ydre havneområde i hele dets bredde. Ledsaget af de mange brandes gennemtrængende og ildevarslende lyde og lugten af ildebrand, dækkede røgen som en truende sky himlen over byen. Uhyggen sneg sig ind til marven. I en vis højde blev røgsøjlen så grebet af en lind luftstrøm fra østsydøst og i en sluttet fane ført i retning mod Ellund. Først derude begyndte røgmassen langsomt at gå i opløsning. Jeg cyklede hjemad, til stadighed med en gysen, skævende efter de voldsomme tildragelser bag mig. Imod mig kom nogle cyklister hastende. Mest ældre mænd. Nogle i det frivillige brandværns blå uniformer. En enkelt gammel lastbil, efterspændt en brandsprøjte, kom mig i Spærreballoner En spærreballon er en form for ballon, der er forankret til jorden med tunge reb og placeret omkring faciliteter, der skal forsvares. Lavtflyvende fly risikerer at flyve ind i rebene og tvinges derfor til at flyve i en større højde. Når et fly befinder sig i stor højde, er det sværere for flyet at ramme præcist med sine bomber, og flyet kan nemmere rammes ved beskydning fra jorden. Spærreballoner blev første gang brugt i 1. verdenskrig og blev brugt med en vis succes i 2. verdenskrig, men har ikke været anvendt i betydelige mængder siden, fordi moderne fly er blevet bedre til at ramme mål på afstand, og fordi antiluftskyts nu også kan ramme højt gående fly. Balloner er derfor blevet forholdsvis dyre og for mandskabskrævende i forhold til den nytte, de gør. I moderne tid har man dog overvejet muligheden for at anvende balloner til forsvar mod helikoptere. Under krigen mellem Irak og Iran i begyndelsen af 1980erne blev der brugt spærreballoner i Bagdad. (Forklaringen er hentet fra Wikipedia, red.) Under 2. verdenskrig kastedes over sprængbomber og brandbomber ned over Flensborg. Især byens nordlige del omkring skibsværftet var mål for de allierede bombetogter. møde. På ladet sad det frivillige brandberedskab fra en af landsbyerne iklædt de wilhelminske læderhjelme. I stedet for en pikkel havde de dog en blankpoleret messingkam hen over pulden. Den skulle vel afbøde stødet af nedfaldende genstande. En enkelt dreng var iblandt, og en soldat på orlov. Og så én af de allesteds nærværende SA mænd med stormremmen på sin uniformschapeau trukket ned over hagen på sit forbenede ansigt, svarende til situationens alvor og især svarende til hans formentlige ansvarlighed i egen position. Al opmærksomhed gjaldt dramaet i Flensborg. Næste morgen mødte mig beretninger om dræbte. Alene Christian i vores klasse havde mistet både en bedstefar og en lillebror i Ingrid-Hjemmets børnehave. Døden forblev dog fjern for mig. De mange pirrende beretninger om uhyrlige oplevelser af mangfoldige slags dominerede samtalerne dagen ud. De overskyggede endda morgensangen efter første time, hvor vi med Ingemann sang: Lyksalig, lyksalig, hver sjæl som har fred! Dog ingen kender dagen, før solen går ned. Verset: Tit leged småbarnet i morgensol rød; ved kvæld det lå på lejet så stille og død, kvalte på en underlig, uafvendelig måde vore stemmer. Situationen overmandede os. Christians morfar havde dagligt ærinde hos smeden i Harreslevgade og var så ikke vendt hjem. En eftersøgning efter den savnede blev sat i værk af Christians far og hans to morbrødre. Situationens alvor ophævede dagens vanlige forpligtelser. I et bombekrater fandt de smedesvenden og en hjælper dræbt. Faren så med forundring et hjul ligge umotiveret på smediens let skrånende, flade halvtag. Eksplosionernes lufttryk havde slynget det derop. Et eftersyn viste, at der oppe lå også den eftersøgte livløs. Dagene indtil jordfæstelsen var præget af deres egen uvirkelighed. Beretningerne krydsede hinanden, overlappede hinanden, modsagde eller supplerede hinanden, så der efterhånden dannede sig et måske troværdigt indtryk af summen af begivenheder. 8

9 Bisættelseshøjtideligheden blev holdt mandag den 24. maj på den halvrunde plads foran indkørslen til Fredshøjens kirkegård. Efter en strid om den fælles grænse mellem Nicolaj- og Fruesogn, der havde varet i generationer, enedes man den 21. september 1718 om at lægge skellet hen over en gravhøj fra oldtiden, som man derfor så navngav Fredshøjen. Stedet passerede jeg dagligt på min vej til og fra skolen, uden at jeg nogensinde havde kigget på den sten, som kroner højen. Nu kom lejligheden. Jeg gik op til den. På pladsen under mig så jeg lamslået i et knugende syn 20 blomstersmykkede, hvide kister. 5 voksenkister. Og så og det slog mig i sjælen den forskrækkende lange række af 15 hvide barnekister. I min enfoldighed blev tragedien først nu åbenbar for mig i hele sin vælde. Indtrykkene var så voldsomme, at de både lammede mig og ophævede sig selv indbyrdes. Min fatteevne slog simpelthen ikke til. Hvilken pris! 20 levende mennesker ofret på tåbelighedens alter... Hvad kan retfærdiggøre en så tyngende og uoprettelig smerte? Intet! 15 barneskæbner beseglet ved livets begyndelse. Båret af deres familiers kærlige ømhed og stille og gode forventninger måtte de små nu gravlægges. Sorgens tyngde kvalte alle ord. Kun i tavshed, end ikke i enrum, kunne det ufattelige nedfældes eller afklares. Afmagten føltes som værende grænseløs, det var den dog ikke. Tidens lægedom måtte til for at aftvætte savnet lang tids lægedom. H.F. Petersen, Jordt Jørgensen og Martin Nørgaard forrettede situationens svære kirkelige handlinger. Sangen blev af Betty Skøt ledsaget på flygel. Menigheden stod samlet. Den var ikke stor i forhold til ofrenes antal. Så godt som alle familier havde jo medlemmer i felten ægtefæller, fædre, sønner, døtre, brødre, nære venner. Næsten alle de var fraværende. Andagtens gribende højdepunkt blev Aksel Schiøtz, der med sin fyldige og følsomme tenor tolkede Grundtvigs: Sov sødt, barnlille! Lig rolig og stille, så sødelig sov som fuglen i skov, som blomsterne blunde i enge! Gud Fader har sagt: Stå, engle, på vagt, hvor mine de små er i senge! Forpladsen fremstod i sin halvrunding mod kirkegården med en tæt mur af høje, slanke graner. De dannede en bastant lydkulisse. Luften var stillestående og let og bæredygtig, så Schiøtz med sin voluminøse, klangfulde, lyriske stemme kunne fylde det store udendørs rum i en betagende og gribende afsked med ofrene. Aksel Schiøtz havde for vane uventet at være til stede i hele landet, når frihedskampens ofre blev stedt til hvile. I dette tilfælde havde man ladet ham passere grænsen. Kun få vidste om hans tilstedeværelse. Så bar vi i en lang kortege kisterne ad den brede vej ind på kirkegården, svingede derpå til højre ad den lange som det forekom mig uendelig lange vej ud igennem kirkegårdshegnet, ud på den mark, der var taget ind til begravelser. Døden havde højkonjunktur i de år. Over en mindekrans af blomster i relief står der på den sten, der er sat midt på den lange fællesgrav efter Ingemann betegnende: Dog Ingen kender Dagen før Solen går ned. Til begge sider er så granitkorsene rejst for hver af de dræbte. Hvor stort tabet har været for vort lille mindretal, kan ikke vurderes. Begivenheden fandt stor genklang i hele landet. I vedkommende og gribende tekster af Aksel Lieb, Gerhard Ernst, Kaj Munk, Bernhard Hansen og mange flere, er tragedien blevet mindet. Endnu syv årtier efter begivenheden er erindringen om oplevelsen den 19. maj 1943 et omdrejningspunkt i tilværelsen for os, som blev en del af dramaet ved ikke at have kunnet unddrage os den ulyksalige hændelse. Fællesgrav med indskriften Dog Ingen kender Dagen før Solen går ned på Fredshøjens kirkegård. Foto: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Batterigade 19 Den 19. maj 1943 blev Flensborg angrebet af amerikanske B17 bombefly. Én af bomberne traf et beskyttelsesrum, hvor børnehavebørn og børnehavelærerinder fra den danske børnehave Ingrid-Hjemmet i Batterigade 19 (en sidegade mod øst fra Åbenrågade) havde søgt tilflugt. Efter bombeangrebet den 19. maj 1943, der udslettede skolen og kostede 15 børn og 2 voksne livet, var børnehaven lukket til Efter Ingrid-Hjemmets udflytning til Gl. Kobbermøllevej blev de gamle lokaler i Batterigade fortsat brugt, indtil den hårdt tiltrængte nybygning stod færdig den 15. november 1953 og frem til 2006 var kendt som Nystadens børnehave. 9

10 Om det at blive voksen Finn Rønnow Præst i Valsbøl pastorat På pladsen under mig så jeg lamslået i et knugende syn 20 blomstersmykkede, hvide kister. 5 voksenkister. Og så og det slog mig i sjælen den forskrækkende lange række af 15 hvide barnekister. I min enfoldighed blev tragedien først nu åbenbar for mig i hele sin vælde. Indtrykkene var så voldsomme, at de både lammede mig og ophævede sig selv indbyrdes. Min fatteevne slog simpelthen ikke til. (fra Søren Andresens artikel Min 19. maj, se side 7) Når man læser dette lille afsnit af Søren Andresens beretning, kan man se et menneske foran sig, der ved at forstå den tragedie, han har overværet med ét forandrer sig. Finn Rønnow, præst i Valsbøl pastorat, er blevet bedt om at komme med et par tanker om dette fænomen, som vi alle sammen, mere eller mindre dramatisk, oplever på ét eller andet tidspunkt i vores liv nemlig det at blive voksen. Hvis man spørger sine venner eller familiemedlemmer, hvornår de mener, at de blev voksne, kan det sagtens være, at de lige må stoppe op et øjeblik for at tænke efter. For det er sjældent så entydigt, hvornår det nu skete. Én kan måske finde på for sjov at sige, at vedkommende blev voksen, da han blev konfirmeret og så alligevel, for godt nok var det sådan førhen, at unge mennesker kom ud at tjene og tidligt fik arbejdsansvar, men blev de virkelig voksne af det? For nogle var det helt sikkert et startskud, for ofte begynder det at blive voksen med det ansvar, man enten får givet eller tager. Inden for religionerne forbinder man skiftet fra barn til voksen med en overgangsrite, som konfirmationen i den lutherske kirke er et eksempel på. Hos prærieindianerne kunne det være nødvendigt at nedlægge en bjørn eller plukke en stor fjer på en voksen ørn for at blive accepteret som kriger og dermed som en voksen. Konfirmationsritualet er i forhold til det temmelig harmløst, men hver kultur har sine egne ritualer. Man kan da også mærke på de unge konfirmander, at ritualet har betydning. Det er noget, som har en vis affekt. Paulus skriver i det første brev til korinterne, at da han var barn, talte han som et barn, han forstod som et barn, og han tænkte som et barn, men da han blev voksen aflagde han sig det barnlige. Når vi bliver voksne, er vi i stand til at forstå verden på en anden og ny måde, end når vi er børn. Børn kan forstå det alvorlige og vigtige, men den voksne er i stand til at forstå større sammenhænge og at reagere på måder, som har større gennemslagskraft og har større rækkevidde. Det er disse færdigheder og den forståelse, som vi forsøger at lære børn og unge at blive gode til at indse, når vi fortæller og opdrager dem til, at det er vigtigt, at man gør sig umage med de ting, man gør. Det menneskelige liv har mange dimensioner. Først og fremmest er livet værdifuldt. Det må helst ikke gå til spilde. Man har fået chancen for at leve. Foto: Povl Klavsen, Flensborg Avis Forvandlingen til voksenlivet sker for de fleste gradvist, men når man så får svarene fra de mennesker, man har spurgt om, hvornår de er blevet voksne, så kan det være, at nogle af dem efter lidt overvejelse vil svare, at den eller de begivenheder gjorde, at de fra det tidspunkt ikke længere så verden, som de engang havde set den. Verden var pludselig ikke længere så god, som man troede. Livet var ikke så let og ubekymret, som man troede det var. Livet, måtte man erkende, kunne ændre sig på et splitsekund og vise sig at være brutalt og dødbringende. Den eller de mennesker, som man troede aldrig at skulle miste, var væk, inden man nåede at se sig om. Disse ændringer måtte man forholde sig til, og det havde man gjort. Man havde lært en lektie, erfaret og reflekteret over det. Man behøver dog ikke at miste en, man har kær, for at blive voksen, men man kommer til at miste noget noget af sin uskyld på den ene eller anden måde. Hvis man nu er kommet til at læse dette og undrer sig over, om det nu kan betale sig at blive voksen, for det lyder da ikke særlig sjovt. Eller man spørger sig selv, om det kan være sandt, at jeg selv har mistet noget, da jeg blev voksen, så burde man måske kigge bedre efter. Hvis man ikke har lyst til at blive voksen, så burde man måske alligevel lade sig friste, for det voksne liv er uundgåeligt for de fleste. Desuden indeholder det voksne liv også så meget godt, så mange glæder og lykkelige stunder, at det faktisk er de færreste voksne, som ønsker at vende tilbage til den lyksalige og uskyldige barndom. Der kan naturligvis være nogle ganske særlige stunder, som man mindes med en særlig følelse, men de stunder er netop med til at bekræfte én om, at jeg er blevet en anden end dengang. Jeg er nemlig blevet voksen, men jeg har ikke glemt, hvordan man er et barn. 10

11 Der mangler glæde! Anne-Margrete Jessen og Anita Esbjørn En trossamtale Anne-Margrete Jessen Anne-Margrete (årg. 47) for de fleste bedre kendt som Ami er skoleinspektør på Oksevejens Skole i Sporskifte. Hun har været aktiv spejder siden 1956, har været spejderchef i flere år og blev valgt til korpsrådsformand for Dansk Spejderkorps Sydslesvig i foråret Anita Esbjørn Anita (årg. 52) har været præst siden 1985 og kommer oprindeligt fra København. Hun blev indsat som præst for Midtangels danske Menighed den 1. februar Prædikesteder er Satrup og Sørup. Ami: Jeg tror, at vi er den eneste skole i hele Sydslesvig, der beder Fadervor. Det gør vi hver morgen, og jeg bekender mig så absolut til kristendommen. Men vi har haft diskussion omkring Fadervor her på skolen. Det endte med, at vores samarbejdsråd besluttede sig for at bibeholde det. Det har fået mig til at tænke meget over Fadervor: Det er noget, som alle mennesker kan skrive under på selv muslimer. Det er jo en taknemmelighed over livet, en bøn om, at vi skal være gode ved hinanden, tilgive hinanden osv. Men jeg har til gengæld altid haft det svært med trosbekendelsen. Anita: Der findes jo flere. Ami: Når man siger jeg forsager djævelen og alle hans gerninger, så sidder jeg og tænker: Skal man virkelig blive ved med det? Hvorfor skal trosbekendelsen ikke forandres til den viden, vi har? Jeg har hele mit liv igennem kæmpet med ordet tro. Mange mennesker siger, du skal bare tro. Men hvis du siger til mig, det dér er en banan (peger på kaffekanden, red.), så vil jeg sige Nix! Anita: Men det ved du da, du ved, det er en kaffekande. At tro betyder jo ikke at tilsidesætte viden. Der vil ikke være nogen, i hvert fald ingen protestantisk præst, der vil sige til dig, at du skal tro, det der er en banan. Det har ikke noget med tro at gøre. Ami: Det fandt jeg så også ud af, da jeg deltog i en baptist spejdergudstjeneste. Jeg var repræsentant for Dansk Spejderkorps Sydslesvig og det var en forfærdelig gudstjeneste med en præst, der kom og så op mod himlen og sagde Goddag Gud!, men der fik jeg til gengæld en aha-oplevelse, for pludselig fandt jeg ud af, at tro, det er egentlig at man siger: Ja, Jesus Kristus jeg tror på dig, jeg tror dig! Anita: Det jeg plejer at sige til mine konfirmander, det vil jeg nu sige til dig. Hvert år er der nemlig nogle af børnene der siger: Anita, jeg tror ikke rigtigt, at jeg tror på Gud. Så siger jeg: Nej, det er måske heller ikke det vigtigste, for det, det hele handler om, er, at du får at vide, at Gud tror på dig. Det handler ikke om, at du kan trosbekendelsen udenad, forfra og i søvne, eller Fadervor på forskellige sprog. Det handler om, at du får et tilsagn fra livet selv, at der er nogen, der tror på dig. Så gå ud i livet og lev det liv, du er blevet sat til at leve. Historien bag trossamtalen Ami Jessen og SSFs konsulent Tine Andresen kom tilfældigt til at snakke om religion og tro efter et møde i gruppen, der var med til at organisere 100 % demonstrationen i sommers. Tine syntes, at Amis tanker om tro var spændende, og da hun skulle til at forberede Flensborg amts julehæfte, bad hun Ami om en lille skriftlig redegørelse omkring dette emne. Samtidig blev præst Anita Esbjørn bedt om et svar eller en stillingtagen til Amis tekst. Anita mente dog, at det var et for komplekst emne til at svare skriftligt på det, og ønskede i stedet at snakke med Ami personligt. Samtalen mellem de to blev optaget torsdag den 7. oktober 2010 på Oksevejens Skole. Den varede 1½ timer og bliver her gengivet i uddrag. Ami: Det svarer jo til, at din mor siger, jeg håber det går dig godt her i livet. Anita: Nej, det er nemlig ikke det, det er. Det kunne det være, men det er netop ikke bare, at jeg håber, at det går dig godt. Det er en tilsigelse om, at lige meget hvad der sker her i livet, så er jeg der. Ami: Men burde man ikke iføre budskabet lidt andre klæder, så man ikke siger himlens og jordens skaber? Burde det ikke ændres, så nutidens mennesker 11

12 forstår uden at budskabet ændres? Hvorfor kan man ikke bare sige Universets skaber? Anita: Det kan du da godt sige! Men det er meget svært at sige noget kort på et nutidigt sprog, for med det samme, når du siger det på et nutidigt sprog, bliver det meget langt. Det er jo en bogens religion, det kan vi jo ikke ændre. Ami Jessen. Foto: Tine Andresen, SSF Vi har en trosbekendelse, og den har en form, ligesom vi har en Grundlov. Det er et dokument. Når præsten taler, så skal det selvfølgelig ikke være det der meget liturgiske sprog, men man skal også passe på, at man ikke tager myten ud af det. Ami: Man slutter med Apostlenes gerninger og Helligåndens komme, og jeg tror faktisk på Helligånden, det er meget nutidigt, noget der gennemstrømmer os alle. Men der slutter det, og det er dét, der irriterer mig på en eller anden måde. Skabelsen fortsætter jo. Hvorfor tager man ikke højde for de oplevelser og de opdagelser, vi mennesker gør? Anita: Jamen, hvordan vil du have det? Du kan godt sidde og sige, at man og man det er så åbenbart gejstligheden må tage højde for, at man må tilpasse det. Men så enkelt er det nu altså ikke. Det må være præstens opgave at forklare folk det med Helligånden, hvis de gider høre det. Med Helligånden bliver vi sendt ud i denne verden. Vi bliver sendt ud. Skabelsesberetningen starter med, at Adam og Eva bliver sendt ud. Apostlenes gerninger slutter med, at disciplene bliver sendt ud. Igennem hele Bibelen er ansvaret vores, for vi bliver sendt ud i den verden, Gud har givet os, så derfor er alt Guds gave. Derfor kan vi ikke blive ved med at skrive noget nyt, fordi vi er blevet sendt ud, og det er det, jeg synes, der er pointen. I det øjeblik jeg kom ud af min mors liv, blev jeg sendt ud i verden. I den verden, der så er min, på den tid jeg lever i, det sted på jorden jeg er sat. Ami: Det lyder rigtig godt, det du siger der, og det giver mig også en ahaoplevelse, men alligevel, når du siger, vi bliver sendt ud: Vi bliver jo sendt ud til andre, der også er blevet sendt ud. Anita: Man bliver sendt ud, når man føler, at man bliver talt til, men der er andre, der ikke føler sig sendt ud, fordi de ikke kan bruge det budskab til noget. Jeg er nødt til at tegne noget for dig for det er en aha-oplevelse, jeg fik. Se her har vi en traditionel opdeling af en kirke. Der er en alterskranke og så er der nogle bænke (Anita tegner, red.). Det var en færøsk præst eller provst, der engang forklarede det sådan for mig: Oppe ved alteret er det, der varer fra evighed til evighed. Så snart vi kommer ud i kirkerummet, så er vi alle sammen i samme båd eller i skibet det hedder jo også kirkeskibet. Oppe ved alteret skal præsten holde sin kæft og sige, hvad han eller hun er sat til ikke pynte eller lave om. Når præsten kommer ned i kirkerummet er der nutid her er vi sammen på tidens hav, hvor vi er blevet sat ind i og går under til sidst. Men oppe fra alteret tales der fra evighed til evighed. Det synes jeg var en aha-oplevelse. Det satte min opgave i relief. Oppe ved alteret skal jeg ikke spille Karl Smart, her skal jeg ikke tilfredsstille nogen som helst, men når jeg kommer ud i kirkerummet, så kan menigheden med rimelighed forvente, at jeg omsætter det, vi læser, til den tid, vi lever i. I kirkerummet kan jeg være iført bastskørt og stepsko oppe ved alteret skal jeg være en funktion. Ami: Men alligevel, for at komme tilbage til trosbekendelsen. Det er jo en programerklæring eller bekendelse. Hvorfor kunne man ikke modernisere denne trosbekendelse, som jo er en form for fundament for det hele? Burde man ikke i dette herrens år 2010 få en hensigtserklæring, en komprimeret bekendelse, der siger, det er dét vi tror på i et sprog som kan forstås af mennesker i dag? Anita: Jeg tror himmel og jord er mere et rumligt udsagn om at være hjemme end universet. Et barn vil fortabe sig i universet. Når du og jeg kigger på vores verden, så siger vi himlen og jorden, vi siger ikke universet. Vi kigger på himlen. Så derfor synes jeg, at billedet ikke er udtryk for, at man dengang var dummere, end man er i dag. Hvis du f.eks. tager ind på Nørrebro i København, så møder du en kristendom, der ikke kunne drømme om at sige trosbekendelsen på den almindelige måde, men hvor man har lavet den om. Mine konfirmander skriver den da også om, de skriver bønner og lægger det andet til side. Jeg vil mene, at du vil kunne finde en kristendomsforkyndelse, en liturgi, der vil kunne passe dig, hvis du undersøger området. Menigheder er jo lige så forskellige, som vi mennesker er. Du skulle se en film, som hedder Jesus fra Montreal (instruktør: Denys Arcand/ Canada 1989, red.). Den handler om en moderne profet, og der kan man virkelig komme i tvivl, om det er Jesus, eller om det er en skuespiller. Den skulle du virkelig se. I filmen siger Jesus næsten helt til sidst: Der mangler glæde!. Og det synes jeg er det allervigtigste i den film. Der mangler glæde. Hvorfor er kristendommen mange steder blevet til sådan noget møgkedeligt, stivnet noget? Det har den jo aldrig været ment eller tænkt som. Den har skullet være til menneskets glæde og opmuntring. Ami: Sidst vi fik en rundvisning med klasse på Lyksborg Slot og kom 12

13 ned til torturkammeret, sagde jeg til min kollega, at børnene ikke skulle se det, og at de hellere skulle gå i kirkesalen. Så sagde han: Og hvor er så forskellen? Og jeg sagde: Markus dog, hvordan kan du finde på at sige sådan noget? Men så kom jeg til at tænke på alle de grusomme malerier i kirker og på de korsfæstede... Anita: Hvis du skal have folk til at makke ret, så skal du kradse til deres angst, ligesom i middelalderen. Det gør man også nogen steder indenfor Islam i dag. Som regel der, hvor folk ligesom i middelalderen hverken kan læse eller skrive. Hvis man vil sige noget negativt om kristendommen, kan man altid få ret, og når man vil sige noget positivt, kan man altid få ret. Den er tilstrækkelig stor, så den er altid sårbar, samtidig med at den er bomstærk. Men jeg tænker på den der film, hvor han siger Der mangler glæde!. Jeg synes, det er nøgleordet i den film. Andre vil måske synes noget andet. Til sidst ser man en kvinde, der får taget forbindingen af sine øjne. Lægen spørger: Hvor mange fingre har jeg?, og hun svarer: 3. Esajas profeti med at blinde skal se og døve skal høre bliver i den film sat ind i en fuldstændig moderne sammenhæng med organdonation. Nogle siger, at man har pligt til at donere organer. Hvem har i grunden sagt, at din krop kun er til for dig? Og selv mens du selv bruger den, er det din pligt at række hånden frem. Og den tanke, at der ikke er noget, der kun er vores eget, er en meget moderne udgave af den kristne forståelse. Ami: Den tanke kan jeg rigtig godt lide, det er sådan noget, jeg efterlyser. Anita: Ja, det fornemmer jeg nemlig. Ami: Men man kan kun komme i dialog med Jesus ved at bruge Guds ord. Anita: Nej, det mener jeg ikke. Nogen gange gør jeg f.eks. en dyd ud af at holde en gudstjeneste uden at sige Gud, for jeg skulle som teolog og præst meget gerne kunne fortælle om Gud uden at bruge det ord. Jeg havde engang et ungt par, som skulle giftes. Manden sad og vred sig på stolen, for han var ikke så glad for alt det der med kirke, kristendom, præster og sådan noget. Han var medlem af en motorcykelklub, og han vidste jo godt, at hans venner ville komme til vielsen, og han brød sig ikke meget om det. Til sidst kom han frem med: Anita, skal du sige meget Gud? Så sagde jeg: Det er jo lidt det, det handler om, når vi kommer ind i kirken, ikke? Men lad os nu se. Og så besluttede jeg mig for at skrive en bryllupstale uden at bruge ordet Gud. I stedet for brugte jeg ordet noget, og til sidst sagde jeg så: Kære Mikael, dette noget kalder kirken så for Gud, så der var egentlig ikke blevet sagt andet end Gud. Præsters største fare er at stå i vejen for Gud. Men netop når man snakker med børn og starter med alt det der Jesus Kristus og Gud og opstandelse så er de jo steget af. Vi præster skal starte der, hvor vi er, med det vi kan se, så kan folk forholde sig til det. Jeg har det heller ikke svært med djævelen, for vi jo har en hjerne, der kun kan opfatte i dualismer. Vi kan ikke begribe Gud, hvis der ikke er en modsætning, vi ved ikke hvad lys er, når vi ikke ved, hvad mørke er. I kristendommen er det så personificeret, fordi det er nemmere at få hold på noget, som er personificeret. Ami: Selvfølgelig også præget af den tid vi lever i. Derfor tænker jeg stadigvæk på, om man ikke kunne tillempe trosbekendelsen gøre den mere nutidig? Anita: Det kunne man godt, man kunne nedsætte et udvalg. Det sværeste i dag ved at være præst er, at der er mange mennesker som dig. Troen og tvivlen er søstre, den ene kan ikke uden den anden, lige så vel som etikken og troen er søstre. Vi har ingen etik, hvis vi ikke har religionen. I religionen har vi det absolutte at forholde os til. Ami: Johannes Evangeliets første linjer har en underlig samtidighed, synes jeg. Anita: Den nye oversættelse er jo faktisk fin der, for I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Og uden det blev intet til af det som er. I det var liv og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke, står der. Mørket greb det ikke! Når jeg skal forklare børn det, så prøver jeg at forklare om sorte huller. Vi ved jo, at der i universet er sorte huller, men vi ved ikke rigtigt, hvad det er. Men man ved, der hvor de sorte huller er, der forsvinder lyset simpelthen. Lyset bliver suget ind i mørket. Vi kan alle sammen ramme Anita Esbjørn. Foto: Tine Andresen, SSF ind i sorte huller i vores liv og miste lyset, men det der forklares i Johannes Evangeliet er, at mørket ikke greb det lys. Det lys kunne mørket ikke gribe. Vi ved, at mørket kan gribe os personligt, mørket kan gribe lyset i universet, men det lys kan ikke blive grebet. Ami: Du er jo fantastisk i dine budskaber. Jeg vil gerne komme til en af dine gudstjenester eller snakke videre over et glas rødvin. Anita: Meget gerne det kunne være hyggeligt. Lige meget, om du er ateist eller troende, så kan du ikke unddrage dig de eksistentielle spørgsmål. Vi forholder os jo alle til troen på en eller anden måde. Men troen er hele tiden til diskussion den dag dialogen holder op, så er troen død. Den skal hele tiden udfordres. 13

14 14

15 Praktisk er Guds himmel Anita Esbjørn Præst for Midtangels danske Menighed En mormor fortæller, at hendes lille barnebarn altid med klar og fyndig barnestemme sang: Dejlig er jorden, praktisk er Guds himmel. Og barnet fortæller med den forsyngelse faktisk, at det, der betyder allermest, det kommer såmænd ikke kun fra os selv, men også fra Guds himmel. Det véd børn faktisk godt uden så mange dikkedarer! Man kan så lægge i begrebet Guds Himmel, hvad man vil. Men praktisk er den! Jeg læste en gang en historie, som viser, at det bedste, vi møder, får vi fra en anden. For i det danske sprog, der får vi stadig et barn. Vi kommer sjældent til at sige, at vi har produceret ét eller skaffet ét. Heller ikke selvom barnet er adopteret. Et barn får man. Det er ren gave og opgave ikke at forglemme. Historien handlede om en ung far. Han var sådan lidt af en rockertype med lidt søm, nitter og rygmærker. Han var i overstadig glæde på vej hjem fra sygehuset, hvor hans kone lige havde født deres barn. Muligvis har han kørt en smule slingrende, for han måtte jo se hele verden ny for den VAR ny! Så blev han stoppet af en patruljevogn, og to granvoksne betjente steg ud. Først kikkede de lidt på bilen, så kikkede de på manden, som ikke levede op til deres forventninger om verdens bedste svigersøn. For dér sad han med et noget fjoget grin om munden. Så bad de ham stige ud af bilen, og de spurgte ikke, OM han havde drukket, nej, de spurgte blot om, HVOR MEGET han havde drukket. Og den lykkeberusede far svarede, at han ikke havde rørt en dråbe, men at han var SÅ glad, fordi han var blevet far denne nat. Og så løb det fuldstændig af med ham. Der VAR jo ikke andre, han kunne fortælle det. Så han omfavnede den ene af betjentene og klemte ham ind til sig. Og betjenten klemte igen. Og det mest frydefulde var, at den anden betjent sagde: Også mig! Og så blev der igen klemt og dunket og ønsket tillykke med barnet, der var født denne nat. Den lille gruppe mænd, der vist til daglig ikke havde de højeste tanker om hinanden, oplevede, hvordan deres fordomme smuldrede. Hudløshed og nærvær. Forårsaget af en kendt begivenhed, en helt igennem almindelig begivenhed, et barn, der kommer til verden. Det blev så forløsende og befriende, at rockerfar og ordensmagten glemte deres fordomme og så hinanden som mennesker forenede af livets under og storhed. En ganske almindelig morgen udenfor Horsens. Tre mænd blev seende, så de fik øje på hinanden og forenede sig for en stund i en overgiven kærlighed til livet. Som vi gør det den sene dag i året, hvor vi får at vide, at dejlig er jorden og praktisk er Guds himmel. Det er nemlig praktisk, at vi ikke skal stå inde for alting selv og i sidste ende ikke for noget som helst! Det er praktisk, at det bedste kommer til os udefra, så vi ikke altid skal se hinanden gennem fordommenes brilleglas. Anita Esbjørn Blev indsat som præst for Midtangels danske Menighed den 1. februar Prædikesteder er Satrup og Sørup. Hun er født i 1952 og har været præst siden Hun kommer oprindeligt fra København. 15

16 Det handler om at vi voksne tør tage ansvaret for at give vores børn en god opvækst, at vi tager dem alvorligt, lytter til dem, rummer dem og ikke mindst holder af dem. Vibeke Sørensen 16

17 Fotos: Julemærkehjemmet Fjordmarks billedarkiv Danmarks ældste Julemærkehjem Vibeke Sørensen Forstander på julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund Julemærkehjemmet Fjordmark åbnede den 24. oktober 1938 og har siden kunnet tilbyde ophold til flere tusinde børn, der har haft behov for et pusterum og et løft fra en problemfyldt hverdag. Børn der har haft ondt i livet. Vi har plads til 30 børn i alderen fra 6 til 14 år, og alle tilbringer de 10 uger på Julemærkehjemmet. Vi har altid 30 børn hos os, men desværre også 165 børn stående på vores venteliste så behovet er stort, og der er ikke noget der tyder på, at det bliver mindre snarere tværtimod. Drift Driften af Julemærkehjemmene finansieres primært ved salget af julemærker. Julemærkefonden ejer 4 julemærkehjem 2 i Jylland og 2 på Sjælland. Vi formår at sælge for omkring 20 mil. kroner julemærker, hvert år, hvilket er halvdelen af de penge, vi har brug for. Hverken regionerne, kommunerne eller børnenes forældre betaler noget for opholdet. Vi modtager et begrænset tilskud fra Sundheds- og Indenrigsministeriet som kompensation for det tilskud, vi tidligere modtog fra de amter, børnene kom fra. Derfor er vi dybt afhængige af, at firmaer, private personer og fonde støtter os økonomisk. Uden den hjælp ville vi ikke kunne eksistere. Men vi er privilegerede og modtager mange små og store gaver. Pengene bliver altid brugt til noget, der gør opholdet bedre for børnene, og når vi modtager gaver, får giverne altid at vide, hvad pengene vil blive brugt til, ligesom de selvfølgelig altid er meget velkomne til at besøge os på Fjordmark. Vi modtager gerne gæster, fordi vi synes, det er dejligt, at nogen viser interesse for vores arbejde, og håber de forlader os med et godt indtryk af det arbejde, vi laver med børnene. Børnene er for øvrigt meget glade for at vise vore gæster rundt. På Fjordmark tilbyder vi ophold til ca. 145 børn om året. Nogle få af dem kommer fra det tyske mindretal i Danmark, børn som oftest går i tyske skoler. Det er vores oplevelse, at de har stort udbytte af opholdet. I de 19 år, jeg har arbejdet på Fjordmark, har vi kun haft ét barn fra det danske mindretal syd for grænsen. Også disse børn er meget velkomne. En betingelse er, at den kommune, barnet kommer fra, betaler omkostningerne i forbindelse med undervisningen af barnet i skolen. Taksten fastsættes af Åbenrå Kommune, som også opkræver betalingen. De lærere, der underviser i vores interne skole, er ansat i Åbenrå kommune, hvor Julemærkehjemmet ligger. Børnene på Julemærkehjemmene Vores børn er ofte ofre, nogle af dem har oplevet mobning så voldsomt, at de har følt sig truet på livet, eller mistet lysten til at leve. Det er barske og meget ulykkelige historier, børnene kan fortælle. Mange af vores børn er socialt isolerede, ensomme og usikre, de tror ikke, nogen gider være sammen med dem. De tror ikke på egen formåen, og på eget værd. De har lært sig at overleve nogle ved at lukke af og gå ind i sig selv, andre ved at være provokerende og udadrettede. For mange af dem er TV, computer, gameboyspil og mad hjælpemidler til at klare hverdagen. Mange af børnene har oplevet svigt og sorg, og desværre har mange af dem også mistet tilliden til voksne, og står derfor meget alene med deres problemer. 17

18 På Julemærkehjemmene møder de voksne, som har tid og lyst til dem. Voksne, der tager dem alvorligt, lytter til dem, udfordrer dem, respekterer dem og indretter hverdagen på en sådan måde, at hvert enkelt barn bliver synligt. Hverdagen på Julemærkehjemmet er fuld af krav, fordi vi mener, at det at stille krav til et andet menneske, er udtryk for tillid. Vi ser det så som vores fornemmeste opgave at udvise omsorg og støtte børnene i at klare udfordringerne, så de oplever succes. Helst så mange gange som muligt på 10 uger. Børnene er ofte usikre, fordi de har mange nederlag og dårlige erfaringer med i bagagen. Men ved de gentagne succesoplevelser genvinder de langsomt troen på, at de kan og lysten til at prøve nye ting. Jeg kan betro jer, at det kræver enige og vedholdende voksne men det er al besværet værd. For børnene på Julemærkehjemmene er samværet med jævnaldrende kammerater vigtigt. Børnene lærer hinandens stærke og svage sider at kende igennem de mange aktiviteter, der er på Julemærkehjemmene. De oplever, at det er helt i orden at fejle, og rigtigt mange af dem har brug for at lære at sige pyt med det og måske endda grine af sig selv og hinanden. Det gør dem mindre sårbare i hverdagen, når de kommer hjem. Man bliver hurtigt en alt for kedelig kammerat, hvis man altid siger nej og aldrig tør prøve nye ting. Mange af vores børn skal lære at være kammerat. Hos os har de 10 uger til at øve sig, både i at være med og også i at sige fra, når nogen foreslår noget dumt. Desværre er mange af vores børn villige til alt at blive brugt og misbrugt bare for at være med. Tillid & venskab At få venner er en vigtig del af et ophold. Det er også vigtigt at genvinde tilliden til voksne, og ofte lykkes det os at give børn og forældre nogle redskaber til at komme videre og mindske konflikterne i hverdagen. Det kræver oftest at begge parter flytter sig lidt, og får større tolerance og forståelse for hinanden. For nylig sad jeg sammen med tre teenage-piger i vores læderværksted. Vi fik snakket om mange ting. Ting som spisevaner og forskellige motionsformer, men også om det at have problemer med at få kammerater, og om at blive mobbet. De havde alle haft svært ved at betro sig til voksne, fordi de var af den overbevisning, at det alligevel ikke hjælper noget. Men på Fjordmark havde de erfaret, at man kan betro sig 100 % til de voksne, og det hjælper 70 % og så var det jeg tænkte, at de stadig manglede 4 uger af opholdet 4 uger hvor vi voksne skulle tjene yderligere 30 % ind. For mange børn lykkes det at knytte venskaber på Julemærkehjemmene, som holder længe efter de er rejst hjem. Vi har på Fjordmark haft to piger, som et par år efter opholdet hos os rejste til USA sammen som au pair piger og nu deler en lejlighed sammen i Odense, hvor de begge studerer. Det ved jeg, fordi de hvert år kommer og går Julemærkemarch bortset fra det år, hvor de var i USA: Da sendte de selvfølgelig et brev og undskyldte mange gange. Til gengæld bad de mig sende et ark julemærker. Madvaner & motion Vi forsøger også at give børnene nogle sunde vaner. Vi spiser sundt, varieret og regelmæssigt og især det sidste er børnene meget glade for. For mange af vores børn er mad enten en kilde til trøst eller et middel til kontakt. På Julemærkehjemmene serverer vi ganske almindelig mad, vi forsøger at lære børnene noget om sammensætningen og mængden af den mad, de spiser, og frem for alt tillader vi os at præsentere dem for både frugt og grønt og fisk. Og tro mig, børnene finder mange nye livretter hos os, eller i værste fald ting, som de da godt kan spise, hvis det skal være og det skal det jo, da alternativet vil være at sulte i hvert fald den dag. Den sunde kost sammen med vores mange motionsaktiviteter er med til at give børnene de bedste forudsætninger for at udvikle sig optimalt. Motion er først og fremmest samvær men også en mulighed for at udfordre sig selv og overskride egne grænser. Vi forsøger at gøre motionstilbuddet så alsidigt som muligt i håb om, at børnene finder noget de kan lide og holder fast i, når de kommer hjem. Vi er gode til at finde på skøre sjove ting, men vi skal også huske de traditionelle idrætsaktiviteter. Det er ikke særlig fedt at melde sig til folkedans eller gamle idrætslege når man kommer hjem og i øvrigt er år. På Fjordmark er det en stor udfordring, når man første gang deltager i gåturen til Gråsten. Ofte går alle 30 børn den 18 km lange tur ad den gamle Gendarmsti, og frem til Dronning Ingrids Slot i Gråsten. Vi slutter altid turen med at sidde på trappen ned til slotssøen og spise ikke forbudte frugter, men velfortjente æbler. 18

19 For børn mellem 6 og 14 år er det vigtigt at have venner, men for mange af børnene på Julemærkehjemmene er det desværre en mangelvare. Venskab betyder: Nogen at være sammen med opleve noget sammen med Nogen man kan spejle sig i sammenligne sig med Nogen man kan øve sig sammen med hvor man kan fejle uden problemer Nogen der giver en følelse af accept tilhørsforhold Blandt venner får man plads og giver plads Venner hjælper en i selvstændigheds-gørelsen/frigørelsen af forældrene Venner hjælper en til at blive en person med meninger/holdninger og tro på sig selv på eget værd. Vibeke Sørensen Fotos: Julemærkehjemmet Fjordmarks billedarkiv Jeg vil ikke lægge skjul på og kan nok heller ikke at jeg er meget glad for at være en del af Julemærkeholdet. Jeg er meget ydmyg overfor og stolt over den store tillid, vi møder blandt børn og forældre. Vi ser børn der, når opholdet starter, kommer krybende langs panelerne med en frisure eller en hat, der næsten dækker hele ansigtet. Børn, der synes så lidt om sig selv, at de finder den personlige hygiejne overflødig, og det at få venner som uopnåeligt. Men ved hjælp fra de voksne og ikke mindst kammeraterne på Julemærkehjemmet lykkes det for alle i løbet af de 10 uger at gennemgå en positiv udvikling, og få lidt mere tro på sig selv. Egentlig er det jo både lidt trist og tankevækkende, at der ikke skal mere end 10 uger med den rette indsats til, for at et barn kan ændre sig så meget for potentialet har barnet jo haft med sig hjemmefra. Det gør stort indtryk på mig, når jeg i fjernsynsudsendelser hører og ser voksne mennesker fortælle, hvad den massive mobning, de har været udsat for i barndommen, har betydet for deres voksenliv. Det er barskt at høre og se, hvor meget det stadig berører dem, og hvordan de aldrig er kommet over det. Det at hjælpe børn til en bedre barndom er en dejlig og meningsfuld opgave, som vi på Julemærkehjemmene gør alt hvad vi kan for at løse. Jeg tror Julemærkehjemmene stadigvæk har deres berettigelse, fordi vi har formået at udvikle os i takt med den udvikling der sker i samfundet i øvrigt. Men vi gør det ikke uden at forholde os til det, der sker, og integrere det på en måde, der passer til vores måde at tænke på. Vi holder fast i de gode gamle pædagogiske principper som RO, RENLIGHED og REGELMÆSSIG- HED. I dag kalder vi det for fordybelse, hygiejne og fast struktur og rammer, og mener det er noget evigt gyldigt. Ved at gå ind på Julemærkefondens hjemmeside kan man læse mere om Julemærkesagen og se, hvordan man f.eks. kan tegne sig som Julemærkeven: 19

20 Minder fra bedstemors køkken Peter Jørgensen Lærer på Ladelund Ungdomsskole Nu nærmer julen sig. Det betyder for mig, at tankerne falder på min rare bedstemor. Hun stod op hver dag kl. 5 og var i køkkenet til kl. 20. Det var hendes liv og arbejde og hun var rigtig god til det. Til jul kom vi alle på besøg, og hun lavede gås, and, flæskesteg og medister med tilbehør. Hvordan hun fik plads til at lave alt dette, er mig stadig en gåde. I dag begrænser vi os jo noget mere. I det følgende vil jeg komme med et par bud på, hvad der er blevet tradition i vores familie. Her følger så opskrifterne på solæg en rigtig sønderjysk specialitet, som skal opleves, Solæg æg salt, peber olie, eddike skalotteløg sennep Æggene (det ønskede antal) koges i 20 min., vandet er tilsat et snittet skalotteløg for at give æggeskallerne en smuk gyldenbrun farve. Æggene stødes, så skallerne får en revne og lægges i en meget kraftig saltlage. Er lagen så kraftig, at æggene holdes oppe, kan de holde en 2-3 uger. Anvendes en lidt mildere lage, og skiftes denne hver dag, er holdbarheden næsten ubegrænset. Æggene skal ligge mindst én dag før anvendelse. Servering: Hver person piller sit æg, skærer det igennem, løfter blommehalvdelen og fylder fordybningen med eddike, olie, salt, peber og sennep. Blommen lægges på plads. Hver halvdel indtages med fingrene som to godbidder. hjemmelavede knækbrød når de er bedst, et par silderetter og endelig julemaden til den store aften. God fornøjelse! De er gallt glant mæ såen et pa soelech å naue smo naue te! 20

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere