En kvantitativ undersøgelse af fattigdom i Odense Kommune

Transkript

1 CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: Fax: En kvantitativ undersøgelse af fattigdom i Odense Kommune November 2007 Jens Gundgaard

2 Kolofon Titel Fattigdomsundersøgelse i Odense Kommune Forfatter Jens Gundgaard Institutnavn Forlagets navn CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syddansk Universitet, Indkøbsafdelingen Udgivelsesdato November 2007 Trykkested Syddansk Universitets Trykkeri

3 Forord I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det af Odense Byråd besluttet at lave en undersøgelse af årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i Odense Kommune. Da der på daværende tidspunkt ikke fandtes dækkende undersøgelser af den sociale og økonomiske fattigdom i Odense, blev det foreslået, at der på baggrund af en systematisk og videnskabelig baseret metode gennemføres en fattigdomsundersøgelse i Odense. Det er målet, at denne undersøgelse kan danne basis for en udsattepolitik og indsatser mod fattigdommen i Odense Kommune. Undersøgelsen er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden for rammerne af Odense Kommunes projektorganisering. Udførelsen er sket i et samarbejde mellem CAST (Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering) og Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi, IST (Institut for Sundhedstjenesteforskning) ved Syddansk Universitet, Odense. Projektet afrapporteres i tre delpublikationer samt en sammenfattende rapport. Denne første publikation giver en generel introduktion til emner og litteratur, der behandler fattigdomstemaet med specifikt fokus på danske undersøgelser. Den er forfattet af Jacob Nielsen Arendt, Forskningsenhenden for Sundhedsøkonomi. Den anden publikation indeholder en kvalitativ analyse af fattigdom ud fra fokusgruppeinterviews med personer bosiddende i Odense per juni Denne er forfattet af Karen Louise Reeh, CAST. Den tredje publikation indeholder en kvantitativ analyse af omfanget og udbredelsen af fattigdom på tværs af befolkningsgrupper over en tiårig periode i Odense Kommune. Denne er forfattet af Jens Gundgaard, CAST. Jens Gundgaard 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 5 2. Introduktion 7 3. Undersøgelsens design Datamateriale Metode Endelig undersøgelsespopulation Andel fattige i Odense Kommune Andel fattige i Odenses forskellige områder Andel fattige i Odense over en tiårig periode Andel fattige i Odense blandt indvandrere og efterkommere Forbrug af sundhedsydelser Diskussion Sammenligning med andre undersøgelser Diskussion af fattigdomsmål Undersøgelsens resultater 34 Bilag 35 Referencer 48 3

6 4

7 1. Sammenfatning Publikationen er en kvantitativ undersøgelse af omfanget af økonomisk fattigdom i Odense Kommune. Undersøgelsen bygger på et datamateriale fra Danmarks Statistik med indkomstoplysninger for alle Odenses borgere i perioden 1996 til Fattigdom er et værdiladet ord med mange betydninger. I denne undersøgelse ses der alene på fattigdom i betydning af manglende økonomisk formåen. Personer er defineret som værende fattige, hvis de har en disponibel indkomst, dvs. indkomsten efter skat, der er mindre end halvdelen af den midterste indkomst i samfundet (medianindkomsten). Denne definition er tidligere anvendt i mange andre sammenhænge, og i lighed med tidligere undersøgelser er der også her taget hensyn til, at der kan være stordriftsfordele ved at bo flere sammen i en familie. Det seneste tilgængelige år i datamaterialet er 2005 og for dette år blev der fundet ca personer, som var under den definerede fattigdomsgrænse. Dette svarer til ca. 8 pct. af den odenseanske befolkning. Mange af personerne med lav indkomst er unge enlige, og studerende. Ses der bort fra de studerende, som må betragtes som en lidt speciel gruppe, da deres situation i mange tilfælde er selvvalgt og midlertidig, så er 5 pct. under fattigdomsgrænsen. Men selv uden studerende, er det stadig blandt de voksne unge, at der er flest med lav indkomst. Blandt børn under 18 år og ældre over 64 er der 4 pct. under fattigdomsgrænsen. Enlige med børn ser ikke ud til at udgøre en større andel af fattige end andre, men problemerne kan selvfølgelig godt være store for de enlige med børn, som er fattige. Over den tiårige periode, som datamaterialet dækker ( ), er der observeret en lille stigning, som er blevet forøget i de seneste år. Fra 1996 til 2002 er andelen af fattige hvert år observeret til 6 pct. (afrundede tal), mens procentandelen er steget til 7 pct. for 2003 og 2004 og til 8 pct. i 2005 (med afrundede tal). Stigningen synes at være størst hos børn, hvor der dog stadig kun er 4 pct., der er under fattigdomsgrænsen. Undersøgelsen over tid viste også, at dem som er opgjort til at være fattige i et år vil med ca. 50 pct. sandsynlighed være i fattigdomsgruppen året efter. Ca. en tredjedel vil forlade 5

8 fattigdomsgruppen, og ca. 20 pct. vil forlade Odense af forskellige andre årsager som f.eks. død, flytning eller udvandring. Af dem som er observeret som fattige i 2005 gælder det, at de i den tiårige periode i gennemsnit har været fattige i 2,35 af årerne. Opdelt på forskellige områder i Odense vha. storskoledistrikter, postnumre og sogne viste undersøgelsen, at der ikke er så stor variation mht. andelen af fattige fra område til område, som man måske skulle tro. Overordnet set viste resultaterne, at der var de største andele af fattige tæt på centrum og i de nordøstlige områder. Områder med mange parcelhuskvarterer havde typisk en lavere andel af personer under fattigdomsgrænsen. Da det ofte er forbundet med visse vanskeligheder at tilpasse sig nye forhold, må det forventes, at der kan være f.eks. økonomiske problemer ved at komme udefra. En særskilt analyse for indvandrere og efterkommer viste, at der blandt disse grupper er en større andel af fattige. Særligt indvandrerbørn er hårdt ramt, idet næsten en fjerdedel af dem lever i familier med indkomster under fattigdomsgrænsen. Opdelt på mere og mindre udviklede lande viste der sig ikke nogle store forskelle. En del af indvandrerne fra mere udviklede lande, f.eks. andre nordiske lande, vil dog være studerende, som er her midlertidigt i Danmark, og som evt. har indkomst med hjemmefra. Der blev også foretaget analyser af forbrug af diverse former for sundhedsydelser. Det viste sig, at gruppen af fattige ikke var dem, der havde flest kontakter i sundhedssektoren. I stedet var det i indkomstgruppen lige over fattigdomsgrænsen, at forbruget var størst. Dette mønster går igen for forskellige aldersgrupper, og kan ikke kun forklares ved at lavindkomstgrupperne ofte er yngre personer. Man kan frygte, at nogle af de allerdårligst stillede ikke magter at gøre brug af sundhedsvæsenet i det omfang, som er hensigtsmæssig. Dette kunne være et fokus for fremtidige undersøgelser. 6

9 2. Introduktion Formålet med denne publikation er at give et overblik over udbredelsen af økonomisk eller materiel fattigdom i Odense Kommune. Begrebet fattigdom er et værdiladet ord med mange betydninger, som både kan dække over manglende økonomiske evner og muligheder eller over dårlige sociale forhold og marginalisering på arbejdsmarkedet og i andre sammenhænge. Nærværende rapport analyserer hovedsageligt fattigdom i betydningen af ringe økonomisk formåen, således at det er personers indkomstforhold, der er afgørende for, om de bliver regnet med som fattige. Til analyserne er der anvendt registerdata, som karakteriserer alle Odenses borgere i en tiårig periode, og indeholder bl.a. indkomstoplysninger og andre for analyserne relevante informationer. Analyserne bygger på tidligere anvendte definitioner af fattigdom, hvor personer regnes som fattige, hvis de har en disponibel indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Publikationen er bygget op som følger. Der indledes med en præsentation af datagrundlag samt de metodemæssige overvejelser. Derefter præsenteres de overordnede resultater for omfanget af fattigdom for alle borgere i Odense og for diverse grupper. Resultaterne suppleres med opgørelser på tværs af forskellige geografiske enheder i Odense. Dernæst følger nogle analyser af udviklingen over tid samt varigheden af fattigdom. Endvidere er der afsnit med specielt fokus på henholdsvis forbrug af sundhedsydelser og fattigdom blandt indvandrere og efterkommere. Publikationen afsluttes med et bilag bestående af resultater, hvor der er ændret på definitioner eller metodemæssige antagelser. I publikationen bliver der præsenteret et omfattende talmateriale i et stort antal tabeller. Det store talmateriale gør det umuligt at kommentere alle resultater på en læsevenlig måde. Derfor er det først og fremmest de overordnede tendenser, der er trukket frem og diskuteret. Det store talmateriale giver dog læseren mulighed for at finde informationer om grupper eller områder, der måtte have relevans for specifikke problemstillinger. 3. Undersøgelsens design 3.1. Datamateriale Datamaterialet bestod af forskellige registre, der blev udtrukket, sammenkørt og analyseret på Danmark Statistiks forskermaskine. Undersøgelsespopulationen bestod af 7

10 alle personer med bopæl i Odense. Disse personer blev udtrukket i begyndelsen af året hvert år i en tiårig periode fra 1996 til 2005 og beskrevet med en lang række forskellige variable såsom familie- og husstandsoplysninger, indkomst- og uddannelsesoplysninger, socioøkonomisk gruppe samt socialstatistik og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Endvidere var der informationer om forbrug af enkelte typer af sundhedsydelser mm. Dataene var krypteret, så man ikke kunne genkende enkelte individer. Tabel 1. Antal personer med bopæl i Odense 1. januar Personer År i Odense Alle år Personer med bopæl i Odense Kommune pr. 1. januar. Fra dataudtræk og Statistikbankens tabel BEF1A. Som det kan ses af tabel 1. var der 1. januar personer med bopæl i Odense og personer 1. januar Over hele den tiårige periode var der i alt forskellige personer med bopæl i Odense, hvoraf nogle boede der alle år, mens andre kun boede der nogle få eller et enkelt år. Datamaterialet er valideret i forhold til Statistikbankens oplysninger og udtrækket af personer med bopæl i Odense passer perfekt i antal til Statistikbankens oplysninger. Endvidere passer datamaterialet perfekt til Statistikbankens oplysninger, når der opdeles på køn, alder og uddannelse. Mht. indkomstoplysninger er sagen en lidt anden, idet kun fuldt skattepligtige personer havde indkomstoplysninger. Bl.a. var personer, der ikke havde boet i Danmark hele året eller døde i løbet af året og ikke er slutlignede, ikke med som fuldt skattepligtige personer. Personer, der blot flyttede til en anden kommune, ville dog stadig have indkomstoplysninger. Da socioøkonomisk klassifikation er fra samme register, er personer uden indkomstoplysninger heller ikke karakteriseret med socioøkonomiske oplysninger. Det var hovedsageligt børn, der ikke havde indkomst- og socioøkonomiske oplysninger, men der var også en ganske lille gruppe af voksne uden disse oplysninger. 8

11 Personer under 18 blev tildelt kategorien Børn i den socioøkonomiske klassifikation og indkomsten 0 (inden tildeling af andel af husstandsindkomst). hvis de ikke havde indkomstoplysninger, mens voksne uden indkomstoplysninger blev ekskluderet fra analyserne. I rapportens forskellige tabeller er der gjort rede for antallet af ekskluderede personer Metode Som rapportens gennemgående fattigdomsmål er der anvendt en fattigdomsgrænse på 50 pct. af den disponible medianindkomst i Odense. Dvs., at hvis man efter at skatten er betalt tjener mindre end halvdelen af personen med den midterste indkomst, så bliver man regnet som materielt fattig. Denne operationalisering af fattigdom er tidligere anvendt på nationalt niveau af bl.a. Eurostat og OEDC og herhjemme af Pedersen et al. (1998), Finansministeriet (2004), Det Økonomiske Råd (2006) og AErådet (2007). Relevansen i at bruge Odenses Medianindkomst er, at personernes disponible indkomster bliver sammenlignet med det normale for deres egen by, eftersom købekraft og lønninger kan variere på tværs af geografiske områder i Danmark. Målet er en indirekte måling af fattigdom, idet der ikke direkte måles afsavn eller sociale problemer men kun manglende betalingsevne i form af lav disponibel indkomst. Målet er endvidere relativt, da fattigdomsgrænsen er sat i relation til de midterste indkomstgruppers betalingsevne og kan derfor være følsomt overfor samfundets generelle indkomstudvikling og de økonomiske konjunkturer. Det anvendte mål for disponibel indkomst er Danmarks Statistiks variabel for den samlede indkomst efter skat og renter samt underholdsbidrag. En række skattefrie overførsler som bl.a. børnetilskud og boligstøtte/ydelse er inkluderet i den samlede indkomst. Til gengæld tælles pension kun med som udbetaling og ikke som indbetaling, med mindre det er egen andel af arbejdsgiverbetalte pensionsordninger. Et mål for lejeværdi af egen bolig er (for ejere) inkluderet i den disponible indkomst for at stille boligejere og lejere lige, men for 2000 og 2001 er lejeværdien ikke med i variablen. Da fokus først og fremmest har været på det senest tilgængelige år, 2005, er der ikke forsøgt at korrigere for dette forhold. 9

12 Da en persons forbrugsmuligheder typisk vil afhænge af husholdningens samlede indkomst, er det husholdningens samlede disponible indkomst fordelt ud på husholdningens individer, der regnes for personlig disponibel indkomst. Det betyder, at f.eks. børn, som typisk ikke har nogen indkomst, har fået tildelt den gennemsnitlige disponible indkomst i husholdningen som deres personlige indkomst. Som operationalisering af husholdning er der anvendt Danmarks Statistiks C-familieenheder. Samme operationalisering er tidligere blevet anvendt af Det Økonomiske Råd (2006) og i tilnærmet form af Pedersen et al. (1998). En C-familie kan bestå af en eller to voksne og et antal børn. To voksne er i C-familie med hinanden, hvis de er gift eller har fælles børn og bor på samme adresse. Desuden kan to voksne uden fælles børn være i C-familie med hinanden, hvis de er af forskelligt køn og aldersforskellen er på maksimalt 15 år, og der ikke er andre voksne i husstanden. Hjemmeboende børn på 18 eller derover tæller som en selvstændig C-familie. Finansministeriet har i deres analyse anvendt D-familie som analyseenhed. D-familien svarer til C-familien, men hvor hjemmeboende børn på 18 eller over regnes med til familieenheden. Som i de fleste andre studier er der i denne undersøgelse forsøgt at tage hensyn til, at forbrugsmuligheder varierer på tværs af forskellige typer af familier med samme samlede disponible indkomst ved hjælp af en ækvivalensskala. Med brug af en ækvivalensskala forsøges der at tage højde for to forhold: stordriftsfordele i større familier samt at børn kan have andre behov end voksne. Stordriftsfordele opstår ved, at det typisk er billigere at bo og leve flere sammen, da man kan deles om en række udgifter. Korrektion for antal børn og voksne tager udgangspunkt i en vurdering af, at børn og voksne typisk har forskellige behov, f.eks. mht. forbrug og kalorieindtag. Ækvivalensskalaer vil derfor ofte vægte en ekstra person i familien mindre end en hel person samt at børn vægtes mindre end voksne. Der findes forskellige ækvivalensskalaer med forskellige måder at vægte en ekstra person i familien på, eller måder at at vægte børn og voksne forskelligt. Det er her valgt som udgangspunkt at anvende ækvivalensskalaen som Det Økonomiske Råd (2006) har anvendt. Denne ækvivalensskala passer ifølge Jørgensen (2001) bedst til danske forhold (Andre ækvivalensskalaer er anvendt i rapportens følsomhedsanalyser se tabellerne B5-B7 i bilaget). Skalaens ækvivalensfaktor er beregnet med (n v + 0,6n b ) 0,8, hvor n v er antal voksne og n b er antal børn. Ækvivalensfaktoren giver det ækvivalerede antal personer i husholdningen og er anvendt til at opdele den samlede familieindkomst 10

13 i disponibel indkomst for den enkelte person, hvor det er antaget, at alle personer i husholdningen får lige stor andel af den samlede familieindkomst Endelig undersøgelsespopulation Med valg af indkomsttype, familieenhed og ækvivalensskala skal der yderligere tages stilling til, hvordan den endelige undersøgelsespopulation skal dannes. For det enkelte år, hvor der laves analyser, er det valgt at tage udgangspunkt i de personer, som har bopæl i Odense Kommune ved årets begyndelse. I 2005, det seneste tilgængelige år, var det personer. Fra dem er det valgt at ekskludere voksne uden indkomstoplysninger samt udeboende børn under 18, som er en noget speciel gruppe. Udeboende børn er ligeledes ekskluderet af Finansministeriet (2004) og af AErådet (2007) i deres rapporter. I 2005 blev der ekskluderet 394 voksne uden indkomst samt udeboende/enlige børn. De resterende personer udgør så den endelige undersøgelsespopulation og indgår i ækvivaleringen af indkomst samt i medianindkomstberegningerne. I 2005 bestod den endelige undersøgelsespopulation af personer. Halvtreds procent af medianindkomsten som fattigdomsgrænse er efterfølgende anvendt på hele den endelige undersøgelsespopulation samt på forskellige undergrupper. Alternativt kunne der være foretaget andre valg. F.eks. kunne det være bestemt, at kun personer, der er til stede hele året indgår i det pågældende års beregninger. En del flytter kommune i løbet af året og nogle dør eller udvandrer. I 2005 var det ca , der døde, ca , der flyttede ud af kommunen og ca der udvandrede, hvoraf nogle af udflytterne og udvandrerne flyttede tilbage inden årets udgang. Personer, der skiftede kommune fik stadig opgjort deres indkomst, mens udvandrere ikke fik opgjort indkomst, hvis de ikke længere var skattepligtige i Danmark. En alternativ undersøgelsespopulation kunne være personer, som havde bopæl i Odense både i starten af året og i slutningen af året (1. januar i året samt 1. januar det følgende år). Der er foretaget følsomhedsanalyser med denne definition af undersøgelsespopulation. Da studerende er en lidt speciel gruppe, der har lave forbrugsmuligheder i en periode, men en forventet større fremtidig indkomst er det i mange analyser valgt at ekskludere de studerende. Hos Det Økonomiske Råd (2006) indgår de studerende i 11

14 husholdningsækvivaleringen og er udtaget før medianindkomstberegningerne, mens de studerende hos AErådet (2007) er udeladt allerede inden husstandsækvivaleringen (i de analyser hvor fokus er på ikke-studerende), således at f.eks. en person gift med en studerende bliver regnet som enlig. Argumentet er, at de samboende til en studerende kan blive medregnet som fattige alene fordi de bor hos en studerende, som ellers er ekskluderet fra analysen. Med eksklusion af disse personer får man dog i stedet nogle lidt kunstige familieenheder, som ikke svarer til de faktiske familieforhold eller stordriftsforhold for en familie. Tilsvarende overvejelser kunne man foretage med børn eller ældre, hvis det kun er befolkningen i den erhvervsaktive alder, der fokuseres på. Indledende analyser viste, at medianindkomsten ikke er specielt følsom over eksklusion af studerende. Der er derfor valgt at medtage de studerende i alle beregninger, således at der er beregnet en enkelt fast fattigdomsgrænse, som er anvendt på grupper med og uden de studerende. Følsomhedsanalyser er foretaget, hvor studerende er udtaget før ækvivaleringen (se rapportens bilag). 4. Andel fattige i Odense Kommune Med en undersøgelsespopulation på odenseanere er medianindkomsten i 2005 estimeret til kr. Halvtreds procent af medianindkomsten svarer til kr. (årets priser) og dette er den anvendte fattigdomsgrænse for Anvendes denne fattigdomsgrænse på hele undersøgelsespopulationen er der observeret odenseanere under fattigdomsgrænsen svarende til en andel på 8 pct. Dette er vist i første række af tabel 2. De følgende rækker i tabellen viser antallet og andelen af fattige opdelt på forskellige grupper. Den første søjle fra højre viser andelen af fattige med det pågældende karakteristikum, mens den anden række viser, hvor stor en andel af fattige, der udgøres af personer med det pågældende karakteristikum. Tabellen viser overordnet, at der især er en stor andel af de unge og enlige voksne, som ligger under den estimerede fattigdomsgrænse. Dette skyldes til dels de mange unge studerende, men billedet fastholdes, selvom studerende er ekskluderet fra analyserne (se tabel B2 i bilaget). Det lader ikke til, at børnefamilierne, for enlige eller par, klarer sig meget dårligere end andre, sådan som man måske kunne forestille sig, da der i børnefamilier typisk vil være flere til at dele en given familieindkomst, hvorved der vil være mindre til hver person. Til gengæld er indvandrere og efterkommere stærkt 12

15 Tabel 2. Antal og andel fattige (<50% af median) i Odense 2005 opdelt på karakteristika Andel Antal Andel af Andel N fattige af N fattige fattige Alle Alle ,00 1,00 0,08 Køn Mand ,49 0,52 0,08 Kvinde ,51 0,48 0,07 Alder ,21 0,12 0, ,10 0,51 0, ,16 0,19 0, ,14 0,06 0, ,13 0,03 0, ,12 0,02 0, ,14 0,07 0,04 Civilstand Enke/Enkemand ,06 0,04 0,05 Skilt ,08 0,03 0,03 Gift/Registreret (+ separeret) ,36 0,11 0,02 Ugift ,50 0,81 0,12 Familiestatus Enlig ,30 0,70 0,18 Enlig med børn ,07 0,05 0,05 Par ,29 0,10 0,03 Par med børn ,34 0,15 0,03 Oprindelse Dansk ,89 0,68 0,06 Indvandrere ,08 0,25 0,22 Efterkommere ,03 0,07 0,18 Uddannelse Skole ,25 0,22 0,06 Gymnasiale uddannelser ,06 0,07 0,08 Erhvervsfaglige uddannelser ,25 0,06 0,02 Korte videreg. uddannelser ,03 0,01 0,02 Mellemlange videreg. uddannelser ,09 0,01 0,01 Bachelor ,01 0,01 0,07 Lange videreg. uddannelser ,04 0,01 0,02 Uoplyst mm ,22 0,21 0,07 Studerende ,05 0,41 0,69 Socioøkonomi Selvstændig ,02 0,03 0,10 Lønmodtager ,42 0,13 0,02 Arbejdsløs ,03 0,01 0,04 Sygedagpenge, orlov mm ,01 0,01 0,06 Studerende ,05 0,41 0,69 Pensionist/efterløn ,22 0,08 0,03 Kontanthjælp ,03 0,06 0,14 Andre ,02 0,15 0,56 Børn ,21 0,12 0,04 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger: 394 personer. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. 13

16 overrepræsenteret mht. at ligge under fattigdomsgrænsen. Disse grupper vil blive analyseret nærmere i et særskilt afsnit. Opdelingen på uddannelse viser, at der for dem med en kortere eller ukendt uddannelse er en større tendens til at være fattig. Billedet kan være en smule misvisende, hvis der er personer, som holder pause fra studierne og bliver kategoriseret med en kortere uddannelse end det, de ender med. Socioøkonomisk position i form af den væsentligste beskæftigelse på arbejdsmarkedet i 2005 viser, at de studerende står for en stor andel af personerne under fattigdomsgrænsen. De studerende er som tidligere nævnt en lidt speciel gruppe, og problemerne vil typisk være nogle andre, end hvis det f.eks. er kontanthjælpsmodtagere, der har manglende økonomisk formåen. Det er dog værd at have med, at næsten 70 pct. af alle voksne studerende lever med en disponibel indkomst mindre end den definerede fattigdomsgrænse. Kontanthjælpsmodtagere er også overrepræsenteret og har en andel på 14 pct. under fattigdomsgrænsen. En gruppe uden socioøkonomisk klassificering har også en stor andel fattige, 56 pct. Dette er en lidt speciel gruppe med mange unge og indvandrere. Sandsynligvis er en del af disse udvekslingsstudenter og udenlandske praktikanter. Blandt personer på arbejdsmarkedet er det især selvstændige, der har en stor tendens til at være fattige. En del af de selvstændige har dog en variation i indkomsten fra år til år, der gør, at lav indkomst i et år opvejes af en højere indkomst et andet år. Lønmodtagere og pensionister har en meget lille tendens til at ligge under fattigdomsgrænsen. Tabel 3. Antal og andel fattige (<50% af median) i Odense 2005 opdelt på diverse grupper Antal Andel N Fattige Fattige Alle ,08 Voksne ,08 Voksne, ekskl. studerende ,05 Mellem ,09 Mellem 18-64, ekskl. studerende ,05 Børn ,04 Børn, bor med en voksen ,06 Børn, bor med to voksne ,04 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger: 394 personer. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. En overordnet opgørelse af fattigdom på 8 pct. kan virke relativt højt i forhold til tidligere undersøgelser, men det skal huskes på, at de studerende er inkluderet i 14

17 analyserne. Hvis fokus er på ikke-studerende eller personer i den arbejdsdygtige alder, så kan man få et overblik i tabel 3. I Tabel 3 er fattigdomsgrænsen på kr anvendt på diverse grupper med og uden studerende. Det kan ses, at andelen af fattige er 5 pct., hvis de studerende er udtaget fra analysen (Samme resultat fås, hvis de studerende allerede udtages får ækvivaleringen jf. tabel B2, i bilaget). Blandt børn er der 4 pct., der hører til familier, hvor den gennemsnitlige ækvivalerede indkomst er mindre end fattigdomsgrænsen. Andelen er en smule større for børn, der bor med kun én voksen. Man kan indvende, at 50 pct. af den disponible medianindkomst er en noget arbitrært fastsat fattigdomsgrænse, der ikke bygger på noget specielt teoretisk fundament. Alternativt kunne man vælge en anden procentdel af medianindkomsten, f.eks. 60 pct., som Finansministeriet (2004) har gjort det i nogle af deres analyser. I tabel 4 ses antallet af fattige med en fattigdomsgrænse på 60 pct. af den ækvivalerede disponible medianindkomst. Denne grænse er på kr. (årets priser) for Med en højere fattigdomsgrænse er der naturligvis flere, der falder under grænsen, og der er observeret odenseanere under denne fattigdomsgrænse svarende til en andel på 13 pct. Udtages de studerende er andelen opgjort til 10 pct. (for andre fattigdomsgrænser se evt. figur B1 i rapportens bilag). Tabel 4. Antal og andel fattige (<60% af median) i Odense 2005 opdelt på diverse grupper Antal Andel N fattige Fattige Alle ,13 Voksne ,14 Voksne, ekskl. studerende ,10 Mellem ,15 Mellem 18-64, ekskl. studerende ,10 Børn ,12 Børn, bor med en voksen ,18 Børn, bor med to voksne ,10 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger: 394 personer. Fattigdomsgrænse: 60% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Når der opdeles på forskellige karakteristika (som i tabel 2), er det typiske problem, at andre bagvedliggende karakteristika også ændrer sig, når man sammenligner én gruppe med en anden. F.eks. vil indvandrere og efterkommere have en anden aldersprofil end 15

18 gruppen af dansk oprindelse, eller hvis man ser på forskellige aldersgrupper, så kan der være flere studerende blandt de unge end de ældre, og dette gør, at en egentlig sammenligning mellem forskellige grupper kan være svær. For at kunne sammenligne betydningen af de forskellige karakteristika er der anvendt en logistisk regressionsmodel. Regressionsmodellen estimerer sandsynligheden for at være fattig for de forskellige karakteristika, således at når der ses på et karakteristikum, så er alle andre karakteristika holdt konstante. I tabel 5 er der på baggrund af regressionsmodellen simuleret andelen af fattige, hvor personerne har beholdt deres oprindelige karakteristika, men hvor et karakteristikum af gangen er blevet tildelt alle personer. Det betyder, at når der f.eks. ses på kategorien Gift/registreret, så har alle fået tildelt dette karakteristikum, samtidig med at de har beholdt alle deres andre karakteristika (uanset køn, alder, familiestatus osv.). Det betyder, at de forskellige karakteristika kan sammenlignes med hinanden, da alle andre karakteristika er holdt konstante. Aldersvariablen skal tolkes med varsomhed, da modellens specifikation ikke giver mulighed for, at alder kan variere helt frit. Simulationen viser, at der ikke ændres på forskellen mellem mænd og kvinder. Mænd og kvinder er to store kategorier, hvor der ikke er stor forskel på bagvedliggende karakteristika, hvorved de uændrede fattigdomsandele ikke overrasker. Mht. civilstand så er tendensen til fattigdom hos ugifte ikke længere større end gennemsnittet. Gruppen af ugifte vil jo normalt have flere unge under uddannelse eller uden fast arbejde, men effekten forsvinder, når de bagvedliggende karakteristika holdes konstante. Der er med simulationen stadig en overhyppighed af fattige blandt enlige, selvom den er lidt lavere end i de faktiske tal. Indvandrere og efterkommeres store andel af fattige bliver ligeledes en smule lavere med simulationen, da denne gruppe uden simulering typisk vil være yngre og have en anden socioøkonomisk baggrund. Andelen af fattige blandt indvandrere og efterkommere er dog stadig ca. dobbelt så stor som gennemsnittet, efter at andre karakteristika er holdt konstante. For de socioøkonomiske karakteristika viser simulationen, at det er forbundet med en overrisiko for fattigdom at være selvstændig. Andelen af fattige blandt selvstændige øges kraftigt, når andre karakteristika holdes konstante. Studerendes andel af fattige er noget lavere med simulationen. Det skyldes jo nok, at de studerende udover at være studerende normalt også er tidligt i livsforløbet, hvor de er unge, enlige og uetablerede. Med andre karakteristika holdt konstante er der dog stadig en høj andel af fattige blandt de studerende. 16

19 Tabel 5. Simuleret andel fattige (<50% af median) med et karakteristikum ændret af gangen Hvis alle har det pågæl- Forventet dende karakteristikum andel fattige Alder Alder=20 år 0,11 Alder=30 år 0,07 Alder=40 år 0,05 Alder=50 år 0,04 Alder=60 år 0,03 Alder=70 år 0,04 Køn Mand 0,08 Kvinde 0,07 Civilstand Enke/Enkemand 0,06 Skilt 0,06 Gift/Registreret (+ separeret) 0,08 Ugift 0,08 Familiestatus Enlig 0,15 Enlig med børn 0,06 Par 0,04 Par med børn 0,04 Oprindelse Dansk 0,06 Indvandrere 0,15 Efterkommere 0,15 Socioøkonomi Selvstændig 0,21 Lønmodtager 0,04 Arbejdsløs 0,07 Sygedagpenge, orlov mm 0,10 Studerende 0,43 Pensionist/efterløn 0,08 Kontanthjælp 0,15 Andre 0,46 Børn 0,02 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar 2005: Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger: 394 personer. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Forventet andel fattige estimeret med logistisk regression: Et karakteristikum af gangen bliver tildelt alle, mens personernes resterende karakteristika er fastholdt som i udgangssituationen. Alder inkluderet som et 3. grads polynomium. Uddannelse udeladt fra modellen for at undgå perfekt kollinearitet. 5. Andel fattige i Odenses forskellige områder Hvis der skal føres en aktiv udsattepolitik, kan det være relevant at vide, om der er specielle områder, hvor der f.eks. er specielt mange fattige børn eller f.eks. voksne, der ikke er studerende. Med datamaterialet har det været mulig at foretage tre former for geografisk inddeling. Det har været muligt at foretage analyser opdelt på storskoledistrikter, postnumre og sogne. I tabellerne 6 til og med 8 er der præsenteret opgørelser af andel fattige opdelt på disse områder. Områderne er relativt store, hvorved 17

20 der måske ikke er så stor variation mellem områderne, som man måske umiddelbart skulle tro. Tabel 6. Andel fattige (<50% af median) i Odense 2005 opdelt på storskoledistrikter Andel fattige Storskoledistrikt N alle Alle Voksne Børn Ikke stud 01 Rising, Skt. Hans, Abildgård, Humlehave, HC And ,11 0,11 0,12 0,08 02 Ejby, Hunderup, Kragsbjerg, Munkebjerg, Vestre ,10 0,11 0,04 0,06 03 Agedrup, Seden ,04 0,05 0,02 0,03 04 Rosengård, Tingkær, Holluf Pile, Tornbjerg ,08 0,10 0,03 0,05 05 Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens ,06 0,07 0,03 0,04 06 Højme, Rasmus Rask ,04 0,05 0,02 0,03 07 Sanderum, Tingløkke ,05 0,06 0,03 0,04 08 Højstrup, Provstegård, Paarup, Tarup, Åløkke ,07 0,08 0,03 0,05 09 Korup, Ubberud ,04 0,05 0,02 0,04 10 Kroggård, Næsby, Spurvelund ,04 0,05 0,01 0,03 11 Lumby, Stige, Søhus ,04 0,05 0,02 0,03 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger: 394 personer. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Tabel 7. Andel fattige (<50% af median) i Odense 2005 opdelt på postnumre Andel fattige Postnummer N alle Alle Voksne Børn Ikke stud 5000 Odense C ,10 0,11 0,04 0, Odense V ,09 0,10 0,04 0, Odense NV ,04 0,05 0,02 0, Odense SØ ,07 0,09 0,03 0, Odense M ,09 0,10 0,03 0, Odense NØ ,12 0,11 0,15 0, Odense SV ,05 0,05 0,02 0, Odense S ,06 0,07 0,03 0, Odense N ,04 0,05 0,01 0,03 Andet ,04 0,05 0,02 0,04 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger: 394 personer. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Andet postnummer: Personer i Odense Kommune med postnummer i tilstødende kommuner. I tabel 6 ses en opdeling på storskoledistrikter. For hvert storskoledistrikt er der nogle skoledistrikter, som kan ses i forklaringen til tabellen. Personerne i Odense er kategoriseret efter det skoledistrikt, som bopælens adresse hører til. Det har altså ikke betydning for klassificeringen hvilken skole den enkelte families børn rent faktisk går på. Opdeling på tværs af postnummer-områder er vist i tabel 7. Postnumrene følger ikke helt kommunegrænserne, hvorved der er enkelte personer i Odense Kommune, der 18

21 hører til postnumre fra de omkringliggende kommuner. I tabel 8. er der vist en opdeling på sogne. Enkelte sogne er relativt små, hvor datamaterialet bliver spinkelt (og dermed bestemmes fattigdomsandelene i et givent år mere usikkert), men det er rent faktisk de store sogne, hvor der er størst afvigelser fra gennemsnittet. Tabel 8. Andel fattige (<50% af median) i Odense 2005 opdelt på sogne Andel fattige Sogn N alle Alle Voksne Børn Ikke stud Skt Knud ,13 0,14 0,05 0,08 Ansgars ,11 0,11 0,05 0,05 Bolbro ,09 0,10 0,05 0,07 Thomas Kingo ,08 0,09 0,02 0,05 Munkebjerg ,10 0,12 0,02 0,05 Vor Frue ,10 0,10 0,03 0,05 Korsløkke ,08 0,09 0,05 0,06 Skt Hans ,15 0,16 0,06 0,09 Fredens ,07 0,08 0,05 0,05 Hans Tausens ,09 0,11 0,03 0,05 Paarup ,04 0,05 0,02 0,03 Korup ,04 0,05 0,02 0,04 Ubberud ,04 0,05 0,02 0,04 Dalum ,06 0,07 0,05 0,04 Sanderum ,04 0,05 0,01 0,03 Brændekilde 584 0,04 0,05 0,00 0,05 Bellinge ,04 0,04 0,02 0,03 Stenløse ,05 0,06 0,04 0,03 Fangel 920 0,07 0,07 0,08 0,05 Lumby ,04 0,05 0,02 0,03 Allesø 435 0,06 0,07 0,00 0,06 Næsbyhoved-Broby ,03 0,04 0,01 0,03 Næsby ,04 0,05 0,01 0,03 Agedrup ,04 0,04 0,02 0,03 Seden ,04 0,05 0,01 0,03 Åsum 466 0,07 0,08 0,06 0,06 Fraugde ,04 0,06 0,01 0,04 Allerup 344 0,05 0,06 0,02 0,03 Davinde 397 0,06 0,07 0,03 0,05 Højby ,05 0,05 0,03 0,03 Vollsmose ,15 0,14 0,17 0,11 Hjallese ,07 0,09 0,03 0,05 Dyrup ,04 0,05 0,02 0,03 Tornbjerg ,08 0,09 0,03 0,04 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger: 394 personer. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Generelt viser opdelingerne på de forskellige områder, at det især er nær centrum og i den nordøstlige del af Odense, at der er en stor andel af personer under den anvendte fattigdomsgrænse. Samtidig er det gældende, at områder, hvor der typisk er mange 19

22 parcelhuskvarterer, er der en mindre andel af personer under fattigdomsgrænsen. Blandt børn er det især i den nordøstlige del af Odense, at der er en stor andel børn i familier med disponible indkomster under fattigdomsgrænsen. 6. Andel fattige i Odense over en tiårig periode Da datamaterialet indeholder data for en tiårig periode ( ) giver det mulighed for at lave analyser af udviklingen af omfanget af fattigdom over tid samt omfanget af langvarig fattigdom. Til analyserne af fattigdom i de forskellige år er der for hvert år estimeret en fattigdomsgrænse på baggrund af (50 pct. af) det enkelte års ækvivalerede disponible medianindkomst. Det enkelte års fattigdomsgrænse kan derfor være konjunkturfølsom, idet medianindkomsten kan tænkes at øges, hvis det går godt med økonomien. En højere fattigdomsgrænse som følge af en højere medianindkomst vil lade flere personer ligge under fattigdomsgrænsen. Effekten på antallet af fattige er dog ikke entydig, da lavindkomstgrupper også kan nyde godt af, at det går godt for økonomien generelt, da flere f.eks. kommer i arbejde under en højkonjunktur. En fast fattigdomsgrænse, der er mindre konjunkturfølsom og kan bruges over en årrække kan være svær at konstruere, da der udover inflation tilmed ofte er en realvækst. Et inflationsjusteret gennemsnit af forskellige års fattigdomsgrænse som hos Pedersen et al. (1998) vil derfor typisk ligge tæt på de midterste år, hvorved andelen af fattige vil blive overvurderet de første år og undervurderet de sidste år. Til de enkelte års fattigdomsgrænser er der derfor kun anvendt de enkelte års data. Tabel 9. Andel fattige (<50% af median) i Odense Alle 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,07 0,07 0,08 Voksne 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,08 0,08 Voksne, ekskl. studerende 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,05 0,04 0,04 0,05 0,05 Mellem ,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,08 0,08 0,09 0,09 Mellem 18-64, ekskl. Stud. 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,05 0,05 Børn 0,02 0,02 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,04 Børn, bor med en voksen 0,04 0,04 0,04 0,05 0,05 0,05 0,04 0,05 0,05 0,06 Børn, bor med to voksne 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,03 0,04 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar det pågældende år. Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: Estimeret særskilt hvert år. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. 20

23 I figur 1 samt i tabel 9 ses udviklingen af andel fattige over tid i den tiårige periode, som dataene dækker. Andelen af fattige lader dog ikke til at være speciel konjunkturfølsom. Andelen af odenseanere under den årligt definerede fattigdomsgrænse forekommer at være ret stabil og der har været en svag stigning over forløbet. Stigningstaksten synes dog at være taget til i periodens sidste to år. Blandt børn har stigningen været en smule større, og det er måske værd at stille sig spørgsmålet, om børnefamilier blandt lavindkomstgruppen har fået sværere betingelser i løbet af de sidste ti år. Figur 1. Andel fattige (<50% af median) i Odense ,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0, Alle Voksne Børn Mellem 18-64, ekskl. studerende At have en økonomisk formåen, der gør at man bliver regnet med til andelen af fattige vil alt andet lige forekomme som et større problem, hvis den dårlige økonomiske status er en realitet over en længere periode end hvis det kun er for et enkelt år. De følgende tabeller forsøger at forklare nogle af de dynamiske aspekter ved fattigdomsproblemet. Tabel 10 tager udgangspunkt i dem, der er fattige i 2004 (se tabel B8 i bilaget for en oversigt over andel fattige i 2004) samt deres karakteristika for dette år. Deres status mht. fattigdom i 2005 er så opgjort, hvilket giver en indikation af sandsynligheden for at komme ud af fattigdom, når man først er havnet i den. Analysen kompliceres dog lidt af, 21

24 Tabel 10. Fattigdomsstatus i 2005 for fattige (<50% af median) i Odense 2004 Status for 2005 Forladt Stadig Ikke i Karakteristika i 2004 N fattigdom Fattig Odense Alle Alle ,32 0,47 0,21 Køn Mand ,31 0,49 0,20 Kvinde ,33 0,44 0,23 Alder ,39 0,44 0, ,30 0,55 0, ,37 0,42 0, ,39 0,44 0, ,36 0,45 0, ,40 0,34 0, ,10 0,17 0,73 Civilstand Enke/Enkemand 586 0,04 0,13 0,82 Skilt 403 0,30 0,30 0,40 Gift/Reg (+ separeret) ,37 0,38 0,25 Ugift ,32 0,51 0,17 Familiestatus Enlig ,28 0,49 0,22 Enlig med børn 586 0,49 0,27 0,24 Par ,40 0,38 0,22 Par med børn ,38 0,47 0,15 Oprindelse Dansk ,36 0,43 0,21 Indvandrere ,20 0,56 0,24 Efterkommere 801 0,29 0,58 0,13 Uddannelse Skole ,35 0,44 0,21 Gymnasiale uddannelser 827 0,38 0,41 0,21 Erhvervsfaglig uddannelse 804 0,38 0,31 0,31 Korte videreg. uddannelser 136 0,40 0,30 0,30 Mellemlange videreg. uddannelser 182 0,39 0,31 0,30 Bachelor 121 0,45 0,35 0,21 Lange videreg. uddannelser 135 0,34 0,41 0,25 Uoplyst mm ,24 0,39 0,37 Studerende ,31 0,56 0,13 Socioøkonomi Selvstændig 509 0,50 0,40 0,10 Lønmodtager ,49 0,35 0,16 Arbejdsløs 239 0,43 0,44 0,13 Sygedagpenge, orlov mm 114 0,56 0,18 0,25 Studerende ,31 0,56 0,13 Pensionist/efterløn ,12 0,18 0,70 Kontanthjælp 622 0,41 0,47 0,12 Andre ,18 0,52 0,31 Børn ,39 0,44 0,17 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar 2004 og under fattigdomsgrænsen i Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: Estimeret særskilt for 2004 og Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. 22

25 at en del af dem, der er fattige i 2004 har forladt kommunen i 2005 pga. flytning til anden kommune, udvandring eller død. Derfor er der vist tre søjler i tabel 10 for status i Der er en søjle for henholdsvis at være over fattigdomsgrænsen, stadig være under fattigdomsgrænsen og ikke at være i Odense længere. Af dem som er fattige i 2004 er næsten halvdelen stadig fattige i Ca. en tredjedel er stadig i Odense, men ikke længere fattige, og ca. 20 pct. har forladt Odense eller er udgået på anden vis. Disse tal fortæller os, at ca. halvdelen af dem, som bliver regnet som fattige, forsvinder fra fattigdom fra et år til det næste, men en stor del af dem, der kommer ud af fattigdom, er altså folk, der flytter eller dør. Lidt påpasselighed med fortolkningen er dog påkrævet, idet nogle af de fattige i 2004 måske netop er fattige i dette år, fordi de skal flytte eller dør og derfor ikke har en normal indkomst dette år. Ses der på de enkelte karakteristika er der nogen variation. Bl.a. har selvstændige en relativ stor sandsynlighed for at komme ud af fattigdom fra et år til det næste. Det samme kan siges om personer, som er på sygedagpenge eller orlov, og i mange tilfælde vil vende tilbage til en normal deltagelse på arbejdsmarkedet. Enker og enkemænd er noget specielle, idet de har meget lille sandsynlighed for at forlade fattigdom på normal vis men stor sandsynlighed for at udgå på anden vis. Dette mønster genfindes blandt fattige personer, som er pensionister eller på efterløn. Hos især fattige indvandrere og personer med anden socioøkonomisk klassifikation er der relativt lille sandsynlighed for at komme ud af fattigdom. Tabel 11 og 12 giver en karakteristik af dem, som er under den definerede fattigdomsgrænse i Tabel 11 viser antallet af år i træk, som de fattige i 2005 har været fattige i Odense. Da 2005 tæller med, har disse personer per definition været fattige i mindst et år. Ses der på alle under fattigdomsgrænsen i 2005, så har lidt over halvdelen kun været fattige i det ene år, mens 22 pct. også var det året før. 12 pct. af de fattige har været fattige i fire år eller mere. I gennemsnit har de fattige i 2005 været fattige i 1,93 år, hvor det første år tæller med og hvor år er målt i diskrete enheder. Tabel 12 viser antal år i alt under de forskellige års fattigdomsgrænser i den tiårige periode. Som i tabel 11 er der kun år under fattigdomsgrænsen i Odense, der tæller med til antallet af år i fattigdom. Dvs. at hvis en person har været et eller flere år udenbys, så 23

26 Tabel 11. Antal år i fattigdom i træk for fattige personer i 2005 Relativ frekvens Antal år Karakteristika i 2005 N 1 år 2 år 3 år 4+ år i snit Alle Alle ,56 0,22 0,10 0,12 1,93 Køn Mand ,54 0,22 0,11 0,13 2,00 Kvinde ,59 0,21 0,09 0,11 1,86 Alder ,67 0,18 0,08 0,07 1, ,52 0,26 0,12 0,10 1, ,49 0,21 0,11 0,18 2, ,61 0,17 0,09 0,13 2, ,60 0,19 0,07 0,14 2, ,57 0,19 0,05 0,18 2, ,82 0,04 0,02 0,12 1,66 Civilstand Enke/Enkemand 580 0,85 0,04 0,02 0,09 1,56 Skilt 455 0,72 0,15 0,06 0,08 1,59 Gift/Reg (+ separeret) ,62 0,17 0,08 0,13 1,91 Ugift ,54 0,23 0,11 0,12 1,97 Familiestatus Enlig ,53 0,23 0,11 0,13 2,01 Enlig med børn 656 0,75 0,13 0,06 0,06 1,52 Par ,59 0,19 0,07 0,15 1,96 Par med børn ,64 0,19 0,09 0,08 1,68 Oprindelse Dansk ,58 0,21 0,09 0,11 1,87 Indvandrere ,51 0,22 0,11 0,15 2,09 Efterkommere ,55 0,22 0,11 0,12 1,96 Uddannelse Skole ,55 0,23 0,09 0,12 1,96 Gymnasiale uddannelser 917 0,47 0,21 0,16 0,17 2,32 Erhvervsfaglige uddannelser 803 0,68 0,17 0,07 0,08 1,66 Korte videreg. uddannelser 128 0,64 0,17 0,09 0,09 1,86 Mellemlange videreg. uddannelser 186 0,63 0,21 0,06 0,10 1,91 Bachelor 122 0,45 0,19 0,11 0,25 2,69 Lange videreg. uddannelser 137 0,53 0,14 0,09 0,24 2,50 Uoplyst mm ,69 0,16 0,07 0,09 1,68 Studerende ,50 0,25 0,12 0,13 2,00 Socioøkonomi Selvstændig 464 0,56 0,20 0,11 0,13 2,07 Lønmodtager ,54 0,27 0,11 0,07 1,80 Arbejdsløs 193 0,68 0,13 0,07 0,12 1,76 Sygedagpenge, orlov mm 120 0,68 0,15 0,08 0,09 1,68 Studerende ,50 0,25 0,12 0,13 2,00 Pensionist/efterløn ,81 0,05 0,02 0,11 1,68 Kontanthjælp 780 0,58 0,21 0,09 0,12 1,88 Andre ,51 0,21 0,11 0,17 2,27 Børn ,67 0,18 0,08 0,07 1,62 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar 2005 og under fattigdomsgrænsen i Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: Estimeret særskilt hvert år. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Da der ses på fattige i 2005 er alle fattige i mindst et år. En person kan kun være fattig i det enkelte år, hvis bopæl i Odense 1. januar det pågældende år. 24

27 Tabel 12. Antal år i fattigdom over tiårig periode for fattige personer i 2005 Relativ frekvens Antal år Karakteristika i 2005 N 1 år 2 år 3 år 4+ år i snit Alle Alle ,44 0,23 0,13 0,20 2,35 Køn Mand ,42 0,22 0,14 0,22 2,47 Kvinde ,47 0,23 0,13 0,17 2,22 Alder ,57 0,20 0,11 0,12 1, ,43 0,27 0,15 0,15 2, ,29 0,20 0,15 0,36 3, ,45 0,19 0,12 0,24 2, ,44 0,19 0,12 0,25 2, ,41 0,20 0,13 0,27 2, ,73 0,08 0,04 0,15 1,92 Civilstand Enke/Enkemand 580 0,75 0,10 0,03 0,12 1,78 Skilt 455 0,57 0,16 0,10 0,16 2,11 Gift/Registreret (+ separeret) ,47 0,18 0,13 0,23 2,45 Ugift ,42 0,24 0,14 0,20 2,38 Familiestatus Enlig ,42 0,23 0,14 0,21 2,42 Enlig med børn 656 0,62 0,17 0,10 0,11 1,86 Par ,41 0,22 0,13 0,23 2,51 Par med børn ,51 0,20 0,13 0,16 2,09 Oprindelse Dansk ,45 0,23 0,13 0,20 2,34 Indvandrere ,42 0,23 0,14 0,21 2,40 Efterkommere ,46 0,21 0,14 0,19 2,33 Uddannelse Skole ,43 0,24 0,12 0,21 2,46 Gymnasiale uddannelser 917 0,27 0,22 0,21 0,30 3,00 Erhvervsfaglige uddannelser 803 0,51 0,18 0,14 0,18 2,23 Korte videreg. Uddannelser 128 0,32 0,22 0,19 0,27 2,84 Mellemlange videreg. uddannelser 186 0,45 0,22 0,09 0,25 2,65 Bachelor 122 0,13 0,20 0,13 0,53 4,13 Lange videreg. uddannelser 137 0,36 0,17 0,09 0,38 3,20 Uoplyst mm ,60 0,18 0,09 0,13 1,91 Studerende ,40 0,25 0,15 0,20 2,36 Socioøkonomi Selvstændig 464 0,30 0,19 0,20 0,30 3,03 Lønmodtager ,39 0,29 0,16 0,16 2,29 Arbejdsløs 193 0,48 0,18 0,09 0,25 2,44 Sygedagpenge, orlov mm ,47 0,10 0,20 0,23 2,52 Studerende ,40 0,25 0,15 0,20 2,36 Pensionist/efterløn ,72 0,09 0,04 0,14 1,94 Kontanthjælp 780 0,41 0,23 0,13 0,24 2,51 Andre ,40 0,22 0,12 0,27 2,75 Børn ,57 0,20 0,11 0,12 1,90 N: Bopæl i Odense Kommune 1. januar 2005 og under fattigdomsgrænsen i Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: Estimeret særskilt hvert år. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Da der ses på fattige i 2005 er alle fattige i mindst et år. En person kan kun være fattig i det enkelte år, hvis bopæl i Odense 1. januar det pågældende år. 25

28 tæller disse år ikke med til år med fattigdom uanset personens indkomstforhold de pågældende år. Da 2005 tæller med, har disse personer per definition været fattige i mindst et år. Ses der på alle under fattigdomsgrænsen i 2005, så har lidt under halvdelen kun været fattige i det ene år, mens 23 pct. også var det året før. En femtedel af de fattige har været under fattigdomsgrænsen i fire år eller mere. I gennemsnit har de fattige i 2005 været fattige i 2,35 år, hvor det første år tæller med og hvor år er målt i diskrete enheder. 7. Andel fattige i Odense blandt indvandrere og efterkommere Det kan være svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet i samfundet generelt, når man kommer til Danmark udefra, eftersom der kan være sproglige, kulturelle og andre barrierer, der gør det sværere at få sig etableret. Derfor er det heller ikke overraskende, at der er observeret en lidt større andel af personer under den definerede fattigdomsgrænse blandt indvandrere og efterkommere. I dette afsnit kigges der lidt nærmere på omfanget af fattigdom blandt disse grupper. Indvandrere og efterkommere er en heterogen gruppe bestående af mange forskellige nationaliteters oprindelse. Man må formode at sproglige og kulturelle forudsætninger vil variere med de forskellige nationaliteters baggrund. En måde at opdele personernes oprindelse efter Danmark Statistiks opdeling i mere og mindre udviklede lande, hvor der blandt de mere udviklede lande hører Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand, Norden og det øvrige Europa med undtagelse af Tyrkiet, Cypern samt en række af de tidligere sovjetiske stater. Verdens øvrige lande regnes som mindre udviklede lande. Tabel 13. Antal og andel fattige (<50% af median) blandt indvandrere/efterkommere i Odense, 2005 Antal Andel N fattige Fattige Mindre udviklede lande Indvandrere ,22 Efterkommere ,20 Mere udviklede lande Indvandrere ,24 Efterkommere ,08 N: Indvandrere og efterkommere med bopæl i Odense Kommune 1. januar Voksne uden indkomstoplysninger og enlige børn udtaget inden beregninger. Fattigdomsgrænse: 50% af ækvivaleret disponibel medianindkomst: kr. Ækvivalensskala som Det Økonomiske Råd: (n v +0,6n b ) 0,8. Opdeling følger Danmark Statistiks klassifikation af lande samt indvandrere og efterkommere. 26