Slægtsbog. over. slægten. Kragh

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slægtsbog. over. slægten. Kragh"

Transkript

1 Slægtsbog over slægten Kragh Hvad af fædres saga findes bør af efterslægten mindes

2 Efterkommere efter Peder Christensen Kragh side 33 Efterkommere efter Niels Christensen Kragh 73 Efterkommere efter Peder Christian Larsen Krag(h) 129 Stikordsfortegnelse, starter med ID # henvisning Indholdsfortegnelse Oversigt over personer med angivelse af ID # Kilde: Dansk Slægtsforskning, Fredericia, slægtsbog 5073, Randers Slægtshistorie, Slægten Kragh, Rettelser og tilføjelser modtages med glæde Jens Poulsen Kragh Engskolevej Herlev 28. marts 2002 Side 2

3 FORORD Den velkendte venstrepolitiker konseilspræsident J. C. Christensen har engang sagt: Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn slægt efter slægt. Ved at foranledige nærværende slægtsbog udarbejdet har den nulevende slægt ikke blot vist viljen til at ville værne om sine minder, men også skabt et eftermæle, som vil leve langt ind i fremtiden og være til uvurderlig glæde for kommende generationer. Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere slægtsbogen, selv om den selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. Skulle De imidlertid under læsningen få den tanke: Hvad glæde har jeg egentlig af en sådan slægtsbog med dens omtale af en mængde forfædre, som jeg jo slet ikke har kendt? Vedkommer disse mennesker i det hele taget mig? så husk på at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt - også en selv - er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt har engang sagt: Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde en indre sammenhæng i livets mangeartede foreteelser, den samme trang, som er forudsætningen for kunst og videnskab. En slægtsbog er ingen roman, men en samling minder om ens forfædre, minder, som kan hjælpe en til midt i den forjagede og rodløse tid at finde et ståsted. Løb bogen igennem og tag den så frem, når der er god tid til at fordybe sig i dens indhold. De fleste af de personer, der er omtalt, er ganske vist for længst døde og begravede, men slægtens nulevende medlemmer har et meget nært fællesskab med dem den dag i dag, ikke blot ved blodets bånd, men også ved deres tanker, ord og handlinger. Færdes man ad gader og veje i slægtens hjemsogne, så er det - selv om billedet har ændret sig meget - på de samme gader og veje, slægtens gamle har gået. Det er her, de har slidt og slæbt for det daglige brød, og her har de oplevet såvel mørke som lyse timer. En slægt som denne kan sætte stærke præg på den egn eller by, den kommer til at leve i. Det mærkes måske ikke så meget i det daglige, men hver dag er da også kun et lille led i den enkeltes liv, dagene skal lægges sammen i år, og disse år tæller slægten op i generationer. - Ud fra denne synsvinkel kan det være sundt for mennesket at bedømme sig selv, ikke som enkeltperson, men som et led i kæden af generationer. Dette vil kunne bidrage til at hindre utidigt hovmod og samtidig give den enkelte en sund og livsbekræftende tro på sit eget værd. En døgnvise spår, at om hundred år er alting glemt, og det er sikkert også rigtigt, når det drejer sig om døgnviser og andet ligegyldigt. Enkelthederne forsvinder, men tilbage står summen af de enkelte dages trofaste virke med Side 3

4 den jord, de bygninger og de evner som slægten gav den enkelte at forvalte og give videre. Til slut skal der rettes en tak til slægtens medlemmer for den interesse hvormed udarbejdelsen af slægtsbogen er blevet omfattet, og for den hjælp, som fra alle sider er blevet ydet med hensyn til oplysninger og udlån af billeder. Interview: Jens Chr. Larsen og E. Sørensen, Randers Slægtshistorie. December Side 4

5 Orientering om bogens brug. Forslægten: Om nummereringssystemet i anetavlen gælder, at alle mandspersoner har lige numre og alle hustruer de umiddelbart derefter følgende ulige numre. En persons fader finder man ved at gange personens nummer med 2, hvorfor f. eks. ane nr. 4 s fader er ane nr. 8 og moderen ane nr. 9. Videre er ane nr. 8 s forældre ane nr. 16 og ane nr. 17 osv. Ønsker man omvendt at finde barnet af ægteparret med ane nr. 24 og ane nr. 25, halverer man det lige nummer. Barnet er altså i dette tilfælde en søn, ane nr. 12 gift med den efterfølgende ane nr. 13, og deres barn er ane nr. 6 gift med ane nr. 7 osv. Ved udarbejdelsen af anetavlen er anvendt kirkebøger, folketællingsregister, lægdsruller, skifteprotokoller, justitsprotokoller, tingbøger, jordebøger m.m. Oplysningerne herfra er samlet af genealog H. P. Aagaard, Viborg. Hver slægtslinie i anetavlen er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når en linie standser helt op, må det derfor forstås således, at enten svigter kilderne helt - kirkebøgerne og andre arkivalier findes ikke - eller de pågældende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning til sognet. Almindeligvis er i sådanne tilfælde alle omliggende sognes kirkebøger undersøgt. Efterkommeroversigten: Denne er inddelt i tre afdelinger: 1. Den første indeholder efterkommere efter Christen Pedersen Krag(h). 2. Den anden indeholder efterkommere efter Niels Chr. Christensen Krag(h) og hustru Ane Kathrine Christiansdatter. 3. Den tredie indeholder efterkommere efter Peder Chr. Larsen Krag(h) og hustru Else Marie Christensdatter. Disse tre centrale ægtepars mandspersoner er henholdsvis brødre og fætre, men se i øvrigt indledningen til efterkommeroversigten. Som afslutning på efterkommerbeskrivelsen følger de dertil hørende billeder - indsat i registreringsorden. (Alle billeder er udeladt) Hvert slægtsmedlem har nemlig sit registreringsnummer, idet børnene af hvert af de centrale ægtepar betegnes med romertal efter alder I, II, III o.s.v. Deres børn igen med store bogstaver A, B, C o.s.v. Oldebørn får arabertal 1, 2, 3, o.s.v. Tipoldebørnene a, b. c, o.s.v. Tiptipoldebørnene 1), 2), 3), o.s.v. Tiptiptipoldebørnene a), b), c) o.s.v. Side 5

6 Registreringsnummeret står ikke alene ud for navnet i tekstsiderne og under billedet - hvis et sådant er blevet os lånt men også i navnefortegnelsen, som findes bagerst i bogen. Vil De således finde Dem selv eller måske et andet slægtsmedlem, finder De blot navnet i navnefortegnelsen, aflæser, den søgte persons kode og kan derefter hurtigt finde frem til den side i bogen, hvor personen er beskrevet. Endelig følger der med bogen nogle såkaldte sole, dermed et af de centrale ægtepar i midten giver en skematisk oversigt over dets børn, børnebørn o.s.v. For efterkommeroversigtens vedkommende gælder i øvrigt, at denne hovedsagelig er udarbejdet på grundlag af givne oplysninger fra slægtens medlemmer, oplysninger som det ikke har været muligt ad anden vej at efterkontrollere eller supplere. Når der således visse steder kan forekomme en lidt mangelfuld beskrivelse, skyldes dette enten, at de af slægtens medlemmer, der er blevet adspurgt, ikke har vidst mere, eller at nogle af vore mange skriftlige forespørgsler ikke er blevet besvaret. Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var hårdt korn i modsætning til havre blødt korn. Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1 td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes Side 6

7 forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor man i årene udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra Boniteringen var denne gang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24. Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 tdr. land (a kvadratalen) til at yde 1 td. hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 tdr. land og i Ringkøbing amt 45 tdr. land til 1 td. hartkorn. Gennemsnittet for hele landet var 18 tdr. land pr. td. hartkorn. Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tekniske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m.m. steg stærkt, uden at dette medførte takstændring og følgelig heller ikke skatteforhøjelse. Hartkornsskatten blev derfor utidssvarende, hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som grundlag for skatter til stat og kommune. I ældre dokumenter træffer man ofte betegnelsen gæsteri, hvilken betegnelse dækker bondens pligt til at modtage jorddrottens folk, heste og hunde i indkvartering og underholde dem. Gæsteri havde endnu betydning under Christian III, men senere tabte det interessen for godsejerne og blev da i reglen afløst af en årlig afgift. Den regnes som regel ikke som hørende med til den egentlige landgilde og blev derfor ikke sat i hartkorn. Hestegæsteriet - pligten til at underholde hovheste - havde særlig betydning på kronens godser og blev ofte her afløst af en havreydelse. Den i gammel tid omtalte herlighed, betegner den ejendomsret til jordegods og de deraf flydende indtægter og rettigheder, som kronen ved love eller privilegier overdrog til private. Kronens herlighed over selvejere kunne overgå til private, der så kunne købe bondeskylden. Herligheden omfattede alle faste indtægter af fæstegods - landgilde - og udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrandsret, lyngslet o.s.v. og alt hoveri eller hoveriafløsning. Dernæst var herlighed de uvisse indtægter af stedsmål, sagefald m.m. Endelig var myndigheden over vornede eller stavnsbundne en del af herligheden. Kronen kunne sælge eller overlade herlighedsrettigheder som birkeret eller patronatsret til private. Med herlighedsretten fulgte pligten til at holde fæsterne i forsvar, rejse tiltale og påkræve ekstraskatter. Herligheden var ikke nøje afgrænset, men hertil må vistnok regnes håndfæstningernes bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit gods lige så nyttigt som kongen. Ved salg til selveje kunne sælgerne forbeholde sig herligheden eller en del deraf, såsom jagt og fiskeret. I anetavlen forekommer flere steder betegnelsen trolovelse, hvilket var en kirkelig handling, der før i tiden gik forud for den kirkelige vielse. Trolovelsen kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og fem andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Side 7

8 Efter loven skulle præsterne alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, før de i kirken retteligen blive samlede, men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen. Som et ydre tegn på trolovelsen bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, thi viise mestre læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger. Rigsdaler (daler) er i teksten forkortet rdlr. Rigsdaler er en forkortelse for joachimsdaler - en sølvmønt af vægt en unce eller 2 lod (lig med 29 gram) af værdi 1 rhinsk gylden. Den rhinske gylden blev slået i henhold til konvention mellem de rhinske kurfyster. Den var oprindelig af guld, men for at udnytte Tysklands sølvminer, begyndte man 1484 at slå mønten i sølvgylden, der efter bjergværket Joachimsthal kaldtes joachimsdaler. Rigsdaler udmøntedes i Danmark fra 1537 til Den deltes oprindelig efter lybsk møntfod i 3 mark a 16 skilling, men idet småmønten forringedes, gik der under Frederik II, 4 mark og til sidst fra mark på 1 rigsdaler in specie (speciedaler) d.v.s. en i et stykke udmøntet. En speciedaler omveksledes 1873 med 4 kroner, mens 1 rigsdaler sattes til 2 kroner. I 1618 indførtes kronen, der efterhånden betegnedes slettedaler lig med 4 mark, under Christian V indførtes kurantdaler, der var lig med ca. 4/5 speciedaler, og 1813 indførtes rigsbankdaler (lig med ½ speciedaler). Denne mønt benævnes fra 1854 rigsdaler. Arkivarbejdet. Vi har bedt vor genealog, H.P. Aagaard, om at fortælle lidt om de problemer, forskeren møder i sit daglige arbejde i arkiverne illustreret med fotoaftryk af forskellige arkivalier fra Landsarkivet i Viborg: I det følgende vil jeg prøve at redegøre for fremgangsmåder og problemer ved udarbejdelse af en forslægt for en række nulevende personer. Kildematerialet fra 1820 og op til vor tid er så fyldestgørende, at det normalt ikke volder forskeren større vanskelighed med at finde de første slægtsled. Har man en nulevende persons fødested og år, indledes undersøgelsen med opslag i det pågældende sogns kirkebog. Man kontrollerer, om de opgivne data stemmer og foretager udskrift af dåbsindførslen, der på grund af lov om mere fyldestgørende kirkebogsføring fra og med 1891 giver en række vigtige oplysninger, nemlig: Faderens stilling, deres bopæl, moderens alder (og fra ca også faderens alder) samt i flere tilfælde hvor og når forældrene er viet. De opgivne fadderes navne kan ofte være en hjælp til at finde forældrenes vielsessted. Når det er fundet, søger man at finde de otte bedsteforældre. Ofte prøver man at finde dødsindførslerne, der efter 1891 giver oplysninger om den afdødes fødested, år og dato samt forældres navne. Ofte oplyses også om ægtefællen lever, hvornår den evt. er død samt sidste fælles bopæl. Hvis vi således er nået tilbage til de otte oldeforældre, der skønsmæssigt kan være født omkring 1820, begynder vanskelighederne for alvor at melde sig. Side 8

9 Ikke blot er arkivalierne nedskrevet med gotiske bogstaver, men oplysningerne er nu meget sparsomme. Hvis slægten har boet i samme sogn i generationer, lettes forskningen naturligvis meget, men er de rejst fra sognet, kan de være meget vanskelige at finde, og man kan blive nødt til at benytte en række sideløbende kilder f.eks. folketællingslisterne, der fra 1845 kan give oplysninger om fødested, samt skøde- og pariteprotokollerne og skifteprotokollerne. Mange af disse kilder er dog gennem årene gået tabt, og for den fattige og ubemidlede del af befolkningen findes de ikke. Lægdsrullerne, der er blevet bevaret fra og med 1790, kan ofte for mænds vedkommende give oplysning om fødested og faderens navn. Kirkebøgerne er dog stadig hovedkilderne tilbage til sidste halvdel af tallet og man må være fortrolig med datidens navne- og opkaldelsesskik. Indtil ca blev faderens fornavn som regel omdannet til efternavn. Hed faderen Mads, kom sønnen til at hedde Madsen og indtil ca datteren til at hedde Madsdatter. Generelt fik ældste søn farfaderens fornavn, næste søn morfaderens, og den samme rækkefølge var gældende for døtrenes vedkommende. Ofte fik tredje søn og datter henholdsvis farfars fars og farfars mors navn, ligesom man ofte brugte opkald efter senest afdøde nære slægtninge. Man ser også i flere tilfælde opkald efter herremand og frue, under hvem de var fæstere, efter stedets præst eller andre af rang og stand. Næsten ulæselige opgaver opstår ved fødsler uden for ægteskabet med udlagt barnefader, der kan være en helt fremmed og ofte måske fuldstændig opdigtet. Det hænder dog også, at barnefaderen er en fra egnen, der senere gifter sig med pigen. Siden 1814 har der været påbudt dobbelt kirkebogsføring, men før den tid er mange kirkebøger gået tabt. Alene i Nørrejylland er bøgerne i 50 sogne gået tabt indtil Kirkebogsføringen blev påbudt 1646, men i en snes tilfælde går kirkebøger tilbage til I Nørrejylland er Sønderho på Fanø fra 1614, i Ribe fra 1625, i Kolding fra 1635 og i Janderup-Billum fra Senere kan der være kortere eller længere perioder, hvor kirkebøger mangler. Godsarkiverne er også vigtige forskningskilder, da en overvejende del af landsbefolkningen var fæstere under en eller anden herregård. De kan indeholde meget gamle fæste og skifteprotokoller. Ofte må man imidlertid konstatere, at arkivalier fra det gods, som de pågældende forfædre har været fæstere under, helt eller delvis er gået tabt. Det kan nok generelt siges, at de større Østjyske godskomplekser med deres bedre gennemførte administration kan opvise det største antal komplette og velbevarede godsarkiver, hvorimod det er småt med godsarkiverne i Vestjylland. Til gengæld kan Vestjylland opvise en langt tidligere overgang til selveje, end tilfældet er i Østjylland. Skifte- og panteprotokoller blev påbudt i Skifte og arvegang skal søges i amtsskifteprotokollerne. Der findes folketællingslister fra 1787, 1801, 1834 og 1840 med oplysning om navn, alder og stilling. Kan man føre en almindelig almue- og landboslægt tilbage til 1600-tallet, må det absolut siges at være heldigt. Større muligheder har man, hvis man støder på: Degne, præster, proprietærer, godsejere, officerer og embedsmænd i by og land. Her kan man ty til allerede trykt stof og kildemateriale. Ligeledes hvor Side 9

10 folk af stand har antaget et slægtsnavn, hvor man har fået udarbejdet stamtavler, og drejer det sig om adelsslægter, kan der være mulighed for at føre slægten tilbage til det gamle kongehus og til utallige europæiske fyrstehuse helt til år efter Kristi fødsel. Fortællestof om enkelte forfædre kan ofte findes i sogne- og egnsbeskrivelser og i de forskellige historiske årbøger, Personalhistorisk Tidsskrift, Jydske Samlinger og utallig anden litteratur som f.eks. privat udarbejdede stamtavler, stater, håndværkerhistorier, jubilæumsskrifter, avisartikler, degne- og præstehistorier, og meget mere. Det er umuligt at nævne alt og vide alt, hvorfor en forsker må bruge megen tid på gennemgang af talrige kilder, selv om det måske intet resultat giver. Tingbøger og retsprotokoller kan bringe detailleret og interessant stof om ejendomsforhold og retssager og jordebøger og brandtaksationerne kan fortælle utrolig meget om de gamle gårde. Ovennævnte kan kun give et meget mangelfuldt indtryk af forskningsarbejdet. Der findes tonsvis af materiale bag arkivernes mure. Meget privat stof, der aldrig er blevet udgivet havner på arkiverne og bliver til stor nytte for forskerne. Der findes landsarkiver i Viborg (for Nørrejylland), i Åbenrå (for Sønderjylland), i Odense (for Fyn med Øer) og i København (for Sjælland). Desuden er der Rigsarkivet i København og Statsbiblioteket i Århus, og alle disse arkiver bliver jævnligt benyttet af forskerne. H. P. Aagaard Side 10

11 Danske Adelsvåbener Kilden en Sven Tito Achens bog Danske Adelsvåbener. Illustrationerne er kopier af Herman Storcks tegninger i samme. KID En halv sort råbuk i hvidt. På hjelmen en halv sort råbuk eller to (sorte) vesselhorn med hvid bjælke. Uradel Jylland. Optog i 1500-tallet et mødrene slægtsnavn Krag. Johannes Assersen Kid 1263; Vogn Krag til Nørgård GRIIS af Slette. I hvidt et gående sort vildsvin (somme tider dog kun forparten af et vildsvin), vendt mod sinister. På hjelmen et halvt vildsvin som i skjoldet. Indtil ind i 1500-tallet førte slægten, en kammuslingeskal, ibskal. Uradel, Jylland. Anders Griis 1450, våbner 1648; adelsbrev 1524 for Bagge Griis; slægten uddød med Niels Griis Side 11

12 Side 12

13 Anetavle for Chresten Pedersen KRAGH født 1774 Side 13

14 Ane 1: Chresten Pedersen KRAGH #25 Alder : 84 Født : 1774 Døbt : Holme, Vester Torup Død : Holme, Vester Torup Noter Faddere ved dåben var Margrethe Andersdatter, Anders Jensen, Chresten Cold, Jeppe Kragh og Johanne Nielsdatter. Chresten Pedersen KRAGH var husmand i Vester Torup, Vester Hanherred. År 1823 den 14. april blev der afholdt skifte hos husmand Chresten Pedersen KRAGH efter hans afdøde hustru Beathe Ide NIELSDATTER, da enkemanden hidtil har siddet i uskiftet bo med deres fælles umyndige 2 børn: Værge for børnene blev deres morbroder selvejergårdmand Jens Nielsen af Vust. Boets løsøre blev registreret og vurderet til 59 Rdlr. sølv. Enkemanden foreviste et skøde på ejendommen udstedt den 16. juni 1807 af Cristoffer Jespersen af Vester Torup, hvorefter ejendommen er skyldsat for hartkorn 2. Ejdsk. 1 Album. skødet er ikke tinglæst, men enkemanden tilkendegav, at de af ham solgte ejendomme er lovligt fraskilt fra de jorder, der er afhændede, dog skal 1½ tønde land mark og engen, som i skødet omtales fra Arilds Tid at have tilhørt huset, hvoraf ½ tønde land skulle være ansat til 1 Alb. hartkorn og 1 tønde land være immatrikuleret. Dernæst skal resten 1 tønde land være underlagt huset fra Peder Poulsen i V. Torup hans gård og som er ansat til 2 Fjdk. hartkorn. Ejendommen blev ansat til 100 Rdlr. sølv, ialt med løsøre 159 Rdlr. sølv. Der var ingen prioriteter på ejendommen, men løs gæld var ialt 40 Rdlr. Til deling blev 103 Rdlr., hvoraf enkemanden fik halvdelen 51 Rdlr. og sønnerne hver 25 Rdlr. 4 Mark. Da ejendommen ikke er lovlig ansat i hartkorn, kan skødet ikke tinglæses og er altså ikke lovlig hjemmel. Børnenes arv kan derfor ikke henstå som prioritet i ejendommen, men skal indbetales til Overformynderiet til børnene er 18 år og faderen nyde renten. Dog henstilles til enkemanden at få skødet bragt i orden snarest. Den 17. december var der atter skiftesamling, og enkemanden meddelte, at skødet endnu ikke var i orden, men han havde skaffet pengene til børnenes arv, som skifteretten modtog, og boet blev overdraget enkemanden til fri rettighed. (V. Hanherreds Skifteprotokol fol. 118 og 148.) Gift Beathe Ide NIELSDATTER # Torup Børn : Peder Christensen KRAGH # Niels Christian Christensen KRAGH #27 Gift Kirsten Laursdatter KOLLERUP # Vester Torup Børn : Beathe Ide CHRISTENSDATTER #29 Side 14

15 Ane # 2, Peder Pedersen KRAGH #30 Alder : 73 Født : 1736 Kettrup sogn Døbt : Kjettrup kirke Død : 1809 Holme, Vester Torup Begravet : Noter: Han ses døbt 16. søndag efter Trinitatis 1737 i Kjettrup kirke, hvor optræder som faddere ved dåben: Maren Poulsdatter, Kirsten Poulsdatter af Kjettrup, Christen Kragh samme steds, Jens Kragh i Husby og Christen Lukassen, bopælen ikke angivet. Thorup kirkebog, der først haves og er bevaret fra år 1758, oplyser os følgende: 26. november 1764 blev trolovet i Thorup-Holme ungkarlen Peder Pedersen Kragh og pigen Anne Pedersdatter, forlovere var på hans vegne Poul Poulsen i Kjettrup og på hendes vegne Christen Pedersen Cold, og her kan vi tilføje (en broder) til bruden. Til støtte og oplysninger om dette centrale ægtepars liv og færden, har vi en folketælling 1787, det er den ældste folketælling, der er tilgængelig, hvor der under Thorup-Holme oplyses: familien Peder Kragh 49 år gammel gårdmand, Anne Pedersdatter 46 år gammel, hans kone, Kirsten #887, 14 år, Ane #34, 12 år, Lars #35, 9 år, Jens #36, 7 år, deres børn. Til yderligere belysning af dette ægtepars liv og færden, kan vi ud fra den bevarede kirkebog i Thorup oplyse følgende: ægteparret ses at have fået i alt 11 børn, nogen er døde som små, men de fleste opnår voksen alder. Dette bliver bekræftet i skiftet efter faderen, jævnfør dette. Men her vil vi gengive kirkebogen, som fortæller os om ægteparrets børn, og her finder vi, at første barn ud af de 11 er: En søn Peder #1965 døbt 3. marts 1765, hvor optræder som faddere og til belysning af slægtens eller familiens omgangskreds: Anne Pedersdatter i Drøstrup (Øjensynlig en faster), som bar, Poul Poulsen i Kjettrup (nær slægtning til faderen), Niels Christian i Djernæs, Bertel Pedersen og Kirsten Jensdatter, ikke oplyst, hvor de bor. Søn. nr. 2 af ægteparret ses døbt 28. oktober 1766, også med navnet Peder #32 (Øjensynlig opkaldt efter faderen, Peder Christensen Cold i Thorup- Holme). Her optræder som faddere: Kirsten Pedersdatter fra Kjettrup, som holdt barnet over dåben, Lars Christensen, Christen Cold, Knud Jacobsen og Karen Nielsdatter. 3. barn, og her skriver præsten: 22. november 1767 fødte Peder Kraghs hustru i Holme, Anne Pedersdatter levendes pigebarn til verden, og den 25. november et dødfødt pigebarn, det første var til dåben den 29. november og blev kaldt Else #33. Karen Pedersdatter bar hende, faddere var: Hans Knudsen i Drøstrup, Bertel Pedersen og Christen Pedersen i Kjettrup samt Karen Jacobsdatter. Under døde og begravede i samme sogn, finder vi, at den 29. november 1767 blev Peder Kraghs dødfødte og navnløse datter begravet. 5. barn, og her står: 1. januar 1771 døbt Peder Pedersen Kragh og kone Anne Pedersdatters søn Anders #886 med faddere: Maren Pedersdatter, som bar, Christen Jensen, Jens Badstue, Jeppe Pedersen og Mads Nielsen Cold, uden angivelse af, hvor de bor. Side 15

16 6. barn, 15. september 1771 døbt Peder Pedersen Kragh og kone Anne Pedersdatters datter Kirsten #887 med faddere: Margrethe Andersdatter, som bar barnet til dåben, og nærværende som faddere var: Thomas Christensen, Christen Pedersen, Jeppe Pedersen og Johanne Nielsdatter. 7. barn i flokken er sønnen Christen #25 døbt 24. april barn i flokken er datteren Anna #34 døbt 9. juni 1776 i Thorup kirke, og her kalder præsten moderen Anne Pedersdatter Colds. Hun blev båret til dåben af Maren Jacobsdatter, og nærværende som faddere var: Just Christensen, Jeppe Kragh, Jens Bach, Christen og Anders Jensen, og det oplyses ikke, hvor de bor. 9. barn er sønnen Lars #35 der ses døbt 25. januar 1778 i Thorup kirke og blandt faddere ved hans dåb optræder: Mads Cold (Øjensynlig en nær slægtning til moderen). Lars er i øvrigt omtalt og beskrevet i den i bogen følgende efterslægtsbeskrivelse. 10. barn hedder Jens #36 døbt den 21. november Faddere: Bertel Kraghs kone, som bar, Margrethe Andersdatter gik hos, Christian Coldt Christian Jensen, Jens Badstue og Anne Jensdatter. 11. barn i flokken er datteren Maren #37 døbt 1. november 1784 i Thorup kirke og her optræder blandt faddere: Christen Cold (Øjensynlig en morbroder), Knud Pind og Knud Badstue. Ud over hvad kirkebogen og folketællingen 1787 oplyser ost har vi kilder, der fortæller noget om familien og slægtens forhold, og vi har fastslået og finder frem til at Peder Pedersen Kragh og kone bebor og sidder på en fæstegård i Thorup-Holme, der var underlagt den nærliggende herregård Aagaard i Kjettrup sogn. Ved opslag i denne herregårds fæsteprotokol fra 1719 og til 1835 side 95 finder vi et fæstebrev udstedt af daværende ejer af nævnte herregård, Lars Skipper Hviid. Det udstedes i året 1762, og i dets ordlyd står der at: Lars Skipper Hviid til Aagaard kendes og vitterliggør at have stedt og fæstet som: jeg og hermed steder og fæster til Peder Pedersen Kragh den gårdspart i Holme by, som Peder Christensen Cold forhen har haft til fæste af hartkorn: 2 tønder, 7 skp., 3 fjerding karl og som Peder Pedersen Kragh i fæste må nyde og beholde, så længe han deraf svarer alle kongelige skatter og kontributioner (skatter), som enten er eller herefter aller nådigst vorder påbudt, og svarer årligt i landgilde til hver mortensdag 7 rigsdaler, han er fritaget for hoveri på nær bjergningen af høet i Theenlaug eng, hans hustrus gamle moder, Else Christensdatter, som stedet for ham har opladt, skal han give en sønligt kristelig kjærlig omgang, opvartning og underholdning i hendes alderdom, og ikke lade hende mangle noget af det nødtørftige, så længe hun lever. Vi har en kilde mere, der fortæller os noget om slægtens tilhørsforhold og det er herregården Aagaard godses jordebog dateret 11. maj 1794, og her finder vi under landsbyen Holme i Thorup sogn opført Peder Pedersen Kragh, som fæster af en af godsets gårde, som har hartkornet 2 tønder, 7 skp., 3 fjerding kar. Et andet dokument til belysning af familiens og slægtens forhold finder vi indført i nævnte herregård Aagaards skifteprotokol fra 1785 til 1844 side 232 f, og det er en skiftekommision eller akt indført i forbindelse med den afdøde gårdfæster Peder Pedersen Kraqhs død. Den er startet og indledt den 12. maj Side 16

17 1809, og betegnes, da en registreringsforretning i boet efter den afdøde og her nævnes, at enken Anne Pedersdatter Cold #31 samt hendes søn Anders Pedersen #886 var nærværende og til stede, da forretningen indledtes. Den 1. august samme år foretog man endelig skifte i boet efter den afdøde gårdfæster, og det blev forvaltet og forestået af husbonden, principalen Mathias Hviid fra Aagaard, og her nævnes foruden enken de med den afdøde fælles avlede børn: Nr. 1 Peder #1965 den ældre angivet 45 år gammel og værende husmand i Manstrup i Bejstrup sogn. Nr. 2 Peder #32 den yngre 42 år gammel, angivet i kongens tjeneste (sandsynligvis i militærtjeneste). Nr. 3 Christen #25 bor i Thorup og er 36 år gammel. Og videre sønnen Laurs eller Lars #35 32 år gammel og bor i Holme. Og som barn nr. 5 Jens #36 29 år gammel og værende I kongens tjeneste, som nr.6 en datter Kirsten #887 gift med Anders Andersen #1966 gårdmand i Bjerre i Gjøttrup sogn. Som nr. 7 Anne #34, 33 år gammelt men ugift og hjemmeværende på gården. I registreringen og gennemgangen af boets effekter fremkommer følgende: I dagligstuen: 1 fyrretræsbord skammel, 3 stoler 6 sorte lerkar, 7 tintallerkener, 1 Jernbilæggerkakkelovn, ansat til en værdi af 10 rigsdaler og 1 mark og 5 skilling, 1 rødstribet olmerdugsoverdyne, sat til 2 rigsdaler, 1 sortstribet ditto, 2 hovedpuder, 1 blårgarnslagen, det er øjensynlig fra et sengested i nævnte stue, det fremgår klart. I storstuen: 1 fyrretræsbord med skammel kiste med lås og nøglet heri: 1 skindvest med metalknapper, 8 gamle skindbukser, 1 sort vadmelstrøje, 1 par brune klædesbukser, 1 brun klædevest, 1 ditto kjoler 1 hvid vadmelstrøje, 1 gammel skind ditto, 1 ditto bunden samt 4 skjorter, I østerstuen: 1 lidet bord og 1 taburet. I kælderen: 2 ø1tønder, l lygte, 1 hakkebræt, 1 degnekar og 1 loftstige. På loftet: 1 halmsold, 2 løbe, 2 sold, 2 trækasser, 3 kornsække. I gården: 1 jerngreb 1 fladskovl, 1 hulskovl, 1 kasteskovl, 2 plejle, 2 river, 2 forke, 1 hørbrøde, 1 hakkelseskiste med kniv, 2 høleer med drag, 1 slibesten med jernaksel, 1 vandtrug, 1 jernspand, 1 sædeløb (kurv), 1 gråbroget ko, 12 år, sat til en værdi af 10 rigsdaler, 1 sort ditto, sat til 9 rigsdaler, 1 hvid ditto, sat til 8 rigsdaler, 2 kalve, sat til en værdi af 6 rigsdaler, 4 får med 2 lam, sat til en værdi af 6 rigsdaler i løngle 8 skilling, 1 gammel saddel med bidsel, 1 mark, 1 tjærekar, 4 skilling. I fremmerset, det et øjensynlig hvad der i dag svarer til et forrum eller et bryggers, 1 kobberkedel i grue, sat til 2 rigsdaler, og så angivet rummålet l½ fjerdings rum, 1 ildklemme, 2 stripper, 1 gammelt bord, 1 æsketrug, 1 skod og en rage, 1 bærkar, 1.ølkar, 1 sengested hvorpå var 1 rød- og grønstribet olmerdugsoverdyne, 1 gammel vår, 3 små puder og 2 gamle lagner. I en alkoveseng var der: 2 olmerdugsdyner med puder med betræk og 1 par gamle lagner. Boets hele værdi ansattes til i alt 80 rigsdaler og 5 mark. Og så står der, at husbondens fordringer vil blive oplyst ved en senere heri boet foretaget synsog taksationsforretning, som imidlertid ikke er at finde. Gift Anne Pedersdatter COLD # Vester Thorup kirke Kilde : Thorup kirkebog Trolovet : Thorup Holme Side 17

18 Kilde : Thorup kirkebog Børn : 1765 Peder Pedersen KRAGH # Peder Pedersen KRAGH # Else Pedersen KRAGH #33 Anders Pedersen KRAGH #886 Kirsten Pedersen KRAGH # Chresten Pedersen KRAGH # Anna Pedersen KRAGH # Lars Pedersen KRAGH # Jens Pedersen KRAGH # Maren Pedersen KRAGH #37 Ane 3: Anne Pedersdatter COLD #31 Alder : 70 Født : 1744 Vester Torup Død : Holme, Vester Torup Noter: Forlovere ved brylluppet var Poul Poulsen Kettrup og Chresten Pedersen Cold. Hun døde i Thorup-Holme hos en datter og svigersøn hvor hun levede på aftægt. Anne Pedersdatter Colds fader Peder Christensen COLD #090 er født ca og han døde i Torup den 7. december 1764, 61 år gl. Gift Peder Pedersen KRAGH # Vester Thorup kirke Kilde : Thorup kirkebog Trolovet : Thorup Holme Kilde : Thorup kirkebog Børn : 1765 Peder Pedersen KRAGH # Peder Pedersen KRAGH # Else Pedersen KRAGH #33 Anders Pedersen KRAGH #886 Kirsten Pedersen KRAGH # Chresten Pedersen KRAGH # Anna Pedersen KRAGH # Lars Pedersen KRAGH # Jens Pedersen KRAGH # Maren Pedersen KRAGH #37 Ane 4: Peder Christensen KRAGH #38 Alder : 59 Født : 1695 Kettrup Døbt : Hjemmedøbt Død : Kjettrup Noter: Han ses hjemmedøbt onsdag den 10. april 1695 og fremstillet 21. april samme år i kirken, hvor optræder som faddere: Kirsten Andersdatter Thrane (præstens hustru), Christen Mortensen i Kjettrup, Poul Andersen Smed, Anne Ibsdatter i Brøndum og Anne Pedersdatter i Møllen. Peder Christensen Kragh ses trolovet den 10. januar 1726 i Kjettrup Foruden den tidligere omtalt søn Peder Pedersen KRAGH #30 ses ægteparret at have fået mindst 3 børn, nemlig sønnen Anders #40, om hvem præsten ved hans begravelse 23. august 1753 i, Kjettrup skriver: Han var meget elendig, lå under badskærres hånd i Ålborg i over et år til ingen nytte. Side 18

19 Endvidere får de en datter Maren #41 døbt 19. juli 1728, hvor der blandt faddere optræder en Poul Christensen i Kjettrup, endvidere får de en søn Christen døbt 20. søndag efter Trinitatis 1730 i Kjettrup kirke, og her optræder blandt faddere: Christen Kragh og Anders Kragholm. Den 6. august 1742 var der skifte i boet efter gårdfæster Peder Christensen Kraghs afdøde hustru Kirsten Andersdatter i Kjettrup, der foruden enkemanden efterlader sig de med ham fælles sammen avlede børn: en søn Anders #40, 17 år, en datter Maren #41, 15 år, en søn Christen #42, en ditto Bertel #43, 10 år, en ditto Jep #44, 7 år og en søn Peder #30, 5 år samt datteren Anne #46, 1 år gammel, for hvem blev antaget til formynder deres farbroder Christen Christensen Kragh #49 i Aagaards Vandmølle samt Niels Jepsen fra Kjettrup. Af værdier i boet kan nævnes: 1 fyrretræsbord på fod, 1 mark og 14 skilling, 1rundt ditto 5 mark, 1 ditto bing, 1 rigsdaler, 1 ditto mindre, en ditto skammel og 1 ditto stol sat til 1 mark og 4,skilling, 1 rød fyrretræskiste sat til 5 mark, 1 sort ditto af egetræ sat til 2 rigsdaler, 1 fyrrekiste mere, 1 rødt fyrreskab. Disse ting fandtes i vesterstuen. I lillestuen: i fyrretræskiste til 2 mark, 1 fyrretræsbord med fod samt 1 ditto bænk, endvidere, 1 skammel, 2 stole, 1 fyrretræskister 1 fyrretræsvugge, 1 mangelfjæl samt 20 mælkekar. I bryggerset var der: 1 degnetrug, 2 maskkar, 1 fyrresår, 1 gangbærkar, 1 balje, 6 stripper, 1 flødebøtte, 1 kærne, 4 halvankre, 1 ditto helanker, 1 otting, i gamel kværn, 2 selde, 4 løber (kurve), 5 sold, 2 trug, en del skuffer og noget ovntræ, 2 hørbrøder, 1 stor kobbebryggerkedel, der vejede 44 pund og sattes til en værdi af 12 rigsdaler og 4 mark, 1 mærsktønde, 1 ildklemme, 1 rist, 1 gammel egetræstønde, 2 ditto, 1 ditto heltønde, 1 trækasse, 4 bøgetræsfjerdinger, 1 gammelt egetræskar, 3 hjulrokker, 2 gamle ottinger, 4 halmkurve, 1 bøgetræsstandtønde, 1 sædeløbe (kurv), 12 sække, 1 stræntetræ, 1 garnvindel, 2 høleer, 1 gammel fyrreskæppe, 1 gammelt opsæt, 1 skærekiste og 1 lyngle. Af sten og glastøj var der: 3 stenkrus, 3 spidsglas, 1 studsglas, 3 ditto mindre, 2 messinglysestager, 2 hollandske fade, 1 lerfyrfad, 6 tin tallerkener, 2 lange trætallerkener. Af sengeklæder var der: i østerstuen, 1 stribet olmerdugsdyne sat til 1 rigsdaler og 3 mark, 1 hvid vadmels ditto sat til 1 rigsdaler, 2 olmerdugspuder 3 mark, 1 par hørgarns og 1 par blårgarnslagner, 2 par ditto pudevår. På en anden seng i samme stue var der: 1 stribet olmerdugsdyne og en grå vadmels ditto, 2 puder, 1 par blårgarnslagner, 2 pudevår og 1 sengedækken. I storstuen var der: karlens seng, herpå 1 gammel olmerdugsoverdyne, 1 vadmels ditto, 1 hvidt vadmelsvår, 2 hoveddyner og 1 blårgarnslagen. I lillestuen var der: 2 hvide vadmelsdyner, 2 olmerdugshovedpuder, 1 par blårgarnslagner og 1 pudevår. På en anden seng i samme stue var der: 1 gammel sort dyne, 1 stribet ditto, 2 puder, 1 hvidt vadmelsvår, 1 pudevår og 1 lagen. Den salig kones efterladte gangklæder blev delt imellem de 2 pigebørn, Af bøger i boet fandtes der: Den Bedendes Kiæde, 2 salmebøger og 1 ligprædiken. Af besætning på gården var der: 8 køer, fra 2 til 6 rigsdaler på stk., 2 stude, sat til 4 rigsdaler og 4 mark, 13 får, sat til 4 rigsdaler og 2,mark, 6 lam 1 rigsdaler og 1 mark og 8 skilling, 14 heste fra 2 rigsdaler og 5 mark til 10 rigsdaler pr. stk., 2 årrings sogrise, 3 ditto galtgrise samt 10 gæs. Boets hele værdi androg 186 rigsdaler og 9 skilling, Side 19

20 Under gældsposter anføres brøstfældigheden på gårdens bygninger: På fæhuset skal der repareres med en tylt, d.v.s. 12 stk. 10 alens bjælker og 3 stolper, til fæhusets istandsættelse behøves der 12 bjælker samt 3 læs tag, det samme mangler på Stuehuset, medens laden mangler 3½ læs tag til reparation og udbedring, ialt reparationer for 7 rigsdaler og 3 mark. Desuden skylder Peder Kragh 33 rigsdaler på sit landgilde medens han skylder 5 rigsdaler for en kobberkedel, endvidere har den salig kones ligfærd og begravelse kostet 8 rigsdaler. Prætentionerne, d.v.s. kravene fra godsejeren angående gårdens besætning, ansættes i relation til dens hartkorn på 9 tønder, 4 skp, til en sum af 95 rigsdaler. Gælden beløber sig i alt til 188 rigsdaler 3 mark og 8 skilling, Kildehenvisning: Herregården Aagaards skifteprotokol 1719 til 1785 side 49 fortsættes videre. Efter gårdfæster Peder Christensen Kraghs dødlige afgang den 16. november 1754 iværksattes der månedsdagen efter den 16. december skiftesamling i boet efter ham, hvor nævnes enken Anne Lauridsdatter og afdødes efterladte børn af første ægteskab nemlig: Christen #42, Bertel #43, Jeppe #44 og Peder #30 samt en datter Anne #46, medens der i det sidste ægteskab med enken Anne er en datter Kirsten #89 (antagelig opkaldt efter første kone). Nærværende som formynder for de umyndige var mødt farbroderen Christen Christensen Kragh #49 fra Aagaards vandmølle, medens enken antog sin lavværge Anders Pedersen fra Krøldrup. Gårdens besætning var ved denne lejlighed på 11 heste, 3 kvier, 2 stude, 2 kalve, 2 ungnød, 2 ungstude, 4 køer, 16 får, 3 svin og 2 søer. Og boets hele værdi beløb sig denne gang, til 201 rigsdaler og 13 skilling, medens der herimod var en række gældsposter: Afdødes broder vandmølleren har 4 rigsdaler tilgode, sønnen Christen #42 fordrer 4 rigsdaler og 2 mark og sønnen Jeppe #44 gør krav på 2 rigsdaler, Christen Nielsen i Bejstrup har en fordring på i rigsdaler og 2 mark, Margrethe Vixøe i Vust gør krav på 2 rigsdaler, Christen Kirk i Kjettrup fordrer 3 mark, Anders Pedersen i Krøldrup et lignende beløb, Jens i Holmgård gør krav på 2 mark. Og så står der: Noch Gieeld som blef lånt til salig Anders Kragh i hans sygdom: Niels Svendsen i Øsslev 5 rigsdaler, barber signor Reuter i Ålborg 5 rigsdaler, husbonden Sr. Hviid til Aagaard lånte ham 2 rigsdaler, Ingeborg i Kjettrup lånte ham 3 rigsdaler. At den salig mand ikke mindst på grund af de store omkostninger i forbindelse med sønnens Anders s langvarige sygdom var gået hen og blevet stærk forarmet, fremgår også af den omstændighed at alene landgilderestancerne på gården til herremanden på Aagaard fra og med år 1736 og indtil afdødes bortgang beløb sig til intet mindre end 126 rigsdaler og 4 mark, skatterestancerne var på 8 rigsdaler og 3 mark, reparationerne på bygningerne beløb sig til 30 rigsdaler. Ydermere har enken frem til skifteslutningen den 29. maj 1755 til sit og børnenes underhold samt folkelønningerne i alt forbrugt 13 rigsdaler og 2 mark, således at gældsposterne nu i alt er oppe på 319 rigsdaler og 5 mark, altså til slut et stort underskud på 118 rigsdaler, 1 mark og 3 skilling. Kilden er Aagaards skifteprotokol 1719 til 1785 side 95 og fortsatte sider. Gift Kirsten ANDERSDATTER #39 Side 20

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814 1777 d. 24 aug. havde Hans Thomsen og Maren Christensdatter af Hissel en søn til dåben navnlig Hans. Båren af mandens ældste datter Kirsten Hansdatter. Faddere vare Las Christensen, Jesper Nielsen, Peder

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs 1 Nakkebølle skifteprotokol I, 1733-1784 Peder Rasmussen, ungkarl, Vester Åby, I-1, 15-09-1733 helbror Mads Rasmussen helsøster Maren Rasmusdatter ~ Anders Rasmussen helsøster Anne Rasmusdatter halvbror

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Kirsten Sørensdatter 20 år. deres morbroder af Nørholm

Kirsten Sørensdatter 20 år. deres morbroder af Nørholm REGISTER TIL RESTRUP GODS SKIFTEPROTOKOL 1749 1762 Registeret er udført på Efternavne Enkelte Glemte på siderne 20 til 24. Register til skiftebreve til Restrup Gods 1749 til 1762 Restrup Godsårkiv i Viborg

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Døde Svostrup-Grønbæk 1795-1813

Døde Svostrup-Grønbæk 1795-1813 Andersdatter Byrial, Se Byrial Andersdatter dødfødt pige Andersdatter dødfødt pige, uægte Andersdatter Hvass, Ane Kirstine Død: Beg:25.apr 1813 Død: 6.apr 1802 Beg:11.apr 1802 Se Hvass 0 år Far: husbeboer

Læs mere

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen Ejendom 14 Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen 1799 Hans Jensen 1802 Thomas Christensen ~ F.D. 1804 Christen Sørensen 1816 Søren Mikkelsen ~ F.D. 1823 Christen Sørensen 1831 F.S. Søren Christensen 1843

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Klæstrup Folio nr. 61 Løbe nr. 34 Matr. nr. 34 a 1. Lars Christian Johansen, skøde fra Christen Andersen på huset matr.

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Ejendommen har gennem flere generationer været ejet af samme slægt og var engang den største gård i Skivum, men er senere blevet udstykket. Den

Læs mere

geneablog.keep-smiling.dk fra Geneablog Biersted lj1ttmilirttn ~lægtn~intnrir ~altrtt - ~Hkrbnrg

geneablog.keep-smiling.dk fra Geneablog Biersted lj1ttmilirttn ~lægtn~intnrir ~altrtt - ~Hkrbnrg fra Biersted lj1ttmilirttn ~lægtn~intnrir ~altrtt - ~Hkrbnrg UDARBEJDET 1985 T R O L O V E L S E. Trolovelsen kendtes allerede middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

Seest Vindmølle 1877-1922

Seest Vindmølle 1877-1922 Seest Vindmølle 1877-1922 Resultatet af arkivstudier 2015 Per Thornberg, Duedal, Tandholtvej 5, Seest Forord Da jeg gennem flere år har været opmærksom på, at der ikke findes nedskrevne oplysninger om

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen Den ærlige møller Af Dorte Frandsen Vi kender vel alle legenden om den hellige Martin af Tours, som gemte sig i gåsestien, da han ikke ville være biskop. Gæssene forrådte hans gemmested med deres skræppen.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Forord. Vi skriver i dag 2012, der er således gået over 30 år siden udgivelsen. Det gøres nemmest ved at sende mig en e- mail til:

Forord. Vi skriver i dag 2012, der er således gået over 30 år siden udgivelsen. Det gøres nemmest ved at sende mig en e- mail til: Forord Denne slægtsbog Min Slægt fik Rasmus Anton Rasmussen udgivet i 1981. Det har været et virkeligt stort stykke arbejde, ikke kun at skrive bogen, men også at gennemgå alle de gamle kirkebøger, så

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Michel Lauritsen Vinther, * ca 1583 i Vejby, 1653, begravet 28.03.1653 i Vejby, stilling: Fæstebonde. Han blev gift med Maren Pedersdatter, * ca 1588 (datter af Peder Andersen og Margrethe

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Niels Christian Jensen, * 01.07.1811 i Ingstrup, døbt 01.09.1811. Forældre Jens NIelsen Jægerum og Johanne Christensdatter,Ved vielsen står en stiftsøn af Niels Christensen, Jaegerum

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Generation IX Ane nr. 764/765. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 764/765. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Jensen Skouf og Maren Lauridsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Jens Laursen Skou & -datter Lasse Pedersen Kamp & Mette

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

SKIFTEPROTOKOLLER : AALBORG HOSPITAL

SKIFTEPROTOKOLLER : AALBORG HOSPITAL SKIFTEPROTOKOLLER : AALBORG HOSPITAL Denne bog er et Scannet kopi af en på Skrivemaskine skrevet afskrift af de Originale Skifteprotokoller fra Aalborg Hospital, og alle sidenumre der henvises til er de

Læs mere

Rønninge Søgård skifteprotokol 1721-1814

Rønninge Søgård skifteprotokol 1721-1814 1 Rønninge Søgård skifteprotokol 1721-1814 Maren Christensdatter i Såderup, Skellerup, 07-01-1721, I-2 (3) ~ Rasmus Rasmussen Rasmus Rasmussen 5½ år, værge Lars Rasmussen Greve i Såderup Elisabeth Sophie

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Slægtsbog. over. slægten. Andersen

Slægtsbog. over. slægten. Andersen Denne Slægtsbog er udarbejdet år 1951 på foranledning af gårdejerne Ejnar Kragh, "Oustrupgård", og Jens Christian Poulsen, Kirkestien, Aars og overgives kommende generationer til videreførelse. Slægtsbog

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Bønder på Vestegnen... I

Bønder på Vestegnen... I Proband 1 Sørine Kirstine Nielsen blev født 9. juli 1884 på Rødegård i Islevmark, Rødovre Sogn, og døbt 7. september 1884 i Rødovre Kirke. Faddere: Moderen, gårdejer Niels Sørensen, Brøndbyvester, gårdejer

Læs mere

Slægten fra Gyldenholm

Slægten fra Gyldenholm Slægten fra Gyldenholm 1. generation Gyldenholms stuehus Gyldenholms gårdsplads 1. Jens Madsen; 1,2 I Asnæs by lå vest for den gamle kirkegård en gård, som beboedes af Niels Jensen og hans hustru Else

Læs mere

Commissionssagen mod 36 ejendomsbønder i Vissenbjerg

Commissionssagen mod 36 ejendomsbønder i Vissenbjerg Commissionssagen mod 36 ejendomsbønder i Vissenbjerg Denne sag er beskrevet af Karl Rasmussen i Aarbog for Odense og Assens Amter 1914 s.128-73. Sagen foreliggger i 4 foliobind på i alt henved 8000 sider,

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1

Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Dette anedokument indeholder en afskrift af et dokument, som jeg har fået i fotokopi fra Slægtsgårdsarkivet, Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Afskriften er dannet ved en scanning

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Kirsten Rasmusdatter, indsidder hos Ole Nielsen, Vester Åby, 8, 02-04-1749 ~ gamle Niels Pedersen Ole Nielsen er eneste søn

Kirsten Rasmusdatter, indsidder hos Ole Nielsen, Vester Åby, 8, 02-04-1749 ~ gamle Niels Pedersen Ole Nielsen er eneste søn 1 Vester Åby præstearkiv, skifteprotokol 1747-1813 Søren Nielsen Blok, Vester Åby, forestod præstegårdens avling, 1, 14-08-1747 ~ Maren Ågård Blok, lavværge skoleholder Henning Kiøng Lars Ågård Blok, 26½

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Bønder i Nordjylland. Hun var datter af politibetjent Frederik Petersen og hustru Emma Petersen (særskilt anetavle).

Bønder i Nordjylland. Hun var datter af politibetjent Frederik Petersen og hustru Emma Petersen (særskilt anetavle). Proband 1 Hans Frederik Rasmus Overgaard blev født 8. november 1891 i Vor Frue Sogn, Aalborg, og døbt 25. december 1891 i Vor Frue Kirke. Faddere: Gartner N. C. Poulsen og hustru, købmand P. C. Christensen

Læs mere

HORNS herred: LENDUM sogn: Brødeled, Diget, Fælget (Fællet), Kobbersbro, Lille Bonden, Løth, Råsig, Våne.

HORNS herred: LENDUM sogn: Brødeled, Diget, Fælget (Fællet), Kobbersbro, Lille Bonden, Løth, Råsig, Våne. MIN SLÆGT FRA VENDSYSSEL Jens Vagner Jensens hjemmeside Denne side giver en oversigt over min slægt. Alle mine fundne aner er fra Vendsyssel især Hjørring amt. Bag oversigten ligger et stort indsamlet

Læs mere

Ølgod og Strellev sogne døde 1701 til 1731. 1701 d. 26 apr. døde Peder Hansen af Vestkjær og blev begravet d. 20 apr. 62 år.

Ølgod og Strellev sogne døde 1701 til 1731. 1701 d. 26 apr. døde Peder Hansen af Vestkjær og blev begravet d. 20 apr. 62 år. 1700 d. 31 dec. døde David Thomsen som havde været kirkeværge her til Ølgod kirke og blev begravet d. 5 jan. 1701 54 år. 1701 d. 23 jan. døde Iver Jespersen Hungerbjerg og blev begravet d. 30 jan. 60 år

Læs mere

Ølgod sogn døde 1732 til 1814. 1732 d. 1 jan. blev Morten Christensens hustru af Harkis begravet.

Ølgod sogn døde 1732 til 1814. 1732 d. 1 jan. blev Morten Christensens hustru af Harkis begravet. 1732 d. 1 jan. blev Morten Christensens hustru af Harkis begravet. 1732 d. 2 apr. blev Hans Lassens søn begravet. 1732 d. 20 apr. blev Niels Michelsens barn af Vesterlist begravet. 1732 d. 25 apr. blev

Læs mere

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND.

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Forf. takker Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for økonomisk Støtte til en Række Studier vedrørende

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Af Esben Graugaard og Rigmor Lillelund I Holstebro Museums årsskrift 1988 forsøgte vi forgæves at knytte det i 1987 erhvervede Weller-sølvskrivetøj

Læs mere