Slægtsbog. over. slægten. Kragh

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slægtsbog. over. slægten. Kragh"

Transkript

1 Slægtsbog over slægten Kragh Hvad af fædres saga findes bør af efterslægten mindes

2 Efterkommere efter Peder Christensen Kragh side 33 Efterkommere efter Niels Christensen Kragh 73 Efterkommere efter Peder Christian Larsen Krag(h) 129 Stikordsfortegnelse, starter med ID # henvisning Indholdsfortegnelse Oversigt over personer med angivelse af ID # Kilde: Dansk Slægtsforskning, Fredericia, slægtsbog 5073, Randers Slægtshistorie, Slægten Kragh, Rettelser og tilføjelser modtages med glæde Jens Poulsen Kragh Engskolevej Herlev 28. marts 2002 Side 2

3 FORORD Den velkendte venstrepolitiker konseilspræsident J. C. Christensen har engang sagt: Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn slægt efter slægt. Ved at foranledige nærværende slægtsbog udarbejdet har den nulevende slægt ikke blot vist viljen til at ville værne om sine minder, men også skabt et eftermæle, som vil leve langt ind i fremtiden og være til uvurderlig glæde for kommende generationer. Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere slægtsbogen, selv om den selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. Skulle De imidlertid under læsningen få den tanke: Hvad glæde har jeg egentlig af en sådan slægtsbog med dens omtale af en mængde forfædre, som jeg jo slet ikke har kendt? Vedkommer disse mennesker i det hele taget mig? så husk på at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt - også en selv - er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt har engang sagt: Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde en indre sammenhæng i livets mangeartede foreteelser, den samme trang, som er forudsætningen for kunst og videnskab. En slægtsbog er ingen roman, men en samling minder om ens forfædre, minder, som kan hjælpe en til midt i den forjagede og rodløse tid at finde et ståsted. Løb bogen igennem og tag den så frem, når der er god tid til at fordybe sig i dens indhold. De fleste af de personer, der er omtalt, er ganske vist for længst døde og begravede, men slægtens nulevende medlemmer har et meget nært fællesskab med dem den dag i dag, ikke blot ved blodets bånd, men også ved deres tanker, ord og handlinger. Færdes man ad gader og veje i slægtens hjemsogne, så er det - selv om billedet har ændret sig meget - på de samme gader og veje, slægtens gamle har gået. Det er her, de har slidt og slæbt for det daglige brød, og her har de oplevet såvel mørke som lyse timer. En slægt som denne kan sætte stærke præg på den egn eller by, den kommer til at leve i. Det mærkes måske ikke så meget i det daglige, men hver dag er da også kun et lille led i den enkeltes liv, dagene skal lægges sammen i år, og disse år tæller slægten op i generationer. - Ud fra denne synsvinkel kan det være sundt for mennesket at bedømme sig selv, ikke som enkeltperson, men som et led i kæden af generationer. Dette vil kunne bidrage til at hindre utidigt hovmod og samtidig give den enkelte en sund og livsbekræftende tro på sit eget værd. En døgnvise spår, at om hundred år er alting glemt, og det er sikkert også rigtigt, når det drejer sig om døgnviser og andet ligegyldigt. Enkelthederne forsvinder, men tilbage står summen af de enkelte dages trofaste virke med Side 3

4 den jord, de bygninger og de evner som slægten gav den enkelte at forvalte og give videre. Til slut skal der rettes en tak til slægtens medlemmer for den interesse hvormed udarbejdelsen af slægtsbogen er blevet omfattet, og for den hjælp, som fra alle sider er blevet ydet med hensyn til oplysninger og udlån af billeder. Interview: Jens Chr. Larsen og E. Sørensen, Randers Slægtshistorie. December Side 4

5 Orientering om bogens brug. Forslægten: Om nummereringssystemet i anetavlen gælder, at alle mandspersoner har lige numre og alle hustruer de umiddelbart derefter følgende ulige numre. En persons fader finder man ved at gange personens nummer med 2, hvorfor f. eks. ane nr. 4 s fader er ane nr. 8 og moderen ane nr. 9. Videre er ane nr. 8 s forældre ane nr. 16 og ane nr. 17 osv. Ønsker man omvendt at finde barnet af ægteparret med ane nr. 24 og ane nr. 25, halverer man det lige nummer. Barnet er altså i dette tilfælde en søn, ane nr. 12 gift med den efterfølgende ane nr. 13, og deres barn er ane nr. 6 gift med ane nr. 7 osv. Ved udarbejdelsen af anetavlen er anvendt kirkebøger, folketællingsregister, lægdsruller, skifteprotokoller, justitsprotokoller, tingbøger, jordebøger m.m. Oplysningerne herfra er samlet af genealog H. P. Aagaard, Viborg. Hver slægtslinie i anetavlen er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når en linie standser helt op, må det derfor forstås således, at enten svigter kilderne helt - kirkebøgerne og andre arkivalier findes ikke - eller de pågældende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning til sognet. Almindeligvis er i sådanne tilfælde alle omliggende sognes kirkebøger undersøgt. Efterkommeroversigten: Denne er inddelt i tre afdelinger: 1. Den første indeholder efterkommere efter Christen Pedersen Krag(h). 2. Den anden indeholder efterkommere efter Niels Chr. Christensen Krag(h) og hustru Ane Kathrine Christiansdatter. 3. Den tredie indeholder efterkommere efter Peder Chr. Larsen Krag(h) og hustru Else Marie Christensdatter. Disse tre centrale ægtepars mandspersoner er henholdsvis brødre og fætre, men se i øvrigt indledningen til efterkommeroversigten. Som afslutning på efterkommerbeskrivelsen følger de dertil hørende billeder - indsat i registreringsorden. (Alle billeder er udeladt) Hvert slægtsmedlem har nemlig sit registreringsnummer, idet børnene af hvert af de centrale ægtepar betegnes med romertal efter alder I, II, III o.s.v. Deres børn igen med store bogstaver A, B, C o.s.v. Oldebørn får arabertal 1, 2, 3, o.s.v. Tipoldebørnene a, b. c, o.s.v. Tiptipoldebørnene 1), 2), 3), o.s.v. Tiptiptipoldebørnene a), b), c) o.s.v. Side 5

6 Registreringsnummeret står ikke alene ud for navnet i tekstsiderne og under billedet - hvis et sådant er blevet os lånt men også i navnefortegnelsen, som findes bagerst i bogen. Vil De således finde Dem selv eller måske et andet slægtsmedlem, finder De blot navnet i navnefortegnelsen, aflæser, den søgte persons kode og kan derefter hurtigt finde frem til den side i bogen, hvor personen er beskrevet. Endelig følger der med bogen nogle såkaldte sole, dermed et af de centrale ægtepar i midten giver en skematisk oversigt over dets børn, børnebørn o.s.v. For efterkommeroversigtens vedkommende gælder i øvrigt, at denne hovedsagelig er udarbejdet på grundlag af givne oplysninger fra slægtens medlemmer, oplysninger som det ikke har været muligt ad anden vej at efterkontrollere eller supplere. Når der således visse steder kan forekomme en lidt mangelfuld beskrivelse, skyldes dette enten, at de af slægtens medlemmer, der er blevet adspurgt, ikke har vidst mere, eller at nogle af vore mange skriftlige forespørgsler ikke er blevet besvaret. Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var hårdt korn i modsætning til havre blødt korn. Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1 td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes Side 6

7 forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor man i årene udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra Boniteringen var denne gang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24. Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 tdr. land (a kvadratalen) til at yde 1 td. hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 tdr. land og i Ringkøbing amt 45 tdr. land til 1 td. hartkorn. Gennemsnittet for hele landet var 18 tdr. land pr. td. hartkorn. Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tekniske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m.m. steg stærkt, uden at dette medførte takstændring og følgelig heller ikke skatteforhøjelse. Hartkornsskatten blev derfor utidssvarende, hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som grundlag for skatter til stat og kommune. I ældre dokumenter træffer man ofte betegnelsen gæsteri, hvilken betegnelse dækker bondens pligt til at modtage jorddrottens folk, heste og hunde i indkvartering og underholde dem. Gæsteri havde endnu betydning under Christian III, men senere tabte det interessen for godsejerne og blev da i reglen afløst af en årlig afgift. Den regnes som regel ikke som hørende med til den egentlige landgilde og blev derfor ikke sat i hartkorn. Hestegæsteriet - pligten til at underholde hovheste - havde særlig betydning på kronens godser og blev ofte her afløst af en havreydelse. Den i gammel tid omtalte herlighed, betegner den ejendomsret til jordegods og de deraf flydende indtægter og rettigheder, som kronen ved love eller privilegier overdrog til private. Kronens herlighed over selvejere kunne overgå til private, der så kunne købe bondeskylden. Herligheden omfattede alle faste indtægter af fæstegods - landgilde - og udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrandsret, lyngslet o.s.v. og alt hoveri eller hoveriafløsning. Dernæst var herlighed de uvisse indtægter af stedsmål, sagefald m.m. Endelig var myndigheden over vornede eller stavnsbundne en del af herligheden. Kronen kunne sælge eller overlade herlighedsrettigheder som birkeret eller patronatsret til private. Med herlighedsretten fulgte pligten til at holde fæsterne i forsvar, rejse tiltale og påkræve ekstraskatter. Herligheden var ikke nøje afgrænset, men hertil må vistnok regnes håndfæstningernes bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit gods lige så nyttigt som kongen. Ved salg til selveje kunne sælgerne forbeholde sig herligheden eller en del deraf, såsom jagt og fiskeret. I anetavlen forekommer flere steder betegnelsen trolovelse, hvilket var en kirkelig handling, der før i tiden gik forud for den kirkelige vielse. Trolovelsen kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og fem andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Side 7

8 Efter loven skulle præsterne alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, før de i kirken retteligen blive samlede, men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen. Som et ydre tegn på trolovelsen bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, thi viise mestre læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger. Rigsdaler (daler) er i teksten forkortet rdlr. Rigsdaler er en forkortelse for joachimsdaler - en sølvmønt af vægt en unce eller 2 lod (lig med 29 gram) af værdi 1 rhinsk gylden. Den rhinske gylden blev slået i henhold til konvention mellem de rhinske kurfyster. Den var oprindelig af guld, men for at udnytte Tysklands sølvminer, begyndte man 1484 at slå mønten i sølvgylden, der efter bjergværket Joachimsthal kaldtes joachimsdaler. Rigsdaler udmøntedes i Danmark fra 1537 til Den deltes oprindelig efter lybsk møntfod i 3 mark a 16 skilling, men idet småmønten forringedes, gik der under Frederik II, 4 mark og til sidst fra mark på 1 rigsdaler in specie (speciedaler) d.v.s. en i et stykke udmøntet. En speciedaler omveksledes 1873 med 4 kroner, mens 1 rigsdaler sattes til 2 kroner. I 1618 indførtes kronen, der efterhånden betegnedes slettedaler lig med 4 mark, under Christian V indførtes kurantdaler, der var lig med ca. 4/5 speciedaler, og 1813 indførtes rigsbankdaler (lig med ½ speciedaler). Denne mønt benævnes fra 1854 rigsdaler. Arkivarbejdet. Vi har bedt vor genealog, H.P. Aagaard, om at fortælle lidt om de problemer, forskeren møder i sit daglige arbejde i arkiverne illustreret med fotoaftryk af forskellige arkivalier fra Landsarkivet i Viborg: I det følgende vil jeg prøve at redegøre for fremgangsmåder og problemer ved udarbejdelse af en forslægt for en række nulevende personer. Kildematerialet fra 1820 og op til vor tid er så fyldestgørende, at det normalt ikke volder forskeren større vanskelighed med at finde de første slægtsled. Har man en nulevende persons fødested og år, indledes undersøgelsen med opslag i det pågældende sogns kirkebog. Man kontrollerer, om de opgivne data stemmer og foretager udskrift af dåbsindførslen, der på grund af lov om mere fyldestgørende kirkebogsføring fra og med 1891 giver en række vigtige oplysninger, nemlig: Faderens stilling, deres bopæl, moderens alder (og fra ca også faderens alder) samt i flere tilfælde hvor og når forældrene er viet. De opgivne fadderes navne kan ofte være en hjælp til at finde forældrenes vielsessted. Når det er fundet, søger man at finde de otte bedsteforældre. Ofte prøver man at finde dødsindførslerne, der efter 1891 giver oplysninger om den afdødes fødested, år og dato samt forældres navne. Ofte oplyses også om ægtefællen lever, hvornår den evt. er død samt sidste fælles bopæl. Hvis vi således er nået tilbage til de otte oldeforældre, der skønsmæssigt kan være født omkring 1820, begynder vanskelighederne for alvor at melde sig. Side 8

9 Ikke blot er arkivalierne nedskrevet med gotiske bogstaver, men oplysningerne er nu meget sparsomme. Hvis slægten har boet i samme sogn i generationer, lettes forskningen naturligvis meget, men er de rejst fra sognet, kan de være meget vanskelige at finde, og man kan blive nødt til at benytte en række sideløbende kilder f.eks. folketællingslisterne, der fra 1845 kan give oplysninger om fødested, samt skøde- og pariteprotokollerne og skifteprotokollerne. Mange af disse kilder er dog gennem årene gået tabt, og for den fattige og ubemidlede del af befolkningen findes de ikke. Lægdsrullerne, der er blevet bevaret fra og med 1790, kan ofte for mænds vedkommende give oplysning om fødested og faderens navn. Kirkebøgerne er dog stadig hovedkilderne tilbage til sidste halvdel af tallet og man må være fortrolig med datidens navne- og opkaldelsesskik. Indtil ca blev faderens fornavn som regel omdannet til efternavn. Hed faderen Mads, kom sønnen til at hedde Madsen og indtil ca datteren til at hedde Madsdatter. Generelt fik ældste søn farfaderens fornavn, næste søn morfaderens, og den samme rækkefølge var gældende for døtrenes vedkommende. Ofte fik tredje søn og datter henholdsvis farfars fars og farfars mors navn, ligesom man ofte brugte opkald efter senest afdøde nære slægtninge. Man ser også i flere tilfælde opkald efter herremand og frue, under hvem de var fæstere, efter stedets præst eller andre af rang og stand. Næsten ulæselige opgaver opstår ved fødsler uden for ægteskabet med udlagt barnefader, der kan være en helt fremmed og ofte måske fuldstændig opdigtet. Det hænder dog også, at barnefaderen er en fra egnen, der senere gifter sig med pigen. Siden 1814 har der været påbudt dobbelt kirkebogsføring, men før den tid er mange kirkebøger gået tabt. Alene i Nørrejylland er bøgerne i 50 sogne gået tabt indtil Kirkebogsføringen blev påbudt 1646, men i en snes tilfælde går kirkebøger tilbage til I Nørrejylland er Sønderho på Fanø fra 1614, i Ribe fra 1625, i Kolding fra 1635 og i Janderup-Billum fra Senere kan der være kortere eller længere perioder, hvor kirkebøger mangler. Godsarkiverne er også vigtige forskningskilder, da en overvejende del af landsbefolkningen var fæstere under en eller anden herregård. De kan indeholde meget gamle fæste og skifteprotokoller. Ofte må man imidlertid konstatere, at arkivalier fra det gods, som de pågældende forfædre har været fæstere under, helt eller delvis er gået tabt. Det kan nok generelt siges, at de større Østjyske godskomplekser med deres bedre gennemførte administration kan opvise det største antal komplette og velbevarede godsarkiver, hvorimod det er småt med godsarkiverne i Vestjylland. Til gengæld kan Vestjylland opvise en langt tidligere overgang til selveje, end tilfældet er i Østjylland. Skifte- og panteprotokoller blev påbudt i Skifte og arvegang skal søges i amtsskifteprotokollerne. Der findes folketællingslister fra 1787, 1801, 1834 og 1840 med oplysning om navn, alder og stilling. Kan man føre en almindelig almue- og landboslægt tilbage til 1600-tallet, må det absolut siges at være heldigt. Større muligheder har man, hvis man støder på: Degne, præster, proprietærer, godsejere, officerer og embedsmænd i by og land. Her kan man ty til allerede trykt stof og kildemateriale. Ligeledes hvor Side 9

10 folk af stand har antaget et slægtsnavn, hvor man har fået udarbejdet stamtavler, og drejer det sig om adelsslægter, kan der være mulighed for at føre slægten tilbage til det gamle kongehus og til utallige europæiske fyrstehuse helt til år efter Kristi fødsel. Fortællestof om enkelte forfædre kan ofte findes i sogne- og egnsbeskrivelser og i de forskellige historiske årbøger, Personalhistorisk Tidsskrift, Jydske Samlinger og utallig anden litteratur som f.eks. privat udarbejdede stamtavler, stater, håndværkerhistorier, jubilæumsskrifter, avisartikler, degne- og præstehistorier, og meget mere. Det er umuligt at nævne alt og vide alt, hvorfor en forsker må bruge megen tid på gennemgang af talrige kilder, selv om det måske intet resultat giver. Tingbøger og retsprotokoller kan bringe detailleret og interessant stof om ejendomsforhold og retssager og jordebøger og brandtaksationerne kan fortælle utrolig meget om de gamle gårde. Ovennævnte kan kun give et meget mangelfuldt indtryk af forskningsarbejdet. Der findes tonsvis af materiale bag arkivernes mure. Meget privat stof, der aldrig er blevet udgivet havner på arkiverne og bliver til stor nytte for forskerne. Der findes landsarkiver i Viborg (for Nørrejylland), i Åbenrå (for Sønderjylland), i Odense (for Fyn med Øer) og i København (for Sjælland). Desuden er der Rigsarkivet i København og Statsbiblioteket i Århus, og alle disse arkiver bliver jævnligt benyttet af forskerne. H. P. Aagaard Side 10

11 Danske Adelsvåbener Kilden en Sven Tito Achens bog Danske Adelsvåbener. Illustrationerne er kopier af Herman Storcks tegninger i samme. KID En halv sort råbuk i hvidt. På hjelmen en halv sort råbuk eller to (sorte) vesselhorn med hvid bjælke. Uradel Jylland. Optog i 1500-tallet et mødrene slægtsnavn Krag. Johannes Assersen Kid 1263; Vogn Krag til Nørgård GRIIS af Slette. I hvidt et gående sort vildsvin (somme tider dog kun forparten af et vildsvin), vendt mod sinister. På hjelmen et halvt vildsvin som i skjoldet. Indtil ind i 1500-tallet førte slægten, en kammuslingeskal, ibskal. Uradel, Jylland. Anders Griis 1450, våbner 1648; adelsbrev 1524 for Bagge Griis; slægten uddød med Niels Griis Side 11

12 Side 12

13 Anetavle for Chresten Pedersen KRAGH født 1774 Side 13

14 Ane 1: Chresten Pedersen KRAGH #25 Alder : 84 Født : 1774 Døbt : Holme, Vester Torup Død : Holme, Vester Torup Noter Faddere ved dåben var Margrethe Andersdatter, Anders Jensen, Chresten Cold, Jeppe Kragh og Johanne Nielsdatter. Chresten Pedersen KRAGH var husmand i Vester Torup, Vester Hanherred. År 1823 den 14. april blev der afholdt skifte hos husmand Chresten Pedersen KRAGH efter hans afdøde hustru Beathe Ide NIELSDATTER, da enkemanden hidtil har siddet i uskiftet bo med deres fælles umyndige 2 børn: Værge for børnene blev deres morbroder selvejergårdmand Jens Nielsen af Vust. Boets løsøre blev registreret og vurderet til 59 Rdlr. sølv. Enkemanden foreviste et skøde på ejendommen udstedt den 16. juni 1807 af Cristoffer Jespersen af Vester Torup, hvorefter ejendommen er skyldsat for hartkorn 2. Ejdsk. 1 Album. skødet er ikke tinglæst, men enkemanden tilkendegav, at de af ham solgte ejendomme er lovligt fraskilt fra de jorder, der er afhændede, dog skal 1½ tønde land mark og engen, som i skødet omtales fra Arilds Tid at have tilhørt huset, hvoraf ½ tønde land skulle være ansat til 1 Alb. hartkorn og 1 tønde land være immatrikuleret. Dernæst skal resten 1 tønde land være underlagt huset fra Peder Poulsen i V. Torup hans gård og som er ansat til 2 Fjdk. hartkorn. Ejendommen blev ansat til 100 Rdlr. sølv, ialt med løsøre 159 Rdlr. sølv. Der var ingen prioriteter på ejendommen, men løs gæld var ialt 40 Rdlr. Til deling blev 103 Rdlr., hvoraf enkemanden fik halvdelen 51 Rdlr. og sønnerne hver 25 Rdlr. 4 Mark. Da ejendommen ikke er lovlig ansat i hartkorn, kan skødet ikke tinglæses og er altså ikke lovlig hjemmel. Børnenes arv kan derfor ikke henstå som prioritet i ejendommen, men skal indbetales til Overformynderiet til børnene er 18 år og faderen nyde renten. Dog henstilles til enkemanden at få skødet bragt i orden snarest. Den 17. december var der atter skiftesamling, og enkemanden meddelte, at skødet endnu ikke var i orden, men han havde skaffet pengene til børnenes arv, som skifteretten modtog, og boet blev overdraget enkemanden til fri rettighed. (V. Hanherreds Skifteprotokol fol. 118 og 148.) Gift Beathe Ide NIELSDATTER # Torup Børn : Peder Christensen KRAGH # Niels Christian Christensen KRAGH #27 Gift Kirsten Laursdatter KOLLERUP # Vester Torup Børn : Beathe Ide CHRISTENSDATTER #29 Side 14

15 Ane # 2, Peder Pedersen KRAGH #30 Alder : 73 Født : 1736 Kettrup sogn Døbt : Kjettrup kirke Død : 1809 Holme, Vester Torup Begravet : Noter: Han ses døbt 16. søndag efter Trinitatis 1737 i Kjettrup kirke, hvor optræder som faddere ved dåben: Maren Poulsdatter, Kirsten Poulsdatter af Kjettrup, Christen Kragh samme steds, Jens Kragh i Husby og Christen Lukassen, bopælen ikke angivet. Thorup kirkebog, der først haves og er bevaret fra år 1758, oplyser os følgende: 26. november 1764 blev trolovet i Thorup-Holme ungkarlen Peder Pedersen Kragh og pigen Anne Pedersdatter, forlovere var på hans vegne Poul Poulsen i Kjettrup og på hendes vegne Christen Pedersen Cold, og her kan vi tilføje (en broder) til bruden. Til støtte og oplysninger om dette centrale ægtepars liv og færden, har vi en folketælling 1787, det er den ældste folketælling, der er tilgængelig, hvor der under Thorup-Holme oplyses: familien Peder Kragh 49 år gammel gårdmand, Anne Pedersdatter 46 år gammel, hans kone, Kirsten #887, 14 år, Ane #34, 12 år, Lars #35, 9 år, Jens #36, 7 år, deres børn. Til yderligere belysning af dette ægtepars liv og færden, kan vi ud fra den bevarede kirkebog i Thorup oplyse følgende: ægteparret ses at have fået i alt 11 børn, nogen er døde som små, men de fleste opnår voksen alder. Dette bliver bekræftet i skiftet efter faderen, jævnfør dette. Men her vil vi gengive kirkebogen, som fortæller os om ægteparrets børn, og her finder vi, at første barn ud af de 11 er: En søn Peder #1965 døbt 3. marts 1765, hvor optræder som faddere og til belysning af slægtens eller familiens omgangskreds: Anne Pedersdatter i Drøstrup (Øjensynlig en faster), som bar, Poul Poulsen i Kjettrup (nær slægtning til faderen), Niels Christian i Djernæs, Bertel Pedersen og Kirsten Jensdatter, ikke oplyst, hvor de bor. Søn. nr. 2 af ægteparret ses døbt 28. oktober 1766, også med navnet Peder #32 (Øjensynlig opkaldt efter faderen, Peder Christensen Cold i Thorup- Holme). Her optræder som faddere: Kirsten Pedersdatter fra Kjettrup, som holdt barnet over dåben, Lars Christensen, Christen Cold, Knud Jacobsen og Karen Nielsdatter. 3. barn, og her skriver præsten: 22. november 1767 fødte Peder Kraghs hustru i Holme, Anne Pedersdatter levendes pigebarn til verden, og den 25. november et dødfødt pigebarn, det første var til dåben den 29. november og blev kaldt Else #33. Karen Pedersdatter bar hende, faddere var: Hans Knudsen i Drøstrup, Bertel Pedersen og Christen Pedersen i Kjettrup samt Karen Jacobsdatter. Under døde og begravede i samme sogn, finder vi, at den 29. november 1767 blev Peder Kraghs dødfødte og navnløse datter begravet. 5. barn, og her står: 1. januar 1771 døbt Peder Pedersen Kragh og kone Anne Pedersdatters søn Anders #886 med faddere: Maren Pedersdatter, som bar, Christen Jensen, Jens Badstue, Jeppe Pedersen og Mads Nielsen Cold, uden angivelse af, hvor de bor. Side 15

16 6. barn, 15. september 1771 døbt Peder Pedersen Kragh og kone Anne Pedersdatters datter Kirsten #887 med faddere: Margrethe Andersdatter, som bar barnet til dåben, og nærværende som faddere var: Thomas Christensen, Christen Pedersen, Jeppe Pedersen og Johanne Nielsdatter. 7. barn i flokken er sønnen Christen #25 døbt 24. april barn i flokken er datteren Anna #34 døbt 9. juni 1776 i Thorup kirke, og her kalder præsten moderen Anne Pedersdatter Colds. Hun blev båret til dåben af Maren Jacobsdatter, og nærværende som faddere var: Just Christensen, Jeppe Kragh, Jens Bach, Christen og Anders Jensen, og det oplyses ikke, hvor de bor. 9. barn er sønnen Lars #35 der ses døbt 25. januar 1778 i Thorup kirke og blandt faddere ved hans dåb optræder: Mads Cold (Øjensynlig en nær slægtning til moderen). Lars er i øvrigt omtalt og beskrevet i den i bogen følgende efterslægtsbeskrivelse. 10. barn hedder Jens #36 døbt den 21. november Faddere: Bertel Kraghs kone, som bar, Margrethe Andersdatter gik hos, Christian Coldt Christian Jensen, Jens Badstue og Anne Jensdatter. 11. barn i flokken er datteren Maren #37 døbt 1. november 1784 i Thorup kirke og her optræder blandt faddere: Christen Cold (Øjensynlig en morbroder), Knud Pind og Knud Badstue. Ud over hvad kirkebogen og folketællingen 1787 oplyser ost har vi kilder, der fortæller noget om familien og slægtens forhold, og vi har fastslået og finder frem til at Peder Pedersen Kragh og kone bebor og sidder på en fæstegård i Thorup-Holme, der var underlagt den nærliggende herregård Aagaard i Kjettrup sogn. Ved opslag i denne herregårds fæsteprotokol fra 1719 og til 1835 side 95 finder vi et fæstebrev udstedt af daværende ejer af nævnte herregård, Lars Skipper Hviid. Det udstedes i året 1762, og i dets ordlyd står der at: Lars Skipper Hviid til Aagaard kendes og vitterliggør at have stedt og fæstet som: jeg og hermed steder og fæster til Peder Pedersen Kragh den gårdspart i Holme by, som Peder Christensen Cold forhen har haft til fæste af hartkorn: 2 tønder, 7 skp., 3 fjerding karl og som Peder Pedersen Kragh i fæste må nyde og beholde, så længe han deraf svarer alle kongelige skatter og kontributioner (skatter), som enten er eller herefter aller nådigst vorder påbudt, og svarer årligt i landgilde til hver mortensdag 7 rigsdaler, han er fritaget for hoveri på nær bjergningen af høet i Theenlaug eng, hans hustrus gamle moder, Else Christensdatter, som stedet for ham har opladt, skal han give en sønligt kristelig kjærlig omgang, opvartning og underholdning i hendes alderdom, og ikke lade hende mangle noget af det nødtørftige, så længe hun lever. Vi har en kilde mere, der fortæller os noget om slægtens tilhørsforhold og det er herregården Aagaard godses jordebog dateret 11. maj 1794, og her finder vi under landsbyen Holme i Thorup sogn opført Peder Pedersen Kragh, som fæster af en af godsets gårde, som har hartkornet 2 tønder, 7 skp., 3 fjerding kar. Et andet dokument til belysning af familiens og slægtens forhold finder vi indført i nævnte herregård Aagaards skifteprotokol fra 1785 til 1844 side 232 f, og det er en skiftekommision eller akt indført i forbindelse med den afdøde gårdfæster Peder Pedersen Kraqhs død. Den er startet og indledt den 12. maj Side 16

17 1809, og betegnes, da en registreringsforretning i boet efter den afdøde og her nævnes, at enken Anne Pedersdatter Cold #31 samt hendes søn Anders Pedersen #886 var nærværende og til stede, da forretningen indledtes. Den 1. august samme år foretog man endelig skifte i boet efter den afdøde gårdfæster, og det blev forvaltet og forestået af husbonden, principalen Mathias Hviid fra Aagaard, og her nævnes foruden enken de med den afdøde fælles avlede børn: Nr. 1 Peder #1965 den ældre angivet 45 år gammel og værende husmand i Manstrup i Bejstrup sogn. Nr. 2 Peder #32 den yngre 42 år gammel, angivet i kongens tjeneste (sandsynligvis i militærtjeneste). Nr. 3 Christen #25 bor i Thorup og er 36 år gammel. Og videre sønnen Laurs eller Lars #35 32 år gammel og bor i Holme. Og som barn nr. 5 Jens #36 29 år gammel og værende I kongens tjeneste, som nr.6 en datter Kirsten #887 gift med Anders Andersen #1966 gårdmand i Bjerre i Gjøttrup sogn. Som nr. 7 Anne #34, 33 år gammelt men ugift og hjemmeværende på gården. I registreringen og gennemgangen af boets effekter fremkommer følgende: I dagligstuen: 1 fyrretræsbord skammel, 3 stoler 6 sorte lerkar, 7 tintallerkener, 1 Jernbilæggerkakkelovn, ansat til en værdi af 10 rigsdaler og 1 mark og 5 skilling, 1 rødstribet olmerdugsoverdyne, sat til 2 rigsdaler, 1 sortstribet ditto, 2 hovedpuder, 1 blårgarnslagen, det er øjensynlig fra et sengested i nævnte stue, det fremgår klart. I storstuen: 1 fyrretræsbord med skammel kiste med lås og nøglet heri: 1 skindvest med metalknapper, 8 gamle skindbukser, 1 sort vadmelstrøje, 1 par brune klædesbukser, 1 brun klædevest, 1 ditto kjoler 1 hvid vadmelstrøje, 1 gammel skind ditto, 1 ditto bunden samt 4 skjorter, I østerstuen: 1 lidet bord og 1 taburet. I kælderen: 2 ø1tønder, l lygte, 1 hakkebræt, 1 degnekar og 1 loftstige. På loftet: 1 halmsold, 2 løbe, 2 sold, 2 trækasser, 3 kornsække. I gården: 1 jerngreb 1 fladskovl, 1 hulskovl, 1 kasteskovl, 2 plejle, 2 river, 2 forke, 1 hørbrøde, 1 hakkelseskiste med kniv, 2 høleer med drag, 1 slibesten med jernaksel, 1 vandtrug, 1 jernspand, 1 sædeløb (kurv), 1 gråbroget ko, 12 år, sat til en værdi af 10 rigsdaler, 1 sort ditto, sat til 9 rigsdaler, 1 hvid ditto, sat til 8 rigsdaler, 2 kalve, sat til en værdi af 6 rigsdaler, 4 får med 2 lam, sat til en værdi af 6 rigsdaler i løngle 8 skilling, 1 gammel saddel med bidsel, 1 mark, 1 tjærekar, 4 skilling. I fremmerset, det et øjensynlig hvad der i dag svarer til et forrum eller et bryggers, 1 kobberkedel i grue, sat til 2 rigsdaler, og så angivet rummålet l½ fjerdings rum, 1 ildklemme, 2 stripper, 1 gammelt bord, 1 æsketrug, 1 skod og en rage, 1 bærkar, 1.ølkar, 1 sengested hvorpå var 1 rød- og grønstribet olmerdugsoverdyne, 1 gammel vår, 3 små puder og 2 gamle lagner. I en alkoveseng var der: 2 olmerdugsdyner med puder med betræk og 1 par gamle lagner. Boets hele værdi ansattes til i alt 80 rigsdaler og 5 mark. Og så står der, at husbondens fordringer vil blive oplyst ved en senere heri boet foretaget synsog taksationsforretning, som imidlertid ikke er at finde. Gift Anne Pedersdatter COLD # Vester Thorup kirke Kilde : Thorup kirkebog Trolovet : Thorup Holme Side 17

18 Kilde : Thorup kirkebog Børn : 1765 Peder Pedersen KRAGH # Peder Pedersen KRAGH # Else Pedersen KRAGH #33 Anders Pedersen KRAGH #886 Kirsten Pedersen KRAGH # Chresten Pedersen KRAGH # Anna Pedersen KRAGH # Lars Pedersen KRAGH # Jens Pedersen KRAGH # Maren Pedersen KRAGH #37 Ane 3: Anne Pedersdatter COLD #31 Alder : 70 Født : 1744 Vester Torup Død : Holme, Vester Torup Noter: Forlovere ved brylluppet var Poul Poulsen Kettrup og Chresten Pedersen Cold. Hun døde i Thorup-Holme hos en datter og svigersøn hvor hun levede på aftægt. Anne Pedersdatter Colds fader Peder Christensen COLD #090 er født ca og han døde i Torup den 7. december 1764, 61 år gl. Gift Peder Pedersen KRAGH # Vester Thorup kirke Kilde : Thorup kirkebog Trolovet : Thorup Holme Kilde : Thorup kirkebog Børn : 1765 Peder Pedersen KRAGH # Peder Pedersen KRAGH # Else Pedersen KRAGH #33 Anders Pedersen KRAGH #886 Kirsten Pedersen KRAGH # Chresten Pedersen KRAGH # Anna Pedersen KRAGH # Lars Pedersen KRAGH # Jens Pedersen KRAGH # Maren Pedersen KRAGH #37 Ane 4: Peder Christensen KRAGH #38 Alder : 59 Født : 1695 Kettrup Døbt : Hjemmedøbt Død : Kjettrup Noter: Han ses hjemmedøbt onsdag den 10. april 1695 og fremstillet 21. april samme år i kirken, hvor optræder som faddere: Kirsten Andersdatter Thrane (præstens hustru), Christen Mortensen i Kjettrup, Poul Andersen Smed, Anne Ibsdatter i Brøndum og Anne Pedersdatter i Møllen. Peder Christensen Kragh ses trolovet den 10. januar 1726 i Kjettrup Foruden den tidligere omtalt søn Peder Pedersen KRAGH #30 ses ægteparret at have fået mindst 3 børn, nemlig sønnen Anders #40, om hvem præsten ved hans begravelse 23. august 1753 i, Kjettrup skriver: Han var meget elendig, lå under badskærres hånd i Ålborg i over et år til ingen nytte. Side 18

19 Endvidere får de en datter Maren #41 døbt 19. juli 1728, hvor der blandt faddere optræder en Poul Christensen i Kjettrup, endvidere får de en søn Christen døbt 20. søndag efter Trinitatis 1730 i Kjettrup kirke, og her optræder blandt faddere: Christen Kragh og Anders Kragholm. Den 6. august 1742 var der skifte i boet efter gårdfæster Peder Christensen Kraghs afdøde hustru Kirsten Andersdatter i Kjettrup, der foruden enkemanden efterlader sig de med ham fælles sammen avlede børn: en søn Anders #40, 17 år, en datter Maren #41, 15 år, en søn Christen #42, en ditto Bertel #43, 10 år, en ditto Jep #44, 7 år og en søn Peder #30, 5 år samt datteren Anne #46, 1 år gammel, for hvem blev antaget til formynder deres farbroder Christen Christensen Kragh #49 i Aagaards Vandmølle samt Niels Jepsen fra Kjettrup. Af værdier i boet kan nævnes: 1 fyrretræsbord på fod, 1 mark og 14 skilling, 1rundt ditto 5 mark, 1 ditto bing, 1 rigsdaler, 1 ditto mindre, en ditto skammel og 1 ditto stol sat til 1 mark og 4,skilling, 1 rød fyrretræskiste sat til 5 mark, 1 sort ditto af egetræ sat til 2 rigsdaler, 1 fyrrekiste mere, 1 rødt fyrreskab. Disse ting fandtes i vesterstuen. I lillestuen: i fyrretræskiste til 2 mark, 1 fyrretræsbord med fod samt 1 ditto bænk, endvidere, 1 skammel, 2 stole, 1 fyrretræskister 1 fyrretræsvugge, 1 mangelfjæl samt 20 mælkekar. I bryggerset var der: 1 degnetrug, 2 maskkar, 1 fyrresår, 1 gangbærkar, 1 balje, 6 stripper, 1 flødebøtte, 1 kærne, 4 halvankre, 1 ditto helanker, 1 otting, i gamel kværn, 2 selde, 4 løber (kurve), 5 sold, 2 trug, en del skuffer og noget ovntræ, 2 hørbrøder, 1 stor kobbebryggerkedel, der vejede 44 pund og sattes til en værdi af 12 rigsdaler og 4 mark, 1 mærsktønde, 1 ildklemme, 1 rist, 1 gammel egetræstønde, 2 ditto, 1 ditto heltønde, 1 trækasse, 4 bøgetræsfjerdinger, 1 gammelt egetræskar, 3 hjulrokker, 2 gamle ottinger, 4 halmkurve, 1 bøgetræsstandtønde, 1 sædeløbe (kurv), 12 sække, 1 stræntetræ, 1 garnvindel, 2 høleer, 1 gammel fyrreskæppe, 1 gammelt opsæt, 1 skærekiste og 1 lyngle. Af sten og glastøj var der: 3 stenkrus, 3 spidsglas, 1 studsglas, 3 ditto mindre, 2 messinglysestager, 2 hollandske fade, 1 lerfyrfad, 6 tin tallerkener, 2 lange trætallerkener. Af sengeklæder var der: i østerstuen, 1 stribet olmerdugsdyne sat til 1 rigsdaler og 3 mark, 1 hvid vadmels ditto sat til 1 rigsdaler, 2 olmerdugspuder 3 mark, 1 par hørgarns og 1 par blårgarnslagner, 2 par ditto pudevår. På en anden seng i samme stue var der: 1 stribet olmerdugsdyne og en grå vadmels ditto, 2 puder, 1 par blårgarnslagner, 2 pudevår og 1 sengedækken. I storstuen var der: karlens seng, herpå 1 gammel olmerdugsoverdyne, 1 vadmels ditto, 1 hvidt vadmelsvår, 2 hoveddyner og 1 blårgarnslagen. I lillestuen var der: 2 hvide vadmelsdyner, 2 olmerdugshovedpuder, 1 par blårgarnslagner og 1 pudevår. På en anden seng i samme stue var der: 1 gammel sort dyne, 1 stribet ditto, 2 puder, 1 hvidt vadmelsvår, 1 pudevår og 1 lagen. Den salig kones efterladte gangklæder blev delt imellem de 2 pigebørn, Af bøger i boet fandtes der: Den Bedendes Kiæde, 2 salmebøger og 1 ligprædiken. Af besætning på gården var der: 8 køer, fra 2 til 6 rigsdaler på stk., 2 stude, sat til 4 rigsdaler og 4 mark, 13 får, sat til 4 rigsdaler og 2,mark, 6 lam 1 rigsdaler og 1 mark og 8 skilling, 14 heste fra 2 rigsdaler og 5 mark til 10 rigsdaler pr. stk., 2 årrings sogrise, 3 ditto galtgrise samt 10 gæs. Boets hele værdi androg 186 rigsdaler og 9 skilling, Side 19

20 Under gældsposter anføres brøstfældigheden på gårdens bygninger: På fæhuset skal der repareres med en tylt, d.v.s. 12 stk. 10 alens bjælker og 3 stolper, til fæhusets istandsættelse behøves der 12 bjælker samt 3 læs tag, det samme mangler på Stuehuset, medens laden mangler 3½ læs tag til reparation og udbedring, ialt reparationer for 7 rigsdaler og 3 mark. Desuden skylder Peder Kragh 33 rigsdaler på sit landgilde medens han skylder 5 rigsdaler for en kobberkedel, endvidere har den salig kones ligfærd og begravelse kostet 8 rigsdaler. Prætentionerne, d.v.s. kravene fra godsejeren angående gårdens besætning, ansættes i relation til dens hartkorn på 9 tønder, 4 skp, til en sum af 95 rigsdaler. Gælden beløber sig i alt til 188 rigsdaler 3 mark og 8 skilling, Kildehenvisning: Herregården Aagaards skifteprotokol 1719 til 1785 side 49 fortsættes videre. Efter gårdfæster Peder Christensen Kraghs dødlige afgang den 16. november 1754 iværksattes der månedsdagen efter den 16. december skiftesamling i boet efter ham, hvor nævnes enken Anne Lauridsdatter og afdødes efterladte børn af første ægteskab nemlig: Christen #42, Bertel #43, Jeppe #44 og Peder #30 samt en datter Anne #46, medens der i det sidste ægteskab med enken Anne er en datter Kirsten #89 (antagelig opkaldt efter første kone). Nærværende som formynder for de umyndige var mødt farbroderen Christen Christensen Kragh #49 fra Aagaards vandmølle, medens enken antog sin lavværge Anders Pedersen fra Krøldrup. Gårdens besætning var ved denne lejlighed på 11 heste, 3 kvier, 2 stude, 2 kalve, 2 ungnød, 2 ungstude, 4 køer, 16 får, 3 svin og 2 søer. Og boets hele værdi beløb sig denne gang, til 201 rigsdaler og 13 skilling, medens der herimod var en række gældsposter: Afdødes broder vandmølleren har 4 rigsdaler tilgode, sønnen Christen #42 fordrer 4 rigsdaler og 2 mark og sønnen Jeppe #44 gør krav på 2 rigsdaler, Christen Nielsen i Bejstrup har en fordring på i rigsdaler og 2 mark, Margrethe Vixøe i Vust gør krav på 2 rigsdaler, Christen Kirk i Kjettrup fordrer 3 mark, Anders Pedersen i Krøldrup et lignende beløb, Jens i Holmgård gør krav på 2 mark. Og så står der: Noch Gieeld som blef lånt til salig Anders Kragh i hans sygdom: Niels Svendsen i Øsslev 5 rigsdaler, barber signor Reuter i Ålborg 5 rigsdaler, husbonden Sr. Hviid til Aagaard lånte ham 2 rigsdaler, Ingeborg i Kjettrup lånte ham 3 rigsdaler. At den salig mand ikke mindst på grund af de store omkostninger i forbindelse med sønnens Anders s langvarige sygdom var gået hen og blevet stærk forarmet, fremgår også af den omstændighed at alene landgilderestancerne på gården til herremanden på Aagaard fra og med år 1736 og indtil afdødes bortgang beløb sig til intet mindre end 126 rigsdaler og 4 mark, skatterestancerne var på 8 rigsdaler og 3 mark, reparationerne på bygningerne beløb sig til 30 rigsdaler. Ydermere har enken frem til skifteslutningen den 29. maj 1755 til sit og børnenes underhold samt folkelønningerne i alt forbrugt 13 rigsdaler og 2 mark, således at gældsposterne nu i alt er oppe på 319 rigsdaler og 5 mark, altså til slut et stort underskud på 118 rigsdaler, 1 mark og 3 skilling. Kilden er Aagaards skifteprotokol 1719 til 1785 side 95 og fortsatte sider. Gift Kirsten ANDERSDATTER #39 Side 20

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Efterkommere af Christen KOLD (~ 1510- ~1596) Thorup Holme, Thisted Amt.

Efterkommere af Christen KOLD (~ 1510- ~1596) Thorup Holme, Thisted Amt. Efterkommere af Christen KOLD (~ 1510- ~1596) Thorup Holme, Thisted Amt. Hvad af fædres saga findes bør af efterslægten mindes. Introduktion Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Thorup slægter BODELSEN-SLÆGTEN. Indhold:

Thorup slægter BODELSEN-SLÆGTEN. Indhold: Side 1 af 50 Thorup slægter Indhold: BODELSEN-SLÆGTEN DYBDAL-SLÆGTEN FÅRBÆK/BERTELSEN-SLÆGTEN GODIKSEN-SLÆGTEN GRAVERSEN-SLÆGTEN GRIIS-SLÆGTEN HOLM/ISAKSEN-SLÆGTEN KJÆR-SLÆGTEN KOLD-SLÆGTEN KROGH-SLÆGTEN

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Klim slægter. Faarbæk/Grishauge-slægten. Indhold:

Klim slægter. Faarbæk/Grishauge-slægten. Indhold: Side 1 af 65 Klim slægter Indhold: Faarbæk/Grishauge-slægten Ingvorsen-slægten Kiib-slægten Klim-slægten Klitgård slægten Kæmpe-slægten Oddegaard-slægten Reff-slægten Slægten fra nr. 26 Slægten fra nr.

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2996/2997

Generation XI Ane nr. 2996/2997 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter Mandemarke Ane nr. 2996/2997

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815

Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815 Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815 /3-1775 Olle Nielsen, Smed, g.m. Maren Andersdatter 2. Christen Ollesen, 42 år, ukendt opholdssted 3. Jens Ollesen, 30 år på Læsø 4. Niels Ollesen, 35 år, 5. Anne Ollesdatter,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt.

Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Hvad af slægten findes Bør af efterslægten mindes Indledning Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Outrup sogn døde 1798 til d. 18 apr. Laust Thomsen, Morten Madsens plejesøn i Dejrup, 3 år.

Outrup sogn døde 1798 til d. 18 apr. Laust Thomsen, Morten Madsens plejesøn i Dejrup, 3 år. Døde Mænd. Dato er begravelsesdato. 1798 d. 18 apr. Laust Thomsen, Morten Madsens plejesøn i Dejrup, 3 1798 d. 1 jul. Jens Pedersen, Peder Nielsen Endorphs søn i Allerslev, 13 1798 d. 15 jul. Morten Nielsen,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ

HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ Johanne Marie Jensdatter, Drejø, 20.06.1794, V-32 ~ Niels Rasmussen, Husmand Rasmus Nielsen 3 Aar Formynder Hans Rasmussen, Husmand, Drejø Anne Hansdatter,

Læs mere

Side 1 af 7 1709 96b Trolovet Niels Christenen og Maren Nielsdatter i Oens 1709 96b Trolovet Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter i Bottrup 1709 96b Copuleret Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1790 1830 BIND III Unge Peder Hansen, Svindinge, Gaardmand, 01.07.1790, 3 ~ 1 Anne Hansdatter, 14.05.1768, II-128 ~ 2 Kirsten Jensdatter,

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

Flintholm Gods skifteprotokol 1733-1738, I

Flintholm Gods skifteprotokol 1733-1738, I 1 Flintholm Gods skifteprotokol 1733-1738, I Karen Rasmusdatter, Hundstrup, I-1, 08-10-1733 ~ Hans Rasmussen arving er hendes søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup. Mette Rasmusdatter

Læs mere

Stenbæk Gods Skifteprotokol 1776 1804 Bindslev sogn Horns Herred Hjørring amt

Stenbæk Gods Skifteprotokol 1776 1804 Bindslev sogn Horns Herred Hjørring amt Microfilm nr. M. 10253 Stenbæk Gods Skifteprotokol 1776 1804 Bindslev sogn Horns Herred Hjørring amt 22.03.1776 Karen Nielsdatter, død 21.03.1776, hos Søren Jensen Fol. 5 i Abildgaard i Vogn Peder Larsen,

Læs mere

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par

Filstatistik 1. Personstatistikker. Fødsler pr. epoke. Længstlevende personer. Middellevealder for personer. Efter køn. Statistikker for par Filstatistik 1 Personstatistikker 1 Antal personer ialt 34522 2 Personer med utilstrækkelig datoinformation 0 3 Personer markeret som nulevende 9776 4 Personer markeret som døde 24746 Fødsler pr. epoke

Læs mere

FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK

FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK 1690-1697 Indtastet af Peter Ohm-Hieronymussen 2007 efter Max Hansens originale arbejde udført gennem mange år. Gennemset og revideret af Max Hansen og Kirstin Nørgaard-Pedersen.

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814.

Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SKAST\Næsbjerg\Næsbjerg sogn konfirmerede 1751 til 1814. Confirmation Næsbjerg 1751 Thomas Pedersen fra Næsbjerg 1751 Niels Christensen fra Biltoft 1751 Peder Madsen fra Skonager 1751 Jens Nielsen fra Skonager 1751 Dorthe Jensdatter fra Skonager 1752 Jens Poulsen,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1834-1919 KB Hørby (Holbæk) 1834 op 26 nr 9 Anders Jeppesen født 17/7 Født: 17. Juli 1834, Anders Jeppesen, døbt i Kirken 29. Juli, Forældre: Gmd Jeppe Christensen og Hustr Mette Jensdr. af Uglerup KB

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Efterslægt Anders Thomsen

Efterslægt Anders Thomsen Efterslægt Anders Thomsen Skoleholder i Thise Skole Indholdsfortegnelse Anders Thomsens efterslægt 1 1. generation 1 2. generation 2 3. generation 4 4. generation 8 5. generation 17 6. generation 38 7.

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1830 1850 BIND IV Lars Andersen, Frørup, Ungkarl, 31.04.1830, 1 Anne Frederiksdatter, Svindinge, 08.03.1830, 1 ~ Husmand Hans Jørgensen (gamle)

Læs mere

Side 1 af 58. 1700 3b Døbt

Side 1 af 58. 1700 3b Døbt 1699 3b Begravet Peder Sørensen i Stubberup 1700 3b Døbt Jacob Hansen Husmand i Merring - Karen 1700 3b Begravet Jacob Hansen Husmands datter i Merring Karen 1700 3b Døbt Mads Pedersen Kjærgård - Kirsten

Læs mere

Person-liste for aner til Poul Langagergaards slægt Side 1. Knud Pedersen Køn : Mand Født : 1595 Død : 1655 Kaas. Børn : 1620 Peder Knudsen

Person-liste for aner til Poul Langagergaards slægt Side 1. Knud Pedersen Køn : Mand Født : 1595 Død : 1655 Kaas. Børn : 1620 Peder Knudsen Person-liste for aner til Poul Langagergaards slægt Side 1 Knud Pedersen 1595 Død : 1655 Kaas Margrethe Simmonsdatter 1620 Peder Knudsen 1621 Mette Knudsdatter 1628 Maren Knudsdatter 1632 Johanne Knudsdatter

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815

Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815 /3-1775 Olle Nielsen, Smed, Strandby g.m. Maren Andersdatter Ellinggaard Skifteprotokol 1775 1815 Børn: 2. Christen Ollesen, 42 år, ukendt opholdssted 3. Jens Ollesen, 30 år på Læsø 4. Niels Ollesen, 35

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Bonden der går med træsko og kasket Om Jens Tølbøll og hans slægt Af Elly Mardal, Burhøjgårdvej 2, Boddum, 7760 Hurup

Bonden der går med træsko og kasket Om Jens Tølbøll og hans slægt Af Elly Mardal, Burhøjgårdvej 2, Boddum, 7760 Hurup Bonden der går med træsko og kasket Om Jens Tølbøll og hans slægt Af Elly Mardal, Burhøjgårdvej 2, Boddum, 7760 Hurup Overalt, hvor vi færdes, lever historien, hvis vi standser op kan vi næsten indånde

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Forældre. 2. Jens Peder Lund Pedersen #730, * i Timring, på Herning sygehus. Gift i Rind, Maren Amalie Andersen #713.

Forældre. 2. Jens Peder Lund Pedersen #730, * i Timring, på Herning sygehus. Gift i Rind, Maren Amalie Andersen #713. 1. Anne Mette Lund Pedersen #77, * 04.02.1951 i Torup, Sunds sogn. Gift 20.05.1978 i Sunds kirke, Villy Lymann Pedersen #1, * 09.01.1948 i Middelfart. Forældre 2. Jens Peder Lund Pedersen #730, * 11.08.1919

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Efterkommere af Jørgen Jensen Ca

Efterkommere af Jørgen Jensen Ca Efterkommere af Jørgen Jensen Ca. 1606-1679 Efterkommere af Jørgen Jensen 1. Generation 1. Jørgen Jensen, 1, 2, 3, 4, 5, 6 søn af Ukendt og Maren Jensdatter, blev født cirka 1606 i Kallerup, døde i 1679

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere