Slægtsbog. over. slægten. Kragh

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slægtsbog. over. slægten. Kragh"

Transkript

1 Slægtsbog over slægten Kragh Hvad af fædres saga findes bør af efterslægten mindes

2 Efterkommere efter Peder Christensen Kragh side 33 Efterkommere efter Niels Christensen Kragh 73 Efterkommere efter Peder Christian Larsen Krag(h) 129 Stikordsfortegnelse, starter med ID # henvisning Indholdsfortegnelse Oversigt over personer med angivelse af ID # Kilde: Dansk Slægtsforskning, Fredericia, slægtsbog 5073, Randers Slægtshistorie, Slægten Kragh, Rettelser og tilføjelser modtages med glæde Jens Poulsen Kragh Engskolevej Herlev 28. marts 2002 Side 2

3 FORORD Den velkendte venstrepolitiker konseilspræsident J. C. Christensen har engang sagt: Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn slægt efter slægt. Ved at foranledige nærværende slægtsbog udarbejdet har den nulevende slægt ikke blot vist viljen til at ville værne om sine minder, men også skabt et eftermæle, som vil leve langt ind i fremtiden og være til uvurderlig glæde for kommende generationer. Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere slægtsbogen, selv om den selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. Skulle De imidlertid under læsningen få den tanke: Hvad glæde har jeg egentlig af en sådan slægtsbog med dens omtale af en mængde forfædre, som jeg jo slet ikke har kendt? Vedkommer disse mennesker i det hele taget mig? så husk på at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt - også en selv - er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt har engang sagt: Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde en indre sammenhæng i livets mangeartede foreteelser, den samme trang, som er forudsætningen for kunst og videnskab. En slægtsbog er ingen roman, men en samling minder om ens forfædre, minder, som kan hjælpe en til midt i den forjagede og rodløse tid at finde et ståsted. Løb bogen igennem og tag den så frem, når der er god tid til at fordybe sig i dens indhold. De fleste af de personer, der er omtalt, er ganske vist for længst døde og begravede, men slægtens nulevende medlemmer har et meget nært fællesskab med dem den dag i dag, ikke blot ved blodets bånd, men også ved deres tanker, ord og handlinger. Færdes man ad gader og veje i slægtens hjemsogne, så er det - selv om billedet har ændret sig meget - på de samme gader og veje, slægtens gamle har gået. Det er her, de har slidt og slæbt for det daglige brød, og her har de oplevet såvel mørke som lyse timer. En slægt som denne kan sætte stærke præg på den egn eller by, den kommer til at leve i. Det mærkes måske ikke så meget i det daglige, men hver dag er da også kun et lille led i den enkeltes liv, dagene skal lægges sammen i år, og disse år tæller slægten op i generationer. - Ud fra denne synsvinkel kan det være sundt for mennesket at bedømme sig selv, ikke som enkeltperson, men som et led i kæden af generationer. Dette vil kunne bidrage til at hindre utidigt hovmod og samtidig give den enkelte en sund og livsbekræftende tro på sit eget værd. En døgnvise spår, at om hundred år er alting glemt, og det er sikkert også rigtigt, når det drejer sig om døgnviser og andet ligegyldigt. Enkelthederne forsvinder, men tilbage står summen af de enkelte dages trofaste virke med Side 3

4 den jord, de bygninger og de evner som slægten gav den enkelte at forvalte og give videre. Til slut skal der rettes en tak til slægtens medlemmer for den interesse hvormed udarbejdelsen af slægtsbogen er blevet omfattet, og for den hjælp, som fra alle sider er blevet ydet med hensyn til oplysninger og udlån af billeder. Interview: Jens Chr. Larsen og E. Sørensen, Randers Slægtshistorie. December Side 4

5 Orientering om bogens brug. Forslægten: Om nummereringssystemet i anetavlen gælder, at alle mandspersoner har lige numre og alle hustruer de umiddelbart derefter følgende ulige numre. En persons fader finder man ved at gange personens nummer med 2, hvorfor f. eks. ane nr. 4 s fader er ane nr. 8 og moderen ane nr. 9. Videre er ane nr. 8 s forældre ane nr. 16 og ane nr. 17 osv. Ønsker man omvendt at finde barnet af ægteparret med ane nr. 24 og ane nr. 25, halverer man det lige nummer. Barnet er altså i dette tilfælde en søn, ane nr. 12 gift med den efterfølgende ane nr. 13, og deres barn er ane nr. 6 gift med ane nr. 7 osv. Ved udarbejdelsen af anetavlen er anvendt kirkebøger, folketællingsregister, lægdsruller, skifteprotokoller, justitsprotokoller, tingbøger, jordebøger m.m. Oplysningerne herfra er samlet af genealog H. P. Aagaard, Viborg. Hver slægtslinie i anetavlen er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når en linie standser helt op, må det derfor forstås således, at enten svigter kilderne helt - kirkebøgerne og andre arkivalier findes ikke - eller de pågældende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning til sognet. Almindeligvis er i sådanne tilfælde alle omliggende sognes kirkebøger undersøgt. Efterkommeroversigten: Denne er inddelt i tre afdelinger: 1. Den første indeholder efterkommere efter Christen Pedersen Krag(h). 2. Den anden indeholder efterkommere efter Niels Chr. Christensen Krag(h) og hustru Ane Kathrine Christiansdatter. 3. Den tredie indeholder efterkommere efter Peder Chr. Larsen Krag(h) og hustru Else Marie Christensdatter. Disse tre centrale ægtepars mandspersoner er henholdsvis brødre og fætre, men se i øvrigt indledningen til efterkommeroversigten. Som afslutning på efterkommerbeskrivelsen følger de dertil hørende billeder - indsat i registreringsorden. (Alle billeder er udeladt) Hvert slægtsmedlem har nemlig sit registreringsnummer, idet børnene af hvert af de centrale ægtepar betegnes med romertal efter alder I, II, III o.s.v. Deres børn igen med store bogstaver A, B, C o.s.v. Oldebørn får arabertal 1, 2, 3, o.s.v. Tipoldebørnene a, b. c, o.s.v. Tiptipoldebørnene 1), 2), 3), o.s.v. Tiptiptipoldebørnene a), b), c) o.s.v. Side 5

6 Registreringsnummeret står ikke alene ud for navnet i tekstsiderne og under billedet - hvis et sådant er blevet os lånt men også i navnefortegnelsen, som findes bagerst i bogen. Vil De således finde Dem selv eller måske et andet slægtsmedlem, finder De blot navnet i navnefortegnelsen, aflæser, den søgte persons kode og kan derefter hurtigt finde frem til den side i bogen, hvor personen er beskrevet. Endelig følger der med bogen nogle såkaldte sole, dermed et af de centrale ægtepar i midten giver en skematisk oversigt over dets børn, børnebørn o.s.v. For efterkommeroversigtens vedkommende gælder i øvrigt, at denne hovedsagelig er udarbejdet på grundlag af givne oplysninger fra slægtens medlemmer, oplysninger som det ikke har været muligt ad anden vej at efterkontrollere eller supplere. Når der således visse steder kan forekomme en lidt mangelfuld beskrivelse, skyldes dette enten, at de af slægtens medlemmer, der er blevet adspurgt, ikke har vidst mere, eller at nogle af vore mange skriftlige forespørgsler ikke er blevet besvaret. Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordbøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var hårdt korn i modsætning til havre blødt korn. Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beretning var følgende: 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1 td. hartkorn 1 td. havre ½ td. hartkorn 1 td. humle ½ td. hartkorn 4 læs enghø 1 skp. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningerne på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Ved boniteten sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks. antal af hølæs, græsning, svinsolden m. m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes Side 6

7 forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor man i årene udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra Boniteringen var denne gang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24. Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 tdr. land (a kvadratalen) til at yde 1 td. hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 tdr. land og i Ringkøbing amt 45 tdr. land til 1 td. hartkorn. Gennemsnittet for hele landet var 18 tdr. land pr. td. hartkorn. Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tekniske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m.m. steg stærkt, uden at dette medførte takstændring og følgelig heller ikke skatteforhøjelse. Hartkornsskatten blev derfor utidssvarende, hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som grundlag for skatter til stat og kommune. I ældre dokumenter træffer man ofte betegnelsen gæsteri, hvilken betegnelse dækker bondens pligt til at modtage jorddrottens folk, heste og hunde i indkvartering og underholde dem. Gæsteri havde endnu betydning under Christian III, men senere tabte det interessen for godsejerne og blev da i reglen afløst af en årlig afgift. Den regnes som regel ikke som hørende med til den egentlige landgilde og blev derfor ikke sat i hartkorn. Hestegæsteriet - pligten til at underholde hovheste - havde særlig betydning på kronens godser og blev ofte her afløst af en havreydelse. Den i gammel tid omtalte herlighed, betegner den ejendomsret til jordegods og de deraf flydende indtægter og rettigheder, som kronen ved love eller privilegier overdrog til private. Kronens herlighed over selvejere kunne overgå til private, der så kunne købe bondeskylden. Herligheden omfattede alle faste indtægter af fæstegods - landgilde - og udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrandsret, lyngslet o.s.v. og alt hoveri eller hoveriafløsning. Dernæst var herlighed de uvisse indtægter af stedsmål, sagefald m.m. Endelig var myndigheden over vornede eller stavnsbundne en del af herligheden. Kronen kunne sælge eller overlade herlighedsrettigheder som birkeret eller patronatsret til private. Med herlighedsretten fulgte pligten til at holde fæsterne i forsvar, rejse tiltale og påkræve ekstraskatter. Herligheden var ikke nøje afgrænset, men hertil må vistnok regnes håndfæstningernes bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit gods lige så nyttigt som kongen. Ved salg til selveje kunne sælgerne forbeholde sig herligheden eller en del deraf, såsom jagt og fiskeret. I anetavlen forekommer flere steder betegnelsen trolovelse, hvilket var en kirkelig handling, der før i tiden gik forud for den kirkelige vielse. Trolovelsen kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og fem andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Side 7

8 Efter loven skulle præsterne alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, før de i kirken retteligen blive samlede, men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen. Som et ydre tegn på trolovelsen bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, thi viise mestre læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger. Rigsdaler (daler) er i teksten forkortet rdlr. Rigsdaler er en forkortelse for joachimsdaler - en sølvmønt af vægt en unce eller 2 lod (lig med 29 gram) af værdi 1 rhinsk gylden. Den rhinske gylden blev slået i henhold til konvention mellem de rhinske kurfyster. Den var oprindelig af guld, men for at udnytte Tysklands sølvminer, begyndte man 1484 at slå mønten i sølvgylden, der efter bjergværket Joachimsthal kaldtes joachimsdaler. Rigsdaler udmøntedes i Danmark fra 1537 til Den deltes oprindelig efter lybsk møntfod i 3 mark a 16 skilling, men idet småmønten forringedes, gik der under Frederik II, 4 mark og til sidst fra mark på 1 rigsdaler in specie (speciedaler) d.v.s. en i et stykke udmøntet. En speciedaler omveksledes 1873 med 4 kroner, mens 1 rigsdaler sattes til 2 kroner. I 1618 indførtes kronen, der efterhånden betegnedes slettedaler lig med 4 mark, under Christian V indførtes kurantdaler, der var lig med ca. 4/5 speciedaler, og 1813 indførtes rigsbankdaler (lig med ½ speciedaler). Denne mønt benævnes fra 1854 rigsdaler. Arkivarbejdet. Vi har bedt vor genealog, H.P. Aagaard, om at fortælle lidt om de problemer, forskeren møder i sit daglige arbejde i arkiverne illustreret med fotoaftryk af forskellige arkivalier fra Landsarkivet i Viborg: I det følgende vil jeg prøve at redegøre for fremgangsmåder og problemer ved udarbejdelse af en forslægt for en række nulevende personer. Kildematerialet fra 1820 og op til vor tid er så fyldestgørende, at det normalt ikke volder forskeren større vanskelighed med at finde de første slægtsled. Har man en nulevende persons fødested og år, indledes undersøgelsen med opslag i det pågældende sogns kirkebog. Man kontrollerer, om de opgivne data stemmer og foretager udskrift af dåbsindførslen, der på grund af lov om mere fyldestgørende kirkebogsføring fra og med 1891 giver en række vigtige oplysninger, nemlig: Faderens stilling, deres bopæl, moderens alder (og fra ca også faderens alder) samt i flere tilfælde hvor og når forældrene er viet. De opgivne fadderes navne kan ofte være en hjælp til at finde forældrenes vielsessted. Når det er fundet, søger man at finde de otte bedsteforældre. Ofte prøver man at finde dødsindførslerne, der efter 1891 giver oplysninger om den afdødes fødested, år og dato samt forældres navne. Ofte oplyses også om ægtefællen lever, hvornår den evt. er død samt sidste fælles bopæl. Hvis vi således er nået tilbage til de otte oldeforældre, der skønsmæssigt kan være født omkring 1820, begynder vanskelighederne for alvor at melde sig. Side 8

9 Ikke blot er arkivalierne nedskrevet med gotiske bogstaver, men oplysningerne er nu meget sparsomme. Hvis slægten har boet i samme sogn i generationer, lettes forskningen naturligvis meget, men er de rejst fra sognet, kan de være meget vanskelige at finde, og man kan blive nødt til at benytte en række sideløbende kilder f.eks. folketællingslisterne, der fra 1845 kan give oplysninger om fødested, samt skøde- og pariteprotokollerne og skifteprotokollerne. Mange af disse kilder er dog gennem årene gået tabt, og for den fattige og ubemidlede del af befolkningen findes de ikke. Lægdsrullerne, der er blevet bevaret fra og med 1790, kan ofte for mænds vedkommende give oplysning om fødested og faderens navn. Kirkebøgerne er dog stadig hovedkilderne tilbage til sidste halvdel af tallet og man må være fortrolig med datidens navne- og opkaldelsesskik. Indtil ca blev faderens fornavn som regel omdannet til efternavn. Hed faderen Mads, kom sønnen til at hedde Madsen og indtil ca datteren til at hedde Madsdatter. Generelt fik ældste søn farfaderens fornavn, næste søn morfaderens, og den samme rækkefølge var gældende for døtrenes vedkommende. Ofte fik tredje søn og datter henholdsvis farfars fars og farfars mors navn, ligesom man ofte brugte opkald efter senest afdøde nære slægtninge. Man ser også i flere tilfælde opkald efter herremand og frue, under hvem de var fæstere, efter stedets præst eller andre af rang og stand. Næsten ulæselige opgaver opstår ved fødsler uden for ægteskabet med udlagt barnefader, der kan være en helt fremmed og ofte måske fuldstændig opdigtet. Det hænder dog også, at barnefaderen er en fra egnen, der senere gifter sig med pigen. Siden 1814 har der været påbudt dobbelt kirkebogsføring, men før den tid er mange kirkebøger gået tabt. Alene i Nørrejylland er bøgerne i 50 sogne gået tabt indtil Kirkebogsføringen blev påbudt 1646, men i en snes tilfælde går kirkebøger tilbage til I Nørrejylland er Sønderho på Fanø fra 1614, i Ribe fra 1625, i Kolding fra 1635 og i Janderup-Billum fra Senere kan der være kortere eller længere perioder, hvor kirkebøger mangler. Godsarkiverne er også vigtige forskningskilder, da en overvejende del af landsbefolkningen var fæstere under en eller anden herregård. De kan indeholde meget gamle fæste og skifteprotokoller. Ofte må man imidlertid konstatere, at arkivalier fra det gods, som de pågældende forfædre har været fæstere under, helt eller delvis er gået tabt. Det kan nok generelt siges, at de større Østjyske godskomplekser med deres bedre gennemførte administration kan opvise det største antal komplette og velbevarede godsarkiver, hvorimod det er småt med godsarkiverne i Vestjylland. Til gengæld kan Vestjylland opvise en langt tidligere overgang til selveje, end tilfældet er i Østjylland. Skifte- og panteprotokoller blev påbudt i Skifte og arvegang skal søges i amtsskifteprotokollerne. Der findes folketællingslister fra 1787, 1801, 1834 og 1840 med oplysning om navn, alder og stilling. Kan man føre en almindelig almue- og landboslægt tilbage til 1600-tallet, må det absolut siges at være heldigt. Større muligheder har man, hvis man støder på: Degne, præster, proprietærer, godsejere, officerer og embedsmænd i by og land. Her kan man ty til allerede trykt stof og kildemateriale. Ligeledes hvor Side 9

10 folk af stand har antaget et slægtsnavn, hvor man har fået udarbejdet stamtavler, og drejer det sig om adelsslægter, kan der være mulighed for at føre slægten tilbage til det gamle kongehus og til utallige europæiske fyrstehuse helt til år efter Kristi fødsel. Fortællestof om enkelte forfædre kan ofte findes i sogne- og egnsbeskrivelser og i de forskellige historiske årbøger, Personalhistorisk Tidsskrift, Jydske Samlinger og utallig anden litteratur som f.eks. privat udarbejdede stamtavler, stater, håndværkerhistorier, jubilæumsskrifter, avisartikler, degne- og præstehistorier, og meget mere. Det er umuligt at nævne alt og vide alt, hvorfor en forsker må bruge megen tid på gennemgang af talrige kilder, selv om det måske intet resultat giver. Tingbøger og retsprotokoller kan bringe detailleret og interessant stof om ejendomsforhold og retssager og jordebøger og brandtaksationerne kan fortælle utrolig meget om de gamle gårde. Ovennævnte kan kun give et meget mangelfuldt indtryk af forskningsarbejdet. Der findes tonsvis af materiale bag arkivernes mure. Meget privat stof, der aldrig er blevet udgivet havner på arkiverne og bliver til stor nytte for forskerne. Der findes landsarkiver i Viborg (for Nørrejylland), i Åbenrå (for Sønderjylland), i Odense (for Fyn med Øer) og i København (for Sjælland). Desuden er der Rigsarkivet i København og Statsbiblioteket i Århus, og alle disse arkiver bliver jævnligt benyttet af forskerne. H. P. Aagaard Side 10

11 Danske Adelsvåbener Kilden en Sven Tito Achens bog Danske Adelsvåbener. Illustrationerne er kopier af Herman Storcks tegninger i samme. KID En halv sort råbuk i hvidt. På hjelmen en halv sort råbuk eller to (sorte) vesselhorn med hvid bjælke. Uradel Jylland. Optog i 1500-tallet et mødrene slægtsnavn Krag. Johannes Assersen Kid 1263; Vogn Krag til Nørgård GRIIS af Slette. I hvidt et gående sort vildsvin (somme tider dog kun forparten af et vildsvin), vendt mod sinister. På hjelmen et halvt vildsvin som i skjoldet. Indtil ind i 1500-tallet førte slægten, en kammuslingeskal, ibskal. Uradel, Jylland. Anders Griis 1450, våbner 1648; adelsbrev 1524 for Bagge Griis; slægten uddød med Niels Griis Side 11

12 Side 12

13 Anetavle for Chresten Pedersen KRAGH født 1774 Side 13

14 Ane 1: Chresten Pedersen KRAGH #25 Alder : 84 Født : 1774 Døbt : Holme, Vester Torup Død : Holme, Vester Torup Noter Faddere ved dåben var Margrethe Andersdatter, Anders Jensen, Chresten Cold, Jeppe Kragh og Johanne Nielsdatter. Chresten Pedersen KRAGH var husmand i Vester Torup, Vester Hanherred. År 1823 den 14. april blev der afholdt skifte hos husmand Chresten Pedersen KRAGH efter hans afdøde hustru Beathe Ide NIELSDATTER, da enkemanden hidtil har siddet i uskiftet bo med deres fælles umyndige 2 børn: Værge for børnene blev deres morbroder selvejergårdmand Jens Nielsen af Vust. Boets løsøre blev registreret og vurderet til 59 Rdlr. sølv. Enkemanden foreviste et skøde på ejendommen udstedt den 16. juni 1807 af Cristoffer Jespersen af Vester Torup, hvorefter ejendommen er skyldsat for hartkorn 2. Ejdsk. 1 Album. skødet er ikke tinglæst, men enkemanden tilkendegav, at de af ham solgte ejendomme er lovligt fraskilt fra de jorder, der er afhændede, dog skal 1½ tønde land mark og engen, som i skødet omtales fra Arilds Tid at have tilhørt huset, hvoraf ½ tønde land skulle være ansat til 1 Alb. hartkorn og 1 tønde land være immatrikuleret. Dernæst skal resten 1 tønde land være underlagt huset fra Peder Poulsen i V. Torup hans gård og som er ansat til 2 Fjdk. hartkorn. Ejendommen blev ansat til 100 Rdlr. sølv, ialt med løsøre 159 Rdlr. sølv. Der var ingen prioriteter på ejendommen, men løs gæld var ialt 40 Rdlr. Til deling blev 103 Rdlr., hvoraf enkemanden fik halvdelen 51 Rdlr. og sønnerne hver 25 Rdlr. 4 Mark. Da ejendommen ikke er lovlig ansat i hartkorn, kan skødet ikke tinglæses og er altså ikke lovlig hjemmel. Børnenes arv kan derfor ikke henstå som prioritet i ejendommen, men skal indbetales til Overformynderiet til børnene er 18 år og faderen nyde renten. Dog henstilles til enkemanden at få skødet bragt i orden snarest. Den 17. december var der atter skiftesamling, og enkemanden meddelte, at skødet endnu ikke var i orden, men han havde skaffet pengene til børnenes arv, som skifteretten modtog, og boet blev overdraget enkemanden til fri rettighed. (V. Hanherreds Skifteprotokol fol. 118 og 148.) Gift Beathe Ide NIELSDATTER # Torup Børn : Peder Christensen KRAGH # Niels Christian Christensen KRAGH #27 Gift Kirsten Laursdatter KOLLERUP # Vester Torup Børn : Beathe Ide CHRISTENSDATTER #29 Side 14

15 Ane # 2, Peder Pedersen KRAGH #30 Alder : 73 Født : 1736 Kettrup sogn Døbt : Kjettrup kirke Død : 1809 Holme, Vester Torup Begravet : Noter: Han ses døbt 16. søndag efter Trinitatis 1737 i Kjettrup kirke, hvor optræder som faddere ved dåben: Maren Poulsdatter, Kirsten Poulsdatter af Kjettrup, Christen Kragh samme steds, Jens Kragh i Husby og Christen Lukassen, bopælen ikke angivet. Thorup kirkebog, der først haves og er bevaret fra år 1758, oplyser os følgende: 26. november 1764 blev trolovet i Thorup-Holme ungkarlen Peder Pedersen Kragh og pigen Anne Pedersdatter, forlovere var på hans vegne Poul Poulsen i Kjettrup og på hendes vegne Christen Pedersen Cold, og her kan vi tilføje (en broder) til bruden. Til støtte og oplysninger om dette centrale ægtepars liv og færden, har vi en folketælling 1787, det er den ældste folketælling, der er tilgængelig, hvor der under Thorup-Holme oplyses: familien Peder Kragh 49 år gammel gårdmand, Anne Pedersdatter 46 år gammel, hans kone, Kirsten #887, 14 år, Ane #34, 12 år, Lars #35, 9 år, Jens #36, 7 år, deres børn. Til yderligere belysning af dette ægtepars liv og færden, kan vi ud fra den bevarede kirkebog i Thorup oplyse følgende: ægteparret ses at have fået i alt 11 børn, nogen er døde som små, men de fleste opnår voksen alder. Dette bliver bekræftet i skiftet efter faderen, jævnfør dette. Men her vil vi gengive kirkebogen, som fortæller os om ægteparrets børn, og her finder vi, at første barn ud af de 11 er: En søn Peder #1965 døbt 3. marts 1765, hvor optræder som faddere og til belysning af slægtens eller familiens omgangskreds: Anne Pedersdatter i Drøstrup (Øjensynlig en faster), som bar, Poul Poulsen i Kjettrup (nær slægtning til faderen), Niels Christian i Djernæs, Bertel Pedersen og Kirsten Jensdatter, ikke oplyst, hvor de bor. Søn. nr. 2 af ægteparret ses døbt 28. oktober 1766, også med navnet Peder #32 (Øjensynlig opkaldt efter faderen, Peder Christensen Cold i Thorup- Holme). Her optræder som faddere: Kirsten Pedersdatter fra Kjettrup, som holdt barnet over dåben, Lars Christensen, Christen Cold, Knud Jacobsen og Karen Nielsdatter. 3. barn, og her skriver præsten: 22. november 1767 fødte Peder Kraghs hustru i Holme, Anne Pedersdatter levendes pigebarn til verden, og den 25. november et dødfødt pigebarn, det første var til dåben den 29. november og blev kaldt Else #33. Karen Pedersdatter bar hende, faddere var: Hans Knudsen i Drøstrup, Bertel Pedersen og Christen Pedersen i Kjettrup samt Karen Jacobsdatter. Under døde og begravede i samme sogn, finder vi, at den 29. november 1767 blev Peder Kraghs dødfødte og navnløse datter begravet. 5. barn, og her står: 1. januar 1771 døbt Peder Pedersen Kragh og kone Anne Pedersdatters søn Anders #886 med faddere: Maren Pedersdatter, som bar, Christen Jensen, Jens Badstue, Jeppe Pedersen og Mads Nielsen Cold, uden angivelse af, hvor de bor. Side 15

16 6. barn, 15. september 1771 døbt Peder Pedersen Kragh og kone Anne Pedersdatters datter Kirsten #887 med faddere: Margrethe Andersdatter, som bar barnet til dåben, og nærværende som faddere var: Thomas Christensen, Christen Pedersen, Jeppe Pedersen og Johanne Nielsdatter. 7. barn i flokken er sønnen Christen #25 døbt 24. april barn i flokken er datteren Anna #34 døbt 9. juni 1776 i Thorup kirke, og her kalder præsten moderen Anne Pedersdatter Colds. Hun blev båret til dåben af Maren Jacobsdatter, og nærværende som faddere var: Just Christensen, Jeppe Kragh, Jens Bach, Christen og Anders Jensen, og det oplyses ikke, hvor de bor. 9. barn er sønnen Lars #35 der ses døbt 25. januar 1778 i Thorup kirke og blandt faddere ved hans dåb optræder: Mads Cold (Øjensynlig en nær slægtning til moderen). Lars er i øvrigt omtalt og beskrevet i den i bogen følgende efterslægtsbeskrivelse. 10. barn hedder Jens #36 døbt den 21. november Faddere: Bertel Kraghs kone, som bar, Margrethe Andersdatter gik hos, Christian Coldt Christian Jensen, Jens Badstue og Anne Jensdatter. 11. barn i flokken er datteren Maren #37 døbt 1. november 1784 i Thorup kirke og her optræder blandt faddere: Christen Cold (Øjensynlig en morbroder), Knud Pind og Knud Badstue. Ud over hvad kirkebogen og folketællingen 1787 oplyser ost har vi kilder, der fortæller noget om familien og slægtens forhold, og vi har fastslået og finder frem til at Peder Pedersen Kragh og kone bebor og sidder på en fæstegård i Thorup-Holme, der var underlagt den nærliggende herregård Aagaard i Kjettrup sogn. Ved opslag i denne herregårds fæsteprotokol fra 1719 og til 1835 side 95 finder vi et fæstebrev udstedt af daværende ejer af nævnte herregård, Lars Skipper Hviid. Det udstedes i året 1762, og i dets ordlyd står der at: Lars Skipper Hviid til Aagaard kendes og vitterliggør at have stedt og fæstet som: jeg og hermed steder og fæster til Peder Pedersen Kragh den gårdspart i Holme by, som Peder Christensen Cold forhen har haft til fæste af hartkorn: 2 tønder, 7 skp., 3 fjerding karl og som Peder Pedersen Kragh i fæste må nyde og beholde, så længe han deraf svarer alle kongelige skatter og kontributioner (skatter), som enten er eller herefter aller nådigst vorder påbudt, og svarer årligt i landgilde til hver mortensdag 7 rigsdaler, han er fritaget for hoveri på nær bjergningen af høet i Theenlaug eng, hans hustrus gamle moder, Else Christensdatter, som stedet for ham har opladt, skal han give en sønligt kristelig kjærlig omgang, opvartning og underholdning i hendes alderdom, og ikke lade hende mangle noget af det nødtørftige, så længe hun lever. Vi har en kilde mere, der fortæller os noget om slægtens tilhørsforhold og det er herregården Aagaard godses jordebog dateret 11. maj 1794, og her finder vi under landsbyen Holme i Thorup sogn opført Peder Pedersen Kragh, som fæster af en af godsets gårde, som har hartkornet 2 tønder, 7 skp., 3 fjerding kar. Et andet dokument til belysning af familiens og slægtens forhold finder vi indført i nævnte herregård Aagaards skifteprotokol fra 1785 til 1844 side 232 f, og det er en skiftekommision eller akt indført i forbindelse med den afdøde gårdfæster Peder Pedersen Kraqhs død. Den er startet og indledt den 12. maj Side 16

17 1809, og betegnes, da en registreringsforretning i boet efter den afdøde og her nævnes, at enken Anne Pedersdatter Cold #31 samt hendes søn Anders Pedersen #886 var nærværende og til stede, da forretningen indledtes. Den 1. august samme år foretog man endelig skifte i boet efter den afdøde gårdfæster, og det blev forvaltet og forestået af husbonden, principalen Mathias Hviid fra Aagaard, og her nævnes foruden enken de med den afdøde fælles avlede børn: Nr. 1 Peder #1965 den ældre angivet 45 år gammel og værende husmand i Manstrup i Bejstrup sogn. Nr. 2 Peder #32 den yngre 42 år gammel, angivet i kongens tjeneste (sandsynligvis i militærtjeneste). Nr. 3 Christen #25 bor i Thorup og er 36 år gammel. Og videre sønnen Laurs eller Lars #35 32 år gammel og bor i Holme. Og som barn nr. 5 Jens #36 29 år gammel og værende I kongens tjeneste, som nr.6 en datter Kirsten #887 gift med Anders Andersen #1966 gårdmand i Bjerre i Gjøttrup sogn. Som nr. 7 Anne #34, 33 år gammelt men ugift og hjemmeværende på gården. I registreringen og gennemgangen af boets effekter fremkommer følgende: I dagligstuen: 1 fyrretræsbord skammel, 3 stoler 6 sorte lerkar, 7 tintallerkener, 1 Jernbilæggerkakkelovn, ansat til en værdi af 10 rigsdaler og 1 mark og 5 skilling, 1 rødstribet olmerdugsoverdyne, sat til 2 rigsdaler, 1 sortstribet ditto, 2 hovedpuder, 1 blårgarnslagen, det er øjensynlig fra et sengested i nævnte stue, det fremgår klart. I storstuen: 1 fyrretræsbord med skammel kiste med lås og nøglet heri: 1 skindvest med metalknapper, 8 gamle skindbukser, 1 sort vadmelstrøje, 1 par brune klædesbukser, 1 brun klædevest, 1 ditto kjoler 1 hvid vadmelstrøje, 1 gammel skind ditto, 1 ditto bunden samt 4 skjorter, I østerstuen: 1 lidet bord og 1 taburet. I kælderen: 2 ø1tønder, l lygte, 1 hakkebræt, 1 degnekar og 1 loftstige. På loftet: 1 halmsold, 2 løbe, 2 sold, 2 trækasser, 3 kornsække. I gården: 1 jerngreb 1 fladskovl, 1 hulskovl, 1 kasteskovl, 2 plejle, 2 river, 2 forke, 1 hørbrøde, 1 hakkelseskiste med kniv, 2 høleer med drag, 1 slibesten med jernaksel, 1 vandtrug, 1 jernspand, 1 sædeløb (kurv), 1 gråbroget ko, 12 år, sat til en værdi af 10 rigsdaler, 1 sort ditto, sat til 9 rigsdaler, 1 hvid ditto, sat til 8 rigsdaler, 2 kalve, sat til en værdi af 6 rigsdaler, 4 får med 2 lam, sat til en værdi af 6 rigsdaler i løngle 8 skilling, 1 gammel saddel med bidsel, 1 mark, 1 tjærekar, 4 skilling. I fremmerset, det et øjensynlig hvad der i dag svarer til et forrum eller et bryggers, 1 kobberkedel i grue, sat til 2 rigsdaler, og så angivet rummålet l½ fjerdings rum, 1 ildklemme, 2 stripper, 1 gammelt bord, 1 æsketrug, 1 skod og en rage, 1 bærkar, 1.ølkar, 1 sengested hvorpå var 1 rød- og grønstribet olmerdugsoverdyne, 1 gammel vår, 3 små puder og 2 gamle lagner. I en alkoveseng var der: 2 olmerdugsdyner med puder med betræk og 1 par gamle lagner. Boets hele værdi ansattes til i alt 80 rigsdaler og 5 mark. Og så står der, at husbondens fordringer vil blive oplyst ved en senere heri boet foretaget synsog taksationsforretning, som imidlertid ikke er at finde. Gift Anne Pedersdatter COLD # Vester Thorup kirke Kilde : Thorup kirkebog Trolovet : Thorup Holme Side 17

18 Kilde : Thorup kirkebog Børn : 1765 Peder Pedersen KRAGH # Peder Pedersen KRAGH # Else Pedersen KRAGH #33 Anders Pedersen KRAGH #886 Kirsten Pedersen KRAGH # Chresten Pedersen KRAGH # Anna Pedersen KRAGH # Lars Pedersen KRAGH # Jens Pedersen KRAGH # Maren Pedersen KRAGH #37 Ane 3: Anne Pedersdatter COLD #31 Alder : 70 Født : 1744 Vester Torup Død : Holme, Vester Torup Noter: Forlovere ved brylluppet var Poul Poulsen Kettrup og Chresten Pedersen Cold. Hun døde i Thorup-Holme hos en datter og svigersøn hvor hun levede på aftægt. Anne Pedersdatter Colds fader Peder Christensen COLD #090 er født ca og han døde i Torup den 7. december 1764, 61 år gl. Gift Peder Pedersen KRAGH # Vester Thorup kirke Kilde : Thorup kirkebog Trolovet : Thorup Holme Kilde : Thorup kirkebog Børn : 1765 Peder Pedersen KRAGH # Peder Pedersen KRAGH # Else Pedersen KRAGH #33 Anders Pedersen KRAGH #886 Kirsten Pedersen KRAGH # Chresten Pedersen KRAGH # Anna Pedersen KRAGH # Lars Pedersen KRAGH # Jens Pedersen KRAGH # Maren Pedersen KRAGH #37 Ane 4: Peder Christensen KRAGH #38 Alder : 59 Født : 1695 Kettrup Døbt : Hjemmedøbt Død : Kjettrup Noter: Han ses hjemmedøbt onsdag den 10. april 1695 og fremstillet 21. april samme år i kirken, hvor optræder som faddere: Kirsten Andersdatter Thrane (præstens hustru), Christen Mortensen i Kjettrup, Poul Andersen Smed, Anne Ibsdatter i Brøndum og Anne Pedersdatter i Møllen. Peder Christensen Kragh ses trolovet den 10. januar 1726 i Kjettrup Foruden den tidligere omtalt søn Peder Pedersen KRAGH #30 ses ægteparret at have fået mindst 3 børn, nemlig sønnen Anders #40, om hvem præsten ved hans begravelse 23. august 1753 i, Kjettrup skriver: Han var meget elendig, lå under badskærres hånd i Ålborg i over et år til ingen nytte. Side 18

19 Endvidere får de en datter Maren #41 døbt 19. juli 1728, hvor der blandt faddere optræder en Poul Christensen i Kjettrup, endvidere får de en søn Christen døbt 20. søndag efter Trinitatis 1730 i Kjettrup kirke, og her optræder blandt faddere: Christen Kragh og Anders Kragholm. Den 6. august 1742 var der skifte i boet efter gårdfæster Peder Christensen Kraghs afdøde hustru Kirsten Andersdatter i Kjettrup, der foruden enkemanden efterlader sig de med ham fælles sammen avlede børn: en søn Anders #40, 17 år, en datter Maren #41, 15 år, en søn Christen #42, en ditto Bertel #43, 10 år, en ditto Jep #44, 7 år og en søn Peder #30, 5 år samt datteren Anne #46, 1 år gammel, for hvem blev antaget til formynder deres farbroder Christen Christensen Kragh #49 i Aagaards Vandmølle samt Niels Jepsen fra Kjettrup. Af værdier i boet kan nævnes: 1 fyrretræsbord på fod, 1 mark og 14 skilling, 1rundt ditto 5 mark, 1 ditto bing, 1 rigsdaler, 1 ditto mindre, en ditto skammel og 1 ditto stol sat til 1 mark og 4,skilling, 1 rød fyrretræskiste sat til 5 mark, 1 sort ditto af egetræ sat til 2 rigsdaler, 1 fyrrekiste mere, 1 rødt fyrreskab. Disse ting fandtes i vesterstuen. I lillestuen: i fyrretræskiste til 2 mark, 1 fyrretræsbord med fod samt 1 ditto bænk, endvidere, 1 skammel, 2 stole, 1 fyrretræskister 1 fyrretræsvugge, 1 mangelfjæl samt 20 mælkekar. I bryggerset var der: 1 degnetrug, 2 maskkar, 1 fyrresår, 1 gangbærkar, 1 balje, 6 stripper, 1 flødebøtte, 1 kærne, 4 halvankre, 1 ditto helanker, 1 otting, i gamel kværn, 2 selde, 4 løber (kurve), 5 sold, 2 trug, en del skuffer og noget ovntræ, 2 hørbrøder, 1 stor kobbebryggerkedel, der vejede 44 pund og sattes til en værdi af 12 rigsdaler og 4 mark, 1 mærsktønde, 1 ildklemme, 1 rist, 1 gammel egetræstønde, 2 ditto, 1 ditto heltønde, 1 trækasse, 4 bøgetræsfjerdinger, 1 gammelt egetræskar, 3 hjulrokker, 2 gamle ottinger, 4 halmkurve, 1 bøgetræsstandtønde, 1 sædeløbe (kurv), 12 sække, 1 stræntetræ, 1 garnvindel, 2 høleer, 1 gammel fyrreskæppe, 1 gammelt opsæt, 1 skærekiste og 1 lyngle. Af sten og glastøj var der: 3 stenkrus, 3 spidsglas, 1 studsglas, 3 ditto mindre, 2 messinglysestager, 2 hollandske fade, 1 lerfyrfad, 6 tin tallerkener, 2 lange trætallerkener. Af sengeklæder var der: i østerstuen, 1 stribet olmerdugsdyne sat til 1 rigsdaler og 3 mark, 1 hvid vadmels ditto sat til 1 rigsdaler, 2 olmerdugspuder 3 mark, 1 par hørgarns og 1 par blårgarnslagner, 2 par ditto pudevår. På en anden seng i samme stue var der: 1 stribet olmerdugsdyne og en grå vadmels ditto, 2 puder, 1 par blårgarnslagner, 2 pudevår og 1 sengedækken. I storstuen var der: karlens seng, herpå 1 gammel olmerdugsoverdyne, 1 vadmels ditto, 1 hvidt vadmelsvår, 2 hoveddyner og 1 blårgarnslagen. I lillestuen var der: 2 hvide vadmelsdyner, 2 olmerdugshovedpuder, 1 par blårgarnslagner og 1 pudevår. På en anden seng i samme stue var der: 1 gammel sort dyne, 1 stribet ditto, 2 puder, 1 hvidt vadmelsvår, 1 pudevår og 1 lagen. Den salig kones efterladte gangklæder blev delt imellem de 2 pigebørn, Af bøger i boet fandtes der: Den Bedendes Kiæde, 2 salmebøger og 1 ligprædiken. Af besætning på gården var der: 8 køer, fra 2 til 6 rigsdaler på stk., 2 stude, sat til 4 rigsdaler og 4 mark, 13 får, sat til 4 rigsdaler og 2,mark, 6 lam 1 rigsdaler og 1 mark og 8 skilling, 14 heste fra 2 rigsdaler og 5 mark til 10 rigsdaler pr. stk., 2 årrings sogrise, 3 ditto galtgrise samt 10 gæs. Boets hele værdi androg 186 rigsdaler og 9 skilling, Side 19

20 Under gældsposter anføres brøstfældigheden på gårdens bygninger: På fæhuset skal der repareres med en tylt, d.v.s. 12 stk. 10 alens bjælker og 3 stolper, til fæhusets istandsættelse behøves der 12 bjælker samt 3 læs tag, det samme mangler på Stuehuset, medens laden mangler 3½ læs tag til reparation og udbedring, ialt reparationer for 7 rigsdaler og 3 mark. Desuden skylder Peder Kragh 33 rigsdaler på sit landgilde medens han skylder 5 rigsdaler for en kobberkedel, endvidere har den salig kones ligfærd og begravelse kostet 8 rigsdaler. Prætentionerne, d.v.s. kravene fra godsejeren angående gårdens besætning, ansættes i relation til dens hartkorn på 9 tønder, 4 skp, til en sum af 95 rigsdaler. Gælden beløber sig i alt til 188 rigsdaler 3 mark og 8 skilling, Kildehenvisning: Herregården Aagaards skifteprotokol 1719 til 1785 side 49 fortsættes videre. Efter gårdfæster Peder Christensen Kraghs dødlige afgang den 16. november 1754 iværksattes der månedsdagen efter den 16. december skiftesamling i boet efter ham, hvor nævnes enken Anne Lauridsdatter og afdødes efterladte børn af første ægteskab nemlig: Christen #42, Bertel #43, Jeppe #44 og Peder #30 samt en datter Anne #46, medens der i det sidste ægteskab med enken Anne er en datter Kirsten #89 (antagelig opkaldt efter første kone). Nærværende som formynder for de umyndige var mødt farbroderen Christen Christensen Kragh #49 fra Aagaards vandmølle, medens enken antog sin lavværge Anders Pedersen fra Krøldrup. Gårdens besætning var ved denne lejlighed på 11 heste, 3 kvier, 2 stude, 2 kalve, 2 ungnød, 2 ungstude, 4 køer, 16 får, 3 svin og 2 søer. Og boets hele værdi beløb sig denne gang, til 201 rigsdaler og 13 skilling, medens der herimod var en række gældsposter: Afdødes broder vandmølleren har 4 rigsdaler tilgode, sønnen Christen #42 fordrer 4 rigsdaler og 2 mark og sønnen Jeppe #44 gør krav på 2 rigsdaler, Christen Nielsen i Bejstrup har en fordring på i rigsdaler og 2 mark, Margrethe Vixøe i Vust gør krav på 2 rigsdaler, Christen Kirk i Kjettrup fordrer 3 mark, Anders Pedersen i Krøldrup et lignende beløb, Jens i Holmgård gør krav på 2 mark. Og så står der: Noch Gieeld som blef lånt til salig Anders Kragh i hans sygdom: Niels Svendsen i Øsslev 5 rigsdaler, barber signor Reuter i Ålborg 5 rigsdaler, husbonden Sr. Hviid til Aagaard lånte ham 2 rigsdaler, Ingeborg i Kjettrup lånte ham 3 rigsdaler. At den salig mand ikke mindst på grund af de store omkostninger i forbindelse med sønnens Anders s langvarige sygdom var gået hen og blevet stærk forarmet, fremgår også af den omstændighed at alene landgilderestancerne på gården til herremanden på Aagaard fra og med år 1736 og indtil afdødes bortgang beløb sig til intet mindre end 126 rigsdaler og 4 mark, skatterestancerne var på 8 rigsdaler og 3 mark, reparationerne på bygningerne beløb sig til 30 rigsdaler. Ydermere har enken frem til skifteslutningen den 29. maj 1755 til sit og børnenes underhold samt folkelønningerne i alt forbrugt 13 rigsdaler og 2 mark, således at gældsposterne nu i alt er oppe på 319 rigsdaler og 5 mark, altså til slut et stort underskud på 118 rigsdaler, 1 mark og 3 skilling. Kilden er Aagaards skifteprotokol 1719 til 1785 side 95 og fortsatte sider. Gift Kirsten ANDERSDATTER #39 Side 20

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

No : Hans Nielsen.

No : Hans Nielsen. Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Efterkommere af Christen KOLD (~ 1510- ~1596) Thorup Holme, Thisted Amt.

Efterkommere af Christen KOLD (~ 1510- ~1596) Thorup Holme, Thisted Amt. Efterkommere af Christen KOLD (~ 1510- ~1596) Thorup Holme, Thisted Amt. Hvad af fædres saga findes bør af efterslægten mindes. Introduktion Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL Peder Nielsen, Gaardmand, Drejø, 16.12.1763, 984 ~ Maren Hansdatter, Laugværge Fæstemand Henning Ibsen Niels Pedersen 6 Aar, Værge Morbroder Christopher Hansen Johanne Margrethe Pedersdatter 9 Aar, Værge

Læs mere

No. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen

No. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen Laurs (Lauritz) Christensen Laurs Christensen var far til 9 børn 7 drenge og 2 piger - hvor kun een af dem blev voksen, og det var særdeles heldigt for vores slægt, at det var hans uægte barn, Niels Christian

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Gaard nr. 1. Matr. 5a. Arvefæstegaarden Katholm:

Gaard nr. 1. Matr. 5a. Arvefæstegaarden Katholm: 05 EP-F Gårdejere i Veksø by og sogn Gårdejere i Veksø by og sogn, Frederiksborg Amt 1611 - ca. 1835 Gaard nr. 1. Matr. 5a. Arvefæstegaarden Katholm: 1630. Peder Jensen nævnes på gaarden. 1644. Den 5/2.

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Thorup slægter BODELSEN-SLÆGTEN. Indhold:

Thorup slægter BODELSEN-SLÆGTEN. Indhold: Side 1 af 50 Thorup slægter Indhold: BODELSEN-SLÆGTEN DYBDAL-SLÆGTEN FÅRBÆK/BERTELSEN-SLÆGTEN GODIKSEN-SLÆGTEN GRAVERSEN-SLÆGTEN GRIIS-SLÆGTEN HOLM/ISAKSEN-SLÆGTEN KJÆR-SLÆGTEN KOLD-SLÆGTEN KROGH-SLÆGTEN

Læs mere

No : Lars Adamsen

No : Lars Adamsen No. 106 Lars Adamsen Døbefonden i Storvorde Kirke, hvor Lars Adamsen s og Hansine Kirstine Nicoline Hoff s børn er døbt Forældre Børn : nr. 212 (156) Adam Levin Sørensen og nr. 213 (157) Mette Laursdatter

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Jensen og Karen Hansdatter 4 Jens Andersen og Karen Hansdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Andersen Nordbo & Anna

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1733-1738 Karen Rasmusdatter, Hundstrup, 08.10.1733, I-1 ~ Hans Rasmussen Arving er hendes Søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup Maren

Læs mere

Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard

Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation 5. generation Navneindeks 1 1 2 3 4 5 6 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Jeppe Christensen

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Barn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt

Barn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt Oplysninger vedr. Matr. 8.a. I matriklen 1688 nævnes, at gården var delt i to halvgårde, hvoraf Just Christensen skulle være fæster af gård matr. 8a. Han blev senere nævnt som fæster af matr. 11a, så om

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter

Læs mere

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4

Generation VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141

Læs mere

Generation VII Ane nr. 164/165. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 164/165. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Larsen og Margrethe Andersdatter 4 Jens Knudsen og Margrethe Andersdatter 5 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Ane nr. Lauritz

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død 24 5. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel (][) Cathrine Pedersdatter barn: Maria Sophia Belkin 29.5.1803 6. Andreas Jørgensen i Lunderskov Skovhus (][) Kirsten Pedersdatter børn:

Læs mere

Generation IX Ane nr. 742/743. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 742/743. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Jensen og Karen Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Pedersen & Karen Pedersdatter Rasmus Morten. Clausen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

No. 79. : Anne Christensdatter.

No. 79. : Anne Christensdatter. No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem

10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem 10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem Hans Hansen Uttendahl * 1/4 1644 6/6 1717, Kolding gift 24/8 1686 Kolding Johanne Pedersdatter * Johan Hansen Uttendahl døbt 12/3 1693, Kolding gift 20/8

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

90. Jens Rasmusen. Bryllup

90. Jens Rasmusen. Bryllup 90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af

Læs mere

Generation IX Ane Nr. 686/687. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane Nr. 686/687. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Hansen og Karen Pedersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & -datter Peder Lauridsen & Ellen Hansdatter

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 376/377. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 376/377. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Rasmussen og Anna Bundesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Hansen & Gyde Christensdatter Bunde Nielsen & Kirsten

Læs mere

Aner til Anne Jensdatter HA67

Aner til Anne Jensdatter HA67 Aner til Anne Jensdatter HA67 Indholdsfortegnelse Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 2. generation Navneindeks 1 1 5 6 Udskrift fra Legacy Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 1. Anne Jensdatter,

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård).

Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård). Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård). Laurs Sørensen iflg. matriklen 1688. Iflg. en jordebog fra 1706 var gården delt i to halvgårde: Lars Sørensen af herligheden. Hartkorn:

Læs mere

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10.

Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10. Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10. (E-H) (E-HA) 1772 Fredagen den 18 December Trol: Ungkarl, Peder Hansen og Kirsten Ottesdatter, Errindlev Sponsorer: Lars Pedersen ibid: og Hans Kruse

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2500/2501

Generation XI Ane nr. 2500/2501 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Nielsen og Apelone -datter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Madsen & -datter Ane nr. 5000/5001 Mads Nielsen og Apelone

Læs mere

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Trøllund bye 1. gård. Christen Hansen, 33, G, Gårdmand Karen Jensdatter, 26, G, Hans kone Anne Margrethe Christensen, 3, U, Datter Caroline Marie Christensen, 1, U, Datter Jens Hansen, 31, U, Tjenestekarl

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn Kirkeby. 1. fam. Hans Jørgen Bang, 60, E1, Husbonde, sognepræst Else Marie Helt, 26, U, Husholderske Jens Pedersen, 28, U, Tjenestekarl Lauge Christensen, 35, U, Tjenestekarl Hans Christensen, 19, U, Tjenestekarl

Læs mere

Generation X Ane nr. 1496/1497

Generation X Ane nr. 1496/1497 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Jespersen og Karen -datter Bruun 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jesper Nielsen & Anna -datter Ane nr. 2992/2993 Jeppe Jespersen

Læs mere

Generation VI Ane nr. 66/67. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Peder Jensen Jyde og Maria Rasmusdatter 4

Generation VI Ane nr. 66/67. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Peder Jensen Jyde og Maria Rasmusdatter 4 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Jensen Jyde og Maria Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Peder Jensen Jyde & Maria Rasmusdatter Rønninge

Læs mere

Generation IX Ane nr. 738/739. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 738/739. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Pedersen og Karen Pedersdtr. Bilde 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Seye & Gjertrud Abelsdatter Peder Jensen Bilde

Læs mere

Familierne i Myrup, Lild Sogn ( )

Familierne i Myrup, Lild Sogn ( ) Familierne i Myrup, Lild Sogn (1650-1950) Myrupfamilien.dk Opdateret den 31.03.2018 / Myrupfamilien.dk Familierne i Myrup (1650-1950) Side 2 Familierne i Myrup, Lild Sogn (1650-1950) Myrup ligger i Vester

Læs mere

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen

Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen 15. februar 2014 Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen

Læs mere

44. Christen Christensen

44. Christen Christensen 44. Christen Christensen Christen Christensen blev født (Dom: 7. p. Trin.) den 7. august 1791 i Ommel, Marstal Landsogn, Ærø. Faderen var Christen Jacobsen og moderen var Sidsel ChristensDatter i Ommel.

Læs mere

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen 1. generation 1. Laura Martine Jensine Nielsen, datter af Gårdejer Villads Laurids Johan Nielsen og Ane Marie Christensen, blev født den 9 Nov. 1897 i Ferslev Sogn, Fleskum Herred, 1 blev døbt den 24 Maj

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Møllegade 99 boel 59. På præstekort hus 87

Møllegade 99 boel 59. På præstekort hus 87 Møllegade 99 boel 59 På præstekort hus 87 Viet den 13. apr.1634. Peder Bundesen. Engel Hansen Bonde. 1. barn * 1634 2. barn * 1635 3. Frederik Petersen Fink * 1638 4. Anne Petersdatter * 1640 5. Maren

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Anders Jørgensen, Søsum. Anders Jørgensen født: ca ingen KB i Stenløse før 1736

Helga Poulsens aner. HP Anders Jørgensen, Søsum. Anders Jørgensen født: ca ingen KB i Stenløse før 1736 HP 24-1716 Anders Jørgensen, Søsum Anders Jørgensen født: ca. 1716 ingen KB i Stenløse før 1736 KB Stenløse 1793 op 199 nr 12 Anders Jørgensen begravet 3/6 Navn: Anders, alder: 77 Aar, sted: Søsum, begravet:

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Efterslægt Maren Jensdatter

Efterslægt Maren Jensdatter Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2996/2997

Generation XI Ane nr. 2996/2997 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter Mandemarke Ane nr. 2996/2997

Læs mere

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1801-1851 KB Hagested (Holbæk) 1801 op 207 Jens Nielsen døbt 4/10 18. Sønd: efter Trin: den 4. Octobr havde huusmand i Gurede Niels Pedersen en Søn, som blev kaldet Jens, til Daaben i Hagested Kirke. Faderens

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Torben Andersen, Badstrup

Helga Poulsens aner. HP Torben Andersen, Badstrup HP 156-0004 Torben Andersen, Badstrup Født: FamilySearch - Torben Andersen Birth: About 1651 Of Badstrup. Uggelose Torben Andersen kan ikke eftervises som født i KB Uggeløse, derfor en mulighed Anders

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen 1. generation 1. Boelsmand Peder Kristian Pedersen, søn af Indsidder Peder Pedersen og Mariane Michelsen, blev født den 5 Jun. 1883 i Gjerlev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 10 Jun. 1883 i Hjemmet,

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie. Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen

Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie. Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen Layout og billedredaktion v. Finn Thybæk Børkop Lokalhistoriske 2005 Arkiv GARDnr.3, "Enghavegård", Nebbegårdsvej

Læs mere

Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt.

Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Efterkommere af Niels Christensen ( - 1650) og Dorethe (1659-1649 Skræm sogn, Hjørring amt. Hvad af slægten findes Bør af efterslægten mindes Indledning Hartkorn - Landgilde Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Klim slægter. Faarbæk/Grishauge-slægten. Indhold:

Klim slægter. Faarbæk/Grishauge-slægten. Indhold: Side 1 af 65 Klim slægter Indhold: Faarbæk/Grishauge-slægten Ingvorsen-slægten Kiib-slægten Klim-slægten Klitgård slægten Kæmpe-slægten Oddegaard-slægten Reff-slægten Slægten fra nr. 26 Slægten fra nr.

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt Optegnelse på Folketallet i Thurø sogn under Nyborg Amt, således som det var den 1. juli 1787, tilligemed forklaring om enhver persons stand, embede og næringsvej m.v. Thurø by Antal fam. Navn Husstandsrelation

Læs mere