6RFLDOcUVUDSSRUW 6RFLDOSROLWLVN )RUHQLQJ RJ &HQWHU IRU $OWHUQDWLY 6DPIXQGVDQDO\VH &$6$

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6RFLDOcUVUDSSRUW 6RFLDOSROLWLVN )RUHQLQJ RJ &HQWHU IRU $OWHUQDWLY 6DPIXQGVDQDO\VH &$6$"

Transkript

1

2 6RFLDOcUVUDSSRUW 6RFLDOSROLWLVN )RUHQLQJ RJ &HQWHU IRU $OWHUQDWLY 6DPIXQGVDQDO\VH &$6$

3 Social Årsrapport 2004 Socialpolitisk Forening Dortheavej København NV Tlf.: og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Linnésgade København K Tlf.: Omslag Grafisk Himmel Tryk Narayana Press Udgivet på Socialpolitisk Forlag ISBN ISSN RUW SU VHQWDWLRQ DI IRUIDWWHUQH Peter Abrahamson, lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Mette Grostøl, socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund. Halima El Abassi, interkulturel/international socialrådgiver. Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet. Bente Rich, læge, børneungdomspsykiater, MPA. Preben Etwill, ekstern lektor, cand.polit., medlem af Den Alternative Velfærdskommission. Henrik Herløv Lund, sekretariatsleder, cand.scient.adm., medlem af Den Alternative Velfærdskommission. Jesper Jespersen, professor, medlem af Den Alternative Velfærdskommission. Henning Hansen, konsulent i CASA. Finn Kenneth Hansen, forskningsleder i CASA.

4 6RFLDO cuvudssruw Velfærdssamfundet i dag og i morgen Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer. Det skyldes udsigten til ændriger i befolkningens sammensætning i løbet af de næste år, hvor en større og større andel af befolkningen vil udgøres af de ældre. Nogle kalder det ældrebomben. En udvikling, som ikke er særegen for Danmark, men også gælder for alle andre EU-lande. Regeringen har nedsat en velfærdskommission, som skal fremkomme med deres bud på løsninger på de fremtidige problemer. I Velfærdskommissionens første rapport er der fremlagt forskellige analyser og syn på de udfordringer, som det danske velfærdssamfund står over for. Spørgsmålet er imidlertid, om det er udsigten til flere ældre, der skal være styrende for ændringer i indretningen af velfærdssamfundet, eller om det også skal være de konkrete problemer, velfærdssamfundet står i nu? Dette nummer af Social Årsrapport indeholder både analyser af velfærdssamfundet, som det ser ud i dag, og bidrag, der forholder sig til de fremlagte analyser fra regeringens Velfærdskommission. Social Årsrapport tilstræber gennem beretninger, talmateriale og analyser at belyse og vurdere de sociale forhold. Der er lagt vægt på en belysning af udviklingen i alle de forskellige sociale indkomstoverførsler og antal personer, som er arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Derudover er der på grundlag af forskelligt statistisk materiale, fx Beskæftigelsesministeriets DREAM-database, foretaget selvstændige analyser, fx af hvor længe ydelsesmodtagerne opholder sig i de offentlige ydelsessystemer, og hvilke tiltag og indsatser der virker for at få folk ud af forsørgelsessystemerne og blive selvforsørgende. Der er fokus på de voksne, men også børne- og ungeområdet indgår i Social Årsrapport. I år med fokus på den nye anbringelsesreform. Derimod er ældreområdet ikke medtaget i år. Social Årsrapport udgives i et samarbejde mellem CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse og Socialpolitisk Forening med økonomiske tilskud fra Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, PMF og BUPL.

5 Redaktionsgruppen, som har det faglige ansvar for Social Årsrapport, består af: Finn Kenneth Hansen, cand.polit., forskningsleder i CASA. Henning J. Nielsen, psykolog, Aspekt Psykologisk Praksis. Peter Abrahamson, lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Rikke Posborg, udviklingskonsulent i Kristeligt Studenter-Settlement, Socialpolitisk Forening. Therese Halskov, Socialpolitisk Forening. Henning Hansen, cand.polit., konsulent i CASA. Den dokumenterede statistiske del af rapporten er udarbejdet af Henning Hansen og Finn Kenneth Hansen, CASA. Redaktionen er afsluttet 1. november Den tekniske udførelse og layout af årsrapporten er udført af Britta Lerche, CASA. Forside og produktion er udført af Grafisk Himmel. November 2004 Redaktionsgruppen

6 Indhold Velfærdssamfundets udfordringer af redaktionen...7 Velfærd Har vi råd til velfærden?...15 Ældrebomben i et europæisk lys...23 Velfærdsstatens ændre geografi: Danmark i EU...33 Den sociale udvikling Sociale ydelser...47 Indkomstfordelingen...53 Børn og unge Anbringelsesreform mellem turbulens og stabilitet...63 Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet...73 Arbejdsmarkedet Beskæftigelse og arbejdsløshed...75 Det rummelige arbejdsmarked...85 Kontanthjælp Flygtningefattigdom...93 Kontanthjælp det sociale sikkerhedsnet Loft over kontanthjælp Starthjælp og introduktionsydelse Førtidspension Førtidspension i Danmark...129

7

8 9HOI UGVVDPIXQGHWV XGIRUGULQJHU Af redaktionen 1 For knap 25 år siden erklærede OECD velfærdsstaten for at være i krise. Der var tale om en første reaktion på de ændringer, der var begyndt at indtræffe oven på afslutningen af de glorværdige 30 år, velfærdsstatens gyldne tidsalder fra 1945 til Organisationen hævdede, at de moderne vestlige demokratier havde trefoldige problemer: dels tyngede velfærdsforanstaltningerne de offentlige budgetter og blev dermed også en belastning for de nationale økonomier, dels var det offentlige ikke den bedste til at løse alle velfærdsopgaverne, og endelig hævdede OECD, at velfærdsstaten manglede legitimitet, befolkningen var i vigende grad villig til at betale de skatter og bidrag, som velfærdsstaten fordrer. Siden da har alle velfærdsstater stille og roligt udviklet sig, og efterhånden er krisemetaforen blevet trængt i baggrunden til fordel for lidt mere neutrale begreber som forandring eller udfordring. Uanset politisk observans har de sidste mange regeringer i Danmark udtrykt behov for og lyst til at forandre velfærdssamfundet, ikke med det formål at afmontere det, men for at forsøge at fremtidssikre det. Som vi har fulgt udviklingen de seneste fem år her i Social Årsrapport, har forandringen til i dag dog først og fremmest antaget karakter af forringelser over for de dårligst stillede, mens de udgiftstunge og brede ydelser ikke er blevet rørt. Hele arbejdsmarkedssystemet samt kontanthjælp og flygtningeområderne har måttet holde for sammen med efterløn og førtidspensionering, mens uddannelses-, sundheds- og pensionsordningerne ikke er blevet forringet. Om disse områder også kan gå fri i fremtiden er imidlertid usikkert, hvis vi skal følge analyserne, 2 som regeringens Velfærdskommission er begyndt at fremlægge. I Social Årsrapport 2003 kritiserede vi regeringen for at have nedsat en fagligt set meget snæver kommission, idet den stort set udelukkende består af økonomer. I dette års udgave går vi tættere på den forståelse og de analyser, som kommissionen foreløbig har fremlagt. Velfærdskommissionen kan selvfølgelig ikke selv gøre for dens sammensætning, og det skal straks siges til dens ros, at kommissionen og dens sekretariat har gjort foranstaltninger til kompensation for dens økonomiske ensidighed. Således har der været afholdt to seminarer, hvor kommissionen har inviteret 7

9 Velfærdssamfundets udfordringer en række repræsentanter fra de øvrige samfundsvidenskabelige discipliner til at informere den om, hvordan velfærdsproblematikken ser ud derfra, og kommissionen har indhentet et notat om Politologisk og sociologisk forskning om de politisk-institutionelle dynamikker bag det danske velfærdssamfund. Alligevel er kommissionens måde at tænke velfærdsstatens udfor- 3 dringer på meget præget af en bestemt form for økonomisk logik, som er fikseret på incitamenter og præferencer. Ifølge Velfærdskommissionens foreløbige arbejde er det danske velfærdssamfund udfordret af følgende fire forhold: 4 Befolkningssammensætningen ændrer sig i og med, at der bliver flere ældre og færre i de erhvervsaktive aldre. Det hævdes, at vi i fremtiden både ønsker bedre offentlig service og mere fritid. Det forudses, at øget individualisering kan medføre dalende ansvarlighed over for samfundet, altså dalende solidaritet. Globaliseringen vurderes at stille større krav til fleksibilitet og sætter skattesystemet under pres. Som Velfærdskommissionen ser på tingene, skal vi foretage en række vigtige og måske smertefulde valg i den nærmeste fremtid. Dens analyser peger nemlig på, at hvis vi i fremtiden vil tilbyde borgerne den service og de ydelser, som vi har dem i dag, skal bundskatten stige med 8,5%, eller det offentlige skal alternativt spare svarende til 3,5% af BNP, eller der skal komme yderligere i beskæftigelse. Dette endda når de regner med en forholdsvis konservativ stigning i middellevetiderne fremover. Disse forudsætninger er urealistiske, og kommissionen anvender dem da også kun som skræmmebilleder, der skal få os til at overveje, hvilke ændringer vi kan og vil leve med fremover. Overordnet set finder vi, at Velfærdskommissionens beregninger og analyser er unødvendigt negative og pessimistiske. Kommissionen stiller valgene op, som om vi enten skal øge skatterne, have mere brugerbetaling, øge beskæftigelsen eller foretage besparelser. Velfærd i kommissionen Velfærdskommissionens analyser skal ikke stå uimodsagt. Vi har derfor inviteret repræsentanter for Den Alternative Velfærdskommission til at kom- 5 mentere kommissionens analyse- og debatoplæg. Preben Etwil, Henrik Herløv Lund og Jesper Jespersen viser i artiklen Har vi råd til velfærden?, at regeringens Velfærdskommission bygger dens analyser på en forenklet og urealistisk virkelighedsopfattelse. De fra Den Alternative Velfærdskommission kritiserer navnlig Velfærdskommissionen for en for pessimistisk forudsætning om, at øget levetid ikke indebærer, at gamle forbliver raske længere, en for pessimistisk forudsætning om, at offentlige udgifter stiger i samme takt som løn og økonomisk vækst, en pessimistisk forudsætning om graden af offentlig finansiering af fremtidens pensioner. Den Alternative Velfærdskommission har beregnet, at ca. halvdelen af de fremtidige økonomiske proble- 8

10 Velfærdssamfundets udfordringer mer, som Velfærdskommissionen fremanalyserer, skyldes deres pessimistiske forudsætninger. Velfærdskommissionens oplæg går mere på en diskussion af velstands- end velfærdspolitik. Den er mere bekymret for, hvordan der kan etableres en bæredygtig finanspolitik, end den tilsyneladende er interesseret i, hvordan vi fastholder et velfærdssamfund, der bygger på sociale og solidariske fællesskabsprincipper. Henning Hansens artikel om Ældrebomben i et europæisk lys er også en kommentar til Velfærdskommissionens arbejde. Han viser, at vi i Danmark er relativt bedre stillet end de fleste andre lande i Europa, vi i øvrigt plejer at sammenligne os med. Fertiliteten er blandt de højeste i Europa. Vi har et stort velfærdsberedskab i forhold til omsorgsopgaver, hvilket tillader den høje kvindelige erhvervsfrekvens, som vi har. Dødeligheden er (desværre) større i Danmark end i de fleste andre EU-lande, hvilket betyder et mindre økonomisk pres. Konklusionen er, at ældrebomben snarere er en fuser for Danmarks vedkommende. Når vi ser tilbage på de ændringer, det danske velfærdssamfund har gennemgået de seneste 40 år, er der ingen grund til at tro andet, end at det sagtens kan lade sig gøre at tilpasse os en situation med flere ældre. Disse forventes nemlig i meget højere grad at være aktive, sunde og raske, ligesom indvandring fra verdensdele uden for Europa hurtigt kan få de demografiske problemer til at forsvinde. I artiklen Velfærdsstatens ændrede geografi diskuterer Peter Abrahamson de nye grænsedragninger for socialpolitikken, som sker under indflydelse af europæisk integration inden for EU. Artiklen fokuserer på den skandinaviske velfærdsmodels stedbundethed i sammenligning med den kontinentaleuropæiske models fleksibilitet i forhold til rum og sted. Artiklen hævder, at den universelle model som forudsætning har, at alle borgere lever og arbejder i det samme land hele livet. Det scenario passer vældig dårligt til en fremtid, som forventes at være præget af meget mere mobilitet overalt i samfundet. Dette er en fundamental anden problemdiagnosticering, end den Velfærdskommissionen præsenterer. Hos den er problemet med den universelle velfærdsmodel beskrevet således: Den manglende kobling mellem bidrag og ydelser i den danske velfærdsmodel indeholder imidlertid en konflikt. Velfærdsmodellen forudsætter, at vi alle bærer ansvar for hinanden og i særdeleshed for dem, der ikke kan klare sig selv. På den anden side indebærer modellen også en tilskyndelse til personligt at sikre sig størst mulig adgang til velfærdsrettigheder, fordi det ikke umiddelbart påvirker den enkeltes skattebetaling at kræve flere serviceydelser eller vælge mere fritid. Desuden reduceres adgangen til velfærdsydelser for den enkelte heller ikke, hvis man laver skatteunddragelse, fx sort arbejde. 6 Velfærdskommissionen får her fremmanet en tilsyneladende ideologisk motiveret potentiel konflikt omkring den universelle model. Som kommissionen selv skriver andetsteds i rapporten, er der ikke problemer med velfærdsstatens legitimitet. Ovenstående konflikt er mere en lærebogskommentar (freerider-problemet), end det er et reelt problem i Danmark. De reelle problemer 9

11 Velfærdssamfundets udfordringer er der imidlertid i forhold til en øget mobilitet, hvilket diskuteres i sammenhæng med EF-domstolens afgørelser og Den åbne Koordinationsmetode. Den sociale udvikling Som bekendt, er mange danskere i berøring med det sociale system hvert år. En trejdedel af alle i erhvervsaktiv alder modtager i kortere eller længere tid en overførselsindkomst. Omregnet til helårspersoner er der tale om knap en fjerdedel (24%). Dette tal har været nogenlunde konstant siden midten af 1980erne, dvs. i 20 år. Det er ikke nødvendigvis et problem, det kommer helt an på, om det er de samme mennesker, der over tid er i den samme afhængighedssituation. Det har vi undersøgt ved at se på, hvordan det gik to et halvt år efter, at de i uge 9 i 2001 modtog arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, aktivering eller kontanthjælp. I uge 25 i 2004 var ca. halvdelen af dagpengemodtagerne selvforsørgende, mens det kun gjaldt for 28% af kontanthjælpsmodtagerne og for 35% af de aktiverede. Der er nogle karakteristiske forskelle på, hvem der bliver selvforsørgende, og hvem der bliver fastholdt i systemerne. Mænd bliver lettere selvforsørgende end kvinder, ynge oftere end ældre, danskere oftere end indvandrere. Det er lidt en smagssag, hvorvidt glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Det er selvfølgelig glædeligt, at ca. halvdelen af dagpengemodtagerne undslipper systemerne efter nogle år, men det er ligeså trist, at det kun sker for mellem hver fjerde og hver tredje af de aktiverede og kontanthjælpsmodtagerne. I lighed med tidligere år indeholder Social Årsrapport en oversigt over udviklingen i uligheden i Danmark. Heraf fremgår det, at de disponible indkomster er noget mere ulige fordelt i 2002 sammenlignet med situationen i 1990, men at situationen tilsyneladende har stabiliseret sig siden Vi har også set på, hvordan forskellige indtægtskilder har udviklet sig fra 1999 til 2003, og heraf fremgår det, at både indkomstoverførsler samt lønindtægter er vokset mere end priserne, men lønningerne er steget mest og overførslerne relativt mindre. For et sted mellem fire og ni procent af danskerne har lave indkomster. Dette tal har ikke ændret sig nævneværdigt gennem de seneste mange år. Blandt de med lave indkomster er der en overrepræsentation af unge uddannelsessøgende, selvstændige og medhjælpende ægtefæller, indvandrere (inkl. efterkommere), fuldt ledige, herunder langvarige kontanthjælpsmodtagere. Heldigvis er der en relativ stor udskiftning i gruppen af personer med lav indkomst. Børn og unge: Anbringelsesreformen Et af mange meget debatterede socialpolitiske emner er anbringelse af børn uden for eget hjem. Diskussionen er bølget frem og tilbage, men nu er der taget initiativ til en opstramning af kommunernes praksis. Området har ellers i en del år været præget af, hvad Mette Grostøl i sin artikel kalder for økonomitænkning, dvs. at sagerne blev afgjort med en skelen til, hvilken økonomisk belastning de indebar. Økonomitænkningen er også knyttet til den afspecialiseringstendens, der kan spores. Anbringelse uden for hjemmet er i sig selv et drastisk indgreb og en foranstaltning, som viser, at mange børn desværre er 10

12 Velfærdssamfundets udfordringer i en dårlig situation. Godt hver fjerde tidligt anbragte barn har i otte-årsalderen en langvarig sygdom eller et handicap, og mere end hvert tredje barn er så psykisk og socialt belastet, at det falder uden for normalområdet. Med reformen er der håb om, at kommunernes indgreb strammes op. Antallet af anbringelser har ligget ret konstant i mange år på ca. en procent af alle børn. Fra 2002 til 2003 er der dog sket et lille fald i det absolutte antal anbragte børn. Arbejdsmarkedet Regeringen har en plan om at forøge beskæftigelsen med frem til I første omgang er den ambition imidlertid blevet sværere at leve op til, eftersom beskæftigelsen er faldet lige siden, regeringen trådte til. Det er navnlig inden for den private sektor, beskæftigelsen er faldet de seneste år, særligt inden for bygge- og anlæg samt finans-, edb- og forretningsservice. Den anden side af beskæftigelsen er arbejdsløshed. Ledigheden var i slutningen af 2004 på 6,3%, hvilket er det højeste siden slutningen af Ledigheden er særlig høj for de ældre på arbejdsmarkedet. Således er der i virkeligheden ikke den vilje til at beskæftige modne medarbejdere, som diskussionen om det grå guld ellers har lagt op til. Ligesom tidligere opererer vi med et begreb, vi kalder for: uden ordinær beskæftigelse. Det er et tal, som bedre end den registrerede ledighed angiver det antal personer, som mangler et job. Dette tal er vokset fra 9,2% i 2000 til nu at omhandle 10,2% af arbejdsstyrken. Der er altså næsten dobbelt så mange uden ordinær beskæftigelse, som der er registreret ledige. Ledighedstallet undervurderer altså groft antallet af borgere, der gerne vil have et job, men som p.t. ikke har et. En af de måder, der kan øge beskæftigelsen, har været udviklingen af det såkaldte rummelige arbejdsmarked, der fungerer ved hjælp af ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik og uddannelse. Med reformen flere i arbejde fra 2002 har regeringen forsøgt at reformere det rummelige arbejdsmarked ved at lægge op til et enstrenget arbejdsmarkedssystem, liberalisering af AFs drift gennem udlicitering af opgaver, en forenkling af redskabsviften, samt ændrede rådighedsregler og sanktioner. Personer, der takker nej til et tilbud, selv siger op eller stopper i en uddannelse, får tre ugers karantæne. Afslår en person anden gang inden for en 12 måneders periode, stilles der krav om 300 timers ordinær beskæftigelse inden for 10 uger. Indtil kravet er opfyldt modtager dagpengemodtageren ingen dagpenge, og kontanthjælpsmodtageren får sin ydelse reduceret med en tredjedel. Forringelserne er som følger: For ægtepar på kontanthjælp nedjusteres ydelsen efter 6 måneder. For dimmitender er optjening af dagpengeretten skærpet. Nu kan man tidligst få udbetalt dagpenge med en beregnet sats efter syv måneders beskæftigelse mod tidligere tre måneder. For udeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden børn reduceres kontanthjælpen efter seks måneder, således at ydelsen svarer til niveauet for Statens Uddannelsesstøtte (SU). Endelig er kravene til transporttid blevet skærpet. Ledige skal i dag sige ja til et job, selv om det 11

13 Velfærdssamfundets udfordringer medfører en samlet daglig transporttid på fire timer. For mellem- og højtuddannede stilles der krav om yderligere mobilitet ud over de fire timer. Vi har brugt antallet af modtagere af ledighedsydelse som indikator for arbejdsmarkedets rummelighed, og vi må desværre konstatere, at tallet har været stærkt stigende. Ledighedsydelsen er den ydelse, som fleksjobbere mv. får i stedet for dagpenge, hvis de skulle miste deres fleksjob. Antallet er næsten fordoblet fra 2001 til Så det rummelige arbejdsmarked har meget tilbage at ønske. Flygtningefattigdom I artiklen Flygtningefattigdom gennemgår Halima El Abassi, Morten Ejrnæs og Bente Rich den horrible situation, som flygtninge og asylansøgere udsættes for ved ankomsten til Danmark. Tiltagene beskrives som en labyrint. Mange lider så meget under forløbet, at de udvikler psykiske lidelser, som de enten ikke havde inden ankomsten til Danmark, eller som forværres meget. Efter års forløb er der to grupper, der passerer nåleøjet og får asyl. Nogle har fået anerkendt deres behov for beskyttelse og opnår asyl nu i en mere elendig tilstand, end da de kom. Den anden gruppe består af dem, der får en humanitær opholdstilladelse overvejende af helbredsmæssige årsager. Mange er blevet så psykisk syge af selve ventetiden og sagsbehandlingen, at de har brug for en behandling, som de ikke kan få i hjemlandet. Som om dette ikke skulle være nok, så sættes flygtninge på starthjælp, som vi allerede beskrev det sidste år i Social Årsrapport. Den lave ydelse stigmatiserer flygtningene, og sammen med asylansøgere er disse de aktuelt set mest marginaliserede grupper i det danske samfund. Kontanthjælp Med de seneste lovændringer er kontanthjælpsområdet blevet splittet op, således at det, der omhandler ydelser og ydelsesniveauer, fortsat er under aktivloven, mens alt om aktivering, tilbud og indsats er samlet i den nye beskæftigelsesindsatslov. Det er flyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere har ligget nogenlunde stabilt på ca personer årligt, men der er sket en stigning de seneste år. Desværre er der også sket en vækst i antallet af langvarige modtagere af kontanthjælp. I 1995 udgjorde de 41% af samtlige, i 2001 var andelen vokset til 48%. Den beskæftigelsesforøgelse, som vi oplevede i slutningen af 1990erne, har ikke kunnet inddrage en stor del af kontanthjælpsmodtagerne og har i hvert fald ikke kunnet gøre noget indhug i antallet af langvarige modtagere. For en stor del af disse er det vanskeligt at tale om, at de modtager en midlertidig ydelse, og at de kan bevare et acceptabelt leveniveau med denne ydelse. Vi har foretaget nogle forløbsberegninger for at kunne vurdere, hvordan det går med gruppen over tid. Vi tager udgangspunkt i den gruppe som i 1. kvartal 2004 var nye på kontanthjælp og i kommunal aktivering, og vi ser på, hvordan situationen er for dem i uge 25, 2004, dvs. tre til seks måneder sene- 12

14 Velfærdssamfundets udfordringer re. En relativ stor del er i uge 25 i den situation, at de er kommet ud af kontanthjælpssystemet og ingen offentlige ydelser modtager. Det gælder for 41% af modtagere af kontanthjælp og for 33% af de nye personer i kommunal aktivering. Den store del 46% er imidlertid stadigvæk på kontanthjælp. Når vi betragter gamle kontanthjælpsmodtagere, er der desværre rigtig mange 69% der er i samme situation tre til seks måneder senere. Dvs. at de, der er på kontanthjælp i relativ kort tid, også er dem, der har lettest ved at undslippe systement. Hvis vi udstrækker tidsperspektivet, viser vores beregninger, at set over en årrække på 2½ år er der 48% af kontanthjælpsmodtagerne, der forbliver på kontanthjælp, og over en årrække på 6 år forbliver ca. 33% med kontakt til systemet. Sammen med de øvrige forringelser har regeringen indført loft over kontanthjælpen. Ifølge oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet mistede personer i januar og personer i februar hele eller dele af deres boligstøtte som følge af loftet. Motivationen herfor er regeringens tro på, at en forringelse af ydelserne vil være stærkt motiverende for at søge og finde et job. Der er imidlertid intet, der tyder på, at noget sådant har fundet sted. Tværtimod, idet forløbsundersøgelsen tyder på, at den helt store del af dem, som ved indgangen til 2004 havde været på kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, fortsat er på kontanthjælp ved midten af Det må derfor formodes, at de, som er blevet ramt af loftet, også i stor udstrækning fortsat er på kontanthjælp. Det vil altså sige, at incitamenterne med lavere ydelser tilsyneladende ikke virker. Allerede i sidste udgave af Social Årsrapport havde vi en grundig gennemgang og kritik af starthjælp og introduktionsydelse, og vi viste, at man automatisk var fattig, hvis man var tvunget til at leve af disse ydelser. Det ser ud til, at ca. halvdelen af de, der på et tidspunkt modtog starthjælp, og en tredjedel af de, der modtog introduktionsydelse, efterhånden opnår selvforsørgelse. Der synes at herske status quo omkring disse to ydelser. Førtidspension Ser vi på udviklingen i antallet af førtidspensionister, har der været tale om et klart fald i antallet fra 1998 til og med 2004, fra i 1998 til ca i Et fald, som var stærkt påvirket af, at det blev dyrere for kommunerne at have førtidspensionister, idet statsrefusionerne til kommunerne blev mindre, men som også har været påvirket af målsætningerne om at nedbringe antallet af førtidspensionister. Set i forhold til befolkningen i alderen år har antallet af personer på førtidspension ligget konstant på 7-8% i de seneste 20 år. I 2003 og 2004 er andelen 7,5%. 13

15 Velfærdssamfundets udfordringer Regeringen har fået sin vilje: De dårligst stillede har fået det endnu dårligere Hvis vi skal vurdere den danske velfærdsstats kvalitet på, hvordan den behandler de dårligst stillede, så må vi desværre konstatere, at det går den gale vej. De store befolkningsgrupper er foreløbig gået fri af forringelser, men de mest marginaliserede grupper (starthjælp, introduktionsydelse) har fået forringet deres forhold betragteligt gennem de ændringer i socialpolitikken, der er blevet gennemført de seneste år. Hvis det står til Velfærdskommissionen, kan turen snart nok komme til os andre. Men, som vi har forsøgt at vise, så behøver det ikke være således. Der er alternativer. Noter 1. OECD (1981). Welfare States in Crisis. Paris: OECD. 2. Velfærdskommissionen (2004a). Analyserapport - Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. København: Velfærdskommissionen. 3. C. Green-Pedersen, M. B. Klitgaard, A. S. Nørgaard (2004). Den danske velfærdsstat: Politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker En rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen. 4. Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Debatoplæg. København: Velfærdskommissionen. 5. Den Alternative Velfærdskommission er en del af initiativet: Mobiliseringen: skab et Danmark vi kan være bekendt. Socialpolitisk Forening. 6. Velfærdskommissionen (2004a) op. cit. s

16 Velfærd +DUYLUnGWLOYHOI UGHQ" Af Preben Etwil, Henrik Herløv Lund og Jesper Jespersen Velfærdssystemet under politisk pres Det danske velfærdssystem er i disse år kommet under et kraftigt politisk pres. Både skattestopdebatten og Velfærdskommissionens analyserapporter har givet en begrundet usikkerhed i store dele af befolkningen vedrørende velfærdssystemets fremtidige overlevelse. Det er dog vigtigt, at vi ikke glemmer, at Danmark alt i alt har været et stabilt samfund med en relativ stor social sammenhængskraft. Det er altså en politisk opgave både at bevare og styrke det nuværende velfærdssystem. Der er naturligvis mange steder det danske velfærdssystem både kan og bør fornys og forbedres, men det gøres ikke ved at mindske det, hvilket synes at være Velfærdskommissionens overordnede politiske ærinde. Hertil kommer, at der kan rettes en række indvendinger mod indholdet af Velfærdskommissionens analyser: de bygger teoretisk og modelmæssigt på en stærkt forenklet virkelighedsopfattelse der er betydelig usikkerhed forbundet med Velfærdskommissionens fremskrivninger de fremmaner et katastrofescenario ved på en række punkter at vælge de mest pessimistiske beregningsforudsætninger de er dybest set ude i et politisk og stærkt nyliberalt ærinde En forenklet virkelighedsopfattelse Allerede i Velfærdskommissionens teoretiske og metodiske udgangspunkt er der betydelige problemer, idet kommissionen bygger på en forenklet og ikkerealistisk forestilling om en økonomi, der er baseret på en fuldkommen konkurrence og generel ligevægt. Det er i hvert fald essensen af den beregningsmodel den såkaldte DREAM-model som Velfærdskommissionen har baseret sine beregninger og fremskrivninger på. 15

17 Velfærd Den grundlæggende ligevægtsantagelse i DREAM-modellen indebærer, at når finansieringen af de offentlige udgifter, pga. faldende arbejdsstyrke de næste 40 år, sættes under pres, må den logiske konsekvens af det teoretiskmetodiske udgangspunkt hos regeringens Velfærdskommission blive, at den offentlige sektor kun kan genskabe balancen ved tilsvarende at begrænse sine udgifter, øge beskæftigelsen eller at hæve skatterne. Det var jo ellers nok så nærliggende at satse på at løse problemet gennem en satsning på øget produktion og økonomisk vækst. Men det er ifølge Velfærdskommissionen tilsyneladende udelukket, idet Velfærdskommissionen mener, at øget produktion og dermed øgede offentlige indkomster kun skaber modsvarende øgede offentlige udgifter og dermed øges finansieringsproblemet. Ved at basere sine analyser på denne lidt særegne optik tilskynder regeringens Velfærdskommission til væsentlige samfundsøkonomiske indgreb og forandringer over for velfærdsstaten på et forenklet og ikke-realistisk grundlag. Velfærdskommissionens beregninger bygger således på lige dele politisk ønsketænkning som økonomiske fatamorganaer. Lange fremskrivninger med stor usikkerhed Velfærdskommissionens tidshorisont er lang fra i dag og frem til 2040 og det er navnlig i den sidste del af perioden, at Velfærdskommissionen selv forventer, at afgangen fra arbejdsmarkedet som følge af pensionering bliver følelig. Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at der er betydelig usikkerhed om, hvorledes samfundsudviklingen vil forme sig så langt frem. I løbet af de kommende 35 år vil BNP med stor sandsynlighed fordobles, globaliseringen vil accelerere, erhvervssammensætningen ændres totalt, uddannelsessystemerne vil blive revolutioneret, familiemønstrene undergå store forandringer, sundhedspolitikken vil blive noget helt andet end nu, osv. I den forbindelse er der en oplagt fare i Velfærdskommissionens arbejde for, at politikere, der er løbet tør for ideologisk krudt, lægger op til drastiske sociale nedskæringer, der bygger på et spinkelt økonomisk og usikkert grundlag. Ideologien bliver dermed iklædt en økonomisk videnskabelighed, der reelt ikke er belæg for. Den Alternative Velfærdskommission har derimod udtrykt udfordringen til fremtidens velfærdssamfund således, at løsninger ikke skal udmøntes i lovforslag her og nu, men de skal udvikles over en årrække! Vi skal i den forbindelse passe på ikke at tage forhastede beslutninger, der fx medfører, at der i dag nedlægges ordninger, der evt. kan gå hen og blive et problem efter 2021, men hvor vi ikke ved det sikkert i dag. Det må fremtidens vælgere tage stilling til når der foreligger det fornødne mere sikre grundlag. 16

18 Har vi råd til velfærden? Myter eller realiteter i velfærdsdebatten? En række hårdtslående, men let forståelige, økonomisk-politiske udsagn har i høj grad præget velfærdsdebatten indtil nu kraftigt understøttet af Velfærdskommissionen. Velfærdskommissionen fremmaner simpelthen et alt for dystert billede. Tilsyneladende vil kommissionen ved at fremlægge et samfundsøkonomisk katastrofescenario skabe en folkelig og politisk opinion, der kan danne baggrund for at bulldoze nyliberale reformer igennem. Den Alternative Velfærdskommission ser det som sin opgave at tage disse udsagn op til kritisk overvejelse. Den Alternative Velfærdskommission vil, gennem alternative analyser og beregninger i forhold til Velfærdskommissionen, prøve at indplacere den såkaldte ældrebombe i sine rette proportioner og trække Velfærdskommissionens beregninger ned på jorden. I den forbindelse kan Velfærdskommissionen navnlig kritiseres for: en for pessimistisk forudsætning om, at øget levetid ikke indebærer længere raske ældre en for pessimistisk forudsætning om, at offentlige udgifter stiger i samme takt som løn og økonomisk vækst en for pessimistisk forudsætning om graden af offentlig finansiering af fremtidens pensioner Med længere levetid, vil behandlingsudgifterne stige eksplosivt Ifølge Velfærdskommissionen vil velfærdsstaten på udgiftssiden komme under pres, idet der med det stigende antal ældre og den stigende levetid også vil være voksende udgifter til pensioner samt til pleje og service til ældre. Afgørende i den forbindelse er imidlertid, at der ved kommissionens beregninger gås ud fra, at stigende levealder kun omsættes i flere måneder på plejehjem. Dette er efter Den Alternative Velfærdskommissions opfattelse en alt for pessimistisk forudsætning. Samstemmende hermed har professorerne Jørgen Goul Andersen og Bent Greve bl.a. i Jyllands-Posten kommenteret, at det givetvis ikke vil komme til at forholde sig således: Kommissionen forventer, at en 75-årig har brug for så og så meget pleje, uanset om levealderen er 79 eller 85 år. I stedet kunne man forestille sig, at det ikke er alderen, men restlevetiden, der er det afgørende at vi føjer lige så meget liv til årene som år til livet. Her kan tilføjes, at det ikke nødvendigvis er sådan, at desto flere ældre medborgere et samfund har, desto større sundhedsudgifter vil det medføre. For eksempel er sundhedsudgifterne i Danmark faktisk faldet i forhold til bruttonationalproduktet siden 1970 samtidig med, at andelen af ældre i forhold til resten af befolkningen i samme periode er steget. Denne udvikling vidner til gengæld om, at man både har været i stand til at styre de offentlige sundheds- 17

19 Velfærd udgifter samt det forhold, at ældre ikke alene lever længere, men at de også må antages at have fået en højere livskvalitet end tidligere. Med flere ældre vil den offentlige sektors pensionsudgifter stige voldsomt Velfærdskommissionen har ved sine beregninger og fremskrivninger også valgt meget pessimistiske forudsætninger, når den, som følge af det stigende antal pensionister frem til 2040, når frem til en kraftig stigning af de offentlige udgifter, navnlig i overførselsindkomsterne herunder pensionerne. Selvfølgelig vil det offentliges udgifter til overførsler og herunder til pensioner vokse. Men for det første er det for pessimistisk, når Velfærdskommissionen regner med, at overførselsindkomsterne herigennem reguleres fuldt ud svarende til lønudviklingen efter fradrag for pensionsindbetalinger. Dette er ikke korrekt der er tværtimod et vedvarende efterslæb, som samlet over en periode på 40 år vil blive af en ikke uvæsentlig størrelse. Hertil kommer, at der allerede i dag er tale om, at en betydelig del af fremtidens pensionsudgifter ikke dækkes via folkepension, men via pensionsopsparing. Eller som Jørgen Goul Andersen og Bent Greve også har skrevet: Fremtidens pensionister vil hovedsagelig komme til at leve af opsparede formuer, ikke af folkepension. Derfor er det helt misvisende at omtale fremtidens pensionister som forsørgede. Det er Den Alternative Velfærdskommissions opfattelse, at Velfærdskommissionen også på dette område er alt for pessimistisk, når den regner med, at den nuværende grad af pensionsdækning via egen opsparing videreføres. Tværtimod må der efter vores opfattelse realistisk kunne regnes med, at der ved fremtidige overenskomster aftales en højere pensionsopsparing. Med efterløn bliver den generelle pensionsalder sat ned Velfærdskommissionen har i høj grad eksponeret efterlønnen, som en af de helt store udfordringer for den fremtidige velfærdspolitik. Ud over at den koster penge, sætter den i realiteten pensionsalderen ned. Denne bekymring støttes i hvert fald ikke direkte af en LO-undersøgelse, der viser, at: 32 procent af de ufaglærte går på efterløn, fordi de er fysisk nedslidte. Det samme tal for funktionærerne er 11 procent efterlønsmodtagere er interesserede i deltidsarbejde. En stor gruppe mener, at det ikke kan betale sig at arbejde ved siden af efterlønnen. Arbejdsløshedskassernes Samvirke har udarbejdet en rapport: Efterlønnen myter og realiteter, der direkte modgår dette udsagn. De skriver: Efterlønnen er ikke den tikkende bombe under velfærdssamfundet, som mange tror. Ganske vist vil der i fremtiden blive flere og flere ældre. Der vil i

20 Har vi råd til velfærden? være færre på efterløn, end andre prognoser forudser og udgifterne kan være helt nede på det halve af i dag. Samtidig påpeger rapporten, at en afskaffelse af efterlønnen i stedet vil sende et stort antal mennesker over på andre offentlige overførselsindkomster. Fremskrivningerne fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke bygger på en række antagelser: I fremtiden vil der være flere veluddannede lønmodtagere på arbejdsmarkedet, og det er kendt, at tilbagetrækningsalderen er højere, jo bedre uddannet man er. Med efterlønsreformen fra 1998 blev der indført en tilmeldingsordning, således at kun lønmodtagere, som har været tilmeldt og betalt til ordningen i 25 år, har ret til efterløn. Det har fået mange til at undlade at betale til ordningen, og dermed vil færre kunne anvende ordningen i fremtiden. Fem procent af de tilmeldte til efterlønsordningen vil falde fra på grund af tab af erhvervsevne, inden de når efterlønsalderen. Når man selv betaler, får man det, man ønsker Velfærdskommissionen har i høj grad beskæftiget sig med muligheden for øgede brugerbetalinger og private forsikringsordninger. Der kan ikke herske tvivl om, at inden for social- og sundhedsområdet er det de økonomisk svageste pensionister, kronisk syge og børnefamilierne der er storforbrugere af de pågældende ydelser. Efter Den alternative Velfærdskommissions opfattelse vil det også være dem, der vil få en større økonomisk byrde ved en massiv indførelse af brugerbetaling. Mange brugerbetalingssystemer kan dog fordelingspolitisk modificeres ved at gøre brugerbetalingen indkomstafhængig, men konsekvensen vil alligevel gå i retning af en større ulighed mellem samfundsgrupperne. Der er ikke meget menig i at udarbejde mange undtagelser i et brugerbetalingssystem, da det vil gøre betalingssystemerne ugennemskuelige for befolkningen og dermed opleves som uacceptable. Et af problemerne er, at der ikke eksisterer en indkomstopgørelse, der på et rimeligt grundlag opgør folks forbrugsevne. For år tilbage forsøgte man at konstruere et socialindkomstbegreb, som man siden måtte opgive, da det i praksis gav åbenlyse og helt idiotiske urimeligheder. Brugerbetaling og privat forsikring kan faktisk gennem det øgede private udbud af velfærdsmæssige ydelser endvidere føre til en stærkere monopolisering af producenterne, end vi kender det i dag. Der vil nemlig kun være meget få men store private virksomheder, der i realiteten kan løfte denne velfærdsmæssige ydelsesproduktion på en tilfredsstillende måde. Denne koncentration af producenter (langt større end en kommunal enhed i dag) kan i værste fald udtynde ydelsesproduktionen i de meget tyndt befolkede egne af landet. Konsekvensen kan blive, at reduktionen af omkostningerne ved selve ydelsen/behandlingen kan blive flyttet til øget transporttid og rejseomkostninger for den enkelte. 19

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Social Årsrapport 2002

Social Årsrapport 2002 Social Årsrapport 2002 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Social Årsrapport 2002 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Omslag Grafisk

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Det gråhårede Europa

Det gråhårede Europa Det gråhårede Europa Flere ældre færre unge i fremtiden. Hvad betyder det? FIC Støttet af: FIC Fagligt Internationalt Center Lygten 18, 1. sal 2400 København NV Tlf.: 33 25 38 54 Fax: 33 25 56 10 Hæftet

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere