Indholdsfortegnelse. Henrik Kureer Claus L. Frederiksen. Samfundsfag C. 2. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Henrik Kureer Claus L. Frederiksen. Samfundsfag C. 2. udgave"

Transkript

1

2 Henrik Kureer Claus L. Frederiksen Indholdsfortegnelse Samfundsfag C 2. udgave 1

3 Samfundsfag C 2008 Henrik Kureer, Claus L. Frederiksen og Systime A/S. Kopiering fra denne bog må kun fi nde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Grafisk tilrettelæggelse: Peter Utke Grafer og billedredaktion: Henrik Kureer Omslag: Peter Utke Fotos: Fotograf er angivet ved fotos, undtaget side 9 (Henrik Kureer), side 149 (Statoil), side 205 (Henrik Kureer) og side 339 (Henrik Kureer). 1. e-bogsudgave 2008 ISBN-13: (ISBN-10: ) Trykt udgave: Nørhaven Book, Skive Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN-13: På websitet kan der løbende downloades opdateringer af grafer og tabeller fra lærebogssystemet. Der er udarbejdet et opgavehæfte til denne lærebog. Skt. Pauls Gade 25 DK-8000 Århus C Tlf.:

4 Indholdsfortegnelse Forord Denne lærebog retter sig især mod faget Samfundsfag C i de gymnasiale uddannelser men kan sagtens anvendes på andre uddannelser, hvor et bredt kendskab til det danske samfund er nødvendigt. Bogens 1. udgave er oprindeligt udgivet af Forlaget Kurlund med Sverri Hammer, Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren som forfattere. I denne 2. udgave har undertegnede imidlertid foretaget en gennemgribende ajourføring og opdatering. Det gælder især den sociologiske del, som nu er udvidet betragteligt. Der er således udarbejdet helt nye kapitler om socialisationsprocesser og sociale strukturer, hvor fokus især er rettet mod emner som identitetsdannelse, ændrede familiestrukturer, social kontrol og social arv, normer og roller, individualisering mv. Desuden er bogen naturligvis opdateret på de områder, hvor den samfundsmæssige udvikling har rykket sig siden 1. udgaven udkom i Henrik Kureer & Claus L. Frederiksen Køge, marts

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Del 1. Politiske forhold Ideologi Hvad er ideologi? Ideologier De politiske partier Partiernes historie De politiske partier Inddeling af partierne Hvad laver et parti? Opinionsundersøgelser Politisk deltagelse og vælgeradfærd Politisk deltagelse Forbrugermagt Livsstilsanalyse Styreformer Anarki, diktatur og demokrati Demokratiformer Grundloven og magtens tredeling Grundloven Valg til Folketinget Folketingets opgaver Regeringen EU og lovgivningen i Danmark Andre statsformer Domstolene Domstolene Hvad er kriminalitet Årsager til kriminalitet Måling af kriminalitet Regioner og kommuner Opgavefordeling Valg og beslutninger Kommunens indtægter og udgifter Interesseorganisationer Interesseorganisationer NGO'er og græsrodsbevægelser

6 Indholdsfortegnelse 9. Medier Mediernes betydning i det politiske liv Den 4. statsmagt Avisens rolle i samfundet Magt Hvad er magt? Magtforholdene i Danmark Del 2. Samfundsudvikling og socialiseringsmønstre Fra industri- til informationssamfund Industrisamfundet Informationssamfundet Socialisering og identitetsdannelse Typer af socialisering Grupper og roller Socialisering og identitet i informationssamfundet Livsformer og familie Livsformer Familiens udvikling Familietyper Social arv Social grupper og social ulighed Social arv Chanceulighed Social mobilitet og mønsterbrydere Social arv i informationssamfundet Befolkningsudviklingen Befolkningens aldersfordeling Indvandrere og flygtninge Del 3. Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske mål Lidt om samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske mål Konflikt mellem målene Økonomiens grundbegreber Det økonomiske kredsløb Produktion og indkomst

7 Indholdsfortegnelse 17.3 Bruttonationalproduktet Planøkonomi og markedsøkonomi Det danske arbejdsmarked Arbejdsstyrken Arbejdsløshed Arbejdsmarkedet de kommende år Organisationerne på arbejdsmarkedet Lønmodtagernes organisationer Arbejdsgivernes organisationer Hovedaftalen Overenskomster Overenskomstforhandlinger 'Våben' i en arbejdskonflikt Rets- og interessekonflikter Husholdninger og virksomheder Husholdninger Virksomheder Virksomhedens konkurrenceevne Den offentlige sektor Den offentlige sektors størrelse og opgaver Den offentlige sektors udgifter Den offentlige sektors indtægter Velfærdsstaten Den finansielle sektor Pengesektoren Obligationer Renten Betalingsbalancen og valuta Betalingsbalancen Valuta Valutasamarbejdet i EU Økonomisk politik Økonomien svinger Finanspolitik Pengepolitik Valutapolitik Indkomstpolitik Strukturpolitik

8 Indholdsfortegnelse Del 4. Internationale forhold Globalisering Den globale handel Globalisering Danmark i verdenshandelen Danmarks handel med udlandet Danmarks stærke sider Internationalt økonomisk samarbejde Frihandel og handelshindringer Handelsorganisationer Den Europæiske Union (EU) Baggrunden for EU-samarbejdet EU s institutioner Det Indre Marked Vigtige områder i EU-samarbejdet EU i fremtiden Internationalt politisk samarbejde Europa - før og nu NATO Forenede Nationer (FN) Miljø og ressourcer Forurening Miljøpolitik Internationalt miljøsamarbejde Kulturforståelse Hvad er kultur? Danskerne Kulturtræk Religion Hofstedes og kultur Stikordsregister

9 Indholdsfortegnelse Del 1 Politiske forhold 9

10 Indholdsfortegnelse 10

11 IDEOLOGI 1 Ideologi Hvad er ideologi? De fleste mennesker har en nøje forestilling om, hvordan deres hus skal være indrettet. Hjørnesofaen skal stå dér, spisebordet dér, osv. På samme måde har mange mennesker også nogle klare idéer om, hvordan samfundet skal være indrettet. De har f.eks. en mening om skatten, om EU og om flygtninge. Ofte danner sådanne meninger en overordnet idé om, hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses. Man taler her om en ideologi. Du har sikkert også en holdning til forskellige samfundsproblemer. Dermed har du også en ideologi. Prøv at tage stilling til udsagnene i boks 1.1. Boks 1.1 Ideologitest Kig på følgende udsagn. Hvilket udsagn i hver kategori kommer nærmest din egen opfattelse af de nævnte problemstillinger? Enig? Enig? Enig? Enig? Enig? Vi bør opretholde og forbedre de sociale ordninger, som hjælper de svageste i samfundet Der er for store forskelle i Danmark mellem de rige og dem med lave indkomster. Derfor bør de rige beskattes hårdere end de lavere indkomster. Hvis man klarer sig skidt i livet er det primært, fordi man har haft nogle dårlige opvækstvilkår. Staten bør føre mere kontrol med erhvervslivet og sikre, at det tjener samfundets interesser og ikke kun sine egne. Det bør være gratis at gå til lægen, at få en uddannelse mv. Folk burde i langt højere grad klare sig selv uden hjælp fra det offentlige. Derfor bør satserne for dagpenge og bistandshjælp sættes ned. Det er i orden, at nogle mennesker tjener markant mere end andre og derfor har en højere levestandard. De skal ikke beskattes hårdere end andre. Hvis man klarer sig skidt i livet er det primært ens egen skyld. Erhvervslivet bør i højere grad have lov til selv at bestemme over sine egne forret-ninger. Det skal staten ikke blande sig i. Der bør være brugerbetaling på visse offentlige ydelser som f.eks. lægebesøg, uddannelse mv. Enig? Enig? Enig? Enig? Enig? Kilde: Inspireret af Ole Borre, Træk af den danske vælgeradfærd i Topforskning ved Aarhus Universitet,

12 1 Ideologi Terrorhandlingen i efteråret 2001, der ramte World Trade Center (WTC) i New York og dræbte næsten 3000 mennesker, havde bl.a. baggrund i ideologi. At terroristerne valgte WTC var nemlig ikke helt tilfældigt. WTC stod som et symbol på den liberalistiske ideologi, som er fremherskende i Vesten. De muslimske terrorister mente nemlig, at Vesten og dens liberalistiske ideologi havde været med til at undertrykke deres hjemlande. Fotoet viser en brandstation på Manhattan, hvor man mistede 11 af stationens brandmænd. (Foto: Henrik Kureer) Du har formentlig en holdning til de fleste eller alle påstandene. Hvis du overvejende har afgivet dine krydser i den venstre side af skemaet, er det nok, fordi du inderst inde ofte holder med den 'svage' part. Du har med andre ord en overordnet idé om, at samfundet bør hjælpe de svage. Dette er netop din ideologi. En ideologi er en samling af sammenhængende meninger om, hvordan samfundet er, og hvordan samfundet bør være. Andre mener, at folk må klare sig selv. Man kan ikke forvente, at samfundet hjælper én, hvis der er problemer. Folk med denne holdning - denne ideologi - vil nok primært sætte deres krydser til højre i skemaet. Vores meninger eller holdninger får vi typisk fra aviser, TV og radio. Men også venner og forældre er med til at påvirke vores holdninger. Ideologien gør det nemmere for os at have en mening om forskellige ting. Hvis din ideologi er, at man altid skal hjælpe de svage, vil du sikkert også synes, at det er i orden, at skatten er lidt høj. For det er jo normalt de rige, der betaler mest og de svage, der betaler mindst i skat. Mener du, at staten blander sig for meget i folks hverdag, ja så er du måske også tilbøjelig til at mene, at hastighedsgrænserne bør sættes 12

13 Ideologi 1 op. Det er folks eget ansvar, hvis de vil køre hurtigt, er måske din holdning. På baggrund af en persons holdninger til nogle få ting kan man ofte regne ud, hvad personen mener om mange andre sager. Det skyldes, at vores ideologi fungerer som en slags 'opslagsbog'. I 'opslagsbogen' står der nogle grundholdninger, og ud fra disse holdninger kan vi faktisk danne os en mening om de fleste ting. 1.2 Ideologier Gennem tiderne er der opstået mange ideologier. To af de mest kendte i dag er liberalismen og socialismen. Man sætter ofte disse to ideologier op over for hinanden. De er nemlig meget forskellige - især på det økonomiske område. Du kan læse om de to ideologier i det følgende. Liberalisme Liberalismen opstod helt tilbage i 1700-tallet. Dengang var det typisk kongen og måske nogle adelsmænd, der bestemte. Ofte var det kun kongen og adelen, der måtte eje jord. Der var ingen frihed til at tro eller skrive, hvad man ville. Som et oprør mod dette opstod liberalismen. Liberalisme betyder frihed, og der tænkes her på tre slags friheder: 1. Personlig frihed til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Endvidere skal man have ret til at eje huse, fabrikker mv. Det er det, vi kalder privat ejendomsret. 2. Politisk frihed betyder, at alle mennesker har ret til at være med til at bestemme, f.eks. ved valg. 3. Økonomisk frihed er frihed til at kunne skabe sig selv nogle gode økonomiske rammer. I praksis skal det ske ved, at alle konkurrerer med alle. Det betyder, at den, der producerer varerne bedst og billigst, får solgt sine varer. Og den, der kan tilbyde sin arbejdskraft billigst, får arbejde. Liberalisme går kort sagt ud på, at man har frihed til at skabe et godt liv for sig selv. Omvendt lægger man også op til, at får man ikke et godt liv, er det lidt ens egen skyld. 'Man er sin egen lykkes smed', siger liberalisterne. Man er selv ansvarlig for sin fremtid. For liberalisterne er det enkelte menneskes frihed det vigtigste. Statens rolle er blot at beskytte borgernes frihed. Det kan staten gøre ved hjælp af politi og domstole, som er det eneste, staten bør tage sig af. Skotten Adam Smith ( ) er liberalismens store tænker. Det var ham, der først formulerede de centrale elementer i den liberalistiske ideologi. Hans ideer om personlig og økonomisk frihed lever stadig i bedste velgående i mange politiske partier. (Foto: Gyldendals Billedbibliotek) 13

14 1 Ideologi Dette er de vigtigste punkter i den oprindelige liberalistiske ideologi. I dagens Danmark er det kun få, der kan bakke op om hele indholdet i den oprindelige liberalisme. Dem kan vi kalde de 'hårde' liberalister. De fleste liberale i dagens Danmark vil gerne have, at staten tager sig af mere end blot politi og domstole. F.eks. mener de, at staten skal hjælpe de ældre og de svage. Dem kalder vi her for de 'bløde' liberalister. En 'hård' liberalist vil mene, at hospitalsindlæggelse må betales af den syge selv. I USA er samfundet til en vis grad bygget op omkring den hårde liberalisme. Der er således brugerbetaling på mange ydelser, bl.a. sundhed og uddannelse hvilket jo i Danmark er gratis. De fleste amerikanere har derfor forsikret sig mod sygdom. Har man ikke en forsikring, er man ilde stedt, hvis man pludselig skal opereres. (Foto: Henrik. Kureer) Den liberalistiske ideologi har stor udbredelse i den vestlige verden. Især tankerne om personlig og politisk frihed. Fuldstændig økonomisk frihed er der dog ingen lande, der har. Danmark er også meget præget af liberalistiske tanker. Vi har både politisk og personlig frihed. Vores økonomi er dog kun til dels liberalistisk. Staten tager sig jo ikke kun af politiet og domstolene. Den sørger også for undervisning, sygehuse, veje, sociale ydelser mv. Et eksempel på et dansk parti der bygger på de liberalistiske tanker, er partiet Venstre. Partierne kan du kan læse mere om i kapitel 2.2. Socialisme Liberalismen fik mange tilhængere i slutningen af 1700-tallet og fremefter. Da fabrikker og maskiner begyndte at dukke op i 1800-tallet, skete der store omvæltninger. Landbruget blev mere effektivt. Det betød, at mange vandrede fra land til by. I byen var der nemlig arbejde at få på de nye fabrikker. Arbejdet på fabrikkerne var hårdt, farligt og dårligt lønnet. Liberalisterne havde ingen løsning på de dårlige arbejdsbetingelser. Tværtimod sagde de, at man måtte acceptere de ringe arbejdsforhold, når man havde fri konkurrence. Hvis staten blandede sig i forholdene på fabrikkerne, ville det forvride konkurrencen. Dette ville være til skade for hele samfundet, mente liberalisterne. De dårlige forhold for arbejderne på fabrikkerne gjorde, at der opstod nye tanker om at forbedre arbejdsvilkårene. Nogle pegede på, at i et samfund baseret på konkurrence, vil de svage altid få svært ved at klare sig. Derfor opstod ønsket om et helt nyt samfund, hvor goderne var mere lige fordelt, så ingen led nød. Disse nye tanker kaldes socialisme. Selvom der er mange former for socialisme, har de dog en del til fælles: 1. Grundlæggende mener socialisterne, at mennesket er socialt af natur. Det vil sige, at mennesker både har brug for hinanden og gerne hjælper hinanden. 14

15 Ideologi 1 2. Socialisterne mener, at det ikke er muligt at skabe frihed, så længe der er nogle, der tjener styrtende med penge, mens andre næsten ikke har en rød øre. Når nogle få mennesker ejer fabrikkerne, og arbejderne kun kan leve af at sælge deres arbejdskraft, vil der altid være ulighed. Uden økonomisk lighed er der ingen frihed. Skal man skabe frihed, er man derfor nødt til at skabe økonomisk lighed. 3. Hvis man vil ændre den økonomiske ulighed, må man have fælles eje af produktionsmidlerne. Der må altså ikke være nogle enkelte mennesker, der ejer banker, supermarkeder, fabrikker mv. Alle virksomhederne skal ejes af hele samfundet. I praksis betyder det, at det er staten, der ejer det hele. På den måde kan man bedre opnå, at ingen tjener for meget, og ingen tjener for lidt. Disse holdninger har de fleste socialister til fælles. De er også grundlæggende enige om, at de stærke i samfundet - dvs. de rige - skal hjælpe de svage. Derfor lægger socialister vægt på, at der skal ske en udligning af de sociale forskelle. Forskellen mellem rig og fattig skal gøres så lille som mulig. Socialister er til gengæld ofte uenige om, hvordan det socialistiske samfund skal skabes. Nogle mener, at det skal ske ved en stor samfundsomvæltning, hvor man fjerner dem, der bestemmer. Det kalder man for revolution. Andre mener, at det skal ske ved hjælp af små ændringer af samfundet, dvs. reformer. Det kalder vi for reformisme. Reformisterne vil altså gennemføre den socialistiske idé gradvist ved hjælp af demokratiske reformer. De revolutionære vil derimod omstyrte det nuværende samfund ved hjælp af magtanvendelse. Man kunne også kalde de socialister, der vil have revolution for 'hårde' socialister, og de andre for 'bløde' socialister. Det kan du læse mere om i kapitlet om partierne. Den mest kendte socialist er Karl Marx. Ifølge ham findes der to grupper af mennesker: Kapitalister og arbejdere. Kapitalisterne er dem, der ejer virksomhederne, mens arbejderne kun kan sælge deres arbejdskraft. (I dag bruges ofte udtrykket 'lønmodtagere' om arbejdere). Han mente, at arbejderne hele tiden ville få det dårligere. Og på et eller andet tidspunkt ville de have fået nok og gøre oprør. Ifølge Marx ville alle lande altså få revolution. Det er nu kun sket i nogle enkelte lande. Tyskeren Karl Marx ( ) var både historiker, økonom og filosof. Han regnes for at være socialismens største tænker, og han deltog også selv i en revolution i Tyskland i Revolutionen skulle have forbedret de svages forhold, men den mislykkedes og Marx måtte flygte til London. Frem til ca var samfundene i Sovjetunionen og de østeuropæiske lande bygget på den socialistiske ideologi. I dag er det kun få lande som Kina, Nordkorea og Cuba, der regnes for at være socialistiske. Kina er i disse år dog hastigt på vej væk fra socialismen. (Foto: Gyldendal Billedbibl.) Mange virksomhedsejere blev naturligvis oprørte over socialisterne. De havde været vant til at have en både villig og meget billig arbejdskraft. Skulle virksomhedsejerne virkelig opgive formue, ejendomsret og indflydelse til fordel for de fattige? 15

16 1 Ideologi I mange lande kom det til sammenstød mellem socialister og magthaverne i slutningen af 1800-tallet. Magthaverne var tilhængere af de liberalistiske idéer. I Danmark var der en del sammenstød mellem socialister og politi, men urolighederne var begrænsede. Det skyldtes, at socialisterne i Danmark mest har været bløde socialister. Socialdemokraterne, som pct. af danskerne stemmer på, er således 'bløde' socialister. De 'bløde' socialister er oven i købet enige med liberalisterne på visse områder. De går f.eks. også ind for personlig og privat frihed. Men derudover vil de gerne have en mere social fordeling af rigdommene. Ligesom Danmark er præget af den liberalistiske tankegang, er vi også påvirket af socialismen. Den offentlige sektor spiller en stor rolle i vores samfund. Politi, domstole, veje, sygehuse, biblioteker, undervisning mv. er altsammen en del af den offentlige sektor. De økonomiske forskelle forsøger staten også at udjævne ved at indkræve skatter og hjælpe de svage. Enhedslisten og SF er ligesom Socialdemokratiet partier, der bygger på socialistiske idéer. Socialdemokratiet og SF er i den meget 'bløde' ende, mens Enhedslisten er til en noget 'hårdere' socialisme. Forskelle på socialister og liberalister Den store forskel på liberalister og socialister er deres holdning til samfundsøkonomien. Socialisterne mener, at staten skal gribe ind og styre økonomien. Liberalisterne mener, at staten skal blande sig uden om og overlade det hele til det private initiativ, dvs. det private erhvervsliv. Man kan dele folk op efter, om de hælder mest over mod liberalismen eller over mod socialismen. Figur 1.1 viser, hvordan man kan indplacere folk efter deres holdninger til forskellige spørgsmål. De 'hårde' socialister og liberalister vil ligge ude i hver sin ende. De spørgsmål, du besvarede i boks 1.1, kan til dels bruges til indplacering på denne skala. Hvis dine krydser overvejende er sat til venstre, deler du måske mest den socialistiske opfattelse. Og har du mest sat dine krydser til højre, er det sikkert Figur 1.1 Socialisme og liberalisme 16

17 Ideologi 1 mest liberalistiske holdninger, du har. Det er også denne skala, vi bruger, når vi skal inddele de politiske partier. Det kan du læse mere om i næste kapitel. Socialliberalisme I dag er socialliberalismen den mest udbredte ideologi. Den kan indplaceres i midten på figur 1.1. Som det fremgår af navnet, er socialliberalisme en blanding af socialisme og liberalisme. Socialliberalisterne går bl.a. ind for den private ejendomsret. Men de synes samtidig, at staten skal tage sig af mere end blot politi og domstole. Det kunne f.eks. være hospitaler, veje osv. De går på den ene side ind for den frie markedsøkonomi med konkurrence og privat initiativ. Men på den anden side er de klar over, at ikke alle klarer sig godt, når der er fri markedsøkonomi. Socialliberalister mener derfor, at staten skal gribe ind og hjælpe de svage. Det gør den f.eks. ved at give kontanthjælp. Kort sagt prøver socialliberalisterne at forene liberalismens effektive økonomi med socialismens sociale hensyn. De holdninger, socialliberalismen har til fælles med socialismen og liberalismen, kan ses af figur 1.2. John Stuart Mill ( ) er nok den mest kendte socialliberalist. Han filosoferede meget over, hvordan man kunne skabe mest 'lykke' til alle. Oprindelig var han liberalist, men han opdagede, at liberalismen ikke betød 'lykke' for alle. Han mente derfor, at staten måtte gribe ind på visse områder, for at alle kunne få del i 'lykken'. (foto: Gyldendals Billdedbibl.) Figur 1.2 Socialliberalismens fællestræk med socialismen og liberalismen 17

18 1 Ideologi Edmund Burke ( ) regnes for konservatismens fader. Han var født i Irland og gjorde politisk karriere i England. Han var meget kritisk over for den franske revolution i 1789, hvor man med vold afskaffede kongedømmet og indførte republik. Burke mente, at en sådan revolution ville medføre alt for store og pludselige samfundsomvæltninger. Ifølge Burke skal samfundsmæssige forandringer ske stille og roligt og i overensstemmelse med de traditioner og værdier, der er gældende i samfundet. Konservatisme Konservatisme er en ideologi, der opstod i 1700-tallet ligesom liberalismen. Ordet konservatisme kommer af at 'konservere', der betyder at bevare. I den konservative ideologi går man ind for at bevare samfundet, som det er - i modsætning til socialismen, som sigter på direkte at lave samfundet om efter socialistiske idéer. 'Man ved, hvad man har, man ved ikke, hvad man får', kunne være konservatismens slogan. Hvis der absolut skal ændres noget, er det bedst at gå langsomt frem og kun lave små ændringer. Konservative deler liberalismens tanker om markedsøkonomi. De går således ind for fri konkurrence og privat ejendomsret. Også på mange andre samfundsområder er der ikke den store forskel på de to ideologier. Visse væsentlige forskelle er der dog. Konservative afviser nemlig ikke - som de liberale - at staten skal spille en vis rolle i samfundslivet. De ser gerne, at staten værner om traditioner og værdier som kongehuset, kirken, familien, forsvaret og kulturen. Det er jo netop disse områder, som er med til at bevare den nuværende samfundsorden. Konservative er heller ikke blege for, at staten går ind og laver diverse regler for befolkningen og erhvervslivet, hvis det er i samfundets interesse. Her mener de liberale, at den personlige frihed kommer i første række. Endelig mener de konservative også, at staten til en vis grad skal sikre de svageste i samfundet. Staten skal påtage sig et ansvar for de svageste borgere. Her har konservatismen en del til fælles med socialliberalismen. Og det er måske især på dette punkt, at forskellen mellem konservatisme og liberalisme er størst. Den konservative ideologi findes herhjemme hos partiet Det Konservative Folkeparti. Men den præger i høj grad også partier som Venstre og Dansk Folkeparti. Nationalisme De fleste mennesker er glade for deres eget land. Det gælder også danskerne. Vi hepper på fodboldlandholdet, når der er EM og VM i fodbold. Vi flager med Dannebrog, når vi har fødselsdag. Og når vi snakker med udlændinge, er vi nok tilbøjelige til at fremhæve vores velfærdsstat og vores demokrati. En sådan stolthed over sit eget land er ganske naturlig. Man betegner dette med udtrykket nationalfølelse. Noget helt andet er det imidlertid med nationalisme, som er en politisk 18

19 Ideologi 1 ideologi. Også den findes i en blød og en hård version. Overordnet siger den nationalistiske ideologi, at befolkningen i et land helst kun bør bestå af mennesker fra det samme folk. Med udtrykket folk mener vi hermed mennesker, som taler samme sprog, har samme religion, har en fælles historie, har samme traditioner mv. (vi vil i boks 31.2 i kapitel 31 mere præcist definere betegnelsen nation ). Et land som Danmark bør eksempelvis helst kun bestå af danskere, vil ideologien fremføre. I den bløde form for nationalisme er argumentet, at demokratiet fungerer bedst, når folk forstår hinanden, og når man kan diskutere de fælles problemer indbyrdes. Dette kræver, at man taler samme sprog. Et velfungerende demokrati kræver også, at man har respekt for hinanden og hinandens synspunkter og at man er villig til at lade sig stemme ned i en afstemning. Derfor er det hensigtsmæssigt, at hele befolkningen har nogenlunde samme værdier og forestillinger. Og det har man typisk, hvis man har en fælles historie, har samme religion osv. Omvendt siger ideologien, at demokratiet får svære vilkår, hvis der inden for et lands grænser bor mange forskellige folkeslag, hvor ikke alle deltager i de fælles samfundsmæssige beslutninger. Det kan i sådanne tilfælde især være vanskeligt at opretholde en velfærdsstat, hvor man ofte betaler meget i skat til at finansiere udgifterne til de svageste i samfundet. Skal folk betale meget i skat, så kræver det, at der i befolkningen er en vis samhørighed, en følelse af fællesskab. Og dette opnås lettest, hvis befolkningen har nogenlunde samme værdier. Ifølge denne tankegang vil verden blive et fredeligere sted, hvis hvert folk (nation) havde deres egen stat. Undersøgelser blandt EU-landene viser, at danskerne er det folkefærd, som værdsætter deres demokrati højest. Og mange af os bliver stolte, når vi ser håndboldgutterne vinde guldmedaljer. Men det har ikke noget med nationalisme at gøre. Man kan sagtens være stolt af sit land uden af den grund at være nationalist. Der er nemlig stor forskel på nationalfølelse og nationalisme. (Kilde: BT) Den hårde nationalisme tager udgangspunkt i en opfattelse af, at ens eget folk er et specielt folkefærd, som er højt hævet over andre folk. Ifølge denne tankegang ser man ned på andre folkeslag og betragter dem som mindreværdige. Omvendt ser man måske oven i købet sit eget folk som udvalgt af Gud. Hårde nationalister går ofte vidt for at håndhæve princippet om, at en stat kun bør bestå af ét folk. Tit går de ikke af vejen for at bruge vold for at tvinge andre folkeslag væk. Blandt hårde nationalister ser man ofte en dyrkelse af historiske helteskikkelser, ligesom man er tilhænger af et stærkt militær, der kan bruges som redskab til at tryne andre folkeslag. Mange borgerkrige er udløst på grund af, at hårde nationalister har forsøgt at smide andre folkeslag ud af deres land. I mange lande bor flere folkeslag sammen, og her ser man ofte, at de enkelte folkeslag bekæmper hinanden i bestræbelserne på at få landet helt for sig selv. Nationalister har i visse ekstreme tilfælde anset det for rigtigt at udvide deres eget 19

20 1 Ideologi lands territorium, så de fik mere plads til deres eget folk. På denne måde er adskillige krige gennem tiderne opstået som følge af forskellige folks ønske om at få mere magt til netop deres folkeslag. Billedet er taget i Syd- Afrika i 1970 erne, hvor den unge mand her har overtrådt loven ved at sætte sig på en bænk, som kun er forbeholdt hvide. Denne opdeling af racerne - kaldt 'apartheid' - blev først afskaffet i 1990'- erne efter pres fra omverdenen. Apartheid er et udtryk for racisme og betød bl.a., at de sorte ikke havde stemmeret og ikke frit kunne vælge job. (Foto: Bettmann/Scanpix) Straffelovens 266 b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Mange af de danske politiske partier har inddraget elementer af den bløde nationalisme. Den hårde nationalisme har imidlertid aldrig rigtig fundet fodfæste herhjemme, om end synspunkterne af og til ses dukke op i den politiske debat på skoler og arbejdspladser. Racisme og nazisme Udover de allerede nævnte findes der mange andre ideologier. Nogle af disse ideologier kan du læse om her. Racisme. Idéen om at ens egen race er bedre end alle andre racer, kaldes racisme. Det er en forestilling om, at ens egen race er mere intelligent end alle andre racer. Det indebærer, at man ser ned på alle andre racer end netop ens egen. Andre racer betragtes som mindreværdige og smådumme. Nogle mennesker er så bange for andre folkeslag, at det nærmest er en psykisk sygdom. Her taler man om xenofobi. Den racistiske ideologi er der mange eksempler på. I Sydafrika satte et hvidt mindretal sig på magten i begyndelsen af forrige århundrede, og de hvide undertrykte de sorte helt frem til 1990 erne. De sorte havde ingen stemmeret, og der var adskilte badestrande, toiletter mv. for sorte og hvide. Også i USA har racismen været udbredt. I Sydstaterne adskilte man den sorte og den hvide befolkning helt fremt til 1960'erne. F.eks. var de sorte henvist til de bagerste pladser i de offentlige busser. Og hvis der var pladsmangel, skulle de sorte vige pladsen til fordel for de hvide. Først i 1960'erne fik de sorte fri adgang til at stemme ved valg. Racisme præger den dag i dag det amerikanske samfund. Hører du sort, amerikansk rapmusik, vil du hurtigt opdage, at de sorte stadig følger sig undertrykt af de hvide. Racisme findes over alt i verden. Forestillingen om, at ens egen race er meget bedre end alle andre, ja den trives i bedste velgående i mange lande. Jøder udsættes stadig for forfølgelse i visse lande. I Østeuropa er især sigøjnere udsat for racisme i dag. Herhjemme føler mange indvandrere, at de udsættes for racisme. Racisme er imidlertid ulovligt i Danmark. En dørmand ved et diskotek må eksempelvis ikke afvise hold gæster, blot fordi de f.eks. er asiater eller er afrikanere. 20

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I

ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 03/2010 DATO: 25.01.2010 LINK TIL ARTIKEL I Hver femte dansker ville ikke bestå indfødsretsprøve Hver femte dansker dumper indfødsretsprøven og ville derfor ikke kunne opnå dansk statsborgerskab. To ud af tre går ind for testen, men hver anden finder

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Valgundersøgelsen 2011

Valgundersøgelsen 2011 Valgundersøgelsen 2011 Revision: 395 DDA-27067 Indholdsfortegnelse Vejledning Vejledning til at læse kodebogen Information om anvendt oparbejdningsproces Variabelliste V1 DDA STUDIENUMMER V2 DDA LØBENUMMER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

HGS FÆLLES KOMPETENCEMÅL

HGS FÆLLES KOMPETENCEMÅL Vi anbefaler, at der indgår mål fra alle følgende 6 kompetencer i grundforløbsprojektet på HGS. Hovedvægten af opgaven skal dog lægges på fagene IT, Erhvervsøkonomi samt Salg og service. Følgende beskrivelser

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti

Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti Der er stadig flere akademikere fra de samfundsvidenskabelige uddannelser blandt Socialdemokraternes folketingsmedlemmer. Det kan muligvis være en medvirkende del

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Tekst Mange tak fordi du ønsker at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 25-30 minutter at besvare skemaet.

Læs mere

Kristian Thulesen Dahl:
Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4

Kristian Thulesen Dahl:</br>Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4 PARTILEDERRUNDE : Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads til flygtninge Af Gitte Redder @GitteRedder Mette Lauth @mettela Fredag den 11. september 2015, 05:00 Del: Uden en effektiv grænsekontrol,

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: UC1 Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Margit

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag C Jonas

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere