Indholdsfortegnelse. Henrik Kureer Claus L. Frederiksen. Samfundsfag C. 2. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Henrik Kureer Claus L. Frederiksen. Samfundsfag C. 2. udgave"

Transkript

1

2 Henrik Kureer Claus L. Frederiksen Indholdsfortegnelse Samfundsfag C 2. udgave 1

3 Samfundsfag C 2008 Henrik Kureer, Claus L. Frederiksen og Systime A/S. Kopiering fra denne bog må kun fi nde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Grafisk tilrettelæggelse: Peter Utke Grafer og billedredaktion: Henrik Kureer Omslag: Peter Utke Fotos: Fotograf er angivet ved fotos, undtaget side 9 (Henrik Kureer), side 149 (Statoil), side 205 (Henrik Kureer) og side 339 (Henrik Kureer). 1. e-bogsudgave 2008 ISBN-13: (ISBN-10: ) Trykt udgave: Nørhaven Book, Skive Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN-13: På websitet kan der løbende downloades opdateringer af grafer og tabeller fra lærebogssystemet. Der er udarbejdet et opgavehæfte til denne lærebog. Skt. Pauls Gade 25 DK-8000 Århus C Tlf.:

4 Indholdsfortegnelse Forord Denne lærebog retter sig især mod faget Samfundsfag C i de gymnasiale uddannelser men kan sagtens anvendes på andre uddannelser, hvor et bredt kendskab til det danske samfund er nødvendigt. Bogens 1. udgave er oprindeligt udgivet af Forlaget Kurlund med Sverri Hammer, Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren som forfattere. I denne 2. udgave har undertegnede imidlertid foretaget en gennemgribende ajourføring og opdatering. Det gælder især den sociologiske del, som nu er udvidet betragteligt. Der er således udarbejdet helt nye kapitler om socialisationsprocesser og sociale strukturer, hvor fokus især er rettet mod emner som identitetsdannelse, ændrede familiestrukturer, social kontrol og social arv, normer og roller, individualisering mv. Desuden er bogen naturligvis opdateret på de områder, hvor den samfundsmæssige udvikling har rykket sig siden 1. udgaven udkom i Henrik Kureer & Claus L. Frederiksen Køge, marts

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Del 1. Politiske forhold Ideologi Hvad er ideologi? Ideologier De politiske partier Partiernes historie De politiske partier Inddeling af partierne Hvad laver et parti? Opinionsundersøgelser Politisk deltagelse og vælgeradfærd Politisk deltagelse Forbrugermagt Livsstilsanalyse Styreformer Anarki, diktatur og demokrati Demokratiformer Grundloven og magtens tredeling Grundloven Valg til Folketinget Folketingets opgaver Regeringen EU og lovgivningen i Danmark Andre statsformer Domstolene Domstolene Hvad er kriminalitet Årsager til kriminalitet Måling af kriminalitet Regioner og kommuner Opgavefordeling Valg og beslutninger Kommunens indtægter og udgifter Interesseorganisationer Interesseorganisationer NGO'er og græsrodsbevægelser

6 Indholdsfortegnelse 9. Medier Mediernes betydning i det politiske liv Den 4. statsmagt Avisens rolle i samfundet Magt Hvad er magt? Magtforholdene i Danmark Del 2. Samfundsudvikling og socialiseringsmønstre Fra industri- til informationssamfund Industrisamfundet Informationssamfundet Socialisering og identitetsdannelse Typer af socialisering Grupper og roller Socialisering og identitet i informationssamfundet Livsformer og familie Livsformer Familiens udvikling Familietyper Social arv Social grupper og social ulighed Social arv Chanceulighed Social mobilitet og mønsterbrydere Social arv i informationssamfundet Befolkningsudviklingen Befolkningens aldersfordeling Indvandrere og flygtninge Del 3. Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske mål Lidt om samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske mål Konflikt mellem målene Økonomiens grundbegreber Det økonomiske kredsløb Produktion og indkomst

7 Indholdsfortegnelse 17.3 Bruttonationalproduktet Planøkonomi og markedsøkonomi Det danske arbejdsmarked Arbejdsstyrken Arbejdsløshed Arbejdsmarkedet de kommende år Organisationerne på arbejdsmarkedet Lønmodtagernes organisationer Arbejdsgivernes organisationer Hovedaftalen Overenskomster Overenskomstforhandlinger 'Våben' i en arbejdskonflikt Rets- og interessekonflikter Husholdninger og virksomheder Husholdninger Virksomheder Virksomhedens konkurrenceevne Den offentlige sektor Den offentlige sektors størrelse og opgaver Den offentlige sektors udgifter Den offentlige sektors indtægter Velfærdsstaten Den finansielle sektor Pengesektoren Obligationer Renten Betalingsbalancen og valuta Betalingsbalancen Valuta Valutasamarbejdet i EU Økonomisk politik Økonomien svinger Finanspolitik Pengepolitik Valutapolitik Indkomstpolitik Strukturpolitik

8 Indholdsfortegnelse Del 4. Internationale forhold Globalisering Den globale handel Globalisering Danmark i verdenshandelen Danmarks handel med udlandet Danmarks stærke sider Internationalt økonomisk samarbejde Frihandel og handelshindringer Handelsorganisationer Den Europæiske Union (EU) Baggrunden for EU-samarbejdet EU s institutioner Det Indre Marked Vigtige områder i EU-samarbejdet EU i fremtiden Internationalt politisk samarbejde Europa - før og nu NATO Forenede Nationer (FN) Miljø og ressourcer Forurening Miljøpolitik Internationalt miljøsamarbejde Kulturforståelse Hvad er kultur? Danskerne Kulturtræk Religion Hofstedes og kultur Stikordsregister

9 Indholdsfortegnelse Del 1 Politiske forhold 9

10 Indholdsfortegnelse 10

11 IDEOLOGI 1 Ideologi Hvad er ideologi? De fleste mennesker har en nøje forestilling om, hvordan deres hus skal være indrettet. Hjørnesofaen skal stå dér, spisebordet dér, osv. På samme måde har mange mennesker også nogle klare idéer om, hvordan samfundet skal være indrettet. De har f.eks. en mening om skatten, om EU og om flygtninge. Ofte danner sådanne meninger en overordnet idé om, hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses. Man taler her om en ideologi. Du har sikkert også en holdning til forskellige samfundsproblemer. Dermed har du også en ideologi. Prøv at tage stilling til udsagnene i boks 1.1. Boks 1.1 Ideologitest Kig på følgende udsagn. Hvilket udsagn i hver kategori kommer nærmest din egen opfattelse af de nævnte problemstillinger? Enig? Enig? Enig? Enig? Enig? Vi bør opretholde og forbedre de sociale ordninger, som hjælper de svageste i samfundet Der er for store forskelle i Danmark mellem de rige og dem med lave indkomster. Derfor bør de rige beskattes hårdere end de lavere indkomster. Hvis man klarer sig skidt i livet er det primært, fordi man har haft nogle dårlige opvækstvilkår. Staten bør føre mere kontrol med erhvervslivet og sikre, at det tjener samfundets interesser og ikke kun sine egne. Det bør være gratis at gå til lægen, at få en uddannelse mv. Folk burde i langt højere grad klare sig selv uden hjælp fra det offentlige. Derfor bør satserne for dagpenge og bistandshjælp sættes ned. Det er i orden, at nogle mennesker tjener markant mere end andre og derfor har en højere levestandard. De skal ikke beskattes hårdere end andre. Hvis man klarer sig skidt i livet er det primært ens egen skyld. Erhvervslivet bør i højere grad have lov til selv at bestemme over sine egne forret-ninger. Det skal staten ikke blande sig i. Der bør være brugerbetaling på visse offentlige ydelser som f.eks. lægebesøg, uddannelse mv. Enig? Enig? Enig? Enig? Enig? Kilde: Inspireret af Ole Borre, Træk af den danske vælgeradfærd i Topforskning ved Aarhus Universitet,

12 1 Ideologi Terrorhandlingen i efteråret 2001, der ramte World Trade Center (WTC) i New York og dræbte næsten 3000 mennesker, havde bl.a. baggrund i ideologi. At terroristerne valgte WTC var nemlig ikke helt tilfældigt. WTC stod som et symbol på den liberalistiske ideologi, som er fremherskende i Vesten. De muslimske terrorister mente nemlig, at Vesten og dens liberalistiske ideologi havde været med til at undertrykke deres hjemlande. Fotoet viser en brandstation på Manhattan, hvor man mistede 11 af stationens brandmænd. (Foto: Henrik Kureer) Du har formentlig en holdning til de fleste eller alle påstandene. Hvis du overvejende har afgivet dine krydser i den venstre side af skemaet, er det nok, fordi du inderst inde ofte holder med den 'svage' part. Du har med andre ord en overordnet idé om, at samfundet bør hjælpe de svage. Dette er netop din ideologi. En ideologi er en samling af sammenhængende meninger om, hvordan samfundet er, og hvordan samfundet bør være. Andre mener, at folk må klare sig selv. Man kan ikke forvente, at samfundet hjælper én, hvis der er problemer. Folk med denne holdning - denne ideologi - vil nok primært sætte deres krydser til højre i skemaet. Vores meninger eller holdninger får vi typisk fra aviser, TV og radio. Men også venner og forældre er med til at påvirke vores holdninger. Ideologien gør det nemmere for os at have en mening om forskellige ting. Hvis din ideologi er, at man altid skal hjælpe de svage, vil du sikkert også synes, at det er i orden, at skatten er lidt høj. For det er jo normalt de rige, der betaler mest og de svage, der betaler mindst i skat. Mener du, at staten blander sig for meget i folks hverdag, ja så er du måske også tilbøjelig til at mene, at hastighedsgrænserne bør sættes 12

13 Ideologi 1 op. Det er folks eget ansvar, hvis de vil køre hurtigt, er måske din holdning. På baggrund af en persons holdninger til nogle få ting kan man ofte regne ud, hvad personen mener om mange andre sager. Det skyldes, at vores ideologi fungerer som en slags 'opslagsbog'. I 'opslagsbogen' står der nogle grundholdninger, og ud fra disse holdninger kan vi faktisk danne os en mening om de fleste ting. 1.2 Ideologier Gennem tiderne er der opstået mange ideologier. To af de mest kendte i dag er liberalismen og socialismen. Man sætter ofte disse to ideologier op over for hinanden. De er nemlig meget forskellige - især på det økonomiske område. Du kan læse om de to ideologier i det følgende. Liberalisme Liberalismen opstod helt tilbage i 1700-tallet. Dengang var det typisk kongen og måske nogle adelsmænd, der bestemte. Ofte var det kun kongen og adelen, der måtte eje jord. Der var ingen frihed til at tro eller skrive, hvad man ville. Som et oprør mod dette opstod liberalismen. Liberalisme betyder frihed, og der tænkes her på tre slags friheder: 1. Personlig frihed til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Endvidere skal man have ret til at eje huse, fabrikker mv. Det er det, vi kalder privat ejendomsret. 2. Politisk frihed betyder, at alle mennesker har ret til at være med til at bestemme, f.eks. ved valg. 3. Økonomisk frihed er frihed til at kunne skabe sig selv nogle gode økonomiske rammer. I praksis skal det ske ved, at alle konkurrerer med alle. Det betyder, at den, der producerer varerne bedst og billigst, får solgt sine varer. Og den, der kan tilbyde sin arbejdskraft billigst, får arbejde. Liberalisme går kort sagt ud på, at man har frihed til at skabe et godt liv for sig selv. Omvendt lægger man også op til, at får man ikke et godt liv, er det lidt ens egen skyld. 'Man er sin egen lykkes smed', siger liberalisterne. Man er selv ansvarlig for sin fremtid. For liberalisterne er det enkelte menneskes frihed det vigtigste. Statens rolle er blot at beskytte borgernes frihed. Det kan staten gøre ved hjælp af politi og domstole, som er det eneste, staten bør tage sig af. Skotten Adam Smith ( ) er liberalismens store tænker. Det var ham, der først formulerede de centrale elementer i den liberalistiske ideologi. Hans ideer om personlig og økonomisk frihed lever stadig i bedste velgående i mange politiske partier. (Foto: Gyldendals Billedbibliotek) 13

14 1 Ideologi Dette er de vigtigste punkter i den oprindelige liberalistiske ideologi. I dagens Danmark er det kun få, der kan bakke op om hele indholdet i den oprindelige liberalisme. Dem kan vi kalde de 'hårde' liberalister. De fleste liberale i dagens Danmark vil gerne have, at staten tager sig af mere end blot politi og domstole. F.eks. mener de, at staten skal hjælpe de ældre og de svage. Dem kalder vi her for de 'bløde' liberalister. En 'hård' liberalist vil mene, at hospitalsindlæggelse må betales af den syge selv. I USA er samfundet til en vis grad bygget op omkring den hårde liberalisme. Der er således brugerbetaling på mange ydelser, bl.a. sundhed og uddannelse hvilket jo i Danmark er gratis. De fleste amerikanere har derfor forsikret sig mod sygdom. Har man ikke en forsikring, er man ilde stedt, hvis man pludselig skal opereres. (Foto: Henrik. Kureer) Den liberalistiske ideologi har stor udbredelse i den vestlige verden. Især tankerne om personlig og politisk frihed. Fuldstændig økonomisk frihed er der dog ingen lande, der har. Danmark er også meget præget af liberalistiske tanker. Vi har både politisk og personlig frihed. Vores økonomi er dog kun til dels liberalistisk. Staten tager sig jo ikke kun af politiet og domstolene. Den sørger også for undervisning, sygehuse, veje, sociale ydelser mv. Et eksempel på et dansk parti der bygger på de liberalistiske tanker, er partiet Venstre. Partierne kan du kan læse mere om i kapitel 2.2. Socialisme Liberalismen fik mange tilhængere i slutningen af 1700-tallet og fremefter. Da fabrikker og maskiner begyndte at dukke op i 1800-tallet, skete der store omvæltninger. Landbruget blev mere effektivt. Det betød, at mange vandrede fra land til by. I byen var der nemlig arbejde at få på de nye fabrikker. Arbejdet på fabrikkerne var hårdt, farligt og dårligt lønnet. Liberalisterne havde ingen løsning på de dårlige arbejdsbetingelser. Tværtimod sagde de, at man måtte acceptere de ringe arbejdsforhold, når man havde fri konkurrence. Hvis staten blandede sig i forholdene på fabrikkerne, ville det forvride konkurrencen. Dette ville være til skade for hele samfundet, mente liberalisterne. De dårlige forhold for arbejderne på fabrikkerne gjorde, at der opstod nye tanker om at forbedre arbejdsvilkårene. Nogle pegede på, at i et samfund baseret på konkurrence, vil de svage altid få svært ved at klare sig. Derfor opstod ønsket om et helt nyt samfund, hvor goderne var mere lige fordelt, så ingen led nød. Disse nye tanker kaldes socialisme. Selvom der er mange former for socialisme, har de dog en del til fælles: 1. Grundlæggende mener socialisterne, at mennesket er socialt af natur. Det vil sige, at mennesker både har brug for hinanden og gerne hjælper hinanden. 14

15 Ideologi 1 2. Socialisterne mener, at det ikke er muligt at skabe frihed, så længe der er nogle, der tjener styrtende med penge, mens andre næsten ikke har en rød øre. Når nogle få mennesker ejer fabrikkerne, og arbejderne kun kan leve af at sælge deres arbejdskraft, vil der altid være ulighed. Uden økonomisk lighed er der ingen frihed. Skal man skabe frihed, er man derfor nødt til at skabe økonomisk lighed. 3. Hvis man vil ændre den økonomiske ulighed, må man have fælles eje af produktionsmidlerne. Der må altså ikke være nogle enkelte mennesker, der ejer banker, supermarkeder, fabrikker mv. Alle virksomhederne skal ejes af hele samfundet. I praksis betyder det, at det er staten, der ejer det hele. På den måde kan man bedre opnå, at ingen tjener for meget, og ingen tjener for lidt. Disse holdninger har de fleste socialister til fælles. De er også grundlæggende enige om, at de stærke i samfundet - dvs. de rige - skal hjælpe de svage. Derfor lægger socialister vægt på, at der skal ske en udligning af de sociale forskelle. Forskellen mellem rig og fattig skal gøres så lille som mulig. Socialister er til gengæld ofte uenige om, hvordan det socialistiske samfund skal skabes. Nogle mener, at det skal ske ved en stor samfundsomvæltning, hvor man fjerner dem, der bestemmer. Det kalder man for revolution. Andre mener, at det skal ske ved hjælp af små ændringer af samfundet, dvs. reformer. Det kalder vi for reformisme. Reformisterne vil altså gennemføre den socialistiske idé gradvist ved hjælp af demokratiske reformer. De revolutionære vil derimod omstyrte det nuværende samfund ved hjælp af magtanvendelse. Man kunne også kalde de socialister, der vil have revolution for 'hårde' socialister, og de andre for 'bløde' socialister. Det kan du læse mere om i kapitlet om partierne. Den mest kendte socialist er Karl Marx. Ifølge ham findes der to grupper af mennesker: Kapitalister og arbejdere. Kapitalisterne er dem, der ejer virksomhederne, mens arbejderne kun kan sælge deres arbejdskraft. (I dag bruges ofte udtrykket 'lønmodtagere' om arbejdere). Han mente, at arbejderne hele tiden ville få det dårligere. Og på et eller andet tidspunkt ville de have fået nok og gøre oprør. Ifølge Marx ville alle lande altså få revolution. Det er nu kun sket i nogle enkelte lande. Tyskeren Karl Marx ( ) var både historiker, økonom og filosof. Han regnes for at være socialismens største tænker, og han deltog også selv i en revolution i Tyskland i Revolutionen skulle have forbedret de svages forhold, men den mislykkedes og Marx måtte flygte til London. Frem til ca var samfundene i Sovjetunionen og de østeuropæiske lande bygget på den socialistiske ideologi. I dag er det kun få lande som Kina, Nordkorea og Cuba, der regnes for at være socialistiske. Kina er i disse år dog hastigt på vej væk fra socialismen. (Foto: Gyldendal Billedbibl.) Mange virksomhedsejere blev naturligvis oprørte over socialisterne. De havde været vant til at have en både villig og meget billig arbejdskraft. Skulle virksomhedsejerne virkelig opgive formue, ejendomsret og indflydelse til fordel for de fattige? 15

16 1 Ideologi I mange lande kom det til sammenstød mellem socialister og magthaverne i slutningen af 1800-tallet. Magthaverne var tilhængere af de liberalistiske idéer. I Danmark var der en del sammenstød mellem socialister og politi, men urolighederne var begrænsede. Det skyldtes, at socialisterne i Danmark mest har været bløde socialister. Socialdemokraterne, som pct. af danskerne stemmer på, er således 'bløde' socialister. De 'bløde' socialister er oven i købet enige med liberalisterne på visse områder. De går f.eks. også ind for personlig og privat frihed. Men derudover vil de gerne have en mere social fordeling af rigdommene. Ligesom Danmark er præget af den liberalistiske tankegang, er vi også påvirket af socialismen. Den offentlige sektor spiller en stor rolle i vores samfund. Politi, domstole, veje, sygehuse, biblioteker, undervisning mv. er altsammen en del af den offentlige sektor. De økonomiske forskelle forsøger staten også at udjævne ved at indkræve skatter og hjælpe de svage. Enhedslisten og SF er ligesom Socialdemokratiet partier, der bygger på socialistiske idéer. Socialdemokratiet og SF er i den meget 'bløde' ende, mens Enhedslisten er til en noget 'hårdere' socialisme. Forskelle på socialister og liberalister Den store forskel på liberalister og socialister er deres holdning til samfundsøkonomien. Socialisterne mener, at staten skal gribe ind og styre økonomien. Liberalisterne mener, at staten skal blande sig uden om og overlade det hele til det private initiativ, dvs. det private erhvervsliv. Man kan dele folk op efter, om de hælder mest over mod liberalismen eller over mod socialismen. Figur 1.1 viser, hvordan man kan indplacere folk efter deres holdninger til forskellige spørgsmål. De 'hårde' socialister og liberalister vil ligge ude i hver sin ende. De spørgsmål, du besvarede i boks 1.1, kan til dels bruges til indplacering på denne skala. Hvis dine krydser overvejende er sat til venstre, deler du måske mest den socialistiske opfattelse. Og har du mest sat dine krydser til højre, er det sikkert Figur 1.1 Socialisme og liberalisme 16

17 Ideologi 1 mest liberalistiske holdninger, du har. Det er også denne skala, vi bruger, når vi skal inddele de politiske partier. Det kan du læse mere om i næste kapitel. Socialliberalisme I dag er socialliberalismen den mest udbredte ideologi. Den kan indplaceres i midten på figur 1.1. Som det fremgår af navnet, er socialliberalisme en blanding af socialisme og liberalisme. Socialliberalisterne går bl.a. ind for den private ejendomsret. Men de synes samtidig, at staten skal tage sig af mere end blot politi og domstole. Det kunne f.eks. være hospitaler, veje osv. De går på den ene side ind for den frie markedsøkonomi med konkurrence og privat initiativ. Men på den anden side er de klar over, at ikke alle klarer sig godt, når der er fri markedsøkonomi. Socialliberalister mener derfor, at staten skal gribe ind og hjælpe de svage. Det gør den f.eks. ved at give kontanthjælp. Kort sagt prøver socialliberalisterne at forene liberalismens effektive økonomi med socialismens sociale hensyn. De holdninger, socialliberalismen har til fælles med socialismen og liberalismen, kan ses af figur 1.2. John Stuart Mill ( ) er nok den mest kendte socialliberalist. Han filosoferede meget over, hvordan man kunne skabe mest 'lykke' til alle. Oprindelig var han liberalist, men han opdagede, at liberalismen ikke betød 'lykke' for alle. Han mente derfor, at staten måtte gribe ind på visse områder, for at alle kunne få del i 'lykken'. (foto: Gyldendals Billdedbibl.) Figur 1.2 Socialliberalismens fællestræk med socialismen og liberalismen 17

18 1 Ideologi Edmund Burke ( ) regnes for konservatismens fader. Han var født i Irland og gjorde politisk karriere i England. Han var meget kritisk over for den franske revolution i 1789, hvor man med vold afskaffede kongedømmet og indførte republik. Burke mente, at en sådan revolution ville medføre alt for store og pludselige samfundsomvæltninger. Ifølge Burke skal samfundsmæssige forandringer ske stille og roligt og i overensstemmelse med de traditioner og værdier, der er gældende i samfundet. Konservatisme Konservatisme er en ideologi, der opstod i 1700-tallet ligesom liberalismen. Ordet konservatisme kommer af at 'konservere', der betyder at bevare. I den konservative ideologi går man ind for at bevare samfundet, som det er - i modsætning til socialismen, som sigter på direkte at lave samfundet om efter socialistiske idéer. 'Man ved, hvad man har, man ved ikke, hvad man får', kunne være konservatismens slogan. Hvis der absolut skal ændres noget, er det bedst at gå langsomt frem og kun lave små ændringer. Konservative deler liberalismens tanker om markedsøkonomi. De går således ind for fri konkurrence og privat ejendomsret. Også på mange andre samfundsområder er der ikke den store forskel på de to ideologier. Visse væsentlige forskelle er der dog. Konservative afviser nemlig ikke - som de liberale - at staten skal spille en vis rolle i samfundslivet. De ser gerne, at staten værner om traditioner og værdier som kongehuset, kirken, familien, forsvaret og kulturen. Det er jo netop disse områder, som er med til at bevare den nuværende samfundsorden. Konservative er heller ikke blege for, at staten går ind og laver diverse regler for befolkningen og erhvervslivet, hvis det er i samfundets interesse. Her mener de liberale, at den personlige frihed kommer i første række. Endelig mener de konservative også, at staten til en vis grad skal sikre de svageste i samfundet. Staten skal påtage sig et ansvar for de svageste borgere. Her har konservatismen en del til fælles med socialliberalismen. Og det er måske især på dette punkt, at forskellen mellem konservatisme og liberalisme er størst. Den konservative ideologi findes herhjemme hos partiet Det Konservative Folkeparti. Men den præger i høj grad også partier som Venstre og Dansk Folkeparti. Nationalisme De fleste mennesker er glade for deres eget land. Det gælder også danskerne. Vi hepper på fodboldlandholdet, når der er EM og VM i fodbold. Vi flager med Dannebrog, når vi har fødselsdag. Og når vi snakker med udlændinge, er vi nok tilbøjelige til at fremhæve vores velfærdsstat og vores demokrati. En sådan stolthed over sit eget land er ganske naturlig. Man betegner dette med udtrykket nationalfølelse. Noget helt andet er det imidlertid med nationalisme, som er en politisk 18

19 Ideologi 1 ideologi. Også den findes i en blød og en hård version. Overordnet siger den nationalistiske ideologi, at befolkningen i et land helst kun bør bestå af mennesker fra det samme folk. Med udtrykket folk mener vi hermed mennesker, som taler samme sprog, har samme religion, har en fælles historie, har samme traditioner mv. (vi vil i boks 31.2 i kapitel 31 mere præcist definere betegnelsen nation ). Et land som Danmark bør eksempelvis helst kun bestå af danskere, vil ideologien fremføre. I den bløde form for nationalisme er argumentet, at demokratiet fungerer bedst, når folk forstår hinanden, og når man kan diskutere de fælles problemer indbyrdes. Dette kræver, at man taler samme sprog. Et velfungerende demokrati kræver også, at man har respekt for hinanden og hinandens synspunkter og at man er villig til at lade sig stemme ned i en afstemning. Derfor er det hensigtsmæssigt, at hele befolkningen har nogenlunde samme værdier og forestillinger. Og det har man typisk, hvis man har en fælles historie, har samme religion osv. Omvendt siger ideologien, at demokratiet får svære vilkår, hvis der inden for et lands grænser bor mange forskellige folkeslag, hvor ikke alle deltager i de fælles samfundsmæssige beslutninger. Det kan i sådanne tilfælde især være vanskeligt at opretholde en velfærdsstat, hvor man ofte betaler meget i skat til at finansiere udgifterne til de svageste i samfundet. Skal folk betale meget i skat, så kræver det, at der i befolkningen er en vis samhørighed, en følelse af fællesskab. Og dette opnås lettest, hvis befolkningen har nogenlunde samme værdier. Ifølge denne tankegang vil verden blive et fredeligere sted, hvis hvert folk (nation) havde deres egen stat. Undersøgelser blandt EU-landene viser, at danskerne er det folkefærd, som værdsætter deres demokrati højest. Og mange af os bliver stolte, når vi ser håndboldgutterne vinde guldmedaljer. Men det har ikke noget med nationalisme at gøre. Man kan sagtens være stolt af sit land uden af den grund at være nationalist. Der er nemlig stor forskel på nationalfølelse og nationalisme. (Kilde: BT) Den hårde nationalisme tager udgangspunkt i en opfattelse af, at ens eget folk er et specielt folkefærd, som er højt hævet over andre folk. Ifølge denne tankegang ser man ned på andre folkeslag og betragter dem som mindreværdige. Omvendt ser man måske oven i købet sit eget folk som udvalgt af Gud. Hårde nationalister går ofte vidt for at håndhæve princippet om, at en stat kun bør bestå af ét folk. Tit går de ikke af vejen for at bruge vold for at tvinge andre folkeslag væk. Blandt hårde nationalister ser man ofte en dyrkelse af historiske helteskikkelser, ligesom man er tilhænger af et stærkt militær, der kan bruges som redskab til at tryne andre folkeslag. Mange borgerkrige er udløst på grund af, at hårde nationalister har forsøgt at smide andre folkeslag ud af deres land. I mange lande bor flere folkeslag sammen, og her ser man ofte, at de enkelte folkeslag bekæmper hinanden i bestræbelserne på at få landet helt for sig selv. Nationalister har i visse ekstreme tilfælde anset det for rigtigt at udvide deres eget 19

20 1 Ideologi lands territorium, så de fik mere plads til deres eget folk. På denne måde er adskillige krige gennem tiderne opstået som følge af forskellige folks ønske om at få mere magt til netop deres folkeslag. Billedet er taget i Syd- Afrika i 1970 erne, hvor den unge mand her har overtrådt loven ved at sætte sig på en bænk, som kun er forbeholdt hvide. Denne opdeling af racerne - kaldt 'apartheid' - blev først afskaffet i 1990'- erne efter pres fra omverdenen. Apartheid er et udtryk for racisme og betød bl.a., at de sorte ikke havde stemmeret og ikke frit kunne vælge job. (Foto: Bettmann/Scanpix) Straffelovens 266 b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Mange af de danske politiske partier har inddraget elementer af den bløde nationalisme. Den hårde nationalisme har imidlertid aldrig rigtig fundet fodfæste herhjemme, om end synspunkterne af og til ses dukke op i den politiske debat på skoler og arbejdspladser. Racisme og nazisme Udover de allerede nævnte findes der mange andre ideologier. Nogle af disse ideologier kan du læse om her. Racisme. Idéen om at ens egen race er bedre end alle andre racer, kaldes racisme. Det er en forestilling om, at ens egen race er mere intelligent end alle andre racer. Det indebærer, at man ser ned på alle andre racer end netop ens egen. Andre racer betragtes som mindreværdige og smådumme. Nogle mennesker er så bange for andre folkeslag, at det nærmest er en psykisk sygdom. Her taler man om xenofobi. Den racistiske ideologi er der mange eksempler på. I Sydafrika satte et hvidt mindretal sig på magten i begyndelsen af forrige århundrede, og de hvide undertrykte de sorte helt frem til 1990 erne. De sorte havde ingen stemmeret, og der var adskilte badestrande, toiletter mv. for sorte og hvide. Også i USA har racismen været udbredt. I Sydstaterne adskilte man den sorte og den hvide befolkning helt fremt til 1960'erne. F.eks. var de sorte henvist til de bagerste pladser i de offentlige busser. Og hvis der var pladsmangel, skulle de sorte vige pladsen til fordel for de hvide. Først i 1960'erne fik de sorte fri adgang til at stemme ved valg. Racisme præger den dag i dag det amerikanske samfund. Hører du sort, amerikansk rapmusik, vil du hurtigt opdage, at de sorte stadig følger sig undertrykt af de hvide. Racisme findes over alt i verden. Forestillingen om, at ens egen race er meget bedre end alle andre, ja den trives i bedste velgående i mange lande. Jøder udsættes stadig for forfølgelse i visse lande. I Østeuropa er især sigøjnere udsat for racisme i dag. Herhjemme føler mange indvandrere, at de udsættes for racisme. Racisme er imidlertid ulovligt i Danmark. En dørmand ved et diskotek må eksempelvis ikke afvise hold gæster, blot fordi de f.eks. er asiater eller er afrikanere. 20

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens Drejer Jacobsen fhh15e112

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Rikke Wagner Jensen fhh15g112

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Handelsskolen Sjælland Syd hhx Samfundsfag C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug./Dec. 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thy-Mors HF & VUC Hfe Samfundsfag Niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2012 Næstved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Samfundsfag C

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 2015 IBC Fredericia-Middelfart

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC Kolding Hhx Samfundsfag C Birgitte Schmidt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Gastro-science HTX Samfundsfag C Rune Veigert Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleåret 2013/2014 Institution VBC Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Folketingets mandatfordeling

Folketingets mandatfordeling Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Vælgerne: Løkke leder dårligt

Vælgerne: Løkke leder dårligt Vælgerne: Løkke leder dårligt Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard gør det ifølge vælgerne godt som partiledere, mens Lars Løkke Rasmussen og især Lene Espersen vurderes som dårlige partiledere. Vælgerne udpeger

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2011 VUC Vestegnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/2015 Institution Handelsgymnasiet, Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Samfundsfag C

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015/2016 Institution Handelsgymnasiet, Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over undervisningsforløb. Side 1 af 7. Termin Juni 2016. Uddannelse. Karl Aage Rasmussen. 15hx1hMatFys.

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over undervisningsforløb. Side 1 af 7. Termin Juni 2016. Uddannelse. Karl Aage Rasmussen. 15hx1hMatFys. Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HANSENBERG htx Karl Aage Rasmussen 15hx1hMatFys Oversigt over undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2017 Institution Det naturvidenskabelige gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Dec.15 Vuc-vest (Varde afd.) Hfe Samfundsfag C Villy Lauridsen

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere