e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark"

Transkript

1 Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer Anders Højen & Dorthe Bleses

2 Af: Anders Højen, lektor, ph.d., Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Dorthe Bleses, lektor, ph.d., Centerleder ved Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints som er tilgængelige via websiden I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses på hvor mange børn der har lav score i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. Lav score vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer på højde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere præcis metodebeskrivelse kan læses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne så udelukkende på status i dansksproglig udvikling, så hvor intet andet er nævnt, refererer sprog og sproglig til dansk. Forældres uddannelse Der er en ret lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score i dansk ifølge de sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den højest opnåede uddannelse af en eller begge forældre Andel med lav score i % Figur 1. De børn blev delt ind i grupper afhængig af forældrenes højest opnåede uddannelse; grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie). Højen & Bleses 1

3 I gruppen af børn hvis forældre har grundskolen som eneste uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af børn hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenhæng findes mellem børnenes sprog og forældrenes jobsituation. Det er indlysende nødvendigt at fremtidig forskning undersøger hvordan disse sammenhænge opstår. Ellers kører den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige år gør det nemlig meget sværere når børnene senere sidder på skolebænken og kæmper med at lære at læse. Svage læsere får en dårligere skolegang og får sværere ved at tage en uddannelse og få job. Det har så igen indflydelse når de selv får børn som skal lære sproget, og dermed er cirklen sluttet. Så hvorfor opstår sammenhængen mellem forældres uddannelse og børnenes sprog? En af forklaringerne er formentlig at højtuddannede oftere skaber et sprogligt hjemmelæringsmiljø som understøtter sprogtilegnelsen. Fremtidig forskning skal yderligere undersøge hvad de fleste højt uddannede gør som understøtter deres børns sprog, og hvad nogle lavtuddannede ikke gør, for det er selvfølgelig ikke forældrenes uddannelse i sig selv der hjælper børnene med at lære sproget. Et vigtigt forbehold at nævne er dog at det i studier som disse alene er korrelationer mellem en risikofaktor (her uddannelse) og barnets sproglige kompetencer der undersøges, og det kan derfor være vanskeligt at slutte noget om årsagssammenhængen. Derudover er forældres uddannelse som resultaterne også tydeligt viser heller ikke den eneste faktor der har indflydelse på børnenes sprogtilegnelsesmønstre. 42% med sproglige problemer i gruppen hvor begge forældre kun har grundskoleuddannelse, er mange, men den gode nyhed er jo at der ikke er problemer for de resterende 58% i gruppen. Så det er ikke nødvendigt at barnet har sproglige problemer bare fordi forældrene er lavtuddannede, og modsat er det ikke alle børn af højtuddannede der slipper for sproglige problemer. Oprindelsesland/tosprogethed Barnets eller familiens oprindelsesland er i denne forbindelse delt op i Danmark, vestlige lande og ikkevestlige lande (efter Danmarks Statistiks definitioner). Figur 2 viser at 16% af børn med oprindelse i Danmark scorer lavt, mens mange flere børn med et andet oprindelsesland scorer lavt. Dette ser alarmerende ud, men det er klart at de fleste med et andet oprindelsesland er tosprogede. Da børnene er blevet vurderet som treårige, har mange af dem måske kun lært dansk i 1-2 år, og derfor er det naturligt at flere blandt disse børn scorer lavt end blandt etsprogede børn som har lært dansk i 3 år. International forskning viser at tosprogede i løbet af barndommen bliver bedre og bedre til det sprog der tales i det omgivende samfund, og nærmer sig den sproglige norm for dette sprog. Det kan derfor ud fra disse data ikke siges om forskellen mellem børn med dansk oprindelse og børn med vestlig/ikke-vestlig oprindelse på dette tidspunkt er alarmerende. Højen & Bleses 2

4 80 70 Andel med lav score i % Danmark Vestlig Ikke-vestlig Figur 2. De børn blev delt ind i grupper afhængig af oprindelsesland. Hvis barnet eller begge forældre er født i udlandet, er det i enten den vestlige eller ikke-vestlige gruppe. Grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie). Alligevel er det vigtigt at notere sig at flere børn med ikke-vestlig end med vestlig oprindelse scorer lavt. Dette kan give et fingerpeg om i hvilket omfang de lave danskscorer skyldes tosprogethed, og i hvilket omfang de skyldes andre faktorer. Noget af forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige børn skyldes at der er flere lavtuddannede blandt de ikke-vestlige forældre end blandt de vestlige forældre, og uddannelse viste sig jo at have stor indflydelse på børnenes sprog. Der er desværre endnu ikke sprogvurderet så mange vestlige børn, så det er endnu ikke muligt at lave detaljerede analyser for at isolere effekterne af uddannelse og type oprindelsesland, men det er analyser der skal laves når flere børn er blevet sprogvurderet. Forskellen mellem vestlig og ikke-vestlig baggrund ses imidlertid også senere hos tosprogede i børnehaveklassen, hvorfor det er vigtigt at hæfte sig ved forskellen allerede her ved treårsalderen. I en rapport af Juul (2008) om sprogfærdigheder i børnehaveklassen scorede tosprogede fra nabolande til Danmark lige så højt i sprogtests som etsprogede, mens gruppen af tosprogede fra andre lande scorede markant lavere. En genanalyse af Juuls data foretaget af Højen (2009) viste imidlertid at tosprogede fra alle vesteuropæiske lande som gruppe scorede ligeså højt i sprogtests som etsprogede gjorde, hvorimod tosprogede med ikke-vestlig oprindelse (fra Asien, Mellemøsten og Afrika) scorede markant lavere. Selv om der er metodiske forskelle på undersøgelserne, kunne det tyde på at vestlige tosprogede tenderer til at komme omtrentligt på omgangshøjde med etsprogede i dansk i de tidlige skoleår (selv om der altid vil findes visse forskelle mellem et- og tosprogede), mens ikke-vestlige tosprogede sjældnere gør det. Rockwool Fondens Pisa Etnisk undersøgelse (2005) viste at tosprogede af ikke-vestlig oprindelse som gruppe klarer sig markant dårligere i læsning (og andre fag) end danske etsprogede i 9. klasse, så noget tyder på at det danske efterslæb hænger ved for mange af de ikke-vestlige tosprogede. Det ville have været yderst informativt hvis også vestlige tosprogede var blevet undersøgt i Pisa Etnisk. Det havde givet Højen & Bleses 3

5 mulighed for bedre at skelne mellem problemer om nogen der er affødt af tosprogethed og problemer der er affødt af fx kulturelle, etniske eller sociale forskelle. Det er selvsagt nemmere at lave en effektiv indsats for at løse et problem når man kender årsagerne til problemet. Ellers kan det blive ineffektiv symptombehandling. De lavt scorende danske børn scorer lavt pga. enten arveligt betingede sproglige problemer eller pga. et utilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø eller en kombination. Disse børn har brug for sproglig indsats. Det er dog tvivlsomt om alle de lavt scorende i den vestlige og ikke-vestlige gruppe har brug for særlig sproglig indsats. Vi må formode at en andel i samme størrelsesorden blandt børn med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund har arveligt betingede sproglige problemer eller et utilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø (hvis der bortses fra andre skævvridende faktorer såsom uddannelse). Når så mange flere børn i den vestlige og især ikke-vestlige gruppe scorer lavt i den danske sprogvurdering, kan det altså have noget at gøre med deres tosprogethed. Er tosprogethed så et problem? Nej tosprogethed i sig selv er ikke et problem. Mange af de tosprogede i denne undersøgelse og i Juuls (2008) undersøgelse har så god sproglig udvikling på dansk at de scorer inden for normalområdet for danske etsprogede. Og det er egentlig overraskende. At være tosproget er nemlig sagt lige ud og uden politisk korrekte omsvøb at klippe en hæl og hugge en tå rent sprogligt. Ingen tosproget kan forventes at have kompetencer på begge sprog der helt svarer til etsprogedes kompetencer. Det ved vi fra forskningen, og det har forfatterne til denne artikel selv erfaring for som forældre til tosprogede børn. Derfor kan det være misvisende at tolke tosprogedes resultater op imod en etsproget norm som det er gjort med de danske sprogvurderinger, hvis ikke man er opmærksom på at tosprogede forventes at score lidt lavere i nogle, men ikke alle, dansksproglige tests, særlig i den tidlige sprogtilegnelse. Det drejer sig altså om at skelne mellem to grupper blandt de lavt scorende tosprogede. Den første gruppe har generelle sproglige problemer (som vil ses i begge sprog), som følge af arveligt betingede sproglige problemer og/eller et utilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø ligesom etsprogede. Vi kunne kalde den sprogproblem-gruppen. Tosprogede i denne gruppe skal have sproglig indsats fra specialister på linje med etsprogede. Tosprogede i den anden gruppe har ikke arveligt betingede sproglige problemer og har et tilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø. De er blot af naturlige årsager endnu ikke er kommet så langt i tilegnelsen af dansk. Vi kunne kalde denne gruppe på-vej-gruppen. Det er et åbent spørgsmål om disse kræver indsats og i givet fald hvilken. Børn er mestre i at lære sprog af sig selv når de er i en situation hvor de har behov for at lære sproget. Derfor kan der være brug for at vejlede familien i at sørge for at barnet kommer i situationer i dagtilbud, skole og fritid, hvor barnet har behov for at bruge dansk. Hvordan skal man så skelne mellem tosprogede med reelle sproglige vanskeligheder (sprogproblemgruppen) og tosprogede der scorer lavt i dansk fordi de endnu blot er på vej (på-vej-gruppen)? Vi vil her nævne to overordnede muligheder. Den første mulighed er at se på de tosprogedes dansk over tid frem for kun at se et øjebliksbillede af dem som treårige. Hvis barnet bliver sprogvurderet igen ved fx 3½ og 4 år, skulle der gerne ses en tydelig udvikling hvor deres danske sprogscore kommer tættere på normen for etsprogede (uden at denne norm er det endelige mål). Hvis denne udvikling ikke tydeligt ses, er det tegn på barnet er i sprogproblem-gruppen; hvis en tydelig udvikling ses, er det tegn på at barnet er i på-vejgruppen. Højen & Bleses 4

6 Den anden mulighed for at skelne mellem børn i sprogproblem-gruppen og på-vej-gruppen har flere komponenter. Der skal etableres normer for hvor godt tosprogede bør have lært dansk som treårige når man tager en række baggrundsvariabler i betragtning, fx: Har barnet en dansk forælder? Tales der dansk i hjemmet? Hvor længe har barnet lært dansk? Hvor længe har barnet været i dagtilbud? Hvor meget hører barnet dansk vs. modersmål? Derudover skal det undersøges om barnets score er aldersvarende i bestemte sproglige tests som ikke er følsomme overfor hvor langt barnet er i sin dansksproglige udvikling, men som tester mere generelle sproglige kompetencer. Det gælder fx fonologisk opmærksomhed og (sproglig) hukommelse. Hvis scoren i disse tests er lav, er det tegn på at barnet er i sprogproblem-gruppen; hvis scoren er alderssvarende, er det tegn på at barnet er i på-vej-gruppen. Slutteligt skal der ses på udviklingen i modersmålet. Hvis barnet har lav score på både dansk og modersmål, er det tegn på at barnet er i sprogproblem-gruppen. Hvis barnet har en høj score på modersmålet, er det tegn på at barnet er i på-vejgruppen og vil lære dansk uden problemer når det kommer tilstrækkelig meget i dansksproglige miljøer. Det er endnu umuligt at sige hvilken af de to metoder der bedst kan skelne mellem børn i sprogproblemgruppen og på-vej-gruppen. Der er imidlertid fordele og ulemper som allerede nu kan ses. Det er klart at det er resursekrævende ude i dagtilbuddene at skulle teste mange tosprogede flere gange. Derudover går der et halvt til et helt år før man ved hvilken af grupperne barnet tilhører, og dermed før man ved hvilken type indsats der er krævet om nogen. Fordelen ved denne metode er imidlertid at den er lettere at implementere end den anden metode. Den anden metode kræver omfattende forskning før man kan etablere forventede normer for de mange forskellige profiler af tosprogethed der eksisterer. Derudover vil det være resursekrævende at konstruere og udføre tests som på en valid måde kan vurdere sprogudviklingen på de mange fremmede modersmål der findes i Danmark. Men fordelen er at man tidligere kan kategorisere barnets sprogudvikling og dermed tidligere effektuere den rette indsats. I det lange løb er det nok bedst at satse på begge metoder. Vi vurderer umiddelbart at den første metode, som ser på sprogudviklingen over tid, er sikrest og kan implementeres hurtigst. På den anden side er forskning i hvilke profiler blandt tosprogede der oftest har problemer med den dansksproglige udvikling, afgørende for en tidlig og dermed mere effektiv indsats. Denne type forskning er også afgørende for at kunne dokumentere hvilken type indsats (fx sprogstimulering, modersmålsundervisning, danskundervisning, fordeling på skoler) der er mest effektiv for forskellige profiler af tosprogede. I øjeblikket bruges store resurser på sådanne indsatser uden at man ved ret meget om virkningen udover at den ikke er tilstrækkelig god! Der bør satses på systematisk forskning i tosprogedes sprogtilegnelse på dansk og på modersmålet for at afdække hvilke faktorer der afgør om barnet følger den naturlige tosprogede udvikling hvor majoritetssproget bliver stadig stærkere så skolegangen kan følges på lige fod med etsprogede. Opsummerende kan vi sige at forældres uddannelse og oprindelsesland viste klare sammenhænge med børnenes dansksproglige udvikling. At der er sammenhæng betyder dog ikke at det er en årsagssammenhæng. Forældre bliver jo ikke uddannet til at lære deres børn at tale. Og det er også vigtigt at pointere at man ikke kan forudsige individuelle børns sproglige udvikling bare man kender forældrenes uddannelse og oprindelsesland. Men det er vigtigt at finde ud af hvad der gøres rigtigt i de dansksprogede familier hvor børnene får en god dansksproglig udvikling, og det er vigtigt at finde ud af hvad der gøres rigtigt i de tosprogede familier, vestlige som ikke-vestlige, hvor børnene får en god dansksproglig udvikling hvilket er nødvendigt for senere uddannelse og job. Højen & Bleses 5

7 Bleses, D. (2009). National sprogvurdering i Danmark. I D. Bleses & A. Højen (Eds.), Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv (pp ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2005). PISA Etnisk Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005 Odense: Syddansk Universitetsforlag. Højen, A. (2009). Tosprogethed: sproglig udvikling, kompetencer og konsekvenser. In D. Bleses & A. Højen (Eds.), Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv (pp ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Juul, H. (2008). Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og Københavns Universitet: Center for Læseforskning. Højen & Bleses 6

8 Contact For further Information about our research, articles etc. please contact: Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Denmark Phone:

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD

Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD - Ernæring, sprogudvikling og samarbejde i den tidlige indsats overfor nydanske småbørn i udsatte familier Hvor er vi på vej hen? Onsdag

Læs mere

Børn & Sprog. og erfaringer

Børn & Sprog. og erfaringer Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede V/Dorthe Bleses og Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Sammenligning

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Tillægsmateriale til tosprogede

Tillægsmateriale til tosprogede Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Danmarks

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse! Tosprogedes læsetilegnelse Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2011 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 4 At klare sig godt Betydningen af tosprogethed for Succes på arbejdsmarkedet

Læs mere

e-prints Center for Child Language WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 14-2012 Hvilke tosprogede har problemer med dansk? -

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog

Læs mere

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Netværksmøde for Bogstartformidlere, Slagelse/Randers, 23. og 27.10. 2009 De

Læs mere

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin

Læs mere

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?

Læs mere

Tidlig sprogvurdering

Tidlig sprogvurdering Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Børn & Sprog Sprogvurdering.dk et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Børn & Sprog Sprogvurdering.dk et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Børn & Sprog Sprogvurdering.dk g et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center, Syddansk Universitet Sprogvurdering.dk og Sprogvurderingsmateriale til 3-årige v/kasper Østerholdt Jensen Center 1 Hvad

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

Kan Bogstart gøre en forskel? Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 KONCEPT FOR BOGSTART

Kan Bogstart gøre en forskel? Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 KONCEPT FOR BOGSTART KONCEPT FOR BOGSTART Kan Bogstart gøre en forskel? Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 Inspireret af engelske Bookstart (1992) Tidlig

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kortlægning af indsatser for tosprogede

Kortlægning af indsatser for tosprogede Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen

Læs mere

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER

FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

3-årige 5-årige Børnehaveklasse

3-årige 5-årige Børnehaveklasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard

Læs mere

Sprogvurdering & Sprogindsatser. Intentioner. Gennemgang af reglerne. Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010

Sprogvurdering & Sprogindsatser. Intentioner. Gennemgang af reglerne. Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010 Sprogvurdering & Sprogindsatser Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010 1 Intentioner Ændring af Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven Al lovgivning om sprogvurdering og sprogindsatser er samlet i Dagtilbudsloven

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Bogstavprøver ved skolestart

Bogstavprøver ved skolestart Bogstavprøver ved skolestart Af Holger Juul, lektor, ph.d. Center for Læseforskning, INSS, Københavns Universitet Amager juul@hum.ku.dk - lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6

Indhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6 Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse

Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse : undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse Af Trine Krogh, Skolekonsulent, Glostrup Kommune Hans Månsson, Lektor, Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse Baggrund Det overordnede formål med Socialministeriet/

Læs mere

Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen

Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Århus, d. 17. maj 2010 Faser i læsning Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære

Læs mere

Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!

Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog! Den lille sprogkunstner Audiologopædisk Forening 12.04.2010 2010 1 Hvor svært kan det være? Lær et sprog! 2 1 Begyndelsen i mors mave Sprogtilegnelsen begynder i mors mave Hører kun lave frekvenser Baggrundsstøj

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen

Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen Til: Børne- og Skoleudvalget Kopi til: Per Udesen Fra: Ellen Otterstrøm, Birgit Fixen og Birthe Christiansen Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen Dagtilbudsområdet Afgrænsning af gruppen På

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007 Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007 Efter cochlear implant: To sprog eller ét? Anders

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat

13-09-2011. Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat Sprogpakken Risikofaktorerik kt Risikofaktorer Dagtilbudslovens 11: kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud,

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE HVOR GODT LYKKES DET I DAG AT SIKRE UDDANNELSE TIL ALLE? generelt ud til at have stadigt bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere