Virksomheder og arbejdskraft i Danmark
|
|
- Camilla Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om danske virksomheder i hele landet: Danske virksomheder skaber værdi i hele landet og deres produktivitet er relativt ens på tværs af landsdele. Der findes mange højproduktive virksomheder i alle landsdele. Det peger på, at der er gode muligheder for produktion i hele landet. Produktiviteten er noget højere i hovedstaden end i resten af landet. Det skyldes blandt andet at uddannelsesniveauet og kapitalanvendelsen er højere. Det er højproduktive brancher som fx medicinalindustrien, elektronikindustrien og konsulentvirksomheder, der gør hovedstaden mere produktiv. Virksomhederne i disse brancher, har typisk mange højtuddannede medarbejdere og/eller en høj kapitalintensitet ressourcer som ikke findes i samme omfang i resten af landet. Beskæftigedes pendlingsmønstre flytter den løn som virksomhederne udbetaler på tværs af landsdelene og bidrager således til at udjævne forbrugsmulighederne mellem landsdelene. Økonomisk Analyse februar 219 1
2 Virksomheder og værdiskabelse i Danmark Denne analyse ser på værdiskabelsen i Danmark. Formålet er at få et nuanceret billede af, hvor produktive virksomhederne er i forskellige dele af landet. Er der forskelle, og hvad er i givet fald forklaringen? Analysen fokuserer på værdiskabelsen i virksomhederne i private byerhverv, dvs. den markedsmæssige del af økonomien fraregnet råstofindvinding, bolig og landbrug, da der findes detaljerede data for disse virksomheder, jf. boks 1. Hvis man ser på en umiddelbar fordeling af værdiskabelsen, så tegner der sig et billede af, at en stor del af værdiskabelsen sker i og omkring de store byer. For eksempel har otte af kommunerne med landets største byer ca. 4 pct. af den samlede værditilvækst i de private byerhverv, jf. figur 1. Figur 1 Figur 2 Fordeling af værditilvækst på tværs af kommuner Over 8 pct. 4 8 pct. 2 3 pct. Under 2 pct. Fordeling af værditilvækst på tværs af landsdele Over 15 pct pct. 5 9 pct. Under 5 pct. 8 pct. 1 pct. 8 pct. 15 pct. 7 pct. Kbh 2 pct. 12 pct. 6 pct. Kbh. 14 pct. 3 pct. 6 pct. Anm.: Private byerhverv, se også boks 1. Betydningen af de store byer ses også for landsdele. Landsdele er en statistisk afgrænsning foretaget af Danmarks Statistik, og er anvendt i resten af analysen. Området omkring har mere end en tredjedel af den samlede værditilvækst, jf. figur 2. En umiddelbar fordeling af værdiskabelsen siger imidlertid ikke noget om, hvor produktive virksomhederne er i forskellige landsdele. Den afspejler blandt andet, at befolkningstætheden varierer på tværs af landsdele og at der er mange lønmodtagere, som pendler på tværs af landsdele. Derfor ses der i resten af analysen på forskelle i produktiviteten mellem landsdelene. 2 Økonomisk Analyse februar 219
3 Boks 1 Værdiskabelse i private byerhverv datagrundlaget For at se nærmere på virksomheders værdiskabelse benyttes Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik med detaljerede virksomhedsdata for private byerhverv i 216. Datagrundlaget indeholder ikke information om bl.a. den offentlige sektor og den finansielle sektor, som udgør hhv. 22 pct. og 6 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark, jf. tabel a. Den yderligere afgrænsning, hvor der ses bort fra råstofindvinding, landbrug og bolig, skyldes, at disse brancher ofte oplever store produktivitetsudsving og har relativt få beskæftigede. Afgrænsningen vurderes at give det mest retvisende billede af de regionale forskelle i danske virksomheders værdiskabelse og produktivitet, uden at gå på kompromis med omfanget af virksomheder, idet private byerhverv udgør 54 pct. af den samlede værdiskabelse i landet. I regnskabsstatistikken findes der detaljerede oplysninger om værdiskabelsen på virksomhedsniveau. Mange virksomheder består imidlertid af flere arbejdssteder, som er placeret forskellige steder i landet. Om arbejdsstederne er der, i den regionalfordelte regnskabsstatistik, blandt andet oplysninger om ansatte og deres løn. Ved at antage, at forholdet mellem lønudgifter og værditilvækst er ens for alle arbejdssteder i samme virksomhed, er værdiskabelsen på virksomhedsniveau er således fordelt på arbejdssteder ved at benytte fordelingen af lønudgifter. På den måde forsøges det at fordele virksomhedernes værdiskabelse efter, hvor i landet værdien skabes, og ikke hvor hovedkontoret er fysisk placeret. Til brug for figur 6 er virksomhedernes kapitalapparat (bygninger, maskiner, IT, immaterielle rettigheder mv.) fordelt efter samme metode. Det indebærer, at forholdet mellem kapitalapparat og værdiskabelse også antages at være ens på tværs af arbejdssteder i en given virksomhed. Det kan give en skævhed i fordelingen af kapitalapparatet inden for den enkelte virksomhed, men det vurderes ikke at have stor betydning for K/Lforholdet i den enkelte landsdel. Tabel a Branchernes andel af den samlede værditilvækst, 216 Private byerhverv Råstofindvinding, landbrug og bolig Finansiel sektor Offentlig sektor Øvrige virksomheder Andel, pct Anm.: Private byerhverv inkluderer i denne analyse brancherne: Industri, Bygge og anlæg, Handel, Transport, Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Videnservice og Rengøring mv. Ser man på produktiviteten (målt ved værditilvækst pr. time) på tværs af landsdele, er forskellen på tværs af landsdele relativt små. De fleste landsdele havde en produktivitet på ca. -35 kr. pr. time. I landsdelene i og omkring er niveauet noget højere end landsgennemsnittet med op imod 46 kr. pr. time, mens niveauet på er noget lavere, jf. figur 3. Økonomisk Analyse februar 219 3
4 Hele landet Figur 3 Produktivitetsniveauer i forskellige landsdele Forklaringer på regionale forskelle Der er flere forklaringer på, at produktiviteten er højere i nogle landsdele end andre. I det følgende ses der nærmere på, hvordan forskelle i arbejdskraftens uddannelsesniveau og mængden af kapital (maskiner, IT-udstyr mv.) kan bidrage til at forklare forskellene på tværs af landsdele. Jo højere uddannelsesniveau arbejdskraften har, jo større er virksomhedernes produktivitet typisk. Når uddannelsesniveauet er højere i nogle landsdele end andre, kan det i sig selv bidrage til at forklare, at produktiviteten landsdelene imellem varierer. For de fleste landsdele ligner sammensætningen af uddannelsesniveauer landsgennemsnittet, hvor ca. 4 pct. af de beskæftigede er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, knap 4 pct. har en erhvervsuddannelse (EUD), og godt 2 pct. har en videregående uddannelse, jf. figur 4. I de mest produktive landsdele udgør personer med en videregående uddannelse en større andel af beskæftigelsen. Det er særligt udtalt i, hvor denne andel udgør knap 4 pct. af beskæftigelsen. 4 Økonomisk Analyse februar 219
5 Hele landet Figur 4 Uddannelsesniveau efter arbejdssted Pct. af beskæftigelsen Pct. af beskæftigelsen Grundskole Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Anm.: Beskæftigelsen i private byerhverv. Forskelle i uddannelsesniveauet på tværs af landsdele kan bidrage til at forklare forskelle i produktivitetsniveauet. Hvis man tager højde for variationer i uddannelsesniveauet i forskellige landsdele, reduceres forskellene i produktiviteten i betydeligt omfang. Regneeksemplet i figur 5 viser, at hvis uddannelsesniveauet i var ligesom landsgennemsnittet, ville produktiviteten alt andet lige - være væsentligt lavere. Omvendt ville produktiviteten i være højere, hvis uddannelsesniveauet i landsdelen svarede til landsgennemsnittet. Økonomisk Analyse februar 219 5
6 Hele landet Figur 5 Regneeksempel normaliserede produktivitetsniveauer, baseret på uddannelsessammensætningen for hele landet Korrigeret for uddannelsesforskelle Faktisk produktivitetsniveau Anm.: Standardiseringen af produktivitet er lavet med en vægtet estimation af produktivitet ud fra de individuelle arbejdssteders uddannelsessammensætningen (LVU, MVU, KVU, EUD og ufaglært) for hver landsdel. Det antages dermed, at LVU ere er mere produktive end EUD, og at LVU ere er lige produktive i alle virksomheder i samme landsdel. En anden, meget væsentlig, drivkraft for virksomhedernes værdiskabelse og produktivitet er kapital (maskiner, IT-udstyr mv.). En høj kapitalintensitet (kapital pr. time) kan fx afspejle investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder og bidrage til, at virksomhederne kan producere varer og tjenester mere effektivt og derved øge arbejdsproduktiviteten. Ligesom for uddannelse gælder det, at kapitalintensiteten i de fleste landsdele er tæt på landsgennemsnittet. For eksempel er kapitalintensiteten i og på hhv. 186 kr. pr. time og 212 kr. pr. time, mens kapitalintensiteten for hele landet er på 22 kr. pr. time, jf. figur 6. 6 Økonomisk Analyse februar 219
7 Figur 6 K/L-forhold på tværs af landsdele i private byerhverv Produktivitet (kr. pr. time) 45 Produktivitet (kr. pr. time) Hele landet Kapitalintensitet (kr. pr. time) Anm.: K/L-forholdet er værdien af det samlede kapitalapparat (K) sat i forhold det samlede antal arbejdstimer (L) Registerdata på arbejdssteder I og er den gennemsnitlige kapitalintensitet dog markant højere end i resten landet med knap 25 kr. pr. time. Det er samtidigt de to landsdele, hvor virksomhedernes produktivitet er højest. adskiller sig omvendt ved at have den mindste kapitalintensitet i landet med knap 16 kr. pr. time, men den tredjehøjeste produktivitet. En stor andel af beskæftigelsen i har en lang videregående uddannelse, og den høje produktivitet afspejler i stort omfang videnintensive servicevirksomheder, mens og i højere grad er kendetegnet ved kapitalintensive virksomheder. En anden måde at belyse de regionale forskelle i produktivitet er at se på erhvervsstrukturen i de enkelte landsdele, herunder højproduktive virksomheder og brancher. Forskellene i erhvervsstrukturen er på nogle stræk et spejlbillede af forskellene i de ansattes uddannelsesniveau og kapitalapparatet. Analyserne på baggrund af erhvervsstrukturen kan imidlertid bidrage til at få et mere nuanceret billedet af de regionale forskelle. Erhvervsstruktur og højproduktive virksomheder Der er højproduktive virksomheder i alle landsdele. Men i landsdelene med højest produktivitet er de højproduktive virksomheder overrepræsenteret. En virksomhed kan være højproduktiv, hvis den er mere effektiv end virksomheder med sammenlignelige vilkår. Det kan fx være virksomheder inden for samme branche. En virksomhed kan også være højproduktiv, når man sammenligner på tværs af brancher, jf. boks 2. Økonomisk Analyse februar 219 7
8 Boks 2 Højproduktive virksomheder to begreber En højproduktiv virksomhed er i udgangspunktet en virksomhed som er mere produktiv end andre. De andre virksomheder der sammenlignes med, kan dog defineres forskelligt. Sammenligner man med andre virksomheder inden for brancher, vil en højproduktiv virksomhed være en, der har formået at være mere effektiv end andre virksomheder med samme potentiale i udgangspunktet. Højproduktive virksomheder inden for brancher er på den måde frontløbere for en given branche. Ser man på tværs af brancher, har det stor betydning, hvilken branche virksomheden opererer i. Virksomheder i brancher, hvor der enten kræves højtuddannet arbejdskraft eller meget kapital, vil som udgangspunkt være mere produktive end andre. Forskellen mellem de to opgørelser kan illustreres ved at se på virksomhederne i detailhandel og videnservice. Ser man på andelen af arbejdssteder blandt de 1 pct. mest produktive inden for samme branche, udgør de selvsagt 1 pct. af arbejdsstederne i hhv. detailhandel og videnservice, jf. figur a. Ser man i stedet på top 1 pct. på tværs af brancher, er blot 1 pct. af virksomhederne i detailhandel blandt de mest produktive arbejdssteder, mens godt 2 pct. af arbejdsstederne i videnservice blandt de 1 pct. mest produktive. Det fremgår altså, at videnservice generelt er en mere produktiv branche end detailhandel. Oversættes fordelingen til antallet af arbejdstimer, udgør de 1 pct. mest produktive arbejdssteder inden for hver af de to brancher ca. 15 pct. af arbejdstimerne, hvilket indikerer, at de mest produktive arbejdssteder er større end andre, jf. figur b. På tværs af brancher gælder det ligeledes, at de mest produktive arbejdssteder er større end øvrige. Især gælder det, at de godt 2 pct. af arbejdsstederne i videnservice, som er blandt de 1 pct. mest produktive på tværs af brancher, udgør knap 35 pct. af beskæftigelsen i videnservice. Figur a Figur b Arbejdssteder Arbejdstimer Pct. af arbejdssteder Pct. af arbejdssteder Pct. af arbejdstimer Pct. af arbejdstimer Top 1 pct. inden for branchen Top 1 pct. på tværs af brancher Top 1 pct. inden for branchen Top 1 pct. på tværs af brancher Detailhandel Videnservice Detailhandel Videnservice De relativt ens produktivitetsniveauer på tværs af landsdele afspejler sig i en relativt ens fordeling af virksomheder med forskellig produktivitet. Alle landsdele, med undtagelse af, er således repræsenteret med mange virksomheder blandt de 1 pct. mest produktive i landet, både inden for og på tværs af brancher. For eksempel udgør godt 8 pct. af arbejdstimerne på tværs af alle virksomheder i private byerhverv, hvilket også gør sig gældende, når man ser på fordelingen af 8 Økonomisk Analyse februar 219
9 de 1 pct. mest produktive virksomheder, både inden for samme branche og på tværs af brancher, jf. figur 7. Figur 7 Fordeling af arbejdstimer ved forskellige produktivitetsniveauer Pct. af præsterede timer Pct. af præsterede timer Alle virksomheder Top 1 pct. inden for branchen Top 1 pct. på tværs af brancher Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. De højproduktive virksomheder er dog overrepræsenteret i og omkring. For eksempel har landsdelen 16 pct. af arbejdstimerne på tværs af alle virksomheder. Men for de 1 pct. mest produktive virksomheder inden for samme branche har landsdelen 22 pct. af de præsterede timer og 25 pct. af arbejdstimerne i de 1 pct. mest produktive virksomheder på tværs af brancher. Når der er flere højproduktive virksomheder i og omkring, skal det blandt andet ses i sammenhæng med, at en række brancher med høj produktivitet er overrepræsenteret hér i forhold til resten af landet. Det er brancher, som typisk har mange højtuddannede medarbejdere og/eller en høj kapitalintensitet, herunder medicinalindustrien, elektronikindustrien og konsulentvirksomheder. Der er højproduktive brancher i alle landsdele, men en større andel af beskæftigelsen i og er ansat i disse brancher, og det bidrager til et højere produktivitetsniveau. Det kan illustreres ved at se bort fra de mest produktive brancher på landsplan. Hvis man som et regneeksempel ser bort fra den fjerdedel af brancherne med højest produktivitet, er det gennemsnitlige produktivitetsniveau for de resterende brancher stort set ens på tværs af landsdele. Forskellen i produktiviteten mellem virksomhederne i henholdsvis og på, som er den mest produktive og den næstmindst produktive landsdel, reduceres fra ca. 15 kr. pr. time til knap 25 kr. pr. time, jf. figur 8. Økonomisk Analyse februar 219 9
10 Hele landet Figur 8 Forskelle i produktivitet på tværs af landsdele Ekskl. de mest produktive brancher Bidrag fra de mest produktive brancher Anm.: Højproduktive brancher er defineret som de 25 pct. mest produktive brancher, som tilsammen udgør 25 pct. af beskæftigelsen. Tendensen til, at virksomhederne i de højproduktive brancher har placeret sig i bestemte landsdele, bidrager altså i betydeligt omfang til at forklare de regionale forskelle. I ovenstående opgørelse er de mest produktive brancher de 25 pct. af brancherne, som har højest produktivitet. Hovedparten af forklaringsbidraget fra erhvervsstrukturen kommer imidlertid fra få brancher, der har stor betydning i og omkring. Der er blandt andet tale om medicinalindustrien og konsulentvirksomheder, som i høj grad bidrager til produktiviteten i og omkring. Medicinal og kemisk industri bidrager således til at øge produktiviteten i med knap kr. pr. time ud af de ca. 16 kr. pr. time som de højproduktive brancher samlet bidrager med i landsdelen, jf. figur 9. 1 Økonomisk Analyse februar 219
11 Hele landet Figur 9 Dekomponering af produktivitetsbidrag fra højproduktive brancher Engroshandel og leasing Drikkevare industri Konsulenttjenester Medicinal og kemisk industri Fremstilling af Elektronik Anm.: Figuren viser, hvordan Bidrag fra de mest højproduktive brancher i figur 8 fordeler sig på underbrancher. Brancherne i figuren omfatter en eller flere undergrupper i Danmarks Statistiks DB7 branchekode: Engroshandel og leasing (46, 77), Drikkevareindustri (11), Konsulenttjenester (62, 69, 7, 71, 72), Medicinal og kemisk industri (2, 21), Fremstilling af elektronik (26, 27). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Pendling i Danmark Omkring 25 pct. af danskerne pendler mere end 25 km til deres arbejdsplads. Danskernes pendlingsmønstre spiller en stor rolle, når den værdi, som skabes i virksomhederne, omsættes til indkomst og forbrugsmuligheder på tværs af landet. Når man ser på, hvor virksomhedernes værdiskabelse bidrager til forbrug og indkomstskatter, er det ikke afgørende, hvor virksomhederne skaber værdi, men derimod hvor medarbejderne bor. Det skyldes, at høj produktivitet i en virksomhed er grundlaget og forudsætningen for, at medarbejderne kan få en relativ høj løn. Det er især på Sjælland, at borgere pendler til en anden landsdel for at arbejde. For eksempel arbejder 57 pct. af de beskæftigede borgere i i en anden landsdel, mens det gælder for 45 pct. af de beskæftigede borgere i. Modsat udgør udpendlingen fra mindre end 1 pct. af de erhvervsaktive borgere, jf. figur 1. Økonomisk Analyse februar
12 Hele landet Figur 1 Andel som pendler til job i andre landsdele, opdelt efter bopæl Pct. af erhvervsaktive borgere Pct. af erhvervsaktive borgere Anm.: Andel som arbejder i anden landsdel er opgjort som: (antal udpendlere)/(antal erhvervsaktive borgere i landsdel). Forskellene skal dog ses i lyset af, at landsdelene omkring er mindre end andre, og derfor kræver kortere pendlingsafstande for at komme til andre landsdele. Pendlingens betydning for den økonomiske aktivitet på tværs af landsdele kan anskueliggøres ved at se på landsdelenes nettopendling. I udgør nettopendlingen ind i landsdelen knap 35 pct. af alle jobs i landsdelen. Det betyder, at for hver job i, er der 35 flere som pendler ind i landsdelen for at arbejde, end der er medarbejdere, som pendler ud for at arbejde i en anden landsdel, jf. figur Økonomisk Analyse februar 219
13 Figur 11 Nettopendling på tværs af landsdele Pct. af samlet antal jobs i landsdelen 4 Pct. af samlet antal jobs i landsdelen Anm.: Nettopendling er opgjort som antallet som pendler ind i en landsdel minus antal som pendler ud, som andel af jobs i landsdelen. [nettopendling er opgjort som: (antal indpendling minus antal udpendling) / (antal job i landsdel). Omvendt er der nettopendling ud af samt. Det betyder, at godt hhv. 3 pct. og 2 pct. flere personer bidrager til den samlede lønsum i de to landsdele, end hvad den lokale beskæftigelse tilskriver. Områder med (netto) udpendling er således områder, hvor dele af lønsummen kommer fra andre landsdele. For eksempel udbetales ca. 6 pct. af den samlede lønsum til ansatte i, mens de som bor i landsdelen, modtager ca. 9 pct. af den samlede lønsum, jf. figur 12. Figur 12 Lønsum fordelt efter beskæftigedes bopæl og arbejdssted Pct. af den samlede lønsum 2 Pct. af den samlede lønsum Bopæl Arbejdssted Økonomisk Analyse februar
14 Pendlere modtager generelt en højere løn, end beskæftigede, som ikke pendler. Der er desuden en tendens til, at jo længere pendlingsafstande, jo højere lønninger hos medarbejderne. Det kan blandt andet afspejle, at udgifter forbundet med pendling, som både omfatter rejsetid og transportomkostninger, skal afspejle sig i højere lønninger for de som pendler. Samtidig er der en tendens til, at de mest produktive virksomheder, som generelt betaler en højere løn, er koncentreret omkring de større byer, hvor (netto) indpendlingen er stor. Tendensen gør sig gældende på tværs af forskellige uddannelsesniveauer. Personer med en lang videregående uddannelse som pendler til andre landsdele har i gennemsnit en højere løn end personer, som bor og arbejder i samme landsdel, jf. figur 13. Figur 13 Lønniveauer for LVU ere som arbejder i deres bopælslandsdel og de som pendler til en anden landsdel LVU'ere som pendler til anden landsdel LVU'ere som arbejder i bopælslandsdel Anm.: Ansatte i private byerhverv. Det samme gør sig gældende for personer med en erhvervsuddannelse. For denne gruppe er lønnen også højst for personer, som pendler til en anden landsdel, jf. figur Økonomisk Analyse februar 219
15 Figur 14 Lønniveauer for erhvervsuddannede (EUD) som arbejder i deres bopælslandsdel og de som pendler til en anden landsdel EUD'ere som pendler til anden landsdel EUD'ere som arbejder i bopælslandsdel Anm.: Ansatte i private byerhverv. Når lønmodtagere, der pendler på tværs af landsdele, får en højere løn end andre lønmodtagere, kan det også skyldes andre sammensætningseffekter end de her beskrevne. Økonomisk Analyse februar
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereJuni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1
Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereERHVERVSANALYSE AF FREDENSBORG KOMMUNE
ERHVERVSANALYSE AF FREDENSBORG KOMMUNE Erhvervsanalyse af Fredensborg Kommune Denne rapport præsenterer resultaterne fra en erhvervsanalyse af Fredensborg Kommune, som IRIS Group har gennemført i efteråret
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereVanskelige finansieringsvilkår. investeringer
Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 284.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halvdelen
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereTema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder
Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der ca. 289.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereForskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau
Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Eirikur Mørkøre, EIRM@kl.dk Side 1 af 14 Formålet med dette analysenotat er at belyse forskellene i produktivitet
Læs mereBilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten
Klaus Rasmussen kr@di.dk 3377 3908 NOVEMBER 2016 Bilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten Robusthedstjek for resultaterne i analysen. Robusthedstjek på to delperioder
Læs mereAkademikere pendler modstrøms - fra metropolerne
Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereErhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereHøjvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien
Claus Aastrup Seidelin, seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Mads Højbjerg, stud.polit mahp@di.dk, 3377 455 JANUAR 219 Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Højvækstvirksomheder sikrer,
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereAnalyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks
Analyse 8. maj 2018 Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen
Læs mere7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene
It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2
Læs mereTal og Trends 2010 Holstebro Kommune
Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................
Læs mereOvervågningsnotat 2013
Overvågningsnotat 213 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Det årlige overvågningsnotat beskriver de udfordringer, som Vækstforums erhvervsstrategi og Regional Udviklingsplan forholder sig til. Erhvervsstrategien
Læs mereI nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.
Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereFaktaark: Iværksætternes fortrop
Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereVækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereDen samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland
Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereHighlights for foder- og fødevareingredienssektoren:
Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereAnalyse 13. august 2015
Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mere33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mere