Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende.

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i matematik Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i matematik positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet 22. maj 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bredgade København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 19. april 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Akkrediteringsperioden gælder til: 31. maj 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for matematik Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Udbudssted: Roskilde Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes også på Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 14. maj 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område: Cand.scient. i matematik og [andet kombinationsfag] Hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område: Cand.mag. i [andet kombinationsfag] og matematik Hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og matematik Hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område: Cand.scient.techn. i [andet kombinationsfag] og matematik Hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation eller performance design: Cand.comm. i kommunikation og matematik Hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation med fokus på journalistik: Cand.comm. i journalistik og matematik Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller af ministeriet. Engelsk titel: Hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område: Master of Science (MSc) in Mathematics and [andet kombinationsfag på engelsk] Hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område: Master of Arts (MA) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Mathematics Hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område: Master of Science (MSc) in Social Sciences in [andet kombinationsfag på engelsk] and Mathematics Hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område: Master of Science (MSc) in Technology in [andet kombinationsfag på engelsk] and Mathematics Hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation eller performance design: Master of Arts (MA) in Communication Studies and Mathematics Hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation med fokus på journalistik: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Mathematics Takst: Heltidstakst 2 Aktivitetsgruppekoden er 8138 Danmarks Statistik: UDD: 8082 AUDD: 6139 Det humanistiske hovedområde: AUDD: 8022 Det samfundsvidenskabelige hovedområde: AUDD: 8023 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Det naturvidenskabelige hovedområde: Side 2/3

3 AUDD: 8024 Det teknisk-videnskabelige hovedområ- uddan- de: AUDD: 8025 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk Rådet anerkender, at fagpanelet i akkrediteringsrapporten har forholdt sig kritisk til, om uddannelsens titel er dækket af uddannelsens fagligee bredde. Rådet finder, at uddannelsen har et højt fagligt niveau og det bagvedliggen- og det internationale panel ved den eksterne evaluering af RUC s matema-m tikmiljø i 2011 konkluderer, at forskningsmiljøet har høj kvalitet inden for de forskningsmiljø har høj kvalitet: Både dett nedsatte akkrediteringspanel matematisk modellering og didaktik. Rådet noterer sig også, at fagpanel såvel som det internationale panel peger på behovet for at styrke forsk- ningsmiljøet udenfor matematisk modellering og didaktik. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Rådet noterer sig desuden, at læringsmodellen ved RUC understøtter, at de studerendee også udvikler kompetencer i forhold til den bredere matematiske tilgang, og at en titel som begrænser sig til forskningsmiljøets fokus set i det lys ikke vil være hensigtsmæssig. Samlet sett vurderer rådet, at uddannelsens kompetenceprofil og faglige indhold stemmer overens med uddannelsens titel, og uddannelsens progression sikrer, at de studerende når et kandidatni- veau i matematik. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- Med venlig mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 3/ 3

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Roskilde Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i matematik ved Roskilde Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. april 2013 behandlet Roskilde Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende kandidatuddannelse i matematik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 23. april 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i matematik skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder maj 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 4.8 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i matematik og [andet kombinationsfag] Master of Science (MSc) in Mathematics and [andet kombinationsfag på engelsk] Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.scient., hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.4 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i [andet kombinationsfag] og matematik Master of Arts (MA) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Mathematics Side 1/4

5 Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.mag., hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og matematik Master of Science (MSc) in Social Sciences in [andet kombinationsfag på engelsk] and Mathematics Styrelsen gør herunder opmærksom på, at der, med ovennævnte ændringsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 20. maj. 2012, jf. bekendtgørelsens bilag 1, revideret nr vedr. kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.), fremover oversættes til den engelske titel: Master of Science (MSc) in Social Sciences in efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.soc., hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 6.3 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i [andet kombinationsfag] og matematik Master of Science (MSc) in Technology in [andet kombinationsfag på engelsk] and Mathematics Styrelsen gør herunder opmærksom på, at der, med ovennævnte ændringsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 20. maj. 2012, jf. bekendtgørelsens bilag 1, revideret nr. 6.3 vedr. kandidatuddannelserne inden for det teknisknaturvidenskabelige område (cand.scient.techn.), fremover oversættes til den engelske titel: Master of Science (MSc) in Technology in efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse. Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.scient.techn., hvis specialet skrives i et fag inden for det tekniskvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.1 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation eller performance design, til: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og matematik Master of Arts (MA) in Communication Studies and Mathematics Side 2/4

6 Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation eller performance design. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.2 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation med fokus på journalistik, til: Dansk: Engelsk Cand.comm. i journalistik og matematik Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Mathematics Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation med fokus på journalistik. Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17 fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: UDD: 8082 AUDD: 6139 AUDD: 8022 (det humanistiske hovedområde) AUDD: 8023 (det samfundsvidenskabeli ge hovedområde) AUDD: 8024 (det naturvidenskabelige hovedområde) AUDD: 8025 (det tekniskvidenskabelige hovedområde) Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Side 3/4

7 Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for matematik. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 4/4

8 Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik Roskilde Universitet Turnusakkreditering

9 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

10 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 9 Indstilling for kandidatuddannelsen Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bachelor- og kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen

11 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

12 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for matematik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for matematik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik består af: Kernefaglig ekspert Professor Nils A. Baas, Institutt for matematiske fag, Norges Teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Nils Baas forsker bl.a. inden for topologi og hierarkiske og komplekse systemer og applikationer. Nils Baas har været bestyrelsesmedlem i Norsk Matematisk Forening og i Norsk Matematikråd. Han har tidligere deltaget i akkrediteringen flere eksisterende og nye uddannelser i matematisk. Kernefaglig ekspert Professor Lars-Erik Persson, Institutionen för teknikvetenskap och matematik, Luleå Tekniska Universitet. Lars-Erik Persson har været både medlem og formand for det Svenska Matematiksamfundet i en årrække. Han har desuden de seneste 7 år været medlem af NT:1 (Matematik och Teknisk Matematik) ved Vetenskapsrådet i Sverige. To af disse år som formand. Lars-Erik Person har været vejleder for 49 studerende frem til deres ph.d.-grad og har publiceret en lang række videnskabelige artikler med matematikere fra 38 forskellige lande. Lars-Erik Persson er desuden editor på flere videnskabelige tidsskrifter. Det bemærkes, at Lars-Erik Persson specifikt blev rekrutteret til akkrediteringspanelet for at supplere vurderingen af det forskningsmiljø, der understøtter bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik på Roskilde Universitet. Det bemærkes desuden, at han først blev inddraget i efteråret 2012 og derfor ikke har deltaget på det første vurderingsmøde og på besøget på universitet. Aftagerrepræsentant Rektor Carsten Michael Claussen, Tornbjerg Gymnasium (siden 2008). Carsten Claussen er uddannet cand.scient. (fysik-matematik, KU 1978) og lic.scient. (fysik, Odense Universitet 1983). Han har som rektor erfaring med at ansætte kandidater inden for det matematiske område. Carsten har endvidere været gymnasielærer på Sct. Knuds Gymnasium i perioden og fagkonsulent i Undervisningsministeriet med ansvar for fysik og astronomi samt pædagogikum. Studerende Stud.scient.oecon. Maria Wieborg Tjellesen Jacobsen, Aarhus Universitet. Maria Wieborg Tjellesen Jacobsen er bachelor (BSc) i matematik-økonomi fra AU og er ved siden af sine studier, studievejleder på Institut for Matematik på AU. Hun har tidligere deltaget i akkrediteringen af flere eksisterende uddannelser i matematik. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. august 2011 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark vedr. beskrivelse af forskningsmiljøet bag uddannelsen 5

13 18. august 2011 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. Kandidatundersøgelsen 2007: september supplerende dokumentation modtaget ang.: - Forskningen samvirke med praksis - VIP/DVIP-ratio - Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i matematik - Adgangskrav - Sammenhæng mellem uddannelsernes læringsmål og kompetenceprofil - Undervisningsevaluering - Studieophold i udlandet 28. september 2011 supplerende dokumentation modtaget ang. fagbeskrivelser for kurser på uddannelserne. 30. november 2011 supplerende dokumentation modtaget ang. uddannelsens forskningsbasering. 7. december 2011 supplerende dokumentation modtaget ang.: - møde i aftagerpanel - bedømmelsesformer - valgfag - mangler i studieordningerne 17. januar 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. uddannelsens forskningsbasering 29. november 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Undervisningsmiljøvurdering 2008: november 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark vedr. beskæftigelsestal for nyuddannede naturvidenskabelige bachelorer, nyuddannede mat/fys/kemi/datalogi kandidater og nyuddannede naturvidenskabelige kandidater. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 30. september 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 21. december 2012 Høringssvar modtaget 16. januar 2013 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagere og dimittender ikke var løbende og systematisk og ikke blev anvendt i sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Vurderingen er ændret, idet universitetet har fremsendt yderligere oplysninger om dialogen med aftagere og dimittender, herunder eksempler på, hvordan de har forholdt sig til tilbagemeldinger. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 6

14 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at enkelte centrale mål i kompetenceprofilen ikke blev understøttet af fagelementer, og at der ikke blev fulgt systematisk op på de studerendes evalueringer af uddannelsen. Vurderingen er ændret, dels fordi universitetet oplyser, at den manglende understøttelse af kompetenceprofilen beror på en fejl, som vil blive rettet og dels fordi, at universitetet fremadrettet vil benytte samme evalueringspraksis, som benyttes på det naturvidenskabelige basisstudium. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 ikke er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke blev fulgt systematisk op på de studerendes evalueringer, og at universitetet ikke systematisk indhentede tilbagemeldingerne fra aftagere og dimittender i kvalitetssikringen af uddannelsen. Vurderingen er ændret, da universitetet har indført en ny praksis for opfølgning på de studerendes evalueringer og fordi universitetet har redegjort yderligere for den systematiske dialog med aftagere og dimittender. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 5 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling Bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik er indstillet til betinget positiv akkreditering. Indstillingerne er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 5. april 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. april 2013 Bemærkninger Det bemærkes, at akkrediteringsrapporten flere steder er opdelt i hhv. det naturvidenskabelige basisstudium og matematik (bachelormodulet og de to kandidatmoduler), hvilket skal ses i lyset af RUC s uddannelsesstruktur. Det bemærkes, at sagsbehandlingen af matematikuddannelserne på RUC har krævet en indgående vurdering af forskningsmiljøet bag uddannelserne. ACE Denmark besluttede i den forbindelse, at supplere akkrediteringspanelet med en ekstra kernefaglig ekspert. Den supplerende faglige ekspert er blevet inddraget i efteråret 2011 og har derfor ikke deltaget på det første vurderingsmøde og på besøget på universitetet. Udvidelsen af akkrediteringspanelet har betydet, at sagsbehandlingen er blevet forskubbet, bl.a. fordi der skulle rekrutteres et nyt panelmedlem, der blev godkendt af RUC gennem en høring. Der er desuden afholdt et supplerende vurderingsmøde med deltagelse af det samlede panel. Endelig bemærkes det, at Roskilde Universitet med virkning fra september 2012 har implementeret en ny struktur på bacheloruddannelsen, og at der er planer om at indføre en ny struktur på kandidatuddannelsen (Høringssvar d. 16. januar 2012). Denne akkrediteringsrapport tager udgangspunkt i den oprindelige struktur, 7

15 som var gældende da akkrediteringspanelet besøgte uddannelserne og som udgjorde det materiale, der blev lagt til grund for vurderingen ved det supplerende vurderingsmøde i efteråret

16 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i matematik på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet der ikke i tilstrækkelig grad er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil, titel og navn. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringspraksisser i forhold til udarbejdelse af studielederrapporter. Uddannelsen vurderes ikke på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet uddannelsens progression ikke sikrer, at de studerende opnår et bachelorniveau på andre matematiske områder end matematisk modellering. 9

17 Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Akkrediteringspanelet fremhæver, at uddannelsens titel indikerer, at der er tale om en bred klassisk matematikuddannelse, der dækker matematikkens kerneområder. Det bagvedliggende forskningsmiljø har høj kvalitet inden for matematisk modellering og didaktik og uddannelsens faglige niveau er højt, men dækker ikke matematik i dens brede betydning. Det medfører en række problemer på uddannelsen, som en mere retvisende titel ville kunne afhjælpe: Uddannelsens kompetenceprofil og faglige indhold stemmer ikke overens med uddannelsens titel, og uddannelsens progression sikrer ikke, at de studerende når et bachelorniveau i matematik, i forhold til den bredde, der signaleres i titlen. Disse problemer er som nævnt tæt sammenhængende med, at den valgte bachelortitel signalerer en bred klassisk matematikuddannelse. Derudover indeholder studielederrapporten på bachelormodulet ikke de nødvendige nøgletal og informationer til at fungere som værktøj til at monitorere studieordningen. Problemet med uddannelsens titel vurderes at være det mest alvorlige. Akkrediteringspanelet fremhæver, at uddannelsens forskningsmiljø inden for matematisk modellering og matematisk didaktik har et højt niveau, at der i tilstrækkelig grad er dialog med relevante aftagere, og at hovedparten af uddannelsens dimittender fortsætter på en kandidatuddannelse på universitetet. Hertil kommer, at universitetet på enkelte områder har iværksat tiltag, der kan afhjælpe problemerne. Kommende studielederrapporter forventes at være suppleret af flere informationer og nøgletal, så studieledelsen får et bedre grundlag for at styre uddannelsen. Derudover er der lagt særligt vægt på, at universitetet, ved at vælge en titel, der i højere grad afspejler uddannelsens indhold, kan afhjælpe flertallet af problemerne i kriterium 3 og kriterium 4. På den baggrund vurderes det, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Samlet set vurderes det, at uddannelsen er af så god kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Roskilde universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 10

18 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i matematik på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi der ikke i tilstrækkelig grad er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil, titel og navn - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringspraksisser i forhold til udarbejdelse af studielederrapporter. Uddannelsen vurderes ikke på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet der ikke er forskningsdækning for centrale dele af matematikområdet, som uddannelsen gennem den valgte titel signalerer. Panelet vurderer desuden, at forskningsmiljøet ikke har en tilstrækkelig bredde til at understøtte en generel kandidatuddannelse i matematik, som uddannelsens titel signalerer - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet uddannelsens progression ikke sikrer, at de studerende opnår et kandidatniveau på andre matematiske områder end i matematisk modellering og matematisk didaktik. 11

19 Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemerne på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Akkrediteringspanelet fremhæver, at uddannelsens titel indikerer, at der er tale om en bred klassisk matematikuddannelse, der dækker matematikkens kerneområder. Det bagvedliggende forskningsmiljø har høj kvalitet inden for matematisk modellering og didaktik, og uddannelsens faglige niveau er højt, men dækker ikke matematik i dens brede betydning. Det medfører en række problemer på uddannelsen, som en mere retvisende titel kunne afhjælpe: Uddannelsens forskningsmiljø har ikke en tilstrækkelig bredde til at understøtte en kandidatuddannelse i matematik, uddannelsens kompetenceprofil og faglige indhold stemmer ikke overens med uddannelsens titel og uddannelsens progression sikrer ikke, at de studerende opnår et kandidatniveau i matematik. Disse problemer er som nævnt tæt sammenhængende med, at den valgte kandidattitel signalerer en bred klassisk matematikuddannelse. Derudover indeholder studielederrapporten ikke de nødvendige nøgletal og informationer til at fungere som værktøj til at monitorere studieordningen. Problemet med uddannelsens titel vurderes til at være det mest alvorlige. Akkrediteringspanelet fremhæver, at uddannelsens forskningsmiljø inden for matematisk modellering og matematisk didaktik har et højt niveau, og at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, hovedsagligt på gymnasier og universiteter. Hertil kommer, at universitetet på enkelte områder har iværksat tiltag, der kan afhjælpe problemerne. Kommende studielederrapporter forventes at være suppleret af flere informationer og nøgletal, så studieledelsen får et bedre grundlag for at styre uddannelsen. Derudover er der lagt særligt vægt på, at universitetet, ved at vælge en titel, der i højere grad afspejler uddannelsens indhold, kan afhjælpe flertallet af problemerne i kriterium 2, kriterium 3 og kriterium 4. På den baggrund vurderes det, at det inden for en periode på 1 år, vil være muligt for universitetet, at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på disse problemer. Samlet set vurderes det, at uddannelsen er af så god kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Roskilde Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 12

20 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Det naturvidenskabelige basisstudiums grundoplysninger de seneste fire år Nyindskrevne Total antal studerende Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

21 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun udfra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når Matematik indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (bsc), opnås der gennem studier på det naturvidenskabelige basisstudium kompetencer til at kunne: Beskrive og analysere fænomener og problemstillinger i natur og teknik Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring Anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering Skelne og se sammenhængen imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer Reflektere over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk Gennem sine valg af projekter og fagligt specialiserede kurser på Det Naturvidenskabelige Basisstudium, opnår den enkelte studerende derudover specifikke kompetencer til at kunne færdiggøre sin bacheloruddannelse på de valgte overbygningsfag. Når Matematik indgår i en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse (BSc), opnås der gennem studier på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium kompetencer til at kunne: Analysere samfundsmæssige problemstillingers økonomiske, politologiske og sociologiske dimensioner, med afsæt i en grundlæggende indsigt i disse discipliner Analysere samfundets rumlige og materielle organisering lokalt, regionalt og globalt og de planlægningsmæssige dimensioner heraf Anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder kritisk og i en tværvidenskabelig kontekst Identificere, formulere og formidle problemstillinger i en samfundsvidenskabelig sammenhæng Forstå og forklare udvalgte videnskabsteoriers forskellige syn på viden og samfund Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk 14

22 Gennem sine valg af projekter og fagligt specialiserede kurser på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, opnår den enkelte studerende derudover specifikke kompetencer til at kunne færdiggøre sin bacheloruddannelse på de valgte overbygningsfag. Når Matematik indgår i en humanistisk bacheloruddannelse (BA), opnås der gennem studier på Det Humanistiske Basisstudium kompetencer til at kunne: Identificere og behandle problemstillinger på baggrund af en grundlæggende indsigt i humanistiske videnskabers teorier, metoder og begreber Anvende elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med humanistiske problemstillinger Identificere og behandle historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser som former mennesker og menneskelivet, men også hvordan sådanne betingelser formes af mennesker og af menneskelivet Identificere og behandle spørgsmål om, hvordan mennesker erfarer, fortolker, handler og lærer i samspil med deres specifikke kontekster Identificere og behandle brugen af tekster, tegn og tegnsystemer i menneskelige relationer Identificere og behandle spørgsmål af filosofisk karakter Reflektere videnskabsteoretisk over humanistiske problemstillinger og discipliner og anvende refleksionen i videnskabeligt arbejde Identificere og behandle kulturelle-samfundsmæssige problemstillinger i det danske såvel som i andre samfund Anvende humanistisk faglitteratur også på engelsk, tysk og/eller fransk Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk Gennem sine valg af projekter og fagligt specialiserede kurser på Det Humanistiske Basisstudium, opnår den enkelte studerende derudover specifikke kompetencer til at kunne færdiggøre sin bacheloruddannelse på de valgte overbygningsfag. Alle bachelorer med Matematik opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Kende, forstå og håndtere givne matematiske begrebers rækkevidde Håndtere matematisk symbolsprog og formalisme Vide og forstå hvad et matematisk bevis er, herunder at kunne afdække de bærende idéer i et bevis Forstå hvad der ligger i generalisering af matematiske resultater Analysere og reflektere over grundlaget for og egenskaberne ved foreliggende matematiske modeller vedrørende andre felter Formulere, afgrænse og præcisere matematiske problemstillinger Sætte sig ind i nyt matematisk stof Kommunikere i, med og om matematik Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Matematik eller andre beslægtede kandidatuddannelser Derudover opnår en bachelor i med Matematik også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet overbygningsfag. (Studieordning for matematik, s. 26) 15

23 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Frembringe ny videnskabelig viden - Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder - Formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer - Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt - Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes - Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt - Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning - Fortsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Alle kandidater i matematik (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: - Identificere og analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med brug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsområder der er karakteristiske for matematik - Fordybe sig i et emne af videregående præg - Anvende faget i komplekse sammenhæng, - Beherske det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske formalisme - Beherske det indgående fagsprog og de indgående begreber - Udvikle og behandle matematiske modeller og kritisk kunne diskutere deres gyldighed - Perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling - Forholde sig perspektiverende og reflekterende til den måde som faget anvendes eller optræder på, analysere undervisningsmæssige og formidlingsmæssige situationer med matematisk indhold - Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe 16

24 Bachelor- og kandidatuddannelsens struktur Redegørelsen nedenfor tager udgangspunkt i uddannelernes oprindelige struktur, jf. bemærkninger side 7 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i matematik består af et toårigt basisstudium og en etårig overbygning, hvoraf det halve år er i matematik, og det andet halve år er på et andet kombinationsfag. Hovedparten af de studerende på matematik kommer fra det naturvidenskabelige basisstudium. Studerende på den naturvidenskabelige basisuddannelse skal gennemføre fire projekter på 15 ECTS-point og otte kurser på 7,5 ECTS-point. Studiet er tilrettelagt således, at vægtningen mellem projekter og kurser er lige fordelt på hvert semester. Studerende der ønsker at læse matematik, skal bestå specialkurset i Matematisk modellering (BE1). Derudover anbefales det, at de studerende følger normalforudsætningskurserne i Calculus og Lineær algebra, hvilket alle, ifølge universitetet, gør. Universitetet anfører, at projekterne og kurserne er væsensforskellige uddannelseselementer, der varetager forskellige funktioner. I forhold til samspillet mellem projekter og kurser, skriver universitetet, at: Projek- 17

25 terne er problemorienterede og deltagerstyrede og sigter på at give de studerende eksemplarisk indsigt i og konkret erfaring med væsentlige sider af matematisk virksomhed og erkendelse. Kurserne er lærerstyrede og disciplinorienterede og sigter på at give de studerende en systematisk teoretisk viden og forståelse af udvalgte centrale områder inden for faget matematik. (Dokumentationsrapport, s. 4). På bachelormodulet (uddannelsens tredje år) skriver den studerende et projekt i matematik og et projekt i et andet fag, hvoraf det ene er et bachelorprojekt, og derudover skal de studerende bestå to matematikkurser i Algebra og videregående lineær algebra (BE2) og Matematisk analyse (BE3). Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består af to kandidatmoduler på hvert 30 ECTS-point. Første kandidatmodul består af to kurser; K1: Sandsynlighedsregning og statistik og K2: Geometri, og et projekt (videnskabsfagprojekt). Andet kandidatmodul består af enten: - to kurser (K3: Fundamentale Matematiske strukturer og K4: Videregående emne) og et projekt - to kurser (K3: Fundamentale Matematiske strukturer og K4: Videregående emne) og et halvt integreret speciale - ingen kurser og et matematikspeciale. I det sidste kandidatprojekt/speciale kan den studerende vælge mellem følgende tre projektvarianter: Formidlervarianten, hvor den studerende skal beskæftige sig med matematik i formidlings og undervisningssammenhænge, Modelbyggervarianten, hvor den studerende skal beskæftige sig med matematik i modelbygningssammenhænge og Forskervarianten, hvor den studerende skal beskæftige sig med matematik i forskningssammenhænge. 18

26 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM) har et fælles aftagerpanel for instituttets seks fag; matematik, fysik, kemi, almen biologi, molekylærbiologi og medicinalbiologi. Aftagerpanelet blev oprettet i 2007, men er ifølge universitetet, aldrig blevet indkaldt til møder på grund af ledelsessituationen med tre ordinære og to konstituerede institutledere i årene (Dokumentationsrapport, s. 6). Panelet blev i slutningen af 2010 fornyet og består nu af otte personer, der dækker instituttets seks fag: - Johnny Vinkel, rektor, Himmelev Gymnasium - Susanne Stubgaard, rektor, Næstved Gymnasium - Kjeld Nielsen, fagkonsulent i Kemi og Bioteknologi, Undervisningsministeriet - Simon Bolvig, afdelingsleder, LEO Pharma - Kristoffer Almdal, professor, DTU-Nanotech - Erling Hansen, Rockwool International - Claus Behrens, forskningsleder, Herlev Hospital, Stråleterapien - Michael Pedersen, institutdirektør, DTU Matematik Ledelsen oplyste på besøget, at aftagerpanelets brede sammensætning er et bevidst valg, og at der er planer om at udvide panelet for at opnå endnu større bredde i diskussionerne. Aftagerpanelet afholder fremadrettet to årlige møder, hvor institut- og studieledelse også deltager (Bilag 1.2). Panelet holdt møde den 7. juni 2011, hvor bl.a. akkrediteringen af matematik og kemi blev drøftet. Ifølge universitetet påpegede aftagerpanelet, at: der i gymnasieskolen er et stort behov for kandidater med Matematik, og at RUC-kandidater er eftertragtede på grund af deres evne til at arbejde projektorienteret og tværfagligt (Dokumentationsrapport, s. 6). Panelet holdt desuden et møde d. 15. november 2011, hvor universitetets naturvidenskabelige uddannelser blev drøftet generelt (Høringssvar d. 16. januar 2013). På besøget oplyste ledelsen, at panelet også holdt et konstituerende møde den 4. januar Her blev matematikuddannelserne ikke drøftet (Supplerende dokumentation modtaget den 7. december 2011). Universitetet oplyser derudover, at der er blevet afholdt to møder i 2012, hvor matematikuddannelserne ikke er blevet drøftet (Høringssvar d. 16. januar 2013). Universitetet skriver i forlængelse heraf, at Panelets udtalelser har ikke givet anledning til at ændre matematikprogrammets profil, men har med baggrund i panelets kendskab til kandidaternes styrker og svagheder snarere støttet tilrettelæggelsens grundlæggende træk (Høringssvar d. 16. januar 2013). Det fremgik på besøget, at der også er uformel kontakt til flere aftagere. Dels har underviserne aftagerkontakt gennem forskningsprojekter, og dels er der kontakt til relevante aftagere gennem de projekter og specialer, som de studerende laver i samarbejde med forskellige virksomheder. Ifølge ledelsen har aftagerne på den måde direkte indflydelse på projekternes indhold og vinkling. 19

27 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har etableret kontakt til aftagere gennem aftagerpanelet, og at kontakten er løbende og systematisk. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet har forholdt sig til aftagernes tilbagemeldinger. Derudover vurderer panelet, at uddannelserne gennem underviserne og projektsamarbejde har uformel kontakt og dialog med en række aftagere. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen løbende og systematisk er i kontakt med aftagere, og at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings (UI) statistiske oplysninger (jf. tabellen nedenfor), at over 75 % af RUC s naturvidenskabelige bachelorer i årene 2007, 2008 og 2010 fortsatte på en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. I 2009 var dette tal 73 %. Panelet bemærker i den forbindelse, at UI s tal ikke kun dækker over bachelorer i matematik og vurderer på den baggrund, at universitetet ifølge UI s statistik er i tæt kontakt med uddannelsens bachelorer. Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC gennemfører beskæftigelsesundersøgelser hvert 5. år og senest i 2007, hvor 29 ud af 33 dimittender besvarede undersøgelsen (Dokumentationsrapport, s. 7). En gang om året har fagene matematik og fysik et fælles årsmøde, hvor uddannelsernes dimittender har mulighed for at tilbringe en eftermiddag og aften i selskab med fagenes lærere og studerende. Ifølge universitetet benyttes disse møder bl.a. til at udveksle nyttige erfaringer og nyheder dimittender, undervisere og studerende i mellem (Dokumentationsrapport, s. 7). Universitetet oplyser, at NSM har vedtaget at opstarte en ny profilering af de naturvidenskabelige kandidatuddannelser kaldet Science Agent, og at årsmødet i 2011 har bidraget med input til dette initiativ (Høringssvar d. 16. januar 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen gennem beskæftigelsesundersøgelserne og de årlige fællesarrangementer er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) opgør ledighedstallene samlet for RUC s naturvidenskabelige bachelorer. Tabellen nedenfor gælder derfor ikke kun bachelorer fra matematik. Aktiviteten for nyuddannede naturvidenskabelige RUC-bachelorer 4-19 måneder efter fuldførelse sammenholdt med landsgennemsnittet på det naturvidenskabelige hovedområde ser ud som følgende: Årstal Roskilde Universitet Landsgennemsnit på NAT hovedområde Kandidatuddannelse 84% 86% Beskæftigelse 14% 11% Udlandet 0% 2% 2007 Ledighed 0% 0% Uden for arbejdsstyrken 2% 1% Antal nyuddannede Kandidatuddannelse 81% 88% 2008 Beskæftigelse 9% 8% Udlandet 6% 2% Ledighed 0% 0% 20

28 Uden for arbejdsstyrken 4% 2% Antal nyuddannede Kandidatuddannelse 73% 89% Beskæftigelse 6% 6% Udlandet 18% 2% 2009 Ledighed 0% 0% Uden for arbejdsstyrken 3% 2% Antal nyuddannede Kandidatuddannelse 78% 90% Beskæftigelse 0% 6% Udlandet 12% 2% 2010 Ledighed 0% 0% Uden for arbejdsstyrken 10% 2% Antal nyuddannede (Udarbejdet på baggrund af supplerende oplysninger indhentet af ACE Denmark den 30. november 2012) Ifølge tabellen fortsætter over 90 % af RUC s naturvidenskabelige bachelorer i videreuddannelse, i beskæftigelse eller på ophold i udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen For kandidatuddannelser opgør UI også ledighedstallene samlet for matematik, fysik, kemi og datalogi. Tabellen nedenfor gælder derfor ikke kun kandidater fra matematik. Aktiviteten for nyuddannede RUC-kandidater i Mat/Fys/Kemi/Datalogi 4-19 måneder efter fuldførelse sammenholdt med landsgennemsnittet på det naturvidenskabelige hovedområde som følgende: Årstal Roskilde Universitet Landsgennemsnit på NAT hovedområde 2007 ledighed 4% 4% antal nyuddannede ledighed 0% 3% antal nyuddannede ledighed 6% 6% antal nyuddannede ledighed 6% 6% antal nyuddannede (Udarbejdet på baggrund af supplerende oplysninger indhentet af ACE Denmark den 30. november 2012) Det fremgår af tabellen, at ledigheden for uddannelsens dimittender for alle årene er på niveau eller mindre end for landsgennemsnittet på det naturvidenskabelige hovedområde. Det fremgår desuden af beskæftigelsesundersøgelsen (jf. ovenfor), at 29 besvarede undersøgelsen og af disse var 20 i beskæftigelse, 8 var Ph.d.-studerende og en var ledig (Supplerende dokumentation indhentet den ). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen og beskæftigelsesundersøgelsen, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra hovedområdet. 21

29 Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Over 90 % af RUC s naturvidenskabelige bachelorer fortsætter enten i videreuddannelse, i beskæftigelse eller på ophold i udlandet. Panelet vurderer derfor, at uddannelsens bachelorer finder relevant beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ifølge beskæftigelsesundersøgelsen finder hovedparten af uddannelsens dimittender beskæftigelse inden for gymnasieskolen eller universitetet (Dokumentationsrapport, s. 9, Supplerende dokumentation indhentet den ). Panelet bemærker særligt, at en væsentlig andel af uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse som undervisere på de danske gymnasiale skoler, og at det er vigtigt i de nordiske lande, at have fokus på stærke kundskaber i matematik. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet universitetet har redegjort yderligere aftagerdialogen og anvendelsen af den. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet universitetet har redegjort yderligere for aftager- og dimittenddialogen og anvendelsen af den. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.2: Referat-Aftagerpanel. Supplerende dokumentation indhentet d. 30. november Høringssvar d. 16. januar

30 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsgruppen Indsatsområdet for Studiet af Matematik og Fysik samt deres Funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser (IMFUFA) udgør forskningsmiljøet bag uddannelserne. Universitetet har en generel beskrivelse af forskningsmiljøet på sin hjemmeside. Her fremgår det bl.a. at forskningsgruppen beskæftiger sig med en række forskellige forskningsområder, men har tre fokuspunkter: - Matematisk modellering og matematiske modeller samt deres rolle inden for andre fag- og praksisområder, samt de grundfaglige forudsætninger herfor, der dels danner rammen om forskningen i og med matematik, dels om en del af virksomheden der handler om matematik og fysik - Matematikkens og fysikkens didaktik, inklusive relationer til videnskabsteoretiske, -historiske og samfundsmæssige problemstillinger, der danner rammen om hovedparten af forskningen om matematik og fysik, vedrørende såvel disse fags didaktik som deres videnskabsteori og historie - Amorfe og bløde stoffers struktur og dynamik, der danner rammen om den teoretiske og eksperimentelle forskning i fysik, og som rummer grundforskningscentret Glas og Tid (Supplerende dokumentation indhentet d. 18. august 2011) På besøget bekræftede ledelsen og underviserne, at forskningsmiljøet har sine primære satsningsområder inden for matematisk modellering og matematik didaktik, men at forskningsmiljøet er i berøring med andre relevante matematiske forskningsområder bl.a. gennem den matematiske modellering. Ifølge ledelsen betyder forskningsmiljøets begrænsede størrelse, at ledelsen har valgt at prioritere visse forskningsområder frem for andre. Det fremgik desuden af besøget, at man fremadrettet ville fastholde de nuværende prioriteringer af forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet ud fra begrænsede ressourcer har formået at skabe et stærkt forskningsmiljø inden for matematisk modellering og matematisk didaktik. I forhold til sammenhængen mellem forskningen og uddannelsens fagelementer skriver universitetet, at: Det er et karakteristisk træk ved faget matematik, at der er en stor mængde klassisk `kernestof som det forventes at alle matematikstuderende stifter bekendtskab med, og som er næsten uændret i decenniernes løb. Kernestoffet meddeles typisk i kurser, således også hos os; der er i sagens natur ingen særlig forbindelse mellem sådanne kurser og egentlig matematikfaglig forskning. (Dokumentationsrapport, s. 11). Universitetet opstiller endvidere følgende tabel, der viser, hvilke undervisere der underviser i de forskellige fag: 23

31 (Dokumentationsrapport, s. 12) Morten Blomhøj og Tinne Hoff Kjeldsen projektvejledere på begge uddannelser. Det fremgik af besøget, at underviserne typisk skiftes til at undervise i de forskellige fagelementer, og at ovenstående tabel, derfor ikke er udtryk for en fast fordeling af undervisningen, men at fordelingen ændres fra år til år. Akkrediteringspanelet vurderer overordnet, at en matematikuddannelse er konstitueret af en række matematiske discipliner, defineret ved kerneområderne, som de fremgår af de gymnasiale faglige mindstekrav; calculus, lineær algebra, matematisk analyse, algebra, geometri og sandsynlighedsteori og statistik. En matematikuddannelse forventes på den baggrund, at have såvel fagligt indhold som forskningsdækning inden for de fleste af disse kerneområder. Universitetet har vedlagt en ekstern evaluering af uddannelsernes forskningsmiljø (Jf. høringssvar d. 16. januar 2013). Akkrediteringspanelet har forholdt sig til evalueringens indhold og konklusioner og vurderer overordnet, at konklusionerne stemmer overens med de vurderinger panelet er nået frem til. Evalueringen roser generelt forskningsmiljøet for at have en stærk forskningsprofil indenfor matematisk modellering og matematisk didaktik, på trods af, at der er få forskere tilknyttet miljøet. Panelet hæfter sig dog særligt ved følgende afsnit om det matematiske forskningsmiljø: "It needs however action to preserve the vitality of the mathematicians group. It is an absolute must to increase the staff in mathemathics at RUC and appoint new carefully selected staff members with high qualifications in core mathemathical disciplines... This is of utmost importance since a staff of the present size cannot in the long run be expected to cover a sufficiently broad range of subjects to make the teaching of mathemathics at master level truly research based." (Høringssvar, bilag 1, s. 17). I vurderingen af forskningsmiljøet har akkrediteringspanelet taget udgangspunkt i undervisernes CV er og publikationslister. Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen består af en række matematikkurser, der sikrer de studerende en grundlæggende indføring i flere matematiske områder; calculus, lineær algebra, matematisk modellering, algebra og videregående lineær algebra og matematisk analyse. Akkrediteringspanelet bemærker, at de introducerende kurser i Calculus, Lineær algebra og Algebra og videregående lineær algebra dækker det, som universitetet betegner klassisk kernestof. Det er matematisk viden, som er en fast bestanddel af alle matematikuddannelser og forventes ikke at være understøttet af et decideret forskningsmiljø. Indholdet er uændret gennem generationer. Kurset i Matematisk analyse er ligeledes på et introducerende niveau og kræver derfor ikke specialiseret forskningsdækning. 24

32 Akkrediteringspanelet konstaterer, at uddannelsen, udover kurser i grundlæggende matematisk kernestof, har sit primære fokus på matematisk modellering; det obligatoriske specialkursus på det naturvidenskabelige basisstudium er i matematisk modellering og fagprojektet på bachelormodulet skal være inden for matematisk modellering. Derudover lægger det naturvidenskabelige basisstudium i vidt omfang op til, at matematikindholdet i semesterprojekterne skal anvendes i samspil med de andre naturvidenskabelige fagområder, typisk biologi, fysik eller kemi. I dette samspil benyttes der ofte forskellige former for matematisk modellering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har et stærkt forskningsmiljø inden for matematisk modellering og matematisk didaktik. Panelet vurderer desuden, at flere af uddannelsens fagelementer er på et introducerende niveau og inden for klassisk kernestof, der er dækket af forskningsmiljøets kernekompetencer og derfor ikke nødvendigvis kræver specialiseret forskningsekspertise. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet derfor, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens faglige indhold. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens titel indikerer, at det er en bred klassisk matematikuddannelse. Uddannelsen har imidlertid et smallere fokus end den klassiske matematikuddannelse. Uddannelsens kompetenceprofil, forskningsmiljø og indhold betoner matematisk modellering og matematisk didaktik og dækker ikke matematik i dens brede forståelse. Det har betydning for vurderingen af uddannelsens forskningsmiljø. På kandidatuddannelsen skal de studerende følge et kursus i geometri og et kursus i statistik og sandsynlighedsregning. Vælger den studerende at skrive et professionsprojekt eller et integreret speciale på 2. kandidatmodul, skal den studerende følge et kursus i Fundamentale matematiske strukturer og et Videregående emne. Derudover skal den studerende skrive et videnskabsfagprojekt med fokus på matematikkens historie og/eller videnskabsteori og et professionsprojekt eller speciale inden for enten formidling, modellering eller forskning (jf. uddannelsens struktur s. 16). Her har de studerende mulighed for, at fordybe sig i et eller flere matematiske områder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har et stærkt forskningsmiljø inden for matematisk modellering og matematisk didaktik. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at forskningsmiljøet mangler forskningsekspertise inden for store dele af geometri, topologi, algebra og matematisk analyse. Dette er centrale matematiske områder, der er væsentlige i en klassisk generel kandidatuddannelse i matematik, som uddannelsen gennem den valgte titel signalerer, jf. kriterium 3. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund samlet, at der er forskningsdækning for matematisk modellering og matematisk didaktik, men at der på flere områder ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens faglige indhold, jf. den valgte titel. Forskningens samvirke med praksis Universitetet oplyser, at forskningsområderne bag uddannelserne ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Supplerende oplysninger modtaget d. 19. september 2011). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder kun for det naturvidenskabelige basisstudium Studienævnet og studielederen har det overordnede ansvar for udviklingen af det naturvidenskabelige basisstudium. Studienævnet består af studieleder Morten Blomhøj, der er lektor i matematik ved NSM og underviser/vejleder på bachelor- og kandidatuddannelsen samt tre VIP inden for det naturvidenskabelige fagområde. De hus-koordinerende vejledere (huslærere) har ligeledes en række ansvarsområder i forhold til basisuddannelsen: 25

33 - Organiseringen af projektarbejdet i husene - Tilrettelæggelsen af de semesterintroducerende kurser - Planlægning af midtvejs- og intern slutevaluering (i samarbejde med vejledergruppen) - Tilrettelæggelsen af den pædagogiske kompetenceudvikling, hvor hver projektvejleder tildeles 12,5 time til dette formål (Bilag 1.1, s. 7). Der er tre såkaldte huslærere på det naturvidenskabelige basisstudium. Én af disse er Tinne Hoff Kjeldsen, lektor i matematik ved NSM, der også underviser og vejleder på bachelor- og kandidatuddannelsen. Derudover er det de kursusansvarlige lærere, der har ansvar for kursernes konkrete indholdsmæssige og pædagogiske tilrettelæggelse (Bilag 1.1 s.8). Med udgangspunkt i universitetets beskrivelse og undervisernes CV, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at der indgår flere undervisere fra matematikuddannelsen i tilrettelæggelsen af det naturvidenskabelige basisstudium. Gælder både for bachelormodulet og kandidatuddannelsen Formelt er det studienævnet for matematik og studielederen, der står for og har ansvar for tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik. Studienævnet udgøres af to VIP er og to studenterrepræsentanter. Universitet anfører dog, at det reelt er matematiklærerkollegiet i form af de fastansatte undervisere, der står for tilrettelæggelse og udvikling af studiet. Denne tilrettelæggelse foregår dels gennem faste aftenmøder hver tredje måned og dels gennem kortere møder bl.a. i frokostpausen (Dokumentationsrapport, s. 12). Med udgangspunkt i universitetets beskrivelse og undervisernes CV, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der har relevans for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet opgørelse af nedenstående tal er fordelt på hhv. det naturvidenskabelige basisstudium og for matematik. Tallene for matematik dækker over både bachelormodulet og de to kandidatmoduler. Det skal ses i lyset af RUC s uddannelsesstruktur. Gælder kun for det naturvidenskabelige basisstudium Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at: I undervisningsårene 2009/2010 og 2010/2011 udgør den samlede undervisning ved Nat-Bas 8,2 årsværk (1924 timer). Den samlede DVIP-bemanding udgør i begge år mindre end ½ årsværk. I 2009/2010 var VIP/DVIP-rationen 8,2/0,3125 = 26,4. (Bilag 1.1 s. 8), hvilket er væsentligt over gennemsnittet på hovedområdet som er på 6,88. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at de studerende på det naturvidenskabelige basisstudium i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder både for bachelormodulet og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at såvel kursusundervisningen som projekt- og specialevejledning udelukkende blev varetaget af VIP er for undervisningsåret 2010/2011. For undervisningsåret 2009/2010 blev syv ud af ni kurser afholdt af en VIP. Derudover blev 18 ud af 19 projektvejledningsopgaver og alle fire specialevejledningsopgaver varetaget af VIP er. Det resulterer ifølge universitetet i en ratio på 8,2, hvilket er højere end landsgennemsnittet for teknisk videnskab/naturvidenskab, der mellem 2007 og 2009 lå på hhv. 6,35, 7,22 og 6,88. 26

34 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetets opgørelse af nedenstående tal er fordelt på hhv. det naturvidenskabelige basisstudium og for matematik. Tallene for matematik dækker dermed over både bachelormodulet og de to kandidatmoduler. Det skal ses i lyset af RUC s uddannelsesstruktur. Gælder kun for det naturvidenskabelige basisstudium I nedenstående tabel redegør universitetet for studenter/vip-rationen i antal som følgende: (Bilag 1.1, s. 8) I nedenstående tabel redegør universitetet for studenter/vip-ratioen i STÅ/årsværk som følgende: (Bilag 1.1, s. 9) Det fremgår af tabellen, at der i 2009/2010 var en studenter/vip-ratio på 3,4 og en studenter/vip-ratio i årsværk på 12. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at de studerende på det naturvidenskabelige basisstudium har mulighed for tæt kontakt til VIP ere. Gælder både for bachelormodulet og kandidatuddannelsen Universitetet opstiller følgende tabel for at anskueliggøre de studerendes mulighed for kontakt med VIP er: (Dokumentationsrapport, s. 13) 27

35 Det fremgår af tabellen, at der i 2009/2010 var en studenter/vip-ratio på 3,5 og en studenter/vip-ratio i årsværk på 5,39. De studerede gav på mødet udtryk for, at de oplever en tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Matematikmiljøet på RUC er lille, og det er nemt for de studerende at kontakte de forskellige undervisere. De studerende oplever desuden, at de har et godt indblik i, hvad deres undervisere forsker i, hvilket understøttes af, at der hver torsdag er forskere, der præsenterer deres forskning for undervisere, studerende og udefrakommende. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på matematik har mulighed for tæt kontakt til VIP ere. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nedenstående publikationsoversigt dækker otte lektorer og én professor: (Dokumentationsrapport, s. 14) Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående tabel og forskernes CV er, at forskningsmiljøet inden for matematisk modellering og matematisk didaktik er af høj kvalitet. Samtidigt vurderes forskningsmiljøet, i lyset af uddannelsens indhold af klassisk kernestof og fokus på matematisk modellering, at have en tilstrækkelig styrke og bredde til at dække uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående tabel og forskernes CV, at forskningsmiljøet inden for matematisk modellering og matematisk didaktik er af høj kvalitet. Panelet vurderer imidlertid samtidig, at forskningsmiljøet ikke er rettet mod forskning inden for centrale dele af matematikområdet, som uddannelserne gennem den valgte titel signalerer, jf. kriterium 3. Samlet vurderer akkrediteringspanelet derfor, at forskningsmiljøet ikke har en tilstrækkelig bredde til at understøtte den valgte titel i matematik Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 28

36 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, fordi der ikke er forskningsdækning for centrale dele af det faglige indhold på matematikområdet, som uddannelsen, gennem den valgte titel, signalerer. Panelet vurderer desuden, at forskningsmiljøet ikke har en tilstrækkelig bredde til at understøtte en generel kandidatuddannelse i matematik, som uddannelsens titel signalerer. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1: Nat_Bas_rapport_med_links Supplerende dokumentation indhentet d. 18. august 2011 Høringssvar d. 16. januar

37 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i matematik og [et andet kombinationsfag] giver, afhængigt af om der er tale om en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk bacheloruddannelse, ret til betegnelsen BSc eller BA (Dokumentationsrapport, s. 15). Ifølge universitetet er næsten alle bachelorer med matematik naturvidenskabelige og derfor med BSc. Det fremgår af studieordningen, at bacheloruddannelsen i matematik og [et andet kombinationsfag]: har til formål at give den studerende kvalifikationer til selvstændigt at kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder: - At kunne analysere simplere matematiske problemstillinger med anvendelse af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsområder der er karakteristiske for matematik - At kende og at kunne sætte sig ind i matematiske modeller og kunne diskutere deres gyldighed - At opnå eksemplarisk indsigt i formidlingsmæssige problemer relateret til matematik. (Studieordning, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens titel i matematik signalerer, at der er tale om en bred matematisk uddannelse, der dækker matematikkens kerneområder. Panelet vurderer imidlertid, at universitetet har valgt at betone matematisk modellering i kompetenceprofilen, jf. vurderingerne af forskningsmiljøet (Kriterium 2) og fagelementerne (Kriterium 4). Derudover er der ikke en klar indholdsmæssig afgrænsning af, hvilke matematiske discipliner, der vægtes i uddannelsen. Panelet vurderer derfor, at kompetenceprofilen ikke lever op til den faglige bredde, som den valgte titel i matematik signalerer. Samlet vurderer panelet derfor, at der ikke i tilstrækkelig grad, er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil, titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i matematik og [et andet kombinationsfag] giver ret til betegnelsen cand.scient., cand.mag., cand.comm. eller cand.soc. afhængigt af baggrund og kombinationsfag (Dokumentationsrapport, s. 15). Det fremgår af studieordningen, at kandidatuddannelsen i matematik og [et andet kombinationsfag]: har til formål at give den studerende kvalifikationer til selvstændigt at kunne anvende faget i en række komplekse sammenhænge, herunder: - At kunne analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med anvendelse af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsområder der er karakteristiske for matematik - At kunne perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling - At kunne udvikle og behandle matematiske modeller og kritisk kunne diskutere deres gyldighed - At kunne formidle matematikfaglige emner til en udvalgt målgruppe, samt kritisk at kunne analysere undervisningsmæssige og formidlingsmæssige situationer med matematisk indhold 30

38 - At kunne påbegynde en forskeruddannelse. (Studieordning, s. 4-5). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens titel i matematik signalerer, at der er tale om en bred matematisk uddannelse, der dækker matematikkens kerneområder. Panelet vurderer imidlertid, at universitetet har valgt, at betone matematisk modellering, matematisk formidling/didaktik og matematikkens historiske udvikling i kompetenceprofilen, jf. også vurderingerne af forskningsmiljøet (Kriterium 2) og fagelementerne (Kriterium 4). Derudover er der ikke en klar indholdsmæssig afgrænsning af, hvilke matematiske discipliner, der vægtes i uddannelsen. Panelet vurderer derfor, at kompetenceprofilen ikke lever op til den faglige bredde, som den valgte titel i matematik signalerer. Samlet set vurderer panelet derfor, at der ikke i tilstrækkelig grad er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil, titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for sammenhængen mellem kompetenceprofilens delelementer og kvalifikationsrammens typebeskrivelse (Studieordning, s ). Bachelor Krav til niveau som de fremgår af dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Viden og forståelse - Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder. Færdigheder - Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. Uddannelsens kompetenceprofil - foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode - kende, forstå og håndtere givne matematiske begrebers rækkevidde, - håndtere matematisk symbolsprog og formalisme, - vide og forstå hvad et matematisk bevis er, herunder at kunne afdække de bærende idéer i et bevis, - analysere og reflektere over grundlaget for og egenskaberne ved foreliggende matematiske modeller vedrørende andre felter, - formulere, afgrænse og præcisere matematiske problemstillinger, (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s ). Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen betoner kompetencer i matematisk modellering. Derudover fremgår det ikke tydeligt af kompetenceprofilen, inden for hvilke områder af matematikken, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at de studerende skal kunne: kende, forstå og håndtere givne matematiske begrebers rækkevidde (Jf. skemaet oven for). Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til det formulerede bachelorniveau i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for sammenhængen mellem kompetenceprofilens delelementer og kvalifikationsrammens typebeskrivelser. Kandidat Krav til niveau som de fremgår af dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Viden og forståelse - Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag re- Uddannelsens kompetenceprofil - identificere og analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med brug af tankegan- 31

39 flektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder - Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. ge, ræsonnementer og repræsentationsområder der er karakteristiske for matematik, - udvikle og behandle matematiske modeller og kritisk kunne diskutere deres gyldighed, - perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling, - forholde sig perspektiverende og reflekterende til den måde som faget anvendes eller optræder på, - formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer, - formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt, - analysere undervisningsmæssige og formidlingsmæssige situationer med matematisk indhold, - formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen betoner kompetencer i matematisk modellering, formidling og historiske udvikling. Derudover fremgår det ikke tydeligt af kompetenceprofilen, indenfor hvilke områder af matematikken, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer. Eksempelvis fremgår det, at de studerende skal kunne: identificere og analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med brug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsområder der er karakteristiske for matematik (Jf. skemaet oven for). Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil, titel og navn. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil, titel og navn. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning for matematik 32

40 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau For at blive optaget på det naturvidenskabelige basisstudium skal den studerende opfylde følgende adgangskrav: Områdespecifikke adgangskrav: - Dansk på A-niveau - Engelsk på B-niveau - Matematik på A-niveau Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik på B-niveau - Kemi på B-niveau eller Bioteknologi på A-niveau (Dokumentationsrapport s. 19,og Bilag 1.1 s. 12) Studerende, der ønsker at læse det ene af deres to bachelormoduler i faget matematik, anbefales at følge de to normalforudsætningskurser Calculus og Lineær algebra. Universitetet anfører, at det ikke er obligatorisk, at følge disse fag, men at det videre studieforløb forudsætter, at man behersker det stof, der indgår i kurserne, og at de i praksis tages af alle studerende (Dokumentationsrapport, s. 3 og Bachelorstudieordning, s. 3). Universitetet skriver videre, at: Ordningen med anbefalede normalforudsætningskurser er indført for at definere og tilvejebringe et hensigtsmæssigt fælles fagligt udgangspunkt og niveau for studerende, der starter på et fagmodul. (Dokumentationsrapport, s. 19). Ifølge universitetet er langt størstedelen af de matematikstuderende indskrevet på den naturvidenskabelige basisuddannelse. I de få tilfælde, hvor der er tale om en studerende fra enten den humanistiske eller den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, gælder samme betingelser, nemlig: at de studerende anbefales at følge normalforudsætningskurserne, og at disse kurser forudsætter matematik på A-niveau fra gymnasiet (Dokumentationsrapport s. 19). De studerende fortalte på besøget, at alle reelt har en naturvidenskabelig baggrund. De studerende gav desuden udtryk for, at kurserne på det naturvidenskabelige basisstudium bygger videre på de gymnasiale fag, og at der på den måde, er en passende sammenhæng mellem uddannelsens faglige niveau og adgangskrav. På samme måde oplever de studerende, at bachelormodulet bygger videre på basisstudiet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, hvis de studerende består de to normalforudsætningskurser. 33

41 Faglig progression fra første til sidste semester Forløb og struktur i matematikstudiet ses på side 16. Universitetet oplyser, at der fra september 2012 er indført en ny struktur på bacheloruddannelsen (Høringssvar d. 16. januar 2013). Akkrediteringspanelet har forholdt sig til den ændrede struktur og vurderet, at den ikke ændrer afgørende på de centrale forhold, som ligger til grund for panelets vurdering, jf. også side 7. Redegørelse og vurdering nedenfor, tager derfor udgangspunkt i uddannelsens oprindelige struktur. Af strukturen fremgår det, at bacheloruddannelsen i matematik er en uddannelse i naturvidenskab med matematik og et andet fag. Uddannelsens to første år læses på enten det naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige eller humanistiske basisstudium. Universitetet oplyser dog, at alle studerende i praksis har taget det naturvidenskabelige basisstudium. Her får de studerende en bred indføring i forskellige dele af naturvidenskabens fagområder. De enkelte semestre er opdelt således, at de studerende på hvert semester vælger to kurser på 7,5 ECTS-point inden for enten matematik, fysik, kemi eller biologi og derudover skriver et semesterprojekt på 15 ECTS-point. De studerende har på den måde mulighed for, at fordybe sig og forberede sig på de to fag, som de ønsker, at læse på uddannelsens tredje år. Uddannelsens opbygning og indhold kommer også til udtryk i den todelte titel, der netop signalerer uddannelsens store bredde (jf. kriterium 3). Om progressionen på det naturvidenskabelige basisstudium skriver universitetet, at: Kursusudbuddet er planlagt så det dækker de basale naturvidenskabelige områder. De er samtidig tilrettelagt, så de giver forudsætninger for, at studere de naturvidenskabelige fag, der kan indgå i bacheloruddannelsen. Hvert fag kan stille krav til ét ud af de otte kurser, der indgår i Nat-Bas. Kurser der opfylder disse krav for et eller flere fag, kaldes for specialkurser. (Bilag 1.1, s. 13). Specialkurset for matematik hedder Matematisk modellering. Derudover anbefales de studerende, at følge normalforudsætningskurserne Calculus og Lineær algebra. I studieordningen for bachelormodulet fremgår det yderligere, at: Det anbefales, at studerende, der ikke har erhvervet sig de i stk. 1 angivne normalforudsætninger, erhverver sig disse, inden de begynder på Matematik. I den udstrækning disse forudsætninger ikke er erhvervet, må den studerende påregne studietidsforlængelse. (Bachelorstudieordning, s. 3). Derudover fremgår det af studieordningen for det naturvidenskabelige basisstudium, at der er en løbende progression i de mål, der fastsættes for hhv. 1., 2., 3. og 4. semesterprojekt. Eksempelvis fremgår det, at den studerende: 1. semesterprojekt - kan udvælge og inddrage relevant litteratur 2. semesterprojekt - kan udvælge og inddrage relevant litteratur - kan forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder 3. semesterprojekt - kan udvælge og inddrage relevant litteratur - kan forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder - kritisk kan diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området, med særlig vægt på fagperspektiverende litteratur 4. semesterprojekt - kan udvælge og inddrage relevant litteratur - kan forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder - kritisk kan diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området, med særlig vægt på fagperspektiverende litteratur - kan redegør for projektets karakter af naturvidenskabeligt arbejde i forhold til andre slags naturvidenskabelige projektarbejder (Den samlede dokumentationsrapport, s ). 34

42 Med hensyn til progressionen på bachelormodulet, skriver universitetet, at kurset Matematisk analyse (BE3) bygger videre på normalforudsætningskurset Calculus, og at kurset i Algebra og videregående lineær algebra (BE2) bygger videre på normalforudsætningskurset Lineær algebra. Derudover fremgår det, at specialkurset i Matematisk modellering (BE1) understøtter fagprojektet på bachelormodulet, hvor de studerende skal beskæftige sig med matematiske modeller (Dokumentationsrapport, s. 19). De studerende gav på besøget udtryk for, at der er løbende progression i kurserne. I projekterne oplever de, at de inden for projektbindingerne (der definerer rammerne for projekternes indhold) har stor frihed til at vælge emne, indhold og vinkling. De studerende oplever dermed ikke, at projekterne nødvendigvis skal bygge oven på kurserne, men derimod, at kurserne giver et godt overblik, hvorefter de kan dykke ned i et emne de finder interessant. På mødet med underviserne fremgik det, at de studerende på basisstudiet præsenteres for projektbindingerne og hvilke projekter, der kan lade sig gøre at tage inden for rammerne af samme. Derudover fastsætter uddannelsen rammerne for løbende diskussion af projekt og problemformulering, bl.a. i forbindelse med problemformuleringsseminar, hvor en faglig vejleder deltager. På det naturvidenskabelige basisstudium er der følgende overordnede bindinger på de fire semesterprojekter: - 1.modul: Anvendelse af naturvidenskab i teknik og samfund - 2.modul: Modeller, teorier og eksperimenter i naturvidenskab - 3.modul: Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling - 4.modul: Ingen særlig modulbinding (Den samlede dokumentationsrapport, s ). På bachelormodulet er der følgende binding på fagprojektet: Projektarbejdet skal behandle matematiske modeller opstillet til at repræsentere og bearbejde genstandsområder uden for matematikken selv. Der kan både være tale om en undersøgelse og vurdering af eksisterende modeller/modeltyper og om selvstændig opstilling og analyse af modeller eller modeldele. (Bachelorstudieordning, s. 3). Universitetet oplyser, at projektvejledningen og styring af projektopstart semesteropstart er medvirkende til at sikre, at der undersøges matematiske emner i projekterne (Høringssvar d. 16. januar 2013). Panelet anerkender, at projektvejledningen sikrer matematisk indhold i projekterne, men finder ikke, at projektvejledningen systematisk er medvirkende til at sikre den bredde og dybde, der signaleres i uddannelsens titel. Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte matematikkurser bygger videre på hinanden og derfor skaber en løbende faglig progression. Det er dog en forudsætning, at de studerende tager de to normalforudsætningskurser Calculus og Lineær algebra. Panelet vurderer desuden, at der i projekternes læringsmål er indbygget en løbende faglig progression, der stiller stadigt større krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Panelet vurderer imidlertid også, at kurserne og projekternes bindinger kun sikrer, at de studerende opnår et bachelorniveau i matematisk modellering. Panelet fremhæver, at projektbindingerne ikke indeholder tilstrækkeligt præcise faglige krav til at sikre bredden og dybden i uddannelsen, og at projektvejledningen ikke systematisk medvirker til at sikre bredde og dybde i projekterne. Panelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen ikke sikrer et bachelorniveau i forhold til den faglige bredde, som den valgte titel i matematik signalerer. Samlet set vurderer panelet derfor, at progressionen sikres inden for matematisk modellering, men at det ikke sikres, at de studerende når et bachelorniveau inden for andre kerneområder af matematikken. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Det fremgår af ansøgningen, studieordningen og kursusfagbeskrivelserne (Supplerende dokumentation modtaget d. 28. september 2011), at der i vidt omfang er overensstemmelse mellem kompetenceprofilens målbeskrivelser og projekternes og kursernes læringsmål. Nedenfor er to eksempler: Uddannelsens kompetenceprofil Fagelementers læringsmål 35

43 - kende, forstå og håndtere givne matematiske begrebers rækkevidde - analysere og reflektere over grundlaget for og egenskaberne ved foreliggende matematiske modeller vedrørende andre felter Modelprojektet: - kender og forstår de centralt indgående matematiske begrebers rækkevidde Modelprojektet: - kan analysere og reflektere over grundlaget for og egenskaberne ved foreliggende matematiske modeller vedrørende andre felter (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af bachelorstudieordningen, s. 3-4) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens indhold ikke lever op til den faglige bredde, som den valgte titel i matematik signalerer. Panelet vurderer imidlertid, at fagelementernes og projekternes læringsmål sikrer, at de studerende lever op til kompetenceprofilens fokus på matematisk modellering. Frafald Nedenstående tabel gælder kun frafaldet på 1. år af det naturvidenskabelige basisstudium i perioden fra (Bilag 1.1, s. 16) Til sammenligning var frafaldet for hovedområdet teknisk videnskab/naturvidenskab i perioden på hhv. 18 %, 16 % og 15 %. Frafaldet i 2007 var på 33,1. Universitetet forklarer frafaldet på følgende måde: Frafaldet i 2007 var ekstraordinært højt. Det skyldes hovedsageligt, at det forud for optaget blev annonceret kraftigt, at der som noget nyt var mulighed for at studere medicinalbiologi som led i en bacheloruddannelse med Nat-Bas. Mange af de studerende der startede på Nat-Bas i 2007 havde derfor en forventning om, at de fra starten kunne arbejde med medicinalbiologi ikke mindst i projekterne. Allokering af vejledningsressource inden for medicinalbiologi gjorde det imidlertid ikke muligt at imødekomme behovet. Det skuffede mange studerende og bidrog væsentligt til det store frafald. (Bilag 1.1, s. 16). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har forholdt sig til frafaldet i Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at frafaldet i 2008 og 2009 faldt til et niveau, som svarer til landsgennemsnittet på hovedområdet. Prøveformer På bachelormodulet benyttes flere forskellige prøveformer. Kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve (bachelorkurserne BE2 og BE3): Prøven har udgangspunkt i et tag-hjem opgavesæt, som den studerende afleverer fem dage senere. Besvarelserne bedømmes af eksaminator og ekstern censor. Efter ca. 14 dage kommer en mundtlig prøve, der først og fremmest tjener til at afprøve ejerskabet og finjustere karakteren. Der gives en samlet karakter. Universitetet skriver bl.a.: Pointen med den nye eksamensform er, at når vi fjerner den stress-faktor der ligger i at den studerende skal regne så og så mange opgaver på meget kort tid, f.eks. fire timer, kan vi tillade os at stille opgaver der afprøver den studerendes forståelse, hvor den traditionelle form for skriftlig eksamen i praksis i overvejende grad tester den studerendes evne til at regne standardopgaver. (Dokumentationsrapport, s. 22). 36

44 Intern prøve (BE1): Her prøves den studerendes udbytte gennem krav om og til udførelse af en række hverv i løbet af semesteret; der kan være tale om mundtlige oplæg, opgavebesvarelser og rapporter, eventuelt suppleret med skriftlige og mundtlige prøver, hvor den studerende kan demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder. (Dokumentationsrapport, s. 23). Underviser og studerende aftaler de nærmere krav og betingelser ved kursusstart. Mundtlig projektprøve (alle projekter): Ved prøven vurderes det, om den studerende har erhvervet sig de færdigheder og den forståelse, der er gengivet i målene for projektarbejdet i det pågældende modul. Prøven er individuel og foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i rapporten; det forventes at den studerende indleder med et kort oplæg efter eget valg. (Dokumentationsrapport, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at prøveformerne bl.a. udprøver de studerendes forståelse, beherskelse af begreber, teorier og metoder samt formidlingsevner, og dermed centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen, herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer, samlet set kun i nogen grad understøtter, at de studerende vil kunne opnå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. I vurderingen har panelet lagt vægt på, at uddannelsens progression kun sikrer et bachelorniveau inden for matematisk modellering, men at der ikke sikres et bachelorniveau i forhold til den faglige bredde, som den valgte titel i matematik signalerer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet, hvor matematik indgår, kan optages direkte på kandidatuddannelsen i matematik. Studerende med en anden bacheloruddannelse i matematik kan optages efter en individuel vurdering. Universitetet har i den forbindelse revideret studieordningens 15 om optagelse på kandidatuddannelsen i matematik gennem udarbejdelsen af en positivliste (jf. ændring af studieordning 2010), der lister de bacheloruddannelser der automatisk giver adgang til uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 19). Ansøgere med en bacheloruddannelse, der ikke er nævnt i positivlisten, kan optages, hvis de vurderes, at besidde de fornødne matematikfaglige kvalifikationer (Supplerende dokumentation modtaget d. 19. september 2011). De studerende gav på besøget udtryk for, at de oplever en god sammenhæng mellem uddannelsens faglige niveau og adgangsgrundlaget. De oplever, at kandidatuddannelsen, i udpræget grad, bygger videre på det naturvidenskabelige basisstudium og bachelormodulet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Forløbet og strukturen i matematikstudiet kan ses på side 16. Universitetet oplyser, at der er planer om at indføre en ny struktur på kandidatuddannelsen i matematik. Planerne er endnu ikke implementeret og panelets vurderinger tager derfor udgangspunkt i den eksisterende struktur, jf. også side 7. 37

45 Universitetet anfører i dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelsen lægger det matematiske fundament, og at kandidatuddannelsens kurser herefter giver: den studerende indblik i og kendskab til udvalgte matematiske delområder, herunder Geometri og Sandsynlighedsregning & Statistik (Dokumentationsrapport, s. 19). Som eksempel på progression skriver universitetet, at: I det første projekt på kandidatdelen beskæftiger den studerende sig eksemplarisk med matematikken som videnskabsfag; det forudsætter en vis mængde matematisk viden og modenhed, og dette studieelement kan derfor ikke ligge tidligere i det samlede forløb. (Dokumentationsrapport, s ). Derudover er der en løbende progression i de mål, der fastsættes for hhv. videnskabsfagsprojektet og professionsprojektet/specialet. Et eksempel på progressionen kan ses i følgende skema. Videnskabsfagsprojektet - kan analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med brug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsområder der er karakteristiske for matematik, Professionsprojektet - kan fordybe sig i et emne af videregående præg, Speciale - selvstændigt kan fordybe sig i et emne af videregående præg, (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s ; bilag 3A.) De studerende gav på besøget udtryk for, at der er løbende progression i kurserne. I projekterne oplever de studerende, at de inden for projektbindingerne har stor frihed i forhold til emne, indhold og vinkling. De oplever ikke, at projekterne nødvendigvis skal bygge oven på kurserne, men derimod at kurserne giver et godt overblik, hvorefter de kan dykke ned i et emne, de finder interessant. Underviserne fremhævede på mødet, at de som vejledere sikrer, at alle projekter baserer sig på matematik, og at projektet og problemformuleringen diskuteres mellem den studerende og vejleder. Det fremgår af studieordningen, at der er følgende bindinger på de to projekter på kandidatuddannelsen: Videnskabsfagprojektet (dybdemodulet) Specialet (gælder også for professionsprojektet) Projektarbejdet skal behandle matematikkens natur og indretning som videnskabsfag, herunder dens begreber, metoder, teorier, opbygning m.v. Behandlingen skal ske på en sådan måde at matematikkens videnskabsteoretiske status, historiske udvikling eller samfundsmæssige placering belyses. (Kandidatstudieordning, s. 7) Formidler-varianten Specialet skal beskæftige sig med faget matematik således som det optræder og opfattes i formidlingssammenhænge, specielt undervisningssammenhænge, i og uden for det etablerede undervisningssystem. Det kan dreje sig om selvstændigt at opstille og vurdere forslag til matematikformidling eller om selvstændigt at undersøge og bedømme eksisterende matematikformidling. Modelbygger-varianten Specialet skal beskæftige sig med faget matematik således som det optræder og opfattes i modelbygningssammenhænge. Med udgangspunkt i en problemstilling inden for et andet fag- eller praksisområde opstiller og vurderer den studerende en eller flere modeller. I arbejdet kan indgå dialog med personer for hvem den pågældende modelbygning er af interesse. Forsker-varianten Specialet skal beskæftige sig med faget matematik således som det optræder og opfattes i matematiske forskningssammenhænge. Hovedindholdet i specialearbejdet kan bestå i at udføre egentlig matematisk forskning eller videnskabsteoretiske eller -historiske undersøgelser. (Kandidatstudieordning, s. 9-10). 38

46 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af kandidatstudieordningen) Universitetet oplyser, at projektvejledningen og styring af projektopstart er medvirkende til at sikre, at der undersøges matematiske emner i projekterne (Høringssvar d. 16. januar 2013). Panelet anerkender, at projektvejledningen sikrer matematisk indhold i projekterne, men finder ikke, at projektvejledningen systematisk er medvirkende til at sikre den bredde og dybde, der signaleres i uddannelsens titel. Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte kurser bygger videre på hinanden og derfor skaber en løbende progression. Panelet vurderer desuden, at der i projekternes læringsmål er indbygget en løbende faglig progression, der stiller stadigt større krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Panelet vurderer imidlertid også, at projekternes bindinger ikke indeholder tilstrækkeligt præcise faglige krav til at sikre bredden og dybden på uddannelsen, og at projektvejledningen ikke systematisk medvirker til at sikre bredde og dybde i projekterne. Panelet vurderer i forlængelse heraf, at kurserne og projekterne kun sikrer, at de studerende opnår et kandidatniveau i matematisk modellering og matematisk didaktik. Panelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen ikke sikrer et kandidatniveau i forhold til den faglige bredde, som den valgte titel signalerer. Samlet set vurderer panelet, at progressionen sikres inden for matematisk modellering og didaktik, men at det ikke sikres, at de studerende når et kandidatniveau inden for andre kerneområder af matematikken. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Det fremgår af ansøgningen, studieordningen og fagbeskrivelserne, at der i vidt omfang er overensstemmelse mellem kompetenceprofilens målbeskrivelser og projekternes og kursernes læringsmål. I forhold til kompetenceprofilens kompetencemål om, at den studerende skal kunne udvikle og behandle matematiske modeller og kritisk diskutere deres gyldighed., så fremgår det af studieordningen, at dette mål kun dækkes, hvis den studerende vælger at skrive sit K2 projekt (enten professionsprojekt (K2), speciale (K2-S) eller integrerede speciale (K2-IS)) inden for Modelbygger-varianten. På samme måde er det kun K2-projektet inden for Formidler-varianten, der understøtter kompetencemålet om, at den studerende skal kunne analysere undervisningsmæssige og formidlingsmæssige situationer med matematisk indhold. (Jf. kompetenceprofilen på side 16). Universitetet oplyser hertil, at uoverensstemmelsen mellem den nuværende kompetenceprofil og de faktisk opnåede kompetencer beror på en fejl i studieordningen. Ifølge universitetet er det meningen, at kompetenceprofilen skal differentieres efter valget af variant af professionsprojekt/speciale. Universitetet oplyser, at dette vil blive rettet i uddannelsens kompetenceprofil og studieordning snarest muligt (Høringssvar d. 16. januar 2013). Panelet bemærker, at uddannelsens indhold ikke lever op til den faglige bredde, som den valgte titel i matematik signalerer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af redegørelsen i universitetets høringsvar, at uddannelsens læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet opstiller følgende tabel for frafaldet på kandidatuddannelsen i perioden : 39