Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret
|
|
- Morten Lindegaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H E Dato: 14. april 2015 J.nr.: Folkeskolereformen blev besluttet i 2013, og de lovændringer der fulgte af reformen har været gældende fra august Skoleåret er det første skoleår, hvor den nye skole skal udfoldes. Folkeskolereformen beskriver skolen på en ny måde. Reformen består af en række delelementer, som alle sammen er med til at sikre, at eleverne i skolen lærer så meget, de kan. Reformen sætter nye rammer for blandt andet skolens fag, for skoledagens længde og for hvordan sammenhængen i skolen og i undervisningen skal være. Med reformen er der også indført ny lovgivning om, hvordan den kommunale kvalitetsrapport for folkeskolerne skal udarbejdes. Den første udgave af den nye kvalitetsrapport blev politisk behandlet i Kommunalbestyrelsen den 30. marts Ved indførelsen af folkeskolereformen i Lejre Kommune skulle skolerne i det første år fokusere på følgende elementer i reformen: Ambitiøs og meningsfuld læring Digitale frontløbere - IT i undervisningen Sammenhængen og helheden i den længere og varierede skoledag Faglig fordybelse og lektiehjælp Bevægelse Den åbne skole På baggrund af resultaterne i den nye kvalitetsrapport ville Kommunalbestyrelsen sætte effektmål for skolernes opfyldelse af de centralt fastsatte mål. I forlængelse af effektmålene kunne Kommunalbestyrelsen fastsætte nye indsatsområder for skolerne. I skoleåret har Udvalget for Børn & Ungdom fulgt op på reformens implementering på skolerne i forskellige fora: Møde med skolelederne, møde med det fælles elevråd og i det kommende dialogmøde med skolebestyrelser m. fl.
2 I det kommende skoleår vil der fortsat være fokus på de fem udvalgte delelementer i reformen. I dette materiale er de fastsatte effektmål, indsatsområder og de gældende rammekrav for skoleåret samlet og beskrevet. Effektmål Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune besluttede i marts 2014, at der skulle sættes effektmål for følgende: Forøgelse af andel af elever der er gode til at læse og regne Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Forøgelse af elevernes trivsel Forbedring af forældrenes oplevelse af skolen. Der foreligger først resultater af den første nationale undersøgelse af elevernes trivsel i foråret 2015, hvorfor effektmål for trivsel først opstilles til næste skoleår. Ligeledes vil den første brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i skolen først blive foretaget i efteråret 2015, og effektmål sættes derfor primo På baggrund af resultaterne i kvalitetsrapport 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2015 følgende effektmål for udviklingen i læsning og matematik, der skal være opfyldt i kvalitetsrapport 2015: Skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres resultater med mindst 5 procentpoint Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det første år Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det først år. Effektmålene er kommunale og der følges op i kvalitetsrapporten for Side 2 af 9
3 Indsatsområder Fælleskommunale indsatser Indsatser i forhold til skolernes resultater På baggrund af data præsenteret for Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2015 i kvalitetsrapport 2014 blev det besluttet at iværksætte to fælles kommunale indsatser for hele skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte en særlig indsats i læsning og matematik og en indsats omhandlende læringsmål. Læsning og matematik Resultaterne for de nationale test i læsning og matematik kalder på, at der arbejdes langt mere systematisk med elevernes faglige progression, og at man på alle skoler har faglig ekspertise til rådighed, der kan rådgive lærerne om, hvordan elevernes læse- og matematikresultater kan forbedres. Der udarbejdes derfor en kommunal læsehandleplan og en kommunal matematikhandleplan for skolerne i Lejre Kommune, og der opbygges understøttende systemer, der kan følge op på politikkerne og de handlinger, der skal iværksættes. Der skal på alle skoler opbygges sammenhængende systemer mellem ledelse, faglige vejledere og ressourcepersoner der udvikler skolens arbejde med læsning og matematik. Side 3 af 9
4 Nedenfor er procesplanen for arbejdet med at skabe systemer på skolerne som styrke elevernes læring vist: Marts 2015 Særlig indsats for læsning og matematik vedtages Maj 2015 Der planlægges med at der minimum er en læse-og en matematikvejleder på hver skole En foreløbig funktionsbeskrivelse udarbejdes og behandles på skoleledermøde Der tages stilling til ressourcer til opgaven Juni 2015 Konsulent med særligt fokus på faglig udvikling primært i læsning og matematik ansættes i CS August 2015 En læsevejleder og en matematikvejleder er i gang på hver skole Fælleskommunalt netværk etableres med konsulent for faglig udvikling som tovholder Oktober 2015 Testplan og plan for efterfølgende opfølgning beskrives og indgår senere i handleplanen November 2015 Konsulent for faglig udvikling og vejledere påbegynder arbejdet med at formulere handleplan for læsning og handleplan for matematik Marts 2016 Handleplan for læsning og handleplan for matematik vedtages Fra marts 2016 Handleplan implementeres Side 4 af 9
5 Udvikling af arbejdet med læringsmål Arbejdet med at sætte læringsmål for eleverne både fagligt og socialt skal styrkes. Ledelserne og skolernes medarbejdere skal uddannes til i langt højere grad at kunne følge op på om målene nås. Lejre Kommune har i marts 2015 modtaget en bevilling fra A.P. Møller Fonden på kr. til gennemførelse af projektet Uddannelse af skoleledelse og ressourcepersoner i læringsledelse. Projektet igangsættes i august 2015 og løber til og med juni 2016 og kommer til at involvere alle medarbejdere på skolerne dog særligt skoleledelsen samt ressourcepersoner. Formålet med projektet er at få mere indsigt i hvad der får den enkelte elev til at udvikle sig både læringsmæssigt og trivselsmæssigt - og hvordan man som skoleledelse og ressourceperson bedst kan støtte op om dette. Projektet gennemføres i samarbejde med UC Sjælland. Der vil blive fulgt op på de fælleskommunale indsatsområder i kvalitetsrapporten for 2015 og i opfølgning på skolernes egne indsatsbeskrivelser. Side 5 af 9
6 Indsatser i forhold til folkeskolereformen I marts 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen at følge skolernes implementering af reformen ved at fokusere på følgende delelementer: Ambitiøs og meningsfuld læring Digitale frontløbere - IT i undervisningen Sammenhængen og helheden i den længere og varierede skoledag Faglig fordybelse og lektiehjælp Bevægelse Den åbne skole De samme elementer vil også være i fokus for skoleåret I efteråret vil der blive foretaget en enkel evaluering af arbejdet, hvor alle skolens parter inddrages. På baggrund af de udvalgte områder vil det blive undersøgt, hvilke oplevede ændringer, som elever, lærere og samarbejdspartnere har mærket i de første år med reformen. Evalueringen skal formes, så den kan indgå i det samlede materiale til kvalitetsrapporten for De oplevede ændringer kan beskrives ud fra følgende, som var baggrunden for kommunalbestyrelsens beslutning om indsatsområder mv. i marts AMBITIØS OG MENINGSFULD LÆRING At de kender deres læringsmål, og at de i skolen løbende drøfter, hvad der skal til for at de nås At den nye elevplan er et vigtigt redskab i samarbejdet på og med skolen for at følge op på målene At de voksne i skolen er meget tydelige med, hvordan planerne for skoledagen og over længere forløb er tilrettelagt for at give sammenhæng og øge elevernes læring. At trivsel og læring i hele skolen altid følges ad. At når læringsmål sættes og undervisningen tilrettelægges, så vil de voksne i skolen være opmærksomme på, at elever, der trives, lærer bedst. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At blive støttet i forandringsprocesserne ved at indgå i fælles kompetenceudvikling om, hvordan de i et tværfagligt samarbejde kan tilrettelægge undervisningen, så den bedst muligt understøtter og leder elevernes læringsprocesser. Side 6 af 9
7 DIGITALE FRONTLØBERE At brugen af de digitale læringsformer er med til at skabe en varieret dag, som er tilpasset elevernes læringsprocesser At relevant brug af IT er helt naturlig i den daglige undervisning At mulighederne for at bruge IT udnyttes meget mere, og det er med til at skabe relevant og brugbar fornyelse i undervisningen At møde lærere, som har fokus på de nye digitale grundvilkår. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At de i igangsatte uddannelsesforløb i brug af digitale lærermidler videreudvikles, og sammentænkes med udviklingen af berigende læringsmiljøer. SAMMENHÆNGEN OG HELHEDEN I DEN LÆNGERE OG VARIEREDE SKOLEDAG At skoledagens mange forskellige elementer er forberedt til at hænge relevant sammen At eleverne selv og deres forældre kender til de intentioner, der ligger bag planlægningen af forløb og enkeltelementer i skolen, således at de kan se mening i undervisningen og indgå i den på en god måde. Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At være opmærksomme på, hvordan elevernes oplevelser og bidrag kan udnyttes til en optimal planlægning af undervisningen i skolen. FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP At de udnytter den samlede tid i skolen, så de kan nå at fordybe sig i emner, der enten interesserer dem meget, eller som de har brug for ekstra træning i At de mærker, at den længere skoledag bidrager til, at der er mulighed for, at de i fagene, sammen med underviserne kan nå at fordybe sig og træne, når det er relevant Medarbejderne i skolerne i Lejre Kommune vil opleve At tiden i skolen altid kan udnyttes enten til fordybelse ud fra elevens interesser eller til nødvendig træning. Side 7 af 9
8 BEVÆGELSE At bevægelse indgår i hele skoledagen og for alle elever At leg og bevægelse bidrager til en god og varieret skoledag, som er motiverende At bevægelse, hvor pulsen kommer op, er sjovt og giver energi til at kunne håndtere andre udfordringer i løbet af dagen At man kan lære på mange måder. Emner, der er svære at forstå, kan nogle gange læres bedre, når man bevæger sig imens man lærer. DEN ÅBNE SKOLE At de i undervisningen møder voksne, der ikke normalt er undervisere i skolen, men som i perioder kan varetage undervisningen At de møder de foreningsaktiviteter, som de også møder i fritiden. I skolen kan de selv og sammen med andre elever, mærke hvordan foreningslivet skaber værdi for fællesskabet og den enkelte At de oplever, hvilke fantastiske naturlige rammer og kulturelle seværdigheder, der er i kommunen At de bor i en kommune, hvor det lokale erhvervsliv indgår i et samarbejde med skolen for at give den enkelte elev det bedst mulige afsæt for uddannelses- og erhvervsvalg. Lokale partnere i Lejre Kommune vil opleve At blive indbudt til samarbejde med de enkelte skoler, hvor de lokale aktører kan tilbyde forløb og enkeltaktiviteter, der fremmer elevernes læring, og bidrager til, at eleverne lærer de lokale aktørers aktiviteter og værdier at kende. Musikskolen og ungdomsskolen i Lejre Kommune vil opleve At skulle tage del i samarbejde med de enkelte skoler og med Center for Skoletilbud for dels at samarbejde om tilrettelæggelsen af undervisningens placering på dagen, så eleverne kan deltage i henholdsvis musikskole, ungdomsskole og folkeskolen på en hensigtsmæssig måde, og dels for at gennemføre konkrete projekter på skolerne. Projekterne kan enten dække alle skoler i kommunen eller kun enkelte skoler. Medarbejderne på skolerne i Lejre Kommune vil opleve At initiativer, der tilrettelægges med eksterne parter som en del af den åbne skole, vil blive tilrettelagt i samarbejde med skolens lærerteam og bidrage til at nå elevernes læringsmål. Side 8 af 9
9 Lejre Kommunes rammekrav til skolernes virksomhed De enkelte skoler (skolebestyrelser og skoleledere) skal i skoleåret prioritere skolens samlede ressourcer indenfor rammerne af det tildelte budget og herunder tilgodese følgende krav: At undervisningstiden tilrettelægges således at den samlede årlige undervisning er mindst årlige klokketimer i klasse, mindst årlige klokketimer i klasse samt årlige klokketimer i klasse, samt at folkeskolelovens krav om minimum timetal overholdes og efterleves. At eleverne tilbydes undervisning i henhold til loven. Skolerne kan udnytte lovens muligheder for at tilpasse timetallet i de enkelte fag, som det er intentionen i loven. Der tages hensyn til elevernes læringsmål således, at alle elever skal have mulighed for at udnytte deres potentialer fuldt ud. Der skal dog undervises i fagene på de klassetrin, som ministeriets vejledende plan angiver. Minimumstimetallene skal overholdes. At de elever, der har brug for støtte, tilbydes den fornødne hjælp i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og/eller supplerende undervisning og faglig støtte. At der etableres 2-voksen ordninger i alle klasser, hvor pædagogisk personale fra skolens SFO samarbejder med lærerne i undervisningen i et omfang svarende til gennemsnitligt mindst 200 årlige lektioner pr. klasse. At SFO ens ugentlige åbningstid som minimum er 28,5 time i klasse, 18,5 time i klasse og 10 timer for klasse. Åbningstiden udregnes som et gennemsnit af åbningstiden i uger, hvor der er undervisning, og uger, hvor der i henhold til skolernes ferieplan ikke undervises. Udviklingen i SFO følges fortsat tæt med henblik på at iværksætte initiativer, der udvikler og tilpasser SFOtilbuddene i forhold til børnenes og forældrenes behov og de ressourcer, der er til rådighed i SFO erne. At der tilbydes vederlagsfri pasning i skolen eller SFO en for de elever, der ikke ønsker at modtage lektiehjælp de 2 ugentlige lektioner hvor der tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse. At SFO på dage, hvor der er undervisning, er åbent om morgenen inden undervisningen starter. At indskrive og undervise alle de elever til børnehaveklasserne, der har søgt skolen efter reglerne om frit skolevalg. At implementere den understøttende undervisning indenfor skolens budgetrammer med udgangspunkt i den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende personalegrupper. Der er ud over dette ikke krav til andelen af de enkelte personalegrupper i den understøttende undervisning. Side 9 af 9
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 14. april 2015. Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby
Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 14. april 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering - april 2015...2 3. BU - Effektmål,
Drejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Vedtægt for styrelsen af Lejre Kommunes skolevæsen
Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Center for Skoletilbud Dato: 24. juni 2014 J.nr.: 14/1248 Vedtægt for styrelsen af Lejre Kommunes skolevæsen Godkendt af
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Torsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Center for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Holdningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Den Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Skolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget
INPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Skoler Udvalgsaftale
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder
Temamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Dialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse: