Skolens opgaver og formål

Transkript

1 ULLITS SKOLE

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Susanne Lauritsen Foulumvej 27, Ullits 9640 Farsø Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse Udvidet fritidsdel med børn fra 3-10 år. I skolen : 128 elever LBO: 58,43 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,43 15,63 39,50 % 5/ ,14 14,32 39,83 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Vi afholder hvert år 4 tværfaglige møder med deltagelse af repræsentant fra PPR, Familieafdelingen og sundhedsplejen samt ledelsesteamet på skolen. Møderne kan være konsultative eller der drøftes temaer af fælles relevans. Der ud over holder vi hvert år også 4 skoleforummøder samt 4 børnehaveforummøder med deltagelse af relevante fagpersoner. Disse møder har også i høj grad konsultativ bistand som omdrejningspunkt Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Vi arbejder med dagsorden, der udsendes med invitationen 1½ uge før mødet. Alle bidrager med punkter til dagsordenen Vi udarbejder en liste med relevante temaer til vidensdeling f.eks. inklusion, skilsmisse, flere drenge i trivsel, kost og ny viden, nye tilbud. Vi får støtte til afklaring af sager, sagsgange mv. Vi finder i fælleskab ud af hvilke tilbud vi i en given problemstilling kan trække på. Forældre inviteres som ligeværdige partnere, konsultativt og med fælles skabelse af dagsorden

5 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At vi har gennembehandlet mindst 5 temaer Der skal have været mindst 2 sager på i løbet af et år. Tilfredse forældre Tilfreds personale Status for målopfyldelse / evaluering Op følgende møder efter tværfaglige møder (formelle/uformelle) for at afklare, hvordan forældrene har oplevet deltagelsen på de tværfaglige møder. Tilsvarende op følgende møder med personalet. Selvevaluering

6 Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september 2013.

7 Vi indretter i højere grad vore lokaler så de på en gang er motiverende og flexible Vi etablerer mulighed for udendørs undervisning for alle fag. (Opførelse af udendørs undervisningslokale). Vi fokuserer på at trivsel og læring går hånd i hånd. Se vores inklusionsindsats. Etablerer nært samarbejde mellem skole og LBO, hvor der udarbejdes beskrivelser af overgange og årshjul for samarbejdet. Pædagog fra Børnehuset deltager i undervisningen i indskolingen fire timer ugentligt. Især med henblik på de årige: Fokus på det fysiske rum, puderum, ude liv, gode og udviklende legepladser. Aktiviteter skal tilgodese vores drenge, f.eks. Kropslige sanglege i hallen o. lign. Vi arbejder med relationer så som venner, barn/voksen og hierarki mellem drengene. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Når alle lokaler er indbydende og afspejler de fag, der undervises i. Når mulithuset er opført og i brug Når børnene trives på legepladsen Når aktiviteter er synlige i dagligdagen Når har mindst en ven Når det enkelte barn har en god voksenkontakt. Når alle bidrager på eget niveau, både fagligt og socialt Når pædagoger og lærere samarbejder om fælles børn Når årshjulet omsættes til praksis Når vi får positive forældrehenvendelser Status for målopfyldelse / evaluering Samtale på team/stuemøder Mundtligt på pædagogiskrådsmøde. Ved skolehjem samtaler

8 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Vi arbejder ud fra den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og har desuden som målsætning at udnytte og udvikle elevernes motivation, at bibringe eleverne tidlig fortrolighed og grundlæggende færdigheder i arbejdet med digitale teknologier. Vi ønsker at flere lærere bruger active board i relevante situationer. At ideer og undervisningsforløb udveksles, at vise større opmærksomhed på aktive boards muligheder. Vi ønsker at digitale medier skal indgå som et værktøj i vores inklusionsindsats, hvilket betyder at vi har til hensigt at alle skal kunne anvende relevante programmer samt de tilhørende funktioner f.eks X- change viewer og CD ord. Målet er at støtte elevernes indlæring og opnå, at PC/IT bliver en naturlig del af de daglige arbejdsredskaber. Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Oprette idébank / linksamling. Lave en digital læseplan fra kl. Kurser/inspirationsmøder eksterne såvel som interne. Regler vedr. mini-pc.

9 Trådløst netværk i Børnehuset Årshjul udarbejdes Planlæggelse af næste skoleårs aktiviteter i henhold til handleplan for digitalisering Revision af læseplan (Biblioteket understøtter med udstilling af materialer, der spiller sammen med undervisningen i de enkelte klasser Brug af Aktive boards: Alle lærere får egen PC. Interne kurser i Aktiv Inspire Indkøb af I-bøger. Vejledningsbank til Activ Inspire. Trådløst tastatur med indbygget mus. Kompencerende IT: Skolen stiller PC til rådighed på skolen og i hjemmet. Tilmelding til materialebasen. Kurser/inspirationsmøder både for forældre og lærere. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation At alle elever er inkluderet i den almene undervisningen. Øget brug af fælles linksamling / programmer Større variation i undervisningen. Fri og uhæmmet brug af PC, aktive boards og relevante computerprogrammer. At basale færdigheder er forbedret. Øget vidensdeling. Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten Gennem observation af elevernes brug af PC. Ved gensidig udveksling omkring den enkelte læreres brug af Active boards.. Undersøgelse af om elever, der har brug for kompenserende IT anvender relevante programmer og deres PC?

10 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Vi arbejder ud fra den fælles kommunale inklusionspolitik og har derudover som målsætning, at vi udvikler et fælles sprog om inklusion. Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. Ændrede arbejdsgange med skemaer/kontrakter, forældre inddrages som medspillere Kompetencehjulet år. Matrix i Børnehuset Tilfredshedsundersøgelse i Børnehuset. Forklare om mulighederne for særlig indsats på

11 forældremøder i Børnehuset, 0.,1., 3. og 5. kl. Pædagogiske dage med Rasmus Alenkær (personale, skolebestyrelse og forældre), med bla. udarbejdelsen af en handleplan for Ullits skole og LBO som mål. Familieklassen Læse, matematik, trivsels og it-vejleder Trivselslærere Mulighed for dobbeltlærere i alle klasser, fleksibelt fordelt efter behov Legepatrulje Trivselsambassadører blandt forældrene Elevrådstemaarbejde Etablering af fleksible rum Øget brug af kompenserende it for elever med særligt behov. Inddragelse af PPR konsulent i forhold til temaerne relations kompetence og klasseledelseskompetence. Teambuildings arrangement Beskrivelse af konkrete tiltag i forbindelse med overgange fra en institution til en anden. Højnelse af informationsniveauet mellem skole/børnehus og hjem (f.eks. med skoleintra) Evt. udarbejdelse af plakater til forældreaften: Hvad betyder inklusion for os? Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Ledelsen fremmer inklusion, når. Forældre fremmer inklusion, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. Når alle indgår i relationer Når alle har mod til at bidrage og bidrager på eget niveau, både fagligt og socialt Når pædagoger og lærere samarbejder om fælles børn Når pædagoger og lærere samarbejder om at skabe fælles visioner for Børnehus og skole Når vi får flere positive forældrehenvendelser Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Samtale på teammøder Mundtligt på pædagogiskrådsmøde. Med PPR på årligt evalueringsmøde Måske føre fraværsstatistik før og efter for elever og personale især ved særlig indsats.

12 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Mål Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Nedenstående temaer er udgangspunktet for det sproglige arbejde. Tidlig sproglig indsats Der udarbejdes handleskemaer for hvert af de tre sprogindsatstemaer i sprogpakken. Tre temaer vælges ud som eksemplariske. Desuden har vi udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats. Samtaler i hverdagen Fokus på hvordan vi ønsker, at vi taler til hinanden. Og hvordan vi understøtter dette f.eks. gennem sprogstrategier og åbnende spørgsmål. Dialogisk læsning Øge børnenes ordforråd/bogstavkendskab samt koncentration og forståelse for sproget

13 Tematisk sprogarbejde Lave uge/dagsplaner for de konkrete aktiviteter. Dialogisk læsning, rollelege, udflugter mv. Følge børnenes interesser. Leg med sproget. Rim og remser. Sammenholde med lærerplanstemaerne. Anvende kompetensehjulet på alle 4. årige i 2012, som redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. I 2013 gentages det på de nu 5 årige Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. At sprogarbejdet foregår synligt i institutionen At personalet anvender et varieret sprog At børnene kan huske og bruger de nye ord de lærer. At sprogarbejdet konkret formidles til forældre gennem nyhedsbreve og månedsbreve. At der optræder dialoger mellem børn og voksne om sprog og mellem personale og forældre Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet På personalemøde redegøres og drøftes tiltag, der understøtter sprogarbejdet. Handleskemaer evalueres tema for tema. Opfølgning via udarbejdelse af kompetencehjulet på de 5. årige.