Bemærkninger til mad og måltider
|
|
- Sara Lange
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen National Institute of Public Health
2 Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner er et centralt tema i sundhedsplejerskernes arbejde og deres rådgivning af forældre og børn. Ernæring, mad og måltidsvaner er vigtigt for barnets sunde udvikling, og det er et tema, som skaber meget bekymring i børnefamilier. Sunde madvaner i barndommen bidrager til at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom tidligt og senere i livet. De kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost kan være caries, fedme, træthed og manglende indsats i skolen. De langsigtede konsekvenser kan være kostrelaterede sygdomme, fx kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge.
3 Måltidsvaner og sundhed Ud fra en ernæringsmæssig vinkel er der ingen klare retningslinjer for, hvornår og hvor ofte måltider skal indtages. Dog fremhæver den meste forskning om måltidsvaner, at regelmæssige måltidsvaner er vigtige for børn. Den videnskabelige litteratur om børns måltidsvaner er beskeden, men den viser, at regelmæssige måltider har en positiv effekt på børns madvaner, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner. Et uregelmæssigt måltidsmønster øger risikoen for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Flere studier finder, at børn fra ressourcestærke familier har mere regelmæssige måltidsvaner end børn fra ressourcesvage familier
4 Hvordan måles mad og måltider Ifølge vejledningen sættes der kryds i ingen bemærkning til mad og måltider hvis: Barnet spiser morgenmad og frokost. Mellemmåltiderne ikke skønnes at tage appetitten fra de øvrige måltider. Barnets indtag af sukker/slik og sukkerholdige væsker ikke skønnes overdrevent. Barnet spiser frugt/grønt svarende til anbefalingerne. Barnet indtager ½ liter fedtfattige mælkeprodukter dagligt. Barnet ikke er kræsent. Der ikke er andre bemærkninger.
5 Begrænsninger ved data På baggrund af data kan vi belyse 1) Barnets måltider - morgenmad, frokost og mellemmåltider 2) Hvorvidt barnet lever op til de officielle anbefalinger - frugt og grønt, mælk, sukker/slik og søde drikke Men vi kan ikke sige noget om spiseforstyrrelser eller hvad barnet helt præcis indtager af fx næringsstoffer eller hvem barnet indtager sine måltider med
6 Formålet med rapporten 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til mad og måltider, herunder udviklingen siden 7 samt forekomsten i de deltagende kommuner 2) at undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold barnets trivsel og sundhed ved indskolingen barnets vægtstatus ved indskolingen barnets trivsel i første leveår
7 Datamateriale 6.29 børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 For 5.63 børn er der oplysninger om mad og måltider ved indskoling Samlet andel af børn med manglede oplysninger om mad og måltider ved indskoling er,5 % Deltagende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre & Tårnby
8 Hvor stor en andel har bemærkning til mad og måltider? Hvert femte barn har en eller flere bemærkninger til mad og/eller måltider (,1%) Størstedelen af børnene har kun en bemærkning 15,9 % har en bemærkning 3,1 % har to bemærkninger,8 % har tre bemærkninger,3 % har fire eller flere bemærkninger 4,2 %
9 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt på skoleår 25 15,5 18,6 16,6 19,3, 15,8 16,4 19,6,1 Mindst én bemærkning % 5 6,7 5,7 5,1 4, 4,9 3,5 3,6 3,9 4,2 To eller flere bemærkning
10 Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret 15/16 % ,1 3,3 13,7 28,6 8,6,8 23,5 15,7 22,4 26,2,7 11,9 18,5 24,5
11 Andel af børn med de enkelte typer af mad- og måltidsbemærkninger 25 % 15 8,6 5 3,5 1,8,5 2,2 1,5 2,1 3,3 2,3
12 25 Andel af børn med bemærkning til morgenmad opdelt på kommune % ,5 8,4 1,2 4,2, 2,3 2,2 2,5 3,2 6,7 2,7 3, 6,2 3,5
13 Andel af børn med bemærkning til frugt og grønt opdelt på kommune 25 % ,1 4, 1,7 1,7 3,5 3,4,4,4 3, 1,4 1,4 1,2 1,6 2,5
14 Sociodemografiske faktorer Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold
15 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter barnets alder % ,7 Fem eller seks år 24,4 Syv eller otte år Gennemsnitsalderen er 6,5 år. 8,5 % er 6 år, 11,7 % er 5 år, 7,6 % er 7 år og,1 % otte år
16 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter forældrenes etniske herkomst % ,3 Begge forældre dansk herkomst 21, En forælder dansk herkomst og en forælder indvander eller efterkommer 32,2 Begge forældre indvandere eller efterkommere
17 Andelen af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter forældrenes højeste gennemførte uddannelse % ,1 Lang videregående udd. 18,7 Kort eller mellemlang videregående udd. 25,3 Almen eller erhvervs gymnasial udd. 22,5 Erhvervfaglig udd. 32,1 Folkeskolen (grundskole)
18 Vi finder endvidere En højere andel af børn med bemærkninger til mad og måltider blandt børn, der kun bor sammen med den ene forældre. Denne association forsvinder, når vi tager højde for barnets alder, forældrenes etniske herkomst, uddannelse og erhverv. En højere andel af børn med bemærkning til mad og måltider, blandt børn hvis ene eller begge forældre er uden for erhverv. Denne association forsvinder ligeledes, når der tages højde for barnets alder, forældrenes etniske herkomst og uddannelse. En højere andel af børn med bemærkning til mad og måltider, blandt børn som udsættes for passiv rygning i hjemmet. Den association forsvinder dog, når der tages højde for barnets alder, forældrenes etniske herkomst og uddannelse.
19 Trivsel Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til barnets trivsel ved indskolingen.
20 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter generel trivsel % ,7 Godt generel trivsel 26,5 Dårlig generel trivsel
21 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter mobning % ,4 Bliver ikke mobbet 26, Bliver mobbet
22 Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider opdelt efter bemærkning til forældre-barn relation % ,4 Ingen bemærkning forældrebarn relation 33,7 Bemærkning til forældre-barn relation
23 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter bemærkning til barnets øvrige udvikling og trivsel % ,7 Ingen bemærkning til barnets øvrige trivsel 32,8 Bemærkning til barnets øvrige trivsel
24 Motoriske vanskeligheder, fysisk aktivitet og vægtstatus Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til sundhed og vægtstatus ved indskolingen
25 Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider efter vægtstatus 7 6 6,4 5 % ,7 3,9 17,2 Undervægtige Normalvægtige Overvægtige Svært overvægtige Den øgede risiko er stadig signifikant for alle grupper, når der tages højde for alder, forældres etnicitet og uddannelse. For svært overvægtige er OR=6,
26 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter bemærkning til fysisk aktivitet % ,1 Ingen bemærkning fysisk aktivitet 49,3 Bemærkning fysisk aktivitet Denne sammenhæng mellem fysisk aktivitet og bemærkning til mad og måltider er statistisk signifikant både for børn, der er overvægtige og normalvægtige
27 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter motoriske vanskeligheder % ,3 Ingen motoriske vanskeligheder 27,2 Motoriske vanskeligheder Denne sammenhæng mellem motoriske vanskeligheder og bemærkning til mad og måltider er kun statistisk signifikant for børn, der er overvægtige.
28 Faktorer relateret til første leveår Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til barnets trivsel i første leveår Vi har oplysninger fra første leveår for 53 % af de børn, som har oplysninger om mad og måltider ved indskoling.
29 Hvorfor ikke oplysninger fra første leveår? Flytter til en kommune uden for databasesamarbejdet Tilflytter fra en kommune uden for databasesamarbejdet Indskolingsbørn fra andre kommuner Kommuner, der er kommet med i DBS de seneste fem år Børn der går i skole i en anden kommune end de bor Spædbørn Bliver boende i kommunen hele perioden Indskolingsbørn Flytter til en anden databasekommune
30 Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider ved indskoling efter ammelængde % ,4 Ikke ammet 23, Ammet mindre end fire mdr.,6 Ammet mindst fire mdr. Når der tages højde for barnets alder, forældrenes etnicitet og uddannelse er det kun børn, der slet ikke er blevet ammet fuldt, der har en forøget risiko
31 Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter mindst en bemærkning til problemer med spisning i barnets i første leveår % ,9 Ingen bemærkning til problemer med spisning første leverår 3,2 Mindst en bemærkning til problemer med spisning første leveår
32 Konklusion En femtedel af alle indskolingsbørn har mindst en bemærkning til mad og måltider ved indskolingen. Forekomsten er forhøjet blandt børn med følgende kendetegn: De er lidt ældre ved skolestart, de er børn af efterkommere og indvandrere og børn af lavt uddannede forældre. Børn, der har tegn på manglede trives har oftere bemærkninger til mad og måltider. Børn, der er overvægtige og undervægtige, har også oftere bemærkninger til mad og måltider end børn, der er normalvægtige.
33 Spørgsmål eller kommentarer Rapporterne er frit tilgængelige på under links/ Data Basen Børns Sundhed
34 Andelen af børn Missing % 5 4 3,5 4,8 21,2 15,6 12, 5,9 5,8 8,3,3 6,1 11,1 16, 6, 7,
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mere0-årige børn og indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og
Læs mereSøskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18
Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar 2019 Trine Pagh Pedersen Projektleder Databasen Børns Sundhed Ph.d., cand.scient.san.publ. National Statens
Læs mereUddrag fra temarapporter
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Uddrag fra temarapporter -årige børn Børn i indskolingen Unge i udskolingen Udarbejdet januar 219 af Databasen Børns Sundhed Forord:
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 215-216 Anette Johansen og Bjørn
Læs mereForældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereEnestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Læs mereMonitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut
Læs mereÅrsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12
Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereGlostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013
Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereÅrsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13.
Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Årsberetning - om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Databasen Børns Sundhed Statens
Læs mereBørns trivsel ved indskoling
Temarapport om børn indskolingsundersøgt i 12-13 Børns trivsel ved indskoling Forfattere: Sanne Ellegaard Jørgensen, Maria Svendsen & Bjørn Holstein Børns trivsel ved indskoling Temarapport om børn indskolingsundersøgt
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereFamilietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Læs mereMORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER
MORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER 1 En overordnet mad- og måltidspolitik for børn i Morsø kommune har
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs mereFamilietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel
Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Indskoling
Læs mereEgedal Kommune. Kommunal sundhedsprofil og sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Egedal Kommune Kommunal sundhedsprofil og sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie Weber Pant og Trine
Læs mereKarakteristik af børn der starter i skole
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Janni Ammitzbøll Trine Pagh Pedersen Karakteristik af børn der starter i skole baseret på data fra Databasen Børns Sundhed Notat til Egmont Fonden, maj 19 Indholdsfortegnelse
Læs mereÅrsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014
Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt
Læs mereSociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd
Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereWebtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer
Webtabel SR.1 Borgere på 3 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer 201 20 201 20 Region Hovedstaden 3 34. 1.00 Køn Mand Kvinde 2 20..000 3
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereSocial baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?
Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling? Landskonference for sundhedsplejersker august 2018: Fremtidens sundhedspleje - set fra barnets perspektiv
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereGråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker
Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereDen udfordrende skolemad
Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHeldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012
Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige
Læs mereKostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud
Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8
Læs mereMad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune
Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereBørn i Rudersdal Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten
Børn i Rudersdal 2018 Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten Indledning I Børne- og Ungepolitikken, som danner det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge i Rudersdal Kommune
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereForord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar
Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereHerkomst og sundhed. blandt børn i Region Hovedstaden i perioden
August 2018 Herkomst og sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, i perioden 2002-2016 Herkomst og sundhed blandt børn i Region Hovedstaden i perioden 2002-2016 Udarbejdet for Region Hovedstaden af: Janni
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereKostpolitik på Nordvestskolen
Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte
Læs mereMAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE
Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereMad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby August 2017 BRØNDBY KOMMUNE
Mad og Måltidspolitik - for børn og unge i Brøndby 2017-2022 August 2017 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Indledning...2 Formål / vision...3 Baggrund...3 Ansvaret...4 Sund mad...5 Indledning Brøndby Kommunes mad-
Læs mereWebtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden
Webtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden 10 Region Hovedstaden 9.500 Køn Mand Kvinde 0.800 8.600 Alder år 34 år 3544 år 54 år 5564 år 6579 år 80+ år 44.600 44.600 44.300 40.300. 42.500.300 49 Uddannelse
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereSpørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne
Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereSundhedsprofil. for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie Weber Pant og Trine Pagh Pedersen Børn født i 2016 2 Sundhedsprofil
Læs mereDET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018 APPENDIKS: BILAGSTABELLER
DET NATIONALE FORSKNINGS OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018 APPENDIKS: BILAGSTABELLER 1 APPENDIKS: BILAGSTABELLER BØRN OG UNGE I DANMARK. VELFÆRD OG TRIVSEL 2018
Læs mereVi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år
Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereSundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)
Læs mereSundhedsprofil for børn og unge
December 2018 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Udarbejdet for Region Hovedstaden af:
Læs mereÅrsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11
Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Motoriske vanskeligheder Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereLektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereSundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn
Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Sundhedsplejerskens
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mere